UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ SKANDERBORG REALSKOLE

Transkript

1 UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ SKANDERBORG REALSKOLE Udarbejdet december 2013 af viceskoleleder Peter Hugger Skanderborg Realskoles kultur og særkende som uddannelsessted Skanderborg Realskole er en privatskole, der siden 1884 har beskæftiget sig med undervisning. Vi er til stadighed i udvikling samtidig med at vi holder traditionerne i hævd. Vores op til 438 elever fra 0. til 10. kl. er fordelt i klasser med 20 elever i 0. til 5. klasse og 22 elever i 6. til 10. klasse. Skolen er en fri grundskole og følger loven om frie grundskoler. Forældrene betaler en del af skolens omkostninger, mens staten dækker 71 % af hvad en gennemsnitlig elev i folkeskolen kostede for 3 år siden. Skolen har en række frihedsgrader i forhold til folkeskolen, men undervisningen skal stå mål med, hvad der sædvanligvis kræves i folkeskolen. Dette kontrolleres blandt andet af skolens eksterne tilsynsførende. På Skanderborg Realskole ligner fagrækken og fagenes indhold i høj grad folkeskolens, dette defineres blandt andet af, at vore elever deltager i folkeskolens afgangsprøver. Skolen er en privatskole, hvilket defineres af, at bestyrelsen har valgt, at skolen skal være medlem af Danmarks Privatskoleforening. Den anden store skoleforening der findes i Danmark er Friskoleforeningen. Derudover eksisterer der andre mindre skoleforeninger. En skole er ikke forpligtet til at være medlem af en skoleforening. Som navnet siger er skolen en realskole. Dette navn dækker i dag ikke over noget bestemt, men afspejler skolens historie. Realskolerne blev dannet som svar på borgerskabets ønske om uddannelse til ungdommen i reale fag som matematik, engelsk, tysk, geografi med mere til brug i erhvervslivet i en tid, hvor skoleuddannelsen enten sluttede efter 7. klasse eller fortsatte på latinskolerne. Skanderborg Realskole er en selvejende institution, hvis øverste organ er bestyrelsen på 7 forældre som er ansvarlige for den økonomiske ledelse af skolen. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på den årlige generalforsamling. Skolelederen ansat af bestyrelsen har ansvaret for den undervisningsmæssige og pædagogiske ledelse af skolen samt ansvaret for den daglige ledelse i samarbejde med viceskolelederen og afdelingslederne. Samarbejdet mellem forældre og skolen: For at eleverne kan få en god og harmonisk skolegang, forventer vi, at forældrene sørger for, at eleven møder veludhvilet hver dag til tiden, har fået morgenmad hjemmefra og har frokostpakke med i skole, medbringer alle nødvendige bøger/materialer til skoledagens arbejde, og aktivt bliver opfordret til at lave lektier. Og vi forventer, at forældrene følger aktivt med i elevens skolegang og deltager i alle skole/hjemarrangementer, kontakter klasselæreren angående sager omkring eleven, aldrig omtaler skolen negativt i elevens påhør, opdrager eleven til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt at tiltale alle i et høfligt og pænt sprog, samt gør eleven bekendt med, hvad der er almindelig praktisk påklædning inde som ude. 1

2 Skolens formål er som alternativ til de kommunale skoler at drive en privat grundskole i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love og bestemmelser om friskoler og private grundskoler. Gennem et forpligtende samarbejde mellem forældre, elever og lærere sikres eleverne en optimal tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer på et niveau, der mindst svarer til folkeskolens. Med eleverne i centrum lægges der i undervisningen vægt på at udvikle evnen og lysten til at tilegne sig og anvende viden samt at fremme egenskaber som selvstændighed, alsidighed, tolerance, medmenneskelig forståelse og social ansvarsbevidsthed i et trygt miljø, hvor den enkeltes evner kan komme til udtryk. Med udgangspunkt i den danske kultur og tradition lægges der i den pædagogiske/ faglige linje vægt på udvikling og samfundsrelateret undervisning ved anvendelse af de nyeste teknikker. Det er skolens mål at udvikle elevernes evner og selvværd på en sådan måde, at de både under og efter skoleforløbet har de bedste forudsætninger for at udvikle sig og aktivt engagere sig i samfundet. På skolens hjemmeside kan man finde de ovenfor understregede begreber udfoldet. I skoleårene 2013/14 og 2014/15 har skolen to fokusområder i forbindelse med kompetenceudvikling hos personalet: 1) IT i undervisningen, og 2) Inklusion. Praktik på Skanderborg Realskole Skanderborg Realskole arbejder tæt sammen med Læreruddannelsen i Silkeborg om praktik. Vi lægger vægt på at følge hurtigt op på bekymringer i tæt kontakt med seminariet. Skanderborg Realskole tilbyder alle niveauer af praktik. Praktikken på skolen hører under viceskoleleder Peter Hugger, som ligeledes koordinerer praktikken. På Skanderborg Realskole underviser lærere kun i fag, de enten har linjefagsuddannelse eller tilsvarende uddannelse i, eller som de har vægtig undervisningserfaring i. Dette gælder således også alle praktiklærere. Samarbejde med de studerende Før praktikken afventer skolen de studerendes forventningsbreve. Herefter vil viceskolelederen foretage de første sonderinger omkring de studerendes skema i praktikperioden, og indlede en dialog, som ender med et færdigt skema for de studerende i praktikperioden og en aftale om forpraktikken. I dette forløb vil der blive skabt kontakt mellem de studerende og de involverede praktiklærere. For hver lærerstuderende vil én af praktiklærerne være udpeget som hovedpraktiklærer. I forløbet op til praktikken vil de studerende blive oprettet på skoleintra, som derefter er det primære forum for kontakt. Desuden udfyldes hos viceskolelelederen et internt informationsark med kontaktoplysninger med mere, og en børneattest skal underskrives af den studerende inden indsendelse. Hovedpraktiklæreren aftaler med den/de studerende, hvorledes denne indgår i skolens øvrige virksomhed gårdvagter, mødedeltagelse, deltagelse i forældresamarbejde med mere. Andre af praktiklærerne kan naturligt inddrages i dette. 2

3 De ansatte på Skanderborg Realskole er vant til at tage godt imod nye kolleger, lærerstuderende, tilkaldevikarer og andre, der kommer på skolen. Hvis den lærerstuderende selv er åben, vil man møde stor interesse, og spørger man vil der være mange tilbud om hjælp. Lærerne på skolen betragter praktikarbejdet som en væsentlig opgave, og erfaringen er, at de studerende er glade for at være på skolen selv i tilfælde, hvor der har været knaster omkring praktikforløbet. I flere tilfælde er lærerstuderende på et senere tidspunkt blevet ansat på skolen. De studerende skal beregne at være meget til stede på skolen. Det er ikke et krav at man er på skolen fra 8-15 hver dag, omvendt vil det på mange måder styrke den studerendes oplevelse af lærerarbejdet hvis man tilbringer mange timer ud over selve undervisningen på skolen, og hvis man er fleksibel med hensyn til at kunne deltage i møder med mere. Hvis der ligger relevante aftenarrangementer i perioden vil det være positivt både for sken og den studerende, at man deltager. Dette kan drøftes med hovedpraktiklæreren. De studerende forventes at forberede sig grundigt, når de skal stå for et kortere eller længere undervisningsforløb. Der bør altid afleveres en kopi af både forløbsplanen og timeplanen til praktiklæreren inden timen, også under alenepraktik. Når den studerende står for undervisning i klassen forventes det, at den studerende tager udgangspunkt i de planer, der ligger for klassens undervisning, som aftalt med praktiklæreren. Ved undervisningens afvikling skal den studerende bestræbe sig på både en vis spontanitet, men samtidig være i stand til at fastholde mål og tidsplan, således at hele forløbet afvikles på den afsatte tid i de tilfælde, hvor timer uforudset falder ud, kan det være nødvendigt at intensivere forløbet, så man stadig når det, der skal nås. Når der er flere studerende på et hold, forventes de studerende at samarbejder intenst om forløbene. Samtidig bør det være tydeligt, hvilke studerende der har hvilke roller i afvikling af undervisningen. Selv om alle studerende skal lige meget i ilden, kan vægtningen mellem de forskellige hold godt variere det er meget vigtigt at drøfte dette med alle involverede praktiklærere. På Skanderborg Realskole benyttes IT meget i undervisningen. Der er smartboards i alle klasselokaler fra 6. klasse og op (fra august 2014 fra 4. klasse og op, og i løbet af kort tid herefter i alle klasser). Mange elever, især fra 7. klasse og op, medbringer egne computere, og skolen har bærbare computere til udlån (de reserveres via skoleintra). Desuden har skolen et it-lokale med 22 computere. Der er trådløst netværk overalt. Skolen har fokus på at inddrage it i undervisningen i 13/14 og i 14/15, og de studerende bør tænke i disse baner. Skolen har adgang til en del webbaserede undervisningsmaterialer. Skanderborg Realskole arbejder ikke teamorganiseret. Der er et klasseteam omkring hver klasse som består af to personer, klasselæreren og teamlæreren. Arbejdet i pædagogisk råd er delt op på to afdelinger, afdeling 1 for klasse og afdeling 2 for klasse. Møderne i afdelingerne koordineres via SUL (samarbejdsudvalget for lærere) hvor de to afdelingskoordinatorer og skoleleder og viceskoleleder sidder, og suppleres af fællesmøder, hvor alle lærere deltager. Hvis skriftligt materiale involverer skolens elever, skal der anvendes imaginære navne. Hvis der optages videomateriale til brug på seminariet skal forældrene informeres på forhånd, det kan den studerende evt. selv gøre via skoleintra i samarbejde med praktiklæreren. Materialet må ikke hverken helt eller delvist offentliggøres, fx på de sociale medier. Skal der i særlige tilfælde ske en videreformidling ud over den konkrete undervisning på den studerendes seminarium, kræver det en konkret godkendelse fra forældrene til alle elever, der tydeligt ses på materialet. 3

4 Kompetencemål for praktikken gennemskrevet materiale fra Christinelystskolen, Lemvig DIDAKTIK - Niveau 1 - Målet er, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende. - Praktiklæreren støtter den studerende i udformning af undervisningsplaner. Læreren fremlægger egne planer og redegør for sine mål- og evaluerings-overvejelser. Praktiklæreren hjælper den studerende med strategier for iagttagelse af elever med henblik på indlæring og trivsel. Praktiklæreren observerer de studerendes undervisning og udpeger centrale iagttagelser med henblik på vejledning. - Den studerende skal i samarbejde med praktiklærer og medstuderende kunne forberede og gennemføre kortere undervisningsforløb, skal kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til de formulerede mål, og skal kunne observere, analysere og vurdere praksissituationer og elevadfærd med henblik på udvikling af undervisningen KLASSELEDELSE Niveau 1 - Målet er, at den studerende kan lede elevernes deltagelse i undervisningen. - Praktiklæreren demonstrerer, hvordan undervisningen i praksis organiseres og tilrettelægges i en klasse. Praktiklæreren støtter den studerende i at tilrettelægge en undervisning, som sikrer elevernes læring og arbejdsro. Praktiklæreren sætter fokus på lærerens betydning i forhold til undervisningssituationen - og støtter den studerende i at tage ejerskab i denne sammenhæng. Den studerende skal kunne kommunikere med eleverne om trivsel og læring, skabe kontakt til eleverne, kunne lede elevernes deltagelse i undervisningen og kunne drøfte egen og andres undervisning med kolleger. RELATIONSARBEJDE Niveau 1 - Målet er, at den studerende kommunikerer lærings- og trivselsfremmende med eleverne og kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål. - Praktiklæreren demonstrerer, hvordan man som lærer kommunikerer hensigtsmæssigt med elever i undervisningen og støtter den studerende i at forbedre sin kommunikation. Praktiklæreren giver den studerende mulighed for at orientere forældrene - primært i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre. - Den studerende skal kunne kommunikere med forældre om undervisningen formål og opgaver, samt indtage en voksenrolle i forhold til eleverne, herunder kunne formidle klare budskaber om forventninger og krav. DIDAKTIK - Niveau 2 - Målet er, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende - Praktiklæreren fremlægger undervisningsplaner, og sikrer den studerendes indblik i valg af metode, læremidler og brugen af it. Læreren drøfter eksempler på undervisningsdifferentiering med den studerende. Praktiklæreren giver eksempler på hvordan undervisningsforløb og elevernes læringsudbytte kan evalueres på forskellige måder, blandt andet gennem brug af test. Han/hun lægger ud fra iagttagelser af den studerende op til refleksion over udvikling og dokumentation af egen praksis. - Den studerende skal i samarbejde med kolleger kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, herunder differentiere undervisningen og inddrage forskellige former for læremidler og it. Den studerende skal evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte ud fra anvendelsen af evalueringsmetoder og test, og observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. 4

5 KLASSELEDELSE Niveau 2 - Målet er, at den studerende kan udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne. - Praktiklæreren viser eksempler på, hvordan rammerne etableres og hvordan arbejdet med klassen sociale liv tilrettelægges. Praktiklæreren drøfter med den studerende de tanker, der ligger til grund for valg af strategi, og inddrager samarbejdsmulighederne i lærergruppen. Praktiklæreren vejleder den studerende til valg af strategi, og vejleder og støtte den studerende i at reflektere over egne, personlige ressourcer som indvirker positivt eller negativt på undervisningen. - Den studerende udvikler tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne. RELATIONSARBEJDE Niveau 2 - Målet er, at den studerende gennem dialog kan samarbejde med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse og kan kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. - Praktiklæreren demonstrerer, hvordan samarbejdet omkring elevernes aktive deltagelse foregår dels med kolleger og dels med eleverne. Praktiklæreren demonstrerer, hvordan der skabes involverende læringsmiljøer, der fremmer eleverne motivation og trivsel. Praktiklæreren giver eksempler på hvordan formidlingen til forældrene foregår, og støtte den studerende i både skriftligt og mundtligt at kommunikere hensigtsmæssigt med forældrene om den planlagte undervisnings formål og indhold. - Den studerende skal gennem dialog samarbejde med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, og skal kommunikere mundtligt og skriftligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. DIDAKTIK Niveau 3 - Målet er, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner. Den studerende skal kunne evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt samt udvikle egen praksis ud fra sine erfaringer. - Praktiklæreren drøfter med den studerende, hvordan overvejelser om elevernes forskellige forudsætninger har betydning i års- og elevplaner. Praktiklæreren peger på samarbejdsmuligheder med skolens ressourcepersoner for at understøtte undervisning og indlæring. Den studerende støttes i at vurdere elevernes læringsudbytte og dermed undervisningens effekt og på baggrund heraf justere egen praksis. - Den studerende skal i samarbejde med kolleger kunne planlægge, gennemføre og evaluere længevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner, skal kunne evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt, skal kunne begrunde sin undervisning i forskellige fora, fx i form af kommunikation til elever og forældre forud for praktikken, og skal kunne udvikle egen praksis og andres praksis på et empirisk grundlag. KLASSELEDELSE Niveau 3 - Målet er, at den studerende kan lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. - Praktiklæreren demonstrerer, hvilke inklusionsfremmende metoder der kan tages i anvendelse, så der skabes et fleksibelt læringsmiljø. Praktiklæreren sætter fokus på lærerrollen, på at kunne træde ud af det private jeg og ind i det professionelle jeg samt tage personligt lederskab i undervisningssituationen. Praktiklæreren inddrager den studerende i konflikthåndtering og løsning af problemer omkring mobning eller mistrivsel. - Den studerende skal selvstændigt kunne arbejde med udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø og skal kunne lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. 5

6 RELATIONSARBEJDE Niveau 3 - Målet er, at den studerende kan støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. - Praktiklæreren demonstrerer den anerkendende kommunikation og det ligeværdige samarbejde. Praktiklæreren giver eksempler på, hvorledes man leder et godt forældresamarbejde. Praktiklæreren skaber rum for - og støtter den studerende i - at opnå en hensigtsmæssig kommunikation med forældre om eleverne skolegang. Praktiklæreren giver, hvor det er muligt, den studerende mulighed for at deltage i møder/samtaler med forældre. - Den studerende skal kunne støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, og skal kunne kommunikere med forældrene om elevernes skolegang Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Praktiklæreren og den studerende evaluerer løbende praktikkens forløb under vejledningen. Den studerende forventes at indgå konstruktivt i en dialog om den studerende forberedelse og afvikling af undervisningen, klasseledelse, generelle fremtoning med mere. Praktiklæreren forventes tidligt og åbent at tage alle forhold op, som er eller kunne udvikle sig til at være bekymringspunkter. Hver enkelt praktiklærer afleverer sin afsluttende evaluering til hovedpraktiklæreren, som koordinerer og udfylder begrundelsesskemaet. Det færdige begrundelsesskema forventes gennemgået med den studerende, enten af gruppen af praktiklærere omkring den enkelte studerende i fællesskab, eller af hver enkelt praktiklærer sammen med den studerende. Viceskoleleder underskriver skemaet og indsender det til seminariet, samt sender eller afleverer det færdige, underskrevne skema til den studerende. Skolen forsøger at afholde et kort uformelt møde med de studerende samlet inden praktikkens afslutning til evaluering af generelle forhold omkring praktikken. Hvis det mislykkes at afholde dette møde er en studerende altid velkommen til at sende sine betragtninger til viceskolelederen. Disse betragtninger fra mødet, eller tilsendte vil skolen forsøge at inddrage i overvejelserne omkring den fremtidige praktik. Prøven i praktik afholdes af og på seminariet. 6