100 års jubilæum. Årsberetning 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "100 års jubilæum. Årsberetning 2005"

Transkript

1 års jubilæum Årsberetning 2005

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Skoledata Taastrup Realskole Familien Egekvist på TR Lidt nostalgi omkring en 100-årig Glimt af stort og småt i 30 år Taastrup Realskole for 50 år siden Eventyret om en skole Der var en gang Mobning Trivsel Indskoling - 0.a Naturen b i Zoologisk Have Sørøvere og pirater i 0.c a Trin for trin b Praktikant i kristendom c Hvordan er det a Kæledyr b s projekt c Miniprojekt a s klasseavis b på Trafiklegepladsen Vores klasse 3.c og hvad der ellers skete SFO en beretter Mellemtrin Kreative produktioner a Julevarietéen c s minilejr i Odense b på minilejr til Hillerød a kriminallystspil a på minilejr i Helsingør a s seje rokoko-tur It rejse på 5. klassetrin b på tur til Tøjhusmuseet c i Tivoli c og 5.c i Taastruphallen a i Det Kongelige Teater a på lejrtur til Odense a på Vikingeskibsmuseet Kælketuren for 6.b c Sandslotte, smadrede ruder Sukkergrise, underhylere a på tur b s projektuge april Naturfag i praksis c på Samsø var en fed tur Lucia-optog Overbygning b og H.C. Andersen b på Bornholm c på lejrtur til Sønderborg a Sønderborg Livets gang i 9.a b i London Barcelona, here we come! Alle veje fører til Rom klasserne i Berlin klassernes teaterstykke klasse a - Bitten Kornerup b - John Laursen Lærerkollegiet og administrationen SFO-kollegiet De ansatte Ansatte i SFO pr. 1. maj 2005: Per Thorsen - 25 års jubilæum Gitte Ravn går på pension Inga Rønn går på pension Taastrup Realskoles bestyrelse Uddrag af bestyrelsens beretning til generalforsamling april Skolens ledelse og administration Uddrag af skolelederens beretning april Rammer og retningslinjer Ordbøger Uddannelses- og erhvervsorientering Valgfag på TR Struktur i 10. klasse Rejseaktiviteter i klasse Praktiske oplysninger Skolefritidsordningen Vedtægter for Taastrup Realskole Skoleåret 2005/

3 Skolens administrative informationer Taastrup Realskole Elme Allé 17-21, 2630 Taastrup Telefon: Faxnr.: Hjemmeside: Giro: Bank: Danske Bank, Køgevej 87 Omstilling til skoleleder, afdelingsledere, sekretærer SFO Specialundervisning Skolevejleder Lærerværelset , (helst kl. 12) Bibliotek Sygeplejerske Skolepsykolog Skoletandlæge Tale-hørelærer Elever Redaktion: Kirsten Søgreen og Niels Anders Hansen Fotografer: Forældre, elever og lærere Produktion: Fila Offset aps, Karlslunde 3

4 Taastrup Realskole Et historisk sammendrag Af en gammel forhandlingsprotokol fremgår det, at initiativet til oprettelse af en realskole ved Taastrup Station blev taget af daværende købmand i Taastrup, M. P. Knudsen, fabrikant Hugo Dorph og gårdejer H. C. Mortensen. Skolens første leder blev cand. theol A. Nordbo, og den 22. august 1905 startede 38 elever fordelt på 3 underklasser og 1 mellemskoleklasse. Det var et godt og grundlæggende arbejde, der blev udført af Nordbo fra 1905 til Han ønskede selv at stoppe for igen at blive almindelig lærer. Cand.theol A. Nordbo er Taastrup Realskoles første bestyrer Taastrup Realskole 1905 på Elmeallé 17. Skolen, der dengang var et aktieselskab, ansatte så som bestyrer, cand. theol. J. Asmussen. Men det var svært at skabe balance i skolens økonomi, for på dette tidspunkt dalede elevtallet, og der var megen uenighed mellem leder, lærere og leder og bestyrelse. Det endte med, at aktieselskabet måtte træde i likvidation, og i oktober 1912 lukkede skolen midlertidigt. Skoleejendommen var der dog, og den blev overtaget af fire Taastrup-borgere: Fabrikant Hugo Dorph, konsulent I. Fisker, købmand Ernst Larsen og gårdejer H. C. Mortensen. Disse fire stiftede et nyt selskab, der fik navnet»selskabet til Drift af Taastrup Realskole«, og efter nogle ugers lukning kom skolen atter i gang, nu under midlertidig ledelse af Th. Rasmussen med støtte af kapellan (sognepræst) E. Wagner. Efter rekonstruktionen i 1912 blev skolen i et års tid ledet af et»triumvirat«: Rasmussen, Wagner og lærer Holger Egekvist. De to førstnævnte havde dog også andre gerninger, 4

5 gode menneskers støtte, forbedrede vilkår for lærerne, udvidelser og forbedringer af ydre art, velvilje og støtte fra undervisningsinspektøren o.m.a. Lærer Holger Egekvist blev Taastrup Realskoles bestyrer i 1914 og virkede til så i december 1913 blev det besluttet at overlade ledelsen helt til Holger Egekvist, som således blev skoleleder fra august Fra 1914 til 1930 steg elevtallet fra 79 til 227. Denne stigning skyldes ifølge Egekvist bl.a. byens vækst, stigende tillid til skolens arbejde, mange Fra at være et aktieselskab voksede lysten til at blive en selvejende institution, og i 1916 blev skolen en»forældreskole«med vedtægter og en bestyrelse. Holger Egekvist, som også blev kaldt»mister«, nåede at få over 40 år på Taastrup Realskole fra 1912 til Af andre beskrives han som idealist, og der var respekt om ham, uden at han behøvede at bruge disciplinære midler. Han forstod at få eleverne til at indordne sig og samtidig betragte skolen som deres, hvor hver havde sin lille andel og sin del af ansvaret. Arent Filtenborg var skolebestyrer I august 1953 blev Olaf Christensen bestyrer på skolen. Han havde været lærer her siden 1923 de sidste år som viceinspektør, og med hans store evner og rige sind blev han mødt med store forhåbninger om en fortsat vækst pædagogisk og materielt. Desværre fik han på grund af sygdom kun et år som skoleleder. Olaf Christensen fik kun et år som skolebestyrer. Translokation

6 Skolebestyrer Ole Skrubbeltrang Så Høgh-Olesen blev konstitueret, og den 1. februar 1955 tiltrådte Arent Filtenborg som skolebestyrer. Skolens elevtal var da på ca. 600 elever. For Filtenborg var der noget at leve op til, eftersom han var den første skoleleder, der ikke havde tilhørt den stab, som havde skabt skolen. I de kommende år kom der til at ske en meget stor udvikling både bygningsmæssigt og pædagogisk. Det var bl.a. i 1969, at der blev søgt om at oprette 3 børnehaveklasser. Kun 2 blev tilladt indtil 1977, hvor også den tredje klasse blev oprettet. Filtenborgs tid på Taastrup Realskole kom til at vare helt til 1974, hvor Filtenborg gik på pension. I 1974 kom Herluf Elmegaard fra en stilling som skoleleder ved Aabybro Realskole. Han blev ansat som skoleleder, men nåede kun at fungere til november 1977, hvor han døde efter kort tids sygdom. Derefter blev lærerrådsformand Ole Skrubbeltrang konstitueret, og han havde kollegernes fulde opbakning, da han i 1978 blev ansat som skoleleder. Skolebestyrer Flemming Keller Ole Skrubbeltrang havde været på skolen siden 1959, og det var derfor helt naturligt for ham at fortsætte skolen i den ånd, der altid har været kendetegnende for Taastrup Realskole: En høj grad af engagement, dygtighed og indlevelse. Han kendte næsten ved navn hvert af skolens over 700 børn, og Ole modtog altid alle, både forældre og kolleger, med venlighed, lydhørhed og forståelse. Bl.a derfor var Ole særdeles respekteret. Ole Skrubbeltrang ved sit skrivebord i For Ole var samarbejdet mellem skole og hjem en af de vigtigste forudsætninger for en god skolegang, men rammerne og undervisningens indhold og metoder skulle også være i orden. 6

7 Flemming Keller, som på det tidspunkt havde været viceinspektør i 13 år, blev konstitueret og senere ansat som skoleleder fra august Flemming Keller. Derfor blev der i Oles tid en fin vægten mellem traditioner og nye tiltag, og da skolen i 1980 havde 75-års jubilæum, var den blandt en af landets bedst udstyrede privatskoler med en høj anseelse. I 1988 valgte Ole Skrubbeltrang at gå på pension efter 10 år som skoleleder. Bestyrelsen ansatte herefter Hugo Østergård, som dog måtte forlade posten igen i efteråret Flemming Keller. Som det venlige og positive menneske, Flemming altid har været, var han særdeles afholdt. Med stor indsigt og menneskelig forståelse formåede Flemming at finde en løsning på de mange større og mindre problemer, der altid følger med, når planlægning og samarbejde skal gå op i en højere enhed. Efter sit tætte samarbejde med Ole Skrubbeltrang formåede Flemming også at tilføre skolen nye impulser samtidig med, at gamle traditioner blev holdt i hævd. I løbet af de tolv år, Flemming var skoleleder, skete der både bygningsmæssigt og pædagogisk en stor udvikling. Flemming var heldigvis i stand til at forene mange synspunkter og få dem til at udvikle sig til visionære mål. Det var derfor også forståligt, at Flemming i 2002 ønskede at gå på pension. Den nye skoleleder, der blev ansat august 2002, hed Rolf Geisler. Han havde ideer til ny udvikling af Taastrup Realskole, men disse ideer faldt ikke helt i tråd med ånden på stedet, Konstitueret skolebestyrer Marianne Persson så Rolf Geisler rejste igen til marts I dag, april 2005, har Taastrup Realskole lige nu en konstitueret ledelse med skoleleder Marianne Persson samt fire afdelingsledere, hvoraf den ene er SFO-leder. Der er et godt samarbejde mellem ledelsen og de øvrige ansatte, og elevtallet er stigende. I april 2005 er der 651 elever. Den ånd, der siden de første skoleledere og bestyrelser, har fået lov til at udvikle sig, skal vi værne om. Traditioner og nye tiltag skal tilpasses, så Taastrup Realskole fortsat kan placere sig som en af de største og bedste privatskoler i Danmark. Sammenskrevet fra årsberetninger gennem tiderne, Kirsten Søgreen 7

8 Familien Egekvist på TR Skrevet af Ingrid Jagd i marts 2005 på opfordring I oktober 1912 stod der en ung pige i Esbjerg og ventede spændt på Amerikabåden. Der var en ung mand om bord, der vendte hjem efter syv år i USA. De to havde været barneog ungdomskærester, men ville det holde efter så mange år? Det gjorde det tydeligvis, for de gik hen og købte forlovelsesringe med det samme. Den unge mand var rejst til USA, for der var ikke råd til at skaffe ham en uddannelse i Danmark, og han ønskede brændende at blive lærer. Nu havde han en amerikansk studentereksamen og havde været på college og talte flydende engelsk (sikkert med amerikansk accent). Ingrid Jagd Gerda Egekvist I Amerika havde han mødt en pastor Wagner, som syntes godt om den unge mand. Gennem ham blev Holger Egekvist og senere hans kone Gerda ansat på TR som lærere. I 1914 blev H.E. forfremmet til skolebestyrer for den selvejende institution og fortsatte dermed til Ret usædvanligt blev G.E. ved med at undervise, selv om hun var gift og efterhånden fik fem børn. Det ene døde til deres store sorg som et-årig. De andre voksede op på TR og gik selvfølgelig i skole der. De hed Gunnar, Estrid, Inger, Axel og Ingrid. Det var et dejligt sted at vokse op. Holger Egekvist Der var en stor køkkenhave og mange træer, buske og blomster. Skolen voksede stadig mere støt. Specielt kom der et kæmperyk med de såkaldt store årgange efter krigen. Gerda og Holger Egekvist var et dejligt, energisk og afholdt skolebestyrerpar, som førte TR frem til at blive en af de største privatskoler i landet. Holger Egekvist var i mange retninger forud for sin tid. Da der i sin tid skulle bygges til på en et-etages bygning, som var gymnastiksal, fik han gennemført, at der blev lavet scene med scenetårn (til kulisser) i den ene ende og balkon i den anden. 8

9 Denne bygning er den eneste, der er tilbage af de oprindelige. Mon der er mange skoler tilbage med scenetårn i Danmark? Holger Egekvist indførte skolekomedier fra starten, og det var meget populært. Her er opført mange komedier og anden optræden i tidens løb. Skolerejser blev påbegyndt allerede før 2. verdenskrig. Holger Egekvist var også spejderfører i sine unge år. I det hele taget var han idealist. Et lille træk, der viser det: Han forudså, at der på et tidspunkt ville blive brug for en større idrætsplads. Men skolen havde ikke råd. Han købte så selv en grund mod øst, og da skolen overtog den, var den steget pænt i pris, men som ægte retsstatsmand ville han ikke have mere, end han havde givet for den. Krigen var en streng tid for dem, som for alle andre. Der var koldt i klasseværelserne, og pærerne var 15 watt. Gerda Egekvists lunger var svage, så hun døjede med flere slemme lungebetændelser, men klarede sig igennem dem. De ville gerne have fortsat som bestyrerpar til 1954, hvor de havde tænkt sig at gå på pension efter Gerda Egekvists 40 års jubilæum. Men hun blev syg i 1953, og hendes mand fik en blodprop samme år. Så de besluttede at standse i De havde da arbejdet på skolen i 41 og 39 år. Det var synd, Gerda Egekvist ikke nåede sit 40 årsjubilæum, det havde hun set frem til. Et lille træk, der viser hendes beslutsomhed: Da de store årgange kom, bad Gerda Egekvist om at få en klasse delt i to i en time. Det var der ikke råd til, mente skolebestyreren,»jamen, jeg skal ikke have løn for den time«.»du må heller ikke blive syg, for der er heller ikke penge til en vikar«.»det bliver jeg heller ikke!«gerda Egekvist var stædig, og skoleåret blev gennemført uden forsømmelser. Hvem ville i dag tage en ekstratime uden løn? Men det gjorde måske sit til, at hun blev syg og måtte holde op før den bestemte tid. Holger Egekvist fik kun et kort otium. Han døde i april Gerda Egekvist boede sammen med sin yngste datter, Ingrid, i Taastrup. Gerda Egekvist døde i Ingrid blev lærer i december 1954 og blev ansat på TR i august Hun nåede at få sit 40-års jubilæum i Da havde familien Egekvist medregnet børn og børnebørn som elever 215 arbejdsår på Taastrup Realskole, - men så var det også slut med den epoke. 9

10 Lidt nostalgi omkring en 100-årig Skrevet af Ole Skrubbeltrang i marts 2005 Den gamle gymnastiksal står her endnu, midt i det hele. Og den har et godt overblik over de mange nye og nyere bygninger, der er kommet til i årenes løb. Alle, der har haft deres virke og gang på Taastrup Realskole, har et minde om den gamle sal. Hvad ville den ikke kunne fortælle, hvis vi forstod hinanden? Lad os prøve. Her i dette H.C. Andersenske år og i vores super-cyber-space-it-verden skulle vel intet være umuligt:»ja, det var sandelig også på tide, at nogen tænkte på mig. Jeg var lige ved at tro, at man havde glemt mig, eller at man blot ville se, hvor længe jeg kunne holde mig oprejst. Det er rigtigt, jeg er den gamle gymnastiksal, men jeg har engang ganske enkelt været SALEN. Det var før jeg fik ekstra etage på. Senere blev jeg den store sal. Den lille var bare en ganske almindelig barak, som ikke generede mig synderligt. Men så skete der noget i 60 erne. Det begyndte såmænd med et stort hul i jorden. Men snart voksede der en ganske anselig gulstensbygning op midt i det skrækkelige virvar af maskiner og fremmede mennesker, der slet ikke hørte skolen til. Og en dag stod så den nye sal færdig, og jeg kunne stå her og kigge ned på den. Men jeg kunne ikke se ind i den, for de havde åbenbart»glemt«at sætte vinduer i den gavl, som vendte ud mod mig. Nå, men jeg fik lov at blive; dog måtte jeg finde mig i at blive tituleret»den lille sal«. Det var lidt generende. Så kan jeg bedre forlige mig med at blive kaldt»den gamle«. Det er ligesom mere værdigt. Da jeg fik min øverste etage med de mange vinduer, kunne jeg rigtig følge med i, hvad der skete omkring mig. Nede i gården samledes eleverne pænt på række, inden de sendtes ind til morgensang. Og i det store frikvarter kunne pigerne fra realklassen få lov til at spadsere i anlægget omkring bestyrerboligen i en ensrettet rute. Oppe hos mig dyrkede man de eksakte videnskaber, der doceredes med hvid kittel og fra en særlig høj taburet, som man nok egentlig burde kalde en barstol. Mens eleverne her forsøgte sig med alskens apparater og kemi- 10

11 kalier, der undertiden gav de mærkværdigste ikke altid tiltænkte lyde og dufte fra sig, så var man langt mere kreativ og»kunstnerisk«inde på den anden side af døren. Her producerede pigerne senere også drengene stabler af mangefarvede grydelapper, metervis af strikkede halstørklæder og florlette hvide gymnastikdragter til pigerne! Og mens dette stod på, så gik årene, og den ene bygning efter den anden forsvandt fra mine vinduer. Først de gamle, røde barakker, hvor pedellen måtte rundt og rense kakkelovne tidligt om morgenen og fyre dagen igennem, så vanter og overtøj kunne tørre. Da de var væk, tænkte jeg, at det var slut med barakker, men ak nej. Hver gang et af de veltjente huse måtte falde, stod der en barak som vikar. Og en dag var jeg helt sikker på, at nu var turen kommet til mig. Disse fremmede mennesker huggede et stort hul i siden på mig. Men mere blev det ikke til. Så satte de en dør i og en underlig jernstige udenpå, for sådan en havde jeg manglet! Nu var jeg lovliggjort jeg havde fået en brandtrappe. Jeg fik også et nyt varmesystem inde i salen, efter sigende fordi der var for fodkoldt til gymnastik. Men da de så anbragte radiatorerne oppe under loftet, måtte jeg alligevel undres. Men én ting har de ikke vovet at pille ved: mit hjertekammer, min stolthed scenen med rigtigt snoreloft og faldlem i gulvet. Den sidste førte ganske vist oprindeligt direkte ned i drengenes pissoir, så brugen af den var lidt begrænset. Men hundrede af aftener har jeg huset og lyttet til skolekomedier for store og små og mærket, hvordan duften af sminke og pudder fra scenen blandede sig med den knapt så behagelige odeur fra rullemåtten under balkonen. Nogle gange kunne de voksne heller ikke dy sig for officielt at spille komedie. Jeg mindes, at vi havde en rigtig ægte borgmester til at spille»den politiske Kandestøber«. Han kunne nu godt have læst lidt mere på sin rolle. Jeg ved godt, at jeg også skal skiftes ud en dag, men lige nu glæder jeg mig allermest til den 22. august. Jeg håber, der kommer rigtig mange og besøger os. Der er nok nogle af dem, der vil sige:»de nye er de smukkeste«, men jeg er helt sikker på, at det også vil lyde adskillige gange:»nej se, den står der endnu, den gamle sal. Kan du huske...«. I kærlig erindring Ole Skrubbeltrang 11

12 Glimt af stort og småt i 30 år Skrevet af Flemming Keller Jeg vil male dagen blå med en solskinsstribe på vælge lyset frem for skyggen gi mig selv et puf i ryggen, tro på alting, selv på lykken, jeg vil male dagen blå. Det var en af de dejlige sange, som var meget populære (både hos børn og voksne) til dagens morgensang, og da jeg blev bedt om at berette lidt om stort og småt, som jeg havde oplevet det fra skolens hverdag i de sidste 30 år, mindede sangen mig om nogle af de mange positive oplevelser, jeg har haft, både som viceinspektør og skoleleder. Indvielse af nye lokaler eller bygninger hører ganske vist ikke til hverdagsbegivenheder; men forud for en sådan indvielse går en lang og undertiden besværlig planlægning i hverdagen. Når dagen for ibrugtagelsen endelig kommer, glemmer man imidlertid besværligheder og bekymringer og glæder sig over resultatet. Efter et skoleår i træbarakker på sportspladsen kunne vi i 1979 tage Vestfløjen (bygningen ud mod Elme Alle) i brug i stedet for den gamle røde bygning, som var nedslidt og ubrugelig til moderne undervisning. Siden 1977 har skolen haft 3 børnehaveklasser. I begyndelsen var det arrangeret sådan, at A- og B-klasserne gik fra kl. 8 til kl. 11, og C-klassen fra kl. 11 til kl. 14! I dag kan vi sagtens forstå, at det, på trods af ventelister, efterhånden kneb med at få fyldt C-klassen op, for mødrene gik ikke mere hjemme og passede deres børn - man sendte dem i skole. Den sidste C-klasse, der gik om eftermiddagen, var på 7 elever! Samtidig var der opstået et behov for en»fritidsordning«, så børnene kunne være på skolen efter kl. 11! Derfor blev der i 1988 bygget en ny fløj på børnehaveklasserne, så man havde et lokale til hver børnehaveklasse og et lokale til fritidsordningen. Denne bygning, som i dag huser»hovedkvarteret«i SFO en, blev indviet i 1989.»Splat«- sagde det. Vandhanen ved forsøgsvasken i det gamle fysiklokale knækkede, og en vandsøjle rejste sig lodret i vejret. Eleverne skreg, læreren bandede. Hvor var det nu, at hovedhanen var anbragt? - ikke i fysiklokalet, måske et sted i kælderen under scenen? I den gamle gymnastiksal nedenunder sad en 9. klasse til termins- 12

13 prøve. Snart begyndte vandet at dryppe ned på danskopgaverne, og dele af prøveområdet måtte evakueres. Der kom meget vand ud, inden vi fik fat i den rigtige stophane! Alle havde længe været klar over, at fysiklokalet var ved at være nedslidt. Under den nye gymnastiksal havde vi et større problem: Her blev der undervist i billedkunst! Lokalet var stort nok, og der var både vaskefaciliteter og brændeovn til lertøj; men der manglede dagslys, der var lavt til loftet, og lyden fra de energiske elever i gymnastiksalen og den dårlige akustik gjorde, at det var svært for formningslæreren at undervise og næsten umuligt for eleverne at koncentrere sig om de kreative opgaver. Da flugtvejene var utilstrækkelige, måtte der faktisk ikke være undervisning i kælderen. Vi fik ellers konstrueret nogle fine flugtramper op til lyskasserne, så man kunne komme op i den friske luft, og eleverne syntes, det var rigtig morsomt at holde evakueringsøvelser (især hvis læreren havde lidt svært ved at komme op af lyskassen!). Der måtte gøres noget. Samtidig voksede presset på børnehaveklasserne og»pasningsordningen«. Vi havde plads til maksimalt 100 børn i ordningen; men der var udsigt til, at der kom 200! - Vi måtte udvide. Læskur og cykelparkering blev revet ned, så området kunne anvendes til den nye Sydfløj. 3 børnehaveklasser/sfo-lokaler, et stort og lyst billedkunstlokale og et fysiklokale, indrettet efter fysiklærernes ønsker, blev indviet på skolens 90-års fødselsdag. Den dag blev der også taget et helt specielt billede: Alle skolens elever og ansatte blev stillet op på idrætspladsen, og fotografen kravlede op på SFO ens tag for at kunne tage billedet - det lykkedes! Det var ikke kun fysiklokalet, der trængte til en fornyelse. Skolekøkkenet trængte også hårdt til en renovering, og i 1998 blev det nye skolekøkken taget i brug. Året efter kom turen til legepladsen og sportspladsen, hvorefter vi gik i gang med at planlægge byggeriet af et nyt bibliotek, lærerværelse, administrationslokaler og specialundervis- Skolens 90-års fødselsdag i

14 ningslokaler. Først fik vi arkitektkontoret i Århus til at lave en helhedsplan for skolens videre udbygning og renovering. Sådanne planer skal nok tages op til fornyet overvejelse med jævne mellemrum. Så gik man i gang med konkrete planer for det nye byggeri. Den gamle bestyrerbolig, som i mange år havde tjent som bibliotek, lægeværelse, skole-vejlederkontor og specialundervisningslokale, men egentlig var bygget som privatbolig, måtte vige pladsen for mere tidssvarende lokaler, og den»midlertidige«kontorbygning (den stod der i 22 år!) blev skilt ad og kørt væk i 4 dele, og den fungerer i dag som lokale for en af kommunens fritidsklubber, hvor også mange af skolens elever kommer. I efteråret 2001 kunne vi tage det første spadestik til den nye bygning, og i løbet af skoleåret 2002/03 flyttede biblioteket, administrationen og lærerne ind i det nye hus, og specialundervisningen flyttede ind i deres eget center i det gamle, men ombyggede lærerværelse. Huset på hjørnet af Dorphs Alle og Elme Alle er i dag en markant del af skolens bygninger og udstråler, at den 100 år gamle Taastrup Realskole er ung og levende med sin tid! Levende musik udøvet af professionelle musikere er også en del af de tilbagevendende begivenheder i skoleåret. Siden Københavns Amt i slutningen af 1980-erne startede projekt skolekoncert, har Taastrup Realskole hvert år haft besøg af flere udøvende musikere. Det har været spændende at møde disse kunstnere, der, uanset om de har været meget kendte eller mindre berømte, har været ligefremme at tale med og rigtig gode til at få eleverne til at lytte. Første gang Michala Petri spillede på skolen i 1991, optog filmholdet hendes optræden på video, og da klasserne var gået til time (de havde ellers svært ved at slippe hende), kørte teknikerne båndet for at se, om der var kommet noget»i kassen«. Michala Petri blev opmærksom på det, og da hun kikkede på monitoren, udbrød hun:»nej se, jeg har jo dobbelthager!«da hun nogle år senere igen gav koncert på skolen, var der en af eleverne, der spurgte hende, om hun var verdens bedste blokfløjtespiller. Michala Petri svarede, at det var inden for sportsgrene som løb eller svømning, hvor man kunne tage tid på præstationerne, at man kunne vide, om man var verdens bedste, men det kunne man ikke, når det handlede om musik! Fint svaret, men vi vidste jo alle, at hun er en musiker på verdensplan. Når koncerterne var forbi, plejede jeg at invitere musikerne på en kop kaffe på kontoret bagefter, og det var rigtig hyggeligt. Af de mere kendte kunstnere husker jeg, udover Michala Petri, personer som Frans 14

15 man efter komedien holder bal i den store sal. I flere år øvede idrætslærerne lancier med eleverne i 10. klasse, så de i deres kostumer kunne åbne ballet med denne traditionelle dans. Alle morede sig. Skolen er smukt pyntet til skolefesten. Bak, Hugo Rasmussen, Alex Riel, Jesper Klein og Lars Hannibal. Specielt kan jeg huske, at Kim Sjøgren roste vores børn for at være gode til at synge - bedre end de var på hans egne børns skole. Realistan»opfandt«vi i 1987, og efter ønske fra eleverne vedtog vi, at vi ville gennemføre noget tilsvarende hvert 3. år. De fleste gamle og nuværende elever husker tilbage på mange morsomme og spændende oplevelser, de har haft i forbindelse med en sådan featureuge. Vi har jo altid prøvet at lave tingene så realistiske som muligt, men den mest særprægede oplevelse, jeg har haft i forbindelse med Realistan, var da en elev i 9. klasse, som var blevet arbejdsløs, mente, at nu skulle det være meget realistisk. Han fik fat på en legetøjspistol, gik ind i banken og prøvede at tvinge en af kassererne til at udlevere kassebeholdningen i realer. Den ansvarlige lærer greb hurtigt ind (han kendte eleven) og fulgte ham hen på mit kontor. Drengen kunne nu godt se, at han var gået for vidt. Bortset fra morgensangen er skolekomedierne en af de ældste traditioner på Taastrup Realskole. Det er ligeledes en tradition, at Skolens nye legeplads I midten af 1970-erne blev det indført, at de yngste elever åbnede ballet ved at gå kotillon. I dagene op til ballet øvede vi denne specielle indmarch, og jeg prøvede at»sætte eleverne op«til den store aften og spænde forventningerne lidt. En formiddag, hvor vi havde trænet, og hvor det var gået rigtig godt, så eleverne var i stemning til aftenens bal, sagde en lille gut fra 1. klasse til mig, da vi fulgtes ad ud af salen:»nå Flemming, i aften skal vi rigtig ud og score Bamse- Lamser!«Sådan en dag er det sjovt at være skoleleder. Her er dagen blå med solskinsstriber på! Flemming Keller 15

16 Taastrup Realskole for 50 år siden Skrevet af Birgitte Munch Thye, elev fra Jeg begyndte som elev på Taastrup Realskole 1. april 1954, da jeg var 11 år gammel og kom ind i 4. klasse. Jeg kom fra en landsbyskole med rod i alt, men jeg havde dog lært det grundlæggende og noget af det ret godt, fordi det morede mig. Men var jeg nu alligevel i stand til at klare mig i den fine byskole? Mit første indtryk af skolen var vild forvirring, både hos mig og med hensyn til bygningerne. Skolen virkede kaotisk, fordi den i årenes løb havde haft et enormt vokseværk. Den røde 4-etagers hovedbygning havde skudt knopper til alle sider, Taastrup Realskoles 1925 og da det ikke var nok, havde man efter krigen udvidet med en række røde træbarakker, der havde været flygtningebarakker. De lå spredt ud over det store skoleområde og gav det hele et noget rodet og klondykeagtigt præg. Var det virkelig en fin skole? Skolebestyreren hr. Christensen, førte mig op til den klasse, som de næste 5 år skulle være min, 4.b. Klasselokalet var ikke voldsomt stort, men alligevel var det lykkedes at stuve 36 børn ind. Og jeg skulle opdage, at der var langt mindre lokaler, som vi også kunne presses ind i. Vi var de store årgange fra krigens tid, men hverken i det offentlige eller det private skolevæsen havde man rigtigt forberedt sig på det. Der var også lærermangel i 50 erne, så ind imellem havde vi lærere, der slet ikke havde en læreruddannelse. De var nu ikke altid de ringeste, for de havde ofte en stor viden om de fag, de underviste i. Allerede her må nutidens lærere, forældre og børn være rystede. Hvordan kunne man overhovedet undervise os med så store klasser i så dårlige lokaler? Svaret er, at datidens pædagogik adskilte sig radikalt fra nutidens. De fleste af os havde, fra vi var små, været vant til, at børn skulle kunne ses, men ikke høres, så vi kunne sidde stille og høre efter. Og så havde lærerne ret til at slå os! Revselsesretten var kun afskaffet (officielt!) i de offentlige skoler. Det var ikke sådan, at lærerne dagligt tævede os sønder og sammen, slet ikke, men vi var altid bevidste om, at 16

17 overskred vi grænserne, så kunne det koste. Og faktisk tror jeg ikke, at der i min tid på skolen gik en eneste dag, uden der faldt lussinger et eller flere steder. Endnu en ting, som var med til at bevare roen i klasserne var den enorme afstand mellem lærerne og os. Vi sagde»de«til samtlige lærere og tiltalte dem ved efternavn og med hr., fru eller frøken. Forholdet kunne være nok så varmt og hjerteligt mellem en lærer og klassen, formerne blev overholdt. På den anden side må man sige, at de forhold, vi havde, gjorde, at vi havde et fantastisk sammenhold i klasserne. Her blev grundlagt venskaber, som varer endnu. Hvor meget opsyn og justits, der var med os, afhang i høj grad af, hvor vi havde klasselokale. I frikvartererne skulle vi være ude, uanset vejret. Og ind imellem var det fristende at snyde, for det kunne jo være, at dagens lektier lige skulle løbes over. Lærerkollegiet Det gik ikke på de nederste 3 etager af hovedbygningen, for her kom gårdvagterne hyppigt. Men var man så heldig at have klasseværelse i barakkerne, der lå helt ud til Marken, var det meget lettere, for her kom de sjældent. I 3. mellem fik vi klasseværelse oppe under taget på 3. sal. Her lå pedellejligheden, hvor de to søstre Hansigne og Anne Marie Christoffersen havde boet. Men den nye pedel, Helmer Olsen, der også var tryllekunstner, havde egen bolig, så den var blevet tom og blev lynhurtigt inddraget til undervisning. Det undrer mig den dag i dag, at hverken arbejdstilsyn, brandmyndigheder, fagforeninger eller forældre protesterede. Eller vore lærere for den sags skyld. Lokalerne var grotesk små. Bordene var stillet helt tæt, så der i den ene side af rummet var en meget smal passage. Var man først sat ned inde ved væggen, kunne man ikke komme ud, før alle andre var ude. Der var en stejl trætrappe op til lejligheden og naturligvis ingen brandudgang. Desuden var der ikke isoleret, så om foråret og sommeren brændte solen på skolens skifertag, så lokalet var ulideligt varmt. Det opvejedes til gengæld af, at der var iskoldt om vinteren. Men deroppe kunne vi stort set være i fred for emsige gårdvagter Skolens elever kom fra hele oplandet, og hertil hørte faktisk også København. Om morgenen strømmede vi til fra alle kanter, med bus og tog, på gåben og på cykel. Mange af os var våde og forkomne om vinteren, men der var ikke noget med at gå ind, før der var 17

18 Taastrup Realskole givet tilladelse ved, at hovedindgangen blev åbnet af en lærer. Når det ringede kl. 8 præcis, begyndte gårdvagternes jagt på de, der kom for sent, mens vi andre stillede op på pæne rækker, to og to, for at gå ind i gymnastiksalen til morgensang. Her blev sunget en salme og en fædrelandssang med fadervor imellem og til slut blev der læst meddelelser op. Derefter kunne alle gå til deres første time. En skoledag bestod typisk af 6-7 timer, og vi gik også i skole om lørdagen. I den tid måtte vi under ingen omstændigheder forlade skolens område. Men der var muligheder. Havde man timer i missionshuset overfor, kunne det lade sig gøre at smutte ned til købmanden på snold, inden man vendte tilbage til næste time. En del af lærerne underviste udelukkende i underskolen, mens andre kun underviste i mellemskolen. Enkelte underviste alle. Her vil jeg kun nævne nogle få, der var med til at skabe den skole, som jeg kendte. Skolebestyreren var som sagt Olaf Christensen, da jeg begyndte på skolen. Han fik en meget kort tid som bestyrer, for allerede i efteråret samme år døde han. Han var en venlig mand, som virkede utroligt rar og humoristisk. Derefter havde vi en periode med mange gisninger, men ingen skolebestyrer og så efter nogle måneder tiltrådte Arendt Filtenborg. Han var en høj, flot mand, men virkede mere som et alvorsmenneske. Ingen af dem kom jeg i nærmere kontakt med, for de underviste ikke min klasse. Jeg gik kun i underskolen i et enkelt år, så jeg har desværre ikke haft alle de festlige oplevelser, som mine klassekammerater kan berette om. Vor historieog religonslærerinde, Else Mikkelsen, skal dog nævnes. Hun var meget stor og gik altid med en kæmpemæssig ravkæde og meget ufikse sko, husker jeg. Og så var hun en gudbenådet pædagog. Vi skulle selv leve og opleve historien og bibelen. Så vi fik tildelt roller, og så gik det ellers over stok og sten. En gang kom Filtenborg til, hidkaldt af larmen. Han troede, vi enten ingen lærer havde eller en lærer, der havde mistet kontrollen. Men nej, vi var bare i gang med at opføre et af de store slag i landets historie, og den slags kunne da ikke gå lydløst af! Men at»mikkeline«, som fru Mikkelsen kærligt blev kaldt af eleverne, ikke skulle have styr på en klasse, var utænkeligt. Hun var elsket af eleverne, og hendes timer rummede næsten altid overraskelser, så de var spændende for os. Min klasselærer fra 5. klasse hed Flemming Jensen. Han underviste vores klasse i dansk resten af skoletiden. 18

19 4.b Han krævede meget af os, og der gjaldt ikke rigtigt nogen undskyldninger for at være uforberedt eller for ikke at aflevere en stil til tiden. Faktisk tror jeg ikke, at vi nogensinde vovede det sidste. Han var på skolen kendt som»tg-jensen«, hvilket vist siger en del om kravene for at få en hæderlig karakter hos ham. Man skulle gøre sig umage, man skulle for enhver pris være dygtig. hævede aldrig stemmen eller skældte ud. Næsten aldrig! Jeg har een eneste gang oplevet ham ophidset og vred på en af mine klassekammerater. Den time er der vist ikke nogen af os, der glemmer. Han lærte os engelsk, ja, ordentligt engelsk, vel at mærke. Mange børn i de år fik grundlagt en elendig I engelsk blev vi undervist af Poul Bjerrum, en venlig, stille mand med en helt naturlig autoritet og udstråling. Der var altid ro i hans timer, og han Taastrup Realskole

20 udtale, lærte intet om kultur eller litteratur. Vi fik det hele med. Vi begyndte hver eneste time med at synge en engelsk sang, og vi elskede det, så meget ofte fik vi lov til også at afslutte timen med en sang. Historielæreren var fra 1. mellem Leo Høegh-Olesen. Året efter begyndte han at undervise os i tysk, og i 4. mellem underviste han desuden de, der skulle have latin. At beskrive ham er at beskrive en legende. Han var fagligt meget dygtig, men var måske ikke altid lige heldig i sin omgang med de lidt svagere elever, for han kunne ikke forstå, hvis vi ikke alle var perfekte og lige så optagne af fagene, som han selv. Idrætsdag Han var respekteret, men også frygtet af mange. Og så så han ud, som ingen lærer i dag ville turde. Selv dengang var han speciel. Han var mørk og havde midterskilning, gik med sølvknappet stok og gamacher, disse fine stofovertræk til sko, som man i dag kun kender fra gamle billeder. De var selvfølgelig afstemt efter hans dobbeltradede jakkesæt. Præcis 1. maj og 1. november skiftede han mellem sine to skolesæt. Brunt med nålestribe til om sommeren og blåt ditto til om vinteren. Hertil kom elegante veste, slips og skjorter, manchetknapper, slipsenål, lommeur og stor ring af guld. Han var skolens elegantier. Dertil kom, at han kunne være meget adræt til trods for en fremskreden gigtsygdom. Jeg husker, at han engang spænede efter en af de store drenge og indhentede ham. Man skulle ikke tage fejl af ham. Bent Pedersen, der døde for nylig, underviste os i regning og matematik. Han var en rund og venlig fynbo, og der kunne skam godt laves sjov i hans timer, uden at han blev vred. Problemet var blot at få os til at stoppe og bestille noget bagefter. Hans timer kunne forløbe med en del latter, hvilket ikke var så almindeligt. Der var år, hvor han også underviste os i religion og i geografi, men det var sådan noget med et enkelt år med et og et år med noget andet. Ikke altid det bedste for en klasse, uanset lærerens kvalifikationer. I naturhistorie, som biologi hed dengang, og i fysik og kemi blev vi undervist af Hjalmar Højgaard. Også her kunne der være munterhed. Højgaard tog ind imellem metoder i brug, som var utraditionelle dengang. Jeg husker, hvordan vi for at få en idé om metersystemet blev sendt ud for at måle skolegården op. Der skulle så laves en skitse og udregnes areal. 20

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Det er igen blevet tid til at se tilbage på året der gik og aflægge beretning for Davidskolen. I 2012 blev de nye Natek- lokaler færdige og taget

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Klostermarksskolens historie

Klostermarksskolens historie Klostermarksskolens historie 1871 1880 Klostermarksskolen blev grundlagt i 1871 som forberedelsesskole til Aalborg Katedralskole. Før 1871 var det sådan, at latinskolen (gymnasiet) optog elever (drenge)

Læs mere

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3 UGEBREV nr. 18 uge 1 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Vi er kommet godt i gang med skolen efter en dejlig lang juleferie. Der har godt nok været mange børn syge her i den første uge, så influenzaen

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hellerup Skoles Traditionsmappe

Hellerup Skoles Traditionsmappe Hellerup Skoles Traditionsmappe Hellerup Skole I løbet af et skoleår på Hellerup skole sker der en masse sjove og anderledes ting end lige undervisning og projekter. Vi har nogle traditioner, vi gerne

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 I denne udgave af nyhedsbrevet Kan du læse mere om: Københavner-turen 12 frikvarteret Lokalt brugerråd Åbning i julen Juleafslutning Julefrokosten Københavner-turen

Læs mere

Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole.

Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole. Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole.dk/ Månedsbrev april 2015 Nyt fra kontoret I byggeudvalget

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS.

Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS. Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS. Torsdag d. 9. december inviterer vi alle Stjernehusets børn, forældre og søskende til Julehygge. Traditionen tro stiller vi an med små værksteder, hvor der kan

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Januar. Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud

Januar. Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud N t y d t å o r G Januar Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud Sidste måneds vinder af konkurrencen blev Tugba og Rikke 9.a tillykke! 2 Løsning: 1. Den

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Kære forældre. 6. december 2013

Kære forældre. 6. december 2013 6. december 2013 Kære forældre Om ikke så længe udrinder kalenderåret 2013; og derfor vil vi gerne indlede denne forældreskrivelse med at udtale en stor tak for jeres store samarbejde og gode involvering

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO Månedsinformation Skole og SFO December 2012 Siden sidst. Sne, sne, sne.. Først var det vores penge der var indefrosset, og nu har sne og frost gjort, at færdiggørelsen af legepladsen bliver lidt forsinket.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013

MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013 MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013 Vi byder de nye børnehaveklasseelever velkommen 1 Nyt fra skolelederen. Kære elever og forældre Så tog vi

Læs mere