Kreative erhverv i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreative erhverv i Norden"

Transkript

1 Kreative erhverv i Norden

2

3

4

5 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554

6 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ISBN (EPUB) TemaNord 2015:554 ISSN Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Hanne Lebech Omslagsfoto: ImageSelect Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Printed in Denmark Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45)

7 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Sammenfatning Afgrænsning Beskæftigelse i kreative erhverv Gennemsnitlig beskæftigelse i kreative erhverv Samlet beskæftigelse i kreative erhverv Antal ansatte i kreative erhverv Omsætning i kreative erhverv Omsætning pr. virksomhed Antal virksomheder i kreative erhverv Virksomheders størrelse i kreative erhverv Antal virksomheder fordelt på virksomhedsstørrelser Beskæftigelse fordelt på virksomhedsstørrelser Beskæftigelse pr. virksomhed fordelt på virksomhedsstørrelser Omsætning fordelt på virksomhedsstørrelser Produktivitet i kreative erhverv Omsætning pr. ansat Omsætning pr. ansat fordelt på virksomhedsstørrelser Værditilvækst i kreative erhverv Summary Bilag 1. Anbefalinger til fremtidig belysning af kreative erhverv Den anvendte fremgangsmåde Udbygning af den eksisterende statistiske belysning Analyse af kreativ beskæftigelse Bilag 2. Kreative erhverv og NACE-branchekoder Bilag 3. Detaljerede figurer... 69

8

9 Forord Denne rapport er produceret af Danmarks Statistik for KreaNord i 2012, og kortlægger de kreative erhvervs betydning for økonomierne i Danmark, Finland, Norge og Sverige i perioden KreaNord blev lanceret i 2008 som en del af Nordisk Ministerråds globaliseringsarbejde, med formålet at udvikle og profilere Norden som ledende inden for kulturelle og kreative erhverv. KreaNord har siden etableret et tværsektorielt policysamarbejde mellem kultur- og erhvervsministerier og myndigheder i de nordiske lande, produceret rapporter og videngrundlag, samt drevet flere projekter om blandt andet entreprenørskab i kunstneriske uddannelser og finansieringsspørgsmål. KreaNord blev afviklet i I forbindelse med afviklingen af KreaNord genudgives denne rapport i 2015 sammen med en række andre KreaNord-rapporter.

10

11 Indledning De kreative erhverv har de seneste år udgjort en stadig større andel af de nordiske økonomier. Særligt udviklingen af nye teknologier inden for IT og kommunikation driver væksten inden for de kreative erhverv. Formålet med denne analyse er at kortlægge de kreative erhvervs betydning for økonomierne i Danmark, Finland, Norge og Sverige og derigennem skabe et opdateret videngrundlag for en øget udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i de kreative erhverv i Norden. Den deskriptive analyse baserer sig på særudtræk fra eksisterende statistikregistre foretaget af statistikkontorerne i henholdsvis Danmark, Finland, Norge og Sverige. Det har til denne analyse ikke været muligt at indhente data fra Island. Den efterfølgende analyse er gennemført af Danmarks Statistik for Nordisk Ministerråd/KreaNord. I rapporten vil hvert af de fire landes kreative erhverv blive belyst ud fra erhvervsstatistiske oplysninger. Anbefalinger til udbygning af den statistiske belysning af de kreative erhverv med andre kilder fremgår af bilag 1. Bilag 2 beskriver det detaljerede brancheindhold i de kreative erhverv, mens bilag 3 indeholder udvalgte detaljerede figurer.

12

13 Sammenfatning De kreative erhverv i Danmark, Norge og Sverige synes at være mindre påvirket af krisen end det øvrige erhvervsliv i de nordiske lande. De kreative erhvervs andel af det samlede antal beskæftigede er steget med 2 % i Sverige og 10 % i Norge i perioden Samtidig er beskæftigelsen i øvrige markedsmæssige erhverv faldet med 1 % i Sverige og steget med 7 % i Norge. Beskæftigelsen i kreative erhverv er faldet med knap 13 % i kreative erhverv i Danmark fra , mens faldet i øvrige erhverv er på 14 % I Finland er beskæftigelsen i de kreative erhverv faldet med 5 % fra 2007 til 2010, mens beskæftigelsen i øvrige erhverv er faldet med 2 % i samme periode. Tabel A. Udvikling i årsværk, omsætning, værditilvækst og antal virksomheder. Kreative og øvrige erhverv Årsværk Omsætning Værditilvækst Antal virksomheder Danmark Kreative erhverv + Øvrige erhverv Finland Kreative erhverv + Øvrige erhverv + Norge Kreative erhverv Øvrige erhverv Sverige Kreative erhverv Øvrige erhverv + + +

14 De kreative erhverv i de fire nordiske lande, Danmark, Finland, Norge og Sverige, beskæftiger i alt lidt over årsværk i Dermed står de kreative erhverv for 13 % af den samlede beskæftigelse i de markedsmæssige erhverv i de fire lande. De kreative erhverv er af forskellig størrelse i de nordiske lande. I Danmark og Sverige står de kreative erhverv for 15 % af det samlede antal beskæftigede, mens de i Finland dækker over 11 % og i Norge 12 % af beskæftigelsen i Figur A. Andel af årsværk i kreative og øvrige erhverv og Andel af årsværk Øvrige Krea 14,4 14,6 11,6 11,3 14,4 14,8 11,6 12, ,6 85,4 88,4 88,7 85,6 85,2 88,4 88, Danmark Finland Sverige Norge Strukturen i de kreative erhverv er forskellig i de nordiske lande. I Danmark og Norge er Detail den største erhvervsgruppe med 4 % af det samlede antal beskæftigede, mens IT (programmering og services) er den største kreative erhvervsgruppe med 2 hhv. 4 % af den samlede beskæftigelse i markedsmæssige erhverv i Finland og Sverige. Virksomheder i de kreative erhverv omsatte i Danmark for 360 mia. DKK (13 % af den samlede omsætning i landet svarende til cirka 48 mia. EUR 1 ), i Finland for 56 mia. EUR (16 % af den samlede omsætning), i Norge for 331 mia. NOK (7 % af den samlede omsætning, svarende til ca. 40 mia. EUR) og i Sverige for 929 mia. SEK (14 % af den samlede omsætning, svarende til 108 mia. EUR) i Den anvendte valutakurs er årets gennemsnit i Kilde: Danmarks Nationalbank. 12 Kreative erhverv i Norden

15 De kreative erhverv i Danmark og Norge har en stabil andel af omsætningen hen over årene I Finland og Sverige falder andelen af den samlede omsætning i markedsmæssige erhverv. Den særlige udvikling i Finland er forårsaget af udviklingen inden for Telekommunikation, Radio og TV, der udgør en betydelig andel af de kreative erhverv i Finland. Figur B. Andel af omsætning i kreative og øvrige erhverv og Andel af omsætning i pct. Øvrige Krea 12,8 12,6 17,5 15,7 10,2 7,3 13,7 14,2 87,2 87,4 82,5 84,3 89,8 92,7 86,3 85, Danmark Finland Norge Sverige De kreative virksomheder har mindre omsætning pr. ansat end virksomheder i øvrige erhverv i Danmark og Norge. I Sverige og Finland skaber virksomheder i kreative erhverv derimod mere omsætning pr. ansat end virksomheder i øvrige erhverv. Det er særligt IT (hardware og engroshandel), Telekommunikationsudstyr, radio og TV, Film og video og Mode, som skaber mere omsætning pr. ansat end øvrige erhverv. I 2010 udgør omsætning pr. ansat i kreative erhverv næsten 2,2 mio. DKK i Danmark, mens norske kreative erhverv står for lidt over 2, mio. NOK omsætning pr. ansat. Finske kreative erhverv har en omsætning pr. ansat på EUR i I de kreative erhverv i Sverige genereres lidt over 3.1 mio. SEK i omsætning pr. ansat i samme år. Det er særligt erhvervsgrupperne Telekommunikationsudstyr, radio og TV, Mode, IT (hardware og engroshandel) samt Film og video, som skaber mere omsætning pr. ansat end andre erhverv. Kreative erhverv i Norden 13

16 I Danmark skaber IT (hardware og engroshandel) og Mode over 60 % mere omsætning pr. ansat end øvrige erhverv i I Finland genereres over 150 % mere omsætning i IT (hardware og engroshandel) end øvrige erhverv i 2010, mens samme erhvervsgruppe i Sverige skaber over 60 % mere omsætning pr. ansat end øvrige erhverv. Erhvervsgruppen Mode skaber næsten 200 % mere i omsætning pr. ansat end gennemsnittet af øvrige erhverv. I Norge er omsætningen pr. ansat i IT (hardware og engroshandel) 5 % højere end gennemsnittet for øvrige erhverv. Telekommunikationsudstyr, radio og TV genererer knap 350 % mere omsætning pr. ansat end øvrige erhverv i Finland i 2010, mens det i Sverige skaber næsten 75 % mere omsætning pr. ansat. I Danmark har denne erhvervsgruppe over 15 % højere omsætning end gennemsnittet af øvrige erhverv i Film og video, Mode og Telekommunikationsudstyr, radio og TV skaber markant mere værditilvækst pr. ansat end virksomheder i øvrige erhverv. I Danmark skaber Film og video og Mode over 30 % højere værditilvækst pr. ansat end øvrige erhverv i 2010, mens Mode i Sverige har en værditilvækst pr. ansat, der er over 100 % højere end øvrige erhverv og næsten 30 % højere i Film og video. Telekommunikationsudstyr, radio og TV skaber over 50 % højere værditilvækst pr. ansat end øvrige erhverv i Sverige i I Danmark og Sverige bliver virksomheder i kreative erhverv mere produktive end virksomheder i øvrige erhverv i perioden Værditilvækst pr. ansat stiger i perioden med 20 % blandt kreative erhverv mod kun 10 % i øvrige erhverv i Danmark, mens den tilsvarende udvikling for virksomheder i svenske kreative erhverv er 12 %, hvor værditilvækst pr. ansat i øvrige erhverv stiger med 6 % i samme periode. I Norge er værditilvækst pr. ansat steget med 9 % i kreative erhverv i perioden fra , mens stigningen i øvrige erhverv er på 67 % i samme periode. 2 2 Oplysninger om værditilvækst foreligger ikke for Finland. 14 Kreative erhverv i Norden

17 Figur C. Udviklingen i værditilvækst pr. ansat i kreative erhverv Index 100 = værditilvækst pr. ansat i kreative erhverv 2007 DK, Værditilvækst pr. årsværk NO, Værditilvækst pr. årsværk SE, Værditilvækst pr. årsværk Antallet af virksomheder i kreative erhverv i Norden har været relativt stabil i perioden Andelen af kreative virksomheder er højest i Sverige med over 25 % af alle aktive virksomheder (næsten ) og lavest i Finland med knap 11 % (33.000). Figur D. Andel af kreative og øvrige virksomheder og Pct. Øvrige Krea 16,6 17,4 10,8 10,5 25,1 25,6 15,6 14,9 83,4 82,6 89,2 89,5 74,9 74,4 84,4 85, Danmark Finland Sverige Norge Det kreative erhverv med størst andel af virksomheder i perioden var Detail i Danmark (ca. 5 %), Norge (ca. 4 %). og Finland (ca. 3 %). I Sverige er det største kreative erhverv IT (programmering Kreative erhverv i Norden 15

18 og services), som udgør over 5 % af alle aktive virksomheder i markedsmæssige erhverv i årene IT (programmering og services) er det næststørste kreative erhverv i Danmark i årene med omkring 3 % af landets virksomheder. Det samme gør sig gældende i Norge i (ligeledes ca. 3 %). I Finland er Bøger og presse og IT (programmering og services) lige store og udgør 1,4 % af landets virksomheder og er dermed de næststørste kreative erhverv i 2007 og 2008, men antallet af virksomheder i Bøger og presse falder i 2009, mens IT (programmering og services) vokser og bliver det næststørste kreative erhverv i I 2010 udgør IT (programmering og services) 1,5 % af virksomhederne i Finland. Størstedelen af omsætningen i de kreative erhverv genereres af de relativt få store virksomheder med mindst 100 årsværk ansat. I Finland står virksomhederne i denne størrelsesgruppe for 71 % af den samlede omsætning i kreative erhverv i 2010, mens andelen i de andre tre lande ligger på omkring 40 % Samtidig har de mindste virksomheder i kreative erhverv flere beskæftigede end virksomheder af samme størrelse i øvrige erhverv i Danmark, Norge og Sverige. Modsat er det i Finland, hvor store virksomheder i kreative erhverv beskæftiger flere end tilsvarende virksomheder i øvrige erhverv. 16 Kreative erhverv i Norden

19 Afgrænsning Analysen inddrager oplysninger om erhvervslivet og de kreative erhverv i perioden Danmark, Finland, Norge og Sverige sammenlignes i den deskriptive analyse med udgangspunkt i oplysninger om antallet af aktive virksomheder, beskæftigelse, omsætning og værditilvækst i de kreative erhverv og øvrige ikke-finansielle markedsmæssige erhverv. I denne rapport defineres de kreative erhverv ud fra en bred definition, som inkluderer fremstillings-, engroshandels- og detailhandelsvirksomheder. Definitionen af kreative erhverv bygger på en værdikædebetragtning fra fremstilling over handel til rådgivning. Engros- og detailhandel er medtaget, idet en række kreative virksomheder, der producerer og sælger kreative produkter, er registreret som engrosvirksomhed. Samtidig videresælges mange kreative produkter i detailhandlen. 3 Detailbranchen er i nærværende analyse afgrænset til at indeholde de delbrancher, som antages hovedsageligt at handle med kreative produkter. Denne erhvervsgruppe adskiller sig dog i denne rapport fra de andre 12 erhvervsgrupper, idet Detail defineres som en tværgående kreativ erhvervsgruppe, der knytter sig til flere af de andre kreative industrier. De kreative erhverv kan overordnet grupperes i kategorierne produktion og handel, videnservice og indhold. De nationale statistikker belyser produktion- og handelsvirksomhederne meget detaljeret, mens oplysningerne om videnservice og indhold er mere begrænsede. Afgrænsningen af de kreative erhverv baseres på den internationale branchenomenklatur, NACE, rev Branchekoderne inddeles i 13 kreative erhvervsgrupper; Arkitektur, Bøger og presse, Design, Detail, Film og video, IT (hardware og engroshandel), Musik, IT (programmering og ser- 3 Detailhandelsbranchen kan dække over aktiviteter forbundet med andre produkter end produkter, der kan knyttes til en kreativ branche; derfor forsøges detailbranchen så vidt muligt at blive analyseret særskilt i denne rapport. 4 NACE er en fælles branchenomenklatur i EU. NACE rev. 2 gælder fra 1. januar 2008 i alle EU medlemslande ifølge forordning 1893/2006.

20 vices), Kunst og kunsthåndværk, 5 Mode, Møbler og interiør, Telekommunikationsudstyr, radio og TV samt Reklame. Hver kreativ erhvervsgruppe består af en eller flere 4-cifrede branchekoder jf. Bilag 2. Nedenfor præsenteres de 13 kreative erhvervsgrupper og deres overordnede indhold i alfabetisk orden. 1. Arkitektur Omfatter arkitektrådgivning, bygningstegning og projekteringsarbejde samt byplanlægning og landskabsarkitektur. 2. Bøger og presse Dækker bogbinding og lignende serviceydelser, nyheds- og pressebureauer, trykning af aviser og magasiner, udgivelse af aviser og magasiner, engroshandel med bøger, papir og papirvarer samt fotografisk virksomhed. 3. Design Omfatter specialiseret designarbejde såsom industriel design og produktdesign, kommunikations- og grafisk design samt indretningsarkitekter og rumdesign. 4. Detail Omfatter biografer, specialforretninger såsom kunsthandlere, forhandlere af brugskunst, detailhandel med ure og smykker, sko og lædervarer, tøjforretninger, detailhandel med musik og video samt aviser og bøger. Desuden indgår møbel- og boligindretningsforretninger, forhandlere af radio-, tv- og computerudstyr samt udlejning af video. 5. Film og Video Dækker produktion af spillefilm og andre film, også digital distribution til fremvisning i biografer eller på tv. Herunder indgår også filmredigering, distribution af film samt køb og salg af distributionsrettigheder. 6. IT (hardware og engroshandel) Omfatter udgivelse af computerspil, fremstilling af computere og tilbehør til computere samt engroshandel med computere, software og tilbehør hertil. 7. IT (programmering og services) Omfatter computerprogrammering og konsulentbistand knyttet til informationsteknologi samt udgivelse af anden software. 8. Kunst og kunsthåndværk Indbefatter aktiviteter, som knytter sig til offentlighedens interesser inden for kultur, forlystelser og sport såsom levende optræden, museer, spillevirksomhed, sport og fritidsaktiviteter. 9. Mode Dækker fremstilling af forskellige former for tøj- og tilbehør såsom halstørklæder, tasker og kufferter samt fremstilling af sko, ure, smykker. I erhvervet indgår også agenturhandel med de nævnte varegrupper og engroshandel med tøj og sko samt ure og smykker. 10. Musik Omfatter fremstilling af musikinstrumenter, metronomer, stemmegafler og lignende, indspilning og udgivelse af lydoptagelser og musik samt reproduktion af indspillede medier. 5 Brancherne i det kreative erhverv Kunst og håndværk opgøres ikke i norsk strukturel erhvervsstatistik og er dermed ikke med i denne rapport. 18 Kreative erhverv i Norden

21 11. Møbler og interiør Indbefatter fremstilling af gulvtæpper og måtter, møbler og overfladebehandling til møbler og fremstilling af tekstilvarer som ikke er boligtekstiler; såsom flag, presenninger, telte og markiser. Desuden indgår fremstilling af keramiske husholdningsartikler såsom bordservice, toiletartikler og pyntegenstande samt fremstilling af lamper, elektriske pærer og tilbehør hertil. Dækker også agenturhandel med møbler, husholdningsartikler og isenkram og engroshandel med porcelæns- og glasvarer samt møbler, tæpper og belysning. 13. Reklame Omfatter reklamebureauer, markedsføring af varer, rådgivning knyttet til reklamevirksomhed, dekoratører, opsætning af reklamer og lignende. 12. Telekommunikationsudstyr, radio og TV Dækker fremstilling af kommunikationsudstyr såsom mobiltelefoner, udstyr til kabel-tv, og trådløse telefoner samt engroshandel med elektriske husholdningsartikler såsom hårde hvidevarer, radio- og tv-udstyr, fotografisk udstyr, og elektriske husholdningsartikler. Denne gruppe omfatter endvidere produktion af radio-, tv- og dataprogrammer. I denne rapport er fokus lagt hovedsageligt på sammenligningen mellem de kreative erhverv og øvrige markedsmæssige erhverv samt til dels de separate 13 kreative erhverv. Der fokuseres ikke på de 4-cifrede underliggende NACE-brancher, idet disse brancher i mange tilfælde består af få virksomheder, hvilket ville gøre analysens resultater statistisk mindre robuste. Kreative erhverv i Norden 19

22

23 1. Beskæftigelse i kreative erhverv I denne analyse anvendes årsværk for ansatte som indikator for beskæftigelsen; selv-stændige erhvervsdrivende indgår således ikke i det samlede beskæftigelsesmål, da data for selvstændigt erhvervsdrivende ikke er til rådighed for alle lande. Beskæftigelsen i de kreative erhverv udgør omkring årsværk i Danmark, i Finland, næsten årsværk i Sverige og over årsværk i Norge i 2010 jf. tabel 1. Tabel 1. Beskæftigelse i kreative og øvrige virksomheder, Årsværk (Antal) Årlig ændring (%) Alle erhverv Danmark ,5-12,7-4,4 Finland ,4-3,8-0,2 Sverige ,5-4,0 0,8 Norge ,8-3,9-1,9 Kreative erhverv Danmark ,3-9,5-4,4 Finland ,2-3,9-3,6 Sverige ,2-2,1 0,0 Norge ,0-4,6 0,4 Øvrige erhverv Danmark ,8-13,2-4,4 Finland ,2-3,8 0,2 Sverige ,2-4,3 1,0 Norge ,6-3,8-2,2 I 2010 ligger de kreative erhvervs andel af beskæftigelsen omregnet til årsværk på 15 % af den samlede beskæftigelse i markedsmæssige erhverv i Danmark og Sverige, mens de i Finland udgør 11 % De norske kreative erhvervs andel af den samlede beskæftigelse ligger på 12 % samme år.

24 Figur 1. Andel af årsværk i kreative erhverv og øvrige erhverv og Andel af årsværk Øvrige Krea 14,4 14,6 11,6 11,3 14,4 14,8 11,6 12, ,6 85,4 88,4 88,7 85,6 85,2 88,4 88, Danmark Finland Sverige Norge I samtlige lande ændres andelene minimalt fra 2007 til 2010; i de danske kreative erhverv er beskæftigelsen steget med i alt 0,2 % i perioden, mens stigningen i Sverige og Norge ligger på 0,4 % De finske kreative erhverv har oplevet et fald i deres andel af beskæftigelsen svarende til 0,3 % i løbet af samme periode. Størstedelen af beskæftigelsen i kreative erhverv ligger i Danmark og Norge i Detail (knap 4 % af den samlede beskæftigelse i markedsmæssige erhverv) i alle årene , mens det samme gør sig gældende for Sverige i 2007, hvorefter IT (programmering og services) står for størstedelen af beskæftigelsen med 3,7 % i 2008 og 3,9 % i henholdsvis 2009 og Figur 2a. Antal årsværk i kreative erhverv. Danmark Bøger og presse Design Detail IT (programmering og services) Mode Telekommunikationsudstyr, radio og TV Øvrige kreative erhverv 22 Kreative erhverv i Norden

25 I Danmark er over årsværk ansat i Detail i 2010, mens IT (programmering og services) dækker over næsten årsværk i samme år. I Finland er Telekommunikationsudstyr, radio og TV det største kreative erhverv med en beskæftigelsesandel på omkring 2,3 % i 2007 og 2008 stærkt efterfulgt af IT (programmering og services), som står for størstedelen af beskæftigelsen i de efterfølgende år med 2,3 % af den samlede beskæftigelse i markedsmæssige erhverv. Det er særligt underbranchen Fremstilling af kommunikationsudstyr, der dækker over en stor andel af beskæftigelsen i Telekommunikationsudstyr, radio og TV i Finland. Figur 2b. Antal årsværk i kreative erhverv. Finland Bøger og presse Design Detail IT (programmering og services) Mode Telekommunikationsudstyr, radio og TV Øvrige kreative erhverv Telekommunikationsudstyr, radio og TV dækker samtidig over mellem 20 og 18 % af beskæftigelsen i de kreative erhverv i Finland i perioden , mens IT (programmering og services) står for mellem % af beskæftigelsen blandt de kreative erhverv i samme periode. I 2010 er der knap årsværk beskæftiget i IT (programmering og services) i Finland, mens Telekommunikationsudstyr, radio og TV står for næsten årsværk i samme år. Musik står for den mindste andel af landenes samlede beskæftigelse blandt de kreative erhverv. Fra er kun 0,02 0,08 % af landenes samlede beskæftigelse placeret i denne branche i Danmark (0,05 % i 2010), Finland (0,05 %), Sverige og Norge (henholdsvis 0,07 % og 0,02 % i 2010). I Finland er det endvidere Kunst og kunsthåndværk og Design, som står for under 0,02 % af landets samlede beskæftigelse. Kreative erhverv i Norden 23

26 Figur 2c. Antal årsværk i kreative erhverv. Norge Bøger og presse Design Detail IT (programmering og services) Mode Telekommunikationsudstyr, radio og TV Øvrige kreative erhverv I Norge er Film og videoproduktion samt Design de kreative erhverv med mindste beskæftigelsesandel svarende til 0,1 % af den samlede beskæftigelse i markedsmæssige erhverv i I 2010 har Detailerhvervet mere end årsværk i Norge, mens IT (programmering og services) har over årsværk i samme år. Figur 2d. Antal årsværk i kreative erhverv. Sverige Bøger og presse Design Detail IT (programmering og services) Mode Telekommunikationsudstyr, radio og TV Øvrige kreative erhverv I Sverige står IT (programmering og services) for næsten årsværk i 2010, mens Detail har over årsværk i samme år. 24 Kreative erhverv i Norden

27 Tabel 2. Årsværk i kreative erhverv Årsværk (Antal) Kreative erhverv i alt Danmark Finland Sverige Norge Heraf:Arkitektur Danmark Finland Sverige Norge Bøger og presse Danmark Finland Sverige Norge Design Danmark Finland Sverige Norge Detail Danmark Finland Sverige Norge Film og video Danmark Finland Sverige Norge IT (hardware og engroshandel) Danmark Finland Sverige Norge IT (programmering og services) Danmark Finland Sverige Norge Kunst og kunsthåndværk Danmark Finland Sverige Norge Mode Danmark Finland Sverige Norge Musik Danmark Finland Sverige Norge Kreative erhverv i Norden 25

28 Årsværk (Antal) Møbler og interiør Danmark Finland Sverige Norge Telekommunikationsudstyr, radio og TV Danmark Finland Sverige Norge Reklame Danmark Finland Sverige Norge Gennemsnitlig beskæftigelse i kreative erhverv I Finland ligger den gennemsnitlige beskæftigelse pr. virksomhed i kreative erhverv på omkring 5 årsværk i perioden (4,8 årsværk i 2010), hvilket er 8 % højere end den gennemsnitlige beskæftigelse i øvrige markedsmæssige erhverv i landet (4,5 årsværk i 2010). Tendensen er den samme i alle årene I Danmark, Sverige og Norge beskæftiger de kreative virksomheder i gennemsnit færre årsværk end øvrige virksomheder. I 2007 er beskæftigelsen således 15 % lavere i kreative virksomheder end i øvrige virksomheder i Danmark, mens det tilsvarende tal er 50 % i Sverige og 29 % i Norge; i 2010 er tallene marginalt ændrede: beskæftigelsen er 19 % lavere i kreative erhverv end øvrige erhverv i Danmark, mens det er en negativ forskel på 23 % i Norge og 49 % i Sverige. 26 Kreative erhverv i Norden

29 Figur 3. Udvikling i årsværk pr. virksomhed i kreative og alle erhverv Årsværk Kreative Øvrige Kreative Øvrige Kreative Øvrige Kreative Øvrige Danmark Finland Sverige Norge 1.2 Samlet beskæftigelse i kreative erhverv Udviklingen i beskæftigelsen i de kreative erhverv følger ikke udviklingen i landenes totale beskæftigelse. Fra 2007 til 2008 stiger antallet af beskæftigede i Danmark med 1,5 %, mens beskæftigelsen i kreative erhverv falder med 0,3 % i samme periode. I Finland stiger den samlede beskæftigelse i kreative erhverv med 2,2 %, mens den samlede beskæftigelse kun stiger med 1,4 % fra 2007 til I Sverige er udviklingen modsat; fra 2007 til 2008 stiger beskæftigelsen i landet med 2,6 %, mens beskæftigelsen i kreative erhverv i samme periode stiger med 4,4 % I Norge er udviklingen mere homogen; beskæftigelsen i landet stiger med 13,3 %, mens de kreative erhvervs beskæftigelse stiger med 14,9 % Fra 2008 til 2009 falder både den totale beskæftigelse og beskæftigelsen i de kreative erhverv i alle fire lande. I Danmark og Sverige falder beskæftigelsen i kreative erhverv dog mindre end den samlede beskæftigelse (-11,3 % samlet beskæftigelse og -8,7 % beskæftigelse i kreative erhverv i Danmark og -3,9 % samlet og -2 % i kreative erhverv i Sverige). I Finland og Norge falder beskæftigelsen i kreative erhverv derimod mere end den samlede beskæftigelse, nemlig med 3,8 % i Finland og 4,4 % i Norge. I 2010 ses en stigning i beskæftigelsen i de kreative erhverv i Norge på 0,4 % sammenlignet med året før, samtidig med at den samlede beskæftigelse i landet falder med 1,9 % i samme periode. Omvendt forhol- Kreative erhverv i Norden 27

30 der det sig for kreative erhverv i Finland, som mister 3,5 % af beskæftigelsen fra 2009 til 2010, mens hele erhvervslivets beskæftigelse falder med 0,2 % I Danmark udvikler beskæftigelsen i kreative erhverv sig som den samlede beskæftigelse i de markedsmæssige erhverv, mens beskæftigelsen i svenske kreative erhverv stagnerer, mens landets samlede beskæftigelse stiger med 0,8 % i forhold til året før. Figur 4. Udvikling i årsværk i kreative og alle erhverv Indeks 2007= Årlig ændr. krea Årlig ændr. alle Årlig ændr. krea Årlig ændr. alle Årlig ændr. krea Årlig ændr. alle Årlig ændr. krea Danmark Finland Sverige Norge Årlig ændr. alle 1.3 Antal ansatte i kreative erhverv Datagrundlaget indeholder ikke oplysninger om deltidsansatte i stedet beregnes et mål herfor ved sammenstilling af antal ansatte og antal årsværk i hvert erhverv (ratio). Ratio for deltidsansatte beregnes som: Antal årsværk Antal ansatte I 2007 er ratio mellem antallet af ansatte og årsværk lavere i kreative erhverv end i alle erhverv i alle fire lande; dette betyder, at der er flere deltidsansatte i de kreative erhverv end i øvrige erhverv. Tendensen ændres fra 2008, hvor andelen af deltidsansatte er lige stor i kreative erhverv og øvrige erhverv i Danmark i 2009 gør samme 28 Kreative erhverv i Norden

31 tendens sig gældende for Finland og Sverige. I 2009 er der til gengæld færre deltidsansatte i kreative erhverv end andre erhverv i Danmark. Tabel 3. Ratio mellem antal ansatte og antal årsværk Ratio ansat/årsværk Kreative Øvrige Kreative Øvrige Kreative Øvrige Kreative Øvrige Danmark 75,6 77,6 84,3 84,8 85,1 84,7 81,7 82,2 Finland 87,2 88,7 86,9 87,6 85,9 86,2 86,0 86,9 Sverige 73,7 76,5 75,0 76,7 77,1 77,3 75,4 76,1 Norge 66,8 76,6 75,3 79,4 73,7 78,0 74,3 76,7 I perioden er der flest deltidsansatte inden for de kreative erhverv Reklame, Kunst og kunsthåndværk og Musik i Danmark, mens det i Finland er Design, der tegner sig for størst andel af deltidsansatte i perioden. I Sverige er der flest deltidsansatte i Detail, Kunst og kunsthåndværk og Film og video, mens det er i Norge er Musik og Design, der har flest deltidsansatte blandt de kreative erhverv. Tabel 4. Ratio mellem ansatte og årsværk og 2010 Firmaer Ratio ansatte/årsværk Danmark Finland Sverige Norge Alle erhverv Øvrige erhverv Arkitektur Bøger og presse Design Detail Film og video IT (hardware og salg) IT (programmering og services) Kunst og kunsthåndværk Mode Musik Møbler og interiør Telekommunikationsudstyr, radio og TV Reklame Særligt det kreative erhverv Musik beskæftiger flere deltids- end fuldtidsansatte i Danmark og Norge, hvor ratio mellem ansatte og årsværk ligger på henholdsvis 64 og 48 i Design har derimod flest deltidsansatte i Finland og Sverige i Kreative erhverv i Norden 29

32 Branchen IT (hardware og engroshandel) beskæftiger derimod næsten kun fuldtidsansatte i Danmark, Finland og Norge. I Sverige er det Radio og TV, som har den laveste andel af deltidsansatte blandt kreative erhverv. Der er næsten virksomheder med 0 årsværk i kreative erhverv i Danmark. Det svarer til knap 52 % af alle virksomheder i kreative erhverv i Dette indikerer, at der er en relativt stor andel af selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte blandt virksomhederne i de kreative erhverv. Andelen er stabil i perioden Tilsvarende oplysninger om Finland, Norge og Sverige foreligger ikke. 30 Kreative erhverv i Norden

33 2. Omsætning i kreative erhverv De nationale erhvervsstatistikker opgør omsætningen for alle erhverv uden at tage højde for input og output. Dette medfører, at omsætningen knyttet til en given vare kan indgå i opgørelsen af den samlede omsætning flere gange, idet varen gennemgår en proces fra eksempelvis produktion til engros- og detailsalg. Omsætningen i markedsmæssige erhverv udgør i 2010 næsten 3 bio. DKK i Danmark, over 4,5 bio. NOK i Norge og over 6,5 bio. SEK i Sverige. I Finland ligger de markedsmæssige erhvervs samlede omsætning i 2010 på næsten 360 mia. EUR. I Danmark har omsætningen i kreative erhverv udgjort % af den samlede omsætning i markedsmæssige erhverv i perioden Andelen faldt med næsten 1 % i 2008 for derefter at stige igen er 12,6 % af den samlede omsætning i Tabel 5. Omsætning i kreative og øvrige virksomheder Løbende priser Omsætning (Landets egen valuta, mio.) Årlig ændring (%) Alle erhverv Danmark ,6-15,6 3,4 Finland ,5-18,0 6,3 Sverige ,2-9,2 7,3 Norge ,7-11,5 4,8 Kreative erhverv Danmark ,6-8,0 1,4 Finland ,2-19,5 1,4 Sverige ,5-4,3 4,1 Norge ,8-3,9 3,3 Øvrige erhverv Danmark ,4-16,8 3,6 Finland ,4-17,7 7,2 Sverige ,8-10,0 7,8 Norge ,0-12,1 4,9

34 I Finland har den samlede omsætning i de kreative virksomheder været faldende igennem hele perioden og ligger i 2010 på 15,7 % af den samlede omsætning i landets virksomheder. Finland er dermed det eneste af de fire lande, hvor omsætningen i kreative erhverv falder i perioden Omsætningen i de svenske kreative erhverv har været stigende i perioden , svarende til en samlet stigning på 1 %, I 2010 falder omsætningsandelen dog lidt og den samlede omsætning i kreative erhverv udgør således 14,2 % af den samlede omsætning i landet i Andelen af virksomheder i de kreative erhverv i Sverige er steget fra 25,1 % i 2007 til 25,6 % i Figur 5. Andel af omsætning i kreative erhverv og øvrige erhverv og Andel af omsætning i pct. Øvrige Krea 12,8 12,6 17,5 15,7 10,2 7,3 13,7 14,2 87,2 87,4 82,5 84,3 89,8 92,7 86,3 85, Danmark Finland Norge Sverige Kreative erhverv i Norge oplevede et fald i omsætningsandelen fra 2007 til 2008 på næsten 3 % Fra 2007 til 2010 er den samlede omsætning i kreative erhverv steget med 2,4 % i Norge samtidig med en stor stigning i omstigningen i øvrige erhverv. De kreative erhvervs omsætningsandel i landet udgør således 7,3 % i De kreative erhverv, som beskæftiger sig med produktions- og handelsorienterede aktiviteter, genererer ikke overraskende mest omsætning i alle fire lande. Telekommunikationsudstyr, radio og TV er den enkelte kreative erhvervsgruppe, som generer mest omsætning i Finland og Sverige i I Finland ligger omsætningen på 10,7 % af de finske virksomheders samlede omsætning i 2007, men falder til 8,7 % i I Sverige udgør omsætningen i dette erhverv 3,1 % igennem hele perioden Kreative erhverv i Norden

35 I Danmark og Norge udgør omsætningen i Telekommunikationsudstyr, radio og TV ca. 1 % af den samlede omsætning i markedsmæssige erhverv, mens Detail er det kreative erhverv, der tegner sig for den største andel af den samlede omsætning blandt de kreative erhverv med 2 3 % igennem perioden. Tabel 6. Omsætning i kreative erhverv Omsætning (Landets egen valuta, mio.) Kreative erhverv Danmark Finland Sverige Norge Heraf:Arkitektur Danmark Finland Sverige Norge Bøger og presse Danmark Finland Sverige Norge Design Danmark Finland Sverige Norge Detail Danmark Finland Sverige Norge Film og video Danmark Finland Sverige Norge IT (hardware og engroshandel) Danmark Finland Sverige Norge IT (programmering og services) Danmark Finland Sverige Norge Kunst og kunsthåndværk Danmark Finland Sverige Norge Kreative erhverv i Norden 33

36 Omsætning (Landets egen valuta, mio.) Mode Danmark Finland Sverige Norge Musik Danmark Finland Sverige Norge Møbler og interiør Danmark Finland Sverige Norge Telekommunikationsudstyr, radio og TV Danmark Finland Sverige Norge Reklame Danmark Finland Sverige Norge I Norge er Bøger og presse den næststørste kreative erhvervsgruppe igennem hele perioden , hvor omsætningen udgør mellem 1,4 % og 2,1 % af den samlede omsætning i landet. I Danmark og Finland har Bøger og presse den næststørste andel af den samlede omsætning i 2007 og 2008 (1,6 1,9 %). I Sverige er det næststørste kreative erhverv målt på omsætning Detail med knap 3 % af den samlede omsætning igennem hele perioden (2,7 % i 2010). 2.1 Omsætning pr. virksomhed Gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed i danske øvrige erhverv er faldet mindre end i de kreative erhverv, nemlig kun med 4,3 % Tilsvarende er gennemsnitlig omsætning i de finske øvrige erhverv kun faldet med 5,4 % i perioden i samme periode faldt omsætning pr. virksomhed blandt kreative erhverv med 15 % I Sverige er øvrige erhvervs gennemsnitlige omsætning faldet mere end i de kreative erhverv (6,3 % i øvrige erhverv og 5 % i kreative erhverv). 34 Kreative erhverv i Norden

37 Øvrige erhverv i Norge har oplevet en stigning i den gennemsnitlige omsætning på 38,4 %, hvilket er markant højere end 1,6 %, som er stigningen i den gennemsnitlige omsætning i de kreative erhverv i perioden Figur 7. Udvikling i omsætning pr. virksomhed i kreative og øvrige erhverv Indeks 2007= Kreative Øvrige Kreative Øvrige Kreative Øvrige Kreative Øvrige Danmark Finland Norge Sverige Kreative erhverv i Norden 35

38

39 3. Antal virksomheder i kreative erhverv Antallet af aktive virksomheder i kreative erhverv i Norden udgør mellem (Finland) og (Sverige) i Dette svarer til mellem 11 og 26 % af alle aktive virksomheder i markedsmæssige erhverv i de respektive lande. Antallet af virksomheder i kreative erhverv voksede i alle fire lande fra og også i 2009 i Finland, Sverige og Norge. I Danmark faldt antallet af virksomheder i kreative erhverv med ca. 3,6 % fra 2008 til 2009 dog faldt det samlede antal af virksomheder i landet mere, nemlig næsten 5 % Fra 2009 til 2010 var antallet af kreative virksomheder igen stigende i Danmark, hvor antallet af virksomheder i kreative erhverv er højere end i 2007 og I Finland og Norge falder antallet af virksomheder i kreative erhverv fra 2009 til 2010, men der er dog stadig flere virksomheder i kreative erhverv end i I Sverige bliver der fortsat flere virksomheder i de kreative erhverv; i 2010 er der således over 12 % flere kreative virksomheder end i 2007, mens antallet af alle virksomheder i markedsmæssige erhverv kun er steget med 0,1 % i samme periode.

40 Tabel 7. Antal virksomheder i kreative og øvrige erhverv Firmaer (Antal) Årlig ændring (%) Alle erhverv Danmark ,5-4,9 1,3 Finland ,7-0,1-0,5 Sverige ,9 2,1 4,6 Norge ,6 0,0-0,8 Kreative erhverv Danmark ,7-3,6 4,4 Finland ,8-0,6-1,1 Sverige ,7 2,6 5,3 Norge ,7-2,7-1,3 Øvrige erhverv Danmark ,5-5,2 0,6 Finland ,9 0,0-0,5 Sverige ,7 1,9 4,3 Norge ,8 0,5-0,7 Antallet af virksomheder i kreative erhverv i Norden har været relativt stabil i perioden Andelen af kreative virksomheder er højest i Sverige med over 25 % af alle aktive virksomheder og lavest i Finland med knap 11 % Figur 8. Andel af kreative og øvrige virksomheder og Pct. Øvrige Krea 16,6 17,4 10,8 10,5 25,1 25,6 15,6 14,9 83,4 82,6 89,2 89,5 74,9 74,4 84,4 85, Danmark Finland Sverige Norge Det kreative erhverv med størst andel af aktive virksomheder i perioden var Detailbranchen i Danmark (ca. 5 %), Norge (ca. 4 %). og Finland (ca. 3 %). I Sverige er det største kreative erhverv IT (programmering og services), som udgør over 5 % af alle aktive virksomheder i markedsmæssige erhverv i årene Kreative erhverv i Norden

41 Tabel 8. Antal virksomheder i kreative erhverv Firmaer (Antal) Kreative erhverv Danmark Finland Sverige Norge Heraf:Arkitektur Danmark Finland Sverige Norge Bøger og presse Danmark Finland Sverige Norge Design Danmark Finland Sverige Norge Detail Danmark Finland Sverige Norge Film og video Danmark Finland Sverige Norge IT (hardware og engroshandel) Danmark Finland Sverige Norge IT (programmering og services) Danmark Finland Sverige Norge Kunst og kunsthåndværk Danmark Finland Sverige Norge Mode Danmark Finland Sverige Norge Musik Danmark Finland Sverige Norge Kreative erhverv i Norden 39

42 Firmaer (Antal) Møbler og interiør Danmark Finland Sverige Norge Telekommunikationsudstyr, radio og TV Danmark Finland Sverige Norge Reklame Danmark Finland Sverige Norge IT (programmering og services) er det næststørste kreative erhverv i Danmark i årene med omkring 3 % af landets virksomheder. Det samme gør sig gældende i Norge i (ligeledes ca. 3 %). I Finland er Bøger og presse og IT (programmering og services) lige store og udgør 1,4 % af landets virksomheder og er dermed de næststørste kreative erhverv i 2007 og 2008, men antallet af virksomheder i Bøger og presse falder i 2009, mens IT (programmering og services) vokser og bliver det næststørste kreative erhverv i I 2010 udgør IT (programmering og services) 1,5 % af virksomhederne i Finland. 40 Kreative erhverv i Norden

43 4. Virksomheders størrelse i kreative erhverv I denne rapport anvendes betegnelserne mikro-, små, mellemstore og store virksomheder. Mikrovirksomheder dækker over virksomheder med 0 9 ansatte (målt som årsværk), som i analysen opdeles i henholdsvis 0 4 og 5 9 ansatte. Små virksomheder defineres som virksomheder med ansatte og opdeles i grupperne og ansatte. Mellemstore virksomheder har ansatte, mens store virksomheder har mindst 100 ansatte. Antal virksomheder fordelt på virksomhedsstørrelser Erhvervsstrukturen i den kreative sektor svarer i store træk til erhvervsstrukturen i øvrige markedsmæssige erhverv i alle fire lande; de fleste af virksomhederne i de kreative erhverv er mikrovirksomheder. Andelen af de mindste (mikro-) virksomheder med 0 4 årsværk er dog større blandt de kreative erhverv end øvrige erhverv i Danmark, Norge og Sverige i årene I Danmark er antallet af mikrovirksomheder i kreative erhverv over i 2010, mens samme størrelsesgruppe udgør over i Finland og mere end i Norge. I Sverige er der over mikrovirksomheder i kreative erhverv. 6 Samtidig er der 214 store virksomheder med mindst 100 årsværk i de kreative erhverv i Danmark i 2010; i Finland og Norge er antallet henholdsvis 180 og 197 virksomheder, mens der i Sverige er 303 virksomheder i samme gruppe. 6 Den svenske statistik er underlagt fortrolighedskrav, således at knap 1,4 % af virksomhederne i de kreative erhverv i 2007 ikke kan placeres i en størrelsesgruppe; i 2010 er tallet på 0,8 % Disse virksomheder dækker i perioden over % af beskæftigelsen og % af den samlede omsætning i landets kreative erhverv.

44 I Danmark og Finland falder antallet af store virksomheder i kreative erhverv i perioden , mens det omvendte gør sig gældende i Sverige og Norge. Tabel 9. Kreative erhvervs virksomheder fordelt på virksomhedsstørrelse og 2010 Firmaer (Antal) Årlig ændring (%) Alle kreative virksomheder Danmark ,7-3,5 4,6 Finland ,9-0,6-1,1 Norge ,9-2,6-1,3 Sverige ,9 2,7 5,6 Heraf: Mikro (0 9 årsværk) Danmark ,7-2,6 5,6 Finland ,1-0,5-1,0 Norge ,1-2,8-1,2 Sverige ,8 2,7 5,8 Små (10 49 årsværk) Danmark ,1-12,1-6,4 Finland ,3-2,5-1,6 Norge ,2-1,0-3,0 Sverige ,3-4,4-0,8 Mellemstore (90 99 årsværk) Danmark ,9-16,1-6,3 Finland ,2 0,0-2,7 Norge ,4-0,8 2,5 Sverige ,4-3,5-2,0 Store (100+ årsværk) Danmark ,8-9,2-5,7 Finland ,7-3,5-5,8 Norge ,6 2,1-0,5 Sverige ,1 0,7 1,0 Svenske tal indgår delvis grundet diskretionering. I 2010 udgør virksomheder med 0 9 årsværk mellem 93 % af alle virksomhederne i den kreative sektor i Danmark, mens andelen i Finland og Norge ligger på 94 % og 93 % henholdsvis. Mikrovirksomheder i Sverige udgør i 2010 omkring 97 % af alle virksomheder i de kreative erhverv. 42 Kreative erhverv i Norden

45 Tabel 10. Andel af virksomheder i størrelsesgrupper. Kreative og øvrige erhverv Andel Danmark Finland Norge Sverige Kreative Øvrige Kreative Øvrige Kreative Øvrige Kreative Øvrige 2007 Mikro, 0 9 årsværk 91,2 90,5 93,5 94,3 92,9 91,5 95,8 94,3 Små, årsværk 7,3 7,9 5,3 4,8 6,1 7,3 2,4 4,7 Mellemstore, årsværk 0,8 0,9 0,6 0,5 0,5 0,7 0,2 0,5 Store, 100+årsværk 0,7 0,7 0,6 0,5 0,5 0,6 0,2 0, Mikro, 0 9 årsværk 91,2 90,5 93,7 94,5 93,1 91,5 96,7 94,3 Små, årsværk 7,3 7,9 5,2 4,6 5,9 7,2 2,2 4,8 Mellemstore, årsværk 0,8 0,9 0,5 0,5 0,6 0,7 0,2 0,5 Store, 100+årsværk 0,7 0,7 0,6 0,5 0,5 0,6 0,2 0, Mikro, 0 9 årsværk 92,0 91,3 93,8 94,5 93,0 91,6 96,7 94,5 Små, årsværk 6,6 7,3 5,1 4,6 6,0 7,2 2,1 4,6 Mellemstore, årsværk 0,7 0,8 0,5 0,4 0,6 0,6 0,2 0,5 Store, 100+årsværk 0,6 0,7 0,6 0,5 0,5 0,6 0,2 0, Mikro, 0 9 årsværk 92,9 91,8 93,9 94,5 93,1 91,6 96,9 94,6 Små, årsværk 5,9 6,8 5,1 4,6 5,9 7,2 1,9 4,5 Mellemstore, årsværk 0,7 0,7 0,5 0,5 0,6 0,6 0,2 0,5 Store, 100+årsværk 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,6 0,2 0,4 Svenske tal indgår delvis grundet diskretionering. I perioden er andelen af virksomheder i de enkelte størrelsesgrupper relativt stabil. I Danmark falder andelen af små virksomheder (10 49 årsværk) i kreative erhverv marginalt i løbet af perioden, fra over 7 % i 2007 og 2008 til under 6 % i I Sverige er udviklingen den samme, hvor andelen af små virksomheder udgør 2,4 % i 2007 og kun 1,9 % i Andelen mikrovirksomheder er steget i alle fire lande i perioden udviklingen gør sig gældende både i kreative og øvrige erhverv. 4.1 Beskæftigelse fordelt på virksomhedsstørrelser Mikro- (0 9 årsværk) og små virksomheder (10 49 årsværk) i de kreative erhverv står for en større andel af den samlede beskæftigelse 7 end virksomheder i samme størrelsesgrupper i resten af de markedsmæssige erhverv i alle lande bortset fra Finland, hvor det er de største virksomheder 7 Beskæftigelsen defineres hér som årsværk. Kreative erhverv i Norden 43

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL I TAL 2014

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL I TAL 2014 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, & COMPUTERSPIL I TAL 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 1.1 Sammenfatning 2 Metode 3 Udviklingen i antal kernevirksomheder 2008 2014 4 Beskæftigelse 5 Omsætning 6 Eksport

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2016 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2016 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser

Læs mere

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

E-handelsvækst fortsatte i 2. kvartal

E-handelsvækst fortsatte i 2. kvartal K1 2006 K2 2006 K3 2006 K4 2006 K1 2007 K2 2007 K3 2007 K4 2007 K1 2008 K2 2008 K3 2008 K4 2008 K1 2009 K2 2009 K3 2009 K4 2009 K1 2010 K2 2010 K3 2010 K4 2010 K1 2011 K2 2011 K3 2011 K4 2011 K1 2012 K2

Læs mere

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN. 2. kvartal 2013.

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN. 2. kvartal 2013. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN 2. kvartal 2013 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere

Konjunktur - forår 2012

Konjunktur - forår 2012 Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel

Læs mere

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

REGISTERDATAANALYSE SAMFUNDSVÆRDIEN AF NYSTARTEDE INGENIØR- VIRKSOMHEDER 1994-2012

REGISTERDATAANALYSE SAMFUNDSVÆRDIEN AF NYSTARTEDE INGENIØR- VIRKSOMHEDER 1994-2012 Til Engineer the Future Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2015 REGISTERDATAANALYSE SAMFUNDSVÆRDIEN AF NYSTARTEDE INGENIØR- VIRKSOMHEDER 1994-2012 REGISTERDATAANALYSE SAMFUNDSVÆRDIEN AF NYSTARTEDE INGENIØRVIRKSOMHEDER

Læs mere

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 11 Offentligt Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Oplevelser og kreative erhverv styrker Danmarks konkurrenceevne. v/ formand Hans Skov

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise

ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Vi har taget hul på 2016 med krise på det kinesiske aktiemarked.

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100 DI Handels konjunkturanalyse September 8 Handel i tal Omsætning Engroshandlens omsætning er steget med 1/3 i løbet af de seneste 3 år. Alene inden for sidste år, er omsætningen i engroshandel steget med

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Analyse af Iværksætterselskaber.

Analyse af Iværksætterselskaber. Analyse af Iværksætterselskaber. Der vil i denne analyse blive set på Iværksætterselskaber (IVS) sammenlignet med Aktieselskaber (A/S), Anpartsselskaber (APS) og Øvrige selskaber (ØSF) hvor det giver mening.

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark. Eksporten og internethandlen buldrer derudaf. Deloitte 2015

Tøjbranchen i Danmark. Eksporten og internethandlen buldrer derudaf. Deloitte 2015 Tøjbranchen i Danmark Eksporten og internethandlen buldrer derudaf Deloitte 2015 Tøjbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udviklingen

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007 Data for juni 2007 06. september 2007 Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, grundløn, tillæg, genetillæg, pension

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2013/14. November 2014

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2013/14. November 2014 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2013/14 November 2014 Bruttoavancen har over en længere årrække været faldende. Siden årtusindeskiftet er bruttoavanceprocenten reduceret fra et niveau på ca.

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER

KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER 17. december 2007 Martin Windelin tlf. 3355 7720 Louise Hansen tlf. 3355 7723 Resumé: KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER Antallet af vikarer er vokset voldsomt de senere år, så der nu er 48.000

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa 13. april 216 Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Af Flemming von Hadeln Løve, Jon Mortensen og Michael E. Nielsen Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal primo juli 2010

Status på udvalgte nøgletal primo juli 2010 Status på udvalgte nøgletal primo juli 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Ledigheden falder igen Fra april til maj faldt den registrerede ledighed med 2. personer, hvilket bragte

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Regeringens vækstpakke blev en fuser

Regeringens vækstpakke blev en fuser Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014 Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt

Læs mere

340.000 24.000 769.065 21.398 1.765 24.000 769.065 DIT NORDEN. Penge, politik og profil 2011 340.000 1.765

340.000 24.000 769.065 21.398 1.765 24.000 769.065 DIT NORDEN. Penge, politik og profil 2011 340.000 1.765 1.554 24.000 340.000 4 769.065 15 112 21.398 1.765 38 24.000 769.065 29 DIT NORDEN 4 340.000 231 Penge, politik og profil 2011 15 1.765 2 hvad er NORDEN Norden er både et område og et samarbejde. Det nordiske

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Konjunkturanalyse. Holstebro Kommune

Konjunkturanalyse. Holstebro Kommune Konjunkturanalyse Holstebro Kommune August 2011 Generelt om analysen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 23.8 31.8 2011 Målgruppe: 599 virksomheder i Holstebro Kommune Antal responderende

Læs mere

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Kommunal udligning. - en kort præsentation - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015 Januar 2014 M&A-markedet i Danmark Rekordår målt på antal danske solgte virksomheder på trods af lavere aktivitet i 4. kvartal Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016 Juli 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til maj 2016. VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til maj 2016. VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til maj 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj

Læs mere

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser

Læs mere

Udviklingen i byernes folketal

Udviklingen i byernes folketal Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3 VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere