Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006"

Transkript

1 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006

2 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006

3 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Konferencerapport Udgivet af: Sund By Netværket, 2006 Sund By Netværkets tobakssekretariat: Folkesundhed København Sjællandsgade København N Tlf.: Tekst: Andreas Christensen, Line-by-Line Grafisk design og fotos: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset ISBN:

4 Indhold Forord af Kirsten Lee 5 Kommunernes nye rolle i tobaksforebyggelsen af Peter Kjærsgaard Pedersen 6 Rygning er den største forebyggelige faktor af Charlotta Pisinger 8 Rygere koster kommunen penge af Susanne Reindahl Rasmussen 11 Hvor står tobaksforebyggelsen i dag? af Jørgen Falk 14 Vejen til god tobaksforebyggelse i kommunen af Poul Tværmose 18 Kommunen skal omstilles til forebyggelse af Annemarie Knigge millioner til kommunale rygeprojekter af Bjarke Thorsteinsson 22 SESSIONER: Borgerrettet forebyggelse 24 Patientrettet forebyggelse 28 Tobaksforebyggelse til børn og unge 32

5

6 Forord Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark, og tobaksområdet har derfor en helt afgørende placering i forebyggelsen både den borgerrettede og den patientrettede. Derfor er det et godt udgangspunkt for det fremtidige sundhedsarbejde i kommunerne, at tobaksforebyggelsen er det forebyggelsesområde, der er mest veludbygget herhjemme. Gennem de seneste år er der blevet udviklet en lang række metoder, uddannelser, koncepter, samarbejdsrelationer, organiseringer mv., som skaber et solidt fundament for tobaksforebyggelsen på nationalt niveau. Med strukturreformen får kommunerne en ny og central rolle på forebyggelsesområdet. Derfor er udfordringen nu at sikre, at de hidtidige erfaringer og strukturer kan bruges af kommunerne, når de store opgaver på sundhedsområdet skal løftes fra Denne rapport refererer indlæggene fra en konference, som Sund By Netværket holdt i juni Konferencen var et led i arbejdet med at støtte kommunerne i den nye sundhedsopgave, og den belyste kommunernes udfordringer og handlemuligheder i forhold til tobaksforebyggelse. En af styrkerne ved det hidtidige tobaksforebyggende arbejde har været den tætte koordinering og det tværfaglige arbejde. Rapporten afspejler, at der i dag findes en meget bred vifte af indsatser. Konferencen er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Sund By Netværket og mange af de centrale aktører på området, og uden økonomisk støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde konferencen ikke fundet sted. Det kom som en positiv overraskelse på konferencen, at der som et led i en statslig pulje på 10 millioner kroner til støtte for kommunale modelprojekter på tobaksområdet bliver afsat 1 million til en arbejdsgruppe under Sund By Netværket. En af arbejdsgruppens opgaver bliver i samarbejde med Sundhedsstyrelsen at give faglig rådgivning til kommunerne. Hurtigt efter sommerferien vil Sund By Netværket derfor arrangere workshops for de kommuner, der ønsker at søge om midler til at gennemføre et modelprojekt om tobaksforebyggelse. Tak til KL, Sundhedsstyrelsen, Netværket af forebyggende sygehuse i Danmark og Kræftens Bekæmpelse, som medvirkede til planlægningen af konferencen. Sund By Netværket ønsker kommunerne held og lykke med det nye arbejde. Kirsten Lee Formand for Sund By Netværket 5

7 Kommunernes nye rolle i tobaksforebyggelsen Indlæg ved PETER KJÆRSGAARD PEDERSEN, kontorchef i Kontoret for Social- og Sundhedspolitik, KL Tobaksforebyggelsen er en væsentlig del af kommunernes kommende forebyggelsesopgave, og kommunen bør arbejde tæt sammen med de praktiserende læger og regionen. Samtidig skal kommunen udnytte sine eksisterende sundhedsordninger også til tobaksforebyggelse. KL har i sit Program for folkesundhed. 7 forslag til bedre forebyggelse understreget, at den borgerrettede og patientrettede forebyggelse er en opgave, som kommunerne meget gerne vil tage på sig, og som helt relevant ligger i kommunerne, fastslog Peter Kjærsgaard Pedersen. På den anden side, påpegede han, er der fra statens side samlet set kun givet 200 millioner kroner til den borgerrettede forebyggelse i kommunerne, og til den patientrettede forebyggelse er der ikke afsat penge fra centralt hold. Derfor skal forventningerne sættes rigtigt. Der er simpelthen grænser for, hvad vi kan gøre med de midler, vi har fået. Og specielt i forhold til den patientrettede forebyggelse må vi se i øjnene, at det ikke er noget, man vil kunne bygge op fra den 1. januar Det vil være noget, kommunerne skal udvikle gradvist. Kommuner skal formulere sundhedspolitikker KL opfordrer kommunerne til at formulere en sundhedspolitik og har udarbejdet en vejledning om, hvordan en sådan kan udformes. Peter Kjærsgaard Pedersen konstaterede, at to tredjedele af kommunerne allerede har gjort dette eller er i gang med det. Den kommunale sundhedspolitik skal sikre, at kommunens begrænsede ressourcer bliver brugt der, hvor man ved, at indsatsen har en effekt. Desuden kan politikken bruges til at prioritere indsatserne. Sundhedspolitikken kan altså være et redskab til en effektiv forebyggelsesindsats, mente Peter Kjærsgaard Pedersen. Behov for bedre evidens På forebyggelsesområdet mangler der generelt viden om, hvilke indsatser der virker, sagde Peter Kjærsgaard Pedersen videre. Derfor ønsker KL, at forskning i forebyggelsesmetoder skal prioriteres højt. Man vil være nødt til at sætte nogle tiltag i gang på et grundlag, hvor vores viden ikke er fuldt optimal. Derfor er det vigtigt, at man gennem en forskning i tæt samspil med praksis forbedrer evidensen for, hvor det er bedst at sætte ind. Peter Kjærsgaard Pedersen nævnte, at der inden for rygestop er god evidens for, hvilke metoder der virker. Derfor har kommunerne også gode forudsætninger at bygge på, og det vil så være muligt for dem at arbejde videre med områder, hvor der efter hans opfattelse er mindre klar evidens. 6

8 Tæt samarbejde med lægerne og regionen Et andet hovedsynspunkt for KL er, at kommunerne er nødt til at have et meget tæt samarbejde med andre aktører. Det gælder først og fremmest de praktiserende læger og regionerne. De praktiserende læger vil have en utrolig vigtig rolle i forhold til kommunerne. Hvis vi bygger nogle forebyggelsestilbud op på et sundhedscenter, og de praktiserende læger ikke er opmærksomme på tilbuddet og derfor ikke visiterer til det, står vi med et alvorligt problem. Som udgangspunkt kan man ikke forpligte de praktiserende læger, men på baggrund af sundhedsaftalerne med regionen kan man indgå aftaler med lægerne, så man sikrer, at der bliver en stærk trekant af regionen, den praktiserende læge og kommunen, sagde Peter Kjærsgaard Pedersen. I forhold til regionerne skal man gennem de obligatoriske sundhedsaftaler beskrive, hvordan man i fællesskab vil løfte opgaven med den patientrettede forebyggelse. Da de nye kommuner mange steder endnu ikke er bemandede, vil den første forebyggelsesaftale ikke blive det endelige bud på, hvordan området skal organiseres, sagde Peter Kjærsgaard Pedersen. Den første aftale vil være et første forsøg og måske i nogle tilfælde et famlende forsøg på at få beskrevet disse ting. Men konceptet er rigtig godt, fordi det giver mulighed for at få et tæt samarbejde med de andre aktører i sundhedsvæsnet. Hvis tobakken ikke kommer ind i den første runde af aftaler, fordi man ikke har kunnet overskue det på det tidspunkt, så kommer der senere en ny mulighed for at tænke det ind. Eksisterende sundhedsordninger skal tilpasses Kommunerne har allerede i dag en række berøringsflader til borgerne, hvor man også forebygger det gælder blandt andet sundhedsplejerskerne, hjemmesygeplejen og de forebyggende hjemmebesøg. Med kommunernes begrænsede ressourcer vil forebyggelsesopgaverne nødvendigvis skulle tænkes ind også i de eksisterende ordninger, som KL derfor ønsker evalueret, sagde Peter Kjærsgaard Pedersen. Vores synspunkt er, at det er naturligt, at man kigger på de eksisterende opgaver og ser på, hvordan man kan få dem til at spille sammen med de nye opgaver. Som den primære indgang til den offentlige sektor har kommunen tæt kontakt til borgerne, hvilket den kan udnytte i forhold til forebyggelsesopgaven. Samtidig er kommunen selv en stor arbejdsplads, hvor man kan tage forebyggelsestemaer op. Peter Kjærsgaard Pedersen foreslog, at man arbejder sammen med de lokale arbejdspladser, og lagde også vægt på rygestoptilbud på de nye sundhedscentre. Endelig nævnte han de udsatte borgere, som man fx kan nå gennem boligsociale tilbud og væresteder. 7

9 Rygning er den største forebyggelige risikofaktor Indlæg ved læge, ph.d. CHARLOTTA PISINGER, formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning Storrygere lever 10 år kortere end ikkerygere, og rygning koster hvert år danskere livet. Rygning er årsag til en lang række sygdomme, som også rammer passivrygerne. Rygning er stadig den største forebyggelige risikofaktor, selvom der igennem de seneste 5-10 år er kommet mere fokus på fysisk aktivitet og kost. Det er stadig rygningen, der slår flest mennesker ihjel. På trods heraf svarer 92% af rygerne i undersøgelser, at den gennemsnitlige ryger er mere udsat for at blive syg end jeg. Det fortalte Charlotta Pisinger i en gennemgang af rygningens skadevirkninger. Hun supplerede med andre myter blandt rygere, fx at motion modvirker det meste af rygningens skadevirkning (52%), eller at årsagen til lungekræft især er genetisk (36%) kemiske stoffer i røgen Forbrændingen i en cigaret frigør omkring kemiske stoffer, partikler og gasser. Af gasserne er den mest kendte kulilte, og så er der andre som formaldehyd, hyrazin og nitrøse gasser. Kulilten skaber iltmangel de andre stoffer er allergifremkaldende, lokalirriterende og nedbryder lungevævet, sagde Charlotta Pisinger. I partiklerne, det man også kalder tjære, er der stoffer som kviksølv, DDT og nitrosaminer. Hvis nogen puttede det i vores madvarer, så ville madvarerne øjeblikkelig blive fjernet fra hylden. Man må end ikke tilsætte disse stoffer til rengøringsartikler, men det er tilsyneladende helt i orden, at de findes i cigaretter, for der findes ingen lovgivning om, hvad tobak må indeholde. Det, som man blandt andet er meget bange for i tjæren, er de 43 kræftfremkaldende stoffer. Mister 10 leveår En engelsk undersøgelse har fulgt næsten personer gennem 50 år, startende i Undersøgelsen har påvist, at ikkerygere lever cirka 10 år længere end rygere. I 70-års-alderen lever 81% af alle ikkerygerne stadig, mens det kun gælder for 58% af rygerne. Undersøgelsen har også vist, at holder man op med at ryge som 30-årig, så får man 10 år forærende i forhold til dem, der bliver ved med at ryge. Hvis man holder op som 40-årig får man 9, som 50-årig 6 år, og selv hvis man holder op ved de tres får man 3 ekstra leveår. Noget tilsvarende er også blevet vist med danske data, hvor man har fulgt danskere i op til tredive år. Storrygerne mister 9 år, og smårygere mellem 6 og 7 år, fremgik det af Charlotta Pisingers indlæg. Årligt tobaksdødsfald Hvert år dør der herhjemme cirka af rygerelaterede sygdomme. Cirka af dem dør af hjerte-karsygdomme, af cancer og dør af KOL. Så kan man tænke Herregud, man dør lidt tidligere, så slipper man for et par år på plejehjem men det er desværre for de midaldrende, at dødeligheden er størst. Blandt kvinder dør der omkring 50% flere midaldrende i Danmark i forhold til Sverige og Norge. For de danske mænd er den tilsvarende overdødelighed omkring %, oplyste Charlotta Pisinger. Blodprop i hjertet slår også mange rygere ihjel. De rammes ti år tidligere og har højere dødelighed end ikkerygere, når de har en blodprop. For et par år siden var der årligt godt rygere, som fik en blodprop i hjertet. 8

10 Rygning er desuden årsag til cirka en tredjedel af alle kræfttilfælde. Hvis man er storryger og ryger over 15 cigaretter om dagen, er ens risiko for kræft fire gange større end aldrigrygerens, fortalte Charlotta Pisinger. For brystkræft har man for nylig påvist, at risikoen for at få sygdommen er 27% højere for aldrigrygende kvinder, der er passivrygere, sammenlignet med aldrigrygere, der ikke er udsat for passiv rygning. Rygende kvinders overrisiko er 46%. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en udbredt sygdom med tilfælde herhjemme. Sygdommen er årsag til cirka årlige dødsfald, og 85% af alle tilfælde skyldes rygning. Sværere at blive gravid Rygning skader også fertiliteten, fortalte Charlotta Pisinger. Sætter man den månedlige sandsynlighed for graviditet til 100% for en kvinde, der er ikkeryger, og som ikke har været udsat for rygning som foster, viser det sig, at en ikkeryger, der har været udsat for rygning som foster, kun har 79% sandsynlighed for graviditet, en ryger har 67% sandsynlighed, mens en ryger, der også har været udsat for røg som foster, kun har 53% sandsynlighed for graviditet. Selvom man får kunstig befrugtning, er chancen for graviditet stadig kun halvt så stor, hvis man er i den sidste gruppe, sagde Charlotta Pisinger. Hun supplerede med at nævne noget af alt det andet, som rygning forårsager eller forværrer: impotens, grå stær, psoriasis, inkontinens, mavesår, skjoldbruskkirtelsygdom, forværret astma, knoglebrud, leukæmi, misdannelser hos foster, ældning af hud, paradentose, moderkageløsning, foreliggende moderkage, halsbetændelse (børn), mellemørebetændelse (børn) osv. Passiv rygning gør omgivelserne syge Børn, der udsættes for passiv rygning som fostre, har op til dobbelt så stor risiko for at dø ved fødslen, primært fordi de fødes for små og for tidligt. Og de har også op til dobbelt så stor risiko for at dø i deres første leveår % af alle tilfælde af vuggedød kunne undgås, hvis kvinder ikke røg under og efter graviditeten. Som større har børnene, der udsættes for passiv rygning, cirka 30% større risiko for at forsømme skolen på grund af lungesygdom. Og jo flere rygere, der er i barnets hjem, desto flere sygedage har de, og desto mere kontakt til læge. Astmabørn har fx firedoblet risiko for sygemelding fra skole, hvis der er to rygere i hjemmet, fortalte Charlotta Pisinger. Passiv rygning skader også voksne. Der er en stærkt dokumenteret sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft, blodprop i hjertet og hjernen og kroniske luftvejssymptomer, mens der er en moderat dokumenteret sammenhæng mellem passiv rygning og nedsat lungefunktion, kræft i næsehulen og livmoderhalskræft. Vigtigste årsag til for tidlig død Rygning er altså meget dødeligt, hvilket Charlotta Pisinger illustrerede med figuren herunder, der sammenligner antal dødsfald på grund af rygning med dødsfald af andre årsager. FIGUR 1: Antal årlige dødsfald i Danmark unaturlig/for tidlig død Kilde: Dødsårsagsregisteret 9

11 Danmark værst i EU Charlotta Pisinger nævnte også en europæisk rapport (The health status of the European Union, European Commission, 2003), som gennemgår helbredsstatussen i de enkelte EU-lande. Rapporten ser blandt andet på potentielle helbredsforbedringer og nævner fjorten punkter, hvor man kan forbedre helbredstilstanden i landene. Danmark er det land, der har flest arbejdspunkter i rapporten. På seks områder fremtræder vi som det land, der har de værste vaner. Og problemerne gælder i de fleste tilfælde kvinderne, påpegede Charlotta Pisinger. Hvis man sammenligner Danmark med andre vestlige lande i forhold til tobaksrelaterede dødsfald (figur 2), kan man se, at de danske kvinder ligger i bunden. Det er dem, der har de fleste tobaksrelaterede dødsfald i hele den vestlige verden, og de danske mænd ligger på en tredjeplads. FIGUR 2: Antal tobaksrelaterede dødsfald pr , (Vesteuropa, Canada, USA, Australien og New Zealand, årige) Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 10

12 Rygere koster kommunen penge Indlæg ved MPH, ph.d. SUSANNE REINDAHL RASMUSSEN, projektleder på DSI Institut for Sundhedsvæsen Selvom rygere, der lægger tobakken på hylden, lever længere og dermed belaster sundhedsvæsenet mere som gamle, er de billigere for samfundet end de rygere, der fortsætter med at ryge og derfor lever kortere. Tobaksrygning koster hvert år Danmark lidt over 27 milliarder kroner, hvilket dækker over direkte omkostninger på 11 milliarder og et produktionstab på 16 milliarder (2006-priser). Det fremgår af beregninger, som projektleder Susanne Reindahl Rasmussen fremlagde. Beregningerne er baseret på hendes ph.d.-afhandling fra 2005, som bygger på tal fra Susanne Reindahl Rasmussen har efterfølgende beregnet, hvor meget rygningen koster den enkelte kommune. Opgjort i 2006-kroner kan en kommune med indbyggere således forvente, at tobaksrygning koster kommunen 13,6 millioner kroner årligt. Tre typer af omkostninger En samfundsøkonomisk analyse som den, Susanne Reindahl Rasmussen har benyttet, omfatter tre elementer: direkte omkostninger, produktionstab og uhåndgribelige omkostninger. De direkte omkostninger er værdisætninger af de ressourcer, som bruges i sundhedssektoren og eventuelt også i socialsektoren, og i nogle tilfælde medtager man også patienternes tidsforbrug i relation til behandling på sygehuset. Produktionstab er tab, som samfundet lider, fordi patienter for tidligt er gået fra arbejdsmarkedet på grund af kortvarig, langvarig eller permanent sygdom. De uhåndgribelige omkostninger omfatter de omkostninger, som patienten har som følge af sygdommen på grund af fx usikkerhed og smerter eller pårørendes savn. De er svære at gøre op og medtages derfor sjældent i analyser af denne slags og altså heller ikke i Susanne Reindahl Rasmussens afhandling. Sygdomsomkostninger sammenholdes med sygdomsrisiko Til brug for beregningerne af de kommunale omkostninger har Susanne Reindahl Rasmussen gennemført en såkaldt cost-of-illness-analyse, hvor omkostningerne er beregnet for fire sygdomsgrupper: kræft, hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og gruppen øvrige sygdomme for årige mænd og kvinder. Grænsen er sat ved 35 år, fordi man ikke kan se en tobaksrelateret dødelighed før 35-års-alderen. Denne beregning sammenholdes med beregninger af den relative risiko for dødsfald i forhold til andelen af rygere. 11

13 De direkte omkostninger Susanne Reindahl Rasmussen viste, hvilke direkte omkostninger, der indgår i undersøgelsen: Direkte omkostninger, som indgår: Primærsektoren: Konsultationer ved alment praktiserende læge Fysioterapeutbehandling Medicin Sekundærsektoren: Udskrivninger fra hospital (somatisk) Skadestuebehandling og ambulant behandling (somatisk). Direkte omkostninger, som ikke indgår: Primærsektoren: Konsultationer ved speciallæge og en række andre behandlere, fx tandlæger og fodterapeuter Hjemmeplejen Genoptræning Hjælpemidler. Når disse omkostninger ikke indgår, skyldes det, at der ikke findes kommunale registre over, hvad folk er blevet behandlet for i forhold til den givne diagnose. Indtil sådanne tal bliver tilgængelige, er det yderst svært at foretage beregningen, sagde Susanne Reindahl Rasmussen. Produktionstabet I ph.d.-afhandlingen, hvor de sundhedsøkonomiske omkostninger er opgjort, er produktionstabet også medtaget, og her er omkostningerne opgjort ved hjælp af humankapitalmetoden, hvor omkostningerne ved kortvarigt og langvarigt samt permanent arbejdsophør opgøres på basis af oplysninger om: sygefraværsdage rehabilitering førtidspension dødsfald. Der er ikke tale om en opgørelse af, hvad der er udbetalt i form af dagpenge eller førtidspension man beregner i stedet, hvad folk ville have kunnet producere, hvis de havde kunnet forventes at arbejde. Den enkelte kommunes omkostninger De 13,6 millioner kroner, som tobakken koster kommunen, dækker 12,8 millioner til indlæggelser og ambulant behandling og 0,8 millioner til alment praktiserende læger og fysioterapi. Forudsætningerne for disse tal er at: Der er indbyggere i kommunen Antallet af årige er knap % af DRG- og DAGS-taksterne indgår som kommunale byrder det samme gør 10% af grundtaksten til alment praktiserende læge og fysioterapeut Fordelingen af omkostninger mht. alder, køn og sygdomsgrupper og for rygerproportioner mht. alder og køn røgmængde er den samme som i

14 Der er altså ikke medtaget omkostninger til speciallæge, tandlæge, fodterapi og den del, som kommunerne skal betale af genoptræning på sygehusene. Tallet må derfor anses for at være et minimumstal, understregede Susanne Reindahl Rasmussen. Kan det betale sig at forebygge? Vi ved, at sundhedsvæsenets omkostninger stiger med borgernes alder, og man kan derfor spørge, om det overhovedet kan betale sig at forebygge. For folk, der ikke ryger, lever jo længere og bliver måske derfor en større økonomisk byrde for samfundet, sagde Susanne Reindahl Rasmussen. For at afklare det spørgsmål har Susanne Reindahl Rasmussen i sin ph.d.-afhandling foretaget beregninger af sundhedsomkostningerne opgjort over et helt livsforløb, hvilket betyder, at der er taget hensyn til rygeres og ikkerygeres forskellige levetid. På den baggrund er det fx beregnet, at de direkte livstidssundhedsomkostninger for en moderat rygende kvinde (der ryger cigaretter/dag) er cirka kr., mens omkostningerne for den, der holder op som 35- årig, er kr. Det tilsvarende produktionstab for rygeren er kr., mens det for eksrygeren er kr. (1999-priser). Samfundet kan altså forvente at spare cirka kr. i direkte livstidssundhedsomkostninger, hvis en moderat rygende kvinde bliver eksryger som 35-årig, mens besparelsen i produktionstabet opgjort over et livsforløb kan forventes at ligge på omkring kr. Rygere koster gennemsnitlig mere end eksrygere over et livsforløb uanset alder, køn, dagligt tobaksforbrug, direkte omkostninger/produktionstab og sygdomsgruppe dette er konklusionen på ph.d.-afhandlingen. Resultatet påvirkes i nogen grad af de tilgrundliggende antagelser om relative risikoværdier. Men det er kun, hvis man antager, at der ikke er nogen forhøjet risiko grundet rygning i gruppen af øvrige sygdomme, at der ikke er en besparelse, sagde Susanne Reindahl Rasmussen og tilføjede: Beregningen forudsætter blandt andet, at rygeophøret er permanent, og det ved man jo, at det i mange tilfælde ikke er. Hvis man kunne tage hensyn til det, ville besparelsen være mindre. Kommunens besparelse De forventede besparelser på de direkte livstidssundhedsomkostninger (indlæggelser, ambulant behandling, alment praktiserende læge og fysioterapi) kan også beregnes for den enkelte kommune. Fx vil kommunens besparelse for en moderat rygende mand, som holder op med at ryge som 35-årig være kr. Hvis der derimod er tale om moderat rygende mænd, som bliver eksrygere som 50-årige, henholdsvis 65- årige, er de forventelige besparelser på kr. henholdsvis kr. Det betyder jo ikke, at man kun skal sætte ind over for de 35-årige. Folk, der holder op med at ryge, har et bedre liv i vente, og der er altså besparelser at hente, uanset hvornår de holder op, understregede Susanne Reindahl Rasmussen. 13

15 Hvor står tobaksforebyggelsen i dag? Indlæg ved JØRGEN FALK, informationskonsulent i Sundhedsstyrelsen Der er sket et drastisk fald i andelen af rygere gennem de seneste 50 år, men til gengæld er den sociale ulighed i rygning steget markant. Selvom Danmark halter efter en række lande i tobaksforebyggelsen, ligger der en række effektive redskaber klar til kommunerne, når de overtager ansvaret for forebyggelsen. Jørgen Falk indledte med at give et kort historisk rids over, hvad man herhjemme har gjort inden for tobaksforebyggelse i løbet af de seneste 50 år. Det var først i 1950 erne, at man blev klar over, at der var en entydig sammenhæng mellem sygdom og rygning. I 1. fase ( ) lå fokus på forebyggelse af rygestart blandt børn og unge. I 2. fase ( ) blev Tobaksskaderådet oprettet, og man koncentrerede indsatsen om forebyggelse af rygestart med inddragelse af røgfri miljøer. Samtidig spirede interessen for at arbejde med rygestop. Ved indgangen til 3. fase ( ) havde Middellevetidsrapporten netop peget på, at tobakken var den store dræber, og at man måtte gøre noget ved det. Fokus kom primært til at ligge på rygestop men der var også øget fokus på røgfri miljøer. Endelig tager vi nu i 2006 fat på 4. fase, som vil fokusere på røgfri miljøer (lovforslag til efteråret) samt rygestop og rygestart, sagde Jørgen Falk. Halvering af rygerandelen på 50 år Andelen af rygere er faldet drastisk siden 1950 erne, som det fremgår af figur 3. I 1953 var næsten 80% af mændene rygere nu gælder det kun for knap 28% af mændene. Kvindernes andel steg frem til ca. 1977, men er faktisk faldet siden da. Dog viser Sundhedsstyrelsens tal, at vi fra for første gang igen har en lille stigning, hvis der ikke blot er tale om en statistisk tilfældighed, påpegede Jørgen Falk. FIGUR 3: Andelen af dagligrygere

16 Siden midten af 1970 erne er det samlede tobaksforbrug pr. indbygger faldet. Hvis faldet skulle have afspejlet det fald, der har været i andelen af rygere, burde det have været på 50%, men det ligger kun et sted i mellem 25-30%. Det skyldes, at mange rygere er begyndt at ryge mere, efter at der er kommet alle disse light-cigaretter. Større social ulighed i rygning I 1970 var der i forhold til rygeandel ingen forskel i forhold til uddannelse eller social status men det er der sandelig blevet. I dag er der dobbelt så mange rygere i gruppen af ufaglærte som blandt højere funktionærer, og der er tre gange så mange storrygere blandt de ufaglærte, fastslog Jørgen Falk. Når man ved, at risikoen i høj grad hænger sammen med det daglige forbrug, så er der jo en kolossal ophobning i de svageste grupper, som vi må forsøge at gøre noget ved. I forhold til børn og unge viser helt nye undersøgelser, at der blandt de årige er færre, der ryger og det gælder både piger og drenge. MULD-undersøgelsen, som Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen står for, viser tilsvarende, at der er færre dagligrygere blandt de årige. Men igen kan man se denne stigende sociale forskel, som vil blive et voksende problem, advarede Jørgen Falk. Mange virksomheder har rygeregler Jørgen Falk pegede på, at der i forhold til røgfri miljøer er sket en udvikling fra, at 60% af virksomhederne i 2002 havde regler, der begrænser rygning, til, at over 80% i 2005 havde sådanne regler. Ligeledes er andelen af virksomheder med rygeforbud i samme periode tredoblet fra ca. 10% til 30%. Det er en positiv udvikling, og den lovpakke, der kommer til november, vil jo yderligere virke stimulerende. Danmark bagefter i tobaksforebyggelsen WHO og Verdensbanken har undersøgt tobaksforebyggende initiativer og har opstillet en prioriteret liste over, hvad der virker bedst: høje priser/afgifter på tobaksvarer 1 røgfri arbejdspladser og offentlige steder omfattende informationsindsats (kampagner) kan bedrives af staten, men også af andre aktører, lokalt som centralt forbud mod tobaksreklamer og -sponsorater 2 central beslutning markante og direkte advarsler på pakninger 3 central beslutning rygeafvænningstilbud. Ud fra WHO s og Verdensbankens liste er der for nylig foretaget en rating af forskellige europæiske landes tobaksforebyggelsespolitik. Her får Danmark 45 af 100 point, hvilket placerer os på en 18. plads blandt 30 lande. Her er Danmarks point i undersøgelsen: Relativt lave priser på tobak (17 af 30 point) Ingen effektiv lovgivning om røgfri miljøer på arbejdspladsen og i det offentlige rum (3 af 22 point) Få offentlige midler til kampagner (2 af 15 point) Rimeligt effektivt reklameforbud (10 af 13 point) Tekst-advarsler på pakningerne (6 af 10 point) Rimeligt udbyggede rygestoptilbud (7 af 10 point). Ved rygestoptilbud ligger vi på en delt 4. plads ud af de 30 lande. Det er et af de instrumenter, som kommunerne stort set direkte kan overtage og etablere som en af deres væsentligste indsatser på dette område, understregede Jørgen Falk. 1 Betinget af landspolitisk beslutning 2 Betinget af landspolitisk beslutning 3 Betinget af landspolitisk beslutning 15

17 Redskaber til kommunerne Jørgen Falk pegede på, at kommunerne har en række effektive metoder til deres rådighed på tobaksområdet. Netop på tobaksområdet har vi rigtig god evidens for, hvilke metoder der virker: Velbeskrevne og effektive metoder især inden for rygestop og røgfri miljøer (Sundhedsstyrelsen, Sund By Netværket etc.) Mere end uddannede rygestoprådgivere Udbyggede uddannelsestilbud inden for rygestop (Kræftens Bekæmpelse) Udbygget kvalitetssikringssystem (Rygestopbasen) Velfungerende nationalt netværk af tobaksnøglepersoner Sund By Netværket Faglig formidling (fx via StopNyt) Udbygget og gratis rådgivningstilbud til borgere (STOP-linien) Velfungerende materialer (Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse) Midler fra staten: 3 millioner kroner til Apotekerforeningen årligt i perioden til at sørge for, at amternes nedlæggelse ikke kommer til at betyde et voldsomt fald i rygestopaktiviteterne Puljemidler på 10 millioner kroner til kommunerne Støtte til Sund By Netværkets arbejde med tobaksforebyggelse Skærpet lovgivning om røgfri miljøer fra april De fælles udfordringer Jørgen Falk gjorde opmærksom på en række udfordringer, som ligger i den næste fase af tobaksforebyggelsen: At få udnyttet den eksisterende viden og implementeret den i en kommunal sammenhæng At få systematiseret den tobaksforebyggende indsats og få etableret et trekantssamarbejde mellem kommunen, de praktiserende læger og regionen, så der bliver en egentlig tobaks-systematik i arbejdet, der bliver udført i forhold til den patientrettede forebyggelse At udvikle tobaksforebyggelsen via dialog og samarbejde mellem aktører på nationalt, regionalt og lokalt niveau fx i forhold til udsatte grupper, som bliver det næste tiårs store udfordring At sikre politisk bevågenhed og bedre økonomi for det tobaksforebyggende arbejde gennem formidling af succeshistorier. Og der er ikke ubegrænsede midler til rådighed, så en af opgaverne bliver at sikre, at vores politikere bliver opmærksomme på, at tobaksrygning koster samfundet enorme summer, og at der er store besparelser at hente ved at gøre en indsats, sagde Jørgen Falk. Til sidst vil jeg blot slå fast, at tobaksforebyggelse gør en forskel, den virker, og den er lige til at gå til! 16

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE den gode kommunale model Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Sund By Netværket, 2012 2. udgave, 2012 ISBN (trykt version): 978-87-92848-09-3

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud.

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektets navn: Rygeafvænning Målgruppe: Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektbeskrivelse: Baggrund

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Skema 1: Ansøgningsskema til indsats under Forstærket indsats over for storrygere. Østergade 11, 1. sal 7600 Struer

Skema 1: Ansøgningsskema til indsats under Forstærket indsats over for storrygere. Østergade 11, 1. sal 7600 Struer Skema 1: Ansøgningsskema til indsats under Forstærket indsats over for storrygere 1. Indsatsens titel: 2. Ansøger: Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Herning Kommune, Holstebro Kommune,

Læs mere

Forebyggelsespakke om tobak

Forebyggelsespakke om tobak Forebyggelsespakke om tobak 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Tabte leveår som følge af rygning Brug af sundhedsvæsnet og udgifter forbundet med rygning Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013 Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet April 2013 BERETNING OM BORGERRETTET FOREBYGGELSE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 09/2008 Sted : Mødelokale 3 - Rådhuset i Grenaa Dato : 11. november 2008 Start kl. : 11.45 Slut kl. : 15.00 Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Hjælp til rygestop - En kampagneguide for kommunerne 2. kampagneperiode oktober 2015

Hjælp til rygestop - En kampagneguide for kommunerne 2. kampagneperiode oktober 2015 Hjælp til rygestop - En kampagneguide for kommunerne 2. kampagneperiode oktober 2015 I ugerne 43 og 44 2015 gennemfører Sundhedsstyrelsen 2. kampagneperiode af Hjælp til rygestop kampagnen. Hjælp til rygestop

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere