FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 Forslag til Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv Klokketårnet øsportcenter Kulturhus havn Havneparken (renoveres) res) Færgefart Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Faaborg i udvik Lægehus Busterminal Sundskolen Roklubben Nye byrum Kunstmuseum Welln Sv Forslag til ny p Rekreativ forbinde

2 Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI Faaborg Midtfyn Kommune 2

3 Forslag til Masterplan for Faaborg Indhold 4 6 Masterplanens mål og Grundstenene i maste MIDTBYEN Knudepunktet Kultur og idræt Købstaden Havnen Den rekreative promen BYUDVIKLING Detailhandel og erhver Trafik og tilgængelighe Nye spændende boligo Ferie og fritid 52 Fra plan til realisering

4 Masterplanens mål og hovedpunkter Kommunalbestyrelsen har med Masterplanen ønsket at fremlægge ambitiøse mål og konkrete projektforslag, der skal give Faaborg fornyet kraft og udvikling - en kraft og udvikling, som udnytter de helt klare muligheder, som Faaborg besidder. Faaborgs potentialer er blevet fremhævet gennem adskillige debatter og analyser - senest under debatten om Faaborg Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fra Med Masterplanen ønsker kommunalbestyrelsen nu at fremlægge sin vision for, hvordan Faaborg rent praktisk fremadrettet udnytter sine muligheder inden for de næste år. Masterplanen er et svar på den nye tids Faaborg, hvor Faaborg må finde sine muligheder i et marked for erhverv, turisme og bosætning drevet af oplevelses- og vidensøkonomien. Faaborg har gennem historien fundet sine muligheder og udviklet sig fra middelalderlig handelsplads til industrialderens færgehavn, fiskeriby og hjemsted for adskillige større produktionsvirksomheder. Kommunalbestyrelesen har i Masterplanen lagt vægt på, at de værdifulde og levedygtige elementer fra tidligere perioder bevares og udvikles på den nye økonomis betingelser. Faaborg skal holde fast i sine rødder, men herudover lægger Masterplanen op til en stor satsning på at lægge et nyt lag til Faaborgs udvikling, som handler om at skabe det moderne videns- og oplevelsessamfunds - ikke som en ny by i byen, men mest som nye anvendelse sisterende byområder, der har mistet deres hidtidige anve eller som trænger til nye måder at blive brugt på. Resultatet af det hele skal være, at Faaborg udnytter sine m der for at bevare sine eksisterende værdier under nutidens gelser, og at skabe nyt livsgrundlag baseret på videns- og o søkonomien. En af de grundlæggende ideer i Masterplanen er, at Faabo alle muligheder for at kombinere vandoplevelser, bykvalite traktive landskaber til en meget stærk og konkurrencedygt over for folk, der gerne vil bo i et virkeligt kvalitetsmiljø, fo der ønsker autentiske oplevelser, og for vidensvirksomhed gerne vil forkæle medarbejderne med flotte bymæssige ra For at det skal lykkes, kræver det, at Faaborgs nuværende lægges sammen med nye tilbud. Masterplanen lægger de til, at der skal investeres kraftigt i en fornyelse af Faaborgs sesværdier og aktivitetsmuligheder. Det basale vil være en kommunale investeringer, som vil give byen helt nye mulig Når det er sagt, er det vigtigt at undersrtege, at hvis det p løft skal lykkes, så forudsætter det, at byens foreningsliv, g 4

5 der og borgerne generelt bakker op om initiativerne og fylder de nye rammer op med liv, samarbejder med kommunen om drift og organisering af aktiviteter mv. Det er også forventningen, at opgraderingen af byens tilbud vil skabe basis for private investeringer i eksempelvis nye overnatningstilbud, feriekoncepter, butikker, nye byerhverv, boliger mv. Som eksempler på højprofilerede offentlige projekter, som er indeholdt i Masterplanen, kan bl.a. nævnes et nyt kulturhus, et søsportscenter, en større haludvidelse og en badestrand eller et havnebad. Kommunalbestyrelsen vil gerne rette en stor tak til de mange borgere - herunder Task force Faaborg - som har ydet en stor indsats for at skabe et virkeligt konstruktivt forslag til Masterplan. Mange af de overordnede linier og konkrete projektforslag er baseret på forslag fra borgerne. Der skal også rettes en stor tak til Plan09, der har støttet Masterplanarbejdet. Plan09 er et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania, der har til formål at bidrage til kvalificering af planlægningen i landets kommuner. Kommunalbestyrelsen ser frem til debatten om forslaget til Masterplan og lægger vægt på, at et godt samarbejde er forudsætningen for at få målene for Faaborgs udvikling til at lykkes. Formålet med Plan09-projektet Fremme udviklingen af en stærk og levende by Vise nye veje i detailhandels- og bymidteplanlæ Fastlægge Faaborg bymidtes rolle som opland Fastlægge en arbejdsdeling og mulige synergi midten og Herregårdscentret. Bringe Faaborgs nye potentialer inden for kval ning, byturisme samt kreative og vidensorientere spil som løftestang for bymidtens handelsliv. Finde løsninger på indpasning af større butiks andre større service- og oplevelsestilbud i den be dige bymidte og dens randzone og skabe god og menhæng mellem de enkelte funktioner. Udvikle trafikløsninger, hvor tilgængelighed og punkter understøtter bymidten som indkøbs- og område. Sætte handling bag planerne ved at gennemfø der involverer interessegrupper, investorer, devel Udvikle enklere, mindre ressourcekrævende og lingsorienterede analysemetoder om bymidte og Faaborg har et enestående købstadsmiljø og en smuk beliggenhed ved ø bakkerne og skovene. Disse kvaliteter skal der værnes om, og byen skal sådan at potentialerne for at tiltrække veluddannede mennesker og krea sjæle udnyttes bedre end i dag. Faaborg kan blive en dynamo, der skabe til hele kommunen. Byens muligheder som centrum for kultur, fritidsliv turisme skal mere i spil. (fra Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi - Forestil dig et Moderne dansk Toscana )

6 Grundstenene i masterplanen Hvad er en masterplan? Masterplanen for Faaborg er en plan for, hvordan byen ka les og omdannes rent fysisk. Den skal derfor ses som et s de bymæssige udviklingsmuligheder og løsninger, der ska udmønte de udviklingspotentialer, som bl.a. Udviklingsstr fra 2007 peger på, at Faaborg har. Masterplanen indehold overordende principper for byens udvikling og en række k plan- og projektforslag. De overordnede principper skal si helheden i Faaborg bliver attraktiv og velfungerende - fx ve sikre at nye tilbud placeres de bedst egnende steder i byen samtidig giver bedst muligt samspil med byens eksisternd delsliv, kulturtilbud mv. De konkrete plan- og projektmulig er både en indikation på, hvor Faaborg Midtfyn Kommune ritere sine investeringer, og hvor private investorer og byg har mulighed for at udvikle projekter - eventuelt i samspil offentlige investeringer. Det gælder eksempelvis bygge- og projekter, der lægger op til at udnytte Faaborgs potentiale for vand-, kultur- og byorienteret turisme, kvalitetsboliger eksisterende byområder og nye områder i kanten af byen, og vidensorienterede erhverv i attraktive omgivelser, oplev kulturorienterede erhverv, og ikke mindst inden for hande køb. Et vigtigt mål med Masterplanen for Faaborg er at skabe a og sikkerhed om, hvordan byens udvikling i hovedtræk ska sig de næste år. Masterplanen er dermed også et gru for samarbejde mellem kommune, byens mange interesse og aktive borgere og private investorer om hovedretninge ens udvikling på både kort og langt sigte. Bevaring og fornyelse Et vigtigt signal med Masterplanen er på én gang at bevar unikke kvaliteter, som Faaborg besidder, og samtidig skab fornyelse og udvikling, der er i tråd med byens sjæl og kva kvaliteter, der tænkes på, er først og fremmest den enestå og meget smukke beliggenhed ved foden af Svanninge Ba ned til sundet, fjorden og Det Sydfynske Øhav, og at Faab 6

7 et meget flot velbevaret købstadsmiljø af høj oplevelsesværdi, en markant maritim profil og en stærkt kunst- og kulturprofil, der er med til at skabe kvalitet for byens og oplandets borgere og trække besøgende til. Kvaliteterne i naturen, byen og kulturen er byens arvegods, som den fremtidige udvikling skal forstå at bevare og tænke sammen med fornyelse, så Faaborg kan folde sit potentiale ud og stå stærkere i den nationale og regionale konkurrence om erhvervsudvikling, turisme og bosætning. KØBSTADSMILJØ IDR Fokus på bymidten og fremtidige byudviklingsmuligheder KNUDE- PUNKTET Masterplanen gælder for hele Faaborg by, men den har fokus på to områder, hvor der er størst behov for afklaring af de fremtidige udviklingsmuligheder - nemlig omdannelse og fornyelse i bymidteområdet og byudviklingsmulighederne i kanten af byen. HAVNEMILJØ EKREATIVE OMENADE I bymidten er det vigtigste mål med masterplanen at styrke bymidtens rolle som centrum for handel, kultur, fritid, turisme og byorienterede erhverv. Fundamentet er bymidtens mange kvaliteter og de muligheder, det giver for at tiltrække handlende, turister, veluddannede borgere og nye virksomheder inden for de kreative brancher. I dag forbinder mange bymidten i Faaborg med strøgmiljøet i det historiske købstadsområde og arealerne omkring havnen. Tendenserne i samfundsudviklingen tyder på, at et autentisk og flot historisk bymiljø og en havn med vandudsigt, færger, lystbåde mv. ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme turisters, bosætteres og de kreative erhvervs forventninger. Masterplanen lægger derfor op til at se bymidten bredere og fx udvikle området ved hallerne og Langelinie-området som en mere sammenhængende del af bymidten. Målet er en bymidte, der summer af liv skabt af mange forskellige aktiviteter, og som rummer en bredde i aktiviteter og oplevelser, der appellerer til alle, hvad enten man er barn, voksen, ung eller ældre. For byudviklingsområderne i kanten af byen udpeger Masterplanen nogle attraktive udviklingsområder og lægger de overordnede rammer for de enkelte arealers udvikling, herunder mulighederne for at udlægge nye arealer til byvækst til bl.a. boliger, erhverv og ferie- og fritidsanlæg. Målet er at sikre en udvikling af områderne, der udnytter deres potentiale og samtidig respekterer de landskabelige kvaliteter. Firkløveret er en abstrakt figur, der beskriver hvordan udvikle sig omkring en række bymiljøer med hver deres i Firkløveret - fire bymiljøer med deres egen identitet Masterplanen foreslår som nævnt, at den aktive og bymidte udvides, så den består af det historiske kø havneområdet, halområdet og Langelinieområdet. fire bymiljøer - købstaden, havnen, kultur- og idræts rekreative promenade - danner et firkløver af bym deres markante bymæssige profil og med hver sine oplevelsestilbud. De fire bymiljøer bidrager med for velses- og aktivitetsmuligheder fra shopping- og by i købstaden over sejlerliv i havneområdet og idræt o området og til promenade og bademuligheder lang midten af firkløveret - i området omkring stationen punktet, som binder de fire by- og oplevelsesmiljø som samtidig et et vigtigt ankomstområde til bymid Masterplanen lægger op til, at de enkelte blade i fir depunktet udvikles med følgende roller:

8 Købstaden: Udgøres af den gamle middelalderby centreret om Torvegade-Østergade. Her er det ligesom i dag det autentiske handelsmiljø og historien, der skal være de bærende værdier. Målet er at sikre en oplevelsesrig bymidte, der repekterer stedets nuværende kvaliteter og formidler stedets historie, men samtidig styrker og fornyer sig, så der sikres de bedste rammer for liv og aktivitet. Kultur- og idrætsområdet: Udgøres af området omkring Sundvænget med bl.a. Sundskolen, Faaborg Kunstmuseum samt Svømme- og idrætshallerne. Områdets identitet som bynært center for undervisning, kultur og idræt skal styrkes. Ved hjælp af nye by- og aktivitesrum samt ny- og tilbygninger skal der skabes et mere sammenhængende oplevelsesområde, der har fokus på idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Havnen: De identitetsskabende elementer udgøres af færgeog godstrafikken, fiskerne, lystbådehavnene, slagteriet og værfterne. Faaborg havn står bymæssigt med sine større voluminer, de fritliggende bygninger og det mere rå og ubearbejdede look i kontrast til købstadens mindre skala, gadestrukturen, detaljerigdom og finish, ligesom havnelivet med dets aktiviteter og røre skabt af biltrafik, færgehavnen, fiskerne, virksomhederne og lystbådene står i kontrast til købstadens fodgængertrafik, shoppingaktiviteter mv. Målet for havneområdet er at satse meget kraftigt på at bevare og udvikle de basale erhvervsaktiviteter som færgefarten, fiskeriet, slagteriet og værftet, og samtidig give de fritids-, turisme- og kulturorienterede aktiviter gode muligheder for udvikling, ligesom der skal skabes plads til kreative erhverv og boliger på havnen i passende omfang. Den rekreative promenade: Udgøres af området langs Langelinie, de tilstødende parker og kirkegårde samt Klintens badestrand. Langelinie strækningens potentialer som et alternativ til bymidtens og havnens hektiske liv skal udnyttes bedre. En eventuelt kommende strandpark eller et havnebad i området kan blive en fremtidig attraktion for alle kommunens borgere og turister. Knudepunktet: Udgøres af området omkring Havnepa Banegårdspladsen, busterminalen og karreen fra Jom til Østergade. Knudepunktet skal over tid udvikle sig t Faaborgs nye kraftcenter og byens samlingspunkt me fire bymiljøer. Placeringen af et nyt kulturhus, udviklin ligheder for detailhandel og erhverv, omdannelse af b skepladsens arealer til byferie samt styrkelse af Havne indgår som en del af de bærende initiativer i området På modstående side ses et kort med eksempler på opleve Faaborg bymidte. Illustrationen er tænkt som et mentalt b over nogle af de eksisterende seværdigheder og attraktion eksempler på mulige, nye oplevelser som masterplanen f inden for hvert af de fire blade i firkløveret og i knudepu Forbindelser og pladser Tilgængelighed, sammenhænge og ankomstpunkter er vig elementer i at sikre en velfungerende bymidte. I arbejdet m sterplanen har der indgået overvejelser om ankomsten til bymidten, den overordnede infrastruktur samt logiske for mellem de enkelte bymiljøer. For ankomstpunkterne til midtbyen gælder, hvad enten de med bil eller bus, på cykel eller til fods, at de skal være vel rede og hænge godt sammen med bymidtens centrale gad Den vigtigste gade i strøgområdet er Torvegade-Østergad er der adgang til en række vinkelrette side- og forbindelse fx Jomfrulågen, Strandgade og Holkegade, der alle rumme til havnen. Gaderne er med til at binde strøgområdet sam havnen både fysisk og visuelt. Torvet og Havnetorvet udgør i dag byens to større pladsd Begge er flotte, velafgrænsede byrum med et historisk vin over sig. Masterplanen lægger op til flere by- og aktivitesr der opstår en bymidte med varierende oplevelsesrum med lige anvendelsesmuligheder og intensitet, herunder byrum re aktiviteter, ophold, leg, grønne rum og parker, der kan t folk hele året. 8

9 Maritimt erhverv Ny skudehavn KØBSTAD Midlertidige e byrum Fiskerihavn Den Plougske Gaard Byport Den Voigtske Gaard Bymuseum Lystbådehavn Træskibshavn KULTURHAVN UR AKTIV HAVN SØSPORT FORMIDLING I Udviklingsområde for kontorerhverv og detailhandel Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård Ny off. funktion Bilfri torv Klokketårnet Evt. Søsportcenter Bynære boliger Kulturhus Erhvervshavn Havneparken (renoveres) res) Færgefart Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Sundskolen Roklubben KULTUR UR Multihal Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal LEG Rekreativ forb evt. nyt vandrehje IDRÆ Lægehus Forslag til ny plads Bynære boliger Remi Rekreativ forbindelse Busterminal BYPARKER BADEMILJØ Langelinie Evt. strandpark Voigts Minde Eksisterende oplevelser Forslag til nye oplevelser

10 Derudover er det vigtigt, at den kommende udvikling af byen fokuserer på at skabe gode forbindelser mellem de enkelte bymiljøer. Byen skal hænge godt sammen, så de færdende i bymidten oplever, hvordan de enkelte bymiljøer tilsammen skaber en oplevelsesrig bymidte, der rummer spændende attraktioner for folk i alle aldre, og som kan tilbyde et bredt udbud af attraktioner fra det rå og uspolerede havnemiljø til moderne sports- og fritidsfaciliteter, et sprudlende kulturliv og et autentisk købstadsmiljø. Byudvikling i de omgivende by- og bynære landskaber skal støtte op om udviklingen af midtbyen. Johan Rantzaus Vej På kortet på modsatte side ses en samlet dispositionsplan, der foruden en afgrænsning af de fire bymiljøer og knudepunktet, viser placeringen af byvækstarealer i kanten af byen, herunder: Forslag til placering og omstrukturering af arealer til detailhandel og erhverv, der understøtter en ny bymidteorienteret detailhandelsstruktur. Forslag til placering af nye boligområder, der dels placeres i de bynære landskaber, dels skabes ved omdannelse af tidligere erhvervsområder. Forslag til placering af arealer til ferie og fritidsformål. Forslag til principiel placering af en række grønne korridorer, der sikrer tilgængeligheden til det åbne land og sikrer dyre- og plantelivet. Forslag til etablering af nye vej- og stiforbindelser. Hvedholm Slot Bjernevej De enkelte bymiljøer i bymidten og byvækstarealerne i kanten af byen beskrives på de efterfølgende sider. Bymiljøer (bymidten) Knudepunktet Købstaden Kultur og Idræt Havnen Det rekreative strøg Byudvikling Detailhandel og erhverv Boligområder Ferie og fritid Grønne korridorer Eksisterende stier Nye stiforbindelser Eksisterende veje Nye veje 10

11 Til Svanninge Bakker Cirkuspladsen Hans Rasmussens Have Pugesø Odensevej Sundbakkerne Sundvejen Moseparken Smedebakken Kildetoften Sundet Sundstien Prices have Prices Havevej Kaleko Mølle KALEKO Havnegade Banegårdspladsen Diernæsvej Alleskoven Alleskovvej Svendborgvej Klinten

12 KUL Ny skud Firkløverets bymiljøer: - Knudepunktet - Kultur og idræt - Købstaden - Havnen - Den rekreative promenade De enkelte bymiljøer beskrives på de efterfølgende sider. 12

13 Bynære boliger FORMIDLING I TAD Den Plougske Gaard port Den Voigtske Gaard Bymuseum bådehavn skibshavn N Udviklingsområde for kontorerhverv og detailhandel Kunst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård Ny off. funktion Bilfri torv Klokketårnet Evt. Søsportcenter Kulturhus Erhvervshavn Havneparken (renoveres) res) Færgefart Udviklingsområde for kulturhus og butikskompleks Byferie Evt. havnebad Sundskolen Roklubben KULTUR UR Multihal Nye byrum Kunstmuseum Wellness Svømmehal evt. nyt vandrehjem Lægehus Forslag til ny plads Bynære boliger Rekreativ forbindelse Busterminal LEG Rekreativ forbindels IDRÆT Remisen re RT V BYPARKER BADEMILJØ Langelinie Evt. strandpark Voigts Minde

14 Midtbyen Knudepunktet Knudepunktet Knudepunktet skal over tid udvikle sig til et nyt kraftcenter i Faaborg og til et samlingspunkt mellem de fire forskellige bymiljøer. Et nyt kulturhus, udviklingsmuligheder for detailhandel og vidensvirksomheder, byferielejligheder og forbedring af Havneparken er de væsentligste projektideer i området. I dag fremstår store dele af området nedslidt og usammenhængende, og det mangler de bymæssige kvaliteter, der kendetegner de omkringliggende by- og havneområder. Samtidig rummer området store byudviklingsmuligheder. Karréen afgrænset af Østergade, Banegårdspladsen og Jomfrulågen rummer enkelte bevaringsværdige bygninger. Bebyggelsen har herudover varierende kvalitet. Området er derfor i den bevarende lokalplan for Faaborg bymidte (Lokalplan 3.88) udpeget som fornyelsesområde. Det giver udviklingsmuligheder, som ikke umiddelbart er til stede andre steder i den gamle købstad, hvor bevaringshensynene har høj vægt. Strækningen langs Banegårdspladsen er i dag i dårlig forfatning. Randbebyggelsen på nordsiden af Banegårdspladsen er nedrevet. De forbipasserende på Banegårdspladsen oplever derfor bagsiden af Østergade og en række parkeringspladser. Posthus- og stationsbygningen er solide og bevaringsværdige, men værdien trækkes ned af sammenhængen med posthusets parkeringsplads og den nyere mellembygning. Gadebilledet langs Banegårdspladsen trænger til at blive strammet op, så der ligesom langs Chr. IX s Vej er en markant og sammenhængende byfront mod havnen. En ny sammenhængende randbebyggelse vil herudover markere den historiske strandlinje frem til slutningen af 1800-tallet, hvor opfyldninger skabte plads til jernbanen. Området mellem fjorden, Banegårdspladsen og Færgevej som et usammenhængende byområde med vaskehaller, b nal, erhverv, ejerboliger og trafikarealer. Det foreslås, at om fremover fornyes, så det får tilført by- og bygningsmæssig liteter og giver plads til nye anvendelser, der kan være med realisere målene om at styrke Faaborg inden for turisme, og bosætning. Nyt kultur- og kreativt erhvervshus med en markant placering Et nyt kulturhus med biograf, teatersal mv. og bibliotek, d fra Herregårdscentret, er et nøgleprojekt for realisering af for Faaborgs udvikling. Kulturhuset planlægges placeret p negrunden mellem Jomfrulågen og Banegårdspladsen i om ved det nuværende Helios Teater. Her vil kulturhuset få en central beliggenhed og vil komme til at fungere som binde lem havnen og strøgområdet i Østergade. Helios-teatret k fortsætte under de nuværende ejerforhold og rammer, me oplagt at bygge videre på et istandsat Helios-teater med s de aktiviteter. Placeringen i området forudsætter, at der ka byggeret i området, der er privat ejet. Kulturhuset skal som hidtil rumme biograf og spillested, m funktionsmæssige sammensætning skal styrkes, så huset til at appelere til en bredere målgruppe og være med til at besøgende fra et større opland samt turister. Udover at gi 14

15 Østergade Lægehus Jomfrulågen Multisal P Nyt kulturhus Ny P Havnepladsen (parkering) Omdannelse af Havneparken Busser ind Busser ud Dynamisk bustermnial P Ny plads Byferie Rekreativ forbindelse Færgevej Roklubben Ban Østerbroga Evt. bademulighed heder for kulturelle arrangementer (koncerter, teater- og danseforestillinger, foredrag, udstillinger og biograf) og et moderne bibliotek er det planen, at der i kulturhuset skal indrettes fleksible og rummelige rammer, så flere aktiviteter og arrangementer kan afvikles sideløbende og samle store grupper af mennesker og foreningsliv både om morgenen og aftenen. Der arbejdes herudover med ideer om, at der skal indrettes kontorlokaler til kreative virksomheder og nystartere samt faciliteter til byens foreningsliv. Indretningen af en café og restaurant - med en storslået udsigt ud over fjorden - indgår også i planerne, ligesom det skal være muligt at afholde mindre kongresser, seminarer, erhvervsarrangementer og lignende i huset. Det skrånende terræn udnyttes til at indrette parkering som kælderparkering. Kulturhuset skal fremstå som et nytænkende projekt, både organisatorisk og arkitektonisk, der kan virke som et nyt ikon for byen. Udskrivningen af en arkitektkonkurrence vil være med til at skabe opmærksomhed om projektet og sikre beslutningen om et byggeri sker på grundlag af en række forslag af høj arkitektonisk kvalitet. Et konkurrenceprogram bør indeholde en analyse af området og dets omgivelser, der præciserer de arkitektoniske kvaliteter og udfordringer, som byggeriet bør forholde sig til. Kulturhusbyggeriet P P Afgrænsning af bymiljø Eksisterende bygninger Forslag til byfornyelsesområde Forslag til placering af ny bebygg Eks. bebyggelse med ny anvende Forslag til grønne rum Forslag til nye byrum Forslag til nye stiforbindelser Forslag til nye veje Forslag til principiel vejadgang Forslag til stille-/sivegade Forslag til ny parkering Forslag til parkeringskælder Mulig placering af Søsportscente Eks. smøger mellem gågade og B

16 kan være med til at genskabe byfronten og gaderummet langs Banegårdspladsen, det kan passes ind i de eksisterende bygningshøjder langs Banegårdspladsen og Chr. IX s Vej, der i dag er mellem 2½ og 3 etager, og det kan sikre den visuelle forbindelse langs Jomfrulågen til fjorden. Ny detailhandel og lægehus For at styrke detailhandelsstrukturen og løfte den østlige del af gågaden foreslår masterplanen, at der placeres en større butiksbebyggelse, der strækker sig gennem hele karréen og får facade til både Østergade og Banegårdspladsen (jv.f. afsnit om Detailhandel og erhverv). Butiksbebyggelsen skal ligesom kulturhuset være med til at genskabe byfronten og gaderummet langs Banegårdspladsen, og de aktive og publikumsorienterede facader skal være med til at trække besøgene og turister, der ankommer til havneområdet ind til strøgområdets butikker og andre tilbud, som ikke er synlige fra havneområdet. På modstående side ses et principsnit af et nyt butikskompleks. Det foreslås, at der etableres en dagligvarebutik med facade mod Banegårdspladsen. Fra dagligvarebutikken kan der skabes forbindelse til en større udvalgsvarebutik, der får facade mod Østergade. På etagerne over butikkerne kan der fx placeres kontorerhverv og boliger. Der vil også være mulighed for at indrette et lægehus, som kan tænkes sammen med andre sundhedstilbud i et egentligt sundhedshus med fx tandlæger, fysioterapeuter og apotek. Også her kan det skrånende terræn udnyttes til indretning af kælderparkering. Nye forbindelser og pladser Jomfrulågens kvaliteteter som visuelt og fysisk forbindelsesled mellem strøgområdet og havnen ønskes styrket, hvilket fx kan ske ved hjælp af kunst, byinventar og belægninger. Parkering Parkeringssituationen i dag Området rummer i dag byens største parkeringsplads - Havnepla nord for Havneparken - der i alt rummer ca. 122 parkeringspladse kommer ca. 40 parkeringspladser på arealerne omkring det nuvæ Helios. En forudgående parkeringsanalyse for Faaborg midtby ha Havnepladsen har den højeste belægningsgrad i midtbyen. Det v dog, at kapaciteten stadig dækker det nuværende behov i område Parkeringssituationen fremover Hvis planerne om Helios Kulturhus og et nyt butikskompleks ska res, er det nødvendigt at indtænke nye parkeringsmuligheder i om Det foreslås, at terrænstigningen op mod strøget udnyttes til at l parkeringskældre under begge bygninger. Hertil kommer, at der s indtænkes parkering i forbindelse med omdannelsen af området vaskehallerne til byferie. Skitseforslaget foreslår, at parkering indt i området langs Færgevej, så den centrale del af byfornyelsesomr den rekreative sti friholdes for biler. forbinder strøgområdet med Banegårdspladsen. Af hensy interne forbindelser i området er det vigtig, at smøgerne i omfang bevares fremover. Der kan også arbejdes på at sk gang til Kulturhuset direkte fra Østergade, hvilket yderlige stærke sammenhængen mellem strøgområdet og havnen Der er hastighedsdæmpende foranstaltninger langs Havn Masterplanen foreslår at denne zone forlænges langs Chr Vej og Banegårdspladsen frem til Østerbrogade. Et øget fo belægning og indretning af strækningen skal dels være me sikre bedre forbindelse mellem købstaden og havnen, og med til at signalere midtbyens samlede udstrækning fra V Østerbrogade. Langs Østergade er der herudover en række mindre smøger, der Kulturhuset vil være med til at genskabe den gamle byfront og styrke gaderummet langs Banegårdspladsen. Jomfrulågen er et centralt bindeled mellem købstaden og Havn Gaden trænger dog til en renovering. 16

17 Havneparken udgør med sin centrale placering for enden af Jomfrulågen - mellem købstaden, havnen og Langelinie - et vigtigt rum i midtbyen. Parken er ikke indrettet optimalt i dag, og dens potentialer kan udnyttes bedre. Det foreslås derfor, at Parken omdannes, så den i højere grad fremstår som en grøn oase midt i byen og et attraktivt parkrum for både byens borgere, besøgene og turister. Omdannelsen kan evt. tænkes sammen med etableringen af bademuligheder samt muligheden for placering af et kommende søsportscenter i området (jvf. afsnit om Havnen). En kommende omdannelse bør, gennem en åbenhed i planen, respektere indkigget til den flotte byfront langs Chr. IX s Vej. Omdannelse af område syd for Banegårdspladsen Masterplanen foreslår, at arealerne mellem stations- og posthusbygningerne og vandet omdannes til en ny plads bag bygningerne og til en ny bebyggelse. Den nye solvendte plads vil skabe rum omkring de flotte stations- og posthusbygninger og muliggøre aktive og publikumsorienterede anvendelser af bygningerne med aktiviteter både inde og ude (fx udeservering). Det foreslås også, at den nyere tilbygning mellem stations- og posthusbygningen nedrives, så der bliver skabt en visuel forbindelse på tværs af området. Bebyggelsen på den sydligste del af arealet er tænkt sammen med et rekreativ område, der skaber forbindelse fra havnefronten til kultur- og idrætsområdet og videre til Sundet. Den nye bebyggelse skal dels skabe et nyt område med bymæssige kvaliteter, og dels bane vej for anvendelser, der kan nyde godt af den attraktive beliggenhed ved vandet. Der kan eksempelvis være tale om byferielejligheder, boliger eller byerhverv eller en blanding, og bebyggelsen nærmest vandet kan være en placeringsmulighed for et søsportscenter, der vil ligge tæt på roklubben. Skitseforslaget for Knudepunktet illustrerer, hvordan området kan disponeres. Der er skitseret en dynamisk busterminal på arealerne umiddelbart vest for stationsbygningen. For at friholde den centrale del af området for biltrafik foreslås det, at vejadgangen til området sker via Færgevej, og at der herfra bliver adgang til mindre parkeringspladser. Overblik over forslag til handling Opførelse af Helios Kultur- og kreativt erhver bibliotek, biograf, iværksætterhus og andre o funktioner, som udgør byens nye kraftcenter Ny butiksbebyggelse, der udgør et østligt an strøgmiljøet, og som fx kan rumme butikker, dagligvarebutik, erhverv, detailhandelsbutik, Jomfrulågens kvaliteter som visuelt og fysisk mellem by og havn skal udnyttes bedre. Etablering af hastighedsdæmpende foransta Banegårdspladsen. Omdannelse af Havneparken, så den i højere træder som en nutidig park med større oplev (evt. etablering af bademulighed). Omdannelse af busterminal til en dynamisk ning og flytning af vaskehaller. Omdannelse af dele af busterminalens områ byggelse - evt. byferie. Etablering af rekreativ forbindelse fra fjorden kulturområdet og videre til Sundet. Mulighed for anvendelse af stations- og post til andre formål. Etablering af ny sydvendt plads bag stationsningen. Den nye bebyggelse er vist som bygningskroppe or ret på fjorden. Derved bevares en del af indsynet til posthusbygningen og til den genetablerede byfront turhus mv. For at bibeholde gaderummet ud mod F nye bebyggelse her placeret langs vejen. Bygningern ført i en stil og arkitektur, der matcher byens skala højder op til 2 etager. POSTHUS BANEGÅRDSPLADSEN BOLIGER /ERHVERV BOLIGER /ERHVERV DAGLIGVARER GÅRDHAVE DET PARKERINGSKÆLDER ELEVATOR Principsnit af butiksbebyggelse.

18 Midtbyen Kultur og idrøt Kultur og idræt Områdets rolle som center for undervisning, kultur- og idræt skal styrkes. Ved hjælp af nye byrum samt ny- og tilbygninger skal der skabes et mere sammenhængende oplevelsesområde, der har fokus på idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Gode kultur- og fritidstilbud skaber kvalitet i hverdagen og er med til at gøre kommunen synlig over for omverdenen, og det bliver et stadig vigtigere parameter i forhold til at tiltrække turister, tilflyttere og erhvervsdrivende til byen. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede en kendt profil inden for kunst- og kulturlivet. Under processen med udviklingsstrategien besluttede Kommunalbestyrelsen at understøtte, udvikle og modernisere kunst- og kulturprofilen. Faaborgs stærke museumstilbud skal udvikles yderligere, og kulturelle arrangementer af høj kvalitet skal understøttes og udvikles. Moderne familier efterspørger en større mangfoldighed og fleksibilitet i fritidslivet både i forhold til mødetider og engagement. De er interesserede i mere individuelle former for fritidsaktiviteter såsom fitnesscenter, løbe- og rulleskøjteruter i og omkring byerne m.v. Samtidig har de fleste familier en travl hverdag, og det er derfor vigtigt, at mange af befolkningens fritidsintereser samles på ét sted, så eksempelvis familier kan motionere på samme tid - men på forskellige hold. Med masterplanen foreslår vi, at området omkring Sundvænget skal udvikle sig som et stærkt center for idræt, sundhed, undervisning, konference, events, kultur og turisme - ude som inde. Hvis visionen skal realiseres, skal der være tilstrækkelige udvidelsesmuligheder for Sundskolen, Faaborg Hallerne og Faaborg Mu bedre ankomst- og parkeringsforhold samt plads til en ræ by- og aktivitetsrum. På side 21 ses et skitseforslag til en fremtidig disponering rådet. For at give plads til en række udviklingsmuligheder det, at Faaborg Forsyningsvirksomheder flyttes ud af omr deres aktiviteter ikke har behov for en så central en plads Turbinebygningen kan fortsat bruges til elproduktion, så l er relevant. Den smukke bygning kan derefter omdannes t formål. Herudover indskrænkes transformerstationen me svømmehallen og idrætshal. Det foreslås endvidere, at Su get flyttes til et forløb mellem tankstationen og Faaborg F meværk, da det vil skabe bedre ankomst- og parkeringsfor bedre muligheder for udnyttelse af arealene i området. Sundskolen som moderne byskole Sundskolen ligger centralt i byen med gode adgangsforho det og hallerne. De mange børn og unge er med til at skab bymidten. Skolen er en traditionel byskole, som gennem t udvidet gennem flere knopskydninger, og som i dag er me slidt. Skolebygningerne giver med deres nuværende udfor og tilstand problemer i forhold til at opfylde kravene til et læringsmiljø. I løbet af 2008 er der blevet lavet en pladsm pædagogisk afdækning af Sundskolens udfordringer. Rapp 18

19 peger på, at der er behov for ekstra plads til bl.a. ind- og udskoling, SFO, større stamklasser, flere grupperum, centralt placerede personalerum, optimering af aulaen, samling af udvalgte faglokaler samt bedre og mere inspirerende udendørsarealer. Masterplanen foreslår, at der skal skabes mulighed for udbygning af Sundskolen. En byskole er for det første med til at støtte op om livet i bymidten generelt. For det andet vil skoleeleverne - børn som unge - få stor glæde af de forbedringer, der ellers lægges op til i området. Meget tyder på, at der er gode muligheder for positiv synergi mellem afhentning af børn, brugen af fritids- og idrætsfaciliteterne samt midtbyens handels- og kulturmiljø. Alle er vigtige faktorer, der kan støtte visionen om en levende bymidte. Med udgangspunkt i det opstillede byggeprogram og projektforslag, der blev lavet i forbindelse med den pladsmæssige og pædagogiske afdækning af Sundskolen, er der udarbejdet et eksempel på en arealdisponering. Eksemplet illustrerer, hvor der kunne skabes plads til nybyggeri. De nye bygninger kunne fx indrettes til mellemskole, faglokaler, fælles-faciliteter samt udskoling. Syd for de eksisterende skolebygninger kan der opføres nybyggeri ( udskoling på tegningen), som sammen med de eksisterende bygninger kan danne en veldefineret skolegård og samtidig have forbindelse til de omkringliggende områder. Der er også vist en diagonalbygning mellem bygningsmassen fra 60 erne og de gamle skolebygninger. Her kunne fx indrettes indskoling og SFO. Det foreslås desuden, at pavilloner skolen nedrives. Med de foreslåede tilbygninger ska nye gårdrum, der kan indrettes til forskellige aktivite rierende udtryksformer (skolegården, legelandskab der støtter op om behov for leg og fysisk udfoldelse Et samlet ferie- og fritidstilbud Med udgangspunkt i Faaborg Hallerne og svømme Faaborg Midtfyn Kommune i øjeblikket på at skabe trækkende fritidsmiljø i Faaborg - kaldet Faaborg Fr let er at skabe et moderne anlæg for idræt, sundhed der matcher det aktuelle billede af organiserede og rede motions- og fritidsaktiviteter, og som yderliger af den centrale beliggenhed ved Sundskolen. Det er eksisterende faciliteter skal styrkes, og det nye cent res omkring et nyt indendørs torv med café, der fun samlende element, der binder hallen og svømmeha faciliteter til bl.a. fitness- og sundhedscenter. Vandrerhjemmet er ikke tidssvarende og lukker me Både turistmæssigt og for udviklingen af friti (stævner m.v.), byferie, erhvervsturisme m.m. er de Faaborg, at der opføres et moderne vandrerhjem. P get er der udpeget to placeringer, hvor et nyt vandr opføres. Den ene placering er umiddelbart syd for s len. Udnyttelse af byggemuligheden forudsætter, at anden løsning til tandklinikken. Den anden placerin Området mellem Sundskolen, hallerne og svømmehallen foreslås omdannet til en aktivitetsplads med mulighed for boldspil, rulleskøjteløb og meget andet. Pladsen kan evt. omdannes til skøjteløb om vinteren. Sundrenden skal renoveres, så den fremtræder tydeligere Langs Sundrenden foreslås det, at der etableres en stifor forbinder området med havnen.

20 tættere på bymidten og havnen, hvor vandrerhjemmet kan opføres mellem den nye plads syd for museet og Banegårdspladsen. Moderne byrum til ophold og aktivitet Blandingen af nye og gamle bygninger og nye og gamle pladser og forbindelser, der binder de enkelte dele sammen, bliver et af de karakterskabende træk i bymidteområdet. Skitseforslaget illustrerer, hvordan der omkring Sundskolen og Faaborg Fritidscenter kan indrettes en række nye aktivitetsrum. I modsætning til købstadens mere klassiske byrum skal aktivitetsrummene skabe rammerne for ophold, motion og leg for folk i alle aldre. En ny plads mellem Svømmehallen, hallerne og Sundskolen kan evt. indrettes med en multibane, der kan bruges til basketball, hockey, rulleskøjteløb m.m. Om vinteren kan pladsen omdannes til skøjtebane. I forbindelse med skolen kan der også indrettes legelandskaber, og den nye skolegård kan indrettes, så den opfordrer til leg og aktivitet. P Afgrænsning af bymiljø Eksisterende bygninger Forslag til byfornyelsesområ Forslag til placering af ny be Eks. bebyggelse med ny anv Forslag til grønne rum Forslag til nye byrum Forslag til nye aktivitetsrum Forslag til nye stiforbindelse Forslag til nye veje Forslag til principiel vejadga Forslag til stille-/sivegade Forslag til ny parkering Det foreslås, at strækningen langs Sundrenden omdannes til en grøn, rekreativ forbindelse, der binder området sammen med Havneparken, Langelinie, havnen til den ene side og Sundet til den anden side. Forbindelsen kan blive et naturligt startpunkt for dem, der vil benytte de bynære landskaber til at motionere. Selve Sundrenden skal gennemgå en landskabelig bearbejdning, hvor der bl.a. tyndes ud i den eksisterende beplantning, så vandet fremstår tydeligt i bybilledet I kultur- og idrætsområdet sydvestlige del foreslås det, at en del af den eksisterende parkeringsplads indrettes et ny i forbindelse med Faaborg Kunstmuseum samt en komme byggemulighed (fx vandrerhjem). Pladsen markerer overg 20

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Masterplan for Faaborg FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE unst i gågaden Kunsthåndværk Kanneworffs gård y off. funktion ilfri torv havn Havneparken (renoveres) res) Færgefart N Klokketårnet øsportcenter Kulturhus

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN Idé Dette projekt omhandler en udbygning/ombygning af den eksisterende Jebjerg-Lyby hal. Det har været ønsket fra arbejdsgruppens side at skabe et

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S 30. januar 2015 U D B U D S V I L K R K R Ø Y E R S P L A D S Jessens Mole 7-9, Svendborg Havn, dele af matr. nr. 262-a og 262-c Svendborg Bygrunde, Svendborg Ejendommene udbydes i henhold til B - forhånd

Læs mere

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg 1 Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg Svendborg Kommune Juni 2006 2 Indhold Indhold 2 Metode 3 Voldgade 4 Hulgade 6 Dronningegården 8 Torvet 12 Skolegade 15 Samlet arkitektonisk

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS

RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS GINNERUPARKITEKTER FORORD Af Horsens Borgmester Jan Trøjborg Længst mod øst - hvor Horsens Havn og Horsens Fjord mødes - ønsker Horsens Sejlklub at opføre et nyt klubhus.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Struer bymidte & havn

Struer bymidte & havn Struer bymidte & havn Forundersøgelse Sammenhæng Bymidte & Havn UDDRAG Forbindelsen mellem bymidte og havn skal styrkes Formålet med forundersøgelsen af sammenhængen bymidte og havn er at belyse, hvordan

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Turismestrategi 2015-2017

Turismestrategi 2015-2017 Turismestrategi 2015-2017 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik

Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik Fordebatten om arkitekturpolitikken har foregået fra den 23. november til den 20. december 2013. Høringssvar I offentlighedsperioden

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005 KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE Skitseforslag september 2005 Indhold: Kombibibliotek - situationsplan s. 3 Kombibibliotek - parterreplan og stueplan s. 4 Perspektiv sammenbygning

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE ' SLAGELSE 6 University College ~ co~i7t,. SJÆLLAND - DSB, "" ~ KOMMUNE Visionsplan for Campus Slagelse ved stationen, maj 2013. Udarbejdet af Slagelse Kommune i samarbejde med SDU, UCSJ, DSB Ejendomsudvikling

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Fantastisk beliggenhed og udsigt direkte til Roskilde Fjord Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø - Frederikssund

Læs mere