Finansforbundets magasin nr. 01, et sundt foder

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 01, 2010 et sundt foder Finansfolk har nogle af landets bedste kantineordninger, som dagligt byder på frokost med masser af grøntsager og fedtfattig kost Læs side 14

2 Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja Annonce I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget. FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse efter dine behov. Du kan eksempel vis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestemmer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet både i medgang og modgang. Læs mere om dine fordele på

3 indhold 16 højest 10 procent fedt hos nykredit 14 en god kantine øger korpsånden Maden er et aktiv, når en medarbejder skal ansættes 16 Højest 10 procent fedt hos nykredit Nykredit har valgt en meget sund linie i kantinen 20 kent i formandsstolen Finansansatte må udvise en højere moral end andre, mener Finansforbundets nye formand Kent Petersen 22 Kampen for regulering er fløjtet i gang Det er ganske kompliceret at skabe nye regler, der ikke rammer skævt Tema: uetiske investeringer der skal mere sul på kroppen Banker bør fremover lægge flere penge til side til dårlige tider, mener forsker 28 Amerikanske rådgivere i knæ Flere stater er begyndt at overtage rådgivningsansvaret for bankernes kunder 30 bankansatte hjælper fattige På Taiwan donerer bankfolkene mange arbejdstimer til velgørende formål 34 TEMA: uetiske investeringer Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit har tilsammen investeringer for 2,5 milliarder kroner i 19 sortlistede virksomheder 54 Hold da helt ferie Så åbnes der for at reservere feriehuse i resten af ørkenvandring for at blive en bedre leder Helle Juul-Zederkof tog til Sinai-ørkenen for at få inspiration 62 finansjob: Efteruddannelse tages omgående i brug Alle medarbejdere i Danske Bank sendes på koncernens eget universitet for at lære nyt det faste ørkenvandring 4-13 Nyheder 7 leder globalt 46 spørgehjørnet 47 bankhistorie ajour om FORBUNDET inkl. kredsgeneralforsamlinger arrangementer for ledige og seniorer Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr.1, januar Næste nummer fredag 5. februar 2010 Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 18. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium Finans januar

4 Nyheder Vi er godt og grundigt trætte af, at politikere taler om store bonusser til rådgivere, for de gør det mod bedre vidende. Vi har holdt møde med alle partiernes erhvervsordførere og forklaret, at der findes ingen provisionsløn på rådgiverniveau. Der findes kollektive ordninger, som på årsbasis måske kan give kr. Så debatten om kæmpebonusser er simpelthen ikke korrekt. Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, til Børsen Nordea kåret til årets bank Amagerbanken klarer skærene Finansmagasinet The Banker, som er en del af The Financial Times Group, har kåret Nordea til Årets bank 2009 i Danmark. Prisen gives til den bank, der i det pågældende land har vist den bedste udvikling inden for balance og egenkapitalforrentning. Banken skal også kunne vise, hvordan struktur og strategi ruster den til den fremtidige udvikling i markedet. Nordea modtog også prisen som Årets bank i Finland og Norge. Flere måneders krise, hvor den undervejs var dødsdømt af en række medier, er endt lykkeligt for Amagerbanken. Bankens udbud af nye aktier gav nemlig et provenu på 962 millioner kroner, hvilket er tilstrækkeligt til, at den kan leve op til Finanstilsynets solvenskrav. Ved gennemførelsen af udbuddet opnår Amagerbanken en kernekapital på 7,5 procent og en solvens på 12,6 procent, oplyser banken. Allan Bang træder tilbage Allan Bang meddelte fredag 4. december, at han af personlige årsager træder tilbage som formand for Finans forbundet. Det betyder, at Allan Bang samtidig fratræder de tillidsposter, han varetager i sin egenskab af formand i Finans forbundet. Jeg kan se tilbage på en lang og spændende karriere med fagligt arbejde både herhjemme og ude i den store verden. Det er med vemod, at jeg overlader roret til nye kræfter, men jeg glæder mig også til at prøve noget nyt efter 12 år i formandsstolen, siger Allan Bang. Allan Bang startede sin karriere i den faglige verden i Nykredit, hvor han i 1987 blev valgt ind i bestyrelsen i personaleforeningen. I perioden sad han som medarbejdervalgt medlem i Nykredits bestyrelse. Allan Bang blev medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse i 1994, næstformand i 96 og formand i 98. I 1998 blev Allan Bang medlem af forretningsudvalget i FTF og næstformand for FTF ( offentligt og privat ansatte). Allan Bang har lagt mange kræfter i det internationale arbejde. I 2006 blev han som den første dansker nogensinde valgt som præsident for UNI Finance, der er paraplyorganisation for verdens tre millioner finansansatte, og siden 2003 har Allan Bang været præsident for den nordiske sammenslutning af faglige organisationer for finans ansatte (NFU) med i alt medlemmer. I perioden 2004 til 2006 var Allan Bang formand for FTF-A. Han er endvidere medlem af LD s bestyrelse og ATP s repræsentantskab. 4 Finans januar 2010

5 nyheder Medlemmer roser Finansforbundet Tilfredsheden og loyaliteten over for fagforeningen er steget markant det seneste år, viser Finansforbundets måling af medlemstilfredshed, som medlemmer har deltaget i. Resultaterne viser, at vi har håndteret finanskrisen rigtig godt, siger forbundets næstformand, Michael Budolfsen Finansforbundet har fremgang over hele linjen i den måling af medlemstilfredshed, man nu for tredje år i træk har gennemført via den såkaldte EPSI Rating Model, som hundredvis af virksomheder anvender i forhold til kundetilfredshed medlemmer har deltaget i efterårets rundspørge, hvor vurderingen af forbundet på en 1-10-skala er blevet konverteret til en skala med 100 som det højest opnåelige. Alle syv hovedindeks i undersøgelsen: Tilfredshed (71,9), Image (73,4), Forventning (77,2), Produkter (73,0), Personlig betjening (71,7), Værdi (70,5) og Loyalitet (82,3) får en score, der er mellem 1,4 og 3,9 point højere end for undersøgelsen i Det er meget tilfredsstillende med denne tilbagemelding fra medlemmerne. Resultaterne viser, at vi har håndteret finanskrisen rigtig godt, selv om vi blandt andet fra arbejdsgiverside er blevet beskyldt for at være for skarpe i vores retorik. Men medlemmerne bakker op om Finansforbundet. Resultatet af undersøgelsen er også et skulderklap til tillidsmændene og medarbejderne og den store indsats, de udfører til daglig, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. Han er især overrasket over, at loyaliteten med forbundet er steget med hele 3,9 point det seneste år til nu 82,3. Her er medlemmerne blevet bedt om at give point til, hvor sikkert de selv vil vælge et medlemskab af Finansforbundet, og om de vil anbefale fagforeningen til kolleger eller andre. Det er helt vildt med denne fremgang, og det kan være svært at få armene ned, selv om vi naturligvis skal være ydmyge over for den flotte vurdering fra medlemmerne, siger Michael Budolfsen. Evaluering af produkter Finansforbundet begyndte i 2007 som den første faglige organisation i verden at måle medlemmernes tilfredshed ud fra en kundetilfredshedsmodel. Siden er blandt andre DJØF og en håndfuld andre danske fagforeninger og a-kasser begyndt på lignende målinger. Formålet med målingen er, at vi kan bruge den til at evaluere de produkter og servicer, vi tilbyder. Men vi vil også gerne benchmarke os med andre fagforeninger. Det handler dog ikke om overordnet at se, hvem der får den højeste pointscore fra medlemmerne, men om at lære af hinanden. Hvis eksempelvis DJØF fik en væsentlig højere tilfredshedsscore end os inden for rådgivning om karriere og job, ville det være oplagt for os at undersøge, hvad de gør på dette felt, og at lære af dem, forklarer Michael Budolfsen. Finansforbundets medlemskurser har i år fået den højeste pointscore med 84, hvilket er 1,9 point mere end sidste år. Forsikringsordninger vurderes til 81,5 (79,9), Magasinet Finans 73,0 (71,5) og temadage/gåhjemmøder 79,2 (76,5). /CJO Herunder ses de fem specifikke spørgsmål, hvor medlemmernes score er gået markant frem det seneste år. Område Spørgsmål Udvikling Loyalitet Hvis du skulle vælge fagforening i dag, hvor sikkert er det da, at du ville vælge 77,9 82,3 +4,4 Finans forbundet frem for en anden organisation og frem for at være uorganiseret? Produkter Kvaliteten af Finansforbundets indsats for at sikre medlemmerne gode 71,5 75,1 +3,6 løn- og ansættelsesvilkår gennem overenskomster og aftaler? Loyalitet Vil du anbefale Finansforbundet til kolleger eller andre, hvis det er relevant? 80,2 83,7 +3,5 Tilfredshed Produkter Forestil dig den perfekte fagforening. Hvor langt fra eller hvor tæt på dette ideal er Finansforbundet? Kvaliteten af Finansforbundets tilbud i form af kurser, publikationer, hjemmeside, rabatordninger og forsikringer? Kilde: Finansforbundets medlemstilfredshedsundersøgelse ,4 72,6 +3,2 69,9 73,1 +3,2 Finans januar

6 nyheder Tusinder af fyringer i vente Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) melder ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at nedskæringer og fyringsrunderne bliver lige så store til næste år som den bølge, sektoren gennemlever i år. Det svarer over to år til næsten ansatte ud af i alt medarbejdere i banker og realkreditinstitutioner. Jeg frygter, at lige så mange mister jobbet til næste år (i 2010, red.). Mange af fyringerne vil foregå i skyggen af de to bankpakker. Udløbet af bankpakke I lægger et stort pres på bankerne, mens statslån fra bankpakke II giver kapital til at købe op. Fusioner og opkøb betyder fyringer, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Ifølge en opgørelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansrådet er der blevet afskediget personer i banker og realkredit siden finanskrisens start i Kent Petersen næstformand i FTF FTF s forretningsudvalg har udpeget Finansforbundets konstituerede formand, Kent Petersen, til ny næstformand i FTF. FTF har netop afholdt kongres, og medlemsorganisationerne fra den private sektor blandt andre Finansforbundet efterlyste et øget FTF-fokus på de privatansatte. Jeg vil som næstformand for FTF arbejde for, at den private platform i FTF bliver styrket, siger Kent Petersen. Kent Petersen overtager næstformandsstolen i FTF efter Allan Bang, der tidligere på måneden trådte tilbage som formand for Finansforbundet. Danske Bank udnævner risikochef Danske Bank har fra 1. januar 2010 oprettet en helt ny Chief Risk Officerfunktion, der får ansvar for bankens overordnede risikovurdering og risikopolitik. Den første Chief Risk Officer i bankens historie er vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen, som tidligere har været ansat som Head of Strategy i Group Finance i Danske Bank. Foto: Shutterstock Finanstilsynet skal uddele bøder Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har sat sine embedsmænd til at forberede et lovforslag, der vil tillade Finanstilsynet at uddele bøder i forbindelse med mere simple former for lovovertrædelser. For eksempel når virksomheder ikke oplyser tilstrækkeligt godt til fondsbørsen og lignende. De ting er vi i dag nødt til at sende over til bagmandspolitiet, for vi kan ikke selv give bøder. Det synes vi er en smule overdrevet, siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til Jyllands-Posten. Det er ifølge Ulrik Nødgaard praksis i de fleste andre europæiske lande, at de respektive finanstilsyn har mulighed for at give bøder. 6 Finans januar 2010

7 leder både politikere og pressen har haft svært ved at skelne mellem ledelse og medarbejdere mere respekt i 2010, tak! Næstformand Michael Budolfsen og formand Kent Petersen mange finansansatte har sikkert oplevet at være ufrivilligt midtpunkt ved årets julefrokoster, hvor mere eller mindre overrislede slægtninge og venner har følt en ubændig trang til at forlange forklaringer på, hvordan det dog kunne gå så galt med de der banker. Årsagen til de mange spydige bemærkninger skal måske findes i den måde, krisen og dens årsager er blevet omtalt på. Både politikere og pressen har i det forgangne år haft svært ved at skelne mellem ledelse og medarbejdere, både når det gælder om at placere ansvar for ordentlig rådgivning, og når det gælder den megen snak om bonusser. Finansforbundet har både på tv og i den trykte presse forsøgt at sætte tingene på plads, og vi har sparket dørene ind til samtlige politiske ordførere for at forklare den rette sammenhæng. Her ved årets start kan vi endelig se små tegn på, at både journalister og politikere omsider har forstået, at den almindelige bankrådgiver ikke får bonus, og at det altså er ledelsen, der skaber rammerne for den rådgivning, medarbejderen yder. Det har været et hårdt år for Finansforbundets medlemmer. Tæt på finansansatte har mistet deres job siden krisens start. Finansforbundet gør alt for at mindske de økonomiske og menneskelige konsekvenser for vores fyrede medlemmer, dels ved at sørge for nogle ordentlige vilkår, og dels ved at tilbyde råd og vejledning til at komme videre i arbejdslivet. Og den gode nyhed er, at vores medlemmer ganske hurtigt kommer i nyt job. De har nemlig kompetencer, som gør dem attraktive også i andre brancher. De medarbejdere, der sidder tilbage i virksomhederne, har heller ikke haft det nemt. Mange frygter, at de står for tur, hvis virksomheden tager endnu en fyringsrunde, og vi ser, at arbejdspresset øges betydeligt de steder, hvor der har været fyringer. Finansforbundet har gennem 2009 holdt skarpt øje med den udvikling, og vi bliver ved med at følge op på trivslen på finansarbejdspladserne. Finansforbundet håber, at den rutsjetur af den nedadgående slags, som sektoren har været ude på, vil transformere sig til en optur i 2010, så vores medlemmer igen kan få nogle gode arbejdspladser og den respekt, de fortjener. Det skulle gerne være sådan, at finansansatte alene af egen fri vilje bliver midtpunkt til næste års julefrokoster. n Finans januar

8 nyheder Ny dagsorden for sektoren Finansforbundet og ugebrevet Mandag Morgen står bag en storstilet international konference om fremtidig regulering af finanssektoren onsdag 3. februar Fra Harvard University i USA kommer økonomiprofessor Kenneth Rogoff. OECD i Paris sender Adrian Blundell-Wignall, der er vicedirektør for Finance and Enterprise Affairs. Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, deltager, og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har ligeledes givet tilsagn om at deltage i den konference om regulering af finanssektoren, som Finansforbundet har taget initiativ til sammen med ugebrevet Mandag Morgen. Arrangementet, som officielt har titlen Internationalt symposium om den globale finanskrise og exitstrategier i 2010, finder sted onsdag 3. februar i Finansforbundets lokaler på Applebys Plads i København. Det er vigtigt, at Finansforbundet indtager en aktiv rolle i forhold til reguleringen af sektoren, og derfor har vi besluttet at arrangere denne konference i samarbejde med ugebrevet Mandag Morgen, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. På talerlisten er også Peter Schütze, Nordeas landechef for Danmark, og Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, som vil fortælle om forbundets bud på regulering: På ret kurs. Det forventes, at arrangementet vil afstedkomme en del medieopmærksomhed. En del af konferencen vises således på TV 2 News. Selvfølgelig kan man ikke forvente, at en konference som denne vil kaste en masse konkrete resultater af sig, men den kan være med til at sætte en dagsorden for, hvordan den helt nødvendige regulering af finanssektoren bør ske. I medierne er der eksempelvis lige nu en meget hysterisk tone i forhold til bonusordninger, men bonusordninger er en meget lille ting i forhold til regulering af hele den økonomiske infrastruktur. Jeg håber, at konferencen kan være med til at åbne offentlighedens øjne for, at regulering ikke bare drejer sig om bonusordninger, siger Kent Petersen. /CJO Læs mere om regulering på side Finansansatte oplever stigende arbejdspres Arbejdspresset på de finansielle arbejdspladser er stigende, viser en rundspørge til 780 medlemmer af Finansforbundet i december. Hvor 45 procent i en tilsvarende rundspørge i september svarede, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde i et højt tempo, er andelen nu steget til 54 procent. Samtidig svarer 25 procent af de adspurgte, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde over. For tre måneder siden var dette tal 20 procent. Tallene indikerer, at mange medarbejdere er hårdt presset på mange af finanssektorens arbejdspladser. Det er dybt bekymrende, når vi ser på de store fyringsrunder, der er sket i sektoren det seneste års tid, siger Finansforbundets formand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. Over medarbejdere har mistet jobbet siden finanskrisen ramte de danske pengeinstitutter i Nedskæringerne kan ikke uventet have den konsekvens, at de tilbageværende medarbejdere må løbe stærkere i hverdagen. Andelen af medarbejdere, der føler sig noget eller meget stresset, ligger på 32 procent, hvilket er identisk med de tre tidligere trivselsrundspørger blandt finansansatte i år. Kent Petersen frygter, at arbejdspresset kan få flere til at gå ned med stress i den kommende tid. Det er ikke holdbart, at hver fjerde altid eller ofte føler sig nødsaget til at arbejde over. Jeg frygter, at endnu flere finansansatte vil blive ramt af stress, hvis ikke arbejdsgiverne sørger for en ordentlig bemanding og en ordentlig fordeling af opgaverne, siger Finansforbundets formand. /CJO 8 Finans januar 2010

9 abonnentfordele Prøv Børsen og alle vores nye digitale tjenester gratis i 2 uger Som abonnent på Børsen får du meget mere end avisen. Vores nye investerings- og pensionsværktøj giver dig et uafhængigt overblik over skattereformens konsekvenser for din opsparing og dine investeringer. Du får også adgang til Danmarks bedste kurslister og hver lørdag får du leveret vores nye digitale avis Børsen lørdag, direkte i din indboks. Prøv Børsen 2 uger gratis sms gratis til 1231 eller gå ind på borsen.dk/fin Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 måneder. Der beregnes porto til udlandet.

10 nyheder BANKDATA I INDISK TILBAGETOG Bankdata lukker deres indiske afdeling og nedlægger arbejdspladser, men der bliver ikke nyansættelser i Danmark Fem år i Indien er, hvad det bliver til for Bankdata. Virksomhedens afdeling i Bangalore lukker til sommer, og de sidste otte medarbejdere må sige farvel til jobbet. Arbejdsmarkedets tilstand i Danmark er mere stabil, og det fungerer bedre med at få projekterne udført i Danmark, forklarer underdirektør hos Bankdata Rasmus Sørensen. Bankdatas indiske eventyr begyndte i 2005, hvor de kontaktede IBM for at opbygge en afdeling, der kunne overtage opgaver fra moderselskabet i Danmark. Manglen på kvali ficerede it-medarbejdere i Danmark gjorde, at Bankdata mente, at det var en økonomisk fordel at placere opgaver på den anden side af jorden. Da afdelingen i Bangalore var størst, var der 26 medarbejdere, men den er på nuværende tidspunkt barberet ned til kun otte medarbejdere. Placeringen af projekter har ikke været uden problemer. Der har været kulturforskelle, Bankdata skulle overvinde. Det er nemmere at arbejde med en medarbejder fra Fyn end med en fra Bangalore, siger Rasmus Sørensen og fortsætter: Vi har ikke været utilfredse med kollegerne i Indien. Men der har været færre af de projekter, der passer til outsourcing. Det er ifølge ham ikke ligegyldigt, hvilke typer af it-projekter der bliver outsourcet. Ved nogle opgaver kan kontakten mellem kunde og medarbejdere klares med videomøder eller chat, men ikke alle. De opgaver, der kan defineres klart på forhånd, er velegnede til outsourcing. Men komplekse opgaver, hvor det kræver nytænkning og stort samarbejde med kunderne, er langt sværere, fortæller Rasmus Sørensen. Det er ikke kun opgavernes art, der har haft indflydelse på beslutningen om at trække sig tilbage fra Indien. En medvirkende årsag er den økonomiske krise, der har ændret arbejdsmarkedet i Danmark. Det har gjort, at den meget hårde konkurrence om it-folk, der har været i de senere år, er stilnet lidt af. Det gør, at det er lettere at få fat på de rigtige kompetencer herhjemme, til hvad Rasmus Sørensen kalder en fornuftig pris. De nedlagte arbejdspladser i Indien medfører dog ikke nyansættelser i Danmark. Vi er i de senere år vokset med 150 ansatte til 500. Det er en størrelse, vi vil blive på. Vi kommer til gengæld ikke til at fyre medarbejdere i Danmark, og vi vil stadig købe spidskompetencer hos vores leverandører samt supplere med konsulenter i enkelte situationer, fortæller Rasmus Sørensen. /JSI FÆRRE BANKRØVERIER I 2009 Per 14. december var der registreret 78 bankrøverier i Danmark, hvilket var omkring 25 procent færre end 2008, hvor der blev begået 109 røverier. Sikringschef Peter Draborg fra Sydbank ser med tilfredshed på udviklingen, men peger dog på, at tallet er højere end for 2006 og Han mener, at nye sikringssystemer vil påvirke, hvor tit en medarbejder i bankerne vil stå ansigt til ansigt med en bankrøver. Videoovervågning og cash in cash out systemer er de områder, hvor bankerne arbejder med sikkerheden i øjeblikket. Sikringssystemerne har en præventiv virkning. Når de kriminelle finder ud af, at der intet er at hente økonomisk, men kun en stor risiko for nogle kedelige måneder i fængslet, så vil der ske en påvirkning, siger Peter Draborg til Nyhedsbrevet Finans. Sydbank har allerede installeret udvendig videoovervågning ved samtlige 120 filialer og går nu i gang med cash-in/cash-out maskiner. Det er lukkede kassesystemer, hvor personalet ikke har direkte adgang til kontanter. Nordea er længst med opsætning af cash in cash out systemer i Danmark, men Sydbank går nu i samme retning. Jeg tror, at niveauet vil holde sig omkring de bankrøverier i nogle år. Men når de kriminelle så opdager, at der ikke er kontanter at hente, så vil det falde, siger han. /JSI 10 Finans januar 2010

11 DEN BEDSTE UDGAVE AF DIG SELV... PERSONLIG UDVIKLING OG EFFEKTIV KOMMUNIKATION Nødvendige ressourcer, når du ønsker bæredygtige relationer til kunder, kolleger og ledelse. Giv dig selv lov til at blive den bedste udgave af dig selv. Bliv mentalt parat til en optimal og personlig indsats. Aktuelle kurser forår 2010 Kommunikation med dig selv og andre (NLP) den januar Selvledelse den marts Personlig gennemslagskraft 1 den april Personlig gennemslagskraft 2 den april Personlig udvikling med NLP den maj Læs mere på Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget Skanderborg Telefon

12 nyheder flere trusler mod bankansatte Antallet af trusler mod ansatte i Danske Bank er steget med 50 procent det seneste år. Ifølge en undersøgelse fra Finansforbundet er næsten halvdelen af de bankansatte ikke klar over, hvordan de skal håndtere trusler fra kunder Hvis finanskrisen har fået kurserne til at falde, så har den til gengæld været medvirkende til en stigning i antallet af trusler mod de ansatte i bankerne. I Danske Bank havde de den 10. december registreret 76 tilfælde af vold, trusler og chikane. Det er en stigning på 50 procent i forhold til 2008 og 92 procent i forhold til Vi oplever en stigning i trusler, og det er alvorligt. Det rammer de ansatte hårdt, siger Egil Blaabjerg, der er chef for fysisk sikkerhed i Danske Bank. Flere kunder er kommet i økonomiske problemer. De bliver skuffet, hvis de føler, vi ikke kan hjælpe, og det kan give frustrationer, der medfører trusler, fortæller Egil Blaabjerg. Sikringschef i Sydbank Peter Draborg bekræfter udviklingen. Vi har ikke mange tilfælde, men der har været en stigende tendens efter finanskrisen, siger Peter Draborg. Han ser dog en positiv udvikling på det seneste. Det toppede for omkring et halvt år siden, men det har ligesom fladet ud efter sommerferien. Det er svært at forudsige, men jeg håber, at det falder til et mere naturligt leje, siger Peter Draborg. Finansforbundet har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer, der viser, at næsten syv procent har været udsat for trusler og chikane de seneste seks måneder. For rådgivere af privatkunder og medarbejdere, der sidder ved kassen, er det henholdsvis 11 og 12 procent. I undersøgelsen svarer hele 42 procent, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig personligt klædt på til at håndtere trusler fra kundernes side. Det er ærgerligt at se disse tal. Det er udtryk for, at bankerne ikke har reageret godt nok og hurtigt nok, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen. Egil Blaabjerg erkender, at de i Danske Bank ikke har fået undervist alle medarbejdere i konfliktforebyggelse. Vi kan hele tiden gøre det bedre. Vi oplevede allerede en vækst i 2008 og gik i gang med det forebyggende arbejde. Vi er glade for, at vi så det komme, før det blev rigtigt alvorligt, men vi har måske ansatte, der sidder i eller tæt på kasselinjen, og har ikke kunnet nå alle, siger Egil Blaabjerg. Han fortæller, at der på Danske Banks intranet ligger materiale, medarbejderne selv kan hente. Men bankens indsats har været centreret på de filialer, hvor de har oplevet episoder tidligere. Vi har fokuseret på de filialer, hvor der har været de største problemer. Så der vil være filialer, hvor vi endnu ikke har været, men så er det, fordi de ikke har haft problemer før, forklarer Egil Blaabjerg. Finansforbundets undersøgelse viser, at 41 procent ikke ved, om der er retningslinjer på deres arbejdsplads. For ansatte, der har kassetjeneste som deres vigtigste område, er tallet 21 procent. Det er tal, Kent Petersen finder utilfredsstillende og opfordrer bankerne til en større og hurtigere indsats fremover. Det er virksomhedens ansvar, at de ansatte er klædt på til at håndtere truslerne. Mange ved ikke, at der er retningslinjer for, hvordan trusler fra kunderne skal håndteres, siger Kent Petersen. /JSI 12 Finans januar 2010

13 NYT PRODUKT Sparinvest giver dig adgang til de nye aktiemarkeder Med Sparinvest Nye Aktiemarkeder har du adgang til investeringer i aktier fra de nye markeder. Investering i de nye markeder er ikke en forbigående trend, men derimod en investeringsmulighed, som kan bidrage til bedre risikospredning og højere langsigtede afkast. Udviklingen går stærkt på de nye markeder, men det betyder også, at risikoen kan være højere. Derfor er en af nøglerne til succes en lang horisont og en fornuftig risikospredning. I Sparinvest fokuserer vi på de langsigtede resultater, og med Nye Aktiemarkeder får du adgang til en bred vifte af selskaber fra de nye markeder. Få meget mere at vide på nyeaktiemarkeder.sparinvest.dk.

14 Madfællesskab En god kantine øger korpsånden Flere og flere virksomheder griber til maden og kantinen, når de skal skille sig positivt ud fra andre virksomheder. Maden er også et aktiv, når en medarbejder skal ansættes Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg Før i tiden vidste man godt, hvordan frokosten så ud. Det var en medbragt madpakke bestående af rugbrød og pålæg. Rugbrødet var skåret i skiver, og det samme var pålægget, og så var det hele pakket ind i pergamentpapir. Det var den individuelle madpakke, og med den i tasken måske endda i en madkasse var man sikker på, at man havde en lille smule af sin egen identitet med på arbejde. I dag er det anderledes. På mange arbejdspladser ofte dem med mange højtuddannede, og det er man typisk i bankerne er sund mad blevet et personalegode. Og hvis ikke man har sin egen gode kantine, har man truffet aftale med en højkvalitetstakeawayordning. På den måde kan man være sikker på, at flere medarbejdere får mere af den mad, som man ved både er god og sund. Ifølge Gitte Laub Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, der er koordinator på kantinetakeaway, et 3-årigt forsknings- og udviklingsprojekt finansieret af midler fra blandt andet Det Strategiske Forskningsråd, kan en god kantine tiltrække nye dygtige medarbejdere til virksomheden. Vi kan se, at det er de erhverv, hvor der har været økonomisk rum, som har været længst fremme med madordninger. Det er også dem, der har gået forrest med morgenmad og mødefrugt. Under den optur, som vi havde gennem mange år, var der behov for at rekruttere medarbejdere af den rigtige kaliber. Her var kantinen afgørende, siger Gitte Laub Hansen og fortsætter: Kantinen kan betyde noget for, hvor værdsat man føler sig. Det at have en god kantine giver stolthed og korpsånd. Stoltheden og korpsånden kommer ikke mindst i spil, når kantinerne skal ind at præstere i forbindelse med mødeaktivitet og arrangementer med samarbejdspartnere og kunder udefra. Den gode mad signalerer en virksomhed med overskud. Når man serverer god mad, viser den kommende partner, at det er en partner med styr på sagerne. Kantinen er arnestedet, det sted, hvor man fortæller, hvad man vil med sin arbejdsplads. Vejen til en god medarbejder- og kundekontakt går gennem maven, siger Gitte Laub Hansen og tilføjer: Og maden i kantinen er identitetsskabende. I pausen, også frokostpausen, sidder vi og spejler os i de andre. Og vi bekræfter hinanden i, at det, vi gør her i vores virksomhed er, at vi spiser sund mad. Finanssektoren er førende I 1997 bad Sundhedsstyrelsen offentlige, halvoffentlige og private virksomheder fortælle om deres holdninger og handlinger vedrørende sundhed på arbejdspladsen. Her kom det frem, at 60 procent af alle virksomheder har ordninger og tilbud inden for madområdet. Heraf har de 33 procent en egentlig madordning. Undersøgelsen viser også, at det især er virksomheder inden for finanssektoren, der tilbyder mad og frugtordninger hele 73 procent. Lidt færre finansvirksomheder har en egentlig madordning, herunder en kantine: 58 procent. Det er den højeste procentsats blandt alle adspurgte virksomhedstyper. Flere end to tredjedele af de virksomheder, som har en madordning, mener, at madordningen har givet større trivsel blandt medarbejderne. Mere end halvdelen mener også, at madordningen har været med til at øge medarbejdernes bevidsthed om den gode mad. n De fleste vil have sund kantinemad Voksne danskere indtager hver dag mellem 25 og 40 procent af deres kost på arbejdspladsen. 93 procent af danskerne mener, at arbejdspladskantiner bør lave sund mad med mange grøntsager. Mens kun 32 procent vurderer, at det rent faktisk er tilfældet. Men at det kan betale sig for virksomhederne at satse på god og sund mad, har beregninger fra Fødevareøkonomisk Institut vist. Også når det gælder helt marginale ændringer i sygefraværet. Hvis den enkelte medarbejder er uoplagt og træt hvis hun for eksempel er gået sukkerkold og hvis der blot er fem minutter om ugen, hvor hun ikke kan producere fuldt ud, taber virksomheden kroner om året pr. medarbejder. Se mere i: pjecen Sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sundhedsstyrelsen. Bogen Mat på arbetet dygnet rundt?, Øresund Food Network. Kan hentes på oresundfood.org (klik på urskiven ). kantinetakeaway.dk. viffos.dk om netværk og kurser, der hjælper kantiner til at implementere fødevarestyrelsens nye krav. 14 Finans januar 2010

15 Kantinen kan betyde noget for, hvor værdsat man føler sig. Det at have en god kantine giver stolthed og korpsånd. Gitte Laub Hansen, koordinator for projektet kantinetakeaway Hakkedrenge er et hit i Sydbank Mine kolleger kan godt lide en god hakkedreng. Og andesteg, som de får to gange om året, er de også vilde med. I det hele taget kan de godt lide de gode danske retter, siger Lene Larsen, der gennem de sidste 15 år har stået for kantinen hos Sydbank i Aabenraa. Det er med stolthed, at hun fortæller, at Sydbanks kantine var den første private kantine, der blev tildelt det grønne kantinediplom. En ære, som hun og hendes 12 ansatte stædigt holder fast i; blandt andet ved at sørge for kun at have dressinger med en fedtprocent under 30; ved at følge de otte kostråd og ved at gøre det nemt for de 650 kolleger at fylde deres tallerken efter Y-modellen. Det kan vi blandt andet gøre ved at sørge for, at den sundeste mad er den, som man kommer først til ved buffeten, smiler Lene Larsen. Fra den tidlige morgenstund står mange af bankens ansatte på måtten for at nyde godt af køkkenets hjemmebagte boller og rugbrød. Ved frokosttid er der et sted mellem 400 og 550 kolleger, der tager enten en whopper, en suppe eller en lun ret på tallerkenen. Både på menu og smørrebrød er der altid mærkater med fedtprocent. Så vidt muligt betaler kunderne råvareprisen, og de betaler for hver del, de har taget. Også efter kontortid er der gang i køkkenet. Så står den på konferencer, buffeter og kundemiddage. Det er det rene hotel, siger Lene Larsen og fortsætter: Men ledelsen er fantastiske til at bakke os op. De roser os, og vi bliver stolte, når de fortæller, at gæsterne har svært ved at tro, at det er mad fra vores egen kantine. Så giver vi den en ekstra skalle næste gang. Ros giver lyst og energi. Finans januar

16 Madfællesskab Højst 10 procent fedt hos Nykredit Nykredit har valgt at satse på næsten 100 procent økologiske kantiner med et begrænset antal retter i buffeten og højst 10 procent fedt i maden Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg Salte mandler, braiseret oksespidsbryst, lyssej med et sprødt lag af revet rugbrød og hvidløgspesto. Delikatesserne flokkes om opmærksomheden, når man bevæger sig ned gennem det nyindrettede køkken i Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge i København. Fra den kolde afdeling til afdelingen med de lune retter. Fra hovedretterne til salaterne. Og til Nykredits gæster står en hummerbisque og simrer. Forskelligt og spraglet og vidtfavnende er udbuddet. Det matches af køkkenets 16 ansatte; de mennesker, som producerer og serverer. Her tæller nationaliteterne en italiener, svensker, tysker, ester, filippiner, englænder og en enkelt fra Cameroun. De forskellige baggrunde kan ikke undgå at give smag til køkkenets retter. Tilbage i 2006 satte Nykredit gang i den plan, der skulle omstrukturere hele kantinedriften. I samarbejde med den økologiske grøntsagsproducent og distributør Aarstiderne ville de gøre Nykredits kantiner økologiske. Kantinernes personale tog på dannelsesrejse hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Med jord under egne negle erfarede de, hvor grøntsagerne kommer fra, og hvordan de kan blive til gode ingredienser i gode retter. Med basis i de sunde og velsmagende madvarer udviklede personalet nye opskrifter; vel at mærke opskrifter, hvor de gør en dyd ud af at udnytte næsten hele råvaren. Resultatet er ikke kun et køkken med et sprudlende menukort: blandt andet rødbedemarmelade, jordskoktortilla, hyldeblomstmarineret spidskål og grønkålstatar. Men også, at mængden af det bioaffald, som banken skal betale for at komme af med, er halveret. 16 Finans januar 2010

17 De otte kostråd 1. Spis 600 gram frugt og grønt om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag 4. Spar på sukker 5. Spar på fedtet 6. Spis varieret, og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Reduceret udbud Vibeke Sonne Barfred er chef for de fem kantiner i Nykredits hovedsæde. Hun fortæller, at da kantinen skiftede over til økologi, reducerede de også udbuddet på buffeten. Hvor man tidligere kunne vælge mellem et utal af retter, er det daglige udvalg nu en varm ret, suppe, to slags pålæg, fisk og en salatbuffet med årstidskomponerede salater. Og det hele er med maksimalt 10 procent fedt. I køkkenet arbejdes der også efter de 8 kostråd: mange gode kulhydrater og fibre, mindre salt og mange grøntsager. Selvom kantinen byder på et væld af nye retter og nye smagsoplevelser, er det stadig gammelkendte retter som chili con carne, boller i karry eller stegt flæsk, der er det helt store hit. Finans januar

18 Højst 10 procent fedt hos Nykredit Det bliver revet væk. Men det gælder nu også thai-retter, siger køkkenassistent Hanne Groth, der sammen med kollegaen Sigrid Hansen har tjansen med at stå ved disken i kantinens åbningstid, kl Der svarer de på alle de vidt forskellige spørgsmål, som nogle af de 900 daglige gæster stiller. Hvordan maden er tilberedt. Hvad ingredienserne er. Hvad fedtprocenten er. Om der er majonæse, yoghurt eller skummetmælk i. Og så kender jeg også dem, der har allergier. Så dem kan jeg også rådgive, siger Hanne Groth. Y-tallerkenen Forestil dig et Y, når du øser din mad op på tallerkenen: 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta 2/5 grøntsager (gerne 2 forskellige slags) eller frugt Fit for fight Katineordningen er en naturlig del af Nykredits lange tradition for at arbejde med forskellige sundhedstiltag. Og det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Også derfor var det naturligt at satse så relativt meget på at servere sund, økologisk og nærende mad. Arbejdsmiljøchef Hans Gaarn Svendsen forklarer: Hvis vi skal være en attraktiv og krævende arbejdsplads, skal vi også understøtte medarbejderne i at være fit for fight. Derfor startede vi kantinen med sund mad op for nogle år siden. Vores arbejde er meget stillesiddende, hvilket kræver noget motion. Derfor har vi også motionscentre nogle steder i landet, og derfor yder vi også tilskud til sportsforeningen. Gennem længere tid har Nykredit også ønsket at give personalet mulighed for at købe aftensmad med hjem. Det giver mere fritid og overskud at vide, at man en gang imellem ikke skal skynde sig ud at handle ind og hjem for at lave mad, siger Vibeke Sonne Barfred. Resultatet er en takeaway-ordning, hvor medarbejderne mod at erlægge 35 kroner hver tirsdag og torsdag kan tage sund, økologisk og velsmagende mad med hjem. Der er også nogle, der bestiller til hele familien. Ofte er det fem og seks portioner, de køber, siger Hans Gaarn Svendsen, før han slutter. Det er meget ressourcekrævende for vores personale at producere denne takeaway. I det hele taget kunne vi have valgt langt billigere løsninger for vores kantine og madordninger. At vi har valgt det her, viser, at vi vælger kvalitet. n Energimad til krop og sjæl i Jyske Bank Hos Jyske Bank betaler man 335 kroner om måneden for hver dag til frokost at få energimad til krop og sjæl, som Jane Benberg, funktionsleder for kantinen i Hovedsædet i Silkeborg udtrykker det. Sammen med cirka 20 ansatte laver hun mad til og servicerer omkring Jyske Bankansatte. Bag udtrykket ligger ernæringsrigtig mad, og hvis man følger Y-modellen, kan man trygt spise maden fra kantinen. Så ved man, at man maksimalt får 30 procent fedt. Vi har arbejdet med det i flere år. Vi har sørget for, at der kommer flere af de gode fedtstoffer og færre af de dårlige animalske. Vi har også arbejdet meget med smagen for det skal jo smage godt. Det er blevet mere og mere implementeret, og i det nye år vil vi melde vores mad- og måltidspolitik ud til brugerne. Samtidig vil vi også fjerne alle søde drikke for hvis man spiser frugt, har man ikke brug for juice og de chokoladekiks, som der er rigtig mange, der har været glade for at tage med fra kantinen op på kontoret. Fra nu af skal der også kun være kage en gang om ugen. Det, vi sparer dér, giver os mulighed for at bruge flere penge på at vælge endnu bedre råvarer, fortæller Jane Benberg. Den nye udmelding ligger i direkte forlængelse af bankens tidligere reklamekampagne med tv-indslag på intranettet, servietter med Y på og udstillinger med forslag til tallerkener fyldt med mad efter Y-modellen. Men det er bare forslag. Vi er jo ikke sundhedsdisciple, og kantinen og dens politik er med til at understøtte medarbejdernes mulighed for det sunde valg. Vores indstilling er, at det er voksne mennesker, der kan tage vare på sig selv, siger Jane Benberg. 18 Finans januar 2010

19 Så slap det ud: Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på og få svaret. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

20 ny formand Kent i Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten formandsstolen Finansforbundet skal gå forrest i bestræbelserne på at genskabe sektorens troværdighed, og det indebærer blandt andet, at finansansatte må udvise en højere moral end gennemsnittet af befolkningen, mener Kent Petersen, som mandag 7. december blev konstitueret som ny formand for Finansforbundet Han er ny på posten som forbundsformand, men for Kent Petersen er det ikke nyt at skulle stå frem og tale medlemmernes sag. Som næstformand i Finansforbundet siden 2004 har han haft de meget synlige opgaver med at stå i spidsen for overenskomstforhandlinger og det seneste års tid med at forhandle afbødeforanstaltninger ved massefyringer med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), hvilket ofte har resulteret i skarpe udmeldinger i pressen om arbejdsgivernes håndtering af afskedigelser. Mandag den 7. december tre dage efter Allan Bangs meddelelse om, at han af personlige årsager fratræder konstituerede Finansforbundets hovedbestyrelse Kent Petersen som formand. Her vil han fortsat have skarpt fokus på de finansansattes arbejdsforhold, mens næstformand Michael Budolfsen overtager ansvaret for det internationale arbejde, som Allan Bang gennem de senere år har lagt mange kræfter i. Her og nu er der ikke lagt op til de store ændringer i forbundet. Vi følger det spor, vi i formandskabet har arbejdet med de seneste 4-5 år, hvor vi har opbygget et meget velfungerende forbund med et stigende antal medlemmer og en stigende medlemstilfredshed (læs side 5, red.). Men lidt længere fremme står vi over for 20 Finans januar 2010