Studerende Yvonne Marianne Skov. Vejleder Hans Elbeshausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studerende Yvonne Marianne Skov. Vejleder Hans Elbeshausen"

Transkript

1 Hvordan viden og forskning kan kommunikeres et eksempel Speciale ved Danmarks Biblioteksskole 2008 Studerende Yvonne Marianne Skov Vejleder Hans Elbeshausen Communication is to often taken for granted when it should be taken to pieces by John Fiske

2 Indholdsfortegnelse Abstrakt s Indledning s Motivation s Institutionel ramme s Teoretisk ramme s Emneafgrænsninger s Problemformulering s Metode s 13 Hvorfor kommunikation af viden og af hvilken? 3.0 Lovgivning og regeringsinitiativer s Hvilke argumenter kan konstrueres til fordel for en mere udbredt videnskommunikation? s Hvilke traditioner ligger der i vidensformidling? s Formidling gennem massemedierne s Viden og dens diskurser s 22 Undersøgelse af case gennem en kommunikationsmodel 4.0 Præsentation af Medicinsk Museion s Målsætningerne s Årsberetningerne s 29 Det fysiske museion 4.3 Den permanente udstilling s Særudstillingen Oldetopia s Forskerbloggen s Syntese s Konklusion s 71 Litteraturliste s 74 Bilagsliste Bilag 2a -2j 1

3 Hvordan viden og forskning kan kommunikeres et eksempel Speciale ved Danmarks Biblioteksskole Abstract Følgende speciale analyserer typer af kommunikation og platforme for kommunikation inden for forskning. Det er specielt den borger, der befinder sig uden for det videnskabelige felt, der betragtes som modtageren. Der tages afsæt i en case, Medicinsk Museion, som er en underafdeling af Københavns Universitet. Institutionens formål er forskning og formidling, og dennes kommunikative valg analyseres for metoder, deres betydning og mulige implementering på andre institutioner. De kommunikative elementer institutionen benytter sig af, analyseres gennem en specielt konstrueret kommunikationsmodel, hvor der vil være et hovedfokus på modellens mediedel. Kommunikation af feltet medicinsk forskningshistorie, kommunikation af den medicinske kultur og en skabelse af forståelse for nye bioteknologier er det de kommunikative elementers opgave at vise, og det undersøges hvordan institutionen formår at bringe forståelse for disse områder gennem deres forskningskommunikation. 1.0 Indledning Det følgende er formet som en afsøgning af alternativer i kommunikationen af viden og forskning. De to begreber er sammensat gennem en symbiose, hvilket ikke betyder, at viden ikke kan opstå uden forskning, og at al forskning fører til viden, men essensen her er, at den viden, der skabes gennem forskning, ønskes kommunikeret ud til en bredere kreds end den snævre videnskabelige. De præcise bevæggrunde til at viden og forskning skal kommunikeres, bliver der ikke dvælet ved i større udstrækning i det følgende. Hovedobjektet er at undersøge og isolere en given forsknings og formidlingsinstitutions kommunikative metoder og stile. Hvis der kan findes og isoleres relevante metoder gennem analysematerialet, ligger der nogle muligheder i at overføre anvendelsen af disse til institutioner, der grupperer sig familiemæssigt inden for lignede institutionstyper. Før man begiver ud på en tour til afsøgning af emnerne kommunikation af forskning, er det relevant at afsøge og afprøve rammerne for emnets afgrænsning og relevans. Fastsættelse af begrebsramme Emnet forskningskommunikation er normalt kendt gennem betegnelsen forskningsformidling, et begreb der er i familie med det generelle formidlingsbegreb. Dette begreb opstod samtidigt og parallelt med, at en del samfundsinstitutioner skiftede image og dermed navn og legitimitet. En af de vigtige ændringer blev symboliseret gennem begreber inden for den demokratiserede folke-diskurs. Disse begreber starter med præfikset folke, som signalerer lineære sociale og demokratiske institutioner; ejet og administreret af folket. Samtidigt med disse folkeinstitutioners legitimitetsskabelse opstod en demokratisering, eller nærmere et ønske om at signalere en demokratisering, af viden og eksperters viden. Dette viste sig gennem formilingsbegrebet med det store oplysningsprojekt, hvor viden skulle kanaliseres fra de vidende til de ikke vidende. Begrebet findes og bruges af institutioner, hvor oplysningsbegrebet stadig er en del af disses doxa. Eksempelvis folkehøjskolerne, folkebibliotekerne, folkeuniversiteterne. Folkeskolerne styres af andre målsætninger and de foregående, da de har et ansvar for, at der foregår en læring blandt 2

4 skolernes brugere. De andre har ikke på samme måde et ansvar for at læring sker og kan betragtes som uformelle lærings eller oplysningscentre. Begrebet formidling er overtaget generelt i det nuværende samfund, og har opnået en mangfoldighed af betydninger, men der kan stadig skabes associationer i retning af folkeoplysning. Derfor startes her med et opgør med begrebet, for at signalere en anden diskurs der understøttes af en anden begrebsverden. Hvis man vælger at anvende kommunikationsbegrebet som et alternativ, opnås der en del fordele gennem den enkle begrebsændring: Hvis det forudsættes at sproget som italesættelse af en given diskurs, med det metanet af betydningsdannelser der netop ligger i de enkelte sproglige udtryk, kan et felt ændre betydning samtidigt med at de sproglige udtryk ændre. Dvs. det forudsættes, at betydningen af et felt kommunikeres gennem et givent sprogvalg. Hvis man vælger at anvende udtrykket forskningskommunikation i stedet for forskningsformidling, signaleres der dialogiske muligheder. Begrebet kommunikation signalerer dynamik frem for formidling, der kan signalere folke institution. Ordet formidling er ikke internationalt, hvorimod kommunikation er en næsten tro kopi af ordet communication. Fordelene ved at anvende et internationalt orienteret begreb er, at der gennem begrebet åbnes op for muligheden for at kommunikere med en omverden, der i år 2008 skal kommunikeres med. Forslaget til anvendelse af et nyere lettere kommunikerbart begreb kan der findes understøttelse til gennem en del forskeres arbejder. 1 En gruppe af forskere med tilknytning til universitet i Århus har argumenteret for ændring til kommunikationsbegrebet. Et andet argument for en begrebsændring kan findes i rapporten Forsk og fortæl fra Tænketanken vedrørende forståelse for forskning, og her foreslås netop, at der anvendes begrebet forskningskommunikation, fordi det har afsæt i en kommunikationsforskning. Inden for dette videnskabelige felt, medier og kommunikation, er der viden om og erfaring i selve kommunikationen. Hvilket kunne betyde, hvis feltets erfaringer anvendes, at en dybere forståelse for kommunikation vil kunne anvendes med fordel, når forskningens resultater, erfaringer, forståelser skal kommunikeres. Til sidst skal der refereres en diskurs, der fastholder begrebet forskningsformidling. Dette gøres gennem hvidbogen Fra universitet til samfund 2, hvor begrebet formidling i denne sammenhæng betyder, at forskningsformidling udtrykkes gennem bøger og tidsskrifter. Forfatteren til hvidbogen refererer den lange skriftlige tradition, og fastholder denne diskurs gennem et traditionsbillede, der kommer til udtryk på første side i rapporten. Der vises en illustration af det første nordiske videnskabelige tidsskrift med efterfølgende tekst: Forskningsformidling har en lang tradition siden det første danske universitet blev oprettet i Lund i Illustrationen viser forsiden på Danmarks og Nordens første videnskabelige tidsskrift Acta Medica et Philosophica Hafniensia, der udkom i fem årgange mellem 1673 og Tidsskriftet var udgivet af Thomas Bartholin, som både var forsker, redaktør samt bibliotekar for Universitetsbiblioteket i Købehavn. Han skrev på latin, som var datidens internationale sprog, men udgav også bøger på dansk dog under pseudonym. 3 Hvidbogen former sig som et opgør med de politiske initiativer, som forfatteren mener vil ødelægge forskningsformilingen som den bør være og som den ser ud nu. Dette er et udmærket initiativ, en siddende regeringsmagt har altid brug for at få kommunikeret alternativer og oppositionelle 1 Kjærgaard 2 Burchardt (2007b) 3 Burchardt (2007a) 3

5 synspunkter. Men essensen i denne sammenhæng er den diskurs forfatteren tilslutter sig; forskningsformidling som noget meget traditionsbestemt, som en enkeltvejs kommunikation af viden fra ekspert til den ikke-vidende befolkning. Det vil sige som man traditionelt set altid har gjort, og er dermed en opretholdelse af status quo, og hvilket vil sige en omvendt forståelse end forfatterne til Elfenbenstårnet. Forfatteren er selvstændig konsulent, og hvidbogen er finansieret af Biblioteksstyrelsen og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, og rapporten kan ses som en understøttelse af et mere traditionelt formidlingsbegreb, hvor netop det organiserede og institutionaliserede vidensunivers er det der tilbydes. Specialets emneområder og analyseobjekter Begrebsrammen er med det ovenstående fastsat og næste punkt i indledningen er selve det emne, der behandles inden for rammerne af dette speciale. Undersøgelsesobjektet er som følger: hvordan kan forskning kommunikeres? Det betyder for det efterfølgende, at for at komme ind til kernen af hvad der skal, og hvad der bliver formidlet, er det først nødvendigt at undersøge, hvilket vidensbegreber der er aktuelle i en situation, når der skal kommunikeres forskning. Der vil i 3. del komme forskellige bud på, hvordan viden kan være udformet, og hvordan viden kan opfattes, uden at der bydes ind med en fast definition. Dette ontologiske udgangspunkt vil være styrende for vidensopfattelsen i det efterfølgende, eftersom det anses for urealistisk at formulere en endegyldig og fast definition på viden. Det formodes, at den nuværende lovgivning som den bliver udtrykt gennem Universitetsloven af 2003, har en betydning for de nuværende og fremtidige initiativer på området som minimum en motiverede faktor. Den nuværende regerings politik og overordnede verdensforståelse og dermed styringsrationaler, betragtes gennem dette speciales perspektiv, som en administrativ, økonomisk orienteret og forvaltningsfokuseret enhed. Denne betragtning får heri kun de implikationer, at findes der motivationer til en regeringsstøttet forskningsformidling, kan de i vid udstrækning findes under de økonomiske rationaler. I selve analysedelen vil der blive anvendt en case som undersøgelsesobjekt, hvorigennem en kommunikationsmodel vil blive afprøvet. Denne model vil blive udførligt beskrevet i metodeafsnit 2.0. Den er blevet sammensat gennem teoretiske forståelser af forskningsområder, et samfunds rolle for den enkelte borger og en hel population af borgere. I modellen vil der indbygget også være et fokus på selve det medie, der kommunikeres igennem og dets betydning for modtagerens reception. Casen er institutionen Medicinsk Museion, der ifølge deres egen formålsparagraf er en modsætning til det traditionelle museum, eftersom man har bestemt en bredere ramme for stedets funktioner. Disse brede rammer beskrives som en hybrid mellem en medicinsk historisk forskningsafdeling og et klassisk medicinsk museum. 4 Gennem institutionens selvbeskrivelse opsummeres fem punkter, der er motiverende og styrende, og deres evne til at kommunikere disse formålsparagrafer gennem deres kommunikative medier undersøges. De fem punkter kan ses i afsnittet 4.1 undersøgelse af målsætningerne. Perspektivering Hvilke perspektiver kan der findes i begrebet forskningskommunikation? Er begrebet kun et udtryk for politisk propaganda for at legitimere overførsler af ressourcer til videnskaberne og for at rekruttere de nye generationer til de naturvidenskabelige, tekniske, medicinske og biokemiske forskningsfelter? Hvis der abstraheres fra de politiske initiativer og fokus i stedet rettes på borgernes interesser, er muligheder for motiverende argumenter rigt facetteret. Studerende kunne eksempelvis være interesserede i at tilslutte sig vidensgrupper facilliteret gennem de offentlige biblioteker. 4 4

6 Folkebibliotekernes tætte tilknytning til de humanistiske fag, der kan aflæses i facilliteringen af skønlitterære læsegrupper eller nærmere litteraturgrupper, kunne muligvis anvendes på samme måde med faglitterære projektgrupper. Igen er det de studerende og de unge i en forberedende uddannelse der er i fokus. Men idéen kunne også overføres til interessegrupper. Et mere realistisk projekt med en lettere implementering kunne være at anvende det virtuelle rum til en mere uformel gruppering omkring viden og kommunikation af viden. I gennem dette undersøges muligheder for anvendelse af de principper, der findes hos Medicinsk Museion. 1.1 Motivation Motivationen til dette undersøgelsesprojekt, eller beskrevet i formelle termer Speciale, kan findes i den betydningsskabelse, der bl.a. gennem en ny samfundsorden, er skabt for forskningskommunikation. Mere uddybende kan det siges, at selvom det samfundsmæssige oplysningsprojekt bliver dømt redundant og utidssvarende af de teoretiske filosoffer, specielt gennem den franske skole, er alment pragmatiske vilkår for borgeren i et dynamisk senmoderne samfund at viden og dermed oplysning er et behov med større relevans på behovspyramiden end tidligere. Samtidigt med at viden og oplysning har antaget støre betydning for individet, har individet i rollen som borger (agerende under nogle samfundsmæssige rammer) behov for viden og oplysning. For at kunne påtage sig denne rolle som aktør i det senmoderne tilfredsstillende må der skabes muligheder for opfyldelse. Måske kan dette betragtes, ikke som en fortsættelse af oplysningsprojektet med et mål for dannelse af borgeren, men nærmere empowering af disse med en sikring af selvstændiggørelse og selvaktivitet. En del af et samfunds videnskompleks, der skal være tilgængeligt, er den forskningsviden både den ældre, men specielt den nye. Det er nu blevet forskningsinstitutionerne ansvar at deltage i at dette sker. Disse samfundsmæssige behov, hvis de skal opfyldes gennem forskningsinstitutionerne, skaber nogle brud med de traditionelle opfattelser af hvad disse institutionernes opgaver reelt set er. En diskussion af disse er uden for rammerne af specialet, men de vilkår disse krav skaber, er svære at ignorere. Dette fører hen til en relevant diskussion og undersøgelse af nogle forskellige muligheder for deling af videnskabelig viden med borgeren, hvor ansvaret ikke ligger endeligt hos den enkelte forsker, men udflyttes til institutioner der beviseligt løser en sådan opgave godt. Dog må der i modsætning til tidligere forventes en tættere forbindelse mellem forskere og kommunikatorer. Samtidigt ligger der i motivationen et ønske om at skabe muligheder for ikke kun at være underlagt massemediets monopolagtige status på oplysningsområdet og specielt omkring ny forskning. Massemediets styringsrationale er underlagt andre vilkår, hvilket kan skabe skæve formuleringer og billeder af forskning og viden. Der eksisterer allerede de uformelle oplysningssteder så som bibliotekerne og museerne. Disse leverer kvalitetsviden, forstået som uafgrænsede vidensressourcer, for bibliotekernes vedkommende gennem litteratur trykt og elektronisk, og for museernes vedkommende gennem fysiske rum, der fortæller historier om forskellige videnskabelige felter. Men et senmoderne samfund har brug for alternative kommunikationsmetoder ikke som en erstatning af eksisterende men som et supplement til og som en accept af et samfund, der er entret det 21. århundrede. Det betyder i denne sammenhæng, at det er væsentligt at undersøge og analysere bud på disse alternative kommunikationsformer, netop for at skaffe en ny indgangsvinkel på emnet formidling, der starter i det små med en ændring af verbaliseringen af diskursen. Samtidigt skal der gøres opmærksomt på, at som det ligger i udtrykket kommunikation mangler den dialogiske dimension i de uformelle oplysningssteders verden, og et af dette projekts objekter er se på de muligheder, der ligger i en dialogisk kommunikation af viden. 1.2 Institutionel ramme Da det efterfølgende konstrueres inden for rammerne af undervisnings og forskningsinstitutionen Danmarks Biblioteksskole, vil dennes formål, legitimitet og faglige felter tænkes ind som grænser og relevans. 5

7 Institutionens faglige grænser kommer til udtryk bl.a. gennem de tilknyttede institutioner: de offentlige og private biblioteker. Det er i vid udstrækning disses behov og det videnskabelige felt, der omgiver biblioteksinstitutionen, der er fokuspunkter for skolen. Dette betyder, at en større del af det arbejde der foretages her, vil i vid udstrækning forsøge at perspektivere deres arbejde til de biblioteker, de leverer nyuddannede til eller relatere til det videnskabelige felt kaldet informationsvidenskab. Det betyder dog ikke, at feltet er snævert og kun relaterer sig internt. Det kan derimod observeres, at institutionen arbejder inden for flere videnskabelige discipliner uden dog at praktisere en ren udgave af interdisciplinaritet, dvs. at man arbejder mod et fælles tematisk mål fra hver sit faglige udgangspunkt. 5 I praksis betyder dette for institutionen, at mange forskellige videnskabelige felter inddrages i arbejder, samtidigt med at egne udbygges kraftigt, og at disse arbejder kan antage former af tværfaglighed. Samtidigt er der målgruppen at tage hensyn til, i vid udstrækning biblioteker, som den endegyldige aftager af relevant viden. Dette betyder for det efterfølgende, at i selve observationen af et objekt eller en tilstand, at andre fagdiscipliner må inddrages. Målgruppen for selve projektet vil være de faglige institutioner, bibliotekerne, som er den praktiske del af det faglige felt, informationsvidenskab. 1.3 Teoretisk ramme I det følgende bliver det forklaret hvilke forståelser, der har været med til at styre eller inspirere dette speciales konstruktør, og hvilke ontologiske vilkår, det er skrevet under. Kommunikation af data, informationer og viden foregår under vilkår, der bedst kan beskrives som værende afhængig af sin kontekst og afhængig af den kultur, hvori den kommunikeres. Dette får nødvendigvis nogle konsekvenser for individet, der er i en lærende eller informationssøgende position, eftersom der ikke kan garanteres en ensartet og eviggyldig oplysning, information og viden, med et statisk format. Årsagssammenhængen til denne situation skal findes i de vilkår viden konstrueres under. Det får samtidigt den konsekvens, at når en undersøgelse skal igangsættes, vil den være underlagt samme vilkår. Betyder dette en relativisme, hvor det bliver umuligt at fange en information gennem en betydning? Det gør det ikke nødvendigvis, eftersom en betydning må fastlåses og kan fastlåses, og kan dermed analyseres gennem sin fremstillingsforms medium, f.eks. en tekst eller en udstilling. Hvis denne fastfrysning accepteres som et nødvendigt og samtidigt rimeligt vilkår, må formen undersøges for sin fremtræden, men samtidigt for sine underliggende betydninger. Motivationen til dens eksistens må ydermere findes og tydeliggøres, eftersom den er årsagen til, at der er taget initiativ til at fremstille noget. Bag analysen af den pragmatisk orienterede case, ligger der nogle teoretiske forståelser, eller rammer, som grundlag og vilkår. Disse kan betragtes som inspiration til forløbet. Disse forforståelser er dog samtidigt med til at skabe forløbet og dermed medbestemmende i hvordan undersøgelsen kommer til at forløbe og hvordan der undersøges og hvordan resultaterne kommer til at tegne sig. Dermed bliver det ikke sagt, at disse rammer skal være et udtryk for en ukritisk accept nogle teoretikeres udsyn. Det er nærmere et udtryk for de vilkår alt arbejde må foretages under, hvor netop det unikke, det autonome og dermed det selvcentrerede er en myte intet arbejde eller undersøgelser kan fortages under. Der vil altid være et link tilbage til individers tidligere overvejelser og alle individer vil under en eller anden form have undergået en faglig socialisering og må altid yde en kreditering. Netop af den grund er det nødvendigt at skabe et overblik over og gøre rede for de teoretiske skoler, der understøtter den efterfølgende specialekonstruktion. Udgangspunktet er den videnskabelige viden og forskning, der på en eller anden måde gerne skulle kommunikeres ud i det offentlige rum til det omkringliggende samfunds borgere. 5 Balsieger 6

8 I den sammenhæng er det nødvendigt først at foreslå en definition til hvad denne består af og hvordan den skabes. Én teoretikers forståelse af viden og af hvordan viden skabes inden for et videnskabeligt felt, og i øvrigt i alle sociale sammenhænge, er Pierre Bourdiou s. Han har gennem sine observationer og undersøgelser af grupperede individer gennem kvantitative statistiske og kvalitative undersøgelser sandsynliggjort, at viden om noget ikke kun bunder i objektive observation, undersøgelser og teoridannelser. 6 Derimod skabes viden også inden for sit felt gennem de agerende individers sociale position og konsensus omkring begrebsdefinition. Dette betyder i praksis, at når et forskningsfelt skal kommunikeres til aktører uden for kredsen, er det ikke kun faktuel information man bringer videre, men i lige så høj grad feltets doxa, den sociale dynamik, traditioner og et bestemt brug. De implikationer der kan opstå under disse vilkår, kan gøre det vanskeligere for den der undersøger værdien af feltets kommunikative elementer, eftersom der må skelnes mellem viden og kultur. Grunden til at disse observationer bringes ind her er, at processerne omkring konstruktion af viden gælder for alle observerende individer i alle sociale sammenhænge. Dermed må eventuelle ambitioner om at belyse et problemfelt uden subjektive domme og fordomme, og en efterfølgende skabelse af ny viden på grundlag af objektive iagttagelser, dømmes redundant. Dét, der kan iagttages under en realistisk verdensforståelse, i modsætning til den naivt positivistiske, er en mulig tilstand. En tilstand der er farvet af de teorier og den metode hvorunder der observeres, og derfor skal defineres gennem sine epistemologiske vilkår For dette speciales vedkommende betyder det, at der kan opstå tvivl omkring hvilke vidensbegreber og vidensformer, der refereres til. For at undgå en relativistisk ligegyldighed, bliver det nødvendigt at foretage nogle definitoriske valg, der dog ikke medfører garanti for fornuftige begreber med indbyggede refleksive muligheder. Det kommer derimod til at dreje sig om en fastlåsning, der gør det muligt at arbejde med begreberne, men samtidigt peger hen mod et uendeligt rum af de ikke-anvendte muligheder. Denne fastlåsning kommer ikke til at foregå som en fastlåsning af selve vidensbegrebet med en fast definition af, hvad viden er og består af. Den fastlåsning, det kommer til at dreje sig om, er de observerbare empiriske elementer museumsinstitutionen bruger i dens kommunikation med omverdenen. Det er en fastlåsning af de dele af viden, der er indbygget heri. Eksempelvis den begrænsede og indsnævrede viden, der ligger i en museumsudstillings fremstillingsform. Andre overvejelser, der kan gøres i forbindelse med afsenderkategorien af viden, er hvilke betydninger har et stærkt videnskabeligt felt på det omkringliggende samfund og dermed borgeren. Kan man hævde at stærke naturvidenskabelige felter, i denne kontekst det medicinske eller nærmere det sundhedsfaglige, er i stand til at påvirke et samfund, der gør, at feltet kan indtage en væsentlig position? Hvis svaret på dette spørgsmål er positivt, hvilket det kan observeres er tilfældet, kan næste punkt i argumentationsrækken, være spørgsmålet omkring systemets betydning for den enkelte borger. (Jeg vælger bevidst det Weberske udtryk borger her og i det følgende, for at signalere selvstændiggjorte bevidste individer, med eksistentielle valgmuligheder.) Hvis der her tages udgangspunkt i en Habermarsks samfundsforståelse, betyder det, at borgeren i sidste del af fødekæden, viden, bliver underlagt et systemejet vidensmonopol, der vil få betydning helt ned på det personlige individplan. Hvorvidt denne teori er holdbar for alle de borgere, der bliver involveret i det videnskabelige formidlingsfelt, det efterfølgende omhandler, skal der sættes et spørgsmålstegn ved. Man kan hævde, at det er i vid udtstrækning den medicinske doxa, der bestemmer behandlingsfeltet inden for medicin, selvom der opstår mindre autonome oprør i form af tilslutning til den alternative medicin. Samtidigt kan der, specielt gennem massemedierne, observeres en generel eksperttræthed, forstået som et opgør med de videnskabelige endegyldige sandheder. Men overordnet set, er det 6 Bourdieu (2005) 7

9 behandlingssystem, der er i anvendelse, skabt og fungerer på det medicinske felts præmisser. I dette tilfælde kan det med rimelighed hævdes, at et system har overtaget den individuelle livsverden. Selve undersøgelsen vil i vid udstrækning koncentrere sig om selve kommunikationen og de udtryk den får gennem de elementer der skaber casen, en hybridinstitution der både understøtter forskning og samtidigt har en ekstrovert funktion, netop i forskningskommunikation eller med deres valgte udtryk formidling. Det betyder at næste led i undersøgelsens fødekæde, medier til kommunikation, vil koncentrere sig om hvilke medier der anvendes og kan anvendes og med hvilke effekter og konsekvenser. Det betyder, at der her ligger nogle forforståelser om, at meddelelsen og dermed det kommunikative element bliver også bestemt af den type af medie, det kommunikeres igennem. Samtidigt ligger der en forståelse af, at når kommunikation skal foregå gennem forskellige led, må det forudsættes, at der sker en form for forandring og forvridning. Teoretikerne Daft og Lengel 7 har gennem deres Media Richness Theory undersøgt selve det valgte medies betydning for, hvorvidt en meddelelse kommer frem til modtageren, som det var intenderet. Heri kan ligge de implikationer, at selve mediet måske ikke er nuanceret (rich) nok til at fange hele meddelelsens essens. Problemet med meddelelser er uklarheden og flertydighed, der er indlejret. Disse uklarheder bunder, ifølge teorien ofte i, at der ikke er opnået konsensus omkring betydning og betydninger i de anvendte symboler og symbolsprog. Normalt vil der inden for en organisation, dvs. generelt inden for en social konstellation, være en diskurs der accepteres og bruges. Dette gør selve meddelelsessituationen enklere end de tilfælde hvor organisationen, f.eks. en videnskabelig institution, skal kommunikere til omverdenen og specielt til lægmand, der ikke er vant til at håndtere et videnskabeligt symbolsprog gennem en speciel diskurs. Dette betyder, at overvejelser omkring hvilket medie, der er det mest optimale i en given situation, vil afhænge af uklarheden i selve meddelelsen. Ifølge teorien vil, heri bruges den gennem organisationsteorier på ledere, afsender vælge det medie, han mener, vil sikre at modtager forstår meddelelsen, og jo mere kompleks meddelelsen er, jo støre er sandsynligheden for at den verbale kommunikation vælges. Dette perspektiv, at jo vanskeligere og kompleks en meddelelse er opbygget, desto lettere bliver den forstået i et dialogisk rum, kan bruges som en reference og forståelse, når det skal vurderes om, der kan opnås perception i gennem en bestemt kommunikation. Det er utopisk og urealistisk rent praktisk, at forlange dialogisk kommunikation hver gang komplekst viden skal formidles. Men den situation kan betragtes, som den mest optimale. Derimod er det vigtigt at se på processer, der kan erstatte den ideelle situation så som et forenklet sprogbrug og en rig variation i mediebruget. Disse principper anvendes allerede i vid udstrækning af de nutidige museer. Skriftmediet inden for denne teori betragtes som symbol kommunikation, det vil sige, at hvis dette medie skal anvendes med succes, er det nødvendigt at afsender og modtager har opnået en konsensus omkring betydninger, dvs. at man har en fælles forståelse for hvad diskursen består af, og dermed får modtageren gennem sin forståelsesramme en mulighed for at opnå ny viden. Daft specificerer situationer hvor henholdsvis skriftmediet og den verbale kommunikation har hver deres betydning og relevans: Each medium conveys different things, with face-to-face used to show teamwork, trust, goodwill and informality, whereas written media symbolized authority legitimacy, compliance with protocol and lack of urgency. 8 Der kan observeres nogle svagheder i de ovenstående antagelser, eftersom en kommunikativ situation der involverer fysisk tilstedeværelse sagtens kan symbolisere autoritet og legitimitet på samme måde som et skriftligt materiale. En anden observerbar svaghed ved modellen, er at eftersom den oprindeligt er skabt i , er der sket en enorm udvikling i den elektroniske kommunikation. På dagældende tidspunkt, betragter Daft 7 Daft (1987) 8 Daft (1987) 8

10 ikke dette medie som et rich medie på samme måde som en fysisk dialogisk situation. I 2008 har mediet udviklet sig voldsomt, ikke at det hermed postuleres at det nu kan afløse den fysiske situation, så har det i vid udstrækning gjort det muligt at kommunikere face-to-face virtuelt over store afstande, og dermed skabt nogle muligheder for dialog over afstande. Modellen er dog stadig aktuel og relevant, og den anvendes heri indbygget og underforstået i den store kommunikationsmodel, med en vægt på dette dilemma at meddelelser eller nærmere kommunikationer varierer i kompleksitet, og jo mere kompleks en meddelelse jo mere komplekst et medie bør, hvis muligt og hvis den ideelle situation skal opfyldes, anvendes. Sidste led, der omhandler modtagerens perception, har nogle indbyggede forståelser af, hvordan perception kan opstå og hvordan den kan realiseres. Dette betyder at de teoretiske inspirationskilder vil komme til at koncentrere sig om læringsforskeres teoriapparat så som Knud Illeris læringsteorier. Han er valgt, da han ikke kun beskæftiger sig med undervisning og læring hos børn, men også ser på læring generelt. Den grundlæggende tese i denne skole af læringsforståelse, opererer med tre dimensioner når læring skal foregå, og og at alle tre dimensioner altid må tages med i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation eller et læringsforløb skal være fyldestgørende. 10 Disse tre dimensioner defineres som indhold, drivkraft og samspil. Indholdet består af det, der skal læres så som viden, forståelser og færdigheder. I dimensionen, der er beskrevet under drivkraft, findes de individuelle motiver til læring, den psykiske energi, følelser der kan hindre eller motivere og viljen. Den sidste dimension defineres som den sociale eller samspilsdimensionen og har som udgangspunkt, at for at læring kan foregå, skal individet være i samspil med omverdenen. Dette samspil er dels et vilkår, men samtidigt skal der i en læringssituation sikres en vis forankring, en følelse af tilhørsforhold og dermed en integration. Denne dimension er den eneste, der aktivt undersøges gennem specialets case. Grunden til dette er, at den indgår som en naturlig del i nogle af casens kommunikative processer. Hvis Illeris s forslag til denne læringsmodel accepteres, betyder dette for læringsprincippet, at en vis rimelig del af dialogisk interaktion må være til stede i en læringssituation for at skabe optimal læring. En diskussion af denne teori er uden for rammerne, men den inkorporeres i kommunikationsmodellen med fokus på den sociale dimension. Årsagen skal ses i følgende: hvis alle dimensioner i en kommunikation er til stede for en modtager, postuleres det at situationen er optimal. Dette betyder ikke, at andre situationer f.eks. en Webbaseret emnepræsentation ikke har værdi, nærmere at selve det afsendte kan antage helt andre former, ofte med store fordele, men hvor en effektiv læring ikke kan sikres. Efter at have fået defineret de aktører som modellen består af, ses nu på selve deres kommunikation. Der er blevet dvælet en del ved denne gruppe, og det hænger sammen med vigtigheden af at forstå disse når de indgår i en proces. Kommunikationen I indledningen blev det fastslået at forskningsformidling skulle antage et nyt udtryk, forskningskommunikation. Dette valg blev foretaget eftersom man ønskede, at signalere en tovejskommunikation og at anvende de kommunikationsteorier, der er skabt på området. Det vil sige at ved at vende sig væk fra formidling og mod kommunikation, vender man sig samtidigt fra teorier, der har et hovedfokus på modtagerens evne til perception, mod opfattelser af at det essentielle er selve hændelsen. Visse kommunikationsteoretikere foretrækker at skabe en opdeling mellem, hvad de ser som to markante opfattelser af, hvad en kommunikation består af. Fiske anvender to overordnede forståelser, 9 Daft (1983) og (1984) 10 Illeris 9

11 hvor den ene fanger i sin forståelse selve processen mellem afsender og modtager, og den anden fanger selve kodningen af kommunikationen og den kultur den referer til. 11 Disse to opfattelser markerer sig på følgende måde: den første isolerer sig omkring selve processen og forventer sig et optimalt resultat af kommunikationen, hvor modtager forstår afsenderens meddelelse, som den var intenderet. Den anden diskurs retter sig omvendt mod den kulturelle bestemmelse, der også ligger i kommunikationens grundstof, tegnene med deres tilhørsforhold. I dette projekt indbygges forståelser af begge typer. Den sidst nævnte type bruges først og fremmest fordi semiotikken er grundlaget for den i metoden anvendte diskursanalytiske tilgang. Denne tilgang eller nærmere forståelse af, at en forklaring på en betydning der kommunikeres, netop skal findes i de sammenhænge, den er en del af. Førstnævnte types forståelser omkring afsenders motivationer anvendes også. Ifølge Fiske er et af de emner der kendetegner den første tilgang, kommunikation som proces, at modtagerens motiver for afsendelsen af meddelelsen har en betydning. Og dette punkt bekymrer ikke den sproglige tilgang, eftersom al betydning er at finde i en fremstillede kode. Problemet i at markere meget skarpe grænser i kommunikationsmodel er, at der ligger i fare i at væsentlige overvejelser går tabt, og i dette specielle tilfælde, at kun nogle få ting bliver synlige. Jeg vælger derimod, at indbygge overvejelser af afsenderens kommunikation ind i en den praktisk orienterede model. Årsagen hertil er for at markere, at et individ specielt på det mikroplan min case opererer, har en mulighed for at kunne påvirke en sammenhæng, bl.a. gennem den diskurs han beslutter sig for at fremstille gennem et tegnmateriale. Casen Det tekstlige materiale vil blive undersøgt diskursanalytisk. Dette hænger sammen med, at tekster ikke bliver betragtet som et selvstændigt produkt. På samme måde som heller ikke produktion af viden, vidensmagt i samfundet og den betydning den sociale sammenhæng har i en perceptions situation, bliver betragtet under et autonomt begreb. Sammenhænge og afhængighed er kodeordene. Intet bliver skabt og eksisterer selvstændigt og intet har sin betydning i sig selv, det er underlagt en social betydningsdannelse. Og når betydninger i kommunikationen skal aflæses, er det vigtigt at forstå, hvad det er der egentligt observeres: (.) but the code is what we need to study, because the code is the significant use to which the medium is put. 12 Hvis dette skal ligge som en bagvedliggende forståelse, må analyseapparatet tilpasses tilsvarende. Hvordan fanger man en teksts overordnede betydning, dens betydningselementer og den motivation der har formet teksten? Anvendte metoder til dette formål, ser på selve den sproglige anvendelse i forbindelse med beskrivelsen af verden. En af de tidligste strukturalister, Saussure, gjorde verden opmærksom på at det forhold, der eksisterer mellem det sprog, der anvendes og den virkelige verden, er meget vilkårlig. 13 Forstået på den måde at der ikke er en garanti for, at det der fortælles sprogligt er en realistisk og objektivt spejling af hvordan verden ser ud. Ydermere at sproget eksisterer og anvendes på to niveauer, hvor det første er tegnene som de fremstår, og andet niveau den betydning grupper af individer vælger at lægge i dem. Her er sociale konventioner og traditioner af betydning. Saussures efterfølgere, Ronald Barthes, tog skridtet videre og udbyggede betydningen. For det første tildelte han, Saussures forståelse af et tegn, den fornuftsbetonede eller selvfølgelige betydning af tegnet, og bestemte dette som en 1. ordens betydning. Derefter koblede han individet og hans fortolkningshorisont på modellen for at gøre opmærksom på, at opfattelsen af tegnet også foregår på det subjektive plan. Dette blev benævnt 2. ordens betydning. 11 Fiske 12 Fiske 13 Jørgensen 10

12 Denne pointe er meget væsentlig at anvende, når betydninger skal aflæses af et stykke information eller helt enkelt af et tegn. Grunden til dette er, at opfattes noget af individet på det subjektive plan, i stedet for at opleve noget på et 1. ordens plan, dvs. på Saussures analytiske niveau, forvrænges det opfattede. Og kulturelle værdier 2. ordens betydninger kan opfattes som noget faktuelt. 14 Dette er netop sproganalysens formål, at sikre en analysemetode der forhindrer fejlfortolkninger. Senere skoler, poststrukturalisterne, har taget ideen et skridt videre og har pointeret at de enkelte tegn ikke får deres betydning af verden, men kun gennem hinanden i det netværk, de er en del af. En af diskussionerne mellem de to skoler og som er vigtig i denne sammenhæng, er netop om betydningen af tegn bliver låst fat i en betydning, eller om de er evigt flydende. I dette speciale, bliver der ikke taget stilling til værdien af denne diskussion, men i stedet konkluderes her, at tegnenes betydning bliver fastlåst i en periode, i den periode en tekst har relevans og betydning for en gruppe individer i en social sammenhæng. Teksten kan ændres over tid, sammen med den flydende diskurs, men nuet fastlåses gennem den pågældende tekst og er dermed bestemmende for hvordan verden skal forstås i dette nu. Samtidigt anvendes den opfattelse, at der er en sammenhæng mellem tegnene og deres kulturelle betydning. Eller som det defineres i den nutidige udgave, tegnenes betydning skal findes i den diskurs de tilhører, og den konsensus der er i en bestemt social sammenhæng omkring hvad ordene/tegnene egentligt betyder. En andet begreb, der bliver anvendt i undersøgelsen af casen, er myte. Der refereres til overbevisninger, der i vid udstrækning har været bestemmende for en bestemt måde at udøve medicin på i en tidligere periode. Disse bliver betegnet som myte og den forståelse af myte er som følgende: En myte er en historie ved hvilken en kultur forklarer eller forstår nogle aspekter af virkeligheden eller naturen. En kulturs måde at tænke noget på Emneafgrænsning Begrebet forskningsformidling bliver brugt i formuleringen forskningskommunikation, men set retrospektivt dækker begge begreber samme betydning. Set i et nu og fremadrettet perspektiv forudsættes at begreberne differentieres og at kommunikationsbegrebet vil dække det ekstroverte og dialogiske princip. Projektets struktur vil medføre en emneafgræsning og dermed en indsnævring. Selve de muligheder der ligger i emnet forskningskommunikation afgrænses til en aktiv undersøgelse af Medicinsk Museion. Det vil sige en specifik institution er objektet og ikke de institutioner, der funktionsmæssigt ligger op ad. Det vil sige en undersøgelse der ikke dækker hele institutionslandskabet. Dette fravalg har nogle implikationer: Der bliver ikke skabt et overblik over populationen af kommunikerende institutioner Der bliver ikke skabt et statistisk materiale, der kan undersøges for sammenfald og afvigelser i feltet. Det bliver ikke muligt at drage konklusioner fra det generelle til det specifikke Faren i at undersøge kun et objekt ligger i, at dette objekt kan være exceptionelt unikt og at dermed generaliserende konklusioner og perspektiveringer er vanskelige. Fordele ved enkeltobservationer: En dybere analyse afdækker elementer, der skjules af statistiske data. 14 Fiske 15 Friske i min oversættelse 11

13 Hvis der anvendes stringente formater og definerede formater til analysen, der bliver konstrueret på forhånd, kan der vise sig interessante mønstre. Disse mønstre kan anvendes med en relevans, hvis netop de er genereret under et system. Det er muligt at undersøge verbale kommunikationsrum for betydningsdannelser, hvilket ikke er muligt hvis disse betydningsdannelser først skal indsamles og behandles statistisk. Yderligere afgrænsninger, der ligger i undersøgelserne af forskningskommunikation, er den udveksling der foregår indbyrdes mellem forskere. Denne berøres ikke. Den litteratur, der hører til området de videnskabelige artikler og monografier, er dermed også uden for området. Det samme gælder for hobbylitteraturen eller den populærvidenskabelige litteratur, som retrospektivt set har haft en stor betydning uden for det videnskabelige felt. Populærvidenskabelige webpages, der ikke har en konkret relation med den objektgjorte institution, ligger samtidigt uden for specialets område. Den empiri der er til rådighed, i det følgende kaldet undersøgelseselementerne består i vid udstrækning af det skriftlige materiale. Dette begrundes følgende: De fysiske udstillinger på Medicinsk Museion er ikke ret omfattende og ikke umiddelbart tilgængelige. Særudstillingen Oldetopia er den eneste, de besøgende frit og uden rundvisning kan bevæge sig rundt i. Den permanente udstilling er knap så tilgængelig og dette af en række praktiske årsager, der bliver beskrevet i analysedelen, afsnit 4. Det betyder i praksis, at den eneste reelle kontakt de besøgende kan have med samlingen er gennem én times rundvisning, hvor der konstant fortælles om de rum, man opholder sig i. Det første indtryk man dermed får af museet er, at det er ikke videre omfattende. Denne observation yder ikke de fysiske rammer retfærdighed, for der eksisterer en mængde materiale, der kan kommunikeres til de besøgende. Det bliver ikke gjort i så høj grad som hvis de besøgende selv havde mulighed for at undersøge samlingen. Jeg har valgt at besøge museet 4 gange, for at sikre en uddybende undersøgelse af den fysiske samling, og for at sikre at undersøgelsen ikke fik en virtuel og skriftlig orienteret slagside. Men den almindelige besøgende vil i vid udstrækning være henvist til skriftligt materiale enten fra nettet, gennem årsskrifterne eller kataloget fra særudstillingen, og vil ikke få en større mængde viden formidlet gennem de fysiske rammer. Problemkompleks 1.5 Problemformulering Forskningsformidling eller forskningskommunikation er gennem Universitetsloven ekspliceret som et krav til forskningsinstitutionerne. Denne kommunikations praksis har antaget en del forskellige former, traditionelt gennem forskningslitteraturen, undervisning af nye studerende og gennem den litteratur, der dækker området populærvidenskab. Som uformelle kommunikationscentre har de offentlige biblioteker i stor udstrækning bidraget til at kommunikere viden og forskning gennem de institutioner, der er opbygget og den viden, der stilles til rådighed. Kan der findes alternativer til den traditionelle skriftlige kommunikation af viden og forskning og hvilke institutioner kan bidrage i kommunikationsprocessen? Problemstilling Kan der gennem en undersøgelse af København Universitets Medicinsk Museion s forskellige former for kommunikation af viden og forskning findes modeller og metoder, som kan anvendes af de uformelle læringscentre så som de offentlige biblioteker som et alternativ til den litterært orienterede videnskommunikation? 12

14 Hvilke platforme kan anvendes til afsæt af kommunikationen af viden? 2.0 Metode med konstruktion af kommunikationsmodel Under et metodebegreb ligger den positivistiske verdensopfattelse, der forstår verden som noget målbart og rationelt. Arbejdsmetoder, der tilfredsstiller dette verdenssyn, anvender hypotese, problemstilling, operationalisering, afprøvning og resultat. Og ifølge den positivistiske videnskabsopfattelse skal også samfundsvidenskaberne søge objektivitet, der er målbar og testbar. Denne videnskabsteori og metodik havde sin største betydning og meget relevante betydning i opgøret med det religiøse og dermed indsnævrede verdensbillede, hvor alt kunne forklares ud fra religiøse lovmæssigheder. Dette brud har fundet sted og individet er nu nået til et udviklingsstade, hvor kultur, etik og sociale sammenhænge genetableres som faktorer, der er medforklarende på hvorfor f. eks. bestemte tekniske regler udvikles under bestemte rammer og ikke kun som en naturlig afspejling af den objektive verden. Disse overvejelser, der har medført tvivl omkring muligheden for at observere under et rent objektivt mål, understøttes af en af de magtbærende fysikere inden for feltet, og han har udtrykt skepsis omkring muligheden for en opfyldelse af dette mål, og følgende citat skal ses som et bidrag til den traditionsfyldte positivismestrid, hvor Wheeler giver udtryk for det menneskelige aftryk på videnskab og teoridannelse: No theory of physics that deals only with physics will ever explain physics. I believe that as we go on trying to understand the universe, we are at the same time trying to understand man. The physical world is in some deep sense tied to the human being. 16 Under positivismestriden, som også Habermas var en del af, var nogle af kritikpunkterne netop mod positivismen, at som den bliver anvendt ved brug af teknisk videnskabelige styringsmetoder, bliver den selv en form for ideologi. 17 Dette betyder, at spørgsmål som mål, idealer og moral bliver betragtet som noget irrationalt, og kan dermed heller ikke debatteres rationelt. Konsekvensen bliver, at alle problemer bliver til tekniske problemer, og dermed får videnskaben og teknikken en høj autoritet, fordi det kræver en for stor indsigt i et felt at kunne navigere rundt i den viden feltet besidder. Dermed bliver det også vanskeligt at stille spørgsmålstegn ved dets autoritet. Resultatet af denne strid førte til et grundlæggende teoriapparat, konstrueret af Habermas, en teori for mennesket om de praksisformer hvorigennem livet realiseres, bl.a. sproget. Dette fører os over i den strategiske tilgang, hvor stilles der andre forventninger og krav til hvordan, der observeres og med andre ontologiske udgangspunkter. Her ligger ikke en forventning om at undersøgelsesresultatet fører til en observerbar sandhed, der kan gentages under de eksakt samme vilkår. I denne tilgang er målsætningerne, at kortlægge hvorfor objektet observeres under disse vilkår og hvordan de observeres. Det verdenssyn eller ontologiske grundlag, der understøtter denne måde at spørge til og undersøge på, knytter sig som udgangspunkt til en opfattelse af, at forståelser skabes i en evig dynamik med sine epistemiske forudsætninger. Når en fusion af den teoretiske ramme, motivation og målsætning skal virkeliggøres eller med et en traditionelt metodeteoribegreb, operationaliseres, er de første afklaringspunkter flg.: Hvordan skal der iagttages, hvorfra skal der iagttages, hvorfor skal der iagttages, hvilke iagttagelser ligger uden for rammen og hvornår skal der iagttages? Spørgsmålet om hvordan der skal iagttages besvares med, at der bliver anvendt en tilgang, der ligner den Luhmannske traditions, hvor der trædes et skridt tilbage og iagttager iagttagelserne. Dvs. i dette 16 Baeyer 17 Andersen, Heine 13

15 tilfælde en iagttagelse af hvordan forskningskommunikation gennem f.eks. en aktuel institutions kommunikative valg bliver beskrevet/iagttaget gennem forskellige teoretiske tilgange. Det betyder samtidigt, at når indgangen til forskningskommunikation kommer til at forgå gennem et bestemt objektiv, er iagttagelsen låst fast i denne bane. Og besvarer samtidigt spørgsmålet hvorfra der iagttages, netop gennem de forståelser, der blev beskrevet i det ramme teoretiske afsnit. Hvorfor der skal iagttages blev afklaret i første del under afsnittet Motivation. Afsnittet omkring afgrænsninger forklarer, hvilke iagttagelser der ligger uden for projektets rammer, og hvornår der iagttages er også blevet afklaret og bestemt som værnede i nuet. Hvorfor skal der foretages en videnskabsteoretisk diskussion i forbindelse med et metodevalg? Hvilken betydning har det, at der postuleres heri og bekendes til en position, der betragter forskning og viden som tilhørende bestemte epistemologiske skoler? Dette er fordi den viden, der i analyseafsnittet bliver undersøgt og dissekeret bliver relateret til den diskurs den tilhører og dermed bliver den ikke betragtet som en ren objektivt fremstillet viden. Samtidigt ligger der en formodning om, at den valgte fremstillingsform og de valgte mener kunne have antaget mange andre former, men det der bliver præsenteret i dén form, det bliver præsenteret er et udtryk for et valg. Undersøgelse af case Undersøgelsen af forskningskommunikation kommer til at antage form med brug af en kvalitativ metode. Det kvalitative metodebegreb bliver heri betragtet som en måde at behandle, undersøge og analysere ét projekt for specifikt definerede fremstillingsmetoder og betydninger, der kan findes gennem tekstmateriale, verbale fremstillinger og fysiske rum. Dette betyder, at det er det unikke og gældende for kun ét projekt, her en museums og forskningsinstitution, der er objektet og som vil blive fremstillet. Hermed bliver det ikke muligt at anvende de statistiske principper, der muliggør generalisering på basis af et statistisk materiale. Det kan derimod lade sig gøre at tegne et detaljeret billede af nogle forhold, der måske har en generel interesse og kan overføres på andre projekter. Der bliver ikke foretaget interviews med personer, eftersom der er store mængder af materiale, der beskriver projektet, og det skønnes ikke at være nødvendigt med uddybende spørgsmål. Museumslederen er meget synlig i det forskellige skriftlige materiale så som webpage, forskerblog, årbøger og museumskataloger og det er i vid udstrækning denne person, der tegner museets profil. Det er ydermere borgerens perspektiv og synsvinkel, der er interessant i denne sammenhæng. Borgerens vilkår set under denne institution er at anvende den viden, der bliver stillet til rådighed med den metode der bliver valgt. Det valgte projekt er ét, der ligger sammen med eller organisatorisk under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og er oprettet som et forsknings- og formidlingsprojekt for det medicinske videnskabelige felt, hvor medicinsk historie og kultur er de bærende fag. Der vil blive stillet en række spørgsmål til institutionen for at afdække dens relevans og evne til at kommunikere selve feltet. Følgende er spørgsmål, der vil blive ekspliceret: Det faglige felt der bliver kommunikeret Medier der bliver anvendt i kommunikationsprocessen Emneafgrænsningen Emner der bliver belyst Metoder til at belyse emnerne Medier til belysning af emnet En vurdering af det videnskabelige niveau i formidlingssituationen En vurdering af formidlers evne til at kommunikere Afsenders motivation Den sociale scene 14

16 Model til kommunikative sammenhænge For at effektivere undersøgelsen og tydeliggøre de enkelte elementer opbygges der en model, der også fanger de relationelle sammenhænge. Der eksisterer ikke et samlet teoriapparat inden for kommunikationsforskningen, hvorigennem en universel model og en universel teori kan udledes. 18 Tværtimod eksisterer der en del forskellige forslag, der hver især dækker deres faglige område og kan lettest beskrives som specialbygget. Konsekvensen af dette er, at der heri vil blive konstrueret en model med bagvedliggende teoretiske regler. Disse bagvedliggende teoretiske forudsætninger bestemmer de forudsætninger og regler, der er forbundet med en afsender, medie og modtager i denne kontekst. Modellen skal læses som en fastlåsning af det flow af informationer, der som en kommunikation sendes fra afsender gennem et medium og derefter ender hos modtageren. Der kan være en tilbagemelding fra modtager tilbage til afsender, stadig gennem mediet. Det er ikke muligt i denne model at kommunikere uden om et medie, da en direkte personlig dialog også forudsættes at skulle foregå gennem et medie så som gennem talesprog. Se figur 2.3. Forklaring på modellen Knækket på pilene gennem mediefeltet symboliserer den forsinkelse, forvrængning eller berigelse, der forekommer når et stykke kommunikation bliver sendt ud og filtreret gennem et medie. Det videnskabelige felt dækker ikke afsender fuldstændigt, da det forudsættes at afsender i en kommunikativ situation også dækker andre fagområder. Det videnskabelige felt dækker heller ikke fuldstændigt medieområdet, eftersom mediet ikke forudsættes at være en integreret del af dette. Masemediet introduceres i modellen som en selvstændig enhed, der kan have en rolle at spille i formidling af specielt ny viden, men uden en markant betydning i formidlingskommunikationer mellem feltet og borgeren, der forgår inden for en institutions rammer. Massemediet feltet tænkes dog altid at have en betydning for den enkelte borger som en slags baggrundsstøj eller ressource, der kan levere færdigpakkede meninger eller alternativ oplysning. Begreberne baggrundsstøj og færdigpakkede meninger hænger sammen med en mediekritisk diskurs, hvorimod ressource og alternativ oplysning hænger sammen med en oplysnings og demokratidiskurs. Afsender Det videnskabelige felt Medie Massemediet Modtager Figur 2.3 Illustration af kommunikationsmodellen 18 Craig 15

17 Modellens vil blive anvendt med et hovedfokus på selve mediedelen, eftersom det er den der repræsenterer institutionen, og som en den kommunikerende del over for borgeren. De elementer, der analyseres nærmere, er dem der opbygger institutionen og hver enkelt kommunikativ del i projektet bliver analyseret for kommunikationsindhold og kommunikationsværdi. Samtidigt er det de elementer, der er offentligt tilgængelige. Dette betyder at biblioteket, der består af antikke bøger og skrifter og dermed ikke er tilgængeligt for andre end forskere, ikke undersøges. Skoletjenesten, der kun er tilgængelig gennem en undervisningsinstitution der har valgt at bruge Medicinsk Museion i en bestemt undervisningssituation, bliver heller ikke undersøgt. Institutionen ejer en samling af forskellige effekter, der ikke alle er udstillede. Da disse ikke er offentlige, undersøges de heller ikke. De elementer, det dermed er muligt at få adgang til, er de fysiske elementer så som udstillinger. Webpagen præsenter i vid udstrækning institutionen og skaber kommunikation gennem sin webblog. Samtidigt undersøges de ikke-stoflige elementer, de verbalt kommunikerede rundvisninger. Disse elementer undersøges for deres evne til at kommunikere forskningsfeltet medicinsk historie, den medicinske kultur og til at skabe forståelse for nye bioteknologier. Institutionen præsenterer sig selv som et kulturelt bindeled eller kulturel formidler mellem borgerne og den hurtige biotekudvikling: de daglige nyhedsbulletiner og den etiske debat skaber behov for at sætte tingene i et historisk perspektiv. Den hurtige medicinske udvikling stiller krav til en bredere kulturel og historisk forståelse af de nye bioteknologier og deres landsigtede konsekvenser. 19 Det undersøges om formålsparagraffen udføres. Der er tilfælde, hvor det ikke er relevant at undersøge elementerne gennem disse tre kommunikationsfelter. Det drejer sig dels om særudstillingen Oldetopia, hvor der i udstillingskataloget specifikt gøres opmærksomt på, at udstillingen er formidlingsprojektet eller bidraget til den sundhedsvidenskabelige aldersforskning, der forgår gennem det tværinstitutionelle samarbejde i samarbejdsorganisationen: International Alliance of Research Universities. Det drejer sig ydermere om elementet Den permanente udstilling, hvor ambitionen om at kommunikere medicinsk forskningshistorie, kommer til udtryk gennem medicinsk og kirurgisk historie gør at udstillingen vil blive undersøgt herigennem. Inden for institutionen undersøges følgende elementer:! Målsætninger! Årsberetning for 2007! Forskerbloggen! Den fysiske udstilling! Den verbale kommunikation af den medicinske historie gennem offentligt tilgængelige omvisninger.! Særudstillingen Undersøgelse af institutionens skriftlige udtryk De fleste af elementerne har kun et skriftligt udtryk, hvor alene de fysiske udstillinger adskiller sig. Dog er der en del forklarende tekster til de udstillede genstande, og disse bliver også betragtet som en tekst tilhørende en bestemt diskurs. Ovenstående får den konsekvens, at museuminstitutionens elementers skriftlige udtryk vil blive undersøgt diskursanalytisk, hvor nodalpunkter i en tekst vil blive fremhævet som de bærende elementer og betydningsdannere. Den følgende enkle udgave af Laclau og Mouffe s diskursteori, defineres og fastholdes i disse tre regelgivende definitioner:

18 Diskurs forstås som en fastlæggelse af betydning inden for et bestemt domæne. 20 Alle tegnene i en diskurs er momenter, og deres betydning er holdt fast ved, at de er forskellige fra hinanden på en bestemt måde. 21 Diskursen etableres ved, at betydning udkrystalliseres omkring nogle nodalpunkter. 22 Dette betyder eksempelvis, at når jeg undersøger emner der bliver belyst gennem kommunikation af feltet medicinsk forskningshistorie i tekstligt materiale, finder jeg de ord (nodalpunkter) der er centrale for at holde sammen på diskursen (domæne eller videnskabeligt felt) og de resterende ord (momenter). De resterende ord får kun deres betydning gennem nodalpunkterne og deres egen betydning kan derfor udelades eller dømmes mindre væsentlige. Nodalpunkterne og deres tilknytninger viser den betydning og en italesættelse af et bestemt emne, der foregår indenfor en diskurs. Angående `det videnskabelige niveau i formidlingssituationen bliver dette bedømt, men ikke målt på sproget enkelhed versus kompleksitet. Jeg vil anvende en skala på tre, hvor 3 er et niveau, hvor sproget skønnes at kunne læses eller forstås af alle. Man kan sammenligne med en ukompliceret nyhedsartikel i et gratis-avis-medie. I niveau 2 stiger graden af kompleksitet, sætningerne bliver længere og brugen af ord stiger antalsmæssigt. En større anvendelse af fremmedord end på niveau 3 forekommer. På sidste niveau, det højeste sproglige kompleksistetsniveau, er det afgørende træk ikke kun kompleks sproglig anvendelse, men de forudsætninger læseren formodes at være i besiddelse af. I denne type af tekster er der et større indehold af indforståede teorier og antagelser. Under elementet formidlers evne til at kommunikere skal der i nogle tilfælde foretages en vurdering af sprogligt materiale, i andre tilfælde en bedømmelse af grafik eller en verbal kommunikativ situation. For at sikre en acceptabel grad af objektivitet, skal der også her introduceres en skala til vurdering. For den skriftlige formidling gælder samme vilkår som under bedømmelsen af det videnskabelige niveau i formidlingssituation. Dvs. her graden af den sproglige kompleksitet, men her skal der samtidigt ligge en bedømmelse af selve evnen til at udtrykke. Et eksempel kunne være: er det kommunikerede udtrykt på en klar og logisk måde? Den verbale kommunikation bliver analyseret efter samme principper. Følgende er det skema, der anvendes ved undersøgelsen af de ovenstående enkeltelementer. Resultater i udspecificeret skematisk form vil som en verifikation findes i bilag 2a til 2j. Bilag 2 Skema til analyse af enkeltelementerne Elementet: xxy Kommunikation af feltet medicinsk forskningshistorie Afsenders eksplicerede motivation Det faglige felt der bliver kommunikeret Emner der bliver belyst Emneafgrænsning Formidlers evne til at kommunikere Videnskabeligt niveau i Kommunikation af den medicinske kultur Skabe forståelse for nye bioteknologier 20 Ibid. 21 Ibid. 22 Ibid. 17

19 formidlingssituationen Medier der bliver anvendt i kommunikationsprocessen Metode til at belyse emnet Samspils elementet. Den sociale scene Forklaring på de spørgsmål der stilles til museets elementer Hvor det er muligt at finde, for eksempel gennem en specificering gennem målsætninger, visioner og introduktioner, bliver motiver for det pågældende elements eksistens vist. Grunden til at dette spørgsmål stilles elementerne er for at undersøge om de faglige felter, man fra institutionens side ønsker at kommunikere, rent faktisk bliver kommunikeret. Et eksempel kunne være at undersøge gennem den permanente udstilling, hvilke dele af de tre felter, medicinsk historie, medicinsk kultur og nye bioteknologier, der kommer til syne og bliver fortalt gennem de udstillede genstande, deres forklarende tekster og den verbalt kommunikerede rundtur. Emner der bliver belyst er spørgsmålet, der skal afsløre de emner man har valgt at koncentrere sig om og den diskurs de relaterer sig til. Diskursanalysen bliver som tidligere nævnt, kun anvendt til tekstligt materiale, og kommer ikke til anvendelse i samme form på det fysiske rum med de fysiske materialer. Men principperne vil stadig blive overført, og anvendt til at belyse, hvilke forståelser, forforståelser og kvalitetsdomme der kommer til udtryk gennem materialerne. Næste spørgsmål er den emneafgrænsning, der er lagt omkring elementet. Væsentligheden ved dette spørgsmål skal findes i, hvorvidt institutionen vælger at lægge sig snævert inden for et bestemt medicinsk felt eller om der er andre felter, man har valgt at inddrage. Angående formidlers evne til at kommunikere er det kun en vurdering af, hvorvidt man opnår en acceptabel redundans 23 i de fortællinger, informationer og oplysninger, man serverer for borgerne. Bruges der for eksempel begreber, der ikke er alment accepterede. Bruges der begreber, der er ude af kontekst. Måske er fremstillingsformen for banal, alt for redundant og gør derved selve indholdet banalt. I et sådant tilfælde vil en modtager betragte meddelelsen som useriøs og vil have vanskeligt ved at gennemgå en receptionsproces. Det videnskabelige niveau er som tidligere nævnt også underlagt en bedømmelse, og årsagen til at det bringes ind, er at undersøge hvor komplekst eller enkelt man formår at fremstille et stykke viden. Spørgsmålet omkring hvilke medier der bliver anvendt i kommunikationsprocessen er relevant ved en evaluering omkring mediet og dets tilpasning til meddelelsen. Er mediet f.eks. egnet til at fremstille komplekst viden og det andet spørgsmål, ændres informationen eller den viden der afsendes med det valgte medie. Metode til at belysning af emnet refererer til specielle initiativer, der anvendes til at vise et emne. Der kan være en bestemt måde at fortælle en historie på eller metode at udvælge eller vise nogle udstillede genstande. Det sidste spørgsmål stilles ud fra modtagerens perspektiv, hvor der spørges til om der er et socialt element til stede i kommunikationsprocessen. Dette skønnes at være væsentligt i en situation, hvor modtageren skal undergå en perception. Selvom fokus er koncentreret om kommunikationen gennem mediet, er dette et relevant spørgsmål at stille inden for rammerne af den uformelle læringssituations medie. 23 Fiske 18

20 Hvorfor kommunikation af viden og af hvilken? 3.0 Lovgivning og regeringsinitiativer Traditionelt er viden blevet betragtet som den akademiske og videnskabelige frembragte viden, dvs. forskningsresultater, og denne form for viden er den, der typisk formidles gennem undervisning i uddannelsessektoren og gennem folkelig oplysning det store oplysningsprojekt. Viden og forskning, der supporteres nutidigt gennem den nationale regeringspolitik, er i vid udstrækning den naturvidenskabelige viden og de tekniske videnskaber og forskning. Samtidigt er det den, der er fokus på, når viden skal formidles til den brede befolkning, og der tages initiativer til de større oplysningskampagner. 24 Ydermere er det på dette felt, at de private virksomheder giver økonomisk støtte til forskning og udvikling. I forlængelse af disse observationer postuleres det, at æren og anerkendelsen på samme måde følger den naturvidenskabelige og tekniske forskning. Dette kommer i den vestlige verden bl.a. til udtryk gennem den prestigefyldte Nobel pris, hvorved forskere honoreres for værdifulde resultater. Humanioraen bliver anerkendt gennem litteraturprisen som den eneste. Konkluderende kan siges, at den nuværende regeringen støtter et helt bestemt projekt, det naturvidenskabelige og samtidigt tager den initiativ til en udvidelse af projektet nemlig fortællingen af det. Ifølge den nyeste Universitetslov fra 2003, er de videregående uddannelsesinstitutioner blevet forpligtigede ikke kun til at uddanne og forske, men samtidigt til at formidle deres forskningsresultater. Denne forpligtigelse får mange udtryk, og søger man på institutioner, der har emnet på dagsordenen, er det de humanistiske, der er mindst markante på området. Men spørger man en humanistisk forsker, om grunden til denne tilsyneladende inaktivitet, vil svaret falde, at de traditioner for ekstroversitet de humanistiske videnskaber altid har vist, har været tilstrækkeligt til at markere feltet. Gennem de kunstneriske og litterære udtryk, gennem historien fortalt som faktuelle beretninger og gennem politisk og social oplysning. Vil det sige, at naturvidenskaber og teknik halter bag efter i deres evne til at inddrage borgeren i deres viden på samme måde som humaniora altid har gjort pr. natura, og det er derfor at der tages initiativer til handlingsplaner for en større udadvendthed? Eller er det nærmere økonomiske rationelle overvejelser, der driver værket, hvor der altid har været større økonomiske muligheder i den tekniske, naturvidenskabelige viden. Det er et komplekst emne og uden interesse i denne sammenhæng, bortset fra at undersøge alternative argumenter for at borgeren skal undergå et oplysningsprojekt, som tilsyneladende ikke er dødt, men har fået et nyt udtryk. Dette nye udtryk kan betragtes under et alternativt perspektiv, empowerment, hvor borgeren gennem viden får muligheder for at tage stilling til generelle samfundsmæssige spørgsmål, forskningen stiller eller faciliterer, 3.1 Hvilke argumenter kan konstrueres til fordel for en mere udbredt videns - og forskningskommunikation. Befolkningsgrundlaget i det senmoderne vestlige samfund ændrer sig i takt med udviklingen af det samfund det er en del af. Eller det burde være målsætningen for de enkelte borgere som middel til overlevelse på et acceptabelt socialt niveau. Grundlæggende viser befolkningen interesse for tilpasning, hvilket bl.a. kommer til udtryk i ungdomsårgangene tilvalg af længere uddannelser. Denne udvikling som understøttes politisk af en bred vifte af andre årsager end blot en udvidelse af oplysningsprojektet. Uanset hvilken statsstyret uddannelsespolitik, der er gældende i et afgrænset 24 Vild med viden 19

Hvordan viden og forskning kan kommunikeres et eksempel. Speciale ved Danmarks Biblioteksskole. Studerende Yvonne Marianne Skov

Hvordan viden og forskning kan kommunikeres et eksempel. Speciale ved Danmarks Biblioteksskole. Studerende Yvonne Marianne Skov Hvordan viden og forskning kan kommunikeres et eksempel Speciale ved Danmarks Biblioteksskole 2008 Studerende Yvonne Marianne Skov Vejleder Hans Elbeshausen Communication is to often taken for granted

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

FÆLLES OG INDIVIDUELLE

FÆLLES OG INDIVIDUELLE LÆRINGSFORUDSÆTNINGER ER BÅDE FÆLLES OG INDIVIDUELLE Af Morten Stokholm Hansen, lektor 6 Hvad er en læringsforudsætning? Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk, da læringsforudsætninger altid er i flertal.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere