Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 631, 2007 Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 631, 2007 Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel Eva Christensen 1 Elsemarie Kragh Nielsen 1 Peter Wind 1 Poul Nygaard Andersen 1 Aksel Bo Madsen 1 Tine Sussi Hansen 2 Ivar Høst 3 Peter Have 3 Thomas Jensen 3 Palle Andersen 3 Erik Christensen 3 Jan Kjærgaard 3 1 Danmarks Miljøundersøgelser 2 Konsulentfirma Natur Mols 3 Skov- og Naturstyrelsen

4 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 631 Titel: Forfattere: Institutioner, afdelinger: Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel 1 Eva Christensen, 1 Elsemarie Kragh Nielsen, 1 Peter Wind, 1 Poul Nygaard Andersen, 1 Aksel Bo Madsen, 2 Tine Sussi Hansen, 3 Ivar Høst, 3 Peter Have, 3 Thomas Jensen, 3 Palle Andersen, 3 Erik Christensen & 3 Jan Kjærgaard 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, 2 Konsulentfirma Natur Mols, 3 Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Oktober 2007 Redaktion afsluttet: August 2007 Redaktion: Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Tommy Asferg Morten Elmeros Vejdirektoratet Christensen, E., Nielsen, E.K., Wind, P., Andersen, P.N., Madsen, A.B., Hansen, T.S., Høst, I., Have, P., Jensen, T., Andersen, P., Christensen, E. & Kjærgaard, J. 2007: Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. 170 s. - Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Fotos: Figurer: Forsidefoto: Nærværende projekt er resultatet af et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser. Faunapassagerne på motorvejsstrækningerne i Vendsyssel mellem Hirtshals - Nørresundby og Frederikshavn - Vodskov blev gennemgået i sommeren 2006 for at vurdere deres placering i forhold til de kriterier, de blev anlagt på. 10 faunapassager samt faunabroerne ved Jyske Ås og ved Lillering vest for Århus blev udvalgt til intensive undersøgelser af, hvilke pattedyr der anvendte passagerne. De intensive undersøgelser blev udført ved hjælp af udlagte sandbede til registrering af dyrespor og opsætning af fælder til indfangning af de mindre pattedyr. Alle typer af faunapassager benyttes af pattedyr i større eller mindre omfang. Afslutningsvis gives en række anbefalinger. Faunapassage, faunabro, overføring, underføring, tunnelindeks, vildthegn, økologisk ledelinje, pattedyr. Grafisk værksted, DMU Silkeborg Danmarks Miljøundersøgelser Peter Wind Faunabroen ved Jyske Ås. Foto: Danmarks Miljøundersøgelser ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 170 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 Indhold Forord 5 Resumé 7 English summary 11 1 Indledning Baggrund Det biologiske landskab Landskabets funktion som levested for plante- og dyrearter Etablering af trafikanlæg i landskabet Økologiske forbindelseslinjer Naturområder og bindinger Pattedyr i Vendsyssel 20 2 Faunapassager Faunapassagetyper Tunnelindeks Niveauinddeling af faunapassager Beplantning og tilsåning ved faunapassager 24 3 Biologisk vurdering Anlæggelse af motorvejsstrækninger og faunapassager i Vendsyssel Udvælgelse af faunapassager Effektundersøgelser af faunapassager Faunapassagernes placering i forhold til prioriteringsgrundlaget Placering af vildthegn Øvrige iagttagelser 32 4 Præsentation og diskussion af resultaterne af undersøgelserne i de udvalgte faunapassager Forekomst og aktivitet af pattedyr Fangster af småpattedyr Årstidsvariation i fangsterne Pattedyrs tilvænning til faunapassagerne 36 5 Samlet vurdering af faunapassagerne og deres placering på de enkelte strækninger Hirtshals - Bjergby Bjergby - Hjørring Hjørring - Brønderslev Brønderslev - Nørresundby Frederikshavn - Sæby Sæby - Jyske Ås Jyske Ås - Vodskov Lillering 52 6 Konklusion og anbefalinger Vendsyssel Ved nye vejanlæg 54

6 7 Referencer 56 Bilag 59 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

7 Forord Nærværende rapport er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, Aarhus Universitet (DMU) for Vejdirektoratet (VD). Rapporten indeholder en effektundersøgelse og biologisk vurdering af faunapassager på motorvejsstrækningerne i Vendsyssel samt af faunapassagen ved Lillering på motorvejsstrækningen mellem Århus og Låsby. Undersøgelsens formål er at vurdere, i hvilket omfang faunapassager og andre afværgeforanstaltninger tilgodeser dyrearters muligheder for fri vandring og spredning i landskabet. Faunapassagernes udformning og placering er udført på grundlag af den viden, Vejdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen (SNS) og Danmarks Miljøundersøgelser har oparbejdet med hensyn til at tilgodese vilde dyrs mulighed for at passere trafikanlæg uden at blive påkørt. Der blev i juni 2006 afholdt et seminar om motorveje og faunapassager med deltagelse af Vejdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser. Seminaret havde fokus på de generelle problemer omkring dyrs passage af vejstrækninger med konkret afsæt i motorvejene i Vendsyssel og blev derved et vigtigt omdrejningspunkt for nærværende rapports tilblivelse. Luftfotos (DDO COWI ), som er afbildet i Bilag 1, er stillet til rådighed af Vejdirektoratet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Registreringer af beskyttede naturområder er stillet til rådighed af det tidligere Nordjyllands Amt. Fotos er taget af Danmarks Miljøundersøgelser. DMU takker de mange personer, der har været inddraget i udarbejdelsen af rapporten. Det drejer sig om medarbejdere ved Skov- og Naturstyrelsens statsskovdistrikter: Ivar Høst, Peter Have, Thomas Jensen, Palle Andersen, Erik Christensen og Jan Kjærgaard, Bjarke Huus Jensen fra det tidligere Nordjyllands Amt, samt Tine Sussi Hansen fra konsulentfirmaet Natur Mols. Der rettes samtidig en tak til Nordjyllands Amt, Århus Amt, Frederikshavn Politi, Hjørring Politi, Ålborg Politi og Århus Politi for tilladelse til henholdsvis at udføre undersøgelser og indsamle data omkring faunapassagerne samt til generel færdsel på de udvalgte motorvejsstrækninger. Undersøgelser af faunapassager og indsamling af data om dyrs brug af passagerne er foretaget af: Tine Sussi Hansen fra Natur Mols samt Ivar Høst, Peter Have, Thomas Jensen, Palle Andersen, Erik Christensen og Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen. Rapportskrivning og bearbejdning af data er foretaget af: Eva Christensen, Elsemarie Kragh Nielsen, Poul Nygaard Andersen, Peter Wind og Aksel Bo Madsen fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Tine Sussi Hansen fra Natur Mols. En faglig styregruppe bestående af Ole Kirk (VD), Henrik Knuth- Winterfeldt (SNS), Jens Galsøe (SNS), Ivar Høst (SNS) og Aksel Bo Madsen (DMU) har fulgt projektet. 5

8 6 Parallelt hermed er projekt Trafikdræbte større dyr i Danmark blevet udført. Sidstnævnte projekt er gennemført i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, hvor også Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet, Dyrenes Beskyttelse, Falck, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund er repræsenteret. Ligeledes er Vejdirektoratet i samarbejde med andre myndigheder ved at udarbejde en vejledning med arbejdstitlen Hegning langs veje. Den skal sikre en ensartet og videnbaseret opsætning af vildthegn langs de danske veje. Der er således iværksat flere aktiviteter, som giver synergi i forhold til hinanden og til nærværende projekt.

9 Resumé Nærværende rapport er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Aarhus Universitet (DMU) for Vejdirektoratet (VD). Rapporten indeholder en effektundersøgelse og biologisk vurdering af faunapassager på motorvejsstrækningerne i Vendsyssel samt af faunapassagen ved Lillering på motorvejsstrækningen mellem Århus og Låsby. I Vendsyssel er der etableret 39 faunapassager med banketter på motorvejsstrækningerne i perioden Udformning, indretning og indplacering i landskabet er sket på grundlag af de erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med etableringen af faunapassager på vejstrækninger andre steder i Danmark. Det har bevirket, at der er sket en udvikling over tid især med hensyn til udformning og indretning. De ældste faunapassager i Danmark består af et rør omkring et vandløb dimensioneret i vandløbets bredde. Herved er vandløbsdyr sikret fri passage. Men mange landlevende dyr, især pattedyr, benytter bl.a. vandløb som ledelinjer i landskabet. I erkendelse heraf er der blevet etableret banketter parallelt med vandløbet gennem faunapassagen. I halvcirkelformede faunapassager varierer frihøjden med afstanden fra væggen, hvorfor banketterne ikke i alle tilfælde er optimale for passage af især store pattedyr fx rådyr. Dyr, der færdes både på land og i vand, fx odder og padder, har behov for, at banketterne er udstyret med skrånende sider mod vandløbet, mens egentlige landdyr har behov for en plan overflade, der er tør året rundt. Erkendelsen af, at de forskellige dyrearter har forskellige krav, har medført, at faunapassagen er blevet udvidet i bredden og gerne udført med rektangulær profil. Der er herved blevet plads på begge sider af vandløbet til at etablere banketter med en højde, der betyder, at den plane overside ikke oversvømmes ved middel vandføring. Banketternes sider hælder mod vandløbet og er ofte forstærket med sten eller andet materiale for at forhindre erosion. Dette koncept, vådpassagen, ligger til grund for udformningen af faunapassager ved vandløb på motorvejsstrækningerne i Vendsyssel. Ud over vådpassagerne er der anlagt faunapassager på steder, hvor det formodes, at de forskellige dyrearter færdes regelmæssigt i landskabet, fx hvor vejanlæg krydser levende hegn, diger og markskel. På disse steder er der etableret tørpassager, hvis tværsnit i lighed med vådpassagerne er rektangulære, kvadratiske eller ovale. I forbindelse med Frederikshavn-Vodskov motorvejens krydsning af Jyske Ås er en ny type faunapassage blevet introduceret i Danmark, nemlig faunaoverføringen (faunabroen). Den etableres på steder, hvor skovområder og større, vigtige økologiske forbindelseslinjer gennemskæres af vejanlæg. Faunaoverføringen kan tilgodese de fleste landlevende pattedyrs behov for passage, og dens overflade bør ligge i niveau med det omgivende terræn. Etablering af en faunabro er derfor mest oplagt på steder, hvor vejbanen ligger lavere end det omgivende landskab eller på steder, hvor en afgravning kan sænke vejbanen under terrænniveau. En 7

10 faunabro kan også etableres på steder, hvor en hævning af det omgivende terræn er en forudsætning. Ud over faunabroen ved Jyske Ås er der senere blevet opført en faunabro ved Lillering Skov på motorvejsstrækningen Låsby-Århus. Elleve faunapassager langs motorvejsstrækningerne i Vendsyssel samt faunabroen ved Lillering blev udvalgt og undersøgt i perioden fra den 1. juni 2005 til den 31. maj Følgende kriterier blev lagt til grund for at få et bredt udvalg af de forekommende typer repræsenteret: tørpassage vådpassage overføring dimensionering indretning egnethed for feltundersøgelser gennem hele året indbyrdes placering i forhold til kørselsafstande. De øvrige faunapassager på motorvejsstrækningerne i Vendsyssel blev besigtiget i Den specifikke gennemgang af de enkelte strækninger og faunapassager fremgår af Bilag 1. Resultaterne af undersøgelserne viser, at alle typer af faunapassager benyttes af pattedyr. Der er stor forskel i benyttelsesgraden af de forskellige faunapassagetyper de forskellige dyrearter imellem, ligesom der kan konstateres en årstidsvariation afhængig af dyreart og faunapassagetype. Årstidsvariationen hænger i første række sammen med, at de enkelte dyrearters aktivitet og behov for fri vandring i landskabet skifter i løbet af sæsonen afhængig af muligheder og behov for fødesøgning, parring og vinterdvale. Der foreligger ingen oplysninger om dyrearternes bestandstætheder og fordeling langs motorvejsstrækningerne i Vendsyssel, hvorfor direkte sammenligninger af brugen af faunapassagerne ikke kan gennemføres. Der kan ikke påvises en lineær sammenhæng i aktivitetsniveau mellem en forøget størrelse af rørunderføringernes åbninger, form eller af deres samlede tunnelindeks (et mål for en faunapassages rummelighed, se nærmere s. 23) og rådyrs benyttelse af passagerne. Når passagen under broer (kaldet landskabsbroer, da de primært er bygget over vandløb og dyreveksler) og på overføringer tages med i betragtningen, øges rådyrs aktivitetsniveau tilsyneladende væsentligt i forhold til rørunderføringerne. Dette kan hænge sammen med, at rådyr ikke opfatter disse typer af faunapassager som forhindringer. Det kan også skyldes, at landskabsbroer og faunaoverføringer etableres på steder, hvor der naturligt forekommer flere rådyr. Undersøgelserne viser endvidere, at placering af faunapassager i forbindelse med eksisterende ledelinjer som vandløb og skov eller ved etablering af nye ledelinjer, eksempelvis i form af beplantning til faunapassagens åbning, fremmer dyrs benyttelse heraf. De forskellige dyrearter har haft mellem 5 og 10 år til at vænne sig til faunapassagernes placering i landskabet afhængig af faunapassagens etableringstidspunkt. Der kan ikke påvises en lineær sammenhæng mellem de vilde dyrs brug af fau- 8

11 napassager og passagens alder, hvilket formodentlig mere skyldes forskelle i de enkelte dyrearters bestandstætheder i omgivelserne end i deres tilvænningstid. Når aktivitetsniveauet for de mellemstore pattedyr sammenholdes med størrelsen af faunaunderføringernes åbning og deres tunnelindeks, ses en klar tendens til, at jo større faunaunderføringens dimensioner er, desto flere mellemstore pattedyr benytter den. Der har vist sig at være stor forskel i småpattedyrenes benyttelse af faunapassagerne. Det største aktivitetsniveau er konstateret på de to faunabroer efterfulgt af landskabsbroerne og de lysåbne vådpassager, mens tørpassagerne kun benyttes i ringe grad. Dette kan hænge sammen med mangel på et vegetationsdække, idet et sammenhængende vegetationsdække yder småpattedyr bedre skjul for prædatorer. En øgning af faunaunderføringens diameter kan medvirke til, at småpattedyr får bedre levevilkår, fordi vegetationsdækket får mulighed for at vokse længere ind i vådunderføringen, især langs vandløbet. En alternativ måde at forbedre forholdene for småpattedyr i de eksisterende faunapassager er at udlægge kvas og træstubbe langs væggene med henblik på at skabe dækning. I Vendsyssel er der registreret syv paddearter. Det har ikke været muligt for Danmarks Miljøundersøgelser at indsamle specifik viden om deres forekomst, hvorfor der ikke kan gives konkrete forslag til afværgeforanstaltninger for padder. Et vigtigt, generelt tiltag er i denne forbindelse at udlægge et muldlag ovenpå vådunderføringernes banketter, da dette bedre holder på fugtighed end tilsvarende lag af sand og stabilgrus. Det anbefales, at mulden tages fra det evt. bortgravede jordlag eller fra de nære omgivelser. Til bevaring af den naturligt forekommende flora anbefales det at genanvende den afgravede muld. Herved kan den eksisterende, lokale frøbank udnyttes til at retablere et vegetationsdække, når etableringen af en motorvejsstrækning med tilhørende faunapassager afsluttes. Landskabsbroer og faunaoverføringer adskiller sig fra den almindelige faunaunderføring ved at have et sammenhængende vegetationsdække henholdsvis under og over sig. Det er en fordel for mange småpattedyr, at vegetationsdækket forbliver ensartet uden for og inden for faunapassagen. I flere tilfælde har småpattedyr indrettet deres territorium under landskabsbroen eller på overføringen uanset mængden af trafik på vejen. Det generelle billede er, at faunapassagerne på motorvejsstrækningerne i Vendsyssel er placeret optimalt i forhold til de vilde dyrs naturlige vandringsveje, og at et bredt udvalg af dyrearter hurtigt har taget dem i brug. De fleste faunapassager har en dimension, der sikrer, at også rådyr kan benytte dem. Faunaunderføringerne er generelt ikke dimensioneret til, at krondyr, der formodentlig er under spredning i Vendsyssel, kan benytte dem. I rapporten er der givet forslag til ændringer af konkrete faunapassagers dimensioner. Der kan bl.a. opnås større frihøjder over banketter ved at ændre underføringers profil fra halvcirkelformet til rektangulær. Der bør ske en optimering af spredningskorridorer i faunapassagernes omgivelser, bl.a. ved øget kontakt og samarbejde med lodsejere og ændringer af 9

12 hegning langs delstrækninger, således at vildthegn hovedsageligt opsættes omkring faunapassagerne. På delstrækninger med sammenhængende vildthegn bør der etableres udspring (i rapporten kaldt vildtspring) for at give dyr fanget mellem hegnene mulighed for at kunne undslippe. Afslutningsvis er der givet anbefalinger og retningslinjer i forhold til såvel de anlagte motorvejsstrækninger i Vendsyssel som til anlæggelse af nye veje i Danmark. 10

13 English summary Transport infrastructure acts as barriers, often preventing free migration of wildlife in the landscape. When animals are crossing an arterial road e.g. a motorway, there is a risk of collision with vehicles. The establishing of fauna passages can be a means of avoiding collisions. In accordance with the landscape structures at arterial roads the passages have, so far, followed the general guidelines worked out by the Danish Road Directorate, Ministry of Transport and Energy in cooperation with the Danish Forest and Nature Agency under the Ministry of Environment and the National Environmental Research Institute, University of Aarhus in Denmark (NERI). The establishment of fauna passages has raised several questions about their placement and effect: 1) Do the fauna passages function as planned, i.e. are they located in the landscape where the various animal species easily find them? 2) Are the surroundings of the fauna passages established in a way leading the animals to the entrances of the fauna passages? 3) Are the fauna passages designed and dimensioned for the water-living and terrestrial-living animals so that their mobility can be maintained? 4) Which animal species in the surroundings actually use or do not use the passages? The Road Directorate has requested NERI to perform an investigation and a follow-up assessment on placement and effect of fauna passages at the motorways in Northern Jutland. New generation of fauna passages The first types of fauna passages were pipeline constructions with a tube dimension as broad as the watercourse in order to ensure free passage of water and water-living animals. However, many terrestrial-living animal species, especially mammals, use the watercourses and other lines in the surroundings as corridors for dispersal and movement in the landscape. Thus, the fauna passages are now constructed with man-made banks, socalled banquettes, between the water body and the wall of the fauna passage. The height of the tube over the banquette varies with the distance from the wall which implies that the adaptation of some banquettes is not always optimal, especially for larger mammal species, primarily roe deer. A banquet designed with a horizontal surface that is dry all year round along the tube wall and a slope towards the watercourse fulfils the needs of various animal species. Experience on the needs of different animal species has caused alterations in the construction of the fauna passage profile. When fauna passages are established the design is now either a rectangular or square profile. Furthermore, the banquettes are constructed with a height that the horizontal surface is not flooded by normal water level in the watercourse. The sides of the banquettes are sloping towards the water surface and often strengthened with e.g. stones in order to avoid erosion. This concept named the wet underpass is the basic design of fauna passages at watercourses at the motorways in Northern Jutland. 11

14 Moreover, fauna passages have been established on terrestrial locations where it is presumed that animal species occur and distribute themselves frequently in the landscape, e.g. when roads intersect hedgerows, dikes, and fences. On such locations dry underpasses have been established and like the wet underpasses, the design is either rectangular, square or circular dependent on the surroundings. A new type of fauna passages, namely the overpass, was introduced in Denmark when the motor way was cut through the wooded ridge Jyske Ås (Bilag B11). Overpasses are established where forest areas and other important corridors are transected by road constructions. The overpass is placed at the same level as the surroundings and facilitates the crossing of the road construction for most mammal species. The establishment of overpasses is possible on locations where the road surface is already lower than the surroundings or where the road surface can be lowered below ground level. It is also possible by filling to establish overpasses at locations where the road surface is in level with the surroundings. Besides at Jyske Ås another overpass has been established at the motorway system Århus - Låsby west of Århus (Bilag B12). Criteria for assessment NERI has selected eleven fauna passages at the motorways in Northern Jutland and the overpass west of Århus based on the following criteria in order to ensure that all the types of construction are represented (Bilag B1-12): Dry underpass Wet underpass Overpass Dimensioning Design Suitability for field studies throughout the year The location of the passages related to driving distances at the field studies. The field studies were carried out throughout a year from June 1 st 2005 to May 31 st Establishment of fauna passages at other motorway systems in Denmark has given much experience on the development of design, dimensioning and adaptation of fauna passages. The experience came into use when planning the 39 fauna passages at the motorway system in Northern Jutland. Their establishment took place from 1996 to Many species of animals use the fauna passages 26 species of mammals are recorded in Northern Jutland. Except from Sciurus vulgaris and Cervus elaphus all species were recorded in one or more of the studied fauna passages (Table 1). The various fauna passage types are used differently by the animals and also different among the species (Figure 8). A seasonal variation is found dependent on the species and the fauna passage types. First of all the seasonal variation is related to the fact that the species activity and needs for migration in the landscape varies during the season is depend- 12

15 ent on the various needs for food resources, mating, and hibernation. A strict comparison of the animals use of each individual fauna passage can not be accomplished, as there is no information on the density and distribution of the animal species along the motorway system in Northern Jutland. To attract the animals, the passages have been placed in connection with landscape corridors such as hedgerows, dikes and fences or by establishing wire fences along the road constructions that lead to the entrance of the fauna passage and prevent the animals to cross the lanes. The animals have had five to ten years to locate the fauna passages, but there seems to be no linear relationship between the level of activity and the age of the fauna passage. Apparently, the varied use of the fauna passages is caused by the various densities of the animal species in the surroundings of the fauna passages. There is no indication that wet underpasses will be used more frequent by roe deer, even if the dimension or profile of the entrance is enlarged. When landscape bridges and overpasses are taken into consideration the activity of roe deer is markedly increased at the fauna passages. The cause might be that roe deer do not regard the landscape bridge and the overpass as obstacles. Another fact might be that this type of fauna passages is established on locations where the density of roe deer is generally higher than elsewhere. There is a clear relationship between the size of the underpasses and the number of medium sized mammal species using them, when the activity level is related to the dimension of the entrance of the fauna passage and the tunnel index. The larger the entrance or the tunnel index the greater the number of medium sized mammal species actually is using the underpasses. The activity level of the smaller mammals is highest on the over-passes followed by the landscape bridges. On the other hand, the dry passages are less frequently used by the smaller mammals. A reason is that the dry passages are missing an internal vegetation cover. A continuous vegetation cover yields better protection for the smaller animals against predators. An increase of the diameter may induce the vegetation cover to spread along the banks in the interior of the fauna passages thus providing the small mammals better protection. Are the needs for natural dispersal met for most of the species? In general, the fauna passages at the motorway system in Northern Jutland have been placed in connection with the natural corridors of the mammal species. Most of the passages are dimensioned so that roe deer can use them, too. Except from the landscape bridges and the overpass at Jyske Ås, the main part of the fauna passages are not dimensioned for red deer Cervus elaphus. The occurrence of red deer is probably increasing in Northern Jutland. Seven species of amphibians are recorded in Northern Jutland, but no information on specific distribution of the species is available. Thus, it is not possible to give advice on the placement of fauna passages on the motorways in Northern Jutland for amphibians. 13

16 The barrier effect of the presence or absence of wire fence along the motorway system should be taken into consideration. Jump outs should be established giving the animals trapped between the wired fences on either side of the lane a chance to escape. Besides, proposals for changes of specific fauna passages in Northern Jutland are given in the report. When constructing motorways including fauna passages it is recommended to reuse the dug tufts and rely on the present seed bank when the establishment of the vegetation cover should be accomplished. Landscape bridges and the overpasses differ from underpasses by having a continuous vegetation cover either underneath or across. The continuous vegetation cover has proven to be beneficial to many species of smaller animals as they have established a territory there presumably ignoring the passing road with its traffic. Finally, recommendations and instructions are given to both the established motorway systems in Northern Jutland and in connection with construction of new roads in Denmark. 14

17 1 Indledning Infrastrukturen i Danmark ændrer sig løbende. Etablering af større trafikanlæg og by- og industriområder samt opdyrkning kan virke som barrierer for planters og dyrs muligheder for fri vandring i landskabet, hvortil de tidligere har haft ubegrænset, naturlig adgang. Menneskets brug af landskabet medfører, at naturområder og dermed planters og dyrs primære levesteder bliver stadig mere indskrænket, opdelt og isoleret. 1.1 Baggrund Vejdirektoratet (Vejdirektoratet - Vejregelrådet 2000) har udarbejdet en liste over faktorer, der bør vurderes forud for generelle beslutninger om at mindske store trafikanlægs negative effekt på spredning af plante- og dyrelivet i landskabet. Disse er: sikring af sårbare arter sikring af særlige bevaringsområder sikring af sammenhængende vandløb med fri vandbevægelighed sikring af overordnet økologisk infrastruktur sikring af forbindelsesveje i større fragmenterede naturområder sikring af fri vandring i områder med central funktion som spredningskorridor formindskelse af antallet af trafikdræbte dyr ved opsætning af vildthegn. Punkternes rækkefølge er ikke udtryk for en generelt anvendelig prioritering. I visse tilfælde kan en målrettet indsats til sikring af en sårbar art være nødvendig på kort sigt. Ved en mere langsigtet planlægning bør alle punkter overvejes og afvejes under hensyntagen til de lokale forhold. Vejdirektoratet har i stigende omfang siden midten af 1980 erne etableret faunapassager i forbindelse med anlæg af især motorveje for at nedsætte antallet af kollisioner mellem dyr og køretøjer og for at modvirke eventuelle barriereeffekter. Faunapassager skal især sikre dyrs muligheder for fri vandring i landskabet og dermed mindske effekter af fragmentering af naturområder, som kan medføre isolation af dyrebestande. Det er derfor nødvendigt at kende til dyrearternes krav og bevægelsesmønstre, der oftest er forskellig fra art til art, for at etablere faunapassager mest optimalt på trafikanlæg i forhold til landskabets overordnede, økologiske infrastruktur. Etablering af en motorvej kan medføre en differentiering af de vilde planters mulighed for spredning i landskabet. Plantearter med tunge frugter og frø vil have vanskeligt ved at passere en vejbane, mens spredning af frugter og frø forsynet med hår, børster og lignende tilpasninger til langdistancespredning ligefrem kan fremmes ved etablering af en motorvej på grund af den turbulens, trafikken skaber. 15

18 Frugter og frø forsynet med hår, børster og klæbeorganer er ofte relativt tunge i forhold til deres størrelse og er i stand til at hæfte sig til eksempelvis forbipasserende dyr. De ville uden disse spredningsorganer have svært ved at blive langdistancespredt. Nogle frugter er spiselige, ligesom en række frø er attraktive som føde for dyr, fordi de er forsynet med olieholdige legemer. Fælles for de typer af frugter og frø er, at hvis et dyr har fået dem i pelsen, fjerene eller tarmsystemet og derefter benytter en faunapassage, bliver disse plantearters mulighed for spredning på tværs af barrieren forøget. Etablering af en faunapassage kan medføre, at vandplanter fortsat spredes frit. Etableringen kan også have en negativ effekt, idet den kan fremme spredningen af invasive plantearter, bl.a. fordi etablering af et trafikanlæg med tilhørende faunapassage ofte medfører jordarbejder, hvor anden jord tilføres. Blottet jordbund kan være spiringsplatformen for invasive plantearter, der har mulighed for at spredes til den modsatte side af faunapassagen, hvis lignende forhold forekommer her. DMU har ikke kendskab til systematiske undersøgelser, der behandler etablering af faunapassager og deres effekt for spredning af de vilde planter. En undersøgelse heraf vil have et omfang og forløb, der ligger ud over rammerne for nærvende projekt, hvorfor rapporten primært belyser faunapassagernes effekt for dyrs spredningsmuligheder med mindre andet anføres. Effekten af de første typer af faunapassager i Danmark er tidligere blevet undersøgt ved registrering af dyrespor i sandbede, analyser af ekskrementer og videoovervågning. Resultatet heraf viser, at odder, ræv, grævling, mår, ilder/mink og brud/lækat, der alle er rovdyr, jævnligt benytter de undersøgte faunapassager, mens dette ikke er tilfældet for hare, rådyr og krondyr (Jeppesen m.fl. 1998, Madsen 1993, Salvig 1991). Med udgangspunkt i disse undersøgelser er faunapassagernes konstruktion løbende ændret. De nye typer er udformet for at tilgodese kravene til benyttelse af passagerne for en bredere vifte af dyrearters, heriblandt især de store landlevende arter. De fleste af de nyere typer af faunapassager er underføringer. Som noget nyt er faunaoverføringer også blevet introduceret i Danmark, bl.a. ved Jyske Ås i Vendsyssel og ved Lillering Skov vest for Århus. Konstruktion og etablering af faunaoverføringerne er baseret på erfaringer fra især Holland og Frankrig. En første undersøgelse af effekten af faunaoverføringen ved Jyske Ås er publiceret af Konnerup m.fl. (2004). 1.2 Det biologiske landskab Landskabet med dets mosaik af naturtyper er levested for Danmarks naturligt forekommende plante- og dyrearter, hvor de enkelte organismer er en integreret del af naturen. Det betyder, at et landskab kan defineres på baggrund af dets biologiske indhold. Men der er andre faktorer, der har indflydelse på, hvordan et landskab kan defineres og beskrives. Traditionelt bliver et landskab opfattet som det sceneri, der udfolder sig, så langt øjet rækker, dvs. indtil fysiske barrierer begrænser udsynet. Forman & Gordon (1981) beskriver et landskab som et kilometerbredt areal, 16

UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING

UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING En biologisk vurdering med anbefalinger til forbedringer og fremtidig praksis for faunabroer Faglig rapport fra DMU nr. 839 2011 DANMARKS

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N 2 0 0 2 1. Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002

T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N 2 0 0 2 1. Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N 2 0 0 2 1 Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 2 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N 2 0

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

DIGITAL INFRASTRUCTURE

DIGITAL INFRASTRUCTURE DIGITAL INFRASTRUCTURE BASED ON A PRESENTATION FROM RASMUS FUGLSANG JENSEN NOVEMBER 19 2013 DIPOLI, ESPOO FINLAND BY JAN KARLSHØJ BRANCHESAMARBEJDE DIGITAL INFRASTRUCTURE Use of design data for machine

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Læs vejledningen godt igennem før du begynder. Read the assembly instruction carefully before you start. OLIVER FURNITURE /

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig Steen Lundgaard Madsen Houdamvej 20 Vandborg 7620 Lemvig 28. maj 2015 Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig samt Afgørelse på VVM-screening af husstandsmølle

Læs mere

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870 Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Løsdele pose pakket, afdækninger, skaftkonsol, skaft højre og venstre. Lose parts plastic bag, covers, handle

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e):

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e): Renere Produkter J.nr.: M 126-0790 Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase m.v. Forfatter(e): Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut 3 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING OG

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012 Tankeromkringen danskuddannelsei bæredygtighed baseretpåerfaringerfraecovillagedesign Education(EDE)iHallingelille,august2012 BjørnUldall,SasjaChristensen ogcamillanielsen Englyst Hallingelille,februar2013

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere