100 års jubilæum. Årsberetning 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "100 års jubilæum. Årsberetning 2005"

Transkript

1 års jubilæum Årsberetning 2005

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Skoledata Taastrup Realskole Familien Egekvist på TR Lidt nostalgi omkring en 100-årig Glimt af stort og småt i 30 år Taastrup Realskole for 50 år siden Eventyret om en skole Der var en gang Mobning Trivsel Indskoling - 0.a Naturen b i Zoologisk Have Sørøvere og pirater i 0.c a Trin for trin b Praktikant i kristendom c Hvordan er det a Kæledyr b s projekt c Miniprojekt a s klasseavis b på Trafiklegepladsen Vores klasse 3.c og hvad der ellers skete SFO en beretter Mellemtrin Kreative produktioner a Julevarietéen c s minilejr i Odense b på minilejr til Hillerød a kriminallystspil a på minilejr i Helsingør a s seje rokoko-tur It rejse på 5. klassetrin b på tur til Tøjhusmuseet c i Tivoli c og 5.c i Taastruphallen a i Det Kongelige Teater a på lejrtur til Odense a på Vikingeskibsmuseet Kælketuren for 6.b c Sandslotte, smadrede ruder Sukkergrise, underhylere a på tur b s projektuge april Naturfag i praksis c på Samsø var en fed tur Lucia-optog Overbygning b og H.C. Andersen b på Bornholm c på lejrtur til Sønderborg a Sønderborg Livets gang i 9.a b i London Barcelona, here we come! Alle veje fører til Rom klasserne i Berlin klassernes teaterstykke klasse a - Bitten Kornerup b - John Laursen Lærerkollegiet og administrationen SFO-kollegiet De ansatte Ansatte i SFO pr. 1. maj 2005: Per Thorsen - 25 års jubilæum Gitte Ravn går på pension Inga Rønn går på pension Taastrup Realskoles bestyrelse Uddrag af bestyrelsens beretning til generalforsamling april Skolens ledelse og administration Uddrag af skolelederens beretning april Rammer og retningslinjer Ordbøger Uddannelses- og erhvervsorientering Valgfag på TR Struktur i 10. klasse Rejseaktiviteter i klasse Praktiske oplysninger Skolefritidsordningen Vedtægter for Taastrup Realskole Skoleåret 2005/

3 Skolens administrative informationer Taastrup Realskole Elme Allé 17-21, 2630 Taastrup Telefon: Faxnr.: Hjemmeside: Giro: Bank: Danske Bank, Køgevej 87 Omstilling til skoleleder, afdelingsledere, sekretærer SFO Specialundervisning Skolevejleder Lærerværelset , (helst kl. 12) Bibliotek Sygeplejerske Skolepsykolog Skoletandlæge Tale-hørelærer Elever Redaktion: Kirsten Søgreen og Niels Anders Hansen Fotografer: Forældre, elever og lærere Produktion: Fila Offset aps, Karlslunde 3

4 Taastrup Realskole Et historisk sammendrag Af en gammel forhandlingsprotokol fremgår det, at initiativet til oprettelse af en realskole ved Taastrup Station blev taget af daværende købmand i Taastrup, M. P. Knudsen, fabrikant Hugo Dorph og gårdejer H. C. Mortensen. Skolens første leder blev cand. theol A. Nordbo, og den 22. august 1905 startede 38 elever fordelt på 3 underklasser og 1 mellemskoleklasse. Det var et godt og grundlæggende arbejde, der blev udført af Nordbo fra 1905 til Han ønskede selv at stoppe for igen at blive almindelig lærer. Cand.theol A. Nordbo er Taastrup Realskoles første bestyrer Taastrup Realskole 1905 på Elmeallé 17. Skolen, der dengang var et aktieselskab, ansatte så som bestyrer, cand. theol. J. Asmussen. Men det var svært at skabe balance i skolens økonomi, for på dette tidspunkt dalede elevtallet, og der var megen uenighed mellem leder, lærere og leder og bestyrelse. Det endte med, at aktieselskabet måtte træde i likvidation, og i oktober 1912 lukkede skolen midlertidigt. Skoleejendommen var der dog, og den blev overtaget af fire Taastrup-borgere: Fabrikant Hugo Dorph, konsulent I. Fisker, købmand Ernst Larsen og gårdejer H. C. Mortensen. Disse fire stiftede et nyt selskab, der fik navnet»selskabet til Drift af Taastrup Realskole«, og efter nogle ugers lukning kom skolen atter i gang, nu under midlertidig ledelse af Th. Rasmussen med støtte af kapellan (sognepræst) E. Wagner. Efter rekonstruktionen i 1912 blev skolen i et års tid ledet af et»triumvirat«: Rasmussen, Wagner og lærer Holger Egekvist. De to førstnævnte havde dog også andre gerninger, 4

5 gode menneskers støtte, forbedrede vilkår for lærerne, udvidelser og forbedringer af ydre art, velvilje og støtte fra undervisningsinspektøren o.m.a. Lærer Holger Egekvist blev Taastrup Realskoles bestyrer i 1914 og virkede til så i december 1913 blev det besluttet at overlade ledelsen helt til Holger Egekvist, som således blev skoleleder fra august Fra 1914 til 1930 steg elevtallet fra 79 til 227. Denne stigning skyldes ifølge Egekvist bl.a. byens vækst, stigende tillid til skolens arbejde, mange Fra at være et aktieselskab voksede lysten til at blive en selvejende institution, og i 1916 blev skolen en»forældreskole«med vedtægter og en bestyrelse. Holger Egekvist, som også blev kaldt»mister«, nåede at få over 40 år på Taastrup Realskole fra 1912 til Af andre beskrives han som idealist, og der var respekt om ham, uden at han behøvede at bruge disciplinære midler. Han forstod at få eleverne til at indordne sig og samtidig betragte skolen som deres, hvor hver havde sin lille andel og sin del af ansvaret. Arent Filtenborg var skolebestyrer I august 1953 blev Olaf Christensen bestyrer på skolen. Han havde været lærer her siden 1923 de sidste år som viceinspektør, og med hans store evner og rige sind blev han mødt med store forhåbninger om en fortsat vækst pædagogisk og materielt. Desværre fik han på grund af sygdom kun et år som skoleleder. Olaf Christensen fik kun et år som skolebestyrer. Translokation

6 Skolebestyrer Ole Skrubbeltrang Så Høgh-Olesen blev konstitueret, og den 1. februar 1955 tiltrådte Arent Filtenborg som skolebestyrer. Skolens elevtal var da på ca. 600 elever. For Filtenborg var der noget at leve op til, eftersom han var den første skoleleder, der ikke havde tilhørt den stab, som havde skabt skolen. I de kommende år kom der til at ske en meget stor udvikling både bygningsmæssigt og pædagogisk. Det var bl.a. i 1969, at der blev søgt om at oprette 3 børnehaveklasser. Kun 2 blev tilladt indtil 1977, hvor også den tredje klasse blev oprettet. Filtenborgs tid på Taastrup Realskole kom til at vare helt til 1974, hvor Filtenborg gik på pension. I 1974 kom Herluf Elmegaard fra en stilling som skoleleder ved Aabybro Realskole. Han blev ansat som skoleleder, men nåede kun at fungere til november 1977, hvor han døde efter kort tids sygdom. Derefter blev lærerrådsformand Ole Skrubbeltrang konstitueret, og han havde kollegernes fulde opbakning, da han i 1978 blev ansat som skoleleder. Skolebestyrer Flemming Keller Ole Skrubbeltrang havde været på skolen siden 1959, og det var derfor helt naturligt for ham at fortsætte skolen i den ånd, der altid har været kendetegnende for Taastrup Realskole: En høj grad af engagement, dygtighed og indlevelse. Han kendte næsten ved navn hvert af skolens over 700 børn, og Ole modtog altid alle, både forældre og kolleger, med venlighed, lydhørhed og forståelse. Bl.a derfor var Ole særdeles respekteret. Ole Skrubbeltrang ved sit skrivebord i For Ole var samarbejdet mellem skole og hjem en af de vigtigste forudsætninger for en god skolegang, men rammerne og undervisningens indhold og metoder skulle også være i orden. 6

7 Flemming Keller, som på det tidspunkt havde været viceinspektør i 13 år, blev konstitueret og senere ansat som skoleleder fra august Flemming Keller. Derfor blev der i Oles tid en fin vægten mellem traditioner og nye tiltag, og da skolen i 1980 havde 75-års jubilæum, var den blandt en af landets bedst udstyrede privatskoler med en høj anseelse. I 1988 valgte Ole Skrubbeltrang at gå på pension efter 10 år som skoleleder. Bestyrelsen ansatte herefter Hugo Østergård, som dog måtte forlade posten igen i efteråret Flemming Keller. Som det venlige og positive menneske, Flemming altid har været, var han særdeles afholdt. Med stor indsigt og menneskelig forståelse formåede Flemming at finde en løsning på de mange større og mindre problemer, der altid følger med, når planlægning og samarbejde skal gå op i en højere enhed. Efter sit tætte samarbejde med Ole Skrubbeltrang formåede Flemming også at tilføre skolen nye impulser samtidig med, at gamle traditioner blev holdt i hævd. I løbet af de tolv år, Flemming var skoleleder, skete der både bygningsmæssigt og pædagogisk en stor udvikling. Flemming var heldigvis i stand til at forene mange synspunkter og få dem til at udvikle sig til visionære mål. Det var derfor også forståligt, at Flemming i 2002 ønskede at gå på pension. Den nye skoleleder, der blev ansat august 2002, hed Rolf Geisler. Han havde ideer til ny udvikling af Taastrup Realskole, men disse ideer faldt ikke helt i tråd med ånden på stedet, Konstitueret skolebestyrer Marianne Persson så Rolf Geisler rejste igen til marts I dag, april 2005, har Taastrup Realskole lige nu en konstitueret ledelse med skoleleder Marianne Persson samt fire afdelingsledere, hvoraf den ene er SFO-leder. Der er et godt samarbejde mellem ledelsen og de øvrige ansatte, og elevtallet er stigende. I april 2005 er der 651 elever. Den ånd, der siden de første skoleledere og bestyrelser, har fået lov til at udvikle sig, skal vi værne om. Traditioner og nye tiltag skal tilpasses, så Taastrup Realskole fortsat kan placere sig som en af de største og bedste privatskoler i Danmark. Sammenskrevet fra årsberetninger gennem tiderne, Kirsten Søgreen 7

8 Familien Egekvist på TR Skrevet af Ingrid Jagd i marts 2005 på opfordring I oktober 1912 stod der en ung pige i Esbjerg og ventede spændt på Amerikabåden. Der var en ung mand om bord, der vendte hjem efter syv år i USA. De to havde været barneog ungdomskærester, men ville det holde efter så mange år? Det gjorde det tydeligvis, for de gik hen og købte forlovelsesringe med det samme. Den unge mand var rejst til USA, for der var ikke råd til at skaffe ham en uddannelse i Danmark, og han ønskede brændende at blive lærer. Nu havde han en amerikansk studentereksamen og havde været på college og talte flydende engelsk (sikkert med amerikansk accent). Ingrid Jagd Gerda Egekvist I Amerika havde han mødt en pastor Wagner, som syntes godt om den unge mand. Gennem ham blev Holger Egekvist og senere hans kone Gerda ansat på TR som lærere. I 1914 blev H.E. forfremmet til skolebestyrer for den selvejende institution og fortsatte dermed til Ret usædvanligt blev G.E. ved med at undervise, selv om hun var gift og efterhånden fik fem børn. Det ene døde til deres store sorg som et-årig. De andre voksede op på TR og gik selvfølgelig i skole der. De hed Gunnar, Estrid, Inger, Axel og Ingrid. Det var et dejligt sted at vokse op. Holger Egekvist Der var en stor køkkenhave og mange træer, buske og blomster. Skolen voksede stadig mere støt. Specielt kom der et kæmperyk med de såkaldt store årgange efter krigen. Gerda og Holger Egekvist var et dejligt, energisk og afholdt skolebestyrerpar, som førte TR frem til at blive en af de største privatskoler i landet. Holger Egekvist var i mange retninger forud for sin tid. Da der i sin tid skulle bygges til på en et-etages bygning, som var gymnastiksal, fik han gennemført, at der blev lavet scene med scenetårn (til kulisser) i den ene ende og balkon i den anden. 8

9 Denne bygning er den eneste, der er tilbage af de oprindelige. Mon der er mange skoler tilbage med scenetårn i Danmark? Holger Egekvist indførte skolekomedier fra starten, og det var meget populært. Her er opført mange komedier og anden optræden i tidens løb. Skolerejser blev påbegyndt allerede før 2. verdenskrig. Holger Egekvist var også spejderfører i sine unge år. I det hele taget var han idealist. Et lille træk, der viser det: Han forudså, at der på et tidspunkt ville blive brug for en større idrætsplads. Men skolen havde ikke råd. Han købte så selv en grund mod øst, og da skolen overtog den, var den steget pænt i pris, men som ægte retsstatsmand ville han ikke have mere, end han havde givet for den. Krigen var en streng tid for dem, som for alle andre. Der var koldt i klasseværelserne, og pærerne var 15 watt. Gerda Egekvists lunger var svage, så hun døjede med flere slemme lungebetændelser, men klarede sig igennem dem. De ville gerne have fortsat som bestyrerpar til 1954, hvor de havde tænkt sig at gå på pension efter Gerda Egekvists 40 års jubilæum. Men hun blev syg i 1953, og hendes mand fik en blodprop samme år. Så de besluttede at standse i De havde da arbejdet på skolen i 41 og 39 år. Det var synd, Gerda Egekvist ikke nåede sit 40 årsjubilæum, det havde hun set frem til. Et lille træk, der viser hendes beslutsomhed: Da de store årgange kom, bad Gerda Egekvist om at få en klasse delt i to i en time. Det var der ikke råd til, mente skolebestyreren,»jamen, jeg skal ikke have løn for den time«.»du må heller ikke blive syg, for der er heller ikke penge til en vikar«.»det bliver jeg heller ikke!«gerda Egekvist var stædig, og skoleåret blev gennemført uden forsømmelser. Hvem ville i dag tage en ekstratime uden løn? Men det gjorde måske sit til, at hun blev syg og måtte holde op før den bestemte tid. Holger Egekvist fik kun et kort otium. Han døde i april Gerda Egekvist boede sammen med sin yngste datter, Ingrid, i Taastrup. Gerda Egekvist døde i Ingrid blev lærer i december 1954 og blev ansat på TR i august Hun nåede at få sit 40-års jubilæum i Da havde familien Egekvist medregnet børn og børnebørn som elever 215 arbejdsår på Taastrup Realskole, - men så var det også slut med den epoke. 9

10 Lidt nostalgi omkring en 100-årig Skrevet af Ole Skrubbeltrang i marts 2005 Den gamle gymnastiksal står her endnu, midt i det hele. Og den har et godt overblik over de mange nye og nyere bygninger, der er kommet til i årenes løb. Alle, der har haft deres virke og gang på Taastrup Realskole, har et minde om den gamle sal. Hvad ville den ikke kunne fortælle, hvis vi forstod hinanden? Lad os prøve. Her i dette H.C. Andersenske år og i vores super-cyber-space-it-verden skulle vel intet være umuligt:»ja, det var sandelig også på tide, at nogen tænkte på mig. Jeg var lige ved at tro, at man havde glemt mig, eller at man blot ville se, hvor længe jeg kunne holde mig oprejst. Det er rigtigt, jeg er den gamle gymnastiksal, men jeg har engang ganske enkelt været SALEN. Det var før jeg fik ekstra etage på. Senere blev jeg den store sal. Den lille var bare en ganske almindelig barak, som ikke generede mig synderligt. Men så skete der noget i 60 erne. Det begyndte såmænd med et stort hul i jorden. Men snart voksede der en ganske anselig gulstensbygning op midt i det skrækkelige virvar af maskiner og fremmede mennesker, der slet ikke hørte skolen til. Og en dag stod så den nye sal færdig, og jeg kunne stå her og kigge ned på den. Men jeg kunne ikke se ind i den, for de havde åbenbart»glemt«at sætte vinduer i den gavl, som vendte ud mod mig. Nå, men jeg fik lov at blive; dog måtte jeg finde mig i at blive tituleret»den lille sal«. Det var lidt generende. Så kan jeg bedre forlige mig med at blive kaldt»den gamle«. Det er ligesom mere værdigt. Da jeg fik min øverste etage med de mange vinduer, kunne jeg rigtig følge med i, hvad der skete omkring mig. Nede i gården samledes eleverne pænt på række, inden de sendtes ind til morgensang. Og i det store frikvarter kunne pigerne fra realklassen få lov til at spadsere i anlægget omkring bestyrerboligen i en ensrettet rute. Oppe hos mig dyrkede man de eksakte videnskaber, der doceredes med hvid kittel og fra en særlig høj taburet, som man nok egentlig burde kalde en barstol. Mens eleverne her forsøgte sig med alskens apparater og kemi- 10

11 kalier, der undertiden gav de mærkværdigste ikke altid tiltænkte lyde og dufte fra sig, så var man langt mere kreativ og»kunstnerisk«inde på den anden side af døren. Her producerede pigerne senere også drengene stabler af mangefarvede grydelapper, metervis af strikkede halstørklæder og florlette hvide gymnastikdragter til pigerne! Og mens dette stod på, så gik årene, og den ene bygning efter den anden forsvandt fra mine vinduer. Først de gamle, røde barakker, hvor pedellen måtte rundt og rense kakkelovne tidligt om morgenen og fyre dagen igennem, så vanter og overtøj kunne tørre. Da de var væk, tænkte jeg, at det var slut med barakker, men ak nej. Hver gang et af de veltjente huse måtte falde, stod der en barak som vikar. Og en dag var jeg helt sikker på, at nu var turen kommet til mig. Disse fremmede mennesker huggede et stort hul i siden på mig. Men mere blev det ikke til. Så satte de en dør i og en underlig jernstige udenpå, for sådan en havde jeg manglet! Nu var jeg lovliggjort jeg havde fået en brandtrappe. Jeg fik også et nyt varmesystem inde i salen, efter sigende fordi der var for fodkoldt til gymnastik. Men da de så anbragte radiatorerne oppe under loftet, måtte jeg alligevel undres. Men én ting har de ikke vovet at pille ved: mit hjertekammer, min stolthed scenen med rigtigt snoreloft og faldlem i gulvet. Den sidste førte ganske vist oprindeligt direkte ned i drengenes pissoir, så brugen af den var lidt begrænset. Men hundrede af aftener har jeg huset og lyttet til skolekomedier for store og små og mærket, hvordan duften af sminke og pudder fra scenen blandede sig med den knapt så behagelige odeur fra rullemåtten under balkonen. Nogle gange kunne de voksne heller ikke dy sig for officielt at spille komedie. Jeg mindes, at vi havde en rigtig ægte borgmester til at spille»den politiske Kandestøber«. Han kunne nu godt have læst lidt mere på sin rolle. Jeg ved godt, at jeg også skal skiftes ud en dag, men lige nu glæder jeg mig allermest til den 22. august. Jeg håber, der kommer rigtig mange og besøger os. Der er nok nogle af dem, der vil sige:»de nye er de smukkeste«, men jeg er helt sikker på, at det også vil lyde adskillige gange:»nej se, den står der endnu, den gamle sal. Kan du huske...«. I kærlig erindring Ole Skrubbeltrang 11

12 Glimt af stort og småt i 30 år Skrevet af Flemming Keller Jeg vil male dagen blå med en solskinsstribe på vælge lyset frem for skyggen gi mig selv et puf i ryggen, tro på alting, selv på lykken, jeg vil male dagen blå. Det var en af de dejlige sange, som var meget populære (både hos børn og voksne) til dagens morgensang, og da jeg blev bedt om at berette lidt om stort og småt, som jeg havde oplevet det fra skolens hverdag i de sidste 30 år, mindede sangen mig om nogle af de mange positive oplevelser, jeg har haft, både som viceinspektør og skoleleder. Indvielse af nye lokaler eller bygninger hører ganske vist ikke til hverdagsbegivenheder; men forud for en sådan indvielse går en lang og undertiden besværlig planlægning i hverdagen. Når dagen for ibrugtagelsen endelig kommer, glemmer man imidlertid besværligheder og bekymringer og glæder sig over resultatet. Efter et skoleår i træbarakker på sportspladsen kunne vi i 1979 tage Vestfløjen (bygningen ud mod Elme Alle) i brug i stedet for den gamle røde bygning, som var nedslidt og ubrugelig til moderne undervisning. Siden 1977 har skolen haft 3 børnehaveklasser. I begyndelsen var det arrangeret sådan, at A- og B-klasserne gik fra kl. 8 til kl. 11, og C-klassen fra kl. 11 til kl. 14! I dag kan vi sagtens forstå, at det, på trods af ventelister, efterhånden kneb med at få fyldt C-klassen op, for mødrene gik ikke mere hjemme og passede deres børn - man sendte dem i skole. Den sidste C-klasse, der gik om eftermiddagen, var på 7 elever! Samtidig var der opstået et behov for en»fritidsordning«, så børnene kunne være på skolen efter kl. 11! Derfor blev der i 1988 bygget en ny fløj på børnehaveklasserne, så man havde et lokale til hver børnehaveklasse og et lokale til fritidsordningen. Denne bygning, som i dag huser»hovedkvarteret«i SFO en, blev indviet i 1989.»Splat«- sagde det. Vandhanen ved forsøgsvasken i det gamle fysiklokale knækkede, og en vandsøjle rejste sig lodret i vejret. Eleverne skreg, læreren bandede. Hvor var det nu, at hovedhanen var anbragt? - ikke i fysiklokalet, måske et sted i kælderen under scenen? I den gamle gymnastiksal nedenunder sad en 9. klasse til termins- 12

13 prøve. Snart begyndte vandet at dryppe ned på danskopgaverne, og dele af prøveområdet måtte evakueres. Der kom meget vand ud, inden vi fik fat i den rigtige stophane! Alle havde længe været klar over, at fysiklokalet var ved at være nedslidt. Under den nye gymnastiksal havde vi et større problem: Her blev der undervist i billedkunst! Lokalet var stort nok, og der var både vaskefaciliteter og brændeovn til lertøj; men der manglede dagslys, der var lavt til loftet, og lyden fra de energiske elever i gymnastiksalen og den dårlige akustik gjorde, at det var svært for formningslæreren at undervise og næsten umuligt for eleverne at koncentrere sig om de kreative opgaver. Da flugtvejene var utilstrækkelige, måtte der faktisk ikke være undervisning i kælderen. Vi fik ellers konstrueret nogle fine flugtramper op til lyskasserne, så man kunne komme op i den friske luft, og eleverne syntes, det var rigtig morsomt at holde evakueringsøvelser (især hvis læreren havde lidt svært ved at komme op af lyskassen!). Der måtte gøres noget. Samtidig voksede presset på børnehaveklasserne og»pasningsordningen«. Vi havde plads til maksimalt 100 børn i ordningen; men der var udsigt til, at der kom 200! - Vi måtte udvide. Læskur og cykelparkering blev revet ned, så området kunne anvendes til den nye Sydfløj. 3 børnehaveklasser/sfo-lokaler, et stort og lyst billedkunstlokale og et fysiklokale, indrettet efter fysiklærernes ønsker, blev indviet på skolens 90-års fødselsdag. Den dag blev der også taget et helt specielt billede: Alle skolens elever og ansatte blev stillet op på idrætspladsen, og fotografen kravlede op på SFO ens tag for at kunne tage billedet - det lykkedes! Det var ikke kun fysiklokalet, der trængte til en fornyelse. Skolekøkkenet trængte også hårdt til en renovering, og i 1998 blev det nye skolekøkken taget i brug. Året efter kom turen til legepladsen og sportspladsen, hvorefter vi gik i gang med at planlægge byggeriet af et nyt bibliotek, lærerværelse, administrationslokaler og specialundervis- Skolens 90-års fødselsdag i

14 ningslokaler. Først fik vi arkitektkontoret i Århus til at lave en helhedsplan for skolens videre udbygning og renovering. Sådanne planer skal nok tages op til fornyet overvejelse med jævne mellemrum. Så gik man i gang med konkrete planer for det nye byggeri. Den gamle bestyrerbolig, som i mange år havde tjent som bibliotek, lægeværelse, skole-vejlederkontor og specialundervisningslokale, men egentlig var bygget som privatbolig, måtte vige pladsen for mere tidssvarende lokaler, og den»midlertidige«kontorbygning (den stod der i 22 år!) blev skilt ad og kørt væk i 4 dele, og den fungerer i dag som lokale for en af kommunens fritidsklubber, hvor også mange af skolens elever kommer. I efteråret 2001 kunne vi tage det første spadestik til den nye bygning, og i løbet af skoleåret 2002/03 flyttede biblioteket, administrationen og lærerne ind i det nye hus, og specialundervisningen flyttede ind i deres eget center i det gamle, men ombyggede lærerværelse. Huset på hjørnet af Dorphs Alle og Elme Alle er i dag en markant del af skolens bygninger og udstråler, at den 100 år gamle Taastrup Realskole er ung og levende med sin tid! Levende musik udøvet af professionelle musikere er også en del af de tilbagevendende begivenheder i skoleåret. Siden Københavns Amt i slutningen af 1980-erne startede projekt skolekoncert, har Taastrup Realskole hvert år haft besøg af flere udøvende musikere. Det har været spændende at møde disse kunstnere, der, uanset om de har været meget kendte eller mindre berømte, har været ligefremme at tale med og rigtig gode til at få eleverne til at lytte. Første gang Michala Petri spillede på skolen i 1991, optog filmholdet hendes optræden på video, og da klasserne var gået til time (de havde ellers svært ved at slippe hende), kørte teknikerne båndet for at se, om der var kommet noget»i kassen«. Michala Petri blev opmærksom på det, og da hun kikkede på monitoren, udbrød hun:»nej se, jeg har jo dobbelthager!«da hun nogle år senere igen gav koncert på skolen, var der en af eleverne, der spurgte hende, om hun var verdens bedste blokfløjtespiller. Michala Petri svarede, at det var inden for sportsgrene som løb eller svømning, hvor man kunne tage tid på præstationerne, at man kunne vide, om man var verdens bedste, men det kunne man ikke, når det handlede om musik! Fint svaret, men vi vidste jo alle, at hun er en musiker på verdensplan. Når koncerterne var forbi, plejede jeg at invitere musikerne på en kop kaffe på kontoret bagefter, og det var rigtig hyggeligt. Af de mere kendte kunstnere husker jeg, udover Michala Petri, personer som Frans 14

15 man efter komedien holder bal i den store sal. I flere år øvede idrætslærerne lancier med eleverne i 10. klasse, så de i deres kostumer kunne åbne ballet med denne traditionelle dans. Alle morede sig. Skolen er smukt pyntet til skolefesten. Bak, Hugo Rasmussen, Alex Riel, Jesper Klein og Lars Hannibal. Specielt kan jeg huske, at Kim Sjøgren roste vores børn for at være gode til at synge - bedre end de var på hans egne børns skole. Realistan»opfandt«vi i 1987, og efter ønske fra eleverne vedtog vi, at vi ville gennemføre noget tilsvarende hvert 3. år. De fleste gamle og nuværende elever husker tilbage på mange morsomme og spændende oplevelser, de har haft i forbindelse med en sådan featureuge. Vi har jo altid prøvet at lave tingene så realistiske som muligt, men den mest særprægede oplevelse, jeg har haft i forbindelse med Realistan, var da en elev i 9. klasse, som var blevet arbejdsløs, mente, at nu skulle det være meget realistisk. Han fik fat på en legetøjspistol, gik ind i banken og prøvede at tvinge en af kassererne til at udlevere kassebeholdningen i realer. Den ansvarlige lærer greb hurtigt ind (han kendte eleven) og fulgte ham hen på mit kontor. Drengen kunne nu godt se, at han var gået for vidt. Bortset fra morgensangen er skolekomedierne en af de ældste traditioner på Taastrup Realskole. Det er ligeledes en tradition, at Skolens nye legeplads I midten af 1970-erne blev det indført, at de yngste elever åbnede ballet ved at gå kotillon. I dagene op til ballet øvede vi denne specielle indmarch, og jeg prøvede at»sætte eleverne op«til den store aften og spænde forventningerne lidt. En formiddag, hvor vi havde trænet, og hvor det var gået rigtig godt, så eleverne var i stemning til aftenens bal, sagde en lille gut fra 1. klasse til mig, da vi fulgtes ad ud af salen:»nå Flemming, i aften skal vi rigtig ud og score Bamse- Lamser!«Sådan en dag er det sjovt at være skoleleder. Her er dagen blå med solskinsstriber på! Flemming Keller 15

16 Taastrup Realskole for 50 år siden Skrevet af Birgitte Munch Thye, elev fra Jeg begyndte som elev på Taastrup Realskole 1. april 1954, da jeg var 11 år gammel og kom ind i 4. klasse. Jeg kom fra en landsbyskole med rod i alt, men jeg havde dog lært det grundlæggende og noget af det ret godt, fordi det morede mig. Men var jeg nu alligevel i stand til at klare mig i den fine byskole? Mit første indtryk af skolen var vild forvirring, både hos mig og med hensyn til bygningerne. Skolen virkede kaotisk, fordi den i årenes løb havde haft et enormt vokseværk. Den røde 4-etagers hovedbygning havde skudt knopper til alle sider, Taastrup Realskoles 1925 og da det ikke var nok, havde man efter krigen udvidet med en række røde træbarakker, der havde været flygtningebarakker. De lå spredt ud over det store skoleområde og gav det hele et noget rodet og klondykeagtigt præg. Var det virkelig en fin skole? Skolebestyreren hr. Christensen, førte mig op til den klasse, som de næste 5 år skulle være min, 4.b. Klasselokalet var ikke voldsomt stort, men alligevel var det lykkedes at stuve 36 børn ind. Og jeg skulle opdage, at der var langt mindre lokaler, som vi også kunne presses ind i. Vi var de store årgange fra krigens tid, men hverken i det offentlige eller det private skolevæsen havde man rigtigt forberedt sig på det. Der var også lærermangel i 50 erne, så ind imellem havde vi lærere, der slet ikke havde en læreruddannelse. De var nu ikke altid de ringeste, for de havde ofte en stor viden om de fag, de underviste i. Allerede her må nutidens lærere, forældre og børn være rystede. Hvordan kunne man overhovedet undervise os med så store klasser i så dårlige lokaler? Svaret er, at datidens pædagogik adskilte sig radikalt fra nutidens. De fleste af os havde, fra vi var små, været vant til, at børn skulle kunne ses, men ikke høres, så vi kunne sidde stille og høre efter. Og så havde lærerne ret til at slå os! Revselsesretten var kun afskaffet (officielt!) i de offentlige skoler. Det var ikke sådan, at lærerne dagligt tævede os sønder og sammen, slet ikke, men vi var altid bevidste om, at 16

17 overskred vi grænserne, så kunne det koste. Og faktisk tror jeg ikke, at der i min tid på skolen gik en eneste dag, uden der faldt lussinger et eller flere steder. Endnu en ting, som var med til at bevare roen i klasserne var den enorme afstand mellem lærerne og os. Vi sagde»de«til samtlige lærere og tiltalte dem ved efternavn og med hr., fru eller frøken. Forholdet kunne være nok så varmt og hjerteligt mellem en lærer og klassen, formerne blev overholdt. På den anden side må man sige, at de forhold, vi havde, gjorde, at vi havde et fantastisk sammenhold i klasserne. Her blev grundlagt venskaber, som varer endnu. Hvor meget opsyn og justits, der var med os, afhang i høj grad af, hvor vi havde klasselokale. I frikvartererne skulle vi være ude, uanset vejret. Og ind imellem var det fristende at snyde, for det kunne jo være, at dagens lektier lige skulle løbes over. Lærerkollegiet Det gik ikke på de nederste 3 etager af hovedbygningen, for her kom gårdvagterne hyppigt. Men var man så heldig at have klasseværelse i barakkerne, der lå helt ud til Marken, var det meget lettere, for her kom de sjældent. I 3. mellem fik vi klasseværelse oppe under taget på 3. sal. Her lå pedellejligheden, hvor de to søstre Hansigne og Anne Marie Christoffersen havde boet. Men den nye pedel, Helmer Olsen, der også var tryllekunstner, havde egen bolig, så den var blevet tom og blev lynhurtigt inddraget til undervisning. Det undrer mig den dag i dag, at hverken arbejdstilsyn, brandmyndigheder, fagforeninger eller forældre protesterede. Eller vore lærere for den sags skyld. Lokalerne var grotesk små. Bordene var stillet helt tæt, så der i den ene side af rummet var en meget smal passage. Var man først sat ned inde ved væggen, kunne man ikke komme ud, før alle andre var ude. Der var en stejl trætrappe op til lejligheden og naturligvis ingen brandudgang. Desuden var der ikke isoleret, så om foråret og sommeren brændte solen på skolens skifertag, så lokalet var ulideligt varmt. Det opvejedes til gengæld af, at der var iskoldt om vinteren. Men deroppe kunne vi stort set være i fred for emsige gårdvagter Skolens elever kom fra hele oplandet, og hertil hørte faktisk også København. Om morgenen strømmede vi til fra alle kanter, med bus og tog, på gåben og på cykel. Mange af os var våde og forkomne om vinteren, men der var ikke noget med at gå ind, før der var 17

18 Taastrup Realskole givet tilladelse ved, at hovedindgangen blev åbnet af en lærer. Når det ringede kl. 8 præcis, begyndte gårdvagternes jagt på de, der kom for sent, mens vi andre stillede op på pæne rækker, to og to, for at gå ind i gymnastiksalen til morgensang. Her blev sunget en salme og en fædrelandssang med fadervor imellem og til slut blev der læst meddelelser op. Derefter kunne alle gå til deres første time. En skoledag bestod typisk af 6-7 timer, og vi gik også i skole om lørdagen. I den tid måtte vi under ingen omstændigheder forlade skolens område. Men der var muligheder. Havde man timer i missionshuset overfor, kunne det lade sig gøre at smutte ned til købmanden på snold, inden man vendte tilbage til næste time. En del af lærerne underviste udelukkende i underskolen, mens andre kun underviste i mellemskolen. Enkelte underviste alle. Her vil jeg kun nævne nogle få, der var med til at skabe den skole, som jeg kendte. Skolebestyreren var som sagt Olaf Christensen, da jeg begyndte på skolen. Han fik en meget kort tid som bestyrer, for allerede i efteråret samme år døde han. Han var en venlig mand, som virkede utroligt rar og humoristisk. Derefter havde vi en periode med mange gisninger, men ingen skolebestyrer og så efter nogle måneder tiltrådte Arendt Filtenborg. Han var en høj, flot mand, men virkede mere som et alvorsmenneske. Ingen af dem kom jeg i nærmere kontakt med, for de underviste ikke min klasse. Jeg gik kun i underskolen i et enkelt år, så jeg har desværre ikke haft alle de festlige oplevelser, som mine klassekammerater kan berette om. Vor historieog religonslærerinde, Else Mikkelsen, skal dog nævnes. Hun var meget stor og gik altid med en kæmpemæssig ravkæde og meget ufikse sko, husker jeg. Og så var hun en gudbenådet pædagog. Vi skulle selv leve og opleve historien og bibelen. Så vi fik tildelt roller, og så gik det ellers over stok og sten. En gang kom Filtenborg til, hidkaldt af larmen. Han troede, vi enten ingen lærer havde eller en lærer, der havde mistet kontrollen. Men nej, vi var bare i gang med at opføre et af de store slag i landets historie, og den slags kunne da ikke gå lydløst af! Men at»mikkeline«, som fru Mikkelsen kærligt blev kaldt af eleverne, ikke skulle have styr på en klasse, var utænkeligt. Hun var elsket af eleverne, og hendes timer rummede næsten altid overraskelser, så de var spændende for os. Min klasselærer fra 5. klasse hed Flemming Jensen. Han underviste vores klasse i dansk resten af skoletiden. 18

19 4.b Han krævede meget af os, og der gjaldt ikke rigtigt nogen undskyldninger for at være uforberedt eller for ikke at aflevere en stil til tiden. Faktisk tror jeg ikke, at vi nogensinde vovede det sidste. Han var på skolen kendt som»tg-jensen«, hvilket vist siger en del om kravene for at få en hæderlig karakter hos ham. Man skulle gøre sig umage, man skulle for enhver pris være dygtig. hævede aldrig stemmen eller skældte ud. Næsten aldrig! Jeg har een eneste gang oplevet ham ophidset og vred på en af mine klassekammerater. Den time er der vist ikke nogen af os, der glemmer. Han lærte os engelsk, ja, ordentligt engelsk, vel at mærke. Mange børn i de år fik grundlagt en elendig I engelsk blev vi undervist af Poul Bjerrum, en venlig, stille mand med en helt naturlig autoritet og udstråling. Der var altid ro i hans timer, og han Taastrup Realskole

20 udtale, lærte intet om kultur eller litteratur. Vi fik det hele med. Vi begyndte hver eneste time med at synge en engelsk sang, og vi elskede det, så meget ofte fik vi lov til også at afslutte timen med en sang. Historielæreren var fra 1. mellem Leo Høegh-Olesen. Året efter begyndte han at undervise os i tysk, og i 4. mellem underviste han desuden de, der skulle have latin. At beskrive ham er at beskrive en legende. Han var fagligt meget dygtig, men var måske ikke altid lige heldig i sin omgang med de lidt svagere elever, for han kunne ikke forstå, hvis vi ikke alle var perfekte og lige så optagne af fagene, som han selv. Idrætsdag Han var respekteret, men også frygtet af mange. Og så så han ud, som ingen lærer i dag ville turde. Selv dengang var han speciel. Han var mørk og havde midterskilning, gik med sølvknappet stok og gamacher, disse fine stofovertræk til sko, som man i dag kun kender fra gamle billeder. De var selvfølgelig afstemt efter hans dobbeltradede jakkesæt. Præcis 1. maj og 1. november skiftede han mellem sine to skolesæt. Brunt med nålestribe til om sommeren og blåt ditto til om vinteren. Hertil kom elegante veste, slips og skjorter, manchetknapper, slipsenål, lommeur og stor ring af guld. Han var skolens elegantier. Dertil kom, at han kunne være meget adræt til trods for en fremskreden gigtsygdom. Jeg husker, at han engang spænede efter en af de store drenge og indhentede ham. Man skulle ikke tage fejl af ham. Bent Pedersen, der døde for nylig, underviste os i regning og matematik. Han var en rund og venlig fynbo, og der kunne skam godt laves sjov i hans timer, uden at han blev vred. Problemet var blot at få os til at stoppe og bestille noget bagefter. Hans timer kunne forløbe med en del latter, hvilket ikke var så almindeligt. Der var år, hvor han også underviste os i religion og i geografi, men det var sådan noget med et enkelt år med et og et år med noget andet. Ikke altid det bedste for en klasse, uanset lærerens kvalifikationer. I naturhistorie, som biologi hed dengang, og i fysik og kemi blev vi undervist af Hjalmar Højgaard. Også her kunne der være munterhed. Højgaard tog ind imellem metoder i brug, som var utraditionelle dengang. Jeg husker, hvordan vi for at få en idé om metersystemet blev sendt ud for at måle skolegården op. Der skulle så laves en skitse og udregnes areal. 20

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Kære forældre og elever

Kære forældre og elever Kære forældre og elever Jeg sidder her en torsdag aften og skal skrive mit indlæg til månedsnyt hvad skal jeg skrive??? De forskelige teams har skrevet om februar måneds begivenheder, jeg har fyldt huller

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Det er igen blevet tid til at se tilbage på året der gik og aflægge beretning for Davidskolen. I 2012 blev de nye Natek- lokaler færdige og taget

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Grundskoleevaluering spørgsmål 3

Grundskoleevaluering spørgsmål 3 Grundskoleevaluering spørgsmål 3 3 Er du en pige eller en dreng? 9 10 10it Andel i % Piger 3 19 6 37% Drenge 11 26 10 63% Grundskoleevaluering spørgsmål 4 4 Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Nr. 50 - Persillekræmmeren - 2007

Nr. 50 - Persillekræmmeren - 2007 Nr. 50 - Persillekræmmeren - 2007 Minder fra Stensballeskolen af søstrene Simonsen, tidl. Stensballe Vores skolegang strækker sig fra august 1962 til marts 1976, hvor vi flyttede fra Stensballe. Vi boede

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk

Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 50-2013 Side 1-2 Side 3 Side 4-6 Side 6 LUCIA Nyt fra Troels Bedsteforældre julehyggedag

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler.

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler. Fredag d. 6. marts, var det national trivselsdag. 8 PALS-skoler i kommunen valgte at markere denne dag samlet. PALS-tovholderne havde overordnet planlagt dagen sammen, og der var valgt nogle aktiviteter,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Dus Mellervang. Børnerådet. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst. www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev januar

Dus Mellervang. Børnerådet. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst. www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev januar Børnerådet Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev januar BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder ligeledes

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

KONTAKT. Nyt fra ledelse Fastelavnsfest Skolefest Håndbold på 7. årg. Indhold: Nr årg. 30. marts Bording Skole Solsortevej 7441 Bording

KONTAKT. Nyt fra ledelse Fastelavnsfest Skolefest Håndbold på 7. årg. Indhold: Nr årg. 30. marts Bording Skole Solsortevej 7441 Bording Nr. 5 37. årg. 30. marts 2007 Temauge: Det er smukt Bording Skole Solsortevej 7441 Bording KONTAKT Skolefest Byggeriet skrider frem Indhold: Nyt fra ledelse Fastelavnsfest Skolefest Håndbold på 7. årg.

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere