Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet"

Transkript

1 FORUM FOR KVALITET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE -NYT nr. 29 August Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE

2 FOKUS (FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service) er et initiativ, som skal styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i amter og kommuner. Parterne bag FOKUS er: KL Amtsrådsforeningen DSI Institut for Sundhedsvæsen akf amternes og kommunernes forskningsinstitut Frederiksberg Kommune Københavns Kommune KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kommunaldirektørkredsen Amtsdirektørkredsen FOKUS arrangerer jævnligt gåhjemmøder og andre aktiviteter om kvalitetsudvikling i amter og kommuner. Denne pjece indeholder synspunkter og budskaber fra FOKUS gåhjemmøde den 23. maj og den 2. juni 2005 FOKUS støtter udarbejdelsen af pjecerne gennem en bevilling fra Det Kommunale Momsfond. De synspunkter, der bliver fremsat i denne pjece, deles ikke nødvendigvis af alle parterne bag FOKUS Redaktion af pjecen: Helle Glæsner, FOKUS-sekretariatet. Grafisk tilrettelægning: Sisterbrandt designstue 2

3 Forord Strukturreformens omlægning af opgaverne på sundhedsområdet har ikke alene betydet en flytning af enkelte opgaver fra amtsligt til kommunalt regi. Også i forhold til de opgaver, som fremover skal varetages af regionerne, vil kommunerne være inddraget i kraft af en kommunal medfinansiering af sundhedsydelserne. En lignende medfinansieringsmodel er ikke afprøvet andre steder i verden, og Danmark betræder derfor helt ny og ukendt jord. Meningerne om modellens holdbarhed er da også særdeles delte. Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet har omtalt modellen som et eksperiment, der svarer til at skifte hjul, mens bilen kører. Han er enig i, at det er væsentligt, at kommunerne fremover inddrages på sundhedsområdet, men mener ikke, at der er meget, der taler for modellens effektivitet. Der er heller ikke meget, der tyder på, at incitamenterne i modellen vil virke på kommunerne. Der er ganske enkelt kun få eksempler på områder, hvor kommunerne reelt har mulighed for at komme med et fagligt ligestillet tilbud inden for det økonomiske incitament, der gives. Jan Olsen, KL mener derimod, at modellen giver et betydeligt øget incitament til en kommunal indsats, som kan sikre både forebyggelse og en forsvarlig varetagelse af opgaverne på området i fremtiden. Det er blot vigtigt at se regnestykket i en større sammenhæng. Thomas Pallesen, Aarhus Universitet sætter perspektiv på diskussionen med spørgsmålet om, hvorvidt økonomiske incitamenter overhovedet spiller en rolle, eller om vælgernes store interesse for området ikke under alle omstændigheder ville drive en større kommunal indsats frem, hvis rammerne var til det. På FOKUS gåhjemmøder den 23. maj i København og den 2. juni i Århus blev det debatteret, om den kommunale medfinansieringsmodel er det rette virkemiddel til at sikre den bedst mulige sundhedsmæssige indsats for borgerne i fremtiden. På mødet præsenterede Kjeld Møller Pedersen sine analyser af medfinansieringsmodellen, mens Jan Olsen og Thomas Pallesen gav svar på Kjeld Møller Pedersens kritik og kom med deres synspunkter og overvejelser om mulighederne i modellen. Denne dokumentationspjece indeholder artikler baseret på de tre oplægsholderes bidrag til debatten ved de to gåhjemmøder. God fornøjelse! F O K U S 3

4 Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet en kritisk analyse af det økonomiske incitament Af Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet Strukturreformen betyder store ændringer på sundhedsområdet. Næst efter dannelsen af de fem regioner er den største ændring de nye økonomiske mekanismer. I stedet for amtsskatten skal staten opkræve et sundhedsbidrag, der fordeles til regioner og kommuner som bloktilskud. 20% af det offentlige sundhedsbudget for sygehuse og sygesikringen skal fremover kanaliseres via kommunerne under overskriften kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering har to komponenter; et grundbidrag på kr pr. indbygger i kommunen betaling fra kommunen til regionen hver gang en borger indlægges på sygehus, modtager ambulant sygehusbehandling, konsulterer en praktiserende almen- eller speciallæge osv. TABEL 1. DE FORESLÅEDE TAKSTER FOR KOMMUNAL MEDFINANSIERING Ydelser/yder Betaling fra bopælskommunen Maksimumbeløb for bopælskommunen Sygehusindlæggelser somatik psykiatri 30 % af DRG-taksten 60 % af sengedagstaksten Kr Kr pr. indlæggelse Færdigbehandlede patienter på sygehuse Kr for patienter > 66 år Kr. 761 for patienter <67 år Kr Kr. 761 Ambulant behandling på sygehuse somatik psykiatri Genoptræning på sygehus 30 % af DRG-taksten 30 % af besøgstaksten»baseres på relativt få takster«regionen betaler restfinansieringen Kr. 200 pr. besøg Ingen øvre grænse angivet/ ikke p.t. fastsat Endnu ikke fastsat Alm. praktiserende læge Specialpraktiserende læge Tandlæge/kiropraktor/ fysioterapeut/fodterapeut/ psykolog 10 % af regionens udgifter til grundhonorarer, jf. overenskomsten 30 % af regionens udgifter til takster, jf. overenskomsten 10 % af regionens udgifter til takster, jf. overenskomsten Ingen angivet. Skyldes (nok?), at det er 10 % på tværs af en række ydelser. Kr. 256 (af hensyn til ambulant behandling i sygehusvæsenet) Ingen angivet 4 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

5 Hovedvægten i det følgende er på den aktivitetsbaserede del af ordningen, som udgør halvdelen af den kommunale medfinansiering. Den følgende kritiske analyse må ikke overskygge det forhold, at målet om øget kommunal involvering på sundhedsområdet er vigtigt. Spørgsmålet er imidlertid, om kommunal medfinansiering er det rigtige middel. En nyskabelse Modellen er en verdensnyhed ingen andre lande har noget lignende. Det er naturligvis ikke i sig selv et argument mod modellen, men det burde på den anden side mane til eftertanke og ydmyghed. Modellen er heller ikke på noget tidspunkt blevet gennemanalyseret af fagprofessionelle eller belyst med data og foreliggende relevante undersøgelser. Hvorfor kommunal medfinansiering? I forligsteksten fra juni ) er begrundelsen for kommunal medfinansiering klar. Her hedder det, at med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet får kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Derefter fokuseres der alene på sygehusindlæggelser. Der er ikke mange ord om primær forebyggelse. Ved at kommunerne fx skal betale maksimalt kr pr. somatisk indlæggelse (se tabel 1), får de ifølge modellen et økonomisk incitament til at iværksætte foranstaltninger, der kan substituere regionale sygehusydelser. Hvis kommunerne kan gøre det for under kr , beholder kommunerne differencen. Til eftertanke: en gennemsnitlig indlæggelse koster i dag kr Hvis dette er fagligt og økonomisk muligt, er det en indlysende god idé. Det forekommer dog selvmodsigende, at ordningen omfatter alt, både ydelser, som kommunerne har en vis mulighed for at påvirke, og ydelser, som ikke kan påvirkes, fx fødsler og akutte blindtarmsbetændelser. Sådan har lovgiverne ønsket det uanset, at Strukturkommissionen gjorde opmærksom på, at en ordning kun burde omfatte ydelser, som kommunen reelt set har mulighed for at påvirke. Formuleringerne i forligsteksten er senere neddæmpet, fx i kommentarerne til loven. Nu tales der om, at det også skal fremme samarbejde og i almindelighed skabe interesse for sundhedsområdet i kommunerne, bl.a. ved at studere regningerne fra regionen. Spørgsmålet er blot, hvad kommunerne skal forholde sig til (vel næppe relevansen af en 1) Indenrigs- og sundhedsministeriet: Aftale om strukturreform, juni 2004 Kjeld Møller Pedersen 5

6 indlæggelse, et besøg i ambulatoriet eller en borgers selvvisiterede konsultation hos en praktiserende læge?). Forlader man argumentationen om reel substitution, dvs. at en øget kommunal indsats aflaster det regionale sundhedsvæsen, kan der let blive tale om en nettoudgift for kommunen, hvis den kommunale foranstaltning er dyrere end den alternative betaling til regionen. Hertil kommer, at den grundlæggende substitution i realiteten erstattes af en serviceudvidelse og dermed en udvidelse af det samlede sundhedsbudget i og med, at det delvist er en ny ydelse, delvist fordi regionens kapacitet næppe nedbygges tilsvarende. Det er svært at finde belæg i forligsteksten for, at dette er hensigten med ordningen. I stedet har overskrifterne været»billigere og bedre«og»nærhed«. Det anføres fra fx KL s side, at man skal se substitutionstanken i et langsigtet perspektiv op til år. Det er særdeles relevant at anlægge forskellige tidshorisonter. Typisk: kort sigt (0-2 år), mellemlangt sigt (3-5 år) og langt sigt (mere end 5 år). På kort sigt er det ikke sandsynligt, at substitutionseffekten slår igennem»der skal sås, før der kan høstes«. Derfor vil der i de første år helt sikkert være tale om en nettoforøgelse af sundhedsudgifterne. Der kan ske en substitution på mellemlangt sigt, ligesom det naturligvis ikke kan afvises, at det sker på langt sigt. Jo længere ude i fremtiden en effekt (muligvis) indfinder sig, jo lettere bliver betingelserne for ønsketænkning. Udfordringen bliver at sikre, at øget kommunal sundhedsaktivitet fører til substitution forstået som et mindre forbrug af regionale sundhedsydelser, og at det dokumenteres. Her bliver kommunernes nye forpligtelse til at kvalitetssikre deres sundhedsydelser ved hjælp af forskning selvsagt helt afgørende. Tre hovedspørgsmål Analytisk rejser den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering tre hovedspørgsmål: Findes der eller kan der udvikles kommunale alternativer til regionale sundhedsydelser af mindst samme sundhedsmæssig standard? Dette er det sundhedsfaglige spørgsmål om substitution. Det er den logiske forudsætning for, at det er interessant at beskæftige sig med de to følgende spørgsmål. Dernæst: kan det gøres billigere end på sygehusene og i praksissektoren? Og kan det ydermere gøres til mindre end 30 % af, hvad det koster regionen og reelt set meget mindre? Dette er spørgsmålet om 6 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

7 omkostningseffektiviteten af de kommunale alternativer. Spiller økonomiske incitamenter og især størrelsen af dem nogen reel rolle? Hvis der ikke kan svares bekræftende på spørgsmålene, og kommunerne alligevel opbygger nye tilbud, fører den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering til større kommunale og regionale sundhedsudgifter end i dag. Det er centralt at skelne mellem to kommunale strategier for sundhedsarbejdet: en substitutionsstrategi, hvor regionale sundhedsydelser erstattes med en ny eller intensiveret kommunal indsats, eller en servicestrategi, hvor man tilsigtet eller utilsigtet udvider serviceniveauet. Grundideen bag den aktivitetsbestemte medfinansiering er substitution, ikke serviceudvidelse. Tre regnestykker Simple regnestykker kan ofte sætte ting i relief, skabe forståelse for kritiske antagelser og indføre et element af realisme i tænkningen. Følgende tre regnestykker belyser dele af de tre hovedspørgsmål. Boks 1: Første regnestykke Simpelt regnestykke 1. En gennemsnitskommune har ca. 200 indlæggelser pr indbyggere pr. år. En kommune med indbyggere har således indlæggelser pr. år En kommune med indbyggere har indlæggelser pr. år og En kommune med indbyggere har indlæggelser pr. år 2. Hvor stor en procentdel kan realistisk set forebygges? (substitutions-relationen) Meget få forskningsresultater, jf. litteraturgennemgangen Primært medicinske indlæggelser Undersøgelse fra 2003 fra mellemstort sygehus: 2-5% kan muligvis flyttes/undgås Dvs. man kan»forebygge« indlæggelser i en kommune med indbyggere, i en kommune med indbyggere og i en kommune med indbyggere 3. Ved indlæggelsestakst på kr (størrelsen af af det økonomiske incitament) En kommune m indbyggere kan brutto spare.: kr. En kommune m indbyggere kan brutto spare: mio. kr. En kommune m indbyggere kan brutto spare:1,6 4 mio. kr. Beregnet for alle indlæggelser fra kommunen, ikke kun de medicinske, som er omtalt i punkt 2. Dvs. der benyttes de mest optimistiske antagelser. FORTSÆTTES NÆSTE SIDE Kjeld Møller Pedersen 7

8 4. Ikke meget at finansiere en øget kommunal sundhedsindsats med (nettoresultatet) Den lille kommune kan ikke engang finansiere en ekstra sygeplejerske ved mindsteeffekten Må hertil skelne mellem kort, mellemlangt og langt sigt Virkning slår tidligst igennem på mellemlangt sigt (3-5 år) Prognose: kan samlet set let få forøget de samlede sundhedsudgifter I boks 1 ses det første regnestykke. Den helt centrale oplysning står i punkt 2, nemlig hvor meget man på baggrund af én af de få foreliggende videnskabelige danske undersøgelser realistisk kan forvente at flytte fra sygehusindlæggelse til (uspecificerede) kommunale alternativer, fx aflastningsstue, hvis det er en her og nuvirkning, der er central. Man ville se på patientskoler, hvis fokus var på virkninger på mellemlangt og langt sigt. Substitutionspotentialet er på 2-5% af de medicinske indlæggelser på sygehuset. Dette er det maksimale substitutionspotentiale baseret på en vurdering af patienter, som allerede var indlagt. Videnskabelige undersøgelser viser, at det svært på forhånd at udpege»indlæggelsestruede«patienter som velegnede til et alternativ uden for sygehus, fx en akutstue. Kombineres oplysningen om substitutionspotentiale med køns- og alderskorrigerede antal indlæggelser pr indbyggere (punkt 1 i boks 1) og den kommunale betaling pr. indlæggelse, kan man (punkt 3 i boks 1) se, hvor meget det samlet ville give i bruttobesparelse for tre kommunestørrelser, fra kr i den mindste kommune til 4 mio. kr. i den største. OG så er der endda regnet med, at der kan reduceres med 2-5% af alle indlæggelser, ikke blot de medicinske, dvs. en særdeles optimistisk beregning i lyset af foreliggende evidens. Det næste regnestykke er baseret på foreliggende oplysninger om et netop åbnet sundhedscenter på Østerbro. Der er mange positive sundhedsfaglige aspekter ved centret, men her fokuseres alene på økonomien. 8 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

9 Boks 2: Andet regnestykke Sundhedscenter for kroniske patienter, Østerbro, Københavns Kommune, åbnet april Budget på 3,5 mio. kr. 2. Der forventes ca patienter, henvist fra almen praksis og sygehus 3. En indlæggelsestakst på kr og en ambulanttakst på kr. 200, hvis den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering var trådt i kraft 4. For at få økonomisk neutralitet, dvs. centret finansieres alene ved besparelser på den kommunale betaling og dermed uden kommunale ekstraudgifter, skal der spares enten 875 indlæggelser eller ambulante besøg. 5. Der forventes ca patienter i centret dvs. pr. patient skal der spares 0,58 indlæggelse eller 11,7 ambulatoriebesøg pr. patient. 6. Forekommer ikke videre sandsynligt, hvortil kommer, at centret ikke er døgnåbent og ikke har åbent i weekenderne, hvilket betyder, at akutte indlæggelser og akutte behov i lukningstimerne ikke kan afhjælpes. Samlet peger disse simple beregninger på, at driften af centret vil føre til flere udgifter for kommunen end, hvad der kan spares ved mindre betaling til regionen. Det kan ganske vist hævdes, at der kan være andre besparelser, som ikke er medregnet. Således har fx sygedagpenge været nævnt. Et øjebliks refleksion over målgruppens aldersprofil vil dog stort set fjerne dette argument. Det er vigtigt ikke at drage forkerte konklusioner ud fra disse to regnestykker. Det kunne fx være fristende at sige: jamen, så skal den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering blot hæves, fx fra kr pr. indlæggelse til kr Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid, om der findes reelle faglige og ligeværdige substitutionsmuligheder. Hvis de ikke findes, hjælper det jo ikke at hæve betalingen for at få regnestykket til at se positivt ud. Uanset incitament kan kommunerne næppe lave kommunale fødestuer, klare akutte indlæggelser på grund af hjerneblødning osv. Hertil kommer et andet centralt spørgsmål: det bliver afgørende, om de praktiserende læger vil visitere til disse tilbud frem for et sygehustilbud. Kommunerne kan nemlig ikke selv visitere patienterne. Kjeld Møller Pedersen 9

10 Det tredje illustrative regnestykke drejer sig om, hvordan sygehusene vil reagere. Der er to spørgsmål: 1. Kan sygehusene i givet fald tilpasse deres omkostningsstruktur og aktivitet? 2. Hvordan påvirkes deres incitamenter til en samfundsmæssig hensigtsmæssig adfærd? Det sidste belyses i det næste regnestykke. Boks 3: Tredje regnestykke Økonomiske incitamenter er tveæggede En afdeling ønsker at indføre hospital at home, (udgående behandling), fx for KOL-patienter (kronisk obstruktiv lungelidelse,»rygelunger«) MEN hvordan vil sygehusledelsen vurdere forslaget: Sygehuset betaler for hospital-at-home (udgående aktiviteter) HVIS antal indlæggelser falder Sygehuset mister kr pr. indlæggelse i kom. betaling OG sygehuset mister yderligere en del af DRG-betalingen Sygehusledelsens svar:»ren tilsætning desværre«(sygehusøkonomisk) Kassetænkning: JA men det er skabt af den nye incitamentsstruktur Under den nuværende ordning kunne udgående aktiviteter være en økonomisk nettofordel for sygehuset. Tvivlsomt under ny ordning. Udgangspunktet i eksemplet er de perspektivrige forsøg med udgående aktiviteter fra sygehusene, dvs. behandling/genoptræning i patienternes eget hjem (»hospital-at-home«). Hvis der lige så stereotypt og købmandsagtigt som for kommunernes vedkommende er tale om, at sygehusene reagerer på økonomiske incitamenter, vil de sandsynligvis afstå fra selv at iværksætte udgående aktiviteter, uanset det i øvrigt ønskværdige heri. Jamen, vil det blive indvendt: der skal samarbejdes, man skal udvise samfundsøkonomisk tænkning osv. Det er alt sammen rigtigt, men hvis de sparsomme tanker bag nyordningen skal tages for pålydende, vil det netop ikke blive tilfældet, og hvorfor skulle sygehusenes adfærd være anderledes end den, man ønsker, kommunerne skal udvise? Ønsker man samarbejde, skal der findes en anden økonomisk ordning, fx sådan som det kendes fra flere af dagens samarbejdsmodeller mellem amter og kommuner. 10 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

11 Er der substitutionsmuligheder? Det er i den videnskabelige litteratur, man finder svar på, om der findes faglige substitutionsmuligheder. Hovedresultatet af en litteraturgennemgang viser, at der ikke er mange overbevisende eksempler, men de findes dog. En del af forklaringen er utvivlsomt, at der ikke findes megen forskning på området. Virker økonomiske incitamenter? Det har været fremhævet i debatten, at betalingsordningerne for færdigbehandlede patienter på sygehusene dokumenterer effektiviteten af økonomiske incitamenter. Hertil kan bemærkes tre ting. For det første, at amter, der i stedet har benyttet aftale- og samarbejdsmodeller, har haft lige så gode resultater. For det andet, at det ikke har fjernet problemet totalt, og endelig for det tredje drejer det sig ikke om at forebygge indlæggelse. Indlæggelsen har fundet sted, og det er alene et spørgsmål om at nedbringe liggetiden. Hertil kommer, at man (tilsyneladende) ikke har overvejet alternativer til betalingsordningen, fx samarbejdsmodeller kombineret med forpligtende aftaler om økonomi, sådan som der allerede findes mulighed for omkring akutstuer. Inden for disse aftalers rammer findes eksempler på, at det økonomiske incitament for kommunen er større end under forslaget om kommunal medfinansiering. Det centrale i eksemplet er a) det aftalebaserede samarbejde, b) rettet mod et konkret område, man begrundet mener, kan føre til substitution og c) aftale om økonomien fra sag til sag. Et par andre gode eksempler på samarbejde og økonomiaftale fra sag til sag findes i Århus Amts ældreaftaler med kommunerne og fx Sund By-initiativerne i Nordjyllands Amt. Sammenfatning Den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering, AKM, hviler på en sandgrund såvel teoretisk som empirisk. Det bedste råd er at forlade ideen. Den vil ikke føre til målet om en fokuseret kommunal forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der effektivt erstatter regionale sundhedsydelser med kommunale tilbud. AKM vil skabe bureaukrati, øget kassetænkning og frustration. Endvidere er der et betydeligt indbygget potentiale for samlet vækst i sundhedsudgifterne. Der skydes med spredehagl, hvor der i stedet skulle skydes med riffel med kikkertsigte. Alle typer af sundhedsydelser er omfattet af AKM, uanset om kommunen har en reel mulighed for at påvirke omfanget af Kjeld Møller Pedersen 11

12 de regionale sundhedsydelser. Det vil skabe frustration over, at man i bedste fald er i stand til at påvirke relativt lidt, men alligevel skal betale for alt. Kritikken af AKM er ikke en kritik af øget kommunal involvering, men en kritik af et helt forkert middel, hvor man samtidig i et vist omfang stikker kommunerne blår i øjnene. Realisme og professionalisme skal kendetegne den øgede kommunale indsats, ikke varm luft og ønsketænkning. Alternativer Hvordan kunne AKM, ændres? Fire muligheder præsenteres uden uddybende kommentarer. kun at lade AKM omfatte de områder, hvor man med rimelighed kan forvente, at en kommunal indsats vil gøre en forskel (»den modificerede AKM«). Et simpelt greb ville være alene at interessere sig for medicinske indlæggelser. Det hævdes fra KL s side, at en sådan ændring skulle føre til øgede administrationsomkostninger. Det er mere end svært at se, at det skulle være tilfældet. at afskaffe AKM og inden for rammerne af de obligatoriske sund hedsaftaler åbne op for aftaler om konkrete projekter, hvor der skal eller kan være kommunal og regional samfinansiering. Det ville svare til en videreudvikling af de muligheder som 12 i den nuværende sygehuslov giver, og som der i et vist omfang også åbnes op for i lovudkastet, jf. tidligere omtale heraf (»aftalemodellen«). Det kunne skærpes til en pligt til at indgå i konkrete projekter, hvor der aftales finansiering og en indbygget videnskabelig evaluering fra begyndelsen. at afskaffe AKM og indføre øremærkede tilskud til konkrete projekttemaer (»tilskudsmodellen«). Denne mulighed kunne udmærket ses i kombination med ét af de to foregående punkter. at afskaffe AKM og forlade sig på, at en lovmæssig forpligtelse er tilstrækkelig motivation (»lovgivning følges«). Litteratur Pedersen, Kjeld Møller: Kommunal medfinansiering en ide på sandgrund? Syddansk Universitetsforlag, Odense Rasmussen, J. H.; Gjørup, T.:»Kan indlæggelse på et sundhedscenter af akutte medicinske patienter erstatte indlæggelse på hospital?«ugeskrift for Læger, 165, Indenrigs- og sundhedsministeriet:»aftale om strukturreform, juni 2004«12 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g a f s u n h e d s v æ s e n e t

13 13

14 Kommunal medfinansiering vejen frem for kommunernes sundhedsindsats Af cheføkonom Jan Olsen, KL Prognoserne for sundhedsudgifternes udvikling i Danmark viser et stærkt udgiftspres som følge af den demografiske udvikling og flere livsstilssygdomme. Samtidig er der en udvikling i gang i retning af en stærkere specialisering og centralisering af sygehusene. Både blandt beslutningstagere og eksperter er der derfor bred enighed om, at der skal gøres noget for at udvikle langt flere forebyggende og opfølgende sundhedstilbud. Der er også bred enighed om, at der er brug for en indsats forankret i kommunerne fordi det er kommunerne, der har den daglige kontakt med borgerne. En sundere levevis skal i højere grad blive en del af hverdagen i daginstitutioner, skoler, fritidsaktiviteter og ældreplejen. Her kan der sættes målrettet ind med tiltag i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. I kommunerne kan der ligeledes etableres lokale sundhedstilbud, der kan aflaste det specialiserede sygehusvæsen ved at forebygge indlæggelsesforløb og understøtte efterfølgende pleje- og rehabiliteringsindsatser i eget hjem. Kommunerne vil kunne lave målrettede lokale tilbud til kronikere m.v., og ældreplejen vil kunne løse en række specialiserede plejeopgaver, der på nuværende tidspunkt løses af sygehusvæsenet. Skal prognosernes kurver for befolkningens sundhed knækkes, og skal samfundet være rustet til at behandle den stigende gruppe af kronikere, er det nødvendigt allerede nu at påbegynde udbygningen af lokale tilbud. Ellers står vi om år med et specialiseret sundhedsvæsen, som ikke kan løfte de forebyggende og plejende sundhedsopgaver, som der vil være behov for. Kommunal forankring af sundhedsopgaverne Regeringen har med sundhedsloven og loven om regionernes finansiering ønsket at fremme denne udvikling ved at indføre en kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet. Kommunerne skal fremover betale en takst til de nye regioner, hver gang en borger bliver indlagt, bliver behandlet ambulant eller får ydelser efter sygesikringen. Hermed bliver den enkelte kommune tilskyndet til at se nærmere på borgernes forbrug af sundhedsydelser. 14 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g

15 Kommunerne får for det første en tilskyndelse til at udvikle tilbud, der kan træde i stedet for regionens tilbud. Det kan fx være en akutstue i tilknytning til et plejehjem, som ældre medicinske patienter kan visiteres til. For det andet får kommunerne en tilskyndelse til at tilbyde en lang række forebyggende ydelser, der kan medvirke til at forhindre, at borgerne overhovedet får behov for at skulle indlægges. Man kan naturligvis spørge, om der ikke kan sikres en stærkere kommunal forankring af sundhedsopgaverne på anden vis end ved medfinansiering. En mulighed kunne være at lave en lov, der specificerer præcis, hvilke tilbud den enkelte kommune skal tilbyde. En sådan lov vil imidlertid ikke kunne tage hensyn til, at det konkrete behov for lokale sundhedsydelser kan være vidt forskelligt i forskellige dele af landet. En anden mulighed er at lave en opgaveflytning fra amtet, hvilket man gør. Sundhedsloven betyder, at kommunerne overtager opgaver fra amtet vedrørende forebyggelse, genoptræning, specialiseret tandpleje og alkohol- og misbrugsbehandling. Imidlertid er mange af de lokale sundhedsopgaver opgaver, som det forventes, at kommunerne løser fremover. Opgaver, som slet ikke bliver løst i dag. Der skal derfor mere til end en opgaveflytning. Samlet set er det derfor KL s vurdering, at kommunal medfinansiering er et godt bud på, hvordan man sikrer en stærk kommunal forankring af sundhedsopgaverne. Får kommunerne et tilstrækkeligt incitament til at lave lokale tilbud? Den nye sundhedslov er blevet kritiseret for, at den ikke giver kommunerne et tilstrækkeligt stort økonomisk incitament til at lave lokale sundhedstilbud. De kr., som der maksimalt betales for en indlæggelse, er ganske enkelt for lavt, hævdes det. Når beløbet ikke er højere, skyldes det bl.a. nervøsitet for, at sundhedsudgifterne kommer til at blive en alt for tung post på de kommunale budgetter. Under alle omstændigheder er det kompliceret at opstille et regnestykke ud fra, hvornår det kan betale sig for kommuner at etablere lokale sundhedstilbud. Oprettes der fx et kronikercenter, hvor borgere med diabetes og rygerlunger kan behandles lokalt, vil det skulle finansieres af besparelser i form af reducerede udgifter til medfinansiering af sundhedsydelser vel at mærke både indlæggelser, genindlæggelser og ambulant behandling. Men centret skal ligeledes finansieres af besparelser andre steder i det kommunale system i form af bl.a. Jan Olsen 15

16 sparede udgifter til sygedagpenge og udgifter til hjemmesygepleje og hjemmepleje. Når der tales om forebyggelse, er det en vurderingssag, om man også vil medtage de sparede udgifter på mellemlangt og langt sigt. Disse vil under alle omstændigheder kun kunne gøres op med stor usikkerhed. I denne diskussion er det værd at bemærke, at ikke alle lokale sundhedsydelser behøver at være omkostningstunge. Fx kan sundhedsfremme i daginstitutioner og skoler med fordel integreres i den daglige pædagogiske indsats og undervisning. Indførelsen af medfinansiering vil betyde, at debatten om forebyggelse og sundhedsfremme kommer på dagsordenen i de kommunale forvaltninger og institutioner. Her vil der blive skabt større bevidsthed om det samlede service- og behandlingsforløb, som borgerne modtager med en vifte af forskellige indsatser til følge. Skal medfinansieringen nødvendigvis gælde alle sundhedsydelser? Ifølge loven skal kommunerne medfinansiere alle typer sundhedsydelser. En række kritikere af loven har anført, at man burde begrænse den kommunale medfinansiering til de områder, hvor kommunerne har en reel mulighed for at substituere ydelserne. Der er ingen tvivl om, at begrundelserne for kommunal medfinansiering er stærkere, når det gælder områder, hvor kommunerne har mulighed for at etablere substituerende tilbud. Ved revision af loven vil det da også være hensigtsmæssigt at overveje, om der skal ske en begrænsning af de ydelser, der skal omfattes af medfinansieringen. Fordelene ved at målrette medfinansieringen til områder med gode muligheder for substitution skal imidlertid holdes op imod ulemperne ved at gå væk fra den brede model. For det første er der en risiko for, at hvis kun visse områder er omfattet af kommunale tilskud, vil regionerne opprioritere områder med tilskud på bekostning af andre områder. For det andet kan det i praksis være vanskeligt præcist at afgrænse, hvilke ydelser som kommunerne kan påvirke. Fx skal kommunerne naturligvis ikke foretage amputationer, men kommunerne kan via en effektiv opsporing af diabetespatienter forhindre, at en række borgere vil skulle have foretaget amputationer. Endelig bør man ved udformning af finansieringssystemet også tage hensyn til, at det administrativt skal være så simpelt som muligt. 16 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g

17 Vil der blive tale om et serviceløft på området? Opgave- og strukturreformen er karakteriseret ved, at der samlet set ikke bliver tilført flere ressourcer, end der er i systemet i dag dette gælder også for sundhedsområdet. Omvendt er intentionerne med reformen på sundhedsområdet, at kommunerne ikke blot skal overtage en række af amtets sundhedsopgaver, men også udvikle og forny disse med henblik på at forbedre den service, der leveres på området. Kommunerne vil blive mødt med forventninger fra såvel landspolitikere som borgere om, at der sker et serviceløft på området. Dette kan kun lade sig gøre, hvis kommunerne via medfinansieringen kan frigive midler til nye tiltag eller alternativt vælger at opprioritere sundhedsområdet på bekostning af andre områder. Der kan være fare for, at kommunerne trods gode og effektive lokale tiltag alligevel ikke opnår besparelser via medfinansieringen. Det kan fx forekomme i kraft af en såkaldt gøgeungeeffekt, hvor andre borgere udfylder de senge, som blev sparet ved en lokal indsats. Eller det kan ske ved, at lokale tiltag ikke substituerer en indsats på sygehuset, men derimod udfylder nogle huller i systemet dvs. giver et tilbud til en gruppe patienter, som hidtil slet ikke har haft noget tilbud. En måde, kommunerne kan håndtere dette problem på, er at sikre sig forudgående enighed med regionen om, at eventuelle kommunale sundhedstilbud, som substituerer en sygehusbehandling, modsvares af, at regionen nedjusterer deres tilbud. Dette kan ske i regi af de sundhedsaftaler, som kommunerne fremover skal indgå med regionerne. Nogle vil tænke, at kommunal medfinansiering er et omfattende eksperiment, som indebærer en stor økonomisk risiko for kommunerne. Eksperimenter er imidlertid ikke større end kommunerne gør det til. Udgifterne til medfinansiering er relativt forudsigelige fra år til år, og kommunale variationer kan for en stor del udjævnes via udligningsordningerne. Går kommunerne derfor gradvist frem i udbygningen af sundhedstilbud, er den økonomiske risiko begrænset. KL råder kommunerne til økonomisk forsigtighed ved udbygningen af tilbud. Når kommunerne skal planlægge fremtidige tilbud, rådes de til at satse på tiltag, hvor der er en dokumenteret effekt, og hvor det forventes at frigøre midler i form af sparet medfinansiering. Der ligger en opgave for både KL og Sundhedsstyrelsen i at rådgive kommunerne om, hvad de med fordel kan kaste sig ud i og hvad de skal holde sig fra. Jan Olsen 17

18 KL råder også kommunerne til at være varsomme med at sætte projekter i gang, som indeholder høje faste driftsudgifter. Skal der etableres et sundhedscenter, bør det overvejes, om der skal være mursten, eller om der i stedet kan være tale om et virtuelt center. Skal der etableres sengepladser, bør dette ske i tilknytning til plejehjem eller lignende, hvor der i forvejen er et døgnberedskab. Når dette er sagt, så tyder alt på, at der fra politisk side også fremover er bred opbakning til, at sundhedsområdet skal have høj opmærksomhed og prioritet med øget vækst som følge. For KL bliver opgaven at sikre, at den fremtidige vækst på sundhedsområdet ikke kun tilfalder et mere og mere højteknologisk sygehusvæsen, men også den brede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Visioner og sikker drift Mens opgave- og strukturreformen er under implementering, er alle bolde i spil, og anledningen er den bedst mulige for kommunerne til at tænke langsigtet og helhedsorienteret på sundhedsområdet. Kommunal medfinansiering er med til at sikre, at sundhedsområdet bliver forankret bredt i kommunens forvaltninger i den nye kommunale struktur. Det er afgørende, at kommunerne i implementeringsfasen får formuleret nogle visioner for sundhedsområdet. KL anbefaler, at dette sker ved, at kommunerne vedtager en sundhedspolitik med tilknyttede klare mål, strategier, handlingsplaner og evalueringsprocedurer. Men visionerne behøver naturligvis ikke alle være ført ud i livet 1. januar En sundhedspolitik kan medvirke til at holde politisk fokus, sikre ejerskab og systematik i et flerårigt udviklingsforløb og skabe sammenhæng på tværs af driftsområder. En sundhedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, på hvilken måde kommunerne løfter sundhedsopgaven ved en sammenhængende vifte af lokale sundhedstilbud i lokalområdet. Der vil fra 1. januar 2007 være meget fokus på, om kommunerne kan løfte den samlede opgave på sundhedsområdet. Hensynet til sikker drift vejer derfor tungt. Kommunerne skal være klar til at løse alle de opgaver på de lovpligtige områder, de overtager. Dette hensyn bør dog ikke afholde kommunen fra at have visioner for løsningen og udviklingen af sundhedsopgaverne. 18 K o m m u n a l m e d f i n a n s i e r i n g

19 Afslutning Det er en helt ny mekanisme, som introduceres med reglerne om kommunal medfinansiering. Der vil derfor være behov for en tæt overvågning i form af analyser og evalueringer og der vil uden tvivl være behov for justeringer, når systemet har kørt i noget tid. Det fremgår da også af lovbemærkningerne, at dette skal ske. Kommunal medfinansiering vil formentlig ikke betyde store forandringer fra den ene dag til den anden. Der vil være tale om en gradvis udbygning af lokale sundhedstilbud i det tempo, som kommunerne finder forsvarligt. For KL er der ingen tvivl om, at der med indførelsen af kommunal medfinansiering sættes en udvikling i gang, der er helt nødvendig for at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen. Jan Olsen 19

20 Økonomiske incitamenter en væsentlig faktor eller ej? Af Lektor Thomas Pallesen, Aarhus Universitet Med den nye finansieringsreform på sundhedsområdet er der lagt op til, at kommunernes rolle på dette felt bliver styrket. Gættet er, at der givetvis også vil være betydeligt mere kommunal aktivitet på sundhedsområdet, når den kommunale medfinansiering er blevet en realitet. Der vil sikkert være mange kommuner, der har styrket deres indsats på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, forbedret det kommunale genoptrænings- og rehabiliteringstilbud, og som har udvidet deres service på hjemmeplejeområdet med udgående team. Der vil sikkert også være flere somatiske og psykiatriske akutstuer i kommunalt regi uden for det egentlige sygehusvæsen, ligesom der nok også vil være kommuner, der har oprettet sundhedscentre og patientskoler. Medfinansiering som incitament Spørgsmålet er imidlertid, om den forventede øgede kommunale aktivitet på sundhedsområdet vil være en direkte følge af den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne. Den kommunale medfinansiering vil ganske givet blive et hyppigt anvendt argument i den kommunale beslutningsproces for at udvide servicen på dette område. Der vil sikkert blive stillet mange regnestykker op i de kommunale forvaltninger, der alle sammen vil vise, at det er en god forretning for kommunen at gøre dette eller hint på sundhedsområdet, da man så kan spare på bidraget til regionen. Mange af disse projekter vil givetvis også blive politisk vedtaget og ført ud i livet. Og hvis vi skal fortsætte gætterierne, så vil det senere vise sig, at de fleste af regnestykkerne slet ikke holdt vand hvis der ellers vil være nogen, der gider regne efter. For til den tid er tilbuddet etableret og i rutinemæssig drift. Der er mange klienter, der benytter det kommunale tilbud, og derimellem vil der sikkert være en del, som faldt igennem i det gamle system og ikke blev serviceret af hverken kommunen eller amtet. Så vidt så godt. Der vil sandsynligvis eksistere flere tilbud til grupper, der har savnet et tilbud eller en valgmulighed. Det kommer nok til at koste lidt mere de penge må så findes på andre områder, ved skattestigninger eller endnu bedre ved en udvidelse af det kommunale økonomiske råderum, som politikerne nok hen ad vejen skal overbevise hinanden om, at der er plads til. 20 Ø k o n o m i s k e i n c i t a m e n t e r

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Månedsskrift for Praktisk Lægegerning November 2006 / 11 Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Kjeld Møller Pedersen Strukturreformen betyder, at kommunerne får en langt mere central

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsområdet Struer Kommune

Sundhedsområdet Struer Kommune Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE - MAJ 2008 KL Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Kolofon Rapport vedrørende

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Et styrket sundhedsvæsen for os alle SF ønsker et styrket sundhedsvæsen for alle borgere. Det kræver ressourcer og nye måder

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

Overførsler fra 2012 til 2013 Korrigeret budget (incl. Forbrug pr. 31/5-2013

Overførsler fra 2012 til 2013 Korrigeret budget (incl. Forbrug pr. 31/5-2013 Afvigelse ml. seneste skøn og korr. budget ("- "=) Skøn Skøn Skøn Forbrug pr. -2013 Overførsler fra til 2013 Korrigeret budget (incl. Overførsler) Oprindeligt budget Budget pr. 31. maj 2013 Social- og

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Telesundhed på tværs erfaringer og ønsker i kommunalt perspektiv Kulturhuset Islands Brygge, 24. september

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen

Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen Udover de generelle punkter omtalt i baggrundsnotatet, bedes aftaleparterne endvidere bemærke følgende punkter fra udkast til aftale om

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger. Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger. Vedr.: Region Syddanmarks markedsføring af navn og eksistens i forbindelse med et cykelløb. Statsforvaltningen har modtaget din mail af 6. august

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere