Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj"

Transkript

1 Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab Kvalitetsrapporten som edelses værktøj

2 Formål Dette redskab er udarbejdet som en støtte og en kilde til inspiration til skolernes arbejde med den kommunale kvalitetsrapport. Redskabet sætter fokus på, hvordan skoleledelsen arbejder med skolens eget bidrag til kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten skal være et nyttigt arbejdsredskab for skolen, og redskabet har derfor til formål at hjælpe skolen med at tilrettelægge arbejdet med kvalitetsrapporten, styrke skolens anvendelse af de oplysninger og beskrivelser, kvalitetsrapporten indeholder, samt identificere og kvalificere de konkrete indsatser, skolen arbejder med. Om redskabet Redskabet består af i alt fem temaer: I tema A sætter I fokus på, hvordan skolen tilrettelægger arbejdet med kvalitetsrapporten I tema B analyserer I, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten indeholder I tema C diskuterer I, hvordan I vurderer skolens faglige niveau I tema D beskriver og analyserer I, hvordan I følger op på jeres kvalitetsrapport I tema E sandsynliggør I, hvordan de indsatser, I vælger at sætte i gang, vil føre til de resultater I ønsker at opnå I skal tage udgangspunkt i jeres seneste kvalitetsrapport. I nogle kommuner indebærer det både kvalitetsrapporten for den enkelte skole og den fælles kommunale del. Start med at udpege en tovholder for jeres arbejde. Tovholderens rolle er at styre jeres diskussion og sørge for, at I kommer igennem alle spørgsmål. Derudover skal tovholderen sørge for, at I løbende får noteret jeres svar på spørgsmålene. I tema A-D evaluerer I jeres egen praksis. Et godt råd her er, at I beskriver jeres praksis så grundigt og detaljeret som muligt, inden I går i gang med at analysere og vurdere, om jeres praksis er hensigtsmæssig. Formålet med tema E er at styrke skolens bevidsthed om, hvordan I meningsfuldt kan anvende kvalitetsrapporten til at identificere, kvalificere og evaluere konkrete indsatser. Erfaringen viser, at I bør sætte én arbejdsdag af til arbejdet med redskabet. Det er en god idé at gennemarbejde alle faserne på samme dag, så jeres diskussioner og refleksioner er i frisk erindring. Arbejdet med redskabet kan med fordel gennemføres på en fælles arbejdsdag for flere eller alle skoler i kommunen.

3 Før I går igang En indledende refleksion Før I går i gang med temaerne, læs da nedenstående kriterier for, hvad der kendetegner den gode kvalitetsrapport, og diskuter de efterfølgende spørgsmål. Den gode kvalitetsrapport anvendes af skolen som et styringsredskab er både beskrivende, vurderende og handlingsanvisende benytter den indsamlede dokumentation til at identificere indsatsområder hænger tydeligt sammen fra år til år inddrager både kommunens og skolens indsatsområder inddrager relevante ressourcepersoner eller anden ekspertviden (fx læsevejleder eller det samlede ledelsesteam) til at fortolke data og identificere/iværksætte fremadrettede indsatser på skolen begrunder skolens indsatser og evaluerer/vurderer resultaterne af tidligere indsatser beskriver både hvilke kriterier og hvilket vurderingsgrundlag det faglige niveau vurderes ud fra, så det er klart, hvordan skolen definerer kvalitet hænger hensigtsmæssigt sammen med evt. andre styringsredskaber (fx aftalestyring, virksomhedskontrakter) Diskuter Sammenhold jeres kvalitetsrapport med ovenstående kriterier. - Hvad kendetegner jeres kvalitetsrapport set i lyset af disse kriterier? - Hvilke styrker og svagheder ser I i jeres kvalitetsrapport? - Er I enige i kriterierne?

4 [ Tema a ] Tilrettelæggelse af arbejdet med kvalitetsrapporten På næste side ses et årshjul. Tag afsæt i skolens seneste kvalitetsrapport og gør brug af årshjulet, når I besvarer følgende spørgsmål: Beskriv, hvordan I senest organiserede arbejdet med kvalitetsrapporten, og hvem der bidrog til indholdet. Noter jeres svar på årshjulet. - Hvem gjorde hvad hvornår? - Hvem leverede hvilke oplysninger/foretog vurderinger af det faglige niveau etc.? - Hvad samarbejdede I om og hvad blev uddelegeret? Beskriv dernæst eventuelle udfordringer, der havde betydning for jeres arbejde med den seneste kvalitetsrapport? Noter jeres svar på årshjulet. - Hvilke praktiske forhold hæmmede eller fremmede jeres arbejde med kvalitetsrapporten? - Hvilke kulturelt betingede forhold (fx rutiner, traditioner eller særlig lokal praksis) hæmmede eller fremmede jeres arbejde med kvalitetsrapporten? Med afsæt i årshjulet: analyser og vurder, hvordan skolens tilrettelæggelse af arbejdet med kvalitetsrapporten kan forbedres. Noter jeres svar. - Har jeres proces betydning for kvalitetsrapportens indhold? Herunder: Er jeres proces tilrettelagt, så relevante ressourcepersoner kan inddrages? Er jeres deadlines realistiske i forhold til det, I modtager og afsender til forvaltningen? - Giver praktiske eller organisatoriske erfaringer fra sidste år anledning til at justere eller ændre på jeres kommende arbejde med kvalitetsrapporten? Juster som afslutning på tema A årshjulet for hvordan I vil tilrettelægge arbejdet med kvalitetsrapporten det kommende skoleår.

5 [ årshjul ] NOV. DEC. OKT. JAN. SEP. FEB. AUG. MAR. JUL. APR. JUN. MAJ

6 [ Tema b ] Kvalitetsrapportens oplysninger Prøv i dette tema at forestille jer, at I alene har kendskab til jeres egen skole gennem de oplysninger, kvalitetsrapporten giver jer adgang til. Beskriv hvilke oplysninger jeres seneste kvalitetsrapport indeholdt. Noter jeres svar. - Hvilken viden om skolen giver kvalitetsrapporten jer? - Er der væsentlige områder, som kvalitetsrapporten ikke dækker? Bliver disse områder dækket i fx andre styringsredskaber? Vurder oplysningerne i kvalitetsrapporten. - Er der oplysninger eller beskrivelser i kvalitetsrapporten, der springer i øjnene? - Giver oplysningerne anledning til at iværksætte indsatser? Noter disse indsatser. Diskuter, hvorfor/hvorfor ikke? Diskuter som afslutning på tema B, hvilke væsentlige refleksioner spørgsmålene har givet anledning til. Beslut, om der er vigtige områder som kvalitetsrapporten fremover skal give viden om, og overvej, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten fremover skal indeholde for at give jer den viden, I har brug for.

7 [ Tema c ] Vurdering af det faglige niveau Beskriv med afsæt i jeres seneste kvalitetsrapport, på hvilket grundlag I vurderede skolens faglige niveau. Noter jeres svar. - Hvilke resultater, data, beskrivelser eller andre oplysninger inddrog I i jeres vurdering? - Hvad holdt I data op imod? (fx egne målsætninger, kommunale karaktergennemsnit, fælles kommunale vurderingskriterier etc.) - Hvordan arbejdede I med at fortolke data? Vurder og analyser jeres vurdering af det faglige niveau. Noter jeres svar. - Afspejlede jeres vurdering af det faglige niveau jeres syn på skolens kvalitet? - Hvilke oplysninger manglede I evt. i kvalitetsrapporten for at kunne vurdere det faglige niveau? - Hvilket vurderingsgrundlag er passende at holde data op imod? Diskuter som afslutning på tema C, hvilke væsentlige refleksioner spørgsmålene har givet anledning til. Beslut, hvilke fremadrettede justeringer I ønsker at foretage på baggrund af jeres refleksioner.

8 [ Tema d ] Opfølgning Beskriv, hvordan I fulgte op på den seneste kvalitetsrapport. Noter jeres svar. - Førte kvalitetsrapporten til, at I selv eller forvaltningen igangsatte indsatser (handlingsplaner, særlige indsatsområder etc.)? Diskuter, hvorfor/hvorfor ikke? - Opstod der efterfølgende en dialog om kvalitetsrapporten? Mellem skoleledelsen og forvaltningen? Mellem skoleledelsen og skolens medarbejdere? Mellem skoleledelsen og skolebestyrelsen? - Hvilke særlige fokuspunkter debatterede i? Vurder skolens praksis for opfølgning på kvalitetsrapporten. Noter jeres svar. - Hvordan og på hvilke områder skal kvalitetsrapporten bruges til at angive retning for skolens udvikling? (fx i form af indsatsområder) Diskuter og begrund jeres bud. - Hvilken form for dialog med forvaltningen, skolebestyrelsen og skolens medarbejdere ønsker I at kvalitetsrapporten skal give anledning til? Gennemgå som afslutning på Tema D jeres svar. Diskuter, hvilke væsentlige refleksioner spørgsmålene har givet anledning til. Beslut, hvilke fremadrettede justeringer I ønsker at foretage på baggrund af jeres refleksioner.

9 [ Tema e ] Indsatser I tema E skal I arbejde med indsatser. En indsats er et specifikt fokuspunkt for et eller flere skoleår. En indsats beskriver dermed ikke alt det væsentlige, der foregår på skolen. Formålet med tema E er at styrke skolens bevidsthed om, hvordan kvalitetsrapporten kan anvendes til at identificere, kvalificere og evaluere indsatser. I kan bruge tema E til enten at drøfte og/eller opstille indsatser i forbindelse med kvalitetsrapporten. Start med at kigge tilbage på tema B. Gav jeres oplysninger anledning til at sætte konkrete indsatser i gang? I kan også overveje, om jeres drøftelser i de andre temaer har givet anledning til indsatser. Vælg som alternativ en anden indsats skolen skal arbejde med, fx en fælles kommunal indsats. Drøft nu følgende fem trin. Start med at læse alle fem trin igennem, og brug eksemplerne som inspiration for jeres drøftelse. Det kan være en god idé at bevæge jer frem og tilbage mellem trinnene. Trin 1 Problemstilling Diskuter og formuler, hvilken konkret problemstilling der ligger til grund for den indsats, I har valgt. - Hvad er jeres problemstilling? Formuler problemstillingen, lad jer evt. inspirere af de to eksempler. - Hvis der er tale om en indsats fra tema B, hvilke oplysninger i kvalitetsrapporten beskriver så problemstillingen? - Hvis der er tale om en kommunal eller anden indsats, er der da oplysninger i kvalitetsrapporten, der beskriver eller underbygger jeres problemstilling? Eksempel 1: Vi kan på baggrund af folkeskolens afgangsprøver se, at skolens tosprogede elever ikke får et tilstrækkeligt fagligt udbytte af deres skolegang. Ud fra beskrivelsen af tosprogsområdet i kvalitetsrapporten ser det ud til, at de tosprogede elevers udbytte af undervisningen særligt falder på mellemtrinnet i matematik og i naturfag. Eksempel 2: Elevernes fraværsprocent er steget markant de seneste tre år. Problemet er særligt markant i udskolingen, hvor lærerne oplever at de har svært ved at bevare elevernes motivation for skolegangen. Trin 2 Virkning på længere sigt Før I lægger jer fast på, hvad I konkret vil gøre ved jeres problemstilling, skal I drøfte og formulere, hvilken virkning I ønsker jeres indsats får på længere sigt. - Hvilken virkning håber I på, at indsatsen fører til på længere sigt, fx om 3-5 år? Formuler, hvilken virkning I håber indsatsen vil føre til, lad jer evt. inspirere af eksemplerne. - Hvilke oplysninger skal I medtage i kvalitetsrapporten for at sikre jer tilstrækkelig viden om, hvorvidt jeres indsats fører til den formulerede virkning på længere sigt? Eksempel 1: Faglærerne inddrager naturligt andetsprogspædagogiske kompetencer i deres undervisning, og de tosprogedes faglige niveau matcher den samlede elevgruppe. Eksempel 2: Eleverne i udskolingen er motiverede for læring, og de er bevidste om sammenhængen mellem deres skolegang og deres videre karrieremuligheder. [ fortsættes... ]

10 [ fortsat ] [ Tema e ] Trin 3 Resultat for det kommende skoleår Formuler, hvilket resultat I forventer indsatsen vil føre til I det kommende skoleår. - Hvilket resultat forventer I at jeres indsats vil føre til det kommende skoleår? - Hvilke data skal indgå i kvalitetsrapporten, for at I kan evaluere, om I har nået jeres mål? - Giver jeres indsats anledning til justeringer af jeres årshjul? (fx for at gennemføre interview, gennemgå årsplaner etc.) Eksempel 1: Målet for det kommende skoleår er, at de lærere, der har været på kursus, inddrager andetsprogspædagogik i deres tilrettelæggelse af undervisningen. Dette skal kunne aflæses i årgangsteamenes årsplaner. Eksempel 2: Målet for det kommende skoleår er, at elevernes fraværsprocent i udskolingen er faldet. Trin 4 Aktiviteter i forbindelse med indsats Formuler hvilke konkrete aktiviteter der skal sættes i gang. - Hvilke konkrete aktiviteter skal igangsættes i det kommende skoleår som del af jeres indsats? - Giver indsatsen anledning til justeringer i årshjulet? Eksempel 1: Faglærere på mellemtrinnet deltager i et andetsprogspædagogisk kursus Sprog og fag. Udbyttet af kurset følges op på lærernes MUS. Eksempel 2: Skolen iværksætter et samarbejde med fem lokale virksomheder og afholder en fælles karrieredag samt et ekstra praktiskforløb for eleverne i udskolingen Trin 5 Begrundelse for aktiviteter i indsatsen Begrund jeres aktiviteter. - Beskriv og begrund, hvordan og hvorfor I forventer, at aktiviteterne vil imødekomme jeres problemstilling og føre til jeres resultat for det kommende skoleår? - Er det i lyset af jeres svar på ovenstående spørgsmål den rigtige aktivitet at sætte i gang? - Er det det rigtige resultat at forvente? Eksempel 1: Vi forventer, at lærerne gennem kurset sprog og fag bliver opmærksomme på deres rolle som sproglærere i fagene, og at de i stigende grad inddrager andetsprogspædagogisk viden, når de tilrettelægger undervisningen. Eksempel 2: Vi forventer, at en karrieredag og et efterfølgende praktikforløb vil inspirere eleverne til at overveje deres muligheder efter folkeskolen, og at elevernes fravær vil falde i takt med, at flere ser nytten ved det faglige indhold og muligheder i udskolingen. Tag som afslutning på tema E årshjulet frem igen. Aftal, hvornår det er hensigtsmæssigt at følge op på jeres indsatser. Aftal desuden, hvem der indsamler oplysninger, der ikke allerede indgår i kvalitetsrapporten (fx gennemgår årsplaner, foretager interview eller registrerer processer undervejs). En god idé kan være allerede nu at indkalde hinanden i kalenderen. [ fortsættes... ]

11 [ fortsat ] [ Tema e ] Evaluering af indsatser Husk næste år at evaluere jeres indsatser. Fokuser i jeres evaluering ikke alene på, om I har nået målet, men også på, hvordan indsatsen har ført frem til det ønskede resultat. Hvis ikke indsatsen har ført til det forventede resultat, kan I lede efter to typer af fejl. Enten implementeringsfejl at indsatsen ikke er blevet gennemført som forventet eller teorifejl at indsatsen er gennemført som forventet, men at resultatet af indsatsen er anderledes, end I på forhånd havde antaget. Evaluer jeres indsatser ved at besvare følgende spørgsmål. Tag afsæt i jeres kvalitetsrapport og beskrevne indsatser fra sidste år: Har I opfyldt de mål, som indsatsen skulle hjælpe jer med at opnå? Herunder: - Har I gennemført den planlagte indsats? Evt. hvorfor har I gjort tingene anderledes? - Har indsatsen medført de resultater, som I på forhånd forventede? - Hvad har fremmet og/eller hæmmet, at I har nået målet? Giver jeres erfaringer anledning til en fortsat eller ny indsats det kommende skoleår? Kort om indsatsteori En indsatsteori er et analytisk værktøj. Når man arbejder med indsatsteori, forudsætter man, at der bag alle indsatser ligger forestillinger om, hvordan, hvorfor, for hvem og under hvilke omstændigheder en indsats vil føre til et givet resultat. Indsatsteorien bruges til at tydeliggøre og formulere disse forestillinger. Derudover hjælper indsatsteorien både til at klargøre, hvilket problem man gerne vil løse, og formulere forventninger til resultater og virkninger for en given indsats. Når man opstiller en indsatsteori, er det ikke altid logisk at starte forfra. Når man har indkredset en relevant problemstilling, vil det som regel give bedst mening først at overveje, hvilken langsigtet virkning man ønsker at opnå, dernæst hvilket resultat for det kommende skoleår man vil arbejde hen imod, og så til sidst overveje og begrunde hvilke konkrete aktiviteter der skal sættes i gang. Ofte vil man dog opleve, at man må bevæge sig frem og tilbage mellem indsatsteoriens forskellige faser. Når man har identificeret en indsats, må man stille sig selv en række kritiske spørgsmål om, hvordan man forestiller sig, at den vil virke, så man opnår det resultat, man ønsker. En indsatsteori kan grafisk afbildes således: Problemstilling Virkning på langt sigt Resultat for skoleår Aktiviteter Begrundelse for aktiviteter

12 Kvalitetsrapporten som ledelsesværktøj er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Evalueringsinstitut, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen. Projektgruppens medlemmer: Viceskoleleder Lise Roar, Nr. Nissum Skole, Lemvig Viceskoleleder Henning Tønnesen Skov, Langelinieskolen, København Skoleleder René Glud Jensen, Vangeboskolen, Rudersdal Formand for BKF, Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, Herlev Evalueringskonsulent Jais Brændgaard Heilesen, EVA Specialkonsulent Mia Lange, EVA Hovedbestyrelsesmedlem Michael Rasmussen, Skolelederforeningen Konsulent Dorrit Bamberger, Skolelederforeningen I udarbejdelsen af redskabet medvirkede afdelingslederne Cecilie Haldbo Gredal og Ingelise Tingdal Rasmussen fra Vangeboskolen i Rudersdal. Projektgruppen ønsker at takke skolelederne i Faxe Kommune med undervisningschef Marianne Stentebjerg og udviklingskonsulent Sigurd Brønnum i spidsen for velvillig bistand og konstruktiv kritik i forbindelse med afprøvning af værktøjet. Kompagnistræde 22, 2 / 1208 København K / Tlf Mediegruppen

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og  adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Skriv en kommunikationskontrakt

Skriv en kommunikationskontrakt Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre

Læs mere

HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?

HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE? 36 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 EVALUERINGSMETODER HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE? I ARTIKLEN

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.

Læs mere

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen

Læs mere

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det

Læs mere

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations

Læs mere

Velkommen til workshop om MUS med kortere uddannede

Velkommen til workshop om MUS med kortere uddannede Velkommen til workshop om MUS med kortere uddannede Temadag om særlig indsats over for de kortere uddannede Er jeres MUS til ROTTERNE? Giv den gode MUS til de kortere uddannede! Krav til MUS Mange MUS

Læs mere

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Læsepolitik. for Billund Kommune

Læsepolitik. for Billund Kommune Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet

Læs mere

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne

Læs mere

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab

Læs mere

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor

Læs mere

Introduktion til ledelse

Introduktion til ledelse Introduktion til ledelse Kom godt fra start som ny leder Introduktion til ledelse er for dig, der gerne vil træne ledelse på ufarlig grund samtidig med, at du får svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål,

Læs mere

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen

Læs mere

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg

Læs mere

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI

Læs mere

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med: Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.

Læs mere

Arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010

Arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010 Opgave 1 Rammerne for den kommunale tandplejes arbejde og lokalsamfundet Formålet med opgaven er, at I opnår en forståelse for, hvilke rammer, den kommunale tandpleje arbejder indenfor. I skal afdække

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke

Læs mere

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda

Læs mere

Øget leveringssikkerhed i AMU

Øget leveringssikkerhed i AMU Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Intro - Std.Arb. Version: 2014-12-11

Intro - Std.Arb. Version: 2014-12-11 Noterne til værktøjet indeholder de supplerende informationer og emner, som underviser kan anvende til at opnå en dybere indsigt i værktøjet. Noterne bør erstattes af undervisers egne erfaringer og oplevelser

Læs mere

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier Kommissorium for netværkssupervision af kommunale plejefamilier i forbindelse med udviklingsprojekt i perioden 2011-2013 NOTAT Dato: november 2012 Navn:

Læs mere

Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten

Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten Ord med på vejen Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten 1 Læs om Vurderingerne skal give resultater side 6 Sammenhæng i sprogarbejdet side 8 Potentialer og

Læs mere

At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge

At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge Kursus inspiration og værktøjer til ungegrupper At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge For ungdomsuddannelser og kommuner i Region Syddanmark Trivsel og fællesskab i grupper af unge Formål Formålet

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af

Læs mere

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Børn-og Ungeforvaltningen, Oktober 2006 2 Forord I Børn- og Ungepolitikken er en af målsætningerne, at folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 6 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd tirsdag den 25. september 2012 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Personlig Erfarings LOG (PE Log) Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere. Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.

Læs mere

Ishøj Kommune Strandgårdskolen

Ishøj Kommune Strandgårdskolen Ishøj Kommune Strandgårdskolen Ishøj Søvej 200, 2635 Ishøj Telf. nr. 4373 5861 Fax. nr. 4373 1269 Kontortid kl. 8.00-15.30 fredag 8.00-15.00 Skolebestyrelsesmøde Ishøj. Den. 21. august 2015 Dato: Torsdag

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der

Læs mere

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)

Læs mere

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Udviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013

Udviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013 Tranbjerg den 12/9 2012 Udviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen Grønløkkeskolen er en skole, beliggende i Tranbjerg i den sydlige del af Aarhus Kommune. I skoleåret 2012/2013

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 9 Vejledning til det elektroniske ansøgningsskema Alle felterne skal udfyldes, før det er muligt at gå til næste side. Klik på knappen "Næste" for at fortsætte. Hvis et eller flere felter ikke

Læs mere

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale

Læs mere