En lille forening i udvikling - fra Skoledirektørforening til Børne- og Kulturchefforening. - et rids over aktiviteter og historie fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En lille forening i udvikling - fra Skoledirektørforening til Børne- og Kulturchefforening. - et rids over aktiviteter og historie fra 1995-2005"

Transkript

1 Børne- og Kulturchefforeningen 20 år. En lille forening i udvikling - fra Skoledirektørforening til Børne- og Kulturchefforening. - et rids over aktiviteter og historie fra Forord Der er al mulig grund til at markere For det første er vi på vej ind i en ny kommunal struktur med nye opgaver og med 98 kommuner og 5 regioner. For det andet fylder Børne- og Kulturchefforeningen 20 år. I den anledning har bestyrelsen bedt den tidligere formand Bjarne Pedersen om at tegne et kortfattet rids af foreningens historie fra Foreningens historie fra samt tiden, der gik forud findes i et lille hæfte, der er tilgængelig på foreningens hjemmeside, skrevet af tidligere skoledirektør i Næstved Mogens Knudsen. De seneste 10 års historie er kendetegnet ved: - at vi er gået fra at være en skoledirektørforening til en børne- og kulturchefforening, - at børneområdet har været i kraftig vækst i kommunerne, - at foreningens virkefelt og aktivitet er steget betragteligt - at foreningens medlemstal er steget tilsvarende og - at foreningens dialog med medlemmer og samarbejdspartnere er blevet netbaseret. Det er i øvrigt interessant at bemærke at mange aktuelle problemstillinger omkring børneområdets faglighed og ledelse også var problemfelter blot i en anden tid og i en anden indpakning for 10, 20 og flere år siden. Bestyrelsen siger tak til Bjarne Pedersen for at guide os gennem de sidste 10 års foreningshistorie og ønsker god læselyst Per B. Christensen Formand

2 En forenings historie - et områdes udvikling. 2 Det første 10-år af foreningens historie ( ) var præget af mange ændringer, som det også fremgår af det jubilæumsskrift som vor tidligere kollega i Næstved Kommune, Mogens Knudsen, har udarbejdet. Af dette skrift fremgår, at regner vi fra oprettelsen af Skoledirektørernes Samråd i 1965 var det snarere 30 år der kunne markeres (og dermed 40 i år). De sidste 10 år ( ) har ikke ladet noget mangle, hvad angår udfordringer og ændringer, som det må være i en forening som vor. I et SDF-NYT fra 1997 udtrykkes det næsten helt profetisk: Der er vel ikke meget nyt i, at den kommunale organisation er under stadig forandring. Nye styringstiltag tages i anvendelse, organisationsstrukturer ændres, og der stilles stadig flere krav til kommunale leder. 90 erne var præget af store politiske og organisatoriske ændringer og den database som foreningen på dette tidspunkt arbejdede med bugnede af såvel politiske som administrative ændringer. Udvalg blev nedlagt og oprettet og ressortområder skiftede mellem forvaltninger. Ja, sådan er det vel fortsat og i 2007 kan vi se frem til de helt store ændringer. Det betød også, at stillingsbetegnelsen skoledirektør ændredes til mere generelle titler og uddannelsesbaggrunden for cheferne blev bredt ud. Konsekvensen af dette var, at der åbnedes for medlemmer uden læreruddannelse (i dag kan vi vel knapt forstå, at det kan være anderledes?) og foreningens navn efterfølgende er ændret og virkefeltet præciseret. I 2004 blev Skoledirektørforeningen helt fjernet fra foreningens navn. 90 ernes mange politiske og organisatoriske ændringer fik i formandens mundtlige beretning i 1997 følgende ord med på vejen: Joh, vi lever i verdens bedste land, hvor få har for meget og færre format. Vil Folketing og Regering have en anden arbejdsfordeling, må de spille ud med en kommunalreform - ikke begå tyveri i det kommunale kompetencerum! Om det var det der i 1998 førte til, at den såkaldte opgavekommission ultimo 1998 udgav sit værk: Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor, vides dog ikke. Foreningen bemærker i hvert i 1999: Det kommunalpolitiske spillerum er afgørende for chefernes råderum, og derfor er det vigtigt, at de kommunale chefer interesserer sig for den debat der allerede er i gang og forstærket vil rulle ind over landet i de kommende måneder. Hvad den debat senere har ført til, mærker mange kolleger meget tydeligt i dag, men strukturreformen vil ikke blive forfulgt yderligere her. De mange ændringer betød også, at de 5 chefforeninger rykkede tættere sammen og dannede Paraplyorganisationen Kommunale Chefforeninger i Danmark i Kontinuitet et nøgleord Et andet element der har præget foreningens historie gennem de sidste 10 år er den interne kontinuitet. Som nævnt i beretningen fra 1996, er det en forening der kan glæde sig over, at vi ikke behøver at diskutere vor interne organisation, men kan koncentrere os om vore foreningsopgaver I formandens beretning fra 2003 lyder det dog: En generalforsamling er også en god anledning til, at vi som kommunale chefer vurderer vores egen indsats. Flytter vi tilstrækkeligt i den daglige indsats for at skabe mere indhold og bedre rammer på børne- og kulturområdet? Hvis nogen skulle have glemt at sige det til jer for eksempel en stresset borgmester, udvalgsformand eller kommunaldirektør så synes jeg faktisk, I gør det rigtig godt! Formanden mente dog også, at der skal også være plads til selvransagelse.

3 3 Den interne kontinuitet viste sig også i valget af bestyrelse, hvor perioden har været præget af bestyrelsesmedlemmerne siden 1993: Knud Jensen, Herning, der trådte tilbage i 2000 efter 12 år, Poul Andersen, Lyngby-Tårbæk (2001 efter 8 år), Bjarne Pedersen, Helsingør (2001 efter 12 år) og John Frank Nielsen, Hjørring (2003 efter 10 år), men også Bent Valentin Jensen, Vejen (1998 efter 10 år) og Flemming Jensen, Vejle (1999 efter 7 år). De mange sammenhængende forløb er kun overgået af ovennævnte Mogens Knudsen med 16 år i bestyrelsen. Den siddende bestyrelse er et udtryk for samme kontinuitet. Politikker udarbejdes Et tredje element i dette 10-år er foreningens formulering af politikker der siden 1997 har sat sit præg på den offentlige debat af foreningens virkeområder. De enkelte politikker vil fremgå af nedenstående resume af de enkelte foreningsår sammen med nogle af foreningens notater. Det politikskabende i udarbejdelsen og offentliggørelsen af notater, pjecer m.v. blev udtrykt som følger: De er udarbejdet og udsendt, fordi vi har fundet det vigtigt at lade vores erfaringer, overvejelser og synspunkter komme frem til efterfølgende politisk vurdering og gerne handling. Flere samarbejdspartnere Et fjerde element har været en stadig udvidelse af kredsen af samarbejdspartnere ikke altid et udtryk for, at vi blev inviteret indenfor, men så tog bestyrelsen fat og gjorde sig nødvendig! Som det blev udtrykt i den skriftlige beretning i 1997 bestyrelsen har arbejdet på at være tilstede, når der efter vort skøn har været behov for det. Og sagt igen i 2004: Vi får brug for hinanden i den kommende tid som gode kolleger og sparringspartnere. Og vi får fortsat brug for en god dialog med vores centrale samarbejdspartnere i KL, i ministerierne og i de faglige organisationer. Elektronikken ind i foreningen Et femte element i foreningens historie er etableringen af foreningens hjemmeside. I foråret 2000 leverede Gunnar Petersen det første oplæg og bestyrelsen konstaterer i juni: Vi vil være glade, hvis du vil fortsætte med projektet og også meget gerne påtage dig at være webmaster på siden fremover. Du må også meget gerne etablere et domæne og sikre os den officielle mailadresse I slutningen af 2000/ primo 2001 prøvekører bestyrelsen og amtsformændene hjemmesiden og i marts 2001 anføres det i marts-udgaven af BKF-NYT: Som nævnt er BKF i gang med at få udviklet en hjemmeside, og selvom siden fortsat er under opbygning, er du velkommen til at kigge ind på siden: Fra 1. maj udsendes BKF-NYT alene i en elektronisk version, der dels distribueres gennem amtsformændene og dels er tilgængelig på hjemmesiden. En naturlig reaktion på den flotte udvikling som foreningens hjemmeside er gennemgået nu med over 100 brugere om dagen! Medlemmernes forening Endelig og ikke mindst skal medlemmernes opbakning af foreningen nævnes som et helt afgørende moment. Der har ret konsekvent været meldt om den største årsmødedeltagelse nogensinde ved stort set hvert eneste årsmøde der også har været et årligt og kært gensyn med Hotel Munkebjerg. Kun 2 gange i perioden har årsmødet været afholdt andetsteds. Medlemstallet er steget fra 312 i 1995 til 400 i 2001 og ny rekord med 458 medlemmer i Kun 6 kommuner er ikke er repræsenteret ved et medlem i foreningen. Allerede i 1996 blev formandens beretning derfor aflagt med den selvfølgelighed som jeg mener, vi kan tillade os i en forening der stort set dækker alle kommuner, hvor vi kan have medlemmer en selvfølgelighed der ikke er blevet mindre med årene!

4 4 Det blev sagt i 1999, men historien (be)viser det og fremtiden afhænger af det (selvom kommuneantallet bliver mindre): Vi har haft et spændende år, og der er nok at tage fat på i det kommende. 275 kommuner har brug for vores indsats, og jeg glæder mig over, at vi spænder så vidt og arbejder så målbevidst og kreativt, at vores daglige arbejdsindsats er det værd. Vi gør en forskel! Som en slags opsummering for sine 8 formandsår sagde formanden i 2001 om BKF s medlemmer: "Vort arbejde handler jo dybest set om at forme fremtiden. Vore værdier og holdninger vil påvirke børnene og de unge, personalet, forældrene, ja det samlede institutions- og skolemiljø. At være leder handler om at kunne se veje, hvor andre kun ser vildveje. At være leder handler om at kunne se sammenhænge". 10-års perioden kan vel også sammenfattes sådan, at vi har oplevet skiftet fra en anonym kollegial forening til en dagsordensættende forening, der nyder respekt i vide kredse. Et historisk perspektiv der forpligter, men også giver muligheder i det næste 10-år. I det følgende har jeg søgt at samle særlige punkter op fra de forløbne arbejdsår en svær opgave da der jo er så meget der burde nævnes. Det vidner de mange sider BKF-NYT om (ca. 60 om året), men også de mange notater og andre informationer som hjemmesiden rummer. Bjarne Pedersen 1996 Årsmødetema: Kvalitet i ledelse og opgaveløsning Folkeskolen var fokuspunkt i Det førte til - projekt kvalitet i folkeskolen et lokalt ansvar, - en pjece om førlederuddannelse skoleledelse, hvad skal der til og - foreningens oplæg til Folkeskolerådet forandringens folkeskole med 7 anbefalinger: Helhed i tilbuddene til børn og unge Udvikling af læringsbegrebet Rum til læring det flexible klasselokale Efter- og videreuddannelse Informationsteknologi Den internationale dimension i folkeskolen og Udvikling af dialogredskaber i folkeskolen Men 1996 var også året, hvor foreningen startede på projekt helhedssyn om børn og unge og en tydeliggørelse af, at foreningen virkede på hele feltet. I 1992 blev der gennemført en stor chefundersøgelse i 1992, og den blev gentaget i 1996 af Odense Universitet (udkom i 1997: Kommunale chefer rekruttering og arbejdsforhold i 90 erne ). Efter fællesarrangementer med de øvrige chefforeninger og en bred medlemsdebat gennem året vedtages det, at fortsætte medlemskabet af Paraplyorganisationen Kommunale Chefforeninger i Danmark for yderligere 2 år (1997 og 1998) Årsmødetema: Lederskabets udfordring om helhed og kvalitet i indsatsen. Projekt helhedssyn om børn og unge betød nye vedtægter, hvor foreningens interesse i kulturområdet blev tydeliggjort og medlemskredsen præciseret.

5 Projektet førte også til oplæg til en drøftelse af helhed i børns liv og Børne- og Ungepolitik, hvor vi ser frem til en drøftelse præget af oprigtig vilje til at give børn og unge en udviklings- og læringspræget opvækst præget af helhed i tanke og handling. Generalforsamlingen vedtog pjecen: Helhed i barnets liv forudsætninger for en visionær Børneog Ungepolitik for de 0 18 årige med blandt andet følgende bemærkning fra et medlem: Det er et godt oplæg. Det sætter en snebold i gang. Den ruller, og man skal være bagved den. Dette oplæg betyder et omfattende ledelsesinitiativ. Foreningsmæssigt var året præget af, at Socialchefforeningen ønskede at være talerør for dagpasningsområdet, men vi sagde nej og iværksatte en undersøgelse af, hvilke af foreningens medlemmer der varetager cheffunktionen for området (på nær 8 kommuner svarede alle). Undersøgelsen viste blandt andet: * I det politiske udvalg, hvor folkeskolen indgår er der markant sammenhæng mellem børn, kultur, skole og undervisning, hvorimod betegnelsen social indgår i mindre grad. 201 kommuner har samlet børne- og ungeområdet i samme udvalg. * Ændringerne giver sig også udslag i, at 80% af cheferne har siddet mindre end 10 år i samme stilling, de har nu, og 50% har endda siddet mindre end 5 år i det nuværende job. * Stillingsbetegnelsen skoledirektør indehaves kun af 40 i den forvaltning, hvor skole indgår. Der blev afholdt 6 regionale orienteringsmøder om OK97 og 6 andre regionale møder om: - vidtgående specialundervisning - vejledning (ikke kun i folkeskolen, men generelt) - Regelsanering hvad vil vi foreslå? - Stamoplysninger og nøgletal Der kom en ny læreruddannelse og SDF blev medlem af Seminarierådet pr Undervisningsministeren iværksætter evaluering af DLH s fristyreordning. Foreningen opfordrer ministeren til at iværksætte forsøg med regionale pædagogiske læringscentre som i højere grad kan leve op til et samspil om folkeskolelærernes grunduddannelse og kommunernes behov og ønsker om videre- og efteruddannelse af det pædagogiske personale. SDF mener, at tiden er løbet fra en struktur med 18 selvstændige lærerseminarier og 9 lærhøjskoleafdelinger. SDF stiller forslag i Folkeskolerådet om, at der skal etableres et formaliseret samarbejde omkring de 3-17 årige, hvor lærere og pædagoger i samarbejde får øget ansvar for børns udvikling gerne med udviklings- og læringsgaranti i stedet for pasningsgaranti og undervisningspligt i et 10-årigt grundskoleforløb (Børnehaveklasse 9 klasse) med mulighed for et supplere 10. skoleår. Undervisningsministeren fremsætter et 8 punkts program med forslag til hvordan folkeskolen skal se ud i år 2000? Årsmødetema: Tradition og fornyelse ledelsespektret for cheferne på Børne- og Kulturområdet. Det var året, hvor foreningen lagde vægt på 4 større indsatsområder ud over de daglige arbejdsopgaver: Folkeskolen år 2000, Helhed i børn og unges liv, Kultur- og fritidsopgaven og De regionale pædagogiske læringscentre. Debatten om Folkeskolen år 2000 iværksættes og der afholdes 6 regionale møder. 8 arbejdsgrupper iværksættes (SDF med i alle) og en særlig debat om evaluering iværksættes, hvor SDF opfor-

6 drer til at der må skaffes en mere systematisk og offentlig tilgængelig viden., så skolen offensivt kan forklare sig og dermed undgå defensivt at skulle forsvare sig. 6 Samarbejde med Kommunedata indledes i en fælles interessegruppe. Primo 1998 udgiver Undervisningsministeriet en redegørelse om de videregående uddannelsers institutionelle struktur og SDF påpeger (igen), at den nuværende struktur ikke i tilstrækkelig grad vil kunne tilgodese de fremtidige udfordringer for de videregående uddannelser. Ministeriet supplerer med yderligere redegørelse ultimo 1998, hvor der første gang lægges op til CVU erne. I 1997 begyndte foreningen opsamling på evaluering af Folkeoplysningsloven vedtaget i 1995 med bemærkning om, at der skal fremsættes forslag til revision af loven i folketingsåret 1999/2000. Der arbejde fortsættes i Som et element i den debat vedtager generalforsamlingen: Kultur- og fritidspolitisk udspil. Paraplyorganisationen forlader forsøgsstadiet efter 4 år og gøres til en fast enhed. Sammen med Kommunaldirektørforeningen udarbejder foreningen et bud på, hvordan rammerne for en aftale omkring lærernes tjenestetid kunne udformes: En folkeskole i udvikling kræver medarbejdere i udvikling. Efter sammenslutning af alle i 1993 ønsker nogle kulturdirektører (hvoraf de fleste også var direktører for foreningens øvrige interesseområder) at danne egen forening angiveligt fordi de ikke mener at SDF arbejder nok med dette område. Går i sig selv igen efter årsmødet. Foreningen skiftede navn til Børne- og Kulturchefforeningen, Skoledirektørforeningen. En del af begrundelsen for forslaget (ud over at der næsten ikke var skoledirektører tilbage) var at de 3 daglige hovedområder for foreningens medlemskreds (dagtilbuddene, skolevæsenet og kultur/fritid) varetages og behandles ligeværdigt. Farvel til Ole Vig Jensen som undervisningsminister og velkommen til Margrethe Vestager der i sin ministerperiode aldrig nåede frem til et af foreningens årsmøder! 1999 Årsmødetema: På vej mod det 21. århundrede. Året indledes med Undervisningsministeriets nye udspil om den institutionelle struktur. Nu indgår CVU for alvor og BKF er positiv, men fastholder stadig ideen om regionale læringscentre. Vi anbefaler samtidig, at CVU-dannelserne ikke bliver frivillig og ikke etableres i flere faser, da det vil give udmøntningen en dårlig start. Loven om DPU og CVU vedtages i år Bestyrelsen iværksætter en omfattende medlemsdrøftelse der skal føre til en beskrivelse af foreningens synspunkter om folkeskolen i det nye årtusinde. Undervejs vedtages nye bestemmelser om 10. klasse til ikrafttræden august 2000, der fremsættes lovforslag om den vidtgående specialundervisning (vedtages i 2000) og arbejdet med folkeskolen år 2000 intensiveres. Midt på året udsender foreningen et spørgeskema for at høre, hvordan det lokale arbejde med F2000 går. Det viste sig (naturligvis), at kommunerne og skolerne havde taget opgaven på sig. Generalforsamlingen vedtog oplægget Folkeskolen i det 21. århundrede under fortsat forandring.

7 7 Foreningen går ind i drøftelsen af, hvordan der kan ske en styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og lægger vægt på, at vejledningsordningerne ses som en helhed og at der skabes sammenhænge fx gennem netværk mellem flere kommuner. Det kan vel sige er sket! Årets læreraftale fører til 6 nye regionale møder og Danmarks Lærerforening varsler strejker, men konflikten afblæses. Foreningen går stærkt ind i udmøntningsarbejdet med den nye aftale Evalueringen af de regionale kulturforsøg afsluttes. BKF anfører, at fremtidens danske kulturmodel skal være lokalt forankret og indeholde elementer, der giver incitament til øget lokal indsats, jf. vort udspil om kultur- og frititidspolitik. Udspillet får også betydning, da betænkningen om revision af folkeoplysningsloven fremkommer og peger på nyde måde at organisere arbejdet på, og da Kulturministeren kommer med en redegørelse om regeringens børnekulturpolitiske indsats. Vi anmelder straks vor interesse i en placering i det kulturråd på 9 medlemmer for børn og lokale børnekulturkoordinatorer der nedsættes. (Foreningen blev ikke repræsenteret, men formanden blev som privatperson). Danmarks Evalueringsinstitut etableres og EVA er en realitet. Også her søgte vi os placeret i instituttets repræsentantskab, og foreningen blev repræsenteret. Foreningen glæder sig over, at KL ikke alene har etableret et børne- og kulturudvalg, men også danner et nyt kontor for børn og kultur, så interessevaretagelsen er samlet både politisk og administrativt på linie med arbejdet i de fleste kommuner. I den mere kuriøse afdeling, men til gengæld som udtryk for vor vigtig foreningens mening er, anmodes vi om at udtale os til forslag til Lov om statstilskud til zoologiske anlæg. Vi er positive og bemærker blandt andet, at det er godt, at der nu åbnes for, at også akvarier og andre mere tematisk opbyggede zoologiske anlæg vil kunne anerkendes som tilskudsberettigede! 2000 Årsmødetema: Udsat men ikke udstødt. Alle børn og unge har krav på udvikling og læring. Foreningens projekt helhed og sammenhæng fik ny vind. En overskrift i en avis lød: Krav om mere helhed i skolen med underrubrikken: Flere års massive krav om mere faglighed og basale færdigheder i folkeskolen er afløst af krav om helhed i skolebørnenes hverdag. Det førte til en offentlig debat om helhedsskole der i øvrigt endte med et forlig i Folketinget om mere IT til skolerne! Som anført i BKF-NYT: Ingen tvivl om, at det er fint med penge til IT. Det giver jo bl.a. mulighed for at vi kan maile sammen om børns liv Samtidig måtte mange konstatere, at Ministeren lukkede for diverse indskolingsforsøg præget af helhed og sammenhæng. Til gengæld iværksættes et udviklingsarbejde på dagtilbuds-området: Kvalitet i Dagtilbud (KID) og BKF går aktivt ind i de 5 arbejdsgrupper nedsættes. BKF konstaterede, at udviklingen i børne- og ungeområdet fortsætter med at indrette indhold og organisation i forhold til faktiske forhold og de projekter der allerede er i gang: 1. Udviklingsprogrammet Folkeskolen år 2000 (der var inde i sit afslutningsår) 2. Afsnittet om den en skole på vej i arbejdstidsaftalen for folkeskolen 3. Målsætningsformuleringer for dagtilbudsområdet, jf. serviceloven 4. Socialministerens udspil: Børneliv - værdier og ansvar i børns liv 5. Undervisningsministerens udspil: Værdier i virkeligheden.

8 8 Loven omændring af folkeskoleloven (ændret opgavefordeling vedr. den vidtgående specialundervisning) blev vedtaget, men samtidig blev folkeskolen truet af lærermangel. BKF og KL enedes om et større udredningsarbejde i den forbindelse. Arbejdet med udmøntning af læreraftalerne fortsætter i et tæt parløb mellem KL og BKF. Det gav anledning til mange spørgsmål og svar, men endnu mere debat og kritik var der af det støttesystem som KMD skulle levere, KMD-Matrix. Foreningen gik markant på banen og forlangte med held - kompensation til kommunerne. I forbindelse med flere nye love på kultur- og fritidsområdet, lød det fra BKF: De etablerede kulturinstitutioner biblioteker, museer, teatre og arkiver - må udover deres særlige opgaver og funktioner prioritere formidling over for børn og voksne højere. De udsatte børn og unges situation blev taget op og drøftet gennem foreningsåret. På generalforsamlingen var der enighed om pjecen: Udsat men ikke udstødt. Alle børn og unge har krav på udvikling og læring. At være udsat kan også alene skyldes den etniske oprindelse, og BKF gjorde opmærksom på løsningsmuligheder. Måske var det baggrunden for, at foreningens formand blev medlem af den nydannede tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen Årsmødetema: Nye udfordringer i en foranderlig verden. Foreningsåret begyndes med 6 regionale medlemsmøder, hvor den nye læreraftale og omlægningen af den vidtgående specialundervisning var temaer. Ikke mindst omlægningen af den vidtgående specialundervisning og indførelsen af grundtakstmodellen tager mange foreningskræfter. BKF må også udarbejde en kollegial vejledning vedr. undervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Skolevejledningen kritiseres, fordi der ikke er kommunale mål for området. BKF udsender notat: Vejledning i det danske uddannelsessystem et overblik og synspunkter. Senere udsender Undervisningsministeriet en rapport om tværinstitutionel vejledning. Undervisningsministeren iværksætter projekt klare mål, og BKF hilser velkomment, at der lægges op til at udforme klarere mål for skolens virksomhed, men siger nej til den korte iværksættelsesfrist De første CVU-dannelser bliver iværksat, og vi kan genkende BKF-synspunkter. BKF konstaterer, at et stigende antal kommuner sætter børnekulturen på dagsordenen og er i gang med at organisere et mere formelt samarbejde om børnekulturen og at Kulturrådet for børn er netop ved at lægge sidste hånd på udpegningen af de kommuner som får støtte til den kulturorienterede skole Foreningen presser på for at få en afklaring af Centralbibliotekernes antal og organisering Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø vedtages, og det pålægges alle at udarbejde undervisningsmiljøvurderinger (spændende hvad 2005-evalueringen kan fortælle). Der iværksættes forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner og BKF støtter projektet.

9 Projekt Kvalitet i Dagtilbud afsluttes i første omgang i foråret uden nærmere angivelse af, hvad der så skal ske. 9 BKF og KL igangsætter et udviklingsprojekt om problemstillinger og tendenser i udviklingen for ledelse af dagtilbuds-, folkeskole- og kulturområdet. Til generalforsamlingen forelå ikke forslag til foreningssynspunkter. Som en del af generalforsamlingens mødegrundlag indgår dog bestyrelsens udgivelse af: Notatet: "Vejledning i det danske Uddannelsessystem et overblik og synspunkter". Publikationen "Dialog om kvalitet i børns dagtilbud". Rapporten fra fællesarbejdet med KL: "Fastholdelse og rekruttering af lærere". Publikationen "Folkeskolen under fortsat forandring". Det anføres, at "Dialog om kvalitet i børns dagtilbud" fuldender cirklen af Børne- og Kulturchefforeningens publikationer, således at foreningens faglige område nu er dækket med synspunkter på centrale temaer inden for medlemskredsens arbejdsområde. Ved generalforsamlingen sagde foreningen farvel til sin formand gennem 8 år, Bjarne Pedersen, og Per B. Christensen blev valgt som ny formand med akklamation. Bjarne Pedersen blev efterfølgende udnævnt til foreningens første æresmedlem Årsmødetema: Nye perspektiver på børn, ledelse og evaluering. Foreningen byder en ny VK-regering velkommen og påpeger blandt andet, at de mange ændringer af råd og nævn der overvejes bør ske velovervejet under hensyn til de faktiske behov, men også: - BKF er af den grundlæggende opfattelse, at skolen skal bidrage til, at børnene får en god og tidssvarende faglig ballast fra folkeskolen, men skolen skal også bidrage til elevernes alsidige udvikling og dermed også personlige kompetencer. - BKF lægger vægt på kulturministerens ansvar for at medvirke til en yderligere decentralisering af kultur- og fritidspolitikken, og at der på alle områder sættes yderligere fokus på at udvikle kulturtilbuddene for børn og unge. - BKF s medlemmer er meget optaget af de rammer, der er til rådighed for børn og børnefamilier. Det er således vores opfattelse, at kommuner og ministerium skal bidrage til, at der bliver helhed og sammenhæng i børns liv og at børnene sikres et godt børneliv. Samtidig ønsker vi at præcisere, at det grundlæggende ansvar for børns opdragelse og opvækst er forældrenes. - BKF ønsker, af Integrationsministeren, at samspillet mellem danskundervisning og aktivering styrket, og at vi gerne medvirker til en yderligere kvalitetsudvikling af indvandrerundervisningen. Disse målsætninger præger også foreningens arbejde gennem I forbindelse med helhed og sammenhæng afgives den såkaldte Skivedom og BKF advarer imod, at det fagpolitiske går forud for børnenes tarv: Når så mange kommuner og skoler rundt omkring i landet har fundet det nødvendigt at bryde med vanetænkningen og de kendte mønstre for at skabe større rummelighed og kvalitet for børnene gennem øget samarbejde mellem de nært beslægtede faggrupper, må det også være muligt at få de overenskomstmæssige forhold til at passe til virkeligheden.

10 BKF anbefaler senere på året, at der udarbejdes læreplaner på DAG-området, og selvom det tog lidt tid er ønsket nu imødekommet (2004). Foreningen deltager desuden i arbejdet med at udforme en læringsguide for DAG-området. Det bliver senere til Sølvguiden i efteråret BKF hilser velkomment, at KL har nedsat en hurtigtarbejdende ledelses-task-force der skal medvirke til at sætte fokus på ledelse. BKF udgiver selv publikationen: Nye vilkår for ledelse på Børneog Kulturområdet. UC2 reddes, men bliver en del af CVU for København og Nordsjælland og foreningen udtrykker håb om, at UC2 fortsat får optimale muligheder for at forestå en landsækkende vidensformidling på tosprogsområdet. Foreningen har arbejdet hårdt for en fortsættelse af KID-projekterne (Kvalitet I Dagtilbud), og det lykkes med KID-II. Tilsvarende har foreningen været aktiv omkring vejledningen og herunder projektet kvalitet i ungdomsvejledningen med særlig vægt på kompetenceudvikling og redskaber/værktøjer til kvalitetsudvikling. BKF udgiver publikationen: Hænger det sammen der med sine 10 temaer sætter fokus på den aktuelle spørgsmål i vort chefområde. Publikationen skal primært anvendes til BKF-chefernes eget servicecheck Som en særlig hilsen til årsmødet kunne undervisningsministeren fortælle, at hun samme morgen havde fået det nye folkeskoleforlig på plads, og selvom der efter formandens mening var et par tidsler i buketten blev det alligevel karakteriseret som bedre end frygtet Årsmødetema: Den negative sociale arv. Opfølgningen på folkeskoleforliget kræver mange møder og kræfter og samtidig iværksættes der flere arbejdsgrupper, hvor BKF deltager på et KL-mandat. Til foreningens store glæde iværksættes Grundskolerådet igen efter en pause. På det første møde blev der peget på 21 emner til drøftelse! Senere på året indgås der også forlig om udviklingsprogrammet en skole i bevægelse. 1. prioritet i arbejdsåret får dog arbejdet med sårbare børn og unge og BKF anfører: Det er helt nødvendigt, at ministerier og kommuner tænker nyt og får mere struktur på dette kraftigt stigende kommunale indsatsområde. Undervisningsministeriet udgiver senere en vejledning som BKF roser, men beklager at perspektivet vedr. de 0-5 årige ikke har fået plads i vejledningen. På årsmødet sagde formanden herom i den mundtlige beretning: Personer uden uddannelse har vanskeligere ved at få fodfæste i samfundet såvel arbejdsmarkedsmæssigt som kulturelt og demokratisk. Vi står altså over for det problem, at vi risikerer at lukke en femtedel af den danske befolkning uden for fællesskabet. Det kan vi ikke være bekendt. Og vi sidder inde med nøglen til løsningen af problemet. Løsningen hedder uddannelse og læring. Men ikke nødvendigvis tilrettelagt som i dag." Foreningen kunne i året glæde sig over, at evalueringen af formål for dagtilbud gav gode karakterer til kommunerne. Dagtilbudene er gået fra at være et parkeringstilbud til et instrument i en aktiv børnepolitik. Det har foreningens medlemmer lov til at være stolte af!

11 11 Sidst på året barsler arbejdsgruppen om forældreansvar, og det konstateres, at der ikke gennem lovgivningen i nævneværdigt omfang er overført ansvar/opgaver fra forældre til skole, hvorfor der lokalt må arbejdes for at tydeliggøre interessenternes rolle. Det er også året, hvor fritvalgsordningerne begynder at brede sig og gymnasierne må se en kommende reform i øjnene. Arbejdsmiljøet i daginstitutionerne og nye udfordringer for ungdomsskolen finder foreningen dog også kræfter til at medvirke i. Den flerårige debat om vejledningen blev udmøntet med loven om Ungdommens Uddannelsesvejledning. BKF hilser reformen velkommen, men beder om tydelig udmøntning. Blandt de mange evalueringer kom også resultatet af evalueringen af 10. klasserne. BKF konstaterer, at der tegnes et billede af at lovens intentioner i store træk er slået igennem. Kulturrådet for Børn nedlægges og erstattes af et børnekulturelt netværk og BKF pointerer det vigtige i, at børnekulturområdet fortsat får en væsentlig placering. I forlængelse heraf vedtog generalforsamlingen en kulturpolitisk udtalelse. Udtalelsen var en opdatering af udspillet fra 1998 set i lyset af de måder samfundet og kulturen opfattes på i dag. Udtrykket "det senmoderne samfund" optrådte således for første gang i en BKF-pjece. Pjecen omtaler udover børnekulturen også f.eks. kulturens funktioner, kulturelle partnerskaber og kulturel integration. Arbejdsårets mange evalueringer og nye tiltag betyder, at foreningen udgiver en række notater - pædagog- og læreruddannelsen - evaluering og afgangsprøver i folkeskolen - Evaluering af specialundervisningen med 10 punkter til en fremadrettet handleplan. - Kvalitetsudvikling af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en vigtigt forudsætning for at knække kurven på specialundervisningen Årsmødetema: BKF og kommunalreformen: Nye opgaver nye strukturer Arbejdsåret indledes med en præsentation af strukturkommissionens rapport og foreningen udarbejde straks nogle foreløbige kommentarer til rapporten om specialundervisnings- og børneområdet, om overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, om brugerbestyrelser og om hensynet til personalet. Konsekvenserne heraf har foreningen arbejdet med siden. Efter flere års arbejde for at nå hertil udgav KL og Amtsrådsforeningen en ny vejledning om opholdssteder der på mange punkter matcher BKF s synspunkter. BKF-publikationen Dialog om kvalitet i børns dagtilbud fra 2001 revideres og foreningen udsender: Dagområdet i bevægelse muligheder og udfordringer Kulturministeriet og Børnekulturens Netværk lancerer en handleplan om børnekultur, og BKF konstaterer, at netværket med sin handlingsplan har formået at følge op på de tidligere initiativer fra Kulturrådet for Børn. Foreningens satsning på sårbare børn i 2003 understøttes af, at der afsættes særlige midler til initiativet i perioden Senere på året følger en ny anbringelsesreform der som grundlæggende argument har synspunktet, at kommunernes indsats ikke er god nok. BKF går ind og understøtter kvalitetssikringen ud fra et synspunkt om tidlig indsats, samarbejde mellem sagsbehandling og skoleforhold, bedre og mere systematisk sagsbehandling, bedre uddannelse samt kvalitet og kontinuitet,

12 I denne sammenhæng er det jo helt symptomatisk, at BKF udgiver debatoplægget: Alle børn har brug for udfordringer i sensommeren som en velkomst til det nye skoleår. BKF frygter heller ikke gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne og anfører i et høringssvar, at det er positivt, at der skal gøres rede for skolens valgte pædagogiske mål, indsatsområder og tilrettelagt praksis for løbende evaluering. Efter at have kunne glæde sig over flere evalueringer på BKF-området kommer evalueringen af tosprogsundervisningen i folkeskolen. I BKF-NYT anføres, at det ikke er rar læsning og fordrer handling af bl.a. børne- og kulturcheferne. Arbejdsårets mange evalueringer og nye tiltag betyder, at foreningen udgiver en række notater - BKF-vejledning om fælles ledelse på dagtilbudsområdet - kommunernes tilsyn og kvalitetssikring i folkeskolen - inspirationspapir om integration På generalforsamlingen blev vedtægterne rettet til og ordet "skoledirektørforeningen" blev helt fjernet af foreningens titel. En historisk, men naturlig beslutning. Slut med frøkenfingre i integrationsarbejdet, sagde formanden og opfordrede til, at integrationsarbejdet over en bred front styrkes: Vi har som Børne og Kulturchefer tidligere veget lidt tilbage for at sige noget om integration, fordi det opfattes som et meget politisk og ideologisk emne. Men det er ikke bare et politisk emne det er også et stykke håndværk. Sammensætningen af foreningens medlemskreds betød, at der ved årsmødefesten for første gang i den nyere BKF-historie var indlagt dans Årsmødetema: Kommunalreformens virkninger og evalueringsbølgens udfordringer Året begynder, hvor det slap. Alene i det første BKF-NYT orienteres om specialundervisning efter strukturreformen (både for børn og voksne), BKF s nyeste dagtilbudspjece, PISA-undersøgelsen, SFO-notat, undersøgelse af ungdomspolitik i kommunerne, bekendtgørelse om magtanvendelse (nej ikke et lederinitiativ, men i forhold til børn og unge!), behandling af stofmisbrug af unge under 18 år, bekendtgørelse om produktionsskoler og vejledning, KVIS-II og evaluering af vejledning. Det er måske meget godt, at det BKF-NYT slutter med et tilbud om kursus i forandringsprocesser! På sit første møde i marts 2005 drøftede BKF s kulturgruppe blandt andet temaet om amternes ulovbestemte tilskud til kulturen. Vi kalder dem amternes løse kulturpenge, og havde en intention om at forfølge sagen, dels ved at forsøge at skaffe sig et overblik over, hvor mange penge det drejer sig om, dels også for at sikre, at midlerne ikke blot går i Thors store kasse. Sagen er efterfølgende indgået i drøftelser mellem KL og Kulturministeriet. Pædagoguddannelsen skal revideres, og BKF mener, at der er et klart behov for at styrke fagligheden i uddannelsen, bl.a. gennem centralt fastsatte CKF er, vil kunne bidrage til en opkvalificering af de studerende og højnelse af uddannelsens omdømme. BKF er endvidere af den opfattelse, at det primære optagelseskriterium skal være en gymnasial uddannelse, og at dette skal fremgå af lovteksten. BKF har tidligere i forbindelse med anbringelsesreformen peget på nødvendigheden af, at man lovgivningsmæssigt vurderer forholdet omkring begrebet delt forældremyndighed.

13 13 Regeringsgrundlaget: Uddannelse i verdensklasse får naturligvis også bemærkninger med på vejen i form af et notat der samler op på foreningens synspunkter og herunder behovet for at styrke skolernes evalueringskultur, men også tilsynet med skolerne. BKF vil i tråd med tidligere notater og synspunkter på området gerne samarbejde om, at det kommunale tilsyn forstærkes. Det er vigtigt, at det kommunale ejerskab ikke svækkes ved en øget statslig kontrol, anføres det. For en BKF er er det vel derfor også naturligt, at Globaliseringsrådet ønskede at høre nærmere. I den interne afdeling har året også været præget af drøftelserne om foreningens struktur og efter drøftelser i amtsformandsmøde og amtskredsene er en ny struktur og vedtægter klar til drøftelse på generalforsamlingen (resultatet kan af gode grunde ikke refereres her, da redaktionen slutter ). Notater og udgivelser til viden og inspiration for foreningens medlemmer udbygges fortsat. 63 stykker af slagsen alene i de første 10 måneder af året.

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Årsmøde på Munkebjerg d. 12. 14. november 2003 Flot medlemstal Generalforsamling Pædagogik og daginstitutionsstørrelse Censorer efterlyses Lov om åbenhed og gennemsigtighed i Uddannelsessystemet Elevers

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen BØRNEKULTURENS NETVÆRK NYHAVN 31 E DK-1051 KØBENHAVN K TELEFON +45 33 73 42 03 FAX +45 33 73 42 13 E-POST bkn@boernekultur.dk 7. august 2006 Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut Lovforslag nr. L 149 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstituts

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Oktober 2006 Blad 649 Vi bliver mange på Munkebjerg Generalforsamling Der er også i år rift om pladserne til vores årsmøde fra d. 15. 17. november. 10 dage før tilmeldingsfristen udløber er der tilmeldt

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2003 Blad 367 Undervisningsministerens Sorø-møde Temaet for Undervisningsministerens Sorø-møde var som bekendt Klædt på til vækst og velfærd. Mødet fokuserede først og fremmest på de nye CVU-uddannelser

Læs mere

NYHEDSBREV. August 2007 Blad 702

NYHEDSBREV. August 2007 Blad 702 August 2007 Blad 702 Velkommen tilbage BKF-nyts redaktion byder kolleger og samarbejdspartnere velkommen tilbage til jobbet. Mange spændende opgaver ligger og venter på os. Budget 2008, den fortsatte implementering

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2006 Blad 634 Årsmødet 2006 Sorømøde Velfærdsudspil Udvikling af ny hjemmeside Dagplejens placering i den samlede vifte af dagtilbud Så er programmet for årsmødet 2006, d. 15-17. november på Hotel

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2002 Blad 259 Velkommen Økonomiaftale og arbejdsgrupper KID-fase 2 Hænger det sammen Bedre uddannelse Rapport om musiklivet Cand. Pæd. Psykuddannelsen Andet læsestof Indmeldelser Et nyt skoleår

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Referat Dato: 02-02-2010 /FO Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Mødedeltagere: Flemming Olsen, Jørgen Sprogøe Petersen, Joan Kamstrup, Kai

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen 5. maj 2004 KL klar med råd og vejledning om den praktiske gennemførelse af en evt. opgave- og strukturreform Kære medlemmer, Som I sikkert ved har BKF nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN December 2004 Blad 504 Årsmøde BKF s årsmøde blev også i år et velbesøgt og indholdsrigt møde med masser af kollegial dialog - også under dansen til festmiddagen. Læs familieministerens tale, samt en række

Læs mere

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven 2012/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 078.48L.391 Fremsat den 25. oktober 2012

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN April 2006 Blad 613 Forlig om læreruddannelsen Elevplaner og kvalitetsrapporter Børnekultur i hele landet Program Opfølgning på konferencen Biblioteksforeningens årsmøde Vi byder velkommen til nye medlemmer

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Ophævelse af

Læs mere

Forslag. lov om ændring af lov om social service

Forslag. lov om ændring af lov om social service Side 1 af 8 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om social service (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn) 1 I lov om social service, jf. bekendtgørelse af lov om social service nr. 764 af 26.

Læs mere

Marts 2010 blad 913. - Objektiv sagsbehandling

Marts 2010 blad 913. - Objektiv sagsbehandling Marts 2010 blad 913 På vej mod forpligtende samarbejde mellem kommunerne KL s direktionskonference 20.-21. april Debatoplæg på vej vigtigt med forberedende diskussioner! KL indbyder kommunernes direktioner

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand På vej mod en fælles læringsreform Du inviteres hermed til at deltage i Børne-

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Maj 2010 Blad 926. Den 20.-21. april mødtes direktioner fra landets kommuner for at drøfte et mere forpligtende samarbejde på fire områder:

Maj 2010 Blad 926. Den 20.-21. april mødtes direktioner fra landets kommuner for at drøfte et mere forpligtende samarbejde på fire områder: Maj 2010 Blad 926 Opsamling på KLs direktionskonference Den 20.-21. april mødtes direktioner fra landets kommuner for at drøfte et mere forpligtende samarbejde på fire områder: -En Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen

Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen Side 1 af 5 Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen 1 Navn Foreningens navn er: BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN i REGION NORDJYLAND. 2 Formål Foreningens formål er at virke for en styrkelse af medlemmernes

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2011/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: 006.14L.311 Fremsat den 11. april 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere