Kør trygt med Metro. Et kriminalpræventivt projekt

Transkript

1 Kør trygt med Metro Et kriminalpræventivt projekt

2 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund - Broken windows - Hurtig indsats - Hurtig indsats i Københavns Metro Den kriminalpræventive strategi - Samarbejde med politiet - Samarbejde med de nordiske lande Den menneskelige indsats - Metro Stewarder - Rekruttering og uddannelse - Uniformer - Opkaldssteder - Videoovervågning - Signal om positiv adfærd - Metroen i lokalmiljøet Fysik og teknik - Brandstiftelse - Ophold af uvedkommende - Større genstande på sporene - Cykelrum - Brandslukkere i toget - Nødhammer og nødbremse i toget Det videre kriminalpræventive arbejde

3 Forord Københavnernes oplevelse af tryghed vil være en af de vigtigste nøgler til succes, når Metroen i 2002 bliver en del af deres hverdag. Som nyt trafiksystem har Metroen en enestående chance for at sætte nye standarder. Det gælder ikke mindst i det kriminalpræventive arbejde og i indsatsen for at bibringe kunderne følelsen af ejerskab i forhold til Metroen. Det er baggrunden for, at Ørestadsselskabet i 1999 tog initiativ til et kriminalpræventivt projekt for Metroen. Projektet tager udgangspunkt i en helhedsbetragtning. Det indebærer, at alle aspekter af blandt andet design, materialevalg, installation, rekruttering, uddannelse, uniformering og bemanding har været igennem en kriminalpræventiv vurdering. Projektet er gennemført af Ørestadsselskabet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd, Københavns Politi Den Kriminalpræventive Afdeling og Metro Service A/S. Ansvaret for projektet er alene Ørestadsselskabets, men projektet blev ledet af denne styregruppe: Driftsdirektør Carsten Fich, Ørestadsselskabet, formand Vicepolitimester og sekretariatschef Arne Gram, Det Kriminalpræventive Råd Kriminalkommissær Arne Gudbjerg, Det Kriminalpræventive Råd Vicepolitiinspektør Jytte Glamsø, Københavns Politi, Den Kriminalpræventive Afdeling Projektchef Claus Klitholm, Metro Service A/S Konsulent Erik Kjærgaard Projektleder Tina Brammer Petersen, Ørestadsselskabet Styregruppen nedsatte to arbejdsgrupper: Arbejdsgruppen Fysiske forhold, der har belyst og vurderet forebyggelse og afhjælpning i forhold til de fysiske forhold på blandt andet stationer, i tog, på stationsforpladser, ved stationsnedgange, ved cykelparkering og på strækninger i det fri. Arbejdsgruppen Menneskelige ressourcer, der har belyst og vurderet mulighederne for at skabe og sikre et trygt miljø overalt i Metroen gennem blandt andet uddannelse, procedurer og samarbejde med myndighederne. Tak til alle projektets deltagere. 3

4 Baggrund En vigtig målsætning for Metroen er, at kunderne allerede fra første køretur skal opleve den totale rejse som tryg. Det forudsætter en målrettet forberedelse, som består i en struktureret og detaljeret gennemgang af de elementer, der kan anvendes i det kriminalpræventive arbejde. Med dette udgangspunkt er Metroen blevet grundigt analyseret. Alle potentielle trusler mod en tryg Metro er listet op og sammenholdt med tiltag, der enten er planlagt eller gennemført. Der er desuden beskrevet en række idéer til forbedringer og indsatser. Implementeringen af disse idéer afhænger af en samlet afvejning af fysiske, æstetiske, tekniske og økonomiske forhold. Denne afvejning er endnu ikke afsluttet. Arbejdet og forslagene er baseret på såvel lokale som udenlandske erfaringer, og beskriver, med udgangspunkt i visionen om en tryg Metro, strategien i den kriminalpræventive indsats. Broken windows I begyndelsen af 1960 erne gennemførte psykologiprofessor Philip Zimbardo et eksperiment med en splinterny bil. Han parkerede bilen i et velhaverkvarter og lod den stå der ubevogtet i et par uger. Det skete der intet ved. Herefter slog han en af bilruderne i stykker og lod bilen stå ubevogtet. Dagen efter blev bilen plyndret. Når et vindue i et hus forbliver smadret, signalerer det, at huset ligger i et område, som hverken offentlige eller private institutioner vil tage sig af eller vedligeholde. Når det fysiske miljø vanrøgtes, tager den dårlige sociale opførsel over. Flere ruder slås i stykker, og vægge overmales med graffiti. I begyndelsen forsøger dydige medborgere at opretholde en form for social kontrol. Men lidt efter lidt etableres grobund for al slags småkriminalitet, som efterhånden erstattes af grovere kriminalitet. Omvendt signalerer et godt vedligeholdt miljø, at her gælder de værdier, som hovedparten af befolkningen deler. Hurtig indsats Strengere straffe og mere politi er ikke den eneste måde at løse problemerne på. I Metroen satser vi på vedvarende og åben dialog med omgivelserne kombineret med en hurtig indsats, der sikrer rene tog og trygge omgivelser. Der er en vigtig signalværdi i et godt vedligeholdt og kundevenligt miljø. Og en holdningsbearbejdelse, der sigter på at få borgerne til at indtage og passe på det offentlige rum, er et godt udgangspunkt. Vi har blandt andet ladet os inspirere af den indsats, man gjorde i New York fra 1980 erne og frem. Dengang var tryghedsforholdene i New Yorks subway, den største Metro i verden, kommet helt ud af kontrol. Samtlige tog var overmalet med graffiti fra gulv til loft og fra boogier til tage. Ruderne var ridsede, og ildspåsættelse hørte til dagens uorden. Kunderne følte sig utrygge ud fra devisen: Hvis I ikke kan finde ud af at fjerne graffitien, bekymrer I jer så om vores og togenes sikkerhed i øvrigt?.

5 Det fik i 1984 New Yorks subway til blandt andet at indføre en model for hurtig indsats. Et væsentligt element i planen var en informationskampagne henvendt til en bred befolkningsgruppe. Kampagnen fortalte om myndighedernes nye indsats, for eksempel hvordan politiet ville agere i forhold til forstyrrelser i det offentlige rum. Andre elementer var, at: Graffitibemalede vogne blev trukket ud af driften umiddelbart eller inden for to timer. Alle nyindsatte vogne blev overvåget 24 timer i døgnet. Der blev afsat mere politi til at holde orden på stationerne. Der er stadig smågraffiti i New Yorks subway. Men siden 1989 har det ikke været nødvendigt at trække et graffitiovermalet tog ud af drift. Hurtig indsats i Københavns Metro I Københavns nye Metro vil al slags graffiti blive betragtet som hærværk. Det indebærer, at: Alle hændelser vil blive politianmeldt. Metrotog straks tages ud af drift, hvis de har været udsat for graffitiangreb. Graffiti på stationer fjernes, så snart det opdages.

6 Den kriminalpræventive strategi Metroen skal være et sted, hvor alle kan komme, døgnet rundt. Med det udgangspunkt håndterer vi indsatsen for at skabe tryghed og forebygge utryghed lige så seriøst og målrettet som for eksempel indsatsen for at sikre en pålidelig drift. Omdrejningspunktet for vores kriminalpræventive indsats er dialog i forhold til såvel kunder som naboer. Det gode forhold til omgivelserne er den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at beskytte tog og stationer. Metro Stewarderne er i den sammenhæng Metroens ambassadører i forhold til omgivelserne. En anden vigtig faktor er, at den fysiske udformning af Metroen er baseret på at gøre betjeningen af kunden og dennes oplevelse optimal. Det afspejler sig blandt andet i, at der overalt i Metroen er valgt lyse og enkle materialer og former. Tog, stationer og stationsforpladser er udformet overskuelige og uden skumle eller mørke kroge. Uanset om man befinder sig i en underjordisk station eller på perronen på de overjordiske stationer, er der altid udsyn og mulighed for at orientere sig. Der holdes en høj standard for rengøring og vedligeholdelse, så Metroen trods flittig brug forbliver godt vedligeholdt og føles tryg at opholde sig i. Samarbejde med politiet Netværk og integrerede samarbejder mellem Metroen, politiet og Det Kriminalpræventive Råd sikrer den bedst mulige udnyttelse af erfaringer og kompetencer hos såvel Metroen som politiet. Metro Stewarderne uddannes til at tage vare på mindre opgaver af ordensmæssig karakter som håndtering af hittegods, overtrædelse af ordensbestemmelserne og udstedelse af kontrolafgifter. I de tilfælde, hvor Metro Stewarden skønner, at politiassistance er nødvendig, tilkaldes politiet. Det sker efter procedurer, der er udarbejdet i fællesskab mellem driftsoperatøren og politiet. Metroen vil desuden arbejde sammen med andre trafikselskaber og politiet om en registrering og dokumentation af graffiti. Metroen vil deltage aktivt i politiets forebyggende oplysningsarbejde. Det vil blandt andet ske ved at medvirke til udvikling af undervisningsmateriale til brug for den kriminalpræventive undervisning i skoler og ungdomsklubber. Tilstedeværelsen af Metro Stewarder og videoovervågning gør det muligt at gribe ind hurtigt overfor graffiti, uro og vold. Beredskabet evalueres løbende med henblik på at afhjælpe den slags situationer og sikre mod gentagelser. 6

7 Samarbejde med de nordiske lande Metroen samarbejder med andre kollektive trafikselskaber i de nordiske lande om erfaringer og indsatser i den kriminalpræventive indsats. Metroen er blandt andet med i et fælles nordisk projekt om udveksling af erfaringer og strategier på tværs af jernbaneselskaber. Dette samarbejde har resulteret i en fælles vision og holdning: Vi vil arbejde for et rent og trygt miljø for vore kunder. Vi vil trække på hinandens informationer og udveksle erfaringer. Vi vil, som dokumentation og til brug for politianmeldelse, fotografere og registrere al graffiti og hærværk. Vi vil politianmelde alle hændelser. 7

8

9 Den menneskelige indsats Københavns Metro er det bedst bemandede kollektive trafikmiddel i Danmark. Til hvert tog i systemet er der knyttet en Metro Steward, som blandt andet skal servicere kunderne og sikre, at de føler sig trygge, når de færdes i Metroen. Metro Stewarder Metro Stewardernes opgaver vil være opsyn, information og service, mindre tekniske løsninger og vedligehold, lettere renholdning samt billetkontrol. Metro Stewarderne skal med kompetence, hjælpsomhed og handlekraft symbolisere selve Metroen. Dermed bliver de nøglen til kundernes tryghed. Metro Stewarderne kan med deres blotte tilstedeværelse, kropssprog og evne til at være i dialog med kunderne håndtere konflikter før de opstår, og når de er opstået. Metro Stewardernes opførsel er professionel, venlig og imødekommende og signalerer dermed overfor passagererne, at der er styr på tingene. I konfliktsituationer vurderer Metro Stewarden, om han eller hun selv kan løse konflikten, eller om der skal tilkaldes assistance via kontrolrumsoperatøren. For at blive Metro Steward skal man kunne opfylde en række grundlæggende krav til alder og fysik, personlighed, indlæringsevne, teknisk forståelse samt sprog. Efter ansættelse gennemgår Metro Stewarderne en anerkendt voksenuddannelse indenfor rammerne af industrioperatørprogrammet med op til 32 ugers teoretisk uddannelse. Uddannelsen vil blive specielt udviklet til Metroen og vil ud over den teoretiske del omfatte 40 ugers praktik. Uniformer Det beklædningskoncept, der skal udvikles til Metro Stewarderne, skal have såvel en servicemæssig som en kriminalpræventiv signalværdi. Uniformen skal signalere tryghed, autoritet og sikkerhed. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde grundlaget for en designkonkurrence. I udarbejdelsen af grundlaget inddrages erfaringer fra politi, brand- og beredskabsvæsen samt designere og andre, som har ekspertise med brug og produktion af uniformer. Rekruttering og uddannelse Ved rekruttering af Metro Stewarder er der lagt vægt på, at ansøgerne testes grundigt. Alle erfaringer viser, at Metro Stewardernes evne til at servicere og klare konfrontationer vil være bedre, jo mere de som gruppe afspejler befolkningen. Derfor er nøgleordet alsidighed, hvor der blandt andet lægges vægt på ligelig rekruttering af mænd og kvinder og på etnisk mangfoldighed. Opkaldssteder Metroen er udstyret med en række opkaldssteder, hvorfra kunderne døgnet rundt kan kontakte personalet i kontrolrummet. Ud over at der er Metro Stewarder fysisk til stede i Metroen, kan kunderne altid få hjælp ved at benytte de klart afmærkede opkaldssteder på såvel tog som stationer. 9

10 Ved et tryk på den grønne knap, servicetelefonen, kommer kunden i kontakt med kontrolrummet. Her kan man for eksempel få information om den videre rejse med bus eller tog. Ved et tryk på den røde knap, nødopkaldet, får kunden øjeblikkeligt kontakt til operatøren i kontrolrummet, og denne får direkte videokontakt til kunden. Operatøren i kontrolrummet vurderer det fornødne behov for indsats i form af for eksempel Metro Stewarder, politi eller brandvæsen. Videoovervågning Videoovervågning har en betydelig kriminalpræventiv effekt. Som forebyggende i kraft af sin blotte tilstedeværelse. Som et vigtigt redskab til at reagere hurtigt, når der sker noget usædvanligt. Og endelig som bevismateriale ved identifikation af personer i forbindelse med kriminelle handlinger. Alle Metroens offentligt tilgængelige arealer er fra starten videoovervåget fra Metroens Kontrolrum. Signal om positiv adfærd Vi vil gennem information og markedsføring fokusere på fordelene ved positiv adfærd i Metroen. Vi vil guide kunderne og ikke slå dem i hovedet med regler. Metro Stewarderne er værter i toget og vil med deres adfærd bidrage til en standard for opførsel. Det kan blandt andet ske gennem en direkte henvendelse til kunder med negativ adfærd. Metro Stewarderne har myndighed til at udstede kontrolafgifter til rejsende uden gyldig billet og til at bortvise urostiftere. Ved alle nedgange til Metrostationer er der opsat informationsskilte med vejledning og regler for adfærd. Togene er udstyret med et minimum af nødvendige piktogrammer. Metroen i lokalmiljøet Metroen vil integrere sig i lokalmiljøet for at sikre, at bydelens beboere i størst muligt omfang føler tilknytning og ejerskab til deres lokale Metrostation. Det vil ske gennem dialog og ved at anvende ressourcer på at udvikle konkrete samarbejder med nabomiljøet, foreninger og institutioner. I forbindelse med den afsluttende anlægsfase holdes der beboermøder og udstillinger om stationernes udformning og Metroens funktioner. Der arbejdes med at lade lokale forretningsdrivende få fysisk tilknytning til stationen. Et eksempel er Magasin, der planlægger at indrette et døgnåbent stationstorv i direkte tilknytning til Kongens Nytorv station. Tilsvarende er det planen at muliggøre kommercielle arrangementer på stationerne. Det kan være en modeopvisning eller eksponering af sidste nye bilmodel som blikfang for en biludstilling i Forum. Der bliver ikke etableret kiosker eller lignende på selve stationerne. I stedet vil Metroen anbefale de lokale bevillingsmyndigheder, at mindre lokale handlende får mulighed for at udbyde deres varer eller etablere servering ved stationsforpladserne. Metroen vil også understøtte, at lokale aktivitets- og kulturcentre kan benytte den lokale Metrostation eller forplads til informationer om udstillinger, festivaler og andre lokale arrangementer. Anvendelse af forpladserne hører under kommunerne. 10

11

12

13 Fysik og teknik Brandstiftelse Alle togvogne er forsynet med røgdetektorer både ud- og indvendig. Og alle stationer er forsynet med røgdetektorer på alle niveauer. I tilfælde af brand, herunder brand forårsaget af brandstiftelse, sender røgdetektorerne straks en alarm til kontrolcentret. Her kan man registrere, hvilken lokalitet det drejer sig om, og man kan aktivere videooptagelser, så man kan se, hvad der sker. Ophold af uvedkommende Arealerne langs med Metroens frie strækninger er enten adskilt fra de offentlige arealer af dæmninger, broer eller trådhegn. Omkring Metroens Kontrol- og VedligeholdelsesCenter er der opsat et 1,80 meter højt trådhegn. På alle trådhegn vil der være advarselsskilte om, hvor farligt det er at opholde sig på sporarealet. Dels fordi der kører automatiske tog, dels fordi der er højspænding i Metroens strømskinne. På området omkring Kontrol- og VedligeholdelsesCentret gælder meget strikse procedurer for personers færden på sporarealerne. De betyder, at al kørestrøm og dermed al kørsel med tog afbrydes, når der skal personer ud på sporarealerne. Det er farligt og strengt forbudt for uvedkommende at opholde sig på området. Cykelrum Ved de underjordiske Metrostationer er der i forbindelse med stationsforhallen to cykelrum. Det ene af dem er tænkt aflåseligt, så kunderne har adgang ved hjælp af en nøgle eller et kort. DSB har allerede gode erfaringer med disse aflåselige cykelparkeringer. De er populære blandt kunderne, og de reducerer antallet af stjålne cykler væsentligt. Vi vil øge trygheden ved at placere et opkaldssted i hver ende af cykelrummene. Brandslukkere i toget Metrotogene er forsynet med brandslukkere. Da de skal være tilgængelige i tilfælde af brand, er de også lette at få øje på og dermed at fjerne og misbruge. Brandslukkerne er forsynet med en føler, der alarmerer Kontrol- og VedligeholdelsesCentret, hvis de fjernes. Her kan man straks registrere, i hvilket tog det foregår, og overvåge det på videoskærme. Brandslukkerne forsynes samtidig med et skilt om de uheldige konsekvenser, det har at fjerne eller misbruge brandslukkeren. Større genstande på sporene Fra S-banen ved vi, at der kan blive smidt store genstande ned på spor og tog fra broer. Det kan for eksempel være cykler eller indkøbsvogne. Det vil vi på særligt udsatte steder gøre umuligt ved at etablere fysiske afskærmninger og samtidig vil vi anvende videoovervågning og særlige følere, der kan registrere indtrængende personer og alarmere kontrolcentret. Nødhammer og nødbremse i toget I Metrotogene er nødhammer og nødbremse bygget sammen, så nødhammeren udgør nødbremsens håndtag. Det betyder, at man udløser nødbremsen ved at fjerne nødhammeren. 13

14 Det videre kriminalpræventive arbejde Følgende aktiviteter skal være med til at sikre opfølgningen af det tværorganisatoriske samarbejde i det kriminalpræventive Metroprojekt: Etablering af et tværgående Tryghedsråd med deltagelse af Det Kriminalpræventive Råd og Københavns Politi Den Kriminalpræventive Afdeling. Tryghedsrådet skal hjælpe med løbende at skabe og opretholde tryghed i Metroen. Forankring og integration af Metroen i lokalområderne. Udbygning af netværkssamarbejde og benchmarking mellem Metroen og andre trafikselskaber og virksomheder, hvad angår tryghed. Udgivelse af en årlig tryghedsberetning. 14

15 Yderligere information: Ørestadsselskabet Holmens Kanal København K T F E Orestad@orestad.dk H Ørestadsselskabet 2001 ISBN Oplag: 500 Tryk: Levison + Johnsen + Johnsen A/S Design: Mark Gry Christiansen & Ørestadsselskabet Foto: René Steenberg Riis

16