En lille forening i udvikling - fra Skoledirektørforening til Børne- og Kulturchefforening. - et rids over aktiviteter og historie fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En lille forening i udvikling - fra Skoledirektørforening til Børne- og Kulturchefforening. - et rids over aktiviteter og historie fra 1995-2005"

Transkript

1 Børne- og Kulturchefforeningen 20 år. En lille forening i udvikling - fra Skoledirektørforening til Børne- og Kulturchefforening. - et rids over aktiviteter og historie fra Forord Der er al mulig grund til at markere For det første er vi på vej ind i en ny kommunal struktur med nye opgaver og med 98 kommuner og 5 regioner. For det andet fylder Børne- og Kulturchefforeningen 20 år. I den anledning har bestyrelsen bedt den tidligere formand Bjarne Pedersen om at tegne et kortfattet rids af foreningens historie fra Foreningens historie fra samt tiden, der gik forud findes i et lille hæfte, der er tilgængelig på foreningens hjemmeside, skrevet af tidligere skoledirektør i Næstved Mogens Knudsen. De seneste 10 års historie er kendetegnet ved: - at vi er gået fra at være en skoledirektørforening til en børne- og kulturchefforening, - at børneområdet har været i kraftig vækst i kommunerne, - at foreningens virkefelt og aktivitet er steget betragteligt - at foreningens medlemstal er steget tilsvarende og - at foreningens dialog med medlemmer og samarbejdspartnere er blevet netbaseret. Det er i øvrigt interessant at bemærke at mange aktuelle problemstillinger omkring børneområdets faglighed og ledelse også var problemfelter blot i en anden tid og i en anden indpakning for 10, 20 og flere år siden. Bestyrelsen siger tak til Bjarne Pedersen for at guide os gennem de sidste 10 års foreningshistorie og ønsker god læselyst Per B. Christensen Formand

2 En forenings historie - et områdes udvikling. 2 Det første 10-år af foreningens historie ( ) var præget af mange ændringer, som det også fremgår af det jubilæumsskrift som vor tidligere kollega i Næstved Kommune, Mogens Knudsen, har udarbejdet. Af dette skrift fremgår, at regner vi fra oprettelsen af Skoledirektørernes Samråd i 1965 var det snarere 30 år der kunne markeres (og dermed 40 i år). De sidste 10 år ( ) har ikke ladet noget mangle, hvad angår udfordringer og ændringer, som det må være i en forening som vor. I et SDF-NYT fra 1997 udtrykkes det næsten helt profetisk: Der er vel ikke meget nyt i, at den kommunale organisation er under stadig forandring. Nye styringstiltag tages i anvendelse, organisationsstrukturer ændres, og der stilles stadig flere krav til kommunale leder. 90 erne var præget af store politiske og organisatoriske ændringer og den database som foreningen på dette tidspunkt arbejdede med bugnede af såvel politiske som administrative ændringer. Udvalg blev nedlagt og oprettet og ressortområder skiftede mellem forvaltninger. Ja, sådan er det vel fortsat og i 2007 kan vi se frem til de helt store ændringer. Det betød også, at stillingsbetegnelsen skoledirektør ændredes til mere generelle titler og uddannelsesbaggrunden for cheferne blev bredt ud. Konsekvensen af dette var, at der åbnedes for medlemmer uden læreruddannelse (i dag kan vi vel knapt forstå, at det kan være anderledes?) og foreningens navn efterfølgende er ændret og virkefeltet præciseret. I 2004 blev Skoledirektørforeningen helt fjernet fra foreningens navn. 90 ernes mange politiske og organisatoriske ændringer fik i formandens mundtlige beretning i 1997 følgende ord med på vejen: Joh, vi lever i verdens bedste land, hvor få har for meget og færre format. Vil Folketing og Regering have en anden arbejdsfordeling, må de spille ud med en kommunalreform - ikke begå tyveri i det kommunale kompetencerum! Om det var det der i 1998 førte til, at den såkaldte opgavekommission ultimo 1998 udgav sit værk: Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor, vides dog ikke. Foreningen bemærker i hvert i 1999: Det kommunalpolitiske spillerum er afgørende for chefernes råderum, og derfor er det vigtigt, at de kommunale chefer interesserer sig for den debat der allerede er i gang og forstærket vil rulle ind over landet i de kommende måneder. Hvad den debat senere har ført til, mærker mange kolleger meget tydeligt i dag, men strukturreformen vil ikke blive forfulgt yderligere her. De mange ændringer betød også, at de 5 chefforeninger rykkede tættere sammen og dannede Paraplyorganisationen Kommunale Chefforeninger i Danmark i Kontinuitet et nøgleord Et andet element der har præget foreningens historie gennem de sidste 10 år er den interne kontinuitet. Som nævnt i beretningen fra 1996, er det en forening der kan glæde sig over, at vi ikke behøver at diskutere vor interne organisation, men kan koncentrere os om vore foreningsopgaver I formandens beretning fra 2003 lyder det dog: En generalforsamling er også en god anledning til, at vi som kommunale chefer vurderer vores egen indsats. Flytter vi tilstrækkeligt i den daglige indsats for at skabe mere indhold og bedre rammer på børne- og kulturområdet? Hvis nogen skulle have glemt at sige det til jer for eksempel en stresset borgmester, udvalgsformand eller kommunaldirektør så synes jeg faktisk, I gør det rigtig godt! Formanden mente dog også, at der skal også være plads til selvransagelse.

3 3 Den interne kontinuitet viste sig også i valget af bestyrelse, hvor perioden har været præget af bestyrelsesmedlemmerne siden 1993: Knud Jensen, Herning, der trådte tilbage i 2000 efter 12 år, Poul Andersen, Lyngby-Tårbæk (2001 efter 8 år), Bjarne Pedersen, Helsingør (2001 efter 12 år) og John Frank Nielsen, Hjørring (2003 efter 10 år), men også Bent Valentin Jensen, Vejen (1998 efter 10 år) og Flemming Jensen, Vejle (1999 efter 7 år). De mange sammenhængende forløb er kun overgået af ovennævnte Mogens Knudsen med 16 år i bestyrelsen. Den siddende bestyrelse er et udtryk for samme kontinuitet. Politikker udarbejdes Et tredje element i dette 10-år er foreningens formulering af politikker der siden 1997 har sat sit præg på den offentlige debat af foreningens virkeområder. De enkelte politikker vil fremgå af nedenstående resume af de enkelte foreningsår sammen med nogle af foreningens notater. Det politikskabende i udarbejdelsen og offentliggørelsen af notater, pjecer m.v. blev udtrykt som følger: De er udarbejdet og udsendt, fordi vi har fundet det vigtigt at lade vores erfaringer, overvejelser og synspunkter komme frem til efterfølgende politisk vurdering og gerne handling. Flere samarbejdspartnere Et fjerde element har været en stadig udvidelse af kredsen af samarbejdspartnere ikke altid et udtryk for, at vi blev inviteret indenfor, men så tog bestyrelsen fat og gjorde sig nødvendig! Som det blev udtrykt i den skriftlige beretning i 1997 bestyrelsen har arbejdet på at være tilstede, når der efter vort skøn har været behov for det. Og sagt igen i 2004: Vi får brug for hinanden i den kommende tid som gode kolleger og sparringspartnere. Og vi får fortsat brug for en god dialog med vores centrale samarbejdspartnere i KL, i ministerierne og i de faglige organisationer. Elektronikken ind i foreningen Et femte element i foreningens historie er etableringen af foreningens hjemmeside. I foråret 2000 leverede Gunnar Petersen det første oplæg og bestyrelsen konstaterer i juni: Vi vil være glade, hvis du vil fortsætte med projektet og også meget gerne påtage dig at være webmaster på siden fremover. Du må også meget gerne etablere et domæne og sikre os den officielle mailadresse I slutningen af 2000/ primo 2001 prøvekører bestyrelsen og amtsformændene hjemmesiden og i marts 2001 anføres det i marts-udgaven af BKF-NYT: Som nævnt er BKF i gang med at få udviklet en hjemmeside, og selvom siden fortsat er under opbygning, er du velkommen til at kigge ind på siden: Fra 1. maj udsendes BKF-NYT alene i en elektronisk version, der dels distribueres gennem amtsformændene og dels er tilgængelig på hjemmesiden. En naturlig reaktion på den flotte udvikling som foreningens hjemmeside er gennemgået nu med over 100 brugere om dagen! Medlemmernes forening Endelig og ikke mindst skal medlemmernes opbakning af foreningen nævnes som et helt afgørende moment. Der har ret konsekvent været meldt om den største årsmødedeltagelse nogensinde ved stort set hvert eneste årsmøde der også har været et årligt og kært gensyn med Hotel Munkebjerg. Kun 2 gange i perioden har årsmødet været afholdt andetsteds. Medlemstallet er steget fra 312 i 1995 til 400 i 2001 og ny rekord med 458 medlemmer i Kun 6 kommuner er ikke er repræsenteret ved et medlem i foreningen. Allerede i 1996 blev formandens beretning derfor aflagt med den selvfølgelighed som jeg mener, vi kan tillade os i en forening der stort set dækker alle kommuner, hvor vi kan have medlemmer en selvfølgelighed der ikke er blevet mindre med årene!

4 4 Det blev sagt i 1999, men historien (be)viser det og fremtiden afhænger af det (selvom kommuneantallet bliver mindre): Vi har haft et spændende år, og der er nok at tage fat på i det kommende. 275 kommuner har brug for vores indsats, og jeg glæder mig over, at vi spænder så vidt og arbejder så målbevidst og kreativt, at vores daglige arbejdsindsats er det værd. Vi gør en forskel! Som en slags opsummering for sine 8 formandsår sagde formanden i 2001 om BKF s medlemmer: "Vort arbejde handler jo dybest set om at forme fremtiden. Vore værdier og holdninger vil påvirke børnene og de unge, personalet, forældrene, ja det samlede institutions- og skolemiljø. At være leder handler om at kunne se veje, hvor andre kun ser vildveje. At være leder handler om at kunne se sammenhænge". 10-års perioden kan vel også sammenfattes sådan, at vi har oplevet skiftet fra en anonym kollegial forening til en dagsordensættende forening, der nyder respekt i vide kredse. Et historisk perspektiv der forpligter, men også giver muligheder i det næste 10-år. I det følgende har jeg søgt at samle særlige punkter op fra de forløbne arbejdsår en svær opgave da der jo er så meget der burde nævnes. Det vidner de mange sider BKF-NYT om (ca. 60 om året), men også de mange notater og andre informationer som hjemmesiden rummer. Bjarne Pedersen 1996 Årsmødetema: Kvalitet i ledelse og opgaveløsning Folkeskolen var fokuspunkt i Det førte til - projekt kvalitet i folkeskolen et lokalt ansvar, - en pjece om førlederuddannelse skoleledelse, hvad skal der til og - foreningens oplæg til Folkeskolerådet forandringens folkeskole med 7 anbefalinger: Helhed i tilbuddene til børn og unge Udvikling af læringsbegrebet Rum til læring det flexible klasselokale Efter- og videreuddannelse Informationsteknologi Den internationale dimension i folkeskolen og Udvikling af dialogredskaber i folkeskolen Men 1996 var også året, hvor foreningen startede på projekt helhedssyn om børn og unge og en tydeliggørelse af, at foreningen virkede på hele feltet. I 1992 blev der gennemført en stor chefundersøgelse i 1992, og den blev gentaget i 1996 af Odense Universitet (udkom i 1997: Kommunale chefer rekruttering og arbejdsforhold i 90 erne ). Efter fællesarrangementer med de øvrige chefforeninger og en bred medlemsdebat gennem året vedtages det, at fortsætte medlemskabet af Paraplyorganisationen Kommunale Chefforeninger i Danmark for yderligere 2 år (1997 og 1998) Årsmødetema: Lederskabets udfordring om helhed og kvalitet i indsatsen. Projekt helhedssyn om børn og unge betød nye vedtægter, hvor foreningens interesse i kulturområdet blev tydeliggjort og medlemskredsen præciseret.

5 Projektet førte også til oplæg til en drøftelse af helhed i børns liv og Børne- og Ungepolitik, hvor vi ser frem til en drøftelse præget af oprigtig vilje til at give børn og unge en udviklings- og læringspræget opvækst præget af helhed i tanke og handling. Generalforsamlingen vedtog pjecen: Helhed i barnets liv forudsætninger for en visionær Børneog Ungepolitik for de 0 18 årige med blandt andet følgende bemærkning fra et medlem: Det er et godt oplæg. Det sætter en snebold i gang. Den ruller, og man skal være bagved den. Dette oplæg betyder et omfattende ledelsesinitiativ. Foreningsmæssigt var året præget af, at Socialchefforeningen ønskede at være talerør for dagpasningsområdet, men vi sagde nej og iværksatte en undersøgelse af, hvilke af foreningens medlemmer der varetager cheffunktionen for området (på nær 8 kommuner svarede alle). Undersøgelsen viste blandt andet: * I det politiske udvalg, hvor folkeskolen indgår er der markant sammenhæng mellem børn, kultur, skole og undervisning, hvorimod betegnelsen social indgår i mindre grad. 201 kommuner har samlet børne- og ungeområdet i samme udvalg. * Ændringerne giver sig også udslag i, at 80% af cheferne har siddet mindre end 10 år i samme stilling, de har nu, og 50% har endda siddet mindre end 5 år i det nuværende job. * Stillingsbetegnelsen skoledirektør indehaves kun af 40 i den forvaltning, hvor skole indgår. Der blev afholdt 6 regionale orienteringsmøder om OK97 og 6 andre regionale møder om: - vidtgående specialundervisning - vejledning (ikke kun i folkeskolen, men generelt) - Regelsanering hvad vil vi foreslå? - Stamoplysninger og nøgletal Der kom en ny læreruddannelse og SDF blev medlem af Seminarierådet pr Undervisningsministeren iværksætter evaluering af DLH s fristyreordning. Foreningen opfordrer ministeren til at iværksætte forsøg med regionale pædagogiske læringscentre som i højere grad kan leve op til et samspil om folkeskolelærernes grunduddannelse og kommunernes behov og ønsker om videre- og efteruddannelse af det pædagogiske personale. SDF mener, at tiden er løbet fra en struktur med 18 selvstændige lærerseminarier og 9 lærhøjskoleafdelinger. SDF stiller forslag i Folkeskolerådet om, at der skal etableres et formaliseret samarbejde omkring de 3-17 årige, hvor lærere og pædagoger i samarbejde får øget ansvar for børns udvikling gerne med udviklings- og læringsgaranti i stedet for pasningsgaranti og undervisningspligt i et 10-årigt grundskoleforløb (Børnehaveklasse 9 klasse) med mulighed for et supplere 10. skoleår. Undervisningsministeren fremsætter et 8 punkts program med forslag til hvordan folkeskolen skal se ud i år 2000? Årsmødetema: Tradition og fornyelse ledelsespektret for cheferne på Børne- og Kulturområdet. Det var året, hvor foreningen lagde vægt på 4 større indsatsområder ud over de daglige arbejdsopgaver: Folkeskolen år 2000, Helhed i børn og unges liv, Kultur- og fritidsopgaven og De regionale pædagogiske læringscentre. Debatten om Folkeskolen år 2000 iværksættes og der afholdes 6 regionale møder. 8 arbejdsgrupper iværksættes (SDF med i alle) og en særlig debat om evaluering iværksættes, hvor SDF opfor-

6 drer til at der må skaffes en mere systematisk og offentlig tilgængelig viden., så skolen offensivt kan forklare sig og dermed undgå defensivt at skulle forsvare sig. 6 Samarbejde med Kommunedata indledes i en fælles interessegruppe. Primo 1998 udgiver Undervisningsministeriet en redegørelse om de videregående uddannelsers institutionelle struktur og SDF påpeger (igen), at den nuværende struktur ikke i tilstrækkelig grad vil kunne tilgodese de fremtidige udfordringer for de videregående uddannelser. Ministeriet supplerer med yderligere redegørelse ultimo 1998, hvor der første gang lægges op til CVU erne. I 1997 begyndte foreningen opsamling på evaluering af Folkeoplysningsloven vedtaget i 1995 med bemærkning om, at der skal fremsættes forslag til revision af loven i folketingsåret 1999/2000. Der arbejde fortsættes i Som et element i den debat vedtager generalforsamlingen: Kultur- og fritidspolitisk udspil. Paraplyorganisationen forlader forsøgsstadiet efter 4 år og gøres til en fast enhed. Sammen med Kommunaldirektørforeningen udarbejder foreningen et bud på, hvordan rammerne for en aftale omkring lærernes tjenestetid kunne udformes: En folkeskole i udvikling kræver medarbejdere i udvikling. Efter sammenslutning af alle i 1993 ønsker nogle kulturdirektører (hvoraf de fleste også var direktører for foreningens øvrige interesseområder) at danne egen forening angiveligt fordi de ikke mener at SDF arbejder nok med dette område. Går i sig selv igen efter årsmødet. Foreningen skiftede navn til Børne- og Kulturchefforeningen, Skoledirektørforeningen. En del af begrundelsen for forslaget (ud over at der næsten ikke var skoledirektører tilbage) var at de 3 daglige hovedområder for foreningens medlemskreds (dagtilbuddene, skolevæsenet og kultur/fritid) varetages og behandles ligeværdigt. Farvel til Ole Vig Jensen som undervisningsminister og velkommen til Margrethe Vestager der i sin ministerperiode aldrig nåede frem til et af foreningens årsmøder! 1999 Årsmødetema: På vej mod det 21. århundrede. Året indledes med Undervisningsministeriets nye udspil om den institutionelle struktur. Nu indgår CVU for alvor og BKF er positiv, men fastholder stadig ideen om regionale læringscentre. Vi anbefaler samtidig, at CVU-dannelserne ikke bliver frivillig og ikke etableres i flere faser, da det vil give udmøntningen en dårlig start. Loven om DPU og CVU vedtages i år Bestyrelsen iværksætter en omfattende medlemsdrøftelse der skal føre til en beskrivelse af foreningens synspunkter om folkeskolen i det nye årtusinde. Undervejs vedtages nye bestemmelser om 10. klasse til ikrafttræden august 2000, der fremsættes lovforslag om den vidtgående specialundervisning (vedtages i 2000) og arbejdet med folkeskolen år 2000 intensiveres. Midt på året udsender foreningen et spørgeskema for at høre, hvordan det lokale arbejde med F2000 går. Det viste sig (naturligvis), at kommunerne og skolerne havde taget opgaven på sig. Generalforsamlingen vedtog oplægget Folkeskolen i det 21. århundrede under fortsat forandring.

7 7 Foreningen går ind i drøftelsen af, hvordan der kan ske en styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og lægger vægt på, at vejledningsordningerne ses som en helhed og at der skabes sammenhænge fx gennem netværk mellem flere kommuner. Det kan vel sige er sket! Årets læreraftale fører til 6 nye regionale møder og Danmarks Lærerforening varsler strejker, men konflikten afblæses. Foreningen går stærkt ind i udmøntningsarbejdet med den nye aftale Evalueringen af de regionale kulturforsøg afsluttes. BKF anfører, at fremtidens danske kulturmodel skal være lokalt forankret og indeholde elementer, der giver incitament til øget lokal indsats, jf. vort udspil om kultur- og frititidspolitik. Udspillet får også betydning, da betænkningen om revision af folkeoplysningsloven fremkommer og peger på nyde måde at organisere arbejdet på, og da Kulturministeren kommer med en redegørelse om regeringens børnekulturpolitiske indsats. Vi anmelder straks vor interesse i en placering i det kulturråd på 9 medlemmer for børn og lokale børnekulturkoordinatorer der nedsættes. (Foreningen blev ikke repræsenteret, men formanden blev som privatperson). Danmarks Evalueringsinstitut etableres og EVA er en realitet. Også her søgte vi os placeret i instituttets repræsentantskab, og foreningen blev repræsenteret. Foreningen glæder sig over, at KL ikke alene har etableret et børne- og kulturudvalg, men også danner et nyt kontor for børn og kultur, så interessevaretagelsen er samlet både politisk og administrativt på linie med arbejdet i de fleste kommuner. I den mere kuriøse afdeling, men til gengæld som udtryk for vor vigtig foreningens mening er, anmodes vi om at udtale os til forslag til Lov om statstilskud til zoologiske anlæg. Vi er positive og bemærker blandt andet, at det er godt, at der nu åbnes for, at også akvarier og andre mere tematisk opbyggede zoologiske anlæg vil kunne anerkendes som tilskudsberettigede! 2000 Årsmødetema: Udsat men ikke udstødt. Alle børn og unge har krav på udvikling og læring. Foreningens projekt helhed og sammenhæng fik ny vind. En overskrift i en avis lød: Krav om mere helhed i skolen med underrubrikken: Flere års massive krav om mere faglighed og basale færdigheder i folkeskolen er afløst af krav om helhed i skolebørnenes hverdag. Det førte til en offentlig debat om helhedsskole der i øvrigt endte med et forlig i Folketinget om mere IT til skolerne! Som anført i BKF-NYT: Ingen tvivl om, at det er fint med penge til IT. Det giver jo bl.a. mulighed for at vi kan maile sammen om børns liv Samtidig måtte mange konstatere, at Ministeren lukkede for diverse indskolingsforsøg præget af helhed og sammenhæng. Til gengæld iværksættes et udviklingsarbejde på dagtilbuds-området: Kvalitet i Dagtilbud (KID) og BKF går aktivt ind i de 5 arbejdsgrupper nedsættes. BKF konstaterede, at udviklingen i børne- og ungeområdet fortsætter med at indrette indhold og organisation i forhold til faktiske forhold og de projekter der allerede er i gang: 1. Udviklingsprogrammet Folkeskolen år 2000 (der var inde i sit afslutningsår) 2. Afsnittet om den en skole på vej i arbejdstidsaftalen for folkeskolen 3. Målsætningsformuleringer for dagtilbudsområdet, jf. serviceloven 4. Socialministerens udspil: Børneliv - værdier og ansvar i børns liv 5. Undervisningsministerens udspil: Værdier i virkeligheden.

8 8 Loven omændring af folkeskoleloven (ændret opgavefordeling vedr. den vidtgående specialundervisning) blev vedtaget, men samtidig blev folkeskolen truet af lærermangel. BKF og KL enedes om et større udredningsarbejde i den forbindelse. Arbejdet med udmøntning af læreraftalerne fortsætter i et tæt parløb mellem KL og BKF. Det gav anledning til mange spørgsmål og svar, men endnu mere debat og kritik var der af det støttesystem som KMD skulle levere, KMD-Matrix. Foreningen gik markant på banen og forlangte med held - kompensation til kommunerne. I forbindelse med flere nye love på kultur- og fritidsområdet, lød det fra BKF: De etablerede kulturinstitutioner biblioteker, museer, teatre og arkiver - må udover deres særlige opgaver og funktioner prioritere formidling over for børn og voksne højere. De udsatte børn og unges situation blev taget op og drøftet gennem foreningsåret. På generalforsamlingen var der enighed om pjecen: Udsat men ikke udstødt. Alle børn og unge har krav på udvikling og læring. At være udsat kan også alene skyldes den etniske oprindelse, og BKF gjorde opmærksom på løsningsmuligheder. Måske var det baggrunden for, at foreningens formand blev medlem af den nydannede tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen Årsmødetema: Nye udfordringer i en foranderlig verden. Foreningsåret begyndes med 6 regionale medlemsmøder, hvor den nye læreraftale og omlægningen af den vidtgående specialundervisning var temaer. Ikke mindst omlægningen af den vidtgående specialundervisning og indførelsen af grundtakstmodellen tager mange foreningskræfter. BKF må også udarbejde en kollegial vejledning vedr. undervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Skolevejledningen kritiseres, fordi der ikke er kommunale mål for området. BKF udsender notat: Vejledning i det danske uddannelsessystem et overblik og synspunkter. Senere udsender Undervisningsministeriet en rapport om tværinstitutionel vejledning. Undervisningsministeren iværksætter projekt klare mål, og BKF hilser velkomment, at der lægges op til at udforme klarere mål for skolens virksomhed, men siger nej til den korte iværksættelsesfrist De første CVU-dannelser bliver iværksat, og vi kan genkende BKF-synspunkter. BKF konstaterer, at et stigende antal kommuner sætter børnekulturen på dagsordenen og er i gang med at organisere et mere formelt samarbejde om børnekulturen og at Kulturrådet for børn er netop ved at lægge sidste hånd på udpegningen af de kommuner som får støtte til den kulturorienterede skole Foreningen presser på for at få en afklaring af Centralbibliotekernes antal og organisering Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø vedtages, og det pålægges alle at udarbejde undervisningsmiljøvurderinger (spændende hvad 2005-evalueringen kan fortælle). Der iværksættes forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner og BKF støtter projektet.

9 Projekt Kvalitet i Dagtilbud afsluttes i første omgang i foråret uden nærmere angivelse af, hvad der så skal ske. 9 BKF og KL igangsætter et udviklingsprojekt om problemstillinger og tendenser i udviklingen for ledelse af dagtilbuds-, folkeskole- og kulturområdet. Til generalforsamlingen forelå ikke forslag til foreningssynspunkter. Som en del af generalforsamlingens mødegrundlag indgår dog bestyrelsens udgivelse af: Notatet: "Vejledning i det danske Uddannelsessystem et overblik og synspunkter". Publikationen "Dialog om kvalitet i børns dagtilbud". Rapporten fra fællesarbejdet med KL: "Fastholdelse og rekruttering af lærere". Publikationen "Folkeskolen under fortsat forandring". Det anføres, at "Dialog om kvalitet i børns dagtilbud" fuldender cirklen af Børne- og Kulturchefforeningens publikationer, således at foreningens faglige område nu er dækket med synspunkter på centrale temaer inden for medlemskredsens arbejdsområde. Ved generalforsamlingen sagde foreningen farvel til sin formand gennem 8 år, Bjarne Pedersen, og Per B. Christensen blev valgt som ny formand med akklamation. Bjarne Pedersen blev efterfølgende udnævnt til foreningens første æresmedlem Årsmødetema: Nye perspektiver på børn, ledelse og evaluering. Foreningen byder en ny VK-regering velkommen og påpeger blandt andet, at de mange ændringer af råd og nævn der overvejes bør ske velovervejet under hensyn til de faktiske behov, men også: - BKF er af den grundlæggende opfattelse, at skolen skal bidrage til, at børnene får en god og tidssvarende faglig ballast fra folkeskolen, men skolen skal også bidrage til elevernes alsidige udvikling og dermed også personlige kompetencer. - BKF lægger vægt på kulturministerens ansvar for at medvirke til en yderligere decentralisering af kultur- og fritidspolitikken, og at der på alle områder sættes yderligere fokus på at udvikle kulturtilbuddene for børn og unge. - BKF s medlemmer er meget optaget af de rammer, der er til rådighed for børn og børnefamilier. Det er således vores opfattelse, at kommuner og ministerium skal bidrage til, at der bliver helhed og sammenhæng i børns liv og at børnene sikres et godt børneliv. Samtidig ønsker vi at præcisere, at det grundlæggende ansvar for børns opdragelse og opvækst er forældrenes. - BKF ønsker, af Integrationsministeren, at samspillet mellem danskundervisning og aktivering styrket, og at vi gerne medvirker til en yderligere kvalitetsudvikling af indvandrerundervisningen. Disse målsætninger præger også foreningens arbejde gennem I forbindelse med helhed og sammenhæng afgives den såkaldte Skivedom og BKF advarer imod, at det fagpolitiske går forud for børnenes tarv: Når så mange kommuner og skoler rundt omkring i landet har fundet det nødvendigt at bryde med vanetænkningen og de kendte mønstre for at skabe større rummelighed og kvalitet for børnene gennem øget samarbejde mellem de nært beslægtede faggrupper, må det også være muligt at få de overenskomstmæssige forhold til at passe til virkeligheden.

10 BKF anbefaler senere på året, at der udarbejdes læreplaner på DAG-området, og selvom det tog lidt tid er ønsket nu imødekommet (2004). Foreningen deltager desuden i arbejdet med at udforme en læringsguide for DAG-området. Det bliver senere til Sølvguiden i efteråret BKF hilser velkomment, at KL har nedsat en hurtigtarbejdende ledelses-task-force der skal medvirke til at sætte fokus på ledelse. BKF udgiver selv publikationen: Nye vilkår for ledelse på Børneog Kulturområdet. UC2 reddes, men bliver en del af CVU for København og Nordsjælland og foreningen udtrykker håb om, at UC2 fortsat får optimale muligheder for at forestå en landsækkende vidensformidling på tosprogsområdet. Foreningen har arbejdet hårdt for en fortsættelse af KID-projekterne (Kvalitet I Dagtilbud), og det lykkes med KID-II. Tilsvarende har foreningen været aktiv omkring vejledningen og herunder projektet kvalitet i ungdomsvejledningen med særlig vægt på kompetenceudvikling og redskaber/værktøjer til kvalitetsudvikling. BKF udgiver publikationen: Hænger det sammen der med sine 10 temaer sætter fokus på den aktuelle spørgsmål i vort chefområde. Publikationen skal primært anvendes til BKF-chefernes eget servicecheck Som en særlig hilsen til årsmødet kunne undervisningsministeren fortælle, at hun samme morgen havde fået det nye folkeskoleforlig på plads, og selvom der efter formandens mening var et par tidsler i buketten blev det alligevel karakteriseret som bedre end frygtet Årsmødetema: Den negative sociale arv. Opfølgningen på folkeskoleforliget kræver mange møder og kræfter og samtidig iværksættes der flere arbejdsgrupper, hvor BKF deltager på et KL-mandat. Til foreningens store glæde iværksættes Grundskolerådet igen efter en pause. På det første møde blev der peget på 21 emner til drøftelse! Senere på året indgås der også forlig om udviklingsprogrammet en skole i bevægelse. 1. prioritet i arbejdsåret får dog arbejdet med sårbare børn og unge og BKF anfører: Det er helt nødvendigt, at ministerier og kommuner tænker nyt og får mere struktur på dette kraftigt stigende kommunale indsatsområde. Undervisningsministeriet udgiver senere en vejledning som BKF roser, men beklager at perspektivet vedr. de 0-5 årige ikke har fået plads i vejledningen. På årsmødet sagde formanden herom i den mundtlige beretning: Personer uden uddannelse har vanskeligere ved at få fodfæste i samfundet såvel arbejdsmarkedsmæssigt som kulturelt og demokratisk. Vi står altså over for det problem, at vi risikerer at lukke en femtedel af den danske befolkning uden for fællesskabet. Det kan vi ikke være bekendt. Og vi sidder inde med nøglen til løsningen af problemet. Løsningen hedder uddannelse og læring. Men ikke nødvendigvis tilrettelagt som i dag." Foreningen kunne i året glæde sig over, at evalueringen af formål for dagtilbud gav gode karakterer til kommunerne. Dagtilbudene er gået fra at være et parkeringstilbud til et instrument i en aktiv børnepolitik. Det har foreningens medlemmer lov til at være stolte af!

11 11 Sidst på året barsler arbejdsgruppen om forældreansvar, og det konstateres, at der ikke gennem lovgivningen i nævneværdigt omfang er overført ansvar/opgaver fra forældre til skole, hvorfor der lokalt må arbejdes for at tydeliggøre interessenternes rolle. Det er også året, hvor fritvalgsordningerne begynder at brede sig og gymnasierne må se en kommende reform i øjnene. Arbejdsmiljøet i daginstitutionerne og nye udfordringer for ungdomsskolen finder foreningen dog også kræfter til at medvirke i. Den flerårige debat om vejledningen blev udmøntet med loven om Ungdommens Uddannelsesvejledning. BKF hilser reformen velkommen, men beder om tydelig udmøntning. Blandt de mange evalueringer kom også resultatet af evalueringen af 10. klasserne. BKF konstaterer, at der tegnes et billede af at lovens intentioner i store træk er slået igennem. Kulturrådet for Børn nedlægges og erstattes af et børnekulturelt netværk og BKF pointerer det vigtige i, at børnekulturområdet fortsat får en væsentlig placering. I forlængelse heraf vedtog generalforsamlingen en kulturpolitisk udtalelse. Udtalelsen var en opdatering af udspillet fra 1998 set i lyset af de måder samfundet og kulturen opfattes på i dag. Udtrykket "det senmoderne samfund" optrådte således for første gang i en BKF-pjece. Pjecen omtaler udover børnekulturen også f.eks. kulturens funktioner, kulturelle partnerskaber og kulturel integration. Arbejdsårets mange evalueringer og nye tiltag betyder, at foreningen udgiver en række notater - pædagog- og læreruddannelsen - evaluering og afgangsprøver i folkeskolen - Evaluering af specialundervisningen med 10 punkter til en fremadrettet handleplan. - Kvalitetsudvikling af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en vigtigt forudsætning for at knække kurven på specialundervisningen Årsmødetema: BKF og kommunalreformen: Nye opgaver nye strukturer Arbejdsåret indledes med en præsentation af strukturkommissionens rapport og foreningen udarbejde straks nogle foreløbige kommentarer til rapporten om specialundervisnings- og børneområdet, om overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, om brugerbestyrelser og om hensynet til personalet. Konsekvenserne heraf har foreningen arbejdet med siden. Efter flere års arbejde for at nå hertil udgav KL og Amtsrådsforeningen en ny vejledning om opholdssteder der på mange punkter matcher BKF s synspunkter. BKF-publikationen Dialog om kvalitet i børns dagtilbud fra 2001 revideres og foreningen udsender: Dagområdet i bevægelse muligheder og udfordringer Kulturministeriet og Børnekulturens Netværk lancerer en handleplan om børnekultur, og BKF konstaterer, at netværket med sin handlingsplan har formået at følge op på de tidligere initiativer fra Kulturrådet for Børn. Foreningens satsning på sårbare børn i 2003 understøttes af, at der afsættes særlige midler til initiativet i perioden Senere på året følger en ny anbringelsesreform der som grundlæggende argument har synspunktet, at kommunernes indsats ikke er god nok. BKF går ind og understøtter kvalitetssikringen ud fra et synspunkt om tidlig indsats, samarbejde mellem sagsbehandling og skoleforhold, bedre og mere systematisk sagsbehandling, bedre uddannelse samt kvalitet og kontinuitet,

12 I denne sammenhæng er det jo helt symptomatisk, at BKF udgiver debatoplægget: Alle børn har brug for udfordringer i sensommeren som en velkomst til det nye skoleår. BKF frygter heller ikke gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne og anfører i et høringssvar, at det er positivt, at der skal gøres rede for skolens valgte pædagogiske mål, indsatsområder og tilrettelagt praksis for løbende evaluering. Efter at have kunne glæde sig over flere evalueringer på BKF-området kommer evalueringen af tosprogsundervisningen i folkeskolen. I BKF-NYT anføres, at det ikke er rar læsning og fordrer handling af bl.a. børne- og kulturcheferne. Arbejdsårets mange evalueringer og nye tiltag betyder, at foreningen udgiver en række notater - BKF-vejledning om fælles ledelse på dagtilbudsområdet - kommunernes tilsyn og kvalitetssikring i folkeskolen - inspirationspapir om integration På generalforsamlingen blev vedtægterne rettet til og ordet "skoledirektørforeningen" blev helt fjernet af foreningens titel. En historisk, men naturlig beslutning. Slut med frøkenfingre i integrationsarbejdet, sagde formanden og opfordrede til, at integrationsarbejdet over en bred front styrkes: Vi har som Børne og Kulturchefer tidligere veget lidt tilbage for at sige noget om integration, fordi det opfattes som et meget politisk og ideologisk emne. Men det er ikke bare et politisk emne det er også et stykke håndværk. Sammensætningen af foreningens medlemskreds betød, at der ved årsmødefesten for første gang i den nyere BKF-historie var indlagt dans Årsmødetema: Kommunalreformens virkninger og evalueringsbølgens udfordringer Året begynder, hvor det slap. Alene i det første BKF-NYT orienteres om specialundervisning efter strukturreformen (både for børn og voksne), BKF s nyeste dagtilbudspjece, PISA-undersøgelsen, SFO-notat, undersøgelse af ungdomspolitik i kommunerne, bekendtgørelse om magtanvendelse (nej ikke et lederinitiativ, men i forhold til børn og unge!), behandling af stofmisbrug af unge under 18 år, bekendtgørelse om produktionsskoler og vejledning, KVIS-II og evaluering af vejledning. Det er måske meget godt, at det BKF-NYT slutter med et tilbud om kursus i forandringsprocesser! På sit første møde i marts 2005 drøftede BKF s kulturgruppe blandt andet temaet om amternes ulovbestemte tilskud til kulturen. Vi kalder dem amternes løse kulturpenge, og havde en intention om at forfølge sagen, dels ved at forsøge at skaffe sig et overblik over, hvor mange penge det drejer sig om, dels også for at sikre, at midlerne ikke blot går i Thors store kasse. Sagen er efterfølgende indgået i drøftelser mellem KL og Kulturministeriet. Pædagoguddannelsen skal revideres, og BKF mener, at der er et klart behov for at styrke fagligheden i uddannelsen, bl.a. gennem centralt fastsatte CKF er, vil kunne bidrage til en opkvalificering af de studerende og højnelse af uddannelsens omdømme. BKF er endvidere af den opfattelse, at det primære optagelseskriterium skal være en gymnasial uddannelse, og at dette skal fremgå af lovteksten. BKF har tidligere i forbindelse med anbringelsesreformen peget på nødvendigheden af, at man lovgivningsmæssigt vurderer forholdet omkring begrebet delt forældremyndighed.

13 13 Regeringsgrundlaget: Uddannelse i verdensklasse får naturligvis også bemærkninger med på vejen i form af et notat der samler op på foreningens synspunkter og herunder behovet for at styrke skolernes evalueringskultur, men også tilsynet med skolerne. BKF vil i tråd med tidligere notater og synspunkter på området gerne samarbejde om, at det kommunale tilsyn forstærkes. Det er vigtigt, at det kommunale ejerskab ikke svækkes ved en øget statslig kontrol, anføres det. For en BKF er er det vel derfor også naturligt, at Globaliseringsrådet ønskede at høre nærmere. I den interne afdeling har året også været præget af drøftelserne om foreningens struktur og efter drøftelser i amtsformandsmøde og amtskredsene er en ny struktur og vedtægter klar til drøftelse på generalforsamlingen (resultatet kan af gode grunde ikke refereres her, da redaktionen slutter ). Notater og udgivelser til viden og inspiration for foreningens medlemmer udbygges fortsat. 63 stykker af slagsen alene i de første 10 måneder af året.

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Årsmøde på Munkebjerg d. 12. 14. november 2003 Flot medlemstal Generalforsamling Pædagogik og daginstitutionsstørrelse Censorer efterlyses Lov om åbenhed og gennemsigtighed i Uddannelsessystemet Elevers

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2006 Blad 634 Årsmødet 2006 Sorømøde Velfærdsudspil Udvikling af ny hjemmeside Dagplejens placering i den samlede vifte af dagtilbud Så er programmet for årsmødet 2006, d. 15-17. november på Hotel

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2002 Blad 259 Velkommen Økonomiaftale og arbejdsgrupper KID-fase 2 Hænger det sammen Bedre uddannelse Rapport om musiklivet Cand. Pæd. Psykuddannelsen Andet læsestof Indmeldelser Et nyt skoleår

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Maj 2010 Blad 926. Den 20.-21. april mødtes direktioner fra landets kommuner for at drøfte et mere forpligtende samarbejde på fire områder:

Maj 2010 Blad 926. Den 20.-21. april mødtes direktioner fra landets kommuner for at drøfte et mere forpligtende samarbejde på fire områder: Maj 2010 Blad 926 Opsamling på KLs direktionskonference Den 20.-21. april mødtes direktioner fra landets kommuner for at drøfte et mere forpligtende samarbejde på fire områder: -En Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN E-mail. bkf@bkchefer.dk 443?? April 2004 Blad 443 Høringssvar fra BKF til strukturkommissionen Bestyrelsen har d. 6. april afsendt et høringssvar om strukturkommissionens rapport til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier!

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Diskussionsoplæg Dato: marts 2012/hadl Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Børne- og Kulturchefforeningen er en forening af chefer med

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen

Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen Side 1 af 5 Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen 1 Navn Foreningens navn er: BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN i REGION NORDJYLAND. 2 Formål Foreningens formål er at virke for en styrkelse af medlemmernes

Læs mere

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Kultur på tværs børnekulturen i det nye kommunale landsskab - hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Af Per B. Christensen,

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN September 2004 Blad 480 Årsmøde 2004 Indbydelse til årsmøde fra d. 10. 12. november vedlægges denne ekstraudsendelse af BKF-nyt. Årsmødeudvalget har igen i år sammensat et aktuelt og varieret program.

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

NYHEDSBREV. Juni 2012

NYHEDSBREV. Juni 2012 God sommer og hilsner fra et godt fællesmøde I dette sidste nyhedsbrev før sommeren vil vi gerne ønske jer alle en god sommer. Vi håber vejret vil vise sig fra sin bedste side, så vi alle kan få ladet

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Kvalitet på børneområdet

Kvalitet på børneområdet Kvalitet på børneområdet Oplæg af Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør i Næstved (formand for BKF ), for embedsmandsgruppe om kvalitetsreformen i Statsministeriet d. 3. oktober 2006 Hvad er kvalitet?

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Marts 2003 Blad 328 Folkeskoleforlig Arbejdsmiljøet på dagtilbudsområdet Ungdomsskolen Nyt bestyrelsesmedlem og amtsformand Efter- og videreuddannelse Vejledningscentre igen Evaluering af biblioteksloven

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spørgeskema Status pr. 1.august 2007 1. Kommunenavn Antal indbyggere_ A. ORGANISERING 2. Under hvilken forvaltning /afdeling henhører PPR? Skole-/kultur Børn og unge

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen Drejebog For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen 1. Værdier Nye aftaler og nytænkning I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Ordinær generalforsamling November 2003

Ordinær generalforsamling November 2003 Ordinær generalforsamling November 2003 Indhold Forord 4 Bestyrelsen 5 Endelig dagsorden 6 Sammenhæng i indsatsen 7 Opfølgning på Hvordan knækker vi kurven? 7 Vejledning om tavshedspligt 8 Reform af vejledningsindsatsen

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Ref. af bestyrelsesmøde Mandag 3.10.2011 Kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Tine Clausen, Theis Jensen, Erik Carter, Ellen Sørensen, Leise Buhl Jensen, Henrik Andreasen, Vibeke Grave,

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ordinær generalforsamling November 2002

Ordinær generalforsamling November 2002 Ordinær generalforsamling November 2002 Indhold Forord 4 Endelig dagsorden 5 Helhed og sammenhæng 6 Den rummelige daginstitution og skole - fokus på udsatte børn og unge 6 Publikationen Hænger det sammen?

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN E-mail. bkf@bkchefer.dk 429?? Marts 2004 Blad 429 Arbejdsgruppen om kommunal struktur Som det er medlemmerne bekendt har foreningen nedsat en arbejdsgruppe med Carsten Anderskov som formand. Læs herom

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere