Radikal Dialog. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikal Dialog. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg"

Transkript

1 Radikal Dialog Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Tema om Europa 4 / August/September 2005

2 Et nyt Radikal Dialog Som du sikkert allerede har lagt mærke til på forsiden af dette nummer af Radikal Dialog, har vi valgt et nyt layout til bladet. Vi vil gerne signalere, at det er et nyt Radikal Dialog med en ny stil. Da vi blev valgt til redaktører på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde i juni, besluttede vi os for at se på bladet med nye øjne. Sammen med resten af redaktionen har vi iværksat en række tiltag, som allerede er blevet synlige i bladet. Det vigtigste for os er at skabe et blad som læserne, det vil sige samtlige medlemmer af vælgerforeningen, har lyst til at læse. Anders Elmeskov og Christian Holm Donatzky Redaktører Nyt layout betyder kortere artikler For at gøre bladet mere læse- og læservenligt, har vi givet de enkelte sider mere luft. Samtidig har vi valgt at lægge mere vægt på billeder. Det har den sideeffekt, at der ikke er så meget plads til at skrive lange, kedelige artikler mere. Skribenterne (deriblandt os selv) bliver derfor nødt til at vænne sig til hurtigere at få fortalt deres pointe og til at tænke igennem, hvad de egentlig vil sige. Redaktionen vil derfor være striks, både når det kommer til længden af artikler (maks anslag inkl. mellemrum), og i forhold til deadlines, som skal overholdes, så Radikal Dialog bliver et aktuelt blad. Dialog mellem politikere og medlemmer Radikal Dialog skal være bindeledet mellem vores folkevalgte og medlemmerne. Vi lægger op til, at de lokalvalgte folketingspolitikere og medlemmerne af Borgerrepræsentation og Frederiksberg Byråd bruger Radikal Dialog til at orientere medlemmerne. Men Radikal Dialog skal også være stedet, hvor medlemmerne kan påvirke politikerne. Vi håber derfor, at vi får en livlig debat i bladet, gerne med helt korte læserbreve, og vi vil bestræbe os på, at Radikal Dialog afspejler aktuelle emner i Vælgerforeningen. Uden filter Vi københavner radikale har det med at være selvfede på sådan en intellektuel-akademisk måde, når vi skal formulere os. Men dette er vel ikke alt, vi er, vel? For at give plads til andet og mere end det samme som sidste gang, har vi puttet nogle nye ting ind i bladet. Vi har blandt andet fået en Uden filter, hvor medlemmerne af redaktionen på skrift vil ytre sig om stort og små gerne med en skarp tunge og, lover vi, meget lidt politisk korrekt. Udviklingen stopper ikke her Vi mener at for at have verdens bedste partiblad, skal vi udvikle det hele tiden. Har du derfor gode ideer, tegner du, skriver du eller er du vild med at lave blade, så kontakt os på dk og Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg (Hovedstadens Radikale Venstre) Ny Kongensgade 18, 5.tv København V Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Peder Mandrup Knudsen, , Sofie Carsten Nielsen, , Ole Plougmann, , Telefon Giro: Sekretariat: Jacob Kirk Jensen Træffes tirsdag og torsdag 9-14 Brønshøj/Husum/Vanløse: Frederiksberg: Indre by/blågård: Nørrebro/Nordvest: Sundby/Christianshavn: Vesterbro/Valby/Enghave: Østerbro: Dorthe Kjerulf Thomasen, , Rikke Danielsen, , Hans Grishauge, , Anette Stark, , Mai Christiansen, , Marie Helene Mikkelsen, , Mikkel Søndergaard, ,

3 Indhold: Forsiden: Hvad nu, Europa? Forfatningstraktaten blev forkastet i Frankrig og Holland. I dette nummer sætter vi fokus på Europa og EU. Indhold: Et nyt Radikal Dialog...2 Interview: Med EU får vi 300%...4 Europa for København...5 Euroen...6 Anmeldelse: Et uidentificerbart politisk objekt...7 Storbritanniens formandskab...8 Radikale svar på europæiske udfordringer...9 Kære medlemmer i hovedstaden...10 Bedre sundhedsvæsen i Region Hovedstaden...11 Luder.dk...12 UDEN filter...13 Kend kandidaten: Barbara Stephensen og Rune Heiberg Hansen...14 RUK s side: Rigdomsbekæmpelse...15 Radikalenderen... bagsiden Udgivelsesplan: Nummer Deadline Udkommer 5/ oktober uge 43/2005 6/ november uge 51/2005 Næste nummer vil udelukkende handle om kommunalvalget, og der vil derfor ikke være plads til læserindlæg. Radikal Dialog Redaktører: I redaktionen: Indlæg sendes til: Anders Elmeskov (ansvarshavende)) , og Christian Holm Donatzky , Myong Grøn, Jakob Levinsen, Torben Madsen, Maiken Maigaard og Anders Nielsen. Layout: Peter Løvschall pr. til (att.: Radikal Dialog) Debatindlæg må være på 2500 anslag inkl. mellemrum. Vi modtager også gerne billeder og andet materiale af interesse for medlemmerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. Postbesørget blad nr Udkommer 6 gange årligt. Oplag: Tryk: Arco Grafisk A/S

4 Med EU får vi 300% Radikal Dialog har spurgt Uffe Østergård til råds om EU s fremtid og om europæisk identitet. Svaret er, at med EU får vi både 100% national identifikation, 100% europæisk identifikation, og 100% regional identifikation. Maiken Maigaard Hvordan ser situationen ud for EU efter Frankrig og Hollands nej? Er drømmen om Europas forenede stater nu endegyldigt skudt i sænk? Efter min mening er det nu entydigt, at det ikke er Europas Forenede stater, der er ved at blive skabt. Det var også tilfældet, før forfatningstraktaten faldt. Det gælder nu om at opgive den terminologiske overkill, der har præget samarbejdet, hvor man har brugt meget større ord, end der har været dækning for. De eneste, der bliver snydt af de store ord, er vælgerne, der ikke arbejder med samarbejdet til hverdag og naivt tror, at EU-ordene betyder det, der står. Der er tale om et nationalstaternes Europa. Det har været diskuteret, om den nationale suverænitet ville blive opløst med forfatningstraktaten. Er det det, traktaten går ud på? Nej, reelt beskriver forfatningstraktaten et samarbejde mellem regeringer. Det fremgår bare ikke helt lysende klart. Opgaven må være at gøre dette klarere, men samtidig også få inddraget såvel parlamenter som det civile samfund i samarbejdet. Er det overhovedet muligt at få det europæiske og det nationale til at gå hånd i hånd? Ja, det er muligt. Hvorfor skulle man ikke på identitetsområdet kunne mere ved at samarbejde, lige som det er tilfældet med økonomien? Samarbejdet er ikke et nul-sum spil. I stedet får vi 300 %: 100 % national identifikation, 100 % europæisk identifikation, 100 % regional eller mindretals identifikation. Har det været for ambitiøst at tro, at man kunne samle lande med så forskellig historie i ét projekt? Nej, det er mere nødvendigt end nogensinde. Historien har vi med os, det gælder om at have den med, ikke at fortrænge den. Vi må finde ud af også at respektere naboernes patriotisme uden dermed at føle, at der går noget fra os selv. Dette projekt gælder i helt ekstrem grad for Vestbalkan (Eks-jugoslavien). Hvad kan og bør EU-landene gøre nu? Jeg tror vi skal tilbage til konvent-processen. Joschka Fischer foreslog i sin store tale på Humboldt universitetet i foråret 2000 en ny og mere demokratisk inddragende fremgangsmåde end den gamle, som han kaldte system Monnet. Det er den inspiration, der skal føres ud i livet for alvor, så vælgerne bliver inddraget. Det er måske nemmere nu, hvor der faktisk er opstået en europæisk offentlighed gennem nejet i Frankrig og Nederlandene. 4

5 Europa for København Københavns udvikling har altid været betinget af europæisk påvirkning. Hvis København skal markere sig som europæisk storby, må den være åben for at blive præget af udlandet. Vi er nødt til at identificere os som europæere i København. Christian Holm Donatzky Kandidat til Borgerrepræsentationen For nylig blev forsøget på at gøre EU og Europa mere handlingsdueligt, demokratisk og folkeligt lagt i køleskabet. Det blev det i høj grad, fordi de europæiske ledere i årevis har glemt at gøre det europæiske projekt folkeligt. De har fokuseret på, hvad EU kan gøre for nationerne og for freden, i stedet for at sætte fokus på, hvad EU gør for den enkelte europæiske borger. En europæisk mentalitet En europæisk offentlighed kræver en europæisk mentalitet. Ændringer, der fører til en større europæisk handlingskraft og demokratisering, skal derfor markedsføres offensivt. Det er ønskeligt med flere flertalsafgørelser og med mere magt til det europæiske parlament. Det er svært at forstå, at politikere, der normalt hylder den danske parlamentarisme, kan være skeptiske overfor en styrkelse af den mest demokratisk-parlamentariske institution i det europæiske samarbejde. Demokrat er ikke noget, man kan være på deltid. Handlingsduelige internationale politiske strukturer er den eneste måde at sikre et demokratisk element i en globaliseret verden. En europæisk mentalitet vil også gavne udviklingen i hovedstaden. Hvis København for alvor skal markere sig som en international storby, der kan konkurrere på det globale marked, er det nødvendigt, at hovedstaden identificerer sig som en europæisk by. København har altid været en åben og international by, hvis udvikling altid har været betinget af den europæiske påvirkning. Uden den var København aldrig blevet til den by, den er i dag. København og Europa København ville ikke være den samme uden påvirkningen fra tyske købmænd, hollandske bønder, franske kunstnere og den inspiration som københavnerne tog med hjem fra rejser i udlandet. Selv den store nationale Guldalder ville have været utænkelig uden den internationale påvirkning. Hvad ville Thorvaldsen have været uden inspirationen fra Italien og Grækenland? Hvis Danmark isolerer sig selv, vil der være risiko for, at København i et europæisk og globalt perspektiv vil fremstå som en provinsiel by. Kun ved at være åben for en europæisk, international påvirkning af København, kan København påvirke resten af Europa. København skal markedsføre sig som Skandinaviens hovedby i Europa. På den måde kan vi for alvor trække turister, konferencer, store kulturbegivenheder og ikke mindst kreative folk inden for kultur- og erhvervsliv til København. Det er vigtigt for byens udvikling og selvtillid både at præge og blive præget. 5

6 Euroen en forkætret radikal succes Boye Haure Euroen er ikke et spørgsmål om ændringer fra kvartal til kvartal eller Danmark versus resten af EU. Projektet bør vurderes i et historisk og globalt perspektiv. Således betragtet vil jeg påstå, at Euroen både er socialliberal og en succes - til trods for det danske nej i år 2000, den megen omtale af et par store landes statsunderskud og prisstigninger på café latte på middelhavsrestauranter. Den globale Euro Euroen er i høj grad et politisk projekt, men jeg mener samtidig stadig, at de nationaløkonomiske argumenter er tungtvejende - ikke mindst for radikale. Det jordnære turistvaluta-argument er oplagt. langt større betydning er imidlertid det virksomheds- og handelsøkonomiske, der dybest set drejer sig om, at et velfungerende indre fælles marked forudsætter, at man har en fælles valuta. Det er praktisk, fjerner kursrisici, giver gennemsigtighed, strukturrationaliseringer i banksektoren, tids- og omkostningsbesparelser og fjerner spekulation. Arbejde og realproduktion skal bedre kunne betale sig end spekulative gevinster. Valutaspekulationen er eksploderet de seneste årtier (om end modereret noget i EU af Euroens indførsel). Globalt omsættes dagligt for beløb, der svarer til flere gange Danmarks årlige BNP, og verdenshandlen udgør kun få procent af valutaomsætningen. Euro-visionens endelige mål er for mig at se: Én fælles valuta i hele verden! Den sociale Euro I en globaliseret spekulativ verden har Danmark ikke andre ansvarlige muligheder end at følge Euroens kurs. Der er derfor kun symbolpolitik tilbage, når modstanderne siger ja til fastkurs-politik, men nej til den logiske konsekvens deraf: euroen. Alternativet er groft sagt tilbagevenden til 70-ernes kontekst: devalueringer, høj rente, høj inflation og statsunderskud. Det er nøjagtig dette Vækst- & Stabilitetspagten og den økonomisk-monetære unions regler søger at hindre. Middelhavscafeernes prisændringer, tolkninger af 3%-reglen, og andet som medierne har fokuseret på, er underordnede problemer sammenlignet med de historiske resultater: EU-landenes markante fald i inflations- og rente-niveauerne de seneste par årtier samt perfektioneringen af det indre marked i EU, som også de fleste danske virksomheder betragter som deres hjemmemarked. Den sociale betydning af en lav inflation - købekraftens holdbarhed - underkendes alt for ofte. Er man europæer, er Euroen en rigtig god idé. Efter min mening er den allerede en succes - ikke blot kommercielt, men måske endnu mere fordi den kan bruges til at fremme en radikal global vision. 6

7 Et uidentificerbart politisk objekt EU er en UPO, hævder forfatterne til bog om forfatningstraktaten men hvad betyder det? Og er det overhovedet nødvendigt at læse en hel bog om den traktat, når nu vi alligevel ikke skal have en folkeafstemning i Danmark foreløbig? Maiken Maigaard Ja, mener de to forfattere til Forfatningstraktaten Europas Philadelphia? Bogen er godt nok skrevet før de europæiske afstemninger, men forfatterne mener, at forfatningstraktaten under alle omstændigheder vil være omdrejningspunkt for de kommende års debat om EU s fremtid. Desuden kommer de med tre scenarier for, hvilken vej samarbejdet kan tage i tilfælde af, at et eller flere lande stemmer den ned. amerikanske forfatningsproces fra 1787 som bogens titel også antyder. Hovedkonklusionen er, at der er mange lighedstræk mellem de to processer, men at der også er en afgørende forskel: EU bliver ikke en forbundsstat med forfatningstraktaten, men fortsætter som en hybrid mellem et statsforbund og en forbundsstat. En UPO, som forfatterne kalder det et uidentificerbart politisk objekt. Og det er den del, der er bogens mest interessante, fordi den trækker de store linier og f.eks. kommer ind på perspektivet for det fremtidige EU-samarbejde. Det er kort sagt en rigtig god bog at blive klog af, og man kan da håbe, at rigtig mange læser den, inden de skal sætte deres kryds ved en eventuelt kommende folkeafs temning. Men det kræver nok en del entusiasme at gnave sig igennem 260 sider om en forfatningstraktat, også selvom bogen er spændende og med en del indbygget drama i forhold til uenighederne mellem de enkelte lande. Guide til EU Lykke Friis og Peter Biering forklarer os alle sammen, hvad forfatningstraktaten går ud på både hvad der står i den, og hvad den vil betyde for det fremtidige EU-samarbejde. Men ud over det er der en del bonusmateriale. Læseren får nemlig også et lynkursus i EU-samarbejdet i det hele taget: Hvilke institutioner, det indeholder, og hvad deres kompetencer er. Hvilke traktater og aftaler der er gået forud for forfatningstraktaten. Og hvilken historisk og politisk udvikling, samarbejdet har været igennem. UPO Den gennemgående idé i bogen er at sammenligne EU s forfatningstraktat med den Lykke Friis og Peter Biering: Forfatningstraktaten Europas Philadelphia? 260 sider, 199 kroner (vejl.), Lindhardt og Ringhof 7

8 Storbritanniens formandskab 1. juli overtog Storbritannien formandskabet for EU. Udfordringerne er mange, men den største bliver formentlig at få rammerne for EU s fremtidige budget på plads. Anders Samuelsen Medlem af Europaparlamentet Briternes mål er at flytte pengene fra landbrugsstøtte til løsningen af de problemer, som bekymrer EU s borgere. Den vision skal vi gøre til vores i Danmark. Knap halvdelen af budgettet går til landbrugsstøtte fortidens løsning på fortidens problem. Det er planøkonomi af værste skuffe, og intet land ville overleve med en så grotesk fordeling af midler. Så længe vi bruger syv gange så meget på landbrug som på forskning, kan det næppe undre, at den folkelige begejstring for EU er begrænset. EU skal i stedet samle landene om at opbygge en vidensøkonomi, om at bekæmpe kriminalitet, beskytte miljøet, fremme sundhed og skabe arbejdspladser. Nytænkning Alene tanken om et opgør med landbrugsstøtten er lammende for Frankrigs præsident, Jacques Chirac. Fronterne er derfor trukket hårdt op, og spørgsmålet er, om konflikten vil lamme Europa eller skabe fornyet dynamik. Traditionalisterne tror på lammelse. Det, de overser, er muligheden for at bruge den opståede krise efter Hollands og Frankrigs nej til forfatningen til for alvor at tænke nyt. Mit bud er, at reformisterne har bedre kort på hånden, end traditionalisterne kan se. Det er der to grunde til: 1: Tony Blair er den europæiske leder, som har mest at have sit lederskab i. Han er netop genvalgt - Chirac er derimod svagere end nogensinde, og Schröder står til udskiftning allerede i september. Samtidig har en række lande allerede meldt sig på reformholdet heriblandt Sverige, Holland, Spanien, Finland og Italien. 2: Ikke engang i Frankrig er de fleste ansat i landbruget. Alle ved, at Europa skal overleve i en fremtid med stadigt stærkere konkurrenter: Kina tordner derudaf, de nye medlemslande har høje vækstrater, og Indien leverer den ene højtuddannede arbejder efter den anden. Storbritanniens svar på udfordringen er et dynamisk arbejdsmarked, Frankrigs er mere af det samme, dvs. mere stat og mindre marked. Nye alliancer Storbritanniens chance består bl.a. i alliancepartnere i det tidligere Østeuropa. Polen er træt af fransk protektionisme og modstand mod servicedirektiv og blikkenslagere, og samtidig tegner alt til, at Blair efter et tysk regeringsskifte får opbakning fra den borgerlige Angela Merkel. Chirac og Schröder står rådvilde tilbage Blair vil udnytte muligheden og skabe EU på ny. Det bliver spændende at følge det britiske formandskab. 8

9 Radikale svar på europæiske udfordringer Forfatningstraktatens skæbne har tvunget hele Europa til at tænke over, hvad medlemslandene og Europas befolkning skal bruge samarbejdet til. Lone Dybkjær Medlem af Folketinget Hvis pausen i ratifikationsprocessen skal give mening, er der brug for diskussion af Europas fremtid. Hvis forfatningstraktaten ikke bliver til noget, har specielt partierne en forpligtelse til at gå forrest med bud på fremtidens europæiske samarbejde. Derefter er det afgørende, at tankerne bliver diskuteret åbent i befolkningerne i hele Europa. Det er nu, fremtidens Europa bliver skabt. Der har igennem EU s udvikling været tre overordnede formål med samarbejdet: Fred og stabilitet i et udvidet fællesskab, demokratiske løsninger af problemer, der går på tværs af landegrænser og europæiske indflydelse på verdensdagsordenen. De mål er stadig afgørende for Europas samarbejde. Fred og stabilitet Fred og stabilitet var afgørende begrundelser for udvidelsen i Og er det fortsat, når EU-medlemskab for Rumænien, Bulgarien, Balkan mv. debatteres. For slet ikke at tale om Tyrkiet, hvor endemålet for Det Radikale Venstre er fuldt medlemskab. Og det perspektiv er ikke blevet mindre efter de seneste terrorhandlinger i London. Demokrati Demokrati har altid været et redskab til at optimere og tøjle de frie markedskræfter her kommer de nationale demokratier i stigende grad til kort over for globaliseringen. Og EU er faktisk den eneste internationale samarbejdskonstruktion med et direkte valgt parlament. Men selvfølgelig skal demokratiet løbende forbedres og derfor også lige nu være på dagsordenen. Én udenrigspolitik Den nuværende udenrigskonstruktion sikrer ikke global indflydelse for EU. Det er vi nødt til at reformere i forhold til Nice-traktaten. Det er afgørende, at udenrigspolitikken bliver samlet ét sted. Der er brug for at udbrede de europæiske værdier, og det svækker EU s indflydelse, at vi taler med flere stemmer. Det er vigtigt i forholdet til USA, det globale klima, verdens fattige lande og i forhold til at udbrede ideer om demokrati og menneskerettigheder. Det Radikale Venstre vil fortsat arbejde for, at EU får en fælles udenrigsminister. Her til slut vil jeg opfordre til, at du melder dig til den nyopstartede europæiske aktivitetsgruppe i hovedstaden. Du kan få kontakt til gruppen gennem Mette Annelie Rasmussen på hotmail.com eller Sofie Carsten Nielsen 9

10 Kære medlemmer i hovedstaden Som nyvalgt formandskab vil vi gerne byde velkommen tilbage fra sommerferie. Vi har nydt den, og ladet godt op til efterårets valgkampe. Det håber vi også, I har, for nu begynder de så småt at trænge sig på. Sofie Carsten Nielsen Næstformand for vælgerforeningen og Peder Knudsen Formand for vælgerforeningen For os har kalenderen, siden vi tiltrådte sidst i maj, allerede været fuld af det forberedende arbejde med valget til Borgerrepræsentationen og valget til Regionsrådet. Vi skal have valgt Klaus Bondam som Københavns overborgmester, og vi skal have fordoblet de radikale mandater i borgerrepræsentationen. Det er et ambitiøst mål, der kræver en kæmpeindsats, og flere hoveder og hænder end vi nogensinde før har mønstret til et borgerrepræsentationsvalg. Heldigvis er mange allerede i gang. Arbejdet med at forberede regionsrådsvalget er også i gang. Vi har et godt hold kandidater med Kirsten Lee i spidsen, men det kræver en stor indsats at få gjort københavnerne opmærksomme på, at der er valg til regionsrådet, og at det er vigtigt at de stemmer og stemmer radikalt. Selvom om EU-afstemingen blev aflyst har vi ikke glemt EU. Gode kræfter er ved at arrangere tre europæiske seminarer, der skal efterfølges af EU homeparties, så vi kan holde gang i debatten, i al fald blandt radikale i København. Hold øje med Radikalenderen Der er brug for din hjælp Til de to valg er der derfor brug for din hjælp. Hjælp til de enkelte kandidater, eller til vælgerforeningens hjælp til alle kandidaterne, med at skrive læserbreve eller andet og selvfølgelig i selve valgkampen til at hænge plakater op, medvirke i happenings, tænke strategi, lave kaffe, holde fest al hjælp er meget velkommen og vil blive modtaget med kyshånd, bare skriv til Jacob Kirk Jensen på hvis du kunne tænke dig at være med. Nye ansigter Jacob Kirk Jensen er vores nye sekretariatsmedarbejder velkommen til Jacob. Jacob afløser Frederik Berling, der kyndigt har ledet sekretariatet for vælgerforening de sidste par år. Frederik skal være kampagneleder for Klaus Bondam. Jacob får pr. 1. september og 3 måneder frem følgeskab af Lisa Rosager, som er ansat som valgkampsassistance. Rent organisatorisk er der også sket forandringer. I juni blev der valgt et nyt Forretningsudvalg bestående af Peder Knudsen (formand), Sofie Carsten Nielsen (næstformand), Ole Plougmann (kasserer), Martin K.I. Christensen, Hans Grishauge, Stine Meldgaard Madsen, Malene Skytte Hansen, Lartey Lawson og Marc Høegh (repræsentant for Radikal Ungdom). Vi glæder os til efteråret. Vel mødt til valgkampene. 10

11 Bedre sundhedsvæsen i Region Hovedstaden Valget til de nye regionsråd kræver, at vi får sat en radikal dagsorden både på debatten inden valget og på handlingerne efterfølgende. Foto: Morten Aa. Borg Trine Petersen Kandidat til regionsrådet og Peter Jægerskou Kandidat til regionsrådet Uanset hvilke beslutninger, der bliver truffet i regionsrådene, vil de berøre det ganske samfund. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt langsigtede løsninger, der ikke kalkulerer med samfundsskadelig kassetænkning. Vi ser en række udfordringer for udviklingen af sundhedsvæsenet: Kompetencespredning, hvor mange sygehuse varetager et givet område, kan have negativ indflydelse på behandlingen. Vi mener, at patienterne er vigtigere end lokale hensyn, når fagspecialer skal organiseres. Desuden skal alle sygehusene i regionen akkrediteres, dvs. kvalitetssikres. Vi skal vælge en af de store internationale organisationer, der har mange års erfaring på området og så skal vi bare i gang med akkrediteringen. En anden udfordring er at blive bedre til at skabe sammenhængende patientforløb, så patienterne ikke oplever at skulle starte forfra, når de bevæger sig mellem afdelinger og sektorer, eller når de er i længere behandlingsforløb. En individuel læge på sygehuset og kompatible systemer kan bidrage til kontinuiteten. Det er afgørende at skabe et engagerende og motiverende arbejdsmiljø. Vi tror, det bl.a. handler om at sætte større fokus på personaleledelse med alt, hvad det indebærer af kompetence- og karriereudvikling, coaching osv. Sikkerhed skal tænkes ind i alle hjørner af sektoren. Knap en tredjedel af sundhedspersonalet overvejer at skifte branche pga. risikoen for at deltage i en utilsigtet hændelse. Vi skal stimulere en organisation, der fremmer læring og går bort fra skyld- og skamkulturen. Hvordan får vi indflydelse? Der skal etableres et tæt samarbejde mellem den primære og den sekundære sektor, og vi skal have et tæt samarbejde med de øvrige regioner og Christiansborg. Vi skal have en styrket dialog med forskningen, patientforeninger, industrien og uddannelserne. Vores løsninger skal være gennemarbejdede og langsigtede, og der skal kræves bred opbakning til gennemførelsen og til den videre udvikling. Derfor skal vi gøre en stor indsats for dialog og formidling. Øget gennemsigtighed mellem politikere og vælgere, afdelinger, sektorer og forvaltninger er et must. Hvis der er nogen, der vil debattere disse tanker eller supplere med nye, hjælpe med kampagneøkonomi, valgkamp eller lignende, skal man være velkommen til at kontakte Trine: tlf Peter: tlf

12 Luder.dk Så ligefremt kan det siges med et nyt website, der er en del af en kampagne om holdningen til prostitution, som kører over landet netop nu. Margrethe Wivel Kandidat til Borgerrepræsentationen Klik ind og se, hvad kendte og andet godtfolk mener om prostitution eller test din egen viden på området og giv din mening til kende. For hvad er egentlig din holdning, og er der måske noget, du ikke vidste om prostituerede i Danmark? Menneskeforagt Min holdning er, at prostitution er moderne form for menneskeforagt, der rammer socialt og økonomisk marginaliserede kvinder. Vi må derfor arbejde på at ændre den tilsyneladende ligegyldige holdning til prostitution, der hersker i Danmark. Særligt i København, hvor sexindustrien er voksende, bør vi gå forrest i kampen for en holdningsbearbejdning af retten til at købe en andens krop. lever op til, men vi får sendt nogle klare signaler om, hvad vi mener, København som by bør stå for. Socialt ansvarlige hovedstad Men København er også en metropol, der skal tiltrække og servicere turister fra hele verden. Det skal Wonderful Copenhagen (WoCo), der er delvist offentligt finansieret, hjælpe med til. Men WoCos hoforgan, månedsbladet Copenhagen This Week, der bliver sendt ud til hoteller og turistcentrer rundt omkring i byen, er fyldt med reklamer for escortpiger og stripbarer i København. Er det, hvad vi skal sælge København på? Vi taler meget om København som den grønne hovedstad. Hvad med at tale om København som den socialt ansvarlige hovedstad? Hovedstaden, hvor ingen skal være til salg hverken på gaden, i kælderbordellet eller på up-scale hotellet, hverken udenlandske eller handlede kvinder og ligeså lidt pæredanske kvinder eller unge mænd. Det er svært at finde saglige argumenter for at opretholde en industri, som ødelægger tusindvis af kvinders liv i Danmark. Holdningsbearbejdning Allerede i de københavnske skoler bør man i seksualundervisningen tage prostitution op som problemområde. Få skoleeleverne sporet ind på de sociale og økonomiske realiteter, som prostituerede lever under. Det vil også sætte spørgsmålstegn ved nogle unges brug af øgenavne som luder om jævnaldrene piger. På samme måde bør Københavns kommune som landets største arbejdsgiver for over mennesker indføre et værdikodeks, der henstiller til, at ansatte ikke udnytter socialt marginaliserede kvinder eller mænd ved at købe sig til seksuelle ydelser. Det er selvsagt ikke noget, kommunen kan efterprøve, om de ansatte Klik ind på 12

13 Valgkamp 2005 UDEN filter Anders Nielsen Der må gøres noget! Denne slendrian kan simpelthen ikke fortsætte! Terroren breder sig overalt i samfundet. Der er valg til Københavns Borgerrepræsentation tirsdag d. 15. november. Deltag i valgkampen! Nu går slutspurten til valget til Københavns Borgerrepræsentation ind. Har du lyst til at blive en del af mit allerede slagkraftige valgteam, så send mig en mail på eller ring på telefon Du kan læse mere om mig og mine holdninger på Mange hilsner Christian Holm Donatzky Vil du være med i mit team? Jeg stiller op som nr. 5 på den radikale liste til Borgerrepræsentationen, og har længe været i gang med at forberede min valgkamp, med en gruppe af brave radikale folk i ryggen. Nu har vi brug for flere hoveder og hænder. Så har du lyst til at være med i min valgkampsgruppe så send mig en mail eller ring til mig på telefon I går var det blikkenslagerne, der terroriserede kunderne ved at lave indbyrdes aftaler og tage for høje priser for vandrør og wc-kummer. I forgårs var det skolelærerne, der terroriserede eleverne med deres mangelfulde læseundervisning, i dag er det spejderne, der terroriserer Tipstjenesten ved at opgive for høje medlemstal, og hvem ved, hvad det kan blive til i morgen? Nu må der gribes ind. Vi må have sat videoovervågning op i skoler, værksteder, bogholderier og spejderhytter landet over, så vi kan følge med i, hvem der går rundt i det skjulte og skaber frygt og rædsel blandt sagesløse borgere. Og så må vi have givet politiet og domstolene nye beføjelser, så de mistænkte kan sættes i varetægtsarrest uden al den nymodens blødsødenhed med advokatbistand, klageadgang m.v. Der er noget her, der skal ryddes op i. Hvem ved, hvor det kan ende, hvis terroren får lov til at brede sig. Allerede nu er der tegn på, at den er ved at nå op i den politiske elite. Var der ikke noget med en oppositionsleder, der ligefrem pralede med, at hun kan slå den siddende statsminister? Mange hilsner Margrethe Wivel, 13

14 Kend kandidaten: Frederiksberg 1. kreds // Gl. Kongevej Barbara Stephensen Hvorfor blev du medlem af DRV? Jeg bestilte et girokort, da jeg tog fat på at lave valgvideo og kampagne til valget i 2001 fordi jeg altid har været radikal, bare ikke betalt for det! det primært sporten, der løber med opmærksomheden fra dansk erhvervsliv og medierne, men det ville være langt bedre for samfundet, hvis erhvervslivet begyndte at opføre sig kulturelt ansvarlige. Jeg er: mor til tre, selvstændig, akademiker og har altid arbejdet med retorik inden for den politiske verden og kunstens verden. Sigter højt, og har en stor forståelse for fejlskud. Hvad er dit vigtigste politiske projekt? Svært at vælge eet. Overordnet set er jeg optaget af at få en mere modig dansk politik: et godt eksempel er folkeskolen, hvor der i den grad er brug for reformer, der tager højde for mere end læsning og retstavning på dansk. Vi kan ikke leve af at kunne stave rigtigt om 10 år, det er kun en forudsætning ikke et mål i sig selv. Vi må have flere visioner og flere midler end flere dansktimer. Et andet eksempel er u- landspolitik. Her synes jeg, vi mangler et bud på få større indflydelse på den internationale politiske dagsorden. Og så ville jeg gerne have en dagsorden, der handler om, hvordan vi får dansk erhvervsliv til at tage et kulturelt medansvar i dag er Hvor er du uenig i partiets officielle linie? Jeg er klart imod at indkomstdifferentiere børnechecken, som der vist efterhånden er flertal for i partiet. Ikke fordi jeg har ondt af de rige, der vil miste checken, men for det første er det et enormt bureaukrati, hvis hver eneste børnefamilie skal have beregnet deres indtægtsgrundlag hvert kvartal, skal betale tilbage og reguleres. For det andet sætter vi en masse almindelige familier i gang med at regne på, om det så kan betale sig eller ej, at mor arbejder. Det ved vi fra alle de andre ydelser, der er indtægtsbestemte. Det er en plat beslutning, der skaber både praktiske og etiske problemer. Hvorfor f.eks. ikke fjerne kørselsfradraget i stedet for? Kend kandidaten: København 11. kreds // Nørrebro Rune Heiberg Hansen Nørrebro-dreng med opvækst i Farum og studieår i Århus. Jeg er 29 år gammel, tidligere RU er, statskundskaber og ansat som politisk konsulent i den radikale folketingsgruppe. Siden 1997 har jeg været aktiv i Radikal Ungdom og radikale vælgerforeninger. Sidder i dag i landshovedbestyrelsen og udenrigspolitisk udvalg. Hvor radikal kan man blive? Hvorfor blev du medlem af DRV? Sund fornuft og en åben tilgang til samfundets konkrete problemer fik mig i sin tid (nærmere bestemt i 2.g samfundsfag, 1994) til at identificere mig med Det Radikale Venstre. Jeg kommer fra en socialistisk familie, men kunne aldrig identificere mig med socialismens menneske- og samfundssyn. Med tiden har ikke bare idégrundlaget, men også vores debatform og politiske tradition fået en central rolle for mig. Hvad er dit vigtigste politiske projekt? En morgendag der er bedre end gårsdagen. Jeg er født optimist og tror fuldt og fast på, at vi alle kan få det bedre. Mere personlig frihed og ansvar kombineret med hjælp til selvhjælp for dem, der har behov, er grundlaget for de fleste udfordringer. I store træk går det også i den rigtige retning, men der er fortsat uden for det danske arbejdsmarked herunder uforholdsvis mange indvandrere. Det kan og skal vi gøre bedre. Der er fortsat tusinder, der dør af simple sygdomme og sult hver dag i rika. Det kan og skal vi gøre bedre. Vores lokale miljø er blevet forbedret, men det globale miljø halter efter. Det skal vi gøre bedre. Hvor er du uenig i partiets officielle linie? Folketingsgruppen er vendt på en tallerken vedrørende lukkeloven. Nu vil vi ikke længere afskaffe den. Magen til reaktionær og formynderisk politik skal man lede længe efter. Folketinget skal ikke bestemme, hvornår vi må købe ind, og folketinget skal heller ikke blande sig i lokale arbejdsaftaler. HK-ansatte er ikke mere sarte end sygeplejersker og Seven-Eleven ansatte. 14

15 Rigdomsbekæmpelse Paul Robson Formand for RUK RUKalendern Torsdag d. 25 august 2005 Den store velfærdsdebat Tirsdag d. 6 september Åbent Bestyrelsesmøde Torsdag d. 15 september Fælles bestyrelsesmøde Da CEPOS, bakket op af De Konservative, foreslog ens skat for alle, skabte det en del furore i medierne. CEPOS vil nemlig have en radikal forenkling af Danmarks indviklede personbeskatningssystem: det nuværende progressive system samt alle fradrag skal erstattes med et fladt system, hvor alle danskere betaler 43 % i personskat med et jobfradrag på kr. Det fremkaldte straks visioner om en afvikling af velfærdsstaten fra flere kommentatorer, som er bange for at tillade for meget ulighed i samfundet. De fleste andre partier afviste forslaget, mest på baggrund af, at man ikke ville tillade, at de lavest lønnede skulle betale skattelettelserne for de højest lønnede. Men de Radikales skatteordfører Poul Erik Christensen synes egentlig, at ideen lød som et skridt i det rigtige retning, og det synes jeg, at han skal have meget ros for. Tankegangen om at de fattige betaler for de rige stammer fra et skævt perspektiv på fordelingen af goder i Danmark. Der er to måder at betragte fordelingen af samfundets kage et relativ perspektiv eller et reelt perspektiv. Det relative perspektiv er velkendt for de fleste, når mor skulle dele en kage mellem søskende det afgørende er, hvor stor din del af kagen er i forhold til de andres. Så selvom din del er 5 % større end sidste år, er man utilfreds, fordi de andres voksede med 20 %. Sammenlignet med de andre er dit stykke faktisk blevet mindre. Fra et reelt perspektiv kigger man kun på den reelle udvikling i størrelsen. Man vil i givet fald klart fortrække et stykke som er 5 % større, selvom en andens måske blev 20 % større, da man kun er interesserede i, hvad man selv får. En relativ synsvinkel hæmmer den danske økonomi og tilbageholder nogle meget nødvendige reformer af det danske arbejdsmarked. Man bliver fanget i en tankegang, hvor skattepolitik og arbejdsmarkedspolitik hurtigt kommer til at dreje sig mere om rigdomsbekæmpelse end om fattigdomsbekæmpelse. Spørgsmål om, hvordan vi kan gøre Danmark til et mere succesfuldt og rigere samfund, bliver underordnet, og vi inddrager i stedet en ideologi. En ideologi som kun passer til gårsdagens klassekampssamfund og ikke hører hjemme i dagens verden af tiltagende globalisering. Større lighed blandt Danmarks befolkning er selvfølgelig et efterstræbelsesværdigt mål i vores politiske visioner. Men når det begynder at dreje sig om at bekæmpe rigdommen frem for at hjælpe de lavt lønnede, bliver det en belastning for hele samfundet. Et relativt synsvinkel gør ikke kun de riges del af kagen mindre, men den gør hele kagen mindre, også for de laveste lønnede. Torsdag d. 22 september Musik&politik-arrangement Lørdag d. 8 oktober - torsdag d. 13 oktober Studietur til Bruxelles Onsdag d. 26 oktober Rundtur på Københavns Rådhus med Klaus Bondam Se mere på RUKontakter Formand: Paul Robson Telefon: Næstformand: Asser Gregersen Telefon: Aktivitetsudvalgsformand: Christian Bjerre Nielsen Telefon: FU-rep i DRV: Marc Høegh-Henriksen Telefon:

16 sender: Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Ny Kongensgade 18, 5.tv København V Magasinpost B ID nr Radikalenderen 27. aug. kl Københavns kommune arrangerer Københavns store rengøringsdag Ideen er, at Københavnere går på gaden for at holde byen ren. I den forbindelse stiller vi med et radikalt hold med BR-kandidater, men forhåbentlig også med deltagelse af mange medlemmer. Kom og vær med til på en meget håndgribelig måde at markere, at Det Radikale Venstre er et miljøvenligt parti, der gør en indsats for at holde byen ren. Tilmelding senest mandag d. 22. august til sekretariatet på 30. aug. kl inviterer den radikale folketingsgruppe til aftenmøde om kommunalreformens konsekvenser. Margrethe Vestager giver et rids over den nye opgavefordeling og stiller især skarpt på de nye profileringsmuligheder. Mødet er åbent for alle interesserede, men er særligt aktuelt for kommunal- og regionsrådskandidater. Mødet foregår i Kulturstaldene, Forsamlingshuset på Halmtorvet. 31. aug. kl : August måneds store medlemsmøde Radikale EU-visioner. Elisabeth Arnold og Lone Dybkjær kommer og giver deres bud på radikale visioner for EU-debatten i Danmark til august måneds store medlemsmøde, onsdag d. 31. august kl. 19:30 i Vartov store sal, opgang H, Farvergade 27, København K. Alle er velkomne og tag gerne en ikke-radikal ven med sep. Valby kulturdage. Vesterbo/Valby/Kgs. Enghave bydelsforening laver bod med aktiviter for børn og voksne. Kom og mød din lokale kandidat sep. Det Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Landsmødet er åbent for alle medlemmer af Det Radikale Venstre. Alene de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret på landsmødet. Adgang til landsmøde-salen forudsætter adgangskort. Adgangskort vil alene blive udstedt efter forudgående tilmelding til landsmødet og vil blive udleveret i landsmødebureauet ved ankomsten. De delegerede har fortrinsret til at deltage. Der regnes med, at der er ca. 600 delegerede. Da der af pladsmæssige grunde kun kan deltage maksimalt 830 i landsmødet, har ikke-delegerede adgang til landsmødet efter først-til-mølle princippet. Delegerede skal tilmelde sig landsmødet på normal vis. De delegerede er ikke automatisk tilmeldt, selvom de er indberettet som delegerede fra kredsforeningen. Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist: 9. september Du kan tilmelde dig via partiets hjemmeside på 4. okt. Margrethe Wivel møder Mikkel Warming (overborgmesterkandidat for Enhedslisten) til en diskussion om byudvikling i København med udgangspunkt i fremtidsplaner for Hvide Kødby. Kom og deltag i diskussionen om, hvad skal der til for at sikre København som en by i vækst og med plads til mangfoldighed. Mødet finder sted kl på en café på Vesterbro. Nærmere sted vil blive annonceret i Radikalenderen snarest. 15. nov. Valg til Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Byråd og Region Hovedstaden.

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Kom med til landsmødet eller følg med via Facebook

Kom med til landsmødet eller følg med via Facebook 2. september 2013 Prøv at forestille dig, hvis vi var flere som dig. Hvis vi var flere, der tog ansvar. Flere der var med til at præge og udvikle den politik, som bliver ført. Som var med til at skabe

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med 1. oktober 2010 Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med at gøre Tag ansvarkampagnen til den største og flotteste kampagne, Radikale Venstre nogensinde har lavet uden for en

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Der er sket store ting på udviklingsområdet, siden Radikale Venstres Christian Friis Bach overtog Udviklingsministeriet.

Der er sket store ting på udviklingsområdet, siden Radikale Venstres Christian Friis Bach overtog Udviklingsministeriet. 2. juli 2012 Der er sket store ting på udviklingsområdet, siden Radikale Venstres Christian Friis Bach overtog Udviklingsministeriet. Ikke nok med at regeringen har gjort op med VKO s nedskæringer og besluttet

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE SÅ ER DET NU, VI SKAL VINDE VALGET Venstres Foreningstræf holdes i år på et tidspunkt, hvor der måske kun er få uger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp.

Vores nye slogan Tag ansvar danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. 1. juli 2010 Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. Men kampagnen bliver ikke en succes uden lokalopbakning,

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Vækstplan skaber beskæftigelse - nu og i fremtiden. 1. marts 2013

Vækstplan skaber beskæftigelse - nu og i fremtiden. 1. marts 2013 1. marts 2013 Regeringen har med uddannelsesminister Morten Østergaard i spidsen fremlagt sit bud på en ny SU-reform. Målet er at få de unge bedre gennem uddannelserne. Som en del af lanceringen stillede

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser.

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. 1. marts 2011 I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. Længere nede kan du derfor møde nogle af Radikale Venstres jyske, fynske

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGSMØDE I RADIKAL UNGDOM 2

FORRETNINGSUDVALGSMØDE I RADIKAL UNGDOM 2 FORRETNINGSUDVALGSMØDE I RADIKAL UNGDOM 2 28. - 29. december 2011 [FU-møde 2] Onsdag 10:30 torsdag kl. 16.00 Lokation: B15 Møde indkaldt af: Søren Deltagere: DS = Ditte Søndergaard SJ = Sebastian Jedzini

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

EU H VA D E R D E T F O R

EU H VA D E R D E T F O R 2015 EU H VA D E R D E T F O R EN STØRRELSE? Uge 19 Jyllinge Præstegård "Laden" Tilmelding og praktiske informationer på bagsiden. Årets tema: EU - hvad er det for en størrelse? Valget til Europa-Parlamentet

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Martin Lidegaard skriver energipolitisk historie. 2. april 2012

Martin Lidegaard skriver energipolitisk historie. 2. april 2012 2. april 2012 I første halvår af 2012 sidder Danmark på formandskabet i EU. Det giver landets seks radikale ministre en unik mulighed for at sætte dagsordenen i unionen. Som del af den danske regering

Læs mere