Resultatrevision 2013 for Jobcenter Struer

Transkript

1 Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2013 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2013 for Jobcenter Struer Resume Ministerens mål Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden

2 Resume Alle landets jobcentre skal en gang om året udarbejde en Resultatrevision, der viser resultaterne af indsatsen det forgangne år. I resultatrevisionen sammenlignes udviklingen i det enkelte jobcenter med udviklingen i en klynge af sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen 2013 for Jobcenter Struer viser overordnet set meget tilfredsstillende resultater. I forhold til de beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af ministeren ligger Struer således helt fremme på alle områder. - Antallet af unge offentligt forsørgede er faldet markant i 2013, hvilket indikerer at Struer er på rette vej i arbejdet med at sikre at flere unge får en uddannelse (ministerens mål 1). Trods dette gælder der fortsat, at Struer har en meget høj andel af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Så der er fortsat behov for at have et stort fokus på indsatsen i Struer kommune. - Der har i 2013 været et stort fald i tilgangen til førtidspension (ministermål 2). Faldet kan dels ses som resultat af en flerårig målrettet indsats på området og senest en vellykket implementering af den reform, der blev indført området med virkning fra starten af I takt med at tilgangen til førtidspension er faldet, er der behov for at have ekstra fokus på de borgere ikke længere får førtidspension. Her vil der fremover i endnu højere grad blive prioriteret en tidlig tværgående rehabiliterende indsats. - Endelig har Struer i 2013 haft det største fald i langtidsledighed i klyngen af sammenlignelige jobcentre (ministerens mål 3). Denne udvikling viser, at jobcentret i 2013 er lykkedes med en indsats, hvor der har været fokus på såvel den håndholdte jobrettede indsats, jobrotation, formidling til ordinært arbejde og et tæt samarbejde med a-kasserne. Der har generelt været en gunstig udvikling for alle målgrupper i På baggrund af resultaterne fra 2013 vil der fremover være fokus på at videreføre og yderligere udvikle den hidtidige indsats i overensstemmelse med den langsigtede beskæftigelsesstrategi, kommunen har vedtaget i

3 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i I forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplan 2013 fastsatte jobcenteret måltal for Struer kommune for hvert af ministermålene. Nedenfor ses en oversigt over de enkelte mål og måltal, samt en opgørelse af det endelige resultat for målingen. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. - Måltal for Jobcenter Struer: Uddannelsesgraden for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal øges med 6,4% i forhold til niveauet i Målet for 2013 er således en uddannelsesgrad på 27,0%. - Resultat: Det har ikke været muligt at opgøre resultatet af denne måling, da det - ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - ikke har været muligt at sikre validiteten af denne måling. (Som alternativ til denne måling kommenteres der i de følgende afsnit på udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge at så mange personer førtidspensioneres - Måltal for Jobcenter Struer: Tilgangen til førtidspension skal reduceres, således at der i 2013 vil være en samlet tilgang på 32 personer, svarende til et fald på 40,7% i forhold til tilgangen i Resultat: Der var i 2013 en tilgang til førtidspension på 31 personer Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt - Måltal for Jobcenter Struer: Antallet af langtidsledige, dvs. ledige der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden indenfor det seneste år skal begrænses til 160 personer i december 2013, svarende til et fald på 12,1% i forhold til niveauet i december Resultat: Der var i december 2013 i alt 119 langtidsledige i Struer kommune. 3

4 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. - Måltal for Jobcenter Struer 1 : Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen svarende til en forøgelse af antallet af virksomheder med virksomhedsrettede forløb fra 40 % i 2011 til 45 % i Resultat: Samarbejdsgraden 2 for virksomheder i Struer kommune var i 2013 på 46,3 %, mens den i 2012 var på 46,6 %. Som det fremgår af ovenstående oversigt har Jobcenter Struer overordnet set klaret sig godt i forhold til at nå ministermålene for I det kommende afsnit gennemgås hvert af ministermålene mere detaljeret. Flere unge skal have en uddannelse Målet om at flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse bygger på en viden om, at uddannelse styrker de unges mulighed for at få fodfæste på, og efterfølgende fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. En opfyldelse af dette mål må således forventes at resultere i et fald i andelen af unge på offentlig forsørgelse. Ser man på antallet af offentligt forsørgede unge i Struer kommune har der gennem 2013 været en faldende tendens. Således var der i december 2013 i alt 360 offentligt forsørgede unge i Struer kommune, hvilket er 73 færre end i samme måned året før. Som det fremgår af figur 1 hænger faldes primært sammen med, at der er blevet færre unge på kontanthjælp og a-dagpenge. Fig. 1 Offentligt forsørgede under 30 år 1 Modsat de 3 øvrige ministermål er der for dette mål ikke defineret, hvordan man skal måle. I Struer valgte man at bruge andelen af virksomheder med virksomhedsrettede forløb som indikator for kontakten med virksomhederne i kommunen. 2 Samarbejdsgraden angiver andelen af virksomheder i kommunen, der samarbejder med jobcentre. Målingen afløser målingen vedrørende virksomheder med virksomhedsrettede forløb der ikke længere offentliggøres. 4

5 Tabel 2 Offentligt forsørgede under 30 år udv. i klyngen Fig. 2 Offentligt forsørgede u 30 år udvikl ift. klyngen dec-12 dec-13 udvikling seneste år (%) andel af befolkning (dec-13) Odsherred ,3 18,4 Sønderborg ,2 11,8 Ikast-Brande ,0 11,3 Silkeborg ,9 11,4 Skive ,5 12,3 Struer ,9 12,1 Syddjurs ,6 13,2 Hjørring ,8 12,4 Mariagerfjord ,3 12,8 Rebild ,9 9,8 Klyngegns ,4 12,3 Faldet i antallet af offentligt forsørgede unge har været større end i klyngen som helhed, hvilket har betydet at andelen af unge offentligt forsørgede er skiftet fra de foregående år at have ligget tydeligt over klyngegennemsnittet til i december 2013 at ligge under klyngegennemsnittet (se figur 2). Som det fremgår af tabel 1 har Struer i 2013 haft det største fald i antal offentligt forsørgede unge i hele klyngen. En af de primære årsager til de gode resultater, der er opnået i 2013 er, at det i høj grad er lykkedes at få jobklare unge i arbejde og uddannelse. Dette skyldes bl.a. en målrettet indsats overfor denne gruppe, hvor der bl.a. har været gode erfaringer med den nytteaktiveringsindsats der blev etableret i foråret 2013, samt en målrettet brug af uddannelsespålæg (planlæg søg ind start). Trods fremgangen det seneste år er der dog fortsat en relativ høj andel unge på kontanthjælp i Struer kommune. Her vil der være fokus på at få afprøvet de erfaringer jobcentret har fået fra brobygningsforløb samt modulbaseret uddannelse for unge der er usikre på uddannelsesvalget. Derudover giver erhvervsskolereformen en væsentlig understøtning i forhold til det fremtidige arbejde med denne målgruppe. 5

6 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Der blev med virkning fra 1. januar 2013 gennemført en reform af førtidspensions og fleksjobområdet. Reformen betød, at de mest udsatte borgere skulle have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet. Der blev etableret rehabiliteringsteam i kommunerne og der blev introduceret ressourceforløb målrettet den enkelte borger som et centralt element i indsatsen. Samtidig blev fleksjobordningen målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. Reformen gav mulighed for kraftigt at reducere tilgangen til førtidspension, hvilket også afspejledes i ministerens mål på området. For Struer vedkommende var målet at tilgangen til førtidspension skulle reduceres til 32 i Som det fremgår af figur 3, blev dette mål nået, idet tilgangen for året blev reduceret fra 56 i 2012 til 31 i 2013 (et fald på 45%). Fig. 3 Tilgang til førtidspension Fig. 4 Tilgang pr indbyggere i kommunen Tilgangen til førtidspension i Struer kommune blev i 2013 reduceret med 45%, mens der i klyngen sås et fald på 52 % i forhold til året før. Målt i forhold til befolkningsstørrelsen svarede tilgangen til førtidspension i Struer til klyngeudviklingen i 2013, idet der for begges vedkommende var en tilgang på 2,2 promille. Det relativt store fald i tilgangen til førtidspension vurderes at være resultat af en flerårig fokuseret indsats på området. I takt med at tilgangen til førtidspension er faldet, er der behov for at have ekstra fokus på de borgere der - som følge af den nye lovgivning - ikke længere får førtidspension. Her vil der fremover i endnu højere grad blive prioriteret en tidlig tværgående rehabiliterende indsats. Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af langtidsledige i Struer kommune fald markant i Der var således 119 langtidsledige i kommunen i december 2013, mens der i samme måned året før var 188 langtidsledige. Målet om at nå ned på en langtidsledighed på 160 blev dermed nået. 6

7 Fig. 5 Langtidsledige som andel af arbejdsstyrken (%) Fig. 6 Langtidsledige opdelt på ydelsestype Langtidsledigheden faldt i 2013 med 37 % i Struer kommune, mens der i klyngen var et fald på 22 %. Det store fald i langtidsledigheden betød, at andelen af langtidsledige i arbejdsstyrken gik fra at ligge tydeligt over klyngegennemsnittet til ved året udgang at ligge under klyngegennemsnittet (se figur 5). Ser man på hvordan langtidsledigheden fordeler sig på hhv. dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, har der siden starten af 2011 været en modsatrettet tendens, hvor langtidsledigheden blandt dagpengemodtagerne er faldet mens den er steget for kontanthjælpsmodtagerne. Som det ses af figur 6 er denne tendens blevet yderligere forstærket igennem 2013, hvilket bl.a. hænger sammen med den forkortede dagpengeperiode, hvor en del af de der faldt ud af dagpengesystemet overgik til kontanthjælp/uddannelsesydelse. Det er vanskeligt at vurdere i, hvor høj grad faldet i langtidsledigheden hænger sammen med den forkortede dagpengeperiode 3. Men Jobcentret noterer sig at udviklingen i Struer har været markant bedre end i sammenligningskommunerne. Denne udvikling viser, at jobcentret i 2013 er lykkedes med en indsats, hvor der har været fokus på såvel den håndholdte jobrettede indsats, jobrotation, formidling til ordinært arbejde og et tæt samarbejde med a-kasserne. 3 Jobcentret vil i løbet af 2014 udarbejde en analyse der skal kaste lys over disse sammenhænge. 7

8 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der har gennem de senere år været stor fokus på samarbejdet med de lokale virksomheder. Som det ses af nedenstående figurer har dette betydet en høj samarbejdsgrad for virksomhederne i Struer kommune og også en samarbejdsgrad der ligger tydeligt over niveauet i sammenligningskommunerne. Fig. 7 Samarbejdsgrad for virksomheder i Struer Fig. 8 Samarbejdsgrad i Struer og i klyngen Samarbejdsgraden angiver hvor stor en andel af virksomheder i kommunen, der samarbejder med et jobcenter. Der måles på det samlede samarbejde og samarbejdet med det lokale jobcenter I 2013 har der specielt været fokus på udvikling af virksomhedskontakten i form af bl.a. jobrotation og en systematisk kortlægning af behov. Arbejdet med virksomhedskontakten har desuden resulteret i en høj tilfredshed blandt virksomheder med samarbejdet med jobcentret, hvilket eksempelvis afspejles i analysen Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på service fra Jobcenter Struer, som jobcentret har fået udarbejdet med henblik på at udvikle og målrette virksomhedskontakten i kommunen yderligere. Virksomhedssamarbejdet vil også fremover blive prioriteret højt i Struer kommune. Samarbejdet har således en central placering i implementeringen af den langsigtede strategi for beskæftigelsesindsatsen i kommunen som er blevet politisk godkendt i

9 Opsamling i forhold til beskæftigelsesministerens mål I forhold til udviklingen for de enkelte mål bemærker jobcenteret: - at der ses et markant fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Struer kommune. Faldet gælder primært de unge kontanthjælps og de unge dagpengemodtagere. Udviklingen ses som et tegn på, at indsatsen for at få flere unge ufaglærte til at starte på og forblive i en erhvervskompetencegivende uddannelse, har virket. Samtidigt bemærkes det, at kommunen fortsat har mange unge kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og at der er behov for et fortsat fokus på dette område. - at der har været et fald i tilgangen til førtidspension, og at ministermålet er blevet nået. Her er der fokus på at sikre at de der efter reformen ikke bliver tilkendt førtidspension, får en tværfaglig indsats der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet - at der har været et stort fald i langtidsledigheden det seneste år og at ministermålet er nået. Jobcenteret følger udviklingen nøje på ovennævnte områder og bemærker at der i 2013 har været gode resultater på alle områder omfattet af ministermålene. 9

10 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser I dette afsnit fokuseres der på udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på de enkelte forsørgelsesydelser gennem det seneste år. I tabel 4 er denne udvikling summarisk gengivet. I tabellen kan man, udover udviklingen den seneste måned hhv. det seneste år, se ændringen i klyngen som helhed samt den bedste udvikling indenfor klyngen. Tabel 4. Resultatoversigt Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Fuldtidspersoner i alt A-dagpenge dec Kontanthjælp dec Sygedagpenge dec Revalidering dec Ledighedsydelse dec Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge dec Kontanthjælp dec Sygedagpenge dec Revalidering dec Ledighedsydelse dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp dec Sygedagpenge dec Revalidering dec Ledighedsydelse dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp dec Sygedagpenge dec Ledighedsydelse dec Forrevalidering - fuldtidspersoner dec Fleksjob - fuldtidspersoner dec Førtidspension - fuldtidspersoner dec Ukendt match fuldtidspersoner Alt i alt har der i løbet af det seneste år været et fald i antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper på 8 %, hvilket er den bedste udvikling i klyngen, hvor der gennemsnitligt har været et fald på 6 %. - Ser man på de jobklare altså personer som ikke har problemer ud over ledighed faldt antallet af fuldtidspersoner med 17% i Struer kommune, mens den i klyngen faldt med 15%. Hovedårsagen til dette fald finder man i udviklingen for a-dagpengemodtagere, hvor der det seneste år var et fald på 25%, mens der i klyngen sås et fald på 23%. 10

11 - For de indsatsklare har der det seneste år været et fald på 4% (bedste udvikling i klyngen), mens der i klyngen har været en stigning på 3%. Her ses de største fald for sygedagpenge og for revalidenderne. Men hovedårsagen til, at Struer har den bedste udvikling i klyngen er, at det er lykkedes at reducere antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere med 1 %, mens der i klyngen som helhed har været en stigning på 10 %. - For de midlertidigt passive har der været et fald på 45% det seneste år (bedste udvikling i klyngen), mens der i klyngen som helhed har været et fald på 12 %. Her har der været store fald for såvel de midlertidigt passive på kontanthjælp (62%), sygedagpenge (27%) og ledighedsydelse (71 %). Kigger man samlet set på de enkelte ydelsesgrupper under overskriften fuldtidspersoner i alt bemærkes det at: - Der har været et fald på 9 % i antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp, mens der i klyngen har været en stigning på 5 %. - Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er faldet med 11 % det seneste år mens der i klyngen har været et fald på 7 %. - Der er 3% flere på revalidering i Struer kommune end for et år siden, mens der har været et fald på 3 % i klyngen som helhed. - Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse faldt med 27% i Struer kommune gennem 2013, mens der i klyngen sås en stigning på 2% i samme periode. Samtidigt steg antallet af fuldtidspersoner i fleksjob med 25%, mens der i klyngen sås en stigning på 7%. Stigningen på fleksjobområdet skyldes dels at der er lykkedes at reducere antallet på ledighedsydelse og dels en relativ stor tilgang af fleksjob under den nye ordning. Endelig konstateres det, antallet af personer på førtidspension i Struer kommune er faldet med 4 % det seneste år, hvilket svarer til udviklingen i klyngen som helhed. Den gunstige udvikling på dette område hænger sammen med den indsats som har givet gode resultater i forhold til at mindske tilgangen til førtidspension (jf. afsnittet vedrørende ministermålet). 11

12 3. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Omfanget af borgere, der forventes at modtage offentlig forsørgelse i en kommune, er afhængig af kommunens rammevilkår. Kommunens rammevilkår afhænger af den enkelte kommunes befolkningssammensætning og forhold på arbejdsmarkedet. Det antages nedenfor, at kommunen (eller jobcenteret) har mulighed for at opnå et niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som svarer til det niveau, som deres rammevilkår tilsiger. Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end det niveau, som deres rammevilkår tilsiger, vil det således fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet indikerer, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Kommunerne får med besparelsespotentialet mulighed for, og anledning til, at vurdere for hvilke grupper af forsørgelsesmodtagere, de med størst fordel kan nedbringe antallet af fuldtidspersoner. Tabel 5. Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale Struer jobcenter Forsørgelsesydelse Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale 1. kvartal kvartal 2013 (i mio. kr.) A-dagpenge (a) 3,2 3, ,2 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) (b) 3,93 3, ,3 Sygedagpenge (c ) 2,33 2, ,2 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) (d) 9,73 9, ,9 I alt (a+b+c+d) 19,19 18, ,2 I alt (a+b+d) 74 6,4 12

13 Vedrørende besparelsespotentiale I opgørelsen af besparelsespotentialet tages der udgangspunkt i, hvor stor en andel af befolkningen, der er på den givne forsørgelse og hvordan denne andel adskiller sig fra den værdi som er beregnet på baggrund af kommunens rammevilkår. Ved en sådan opgørelses er der flere forhold man skal være opmærksom på. - For det første kræver en sammenligning med en beregnet værdi, at man har en tro på at den model der er anvendt ved beregningen er korrekt og at den giver nogle beregnede værdier som bedst muligt afspejler virkeligheden. - For det andet skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer som har betydning for, hvor mange personer som er på en given ydelse og hvordan denne bestand ændres over tid. Jobcenterets indsats kan medvirke til at påvirke afgangen fra de enkelte bestande, men der vil også være en tilgang som i høj grad afhænger af arbejdsmarkedsudviklingen. Jobcenterets kan med andre ord, gennem en aktiv og målrettet indsats, medvirke til, at den gennemsnitlige varighed på den enkelte ydelse reduceres. Men hvis der samtidig er en øgning i tilgangen til ydelsen, vil bestanden kunne stige, selv om jobcenteret yder en ekstra indsats i perioden. Det er således jobcenterets vurdering, at tabel 5 skal tolkes med varsomhed, idet den blot giver en indikation af, hvor der kunne være behov for en ekstra indsats. Med ovennævnte forbehold kommenteres tabellen i de følgende for de enkelte ydelsesgrupper. Besparelsespotentiale for de enkelte ydelsesgrupper: Samlet set udgør gruppen af helårspersoner der indgår i jobcenterets målgrupper 19,11 % af befolkningen i Struer kommuner, mens den beregnede værdi er 18,78%. Så samlet set er der altså en større del af befolkningen i Struer kommune i disse ydelsesgrupper, end modellen tilsiger. Ser man på de enkelte grupper hver for sig, tegner der sig et lidt mere varieret billede. - For de forsikrede ledige der modtager a-dagpenge ligger niveauet i Struer kommune lidt over det forudsagte niveau. Her ville en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde et ledighedsfald på 12 personer og en deraf følgende mindre udgift 1,2 millioner kroner. - For kontanthjælpsgruppen vil en tilnærmelse til det forudsagte niveau betyde en besparelse på 2,3 millioner kroner. Dette understreger, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i Struer kommunefortsat var relativt højt i Det bemærkes dog jf. tabel 4 at der har været en klar faldende tendens igennem året hvilket peger i retning af at der må forventes en bedring på området. - Ser man på andelen af personer, der er på sygedagpenge, ligger Struer under det forudsagte niveau. En tilnærmelse til den forudsagte værdi vil her betyde en merudgift for kommunen på 1,2 mio. kr. Her har der været en positiv udvikling, idet antallet af sygedagpengemodtagere jf. tabel 4 faldt igennem Hvad angår personer på permanente ydelser, ligger Struer med en højere andel end forudsagt af modellen. Her vil kommunen kunne spare 2,9 mio. kr. ved at nærme sig det beregnede niveau. Også her konstateres det - jf. tabel 4 at der har været en gunstig udvikling det seneste år som peger i retning af besparelsespotentialet løbende minimeres. 13

14 Ser man på det samlede besparelsespotentiale som angivet i tabel 5, er der tre områder, hvor en tilnærmelse til det forudsagte niveau vil give besparelser for Struer kommune. Det gælder a- dagpenge, kontant mv., samt permanente ydelser. Kunne man på disse områder nå klyngegennemsnittet ville det betyde en besparelse på 6,4 million for Struer kommune. Omvendt er der områder, hvor det ville betyde en ekstraudgift, at nå samme niveau som resten af forudsagt af modellen. Denne ekstraudgift ville i alt blive på 1,2 millioner kroner. 4. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvornår dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der i december måned manglede en samtale eller et tilbud om aktivering. I opgørelsen sammenlignes der med niveauet året før samt med klyngeniveauet. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge dec Manglende aktive tilbud - kontanthjælp dec Som det fremgår af tabellen, ligger rettidigheden for både samtaler og aktive tilbud på omtrent samme niveau som i klyngen som helhed. På dagpengeområdet var der således 7% manglende jobsamtaler og 3% manglende aktive tilbud i december 2013, men de tilsvarende til for hele klyngen var på 6% hhv. 3%. På kontanthjælpsområdet var der 4% manglende jobsamtaler og 5% manglende aktive tilbud, hvor de tilsvarende tal for klyngen var 4% hhv 6%. 14

15 Bilag 1 Data opdateret den Resultatoversigt - Struer Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme udvikling i Gnsn. udvikling i klyngen Ift. perioden før, Grad i periode klyngen ift. pct./antal 2 pct. 2 året før, perioden ift. perioden pct. 2 året før, året før, pct. 2 pct. 2 Tilgang til førtidspension 3 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. samme Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. samme pct. point i samme point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec

16 Bilag 2 Besparelsespotentiale Struer jobcenter Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,20 3, ,2 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 3,93 3, ,3 Sygedagpenge 2,33 2, ,2 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 9,73 9, ,9 I alt 19,19 18, ,4 Anm. Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. 16

17 Bilag 3 Opfølgning på mål og resultater vedrørende: Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. I forbindelse med regeringens aftale om bekæmpelse af langtidsledigheden var der afsat midler i årene til ansættelse af virksomhedskonsulenter. Midlerne var øremærket til det formål at øge den virksomhedsrettede indsats for personer, der har været på offentlig forsørgelse i mere end sammenlagt 12 måneder. Midlerne fra puljen fordeltes forholdsmæssigt til jobcentrene på baggrund af jobcentrenes relative andel af langtidsledige dagpenge-, starthjælps- og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen startede 15. september 2010 og løb frem til september 2013, hvor der for Struer vedkommende blev bevilget midler svarende til kr. pr. helår. Jobcenter Struer Tilskud (i kr.) De fordelte midler skulle bruges til lønudgifter i forbindelse med ansættelse af ekstra virksomhedskonsulent(er) i jobcenteret eller hos anden aktør. Midlerne kunne ikke anvendes til andet formål, selvom evt. andre initiativer ville kunne pege mod samme mål. Dokumentationskravene i forbindelse med bevillingen er kvantitative mål, der kan aflæses på jobindsats.dk, strategi for indsatsen, og resultatkrave/milepæle i bevillingsperioden. Strategi: Midlerne fra bevillingen til ansættelse af ekstra virksomhedskonsulenter er blevet brugt til yderlige at understøtte den indsats som ydes i forhold til den virksomhedsvendte indsats. Strategien for denne indsats er nærmere beskrevet i beskæftigelsesplanens afsnit strategi for der virksomhedsrettede indsats. I hovedtræk lægges der her vægt på øget brug af virksomhedscentre, aktivering og vedligeholdelse af det lokale mentornetværk, samt rotationsprojekter. Derudover er der blevet lagt vægt på en ekstra opsøgende indsats i forhold til virksomheder som jobcenteret ikke tidligere har arbejdet sammen med. Mål og resultatkrav: Målsætning var, at antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb for målgruppen med over 52 ugers sammenlagt ledighed skulle øges. I 2013 skulle der således være 25 personer flere indenfor målgruppen, der har deltaget i virksomhedsrettede tilbud i forhold til i I 2011 var målet, at antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede tilbud skulle øges med 15 personer, mens målet for 2012 var en øgning på 20 personer i forhold til niveauet i

18 Status 2013 Som det fremgår af figuren var der i starten af fuldtidspersoner i virksomhedsrettet aktivering. Ved udgangen af 2010 var der 112 fuldtidspersoner i virksomhedsrettet aktivering, ved udgangen af 2011 var antallet 103, mens der i december 2012 var 121 personer i virksomhedsrettet aktivering. Langvarigt ledige i virksomhedsrettet aktivering Så der har altså i indsatsperioden været en betydelig øgning i antallet af langtidsledige der har været i virksomhedsrettet aktivering. Fra starten af 2013 har der været et tydeligt fald i langtidsledige i virksomhedsrettet aktivering. Denne udvikling hænger bl.a. sammen med, at der i denne periode har været et markant fald i langtidsledigheden. Kilde: Jobindsats.dk Ser man på, hvor stor en andel de langvarigt ledige udgør af alle der er i virksomhedsrettet aktivering, ses der her samme mønster. Hvor der frem til 2013 sås en stigende andel, mens der siden da har været et fald i takt med at langtidsledigheden er faldet. Andel langvarigt ledige af alle i virksomhedsrettet aktivering På baggrund af udviklingstendenser, der har været i aktiveringen af langtidsledige samt det markante fald i antallet af langtidsledige vurderes det, at jobcentret har haft held med at styrke indsatsen overfor denne målgruppe i projektperioden. Kilde: Jobindsats.dk Mål: De opsatte mål for antallet af langtidsledige i virksomhedsrettet aktivering i 2011 og 2012 blev nået, men på grund af den faldende langtidsledighed blev målet for 2013 ikke nået. Erfaringer Jobcentret har med den ekstra ansættelse kunne forøge fokus på den arbejdsmarkedsrettede profil i sagsbehandlingen. Dels har det politiske fokus på nationalt plan på øget virksomhedsrettet aktivering betydet en øget bevidsthed om værdien af virksomhedsrettede tilbud, og dels har den øgede kontakt til virksomhederne betydet en væsentlig større kontaktflade og dermed bedre muligheder for de ledige for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet. Antal og andel af samarbejde med private virksomheder er steget og det er særligt for match 1 kontanthjælpsmodtagernes vedkommende. Det er ligeledes her jobcentret har vurderet det uden en markant virksomhedsrettet indsats ikke ville have været muligt at reducere langtidsledigheden i samme omfang. 18