Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006"

Transkript

1 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006

2 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006

3 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Konferencerapport Udgivet af: Sund By Netværket, 2006 Sund By Netværkets tobakssekretariat: Folkesundhed København Sjællandsgade København N Tlf.: Tekst: Andreas Christensen, Line-by-Line Grafisk design og fotos: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset ISBN:

4 Indhold Forord af Kirsten Lee 5 Kommunernes nye rolle i tobaksforebyggelsen af Peter Kjærsgaard Pedersen 6 Rygning er den største forebyggelige faktor af Charlotta Pisinger 8 Rygere koster kommunen penge af Susanne Reindahl Rasmussen 11 Hvor står tobaksforebyggelsen i dag? af Jørgen Falk 14 Vejen til god tobaksforebyggelse i kommunen af Poul Tværmose 18 Kommunen skal omstilles til forebyggelse af Annemarie Knigge millioner til kommunale rygeprojekter af Bjarke Thorsteinsson 22 SESSIONER: Borgerrettet forebyggelse 24 Patientrettet forebyggelse 28 Tobaksforebyggelse til børn og unge 32

5

6 Forord Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark, og tobaksområdet har derfor en helt afgørende placering i forebyggelsen både den borgerrettede og den patientrettede. Derfor er det et godt udgangspunkt for det fremtidige sundhedsarbejde i kommunerne, at tobaksforebyggelsen er det forebyggelsesområde, der er mest veludbygget herhjemme. Gennem de seneste år er der blevet udviklet en lang række metoder, uddannelser, koncepter, samarbejdsrelationer, organiseringer mv., som skaber et solidt fundament for tobaksforebyggelsen på nationalt niveau. Med strukturreformen får kommunerne en ny og central rolle på forebyggelsesområdet. Derfor er udfordringen nu at sikre, at de hidtidige erfaringer og strukturer kan bruges af kommunerne, når de store opgaver på sundhedsområdet skal løftes fra Denne rapport refererer indlæggene fra en konference, som Sund By Netværket holdt i juni Konferencen var et led i arbejdet med at støtte kommunerne i den nye sundhedsopgave, og den belyste kommunernes udfordringer og handlemuligheder i forhold til tobaksforebyggelse. En af styrkerne ved det hidtidige tobaksforebyggende arbejde har været den tætte koordinering og det tværfaglige arbejde. Rapporten afspejler, at der i dag findes en meget bred vifte af indsatser. Konferencen er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Sund By Netværket og mange af de centrale aktører på området, og uden økonomisk støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde konferencen ikke fundet sted. Det kom som en positiv overraskelse på konferencen, at der som et led i en statslig pulje på 10 millioner kroner til støtte for kommunale modelprojekter på tobaksområdet bliver afsat 1 million til en arbejdsgruppe under Sund By Netværket. En af arbejdsgruppens opgaver bliver i samarbejde med Sundhedsstyrelsen at give faglig rådgivning til kommunerne. Hurtigt efter sommerferien vil Sund By Netværket derfor arrangere workshops for de kommuner, der ønsker at søge om midler til at gennemføre et modelprojekt om tobaksforebyggelse. Tak til KL, Sundhedsstyrelsen, Netværket af forebyggende sygehuse i Danmark og Kræftens Bekæmpelse, som medvirkede til planlægningen af konferencen. Sund By Netværket ønsker kommunerne held og lykke med det nye arbejde. Kirsten Lee Formand for Sund By Netværket 5

7 Kommunernes nye rolle i tobaksforebyggelsen Indlæg ved PETER KJÆRSGAARD PEDERSEN, kontorchef i Kontoret for Social- og Sundhedspolitik, KL Tobaksforebyggelsen er en væsentlig del af kommunernes kommende forebyggelsesopgave, og kommunen bør arbejde tæt sammen med de praktiserende læger og regionen. Samtidig skal kommunen udnytte sine eksisterende sundhedsordninger også til tobaksforebyggelse. KL har i sit Program for folkesundhed. 7 forslag til bedre forebyggelse understreget, at den borgerrettede og patientrettede forebyggelse er en opgave, som kommunerne meget gerne vil tage på sig, og som helt relevant ligger i kommunerne, fastslog Peter Kjærsgaard Pedersen. På den anden side, påpegede han, er der fra statens side samlet set kun givet 200 millioner kroner til den borgerrettede forebyggelse i kommunerne, og til den patientrettede forebyggelse er der ikke afsat penge fra centralt hold. Derfor skal forventningerne sættes rigtigt. Der er simpelthen grænser for, hvad vi kan gøre med de midler, vi har fået. Og specielt i forhold til den patientrettede forebyggelse må vi se i øjnene, at det ikke er noget, man vil kunne bygge op fra den 1. januar Det vil være noget, kommunerne skal udvikle gradvist. Kommuner skal formulere sundhedspolitikker KL opfordrer kommunerne til at formulere en sundhedspolitik og har udarbejdet en vejledning om, hvordan en sådan kan udformes. Peter Kjærsgaard Pedersen konstaterede, at to tredjedele af kommunerne allerede har gjort dette eller er i gang med det. Den kommunale sundhedspolitik skal sikre, at kommunens begrænsede ressourcer bliver brugt der, hvor man ved, at indsatsen har en effekt. Desuden kan politikken bruges til at prioritere indsatserne. Sundhedspolitikken kan altså være et redskab til en effektiv forebyggelsesindsats, mente Peter Kjærsgaard Pedersen. Behov for bedre evidens På forebyggelsesområdet mangler der generelt viden om, hvilke indsatser der virker, sagde Peter Kjærsgaard Pedersen videre. Derfor ønsker KL, at forskning i forebyggelsesmetoder skal prioriteres højt. Man vil være nødt til at sætte nogle tiltag i gang på et grundlag, hvor vores viden ikke er fuldt optimal. Derfor er det vigtigt, at man gennem en forskning i tæt samspil med praksis forbedrer evidensen for, hvor det er bedst at sætte ind. Peter Kjærsgaard Pedersen nævnte, at der inden for rygestop er god evidens for, hvilke metoder der virker. Derfor har kommunerne også gode forudsætninger at bygge på, og det vil så være muligt for dem at arbejde videre med områder, hvor der efter hans opfattelse er mindre klar evidens. 6

8 Tæt samarbejde med lægerne og regionen Et andet hovedsynspunkt for KL er, at kommunerne er nødt til at have et meget tæt samarbejde med andre aktører. Det gælder først og fremmest de praktiserende læger og regionerne. De praktiserende læger vil have en utrolig vigtig rolle i forhold til kommunerne. Hvis vi bygger nogle forebyggelsestilbud op på et sundhedscenter, og de praktiserende læger ikke er opmærksomme på tilbuddet og derfor ikke visiterer til det, står vi med et alvorligt problem. Som udgangspunkt kan man ikke forpligte de praktiserende læger, men på baggrund af sundhedsaftalerne med regionen kan man indgå aftaler med lægerne, så man sikrer, at der bliver en stærk trekant af regionen, den praktiserende læge og kommunen, sagde Peter Kjærsgaard Pedersen. I forhold til regionerne skal man gennem de obligatoriske sundhedsaftaler beskrive, hvordan man i fællesskab vil løfte opgaven med den patientrettede forebyggelse. Da de nye kommuner mange steder endnu ikke er bemandede, vil den første forebyggelsesaftale ikke blive det endelige bud på, hvordan området skal organiseres, sagde Peter Kjærsgaard Pedersen. Den første aftale vil være et første forsøg og måske i nogle tilfælde et famlende forsøg på at få beskrevet disse ting. Men konceptet er rigtig godt, fordi det giver mulighed for at få et tæt samarbejde med de andre aktører i sundhedsvæsnet. Hvis tobakken ikke kommer ind i den første runde af aftaler, fordi man ikke har kunnet overskue det på det tidspunkt, så kommer der senere en ny mulighed for at tænke det ind. Eksisterende sundhedsordninger skal tilpasses Kommunerne har allerede i dag en række berøringsflader til borgerne, hvor man også forebygger det gælder blandt andet sundhedsplejerskerne, hjemmesygeplejen og de forebyggende hjemmebesøg. Med kommunernes begrænsede ressourcer vil forebyggelsesopgaverne nødvendigvis skulle tænkes ind også i de eksisterende ordninger, som KL derfor ønsker evalueret, sagde Peter Kjærsgaard Pedersen. Vores synspunkt er, at det er naturligt, at man kigger på de eksisterende opgaver og ser på, hvordan man kan få dem til at spille sammen med de nye opgaver. Som den primære indgang til den offentlige sektor har kommunen tæt kontakt til borgerne, hvilket den kan udnytte i forhold til forebyggelsesopgaven. Samtidig er kommunen selv en stor arbejdsplads, hvor man kan tage forebyggelsestemaer op. Peter Kjærsgaard Pedersen foreslog, at man arbejder sammen med de lokale arbejdspladser, og lagde også vægt på rygestoptilbud på de nye sundhedscentre. Endelig nævnte han de udsatte borgere, som man fx kan nå gennem boligsociale tilbud og væresteder. 7

9 Rygning er den største forebyggelige risikofaktor Indlæg ved læge, ph.d. CHARLOTTA PISINGER, formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning Storrygere lever 10 år kortere end ikkerygere, og rygning koster hvert år danskere livet. Rygning er årsag til en lang række sygdomme, som også rammer passivrygerne. Rygning er stadig den største forebyggelige risikofaktor, selvom der igennem de seneste 5-10 år er kommet mere fokus på fysisk aktivitet og kost. Det er stadig rygningen, der slår flest mennesker ihjel. På trods heraf svarer 92% af rygerne i undersøgelser, at den gennemsnitlige ryger er mere udsat for at blive syg end jeg. Det fortalte Charlotta Pisinger i en gennemgang af rygningens skadevirkninger. Hun supplerede med andre myter blandt rygere, fx at motion modvirker det meste af rygningens skadevirkning (52%), eller at årsagen til lungekræft især er genetisk (36%) kemiske stoffer i røgen Forbrændingen i en cigaret frigør omkring kemiske stoffer, partikler og gasser. Af gasserne er den mest kendte kulilte, og så er der andre som formaldehyd, hyrazin og nitrøse gasser. Kulilten skaber iltmangel de andre stoffer er allergifremkaldende, lokalirriterende og nedbryder lungevævet, sagde Charlotta Pisinger. I partiklerne, det man også kalder tjære, er der stoffer som kviksølv, DDT og nitrosaminer. Hvis nogen puttede det i vores madvarer, så ville madvarerne øjeblikkelig blive fjernet fra hylden. Man må end ikke tilsætte disse stoffer til rengøringsartikler, men det er tilsyneladende helt i orden, at de findes i cigaretter, for der findes ingen lovgivning om, hvad tobak må indeholde. Det, som man blandt andet er meget bange for i tjæren, er de 43 kræftfremkaldende stoffer. Mister 10 leveår En engelsk undersøgelse har fulgt næsten personer gennem 50 år, startende i Undersøgelsen har påvist, at ikkerygere lever cirka 10 år længere end rygere. I 70-års-alderen lever 81% af alle ikkerygerne stadig, mens det kun gælder for 58% af rygerne. Undersøgelsen har også vist, at holder man op med at ryge som 30-årig, så får man 10 år forærende i forhold til dem, der bliver ved med at ryge. Hvis man holder op som 40-årig får man 9, som 50-årig 6 år, og selv hvis man holder op ved de tres får man 3 ekstra leveår. Noget tilsvarende er også blevet vist med danske data, hvor man har fulgt danskere i op til tredive år. Storrygerne mister 9 år, og smårygere mellem 6 og 7 år, fremgik det af Charlotta Pisingers indlæg. Årligt tobaksdødsfald Hvert år dør der herhjemme cirka af rygerelaterede sygdomme. Cirka af dem dør af hjerte-karsygdomme, af cancer og dør af KOL. Så kan man tænke Herregud, man dør lidt tidligere, så slipper man for et par år på plejehjem men det er desværre for de midaldrende, at dødeligheden er størst. Blandt kvinder dør der omkring 50% flere midaldrende i Danmark i forhold til Sverige og Norge. For de danske mænd er den tilsvarende overdødelighed omkring %, oplyste Charlotta Pisinger. Blodprop i hjertet slår også mange rygere ihjel. De rammes ti år tidligere og har højere dødelighed end ikkerygere, når de har en blodprop. For et par år siden var der årligt godt rygere, som fik en blodprop i hjertet. 8

10 Rygning er desuden årsag til cirka en tredjedel af alle kræfttilfælde. Hvis man er storryger og ryger over 15 cigaretter om dagen, er ens risiko for kræft fire gange større end aldrigrygerens, fortalte Charlotta Pisinger. For brystkræft har man for nylig påvist, at risikoen for at få sygdommen er 27% højere for aldrigrygende kvinder, der er passivrygere, sammenlignet med aldrigrygere, der ikke er udsat for passiv rygning. Rygende kvinders overrisiko er 46%. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en udbredt sygdom med tilfælde herhjemme. Sygdommen er årsag til cirka årlige dødsfald, og 85% af alle tilfælde skyldes rygning. Sværere at blive gravid Rygning skader også fertiliteten, fortalte Charlotta Pisinger. Sætter man den månedlige sandsynlighed for graviditet til 100% for en kvinde, der er ikkeryger, og som ikke har været udsat for rygning som foster, viser det sig, at en ikkeryger, der har været udsat for rygning som foster, kun har 79% sandsynlighed for graviditet, en ryger har 67% sandsynlighed, mens en ryger, der også har været udsat for røg som foster, kun har 53% sandsynlighed for graviditet. Selvom man får kunstig befrugtning, er chancen for graviditet stadig kun halvt så stor, hvis man er i den sidste gruppe, sagde Charlotta Pisinger. Hun supplerede med at nævne noget af alt det andet, som rygning forårsager eller forværrer: impotens, grå stær, psoriasis, inkontinens, mavesår, skjoldbruskkirtelsygdom, forværret astma, knoglebrud, leukæmi, misdannelser hos foster, ældning af hud, paradentose, moderkageløsning, foreliggende moderkage, halsbetændelse (børn), mellemørebetændelse (børn) osv. Passiv rygning gør omgivelserne syge Børn, der udsættes for passiv rygning som fostre, har op til dobbelt så stor risiko for at dø ved fødslen, primært fordi de fødes for små og for tidligt. Og de har også op til dobbelt så stor risiko for at dø i deres første leveår % af alle tilfælde af vuggedød kunne undgås, hvis kvinder ikke røg under og efter graviditeten. Som større har børnene, der udsættes for passiv rygning, cirka 30% større risiko for at forsømme skolen på grund af lungesygdom. Og jo flere rygere, der er i barnets hjem, desto flere sygedage har de, og desto mere kontakt til læge. Astmabørn har fx firedoblet risiko for sygemelding fra skole, hvis der er to rygere i hjemmet, fortalte Charlotta Pisinger. Passiv rygning skader også voksne. Der er en stærkt dokumenteret sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft, blodprop i hjertet og hjernen og kroniske luftvejssymptomer, mens der er en moderat dokumenteret sammenhæng mellem passiv rygning og nedsat lungefunktion, kræft i næsehulen og livmoderhalskræft. Vigtigste årsag til for tidlig død Rygning er altså meget dødeligt, hvilket Charlotta Pisinger illustrerede med figuren herunder, der sammenligner antal dødsfald på grund af rygning med dødsfald af andre årsager. FIGUR 1: Antal årlige dødsfald i Danmark unaturlig/for tidlig død Kilde: Dødsårsagsregisteret 9

11 Danmark værst i EU Charlotta Pisinger nævnte også en europæisk rapport (The health status of the European Union, European Commission, 2003), som gennemgår helbredsstatussen i de enkelte EU-lande. Rapporten ser blandt andet på potentielle helbredsforbedringer og nævner fjorten punkter, hvor man kan forbedre helbredstilstanden i landene. Danmark er det land, der har flest arbejdspunkter i rapporten. På seks områder fremtræder vi som det land, der har de værste vaner. Og problemerne gælder i de fleste tilfælde kvinderne, påpegede Charlotta Pisinger. Hvis man sammenligner Danmark med andre vestlige lande i forhold til tobaksrelaterede dødsfald (figur 2), kan man se, at de danske kvinder ligger i bunden. Det er dem, der har de fleste tobaksrelaterede dødsfald i hele den vestlige verden, og de danske mænd ligger på en tredjeplads. FIGUR 2: Antal tobaksrelaterede dødsfald pr , (Vesteuropa, Canada, USA, Australien og New Zealand, årige) Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 10

12 Rygere koster kommunen penge Indlæg ved MPH, ph.d. SUSANNE REINDAHL RASMUSSEN, projektleder på DSI Institut for Sundhedsvæsen Selvom rygere, der lægger tobakken på hylden, lever længere og dermed belaster sundhedsvæsenet mere som gamle, er de billigere for samfundet end de rygere, der fortsætter med at ryge og derfor lever kortere. Tobaksrygning koster hvert år Danmark lidt over 27 milliarder kroner, hvilket dækker over direkte omkostninger på 11 milliarder og et produktionstab på 16 milliarder (2006-priser). Det fremgår af beregninger, som projektleder Susanne Reindahl Rasmussen fremlagde. Beregningerne er baseret på hendes ph.d.-afhandling fra 2005, som bygger på tal fra Susanne Reindahl Rasmussen har efterfølgende beregnet, hvor meget rygningen koster den enkelte kommune. Opgjort i 2006-kroner kan en kommune med indbyggere således forvente, at tobaksrygning koster kommunen 13,6 millioner kroner årligt. Tre typer af omkostninger En samfundsøkonomisk analyse som den, Susanne Reindahl Rasmussen har benyttet, omfatter tre elementer: direkte omkostninger, produktionstab og uhåndgribelige omkostninger. De direkte omkostninger er værdisætninger af de ressourcer, som bruges i sundhedssektoren og eventuelt også i socialsektoren, og i nogle tilfælde medtager man også patienternes tidsforbrug i relation til behandling på sygehuset. Produktionstab er tab, som samfundet lider, fordi patienter for tidligt er gået fra arbejdsmarkedet på grund af kortvarig, langvarig eller permanent sygdom. De uhåndgribelige omkostninger omfatter de omkostninger, som patienten har som følge af sygdommen på grund af fx usikkerhed og smerter eller pårørendes savn. De er svære at gøre op og medtages derfor sjældent i analyser af denne slags og altså heller ikke i Susanne Reindahl Rasmussens afhandling. Sygdomsomkostninger sammenholdes med sygdomsrisiko Til brug for beregningerne af de kommunale omkostninger har Susanne Reindahl Rasmussen gennemført en såkaldt cost-of-illness-analyse, hvor omkostningerne er beregnet for fire sygdomsgrupper: kræft, hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og gruppen øvrige sygdomme for årige mænd og kvinder. Grænsen er sat ved 35 år, fordi man ikke kan se en tobaksrelateret dødelighed før 35-års-alderen. Denne beregning sammenholdes med beregninger af den relative risiko for dødsfald i forhold til andelen af rygere. 11

13 De direkte omkostninger Susanne Reindahl Rasmussen viste, hvilke direkte omkostninger, der indgår i undersøgelsen: Direkte omkostninger, som indgår: Primærsektoren: Konsultationer ved alment praktiserende læge Fysioterapeutbehandling Medicin Sekundærsektoren: Udskrivninger fra hospital (somatisk) Skadestuebehandling og ambulant behandling (somatisk). Direkte omkostninger, som ikke indgår: Primærsektoren: Konsultationer ved speciallæge og en række andre behandlere, fx tandlæger og fodterapeuter Hjemmeplejen Genoptræning Hjælpemidler. Når disse omkostninger ikke indgår, skyldes det, at der ikke findes kommunale registre over, hvad folk er blevet behandlet for i forhold til den givne diagnose. Indtil sådanne tal bliver tilgængelige, er det yderst svært at foretage beregningen, sagde Susanne Reindahl Rasmussen. Produktionstabet I ph.d.-afhandlingen, hvor de sundhedsøkonomiske omkostninger er opgjort, er produktionstabet også medtaget, og her er omkostningerne opgjort ved hjælp af humankapitalmetoden, hvor omkostningerne ved kortvarigt og langvarigt samt permanent arbejdsophør opgøres på basis af oplysninger om: sygefraværsdage rehabilitering førtidspension dødsfald. Der er ikke tale om en opgørelse af, hvad der er udbetalt i form af dagpenge eller førtidspension man beregner i stedet, hvad folk ville have kunnet producere, hvis de havde kunnet forventes at arbejde. Den enkelte kommunes omkostninger De 13,6 millioner kroner, som tobakken koster kommunen, dækker 12,8 millioner til indlæggelser og ambulant behandling og 0,8 millioner til alment praktiserende læger og fysioterapi. Forudsætningerne for disse tal er at: Der er indbyggere i kommunen Antallet af årige er knap % af DRG- og DAGS-taksterne indgår som kommunale byrder det samme gør 10% af grundtaksten til alment praktiserende læge og fysioterapeut Fordelingen af omkostninger mht. alder, køn og sygdomsgrupper og for rygerproportioner mht. alder og køn røgmængde er den samme som i

14 Der er altså ikke medtaget omkostninger til speciallæge, tandlæge, fodterapi og den del, som kommunerne skal betale af genoptræning på sygehusene. Tallet må derfor anses for at være et minimumstal, understregede Susanne Reindahl Rasmussen. Kan det betale sig at forebygge? Vi ved, at sundhedsvæsenets omkostninger stiger med borgernes alder, og man kan derfor spørge, om det overhovedet kan betale sig at forebygge. For folk, der ikke ryger, lever jo længere og bliver måske derfor en større økonomisk byrde for samfundet, sagde Susanne Reindahl Rasmussen. For at afklare det spørgsmål har Susanne Reindahl Rasmussen i sin ph.d.-afhandling foretaget beregninger af sundhedsomkostningerne opgjort over et helt livsforløb, hvilket betyder, at der er taget hensyn til rygeres og ikkerygeres forskellige levetid. På den baggrund er det fx beregnet, at de direkte livstidssundhedsomkostninger for en moderat rygende kvinde (der ryger cigaretter/dag) er cirka kr., mens omkostningerne for den, der holder op som 35- årig, er kr. Det tilsvarende produktionstab for rygeren er kr., mens det for eksrygeren er kr. (1999-priser). Samfundet kan altså forvente at spare cirka kr. i direkte livstidssundhedsomkostninger, hvis en moderat rygende kvinde bliver eksryger som 35-årig, mens besparelsen i produktionstabet opgjort over et livsforløb kan forventes at ligge på omkring kr. Rygere koster gennemsnitlig mere end eksrygere over et livsforløb uanset alder, køn, dagligt tobaksforbrug, direkte omkostninger/produktionstab og sygdomsgruppe dette er konklusionen på ph.d.-afhandlingen. Resultatet påvirkes i nogen grad af de tilgrundliggende antagelser om relative risikoværdier. Men det er kun, hvis man antager, at der ikke er nogen forhøjet risiko grundet rygning i gruppen af øvrige sygdomme, at der ikke er en besparelse, sagde Susanne Reindahl Rasmussen og tilføjede: Beregningen forudsætter blandt andet, at rygeophøret er permanent, og det ved man jo, at det i mange tilfælde ikke er. Hvis man kunne tage hensyn til det, ville besparelsen være mindre. Kommunens besparelse De forventede besparelser på de direkte livstidssundhedsomkostninger (indlæggelser, ambulant behandling, alment praktiserende læge og fysioterapi) kan også beregnes for den enkelte kommune. Fx vil kommunens besparelse for en moderat rygende mand, som holder op med at ryge som 35-årig være kr. Hvis der derimod er tale om moderat rygende mænd, som bliver eksrygere som 50-årige, henholdsvis 65- årige, er de forventelige besparelser på kr. henholdsvis kr. Det betyder jo ikke, at man kun skal sætte ind over for de 35-årige. Folk, der holder op med at ryge, har et bedre liv i vente, og der er altså besparelser at hente, uanset hvornår de holder op, understregede Susanne Reindahl Rasmussen. 13

15 Hvor står tobaksforebyggelsen i dag? Indlæg ved JØRGEN FALK, informationskonsulent i Sundhedsstyrelsen Der er sket et drastisk fald i andelen af rygere gennem de seneste 50 år, men til gengæld er den sociale ulighed i rygning steget markant. Selvom Danmark halter efter en række lande i tobaksforebyggelsen, ligger der en række effektive redskaber klar til kommunerne, når de overtager ansvaret for forebyggelsen. Jørgen Falk indledte med at give et kort historisk rids over, hvad man herhjemme har gjort inden for tobaksforebyggelse i løbet af de seneste 50 år. Det var først i 1950 erne, at man blev klar over, at der var en entydig sammenhæng mellem sygdom og rygning. I 1. fase ( ) lå fokus på forebyggelse af rygestart blandt børn og unge. I 2. fase ( ) blev Tobaksskaderådet oprettet, og man koncentrerede indsatsen om forebyggelse af rygestart med inddragelse af røgfri miljøer. Samtidig spirede interessen for at arbejde med rygestop. Ved indgangen til 3. fase ( ) havde Middellevetidsrapporten netop peget på, at tobakken var den store dræber, og at man måtte gøre noget ved det. Fokus kom primært til at ligge på rygestop men der var også øget fokus på røgfri miljøer. Endelig tager vi nu i 2006 fat på 4. fase, som vil fokusere på røgfri miljøer (lovforslag til efteråret) samt rygestop og rygestart, sagde Jørgen Falk. Halvering af rygerandelen på 50 år Andelen af rygere er faldet drastisk siden 1950 erne, som det fremgår af figur 3. I 1953 var næsten 80% af mændene rygere nu gælder det kun for knap 28% af mændene. Kvindernes andel steg frem til ca. 1977, men er faktisk faldet siden da. Dog viser Sundhedsstyrelsens tal, at vi fra for første gang igen har en lille stigning, hvis der ikke blot er tale om en statistisk tilfældighed, påpegede Jørgen Falk. FIGUR 3: Andelen af dagligrygere

16 Siden midten af 1970 erne er det samlede tobaksforbrug pr. indbygger faldet. Hvis faldet skulle have afspejlet det fald, der har været i andelen af rygere, burde det have været på 50%, men det ligger kun et sted i mellem 25-30%. Det skyldes, at mange rygere er begyndt at ryge mere, efter at der er kommet alle disse light-cigaretter. Større social ulighed i rygning I 1970 var der i forhold til rygeandel ingen forskel i forhold til uddannelse eller social status men det er der sandelig blevet. I dag er der dobbelt så mange rygere i gruppen af ufaglærte som blandt højere funktionærer, og der er tre gange så mange storrygere blandt de ufaglærte, fastslog Jørgen Falk. Når man ved, at risikoen i høj grad hænger sammen med det daglige forbrug, så er der jo en kolossal ophobning i de svageste grupper, som vi må forsøge at gøre noget ved. I forhold til børn og unge viser helt nye undersøgelser, at der blandt de årige er færre, der ryger og det gælder både piger og drenge. MULD-undersøgelsen, som Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen står for, viser tilsvarende, at der er færre dagligrygere blandt de årige. Men igen kan man se denne stigende sociale forskel, som vil blive et voksende problem, advarede Jørgen Falk. Mange virksomheder har rygeregler Jørgen Falk pegede på, at der i forhold til røgfri miljøer er sket en udvikling fra, at 60% af virksomhederne i 2002 havde regler, der begrænser rygning, til, at over 80% i 2005 havde sådanne regler. Ligeledes er andelen af virksomheder med rygeforbud i samme periode tredoblet fra ca. 10% til 30%. Det er en positiv udvikling, og den lovpakke, der kommer til november, vil jo yderligere virke stimulerende. Danmark bagefter i tobaksforebyggelsen WHO og Verdensbanken har undersøgt tobaksforebyggende initiativer og har opstillet en prioriteret liste over, hvad der virker bedst: høje priser/afgifter på tobaksvarer 1 røgfri arbejdspladser og offentlige steder omfattende informationsindsats (kampagner) kan bedrives af staten, men også af andre aktører, lokalt som centralt forbud mod tobaksreklamer og -sponsorater 2 central beslutning markante og direkte advarsler på pakninger 3 central beslutning rygeafvænningstilbud. Ud fra WHO s og Verdensbankens liste er der for nylig foretaget en rating af forskellige europæiske landes tobaksforebyggelsespolitik. Her får Danmark 45 af 100 point, hvilket placerer os på en 18. plads blandt 30 lande. Her er Danmarks point i undersøgelsen: Relativt lave priser på tobak (17 af 30 point) Ingen effektiv lovgivning om røgfri miljøer på arbejdspladsen og i det offentlige rum (3 af 22 point) Få offentlige midler til kampagner (2 af 15 point) Rimeligt effektivt reklameforbud (10 af 13 point) Tekst-advarsler på pakningerne (6 af 10 point) Rimeligt udbyggede rygestoptilbud (7 af 10 point). Ved rygestoptilbud ligger vi på en delt 4. plads ud af de 30 lande. Det er et af de instrumenter, som kommunerne stort set direkte kan overtage og etablere som en af deres væsentligste indsatser på dette område, understregede Jørgen Falk. 1 Betinget af landspolitisk beslutning 2 Betinget af landspolitisk beslutning 3 Betinget af landspolitisk beslutning 15

17 Redskaber til kommunerne Jørgen Falk pegede på, at kommunerne har en række effektive metoder til deres rådighed på tobaksområdet. Netop på tobaksområdet har vi rigtig god evidens for, hvilke metoder der virker: Velbeskrevne og effektive metoder især inden for rygestop og røgfri miljøer (Sundhedsstyrelsen, Sund By Netværket etc.) Mere end uddannede rygestoprådgivere Udbyggede uddannelsestilbud inden for rygestop (Kræftens Bekæmpelse) Udbygget kvalitetssikringssystem (Rygestopbasen) Velfungerende nationalt netværk af tobaksnøglepersoner Sund By Netværket Faglig formidling (fx via StopNyt) Udbygget og gratis rådgivningstilbud til borgere (STOP-linien) Velfungerende materialer (Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse) Midler fra staten: 3 millioner kroner til Apotekerforeningen årligt i perioden til at sørge for, at amternes nedlæggelse ikke kommer til at betyde et voldsomt fald i rygestopaktiviteterne Puljemidler på 10 millioner kroner til kommunerne Støtte til Sund By Netværkets arbejde med tobaksforebyggelse Skærpet lovgivning om røgfri miljøer fra april De fælles udfordringer Jørgen Falk gjorde opmærksom på en række udfordringer, som ligger i den næste fase af tobaksforebyggelsen: At få udnyttet den eksisterende viden og implementeret den i en kommunal sammenhæng At få systematiseret den tobaksforebyggende indsats og få etableret et trekantssamarbejde mellem kommunen, de praktiserende læger og regionen, så der bliver en egentlig tobaks-systematik i arbejdet, der bliver udført i forhold til den patientrettede forebyggelse At udvikle tobaksforebyggelsen via dialog og samarbejde mellem aktører på nationalt, regionalt og lokalt niveau fx i forhold til udsatte grupper, som bliver det næste tiårs store udfordring At sikre politisk bevågenhed og bedre økonomi for det tobaksforebyggende arbejde gennem formidling af succeshistorier. Og der er ikke ubegrænsede midler til rådighed, så en af opgaverne bliver at sikre, at vores politikere bliver opmærksomme på, at tobaksrygning koster samfundet enorme summer, og at der er store besparelser at hente ved at gøre en indsats, sagde Jørgen Falk. Til sidst vil jeg blot slå fast, at tobaksforebyggelse gør en forskel, den virker, og den er lige til at gå til! 16

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

Århus Amts tobaksstrategi

Århus Amts tobaksstrategi Århus Amts tobaksstrategi 2004-2006 (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Temarapport om røg i Aalborg Kommune - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Maj 2015 Indhold Formål...3 Status i Aalborg Komune...3 Lovgivning og særregler i Aalborg Kommune...6 Forebyggelsespakken

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Den 28. april 2014 Udmøntning af Storrygerpuljen 2014 2017 - del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Patientforeninger, sygdomsbekæmpende

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C KOMMNE SOLRØD FOREBYELSE Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C : rundniveau : dviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja ndervejs 1. Rammer Kommunal tobakspolitik

Læs mere

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sundhedsindsats i boligområder.

Sundhedsindsats i boligområder. Punkt 5. Sundhedsindsats i boligområder. 2014-14947. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der etableres et team til en forstærket sundhedsindsats i

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 02/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 2 Dato : 13. marts 2007 Start kl. : 12.00 Slut kl. : Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A)

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

Opmærksomhedspunkt for Sundhed

Opmærksomhedspunkt for Sundhed Opmærksomhedspunkt Opmærksomhedspunkt for Rygning Forslag nr.: 1 OG nettovirkning 0 0 0 0 Muusmann rapporten peger på forebyggelse af rygestart og rygestop som et væsentlig indatsområde for Billund Kommune.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Kommunens Projektplan

Kommunens Projektplan Kommunens Projektplan Kortfattet beskrivelse af, hvorledes kommunen planlægger at bidrage til gennemførelse af KRAM-undersøgelsen, jf. Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser. 1. Hvilke

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere