Studerende Yvonne Marianne Skov. Vejleder Hans Elbeshausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studerende Yvonne Marianne Skov. Vejleder Hans Elbeshausen"

Transkript

1 Hvordan viden og forskning kan kommunikeres et eksempel Speciale ved Danmarks Biblioteksskole 2008 Studerende Yvonne Marianne Skov Vejleder Hans Elbeshausen Communication is to often taken for granted when it should be taken to pieces by John Fiske

2 Indholdsfortegnelse Abstrakt s Indledning s Motivation s Institutionel ramme s Teoretisk ramme s Emneafgrænsninger s Problemformulering s Metode s 13 Hvorfor kommunikation af viden og af hvilken? 3.0 Lovgivning og regeringsinitiativer s Hvilke argumenter kan konstrueres til fordel for en mere udbredt videnskommunikation? s Hvilke traditioner ligger der i vidensformidling? s Formidling gennem massemedierne s Viden og dens diskurser s 22 Undersøgelse af case gennem en kommunikationsmodel 4.0 Præsentation af Medicinsk Museion s Målsætningerne s Årsberetningerne s 29 Det fysiske museion 4.3 Den permanente udstilling s Særudstillingen Oldetopia s Forskerbloggen s Syntese s Konklusion s 71 Litteraturliste s 74 Bilagsliste Bilag 2a -2j 1

3 Hvordan viden og forskning kan kommunikeres et eksempel Speciale ved Danmarks Biblioteksskole Abstract Følgende speciale analyserer typer af kommunikation og platforme for kommunikation inden for forskning. Det er specielt den borger, der befinder sig uden for det videnskabelige felt, der betragtes som modtageren. Der tages afsæt i en case, Medicinsk Museion, som er en underafdeling af Københavns Universitet. Institutionens formål er forskning og formidling, og dennes kommunikative valg analyseres for metoder, deres betydning og mulige implementering på andre institutioner. De kommunikative elementer institutionen benytter sig af, analyseres gennem en specielt konstrueret kommunikationsmodel, hvor der vil være et hovedfokus på modellens mediedel. Kommunikation af feltet medicinsk forskningshistorie, kommunikation af den medicinske kultur og en skabelse af forståelse for nye bioteknologier er det de kommunikative elementers opgave at vise, og det undersøges hvordan institutionen formår at bringe forståelse for disse områder gennem deres forskningskommunikation. 1.0 Indledning Det følgende er formet som en afsøgning af alternativer i kommunikationen af viden og forskning. De to begreber er sammensat gennem en symbiose, hvilket ikke betyder, at viden ikke kan opstå uden forskning, og at al forskning fører til viden, men essensen her er, at den viden, der skabes gennem forskning, ønskes kommunikeret ud til en bredere kreds end den snævre videnskabelige. De præcise bevæggrunde til at viden og forskning skal kommunikeres, bliver der ikke dvælet ved i større udstrækning i det følgende. Hovedobjektet er at undersøge og isolere en given forsknings og formidlingsinstitutions kommunikative metoder og stile. Hvis der kan findes og isoleres relevante metoder gennem analysematerialet, ligger der nogle muligheder i at overføre anvendelsen af disse til institutioner, der grupperer sig familiemæssigt inden for lignede institutionstyper. Før man begiver ud på en tour til afsøgning af emnerne kommunikation af forskning, er det relevant at afsøge og afprøve rammerne for emnets afgrænsning og relevans. Fastsættelse af begrebsramme Emnet forskningskommunikation er normalt kendt gennem betegnelsen forskningsformidling, et begreb der er i familie med det generelle formidlingsbegreb. Dette begreb opstod samtidigt og parallelt med, at en del samfundsinstitutioner skiftede image og dermed navn og legitimitet. En af de vigtige ændringer blev symboliseret gennem begreber inden for den demokratiserede folke-diskurs. Disse begreber starter med præfikset folke, som signalerer lineære sociale og demokratiske institutioner; ejet og administreret af folket. Samtidigt med disse folkeinstitutioners legitimitetsskabelse opstod en demokratisering, eller nærmere et ønske om at signalere en demokratisering, af viden og eksperters viden. Dette viste sig gennem formilingsbegrebet med det store oplysningsprojekt, hvor viden skulle kanaliseres fra de vidende til de ikke vidende. Begrebet findes og bruges af institutioner, hvor oplysningsbegrebet stadig er en del af disses doxa. Eksempelvis folkehøjskolerne, folkebibliotekerne, folkeuniversiteterne. Folkeskolerne styres af andre målsætninger and de foregående, da de har et ansvar for, at der foregår en læring blandt 2

4 skolernes brugere. De andre har ikke på samme måde et ansvar for at læring sker og kan betragtes som uformelle lærings eller oplysningscentre. Begrebet formidling er overtaget generelt i det nuværende samfund, og har opnået en mangfoldighed af betydninger, men der kan stadig skabes associationer i retning af folkeoplysning. Derfor startes her med et opgør med begrebet, for at signalere en anden diskurs der understøttes af en anden begrebsverden. Hvis man vælger at anvende kommunikationsbegrebet som et alternativ, opnås der en del fordele gennem den enkle begrebsændring: Hvis det forudsættes at sproget som italesættelse af en given diskurs, med det metanet af betydningsdannelser der netop ligger i de enkelte sproglige udtryk, kan et felt ændre betydning samtidigt med at de sproglige udtryk ændre. Dvs. det forudsættes, at betydningen af et felt kommunikeres gennem et givent sprogvalg. Hvis man vælger at anvende udtrykket forskningskommunikation i stedet for forskningsformidling, signaleres der dialogiske muligheder. Begrebet kommunikation signalerer dynamik frem for formidling, der kan signalere folke institution. Ordet formidling er ikke internationalt, hvorimod kommunikation er en næsten tro kopi af ordet communication. Fordelene ved at anvende et internationalt orienteret begreb er, at der gennem begrebet åbnes op for muligheden for at kommunikere med en omverden, der i år 2008 skal kommunikeres med. Forslaget til anvendelse af et nyere lettere kommunikerbart begreb kan der findes understøttelse til gennem en del forskeres arbejder. 1 En gruppe af forskere med tilknytning til universitet i Århus har argumenteret for ændring til kommunikationsbegrebet. Et andet argument for en begrebsændring kan findes i rapporten Forsk og fortæl fra Tænketanken vedrørende forståelse for forskning, og her foreslås netop, at der anvendes begrebet forskningskommunikation, fordi det har afsæt i en kommunikationsforskning. Inden for dette videnskabelige felt, medier og kommunikation, er der viden om og erfaring i selve kommunikationen. Hvilket kunne betyde, hvis feltets erfaringer anvendes, at en dybere forståelse for kommunikation vil kunne anvendes med fordel, når forskningens resultater, erfaringer, forståelser skal kommunikeres. Til sidst skal der refereres en diskurs, der fastholder begrebet forskningsformidling. Dette gøres gennem hvidbogen Fra universitet til samfund 2, hvor begrebet formidling i denne sammenhæng betyder, at forskningsformidling udtrykkes gennem bøger og tidsskrifter. Forfatteren til hvidbogen refererer den lange skriftlige tradition, og fastholder denne diskurs gennem et traditionsbillede, der kommer til udtryk på første side i rapporten. Der vises en illustration af det første nordiske videnskabelige tidsskrift med efterfølgende tekst: Forskningsformidling har en lang tradition siden det første danske universitet blev oprettet i Lund i Illustrationen viser forsiden på Danmarks og Nordens første videnskabelige tidsskrift Acta Medica et Philosophica Hafniensia, der udkom i fem årgange mellem 1673 og Tidsskriftet var udgivet af Thomas Bartholin, som både var forsker, redaktør samt bibliotekar for Universitetsbiblioteket i Købehavn. Han skrev på latin, som var datidens internationale sprog, men udgav også bøger på dansk dog under pseudonym. 3 Hvidbogen former sig som et opgør med de politiske initiativer, som forfatteren mener vil ødelægge forskningsformilingen som den bør være og som den ser ud nu. Dette er et udmærket initiativ, en siddende regeringsmagt har altid brug for at få kommunikeret alternativer og oppositionelle 1 Kjærgaard 2 Burchardt (2007b) 3 Burchardt (2007a) 3

5 synspunkter. Men essensen i denne sammenhæng er den diskurs forfatteren tilslutter sig; forskningsformidling som noget meget traditionsbestemt, som en enkeltvejs kommunikation af viden fra ekspert til den ikke-vidende befolkning. Det vil sige som man traditionelt set altid har gjort, og er dermed en opretholdelse af status quo, og hvilket vil sige en omvendt forståelse end forfatterne til Elfenbenstårnet. Forfatteren er selvstændig konsulent, og hvidbogen er finansieret af Biblioteksstyrelsen og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, og rapporten kan ses som en understøttelse af et mere traditionelt formidlingsbegreb, hvor netop det organiserede og institutionaliserede vidensunivers er det der tilbydes. Specialets emneområder og analyseobjekter Begrebsrammen er med det ovenstående fastsat og næste punkt i indledningen er selve det emne, der behandles inden for rammerne af dette speciale. Undersøgelsesobjektet er som følger: hvordan kan forskning kommunikeres? Det betyder for det efterfølgende, at for at komme ind til kernen af hvad der skal, og hvad der bliver formidlet, er det først nødvendigt at undersøge, hvilket vidensbegreber der er aktuelle i en situation, når der skal kommunikeres forskning. Der vil i 3. del komme forskellige bud på, hvordan viden kan være udformet, og hvordan viden kan opfattes, uden at der bydes ind med en fast definition. Dette ontologiske udgangspunkt vil være styrende for vidensopfattelsen i det efterfølgende, eftersom det anses for urealistisk at formulere en endegyldig og fast definition på viden. Det formodes, at den nuværende lovgivning som den bliver udtrykt gennem Universitetsloven af 2003, har en betydning for de nuværende og fremtidige initiativer på området som minimum en motiverede faktor. Den nuværende regerings politik og overordnede verdensforståelse og dermed styringsrationaler, betragtes gennem dette speciales perspektiv, som en administrativ, økonomisk orienteret og forvaltningsfokuseret enhed. Denne betragtning får heri kun de implikationer, at findes der motivationer til en regeringsstøttet forskningsformidling, kan de i vid udstrækning findes under de økonomiske rationaler. I selve analysedelen vil der blive anvendt en case som undersøgelsesobjekt, hvorigennem en kommunikationsmodel vil blive afprøvet. Denne model vil blive udførligt beskrevet i metodeafsnit 2.0. Den er blevet sammensat gennem teoretiske forståelser af forskningsområder, et samfunds rolle for den enkelte borger og en hel population af borgere. I modellen vil der indbygget også være et fokus på selve det medie, der kommunikeres igennem og dets betydning for modtagerens reception. Casen er institutionen Medicinsk Museion, der ifølge deres egen formålsparagraf er en modsætning til det traditionelle museum, eftersom man har bestemt en bredere ramme for stedets funktioner. Disse brede rammer beskrives som en hybrid mellem en medicinsk historisk forskningsafdeling og et klassisk medicinsk museum. 4 Gennem institutionens selvbeskrivelse opsummeres fem punkter, der er motiverende og styrende, og deres evne til at kommunikere disse formålsparagrafer gennem deres kommunikative medier undersøges. De fem punkter kan ses i afsnittet 4.1 undersøgelse af målsætningerne. Perspektivering Hvilke perspektiver kan der findes i begrebet forskningskommunikation? Er begrebet kun et udtryk for politisk propaganda for at legitimere overførsler af ressourcer til videnskaberne og for at rekruttere de nye generationer til de naturvidenskabelige, tekniske, medicinske og biokemiske forskningsfelter? Hvis der abstraheres fra de politiske initiativer og fokus i stedet rettes på borgernes interesser, er muligheder for motiverende argumenter rigt facetteret. Studerende kunne eksempelvis være interesserede i at tilslutte sig vidensgrupper facilliteret gennem de offentlige biblioteker. 4 4

6 Folkebibliotekernes tætte tilknytning til de humanistiske fag, der kan aflæses i facilliteringen af skønlitterære læsegrupper eller nærmere litteraturgrupper, kunne muligvis anvendes på samme måde med faglitterære projektgrupper. Igen er det de studerende og de unge i en forberedende uddannelse der er i fokus. Men idéen kunne også overføres til interessegrupper. Et mere realistisk projekt med en lettere implementering kunne være at anvende det virtuelle rum til en mere uformel gruppering omkring viden og kommunikation af viden. I gennem dette undersøges muligheder for anvendelse af de principper, der findes hos Medicinsk Museion. 1.1 Motivation Motivationen til dette undersøgelsesprojekt, eller beskrevet i formelle termer Speciale, kan findes i den betydningsskabelse, der bl.a. gennem en ny samfundsorden, er skabt for forskningskommunikation. Mere uddybende kan det siges, at selvom det samfundsmæssige oplysningsprojekt bliver dømt redundant og utidssvarende af de teoretiske filosoffer, specielt gennem den franske skole, er alment pragmatiske vilkår for borgeren i et dynamisk senmoderne samfund at viden og dermed oplysning er et behov med større relevans på behovspyramiden end tidligere. Samtidigt med at viden og oplysning har antaget støre betydning for individet, har individet i rollen som borger (agerende under nogle samfundsmæssige rammer) behov for viden og oplysning. For at kunne påtage sig denne rolle som aktør i det senmoderne tilfredsstillende må der skabes muligheder for opfyldelse. Måske kan dette betragtes, ikke som en fortsættelse af oplysningsprojektet med et mål for dannelse af borgeren, men nærmere empowering af disse med en sikring af selvstændiggørelse og selvaktivitet. En del af et samfunds videnskompleks, der skal være tilgængeligt, er den forskningsviden både den ældre, men specielt den nye. Det er nu blevet forskningsinstitutionerne ansvar at deltage i at dette sker. Disse samfundsmæssige behov, hvis de skal opfyldes gennem forskningsinstitutionerne, skaber nogle brud med de traditionelle opfattelser af hvad disse institutionernes opgaver reelt set er. En diskussion af disse er uden for rammerne af specialet, men de vilkår disse krav skaber, er svære at ignorere. Dette fører hen til en relevant diskussion og undersøgelse af nogle forskellige muligheder for deling af videnskabelig viden med borgeren, hvor ansvaret ikke ligger endeligt hos den enkelte forsker, men udflyttes til institutioner der beviseligt løser en sådan opgave godt. Dog må der i modsætning til tidligere forventes en tættere forbindelse mellem forskere og kommunikatorer. Samtidigt ligger der i motivationen et ønske om at skabe muligheder for ikke kun at være underlagt massemediets monopolagtige status på oplysningsområdet og specielt omkring ny forskning. Massemediets styringsrationale er underlagt andre vilkår, hvilket kan skabe skæve formuleringer og billeder af forskning og viden. Der eksisterer allerede de uformelle oplysningssteder så som bibliotekerne og museerne. Disse leverer kvalitetsviden, forstået som uafgrænsede vidensressourcer, for bibliotekernes vedkommende gennem litteratur trykt og elektronisk, og for museernes vedkommende gennem fysiske rum, der fortæller historier om forskellige videnskabelige felter. Men et senmoderne samfund har brug for alternative kommunikationsmetoder ikke som en erstatning af eksisterende men som et supplement til og som en accept af et samfund, der er entret det 21. århundrede. Det betyder i denne sammenhæng, at det er væsentligt at undersøge og analysere bud på disse alternative kommunikationsformer, netop for at skaffe en ny indgangsvinkel på emnet formidling, der starter i det små med en ændring af verbaliseringen af diskursen. Samtidigt skal der gøres opmærksomt på, at som det ligger i udtrykket kommunikation mangler den dialogiske dimension i de uformelle oplysningssteders verden, og et af dette projekts objekter er se på de muligheder, der ligger i en dialogisk kommunikation af viden. 1.2 Institutionel ramme Da det efterfølgende konstrueres inden for rammerne af undervisnings og forskningsinstitutionen Danmarks Biblioteksskole, vil dennes formål, legitimitet og faglige felter tænkes ind som grænser og relevans. 5

7 Institutionens faglige grænser kommer til udtryk bl.a. gennem de tilknyttede institutioner: de offentlige og private biblioteker. Det er i vid udstrækning disses behov og det videnskabelige felt, der omgiver biblioteksinstitutionen, der er fokuspunkter for skolen. Dette betyder, at en større del af det arbejde der foretages her, vil i vid udstrækning forsøge at perspektivere deres arbejde til de biblioteker, de leverer nyuddannede til eller relatere til det videnskabelige felt kaldet informationsvidenskab. Det betyder dog ikke, at feltet er snævert og kun relaterer sig internt. Det kan derimod observeres, at institutionen arbejder inden for flere videnskabelige discipliner uden dog at praktisere en ren udgave af interdisciplinaritet, dvs. at man arbejder mod et fælles tematisk mål fra hver sit faglige udgangspunkt. 5 I praksis betyder dette for institutionen, at mange forskellige videnskabelige felter inddrages i arbejder, samtidigt med at egne udbygges kraftigt, og at disse arbejder kan antage former af tværfaglighed. Samtidigt er der målgruppen at tage hensyn til, i vid udstrækning biblioteker, som den endegyldige aftager af relevant viden. Dette betyder for det efterfølgende, at i selve observationen af et objekt eller en tilstand, at andre fagdiscipliner må inddrages. Målgruppen for selve projektet vil være de faglige institutioner, bibliotekerne, som er den praktiske del af det faglige felt, informationsvidenskab. 1.3 Teoretisk ramme I det følgende bliver det forklaret hvilke forståelser, der har været med til at styre eller inspirere dette speciales konstruktør, og hvilke ontologiske vilkår, det er skrevet under. Kommunikation af data, informationer og viden foregår under vilkår, der bedst kan beskrives som værende afhængig af sin kontekst og afhængig af den kultur, hvori den kommunikeres. Dette får nødvendigvis nogle konsekvenser for individet, der er i en lærende eller informationssøgende position, eftersom der ikke kan garanteres en ensartet og eviggyldig oplysning, information og viden, med et statisk format. Årsagssammenhængen til denne situation skal findes i de vilkår viden konstrueres under. Det får samtidigt den konsekvens, at når en undersøgelse skal igangsættes, vil den være underlagt samme vilkår. Betyder dette en relativisme, hvor det bliver umuligt at fange en information gennem en betydning? Det gør det ikke nødvendigvis, eftersom en betydning må fastlåses og kan fastlåses, og kan dermed analyseres gennem sin fremstillingsforms medium, f.eks. en tekst eller en udstilling. Hvis denne fastfrysning accepteres som et nødvendigt og samtidigt rimeligt vilkår, må formen undersøges for sin fremtræden, men samtidigt for sine underliggende betydninger. Motivationen til dens eksistens må ydermere findes og tydeliggøres, eftersom den er årsagen til, at der er taget initiativ til at fremstille noget. Bag analysen af den pragmatisk orienterede case, ligger der nogle teoretiske forståelser, eller rammer, som grundlag og vilkår. Disse kan betragtes som inspiration til forløbet. Disse forforståelser er dog samtidigt med til at skabe forløbet og dermed medbestemmende i hvordan undersøgelsen kommer til at forløbe og hvordan der undersøges og hvordan resultaterne kommer til at tegne sig. Dermed bliver det ikke sagt, at disse rammer skal være et udtryk for en ukritisk accept nogle teoretikeres udsyn. Det er nærmere et udtryk for de vilkår alt arbejde må foretages under, hvor netop det unikke, det autonome og dermed det selvcentrerede er en myte intet arbejde eller undersøgelser kan fortages under. Der vil altid være et link tilbage til individers tidligere overvejelser og alle individer vil under en eller anden form have undergået en faglig socialisering og må altid yde en kreditering. Netop af den grund er det nødvendigt at skabe et overblik over og gøre rede for de teoretiske skoler, der understøtter den efterfølgende specialekonstruktion. Udgangspunktet er den videnskabelige viden og forskning, der på en eller anden måde gerne skulle kommunikeres ud i det offentlige rum til det omkringliggende samfunds borgere. 5 Balsieger 6

8 I den sammenhæng er det nødvendigt først at foreslå en definition til hvad denne består af og hvordan den skabes. Én teoretikers forståelse af viden og af hvordan viden skabes inden for et videnskabeligt felt, og i øvrigt i alle sociale sammenhænge, er Pierre Bourdiou s. Han har gennem sine observationer og undersøgelser af grupperede individer gennem kvantitative statistiske og kvalitative undersøgelser sandsynliggjort, at viden om noget ikke kun bunder i objektive observation, undersøgelser og teoridannelser. 6 Derimod skabes viden også inden for sit felt gennem de agerende individers sociale position og konsensus omkring begrebsdefinition. Dette betyder i praksis, at når et forskningsfelt skal kommunikeres til aktører uden for kredsen, er det ikke kun faktuel information man bringer videre, men i lige så høj grad feltets doxa, den sociale dynamik, traditioner og et bestemt brug. De implikationer der kan opstå under disse vilkår, kan gøre det vanskeligere for den der undersøger værdien af feltets kommunikative elementer, eftersom der må skelnes mellem viden og kultur. Grunden til at disse observationer bringes ind her er, at processerne omkring konstruktion af viden gælder for alle observerende individer i alle sociale sammenhænge. Dermed må eventuelle ambitioner om at belyse et problemfelt uden subjektive domme og fordomme, og en efterfølgende skabelse af ny viden på grundlag af objektive iagttagelser, dømmes redundant. Dét, der kan iagttages under en realistisk verdensforståelse, i modsætning til den naivt positivistiske, er en mulig tilstand. En tilstand der er farvet af de teorier og den metode hvorunder der observeres, og derfor skal defineres gennem sine epistemologiske vilkår For dette speciales vedkommende betyder det, at der kan opstå tvivl omkring hvilke vidensbegreber og vidensformer, der refereres til. For at undgå en relativistisk ligegyldighed, bliver det nødvendigt at foretage nogle definitoriske valg, der dog ikke medfører garanti for fornuftige begreber med indbyggede refleksive muligheder. Det kommer derimod til at dreje sig om en fastlåsning, der gør det muligt at arbejde med begreberne, men samtidigt peger hen mod et uendeligt rum af de ikke-anvendte muligheder. Denne fastlåsning kommer ikke til at foregå som en fastlåsning af selve vidensbegrebet med en fast definition af, hvad viden er og består af. Den fastlåsning, det kommer til at dreje sig om, er de observerbare empiriske elementer museumsinstitutionen bruger i dens kommunikation med omverdenen. Det er en fastlåsning af de dele af viden, der er indbygget heri. Eksempelvis den begrænsede og indsnævrede viden, der ligger i en museumsudstillings fremstillingsform. Andre overvejelser, der kan gøres i forbindelse med afsenderkategorien af viden, er hvilke betydninger har et stærkt videnskabeligt felt på det omkringliggende samfund og dermed borgeren. Kan man hævde at stærke naturvidenskabelige felter, i denne kontekst det medicinske eller nærmere det sundhedsfaglige, er i stand til at påvirke et samfund, der gør, at feltet kan indtage en væsentlig position? Hvis svaret på dette spørgsmål er positivt, hvilket det kan observeres er tilfældet, kan næste punkt i argumentationsrækken, være spørgsmålet omkring systemets betydning for den enkelte borger. (Jeg vælger bevidst det Weberske udtryk borger her og i det følgende, for at signalere selvstændiggjorte bevidste individer, med eksistentielle valgmuligheder.) Hvis der her tages udgangspunkt i en Habermarsks samfundsforståelse, betyder det, at borgeren i sidste del af fødekæden, viden, bliver underlagt et systemejet vidensmonopol, der vil få betydning helt ned på det personlige individplan. Hvorvidt denne teori er holdbar for alle de borgere, der bliver involveret i det videnskabelige formidlingsfelt, det efterfølgende omhandler, skal der sættes et spørgsmålstegn ved. Man kan hævde, at det er i vid udtstrækning den medicinske doxa, der bestemmer behandlingsfeltet inden for medicin, selvom der opstår mindre autonome oprør i form af tilslutning til den alternative medicin. Samtidigt kan der, specielt gennem massemedierne, observeres en generel eksperttræthed, forstået som et opgør med de videnskabelige endegyldige sandheder. Men overordnet set, er det 6 Bourdieu (2005) 7

9 behandlingssystem, der er i anvendelse, skabt og fungerer på det medicinske felts præmisser. I dette tilfælde kan det med rimelighed hævdes, at et system har overtaget den individuelle livsverden. Selve undersøgelsen vil i vid udstrækning koncentrere sig om selve kommunikationen og de udtryk den får gennem de elementer der skaber casen, en hybridinstitution der både understøtter forskning og samtidigt har en ekstrovert funktion, netop i forskningskommunikation eller med deres valgte udtryk formidling. Det betyder at næste led i undersøgelsens fødekæde, medier til kommunikation, vil koncentrere sig om hvilke medier der anvendes og kan anvendes og med hvilke effekter og konsekvenser. Det betyder, at der her ligger nogle forforståelser om, at meddelelsen og dermed det kommunikative element bliver også bestemt af den type af medie, det kommunikeres igennem. Samtidigt ligger der en forståelse af, at når kommunikation skal foregå gennem forskellige led, må det forudsættes, at der sker en form for forandring og forvridning. Teoretikerne Daft og Lengel 7 har gennem deres Media Richness Theory undersøgt selve det valgte medies betydning for, hvorvidt en meddelelse kommer frem til modtageren, som det var intenderet. Heri kan ligge de implikationer, at selve mediet måske ikke er nuanceret (rich) nok til at fange hele meddelelsens essens. Problemet med meddelelser er uklarheden og flertydighed, der er indlejret. Disse uklarheder bunder, ifølge teorien ofte i, at der ikke er opnået konsensus omkring betydning og betydninger i de anvendte symboler og symbolsprog. Normalt vil der inden for en organisation, dvs. generelt inden for en social konstellation, være en diskurs der accepteres og bruges. Dette gør selve meddelelsessituationen enklere end de tilfælde hvor organisationen, f.eks. en videnskabelig institution, skal kommunikere til omverdenen og specielt til lægmand, der ikke er vant til at håndtere et videnskabeligt symbolsprog gennem en speciel diskurs. Dette betyder, at overvejelser omkring hvilket medie, der er det mest optimale i en given situation, vil afhænge af uklarheden i selve meddelelsen. Ifølge teorien vil, heri bruges den gennem organisationsteorier på ledere, afsender vælge det medie, han mener, vil sikre at modtager forstår meddelelsen, og jo mere kompleks meddelelsen er, jo støre er sandsynligheden for at den verbale kommunikation vælges. Dette perspektiv, at jo vanskeligere og kompleks en meddelelse er opbygget, desto lettere bliver den forstået i et dialogisk rum, kan bruges som en reference og forståelse, når det skal vurderes om, der kan opnås perception i gennem en bestemt kommunikation. Det er utopisk og urealistisk rent praktisk, at forlange dialogisk kommunikation hver gang komplekst viden skal formidles. Men den situation kan betragtes, som den mest optimale. Derimod er det vigtigt at se på processer, der kan erstatte den ideelle situation så som et forenklet sprogbrug og en rig variation i mediebruget. Disse principper anvendes allerede i vid udstrækning af de nutidige museer. Skriftmediet inden for denne teori betragtes som symbol kommunikation, det vil sige, at hvis dette medie skal anvendes med succes, er det nødvendigt at afsender og modtager har opnået en konsensus omkring betydninger, dvs. at man har en fælles forståelse for hvad diskursen består af, og dermed får modtageren gennem sin forståelsesramme en mulighed for at opnå ny viden. Daft specificerer situationer hvor henholdsvis skriftmediet og den verbale kommunikation har hver deres betydning og relevans: Each medium conveys different things, with face-to-face used to show teamwork, trust, goodwill and informality, whereas written media symbolized authority legitimacy, compliance with protocol and lack of urgency. 8 Der kan observeres nogle svagheder i de ovenstående antagelser, eftersom en kommunikativ situation der involverer fysisk tilstedeværelse sagtens kan symbolisere autoritet og legitimitet på samme måde som et skriftligt materiale. En anden observerbar svaghed ved modellen, er at eftersom den oprindeligt er skabt i , er der sket en enorm udvikling i den elektroniske kommunikation. På dagældende tidspunkt, betragter Daft 7 Daft (1987) 8 Daft (1987) 8

10 ikke dette medie som et rich medie på samme måde som en fysisk dialogisk situation. I 2008 har mediet udviklet sig voldsomt, ikke at det hermed postuleres at det nu kan afløse den fysiske situation, så har det i vid udstrækning gjort det muligt at kommunikere face-to-face virtuelt over store afstande, og dermed skabt nogle muligheder for dialog over afstande. Modellen er dog stadig aktuel og relevant, og den anvendes heri indbygget og underforstået i den store kommunikationsmodel, med en vægt på dette dilemma at meddelelser eller nærmere kommunikationer varierer i kompleksitet, og jo mere kompleks en meddelelse jo mere komplekst et medie bør, hvis muligt og hvis den ideelle situation skal opfyldes, anvendes. Sidste led, der omhandler modtagerens perception, har nogle indbyggede forståelser af, hvordan perception kan opstå og hvordan den kan realiseres. Dette betyder at de teoretiske inspirationskilder vil komme til at koncentrere sig om læringsforskeres teoriapparat så som Knud Illeris læringsteorier. Han er valgt, da han ikke kun beskæftiger sig med undervisning og læring hos børn, men også ser på læring generelt. Den grundlæggende tese i denne skole af læringsforståelse, opererer med tre dimensioner når læring skal foregå, og og at alle tre dimensioner altid må tages med i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation eller et læringsforløb skal være fyldestgørende. 10 Disse tre dimensioner defineres som indhold, drivkraft og samspil. Indholdet består af det, der skal læres så som viden, forståelser og færdigheder. I dimensionen, der er beskrevet under drivkraft, findes de individuelle motiver til læring, den psykiske energi, følelser der kan hindre eller motivere og viljen. Den sidste dimension defineres som den sociale eller samspilsdimensionen og har som udgangspunkt, at for at læring kan foregå, skal individet være i samspil med omverdenen. Dette samspil er dels et vilkår, men samtidigt skal der i en læringssituation sikres en vis forankring, en følelse af tilhørsforhold og dermed en integration. Denne dimension er den eneste, der aktivt undersøges gennem specialets case. Grunden til dette er, at den indgår som en naturlig del i nogle af casens kommunikative processer. Hvis Illeris s forslag til denne læringsmodel accepteres, betyder dette for læringsprincippet, at en vis rimelig del af dialogisk interaktion må være til stede i en læringssituation for at skabe optimal læring. En diskussion af denne teori er uden for rammerne, men den inkorporeres i kommunikationsmodellen med fokus på den sociale dimension. Årsagen skal ses i følgende: hvis alle dimensioner i en kommunikation er til stede for en modtager, postuleres det at situationen er optimal. Dette betyder ikke, at andre situationer f.eks. en Webbaseret emnepræsentation ikke har værdi, nærmere at selve det afsendte kan antage helt andre former, ofte med store fordele, men hvor en effektiv læring ikke kan sikres. Efter at have fået defineret de aktører som modellen består af, ses nu på selve deres kommunikation. Der er blevet dvælet en del ved denne gruppe, og det hænger sammen med vigtigheden af at forstå disse når de indgår i en proces. Kommunikationen I indledningen blev det fastslået at forskningsformidling skulle antage et nyt udtryk, forskningskommunikation. Dette valg blev foretaget eftersom man ønskede, at signalere en tovejskommunikation og at anvende de kommunikationsteorier, der er skabt på området. Det vil sige at ved at vende sig væk fra formidling og mod kommunikation, vender man sig samtidigt fra teorier, der har et hovedfokus på modtagerens evne til perception, mod opfattelser af at det essentielle er selve hændelsen. Visse kommunikationsteoretikere foretrækker at skabe en opdeling mellem, hvad de ser som to markante opfattelser af, hvad en kommunikation består af. Fiske anvender to overordnede forståelser, 9 Daft (1983) og (1984) 10 Illeris 9

11 hvor den ene fanger i sin forståelse selve processen mellem afsender og modtager, og den anden fanger selve kodningen af kommunikationen og den kultur den referer til. 11 Disse to opfattelser markerer sig på følgende måde: den første isolerer sig omkring selve processen og forventer sig et optimalt resultat af kommunikationen, hvor modtager forstår afsenderens meddelelse, som den var intenderet. Den anden diskurs retter sig omvendt mod den kulturelle bestemmelse, der også ligger i kommunikationens grundstof, tegnene med deres tilhørsforhold. I dette projekt indbygges forståelser af begge typer. Den sidst nævnte type bruges først og fremmest fordi semiotikken er grundlaget for den i metoden anvendte diskursanalytiske tilgang. Denne tilgang eller nærmere forståelse af, at en forklaring på en betydning der kommunikeres, netop skal findes i de sammenhænge, den er en del af. Førstnævnte types forståelser omkring afsenders motivationer anvendes også. Ifølge Fiske er et af de emner der kendetegner den første tilgang, kommunikation som proces, at modtagerens motiver for afsendelsen af meddelelsen har en betydning. Og dette punkt bekymrer ikke den sproglige tilgang, eftersom al betydning er at finde i en fremstillede kode. Problemet i at markere meget skarpe grænser i kommunikationsmodel er, at der ligger i fare i at væsentlige overvejelser går tabt, og i dette specielle tilfælde, at kun nogle få ting bliver synlige. Jeg vælger derimod, at indbygge overvejelser af afsenderens kommunikation ind i en den praktisk orienterede model. Årsagen hertil er for at markere, at et individ specielt på det mikroplan min case opererer, har en mulighed for at kunne påvirke en sammenhæng, bl.a. gennem den diskurs han beslutter sig for at fremstille gennem et tegnmateriale. Casen Det tekstlige materiale vil blive undersøgt diskursanalytisk. Dette hænger sammen med, at tekster ikke bliver betragtet som et selvstændigt produkt. På samme måde som heller ikke produktion af viden, vidensmagt i samfundet og den betydning den sociale sammenhæng har i en perceptions situation, bliver betragtet under et autonomt begreb. Sammenhænge og afhængighed er kodeordene. Intet bliver skabt og eksisterer selvstændigt og intet har sin betydning i sig selv, det er underlagt en social betydningsdannelse. Og når betydninger i kommunikationen skal aflæses, er det vigtigt at forstå, hvad det er der egentligt observeres: (.) but the code is what we need to study, because the code is the significant use to which the medium is put. 12 Hvis dette skal ligge som en bagvedliggende forståelse, må analyseapparatet tilpasses tilsvarende. Hvordan fanger man en teksts overordnede betydning, dens betydningselementer og den motivation der har formet teksten? Anvendte metoder til dette formål, ser på selve den sproglige anvendelse i forbindelse med beskrivelsen af verden. En af de tidligste strukturalister, Saussure, gjorde verden opmærksom på at det forhold, der eksisterer mellem det sprog, der anvendes og den virkelige verden, er meget vilkårlig. 13 Forstået på den måde at der ikke er en garanti for, at det der fortælles sprogligt er en realistisk og objektivt spejling af hvordan verden ser ud. Ydermere at sproget eksisterer og anvendes på to niveauer, hvor det første er tegnene som de fremstår, og andet niveau den betydning grupper af individer vælger at lægge i dem. Her er sociale konventioner og traditioner af betydning. Saussures efterfølgere, Ronald Barthes, tog skridtet videre og udbyggede betydningen. For det første tildelte han, Saussures forståelse af et tegn, den fornuftsbetonede eller selvfølgelige betydning af tegnet, og bestemte dette som en 1. ordens betydning. Derefter koblede han individet og hans fortolkningshorisont på modellen for at gøre opmærksom på, at opfattelsen af tegnet også foregår på det subjektive plan. Dette blev benævnt 2. ordens betydning. 11 Fiske 12 Fiske 13 Jørgensen 10

12 Denne pointe er meget væsentlig at anvende, når betydninger skal aflæses af et stykke information eller helt enkelt af et tegn. Grunden til dette er, at opfattes noget af individet på det subjektive plan, i stedet for at opleve noget på et 1. ordens plan, dvs. på Saussures analytiske niveau, forvrænges det opfattede. Og kulturelle værdier 2. ordens betydninger kan opfattes som noget faktuelt. 14 Dette er netop sproganalysens formål, at sikre en analysemetode der forhindrer fejlfortolkninger. Senere skoler, poststrukturalisterne, har taget ideen et skridt videre og har pointeret at de enkelte tegn ikke får deres betydning af verden, men kun gennem hinanden i det netværk, de er en del af. En af diskussionerne mellem de to skoler og som er vigtig i denne sammenhæng, er netop om betydningen af tegn bliver låst fat i en betydning, eller om de er evigt flydende. I dette speciale, bliver der ikke taget stilling til værdien af denne diskussion, men i stedet konkluderes her, at tegnenes betydning bliver fastlåst i en periode, i den periode en tekst har relevans og betydning for en gruppe individer i en social sammenhæng. Teksten kan ændres over tid, sammen med den flydende diskurs, men nuet fastlåses gennem den pågældende tekst og er dermed bestemmende for hvordan verden skal forstås i dette nu. Samtidigt anvendes den opfattelse, at der er en sammenhæng mellem tegnene og deres kulturelle betydning. Eller som det defineres i den nutidige udgave, tegnenes betydning skal findes i den diskurs de tilhører, og den konsensus der er i en bestemt social sammenhæng omkring hvad ordene/tegnene egentligt betyder. En andet begreb, der bliver anvendt i undersøgelsen af casen, er myte. Der refereres til overbevisninger, der i vid udstrækning har været bestemmende for en bestemt måde at udøve medicin på i en tidligere periode. Disse bliver betegnet som myte og den forståelse af myte er som følgende: En myte er en historie ved hvilken en kultur forklarer eller forstår nogle aspekter af virkeligheden eller naturen. En kulturs måde at tænke noget på Emneafgrænsning Begrebet forskningsformidling bliver brugt i formuleringen forskningskommunikation, men set retrospektivt dækker begge begreber samme betydning. Set i et nu og fremadrettet perspektiv forudsættes at begreberne differentieres og at kommunikationsbegrebet vil dække det ekstroverte og dialogiske princip. Projektets struktur vil medføre en emneafgræsning og dermed en indsnævring. Selve de muligheder der ligger i emnet forskningskommunikation afgrænses til en aktiv undersøgelse af Medicinsk Museion. Det vil sige en specifik institution er objektet og ikke de institutioner, der funktionsmæssigt ligger op ad. Det vil sige en undersøgelse der ikke dækker hele institutionslandskabet. Dette fravalg har nogle implikationer: Der bliver ikke skabt et overblik over populationen af kommunikerende institutioner Der bliver ikke skabt et statistisk materiale, der kan undersøges for sammenfald og afvigelser i feltet. Det bliver ikke muligt at drage konklusioner fra det generelle til det specifikke Faren i at undersøge kun et objekt ligger i, at dette objekt kan være exceptionelt unikt og at dermed generaliserende konklusioner og perspektiveringer er vanskelige. Fordele ved enkeltobservationer: En dybere analyse afdækker elementer, der skjules af statistiske data. 14 Fiske 15 Friske i min oversættelse 11

13 Hvis der anvendes stringente formater og definerede formater til analysen, der bliver konstrueret på forhånd, kan der vise sig interessante mønstre. Disse mønstre kan anvendes med en relevans, hvis netop de er genereret under et system. Det er muligt at undersøge verbale kommunikationsrum for betydningsdannelser, hvilket ikke er muligt hvis disse betydningsdannelser først skal indsamles og behandles statistisk. Yderligere afgrænsninger, der ligger i undersøgelserne af forskningskommunikation, er den udveksling der foregår indbyrdes mellem forskere. Denne berøres ikke. Den litteratur, der hører til området de videnskabelige artikler og monografier, er dermed også uden for området. Det samme gælder for hobbylitteraturen eller den populærvidenskabelige litteratur, som retrospektivt set har haft en stor betydning uden for det videnskabelige felt. Populærvidenskabelige webpages, der ikke har en konkret relation med den objektgjorte institution, ligger samtidigt uden for specialets område. Den empiri der er til rådighed, i det følgende kaldet undersøgelseselementerne består i vid udstrækning af det skriftlige materiale. Dette begrundes følgende: De fysiske udstillinger på Medicinsk Museion er ikke ret omfattende og ikke umiddelbart tilgængelige. Særudstillingen Oldetopia er den eneste, de besøgende frit og uden rundvisning kan bevæge sig rundt i. Den permanente udstilling er knap så tilgængelig og dette af en række praktiske årsager, der bliver beskrevet i analysedelen, afsnit 4. Det betyder i praksis, at den eneste reelle kontakt de besøgende kan have med samlingen er gennem én times rundvisning, hvor der konstant fortælles om de rum, man opholder sig i. Det første indtryk man dermed får af museet er, at det er ikke videre omfattende. Denne observation yder ikke de fysiske rammer retfærdighed, for der eksisterer en mængde materiale, der kan kommunikeres til de besøgende. Det bliver ikke gjort i så høj grad som hvis de besøgende selv havde mulighed for at undersøge samlingen. Jeg har valgt at besøge museet 4 gange, for at sikre en uddybende undersøgelse af den fysiske samling, og for at sikre at undersøgelsen ikke fik en virtuel og skriftlig orienteret slagside. Men den almindelige besøgende vil i vid udstrækning være henvist til skriftligt materiale enten fra nettet, gennem årsskrifterne eller kataloget fra særudstillingen, og vil ikke få en større mængde viden formidlet gennem de fysiske rammer. Problemkompleks 1.5 Problemformulering Forskningsformidling eller forskningskommunikation er gennem Universitetsloven ekspliceret som et krav til forskningsinstitutionerne. Denne kommunikations praksis har antaget en del forskellige former, traditionelt gennem forskningslitteraturen, undervisning af nye studerende og gennem den litteratur, der dækker området populærvidenskab. Som uformelle kommunikationscentre har de offentlige biblioteker i stor udstrækning bidraget til at kommunikere viden og forskning gennem de institutioner, der er opbygget og den viden, der stilles til rådighed. Kan der findes alternativer til den traditionelle skriftlige kommunikation af viden og forskning og hvilke institutioner kan bidrage i kommunikationsprocessen? Problemstilling Kan der gennem en undersøgelse af København Universitets Medicinsk Museion s forskellige former for kommunikation af viden og forskning findes modeller og metoder, som kan anvendes af de uformelle læringscentre så som de offentlige biblioteker som et alternativ til den litterært orienterede videnskommunikation? 12

14 Hvilke platforme kan anvendes til afsæt af kommunikationen af viden? 2.0 Metode med konstruktion af kommunikationsmodel Under et metodebegreb ligger den positivistiske verdensopfattelse, der forstår verden som noget målbart og rationelt. Arbejdsmetoder, der tilfredsstiller dette verdenssyn, anvender hypotese, problemstilling, operationalisering, afprøvning og resultat. Og ifølge den positivistiske videnskabsopfattelse skal også samfundsvidenskaberne søge objektivitet, der er målbar og testbar. Denne videnskabsteori og metodik havde sin største betydning og meget relevante betydning i opgøret med det religiøse og dermed indsnævrede verdensbillede, hvor alt kunne forklares ud fra religiøse lovmæssigheder. Dette brud har fundet sted og individet er nu nået til et udviklingsstade, hvor kultur, etik og sociale sammenhænge genetableres som faktorer, der er medforklarende på hvorfor f. eks. bestemte tekniske regler udvikles under bestemte rammer og ikke kun som en naturlig afspejling af den objektive verden. Disse overvejelser, der har medført tvivl omkring muligheden for at observere under et rent objektivt mål, understøttes af en af de magtbærende fysikere inden for feltet, og han har udtrykt skepsis omkring muligheden for en opfyldelse af dette mål, og følgende citat skal ses som et bidrag til den traditionsfyldte positivismestrid, hvor Wheeler giver udtryk for det menneskelige aftryk på videnskab og teoridannelse: No theory of physics that deals only with physics will ever explain physics. I believe that as we go on trying to understand the universe, we are at the same time trying to understand man. The physical world is in some deep sense tied to the human being. 16 Under positivismestriden, som også Habermas var en del af, var nogle af kritikpunkterne netop mod positivismen, at som den bliver anvendt ved brug af teknisk videnskabelige styringsmetoder, bliver den selv en form for ideologi. 17 Dette betyder, at spørgsmål som mål, idealer og moral bliver betragtet som noget irrationalt, og kan dermed heller ikke debatteres rationelt. Konsekvensen bliver, at alle problemer bliver til tekniske problemer, og dermed får videnskaben og teknikken en høj autoritet, fordi det kræver en for stor indsigt i et felt at kunne navigere rundt i den viden feltet besidder. Dermed bliver det også vanskeligt at stille spørgsmålstegn ved dets autoritet. Resultatet af denne strid førte til et grundlæggende teoriapparat, konstrueret af Habermas, en teori for mennesket om de praksisformer hvorigennem livet realiseres, bl.a. sproget. Dette fører os over i den strategiske tilgang, hvor stilles der andre forventninger og krav til hvordan, der observeres og med andre ontologiske udgangspunkter. Her ligger ikke en forventning om at undersøgelsesresultatet fører til en observerbar sandhed, der kan gentages under de eksakt samme vilkår. I denne tilgang er målsætningerne, at kortlægge hvorfor objektet observeres under disse vilkår og hvordan de observeres. Det verdenssyn eller ontologiske grundlag, der understøtter denne måde at spørge til og undersøge på, knytter sig som udgangspunkt til en opfattelse af, at forståelser skabes i en evig dynamik med sine epistemiske forudsætninger. Når en fusion af den teoretiske ramme, motivation og målsætning skal virkeliggøres eller med et en traditionelt metodeteoribegreb, operationaliseres, er de første afklaringspunkter flg.: Hvordan skal der iagttages, hvorfra skal der iagttages, hvorfor skal der iagttages, hvilke iagttagelser ligger uden for rammen og hvornår skal der iagttages? Spørgsmålet om hvordan der skal iagttages besvares med, at der bliver anvendt en tilgang, der ligner den Luhmannske traditions, hvor der trædes et skridt tilbage og iagttager iagttagelserne. Dvs. i dette 16 Baeyer 17 Andersen, Heine 13

15 tilfælde en iagttagelse af hvordan forskningskommunikation gennem f.eks. en aktuel institutions kommunikative valg bliver beskrevet/iagttaget gennem forskellige teoretiske tilgange. Det betyder samtidigt, at når indgangen til forskningskommunikation kommer til at forgå gennem et bestemt objektiv, er iagttagelsen låst fast i denne bane. Og besvarer samtidigt spørgsmålet hvorfra der iagttages, netop gennem de forståelser, der blev beskrevet i det ramme teoretiske afsnit. Hvorfor der skal iagttages blev afklaret i første del under afsnittet Motivation. Afsnittet omkring afgrænsninger forklarer, hvilke iagttagelser der ligger uden for projektets rammer, og hvornår der iagttages er også blevet afklaret og bestemt som værnede i nuet. Hvorfor skal der foretages en videnskabsteoretisk diskussion i forbindelse med et metodevalg? Hvilken betydning har det, at der postuleres heri og bekendes til en position, der betragter forskning og viden som tilhørende bestemte epistemologiske skoler? Dette er fordi den viden, der i analyseafsnittet bliver undersøgt og dissekeret bliver relateret til den diskurs den tilhører og dermed bliver den ikke betragtet som en ren objektivt fremstillet viden. Samtidigt ligger der en formodning om, at den valgte fremstillingsform og de valgte mener kunne have antaget mange andre former, men det der bliver præsenteret i dén form, det bliver præsenteret er et udtryk for et valg. Undersøgelse af case Undersøgelsen af forskningskommunikation kommer til at antage form med brug af en kvalitativ metode. Det kvalitative metodebegreb bliver heri betragtet som en måde at behandle, undersøge og analysere ét projekt for specifikt definerede fremstillingsmetoder og betydninger, der kan findes gennem tekstmateriale, verbale fremstillinger og fysiske rum. Dette betyder, at det er det unikke og gældende for kun ét projekt, her en museums og forskningsinstitution, der er objektet og som vil blive fremstillet. Hermed bliver det ikke muligt at anvende de statistiske principper, der muliggør generalisering på basis af et statistisk materiale. Det kan derimod lade sig gøre at tegne et detaljeret billede af nogle forhold, der måske har en generel interesse og kan overføres på andre projekter. Der bliver ikke foretaget interviews med personer, eftersom der er store mængder af materiale, der beskriver projektet, og det skønnes ikke at være nødvendigt med uddybende spørgsmål. Museumslederen er meget synlig i det forskellige skriftlige materiale så som webpage, forskerblog, årbøger og museumskataloger og det er i vid udstrækning denne person, der tegner museets profil. Det er ydermere borgerens perspektiv og synsvinkel, der er interessant i denne sammenhæng. Borgerens vilkår set under denne institution er at anvende den viden, der bliver stillet til rådighed med den metode der bliver valgt. Det valgte projekt er ét, der ligger sammen med eller organisatorisk under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og er oprettet som et forsknings- og formidlingsprojekt for det medicinske videnskabelige felt, hvor medicinsk historie og kultur er de bærende fag. Der vil blive stillet en række spørgsmål til institutionen for at afdække dens relevans og evne til at kommunikere selve feltet. Følgende er spørgsmål, der vil blive ekspliceret: Det faglige felt der bliver kommunikeret Medier der bliver anvendt i kommunikationsprocessen Emneafgrænsningen Emner der bliver belyst Metoder til at belyse emnerne Medier til belysning af emnet En vurdering af det videnskabelige niveau i formidlingssituationen En vurdering af formidlers evne til at kommunikere Afsenders motivation Den sociale scene 14

16 Model til kommunikative sammenhænge For at effektivere undersøgelsen og tydeliggøre de enkelte elementer opbygges der en model, der også fanger de relationelle sammenhænge. Der eksisterer ikke et samlet teoriapparat inden for kommunikationsforskningen, hvorigennem en universel model og en universel teori kan udledes. 18 Tværtimod eksisterer der en del forskellige forslag, der hver især dækker deres faglige område og kan lettest beskrives som specialbygget. Konsekvensen af dette er, at der heri vil blive konstrueret en model med bagvedliggende teoretiske regler. Disse bagvedliggende teoretiske forudsætninger bestemmer de forudsætninger og regler, der er forbundet med en afsender, medie og modtager i denne kontekst. Modellen skal læses som en fastlåsning af det flow af informationer, der som en kommunikation sendes fra afsender gennem et medium og derefter ender hos modtageren. Der kan være en tilbagemelding fra modtager tilbage til afsender, stadig gennem mediet. Det er ikke muligt i denne model at kommunikere uden om et medie, da en direkte personlig dialog også forudsættes at skulle foregå gennem et medie så som gennem talesprog. Se figur 2.3. Forklaring på modellen Knækket på pilene gennem mediefeltet symboliserer den forsinkelse, forvrængning eller berigelse, der forekommer når et stykke kommunikation bliver sendt ud og filtreret gennem et medie. Det videnskabelige felt dækker ikke afsender fuldstændigt, da det forudsættes at afsender i en kommunikativ situation også dækker andre fagområder. Det videnskabelige felt dækker heller ikke fuldstændigt medieområdet, eftersom mediet ikke forudsættes at være en integreret del af dette. Masemediet introduceres i modellen som en selvstændig enhed, der kan have en rolle at spille i formidling af specielt ny viden, men uden en markant betydning i formidlingskommunikationer mellem feltet og borgeren, der forgår inden for en institutions rammer. Massemediet feltet tænkes dog altid at have en betydning for den enkelte borger som en slags baggrundsstøj eller ressource, der kan levere færdigpakkede meninger eller alternativ oplysning. Begreberne baggrundsstøj og færdigpakkede meninger hænger sammen med en mediekritisk diskurs, hvorimod ressource og alternativ oplysning hænger sammen med en oplysnings og demokratidiskurs. Afsender Det videnskabelige felt Medie Massemediet Modtager Figur 2.3 Illustration af kommunikationsmodellen 18 Craig 15

17 Modellens vil blive anvendt med et hovedfokus på selve mediedelen, eftersom det er den der repræsenterer institutionen, og som en den kommunikerende del over for borgeren. De elementer, der analyseres nærmere, er dem der opbygger institutionen og hver enkelt kommunikativ del i projektet bliver analyseret for kommunikationsindhold og kommunikationsværdi. Samtidigt er det de elementer, der er offentligt tilgængelige. Dette betyder at biblioteket, der består af antikke bøger og skrifter og dermed ikke er tilgængeligt for andre end forskere, ikke undersøges. Skoletjenesten, der kun er tilgængelig gennem en undervisningsinstitution der har valgt at bruge Medicinsk Museion i en bestemt undervisningssituation, bliver heller ikke undersøgt. Institutionen ejer en samling af forskellige effekter, der ikke alle er udstillede. Da disse ikke er offentlige, undersøges de heller ikke. De elementer, det dermed er muligt at få adgang til, er de fysiske elementer så som udstillinger. Webpagen præsenter i vid udstrækning institutionen og skaber kommunikation gennem sin webblog. Samtidigt undersøges de ikke-stoflige elementer, de verbalt kommunikerede rundvisninger. Disse elementer undersøges for deres evne til at kommunikere forskningsfeltet medicinsk historie, den medicinske kultur og til at skabe forståelse for nye bioteknologier. Institutionen præsenterer sig selv som et kulturelt bindeled eller kulturel formidler mellem borgerne og den hurtige biotekudvikling: de daglige nyhedsbulletiner og den etiske debat skaber behov for at sætte tingene i et historisk perspektiv. Den hurtige medicinske udvikling stiller krav til en bredere kulturel og historisk forståelse af de nye bioteknologier og deres landsigtede konsekvenser. 19 Det undersøges om formålsparagraffen udføres. Der er tilfælde, hvor det ikke er relevant at undersøge elementerne gennem disse tre kommunikationsfelter. Det drejer sig dels om særudstillingen Oldetopia, hvor der i udstillingskataloget specifikt gøres opmærksomt på, at udstillingen er formidlingsprojektet eller bidraget til den sundhedsvidenskabelige aldersforskning, der forgår gennem det tværinstitutionelle samarbejde i samarbejdsorganisationen: International Alliance of Research Universities. Det drejer sig ydermere om elementet Den permanente udstilling, hvor ambitionen om at kommunikere medicinsk forskningshistorie, kommer til udtryk gennem medicinsk og kirurgisk historie gør at udstillingen vil blive undersøgt herigennem. Inden for institutionen undersøges følgende elementer:! Målsætninger! Årsberetning for 2007! Forskerbloggen! Den fysiske udstilling! Den verbale kommunikation af den medicinske historie gennem offentligt tilgængelige omvisninger.! Særudstillingen Undersøgelse af institutionens skriftlige udtryk De fleste af elementerne har kun et skriftligt udtryk, hvor alene de fysiske udstillinger adskiller sig. Dog er der en del forklarende tekster til de udstillede genstande, og disse bliver også betragtet som en tekst tilhørende en bestemt diskurs. Ovenstående får den konsekvens, at museuminstitutionens elementers skriftlige udtryk vil blive undersøgt diskursanalytisk, hvor nodalpunkter i en tekst vil blive fremhævet som de bærende elementer og betydningsdannere. Den følgende enkle udgave af Laclau og Mouffe s diskursteori, defineres og fastholdes i disse tre regelgivende definitioner:

18 Diskurs forstås som en fastlæggelse af betydning inden for et bestemt domæne. 20 Alle tegnene i en diskurs er momenter, og deres betydning er holdt fast ved, at de er forskellige fra hinanden på en bestemt måde. 21 Diskursen etableres ved, at betydning udkrystalliseres omkring nogle nodalpunkter. 22 Dette betyder eksempelvis, at når jeg undersøger emner der bliver belyst gennem kommunikation af feltet medicinsk forskningshistorie i tekstligt materiale, finder jeg de ord (nodalpunkter) der er centrale for at holde sammen på diskursen (domæne eller videnskabeligt felt) og de resterende ord (momenter). De resterende ord får kun deres betydning gennem nodalpunkterne og deres egen betydning kan derfor udelades eller dømmes mindre væsentlige. Nodalpunkterne og deres tilknytninger viser den betydning og en italesættelse af et bestemt emne, der foregår indenfor en diskurs. Angående `det videnskabelige niveau i formidlingssituationen bliver dette bedømt, men ikke målt på sproget enkelhed versus kompleksitet. Jeg vil anvende en skala på tre, hvor 3 er et niveau, hvor sproget skønnes at kunne læses eller forstås af alle. Man kan sammenligne med en ukompliceret nyhedsartikel i et gratis-avis-medie. I niveau 2 stiger graden af kompleksitet, sætningerne bliver længere og brugen af ord stiger antalsmæssigt. En større anvendelse af fremmedord end på niveau 3 forekommer. På sidste niveau, det højeste sproglige kompleksistetsniveau, er det afgørende træk ikke kun kompleks sproglig anvendelse, men de forudsætninger læseren formodes at være i besiddelse af. I denne type af tekster er der et større indehold af indforståede teorier og antagelser. Under elementet formidlers evne til at kommunikere skal der i nogle tilfælde foretages en vurdering af sprogligt materiale, i andre tilfælde en bedømmelse af grafik eller en verbal kommunikativ situation. For at sikre en acceptabel grad af objektivitet, skal der også her introduceres en skala til vurdering. For den skriftlige formidling gælder samme vilkår som under bedømmelsen af det videnskabelige niveau i formidlingssituation. Dvs. her graden af den sproglige kompleksitet, men her skal der samtidigt ligge en bedømmelse af selve evnen til at udtrykke. Et eksempel kunne være: er det kommunikerede udtrykt på en klar og logisk måde? Den verbale kommunikation bliver analyseret efter samme principper. Følgende er det skema, der anvendes ved undersøgelsen af de ovenstående enkeltelementer. Resultater i udspecificeret skematisk form vil som en verifikation findes i bilag 2a til 2j. Bilag 2 Skema til analyse af enkeltelementerne Elementet: xxy Kommunikation af feltet medicinsk forskningshistorie Afsenders eksplicerede motivation Det faglige felt der bliver kommunikeret Emner der bliver belyst Emneafgrænsning Formidlers evne til at kommunikere Videnskabeligt niveau i Kommunikation af den medicinske kultur Skabe forståelse for nye bioteknologier 20 Ibid. 21 Ibid. 22 Ibid. 17

19 formidlingssituationen Medier der bliver anvendt i kommunikationsprocessen Metode til at belyse emnet Samspils elementet. Den sociale scene Forklaring på de spørgsmål der stilles til museets elementer Hvor det er muligt at finde, for eksempel gennem en specificering gennem målsætninger, visioner og introduktioner, bliver motiver for det pågældende elements eksistens vist. Grunden til at dette spørgsmål stilles elementerne er for at undersøge om de faglige felter, man fra institutionens side ønsker at kommunikere, rent faktisk bliver kommunikeret. Et eksempel kunne være at undersøge gennem den permanente udstilling, hvilke dele af de tre felter, medicinsk historie, medicinsk kultur og nye bioteknologier, der kommer til syne og bliver fortalt gennem de udstillede genstande, deres forklarende tekster og den verbalt kommunikerede rundtur. Emner der bliver belyst er spørgsmålet, der skal afsløre de emner man har valgt at koncentrere sig om og den diskurs de relaterer sig til. Diskursanalysen bliver som tidligere nævnt, kun anvendt til tekstligt materiale, og kommer ikke til anvendelse i samme form på det fysiske rum med de fysiske materialer. Men principperne vil stadig blive overført, og anvendt til at belyse, hvilke forståelser, forforståelser og kvalitetsdomme der kommer til udtryk gennem materialerne. Næste spørgsmål er den emneafgrænsning, der er lagt omkring elementet. Væsentligheden ved dette spørgsmål skal findes i, hvorvidt institutionen vælger at lægge sig snævert inden for et bestemt medicinsk felt eller om der er andre felter, man har valgt at inddrage. Angående formidlers evne til at kommunikere er det kun en vurdering af, hvorvidt man opnår en acceptabel redundans 23 i de fortællinger, informationer og oplysninger, man serverer for borgerne. Bruges der for eksempel begreber, der ikke er alment accepterede. Bruges der begreber, der er ude af kontekst. Måske er fremstillingsformen for banal, alt for redundant og gør derved selve indholdet banalt. I et sådant tilfælde vil en modtager betragte meddelelsen som useriøs og vil have vanskeligt ved at gennemgå en receptionsproces. Det videnskabelige niveau er som tidligere nævnt også underlagt en bedømmelse, og årsagen til at det bringes ind, er at undersøge hvor komplekst eller enkelt man formår at fremstille et stykke viden. Spørgsmålet omkring hvilke medier der bliver anvendt i kommunikationsprocessen er relevant ved en evaluering omkring mediet og dets tilpasning til meddelelsen. Er mediet f.eks. egnet til at fremstille komplekst viden og det andet spørgsmål, ændres informationen eller den viden der afsendes med det valgte medie. Metode til at belysning af emnet refererer til specielle initiativer, der anvendes til at vise et emne. Der kan være en bestemt måde at fortælle en historie på eller metode at udvælge eller vise nogle udstillede genstande. Det sidste spørgsmål stilles ud fra modtagerens perspektiv, hvor der spørges til om der er et socialt element til stede i kommunikationsprocessen. Dette skønnes at være væsentligt i en situation, hvor modtageren skal undergå en perception. Selvom fokus er koncentreret om kommunikationen gennem mediet, er dette et relevant spørgsmål at stille inden for rammerne af den uformelle læringssituations medie. 23 Fiske 18

20 Hvorfor kommunikation af viden og af hvilken? 3.0 Lovgivning og regeringsinitiativer Traditionelt er viden blevet betragtet som den akademiske og videnskabelige frembragte viden, dvs. forskningsresultater, og denne form for viden er den, der typisk formidles gennem undervisning i uddannelsessektoren og gennem folkelig oplysning det store oplysningsprojekt. Viden og forskning, der supporteres nutidigt gennem den nationale regeringspolitik, er i vid udstrækning den naturvidenskabelige viden og de tekniske videnskaber og forskning. Samtidigt er det den, der er fokus på, når viden skal formidles til den brede befolkning, og der tages initiativer til de større oplysningskampagner. 24 Ydermere er det på dette felt, at de private virksomheder giver økonomisk støtte til forskning og udvikling. I forlængelse af disse observationer postuleres det, at æren og anerkendelsen på samme måde følger den naturvidenskabelige og tekniske forskning. Dette kommer i den vestlige verden bl.a. til udtryk gennem den prestigefyldte Nobel pris, hvorved forskere honoreres for værdifulde resultater. Humanioraen bliver anerkendt gennem litteraturprisen som den eneste. Konkluderende kan siges, at den nuværende regeringen støtter et helt bestemt projekt, det naturvidenskabelige og samtidigt tager den initiativ til en udvidelse af projektet nemlig fortællingen af det. Ifølge den nyeste Universitetslov fra 2003, er de videregående uddannelsesinstitutioner blevet forpligtigede ikke kun til at uddanne og forske, men samtidigt til at formidle deres forskningsresultater. Denne forpligtigelse får mange udtryk, og søger man på institutioner, der har emnet på dagsordenen, er det de humanistiske, der er mindst markante på området. Men spørger man en humanistisk forsker, om grunden til denne tilsyneladende inaktivitet, vil svaret falde, at de traditioner for ekstroversitet de humanistiske videnskaber altid har vist, har været tilstrækkeligt til at markere feltet. Gennem de kunstneriske og litterære udtryk, gennem historien fortalt som faktuelle beretninger og gennem politisk og social oplysning. Vil det sige, at naturvidenskaber og teknik halter bag efter i deres evne til at inddrage borgeren i deres viden på samme måde som humaniora altid har gjort pr. natura, og det er derfor at der tages initiativer til handlingsplaner for en større udadvendthed? Eller er det nærmere økonomiske rationelle overvejelser, der driver værket, hvor der altid har været større økonomiske muligheder i den tekniske, naturvidenskabelige viden. Det er et komplekst emne og uden interesse i denne sammenhæng, bortset fra at undersøge alternative argumenter for at borgeren skal undergå et oplysningsprojekt, som tilsyneladende ikke er dødt, men har fået et nyt udtryk. Dette nye udtryk kan betragtes under et alternativt perspektiv, empowerment, hvor borgeren gennem viden får muligheder for at tage stilling til generelle samfundsmæssige spørgsmål, forskningen stiller eller faciliterer, 3.1 Hvilke argumenter kan konstrueres til fordel for en mere udbredt videns - og forskningskommunikation. Befolkningsgrundlaget i det senmoderne vestlige samfund ændrer sig i takt med udviklingen af det samfund det er en del af. Eller det burde være målsætningen for de enkelte borgere som middel til overlevelse på et acceptabelt socialt niveau. Grundlæggende viser befolkningen interesse for tilpasning, hvilket bl.a. kommer til udtryk i ungdomsårgangene tilvalg af længere uddannelser. Denne udvikling som understøttes politisk af en bred vifte af andre årsager end blot en udvidelse af oplysningsprojektet. Uanset hvilken statsstyret uddannelsespolitik, der er gældende i et afgrænset 24 Vild med viden 19

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD I foråret 2005 kunne danskerne for første gang opleve Forskningens Døgn. Overalt i landet på torve og pladser, i telte og museer, hos virksomheder og på universiteterne

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere