Pres på retssikkerhed og frihedsrettigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pres på retssikkerhed og frihedsrettigheder"

Transkript

1 Pres på retssikkerhed og frihedsrettigheder Kristian Bro CEPOS Prisopgave i jura 2010 Studerende ved Juridisk Institut Aarhus Universitet

2 CEPOS udskrev i April 2010 en prisopgave omhandlende Pres på retssikkerhed og frihedsrettigheder. Denne opgave tjener som besvarelse på denne prisopgave, og er skrevet af BA.jur Kristian Bro. - Billedet på forsiden er anvendt med tilladelse fra Kojimatographer24 på under en Creative Commons licens. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord I: Indledning A. Opgavens emne og formål B. Begrebet retssikkerhed Negativ afgrænsning af begrebet retssikkerhed Retssikkerhed i forhold til the rule of law II Redegørelse for udviklingen i synet på retssikkerheden A. Indledning B. Terrorpakke I Ændringer i udlændingeloven Ændringer i straffeloven Ændringer i retsplejeloven Ændringer i lov om udlevering af lovovertrædere Sammenfatning C. Rockerloven fra D. Lov om tv- overvågning E. Logningsbekendtgørelsen F. Politiloven G. Terrorpakke II Ændringer i straffeloven Ændringer i retsplejeloven Ændringer i lov om luftfart Sammenfatning H. Lømmelpakken I. Delkonklusion III: Analyse af hensyn og begrundelser der har ført til udviklingen. 22 A. Begrundelser der har ført til udviklingen i synet på retssikkerheden B. Hensyn der har ført til udviklingen i synet på retssikkerheden IV: Overvejelser om forståelsen af de klassiske frihedsrettigheder A. Afgrænsning af frihedsrettighederne B. Frihedsrettighedernes status i befolkningens kultur C. Frihedsrettighedernes status i den politiske kultur D. Frihedsrettighedernes status i den retlige kultur E. Hvad kan højne frihedsrettighedernes status.. 28 F. Delkonklusion V: Perspektivering af udviklingstendensernes betydning for den fremtidige retsudvikling 29 VI: Forslag til konkrete tiltag der kan styrke retssikkerheden og frihedsrettigheder i Danmark A. Solnedgangsklausuler

4 B. Ændre tilgangen til lovgivningsprocessen C. Afskaf logningsbekendtgørelsen D. Grundlovsændring med beskyttelse af frihedsrettighederne E. Domstolskontrol af administrative udvisninger.. 32 F. Undervisning i folkeskolen og gymnasierne i frihedsrettigheder G. Domstolskontrol af administrative udvisninger.. 32 H. Øget kontrol af PET VII: Konklusion VIII: Litteraturfortegnelse. 36 4

5 Forord Verden ændrede sig d. 11. september 2001, da 19 mænd forsøgte at styre 4 passagerfly ind i henholdsvis World Trade Centers to tårne, Pentagon og et tredje ukendt sted. 3 af flyene nåede deres destination, og tusinder af mennesker blev dræbt, hvilket spredte frygt verden over. USA svarede tilbage i form af krigen mod terror samt talrige lovreformer, hvoraf USA PATRIOT Act (Uniting and Strengthening America by Providing Appropriate Tools Required to Intercept and Obstruct Terrorism Act) samt Homeland Security Act fremstår som de mest centrale tiltag. I mange nationer verden rundt blev der vedtaget stramninger i anti- terrorlovgivningen i Danmark bl.a. i form af lovene nr. 362, 378, 387 og 422 af 6. Juni 2002 (anti- terrorpakke I) og lov nr. 542 af 8. juni 2006 (anti- terorpakke II). Efter angrebene i 2001 er terrorismen kommet tættere på Danmark bl.a. i form af angrebene på en undergrundsstation i Madrid d. 11. marts 2004, på en undergrundsstation i London d 7. juli 2005 og angrebet på den danske ambassade i Pakistan i Herudover er flere forsøg på terror blevet forhindret af danske og internationale efterretningstjenester. Vurderingen af hvordan hensynet til terrorbekæmpelse skal stå overfor tilsidesættelse af retssikkerheden og indgreb i borgernes frihedsrettigheder er et særdeles interessant spørgsmål. EU s justitskommissær fra , Franco Frattini, foreslog d. 6. november 2007 en ny anti- terrorpakke indeholdende forbud mod at sprede budskaber om terror på internettet, forbud mod militante og ekstreme hjemmesider samt indsamling af fingeraftryk af alle rejsende passagerer, som ikke er borgere i EU, til en fælles- europæisk politi- database. Et forslag som dette viser at der er kræfter der ønsker yderligere stramninger af lovgivningen på anti- terrorområdet. Den korte lovgivningsproces, med meget korte høringsfrister, samt lovgivningens indhold har vakt interessen hos mange jura- studerende, og er blevet et emne der diskuteres over bordene i de samfundsfaglige kantiner. Jeg anser muligheden for at grave dybere ned i disse problemstillinger, og undersøge om der er sket et skred i synet på retssikkerheden og en ændring i frihedsrettighedernes status, for vigtig som kommende jurister har vi et ansvar for at værne om retssikkerheden samt de frihedsrettigheder der er blevet til igennem generationer. Det er i situationer hvor der er pres på de centrale værdier i det danske samfund det er nødvendigt at stå fast. 5

6 Kapitel I. Indledning A. Opgavens emne og formål Med min besvarelse af CEPOS prisopgave i jura, omhandlende pres på retssikkerhed og frihedsrettigheder, ønsker jeg at redegøre nærmere for de relevante lovgivningsmæssige tiltag i perioden vedrørende den danske anti- terrorlovgivning samt tiltagene mod visse former for kriminalitet, for at belyse og dokumentere hvorvidt disse udgør en udvikling i synet på retssikkerheden. For at kunne besvare opgaven, i overensstemmelse med opgaveteksten, er det nødvendigt at gennemgå de lovgivningsmæssige tiltage der synes relevante i forhold til at underbygge påstanden om at der er sket en udvikling i synet på retssikkerheden. Derefter vil jeg analysere hvilke hensyn og begrundelser der har ført til denne udvikling. Herefter gennemgås nogle løsere overvejelser om klassiske frihedsrettigheders status i dagens politiske og retlige kultur, som, i tråd med opgaveteksten, gerne skulle kunne danne grundlag for en kvalificeret debat. Efter dette vil jeg perspektivere udviklingstendensernes betydning for den fremtidige retsudvikling. Til sidst vil jeg komme med forslag til konkrete tiltag der kan styrke retssikkerheden og frihedsrettighederne i Danmark. Med en begrænsning på tegn er det umuligt at afdække og redegøre for et område som presset på retssikkerhed og frihedsrettigheder i sin helhed, og derfor må dele af området behandles perifert eller undlades. Fokus i opgaven vil blive lagt på at redegøre for de områder der i størst omgang dokumenterer det skred der er sket i synet på retssikkerheden - terrorpakkerne, og den heri hjemlede lognings- bekendtgørelse vil blive gennemgået nærmere, mens der vil være en mere overfladisk redegørelse af rockerloven, den såkaldte lømmelpakke, lov om tv overvågning og politiloven. Andre lovregler der gør indgreb i retssikkerheden som f.eks. konkurrenceloven og miljøloven vil ikke blive behandlet i denne opgave. Dette begrundes med terrorpakkernes vidtgående ændringer, som stærkest dokumenterer et skred i synet på retssikkerheden. Formålet med redegørelsen er at belyse de konsekvenser lovgivningen har haft for retssikkerheden, og dermed ikke hvorvidt lovgivningen har løst problemer mht. forebyggelse af terrorisme. 6

7 B. Begrebet retssikkerhed Det synes svært at finde en entydig og klar definition i den juridiske litteratur, da begrebet retssikkerhed ikke let lader sig definere og ikke er af absolut karakter. Samspillet mellem de værdier og de mere specifikke krav og foranstaltninger, som begrebet henviser til, der gør det vanskeligt at give dette begreb et nogenlunde entydigt betydningsindhold 1. Nedenstående kan, i det mindste, tages til indtægt for hvad der forstås ved retssikkerhed i denne fremstilling. Begrebet retssikkerhed dukker første gang op i et brev offentliggjort i Berlingske Tidende d. 7. Februar 1843 skrevet af Søren Kierkegaard 2. Søren Kierkegaard bruger begrebet i forbindelse med forholdet mellem politi og borger, og netop dette er kerneområdet for begrebet retssikkerhed. Det faktum at Kierkegaard, i virkeligheden, havde en anden mening end den han gav udtryk for i brevet, er underordnet for ordets betydning i denne sammenhæng. Herefter går der 87 år inden juristen Erwin Munch- Petersen kommer med en definition i sin bog Borgerlige Ret fra I Juridisk Ordbog af Bo von Eyben forklares retssikkerhed som et begreb der består af den materielle retssikkerhed samt den formelle retssikkerhed 3. Denne afgrænsning er indført i den nordiske retsteori af den svenske statsretsprofessor Gunnar Heckscher efter tysk forbillede 4. Begrebet lader sig således oversætte til Rechtssicherheit. Den materielle retssikkerhed er udtryk for, at forvaltningen handler i overensstemmelse med generelle normer jf. legalitetsprincippet 5. Dette betyder ifølge Rønsholdt, at afgørelsen træffes på grundlag af regler, som i henseende til retsfaktum og retsfølge er formuleret med en høj grad af præcision. Desto større forudsigeligheden er for borgeren, des større er den materielle retssikkerhed, da der skabes forudsigelighed, sikkerhed og tryghed ved klare retsregler. Herudover er den materielle retssikkerhed udtryk for, at vores retsorden respekterer en række fundamentale retsprincipper, som er opbygget på baggrund af vores 1 Rettens fremtider. Studier i retssystemets udvikling og fremtidsmuligheder, s. 24 Carsten Henrichsen 2 Ifølge Ordbog over det Danske Sprog jf. Om begrebet Retssikkerhed Ole Stig Andersen 3 Juridisk Ordbog 12. Udgave (2004) Bo von Eyben 4 Retssikkerhed og moderne forvaltning s. 84 Carsten Henrichsen 5 Forvaltningsret. Retssikkerhed Proces Sagsbehandling s Steen Rønsholdt 7

8 historie og kultur såsom f.eks. lighedsprincippet, legalitetsprincippet, frihedsrettighederne og menneskerettighederne 6. Den formelle retssikkerhed er udtryk for, at myndighedernes beslutninger træffes under former, der frembyder størst mulig garanti for en lovlig og korrekt behandling af borgerne; undertiden også kaldet procesretssikkerhed 7. Der er således tale om hvordan myndighederne er sammensat, virkemåde, processens/sagsbehandlingens karakter samt den retlige kontrol. Dette betyder at den formelle retssikkerhed er udtryk for, at myndighedernes beslutninger træffes under former, som skaber de største muligheder for en lovlig og korrekt behandling af borgerne, således at de resultater der har været formålet med de materielle regler kan opnås. Rønsholdt mener imidlertid ikke at retssikkerhedsbegrebet, på trods af at dette er den traditionelle brug af begrebet, udelukkende angår beskyttelsen af borgeren i forholdet mellem denne og statsmagten 8. Dette forhold betegnes som retssikkerhed i snæver forstand, og det er under dette begreb at der sondres imellem materiel og formel retssikkerhed. Begrebet omfatter nemlig, ifølge Rønsholdt, også andre overordnede stats- og samfundsinteresser der kan tale for beskyttelse. Dette betegnes retssikkerhed i vid forstand. Retssikkerhed i snæver og vid forstand udgør et hovedelement i ideen om en retsstat. Negativ afgrænsning af begrebet retssikkerhed I kampen mod terror mener mange at retssikkerheden styrkes ved at øge politiet og efterretningstjenesternes budget og magtbeføjelser. Dette er en forkert brug af begrebet, da der er tale om en faktisk sikkerhed frem for et spørgsmål om retssikkerhed. Retssikkerhed i forhold til staten er selvfølgelig i sidste instans også et spørgsmål om faktisk sikkerhed, da denne retssikkerhed er selve grundlaget for demokratiet og retsstaten. Grundloven beskytter borgerne mod sådanne indgreb, og den lovgivende magt kan således ikke tilsidesætte denne retssikkerhed hvilket formentlig også ville være svært at skabe politisk flertal til. Ole Stig Andersen bruger rygeloven som eksempel til at illustrere hvad der er en krænkelse af 6 Om begrebet Retssikkerhed Ole Stig Andersen 7 Forvaltningsret. Retssikkerhed Proces Sagsbehandling s Steen Rønsholdt 8 Forvaltningsret. Retssikkerhed Proces Sagsbehandling s Steen Rønsholdt 8

9 retssikkerheden: Når tilhængere af rygeloven påpeger at deres retssikkerhed er krænket, når personer ryger i deres nærvær, pga. faren for deres helbred er der tale om en forkert brug af begrebet. Det er derimod en krænkelse af ejerne af restaurationernes retssikkerhed når statsmagten, på trods af borgernes ejendomsret, forbyder rygning på ejendommen 9. Der foreligger heller ikke en krænkelse af retssikkerheden når borgere ikke får opfyldt de ydelser de har krav på jf. lovgivning eller kontrakt. I disse tilfælde er det velfærdsstaten eller private aktører der svigter og ikke retsstaten. Retssikkerhedsloven, som indeholder processuelle regler for hvordan kommuner og statslige myndigheder skal behandle sager på det sociale område, sikrer således den formelle retssikkerhed på området. Selvom der både er materiel og formel retssikkerhed indenfor et område kan de statslige aktører alligevel godt svigte det er bare ikke retssikkerheden der krænkes, men derimod vores retsfølelse 10. Det er heller ikke et retssikkerhedsmæssigt problem hvis regeringen ikke forsøger at skabe øget lighed i samfundet. Det er et politisk standpunkt, som der selvfølgelig kan fremsættes i en politisk debat, men ikke i en juridisk det har ikke noget med retssikkerhed at gøre. Retssikkerhed i forhold til the rule of law Det er efter min opfattelse ikke en korrekt antagelse når Ole Stig Andersen i artiklen Om begrebet Retssikkerhed 11 skriver at begrebet rule of law dækker begrebet retssikkerhed, således som dette begreb har udviklet sig. The rule of law er udtryk for at alle, såvel borgere som herskere, er underkastet loven. Dette er ikke tilfældet i Danmark, hvor regenten er fredhellig jf. GL 13. Hvad Ole Stig Andersen helt præcis mener når han skriver således som dette begreb har udviklet sig er der ikke redegjort nærmere for i artiklen, men begrebet The rule of law beskrives i IBA Council Rule of Law Resolution of September 2005 som the law is the ruler, the supreme authority. No-one is above or beyond the law. Everyone is subject to and governed by the law. Der er delte meninger om hvad begrebet the Rule of Law helt præcist dækker over. Brian Tanamara påpeger at de fleste juridiske teoretikere mener at the rule of 9 Om begrebet Retssikkerhed Ole Stig Andersen 10 Om begrebet Retssikkerhed Ole Stig Andersen 11 Om begrebet Retssikkerhed Ole Stig Andersen 9

10 law has purely formal characteristics, meaning that the law must be publicly declared, with prospective application, and possess the characteristics of generality, equality, and certainty, but there are no requirements with regard to the content of the law. Andre, skriver han, heriblandt nogle få juridiske teoretikere believe that the rule of law necessarily entails protection of individual rights.. I den juridiske teori vedrørende the rule of law er disse to opfattelser centrale, og benævnes som formel og materiel tilgang til the rule of law 12. Der er andre der mener at demokrati er en del af the rule of law, hvilket der synes at være forkert 13. Selvom begreberne retssikkerhed og the rule of law minder om hinanden, i hvert fald for de juridiske teoretikere der er tilhængere af den materielle rule of law, rummer begrebet retssikkerhed efter min overbevisning mere end begrebet the rule of law. Kapitel II. Redegørelse for udviklingen i synet på retssikkerheden A. Indledning Redegørelsen nedenfor er baseret på at dokumentere lovgivning som er udtryk for at lovgivningsmagtens syn på retssikkerheden har ændret sig siden Der redegøres således for lovgivningsmæssige tiltag i perioden , som er relevante i forhold til at belyse og dokumentere et pres på retssikkerheden. B. Terrorpakke I Den første terrorpakke blev vedtaget på baggrund af angrebene i USA 11. september Formålet med terrorpakke I var at gøre det muligt at ratificere FN s terrorfinansierings- konvention samt at muliggøre en implementering af Sikkerhedsrådets resolution 1373 og EU s rammeafgørelse om terrorbekæmpelse og styrkelse af det strafferetlige værn mod terrorisme og politiets efterforskningsmidler. 12 The rule of Law for Everyone? Brian Tamanaha 13 Se ctr. The Reign of Law, s Paul Kahn 10

11 Terrorpakke I indeholdt følgende 4 love: Lov nr. 362 af 6. juni Lov om ændring af udlændingeloven, Lov nr. 378 af 6. juni 2002 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige, Lov nr. 387 af 6. juni 2002 Lov om ændring af toldloven samt Lov nr. 422 af 6. juni Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Nedenfor redegøres der for de vigtigste ændringer terrorpakke I medførte i forhold til retssikkerhedsbegrebet. Ændringer i udlændingeloven Ændringerne i udlændingeloven udvidede muligheden for at udvise udlændinge af hensyn til statens, samfundets og befolkningens sikkerhed og sundhed. Dette skete med indsættelsen af bestemmelsen i udlændingelovens 45b, hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (integrationsministeren), efter indstilling fra justitsministeren, kan vurdere, om en person udgør en fare for statens sikkerhed. Herudover indebærer bestemmelsens stk. 2, at integrationsministeren, på baggrund af en indstilling fra justitsministeren, kan bestemme at oplysninger, der har ført til vurderingen af hvorvidt en udlænding udgør en fare, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den person vurderingen angår. Ligeledes kan integrationsministeren, på indstilling fra justitsministeren, bestemme at oplysninger, af sikkerhedsmæssige grunde, ikke kan videregives til udlændingemyndigheden, der skal træffe afgørelse i sagen. Derudover blev bestemmelsen i udlændingelovens 25, om administrativ udvisning, ændret, så udvisning kan ske, hvis en udlænding må anses for en fare for statens 11

12 sikkerhed. Tidligere kunne udvisning ske hvis det var påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, og der er således tale om en skærpelse af bestemmelsen. En sag om administrativ udvisning indledes i praksis ved at PET indstiller til integrationsministeren om at træffe en afgørelse om, hvorvidt at en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed. Integrationsministeren kan herefter træffe afgørelse jf. udlændingelovens 45 b, stk. 1. Hvis integrationsministeren finder at udlændingen må anses at udgøre en fare for statens sikkerhed anmodes Udlændingeservice om at træffe afgørelse vedrørende udvisning af landet jf. udlændingelovens 25. Udlændingeservices afgørelse kan påklages til Integrationsministeriet jf. udlændingelovens 46, stk. 2. Hermed kan der udvises administrativt uden at sagen har været for en dommer, hvis PET anser det for muligt at hemmelige kilder og efterforskningsmetoder derved afsløres 14. En administrativ udvisning efter udlændingelovens 25 kan prøves efter den almindelige prøvelsesadgang efter grundlovens Efter grundlovens 63, stk. 1, 1. pkt., er domstolene berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem at personer kan stå i en situation hvor de ikke ved hvad de skal forsvare sig imod, og at det her bliver domstolene, frem for politikerne, som beslutter hvor grænserne for kampen mod terror går jf. U H. Ændringer i straffeloven Den mest centrale ændring i terrorpakke I var indsættelsen af terrorisme- paragraffen i form af straffelovens 114. Definitionen af terrorisme i denne bestemmelse er bred: For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den 14 TfK s Ifølge betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed fra Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration s

13 sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade... Indsættelsen af ovenstående definition indebar ikke nogen nykriminalisering, da de forbrydelser som bliver omfattet af begrebet terrorhandlinger også tidligere kunne være blevet straffet efter allerede gældende bestemmelser 16. Herudover blev 114a, 114b, 114c (den tidligere bestemmelse i 114, stk. 1) samt 114d (den tidligere bestemmelse i 114, stk. 2) indsat i straffeloven. Disse tilføjelser er en vidtgående kriminalisering af enhver støtte til personer, grupper eller sammenslutninger som har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af straffelovens 114. Den hidtidige terrorisme- paragraf (den nuværende 114c) er således nu gjort subsidiær i forhold til b, da det kan tænkes at forhold der ikke kan anses for værende terrorisme, men derimod kan antages at være omfattet af gerningsbeskrivelsen ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen 17. Med indsættelsen af 144b i straffeloven, blev der indført et udvidet medvirkens- begreb. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen er professionel generel rådgivning, der ikke knytter sig direkte til en konkret terrorhandling, men som i tredje eller fjerde led er medvirkende til en terrorhandling strafbart. Et sådant medvirkensbegreb er en nyskabelse i dansk strafferet, og indebærer en indskrænkelse af den materielle retssikkerhed 18. Ændringer i retsplejeloven Ændringerne i retsplejeloven betyder at udbydere af telenet eller teletjenester efter den nye bestemmelse i retsplejelovens 786, stk. 4 skal registrere og opbevare oplysninger om teletrafik i 1 år. Med hjemmel i retsplejelovens 786, stk. 4 udstedte Justitsministeriet i 2006 den såkaldte logningsbekendtgørelse, som trådte i kræft d. 15. september 2007, som der redegøres for nedenfor under afsnittet logningsbekendtgørelsen. Efter retsplejelovens 786, stk. 5 kan Justitsministeren, efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, fastsætte regler om udbydernes praktiske bistand til politiet i forbindelse med 16 Der er dog indsat særlig kriminalisering af våbentransport med terrorismeforsæt mellem tredjelande, jf. 114, stk. 2 jf. TfK note Kommenteret straffelov Speciel del, 8. omarbejdede udgave s jf. TfK s

14 indgreb i meddelelseshemmeligheden. Indsættelsen af 791 b betyder at ikke offentligt tilgængelige oplysninger kan aflæses ved hjælp af programmer eller andet udstyr såfremt at der er bestemte grunde til at antage at informationssystemet bruges til planlagt eller begået kriminalitet opremset i 791 b, nr. 3. Bestemmelsen indeholder en stopklods i form af en proportionalitetsprincips vurdering jf. RPL 791 b, stk. 2 samt krav om en dommerkendelse jf. RPL 791 b, stk. 3. Herudover indsættes RPL 799, stk. 1, som bevirker at ransagning kan foretages uden at den mistænkte gøres bekendt med dette, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af 180, 183, stk. 1 og 2, 183 a, 186, stk. 1, 187, stk. 1, 191, 192 a eller 237. Adgangen til at ransage uden at mistænkte gøres bekendt med dette sker gennem en kendelse fra retten. Der åbnes for muligheden for gentagne ransagninger ved indsættelsen af RPL 799, stk. 3. Retten skal fastsætte antallet af ransagninger, medmindre at særlige grunde taler for, at der kan foretages et ubestemt antal ransagninger. Endvidere bliver det muligt at beslaglægge andre formuegoder end genstande, herunder penge, som led i efterforskningen af en lovovertrædelse jf. RPL 803, stk. 1. I RPL 806, stk. 3, 1. pkt., som omhandler beslaglæggelse og edition, indsættes mulighed for politiet kan træffe beslutning om beslaglæggelse og om edition, såfremt indgrebets øjemed ville være forspildt ved indhentelse af en retskendelse. Den pågældende borger, som beslaglæggelsen eller pålægget om edition omhandler, kan herefter, og ifølge politiets vejledningspligt i RPL 807, 3. pkt., sidste led, fremsætte anmodning om at politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægger sagen for retten, som herefter ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Ændringer i lov om udlevering af lovovertrædere (udleveringsloven) Med ændringerne i udleveringsloven blev det muligt at udlevere en dansk statsborger til strafforfølgning i en anden EU- medlemsstat jf. udleveringslovens 2, stk. 1. hvis 1) denne har 14

15 boet 2 år forud for den strafbare handling i denne stat samtidig med at handlingen kan straffes med mindst 6 måneder efter dansk ret. 2) Handlingen kan medføre højere straf end 4 år efter dansk ret. Sammenfatning Terrorpakke I indeholder store ændringer i lovgivningen, der kan ses som et udtryk for at der er sket en ændring i synet på retssikkerheden hos lovgivningsmagten; den brede terrordefinition i straffeloven, hjemlen til logningsbekendtgørelsen i RPL 786, stk. 4 og ændringerne i udlændingeloven fremstår som de mest vidtgående ændringer i terrorpakke I. Det faktum at borgerne ikke har en klar definition af hvad terrorbegrebet i straffeloven dækker over er bemærkelsesværdigt i forhold til kravet om forudberegnelighed og tydelighed i lovgivningen i henhold til legalitetsprincippet, da strafferammen for terrorisme er skærpet i forhold til almindelig organiseret kriminalitet. Hjemlen til logningsbekendtgørelsen i RPL 786, stk. 4 er bemærkelsesværdigt i kraft af, at forholdet mellem den enkeltes borgers ret til privatliv prioriteres langt under hensynet til politiets efterforskningsmuligheder. Ændringerne i udlændingeloven er udtryk for et skred i synet på retssikkerheden fordi en udvisning af landet, under visse omstændigheder, kan foretages administrativt uden at den omhandlende person har krav på at få adgang til den information der ligger til grund for udvisningen jf. udlændingelovens 45b, stk. 2. Det faktum at ikke- danske statsborgere ikke nyder den samme grad af retssikkerhed som danske statsborgere kan også ses som et udtryk for at synet på retssikkerheden har ændret sig siden En retsstat er kendetegnet ved at mennesker bliver dømt lige, og på trods af at der ikke er tale om danske statsborgere, bør der ikke, ud fra et retspolitisk synspunkt, være en forskel i graden af retssikkerhed på personer som kan udvises af landet og danske statsborgere. C. Rockerloven fra 2003 Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om ændring af straffeloven og retsplejeloven blev der indført en række ændringer i retsplejeloven som angik politiets efterforskningsmuligheder for bedre at kunne bekæmpe rockerkriminalitet samt anden organiseret kriminalitet. Loven fra

16 byggede videre på tiltagene i den første rockerlov fra Med loven blev der ændret i retsplejelovens 745 og indsat en bestemmelse i form af retsplejelovens 745 b, som gør det muligt at begrænse forsvarerens almindelige aktindsigt. Bestemmelserne i retsplejelovens 745 og 745b blev med lov nr. 215 af 31. Marts 2004 ændret og flyttet til 729 a, stk. 3 og 729 c med hovedsageligt samme indhold. Retsplejelovens 729 c er blevet stærkt kritiseret, men netop denne bestemmelse er udtryk for en rimelig afvejning imellem hensynet til sikkerhed og hensynet til retssikkerhed, hvis den blot bliver brugt i alvorlige sager under særlige forudsætninger 20. Retsplejelovens 729 c er en undtagelsesbestemmelse, som kun kan bruges når betingelserne i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-6 er opfyldt. I Justitsministeriets redegørelse om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt redegøres der for Rigsadvokatens rapport omhandlende sager i perioden fra d.12. juni 2003 og til udgangen af juni Ud af de 24 sager der fremgår af rapporten har 3 sager været for Højesteret, og i 23 af sagerne har domstolene fulgt anklagemyndighedens begæring om at begrænse retten til aktindsigt 21. Hertil kommer at der ikke kan træffes afgørelse efter retsplejelovens 729 c hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes forsvar jf. retsplejelovens 729 c, stk. 2. I 2005 stoppede Rigsadvokaten med at registrere hvor mange gange bestemmelsen bliver benyttet, og ifølge Holger Kallehauge bruges den i et videre omfang end det har været meningen 22. Hvis dette er tilfældet, og bestemmelsen benyttes i mindre alvorlige sager, er der tale om et retssikkerhedsmæssigt problem. Indførelsen af bestemmelsen er udtryk for en ændring i synet på retssikkerheden, på trods af at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, da der ofres retssikkerhed, idet dele af efterforskningen kan hemmeligholdes for forsvareren. Der kan være situationer hvor det er nødvendigt, af hensyn til statens sikkerhed, opklaring af andre alvorlige forbrydelser mv. at holde oplysninger tilbage, men i modsætning til muligheden for at tilbageholde information jf. udlændingelovens 45 b er det i rockerloven op til domstolene at vurdere om aktindsigten skal begrænses. Der argumenteres for at 19 Se hertil U H 20 Se hertil 21 Redegørelse om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt dok: TTM40033 s Skygget af PET P1 Dokumentar 23. september 2010 kl. 14:03 på P1 16

17 politiet, i en situation, omhandlede alvorlig kriminalitet, hvor flere formodede gerningsmænd er på fri fod, og en telefonaflytning af en allerede sigtet kan opklare hvorvidt der er flere impliceret i kriminaliteten, bør have mulighed for at holde oplysningerne tilbage 23. Politiet skal foretage en proportionalitetsvurdering jf. proportionalitetsprincipppet, hvor det mindst indgribende middel anvendes. Der er imidlertid tale om et brud med nogle helt almindelige regler i strafferetsplejen om at en måske skyldig skal have alle muligheder for at forsvare sig, og dette er udtryk for et skred i synet på retssikkerheden. Der er her tale om særdeles indgribende tiltag, som bryder med retsgarantier der er rodfæstet i den danske strafferetspleje. Lovens tilblivelse var et retssikkerhedsmæssigt problem i sig selv, da udvalget der udarbejdede lovteksten var en hemmelig anonym gruppe, og derfor blev juridiske eksperters opråb mod dele af loven overhørt 24. D. Lov om tv-overvågning Erhvervsdrivendes mulighed for at foretage videoovervågning blev udvidet i kraft af lov om tv- overvågning 2, nr. 2, litra a samt litra b, så arealer der ligger i direkte tilknytning til virksomhedens facader og indgange kan videoovervåges. Herved gøres der indgreb i privatlivets fred. E. Logningsbekendtgørelsen Hjemlen til logningsbekendtgørelsen i retsplejelovens 786, stk. 4, blev indsat som en del af Terrorpakke I, og indfører en pligt for teleselskaber og internetudbydere til at logge data- trafik, som er relevante for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v.. Med hjemmel i logningsbestemmelsen blev logningsbekendtgørelsen udstedt d. 28. september 2006, i forbindelse med vedtagelsen af Terrorpakke II, og fastlægger de administrative regler om udbydernes, henholdsvis teleselskaber og internetudbyderes, bistand til politiet i forbindelse med hvilke data der skal indsamles og hvorledes disse skal opbevares i 1 år. Noget forsimplet Kronik i Politiken onsdag d. 7. maj Der var engang en retsstat Eva Smith 17

18 betyder logningsbekendtgørelsen at udbydere med et kommercielt grundlag skal lagre mobil- samt internetkommunikation. Logningsbekendtgørelsen (BEK nr 988 af 28/09/2006) gennemfører dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. Marts 2006, det såkaldte Data Retention Directive 25. Det var jf. direktivets art. 15 muligt at udsætte gennemførelsen af Direktivet i forhold til lagring af data fra internetadgang, e- mail og telefoni via internettet, hvilket Danmark, i modsætning til mange andre EU- lande, ikke valgte at benytte sig af. Logningsbekendtgørelsen gør indgreb i privatlivets fred. F. Politiloven Med lov nr 444 af 9. juni 2004 blev der med politiloven indført hjemmel til at politidirektører kunne beslutte at oprette visitationszoner i områder hvor det ifølge loven om våben og eksplosivstoffers 4, stk. 1, gælder forbud mod at besidde eller bære knive m.v. jf. politilovens 6, stk. 1. At foretage visitation i zonerne kræver ikke retskendelse, og borgerne opnår ikke status som sigtet. Betingelsen i loven for at kunne visitere er at visitation kan ske hvis der er grund til det med henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd jf. bestemmelsens 6, stk. 2. Der er således tale om en særdeles vag og ubestemt bestemmelse, som åbner op for et indgreb i retssikkerheden, da politiet kan kropsvisitere hvem som helst I disse zoner uden nogen kontrol 26. Det faktum at visse politidirektører har oprettet hele kommuner som visitationszone er i direkte strid med forarbejderne, og som sådan også ordlyden i bestemmelsen. En ordlydsfortolkning må føre frem til at der er tale om en forebyggelse af noget der er en formodning om at der kan ske, og da der er tale om våben er det tvivlsomt at denne fare kan omfatte hele kommuner. Det kan derfor ikke antages at det har været lovgivers ønske at loven skulle forvaltes således, men på trods af dette er der stadig tale om lovgivning der gør indgreb i borgernes retssikkerhed. 25 EF- Tidende 2006 nr. L 105, side CEPOS notat af 17/01/09 påpeger at Politilovens 6 udgør et brud med den hidtidige retstilstand, der forudsatte mistankekrav af, en særlig karakter eller retskendelse før der kunne iværksættes legemsbesigtigelser af sigtede og ikke- sigtede personer. 18

19 G. Terrorpakke II Den anden terrorpakke blev vedtaget efter angrebet mod London i 2005, og formålet med terrorpakke II var at gennemføre de ændringer der var nødvendige for, at Danmark kunne ratificere og gennemføre Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme og FN s konvention om nuklear terrorisme. Terrorpakke II består af lov nr. 542 af 8. juni 2006, som ændrer straffeloven, retsplejeloven, lov om forbud mod tv- overvågning, lov om luftfart samt lov om udlevering af lovovertrædere. Loven indeholder en række initiativer til forbedring af politiets muligheder for at forebygge, efterforske og bekæmpe terrorhandlinger, bl.a. om udveksling af oplysninger mellem Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretnings- tjeneste og andre forvaltningsmyndigheder. Ændringer i straffeloven Straffelovens 114a og 114b ophæves, og i stedet indsættes nyt indhold der bl.a. indbefatter nye strafferammer for overtrædelser af handlingerne beskrevet i 114a nr Herudover indsættes der i 114 b en bestemmelse som gør det strafbart at hverve og oplære, samt at lade sig hverve og oplære til at begå terrorisme samt direkte eller indirekte yder, tilvejebringer, indsamler eller stiller midler til rådighed for en person, gruppe eller sammenslutning der har forsæt til at realisere det objektive gerningsindhold i 114 og 114a. Ændringer i retsplejeloven Med indsættelsen af 110 a, stk. 2 i retsplejeloven kan PET indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, og videregive disse til FE jf. ændringen i RPL 116 i det omfang videregivelsen kan have betydning for tjenestens opgaver. Indsættelsen af bestemmelsen i RPL 110 a, stk. 2 må anses som en nyskabelse i forhold til de almindelige regler i forvaltningslovens 28-32, og muligvis i strid med Menneskerettighedskonventionens (EMRK) art. 8. EMRK art. 8 kræver at ethvert indgreb i den personlige frihed skal vurderes konkret, og hvis PET derfor ikke har en overbevisende grund til at få data udleveret skal offentlige institutioner foretage et konkret skøn om hvorvidt PETs anmodning og informationer vægtes tungere end hensynet til at beskytte borgernes tillid til den offentlige 19

20 forvaltning. Herudover bliver det muligt at aflytte flere telefoner og mailadresser, knyttet til en mistænkt, via en kendelse fra retten jf. RPL 783, stk. 2. Politiet får mulighed for at indhente oplysninger om hvor en mobiltelefon befinder sig vedrørende efterforskning af lovovertrædelser der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover jf. RPL 791 a, stk. 5. Herudover indsættes RPL 791 c, som giver politiet mulighed for at forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikationen i et område for at forebygge at der vil blive begået en lovovertrædelse i et område, som kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Adgangen til at forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikationen opnås ved kendelse fra retten jf. RPL 791 c, stk. 3. Såfremt at øjeblikket ville blive spildt kan politiet forelægge sagen for retten efterfølgende, dog senest efter 24 timer, jf. bestemmelsens stk. 4. Ændringer i lov om luftfart I lov om luftfart indsættes 148 a jf. lovbekendtgørelse nr af 19. december Indsættelsen betyder at luftfartsselskaber skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer, der ankommer til eller afgår fra Danmark i 1 år. På begæring fra PET skal luftfartsselskaberne udlevere ovenstående oplysninger til brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Sammenfatning Terrorpakke II er udtryk for nødvendige ændringer i efterforskningsmulighederne grundet den teknologiske udvikling samt enkelte lovændringer der går for langt i forhold til hensynet til retssikkerheden. Muligheden for at indhente oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer er ikke et stort indgreb i retssikkerheden, da PET kun kan indhente disse, relativt harmløse oplysninger, når der er tale om overtrædelser af straffelovens kap. 12 og 13. Det er dog værd at bemærke at PET kan indhente oplysningerne uden en dommerkendelse, og spørgsmålet er hvorvidt dette er nødvendigt. I det store billede udgør ændringen i lov om luftfart hermed endnu et indgreb i retssikkerheden. Ændringerne i straffeloven er blevet kritiseret af bl.a. Jørn Vestergaard i TfK , hvori der redegøres for at ændringerne er mere vidtgående end de internationale forpligtelser påkræver. 20

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og Side 1 af 7 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) LOV nr 542 af 08/06/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således:

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således: Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sendes til: sum@sum.dk og med kopi til msb@sum.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32698869 HSC@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR.

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 104 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0246 Dok.: HHM40328 Besvarelse af spørgsmål nr. 104 af 2. maj 2006 fra

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. maj 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

2011/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag.

2011/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag. 2011/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-731-0014 Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2014-15. Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2014-15. Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) til Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

Læs mere

Enhedslisten

Enhedslisten Enhedslisten christiansborg@enhedslisten.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 5 4 M O B I L 4 0 6 3 4 5 4 1 E E R @ H U M A N R I

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 Sag 82/2010 Foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2009-10. Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) til

Forslag. Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2009-10. Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) til Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK JUSTITSMINISTERIETSS REDEGØRELSE OM ANTI-TERRORPAKKE TERRORPAKKE I OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK Siden vedtagelsen af regeringens såkaldte anti-terrorpakker r har der i dele af offentligheden været bekymring

Læs mere

LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION

LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 24664220 13. november 2009 LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Justitsministeren har fremsat et lovforslag,

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1. Definitioner

UDKAST. Kapitel 1. Definitioner Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. marts 2004 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2002-945-0922 Dok.: LHL20442 UDKAST Bekendtgørelse nr. om telenet- og teletjenesteudbyderes registrering

Læs mere

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og

Læs mere

Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger

Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger 5005/99/endelig udg. WP 18 Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger Henstilling 2/99 om beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med aflytning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det: Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014802). Anmodning om aktindsigt i tilsynssager ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt Offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den

Læs mere

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste 1. Indledning Den 19. februar 2015 fremlagde regeringen sin seneste terrorpakke Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror. Denne plan indeholdt bl.a. et tiltag, der skulle give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love 2005/1 LSF 217 Offentliggørelsesdato: 04-04-2006 Justitsministeriet Vis mere... Sagsforløb 2005/1 LF 217 Skriftlig fremsættelse af lovforslag Lovforslag som fremsat Udvalgsarbejde Betænkning over lovforslag

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love 2005/1 LSF 217 Offentliggørelsesdato: 04-04-2006 Justitsministeriet Fylgiskjal 46 Sagsforløb 2005/1 LF 217 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 31. marts 2006 af justitsministeren (Lene Espersen)

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget Miljø Bilag 5 Offentligt. Bidrag til samlenotat for rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006.

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget Miljø Bilag 5 Offentligt. Bidrag til samlenotat for rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006. Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 5 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 22. juni 2006 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2006-768/21-0014 Dok.: LVM40184 Bidrag til samlenotat for rådsmødet

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

UDKAST. 2. Efter 731 indsættes:

UDKAST. 2. Efter 731 indsættes: Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Morten Holland Heide Sagsnr.: 2013-730-0311 Dok.: 908907 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt Indfødsretsudvalget 2013-14 IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED SAGER OM INDFØDSRETS MEDDELELSE Sammenfatning: Straffelovens

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Civilafdelingen Dato: 6. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

RETS HEDS GUIDE SIKKER

RETS HEDS GUIDE SIKKER RETS SIKKER HEDS GUIDE 1 FORORD Guiden er udarbejdet af Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder, som led i drøftelserne i Advokatsamfundets Center for Lov og Ret. Center for Lov og Ret har

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

Varetægtsfængsling i isolation

Varetægtsfængsling i isolation Varetægtsfængsling i isolation Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: isolation;kompetence forelæggelse underretning;legalitetssikring og indberetning; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.8.2016 Status: Gældende

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Christian Ejlers Forlag København 2007 STRAFFESAGENS GANG 4. udgave, 1. oplag Omslag: Mette og Eric Mourier Sats: Morten Lehmkuhl, Christian Ejlers Forlag Tryk

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 231/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod ROJ TV A/S (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. marts 2016 Kontor: Sikkerhedskontoret

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 23. november 2016 (J.nr. 2016-12037). Finanstilsynets afslag

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Proaktiv eller reaktiv brottsbekämpning

Proaktiv eller reaktiv brottsbekämpning Proaktiv eller reaktiv brottsbekämpning Advokat, lektor Jakob Lund Poulsen, Danmark 1 Indledning Politimester Stefán Eiríksons, Reykjvavik, er forfatter til en artikel om proaktiv eller reaktiv brottsbekämpning.

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 7. oktober 2016 (Gældende) Uddrag af lov om behandling af personoplysninger 1-4. (Udelades) Afsnit II Behandlingsregler Kapitel 4 Behandling af oplysninger

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014 2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH

Læs mere

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist Aktindsigt i ændringsforslag til budget Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-190684 Dato: 18-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Syddanmark om aktindsigt Region Syddanmark har den 3. september

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Folketinget Finansudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 14. januar 2015 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Inge

Læs mere