Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet"

Transkript

1 FORUM FOR KVALITET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE -NYT nr. 29 August Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE

2 FOKUS (FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service) er et initiativ, som skal styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i amter og kommuner. Parterne bag FOKUS er: KL Amtsrådsforeningen DSI Institut for Sundhedsvæsen akf amternes og kommunernes forskningsinstitut Frederiksberg Kommune Københavns Kommune KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kommunaldirektørkredsen Amtsdirektørkredsen FOKUS arrangerer jævnligt gåhjemmøder og andre aktiviteter om kvalitetsudvikling i amter og kommuner. Denne pjece indeholder synspunkter og budskaber fra FOKUS gåhjemmøde den 23. maj og den 2. juni 2005 FOKUS støtter udarbejdelsen af pjecerne gennem en bevilling fra Det Kommunale Momsfond. De synspunkter, der bliver fremsat i denne pjece, deles ikke nødvendigvis af alle parterne bag FOKUS Redaktion af pjecen: Helle Glæsner, FOKUS-sekretariatet. Grafisk tilrettelægning: Sisterbrandt designstue 2

3 Forord Strukturreformens omlægning af opgaverne på sundhedsområdet har ikke alene betydet en flytning af enkelte opgaver fra amtsligt til kommunalt regi. Også i forhold til de opgaver, som fremover skal varetages af regionerne, vil kommunerne være inddraget i kraft af en kommunal medfinansiering af sundhedsydelserne. En lignende medfinansieringsmodel er ikke afprøvet andre steder i verden, og Danmark betræder derfor helt ny og ukendt jord. Meningerne om modellens holdbarhed er da også særdeles delte. Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet har omtalt modellen som et eksperiment, der svarer til at skifte hjul, mens bilen kører. Han er enig i, at det er væsentligt, at kommunerne fremover inddrages på sundhedsområdet, men mener ikke, at der er meget, der taler for modellens effektivitet. Der er heller ikke meget, der tyder på, at incitamenterne i modellen vil virke på kommunerne. Der er ganske enkelt kun få eksempler på områder, hvor kommunerne reelt har mulighed for at komme med et fagligt ligestillet tilbud inden for det økonomiske incitament, der gives. Jan Olsen, KL mener derimod, at modellen giver et betydeligt øget incitament til en kommunal indsats, som kan sikre både forebyggelse og en forsvarlig varetagelse af opgaverne på området i fremtiden. Det er blot vigtigt at se regnestykket i en større sammenhæng. Thomas Pallesen, Aarhus Universitet sætter perspektiv på diskussionen med spørgsmålet om, hvorvidt økonomiske incitamenter overhovedet spiller en rolle, eller om vælgernes store interesse for området ikke under alle omstændigheder ville drive en større kommunal indsats frem, hvis rammerne var til det. På FOKUS gåhjemmøder den 23. maj i København og den 2. juni i Århus blev det debatteret, om den kommunale medfinansieringsmodel er det rette virkemiddel til at sikre den bedst mulige sundhedsmæssige indsats for borgerne i fremtiden. På mødet præsenterede Kjeld Møller Pedersen sine analyser af medfinansieringsmodellen, mens Jan Olsen og Thomas Pallesen gav svar på Kjeld Møller Pedersens kritik og kom med deres synspunkter og overvejelser om mulighederne i modellen. Denne dokumentationspjece indeholder artikler baseret på de tre oplægsholderes bidrag til debatten ved de to gåhjemmøder. God fornøjelse! F O K U S 3

4 Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet en kritisk analyse af det økonomiske incitament Af Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet Strukturreformen betyder store ændringer på sundhedsområdet. Næst efter dannelsen af de fem regioner er den største ændring de nye økonomiske mekanismer. I stedet for amtsskatten skal staten opkræve et sundhedsbidrag, der fordeles til regioner og kommuner som bloktilskud. 20% af det offentlige sundhedsbudget for sygehuse og sygesikringen skal fremover kanaliseres via kommunerne under overskriften kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering har to komponenter; et grundbidrag på kr pr. indbygger i kommunen betaling fra kommunen til regionen hver gang en borger indlægges på sygehus, modtager ambulant sygehusbehandling, konsulterer en praktiserende almen- eller speciallæge osv. TABEL 1. DE FORESLÅEDE TAKSTER FOR KOMMUNAL MEDFINANSIERING Ydelser/yder Betaling fra bopælskommunen Maksimumbeløb for bopælskommunen Sygehusindlæggelser somatik psykiatri 30 % af DRG-taksten 60 % af sengedagstaksten Kr Kr pr. indlæggelse Færdigbehandlede patienter på sygehuse Kr for patienter > 66 år Kr. 761 for patienter <67 år Kr Kr. 761 Ambulant behandling på sygehuse somatik psykiatri Genoptræning på sygehus 30 % af DRG-taksten 30 % af besøgstaksten»baseres på relativt få takster«regionen betaler restfinansieringen Kr. 200 pr. besøg Ingen øvre grænse angivet/ ikke p.t. fastsat Endnu ikke fastsat Alm. praktiserende læge Specialpraktiserende læge Tandlæge/kiropraktor/ fysioterapeut/fodterapeut/ psykolog 10 % af regionens udgifter til grundhonorarer, jf. overenskomsten 30 % af regionens udgifter til takster, jf. overenskomsten 10 % af regionens udgifter til takster, jf. overenskomsten Ingen angivet. Skyldes (nok?), at det er 10 % på tværs af en række ydelser. Kr. 256 (af hensyn til ambulant behandling i sygehusvæsenet) Ingen angivet 4 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

5 Hovedvægten i det følgende er på den aktivitetsbaserede del af ordningen, som udgør halvdelen af den kommunale medfinansiering. Den følgende kritiske analyse må ikke overskygge det forhold, at målet om øget kommunal involvering på sundhedsområdet er vigtigt. Spørgsmålet er imidlertid, om kommunal medfinansiering er det rigtige middel. En nyskabelse Modellen er en verdensnyhed ingen andre lande har noget lignende. Det er naturligvis ikke i sig selv et argument mod modellen, men det burde på den anden side mane til eftertanke og ydmyghed. Modellen er heller ikke på noget tidspunkt blevet gennemanalyseret af fagprofessionelle eller belyst med data og foreliggende relevante undersøgelser. Hvorfor kommunal medfinansiering? I forligsteksten fra juni ) er begrundelsen for kommunal medfinansiering klar. Her hedder det, at med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet får kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Derefter fokuseres der alene på sygehusindlæggelser. Der er ikke mange ord om primær forebyggelse. Ved at kommunerne fx skal betale maksimalt kr pr. somatisk indlæggelse (se tabel 1), får de ifølge modellen et økonomisk incitament til at iværksætte foranstaltninger, der kan substituere regionale sygehusydelser. Hvis kommunerne kan gøre det for under kr , beholder kommunerne differencen. Til eftertanke: en gennemsnitlig indlæggelse koster i dag kr Hvis dette er fagligt og økonomisk muligt, er det en indlysende god idé. Det forekommer dog selvmodsigende, at ordningen omfatter alt, både ydelser, som kommunerne har en vis mulighed for at påvirke, og ydelser, som ikke kan påvirkes, fx fødsler og akutte blindtarmsbetændelser. Sådan har lovgiverne ønsket det uanset, at Strukturkommissionen gjorde opmærksom på, at en ordning kun burde omfatte ydelser, som kommunen reelt set har mulighed for at påvirke. Formuleringerne i forligsteksten er senere neddæmpet, fx i kommentarerne til loven. Nu tales der om, at det også skal fremme samarbejde og i almindelighed skabe interesse for sundhedsområdet i kommunerne, bl.a. ved at studere regningerne fra regionen. Spørgsmålet er blot, hvad kommunerne skal forholde sig til (vel næppe relevansen af en 1) Indenrigs- og sundhedsministeriet: Aftale om strukturreform, juni 2004 Kjeld Møller Pedersen 5

6 indlæggelse, et besøg i ambulatoriet eller en borgers selvvisiterede konsultation hos en praktiserende læge?). Forlader man argumentationen om reel substitution, dvs. at en øget kommunal indsats aflaster det regionale sundhedsvæsen, kan der let blive tale om en nettoudgift for kommunen, hvis den kommunale foranstaltning er dyrere end den alternative betaling til regionen. Hertil kommer, at den grundlæggende substitution i realiteten erstattes af en serviceudvidelse og dermed en udvidelse af det samlede sundhedsbudget i og med, at det delvist er en ny ydelse, delvist fordi regionens kapacitet næppe nedbygges tilsvarende. Det er svært at finde belæg i forligsteksten for, at dette er hensigten med ordningen. I stedet har overskrifterne været»billigere og bedre«og»nærhed«. Det anføres fra fx KL s side, at man skal se substitutionstanken i et langsigtet perspektiv op til år. Det er særdeles relevant at anlægge forskellige tidshorisonter. Typisk: kort sigt (0-2 år), mellemlangt sigt (3-5 år) og langt sigt (mere end 5 år). På kort sigt er det ikke sandsynligt, at substitutionseffekten slår igennem»der skal sås, før der kan høstes«. Derfor vil der i de første år helt sikkert være tale om en nettoforøgelse af sundhedsudgifterne. Der kan ske en substitution på mellemlangt sigt, ligesom det naturligvis ikke kan afvises, at det sker på langt sigt. Jo længere ude i fremtiden en effekt (muligvis) indfinder sig, jo lettere bliver betingelserne for ønsketænkning. Udfordringen bliver at sikre, at øget kommunal sundhedsaktivitet fører til substitution forstået som et mindre forbrug af regionale sundhedsydelser, og at det dokumenteres. Her bliver kommunernes nye forpligtelse til at kvalitetssikre deres sundhedsydelser ved hjælp af forskning selvsagt helt afgørende. Tre hovedspørgsmål Analytisk rejser den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering tre hovedspørgsmål: Findes der eller kan der udvikles kommunale alternativer til regionale sundhedsydelser af mindst samme sundhedsmæssig standard? Dette er det sundhedsfaglige spørgsmål om substitution. Det er den logiske forudsætning for, at det er interessant at beskæftige sig med de to følgende spørgsmål. Dernæst: kan det gøres billigere end på sygehusene og i praksissektoren? Og kan det ydermere gøres til mindre end 30 % af, hvad det koster regionen og reelt set meget mindre? Dette er spørgsmålet om 6 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

7 omkostningseffektiviteten af de kommunale alternativer. Spiller økonomiske incitamenter og især størrelsen af dem nogen reel rolle? Hvis der ikke kan svares bekræftende på spørgsmålene, og kommunerne alligevel opbygger nye tilbud, fører den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering til større kommunale og regionale sundhedsudgifter end i dag. Det er centralt at skelne mellem to kommunale strategier for sundhedsarbejdet: en substitutionsstrategi, hvor regionale sundhedsydelser erstattes med en ny eller intensiveret kommunal indsats, eller en servicestrategi, hvor man tilsigtet eller utilsigtet udvider serviceniveauet. Grundideen bag den aktivitetsbestemte medfinansiering er substitution, ikke serviceudvidelse. Tre regnestykker Simple regnestykker kan ofte sætte ting i relief, skabe forståelse for kritiske antagelser og indføre et element af realisme i tænkningen. Følgende tre regnestykker belyser dele af de tre hovedspørgsmål. Boks 1: Første regnestykke Simpelt regnestykke 1. En gennemsnitskommune har ca. 200 indlæggelser pr indbyggere pr. år. En kommune med indbyggere har således indlæggelser pr. år En kommune med indbyggere har indlæggelser pr. år og En kommune med indbyggere har indlæggelser pr. år 2. Hvor stor en procentdel kan realistisk set forebygges? (substitutions-relationen) Meget få forskningsresultater, jf. litteraturgennemgangen Primært medicinske indlæggelser Undersøgelse fra 2003 fra mellemstort sygehus: 2-5% kan muligvis flyttes/undgås Dvs. man kan»forebygge« indlæggelser i en kommune med indbyggere, i en kommune med indbyggere og i en kommune med indbyggere 3. Ved indlæggelsestakst på kr (størrelsen af af det økonomiske incitament) En kommune m indbyggere kan brutto spare.: kr. En kommune m indbyggere kan brutto spare: mio. kr. En kommune m indbyggere kan brutto spare:1,6 4 mio. kr. Beregnet for alle indlæggelser fra kommunen, ikke kun de medicinske, som er omtalt i punkt 2. Dvs. der benyttes de mest optimistiske antagelser. FORTSÆTTES NÆSTE SIDE Kjeld Møller Pedersen 7

8 4. Ikke meget at finansiere en øget kommunal sundhedsindsats med (nettoresultatet) Den lille kommune kan ikke engang finansiere en ekstra sygeplejerske ved mindsteeffekten Må hertil skelne mellem kort, mellemlangt og langt sigt Virkning slår tidligst igennem på mellemlangt sigt (3-5 år) Prognose: kan samlet set let få forøget de samlede sundhedsudgifter I boks 1 ses det første regnestykke. Den helt centrale oplysning står i punkt 2, nemlig hvor meget man på baggrund af én af de få foreliggende videnskabelige danske undersøgelser realistisk kan forvente at flytte fra sygehusindlæggelse til (uspecificerede) kommunale alternativer, fx aflastningsstue, hvis det er en her og nuvirkning, der er central. Man ville se på patientskoler, hvis fokus var på virkninger på mellemlangt og langt sigt. Substitutionspotentialet er på 2-5% af de medicinske indlæggelser på sygehuset. Dette er det maksimale substitutionspotentiale baseret på en vurdering af patienter, som allerede var indlagt. Videnskabelige undersøgelser viser, at det svært på forhånd at udpege»indlæggelsestruede«patienter som velegnede til et alternativ uden for sygehus, fx en akutstue. Kombineres oplysningen om substitutionspotentiale med køns- og alderskorrigerede antal indlæggelser pr indbyggere (punkt 1 i boks 1) og den kommunale betaling pr. indlæggelse, kan man (punkt 3 i boks 1) se, hvor meget det samlet ville give i bruttobesparelse for tre kommunestørrelser, fra kr i den mindste kommune til 4 mio. kr. i den største. OG så er der endda regnet med, at der kan reduceres med 2-5% af alle indlæggelser, ikke blot de medicinske, dvs. en særdeles optimistisk beregning i lyset af foreliggende evidens. Det næste regnestykke er baseret på foreliggende oplysninger om et netop åbnet sundhedscenter på Østerbro. Der er mange positive sundhedsfaglige aspekter ved centret, men her fokuseres alene på økonomien. 8 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

9 Boks 2: Andet regnestykke Sundhedscenter for kroniske patienter, Østerbro, Københavns Kommune, åbnet april Budget på 3,5 mio. kr. 2. Der forventes ca patienter, henvist fra almen praksis og sygehus 3. En indlæggelsestakst på kr og en ambulanttakst på kr. 200, hvis den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering var trådt i kraft 4. For at få økonomisk neutralitet, dvs. centret finansieres alene ved besparelser på den kommunale betaling og dermed uden kommunale ekstraudgifter, skal der spares enten 875 indlæggelser eller ambulante besøg. 5. Der forventes ca patienter i centret dvs. pr. patient skal der spares 0,58 indlæggelse eller 11,7 ambulatoriebesøg pr. patient. 6. Forekommer ikke videre sandsynligt, hvortil kommer, at centret ikke er døgnåbent og ikke har åbent i weekenderne, hvilket betyder, at akutte indlæggelser og akutte behov i lukningstimerne ikke kan afhjælpes. Samlet peger disse simple beregninger på, at driften af centret vil føre til flere udgifter for kommunen end, hvad der kan spares ved mindre betaling til regionen. Det kan ganske vist hævdes, at der kan være andre besparelser, som ikke er medregnet. Således har fx sygedagpenge været nævnt. Et øjebliks refleksion over målgruppens aldersprofil vil dog stort set fjerne dette argument. Det er vigtigt ikke at drage forkerte konklusioner ud fra disse to regnestykker. Det kunne fx være fristende at sige: jamen, så skal den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering blot hæves, fx fra kr pr. indlæggelse til kr Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid, om der findes reelle faglige og ligeværdige substitutionsmuligheder. Hvis de ikke findes, hjælper det jo ikke at hæve betalingen for at få regnestykket til at se positivt ud. Uanset incitament kan kommunerne næppe lave kommunale fødestuer, klare akutte indlæggelser på grund af hjerneblødning osv. Hertil kommer et andet centralt spørgsmål: det bliver afgørende, om de praktiserende læger vil visitere til disse tilbud frem for et sygehustilbud. Kommunerne kan nemlig ikke selv visitere patienterne. Kjeld Møller Pedersen 9

10 Det tredje illustrative regnestykke drejer sig om, hvordan sygehusene vil reagere. Der er to spørgsmål: 1. Kan sygehusene i givet fald tilpasse deres omkostningsstruktur og aktivitet? 2. Hvordan påvirkes deres incitamenter til en samfundsmæssig hensigtsmæssig adfærd? Det sidste belyses i det næste regnestykke. Boks 3: Tredje regnestykke Økonomiske incitamenter er tveæggede En afdeling ønsker at indføre hospital at home, (udgående behandling), fx for KOL-patienter (kronisk obstruktiv lungelidelse,»rygelunger«) MEN hvordan vil sygehusledelsen vurdere forslaget: Sygehuset betaler for hospital-at-home (udgående aktiviteter) HVIS antal indlæggelser falder Sygehuset mister kr pr. indlæggelse i kom. betaling OG sygehuset mister yderligere en del af DRG-betalingen Sygehusledelsens svar:»ren tilsætning desværre«(sygehusøkonomisk) Kassetænkning: JA men det er skabt af den nye incitamentsstruktur Under den nuværende ordning kunne udgående aktiviteter være en økonomisk nettofordel for sygehuset. Tvivlsomt under ny ordning. Udgangspunktet i eksemplet er de perspektivrige forsøg med udgående aktiviteter fra sygehusene, dvs. behandling/genoptræning i patienternes eget hjem (»hospital-at-home«). Hvis der lige så stereotypt og købmandsagtigt som for kommunernes vedkommende er tale om, at sygehusene reagerer på økonomiske incitamenter, vil de sandsynligvis afstå fra selv at iværksætte udgående aktiviteter, uanset det i øvrigt ønskværdige heri. Jamen, vil det blive indvendt: der skal samarbejdes, man skal udvise samfundsøkonomisk tænkning osv. Det er alt sammen rigtigt, men hvis de sparsomme tanker bag nyordningen skal tages for pålydende, vil det netop ikke blive tilfældet, og hvorfor skulle sygehusenes adfærd være anderledes end den, man ønsker, kommunerne skal udvise? Ønsker man samarbejde, skal der findes en anden økonomisk ordning, fx sådan som det kendes fra flere af dagens samarbejdsmodeller mellem amter og kommuner. 10 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

11 Er der substitutionsmuligheder? Det er i den videnskabelige litteratur, man finder svar på, om der findes faglige substitutionsmuligheder. Hovedresultatet af en litteraturgennemgang viser, at der ikke er mange overbevisende eksempler, men de findes dog. En del af forklaringen er utvivlsomt, at der ikke findes megen forskning på området. Virker økonomiske incitamenter? Det har været fremhævet i debatten, at betalingsordningerne for færdigbehandlede patienter på sygehusene dokumenterer effektiviteten af økonomiske incitamenter. Hertil kan bemærkes tre ting. For det første, at amter, der i stedet har benyttet aftale- og samarbejdsmodeller, har haft lige så gode resultater. For det andet, at det ikke har fjernet problemet totalt, og endelig for det tredje drejer det sig ikke om at forebygge indlæggelse. Indlæggelsen har fundet sted, og det er alene et spørgsmål om at nedbringe liggetiden. Hertil kommer, at man (tilsyneladende) ikke har overvejet alternativer til betalingsordningen, fx samarbejdsmodeller kombineret med forpligtende aftaler om økonomi, sådan som der allerede findes mulighed for omkring akutstuer. Inden for disse aftalers rammer findes eksempler på, at det økonomiske incitament for kommunen er større end under forslaget om kommunal medfinansiering. Det centrale i eksemplet er a) det aftalebaserede samarbejde, b) rettet mod et konkret område, man begrundet mener, kan føre til substitution og c) aftale om økonomien fra sag til sag. Et par andre gode eksempler på samarbejde og økonomiaftale fra sag til sag findes i Århus Amts ældreaftaler med kommunerne og fx Sund By-initiativerne i Nordjyllands Amt. Sammenfatning Den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering, AKM, hviler på en sandgrund såvel teoretisk som empirisk. Det bedste råd er at forlade ideen. Den vil ikke føre til målet om en fokuseret kommunal forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der effektivt erstatter regionale sundhedsydelser med kommunale tilbud. AKM vil skabe bureaukrati, øget kassetænkning og frustration. Endvidere er der et betydeligt indbygget potentiale for samlet vækst i sundhedsudgifterne. Der skydes med spredehagl, hvor der i stedet skulle skydes med riffel med kikkertsigte. Alle typer af sundhedsydelser er omfattet af AKM, uanset om kommunen har en reel mulighed for at påvirke omfanget af Kjeld Møller Pedersen 11

12 de regionale sundhedsydelser. Det vil skabe frustration over, at man i bedste fald er i stand til at påvirke relativt lidt, men alligevel skal betale for alt. Kritikken af AKM er ikke en kritik af øget kommunal involvering, men en kritik af et helt forkert middel, hvor man samtidig i et vist omfang stikker kommunerne blår i øjnene. Realisme og professionalisme skal kendetegne den øgede kommunale indsats, ikke varm luft og ønsketænkning. Alternativer Hvordan kunne AKM, ændres? Fire muligheder præsenteres uden uddybende kommentarer. kun at lade AKM omfatte de områder, hvor man med rimelighed kan forvente, at en kommunal indsats vil gøre en forskel (»den modificerede AKM«). Et simpelt greb ville være alene at interessere sig for medicinske indlæggelser. Det hævdes fra KL s side, at en sådan ændring skulle føre til øgede administrationsomkostninger. Det er mere end svært at se, at det skulle være tilfældet. at afskaffe AKM og inden for rammerne af de obligatoriske sund hedsaftaler åbne op for aftaler om konkrete projekter, hvor der skal eller kan være kommunal og regional samfinansiering. Det ville svare til en videreudvikling af de muligheder som 12 i den nuværende sygehuslov giver, og som der i et vist omfang også åbnes op for i lovudkastet, jf. tidligere omtale heraf (»aftalemodellen«). Det kunne skærpes til en pligt til at indgå i konkrete projekter, hvor der aftales finansiering og en indbygget videnskabelig evaluering fra begyndelsen. at afskaffe AKM og indføre øremærkede tilskud til konkrete projekttemaer (»tilskudsmodellen«). Denne mulighed kunne udmærket ses i kombination med ét af de to foregående punkter. at afskaffe AKM og forlade sig på, at en lovmæssig forpligtelse er tilstrækkelig motivation (»lovgivning følges«). Litteratur Pedersen, Kjeld Møller: Kommunal medfinansiering en ide på sandgrund? Syddansk Universitetsforlag, Odense Rasmussen, J. H.; Gjørup, T.:»Kan indlæggelse på et sundhedscenter af akutte medicinske patienter erstatte indlæggelse på hospital?«ugeskrift for Læger, 165, Indenrigs- og sundhedsministeriet:»aftale om strukturreform, juni 2004«12 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

13 13

14 Kommunal medfinansiering vejen frem for kommunernes sundhedsindsats Af cheføkonom Jan Olsen, KL Prognoserne for sundhedsudgifternes udvikling i Danmark viser et stærkt udgiftspres som følge af den demografiske udvikling og flere livsstilssygdomme. Samtidig er der en udvikling i gang i retning af en stærkere specialisering og centralisering af sygehusene. Både blandt beslutningstagere og eksperter er der derfor bred enighed om, at der skal gøres noget for at udvikle langt flere forebyggende og opfølgende sundhedstilbud. Der er også bred enighed om, at der er brug for en indsats forankret i kommunerne fordi det er kommunerne, der har den daglige kontakt med borgerne. En sundere levevis skal i højere grad blive en del af hverdagen i daginstitutioner, skoler, fritidsaktiviteter og ældreplejen. Her kan der sættes målrettet ind med tiltag i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. I kommunerne kan der ligeledes etableres lokale sundhedstilbud, der kan aflaste det specialiserede sygehusvæsen ved at forebygge indlæggelsesforløb og understøtte efterfølgende pleje- og rehabiliteringsindsatser i eget hjem. Kommunerne vil kunne lave målrettede lokale tilbud til kronikere m.v., og ældreplejen vil kunne løse en række specialiserede plejeopgaver, der på nuværende tidspunkt løses af sygehusvæsenet. Skal prognosernes kurver for befolkningens sundhed knækkes, og skal samfundet være rustet til at behandle den stigende gruppe af kronikere, er det nødvendigt allerede nu at påbegynde udbygningen af lokale tilbud. Ellers står vi om år med et specialiseret sundhedsvæsen, som ikke kan løfte de forebyggende og plejende sundhedsopgaver, som der vil være behov for. Kommunal forankring af sundhedsopgaverne Regeringen har med sundhedsloven og loven om regionernes finansiering ønsket at fremme denne udvikling ved at indføre en kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet. Kommunerne skal fremover betale en takst til de nye regioner, hver gang en borger bliver indlagt, bliver behandlet ambulant eller får ydelser efter sygesikringen. Hermed bliver den enkelte kommune tilskyndet til at se nærmere på borgernes forbrug af sundhedsydelser. 14 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g

15 Kommunerne får for det første en tilskyndelse til at udvikle tilbud, der kan træde i stedet for regionens tilbud. Det kan fx være en akutstue i tilknytning til et plejehjem, som ældre medicinske patienter kan visiteres til. For det andet får kommunerne en tilskyndelse til at tilbyde en lang række forebyggende ydelser, der kan medvirke til at forhindre, at borgerne overhovedet får behov for at skulle indlægges. Man kan naturligvis spørge, om der ikke kan sikres en stærkere kommunal forankring af sundhedsopgaverne på anden vis end ved medfinansiering. En mulighed kunne være at lave en lov, der specificerer præcis, hvilke tilbud den enkelte kommune skal tilbyde. En sådan lov vil imidlertid ikke kunne tage hensyn til, at det konkrete behov for lokale sundhedsydelser kan være vidt forskelligt i forskellige dele af landet. En anden mulighed er at lave en opgaveflytning fra amtet, hvilket man gør. Sundhedsloven betyder, at kommunerne overtager opgaver fra amtet vedrørende forebyggelse, genoptræning, specialiseret tandpleje og alkohol- og misbrugsbehandling. Imidlertid er mange af de lokale sundhedsopgaver opgaver, som det forventes, at kommunerne løser fremover. Opgaver, som slet ikke bliver løst i dag. Der skal derfor mere til end en opgaveflytning. Samlet set er det derfor KL s vurdering, at kommunal medfinansiering er et godt bud på, hvordan man sikrer en stærk kommunal forankring af sundhedsopgaverne. Får kommunerne et tilstrækkeligt incitament til at lave lokale tilbud? Den nye sundhedslov er blevet kritiseret for, at den ikke giver kommunerne et tilstrækkeligt stort økonomisk incitament til at lave lokale sundhedstilbud. De kr., som der maksimalt betales for en indlæggelse, er ganske enkelt for lavt, hævdes det. Når beløbet ikke er højere, skyldes det bl.a. nervøsitet for, at sundhedsudgifterne kommer til at blive en alt for tung post på de kommunale budgetter. Under alle omstændigheder er det kompliceret at opstille et regnestykke ud fra, hvornår det kan betale sig for kommuner at etablere lokale sundhedstilbud. Oprettes der fx et kronikercenter, hvor borgere med diabetes og rygerlunger kan behandles lokalt, vil det skulle finansieres af besparelser i form af reducerede udgifter til medfinansiering af sundhedsydelser vel at mærke både indlæggelser, genindlæggelser og ambulant behandling. Men centret skal ligeledes finansieres af besparelser andre steder i det kommunale system i form af bl.a. Jan Olsen 15

16 sparede udgifter til sygedagpenge og udgifter til hjemmesygepleje og hjemmepleje. Når der tales om forebyggelse, er det en vurderingssag, om man også vil medtage de sparede udgifter på mellemlangt og langt sigt. Disse vil under alle omstændigheder kun kunne gøres op med stor usikkerhed. I denne diskussion er det værd at bemærke, at ikke alle lokale sundhedsydelser behøver at være omkostningstunge. Fx kan sundhedsfremme i daginstitutioner og skoler med fordel integreres i den daglige pædagogiske indsats og undervisning. Indførelsen af medfinansiering vil betyde, at debatten om forebyggelse og sundhedsfremme kommer på dagsordenen i de kommunale forvaltninger og institutioner. Her vil der blive skabt større bevidsthed om det samlede service- og behandlingsforløb, som borgerne modtager med en vifte af forskellige indsatser til følge. Skal medfinansieringen nødvendigvis gælde alle sundhedsydelser? Ifølge loven skal kommunerne medfinansiere alle typer sundhedsydelser. En række kritikere af loven har anført, at man burde begrænse den kommunale medfinansiering til de områder, hvor kommunerne har en reel mulighed for at substituere ydelserne. Der er ingen tvivl om, at begrundelserne for kommunal medfinansiering er stærkere, når det gælder områder, hvor kommunerne har mulighed for at etablere substituerende tilbud. Ved revision af loven vil det da også være hensigtsmæssigt at overveje, om der skal ske en begrænsning af de ydelser, der skal omfattes af medfinansieringen. Fordelene ved at målrette medfinansieringen til områder med gode muligheder for substitution skal imidlertid holdes op imod ulemperne ved at gå væk fra den brede model. For det første er der en risiko for, at hvis kun visse områder er omfattet af kommunale tilskud, vil regionerne opprioritere områder med tilskud på bekostning af andre områder. For det andet kan det i praksis være vanskeligt præcist at afgrænse, hvilke ydelser som kommunerne kan påvirke. Fx skal kommunerne naturligvis ikke foretage amputationer, men kommunerne kan via en effektiv opsporing af diabetespatienter forhindre, at en række borgere vil skulle have foretaget amputationer. Endelig bør man ved udformning af finansieringssystemet også tage hensyn til, at det administrativt skal være så simpelt som muligt. 16 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g

17 Vil der blive tale om et serviceløft på området? Opgave- og strukturreformen er karakteriseret ved, at der samlet set ikke bliver tilført flere ressourcer, end der er i systemet i dag dette gælder også for sundhedsområdet. Omvendt er intentionerne med reformen på sundhedsområdet, at kommunerne ikke blot skal overtage en række af amtets sundhedsopgaver, men også udvikle og forny disse med henblik på at forbedre den service, der leveres på området. Kommunerne vil blive mødt med forventninger fra såvel landspolitikere som borgere om, at der sker et serviceløft på området. Dette kan kun lade sig gøre, hvis kommunerne via medfinansieringen kan frigive midler til nye tiltag eller alternativt vælger at opprioritere sundhedsområdet på bekostning af andre områder. Der kan være fare for, at kommunerne trods gode og effektive lokale tiltag alligevel ikke opnår besparelser via medfinansieringen. Det kan fx forekomme i kraft af en såkaldt gøgeungeeffekt, hvor andre borgere udfylder de senge, som blev sparet ved en lokal indsats. Eller det kan ske ved, at lokale tiltag ikke substituerer en indsats på sygehuset, men derimod udfylder nogle huller i systemet dvs. giver et tilbud til en gruppe patienter, som hidtil slet ikke har haft noget tilbud. En måde, kommunerne kan håndtere dette problem på, er at sikre sig forudgående enighed med regionen om, at eventuelle kommunale sundhedstilbud, som substituerer en sygehusbehandling, modsvares af, at regionen nedjusterer deres tilbud. Dette kan ske i regi af de sundhedsaftaler, som kommunerne fremover skal indgå med regionerne. Nogle vil tænke, at kommunal medfinansiering er et omfattende eksperiment, som indebærer en stor økonomisk risiko for kommunerne. Eksperimenter er imidlertid ikke større end kommunerne gør det til. Udgifterne til medfinansiering er relativt forudsigelige fra år til år, og kommunale variationer kan for en stor del udjævnes via udligningsordningerne. Går kommunerne derfor gradvist frem i udbygningen af sundhedstilbud, er den økonomiske risiko begrænset. KL råder kommunerne til økonomisk forsigtighed ved udbygningen af tilbud. Når kommunerne skal planlægge fremtidige tilbud, rådes de til at satse på tiltag, hvor der er en dokumenteret effekt, og hvor det forventes at frigøre midler i form af sparet medfinansiering. Der ligger en opgave for både KL og Sundhedsstyrelsen i at rådgive kommunerne om, hvad de med fordel kan kaste sig ud i og hvad de skal holde sig fra. Jan Olsen 17

18 KL råder også kommunerne til at være varsomme med at sætte projekter i gang, som indeholder høje faste driftsudgifter. Skal der etableres et sundhedscenter, bør det overvejes, om der skal være mursten, eller om der i stedet kan være tale om et virtuelt center. Skal der etableres sengepladser, bør dette ske i tilknytning til plejehjem eller lignende, hvor der i forvejen er et døgnberedskab. Når dette er sagt, så tyder alt på, at der fra politisk side også fremover er bred opbakning til, at sundhedsområdet skal have høj opmærksomhed og prioritet med øget vækst som følge. For KL bliver opgaven at sikre, at den fremtidige vækst på sundhedsområdet ikke kun tilfalder et mere og mere højteknologisk sygehusvæsen, men også den brede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Visioner og sikker drift Mens opgave- og strukturreformen er under implementering, er alle bolde i spil, og anledningen er den bedst mulige for kommunerne til at tænke langsigtet og helhedsorienteret på sundhedsområdet. Kommunal medfinansiering er med til at sikre, at sundhedsområdet bliver forankret bredt i kommunens forvaltninger i den nye kommunale struktur. Det er afgørende, at kommunerne i implementeringsfasen får formuleret nogle visioner for sundhedsområdet. KL anbefaler, at dette sker ved, at kommunerne vedtager en sundhedspolitik med tilknyttede klare mål, strategier, handlingsplaner og evalueringsprocedurer. Men visionerne behøver naturligvis ikke alle være ført ud i livet 1. januar En sundhedspolitik kan medvirke til at holde politisk fokus, sikre ejerskab og systematik i et flerårigt udviklingsforløb og skabe sammenhæng på tværs af driftsområder. En sundhedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, på hvilken måde kommunerne løfter sundhedsopgaven ved en sammenhængende vifte af lokale sundhedstilbud i lokalområdet. Der vil fra 1. januar 2007 være meget fokus på, om kommunerne kan løfte den samlede opgave på sundhedsområdet. Hensynet til sikker drift vejer derfor tungt. Kommunerne skal være klar til at løse alle de opgaver på de lovpligtige områder, de overtager. Dette hensyn bør dog ikke afholde kommunen fra at have visioner for løsningen og udviklingen af sundhedsopgaverne. 18 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g

19 Afslutning Det er en helt ny mekanisme, som introduceres med reglerne om kommunal medfinansiering. Der vil derfor være behov for en tæt overvågning i form af analyser og evalueringer og der vil uden tvivl være behov for justeringer, når systemet har kørt i noget tid. Det fremgår da også af lovbemærkningerne, at dette skal ske. Kommunal medfinansiering vil formentlig ikke betyde store forandringer fra den ene dag til den anden. Der vil være tale om en gradvis udbygning af lokale sundhedstilbud i det tempo, som kommunerne finder forsvarligt. For KL er der ingen tvivl om, at der med indførelsen af kommunal medfinansiering sættes en udvikling i gang, der er helt nødvendig for at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen. Jan Olsen 19

20 Økonomiske incitamenter en væsentlig faktor eller ej? Af Lektor Thomas Pallesen, Aarhus Universitet Med den nye finansieringsreform på sundhedsområdet er der lagt op til, at kommunernes rolle på dette felt bliver styrket. Gættet er, at der givetvis også vil være betydeligt mere kommunal aktivitet på sundhedsområdet, når den kommunale medfinansiering er blevet en realitet. Der vil sikkert være mange kommuner, der har styrket deres indsats på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, forbedret det kommunale genoptrænings- og rehabiliteringstilbud, og som har udvidet deres service på hjemmeplejeområdet med udgående team. Der vil sikkert også være flere somatiske og psykiatriske akutstuer i kommunalt regi uden for det egentlige sygehusvæsen, ligesom der nok også vil være kommuner, der har oprettet sundhedscentre og patientskoler. Medfinansiering som incitament Spørgsmålet er imidlertid, om den forventede øgede kommunale aktivitet på sundhedsområdet vil være en direkte følge af den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne. Den kommunale medfinansiering vil ganske givet blive et hyppigt anvendt argument i den kommunale beslutningsproces for at udvide servicen på dette område. Der vil sikkert blive stillet mange regnestykker op i de kommunale forvaltninger, der alle sammen vil vise, at det er en god forretning for kommunen at gøre dette eller hint på sundhedsområdet, da man så kan spare på bidraget til regionen. Mange af disse projekter vil givetvis også blive politisk vedtaget og ført ud i livet. Og hvis vi skal fortsætte gætterierne, så vil det senere vise sig, at de fleste af regnestykkerne slet ikke holdt vand hvis der ellers vil være nogen, der gider regne efter. For til den tid er tilbuddet etableret og i rutinemæssig drift. Der er mange klienter, der benytter det kommunale tilbud, og derimellem vil der sikkert være en del, som faldt igennem i det gamle system og ikke blev serviceret af hverken kommunen eller amtet. Så vidt så godt. Der vil sandsynligvis eksistere flere tilbud til grupper, der har savnet et tilbud eller en valgmulighed. Det kommer nok til at koste lidt mere de penge må så findes på andre områder, ved skattestigninger eller endnu bedre ved en udvidelse af det kommunale økonomiske råderum, som politikerne nok hen ad vejen skal overbevise hinanden om, at der er plads til. 20 Ø k o n o m i s k e i n c i t a m e n t e r

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Månedsskrift for Praktisk Lægegerning November 2006 / 11 Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Kjeld Møller Pedersen Strukturreformen betyder, at kommunerne får en langt mere central

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage) Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPJABN Koordineret med: Sagsnr.: 1606002 Dok. nr.: 150303 Dato: 29. august 2016 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

7. SUNDHED. 7.1 Aktiviteter. Kapitel 7: Politikområde Sundhed. Halsnæs Kommune Budget Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder.

7. SUNDHED. 7.1 Aktiviteter. Kapitel 7: Politikområde Sundhed. Halsnæs Kommune Budget Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder. 7. SUNDHED 7.1 Aktiviteter Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder. Nr. Aktivitetsområde Beskrivelse 1 Sundhedsservice Sundhedsservice 2 Træning og Aktivitet Sundhedsuddannelserne for Social-

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Mål og Midler - Sundhedsområdet Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende

Læs mere

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Kjeld Møller Pedersen STRUKTURREFORMEN 1219 Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Strukturreformen betyder, at kommunerne får en langt mere central rolle i sundhedsvæsenet end før.

Læs mere

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)

Læs mere

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag

Læs mere

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Budgetseminar den 26. april 2016

Budgetseminar den 26. april 2016 Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013

Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013 Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013 Sundhedscenter hvorfor et sundhedscenter? En indgang til sundhed i kommunen Flere specialiserede opgaver i kommunen Øget fokus på sundhedsfremme i stedet for

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmgade 10-12 1216 København K im@im.dk 23-03-2011 Sag nr. 07/513 Dokumentnr. x/11 Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 Forebyggelsesudvalget Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse INDSATSOMRÅDER

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Social- og sundhedssektoren. Lokale sundhedstilbud og sundhedscentre

Social- og sundhedssektoren. Lokale sundhedstilbud og sundhedscentre F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Social- og sundhedssektoren Lokale sundhedstilbud og sundhedscentre Lokale sundhedstilbud og sundhedscentre Lokale sundhedstilbud og lokale sundhedscentre

Læs mere