Aktionsdag 2. oktober

Transkript

1 Valgkampsindsamling Indsamlingen til Enhedslistens kommende valgkamp fortsætter. Mens Mærsk og Danske Bank betaler for Venstres valgkamp, så er vi i lommen på dig. Støt Enhedslistens valgkamp på : - Betal online på: - eller på Giro (+01) eller som kontooverførsel: (reg.nr. 0274/Konto nr ) Nr september 2007 Ingen kvaler, staten betaler Besparelser, og nedsættelser af ventelistegarantier presser det offentlige sundhedssystem og giver vækst i det private. Læs mere på side 2 Colombia og de terrorstemplede t-shirts Kan T-shirts være terror? Kan en radiostation og et plakatværksted i Colombia og Palæstina? Læs mere på side 6 Religion og socialisme Mød to medlemmer, der begge er ateister, men har forskelligt syn på religion. Og Christian Braad Thomsen, der har forladt SF og meldt sig ind hos os. Læs mere på side 8-10 Aktionsdag 2. oktober Enhedsliste og SUFmedlemmer over hele landet har været aktive i forberedelserne af aktionsdagen for velfærd på folketingets åbningsdag og alle medlemmer opfordres til at bakke op om aktiviteterne Voxpop Karsten Ditlevsen, Faglig sekretær Det kan dels gøres ved at uddele Enhedslistens løbeseddel, der opfordrer til deltagelse i demonstrationerne, og dels ved at møde frem på dagen og uddele løbesedler og materialer, der markerer Enhedslistens synspunkter i velfærdskampen. Enhedslisten kunne godt have ønsket et skarpere parolegrundlag. Ikke mindst er det beklageligt, at det kun er i den faglige for-demonstration i København, at fokus rettes mod den stigende ulighed i samfundet, som regeringens og Dansk Folkepartis skattelettelser øger yderligere. Ikke desto mindre er en vellykket 2. oktober et vigtigt bidrag til den videre kamp for velfærd. For Enhedslisten er det vigtigt, at aktionsdagen ikke opfattes som slutningen på en mobilisering, men som en del af den brede velfærdsbevægelse udenfor Christiansborg, der er det vigtigste bidrag til et opgør med den siddende regering og dens neoliberale politik og som er en afgørende forudsætning for, at en kommende socialdemokratisk ledet regering fører en afgørende anderledes politik. Mobiliseringsløbesedlerne»Flere hænder«og»væk med besparelser, brugerbetaling og Fogh«kan rekvireres på landskontoret. Forringelser af velfærden Samtidig med at VKO deler skattelettelser ud til de rigeste, er mange kommuner nødsaget til at skære på velfærden.»uddannelsessystemet har konsekvent været udsat for nedskæringer under denne regering, og de har samtidig øget kravene til institutionerne betydeligt. Nu kræver en samlet bevægelse, at investeringerne skal starte og det er et krav, som alle elever og studerende bør bakke op om d.2.oktober.«pernille Skipper, Studerende og Næstformand for Studenterrådet ved Københavns Universitet»Den 2. oktober er besøgelsestid for sundhedssektoren. Det er en god anledning til at sige nej til at flytte penge fra det offentlige sundhedsvæsen til privat behandling.«pia Thaning, Læge

2 2 Ingen kvaler, det offentlige betaler Signe Hagel Andersen, Sundhedskampagnegruppen en fører til mere privatvækst og dårlige vilkår i det offentlige sundhedsvæsen. Vores bud på Sundhed til alle skal derfor på gaden nu. For vi har et alternativ til markedsgørelsen af sundheden. Produktivitet, uden hænder og penge I regionerne forhandles budgetter for sundhedsvæsnet, foto: astrid fonsbøl I Region Hovedstaden er der et forslag om at spare 85 mio. kr. Samtidig skal produktiviteten stige 2 procent, og der er 1500 ubesatte stillinger. Samtidig flyttes penge fra offentlige til private hospitaler. Enhedslistens sundhedskampagne er højaktuel og tvingende nødvendig hvis vi skal sikre det offentlige sundhedsvæsen Regeringens besparelser, øget krav om produktivitet og nedsættelse af ventelistegarantiog det betyder besparelser. I Region Hovedstaden er der et forslag om at spare 85 mio. kr. Samtidig skal produktiviteten stige 2 procent, og der er 1500 ubesatte stillinger. Ventelistegaranti afkortes Ventelistegarantien skæres ned fra en til to måneder fra første oktober. Hvis garantien ikke opretholdes kan patienterne frit vælge at fortsætte i det private. Behandlingen bliver betalt af det offentlige. Samtidig skal de offentlige sygehuse opretholde samme behandlingsmuligheder, bare med færre penge. A og B sundhedsvæsen Stigende personalemangel og færre midler betyder dårlige vilkår i det offentlige sundhedsvæsen. I det private garanteres bedre løn og mindre stress. Flere og flere arbejdspladser forsikrer deres medarbejdere med private sundhedsforsikringer. Dette giver igen det private marked bedre vilkår. Fremtidsudsigterne er et A og B sundhedsvæsen: Det private med tid til patienterne og personale med bedre løn og gode arbejdsvilkår. Det offentlige med få ressourcer, travlhed og stress, med risiko for de indlagte patienter. Det kan vi takke regeringen for og deres målsætning om et konkurrencedygtigt sundhedsvæsen. Kampagnen og synligheden Vores sundhedskampagne er højaktuel, og alt skal sættes ind for at synliggøre den. Tre ugers bustur rundt i landet. Uddeling af vores visioner for sundhed til alle. Læserbreve i lokalpressen om sygehuslukninger og markedsgørelsen af sundhedsvæsnet. Forslag i regioner og kommuner om gratis økologisk skolemad, oprettelse af sundhedscentre mm. Debatmøder i afdelingen eller fremvisning af Michael Moores nye film»sicko«i den lokale biograf. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan vi får sat sundhed på dagsordenen i lokalområderne. Pille-fabrik og gratis tandlæge Når Folketinget åbner, stilles 13 sundhedspolitiske forslag. De omhandler at oprette en offentligt ejet farmaceutisk fabrik. Flere penge til sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedscentre og forskning i alternativ behandling. At regionerne skal kunne udskrive skat, at der er gratis tandlægebehandling til alle, og at private hospitaler omfattes samme regler som i det offentlige. Dertil skal der gennemføres en forespørgselsdebat om det voksende antal private behandlinger og sundhedsforsikringer, med fokus på dets konsekvenser for uligheden i sundheden. Det er ikke en vare Det er nu, vi skal på gaden med vores alternativ til markedsgørelsen af sundhedsvæsnet. Det gælder om at stoppe for at sundhed bliver en vare og ikke længere er en offentlig ret. Her er Enhedslisten det eneste parti med en reel og konkret kritik af denne udvikling. Patienter og ansatte oplever det hver dag. Med sundhedskampagnen har vi mulighed for at sætte ord på det! God kampagne! Kort nyt Sundheden på vej landet rundt Så er bilen lejet, materialerne lastet, og aktivisterne hentet. Enhedslistens sundhedspolitiske buskampagne er undervejs, og vi kører landet rundt på tre uger. Så langt (d. 12/9) har vi propaganderet og agiteret i Jylland. Modtagelsen af materialer og budskab har været god, og folk synes at have mere sympati overfor Enhedslisten, end meningsmålingerne siger. Men vi slutter herfra. Ringkøbing venter. Herfra skal lyde en stor tak til de medlemmer, der har stillet deres hjem til rådighed, samt dem der dukker op og støtter op undervejs. Sammen skal vi nok sætte den sundhedspolitiske dagsorden dette efterår. Tandgruppen på Lolland På Lolland har Enhedsliste medlemmer dannet»tandgruppen«, der arbejder for, at tandlægebehandling skal være gratis. Måske lidt inspiration til dit lokale arbejde med sundhedskampagnen. Tandgruppen organiserer lokale, og har lavet en pjece, hvor folk på Lolland fortæller om, hvordan tandproblemer kan betyde gældsætning, smertehelvede og nedtur i hverdagen og på arbejdsmarkedet.»vores mål er at styrke kravet om gratis tandbehandling gennem lokale organiseringer. Ingen skal have deres liv ødelagt på grund af tandproblemer«, siger Tandgruppen. I pjecen kan man også læse, at Tandgruppen vil arbejde for, at alle borgere mindst to gange om året modtager tilbud om gratis tandreparation, gratis tandundersøgelse og vejledning i tandpleje. Her og nu bør Lolland Kommune hjælpe alle på overførselsindkomst folkepensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere med gratis tandreparation og gratis tandpleje, herunder gratis bedøvelse, så alle kan bevare egne tænder. Kontakt Søren Kolstrup, soeren.kolstrup47@mail.dk for mere information.

3 Filminstruktøren Michael Moore på besøg i Europa i forbindelse med hans nye film Sicko. Moore har tidligere lavet filmene Bowling for Columbine og Fahrenheit 9/11. Foto: michaelmoore.com Michael Moore hjælper os Den Amerikanske filminstruktør Michael Moore (Bowling for Columbine og Fahrenheit 9-11) har lavet en film til Enhedslistens sundhedskampagne. Tak for det Michael Eva Flyvholm, Rød Grønne linjer Michael Moores nye film»sicko«handler om det amerikanske sundhedssystem, og vises i mange danske biografer fra d. 21. september. Filmen viser, hvor galt det kan gå, når sundhed bliver en vare, og folk fanges i et utilstrækkeligt forsikringssystem. I filmen møder vi for eksempel en mand, der har fået klippet et par fingre af i en maskine. Vælg selv, hvilken finger du har råd til at få syet på igen mester, og velkommen til betalingssundhed. Brug den, brug den Måske har Michael Moore ikke kun lavet filmen til os. Men hold jer ikke tilbage. Brug filmen til at sætte markedsgørelsen af sundhed på banen. Det er en guldchance for at få vind i sejlene på sundhedskampagnen. Inviter oplandet i biografen, vis den i din afdeling, eller stå klar med foldere, når folk opflydt af retfærdig harme vælter ud af biografen. Per, Michael og folket For et par uger siden var Michael Moore i Danmark, nærmere bestemt Sønderborg, hvor der var snigpremiere på filmen og foredrag af instruktøren. Per Clausen og Line Barfod deltog fra Enhedslisten. Per synes, det var en god film, og havde som altid noget begavet at sige. Michael Mores film om det amerikanske sygehussystem viser, hvor galt det kan gå. Derfor vil vi bruge denne film som afsæt for en nødvendig diskussion af udviklingen i Danmark. Vi er sikre på, at der i den danske befolkning er massiv modstand mod den stigende privatisering af det danske sundhedssystem og den øgede ulighed, denne udvikling vil skabe, siger Per Clausen. En vindersag Per har jo ret, det er utrolig vigtigt at få stoppet privatiseringen af sundhedssy- stemet, og det er rent faktisk en vindersag. Langt de fleste danskere kan godt se, at der skal satses mere på sundhed. At der skal investeres i det offentlige. At sundhed skal være for os alle sammen og ikke kun for dem, der har råd. Filmen Ifølge anmeldere minder filmen ret meget om hans første film, provokerende, kompromisløs og måske lidt firkantet. Michael Moore kommenterer selv, at han ikke har noget ønske om at virke neutral, men at han vil levere en anden fortælling, end den industrien leverer hver dag i medier og reklamer. Vores forsøgspersoner på Enhedslistens sundhedsseminar synes,»sicko«var god. Og jeg glæder mig til at kunne slæbe afdelingen med i biografen. Og føle mig politisk engageret, mens jeg kværner en god film, et sundt æble, og måske en læskedrik fra en større international kæde 2. Oktober Under nedenstående paroler er der foreløbig planlagt demonstrationer og møder i følgende byer på folketingets åbningsdag den 2. oktober: * Ja til mere løn og flere hænder Nej til minuttyranni * Ja til flere penge til kommunerne Nej til nedskæringer * Ja til udvikling af velfærden Nej til privatisering * Ja til investering i god og gratis uddannelse Nej til besparelser * Ja til velfærd til alle Nej til skattelettelser Odense Flakhaven kl Århus Rådhuspladsen kl Aalborg Banegårdspladsen/ John F Kennedys Plads kl Kolding Rådhuspladsen fra til Viborg Hjultorvet kl Bornholm Demonstration fra Velkomstcentret, Rønne Havn kl til St. Torv i Rønne kl København Kl på Christiansborg Slotsplads I København planlægges desuden en række fordemonstrationer: SOSUhjælpere og assistenter: Demo fra Rådhuspladsen til Christiansborg kl Faglige organisationer: Demo fra Axeltorv kl Uddannelsessøgende (DSE, DGS, EEO, LL, PLS, SDS, SLS, DSF og LH): Demo fra Rådhuspladsen kl Flere oplysninger på

4 NYT FRA FOLKETINGET Enhedslisten er uundværlig i Folketinget Hver dag bekræfter, at Enhedslisten er uundværlig. Derfor kalder den aktuelle situation både på fælles handling og åben diskussion om de uenigheder, der findes i partiet og blandt vores venner. Ingen er ufejlbarlige heller ikke Enhedslisten, men uden os går det først for alvor galt Johanne Schmidt-Nielsen og Per Clausen (MF), begge medlemmer af Enhedslistens Forretningsudvalget foto: folketinget.dk Meningsmålinger tages alvorligt Der er al mulig grund til at tage de dårlige meningsmålinger alvorligt. Enhedslisten er en nødvendig forudsætning for en ny regering og helt uundværlig, hvis vi skal have en ny politik. Det budskab vil vi i de kommende måneder understrege igen og igen. Derfor diskuterer vi hele tiden, hvilke konkrete politiske initiativer, der kan bringe Enhedslisten i offensiven igen. Det kan imidlertid ikke ske uden aktiv deltagelse fra vores medlemmer og sympatisører. Til kamp for velfærden 2.oktober Enhedslistens medlemmer er uundværlige i de kommende måneders kamp for velfærd. I mange kommuner er vi uundværlige i modstanden mod de kommunale nedskæringer. Over hele landet mobiliserer vi til demonstrationerne d. 2. oktober mod regeringens politik. Gratis sundhed til alle Gennem vores sundhedskampagne i de kommende uger rejser vi kravet om, at alle mennesker har ret til at leve et sundt liv. Vi vil vise, at det er muligt at sikre både god og gratis sundhedsbehandling til alle i det offentlige system. Lige muligheder og rettigheder Samtidig anerkender vi naturligvis, at der blandt Enhedslistens medlemmer og støtter kan være forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og politik og til de enkelte kandidater. Det ændrer dog ikke ved, at Enhedslisten er det parti, der mest klart kræver en tydelig opdeling mellem stat og kirke. Vi er det parti, der mest utvetydigt kæmper for lige muligheder og rettigheder mellem mennesker uanset køn, seksuel orientering, etnisk oprindelse eller religiøs opfattelse. Alle har lige ret til at deltage i det politiske arbejde. Vi anerkender ikke reaktionære islamistiske og danske nationalistiske kræfters synspunkt om, at der skulle være en modsætning mellem, at gå ind for demokrati og menneskerettigheder og at være muslim. Vi stiller krav og råber op Der er alle mulige grunde til, at det ville være en politisk katastrofe, hvis Enhedslisten ikke var repræsenteret på Christiansborg. Vi er de eneste, der har en progressiv EUmodstand, og som kræver en afstemning, så vi kan få lov at sige nej. Vi er de eneste, der siger nej til satspuljen, fordi den øger uligheden. Vi er de eneste, der ikke vil være med til at sælge DONG, bl.a. fordi det skader mulighederne for at satse på vedvarende energi. Vi er de eneste, der kræver alle soldater hjem fra Irak og Afghanistan. Kort sagt; Vi er dem, vi altid har været. Kan man klippe håret af en skaldet? Regeringen skærer ned på uddannelse. Resultaterne kan blive 35 elever i klasserne og brugerbetaling på de videregående uddannelser på lidt længere sigt. Men lige nu er resultatet også store velfærdsprotester den 2. oktober Camilla Gregersen, Uddannelsessekretær Igen i år lader regeringen grønthøsteren køre hen over uddannelsessystemet. Godt nok ikke så meget som tidligere år, men nedskæringer er der stadig. Og selv små nedskæringer på mellem 0,5 og 2% er helt uacceptable, fordi der er blevet skåret ned så mange år, så nedskæringerne nu går direkte ud over undervisningen. Lærerfri timer er hverdagskost På erhvervsskolerne betyder færre penge til undervisning eksempelvis, at der kommer flere lærerfri timer et begreb, som resten af uddannelsessystemet også godt kan vænne sig til, hvis der ikke snart kommer en anden regering med en anden politik. Det er desværre ikke længere uset på, at elever og studerende bliver sat til at løse en opgave, hvorefter underviseren forlader lokalet, fordi der ikke er afsat midler til hverken undervisning eller til at følge op på den stillede opgave. De historier skal vi ud med, så alle folk kan få øjnene op for, at regeringens udsultning af velfærden får konsekvenser her konkret på uddannelsesområdet. Private eller offentlige uddannelser? Det er vigtigt at anskue nedskæringerne politisk: De er et redskab til at forringe de offentlige uddannelser, så der til sidst opstår et marked for private tilbud, ligesom vi har set det på hospitalsområdet. Når der først sidder 35 elever i klasserne i gymnasierne, begynder forældre med pengepungen i orden at søge efter alternativer. Når der åbnes op for, at 13 folkeskoler kan lægges sammen til fire (eksempel lige nu fra Bornholm), så elevernes klasser lettere kan blive lagt sammen, så vælger forældre at oprette privatskoler. Og når der kommer færre midler til undervisningen på universiteterne, vælger de mest ambitiøse studerende at søge ind på særlige elite-uddannelser hvor der er særlige midler. Med nedskæringerne åbner regeringen en ladeport for brugerbetaling for med nedskæringerne kan institutionerne blive nødt til at lede efter alternative indtægtskilder. Det hører jo med til billedet, at institutionerne er blevet gjort selvejende, så de selv er ansvarlige for at få biksen til at køre rundt. Så kan institutionerne gøre andet, end at indføre brugerbetaling? En ideologisk kamp der kræver kamp Svaret fra os er selvfølgelig, at der er masser at gøre: Mens jeg skriver disse linier, har protesterne fra de lærerstuderende ført til, at nogle af besparelserne på deres område er taget af bordet. Hurra for det. Forhåbentlig inspirerer det andre til også at protestere både på institutionsplan og på organisationsplan. Og på det politiske plan kan man arbejde for en anden regering med en anden politik, så alle uddannelsesstederne kan få et tiltrængt løft. Og man kan vedtage det forslag, Enhedslisten nu stiller om et forbud mod brugerbetaling på de videregående uddannelser. Kampen mod regeringens nedskæringer er en ideologisk kamp. Det er en kamp for et samfund, hvor der er lige vilkår for rig og fattig og deres børn. For prøv at forestille dig, hvilken ulighed der bliver opbygget, hvis»ressourcestærke«forældre konsekvent vælger og betaler for private brugerbetalte»kvalitetsuddannelser«med uanede ressourcer, mens andre må nøjes med de udhulede offentlige uddannelser. Derfor er det nu, vi skal sige markant stop for udhulingerne af uddannelserne. Det er en kamp, der kan vindes, men det kræver, at vi reelt kæmper for den. Ministrene i samråd Enhedslistens uddannelsesordfører Per Clausen har

5 NYT FRA FOLKETINGET Line Barfod i en debat i butikscentret Ro s torv i Roskilde, hvor der bl.a. blev diskuteret velfærd. Enhedslisten Roskilde var initiativtagere til debatten, der skulle give de besøgende i centret en forsmag på, hvor vandene skiller i en kommende valgkamp. UANSVARLIGE FORRINGELSER AF VELFÆRDEN Samtidig med at VKO deler skattelettelser ud, så de rigeste kan få et større privatforbrug, føler mange kommuner sig nødsaget til, at hæve skatten og skære på velfærden Line Barfod, MF for Enhedslisten Der lægges op til at lukke skoler og biblioteker, slå daginstitutioner sammen til 100 børns institutioner, forringe ældreplejen osv. Det er fuldstændig uansvarligt, hvis vi gerne vil have et stærkt samfund fremover. Velfærden bliver kun for de, der har råd til at vælge forsikringer og øget brugerbetaling. Mens de der ikke har råd, må nøjes med mere og mere udsultet offentlig service. Straf til kommuner Det ser ud til, at 71 af de 98 kommuner vil hæve skatterne med i alt omkring to milliarder. Men de må kun hæve dem med 750 mio. kr. for regeringen. Så regeringen lægger op til at straffe de kommuner, der hæver skatterne. Og så bliver der endnu færre penge til velfærd i kommunerne. Om det sker, vil i høj grad afhænge af, hvor store protester der bliver her i efteråret. Både i forbindelse med budgetforhandlingerne i kommunerne og på den landsdækkende aktionsdag 2. oktober. Enhedslistens kommunalpolitikere De mange ø-valgte i kommuner og regioner er på en svær opgave, men rigtig mange har fremsat forslag om forbedringer og om lønløft til de lavestlønnede offentligt ansatte, så man kan få ansatte til ældrepleje og alle de mange andre opgaver. Et forslag vi også arbejder for i Folketinget. Alliance med borgerne Enhedslisten opfordrer kommunalbestyrelserne til at alliere sig med ansatte og borgere mod regeringen og udvikle velfærden frem for at afvikle den. De store protester, blokader og strejker sidste år betød at regeringen ikke turde straffe kommunerne særlig hårdt og gav lidt flere penge til velfærd næste år. Hvis protesterne i år bliver endnu større vil det forhåbentlig have samme resultat. Sammenhæng i politikken Det at vi arbejder for de samme ting i folketing, kommuner, regioner, fagbevægelse, elev-studenterbevægelse, brugerorganisationer osv, øger muligheden for, at vi kommer igennem med budskabet, og at det rent faktisk rykker noget. kaldt både Undervisningsminister og Videnskabsminister i samråd om nedskæringerne. Ja, vi har faktisk kaldt ministrene i hele fem samråd om nedskæringer, lærerfri timer og sammenlægninger i slutningen af september måned. Det er vores opgave at konfrontere regeringen med deres usle politik, og vi søger at få samrådene lagt, så vi har svarene fra ministrene, når vi skal protestere på gaden den 2. oktober. Det er et godt billede på Enhedslistens rolle: Vi skal være dem, der udfordrer og anfægter regeringens ulighedspolitik på Christiansborg. Og vi skal samtidig sætte pres på regeringens asociale politik udefra. Og det nytter jo faktisk at protestere, kan man jo se af de lærerstuderendes sejr. Eleverne på handelsskolerne kan også glæde sig over, at det har hjulpet at gå på gaden sidste efterår. Til undervisning af hver elev på handelsskolerne bliver der afsat kr. mere i forhold til sidste års finanslov. Derfor skal vi have en stor og stærk 2. oktober demonstration, så regeringens nedskærings-cirkus bliver tydeligt afvist. Uddannelseskampen er en kamp for lighed i samfundet. Eksempler på, hvad der spares Op til 850 kr. besparelse per erhvervsskole-elev.1200 kr. besparelse per gymnasieelev. Op til 1550 kr. besparelse per universitetsstuderende Find besparelsen på din uddannelse på: Er du interesseret i at høre mere om uddannelsespolitik, så få nyheder direkte i din mail-box ved at sende en mail til uddannelsessekretær Camilla Gregersen på elcagr@ft.dk. Vindmøller i stedet for militær Eva Flyvholm, Rød Grønne linier Opstillingen af vindmøller på land er de sidste 3 år gået helt i stå i Danmark og opstillingen af vindmøller til havs går desværre langsommere end planlagt. Det er nødvendigt for den fortsatte udvikling af bedre og større danske vindmøller, at der findes nye placeringer på land. Klimaproblemerne kræver også, at nye løsninger findes. Enhedslistens folketingskandidat Søren Egge Rasmussen foreslår, at det skal undersøges hvilke statslige arealer, der kan anvendes til opstilling af vindmøller, det gælder også militære arealer. Folketingsmedlem Per Clausen, vil nu spørge forsvarsministeren og energiministeren om hvilke muligheder, der er, for at opstille vindmøller på statslige arealer, herunder de militære arealer. Hensigten er at få de andre i Folketinget til at indse, at nye løsninger er nødvendigt foto: Vegard Berget for at øge udbygningen af den vedvarende energi. Enhedslisten kan endda komme med konkrete forslag til, hvor vindmøllerne kan opstilles. - Enhedslisten mener, at de militære aktiviteter i Hevringlejren skal nedlægges og området omdannes til civile formål. Selv inden, at de militære skydeøvelser stopper vil det være muligt at opstille møller på en del af arealet. Militæret skyder vel ikke på alt, der bevæger sig, siger Søren Egge Rasmussen.

6 VELFÆRD Blandt de terrortiltalte danskere er en pølsemand, en studerende, en pr-mand og en direktør. Skandaler omkring Colombias præsident Uribe kan få betydning i sagen mod dem. Colombia og de terrorstemplede t-shirts Kan t-shirts være terror? Kan en radiostation og et plakatværksted i Colombia og Palæstina? Christine Lundgaard, Vesterbro Det bliver afgjort i Københavns byret fra d. 20. september, hvor 7 venstrefløjsaktivister fra firmaet Fighters & Lovers står tiltalt efter terrorparagraffen. Strafferammen er 10 års fængsel. Men nye politiske toner i Colombia kan måske vende op og ned på, hvem der kaldes terrorister. Både i Colombia og København. Mens venstreorienterede regeringer og stærke sociale bevægelser ser dagens lys i flere latinamerikanske lande, er Colombias regime en højreekstrem undtagelse. Under præsident Uribes styre er der sket en optrapning af krigen mellem guerillabevægelser på den ene side, og regeringshær og dødspatruljer på den anden; og en voldsom stigning i statens terror mod alle slags politiske modstandere. Colombia er topscorer i mord på fagforeningsfolk, journalister og andre kritikere. Og volden har de seneste år fået over tre millioner colombianere til at flygte fra deres hjem, mens konflikten breder sig over grænserne til Ecuador og Venezuela. Amnesty International dokumenterer, hvordan dødspatruljerne sammen med hæren står for den groveste vold såsom pinefulde drab, massakrer, forsvindinger og voldtægter. I skandaler til halsen Den internationale kritik af disse forbrydelser har været sparsom. Men efter i fem år at have modtaget massiv økonomisk og militær støtte fra USA sidder Uribe pt. i skandaler til halsen. Nogle spår hans exit, og det kan betyde en krise for USA s politik i Latinamerika. Colombias regering er nemlig USA s vigtigste allierede og det barskeste kort på hånden i forsøget på at bremse venstredrejningen på hele kontinentet. Lige nu sidder knap 40 colombianske parlamentsmedlemmer fængslet for paramilitær aktivitet, udenrigsministeren er gået af, og Uribe selv er afsløret som designeren af et omfattende paramilitært netværk i sin tid som guvernør. Præsidentens nære ven og exchef for det hemmelige politi sidder fængslet for valgsvindel og planlægningen af en stribe politiske mord. Det er også kommet frem, at efterretningschefen står bag konkrete attantatplaner mod Venezuelas præsident Hugo Chávez. Terrorstempling eller politisk løsning Da FARC blev terrorstemplet i 2002, var det en politisk gave til Colombias regering, som dengang afbrød langvarige fredsforhandlinger med guerillaen. Siden har præsidenten forsøgt at stemple både studerende, bønder, kommunister, faglige og indianske organisationer som terrorister. Men nu presser både borgerlige og progressive sektorer hårdt på, for at ændre den blodige udryddelsespolitik. Hugo Chávez er netop blevet udnævnt til mægler i konflikten, og Spanien, Frankrig og Schweiz melder sig også på banen mellem krigens to parter. Senest henstillede G8-mødet i juni til både Colombias regering og guerilla, om at finde en politisk løsning på landets sociale og væbnede konflikt. Det var en våd klud i hovedet på Uribe, der nægter at anerkende FARC som part i konflikten og som aldrig offentligt har erkendt, at Colombias 40 år lange konflikt eksisterer. Det sker på et tidspunkt, hvor EFdomstolen har underkendt den måde, terrorlisten er blevet til på. Hemmelige massegrave og en dansk blusevinkel Sagen mod de 7 danskere, som i denne uge møder op i byretten, baserer sig netop på EU s terrorliste, som FARC og PFLP står på. Men anklager og forsvarer er enige om, at terrorlisten ikke dur som bevis. Det er op til anklageren at bevise, at de to bevægelser er terrorister. Kan forsvarer Thorkild Høyer derimod bevise, at det er udemokratiske og voldelige regimer, som FARC og PFLP slås imod, må modstandskampen mod regimerne regnes som legitim. Det siger en FN-resolution. Derfor kan den politiske udvikling i Colombia og Palæstina blive afgørende for sagens udfald. Det var en FARC-drevet radiostation i Colombias bjerge og et plakatværksted drevet af PFLP i Palæstina, som var mål for t-shirt-overskuddet fra Fighters & Lovers. Jeg spurgte t-shirt-aktivist Bobby Schultz, hvorfor firmaet har valgt at støtte en terrorstemplet colombiansk guerilla? - Mange folk tror Colombia er et demokrati, eller forveksler kokabønder med narkobaroner, svarer Bobby Schultz. Netop nu er regimets hemmelige massegrave ved at blive åbnet, hvor lig ligger skjult. Disse mennesker udgjorde Colombias fredelige venstrefløj; bønder, fagforeningsfolk og skolelærere. De overlevende har sluttet sig til guerillaen, ikke fordi de elsker vold, men fordi andre veje til fred og demokrati er blevet lukket. - Set fra en dansk vinkel, hvad er så kernen i sagen om Fighters + Lovers? - Demokrati eller politistat, svarer Bobby. I et demokrati er det lovligt at være uenig med regeringen. Hvis vi bliver dømt, er det lykkedes regeringen at trylle politiske modstandere om til kriminelle. - Hvad vil I sige til os andre på venstrefløjen med jeres stunt? - Det er ikke noget stunt. Retten til at give og modtage solidaritet, er blandt venstrefløjens smukkeste idealer, slutter Bobby. Vi slås for den ret, og selvom vi gør det med et smil på læben, mener vi det gravalvorligt. (Bobby Schultz er et opdigtet navn for en af de tiltalte i T- shirt sagen. Redaktionen kender hans rigtige navn.) Enhedslisten går imod Colombias attentatforsøg i Venezuela Medlemmer af Colombias militær blev for nylig dræbt på vejen til Caracas i Venezuela, hvor de skulle myrde udpegede venezuelanske politikere. På deres liste stod parlamentarikeren Amílcar Figueroa, som i 2006 besøgte Danmark og Enhedslisten og bl.a. holdt åbningstalen ved Danmarks Sociale Forum. Colombias hær og paramilitær er blevet afsløret i flere hemmelige aktioner i Venezuela, bl.a. kupplaner mod regeringen og mord på bondeledere på landet, for at forhindre en jordreform. Enhedslisten planlægger at protestere mod de colombianske mordplaner mod Amílcar Figueroa, ved at sende et åbent brev til støtte for hans politiske virke, og en invitation til at komme til Danmark i efteråret.

7 VELFÆRD Enhedslisten, FARC og PFLP Enhedslisten betragter ikke FARC og PFLP som terrororganisationer, men vi tager skarpt afstand fra en række af deres metoder. Af samme grund bakker vi ikke op, om økonomiske indsamlinger til de pågældende organisationer. Vi anerkender deres ret til modstand, men dette skal ske med respekt for menneskerettighederne. Enhedslisten tager altid afstand fra enhver form for terrorisme og voldsanvendelse mod civile. Enhedslisten har ikke støttet Fighters and Lovers eller Foreningen Oprør, men vi arbejder for ytringsfrihed og går imod indskrænkninger i grundlæggende demokratiske rettigheder. Derfor har Enhedslisten sørget for, at Foreningen Oprørs forbudte appel kan læses på Folketingets hjemmeside. Læs mere om Enhedslistens holdning til FARC og PFLP her: SF og Enhedslisten Hvorfor man skal sætte sit kryds ved Ø frem for SF? Det spørgsmål blev Johanne Schmidt- Nielsen stillet, da hun delte enhedsliste-foldere ud på Nørrebro. Det samme spørgsmål er der nok flere Enhedsliste-medlemmer, der møder for tiden. Rød grønne linjer har spurgt Johanne, hvad hun svarede. Johanne Schmidt-Nielsen, folketingskandidat og medlem af forretningsudvalget Der er mange gode grunde til at sætte kryds ved Ø frem for SF. Og der er mange gode grunde til at vi er to forskellige partier. SF er ikke vores fjende i valgkampen. Tværtimod ønsker vi en samlet venstrefløj der er så stor som overhovedet muligt. Fjenden er Fogh og Pia. Men det er vigtigt at vide, at selvom vi er enige om en masse, er der også punkter hvor Enhedslisten har en helt særlig position. Og netop den position er vigtig. Vi er ikke til salg for ministerbiler, og fordi vi ikke følger strømmen er vi med til at sætte dagsordener. Så heldigvis er der mange gode svar til dem, der skulle være i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Her er et par konkrete eksempler. Velfærd for alle eller kun til dem med størst behov? Enhedslisten kæmper for velfærd til alle. For eksempel gratis skoler og daginstitutioner, høj folkepension og ingen brugerbetaling på sundhed. Der er ingen der skal stå med hatten i hånden og tigge om grundlæggende velfærdsydelser, hvis det står til os. Den forenklede udgave er, at Mærsk også skal have folkepension til gengæld skal han beskattes væsentlig højere end i dag. SF har ikke samme holdning. De mener f.eks. ikke, at tandpleje skal være gratis for alle. De vil velfærd til de fattigste. Vi er uenige. Vi har set mange steder i verden, at velfærd for de fattige bliver fattig velfærd. Hvis det kun er de svageste der modtager hjælp, bliver området langsomt nedprioriteret og tanken, om at alle skal have gode forhold, ryger til fordel for private sygeforsikringer og profitbørnehaver. Privat eller offentlig energiforsyning? Og så er der sagen om Dong. I Enhedslisten er vi imod privatisering af energisektoren. Energiproduktionen er af afgørende betydning for et samfund, og derfor skal den være underlagt fælles demokratisk styring. Enten ved at energiselskaberne er offentligt ejede eller ved, at de er forbrugerejede. Faren ved private energiselskaber er bl.a, at hensynet til profit står over hensynet til vores klima. Vi vil satse 100 procent på vedvarende energi derfor stemte vi som det eneste parti imod salget af Dong. SF stemte for. Nej tak til EU Og så er der selvfølgelig EU. SF og Enhedslisten er enige om, at vi skal have en folkeafstemning om den nye forfatning. Men SF vil stemme for, og enhedslisten vil stemme imod. Vi er imod, fordi EU bygger på hensynet til virksomheders mulighed for at tjene penge. Vi ønsker at nedbryde EU for at opbygge et nyt internationalt samarbejde, der sætter hensynet til mennesker øverst. Alle soldater ud af Irak Enhedslisten er imod krigen i Irak. Og i Enhedslisten kræver vi, at samtlige tropper kommer hjem. SF har stemt for, at de fleste danske tropper blev trukket ud, men samtidig lagde de stemmer til, at der fortsat bliver en mindre gruppe soldater og en håndfuld danske helikoptere tilbage. SF har altså stemt for, at Danmark stadig er en del af den USA-ledede koalition Enhedslisten er det eneste parti, der siger nej. Satspuljen sponsoreres af de fattigste Hvert eneste år bliver der stjålet fra pensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere i Danmark. Deres ydelse bliver nemlig ikke pris- og lønreguleret i takt med resten af samfundet. I stedet lægges pengene i en pulje, satspuljen, hvorfra der deles ud til gode formål. Vi støtter mange af de projekter pengene går til, men vi mener man bør tage fra de rigeste, frem for fra de fattigste. SF er sammen med de øvrige partier, med til at tage fra pensionister og kontanthjælpsmodtagere hvert eneste år. Markedsstyring og privatisering Enhedslisten er imod privatisering, og imod at det offentlige skal styres, som om det var virksomheder på et marked. Og det er vi både lokalt og nationalt. SF har flere gange støttet privatiseringer både i folketinget og i kommunerne. For eksempel støttede SF, at Bornholmstrafikken blev sendt i udbud. Man har nu valgt to miljøsvinende hurtigfærger. Det er alt andet end god klimapolitik. Kort nyt Oprør mod skolelukninger i Viborg kommune Velfærd er jo andet end ungdomshuse. Eller måske netop ungdomshuse, og lokale samlingssteder i form af skoler. Det mener i hvert fald en stor del af den ny Viborg Kommunes borgere. Da det socialdemokratisk dominerede bystyre i slutningen af august vedtog nedlæggelse af 4 skoler, og begrænsning af flere andre skoler omfang og selvstyre, protesterede man i hvert fald demonstranter ifølge Viborg Stifts Folkeblad. Det skete som opfølgning af en omfattende mødevirksomhed og en velargumenteret læserbrevsstorm. Cykeldemo på bilfri dag Tag med ud at cykle lørdag d. 22.september. Vi kører fra Holbæk til København under parolerne Mere kollektiv trafik, Reducer CO2-udslippet og Sats på vedvarende energi. Bag demoen står Initiativet Bæredygtighed NU! som enhedslisten er med i, se hjemmesiden blogspot.com Ruten er Holbæk kl. 10, frokost i Roskilde kl.13, og ankomst til Christiansborg kl.17, hvor der er taler og underholdning.

8 TEMA: Religion og socialisme RELIGION Enhedslisten går ind for religionsfrihed. Religion er en privatsag, og troende af enhver religiøs observans, såvel som ikke-troende er velkomne som medlemmer af Enhedslisten. Men politik og religion skal ikke sammenblandes, og vi ønsker adskillelse af stat og kirke. Det er partiets formulerede politik, og gældende linie indtil andet er vedtaget. Det er åbent for medlemmerne at diskutere politikken, eller at være uenig i den. Her byder vi på interviews med Leif Mikkelsen og Pia Boisen, der begge har været med i Enhedslisten siden partiets fødsel. De er begge ateister, men har alligevel lidt forskellige holdninger til religion. Desuden bringer vi et interview med et spritnyt medlem, nemlig Christian Braad Thomsen, der har forladt SF, som reaktion på Villy Søvndals udfald mod Asmaa. Karl Marx, 1844:»Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium.«lenin, 1905:»enhed i den undertrykte klasses virkelige, revolutionære kamp for skabelsen af paradis på jord er vigtigere for os end proletarisk tankeenhed vedrørende paradis i himlen.«enhedslisten skal ændres til et ateistisk parti Interview med Pia Boisen af Mette Hedegaard Kan man være religiøs og socialist på samme tid? Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer det ene og det andet. Jeg vil sige, at man kan ikke være materialist og religiøs på samme tid. Man kan ikke have en tro på, at der er en udefrakommende gud, der griber ind i verdens gang, hvis man samtidig mener, at det er de materielle vilkår og menneskenes svar på disse vilkår, der er afgørende for udviklingen af samfundet. Hvis man tror på gud, mener jeg ikke man kan udvikle en socialistisk politik. Hvorfor er anti-religiøst netværk opstået netop nu? Debatten er jo udløst af årsmødet, men diskussionen om Enhedslistens ideologiske rødder var kommet uanset hvad, fordi da vi lavede Enhedslisten var vi så trætte af at diskutere ideologisk fnidder, at vi valgte alene at forholde os til praktisk politik. Nu er der gået så mange år, og vi er nødt til at tage debatten om vores ideologiske rødder for at videreudvikle vores politik. Hvordan vil anti religiøst netværk håndhæve det anti religiøse?» Hvis man tror på gud, mener jeg ikke man kan udvikle en socialistisk politik«det er vigtigt, at vi ikke udøver sindelagskontrol. Folk skal ikke forhøres, om de holder juleaften og den slags. Det her handler ikke om, at vi skal have en vedtægtsændring om, at man ikke kan have tillidsposter, hvis man er religiøs. Det handler om at få taget beslutningen om, at vi udvikler politik på et materialistisk grundlag. Hvad vil konsekvensen så være af det? Ja, så ved folk, hvad det er for en pakke, de køber. Ved de ikke det i dag? Nej! Men Enhedslisten går jo fx ind for en adskillelse af stat og kirke? Det er jo ikke et udtryk for, at vi er et parti af ateister. Der er også religiøse bevægelser, både kristne og andre, der har samme krav. Er flertallet af Enhedslistens medlemmer da ateister? Pia Boisen, medlem siden Enhedslistens dannelse. Pia er medlem af det nystiftede antireligiøst netværk, men udtaler sig i denne artikel kun på vegne af sig selv. Ja, det tror jeg. Når vi har erklæret os som ateister, må folk selv vurdere, om de vil være med. På hvilke præmisser må de så være med? Personligt mener jeg ikke, at vi skal have A og B medlemmer. Vi har et medlemsdemokrati, og det er det, der bestemmer. Sådan er det. Jeg synes egentlig, at diskussionen, om det vi som medlemmer mener, er vigtigere end diskussionen om de enkelte kandidater. Men bliver resultatet ikke det samme, som det vi har nu? Nej, for det er mit indtryk at folk ikke har haft de her ideologiske diskussioner, så jeg synes ikke vi ender det samme sted. Men hvad er forskellen så? Jeg synes at debatten om vores grundlæggende værdier er vigtig. Når vi har taget den debat, mener jeg vi ender et andet sted. Vi skal ende der, hvor vi har en klar profil på, hvad det er for grundlæggende holdninger vores politik bygger på. For mig handler det om materialisme og marxisme. Men jeg gider ikke slå folk oven i hovedet med citater fra 1800-tallet. Det handler om at have en debat om, hvordan vi udvikler vores politik. Er anti religiøst netværk så bare en debatklub? Hvad skulle det ellers være? Men det er en debatklub, der har som formål at sprede denne debat til alle egne af Enhedslisten. Er det så bare en debat for debattens skyld? Nej. Vi vil flytte noget. Vi vil have klargjort Enhedslistens ideologiske grundlag. Jeg ønsker en struktureret debat, der fører til en beslutning på næste årsmøde, der slår fast, at Enhedslisten er et ateistisk parti, og herudfra skal der så arbejdes videre med, hvad det vil sige at lave politik på et materialistisk grundlag. Får en sådan vedtagelse konsekvenser for valget af fremtidige folketingskandidater? Nu ved jeg jo ikke, hvilke kandidater der stiller op ved kommende top-ti urafstemninger. Men en klar ideologisk profil vil give både kandidater og ikke mindst medlemmerne en klar målestok at gå ud fra. Det, tror jeg, vil gøre en forskel.

9 RELIGION Man kan både tro på gud, og kæmpe for socialisme Leif Mikkelsen, medlem siden Enhedslistens dannelse. Leif interesserer sig for opfattelsen af religion og socialisme i forskellige historiske perioder, og har flere gange holdt oplæg om emnet. Interview med Leif Mikkelsen af Mette Hedegaard Kan man være religiøs og socialist på samme tid? Det er op til den enkelte selv at vurdere. Jeg mener godt, man kan være medlem af Enhedslisten og være religiøs. Det er op til folk selv at afgøre, om de kan forene socialisme og religion. Det kan ikke forenes i mit hoved, for jeg er ikke selv religiøs. Jeg ved ikke, hvordan det skulle foregå, hvis man skulle vælge religiøse medlemmer eller repræsentanter fra. Enhedslisten bekæmper ikke reaktionære tanker, fordi de er religiøse men netop fordi, ja, de er reaktionære. Polemisk opstillet så tror nogen på et liv efter døden og andre spiller lotto. Ud fra Enhedslistens synsvinkel mener jeg ikke, der er forskel på de to ting. Man kan både tro på gud og kæmpe for socialisme. Nogle mener, at det kan man ikke at Marx siger, at religion er opium for Folket? Det er fuldstændig rigtigt, men citatet bliver ofte misbrugt. Pointen er, at når kapitalismen er, som den er, så bruger nogen religionen for at kompensere for kapitalismens elendighed.» der er forskellige religioner og forskellige måder at være religiøs på, derfor tror jeg der er mange religiøse, der vil stå uforstående overfor påstanden om, at religiøse mennesker lader deres liv styre af gud«hvad vil der så i givet fald ske efter revolutionen? Det er jo hele diskussionen om den russiske revolution, hvor man troede, at alt det dårlige ville være væk dagen efter, men det var det ikke. Der vil være en langstrakt periode, hvor grundlaget for fremmedgørelse langsomt bliver udvisket. Der er en opfattelse af at grundlaget for religion vil forvitre. Du synes at religion er en dårlig ting? Religion er så mange forskellige ting at jeg slet ikke vil bruge en fælles betegnelse på det. Der er forskellige religioner og forskellige måder at være religiøs på, derfor tror jeg der er mange religiøse, der vil stå uforstående overfor påstanden om, at religiøse mennesker lader deres liv styre af gud. Er der nogen religioner man ikke kan have i Enhedslisten? Nej, men der er nogle handlinger som folk foretager sig, der er imod Enhedslistens program, fx omskæring af kvinder, eller det at på-tvinge familiemedlemmer en bestemt klædedragt. Vi er i gang med en samfundsforandring, ikke at indføre statsreligion, hvor folk skal høres i Marx og Engells værker. Hvis religiøse medlemmer ikke ligefrem gør noget som strider imod Enhedslistens holdning, så er det i mine øjne ikke noget problem. Vi skal også passe på ikke at indføre en materialistisk religion. det er forholdet omkring ideologi og praktisk politik som det er vigtigt at få en balance imellem. Kan du forstå hvis folk er bekymrede for, om religion kommer til at spille en større rolle i Enhedslisten? Jeg har været aktiv siden 1968 erne og ved godt hvad det er for et miljø venstrefløjen udspringer af. Det er den kulturradikale og seksuelle revolution, hvor man almengjorde en række kulturelle vaner. Det er det, der er en af grundene til de sammenstød, vi ser i Enhedslisten. Det er opfattelsen af at jo mindre tøj man har på, jo mere frigjort er man og at der ligger en bestemt opfattelse i at vælge en bestemt klædedragt. Man kan jo vende det om og sige, at alt andet lige, er arbejderklassen på internationalt plan ikke hvid. Den har andre vaner, end den kultur 68 er generationen udspringer af. Hvad skal vi stille op med diskussionen om religion? Vi skal skelne mellem religion og kultur. Vi skal slå fast, at man godt kan være medlem af Enhedslisten og være religiøs hvis man altså ikke bruger Enhedslisten som platform for religiøs agitation. Du kan ikke sælge to varer på den ene side Enhedslistens politik og på den anden side et religiøst program. Tørklædet er kulturelt, og Enhedslisten skal kæmpe for den personlige frihed til at vælge den påklædning, man selv ønsker. Hvis det private er politisk, er det så ikke også et politisk valg, hvilket tøj man vælger at gå i? Det kommer an på hvilke handlinger, man foretager sig. Man ved ikke noget om, hvad der er indeni bare ved at se på folks påklædning. Det finder man kun ud af ved at spørge dem det vil sige gennem Enhedslistens politik om Religion Udtalelse om religion, vedtaget af Enhedslistens Hovedbestyrelse 30. november 2002» Enhedslisten er ikke et antireligiøst parti, men et parti, der bekender sig til religionsfrihed og lighed, herunder selvfølgelig retten til ikke at være religiøs. Troende af enhver religiøs observans såvel som ikketroende, er velkomne medlemmer af Enhedslisten, men det er vigtigt for os at understrege, at religion er en privatsag, og at en sammenblanding af kirke og statsmagt er utilstedelig. En sådan sammenblanding ser vi i dag i en række lande, heriblandt beklageligvis Danmark. Skal man med nogen vægt kunne imødegå krav fra eksempelvis islamiske fundamentalister om en islamisk stat, er det nødvendigt at gøre op med de»kristne elementer«i den danske stat og dermed folkekirkens særstatus. «Udtalelse fra Enhedslistens årsmøde 2003»Enhedslisten bekæmper enhver form for diskrimination, kulturel såvel som social, af de etniske mindretal. Det betyder, at vi selvfølgelig ikke på nogen måder støtter eller bare accepterer reaktionære og undertrykkende ideologier, blot fordi disse har deres udspring i etniske minoriteter. På samme måde som vi politisk bekæmper reaktion, religiøs undertrykkelse og sexisme blandt danskere, bekæmper vi disse også blandt etniske minoriteter. Enhedslisten forsvarer eksempelvis den enkelte kvindes ret til selv at bestemme, hvordan hun klæder sig på, hvorvidt hun bærer tørklæde eller hvem hun vælger som sin samlever eller seksuelle partner uden indblanding fra staten, religiøse ledere eller arbejdsgivere. Vi kæmper således også for religionsfriheden og mod bevægelser, som søger at afskaffe denne frihed. At støtte religionsfriheden er ikke ensbetydende med, at støtte religionernes påbud og forbud. Det betyder tværtimod at støtte ethver individs ret til selv, at påberåbe sig enten en religiøs eller ikke-religiøs identitet, såfremt disse påbud og forbud ikke forlanges overholdt af andre.«hb-udtalelse fra 3. december 2005»Vores fremmeste mål er via socialisme at frisætte de enkelte individer fra diverse undertrykkende strukturer, såsom kapitalisme, krig, racisme og altså også religion. Det betyder dog ikke på nogen måde, at vi vil forhindre religionsudøvelse. Tværtimod støtter vi religionsfriheden og retten til at udøve sin religion uden at skulle blive forhånet eller ringeagtet, sådan som det slås fast i racismeparagraffen, som Enhedslisten ønsker bevaret. Grænsen for ytringsfriheden går netop ved forhånelse og ringeagt overfor bestemte personer og/eller persongrupper. Når vi støtter religionsfrihed, så gælder dette også frihed fra religion. Derfor må religionen være et spørgsmål for den enkelte om dennes individuelle forhold til sin gud og ikke en samfundsindretning ud fra en bestemt religion. Sekularisering er at adskille religion og politik«principprogrammet Gennem historien er der mange eksempler på undertrykkelsen af seksuelle minoriteter på grundlag af traditioner, kulturer og religioner. Men også i dag spiller religioner en særlig rolle i undertrykkelsen af seksuelle minoriteter og det gør det svært for unge at praktisere seksualiteter eller kønsidentiteter der ikke er i overensstemmelse med normen i samfundet.

10 10 RELIGION» jeg har manglet, at SF har turdet gå imod den mistænkeliggørelse, Asmaa har været udsat for«filminstruktøren Christian Braad Thomsen i Berlin, Foto: braadthomsen.com Rykker fra SF til Enhedslisten Filminstruktøren og forfatteren Christian Braad Thomsen har meldt sig ind i Enhedslisten i protest mod SF s passivitet over for mistænkeliggørelsen af Asmaa Abdol-Hamid Ole Wugge Christiansen/ Monsun, Interview fra Modkraft.dk, 10. sept Filminstruktøren og forfatteren Christians Braad Thomsen har på trods af, hvad han betegner som et livslangt medlemskab af SF, meldt sig ud af sit gamle parti og ind i Enhedslisten. Det sker i protest mod at SF-ledelsen ikke har sagt fra over for den omfattende mistænkeliggørelse af Asmaa Abdol-Hamid og hendes holdninger. Jeg er harm over den behandling, som Asmaa har været udsat for. De kritikpunkter, som er blevet rejst, har der ikke været hold i. Asmaa har svaret klart og utvetydigt på de spørgsmål, hun er blevet stillet om holdningen til dødsstraf og homoseksuelles rettigheder for eksempel, siger Christians Braad Thomsen. Jeg kan derfor ikke se anden årsag til bagvaskelsen, end at hun er muslim. Og jeg føler mig som ateist kaldet til at råbe op imod den diskrimination, hun udsættes for. Religionsfriheden må gælde for alle. Hvad går din kritik af SF på? Jeg synes, at man har haft nogle uklare udmeldinger. Først kom man med udsagn om, at hun ikke hørte hjemme på venstrefløjen. Det har man så senere trukket lidt i land. Jeg har manglet, at SF har turdet gå imod den mistænkeliggørelse, Asmaa har været udsat for. Der er også uenigheder om Asmaas kandidatur i Enhedslisten. Hvordan stiller du dig til det? Det er naturligt, at der er diskussion. Det afgørende for mig er, at Enhedslisten officielt bakker op om Asmaa. Og det er jo sket via hendes folketingskandidatur. Religionskritik og sharia-opfattelse I sidste nummer af tidsskriftet Det Ny Clarté fremsætter du en meget bastant kritik af kristendommen, som du bl.a. kalder»tro på alternative naturlove, som sætter seksualiteten og døden ud af kraft«. Kan islam ikke udsættes for en tilsvarende kritik? Naturligvis. Alle religioner kan kritiseres. Men religionskritik betyder ikke afvisning af, at religiøse mennesker kan være en del af venstrefløjen. Så måtte man jo også afvise de præster, der f.eks. er medlemmer af SF. Det afgørende er at adskille politik og religion, at det religiøse lægges i skuffen, når man diskuterer politik.» Sharia betyder vejen til gud, og når man forstår det på den måde, behøver sharia ikke, at være et fastlagt sæt dogmer, men netop at reglerne kan skifte. Asmaa synes, at tolke sharia udogmatisk, som et personligt anliggende«kan religiøse mennesker det? Mange kristne opfatter jo også deres tro som en del af deres politiske engagement. Det har jeg det heller ikke godt med. Men så vidt jeg kan se, er Asmaa i stand til at drage et skel mellem det politiske og religiøse. Jeg ved ikke, hvordan hun forklarer det over for Allah, men i sine udtalelser sætter hun dansk lovgivning over sharia f.eks. i holdningen til dødsstraf. Det skyldes et udogmatisk forhold til sharia-begrebet, mener Christian Braad Thomsen. Sharia betyder vejen til gud, og når man forstår det på den måde, behøver sharia ikke, at være et fastlagt sæt dogmer, men netop at reglerne kan skifte. Asmaa synes, at tolke sharia udogmatisk, som et personligt anliggende. Patriarkat og udseende Nu går kritikken af Asmaa vel ikke kun på hendes religion, men også at hun ved at vælge at gå med tørklæde, underlægger sig patriarkatet? Fakta Christian Braad Thomsen Det kan jeg ikke se. Ikke når det sker som en frivillig handling. Jeg kan godt forstå, at de iranske kvinder, der hader at være tvunget til at bære tørklæde på grund af præstestyret, vil smide det, så snart de får mulighed for det. Men jeg kender også andre iranske kvinder, der siger, at de ville bære tørklæde uanset påbud eller ej. Det er ikke tørklædet, der er vigtigt det er holdningerne. Det, der er foragteligt, er at tillægge en dresscode så stor betydning både af de iranske mullaher og af tørklædekritikkerne. Christian Braad Thomsen ignorerer dog ikke, at tøj kan spille en politisk og symbolsk rolle som f.eks. da kvindebevægelsen smed bh en i 1970, men han advarer mod at opfatte forholdet som entydigt. Jeg kendte mange kvinder i den periode, som gik med bh, og som var lige så befriede som dem, der havde smidt den. Jeg skrev også en kronik i 1970 erne om countrysangerinden Dolly Parton, hvis musik og tekster gav en genklang af min fattige opvækst i Jylland. Der var mange frigørende elementer i Dolly Partons musik selv om hendes udseende var kunstigt og meget langt fra kvindebevægelsens normer. Man kunne ikke udlede det politisk befriende af hendes look, men af de holdninger og erfaringer, hun lagde ned i sin musik. I ikke desto mindre viger Christian Braad Thomsen ikke tilbage for at sætte sig til dommer over kors og tørklæde som symboler. Men Christian Braad Thomsen har også erfaring fra at optræde som smagsdommer i TV2: Jeg forstår ikke, at man kan finde på at bruge et torturinstrument som smykke. Så er et tørklæde langt mere tækkeligt. Christian Braad Thomsen er en filminstruktør, forfatter, producent og filmimportør. Han har skrevet og instrueret en række spille- og dokumentarfilm sidst The Voice of Iran om musikeren Mohammad Reza Shajarian og Marilyn Mazur Queen of Percussion. Christian Braad Thomsen har desucen skrevet bøger om blandt andet filminstruktørerne Rainer Werner Fassbinder, Luis Buñuel og Alfred Hitchcock. Christian Braad Thomsen var i slutningen af 1950 erne med til at stifte Socialistisk Ungdoms Forum, SUF, en forløber til SFs ungdomsorganisation, og han var indtil sommeren 2007 medlem af SF. Han har meldt sig ind i Enhedslisten i september Christian Braad Thomsen har siden 1997 været kunstnerisk leder af Odense Film Festival.

11 11 Arbejderlitteratur på auktion Bogbutikken i Svendborg begaver dig med socialistisk kultur og arbejderlitteratur, mens du begaver valgkampsindsamlingen Byd på de 3 antikvariske bøger, udvalgt af Jens Meincke der handler med brugte bøger. Den der byder højest får bogen. Beløbet går ubeskåret til Enhedslistens valgkampsindsamling. Harald Herdal: Arbejdsløs En proletarroman fra tyverne. Arbejderforlaget (1. udg.) Af forordet (af Ditte Cederstrand):»Det er det hovedpersonen vil fortælle fortælle med beretningen om sit liv, det han som arbejdsløs og overflødig tvinges til at leve med i sine bedste år. Proletarens lod en af de mange. Den gang som nu. Det er fortsat klassernes kamp, der står på.(219 s.) Sovjetunionens Kommunistiske partis Historie Tidens Forlag Udarbejdet af et forfatter- Kollektiv. Et vigtigt historisk dokument til forståelse af verdenskommunismens udvikling.(743 s.) Albert Maltz: Korset og Pilen Den amerikanske forfatters fremragende roman om anti-naziste i Tyskland i starten af 40erne. (399 s.) Buddene starter ved 75.- kr. Dit bud, på en eller flere af bøgerne, skal sendes til Jens Meincke på jens.meincke@ mail.dk eller telf Dit bud skal være hos Jens senest d. 1. oktober. Jens kontakter højeste bud, og så indbetaler du pengene på valgkampskontoen, og Jens sender bogen. Ekstra tilbud Har du ikke nerver, eller pengepung til auktion, er der et ekstra tilbud til dig. Du kan købe disse brugte bøger, hvor halvdelen af salgsprisen går til valgkampsindsamlingen. Carl Scharnberg: Udvalgte Digte (72 s.) Læs eller genlæs en af nyere tids bedste danske arbejderdigtere. Kr Albert Maltz: Farlig Understrøm. (300 s.) En god og spændende roman om arbejdskampe i Detroit i 30 erne, hvor kommunisten Princey forsøger at organisere bilfabriksarbejderne. Kr Dag Solstad: Svig Norsk roman om livet blandt arbejdsfolk i Oslo sidst i 30 erne (225 s.) «..uanset hvad man mener om hans politiske position en af de betydeligste arbejderforfattere i Norden i dag. (J. Chr. Jørgensen 1978) Kr Dea Trier Mørch: Den Indre By Illustreret af forfatteren. Indb. bogklubudgave En af hendes mest vellykkede romaner. Kr Bøgerne bestilles og indbetales hos Jens Meincke i Bogbutikken, og så indbetaler han halvdelen af beløbet til valgkampsindsamlingen. Tak til jens, der bringer kultur til folket og penge til valgkampsindsamlingen. Bøgerne bestilles hos: BogButikken i Svendborg V/ Jens og Shakespeare & Co. Brogade 14, 5700 Svendborg telf Mail: jens.meincke@mail.dk Valgkampsindsamlingen brager i gang Hurra, der er allerede indsamlet kr. til valgkamp. Der er modtaget kr. i individuelle bidrag og kr. fra afdelingerne. Det er en rigtig flot start, tak til alle der har indbetalt. Indsamlingen fortsætter, se bagsiden af bladet for konto. nr. eller gå på enhedslisten.dk Her er 95 medlemmer der har bidraget: Johnny Christiansen, Hillerød Laila Luffe, Faxe Else Kayser Nielsen, Århus Benny Pieszak, Østfyn Henning Aasborg, Albertslund Merete Pedersen, Indre by/chr.havn Erik Brandt, Nørrebro Lene V. Andersen, Køge Michael Schølardt, Sydhavnen Hanne Lorentzen, Randers Edith Boller, Århus Thomas Eisler, Gladsaxe Ditlev V. Petersen, Århus Lisbeth Uhd, Århus Anette Thede, Indre by/chr.havn Gunhild Justesen, Hvidovre Lea Neumann, Gladsaxe Finn Gunst Christensen, Brønshøj-Vanløse Bodil Lottrup, Nordøst Sjælland Jørgen Bendix Kristensen, Nørrebro Annette Skinhøj, Rødovre Anna Schewe, Frederiksberg Niels Dragsted, Svendborg Jørgen Manniche, Nordøst Sjælland Ida Lund Jensen, Lolland Kurt Munck, Faxe Arne Lund, Nordøst Sjælland Karen Klein, Hillerød Lene Fruelund, Silkeborg Ida Koch, Holbæk Trine Henriksen, Gladsaxe Grete Lyngsø, Indre by/chr.havn Karen Henriksen, Nørrebro John Abdali, Medlemmer i udlandet Niels Rolskov, Køge Jesper Hansen, Assens Kell Helmer, Middelfart Signe Færch, Nørrebro Kamilla Søltoft Madsen, Brønshøj-Vanløse Anker Schjerning, Slagelse Mads Kromann-Larsen, Amager Viktor Rasmussen, Østerbro Niels Dam Dalgaard, Indre by/chr.havn Edith Sylvest, Østerbro Janus Noack, Vesterbro Karina Vestergård Madsen, Østerbro Ulrik Hove Røhl, Vesterbro Lasse Olufson, Indre by/chr.havn Thomas Houmøller, Rebild Bodil Carlsson, Frederiksberg Gunnar Colding-Jørgensen, Odense Jesper Hertel, Østerbro Niels Olsen, Ishøj Mattias Friis Jørgensen, Nordvest Jakob Heltoft, Frederiksberg Pernille Skipper, Vesterbro Hans-Henrik Skou, Vesterbro Jan Bjerg, Hvidovre Leif Krøyer Madsen, Frederiksberg Steffen Bruun Hjøllund, Århus Martin Liebing Madsen, Vesterbro Britt Pedersen, Nørrebro Stine Kærulf Andersen, Østerbro Lya Saaek, Århus Finn Jørgensen, Tårnby Nanna Gry Ekenberg, Århus Serap Erkan, Brønshøj-Vanløse Anne Marie Dam Pedersen, Frederiksberg Thomas Christensen, Sydhavnen Doris Kruckenberg, Frederiksberg Gyvel Phil de Meza Kallan, Svendborg Karin Guldbæk-Ahvo, Midtfyn Hanne Sørensen, Sorø Anni Andersen, Middelfart Jean-Francois Corbett, Østerbro Tammar Al-Sarraf, Albertslund Bo Stefan Nielsen, Nørrebro Anne-Grethe Demant, Østerbro Nanna Heggelund Christensen, Århus Helga Mathiassen, Nørrebro Maja Bissenbakker Frederiksen, Amager Ulla Kamstrup Linnet, Brønshøj-Vanløse Susanne Wittrup Andersen, Frederiksberg Per Rasmussen, Lyngby Susanne Erichsen, Køge Hanne Nielsen, Aalborg Selibeng M. Shange, Århus Johannes Christensen, Gentofte Lars Creutz, Åbenrå Signe Damkvist, Amager Maya Litrup, Brønshøj-Vanløse Lise Lotte Falk Petersen, Aalborg Ute Gille, Ringsted Simon Chr. Hansen, Vesterbro Svend Kofoed, Bornholm Desuden har vi bidrag fra følgende ikkemedlemmer: Iver Nordentoft John Jørgensen Ursula Søndergaard Tune Hasle Nielsen Jeppe Graasbøll Jensen Og følgende afdelinger har bidraget Hillerød: Furesø: 1000 Amager: 2000 Østerbro: 5000

12 12 Vi vil mer! Uddrag af diskussioner på Enhedslistens faglige konference den Michael Schølardt Der var samlet begejstring for vidende, visionære og underholdende oplæg på den faglige konference. Men også kritik over at der ikke mere tid til dybere diskussion. Oplæggene om vores svar på en genoplivning af fagbevægelsen som en samfundskraft gav mange forskellige bud, men fælles var ønsket om nu at gå nye veje. Forslag Jens Borking fra TiB tog udgangspunkt i engelske erfaringer med at genoplive gamle dyder; opbygning fra neden med vægt på de direkte faglige problemer. Peter Raben med præcis kritik af HKs strukturproblemer og konkrete bud. Mattias Tesfaye fra 3F om opbygning af det som de ældre kalder faglige oppositioner og som de yngre kalder netværk, eller med Mattias ord»lokomotiver«forstået som faglige grupper der går i front med ideer og aktioner. Og Henrik Forchammer med gode fortællinger om faglig organisering på svage områder. Ingen konklusioner men et stærkt ønske om at fortsætte diskussionen. Irakiske oliarbejderes fagforening Den faglige konference nåede også at udtale støtte til de irakiske oliearbejdere, idet man bla. gjorde opmærksom på at»enhver sejr for arbejderne i Irak har international betydning for arbejderbefolkningen overalt, og er eneste garant for at hindre en genkolonisering af Irak skjult under privatisering af olien«og opfordrer til aktiv støtte til oliearbejdernes fagforening gennem støtteerklæringer fra dansk fagbevægelse lige fra dens øverste top til den mindste arbejdsplads klub. Hele udtalelsen kan læses på: enhedslisten.dk/node/8164 DEBAT Indlæg til Rød-Grønne Linjer må højst fylde enheder (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse Fremhævelser i teksten markeres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives (kun) med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Ønske Redaktionen Vagn Larsen, Silkeborg Jeg er en hvid, overvægtig mand med tendens til hårtab og så bliver jeg til overflod 50 d Det vil imidlertid hjælpe gevaldigt på mit humør, eller min krise om man vil, hvis jeg kunne få flg. ønske opfyldt: Vær søde at bruge jeres uomtvistelige talenter til at bekæmpe Fogh, Dansk Folkeparty og alle de andre mere eller mindre småborgerlige i stedet for at hakke på hinanden. Tak og kærlig hilsen Gaderummet søges lukket Poul Møller, Nørrebro Enhedslistens borgmester i København, Mikkel Warming, har med sin stemme givet dødsstødet til fortsættelsen af gaderummet i Rådmandsgade. Det er gjort hen over hovedet på Gaderummets boere og brugere, og under total underkendelse af de ansattes faglige rettigheder. Den økonomiske støtte udebliver over natten, og medarbejderne stilles tilbage uden løn igennem flere måneder, samtidig med at medarbejderne ikke kan forlade arbejdspladsen grundet ansvar over for klienter, da ingen andre har overtaget ansvaret (En sag for vores faglige udvalg). I borgerlig stil prøver man at fjerne alt alternativt som Ungdomshuset, Christiania, Børnehuset i Sct. Peder Stræde, der blev lovet et nyt hus for mange år siden, uden resultat, fjernelse af portostøtten for den kritiske modpresse, borgerligt pres på DR1, den næste systematiske lukning af institutioner for vanskelige unge, stofmisbrugere mv.- og nu Gaderummet med Socialborgmester Mikkel Warmings hjælp. Gaderummet er et sted, hvor de mest marginaliserede unge har fundet et fristed. Stedet er narkofrit, og brugerne har for første gang fundet et sted, hvor de vil, og må, opholde sig. Konflikten er hovedsageligt mellem professionelle behandlere, psykiaterne, nogen åbenlyst betalt af medicinalindustrien, og Gaderummets socialfaglige og psykologiske grundlag. Gaderummet er evalueret positivt utallige gange og igennem mange år af uvildige instanser, lige som et utal af opgaver og rapporter om gaderummet fortæller om et sted, der fungerer, med stor brugertilfredshed og ingen klager. Jeg vil opfordre til, at medlemmer af Enhedslistens Borgerrepræsentation kontakter Gaderummet og sætter sig ind i problematikken, set fra Gaderummets side. Det politiske overgreb sker uden at de involverede har talt med Gaderummet. Gaderummet fortsætter men med anden leder Mikkel Warming, Socialborgmester (Enhl) Jeg vil gerne starte med at rydde en misforståelse af vejen: gaderummet fortsætter, men uden den tidligere leder. Der bliver altså ikke lukket et fristed. Der er tale om at fortsætte et åbent sted for unge der ofte har psykiske lidelser eller andre problemer. Og faktisk føre de oprindelige tanker om stedet videre uden stærke ledere og autoriteter. Hvor de unge også fremover har meget stor indflydelse på, hvordan stedet og hverdagen skal organiseres. Det er også en myte, at der ikke har været dialog omkring blæsten om stedet. Tilsynet har rejst kritik af, at den tidligere leder ikke ville samarbejde med hospitalerne og lægerne. Og vi taler altså om et sted, hvor der også bor meget sårbare unge. Den kritik ønsker lederen ikke at svare på eller rettere der bliver talt uden om og skældt ud på gud og hvermand i langt over et halvt år. Samtidig fortæller de læger fra Hvidovre hospital, der har skullet samarbejde med Gaderummet, at det ikke har været muligt at få et tilfredsstillende samarbejde, fordi ledelsen i gaderummet har været modstandere af lægernes arbejde. Langsomt og ikke hen over natten som det påstås skrider socialudvalget i København så til handling ved at beslutte, at der fortsat skal være et gaderum, fordi der er en gruppe unge, der har brug for sådan et sted. Men der skal også være et ordentligt samarbejde med lægerne på hospitalerne, når det handler om meget syge unge mennesker. For det har altså konsekvenser for mennesker. Der er eksempler på, at brugere af gaderummet er blevet rådet til ikke at tage deres medicin, og hvor det er endt med at de er blevet meget syge. Det kan jeg ikke leve med. Det håber jeg heller ikke andre kan eller vil. Vejen ud af krisen Bue Nielsen, Lyngby Det kan konstateres, at EL er i krise, vælgermæssigt set. Et snit af meningsmålingerne giver en smule over 2 pct. og 4 mandater, altså et tab på en tredjedel af vores vælgere. EL er absolut ikke i betryggende afstand fra spærregrænsen. Det er hævet over diskussion, at denne situation er indtruffet som følge af opstillingen af Asmaa og hendes efterfølgende fremtræden i medierne. Men Asmaa er ikke afgørende. Dersom Asmaa trækker sig, bare som hypotese, er der måske problemer, vi i fremtiden vil undgå at få, men i sig selv vil det ikke give EL de tabte vælgere tilbage. De, der har forladt os, og blandt dem er der mange overbeviste socialister, har simpelthen tabt tilliden til ELs ledelse og linie, når det kommer til spørgsmål om holdning til religion og fundamentale værdier. Hvis disse mennesker atter skal slutte op om EL, er det nødvendigt med en markant anden politik. EL skal markere sig som et bolværk mod religion og overtro og levere en aktiv indsats for videnskabelig funderet tankegang. Kommer der en ny krise om en Muhammed-tegning, går det ikke, at ELs svar er at samle ind til en moske, sådan som det var sidst. Antireligiøs propaganda og et konsekvent forsvar for ytringsfriheden er påkrævet. Denne vej ud af krisen vil ikke bekomme alle i EL vel. Men det er den pris, som det er nødvendigt at betale, hvis vi skal se en ende på elendigheden. At fortsætte med at lade som om den lave opslutning om listen er forbigående, og problemet vil løse sig af sig selv, hvis vi prøver at lade som om det ikke eksisterer, vil ende helt galt. Jacob Olesen Folketingskandidat i Himmerland Debatten kører på livet løs her i Rød- Grønne Linjer om hvorvidt vi bør opstille religiøse kandidater. Hvis ikke vi kan opstille religiøse kandidater, hvordan kan vi så optage dem som medlemmer? Der er en del folkekirkepræster, der allerede er medlemmer. Skal vi så også forbyde dem at stille op? Og hvis vi gør det, hvordan kan vi så tillade os at tage imod deres medlemskontingent? Jeg har, som kirkelig ansat og frivillig blandt flygtninge, haft min gang blandt både religiøse muslimer og kristne gennem de seneste 25 år, og blandt begge grupper er der både nogle, som går ind for at skille stat og religion, og som ikke gør. Der er også nogle, der går ind for ligestilling både mellem kønnene og for seksuelle minoriteter, og andre, der er imod ligestilling. Man kan med andre ord ikke forudsætte, at bare fordi man er religiøs, så er man pr. definition også intolerant.»salig«marx havde som bekendt ikke meget fidus til religion, men da socialisme ikke er en religion, baseret på Marx religiøse dogmer, har man vel lov til at have et andet syn på religion, end det, som han gav udtryk for dengang. Jeg har mødt mange religiøse kristne, som uden vanskeligheder tolker bl.a. næstekærlighed ind i socialismen og som derudover ser med moderne øjne på de sider af Bibelen, der med moderne øjne kan se intolerante, racistiske og sexistiske ud. Det samme ser vi blandt muslimers forhold til Koranen, eller jøder for den sags skyld. At Asmaa var med i modstanden mod Muhammed-tegningerne ser jeg heller ikke noget problem i. For mig handler problematikken om disse tegninger ikke kun om religiøse hensyn, men hensyn til minoriteter. Det var ikke kun fundamentalistiske muslimer, som udtrykte sig mod disse tegninger. Jeg kunne godt tænke mig at høre fra Asmaa, hvad hun lægger i f.eks. det ikke at ville give det modsatte køn hånden, men derudover mener jeg som udgangspunkt ikke, at hendes religion har noget at sige i forhold til hendes kandidatur. Fra SAP s Forretningsudvalg SAP s Forretningsudvalg Det var ikke hensigten, men tvært imod en stor overraskelse for os, at

13 DEBAT 13 SAP s ugekommentar»ikke kun et Asmaa-problem«(se fik omtale i store dele af den borgerlige presse. Af samme grund afslog vi også invitationer til nyhedsudsendelserne på både DR og TV2! Men hensigten var, at rejse debatten i dén venstrefløjsoffentlighed i og omkring Enhedslisten, som vi hver uge sender ugekommentaren til (konkret ugekommentarens abonnenter samt de besøgende på vores egen og Modkrafts hjemmeside). Også her i RGL vil vi imidlertid gerne stå ved vores hovedpointer: Asmaas formuleringer i først Socialistisk Arbejderavis, så i BT, var i åbenlys modsætning til Enhedslistens politik og dette burde omgående være indrømmet og korrigeret. I stedet blev det forsøgt påstået, at udtalelserne blot var, hvad EL altid havde sagt mens man diskret tilføjede den helt afgørende afstandtagen fra reaktionær islamisme og terrorisme, som Asmaa netop ikke havde nævnt i første omgang. Den forventelige overskrift blev:»el bakker op om Asmaa«. Derfor kunne Søvndal og mange andre med støtte i Asmaas oprindelige udtalelser udsprede påstanden om, at EL»gjorde vores fjenders fjende til vores venner«selv om årsmødet og det store flertal i EL, herunder folketingsmedlemmerne, har taget klart afstand fra denne linje. (For øvrigt understreget kraftigt på HB-mødet to dage efter udsendelsen af vores ugekommentar). Dette misforhold er naturligvis særligt katastrofalt, når EL siden valget af Asmaa netop er blevet grundløst! beskyldt for at lefle for reaktionære islamiske strømninger. Den historie kan man ikke gøre personen Asmaa til syndebuk for. Dels er Asmaas første udtalelser udtryk for en politisk tendens, stærkest repræsenteret i IS. Men først og fremmest er det vores allesammens ansvar (også SAP ernes!), at vi endnu ikke har fået opbygget en ledelse og ledelsesstruktur, der er politisk og organisatorisk stærk nok til, når fremtrædende talspersoner træder ved siden af, at slå EL s vedtagne politik fast og erkende fejl som fejl. Vi er nødt til at erkende, at vi i EL på det punkt har et problem som det er nødvendigt at diskutere og løse. Tolerance er ikke det samme som enighed Maj Helqvist, Amager Det er min opfattelse, at der i debatten omkring Asmaa, er sket det at der diskuteres forbi hinanden fordi man egentlig ikke diskuterer det samme. Som jeg ser det er der to hoveddiskussioner: 1) At Asmaa er muslim og bærer tørklæde og hvorvidt dette er foreneligt med Enhedslistens politik. 2) En kritik af de holdninger Asmaa har givet udtryk for. Sidstnævnte kan selvfølgelig tillægges hendes religiøse ståsted, men jeg mener ikke desto mindre man bør adskiller ovenstående. At Asmaa bærer tørklæde og er troende muslim er for mig fuldstændig underordnet. Hvis der er nogen i dette tilfælde Asmaa der kan få socialisme og religion til at gå op i en højere enhed, må de om det. At jeg personligt ikke kan forstå det må være min hovedpine. For mig er sagens kerne det hun siger, det er nemlig det jeg vurderer en politikker på. Indtil nu har hun givet udtryk for så mange holdninger, der efter min mening på ingen måde kan rummes i Enhedslisten, at det er dette der gør hendes kandidatur problematisk. At udtale hvad hun har gjort om mænd og kvinders roller og relationer til hinanden er så fundamentalt forskelligt fra ligestillingstanken, at det er utroværdigt blot at sige at hun nu har ændret holdning og er blevet klogere. Jeg mener der er brug for, at Enhedslistens medlemmer kigger lidt indad og tænker over hvorfor det har været så nemt for Asmaa at blive folketingskandidat. Er det muligt at Enhedslisten i deres ønske om at være åbne og tolerante, kommer til at sidestille det med at man skal kunne rumme alt. Det er fuldstændig misforstået. At være et tolerant menneske/parti er ikke ensbetydende med at være enige med alle dem man er tolerant over for. Måske er sagens kerne derfor, at man for at modstille sig tidens normaliseringstanker og fremmedhad gerne ville vise at Enhedslisten er et rummeligt parti. Dette valgte man så at vise ved at opstille et medlem med tørklæde, men glemte at forholde sig til hvad det var for en person og politikker der stod bag. Something rotten in the state of enhedslisten Danny Jensen, Århus Som mange måske har bemærket er der dannet et antireligiøst netværk (arn?!) I EL. Denne gruppes agenda er, at mennesker med en religiøs overbevisning ikke hører til i EL, da partiet har et materialistisk grundsyn og som følge heraf ikke bør beklæde tillidshverv i EL. Det forekommer undertegnede en anelse pudsigt, al den stund, at samme gruppe i samme annonce i RGL fra skriver, at religion er og må forblive en privat sag hvorledes disse to modstridende synspunkter kan være gyldige på samme tid for samme personkreds er mig en gåde. På den ene side mener arn at religion er en privat sag, og på den anden side mener arn at religiøs overbevisning skal gøre at man udelukkes fra tillidsposter undskyld mig, men selvmodsigelsen i denne argumentationsrække mere end antyder at det er en helt anden dagsorden arn har, end af fremme den ateistiske sag. Så måske skulle man kalde en spade for en spade arn er et islamofobisk forum. Jeg vil forslå at arn skifter navn til anti-islamisk forum, så vi der kæmper for et frit og multietnisk samfund, ikke skal bruge tid på pseudodiskussioner om religionens rolle i det moderne samfund, når det, det egentlig handler om er, at dele af EL i en blanding af udefineret fremmedangst og uvidenhed, ukritisk internaliserer det borgerlige Danmarks fjendebillede af islam. Jeg betragter den hetz, som arn og andre dele af venstrefløjen fører imod Asmaa Abdol Hamid (aah), som et udtryk for en grænseløs og uskøn provinsialisme og den er i mine øjne langt farligere for EL, og vesten i al almindelighed, end alverdens religioner. Spørgsmålet er, om den virksomhed, som drives af arn, for at nedbryde aah både internt og eksternt, er foreneligt med medlemskab af vores lille forening. Hvorledes arn kan forene deres aktiviteter med vedtægterne og EL s erklærede politik, kræver i mine øjne en rigtigt god forklaring. Med ønske om et fortsat mangfoldig og åben EL. Hvad kæmper vi for!? Torben Kjær, Hillerød EL kører med bus over det ganske land en sundhedskampagne, som kunne være fornuftigt nok efter, at der er vedtaget en sundhedspolitik men hvad er det lige, vi kæmper for? Som det eneste parti vil EL, at al sundhedsvæsen skal være på offentlige hænder, hvilket må være det vigtigste af de 10 bud men det er gammel vin! Derudover er det eneste afvigende fra andre partiers»visioner«, at EL ønsker økologisk og alternativ sundhed, hvad det så end vil sige!? Det er ingen hemmelighed, at der i EL er uenighed om alternativ behandling og om, hvordan det skal gribes an. Man har så valgt denne Ny Alliance strategi, hvor man fremlægger»visionerne«, og så finder vi senere ud af, hvad vi egentligt mener. Der er grund til at forske i alternativ behandling, og personligt har jeg gode erfaringer med både akupunktur, zoneterapi, hvidløg, ingefær m.m., og enhver bedstemor ved, at svesker er godt for hård mave og revne æbler for tynd. Men ud fra de alternatives dokumentationslogik»se det virker!«, kunne jeg lige så godt forsvare, at ingen behandling er løsningen, thi det har jeg erfaring med, har fantastisk virkning på alvorlig invaliderende sygdom, som jeg med den rå viljestyrke kæmpede mig gennem uden mén på det foreliggende ville det være lige så seriøst! Man må være klar over, at alternativ behandling også er kommerciel og dyrt, og at nok er der ideologer i denne verden, men det ville vel være for meget at sige, at der ingen er i den traditionelle lægeverden. Derudover er jeg lodret uenig i de subjektive interesser, at der under ingen omstændigheder må lukkes hospitaler, da jeg på denne»lille plet«sagtens kunne forestille mig et bedre sundhedsvæsen på anden måde. Til enhedslisten vedr. Irak Peter Henning, Helsingør I mangler i jeres udtalelse at vi faktisk er nået så langt at ledende officerer indirekte beder om at få en undersøgelseskommission derfor skal den nævnes. Vi skal være glade for at finansministeren kom med så primitive udtalelser. Vi skal også være glade for folkepartiets opbakning af regeringens finanslov. Mange venstrekommuner må forhøje deres skatteprocent. Velfærden uddannelse m.m. vil blive ringere på trods af hvad regeringen lover. Dette sammen med at irakproblematikken vil fortsætte i Afghanistan må betyde at regeringen bliver svagere. Fejltagelsen med Irak må få større indflydelse. Og så kan den skingre debat omkring Aasma blive mindre. I øvrigt har fredsvagten stået hver dag i 6 år foran Christiansborg den 19. okt. Antireligiøst netværk Per Clausen, Aalborg Det var spændende at læse anti-religiøst netværks grundlag. Der er dog en række uklarheder, som må afklares, før vi for alvor kan gå ind i en diskussion af dette. Når man kræver, at den dialektiske materialisme skal være Enhedslistens grundlag, kræver det jo en forklaring på, hvordan man definerer dialektisk materialisme. Begrebet indgik jo som et centralt element i moskva-kommunismen, men det er vel ikke det grundlag Enhedslisten skal arbejde på efter anti-religiøst netværks opfattelse. Jeg synes også, det kræver en forklaring, når anti-religiøst netværk omtaler Enhedslistens grundlag»som indtil nu ikke har været eksisterende«. Senere skriver man så, at»enhedslistens fundament er den dialektiske materialisme«, men det bliver det jo ikke mere klart af. Jeg savner også en definition af religion,»religiøse kandidater«, eller»religiøs overbevisning«. En sådan definition er jo nødvendig for at få afklaret, hvor stor en del af Enhedslistens medlemmer, der ikke længere skal kunne være kandidater for Enhedslisten eller sidde i partiets ledelse. Tilsyneladende er der ifølge anti-religiøst netværk kun plads til ateister, men der ville være rart at få afklaret. Det bliver også spændende at se, hvilke ændringer af Enhedslistens program og vedtægter anti-religiøst netværk vil foreslå for at sikre, at mennesker, der»vedkender sig en religiøs overbevisning«ikke får ledende poster i Enhedslisten eller opstilles til valg. Fra Københavnsbestyrelsen Thomas Højlt, Københavnsbestyrelsen Københavnsbestyrelsen tager afstand fra at antireligiøst netværk har brugt dagspressen (fredag den 31. august i Politiken) til at polemisere over ansatte i Enhedslisten København. Nogle medlemmer fra netværket er utilfredse med at Københavnssekretæren ikke tager afstand fra Asmaas opstilling. Vi må på det kraftigste henstille til at man lader vores ansatte udføre den af årsmødet demokratisk vedtagne politik. Vi må også bede netværkets medlemmer om at lufte deres utilfredshed på andre måder end ved at gå efter de ansatte. Hvis man mener Københavnssekretæren ikke handler i overensstemmelse med Enhedslistens politik, er man velkommen til at henvende sig til Københavnsbestyrelsen. Det mener vi dog ikke er tilfældet her tværtimod. Muslism og socialist Elizabeth Japsen, Århus Informations leder d 1.9 opfordrer Asmaa til at trække sig som kandidat for Enhedslisten, uden andet argument end folks manglende evne til at forstille sig, at man kan være tørklædeklædt muslim og socialist. At div. venstrefløjskendisser på forsiden på samme baggrund tager afstand fra Asmaa, og dermed fra Enhedslisten, er dybt forstemmende. Skal jeg sige til de tørklædeklædte muslimer, jeg har den fornøjelse at kende:»i er ikke ønsket vi tror ikke på det, I siger«? Vestens skydetelt Bent Jørgensen, Vordingborg En hellig forargelse har grebet det danske borgerskab ved meldingen om, at det skulle være forbundet med legitimitet, at de sjove figurer i skydeteltet Irak, begyndte at skyde igen. Til nød måske på de amerikanske soldater, de er så mange, torturkamrene og de utallige overgreb på civilbefolkningen, kan godt befordre hævntørst, det kan selv en solid borger fatte. Men når det så går ud over danske soldater, så svæver kampånden fra gamle tider gennem lokalet, øjnene skinner og fødderne marcherer i takt under de segnefærdige middagsborde, og mangen en skål udråbes uden tanke for hvad netop letfærdig kampånd, bundet op med romantisk nationalis-

14 14 DEBAT me, har kostet Danmark i tidernes løb. De 61 danske politikere, der stemte for vores deltagelse i Irakkrigen marts 2003 bør, med navns nævnelse, selvfølgelig drages til ansvar ved det kommende folketingsvalg! Opfordring til Enhedslisten Katayoun Yazdanyar, Nørrebro Jeg vil hermed opfodre Enhedslisten til at snart holde et ekstraordinært landsmøde. Jeg mener, at vi som et socialistisk parti har et alvorligt problem som skal løses inden valget bliver udskrevet, da vi ellers står til at tabe stort. Problemet er, at vi har en fundamentalist/islamist (Asmaa) på vores kandidatliste. Det er imod al socialistisk tankegang, og ethvert demokratisk tænkende og frisindet menneske vil vende os ryggen med denne skamplet på vores pande. Vi er nødt til at vise samfundet og almindelige borgere, at vi ikke laver alliancer med fanatikere og islamister. Asmaa er dobbeltmoralsk og hyklerisk. På den ene side støtter og samarbejder hun med Islamisk Tro Samfund, som står for den mest islamistisk retning i Danmark, og på den anden side vil hun bilde os ind at hun tror på socialisme. Hvordan kan man være socialist når man mener at»mænd og kvinde er skabt forskellige og derfor kan ligestilling fortolkes forskelligt«eller»at kvinder bør tildække sig for at ikke ophidse mænd seksuelt«. Hvordan kan vi støtte en person som er imod ytringsfrihed og åbenlyst bekæmpet den i religionens navn (jvf. Muhammad tegninger). I virkeligheden handler det om at islamister ønsker at få indflydelse i den europæiske politik, og få talerør inden for den politiske arena, for dem er det ligegyldigt hvordan det fuldføres. Om det så var dansk folkeparti, der havde givet dem plads ville de have brugt dem. Det pinligste er, at blandt alle partier i Danmark, så var det Enhedslisten som vist sig til at være det mest naive og blåøjet parti, og mon ikke imamer rundt omkring i Europa slår sig på lårene af grin over hvor nemt det gik. Som et socialistisk parti, er det vores opgave at værne om demokrati, frihed og lighed. Det er mod alle vores værdier, at dele synspunkter med religiøse fundamentalister. Derfor mener jeg, at Enhedslisten skal for alvor overveje at fjerne Asmaa fra sin kandidat-liste. Kære Katayoun. Marianne Frederik, medlem af FU Du har 2 hovedsynspunkter i dit indlæg: Det ene handler om et ekstraordinært årsmøde og det andet handler om en kritik af Asmaa s opstilling. Jeg vil her nøjes med at forholde mig til de 2 punkter. Efter en urafstemning og et årsmøde blev Asmaa valgt som én af spidskandidaterne. Det var du imod dengang, og det er du stadig. Det er okay. Men der er ikke opbakning i ledelsen til at ændre dette. På baggrund af sommerens debat om Irak-udtalelsen, og bl.a. Asmaa s interview, har HB på sit seneste møde fundet det nødvendigt i punktformer at præcisere, hvad der er Enhedslistens politik på dette område. Men der indkaldes ikke til ekstraordinært årsmøde. Der har været rygter om et lyn-valg her i september-oktober; det er udskudt til senere. Enhedslisten er parat til en valgkamp, der skal vælte VKO. Der er lavet plakater, opstillet kandidater over hele landet, udarbejdet materialer og en drejebog for valgkampen. Vi er i gang med mobiliseringen for en velfærdskamp og en demonstration den 2. oktober. Vi er i gang med en sundhedskampagne og mange andre aktiviteter rundt omkring i landet. Enhedslistens hjemmeside myldrer med initiativer. Tjek selv. Indimellem har meningsmålingerne dømt os ude, men for det meste ligger vi på niveauet før sidste valg. Jeg vil opfordre til, at vi fortsætter debatten om religion og politik, socialistiske visioner og midler på møder, hvor vi møder andre medlemmer, og at flere deltager i de daglige, politiske kampe og aktiviteter. Så skal vi nok vinde den valgkamp sammen med andre! Anti-Religiøst Netværk modsiger sig selv Leif Nørholm Jensen, Århus I Rød Grønne Linjer nr.12 indrykkede Anti-Religøst Netværk en annonce, som angiveligt skulle plædere for EL som et anti-religiøst parti. Det lykkedes imidlertid Netværket at modsige sig selv allerede i linje 6-9: Netværket skriver 1)»EL promoverer ikke religiøse kandidater«og 2)»Religion er... en privat sag«. Jamen hallo: Hvis religion er en privat sag, så drop dog jeres ønske om indførelse af sindelagskontrol. En socialist skal vel ikke vurderes på grundlag af en sindelagskontrol, men efter sine handlinger, efter praksis. Og det er naturligvis klart, at et medlem af EL i praksis på den ene side bør modarbejde enhver form for fundamentalisme, både den religiøse, den politiske og den ateistiske og på den anden side bør arbejde for et 200 % sekulært samfund. Men Gud Fader bevare os (undskyld!) for den stalinistiske sindelagskontrol, som Anti- Religiøst Netværk tilsyneladende ønsker indført. Hvad vil det i øvrigt sige at være religiøs? Dette spørgsmål har man åbenbart end ikke overvejet? Skulle det fx være uforeneligt både at være medlem af EL og af Folkekirken? Eller hvad med en ikke-teistisk buddhist, kan han/hun være medlem af EL? Kære Netværk: Kom lige ned på jorden til os andre! Vold? Ulla Böwadt, Århus Kære venner. Vi har problemer. Der er vist noget, vi må tale om. Enhedslisten holder storvask i fuld offentlighed. Et uskønt syn men måske konsekvens af, at der er nogle nødvendige diskussioner, vi ikke har taget. Udløsende årsag var Asmaas udtalelser om støtte til den irakiske modstandsbevægelse. Jeg har problemer ikke med Asmaas tørklæde men med Enhedslistens politik omkring voldelige modstandsbevægelser. Kald mig gerne pladderhumanist, moraliserende eller småborgerlig: Jeg mener, at hvis man giver sig selv lov til at tænke, at det er ok at slå andre mennesker ihjel, så sker der en forråelse af ens bevidsthed, som ikke bidrager til en bedre verden. Nazismen skulle bekæmpes men det skal være på det niveau, at der virkelig er tale om nødværge på menneskehedens vegne. Det er undtagelsen. At tænke:»mine fjenders fjender er mine venner«fører til en betænkelig logik: at vi i princippet kan støtte hvad som helst og hvem som helst, bare de er imod amerikanerne. Vi ender ude i en relativistisk moral, der bliver til amoral.«det er progressive grupper«, siges der. Er det det? Støtte til vold er så spektakulær, at bevisbyrden påhviler dem, der ønsker, at man skal støtte. At man har forståelse for, at folk bliver desperate og griber til våben, er ikke det samme som, at man aktivt udtrykker politisk støtte. Det beskrives som mere venstreorienteret at støtte volden end ikke at gøre det. Ud fra en teoretisk analyse er det måske muligt at nå til sådan en konklusion men der er en vold-ikke vold-parameter, som universelt er endnu vigtigere, og som ikke har en venstre-højre-orientering. Hvilke eksempler er der på, at vold har resulteret i et godt system? Hvis Enhedslisten er så lidt kritisk over for, at der bruges voldelige midler, må jeg melde fra. Efter dette forløb tænker jeg: Er projektet for ambitiøst? Er forskellene for store? Skulle de grupper, der dannede Enhedslisten, have nøjedes med valgtekniske samarbejde? Eller er det bare mig, der skal ud af partiet? Tilbagelænet antiimperialisme? Helge Bo Jensen, Albertslund HB har foretaget en»præcisering«af årsmødevedtagelsen om Irak, hvor de ændringer vedr. den irakiske modstand, som blev vedtaget af årsmødet og som formentlig var afgørende for at udtalelsen kunne vedtages, fjernes. Det gælder bl.a.:»modstandsbevægelsen i Irak består af flere strømninger. Fra de stærkt reaktionære og religiøse kræfter der kæmper for et fundamentalistisk Irak, til de progressive grupper der yder aktiv modstand mod besættelsen både med militære og fredelige midler. Enhedslisten allierer sig med de dele af modstandsbevægelsen, der både kæmper imod besættelsen og kæmper for den Irakiske befolknings ret til social, demokratisk og økonomisk udvikling.«nu skriver HB i direkte modstrid med dette:»enhedslisten støtter ikke de eksisterende væbnede grupper i Irak»Samtidig tillader HB sig at vedtage, at en enkelt sætning i et læserbrev af et EL-medlem er i modstrid med ELs årsmødevedtagelse:» af modstandsgrupper, som i højere grad koordinere deres aktiviteter og er i stand til at rette op mod angreb mod besættelsesmagten om måneden. I dette»andet billede«af Irak starter håbet og muligheden for et frit, fredeligt og socialt retfærdigt Irak.«Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan sætningen kan være i modstrid med årsmødevedtagelsen eller ELs politik. At der udføres op mod 5000 angreb/måned mod besættelsesmagten siger selv USA. Samtidig refererer sætningen om»et andet billede af Irak«langtfra kun til omtalen af den væbnede modstand, men omfatter også fredelige demonstrationer, protester mod olieloven og andre faglige aktiviteter. Må den væbnede modstand nu slet ikke nævnes eller er det et problem at håbe på et»frit, fredeligt og socialt retfærdigt Irak«? Frit bliver Irak vel næppe uden også en væbnet modstand mod besættelsen eller forestiller HB sig, at det er tilstrækkeligt at Enhedslisten og andre gode kræfter appellerer til besættelsesmagten om at trække sig. En interessant nyudvikling af den antiimperialistiske tænkning! Fed fest og frække fantasier Teresa Næss, Ålborg Nix. Her kommer ikke noget fra intimsfæren. Jeg forsøger bare at fange din opmærksomhed! Læs videre:»vi lever i en verden, hvor kapitalismen fremstår som en naturlov og økonomisk vækst præsenteres som et ubetinget gode. Kan vi forbedre verden ved hjælp af økonomisk vækst?«det var indledningen til én af de artikler, som studiekredsen»økonomisk vækst, bæredygtighed og kapitalisme«med iver (og forpustethed) kastede sig over i foråret. Et par håndfulde EL-medlemmer ønskede at se nærmere på sammenhængen mellem vækst og kapitalisme. Vi læste artikler, lavede oplæg og diskuterede. Vi følte os ind imellem klogere, ind imellem dummere, men til slut overbevist om, at øko-socialisme er noget for os i Enhedslisten samt for resten af verdens befolkning.vi forsøgte at finde svar på spørgsmål som:»er der grænser for væksten?«og»kan miljøproblemerne løses ved hjælp af bedre teknologi?det er da ret indlysende«, siger du måske.»det går selvfølgelig slet ikke med luksusforbruget og den uretfærdige fordeling af verdens goder«. Nej da. Men hvad er egentlig svaret på, hvordan vækst og forbrug hænger sammen? Kan vi koble de to fra hinanden? Hvad er miljøeffektivisering? Og skal der økonomisk vækst til for at hæve levestandarden for de mange, som i dag har for lidt? Festen og fantasierne? Studiekredsens deltagere mente i al fald, at fortsat økonomisk vækst er en usædvanlig fræk (læs ubehøvlet) fantasi og at festen må stoppe. FN s arbejdsorganisation ILO har dokumenteret, at arbejdsløshed og fattigdom er uændret eller vokser på trods af den økonomiske vækst så helt alene er vi måske ikke. I september er der Danmarks Sociale Forum i København. Her fortsætter diskussionen forhåbentligt. Se Til oktober sender EL repræsentanter til et internationalt øko-socialist møde i Paris. Vil du vide mere om det, følge med i diskussionerne eller deltage, kan du kigge på: climateandcapitalism.blogspot.com Læserbrev til anti-religiøst netværk Kenneth Sødergren, Køge Så længe ateisterne ikke kan bevise at gud ikke eksisterer, hvad de ikke kan, da han gør og snart viser det med sit endelige opgør med det onde, er ateismen tro og dermed religion på linje med jødedom, islam, hinduisme og buddhisme, er det noget pjat at man som ateist laver et anti-religiøst netværk. Kristendom derimod er ikke religion, forskellen på kristendom og religion er at»religion er menneskets forestilling om Gud og hans eksistens eller (for ateismens vedkommende) ikke eksistens (nedfældet af mennesker) i religion skal mennesket præstere noget for (i jødedom, islam og hinduismes) at tilfredsstille Gud stige op og blive ham lig og i buddhismen (og anden ateisme) fylde pladsen efter den Gud man fornægter som har i plantet en iboende længsel efter sig i ethvert menneske i religion flyder blod fra mennesket til Gud omvendt er kristendom Guds forestilling om mennesket nedfældet af Gud gennem mennesker i kristendommen er det Gud der

15 DEBAT 15 i sin søn Jesus kristus stiger ned bliver mennesker lig for at lære os hvordan vi skal leve og (da han kræver alle 100% rene hvilket intet menneske kan) i det omfang det mislykkes selv at betale straffen for vores fejl, til sig selv at sige man fordi Marx var ateist, skal være det for at være marxist medlem af, aktiv i blive promoveret for et marxistisk-leninistisk parti er at gøre Marx til en ufejlbarlig (af)gud hvilket Marx selv ville være mod al den stund han som ateist fornægtede eksistensen af en gud (ham selv inkluderede). Nej marx var et menneske af kød og blod og ethvert menneske inklusiv Marx kan tage fejl. En af Marx fejl var at han var ateist, han sagde også selv om ateismen at den var hans private værktøj til en samfundsanalyse og heraf følgende løsninger på samfundets problemer, og nåede andre med et andet værktøj samme resultat var det ok det gjorde f.eks salmedigter, præst folketingsmand m.m Grundtvig. Afkortet af redaktionen Støt kravet om folkeafstemning Jakob Lindblom, Århus Tak til Rune Lund for en glimrende artikel om fuskerierne med at undgå folkeafstemning om den nye EU-traktat i sidste nr. af RGL. Imidlertid savnede jeg en lille oplysning i artiklen, nemlig en henvisning til den underskriftsindsamling for en folkeafstemning, der i øjeblikket foregår hos Folkebevægelsen mod EU. Derfor kære venner, gå ind på dk og skriv under på kravet om en folkeafstemning. Derinde kan I også udskrive indsamlingslister, plakater o.l. til brug i lokalafdelingerne. Og nu I er på internettet, så vedtog vi jo på årsmødet en opfordring til at melde sig ind i EU-modstanderbevægelserne. Lad mig derfor afslutningsvis opfordre alle medlemmer til at melde sig under fanerne hos Folkebevægelsen mod EU, der jo som bekendt har Søren Søndergård siddende som repræsentant i EU-parlamentet, og som fører en EU-politik som ligger direkte i forlængelse af den EU-politik Enhedslisten vedtog på sidste årsmøde. Man kan melde sig ind via hjemmesiden klik i øverste højre hjørne. Til Enhedslistens hovedbestyrelse Jesper Søeborg, Østerbro Landsmødet gjorde en eklatant fejl, da man godkendte Asmaa Abdol-Hamids opstilling som Folketingskandidat. Det er normal procedure, at man lige ser en kandidat an et stykke tid, især en, der har gået rundt fra parti til parti, men alligevel blev Asmaa godkendt i en fart. Det var der ingen grund til, og vi har endnu ikke set personen markere sig politisk. At sige man stiller op på Enhedslistens grundlag, kan alle sige, at leve det, deltage i partilivet er noget andet. Vi har aldrig hørt Asmaa markere sig på noget politisk område og fremføre Enhedslistens politik. Hvorfor så travlt? Det famøse tørklæde har både en religiøs betydning, som jeg ikke skal gøre mig klog på, men det symboliserer også et kønsrollemønster, som Danmark med megen møje har kæmpet sig ud af sig ud af gennem de sidste 30 år, og som ingen i Enhedslisten må kunne solidarisere sig med. Derfor er det lidt svært at skulle acceptere en Folketingskandidat med tørklæde. Det uheldige ved tørklædet er, at det til enhver tid vil skygge for andre politiske emner, som er vigtige. F.eks. blev efter grundlovsdagsfesterne Asmaa hevet i TV sammen med Pia Kærsgård. Pia gned sig i hænderne, fordi hun endnu engang fik opmærksomhed om sin kernepolitik uden at røre en finger, og indslaget handlede om, gæt: tørklæder. Ikke om Enhedslistens politik specielt eller generelt eller vores forhold til demokrati i anledning af dagen. Nej tørklædet. Igen. Sådan vil det gå i fremtiden, hver gang. Meningsmålingerne har siden hun blev opstillet vist klar vigende tendens, og sidste måling smed Enhedslisten helt ud af Folketinget. Det kunne få en til at forbinde den manglende tillid med Asmaas opstilling. Såvidt jeg kan se af aviser, Rød-grønne Linier og tv har Asma aldrig udtalt sig om politik, og jeg kan kun se a hun har èt politisk projekt: hende selv. Og på hendes alter ofrer man et helt partis repræsentation i Folketinget. Det kan ikke være rigtigt. Grønland til salg Henning Prins, Helsingør Det er det rene vås at tale om et oprindeligt inuitfolk. En gentest på en moderne grønlænder ville vise, at tilhørsforholdet snarere er dansk end asiatisk. Det betyder ikke, at der ikke er et grønlandsk folk med eget sprog og traditioner. Og hvorfor skulle dette folk ikke være selvstændigt? Adskillelsen fra Danmark bør ske som led i en naturlig udvikling, der bygger på kendsgerninger og ikke nationalistiske drømmerier. Derfor bør løgnene om de undertrykte grønlændere land gennemhulles, så sandheden om opbygningen af det grønlandske samfund kommer for dagen. Når der i dag er en befolkning på omkring individer, iberegnet udstationerede danskere, så skyldes det udelukkende det moderne teknologiske samfund, der blev hjulpet frem af danske socialdemokratiske ledere i 50 erne. Fiskeri med dertil hørende fiske- og rejefabrikker, hermetik osv. blev bærende for en kraftig befolkningstilvækst, men alt andet lige var og blev en stor del af den grønlandske befolkning klienter, forstået på den måde, at den danske stats tilskud var afgørende for flertallets overlevelse. Det var dette samfund, der fostrede de nye løsrivelsesfolk fra først og fremmest Siumut, og de var nødt til at opfinde en myte om»det oprindelige Inuitfolk«og dets unikke kultur. Især i betragtning af at den grønlandske hverdag i ét og alt var præget af det moderne industrisamfund. Men på den danske venstrefløj fandt nationalisterne stor fra medlem til medlem Vedvarende energi festival søger økonom og jura assistance Visionært koncept er udviklet. Bornholm Projektet er godt fra start forudsætter en del penge for realisering også til alle der arbejder gratis nu. Jette Kromann, trot@vip.cybercity.dk genklang. Danmark var en fæl kolonimagt og Grønland skulle have sin frihed. Basta! Da den ny hjemmestyrelov gennemførtes for 25 år siden blev nationalisterne hurtigt korrumperede. De bygger luksusboliger og køber luksusbiler, og den ene korruptionsskandale afløser den næste. Og selvcensuren blomstrer. Man kan ikke være på Grønland, hvis ikke man bøjer nakken og holder kæft. Der er ikke et eneste af den dansk-grønlandske kommissions socialistiske medlemmer, der har udtrykt den tanke, at Grønlands løsrivelse fra Danmark vil gøre den grønlandske befolkning sårbar over for de multinationale mineselskaber, oliegiganter og ned i dagligvaresektoren. For nationalisterne er nemlig klar til at sælge befolkningen til den højestbydende, lige så snart dansk lov og ret er blevet pakket ned og sejlet hjem! Det er den frihed, den danske venstrefløj tilbyder det grønlandske folk. Kunne vi ikke komme med et bedre tilbud? Total nedsmeltning igen Erik Thyge Nielsen, Frederikshavn ARRANGEMENTER Cykeldemonstration Holbæk-København Lørdag 22. september kl Afgang fra Holbæk kl. 10, Hop på i Roskilde kl. 13, slut på Christiansborg Slotsplads kl.17. Arrangeret af initiativet Bæredygtighed Nu!(Enhedslisten, SFU, SF og DSU). Billigere og bedre kollektiv trafik, reducer CO2. Mere info: eller Rikke Fog-Møller tlf Uddannelsesseminar Lørdag 22. september kl Oplæg, workshops og netværk. Få program og tilmeld dig nu til uddannelsessekretær Camilla Gregersen på mail: elcagr@ft.dk Velfærdsdemo Tirsdag 2.oktober Velfærdsdemonstrationer i de større byer. Tjek Netværk for psykiatripolitik Møde Onsdag 18. oktober. kl i Studiestræde Nedsættelse af gruppe for personer, der arbejder fagligt inden for det psykiatriske område eller har personlige erfaringer inden for området. Gruppens fokus: Udvikling af en psykiatridel inden for ELs generelle sundhedspolitiske program. Lave erfaringsudveksling og fungere som baggrundsgruppe for valgte repræsentanter i kommunerne, regionerne og FT. Tilmelding til møde: Robert, spurvereden@mail.tele.dk Nørrebro raseret igen, igen. 64 anholdt. Under overskriften Total nedsmeltning, oplyser Erik Ole Nielsen, Østerbro (EON) i RGL nr. 9 mig om en række forhold vedrørende Ungdomshuset. EON hævder at Ungdomshusets brugere var velfungerende velartikulerede unge. Har læst tidsskriftcentret Salt, nr. 3, juni, 07. Tema: Ungdomshuset. Med næb og klør. 9 unge fortæller her om deres liv med huset. Ja de virker rimeligt velfungerende og artikulerede. Men det berettiger dem ikke til ulovligt at bebo andres ejendom. Disse unge vil have kultur og samvær på egne præmisser, uden det omgivende samfunds love og regler. Det lyder fornuftigt, EON. Hvem vil ikke det? Men det må man, som alle andre, selv betale for. Det er ikke en samfundsopgave. Du siger, EON, at husets brugere kom fra hele hovedstadsområdet, såmænd også fra provinsen, Sydsverige og Nordtyskland. Hvis det er tilfældet, kan huset under ingen omstændigheder være et ansvarsområde for en lokal kommune. Men udelukkende en politimæssig opgave, at fjerne de lovovertrædende unge. Nej det er total nedsmeltning at tage en brosten, for med den om muligt at lemlæste et medmenneske, man er uenig med. Så er bunden nået. Så er dialogen ophørt. Så er der kun forfærdelsen, afskyen og foragten tilbage. Foragt, afsky og frygt for en flok voldelige asociale idioter.

16 Rød-Grønne Linjer, Nr september 2007 Redaktion: Eva Flyvholm (ansv.), Janus Noack, Thomas Eisler Karl Johnsen (layout) Redaktionen: Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Tryk: Trykcentralen Næste deadline: Mandag 1. oktober kl Debatindlæg må højst fylde enheder (inkl. mellemrum). Indlæg sendes til: eller i brev til: Enhedslisten att: Eva Flyholm Christiansborg, 1240 Kbh K Enhedslisten de rød-grønne Studiestræde 24, København K. Tlf , Fax: E-post: landskontoret@enhedslisten.dk Hjemmeside: Rejsesekretær: Brian Skov Nielsen, , briansnielsen@care2.com Kalender September Sundhedskampagne bustur 22. Uddannelsesseminar Danmarks sociale forum Oktober 2. Velfærdsdemonstrationer 2. Folketingets åbning 6. HB møde Til citat» Fordi det er det eneste parti, der varetager mine interesser som ung, uuddannet, kvindelig og generelt utilfreds borger«ida Fisker-Andersen, 23 år, går på teknisk skole og bor på Nørrebro» en måde at anbringe dem på kunne f.eks. være på en ubeboet ø eller i bygninger, der er indrettet på en bestemt måde. Det kræver muligvis en lovændring, men det er jeg parat til at se på.«rød-grønne Linjer Studiestræde 24, København K Karen Jespersen om kriminelle asylansøgere i BT Netop udnævnt som Socialminister bekræfter hun i Ekstrabladet , at det skam stadig er hendes holdning. Maskinel Magasinpost Danmarks Sociale Forum Danmarks Sociale Forum 2007 den september. Velfærdsdebat, EU-traktat, globalisering, Che Guevara, ny regering, og biobrændstoffer. Kun et socialt forum kan rumme det hele Kenneth Haar Indre by/christianshavn Danmarks Sociale Forum 2007 finder sted den sidste weekend i september. Fra fredag den 28 til søndag den 30. september invaderes Kulturstaldene omkring Onkel Dannys Plads på Vesterbro af nogle tusinde aktivister, politisk interesserede og almindeligt nysgerrige til tre dage med seminarer, debatter, film, musik og fest. Alt sammen under den brede, populære overskrift: En anden verden er mulig! Endnu en dansk aflægger af den globale proces i World Social Forum og European Social Forum, der blev indledt for 6-7 år siden. Sidste forum gik op mod gennem tælleapparaterne, og ambitionerne i år er ikke lavere. Nu er det fjerde gang, der afholdes Danmarks Sociale Forum, og det er blevet støt større for hver gang. Endnu større Spørger man kernegruppen bag arrangementet, er årets program endnu flottere end sidst. Hele 16 parallelle arrangementer det meste af tiden. Der er f.eks. arrange- Deltagere på vej til Danmarks Sociale Forum sidste år. Nu er det snart på tide at tage turen igen. menter med velfærdsdebat, om EU-traktaten og alternativerne, globaliseringskritik, en udstilling om Che Guevara, en masse inputs til en anden regering, og kortlægning af konsekvenserne ved biobrændstoffer. Den nationale og globale situation vil blive endevendt, og der vil blive evalueret på gamle kampagner, og hvem ved; måske vil nye opstå. Og der vil blive festet til colombianske toner. Det er mange dagsordener, der udvikles parallelt, ikke mindst i de seks»spor«, hvor flere organisationer er gået sammen om at behandle de vigtige spørgsmål på f.eks. miljøområdet i fællesskab. Nogle spørgsmål får dog større tyngde end andre. Mange arrangementer rammer f.eks. ind i den aktuelle velfærds- Nogle highlights fra andre dele af programmet Mød eksperten i intellektuel ejendomsret, Lawrence Lessig Diskutér EU s globale rolle med den egyptiske økonom Samir Amin Bliv opdateret på velfærdsdebatten i spor 1 Hør Asbjørn Wahl om bevægelserne og den norske regering Diskutér perspektiverne for ESF i Malmø med svenske aktivister Deltag i internet-konference med aktivister i Chiapas Hør en eks-minister tale om bæredygtighed i Grønland mobilisering og velfærdsdebat. ESF i Malmø Endelig er der noget ganske særligt ved dette års Danmarks Sociale Forum. I september næste år finder Det Europæiske Sociale Forum (ESF) nemlig sted lige om hjørnet i Malmø. Og på den svenske side kan arrangørerne næsten ikke vente med at få årets Danmarks Sociale Forum overstået. Det forventes nemlig, at de danske organisationer giver et solidt bidrag til at løfte et europæisk forum. Årets danske forum kan derfor også ses som et første skridt mod et projekt, der er endnu større, og som forudsætter, at de danske organisationer forholder sig mere til det europæiske niveau. Læs mere på hvor du kan downloade hele programmet, finde praktiske oplysninger, og melde dig til at tage en tjans.