Diabetes. Stor diabeteskongres sætter diabetes på dagsordenen. Tema: Diabetesforeningens Hovedbestyrelse. Amtsformænd

Transkript

1 Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Allan Flyvbjerg, formand Ib Brorly, næstformand Martin Loesch, næstformand Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Else Molberg Nanna Overgaard Elly Sørensen Maskinel Magasinpost ID-nr Diabetes Medlemsbladet nr. 5 Oktober 2006 Amtsformænd Københavns Amt Martin Loesch Tlf Koebenhavn@diabetesforeningen.dk Hovedstadskomité Marianne Tind Tlf Hovedstaden@diabetesforeningen.dk Bornholms Regionskommune Jytte Lintrup Tlf Bornholm@diabetesforeningen.dk Fyns Amt Jim Kierans Tlf Fyn@diabetesforeningen.dk Stor diabeteskongres sætter diabetes på dagsordenen Læs mere om aktiviteterne inde i bladet Frederiksborg Amt Mogens Hansen Tlf Frederiksborg@diabetesforeningen.dk Vejle Amt Vagn Hansen Tlf Vejle@diabetesforeningen.dk Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Tlf Nordjylland@diabetesforeningen.dk Viborg Amt Søren Sørensen Tlf Viborg@diabetesforeningen.dk Ringkøbing Amt Else Stensgaard Tlf efter kl Ringkoebing@diabetesforeningen.dk Ribe Amt Else Molberg Tlf Ribe@diabetesforeningen.dk Storstrøms Amt Anne Petersen Tlf Storstroem@diabetesforeningen.dk Roskilde Amt Johnna Andersen Tlf Roskilde@diabetesforeningen.dk Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tlf Soenderjylland@diabetesforeningen.dk Århus Amt Anette Bjerre-Reinholdt Tlf efter kl Aarhus@diabetesforeningen.dk Vestsjællands Amt Elly Sørensen Tlf Fax/tlf Vestsjaelland@diabetesforeningen.dk Afsender: Franzen PortoService ApS Fabriksvej Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst Tema: Diabetes og hjerte-karsygdom

2 leder Diabetes Årgang 66 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt febr. apr. jun. aug. okt. dec. Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag og torsdag kl Tlf , fax df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Giro , ISSN Redaktion Karin Mulvad ansvarshavende redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Larsen sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Layout/Prepress e-mergency ApS Stibo Graphic A/S Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. oktober 2006 Bladet udkommer også på lydbånd Diabetes også en hjertesag At "hjertet banker for diabetes" hos Diabetesforeningens ansatte og mange frivillige, er der ingen tvivl om. Imidlertid er livet med diabetes også i en anden og mindre positiv forstand en "hjertesag". Således er dét at leve med type 1 diabetes og i særdeleshed type 2 diabetes forbundet med en øget forekomst af hjerte- og kredsløbsproblemer. For eksempel er den hjertebeskyttende effekt, der normalt ses hos kvinder i forhold til mænd ikke gældende for kvinder med diabetes: Kvinderne har den samme forhøjede forekomst af hjertesygdom som mandlige diabetikere. Diabetesforeningen sætter derfor i dette nummer af medlemsbladet fokus på diabetes og hjerte-karsygdom. I temaet fortæller en specialist i hjertesygdom hos diabetikere om, hvad man skal være særlig opmærksom på, og to (kvindelige) diabetikere fortæller om deres erfaringer, og hvordan de har taklet at leve med en hjertesygdom. Du kan også læse om et projekt, hvor forskerne er på jagt efter viden om sammenhængen mellem diabetes og blodprop i hjertet. Diabetesforeningen udgiver her i efteråret et hæfte, der bl.a. indeholder en række nyttige oplysninger om, hvad man som diabetiker selv kan gøre for at beskytte sit hjerte. Det gode budskab er nemlig, at hjertesygdom kan forebygges og behandles med godt resultat, hvis den opdages i tide. God blodsukker- og blodtrykskontrol er af afgørende betydning, ligesom behandling med kolesterol-sænkende medicin ofte er nødvendig. Dertil kommer generel sund livsstil med regelmæssig motion, sund mad og meget vigtigt: Ingen røg. Rygning øger risikoen for hjertesygdom med 5-10 gange. Den sidste nye viden på verdensplan har fået de europæiske selskaber for hjertesygdom (ESC) og diabetes (EASD) til at udsende et nyt sæt anbefalinger for behandling af hjertesygdom hos diabetikere. I efteråret 2006 vil Diabetesforeningen rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen med henblik på en forbedret indsats for diabetikere med hjerte-karproblemer. Inde i bladet og på kan du også læse om alle aktiviteterne i forbindelse med den store diabeteskongres, der i år blev afholdt i Danmark. Med venlig hilsen Kontrolleret af Allan Flyvbjerg formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2006

3 Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Allan Ib Brorly, Martin Marianne Dorte Joan Flyvbjerg, næstformand Loesch, Gejl Hinzmann Lerche formand næstformand Amtsformænd Københavns Amt Martin Loesch Tlf _omslag.indd 1 Hovedstadskomité Marianne Tind Tlf Hovedstaden@diabetesforeningen.dk Frederiksborg Amt Mogens Hansen Tlf Frederiksborg@diabetesforeningen.dk Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Tlf Nordjylland@diabetesforeningen.dk Ringkøbing Amt Else Stensgaard Tlf efter kl Ringkoebing@diabetesforeningen.dk Storstrøms Amt Anne Petersen Tlf Storstroem@diabetesforeningen.dk Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tlf Soenderjylland@diabetesforeningen.dk Vestsjællands Amt Elly Sørensen Tlf Fax/tlf Vestsjaelland@diabetesforeningen.dk Else Nanna Elly Molberg Overgaard Sørensen Bornholms Regionskommune Jytte Lintrup Tlf Bornholm@diabetesforeningen.dk Fyns Amt Jim Kierans Tlf Fyn@diabetesforeningen.dk Vejle Amt Vagn Hansen Tlf Vejle@diabetesforeningen.dk Viborg Amt Søren Sørensen Tlf Viborg@diabetesforeningen.dk Ribe Amt Else Molberg Tlf Ribe@diabetesforeningen.dk Roskilde Amt Johnna Andersen Tlf Roskilde@diabetesforeningen.dk Århus Amt Anette Bjerre-Reinholdt Tlf efter kl Aarhus@diabetesforeningen.dk Maskinel Magasinpost ID-nr Afsender: Franzen PortoService ApS Fabriksvej Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst Læs mere om aktiviteterne inde i bladet 9/11/06 6:00:56 PM Diabetes-konference (EASD) Indhold 2 Leder: Diabetes også en hjertesag Tusinder af diabetesspecialister fra hele verden valfartede i dagene september 2006 til Bella Center i København for at udveksle erfaringer og blive opdateret på diabetesområdet. Også Diabetesforeningen var til stede ved en række arrangementer. Side 4-11 Tema: Diabetes og hjerte-karsygdom Diabetes-konference: 4 Diabetes et dramatisk sundhedsproblem euro til ung forskning 6 Uden hjælp og støtte går det ikke løb for diabetes 10 Diabetikere tog staven i egen hånd 11 En sjov dag i Fields Tema: diabetes og hjerte-karsygdom: 12 Længe leve dit hjerte 14 Ullas hjerte 16 Nyt fokus på livet 18 Når diabetes bliver en hjertesag Vollsmose-projekt: 20 Her læres gennem øjne og hænder 22 Skræddersyet projekt for indvandrere i Vollsmose 24 Vejleder om kost og motion 25 Verdens Diabetes Dag 2006: Diabetes og udsatte grupper 26 Brug medicinen bedre Som diabetiker har du tre til fire gange større risiko for at få hjertesygdom. Det gode budskab er, at hvis du kombinerer den rigtige medicinske behandling med en konsekvent sund livsstil, kan risikoen reduceres markant. Side Diabetesprojekt i Vollsmose 28 Mad & Tips: Sunde etniske retter 34 Sammenhold, underlig mad og sved på panden 38 Socialt set: 84 i serviceloven: Nye ankeafgørelser 40 Læserbreve: Paradentose mange diabetikeres følgesvend Mere om Innovo 43 Arv og testamente 50 Mest for unge: Armbånd til unge diabetikere 52 Aktivitetskalenderen 71 Klummen: Sammenhold, du 73 Bestillingsliste Projektet, der bl.a. tilbyder blodsukkermåling og kurser i egenomsorg, har skabt stor interesse i hele landet. Sund kost er også en vigtig del af det to-årige modelprojekt, som Diabetesforeningen udvikler og afprøver i Odense-bydelen. Side Diabetes Forside: Ulla Lendal: Jeg plejer at give andre diabetikere med hjertesygdom det råd, at de skal anskaffe sig en hund. Så er de i alt fald sikre på at få den motion, som er så vigtig for en diabetiker og for en hjertepatient. Læs mere side Foto: Ole Friis Diabetes Medlemsbladet nr. 5 Oktober 2006 Stor diabeteskongres sætter diabetes på dagsordenen Tema: Diabetes og hjerte-karsygdom

4 euro til ung forskning Tekst / Heidi Laursen Purup Åbningsceremonien bød også på uddeling af den såkaldte Innovationspris til to unge forskere. Det er første år, man uddeler Innovationspriser ved en EASDkonference. Diabetes et dramatisk sundhedsproblem Med priserne fulgte en check på euro til hver af prismodtagerne penge, som er øremærket deres projekter. Diabetesforeningen har finansieret den ene af dette års to priser. Stella Jacobsen modtog prisen for sin idé om at anvende stamcelleforskning i kampen mod type 1 diabetes. Mens den kun 21-årige Mensur Dzabic fik prisen for et projekt, hvor han vil fokusere på øjenkomplikationer. Tanken er at stimulere unge forskere fra værtslandene til at udvikle nye forskningsprojekter, som kan tage diabetesforskningen et skridt videre. - Det er ofte de helt unge forskere, der kan tænke de vilde, ny tanker i forhold til forskningen, sagde Allan Flyvbjerg efter over rækkelsen. Holland, der skal være vært for EASD-konferencen i 2007, planlægger allerede nu at udskrive en ungdomsforsker-konkurrence. Allan Flyvbjerg overrakte Innovationsprisen til de to unge forskere, Stella Jacobsen og Mensur Dzabic. Bella Center i København var september 2006 ramme om den store diabetes kongres arrangeret af det Europæiske Diabetesselskab, EASD. Tusinder af diabetesspecialister fra hele verden valfartede til Danmark for at udveksle erfaringer og blive opdateret på, hvad der rører sig på diabetesområdet. Tekst / Karin Mulvad, journalist Foto / Jørgen True Diabetesforeningens stand Diabetesforeningens stand på EASDudstillingen var flittigt besøgt. Ele Ferrannini, præsident for EASD, bød de mange deltagere velkommen, og ved et velbesøgt pressemøde senere på dagen fortalte han om behovet for øget støtte til diabetesforskning. - Årsagerne til diabetes type 1 og 2 er stadig ukendte, og der er derfor et kæmpe arbejde, der skal gøres for at forbedre egenomsorgen og behandlingen af diabetes, sagde Ele Ferrannini og fortsatte: Også professor og overlæge Jørn Neerup, formand for det Europæiske Diabetesselskab, udtrykte bekymring for udviklingen. - Hvert minut dør seks personer på verdensplan af diabetes, og hvert år dør der flere mennesker af diabetes end af alle infektionssygdomme tilsammen. Diabetes er århundredets epidemi og uden tvivl den største sundhedspolitiske udfordring, sagde Jørn Nerup. Også i Danmark kunne man tilføje. En ny rapport fra Syddansk Universitet anslår, at diabetes hvert år koster det danske samfund 13 mia. kroner. Diabetes er blevet et dramatisk sundhedsproblem, og dets forebyggelse og behandling kræver store videnskabelig anstrengelser. Ele Ferrannini (tv.) og Jørn Neerup ved åbningen af diabeteskongressen. En af de mange glade vindere, som scorede i foreningens fodbold-spil. Fodboldspillet, hvor man kunne vinde en fodbold, hvis man kunne score, var populær. > 4 Diabetes Diabetes

5 > Uden hjælp og støtte går det ikke Diabetesforeningens seminar om "Diabetesbehandling på patientens præmisser" bød bl.a. på ærlige, tankevækkende, men også positive beretninger fra tre engagerede mennesker, der kender til livet med diabetes på godt og ondt. Tekst / Karin Mulvad, journalist Foto / Jørgen True Alle tre var enige om, hvor vigtigt det er at blive mødt kompetent og "i øjenhøjde" af behandlerne, men at det helt tætte netværk er uundværligt. Skuespiller Ditte Gråbøl udtrykte det bl.a. sådan i sit indlæg: - Jeg er heldig. Jeg lever godt med min sukkersyge. Er blandt de heldige, der ikke har mødt komplikationer i forbindelse med den. Der er jeg meget taknemmelig selvfølgelig. Jeg passer min kontrol på hospitalet og også min egen kontrol. Meget er som diabetiker blevet lettere: Renere insulin, flergangsterapi, hjemmekontrol og meget mere. Stadig et tungt ansvar - Men det er stadig en alvorlig sygdom og et til tider stort og tungt ansvar at bære. Jeg kan stadig ikke bære det udelukkende alene. Ikke uden min familie, forstående kolleger, kærlige venner, men frem for alt behandlere, der møder mig der, hvor jeg er, og som giver mig lov til sommetider IKKE at kunne finde ud af det selv efter 26 år, sagde Ditte Gråbøl og fortsatte: - At blive mødt med tillid er meget befordrende for at kunne passe sin sukkersyge. Men også at vide, at man ALTID kan møde en behandler læge eller sygeplejerske der tager én alvorligt og møder én der, hvor man er. Især når man er nyopdaget. Den personlige kontakt og det fysiske nærvær er af kæmpe betydning, sagde Ditte Gråbøl. Udkæmper drabelige slag Jens Peter Bonde, mangeårigt medlem af Europaparlamentet, vidste ifølge ham selv "ikke en dyt om sukkersyge", da han fik type 2 diabetes for 6 år siden. Han fortalte med stor humor om, hvordan det stadig er en kamp at holde sig fra alt det "forbudte". - Lægen vendte alting på hovedet. Det, jeg kunne lide, skulle jeg nu undgå. Det jeg hidtil havde gået udenom, sku jeg nu ku li. Kort efter mødte jeg en lægeven, der havde haft diabetes i 37 år og kaldte den "verdens sundeste sygdom". Vi skal bare gøre det, som alle andre mennesker også bør gøre: Motionere og spise sundere. Hverken mere eller mindre, så enkelt og svært er det. Jeg taber hver dag drabelige slag mod alskens lækker lokkemad, sagde Jens Peter Bonde. Europapolitikeren fandt naturligvis også anledning til at komme med en række politiske initiativer, som han mente var på sin plads. Behovet for omsorg og hjælp bliver ikke mindre med årene det er min erfaring, sagde Ditte Gråbøl. Den vigtige accept Johnny Frødstrup, tidligere socialrådgiver, fortalte nøgternt og tankevækkende om, hvordan han som ung ikke kunne forlige sig med at have fået en kronisk sygdom og hvilke konsekvenser det har haft for ham. Han fik konstateret type 1 diabetes i 1963 som 14-årig, men havde i en årrække meget svært ved at acceptere sin sukkersyge og de naturlige begrænsninger, den sætter. Han forsatte sit ungdomsliv, som om intet var hændt, og selvom han indimellem røg på hospitalet, var det først, da han stiftede familie, han lagde sit liv om. Johnny Frødstrup er ikke i tvivl om, at "det vilde ungdomsliv" har haft konsekvenser i form af alvorlige skader på bl.a. øjne og nyrer. Johnny bruger derfor meget af sin tid på at fortælle om, hvor vigtigt det er at passe sin diabetes, hvis man vil undgå komplikationer senere i livet. Johnny Frødstrup fortalte bl.a. om den dag, da han mistede synet på højre øje. Bedst mulig behandling Også "behandlersiden" var repræsenteret på seminaret. Professor, dr.med. Henning Beck- Nielsen, psykolog Søren Skovlund og professor, dr.med. Allan Flyvbjerg, der udover at være formand for Diabetesforeningen, også forsker i diabetes, havde forskellige bud på, hvordan behandlingen bliver bedst mulig. Henning Beck-Nielsen fortalte blandt andet om sin vision for fremtidens diabetesbehandling. Ifølge professoren skal den enkelte diabetiker have adgang til en vifte af behandlere og bør kunne shoppe efter behov. Psykolog og seniorrådgiver ved Novo Nordisk, Søren E. Skovlund fortalte om det såkaldte DAWN-projekt, der sætter fokus på nogle af de psykosociale barrierer mellem diabetikeren og "systemet". Diabetikere bør ikke sidde i venteværelset og vente på den patriarkalske læge, som fortæller hvad der er rigtigt og forkert, sagde Henning Beck- Nielsen. Allan Flyvbjerg takkede for indlæggene og opsummerede de udfordringer og muligheder, der var blevet skitseret på seminaret. Han talte desuden varmt for et sammenhængende patientforløb og motivation til egenomsorg Allan Flyvbjerg fortalte også om nogle af de initiativer, som Diabetesforeningen har på bedding i forbindelse med strukturreformen. Mere information På kan du downloade de tre eksperters præsentationer og læse hele Jens Peter Bondes indlæg. > 6 Diabetes Diabetes

6 > 5000 løb for diabetes Diabetesforeningen, Folkesundhed København, Novo Nordisk og EASD afholdt fredag aften motionsløbet "Run to change diabetes". Løbet samlede 5000 deltagere. Tekst / René Bøgh-Larsen Foto / Jørgen True - Vi kan alle være med til at skabe en kultur, som fremmer sundhed frem for usundhed. Det er sjovt at dyrke motion, og det er godt, at "lidt sved" hver dag giver os et sundere og længere liv, sagde sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, før han skød løbet i gang. Sammen med bl.a. Diabetesforeningens formand, Allan Flyvbjerg, begav han sig af sted på den 5 kilometer lange rute. Rundt om Kastellet, Langelinie, Amaliehaven og Amalienborg gik det for de mange deltagere, før de nåede målstregen og en tiltrængt forfriskning i form af frugt, brød og vand ventede. Budskabet skal stærkt ud - Vi er utroligt glade for, at så mange deltager i løbet. Budskabet om, at det ikke er for sent at gøre noget for at ændre livsstil er så vigtigt. Og at så mange er mødt frem for at hjælpe med at sende den besked, bekræfter os i, at vores arbejde i Diabetesforeningen nytter, sagde Allan Flyvbjerg. Allan Flyvbjerg og Lars Løkke Rasmussen er netop kommet over målstregen > 8 Diabetes

7 Overskrift Christian får sig en bid brød undervejs. Iben Maria ved computeren, hvor man kan fange sunde grønsager og frugter. > Manchet Diabetikere tog staven i egen hånd En sjov dag i Fields Tekst & foto / Tina Løkke Fra venstre: Anja, Philip, Søren og Sophie. Tekst / Foto Mens / forskere samledes i Bella Center til den årlige europæiske diabeteskonference, tog omkring 50 type 2 Brødtekst diabetikere "staven i egen hånd" for at markere, at de både kan, vil og bør høres i en sag, som gælder deres liv og helbred. Tekst / René Bøgh-Larsen Foto / Jørgen True - Dialog er udgangspunktet for forståelse. Hvis behandlerne lærer at lytte, når diabetikerne fortæller dem noget, så øger det sandsynligheden for, at lægens budskab også bliver hørt. Derfor vil vi med denne "stavgangs-event" fortælle en historie, som på en positiv og lidt provokerende måde viser, hvad diabetikere rent faktisk kan gøre for sundhedsvæsenet, hvis de bliver taget med på råd, sagde Inge Hyllested fra Diabetesforeningen forud for eventen lørdag den 16. september. At samtlige 50 stavgængere alle deltager i Diabetesforeningens Motivationsgrupper for type 2 diabetikere er ikke tilfældigt. Med Motivationsgrupperne viser foreningen, at diabetespatienter med stor fordel kan hjælpe hinanden. Langt over patienter med type 2 diabetes har indtil nu fået en helt ny mulighed for at tage ansvar for deres sygdom og ændre livsstil sammen med andre. I ca. en time gik "stavgængerne" rundt om Bella Center. Budskabet om at gøre opmærksom på egne ressourcer var ikke til at tage fejl af, og så var det en kærkommen mulighed for at mødes med andre i samme situation i en god sags tjeneste. Allan Flyvbjerg får sig en snak med en af stavgængerne. Inge Hyllested (til venstre) er klar med en hjælpende hånd. Lørdag den 16. september havde Diabetesforeningen, Novo Nordisk og JDRF inviteret børnefamilier med diabetes til at komme forbi storcentret Fields. I Novo's opstillede lastbil var der mulighed for at deltage i tegnekonkurrencer eller computerspil og få målt blodsukker. 7-årige Christian havde sammen med sin mor Marianne taget turen fra Glostrup. Det er tre år siden Christian fik konstateret diabetes og begyndte et liv med blodsukkermålinger og insulin flere gange dagligt. Marianne kan godt huske, hvordan det var i begyndelsen, hvor hans leg blev afbrudt, når blodsukkeret skulle tjekkes. Nu er det ikke længere et problem, for Christian har netop fået en insulinpumpe, der gør det lettere at holde et stabilt blodsukker hele døgnet. - Vi har både været ude at rejse, og Christian kan spille fodbold og svømme uden nogen problemer, fortæller Marianne. Arrangementet sættes i gang af børneværten Iben Maria fra DR's Sommersummarum. Hun må "lægge øre til" en blodsukkermåling, der dog ikke afslører tegn på diabetes. Med ved arrangementet er også fire medlemmer fra Diabetesforeningens Ungdomsudvalg: Anja, Sophie, Søren og Philip. 21-årige Anja har levet med diabetes i 7 år. Nu bruger hun en stor del af sin fritid fra studiet i molekylær biomedicin på Københavns Universitet på at hjælpe andre unge med diabetes og arrangere fælles oplevelser for dem. - Jeg kan godt huske, hvordan det var som 17-årig det var ikke særligt fedt at være anderledes, fortæller Anja, mens hun deler balloner ud til børnefamilierne, som midt i deres lørdagsindkøb får mulighed for at få lidt information om diabetes. 27-årige Philip kan kun give Anja ret i, hvor vigtigt det er, at unge får et netværk med andre jævnaldrende. For ham er det vigtig, at de unge med diabetes taler sammen. Det var ham, der fik idéen til det røde armbånd med teksten Suga' Daddy og Suga' Babe, der kan købes via Diabetesforeningens webbutik. Med armbåndet kan de unge sende et diskret signal, der viser, at de har diabetes og ad den vej måske begynde en snak med andre unge i samme båd Jeg har ingen i familien med diabetes, men min mors bedste venindes søn fik det, da vi var børn. Så jeg har set, at man sagtens kan leve et godt liv med sygdommen, sagde DR-børneværten. 10 Diabetes Diabetes

8 tema: diabetes og hjerte-karsygdom Længe leve dit hjerte Som diabetiker har du tre til fire gange større risiko for at få hjertesygdom. Men det kan du gøre noget ved, forsikrer en ekspert. Hvis du kombinerer den rigtige medicinske behandling med en konsekvent sund livsstil, kan din risiko for hjertesygdomme komme tæt på raske menneskers. Tekst / Hanne Hauerslev, journalist Motion, nul røg, sund kost og et stabilt blodsukker. Sammen med den rigtige medicin er det er opskriften på at få den laveste mulige risiko for hjertesygdomme, siger Per Hildebrandt, der er ledende overlæge på Roskilde Amtssygehus, medicinsk afdeling. Han har beskæftiget sig med diabetes og hjertesygdomme i 25 år. - Diabetikere har en væsentlig øget risiko for hjertesygdom, fordi hver enkelt risikofaktor er mere skadelig for diabetikeren end for andre. Du kan også sige, at hver enkelt faktor virker mere aggressiv hos diabetikeren sammenlignet med andre, siger Per Hildebrandt. Der er endnu en grund til at gøre en indsats for at forhindre hjertesygdomme. - Diabetikerne klarer hjertesygdomme dårligere end raske. De dør oftere af deres hjertesygdom eller får alvorlige mén for resten af livet. Men hvad skal man så gøre for at undgå hjertesygdomme? - Hvis du som diabetiker får medicinsk behandling for blandt andet forhøjet kolesterol og kombinerer det med en konsekvent sund livsstil, kan du komme meget tæt på den normale risiko for hjertesygdom, siger Per Hildebrandt. Den rigtige livsstil indebærer først og fremmest et liv uden røg. Det er måske nemmere sagt end gjort? Nej, mener Per Hildebrandt, der har set storrygere skodde den sidste smøg på sygehuset, for aldrig at tænde en cigaret igen. - På Frederiksberg Hospital lavede vi en undersøgelse om rygestop, der viste, at halvdelen af patienterne holdt op med at ryge i forbindelse med indlæggelse, og at rygestoppet holdt. Min erfaring er, at de fleste er ekstremt motiverede for et rygestop, når de er indlagte på hjerteafdelingen, eller når de indser, at det kan få alvorlige konsekvenser for deres helbred at fortsætte. Forskel på mandeog kvindehjerter Normalt har kvinder en lavere risiko for at udvikle åreforkalkning end mænd ligesom det sker senere i livet end hos mændene. Men det gælder ikke kvinder med diabetes. De har samme risiko for at få åreforkalkning som mænd med diabetes. Kvindernes risiko for hjertesygdom stiger, når de kommer i overgangsalderen. Det er en af forklaringerne på, at kvinder med diabetes haler ind på mændene, når det gælder risiko for hjertesygdom. I overgangsalderen bliver produktionen af østrogen mindre. Formentlig er det grunden til den øgede risiko men forskerne har endnu ikke den endelige forklaring. Og det kan det altså for diabetikere, hvor røgen kan sammenlignes med en invitation til en blodprop. Masser af motion Forhøjet kolesterol er en anden væsentlig risikofaktor, der kan få alvorlige konsekvenser for diabetikeren. - Diabetikerens karvægge er ekstremt følsomme over for fedtaflejringer. Samtidig klistrer blodpladerne sig lettere sammen, hvilket øger risikoen for blodpropper, siger Per Hildebrandt. Forhøjet kolesterol i blodet kræver medicinsk behandling, rigtig kost og motion. - Jeg vil råde til at spise grønt, fede fisk og til at vælge de rigtige fedtstoffer fra planteriget. Nyere undersøgelser tyder desuden på, at motion spiller en vigtig rolle for dit kolesteroltal. Det er med til at sænke det skadelige kolesterol, som vi også kalder "Det Lede Kolesterol, LDL. Samtidig er motionen sammen med den rigtige kost med til at hæve det gode kolesterol, også kaldet "Det Herlige Kolesterol, HDL. Grunden til at "Det Herlige Kolesterol helst skal stige er, at det holder "Det Lede kolesterol i ave, siger Per Hildebrandt, der også kender danske og udenlandske undersøgelser, der tyder på, at vin i moderate mængder trækker kolesteroltallet i den rigtige retning. Hvis der dagligt er vin på bordet, er det vigtigt at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse. Det er 14 for kvinder og 21 for mænd om ugen. Heller ikke når det gælder motionen, ser Per Hildebrandt nogen grund til at finde undskyldningerne frem. - Alle kan dyrke motion. Selvfølgelig er det sværere, hvis du er overvægtig. Men overvægt er ingen undskyldning for ikke at gå en tur. Ideelt set skal diabetikeren bruge en halv time hver dag på at dyrke motion, som for eksempel løb eller hurtig cykling, hvor pulsen virkelig kommer op. Hertil kommer det løse. Gå en tur når du kan, tag cyklen i stedet for bilen, drop elevatoren til fordel for trappen, siger han og tilføjer, at motion findes på recept i mange kommuner landet over, hvor den praktiserende læge kan bevilge tilskud til det lokale fitnesscenter som en del af behandlingen. Klar, parat, snart Start snarest muligt med den sunde livsstil, siger Per Hildebrandt. - Hvis din livsstil kunne trænge til at blive strammet op, skal du hellere starte i dag end i morgen. Begynd med at løbe en tur og få en fornemmelse af, hvordan din kondition er. Bestil en tid hos din praktiserende læge og få tjekket dit blodtryk, kolesteroltal og bodymass-indeks (BMI). Få Diabetesforeningens hjælp til at lægge kosten om. Hvis du ryger, så beslut dig for, at du hellere vil leve end at ryge, og få hjælp fra lægen eller en af de mange rygestop klinikker, der er i landet. - Det er klart, at jo yngre du er, des nemmere er det at få indarbejdet de rigtig gode vaner i din livsstil. Og jo tidligere du får de gode vaner, des mere har du at vinde, fordi du får flere sunde år. Men det er aldrig for sent at rette op på den skæve livsstil. - Jeg har set en 60-årig, som var indlagt på grund af en blodprop i hjertet, markant lægge sin livsstil om. Han stoppede med at ryge de mere end 20 daglige cigaretter, begyndte at spise sundt, startede med at dyrke motion og tabte sig 20 kilo. Sammen med kolesterolsænkende medicin reducerede det hans risiko for en ny blodprop enormt, siger Per Hildebrandt, der også tror på, at når de gode vaner først er indarbejdede, holder de livet ud Sådan svigter dit hjerte Hjertet er en hul muskel, som ligger bag brystbenet. I musklen er der en skillevæg, som deler hjertet i en højre og venstre halvdel. Hver halvdel er igen delt i for- og hovedkamre. Kamrene er adskilt af hjerteklapper. Klapperne sikrer, at blodet styres den rigtige vej rundt igennem hjertet og ud i kroppen. Hjertets arbejde er ufatteligt stort. I løbet af et døgn pumper det liter blod ud i kredsløbet. Det kræver energi, som består af ilt og næringsstoffer fra blodet, som tilføres hjertet via små kranspulsårer. Hvis forkalkning eller en blodprop forhindrer blodet i at komme rundt i hjertet, opstår der døde områder i hjertet det vil sige, at hjertet ikke kan fungere fuldt ud. Hjertepatienter med diabetes Op mod halvdelen af de hjertepatienter, der indlægges med blodprop i hjertet eller hjertesvigt, har diabetes, viser en undersøgelse fra Sygehus Fyn Svendborg. Og for mange af disse hjertepatienter, kommer det som en stor overraskelse. Hvert år er der indlæggelser og mere end sengedage på sygehuse som følge af hjerte-karsygdomme. Symptomerne på hjertesvigt og blodprop i hjertet Vær opmærksom på følelsen af pres i brystet smerter i brystet akut åndenød Hvis du oplever tegn på hjertesvigt eller blodprop, skal du ikke tøve med at ringe 112. Lad aldrig andre køre dig til hospitalet, medmindre det er aftalt med en læge. > 12 Diabetes Diabetes

9 tema: diabetes og hjerte-karsygdom Ullas hjerte Det er blevet sværere at have diabetes med en hjertesygdom oveni derfor er det ekstra vigtigt at kende sin krop og dens reaktioner, understreger Ulla Lendal. Tekst / Beth Werner, journalist Foto / Ole Friis Ulla Lendal hiver efter vejret og står til sidst af cyklen. Det tager denne morgen lidt længere tid at nå Børnetandplejen, som er hendes arbejdsplads. - Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad der er galt. Og begynder at tænke i allergi og astma. Et familiemedlem er astmatiker, så jeg bliver mere og mere overbevist om, at mine vejrtrækningsproblemer skyldes allergi. Ulla Lendal har skruet tiden tilbage til 1991, hvor hun mærker de første tegn på det, der skulle vise sig at være en hjertesygdom. - Men jeg kan slet ikke lave den kobling på det tidspunkt, og da jeg går til lægen og blot får besked på at tage mig sammen, er tanken om en hjertesygdom langt væk, fortæller Ulla Lendal. I 1992 får hun taget et hjertecardiogram, og da bliver det endelig konstateret, at kranspulsårerne er forkalkede. Behandlingen er i første omgang medicinsk. Den hjælper imidlertid ikke på hverken smerterne i brystet eller evnen til at trække vejret normalt. Næste skridt er en ballonudvidelse af kranspulsårerne, men det gør stort set hverken fra eller til. Bliver værre og værre I januar 1993 får Ulla Lendal så foretaget en bypass-operation. Efterhånden som hunl fortæller om forløbet, tænker man, så nu må hjertesmerterne da være på retur. - Nej, jeg fik det ikke bedre efter operationen, forklarer Ulla Lendal. Hun og hendes mand er i mellemtiden flyttet fra Lolland til Grenå. Efter en undersøgelse på Skejby Sygehus fandt lægerne ud af, at nogle af "omkørslerne" i højre side, der er lavet under den første operation, er klappet sammen. Omkørslerne i venstre side fungerede stadig. - Så januar 1994 ligger jeg atter på operationsbordet, konstaterer Ulla Lendal nøgternt. 50 procents chance for at overleve Aftenen inden operationen bliver Ulla Lendal imidlertid bragt temmelig meget ud af den ligevægt, der ellers er karakteristisk for hende. Den kirurg, der skal operere hende næste dag fortæller kort og kontant, at der er 50 procents chance for, at hun overlever. - Den besked slog fuldstændig benene væk under mig. I hvert fald den måde jeg fik beskeden serveret på. Der er stor forskel på den måde læger kommunikerer med deres patienter på. Og kirurgen på Århus Sygehus, som jeg senere fik et fint forhold til, hørte så absolut til den ordknappe og meget kontante af slagsen. Self-care De første tre måneder efter bypass-operation nummer to blev smerterne i brystet færre, og Ulla Lendal havde lettere ved at trække vejret. - Men sådan skulle det ikke fortsætte. Løbende kontroller viste, at nogle af omkørslerne igen var klappet sammen. Så jeg måtte på den igen med ballonudvidelser, indsprøjtning af radioaktivt stof ja, jeg er sågar også blevet behandlet med genmateriale. Sideløbende er jeg blevet effektivt medicinsk behandlet. Mens Ulla Lendal sidder og fortæller ved familiens spisebord i huset i Åbenrå, hiver hun lidt ned i udskæringen på T-shirten og viser et nitroplaster, som sidder til venstre for operationsarrene. Man skal ikke tale ret længe med Ulla Lendal, før det går op for én, at self-care er utrolig vigtig for hende. - Er der det mindste, jeg kan gøre selv for at få det bedre, jamen så gør jeg det. Nitroplastret suppleret med piller er med til at lette presset i brystet, forklarer Ulla Lendal. Så har jeg frihed til at bevæge mig mere. Sværere at have diabetes Ulla Lendal har levet det meste af sit 58-årige liv med type 1 diabetes. Hun fik diagnosen som fem-årig. Og selvom hun er både optimistisk og ukuelig, erkender hun, at det er blevet sværere for hende at have diabetes, efter hun fik hjerteproblemer. - Det er blevet sværere at styre blodsukkeret. Når jeg går for stærkt op ad en bakke, stiger blodsukkeret, fordi jeg belaster hjertet for meget. Så nogle gange kan det være svært at motionere i tilstrækkeligt omfang. Her er Una helt uvurderlig. Ulla Lendal stryger kærligt den tre år gamle King Charles spaniel over pelsen og siger: - Uanset vejr og årstid skal Una ud og gå tre gange om dagen, så jeg plejer gerne at give andre diabetikere med hjertesygdomme det råd, at de skal anskaffe sig en hund. Så er de i alt fald sikre på at få den motion, som er så vigtig for en diabetiker, ja og som hjertepatient for øvrigt. Det fortæller Ulla Lendal blandt andre de diabetikere, der stiller spørgsmål til Diafonen, hvor hun og en række andre erfarne diabetikere udgør Diafonens panel. Diafonen er Diabetesforeningens patientrådgivning, hvor man pr. telefon eller mail kan komme i kontakt med panelet og få svar på spørgsmål om livet med diabetes. Farvel til jobbet Meget mod sin vilje måtte Ulla Lendal efter sin anden bypassoperation i 1994 sige farvel til sit arbejde som tandlæge i børnetandplejen. - Det gjorde simpelthen for ondt i brystet at sidde i den ret fysisk krævende stilling, og da jeg ikke havde 100 procent bevægelighed i min ene hånd, kunne jeg simpelthen ikke fortsætte. - Da min mand fik jobbet som leder af den kommunale tandpleje i Tinglev for otte år siden, og vi i den anledning flyttede her til Åbenrå, forsøgte jeg at tage mit fag op igen. Men det gik desværre ikke. Et fantastisk engagement Til gengæld er Ulla Lendal engageret i en utal af foreninger og organisationer. Udover Diabetesforeningen, hvor hun indtil 2002 var næstformand, er hun amtsformand for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) i Sønderjyllands Amt, og diverse tillidsposter i DSI centralt. Dertil kommer en bestyrelsespost i et af amtets gymnasier, og så er Ulla Lendal for resten også aktiv i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. Kontrol den bedste måde at passe på sig selv At Ulla Lendal har en pragmatisk indstilling til sin diabetes, kommer tydeligt til udtryk, når hun siger: - Tænk på, der findes så mange sygdomme, fx kræft, hvor man ikke kan gøre noget. Men det kan man jo med diabetes. Med hyppige blodsukkermålinger og kontrol får man en rigtig god fornemmelse af kroppens reaktion på insulin, kost, motion og stress. - Som hjertepatient er det lige så vigtigt, at man lærer sin krop og dens reaktioner at kende. Så ved man nemlig, hvornår det er tid at sætte fx et nitroplaster på brystet eller holde den lille pause under gåturen. Og pauserne sætter Una stor pris på, for så vanker der som regel en godbid, når "mor" sætter sig på bænken for at puste lidt 14 Diabetes Diabetes

10 tema: diabetes og hjerte-karsygdom VISOMAT blodtryksmåler Nyt fokus på livet Mål blodtrykket derhjemme, og få det korrekte resultat! Birte Stampe fik konstateret diabetes for snart tyve år siden. For fem år siden måtte hun igennem en hjerteoperation. Det har givet hende et nyt fokus i livet. Tekst / Hanne Hauerslev, journalist Birtes familie elsker at vandre og har gennemtrawlet Lapland, Island og New Zealand. Birte er gået forrest med rygsækken på 21 kilo godt spændt fast og venner og børn efter sig. I New Zealand, som familien besøgte for fem år siden, var Birte for en gangs skyld ikke helt i topform. Og efter en tur op mod en gletscher, følte hun, at hun ikke kunne få vejret. Jeg kunne ikke mere. Kun langsomt kom jeg op igen, fortæller Birte Stampe, der er psykolog, men med sine 76 år en særdeles aktiv pensionist. - Jeg har aldrig siddet ned i en sofa. Først havde jeg ikke tid. Så sad mine børn og børnebørn der. Og nu sidder oldebørnene der. Jeg bor på landet og har travlt med at passe mine 16 får, de 15 tønder land, mit lerværksted og væveriet. Her er altid et træ, der skal fældes, eller et får, der skal hjælpes. Birte Stampe fik konstateret diabetes i Da besluttede jeg mig for, at jeg ville kæmpe for at bevare mit gode helbred. Jeg har aldrig røget, men skulle tabe mig lidt. Så der kom flere gulerødder og mere rugbrød ind i kosten. Ligesom jeg holdt mig i god form. Jeg ville simpelthen ikke lade sygdommen bestemme over mit liv. Fulgte ballonudvidelse på skærm Alligevel blev Birte Stampe hjertepatient. - Efter turen til New Zealand forklarede jeg lægen på ambulatoriet, at jeg var bukket sammen på min vandretur. Han vidste med det samme, at den var gal med hjertet og henviste mig til en cykelprøve, hvorefter jeg gik hjem med nitroglycerin. Efter en skanning blev Birte Stampe også indstillet til en ballonudvidelse. - Men inden jeg nåede at få den, faldt jeg om hjemme. Jeg husker ikke andet, end at min mand samlede mig op. Jeg sagde farvel til ham, og bad ham sige til mine børn, at jeg elsker dem. Hjerteambulancen kom hurtigt og kørte mig de tolv kilometer til Roskilde Amtssygehus. Næste morgen fik Birte Stampe en ballonudvidelse på Gentofte Sygehus. - Det var en kæmpe lettelse. Og jeg har stor lyst til at sige til andre: Det gør ikke ondt. Jeg mærkede intet, da der blev ført en sonde fra hovedpulsåren til hjertet. På en skærm kunne jeg følge hele ballonudvidelsen. Det virkede betryggende. Jeg kunne se, at mit hjerte bankede. At jeg var i live. Intet bliver som før Efter to dage begyndte Birte Stampe at mærke forskel. - Jeg fik det mærkbart bedre. Det var en enorm fysisk lettelse. Pludselig kunne jeg gå rask ned ad gangen. Jeg var ikke til at skyde igennem. Det var som om, jeg havde fået mig selv igen. Ja, som om jeg havde fået livet igen. I dag er det fem år siden, og bortset fra, at jeg i en periode fik forkert medicin, som gjorde at jeg fik det skidt og måtte indlægges, så har jeg det i dag rigtig godt. - Man ser anderledes på døden, og intet bliver som før, hvor jeg var "Friske Birte", der kunne det hele. I dag fokuserer jeg på det vigtige. Og jeg er mere opmærksom på mig selv med blodsukkermåling og hjertelytten end nogensinde. - Det kan godt være, at man ikke længere kan gøre præcis de samme ting. Men så handler det om at se andre muligheder. Man skal ikke give afkald på det gode liv. Man skal bare passe på det > VISOMAT blodtryksmåler - så ved du besked! Han tror, blodtrykket er OK Han ved det! Godkendt af Dansk Hypertensionsselskab 16 Diabetes

11 tema: diabetes og hjerte-karsygdom Når diabetes bliver en hjertesag Forskerne er på jagt efter viden om sammenhængen mellem diabetes og blodprop i hjertet. For to ph.d.-studerende er patienterne til uvurderlig hjælp. Tekst / Dorthe Lindahl, arkitekst kommunikation Foto / Niels Nyholm Diabetikere og mennesker, der har forstadier til diabetes, lever med en øget risiko for at blive ramt af en blodprop i hjertet. Denne sammenhæng mellem diabetes og hjerteblodprop er ikke ny for hverken diabetikere eller forskere. Derimod har forskerne endnu ikke fundet det fulde svar på, hvordan de to lidelser er forbundet med hinanden. I Medicinsk Forskningsafdeling i Sygehus Fyn Svendborg jagter to ph.d.-studerende svaret. Læge Dan Eik Høfsten undersøger hjertets tilstand efter en blodprop ved at måle blodets strømninger forskellige steder i hjertets indre. Hans kollega læge Brian Bridal Løgstrup er optaget af at finde ud af, om diabetikere og patienter med forstadier til diabetes i højere grad end andre har forkalkninger i de små blodkar i hjertet. - Typisk møder vi patienterne kort efter, at de har fået stillet diagnosen blodprop i hjertet, fortæller Dan Eik Høfsten. Mange er naturligvis forskrækkede over, at de har haft en blodprop. Alligevel siger de fleste ja, når vi fortæller dem om vores forskning og spørger, om de er parate til at deltage. Patienterne giver dermed deres tilsagn til, at forskerne må følge dem med hjertescanninger og helbredsundersøgelser de første seks måneder efter blodproppen. - Mange patienter begrunder deres ja med, at de gerne vil være med til at hjælpe andre patienter. Samtidig ser mange også en tryghed i, at vi følger dem det første halve år efter blodproppen, siger Brian Bridal Løgstrup. Sukkertest og hjertescanninger Under indlæggelsen finder forskerne ud af, hvilke af patienterne der lider af diabetes eller har forstadier til diabetes. De patienter, der ikke tidligere har fået konstateret diabetes, får målt sukkerindholdet i blodet efter at have drukket en særlig sukkeropløsning. Falder sukkerindholdet for langsomt, kan det være et tegn på diabetes eller forstadier. Den første hjertescanning finder ligeledes sted, mens patienten er indlagt. - Her undersøger vi, i hvor høj grad hjertet er svækket efter blodproppen. Når vi scanner hjertet igen efter en, tre og seks måneder, kan vi måle, om funktionsniveauet bliver bedre eller værre, forklarer Dan Eik Høfsten. - I nogle tilfælde forværres hjertets tilstand så meget efter blodproppen, at patienterne udvikler kronisk hjertesvækkelse. Det forekommer særligt hyppigt hos patienter med diabetes. En del af vores arbejde går ud på at undersøge, om patienter med forstadier til diabetes også har forhøjet risiko for at udvikle kronisk hjertesvækkelse. Det er vigtigt, fordi patienter med kronisk hjertesvækkelse har væsentligt større risiko for at dø end andre. Mange ved ikke, at de har diabetes eller forstadier Ca. 20 % af blodproppatienterne ved på forhånd, at de har diabetes. Sukkertesten viser imidlertid, at det reelle tal er væsentligt højere. - Faktisk tyder vores undersøgelser på, at op imod to tredjedele enten har diabetes eller forstadier. Ofte ved patienterne altså ikke, at de tilhører en risikogruppe, og mange lever med forstadier i årevis uden at vide, at de risikerer at udvikle diabetes, siger Brian Bridal Løgstrup. - Hvis sundhedsvæsenet i fremtiden bliver mere opmærksom på at undersøge blodproppatienter for diabetes eller forstadier, får patienterne mulighed for at forebygge yderligere hjerteproblemer ved at ændre livsstil. Endnu bedre selvfølgelig, hvis forstadierne bliver opdaget, inden de udvikler sig til diabetes og inden den første blodprop i hjertet. - Mange af vores patienter er klar over, at deres blodprop i hjertet kan hænge sammen med diabetes. Men en del bliver overraskede over, at så mange blodproppatienter har forstadier, fortæller Dan Eik Høfsten. Det kan naturligvis være lidt af en forskrækkelse at få konstateret forstadier til diabetes. Heldigvis er der også et positivt budskab, nemlig at man kan gøre noget ved det, ændre på usunde kostvaner og dyrke mere motion. Små landevindinger har stor betydning På halvandet år har 213 patienter stillet sig til rådighed for Dan Eik Høfstens forskningsprojekt. Nu er han ved at analysere de mange indsamlede data, og i 2007 skal projektet munde ud i en ph.d.- afhandling og siden videnskabelige artikler. Dan Eik Høfsten (tv.) og Brian Bridal Løgstrup følger patienterne tæt de første seks måneder efter en blodprop i hjertet. - Vi er selvsagt glade for patienternes hjælp, og vi er helt afhængige af, at så mange er villige til at stille op, siger Dan Eik Høfsten. - Der er en stor tilfredsstillelse i at være med til at sørge for, at patienterne får en tryg og professionel behandling, supplerer Brian Bridal Løgstrup, der begyndte sine patientundersøgelser i februar i år. For begge forskere betyder det meget at arbejde inden for et felt, hvor selv små landevindinger kan få stor betydning for behandling og forebyggelse. - Ikke mindst set i lyset af WHO s advarsler om, at diabetes har udviklet sig til en egentlig verdensomspændende epidemi, siger Dan Eik Høfsten. Diabetes er ikke længere kun et problem i den vestlige verden. Faktisk er væksten i forekomsten af diabetes allerstørst i den tredje verden. Så der er al mulig grund til at fortsætte forskningen. Andre forskningsprojekter med relation til diabetes er da også undervejs i Medicinsk Forskningsafdeling i Sygehus Fyn Svendborg. Et kommende projekt går således ud på ved hjælp af CTscanninger at undersøge åreforkalkninger i hjertet og lære mere om forkalkningernes sammensætning Fakta Dan Eik Høfstens projekt Glucose Metabolism and Left Ventricular Function after Acute Myocardial Infarction afsluttes i Brian Bridals Løgstrups projekt COroNary Flow velocity Reserve in acute Myocardial infarction: Relation to glycometabolic state, left ventricular function and prognosis (CONFIRM) afsluttes i Diabetes Diabetes

12 Her læres gennem øjne og hænder - Vi tager små, men sikre skridt, siger diætist Marianne Berthelsen, der underviser på Diabetesforeningens kursus i egenomsorg for indvandrere i Vollsmose. Tekst / Beth Werner, journalist Foto / Ole Friis - Så skal vi bruge champignon, kender I dem? Diætist Marianne Berthelsen holder skålen med de rensede champignon frem og kigger på de seks kursister omkring bordet. Der bliver rynket lidt på næsen, og ansigterne afspejler skepsis. Der bliver ikke sagt noget et lille stykke tid. Men pludselig er der et par af de seks somaliere, der udbryder "Nej, dem spiser vi ikke, for de er giftige". Marianne Berthelsen er slet ikke med, indtil tolken Ahmed Ahmed forklarer, at i Somalia spiser folk normalt ikke svampe, fordi mange af dem er giftige, og folk kan dø af at spise dem. - Okay, så forstår jeg, men jeg kan forsikre jer om, at de svampe, I køber i supermarkedet her i Danmark, bestemt ikke er giftige, siger Marianne Berthelsen. Faktisk må hun gentage forsikringen et par gange. Og det er først, da hun selv tager et par skiver champignon i munden, at kursisterne tør prøvesmage. Ikke helt på minuttet Det er en mandag eftermiddag, og vi er i Aktivitetscentret Mimers Brønd i Bøgeparken i Vollsmose. Marianne Berthelsen har her lidt før klokken tre rasende travlt med at gøre klar til dagens kursus i sund kost for flygtninge/indvandrere med type 2 diabetes. Hun vasker kartofler, ordner torskefileter, vrider spinat, plukker de yderste blade af salathovedet og renser blomkål. Alle råvarerne sætter hun ind på det store bord i undervisningslokalet ved siden af køkkenet. Klokken bliver tre, og et par minutter senere stikker tolken Ahmed Ahmed hovedet ind i køkken og hilser på. Klokken bliver 10 minutter over tre, da den første kursist dukker op. Hertil siger Marianne Berthelsen: - At kursisterne kommer sådan lidt efter lidt og ikke på minuttet har jeg vænnet mig til, men de første par gange var jeg lettere panisk, når der ikke var dukket et øje op til aftalt tid. Diætist og underviser Marianne Berthelsen forklarer grundigt kursisterne om hver enkelt råvare og sammensætningen af dem i et sundt måltid. Ca. 20 minutter over tre er de seks kursister imidlertid bænket omkring bordet, og dagens undervisning i sund mad for diabetikere kan starte. Dagens menu består af fisk i fad, råstegte kartofler og salat. Til dessert brownies. Køb den gule - Vi starter med fisken. I dag bruger jeg torskefileter, men I kan bruge alle slags fisk til den her ret, indleder Marianne Berthelsen. Straks vil en af kursisterne vide, om der ikke er forskel på fisk. - Der findes jo også fede fisk, kan vi også bruge dem, og er det fedt ikke usundt?, spørger han. - Det er helt rigtigt, der findes fede fisk, men generelt er fedt fra fisk i modsætning til fedt fra kød ikke usundt, og det er med til at forebygge blodpropper. Så det er meget sundere at spise fisk, også de fede, i modsætning til kød, svarer Marianne Berthelsen. Kort efter holder hun en gul kvartliters kaffeflødekarton i vejret med ordene: - Den her slags fedt, skal I være meget bevidste om. Hun peger på tallet på flødekartonen. Se her, der står 9 procent. Hvorimod fedtprocenten på piskefløden, som er i en rød karton, det husker I måske fra sidste gang, da vi var i supermarkedet, er 38 procent. Den skal I gå langt uden om. - Men kaffefløden her på ni procent er den, I skal bruge, hvis I vil bruge fløde, understreger Marianne Berthelsen, mens hun åbner kartonen og hælder den over fisken, spinaten, champignonerne og citronskiverne i fadet. Alt for meget olie, Marianne Så kommer turen til de to kilo kartofler, som Marianne Berthelsen har skrubbet. Et par af dem har hun skåret i tynde både. - Vi skal have alle de her kartofler skåret i både, er der nogen af jer, der har lyst til at hjælpe. Holdets ene kvinde griber straks kniv og spækbræt. De fem mænd sidder og kigger lidt, mens hun arbejder. Lidt nølende griber to af dem kort efter også hver deres kniv og går i gang med at skære. Marianne Berthelsen har fundet en stor klar plastikpose frem. Med en flaske raspolie i den ene hånd og posen med kartofler i den anden, siger hun: - Kartoflerne bliver fine sprøde med lidt olie. Posen er god, fordi alle kartoflerne på den måde smøres ind i olie. Men olien skal naturligvis doseres meget varsomt. Marianne Berthelsen tager en teske frem med ordene: - Kartoflerne her rækker til seks personer, så vi kommer seks teskefulde olie i posen. En af kursisterne smiler skævt og siger: - Jamen, det er da alt for meget olie, du bruger Marianne. Marianne Berthelsen sender et smil tilbage og fortsætter sin oliedosering. Næste punkt på dagsordenen er salaten, som får disse ord med på vej fra underviseren: - Det er helt fint at bruge agurk, tomat og salat, så længe I blander med fiberholdige grønsager, det kan være gulerod, blomkål eller broccoli. Et lille stykke kage er okay Marianne Berthelsen ordner selv salaten, inden hun går videre til fremstillingen af dagens kage som er brownies. Der ryger bl.a. 50 gram sukker i kagen, og det får en af kursisterne til at udbryde: - Jeg kan slet ikke tåle sukker, selv en smule sukker får mit blodsukker til at stige. Marianne Berthelsen forklarer, at nu er det en stor kage, de skal bage, og den mængde sukker der vil være i det lille stykke, han spiser, er så forsvindende lille, at det ikke er noget problem. - Vi har talt om det før. Man må gerne spise kage, også selvom der er sukker i, bare man kun spiser en enkelt lille stykke. Der skal hakkes nødder og skæres rosiner, og igen er det de samme tre kursister, der griber knive og brætter. De råstegte kartofler er det store hit, da maden skal spises. - Dem skal jeg hjem og lave til mine børn, udbryder holdets ene kvinde. Spørgelysten er stadig lige stor, mens maden spises, men Marianne Berthelsen må melde pas, da en af kursisterne mener, at hans blod er lidt for tykt og derfor gerne vil have en forklaring. - Det må du spørge diabetessygeplejersken om. Hun kommer næste gang. Læring gennem praksis Dagens undervisning er slut, og Marianne Berthelsen puster lidt ud efter at have været på i tre timer plus forberedelse og oprydning. Om sin undervisning siger hun: - Jeg skal være meget fleksibel og praktisk orienteret. Og det gælder, hvad enten holdet er somalisk, arabisk eller tyrkisk. Selvom det ikke er de store ryk, der sker, oplever jeg, at for hver gang er der alligevel en eller flere ting, der har sat sig fast > Ved fælles hjælp bliver det sunde måltid tryllet frem af kursisterne på det somaliske hold. 20 Diabetes Diabetes

13 > Skræddersyet projekt for indvandrere i Vollsmose Tilbud om blodsukkermåling og kurser i egenomsorg har skabt stor interesse. Tekst / Beth Werner, journalist Foto / Ole Friis Kurset i egensomsorg er et af flere tiltag i stort 2-årigt modelprojekt, som Diabetesforeningen for øjeblikket udvikler og afprøver. Projektet er finansieret med midler fra Sundhedsstyrelsens Diabetespulje og er lokalt forankret i Vollsmose. Målgruppen er tyrkere, somaliere og palistinænsere på 35 år og derover. Det er de tre største grupper af etniske minoriteter i området. - Generelt er der blandt forskellige etniske minoritetsgrupper en større udbredelse af type 2 diabetes end hos danskere. Det er vigtigt at lave nogle tilbud, som tager udgangspunkt i disse gruppers behov og ressourcer, forklarer projektets leder, antropolog, Liv Brandstrup, Diabetesforeningen. Liv Brandstrup fortæller videre, at målgruppen udgør omkring personer. Heraf har 235 indtil nu benyttet sig af Diabetesforeningens tilbud om at få målt blodsukker og blive vejet. Som egenomsorgskurserne foregik blodsukkermålingen også i Aktivitetscentret Mimers Brønd i Vollsmose. Her stod medicinstuderende parat to formiddage om ugen. - Vi har oplevet, at mange af dem der er kommet og fået målt deres blodsukker har efterspurgt hjælp og støtte til at tabe sig. De har fortalt, at de godt ved, at de er overvægtige, men at de er usikre på, hvad de skal gøre. Overordnet set kan vi sige, at der har været stor interesse for at snakke om sundhed og livsstil blandt dem, der er kommet og har fået målt deres blodsukker. Kursus-adfærd Ønsket om at vide mere om diabetes oplever vi også på de fem egenomsorgskurser, vi har afholdt indtil nu med deltagelse af i gennemsnit otte personer. Her sætter vi fokus på egenomsorg, bl.a. sund kost gennem praktisk madlavning, motion, fodpleje og vigtigheden af kontrol hos egen læge. Undervisningen strækker sig over seks gange og varetages af en diætist og en diabetessygeplejerske. Liv Brandstrup har generelt op-levet en stor interesse og ikke mindst ønske om at vide mere blandt kursisterne. - Men vi har også erfaret, at det er vigtigt, at underviserne fortæller kursisterne, hvad de forventer af dem. Blandt andet, at kurset er et forløb, og at det derfor er vigtigt, at de kommer hver gang. Det er uskrevne regler og normer, som vi tager for givet. Derfor er det vigtigt, at vi også fortæller kursisterne om dem. Stort behov for informationsmateriale Udbuddet af informationsmateriale om diabetes, senkomplikationer, sund kost og motion på de etniske minoriteters eget sprog er meget begrænset i dag. Men det bliver der rådet bod på i forbindelse med Vollsmose-projektet. I samarbejde med Sundhedsstyrelsen udgiver Diabetesforeningen i denne måned en billedindkøbsguide på henholdsvis tyrkisk, arabisk og urdu og et billedmateriale til brug i undervisningen af tyrkere, somaliere og arabisk talende type 2 diabetikere. Guiden beskriver fedt-, sukker- og fiberindhold i en række dagligdags madvarer. Mens billedmaterialet anskueliggør nogle af de valg diabetikeren står overfor i hverdagen. Derudover har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Diabetesforeningen lavet en DVD med råd om blandt andet kost og motion. Alt er tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens og Diabetesforeningens hjemmesider. Her kan man også se, hvor materialerne kan bestilles. Desuden er der nogle opskrifter på diabetesmad på vej på tyrkisk, somalisk og arabisk. De vil blive lagt på Diabetesforeningens hjemmeside. Endelig vil erfaringerne fra Vollsmose-projektet også resultere i et undervisningsmateriale, som diætister, læger og sygeplejersker over hele landet kan bruge til at snakke kost med forskellige etniske minoriteter. Model for lignende projekter Hele projektet vil blive evalueret i begyndelsen af 2007 i samarbejde med Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering på Syddansk Universitet. - Indtil videre synes jeg, vi har høstet nogle gode erfaringer, og jeg håber naturligvis, at de kan anvendes andre steder i landet, siger Liv Brandstrup Leder af Vollsmoseprojektet Liv Brandstrup er fast deltager i undervisningen. Læs mere om projektet på næste side > Der bliver stillet mange spørgsmål fra kursisterne under det ugentlige kursus, hvor tolken Ahmed (bagest i billedet) assisterer. 22 Diabetes Diabetes

14 > Vejleder om kost og motion Hani Khanjer og hans kone har deltaget i egenomsorgskursus og øser gerne af deres nye viden om sund mad. Verdens Diabetes Dag 2006: Diabetes og udsatte grupper Tekst / Per Jensen, regionskonsulent Tekst / Beth Werner, journalist Foto / Ole Friis Hani Khanjer og hans kone, begge type 2 diabetikere, deltog i et af forårets egenomsorgskurser og de er begejstrede. - Kurset har givet os nogle redskaber til at købe rigtigt ind og lave sund mad, fortæller Hani, der i dag er meget omhyggelig med at læse varedeklarationer. Det gjorde han ikke tidligere, for han vidste ikke rigtig, hvad han skulle kigge efter. - Min kone og jeg er også blevet meget opmærksomme på, hvad vi ser venner, familie og bekendte putte i munden. Er det noget sødt, fedt og usundt, fortæller vi dem, at det skal de altså lade være med at spise. Så vi er blevet sådan en slags vejledere. Der er nemlig rigtig mange, der har sukkersyge herude, forklarer Hani. Hans egen familie må siges at være hårdt ramt. Både hans mor og lillebror havde sukkersyge. - Nu ved jeg, hvad sund mad er, og hvor vigtigt det er for en diabetiker, fortæller Hani Khanjer, der har haft meget stort udbytte af Diabetesforeningens kursus, som han deltog i tidligere på året. - Min lillebror døde faktisk af sukkersyge. På det tidspunkt boede vi stadig i Irak, og der fandtes slet ikke den viden og kontrol med sygdommen som her. Han fik nyreskader og døde i løbet af en måned af nyresvigt, fortæller Hani, der har boet i Danmark i 11 år. Diagnosticeret for 2 år siden Hani fik konstateret sukkersyge hos sin egen læge for to år siden. - Jeg havde mistanke om, at jeg havde sygdommen, dels på grund af min mor og bror, og dels fordi jeg gennem længere tid havde været tør i munden og haft hyppig vandladning. - Lægen gav mig besked på at tabe mig, og så gav han mig en brochure om sund kost. Brochuren fik jeg ikke så meget ud af at læse. Derimod var det meget lettere at forstå, hvad man skal undgå at spise som sukkersyg, da vi købte ind og lavede mad på kurset. - Jeg er blevet meget bevidst om, at sund kost og motion er utroligt vigtigt for at undgå følgesygdomme. Min egen bror døde jo desværre af sådan en følgesygdom, slutter Hani Mere information Læs mere om Volllsmoseprojektet på og Hvert år fastsættes et emne for Verdens Diabetes Dag den 14. november. Diabetesforeningen har gennem en årrække haft tradition for at benytte denne dag til at informere om væsentlige emner, men også at sætte en politisk dagsorden i forhold til Christiansborg og de amtslige sundhedsudvalg. Verdens Diabetes Dag er den danske pendant til World Diabetes Day, der organiseres af International Diabetes Federation (IDF) og støttes af WHO. Det er en verdensomspændende oplysningsdag om diabetes, hvor der hvert år sættes fokus på et bestemt tema. Verdens Diabetes Dag afholdes de fleste steder den 14. november, fordi Frederick Banting blev født denne dag. Det var de canadiske forskere Banting og Best, der som de første "opdagede" insulinet i Som nævnt har foreningen i år valgt at sætte fokus på "diabetes og udsatte grupper", nogle arrangementer har fokus på diabetes og etniske mindretal, diabetes og gastroparese og diabetes og psykosociale faktorer. Diabetesforeningens frivillige afholder arrangementer følgende steder rundt om i landet. Arrangementer, dato, tid og sted: 14/11-06 kl Rigshospitalet, auditorium 2 14/11-06 kl Frederiksborg Amt, se nærmere i dagspressen 14/11-06 kl Roskilde Amts Sygehus Køge, Kantinen 14/11-06 kl Slagelse Sygehus 14/11-06 kl Næstved Sygehus, kantinen 14/11-06 kl Outlet Fyn, Vollsmose, Odense NØ /11-06 kl Sønderborg Sygehus, bygning D, medicinsk ambulatorium M62 14/11-06 kl Læringscenter for Sundhedsfremme, Esbjerg 14/11-06 kl Herning Højskole, Højskolevej, Herning 14/11-06 kl Kolding Kommunes Uddannelsescenter 14/11-06 kl Skejby Sygehus, auditorium B 14/11-06 kl Viborg Sygehus, Mødelokale 22 15/11-06 kl Haraldslund Svømmehal, foredragssalen, Aalborg 14/11-06 kl Bornholms Centralsygehus, mødesalen Se også og Aktivitetskalenderen i bladet for evt. øvrige oplysninger om det enkelte arrangement. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til regionskonsulent Per Jensen, Diabetesforeningen, tlf Diabetes Diabetes

15 Brug medicinen bedre Mange diabetikere bruger medicinen forkert. Ny kampagne på apoteket skal sætte fokus på problemet. ACCU-CHEK, SOFTCLIX and LIVE LIFE. THE WAY YOU WANT. are trademarks of Roche. Hurtig måling, selv når du kun har én hånd fri! Tekst / Iben Nielsen, journalist, Apotekerforeningen Glemsomhed, lav motivation eller manglende viden om sygdommens alvorlighed og konsekvenser på længere sigt. Årsagerne kan være mange, men faktum er, at mange diabetikere ikke følger den medicinske behandling eller helt dropper ud af den efter kort tid. Et amerikansk studie baseret på apotekets registreringer har vist, at patienter med type 2 diabetes gennemsnitligt er i behandling 130 dage om året. Efter et års observation er det kun 15 pct. af de patienter, der fik ordineret en etstofs-behandling, der forsat tager præparatet regelmæssigt. Det vil sige, at 85 pct. holder op med at tage medicinen efter det første år. Andre igen springer jævnligt over en dosis og mere end hver tredje type 2 diabetikere tager flere doser end ordineret. Det viser evidensrapporten "Compliance og concordance" fra Apotekerforeningens forskningsinstitution Pharmakon. Det er et sundhedsmæssigt problem, mener Helle Jacobsgaard, farmaceut i Danmarks Apotekerforening. - Det er vigtigt, at diabetikere tager deres medicin, som lægen har foreskrevet. Det betyder nemlig noget for, hvordan syg - dommen udvikler sig, siger hun. Manglende eller forkert behandling øger risikoen for skadevirkninger, udvikling af hjertekarsygdom og senkomplikationer fra fødder, øjne og nyrer og i sidste ende reduceret livslængde. - Jo mere korrekt behandling, desto bedre livskvalitet, både nu og i fremtiden. En korrekt lægemiddelbehandling kan forebygge eller forsinke udvikling af senkomplikationer, siger Helle Jacobsgaard. Svært at acceptere kronisk sygdom Der kan være mange årsager til, at det kan være svært at få taget sin diabetes-medicin. For mange er det et simpelt spørgsmål om glemsomhed, fx ved doseringer flere gange daglig. Det gælder især for polyfarmacipatienter, altså patienter der skal indtage mange slags medicin hver dag. Er glemsomhed problemet, kan faste rutiner, doseringsæsker eller en alarm på mobiltelefonen afhjælpe problemet. Andre stopper med behandlingen pga. ubehagelige gener ved medicinen, fx lavt blodsukker, madlede, kvalme og opkastninger. For nogle patienter betyder det en så nedsat livskvalitet, at de helt stopper behandlingen. Er bivirkninger problemet, kan lægen hjælpe med at få justeret eller ændret behandlingen. Sidst men ikke mindst er der en stor gruppe, særligt yngre, som mangler motivation for en medicinsk behandling, fordi de ikke oplever fysiske gener og derfor har svært ved at erkende sygdommens alvor. - Type 2 diabetes er en alvorlig, kronisk sygdom, men den har ingen tydelige symptomer. Det betyder, at mange slet ikke oplever en nytteværdi af behandlingen, og det påvirker deres motivation til at følge den, siger Helle Jacobsgaard. Fortsættes på side 44 > Test hvor som helst - når som helst! Test dit blodsukker med apparatet i hånden. Man behøver ikke lægge det fra sig, da teststrimler og fingerprikkeren er indbygget Glem alt om kodechip med automatisk kodning Spørg på apoteket, hos diabetesgrossisten eller ring til Accu-Chek på tlf ACCU-CHEK Live life. The way you want. 26 Diabetes

16 Sunde etniske retter Tekst / Marianne Berthelsen, klinisk diætist Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi, Odense Siden efteråret 2005 har jeg i samarbejde med Diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen arbejdet med diabetesprojektet i Vollsmose i Odense. Læs mere om projektet side Mit fokus har været at indsamle viden om tyrkiske, arabiske og somaliske kostvaner, afholde madlavningskurser samt medvirke ved udarbejdelse af undervisningsmateriale til diabetikere med anden etnisk baggrund end dansk. Grønsager, bælgfrugter, oksekød, kylling, fårekød, lammekød, ris, pasta, kartofler, brød, yoghurt, feta, nødder, frisk og tørret frugt er blandt de fødevarer, der ofte indgår i den "etniske" madlavning. Et stort forbrug af olie under tilberedning sammenholdt med mange sukkerholdige fødevarer betyder, at kostvanerne ikke er helt så sunde, som de kunne være. Derfor har vi gjort meget ud af at vise, hvordan forbruget af olie kan reduceres, og hvilke varer man med fordel kan vælge i butikkerne. Her følger en række opskrifter på typiske "etniske" retter, som jeg har tilpasset, så de er både "diabetesvenlige" og lige til at gå til. Velbekomme! Indbagt brød med fetafyld (35 stk.) Ingredienser: Dej: ½ pk. gær 2,5 dl letmælk 1 dl A38 naturel med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 2 spsk. flydende margarine 1 æg 1 tsk. salt 1 tsk. bagepulver 350 g hvid hvedemel (ca. 6 dl) ca. 150 g hvedemel (ca. 2½ dl) Fyld: 200 g fetaost (højst 18 g fedt pr. 100 g) 1 dl hakket persille Pensling: 1 æg nigellafrø (Jomfru i det grønne) eller sesamfrø Fremgangsmåde: Mælken lunes, og gæren udrøres i den. Resten af ingredienserne tilsættes, og dejen æltes godt igennem. Dejen hviler i 5 min. og æltes igen i 5 min. Den stilles til hævning i ca. 30 min. Dejen rulles ud, til den ca. er 1 cm tyk og stikkes ud til cirkler, cm i diameter. Lidt fyld lægges på den ene halvdel af dejen, og den anden halvdel foldes over. Kanterne presses let sammen med en finger. Brødene stilles til efterhævning i ca. 15 min. De pensles med sammenpisket æg, inden de bages på midterste ovnrille ved 200 º C i ca. 15 min., til de er lysebrune. Servering: Indbagt brød med fetafyld kan spises til frokost eller som tilbehør til en hovedret. Pr. pers.: Energi 325 kj Kulhydrat 8 g Fedt 2,5 g Kostfibre 1,5 g Fakta: Jomfru i det grønne er frø, der minder meget om sorte sesamfrø. Rispilav (4 pers.) Ingredienser 1 spsk. olie 1 dl tyrkisk pasta (meget små pastastrimler, ca. 50 g) 1 stk. kyllingebouillon terning 1 løg (ca. 100 g) 2 fed hvidløg 1 tsk. karry 1 tsk. peber 3 dl jasmin ris (ca. 250 g) ½ dl persille 1 l vand Fremgangsmåde: Olien opvarmes i en gryde, og den tyrkiske pasta svitses heri. Herefter tilsættes bouillonterning. Løget pilles og hakkes i små tern. Hvidløgene presses. Løg og hvidøg tilsættes sammen med karry, peber og ris. Retten svitses i et par min. under omrøring. Herefter tilsættes vand og hakket persille. Retten koger i ca. 15 min. Servering: Rispilav kan serveres med somalisk kødret eller som tilbehør til andre kødretter. Pr. pers.: Energi 1600 kj Kulhydrat 58 g Fedt 4 g 28 Diabetes Diabetes

17 Somalisk kødret (4 pers.) Manaish arabiske brød (20 stk.) Vinbladsdolmere (40 stk.) Ingredienser: 500 g oksekød i tern 1 spsk. olie 2 løg (ca. 200 g) 2-3 fed hvidløg 1 tsk. karry 1 tsk. kardemomme 1 aubergine (ca. 250 g) ½ squash (ca. 150 g) 1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g) 100 g grønne bønner (friske el. frosne) 1 grøn chilipeber ½ dl citronsaft salt og peber Fremgangsmåde: Løgene pilles, halveres og snittes fint. Hvidløgene pilles og presses. Kødet svitses i olie sammen med løg, hvidløg og krydderier. Aubergine og squash skæres i store tern og tilsættes retten sammen med de hakkede tomater og bønner. Retten koger i ca. 15 min. Den grønne chili koges med i ca. 5 min. og tages herefter op. Presset citronsaft tilsættes, og der smages til med salt og peber. Servering: Somalisk kødret serveres med rispilav. Tip: Aubergine og squash kan erstattes med andre grønsager efter ønske. Pr. pers.: Energi 950 kj Kulhydrat 0 g Fedt 7 g Ingredienser: 2½ dl vand 15 g gær 1 æg ½ tsk. salt 1 spsk. yoghurt naturel (højst 1,5 g fedt pr. 100 g) 1 tsk. sukker 250 g hvid hvedemel (ca. 4 dl) ca. 250 g hvedemel (ca. 4 dl) Fyld: 500 g hakket oksekød (højst 12 g fedt pr. 100 g) 1 dl hakket persille 1 løg (ca. 100 g) evt. 1 spsk. flydende margarine eller olie salt og peber evt. 1 tsk. af det syvende krydderi Fremgangsmåde: Vandet lunes, og gæren udrøres i det. Resten af ingredienserne til dejen tilsættes. Dejen æltes, til den har en blød konsistens. Den stilles til hævning i ca. 45 min. og rulles herefter ud, til den er ca. 1 cm tyk. Dejen stikkes ud til små runde flade brød på ca cm i diameter. Løget hakkes fint og blandes med hakket oksekød og persille. Blandingen fordeles på dejen. Brødene bages i ovnen på midterste ovnrille ved 200 º C i min., til de er lysebrune. Servering: Manaish kan spises som hovedret med grønsager eller til frokost fx i madpakken. Tip: Der kan tilsættes flere grønsager i kødfyldet efter ønske. Fyldet kan erstattes med revet fetaost (højst 18 g fedt pr. 100 g). Ingredienser: 1 pk. vinblade Fyld: 1 dl rå ris (ca. 80 g) 200 g hakket oksekød (højst 12 g fedt pr. 100 g) 1 dl bulgur (ca. 75 g) 1 løg (ca. 100 g) 1 spsk. olie salt paprika 2 spsk. tomatpuré 1 spsk. olie Fremgangsmåde: Vinbladene lægges i en skål, og vand kommes over, til det dækker. Løget hakkes fint. Risene skylles og blandes med oksekød, bulgur, løg, olie, salt og paprika. Risene koges ikke først. Lidt fyld lægges næsten øverst på vinbladet, og toppen foldes over. Siderne foldes ind, og vinbladet rulles stramt ned mod spidsen. Vinbladet rulles lidt frem og tilbage for at undgå, at det går op igen. Dolmerne kommes i en gryde og overhældes med vand, så det dækker. Tomatpuré og olie tilsættes, og retten småkoger i min. Det er vigtigt, at retten ikke koges voldsomt, da dolmerne derved vil gå op. Servering: Vinbladsdolmere serveres som forret, hvor der beregnes 4-5 stk. pr. person. Tip: Vinbladsdolmerne kan fryses. Pr. stk.: Energi 125 kj Kulhydrat 3 g Fedt 1 g Fakta: Vinbladene kan typisk købes hos udenlandske grønthandlere eller velassorterede dagligvarebutikker. Pr. stk.: Energi 600 kj Kulhydrat 15 g Fedt 4 g Kostfibre 2,5 g Fakta: Det syvende krydderi kan købes hos de fleste udenlandske grønthandlere. 30 Diabetes Diabetes

18 Anjero somaliske madpandekager (10-12 stk.) Selvfølgelig vil man have den korteste penkanyle. Ingredienser: 150 g hvedemel (ca. 2½ dl) 100 g hvid hvedemel (ca. 2 dl) 35 g majsmel (ca. ½ dl) 2 æg ½ pk. gær sødemiddel svarede til ca. 50 g sukker ½ l vand olie Fremgangsmåde: Alle ingredienserne undtagen vand røres sammen. Vandet lunes og tilsættes lidt efter lidt, indtil dejen har en konsistens, der er lidt tykkere end almindelig dansk pandekagedej. Det er ikke sikkert, at alt vandet skal bruges. Dejen stilles til hævning i ca. 30 min. Panden opvarmes, og der kommes lidt olie på til den første Anjero. Lidt af dejen hældes på panden med en opøserske. Skeen føres herefter rundt i dejen, så der dannes en spiralform. Et låg lægges på, og pandekagen bages i et par min. ved høj varme og lægges herefter på en tallerken. Pandekagen skal ikke vendes. Servering: Anjero serveres enten med kødfyld eller yoghurt alt afhængig af, hvilket måltid de serveres til. Pr. stk. ved 10 stk.: Energi 530 kj Kulhydrat 18 g Fedt 2 g Kostfibre 2 g N Y E P R O D U K T E R Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der er velegnede i diabeteskosten. Produkterne er enten helt nye eller er kommet i butikkerne i løbet af de seneste måneder. Da det ikke er muligt at nævne alle nye produkter, er der tale om et bredt udsnit, som forhåbentligt kan give inspiration til at forny og variere de daglige indkøb. Fribol Hoste/Hals Drops er sukkerfri bolcher med urteekstrakt/naturlig urte-aroma fra Han Herred Bolcher. Næringsindholdet pr. 100 g er: Energi 420 kj, kulhydrat 0 g, fedt 0-1 g og kostfibre 90 g (polydextrose). Dropsene er sødet med sucralose, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Fribol Hoste/Hals Drops købes på apotekerne og hos Hermedico. Majsrugbrød, Speltfranskbrød og Gulerodsfranskbrød er nye brødtyper i serien Levebrød fra Schulstad. Pr. 100 g indeholder brødene: Energi kj, kulhydrat g, fedt 2 g og kostfibre 8 g afhængig af variant. Brødene forhandles i de fleste supermarkeder, der fører brød fra Schulstad. Dog kan Speltfranskbrød kun købes i Føtex, Bilka, Rema 1000, Spar og SuperBest. BD Micro-Fine TM + 5 mm tyndere findes ikke Udviklingen inden for diabetesbehandlingen er nået langt, hvad angår penkanylers længde og tykkelse. Ingen penkanyle er kortere og tyndere end BD Micro-Fine TM + 5 mm og den kan anvendes af både børn og voksne. Med en kort penkanyle mindskes bl.a. risikoen for intramuskulær injektion. Smerteoplevelsen bliver desuden mindre. 1 Espri Health 05 1) Practical Diabetes Oct 1999;16(7): BD, BD Logo and BD Micro-Fine+ are trademarks of Becton, Dickinson and Company BD. BD Medical Diabetes Care Park Allé Brøndby Tel: Fax: Diabetes

19 Sammenhold, underlig mad og Skal børnene ændre kost- og motionsvaner, skal hele familien i realiteten være med på idéen. Hvilket barn sidder glad med sin havregryn, mens far tager sig en basse? Og hvilket barn cykler en ekstra gang til købmanden efter varer, hvis mor aldrig kunne drømme om at tage cyklen, men altid vælger bilen? Det hele går nemmere, hvis man er sammen om det. Derfor gjaldt det hele familien på dette kursus men på den sjove måde. Børn og unge med type 2 diabetes var egentlig for første gang hovedmålgruppen, men da der endte med kun at være to tilmeldte, blev der også åbnet for type 1 diabetikere. Så det endte med, at blive et blandet hold, hvilket fungerede fint. - Begge grupper af børn skal jo forsøge ikke at blive for tykke, så vi havde det fælles mål at opleve motion som sjovt og grøn mad som lækkert. Vi vejede ikke børnene før og efter, men mange følte, at de havde tabt sig, siger klinisk diætist Else Marie Thaysen. Hun var en af de syv ledere, der var med på den forlængede weekend på Korsør Vandrehjem. I gang med et godt grin Det hele startede ufrivilligt morsomt. Det var torsdag aften. Alle var blevet indkvarteret og aftensmaden med masser af anderledes grønsager stod på bordet. Til dessert var der noget så almindeligt som is. Men helt almindelig var den nu ikke. - Iskuglerne var hårde som isterninger, skeerne smuttede rundt, så til sidst måtte vi hamre dem ned mellem iskuglerne, så de sad fast, og det blev en slags ispind. Vi fjollede og grinene alle sammen. Det gav en rigtig god stemning lige fra starten, fortæller Pia, mor til Cecilie på 13 år med type 2. Og den gode stemning holdt samtlige fire dage. - Der var et utroligt sammenhold mellem børn og voksne. Jeg har været med på andre gode kurser i foreningen, men det her var helt specielt, siger Annette, mor til Nicolaj på 11 år med type 1. Og Nicolaj er ikke i tvivl om, hvad der var sjovest. - Aerobic var det bedste. Vi lavede sprællemænd og hoppede rundt med elastikker om anklerne. Min gymnastiklærer hjemme i skolen har lovet, at vi må få noget aerobic i år. Det glæder jeg mig til, for jeg er normalt ikke altid helt vild med gymnastik, fortæller Nicolaj. Han dyrker ellers sport i dagligdagen, spiller ishockey 2-3 gange om ugen, men han kunne godt tænke sig nogle sjovere gymnastiktimer skridt til Cecilie Cecilie løb af med sejren i disciplinen skridttæller skridt nåede hun op på. - Jeg ville vinde. Og jeg blev overrasket over, hvor langt jeg kunne gå, men også hvor god jeg var til aerobic. Det var en god fornemmelse, fortæller Cecilie. Hun er lige startet til Linedans hjemme i Kalundborg sammen med sin mor og tre søstre. - Mine søstre holder nok op, men min mor og jeg bliver ved, for jeg vil gerne gå til noget sport, siger Cecilie. Hendes mor Pia, som også selv har haft diabetes i 20 år, er glad for, at datteren er blevet tændt på at motionere lidt mere. - Hun er helt klart blevet bedre til at motionere. I søndags delte Cecilie, hendes søster og jeg for første gang aviser ud på cykel. Vi cyklede 15 km i stormvejr. Det virkede ret anstrengende på forhånd, men da vi først kom i gang, var det ok. Således ser det ud som om både Cecilie og Nicolaj har fået mere lyst til at motionere efter kurset og får fuld opbakning hjemmefra. Lækre svampe og drømme foran spejlet Når det gælder maden er meningerne hos vores to familier noget mere delte. - Maden var for avanceret. Der var for meget med fisk og hummer og kaviar ovenpå. Børnene siger: "Hvad er det", og spiser det ikke. Salaterne var der for mange mærkelige ting i, så Cecilie levede mest af knækbrød, fortæller hendes mor, Pia. Nicolaj derimod var vældig tilfreds med maden. - Der var en lækker svamperet og nogle kartoffeltingester i muffinfacon og en masse fisk. Det var rigtig lækkert, siger Nicolaj. Han vil rigtig gerne tabe sig lidt. - Jeg drømmer da om at være lidt tyndere. Engang imellem står jeg foran spejlet og trækker maven ind. Det er ikke sjovt, når de store drenge på skolen griner af mig til idrætsdagen, og når de henne i klubben kalder mig Olsen, fordi vi har et hængebugsvin, der hedder sådan, siger Nicolaj. Hvide gulerødder og kanelsnegle Nicolaj har efter kurset bedt sin mor om, ud over rugbrødsmadderne til frokost, at få to poser grønsager med i skole. < sved på panden > > Er man barn, diabetiker og er der lidt for meget på sidebenene er motion langtfra altid et hit. Men på Diabetes foreningens kursus ude ved vandet blev det pludselig sjovt for hele familien. Og her to måneder senere har familierne stadig fokus på motionen og det grønne. Tekst / Merete Rømer Engel, journalist Om kurset Familiekurset blev afholdt på vandrehjemmet Svenstrup - gaard i Korsør i dagene den 29. juni til den 2. juli. Læs mere om foreningens familiekurser på > 34 Diabetes Diabetes

20 Der blev også tid til meget andet end sund mad og motion på kurset. Nicolaj har insulinpumpe, hvilket han er meget glad for, og som nogle af de andre unge også kunne tænke sig. - Der var to piger, der svingede meget i blodsukkertal. De fik at vide, at hvis de kunne holde det pænt i to måneder, kunne de få en pumpe som mig, fortæller Nicolaj. Sms og messenger Noget af det både de to ledere og de fire deltagere priser højt ved kurset var den gode stemning og sammenholdet. - Det der var så godt, var fællesskabet. At vi alle sammen var lige gode eller dårlige til det hele. Vi blev samlet i en sal fra starten og fik besked på at tage en i hånden, som vi ikke kendte. Det var grænseoverskridende. Men så dansede vi og løb sammen til musik. Alle havde det sjovt både børn og vokse, fortæller Cecilies mor, Pia. - Vi havde en følelse af, at vi var i samme båd. Vi har alle sammen børn, der har diabetes og vejer lidt for meget. Vi kunne fokusere på vægten samtidig med, at vi havde det sjovt sammen. Der var endda nogle forældre, der arrangerede en weekend her efterfølgende med pædagogen Karin Hansen, som var så fantastisk god til at få os i gang med at motionere på en sjov måde. Desværre er det en weekend, hvor vi ikke kan, siger Nicolajs mor, Annette. Nikolaj selv havde det vist som blommen i et æg på kurset. - Jeg kunne godt lide at være sammen med andre børn med diabetes. Det er jeg ikke vant til. De forstår ligesom bare, hvordan man har det, siger han. Hjemme igen sms er Nicolaj og chatter over messenger med et par af de lidt ældre piger fra kurset. Det er rart at snakke sammen på den måde, når vi bor lidt langt fra hinanden. Forleden skrev en af dem noget med, at hun drømte om et sted, hvor folk ville tage hende, som hun er. Jeg fik ikke lige svaret, men det gør jeg en af dagene, siger Nicolaj. - Jeg kan i hvert fald lide hende, som hun er > - Det er rå grønsager. Blomkål, hvide gulerødder, sukkerærter, peberfrugter og tomater. Jeg spiser den ene pose i ti-frikvarteret og den anden i klubben. Når jeg husker det, griner Nicolaj. Men hvad siger kammeraterne? Dem i min klasse er rigtig søde. Forleden var der en pige, der så mig sidde og spise en af de hvide gulerødder. "Hvad pokker er det?" spurgte hun. Det var både lidt pinligt og lidt sjovt, siger Nicolaj. Men selvfølgelig er det vanvittig svært at være fornuftig og spise en masse grønt og mindre søde sager, når man er 11 år som Nicolaj. - Vi siger ikke, at noget mad er forbudt, men at man skal tænke sig om. Mange af diabetikerbørnene har det problem, at de er meget fokuserede på mad og søde sager, siger sygeplejerske Inger Noack, som også var en af lederne på kurset. Hun oplever ofte, at børn og unge føler en vild trang til at "synde", så snart de er uden for forældrenes synsfelt. - Det bedste er jo selvfølgelig, hvis man kan få et mere afslappet forhold til både mad og søde sager, siger hun. Og diætisten Else Marie Thaysen supplerer. - Når klassekammeraterne i det store frikvarter går til bageren, skal de unge med diabetes selvfølgelig gå med. Det er en del af det sociale fællesskab. Men de behøver måske ikke hver gang spise en stor kanelsnegl, som er hittet blandt de unge lige nu. Man kan godt engang imellem vælge en kernebolle eller et minirugbrød. Men det er jo fint, når de unge fortæller mig, at nu har de altså spist en kanelsnegl. Jeg løfter ikke pegefingeren, men i stedet sætter vi os ned og regner ud, hvor meget insulin, der så skal til, siger diætisten. En snak om blodsukkertal Netop det at måle blodsukkertallene sammen om morgenen og om aftenen på kurset fik børnene også meget ud af. - Mit blodsukkertal var rigtig langt nede hele tiden på kurset, fortæller Cecilie. Så sammen med en sygeplejerske og moderen snakker de om, hvorvidt Cecilie skal trappes lidt ned i de tabletter, hun tager som type 2 diabetiker. - Cecilie er et af de få børn, der får tabletter, men hvis man med lidt mere motion og bedre kost kan trappe ned, er det jo altid godt, siger sygeplejerske Inger Noack. For Nicolaj med sin type 1 diabetes var det også en rar oplevelse at få snakket lidt med sygeplejerskerne. - Jeg målte mit blodsukker, og vi snakkede lidt om, hvordan vi synes, det gik med det. Det var meget godt, siger han. hermedico_1098_180x129.indd 1 04/07/06 10:25:24 36 Diabetes Diabetes