Manual til etablering af praktikpladser til etniske unge

Transkript

1 Manual til etablering af praktikpladser til etniske unge

2 Manual til etablering af praktikpladser til etniske unge Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter som løb af stabelen i perioden 1/ / Projektet bestod af En kortlægning af den regionale vejledningsindsats ifht. etniske borgere et 200 timers kompetenceudviklingsforløb for 22 deltagere - vejledere, undervisere og sagsbehandlere - fra 7 forskellige uddannelses-/vejlednings institutioner i Odense, samt 5 udviklingsprojekter, gennemført af deltagerne med konsulentbistand fra konsulenter/projektmedarbejdere fra CVU-Fyn I nærværende pixibog beskrives deltagerne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odense og Omegn s (UUO s) udviklingsprojekt. ORGANISATION Ungdommens Uddannelsesvejledning - Odense og Omegn (UUO) blev oprettet den 1. august 2004 i henhold til lov nr. 298 af 30. april 2003: Lov om valg af uddannelse og erhverv, som et kommunalt samarbejde mellem følgende kommuner : Assens- Bogense - Glamsbjerg - Haarby - Kerteminde - Langeskov - Munkebo - Nyborg - Odense - Otterup - Søndersø - Tommerup - Ullerslev - Vissenbjerg - Aarslev - Aarup. I henhold til lov nr. 298 af 30. april 2003 om valg af uddannelse og erhverv har UUO som formål at sikre vejledningen om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i samarbejdskommunerne. UUO vejleder alle unge fra år om uddannelse og arbejde. Der er ca. 60 vejledere ansat i UUO. Delprojektet er gennemført af 6 vejledere fra UUO afdelingen i Odense. BAGGRUND Én af opgaverne for vejlederne i UUO er at etablere praktikordninger for elever i grundskolens xx klasse og xx klasse. Vejlederne har gjort sig den erfaring, at det er vanskeligt at finde praktikpladser til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Eksempelvis har de erfaringer med praktikværter, som afslår praktikforløb, når han eller hun hører navnet på den unge, der skal i praktik, somme tider med den begrundelse, at der ikke er plads til praktikanter lige nu eller med den begrundelse at det er skadeligt for forretningen at have en etnisk ung i praktik.

3 PROJEKTETS MÅL OG IDÉ Målet med UUO-deltagernes projekt er på den baggrund at udvikle og forbedre adgangen til praktikforløb og praktikpladser og på sigt uddannelsespladser for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Idéen i projektet er at indsamle og beskrive begrundelser/årsager blandt praktikværter til enten at afslå eller at indgå praktikforhold med unge med anden etnisk baggrund end dansk. På baggrund af indsamlede data er det hensigten at udforme en fokusmanual, der kan gavne vejlederne i hele UUO i arbejdet med at formidle praktikforløb for unge med anden etnisk baggrund. FREMGANGSMÅDE Vejlederne udarbejdede et spørgeskema til praktikværter om deres hhv. positive og negative erfaringer med at have unge med anden etnisk baggrund end dansk i praktik. Praktikværter, der ikke havde prøvet at have etniske unge i praktik blev endvidere spurgt om hvorfor, samt om hvad der skal til, for at de fremover vil have etniske unge i praktik. Spørgeskemaerne blev udsendt til praktikværter i Odense, og 48 praktikværter retunerede skemaet. Data blev indtastet i SPSS og bearbejdet af projektmedarbejder fra CVU-Fyn. Resultatet af undersøgelsen fremgår af fokusfolderen nedenfor: På baggrund af viden oparbejdet i undersøgelsen, læsning af relevante undersøgelser, samt undervisningen kompetenceudviklingsforløbet, har deltagerne udformet en fokusmanual til brug for vejledere i UUO, som skal etablere praktikforløb for unge med anden etnisk baggrund end dansk.

4 RESULTAT/PRODUKT Equalprojekt Sammenhængende vejledning af et9ske minoriteter Info-folder til brug ved arbejdet med at skaffe praktikpladser til unge med anden etnisk baggrund på 9. og 10. klassetrin. Fokuspunkter i vejledningsprocessen af unge med anden et9sk baggrund/konklusioner på baggrund af spørgeskema: 48 praktikværter har besvaret en række spørgsmål om erfaringer med at have unge nydanskere i praktik. 22 af de 48 praktikværter har haft unge nydanskere i praktik. Af de praktikværter, der har haft unge nydanskere i praktik, siger næsten alle, at de gerne fremover vil have unge nydanskere i praktik (19 ud af 22). Mere end en tredjedel svarer, at de udelukkende har positive erfaringer med de unge nydanskere, og mere end en tredjedel svarer, at de både har positive og negative erfaringer med de unge. Næsten alle praktikværter (90 %) angiver, at religion ikke har nogen betydning for deres holdning til at have unge nydanskere i praktik. Mere end halvdelen af de praktikværter, der ikke har haft unge nydanskere i praktik, siger, at det er fordi, de unge ikke søger praktik hos dem. To tredjedele af de praktikværter, der ikke har haft unge nydanskere i praktik, siger, at beklædning og religion ikke betyder noget for deres holdning til at have unge nydanskere i praktik. Halvdelen af alle praktikværter angiver, at manglende sproglige kundskaber har en negativ betydning for deres holdning til at have unge nydanskere i praktik. Formålet med denne projektopgave er: At indsamle og beskrive begrundelser/årsager til både at afslå og til at indgå praktikforhold med unge af anden et9sk baggrund. At udvikle og forbedre adgangen til praktikforløb og praktikpladser og på sigt uddannelsesaftaler for unge med anden et9sk baggrund. På baggrund af indsamlede data at udforme en fokusmanual, der ud fra en såvel teoretisk som praktisk vinkel kan gavne vejlederne i UUO i arbejdet at formidle praktikforløb for unge med anden et9sk baggrund.

5 Som arbejdsredskab er udformet et spørgeskema. Formålet med spørgeskemaet er: at indsamle og beskrive begrundelser/årsager til både at afslå og til at indgå praktikforhold med unge af anden et9sk baggrund. at udvikle og forbedre adgangen til praktikforløb og praktikpladser og på sigt uddannelsesaftaler for unge med anden et9sk baggrund. Evaluering og konklusion på spørgeskemaet. På baggrund af læst materiale, gruppearbejder, oplæg, foredrag og andre kursusaktiviteter kunne en mulig vejledende konklusion til vejlederkollegaer være: Opmærksomheds og overvejelsespunkter i vejledningsprocessen af unge med anden et9sk baggrund/teoretisk synsvinkel : Appriciative inquiry (anerkendende undersøgelse, spørgemetode/peter Lang)) An-erkendelse kommer fra tysk og betyder til erkendelse. Anerkendelse er den del af kærligheden, som også kan rummes i professionelle relationer. Anerkendelse er at søge den gode grund til andres handlinger. Anerkendelse er at se og høre uden at definere et menneske. Anerkendelse er at værdsætte uden at værdisætte et menneske. Anerkendelse er at skabe rum til at være uden at skulle gøre. Anerkendelse udvikles, når der er sat ord på accept af forskellighed. Anerkendelse udspringer af og er del af et menneskesyn. Udviklingspsykologi. Daniel Stern opererer i sin udviklingsteori ud fra den tænkning, at mennesket har to parallelle systemer mht. perception, kognition, affektivitet og hukommelse. Et system til at møde den fysiske verden: Kendsgerninger, rækkefølger. og et til at møde den menneskelige, emotionelle verden: Sammenhænge og emotioner.

6 Sterns fem udviklings- eller relateringsområder (Spædbarnets interpersonelle verden af D. Stern) fortsætter med at eksistere parallelt hele livet, og der foregår livet igennem udvikling på alle områder. Dette får den konsekvens, at det aldrig er for sent at sætte en udvikling i gang eller rette op på noget, der er gået i stå. Det betyder også, at der i alle mennesker, uanset alder, væremåde og handicap er udviklingsressourcer. Vi skal blot koble os på udviklingen, hvor den er gået i stå i de enkelte områder. Socialkonstruktionisme og identitet (Kenneth Gergen) Vi har mange identiteter, afhængigt af hvem vi er sammen med. Vores meningsstrukturer er sproglige konstruktioner, så vores identitet er i konstant bevægelse. Selvet er en beretning ( en historie), en drøftelse i det offentlige rum. Historierne mellem os er vores selv er. Vi bruger historier til at identificere os i forhold til os selv og andre Konstruktivistisk vejledning Vance Peavy sammenfatter selv principperne for konstruktivistisk vejledning således: Vi lever i et univers af talrige virkeligheder. Vores verden som mennesker konstrueres socialt. Sproget er menneskets medium, og det udstyrer os med redskaber til at konstruere og rekonstruere personlige og sociale virkeligheder. Personlig mening, handling og interaktion i menneskets aktuelle livsoplevelse og sociale tilværelse er de primære fokuspunkter i vejledningen. Det metaforiske jeg-koncept er et centralt element i organiseringen af den konstruktivistiske vejledning. Mennesket opfatter og handler altid i en kontekst af andre mennesker og miljøet. Kulturer er modeller for, hvordan man lever. Om UUO og Equalprojektet: Equalprojektet Sammenhængende vejledning af et9ske minoriteter er et af 19 projekter, der i EU-regi og støttet af Den Europæiske Socialfond afvikles i Danmark i perioden august 2005 til december Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn har 6 vejledere med på dette udviklingsprojekt. I kursusforløbet udarbejdes en projektopgave. Vejlederens værktøjskasse: Om vejledningssamtaler og brug af tosproget medarbejder: Forbered sammen med den tosprogede medarbejder. Afsæt god tid og klar tidsramme. Gør det klart, hvem du er, og hvad dit område er. Afgræns emnet.

7 Forklar detaljer, men bevar fokus. Brug evt. blyant og papir ( overskrifter / tegninger ). Giv ro til, at der kan stilles spørgsmål. Kig på den, du taler med, - ikke på den tosprogede medarbejder. Konkludér og aftal rollefordeling/opgavefordeling. Aftal evt. fortsat kontakt! Eventuelle links: ANBEFALET LITTERATUR Bouchet, Dominique (1994): Tvetydigheden i Interkulturel Kommunikation, in: Ledelse i dag, nr. 15/4 årg. Nr. 3. Gergen, Kenneth J.. Virkelighed og relationer. Tanker om sociale konstruktioner. Dansk psykologisk Forlag, København, Kristensen, Rene m.fl, Fantastiske forbindelser - relationer og læringssamvær, Dafolo 2006 Peavy, Vance R. Konstruktivistisk vejledning, RUE Skriftserie 1998