FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 Forslag til Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv Klokketårnet øsportcenter Kulturhus havn Havneparken (renoveres) res) Færgefart Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Faaborg i udvik Lægehus Busterminal Sundskolen Roklubben Nye byrum Kunstmuseum Welln Sv Forslag til ny p Rekreativ forbinde

2 Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI Faaborg Midtfyn Kommune 2

3 Forslag til Masterplan for Faaborg Indhold 4 6 Masterplanens mål og Grundstenene i maste MIDTBYEN Knudepunktet Kultur og idræt Købstaden Havnen Den rekreative promen BYUDVIKLING Detailhandel og erhver Trafik og tilgængelighe Nye spændende boligo Ferie og fritid 52 Fra plan til realisering

4 Masterplanens mål og hovedpunkter Kommunalbestyrelsen har med Masterplanen ønsket at fremlægge ambitiøse mål og konkrete projektforslag, der skal give Faaborg fornyet kraft og udvikling - en kraft og udvikling, som udnytter de helt klare muligheder, som Faaborg besidder. Faaborgs potentialer er blevet fremhævet gennem adskillige debatter og analyser - senest under debatten om Faaborg Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fra Med Masterplanen ønsker kommunalbestyrelsen nu at fremlægge sin vision for, hvordan Faaborg rent praktisk fremadrettet udnytter sine muligheder inden for de næste år. Masterplanen er et svar på den nye tids Faaborg, hvor Faaborg må finde sine muligheder i et marked for erhverv, turisme og bosætning drevet af oplevelses- og vidensøkonomien. Faaborg har gennem historien fundet sine muligheder og udviklet sig fra middelalderlig handelsplads til industrialderens færgehavn, fiskeriby og hjemsted for adskillige større produktionsvirksomheder. Kommunalbestyrelesen har i Masterplanen lagt vægt på, at de værdifulde og levedygtige elementer fra tidligere perioder bevares og udvikles på den nye økonomis betingelser. Faaborg skal holde fast i sine rødder, men herudover lægger Masterplanen op til en stor satsning på at lægge et nyt lag til Faaborgs udvikling, som handler om at skabe det moderne videns- og oplevelsessamfunds - ikke som en ny by i byen, men mest som nye anvendelse sisterende byområder, der har mistet deres hidtidige anve eller som trænger til nye måder at blive brugt på. Resultatet af det hele skal være, at Faaborg udnytter sine m der for at bevare sine eksisterende værdier under nutidens gelser, og at skabe nyt livsgrundlag baseret på videns- og o søkonomien. En af de grundlæggende ideer i Masterplanen er, at Faabo alle muligheder for at kombinere vandoplevelser, bykvalite traktive landskaber til en meget stærk og konkurrencedygt over for folk, der gerne vil bo i et virkeligt kvalitetsmiljø, fo der ønsker autentiske oplevelser, og for vidensvirksomhed gerne vil forkæle medarbejderne med flotte bymæssige ra For at det skal lykkes, kræver det, at Faaborgs nuværende lægges sammen med nye tilbud. Masterplanen lægger de til, at der skal investeres kraftigt i en fornyelse af Faaborgs sesværdier og aktivitetsmuligheder. Det basale vil være en kommunale investeringer, som vil give byen helt nye mulig Når det er sagt, er det vigtigt at undersrtege, at hvis det p løft skal lykkes, så forudsætter det, at byens foreningsliv, g 4

5 der og borgerne generelt bakker op om initiativerne og fylder de nye rammer op med liv, samarbejder med kommunen om drift og organisering af aktiviteter mv. Det er også forventningen, at opgraderingen af byens tilbud vil skabe basis for private investeringer i eksempelvis nye overnatningstilbud, feriekoncepter, butikker, nye byerhverv, boliger mv. Som eksempler på højprofilerede offentlige projekter, som er indeholdt i Masterplanen, kan bl.a. nævnes et nyt kulturhus, et søsportscenter, en større haludvidelse og en badestrand eller et havnebad. Kommunalbestyrelsen vil gerne rette en stor tak til de mange borgere - herunder Task force Faaborg - som har ydet en stor indsats for at skabe et virkeligt konstruktivt forslag til Masterplan. Mange af de overordnede linier og konkrete projektforslag er baseret på forslag fra borgerne. Der skal også rettes en stor tak til Plan09, der har støttet Masterplanarbejdet. Plan09 er et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania, der har til formål at bidrage til kvalificering af planlægningen i landets kommuner. Kommunalbestyrelsen ser frem til debatten om forslaget til Masterplan og lægger vægt på, at et godt samarbejde er forudsætningen for at få målene for Faaborgs udvikling til at lykkes. Formålet med Plan09-projektet Fremme udviklingen af en stærk og levende by Vise nye veje i detailhandels- og bymidteplanlæ Fastlægge Faaborg bymidtes rolle som opland Fastlægge en arbejdsdeling og mulige synergi midten og Herregårdscentret. Bringe Faaborgs nye potentialer inden for kval ning, byturisme samt kreative og vidensorientere spil som løftestang for bymidtens handelsliv. Finde løsninger på indpasning af større butiks andre større service- og oplevelsestilbud i den be dige bymidte og dens randzone og skabe god og menhæng mellem de enkelte funktioner. Udvikle trafikløsninger, hvor tilgængelighed og punkter understøtter bymidten som indkøbs- og område. Sætte handling bag planerne ved at gennemfø der involverer interessegrupper, investorer, devel Udvikle enklere, mindre ressourcekrævende og lingsorienterede analysemetoder om bymidte og Faaborg har et enestående købstadsmiljø og en smuk beliggenhed ved ø bakkerne og skovene. Disse kvaliteter skal der værnes om, og byen skal sådan at potentialerne for at tiltrække veluddannede mennesker og krea sjæle udnyttes bedre end i dag. Faaborg kan blive en dynamo, der skabe til hele kommunen. Byens muligheder som centrum for kultur, fritidsliv turisme skal mere i spil. (fra Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi - Forestil dig et Moderne dansk Toscana )

6 Grundstenene i masterplanen Hvad er en masterplan? Masterplanen for Faaborg er en plan for, hvordan byen ka les og omdannes rent fysisk. Den skal derfor ses som et s de bymæssige udviklingsmuligheder og løsninger, der ska udmønte de udviklingspotentialer, som bl.a. Udviklingsstr fra 2007 peger på, at Faaborg har. Masterplanen indehold overordende principper for byens udvikling og en række k plan- og projektforslag. De overordnede principper skal si helheden i Faaborg bliver attraktiv og velfungerende - fx ve sikre at nye tilbud placeres de bedst egnende steder i byen samtidig giver bedst muligt samspil med byens eksisternd delsliv, kulturtilbud mv. De konkrete plan- og projektmulig er både en indikation på, hvor Faaborg Midtfyn Kommune ritere sine investeringer, og hvor private investorer og byg har mulighed for at udvikle projekter - eventuelt i samspil offentlige investeringer. Det gælder eksempelvis bygge- og projekter, der lægger op til at udnytte Faaborgs potentiale for vand-, kultur- og byorienteret turisme, kvalitetsboliger eksisterende byområder og nye områder i kanten af byen, og vidensorienterede erhverv i attraktive omgivelser, oplev kulturorienterede erhverv, og ikke mindst inden for hande køb. Et vigtigt mål med Masterplanen for Faaborg er at skabe a og sikkerhed om, hvordan byens udvikling i hovedtræk ska sig de næste år. Masterplanen er dermed også et gru for samarbejde mellem kommune, byens mange interesse og aktive borgere og private investorer om hovedretninge ens udvikling på både kort og langt sigte. Bevaring og fornyelse Et vigtigt signal med Masterplanen er på én gang at bevar unikke kvaliteter, som Faaborg besidder, og samtidig skab fornyelse og udvikling, der er i tråd med byens sjæl og kva kvaliteter, der tænkes på, er først og fremmest den enestå og meget smukke beliggenhed ved foden af Svanninge Ba ned til sundet, fjorden og Det Sydfynske Øhav, og at Faab 6

7 et meget flot velbevaret købstadsmiljø af høj oplevelsesværdi, en markant maritim profil og en stærkt kunst- og kulturprofil, der er med til at skabe kvalitet for byens og oplandets borgere og trække besøgende til. Kvaliteterne i naturen, byen og kulturen er byens arvegods, som den fremtidige udvikling skal forstå at bevare og tænke sammen med fornyelse, så Faaborg kan folde sit potentiale ud og stå stærkere i den nationale og regionale konkurrence om erhvervsudvikling, turisme og bosætning. KØBSTADSMILJØ IDR Fokus på bymidten og fremtidige byudviklingsmuligheder KNUDE- PUNKTET Masterplanen gælder for hele Faaborg by, men den har fokus på to områder, hvor der er størst behov for afklaring af de fremtidige udviklingsmuligheder - nemlig omdannelse og fornyelse i bymidteområdet og byudviklingsmulighederne i kanten af byen. HAVNEMILJØ EKREATIVE OMENADE I bymidten er det vigtigste mål med masterplanen at styrke bymidtens rolle som centrum for handel, kultur, fritid, turisme og byorienterede erhverv. Fundamentet er bymidtens mange kvaliteter og de muligheder, det giver for at tiltrække handlende, turister, veluddannede borgere og nye virksomheder inden for de kreative brancher. I dag forbinder mange bymidten i Faaborg med strøgmiljøet i det historiske købstadsområde og arealerne omkring havnen. Tendenserne i samfundsudviklingen tyder på, at et autentisk og flot historisk bymiljø og en havn med vandudsigt, færger, lystbåde mv. ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme turisters, bosætteres og de kreative erhvervs forventninger. Masterplanen lægger derfor op til at se bymidten bredere og fx udvikle området ved hallerne og Langelinie-området som en mere sammenhængende del af bymidten. Målet er en bymidte, der summer af liv skabt af mange forskellige aktiviteter, og som rummer en bredde i aktiviteter og oplevelser, der appellerer til alle, hvad enten man er barn, voksen, ung eller ældre. For byudviklingsområderne i kanten af byen udpeger Masterplanen nogle attraktive udviklingsområder og lægger de overordnede rammer for de enkelte arealers udvikling, herunder mulighederne for at udlægge nye arealer til byvækst til bl.a. boliger, erhverv og ferie- og fritidsanlæg. Målet er at sikre en udvikling af områderne, der udnytter deres potentiale og samtidig respekterer de landskabelige kvaliteter. Firkløveret er en abstrakt figur, der beskriver hvordan udvikle sig omkring en række bymiljøer med hver deres i Firkløveret - fire bymiljøer med deres egen identitet Masterplanen foreslår som nævnt, at den aktive og bymidte udvides, så den består af det historiske kø havneområdet, halområdet og Langelinieområdet. fire bymiljøer - købstaden, havnen, kultur- og idræts rekreative promenade - danner et firkløver af bym deres markante bymæssige profil og med hver sine oplevelsestilbud. De fire bymiljøer bidrager med for velses- og aktivitetsmuligheder fra shopping- og by i købstaden over sejlerliv i havneområdet og idræt o området og til promenade og bademuligheder lang midten af firkløveret - i området omkring stationen punktet, som binder de fire by- og oplevelsesmiljø som samtidig et et vigtigt ankomstområde til bymid Masterplanen lægger op til, at de enkelte blade i fir depunktet udvikles med følgende roller:

8 Købstaden: Udgøres af den gamle middelalderby centreret om Torvegade-Østergade. Her er det ligesom i dag det autentiske handelsmiljø og historien, der skal være de bærende værdier. Målet er at sikre en oplevelsesrig bymidte, der repekterer stedets nuværende kvaliteter og formidler stedets historie, men samtidig styrker og fornyer sig, så der sikres de bedste rammer for liv og aktivitet. Kultur- og idrætsområdet: Udgøres af området omkring Sundvænget med bl.a. Sundskolen, Faaborg Kunstmuseum samt Svømme- og idrætshallerne. Områdets identitet som bynært center for undervisning, kultur og idræt skal styrkes. Ved hjælp af nye by- og aktivitesrum samt ny- og tilbygninger skal der skabes et mere sammenhængende oplevelsesområde, der har fokus på idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Havnen: De identitetsskabende elementer udgøres af færgeog godstrafikken, fiskerne, lystbådehavnene, slagteriet og værfterne. Faaborg havn står bymæssigt med sine større voluminer, de fritliggende bygninger og det mere rå og ubearbejdede look i kontrast til købstadens mindre skala, gadestrukturen, detaljerigdom og finish, ligesom havnelivet med dets aktiviteter og røre skabt af biltrafik, færgehavnen, fiskerne, virksomhederne og lystbådene står i kontrast til købstadens fodgængertrafik, shoppingaktiviteter mv. Målet for havneområdet er at satse meget kraftigt på at bevare og udvikle de basale erhvervsaktiviteter som færgefarten, fiskeriet, slagteriet og værftet, og samtidig give de fritids-, turisme- og kulturorienterede aktiviter gode muligheder for udvikling, ligesom der skal skabes plads til kreative erhverv og boliger på havnen i passende omfang. Den rekreative promenade: Udgøres af området langs Langelinie, de tilstødende parker og kirkegårde samt Klintens badestrand. Langelinie strækningens potentialer som et alternativ til bymidtens og havnens hektiske liv skal udnyttes bedre. En eventuelt kommende strandpark eller et havnebad i området kan blive en fremtidig attraktion for alle kommunens borgere og turister. Knudepunktet: Udgøres af området omkring Havnepa Banegårdspladsen, busterminalen og karreen fra Jom til Østergade. Knudepunktet skal over tid udvikle sig t Faaborgs nye kraftcenter og byens samlingspunkt me fire bymiljøer. Placeringen af et nyt kulturhus, udviklin ligheder for detailhandel og erhverv, omdannelse af b skepladsens arealer til byferie samt styrkelse af Havne indgår som en del af de bærende initiativer i området På modstående side ses et kort med eksempler på opleve Faaborg bymidte. Illustrationen er tænkt som et mentalt b over nogle af de eksisterende seværdigheder og attraktion eksempler på mulige, nye oplevelser som masterplanen f inden for hvert af de fire blade i firkløveret og i knudepu Forbindelser og pladser Tilgængelighed, sammenhænge og ankomstpunkter er vig elementer i at sikre en velfungerende bymidte. I arbejdet m sterplanen har der indgået overvejelser om ankomsten til bymidten, den overordnede infrastruktur samt logiske for mellem de enkelte bymiljøer. For ankomstpunkterne til midtbyen gælder, hvad enten de med bil eller bus, på cykel eller til fods, at de skal være vel rede og hænge godt sammen med bymidtens centrale gad Den vigtigste gade i strøgområdet er Torvegade-Østergad er der adgang til en række vinkelrette side- og forbindelse fx Jomfrulågen, Strandgade og Holkegade, der alle rumme til havnen. Gaderne er med til at binde strøgområdet sam havnen både fysisk og visuelt. Torvet og Havnetorvet udgør i dag byens to større pladsd Begge er flotte, velafgrænsede byrum med et historisk vin over sig. Masterplanen lægger op til flere by- og aktivitesr der opstår en bymidte med varierende oplevelsesrum med lige anvendelsesmuligheder og intensitet, herunder byrum re aktiviteter, ophold, leg, grønne rum og parker, der kan t folk hele året. 8

9 Maritimt erhverv Ny skudehavn KØBSTAD Midlertidige e byrum Fiskerihavn Den Plougske Gaard Byport Den Voigtske Gaard Bymuseum Lystbådehavn Træskibshavn KULTURHAVN UR AKTIV HAVN SØSPORT FORMIDLING I Udviklingsområde for kontorerhverv og detailhandel Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård Ny off. funktion Bilfri torv Klokketårnet Evt. Søsportcenter Bynære boliger Kulturhus Erhvervshavn Havneparken (renoveres) res) Færgefart Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Sundskolen Roklubben KULTUR UR Multihal Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal LEG Rekreativ forb evt. nyt vandrehje IDRÆ Lægehus Forslag til ny plads Bynære boliger Remi Rekreativ forbindelse Busterminal BYPARKER BADEMILJØ Langelinie Evt. strandpark Voigts Minde Eksisterende oplevelser Forslag til nye oplevelser

10 Derudover er det vigtigt, at den kommende udvikling af byen fokuserer på at skabe gode forbindelser mellem de enkelte bymiljøer. Byen skal hænge godt sammen, så de færdende i bymidten oplever, hvordan de enkelte bymiljøer tilsammen skaber en oplevelsesrig bymidte, der rummer spændende attraktioner for folk i alle aldre, og som kan tilbyde et bredt udbud af attraktioner fra det rå og uspolerede havnemiljø til moderne sports- og fritidsfaciliteter, et sprudlende kulturliv og et autentisk købstadsmiljø. Byudvikling i de omgivende by- og bynære landskaber skal støtte op om udviklingen af midtbyen. Johan Rantzaus Vej På kortet på modsatte side ses en samlet dispositionsplan, der foruden en afgrænsning af de fire bymiljøer og knudepunktet, viser placeringen af byvækstarealer i kanten af byen, herunder: Forslag til placering og omstrukturering af arealer til detailhandel og erhverv, der understøtter en ny bymidteorienteret detailhandelsstruktur. Forslag til placering af nye boligområder, der dels placeres i de bynære landskaber, dels skabes ved omdannelse af tidligere erhvervsområder. Forslag til placering af arealer til ferie og fritidsformål. Forslag til principiel placering af en række grønne korridorer, der sikrer tilgængeligheden til det åbne land og sikrer dyre- og plantelivet. Forslag til etablering af nye vej- og stiforbindelser. Hvedholm Slot Bjernevej De enkelte bymiljøer i bymidten og byvækstarealerne i kanten af byen beskrives på de efterfølgende sider. Bymiljøer (bymidten) Knudepunktet Købstaden Kultur og Idræt Havnen Det rekreative strøg Byudvikling Detailhandel og erhverv Boligområder Ferie og fritid Grønne korridorer Eksisterende stier Nye stiforbindelser Eksisterende veje Nye veje 10

11 Til Svanninge Bakker Cirkuspladsen Hans Rasmussens Have Pugesø Odensevej Sundbakkerne Sundvejen Moseparken Smedebakken Kildetoften Sundet Sundstien Prices have Prices Havevej Kaleko Mølle KALEKO Havnegade Banegårdspladsen Diernæsvej Alleskoven Alleskovvej Svendborgvej Klinten

12 KUL Ny skud Firkløverets bymiljøer: - Knudepunktet - Kultur og idræt - Købstaden - Havnen - Den rekreative promenade De enkelte bymiljøer beskrives på de efterfølgende sider. 12

13 Bynære boliger FORMIDLING I TAD Den Plougske Gaard port Den Voigtske Gaard Bymuseum bådehavn skibshavn N Udviklingsområde for kontorerhverv og detailhandel Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård Ny off. funktion Bilfri torv Klokketårnet Evt. Søsportcenter Kulturhus Erhvervshavn Havneparken (renoveres) res) Færgefart Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Sundskolen Roklubben KULTUR UR Multihal Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal evt. nyt vandrehjem Lægehus Forslag til ny plads Bynære boliger Rekreativ forbindelse Busterminal LEG Rekreativ forbindels IDRÆT Remisen re RT V BYPARKER BADEMILJØ Langelinie Evt. strandpark Voigts Minde

14 Midtbyen Knudepunktet Knudepunktet Knudepunktet skal over tid udvikle sig til et nyt kraftcenter i Faaborg og til et samlingspunkt mellem de fire forskellige bymiljøer. Et nyt kulturhus, udviklingsmuligheder for detailhandel og vidensvirksomheder, byferielejligheder og forbedring af Havneparken er de væsentligste projektideer i området. I dag fremstår store dele af området nedslidt og usammenhængende, og det mangler de bymæssige kvaliteter, der kendetegner de omkringliggende by- og havneområder. Samtidig rummer området store byudviklingsmuligheder. Karréen afgrænset af Østergade, Banegårdspladsen og Jomfrulågen rummer enkelte bevaringsværdige bygninger. Bebyggelsen har herudover varierende kvalitet. Området er derfor i den bevarende lokalplan for Faaborg bymidte (Lokalplan 3.88) udpeget som fornyelsesområde. Det giver udviklingsmuligheder, som ikke umiddelbart er til stede andre steder i den gamle købstad, hvor bevaringshensynene har høj vægt. Strækningen langs Banegårdspladsen er i dag i dårlig forfatning. Randbebyggelsen på nordsiden af Banegårdspladsen er nedrevet. De forbipasserende på Banegårdspladsen oplever derfor bagsiden af Østergade og en række parkeringspladser. Posthus- og stationsbygningen er solide og bevaringsværdige, men værdien trækkes ned af sammenhængen med posthusets parkeringsplads og den nyere mellembygning. Gadebilledet langs Banegårdspladsen trænger til at blive strammet op, så der ligesom langs Chr. IX s Vej er en markant og sammenhængende byfront mod havnen. En ny sammenhængende randbebyggelse vil herudover markere den historiske strandlinje frem til slutningen af 1800-tallet, hvor opfyldninger skabte plads til jernbanen. Området mellem fjorden, Banegårdspladsen og Færgevej som et usammenhængende byområde med vaskehaller, b nal, erhverv, ejerboliger og trafikarealer. Det foreslås, at om fremover fornyes, så det får tilført by- og bygningsmæssig liteter og giver plads til nye anvendelser, der kan være med realisere målene om at styrke Faaborg inden for turisme, og bosætning. Nyt kultur- og kreativt erhvervshus med en markant placering Et nyt kulturhus med biograf, teatersal mv. og bibliotek, d fra Herregårdscentret, er et nøgleprojekt for realisering af for Faaborgs udvikling. Kulturhuset planlægges placeret p negrunden mellem Jomfrulågen og Banegårdspladsen i om ved det nuværende Helios Teater. Her vil kulturhuset få en central beliggenhed og vil komme til at fungere som binde lem havnen og strøgområdet i Østergade. Helios-teatret k fortsætte under de nuværende ejerforhold og rammer, me oplagt at bygge videre på et istandsat Helios-teater med s de aktiviteter. Placeringen i området forudsætter, at der ka byggeret i området, der er privat ejet. Kulturhuset skal som hidtil rumme biograf og spillested, m funktionsmæssige sammensætning skal styrkes, så huset til at appelere til en bredere målgruppe og være med til at besøgende fra et større opland samt turister. Udover at gi 14

15 Østergade Lægehus Jomfrulågen Multisal P Nyt kulturhus Ny P Havnepladsen (parkering) Omdannelse af Havneparken Busser ind Busser ud Dynamisk bustermnial P Ny plads Byferie Rekreativ forbindelse Færgevej Roklubben Ban Østerbroga Evt. bademulighed heder for kulturelle arrangementer (koncerter, teater- og danseforestillinger, foredrag, udstillinger og biograf) og et moderne bibliotek er det planen, at der i kulturhuset skal indrettes fleksible og rummelige rammer, så flere aktiviteter og arrangementer kan afvikles sideløbende og samle store grupper af mennesker og foreningsliv både om morgenen og aftenen. Der arbejdes herudover med ideer om, at der skal indrettes kontorlokaler til kreative virksomheder og nystartere samt faciliteter til byens foreningsliv. Indretningen af en café og restaurant - med en storslået udsigt ud over fjorden - indgår også i planerne, ligesom det skal være muligt at afholde mindre kongresser, seminarer, erhvervsarrangementer og lignende i huset. Det skrånende terræn udnyttes til at indrette parkering som kælderparkering. Kulturhuset skal fremstå som et nytænkende projekt, både organisatorisk og arkitektonisk, der kan virke som et nyt ikon for byen. Udskrivningen af en arkitektkonkurrence vil være med til at skabe opmærksomhed om projektet og sikre beslutningen om et byggeri sker på grundlag af en række forslag af høj arkitektonisk kvalitet. Et konkurrenceprogram bør indeholde en analyse af området og dets omgivelser, der præciserer de arkitektoniske kvaliteter og udfordringer, som byggeriet bør forholde sig til. Kulturhusbyggeriet P P Afgrænsning af bymiljø Eksisterende bygninger Forslag til byfornyelsesområde Forslag til placering af ny bebygg Eks. bebyggelse med ny anvende Forslag til grønne rum Forslag til nye byrum Forslag til nye stiforbindelser Forslag til nye veje Forslag til principiel vejadgang Forslag til stille-/sivegade Forslag til ny parkering Forslag til parkeringskælder Mulig placering af Søsportscente Eks. smøger mellem gågade og B

16 kan være med til at genskabe byfronten og gaderummet langs Banegårdspladsen, det kan passes ind i de eksisterende bygningshøjder langs Banegårdspladsen og Chr. IX s Vej, der i dag er mellem 2½ og 3 etager, og det kan sikre den visuelle forbindelse langs Jomfrulågen til fjorden. Ny detailhandel og lægehus For at styrke detailhandelsstrukturen og løfte den østlige del af gågaden foreslår masterplanen, at der placeres en større butiksbebyggelse, der strækker sig gennem hele karréen og får facade til både Østergade og Banegårdspladsen (jv.f. afsnit om Detailhandel og erhverv). Butiksbebyggelsen skal ligesom kulturhuset være med til at genskabe byfronten og gaderummet langs Banegårdspladsen, og de aktive og publikumsorienterede facader skal være med til at trække besøgene og turister, der ankommer til havneområdet ind til strøgområdets butikker og andre tilbud, som ikke er synlige fra havneområdet. På modstående side ses et principsnit af et nyt butikskompleks. Det foreslås, at der etableres en dagligvarebutik med facade mod Banegårdspladsen. Fra dagligvarebutikken kan der skabes forbindelse til en større udvalgsvarebutik, der får facade mod Østergade. På etagerne over butikkerne kan der fx placeres kontorerhverv og boliger. Der vil også være mulighed for at indrette et lægehus, som kan tænkes sammen med andre sundhedstilbud i et egentligt sundhedshus med fx tandlæger, fysioterapeuter og apotek. Også her kan det skrånende terræn udnyttes til indretning af kælderparkering. Nye forbindelser og pladser Jomfrulågens kvaliteteter som visuelt og fysisk forbindelsesled mellem strøgområdet og havnen ønskes styrket, hvilket fx kan ske ved hjælp af kunst, byinventar og belægninger. Parkering Parkeringssituationen i dag Området rummer i dag byens største parkeringsplads - Havnepla nord for Havneparken - der i alt rummer ca. 122 parkeringspladse kommer ca. 40 parkeringspladser på arealerne omkring det nuvæ Helios. En forudgående parkeringsanalyse for Faaborg midtby ha Havnepladsen har den højeste belægningsgrad i midtbyen. Det v dog, at kapaciteten stadig dækker det nuværende behov i område Parkeringssituationen fremover Hvis planerne om Helios Kulturhus og et nyt butikskompleks ska res, er det nødvendigt at indtænke nye parkeringsmuligheder i om Det foreslås, at terrænstigningen op mod strøget udnyttes til at l parkeringskældre under begge bygninger. Hertil kommer, at der s indtænkes parkering i forbindelse med omdannelsen af området vaskehallerne til byferie. Skitseforslaget foreslår, at parkering indt i området langs Færgevej, så den centrale del af byfornyelsesomr den rekreative sti friholdes for biler. forbinder strøgområdet med Banegårdspladsen. Af hensy interne forbindelser i området er det vigtig, at smøgerne i omfang bevares fremover. Der kan også arbejdes på at sk gang til Kulturhuset direkte fra Østergade, hvilket yderlige stærke sammenhængen mellem strøgområdet og havnen Der er hastighedsdæmpende foranstaltninger langs Havn Masterplanen foreslår at denne zone forlænges langs Chr Vej og Banegårdspladsen frem til Østerbrogade. Et øget fo belægning og indretning af strækningen skal dels være me sikre bedre forbindelse mellem købstaden og havnen, og med til at signalere midtbyens samlede udstrækning fra V Østerbrogade. Langs Østergade er der herudover en række mindre smøger, der Kulturhuset vil være med til at genskabe den gamle byfront og styrke gaderummet langs Banegårdspladsen. Jomfrulågen er et centralt bindeled mellem købstaden og Havn Gaden trænger dog til en renovering. 16

17 Havneparken udgør med sin centrale placering for enden af Jomfrulågen - mellem købstaden, havnen og Langelinie - et vigtigt rum i midtbyen. Parken er ikke indrettet optimalt i dag, og dens potentialer kan udnyttes bedre. Det foreslås derfor, at Parken omdannes, så den i højere grad fremstår som en grøn oase midt i byen og et attraktivt parkrum for både byens borgere, besøgene og turister. Omdannelsen kan evt. tænkes sammen med etableringen af bademuligheder samt muligheden for placering af et kommende søsportscenter i området (jvf. afsnit om Havnen). En kommende omdannelse bør, gennem en åbenhed i planen, respektere indkigget til den flotte byfront langs Chr. IX s Vej. Omdannelse af område syd for Banegårdspladsen Masterplanen foreslår, at arealerne mellem stations- og posthusbygningerne og vandet omdannes til en ny plads bag bygningerne og til en ny bebyggelse. Den nye solvendte plads vil skabe rum omkring de flotte stations- og posthusbygninger og muliggøre aktive og publikumsorienterede anvendelser af bygningerne med aktiviteter både inde og ude (fx udeservering). Det foreslås også, at den nyere tilbygning mellem stations- og posthusbygningen nedrives, så der bliver skabt en visuel forbindelse på tværs af området. Bebyggelsen på den sydligste del af arealet er tænkt sammen med et rekreativ område, der skaber forbindelse fra havnefronten til kultur- og idrætsområdet og videre til Sundet. Den nye bebyggelse skal dels skabe et nyt område med bymæssige kvaliteter, og dels bane vej for anvendelser, der kan nyde godt af den attraktive beliggenhed ved vandet. Der kan eksempelvis være tale om byferielejligheder, boliger eller byerhverv eller en blanding, og bebyggelsen nærmest vandet kan være en placeringsmulighed for et søsportscenter, der vil ligge tæt på roklubben. Skitseforslaget for Knudepunktet illustrerer, hvordan området kan disponeres. Der er skitseret en dynamisk busterminal på arealerne umiddelbart vest for stationsbygningen. For at friholde den centrale del af området for biltrafik foreslås det, at vejadgangen til området sker via Færgevej, og at der herfra bliver adgang til mindre parkeringspladser. Overblik over forslag til handling Opførelse af Helios Kultur- og kreativt erhver bibliotek, biograf, iværksætterhus og andre o funktioner, som udgør byens nye kraftcenter Ny butiksbebyggelse, der udgør et østligt an strøgmiljøet, og som fx kan rumme butikker, dagligvarebutik, erhverv, detailhandelsbutik, Jomfrulågens kvaliteter som visuelt og fysisk mellem by og havn skal udnyttes bedre. Etablering af hastighedsdæmpende foransta Banegårdspladsen. Omdannelse af Havneparken, så den i højere træder som en nutidig park med større oplev (evt. etablering af bademulighed). Omdannelse af busterminal til en dynamisk ning og flytning af vaskehaller. Omdannelse af dele af busterminalens områ byggelse - evt. byferie. Etablering af rekreativ forbindelse fra fjorden kulturområdet og videre til Sundet. Mulighed for anvendelse af stations- og post til andre formål. Etablering af ny sydvendt plads bag stationsningen. Den nye bebyggelse er vist som bygningskroppe or ret på fjorden. Derved bevares en del af indsynet til posthusbygningen og til den genetablerede byfront turhus mv. For at bibeholde gaderummet ud mod F nye bebyggelse her placeret langs vejen. Bygningern ført i en stil og arkitektur, der matcher byens skala højder op til 2 etager. POSTHUS BANEGÅRDSPLADSEN BOLIGER /ERHVERV BOLIGER /ERHVERV DAGLIGVARER GÅRDHAVE DET PARKERINGSKÆLDER ELEVATOR Principsnit af butiksbebyggelse.

18 Midtbyen Kultur og idrøt Kultur og idræt Områdets rolle som center for undervisning, kultur- og idræt skal styrkes. Ved hjælp af nye byrum samt ny- og tilbygninger skal der skabes et mere sammenhængende oplevelsesområde, der har fokus på idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Gode kultur- og fritidstilbud skaber kvalitet i hverdagen og er med til at gøre kommunen synlig over for omverdenen, og det bliver et stadig vigtigere parameter i forhold til at tiltrække turister, tilflyttere og erhvervsdrivende til byen. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede en kendt profil inden for kunst- og kulturlivet. Under processen med udviklingsstrategien besluttede Kommunalbestyrelsen at understøtte, udvikle og modernisere kunst- og kulturprofilen. Faaborgs stærke museumstilbud skal udvikles yderligere, og kulturelle arrangementer af høj kvalitet skal understøttes og udvikles. Moderne familier efterspørger en større mangfoldighed og fleksibilitet i fritidslivet både i forhold til mødetider og engagement. De er interesserede i mere individuelle former for fritidsaktiviteter såsom fitnesscenter, løbe- og rulleskøjteruter i og omkring byerne m.v. Samtidig har de fleste familier en travl hverdag, og det er derfor vigtigt, at mange af befolkningens fritidsintereser samles på ét sted, så eksempelvis familier kan motionere på samme tid - men på forskellige hold. Med masterplanen foreslår vi, at området omkring Sundvænget skal udvikle sig som et stærkt center for idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Hvis visionen skal realiseres, skal der være tilstrækkelige udvidelsesmuligheder for Sundskolen, Faaborg Hallerne og Faaborg Mu bedre ankomst- og parkeringsforhold samt plads til en ræ by- og aktivitetsrum. På side 21 ses et skitseforslag til en fremtidig disponering rådet. For at give plads til en række udviklingsmuligheder det, at Faaborg Forsyningsvirksomheder flyttes ud af omr deres aktiviteter ikke har behov for en så central en plads Turbinebygningen kan fortsat bruges til elproduktion, så l er relevant. Den smukke bygning kan derefter omdannes t formål. Herudover indskrænkes transformerstationen me svømmehallen og idrætshal. Det foreslås endvidere, at Su get flyttes til et forløb mellem tankstationen og Faaborg F meværk, da det vil skabe bedre ankomst- og parkeringsfor bedre muligheder for udnyttelse af arealene i området. Sundskolen som moderne byskole Sundskolen ligger centralt i byen med gode adgangsforho det og hallerne. De mange børn og unge er med til at skab bymidten. Skolen er en traditionel byskole, som gennem t udvidet gennem flere knopskydninger, og som i dag er me slidt. Skolebygningerne giver med deres nuværende udfor og tilstand problemer i forhold til at opfylde kravene til et læringsmiljø. I løbet af 2008 er der blevet lavet en pladsm pædagogisk afdækning af Sundskolens udfordringer. Rapp 18

19 peger på, at der er behov for ekstra plads til bl.a. ind- og udskoling, SFO, større stamklasser, flere grupperum, centralt placerede personalerum, optimering af aulaen, samling af udvalgte faglokaler samt bedre og mere inspirerende udendørsarealer. Masterplanen foreslår, at der skal skabes mulighed for udbygning af Sundskolen. En byskole er for det første med til at støtte op om livet i bymidten generelt. For det andet vil skoleeleverne - børn som unge - få stor glæde af de forbedringer, der ellers lægges op til i området. Meget tyder på, at der er gode muligheder for positiv synergi mellem afhentning af børn, brugen af fritids- og idrætsfaciliteterne samt midtbyens handels- og kulturmiljø. Alle er vigtige faktorer, der kan støtte visionen om en levende bymidte. Med udgangspunkt i det opstillede byggeprogram og projektforslag, der blev lavet i forbindelse med den pladsmæssige og pædagogiske afdækning af Sundskolen, er der udarbejdet et eksempel på en arealdisponering. Eksemplet illustrerer, hvor der kunne skabes plads til nybyggeri. De nye bygninger kunne fx indrettes til mellemskole, faglokaler, fælles-faciliteter samt udskoling. Syd for de eksisterende skolebygninger kan der opføres nybyggeri ( udskoling på tegningen), som sammen med de eksisterende bygninger kan danne en veldefineret skolegård og samtidig have forbindelse til de omkringliggende områder. Der er også vist en diagonalbygning mellem bygningsmassen fra 60 erne og de gamle skolebygninger. Her kunne fx indrettes indskoling og SFO. Det foreslås desuden, at pavilloner skolen nedrives. Med de foreslåede tilbygninger ska nye gårdrum, der kan indrettes til forskellige aktivite rierende udtryksformer (skolegården, legelandskab der støtter op om behov for leg og fysisk udfoldelse Et samlet ferie- og fritidstilbud Med udgangspunkt i Faaborg Hallerne og svømme Faaborg Midtfyn Kommune i øjeblikket på at skabe trækkende fritidsmiljø i Faaborg - kaldet Faaborg Fr let er at skabe et moderne anlæg for idræt, sundhed der matcher det aktuelle billede af organiserede og rede motions- og fritidsaktiviteter, og som yderliger af den centrale beliggenhed ved Sundskolen. Det er eksisterende faciliteter skal styrkes, og det nye cent res omkring et nyt indendørs torv med café, der fun samlende element, der binder hallen og svømmeha faciliteter til bl.a. fitness- og sundhedscenter. Vandrerhjemmet er ikke tidssvarende og lukker me Både turistmæssigt og for udviklingen af friti (stævner m.v.), byferie, erhvervsturisme m.m. er de Faaborg, at der opføres et moderne vandrerhjem. P get er der udpeget to placeringer, hvor et nyt vandr opføres. Den ene placering er umiddelbart syd for s len. Udnyttelse af byggemuligheden forudsætter, at anden løsning til tandklinikken. Den anden placerin Området mellem Sundskolen, hallerne og svømmehallen foreslås omdannet til en aktivitetsplads med mulighed for boldspil, rulleskøjteløb og meget andet. Pladsen kan evt. omdannes til skøjteløb om vinteren. Sundrenden skal renoveres, så den fremtræder tydeligere Langs Sundrenden foreslås det, at der etableres en stifor forbinder området med havnen.

20 tættere på bymidten og havnen, hvor vandrerhjemmet kan opføres mellem den nye plads syd for museet og Banegårdspladsen. Moderne byrum til ophold og aktivitet Blandingen af nye og gamle bygninger og nye og gamle pladser og forbindelser, der binder de enkelte dele sammen, bliver et af de karakterskabende træk i bymidteområdet. Skitseforslaget illustrerer, hvordan der omkring Sundskolen og Faaborg Fritidscenter kan indrettes en række nye aktivitetsrum. I modsætning til købstadens mere klassiske byrum skal aktivitetsrummene skabe rammerne for ophold, motion og leg for folk i alle aldre. En ny plads mellem Svømmehallen, hallerne og Sundskolen kan evt. indrettes med en multibane, der kan bruges til basketball, hockey, rulleskøjteløb m.m. Om vinteren kan pladsen omdannes til skøjtebane. I forbindelse med skolen kan der også indrettes legelandskaber, og den nye skolegård kan indrettes, så den opfordrer til leg og aktivitet. P Afgrænsning af bymiljø Eksisterende bygninger Forslag til byfornyelsesområ Forslag til placering af ny be Eks. bebyggelse med ny anv Forslag til grønne rum Forslag til nye byrum Forslag til nye aktivitetsrum Forslag til nye stiforbindelse Forslag til nye veje Forslag til principiel vejadga Forslag til stille-/sivegade Forslag til ny parkering Det foreslås, at strækningen langs Sundrenden omdannes til en grøn, rekreativ forbindelse, der binder området sammen med Havneparken, Langelinie, havnen til den ene side og Sundet til den anden side. Forbindelsen kan blive et naturligt startpunkt for dem, der vil benytte de bynære landskaber til at motionere. Selve Sundrenden skal gennemgå en landskabelig bearbejdning, hvor der bl.a. tyndes ud i den eksisterende beplantning, så vandet fremstår tydeligt i bybilledet I kultur- og idrætsområdet sydvestlige del foreslås det, at en del af den eksisterende parkeringsplads indrettes et ny i forbindelse med Faaborg Kunstmuseum samt en komme byggemulighed (fx vandrerhjem). Pladsen markerer overg 20

Faaborg i udvikling. unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård. Wellness. Nye byrum. Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks

Faaborg i udvikling. unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård. Wellness. Nye byrum. Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Forslag til Masterplan for Faaborg 5. udkast - Februar 2009 unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv Klokketårnet øsportcenter Kulturhus havn Havneparken (renoveres) res)

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv havn Havneparken (renoveres) res) Færgefart N Klokketårnet øsportcenter Kulturhus

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Ringe d. 06.11.2009 Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi og Task Force Faaborg.

Læs mere

Forslag til ØK 11. januar 2010

Forslag til ØK 11. januar 2010 Forslag til Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Forslag til ØK 11. januar 2010 Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv Klokketårnet Søsportcenter Kulturhus

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse

Læs mere

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Politikområde: Udvikling af Svendborg Havn 1.000 kr. + = udgift, - = indtægt 2015 2016 2017 2018 1: Frederiksø maritimt kulturcenter Værftet - forprojekt 2.000 2.000 2: Grundsalgskonkurrence for området

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009

Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Fagsekretariatet for Plan og Kultur j. nr. 01.00.00-P20-1-08 Natur og parker cpalu / svepe Redegørelse Strandpark/havnebad i Faaborg Indledning I og omkring Faaborg

Læs mere

Remiseområdet ved Varde Vest

Remiseområdet ved Varde Vest Remiseområdet ved Varde Vest Ansøgning om midler til forprojekt til udvikling af remiseområdet centralt i Varde, til fremtidig gavn for byens borgere 1 Ansøgning om forprojekt til Remisen ved Varde Vest

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg

Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg Parkeringsanalyse November 8 COWI A/S Thulebakken 34 Aalborg Telefon 99 36 77 Telefax 99 36 77 1 wwwcowidk Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg Parkeringsanalyse

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals plannr Tillæg nr 34 Dato for

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011 Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Bymiljø og detailhandel

Bymiljø og detailhandel Bymiljø og detailhandel Detailhandelen er afgørende for den måde bymiljøet fungerer på. Vore byer trues af konkurrencen fra regionens store handelscentre. Konkurrencen har Byrådet ingen indflydelse på,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan for Langeland Kommune

Kommuneplan for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Havneområder 1.H.1 Lystbådehavnen 1.H.2 Trafikhavnen Fremtidig anvendelse Bebyggelsens art og ydre fremtræden Lystbåde og fiskerihavn med faciliteter

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

HOV HAVN HELHEDSPLAN FOR HOV HAVN

HOV HAVN HELHEDSPLAN FOR HOV HAVN HOV HAVN HELHEDSPLAN FOR HOV HAVN Borgermøde 12. november 2013 HVAD FIK VI UD AF BORGERMØDET DEN 28. AUGUST? Havn og udsigt / fyrtårn Bilfri promenade hele vejen langs vandkanten Adskillelse mellem færgehavn

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. I arbejdet med Politik for Skanderborg midtby er det vurderet, at der kan byfortættes ved at bygge højere på udvalgte steder

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder. Program -Områdefornyelse for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6.

Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder. Program -Områdefornyelse for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6. Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Boligbyggeri i Ringsted bymidte

Boligbyggeri i Ringsted bymidte 1 Boligbyggeri i Ringsted bymidte April 2012 2 KORT OVER BYMIDTEN 3 Indledning I henhold til strategi 2011 for Plan og Agenda 21 ønsker byrådet, at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte. Flere

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere