En fond anset for at være erhvervsdrivende. (Børge Dahl, Merete Cordes og Vagn Joensen)

Transkript

1 Kendelse af 20. marts En fond anset for at være erhvervsdrivende. Lov om erhvervsdrivende fonde 1, stk. (Børge Dahl, Merete Cordes og Vagn Joensen) I skrivelse af 5. maj 1995 har advokat A på vegne af fonden K klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 11. april 1995 har truffet afgørelse om, at fonden er omfattet af Lov om Erhvervsdrivende Fonde, jf. lovens 1, stk. 2, nr. 1. Sagens omstændigheder: I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af 11. april 1995 hedder det: "Styrelsen har fra Civilretsdirektoratet modtaget fondens vedtægt og årsregnskab for 1994 med henblik på vurdering af, om fonden er erhvervsdrivende. Det fremgår af fondens vedtægter, at formålet som udgangspunkt er af oplysende karakter. Endvidere er formålet at købe og drive en eller flere ejendomme. Det fremgår at fondens indtægter i 1994 udgjorde kr Heraf hidrørte kr fra indtægter fra dokumentationssalg og kr fra salg af serviceabonnementer, bøger og tidsskrifter. Der er intet oplyst om lejeindtægter vedrørende de fonden tilhørende faste ejendomme. På denne baggrund er fonden efter styrelsens opfattelse omfattet af Lov om erhvervsdrivende fonde, jvf lovens 1, stk. 2, nr. 1. Styrelsen finder, at erhvervsindtægterne er af en sådan størrelse, at erhvervsvirksomheden ikke kan antages at være af begrænset omfang eller kun udgørende en uvæsentlig del af fondens samlede formue, jvf lovens 1, stk. 3. Fonden er således registreringspligtig i henhold til lovens 51. Der vedlægges blanket til brug for anmeldelsen. Gebyret for anmeldelsen udgør kr Afgørelsen kan senest 4 uger efter meddelelsen indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, Kampmannsgade 1, 1780 København V, jvf Lov om erhvervsdrivende fonde 62, stk. 2." Advokat A har i klageskrivelsen af 5. maj 1995 til støtte for klagen alene anført, at K ikke kan acceptere Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse.

2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i anledning af klagen afgivet følgende redegørelse af 29. juni 1995: "I brev af 29. maj j.nr har Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn på baggrund af en klage fra advokat A på vegne af K udbedt sig Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bemærkninger til sagen. Udtalelse Erhvervs- og Selskabsstyrelsen traf den 11. april 1995 afgørelse om, at ovennævnte fond er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovens 1, stk 2, nr. 1 og derfor registreringspligtig efter loven 51. Ved afgørelsen lagde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vægt på, at de erhvervsmæssige bruttoindtægter i årsregnskabet for 1994 udgjorde kr Erhvervsindtægten hidrørte fra salg af serviceabonnementer, bøger, tidsskrifter og dokumentationssalg. Erhvervsindtægt er i loven defineret som erlæggelse af en tjenesteydelse, for hvilken der normalt ydes et vederlag, uanset om erhvervsdriften er overskudsgivende eller ej. Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har vurderet, at fondens erhvervsdrift ikke er af begrænset omfang, er det styrelsens opfattelse, at sagen er afgjort i overensstemmelse med lovgivningen og fast administrativ praksis på området. Sagens faktiske omstændigheder Fonden K har hidtil været registreret som ikke-erhvervsdrivende fond og har derfor haft Civilretsdirektoratet som fondsmyndighed. Den 31. marts 1995 anmodede Civilretsdirektoratet om en udtalelse om, hvorvidt K er en erhvervsdrivende fond. Civilretsdirektoratet vedlagde K's vedtægter og årsregnskab for Den 11. april 1995 udtalte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen overfor Civilretsdirektoratet, at K er erhvervsdrivende i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde 1, stk 2, nr. 1. Civilretsdirektoratet blev samtidig anmodet om stillingtagen til, om direktoratet fortsat skulle være fondsmyndighed. Den 11. april 1995 meddelte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ligeledes bestyrelsen for K, at K er registreringspligtigt i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde 51, da fonden efter styrelsens opfattelse er erhvervsdrivende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har begrundet sin afgørelse af erhvervsdriften, således: "Det fremgår af fondens vedtægter, at formålet som udgangspunkt er af oplysende karakter. Endvidere er formålet at købe og drive en eller flere ejendomme. Det fremgår, at fondens indtægter i 1994 udgjorde kr Heraf hidrørte kr fra indtægter fra dokumentationssalg og kr fra salg af serviceabonnomenter, bøger og tidsskrifter. Der er intet oplyst om lejeindtægter vedrørende de fonden tilhørende faste ejendomme.

3 På denne baggrund er fonden efter styrelsens opfattelse omfattet af Lov om erhvervsdrivende fonde 1, stk 2, nr. 1. Styrelsen finder, at erhvervsindtægterne er af en sådan størrelse, at erhvervsvirksomheden ikke kan antages at være af begrænset omfang eller kun udgørende en uvæsentlig del af fondens samlede formue, jvf. lovens 1, stk 3." Den 25. april 1995 kontaktede fondets revisor telefonisk Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og oplyste, at de i årsregnskabet under note 6 anførte serviceabonnementer på kr er medlemsbidrag fra B, der er forpligtet til at holde sig underrettet om religiøse aktiviteter i Danmark. Revisor oplyste videre, at B ikke ønsker at benævnes "medlemmer" og derfor bliver indtægtsført i årsregnskabet som "serviceabonnementer". Styrelsen bad revisor redegøre skriftligt for dette. Dette er imidlertid ikke sket. Den 27. april 1995 tilkendegav Civilretsdirektoratet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremover skal være fondsmyndighed for K. Den 5. maj 1995 indbragte advokaten for K styrelsens afgørelse for Erhvervsankenævnet uden nærmere begrundelse. Sagens retlige omstændigheder I henhold til lov om erhvervsdrivende fonde 3 er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der har kompetencen til at vurdere, hvorvidt en fond er erhvervsdrivende. Lov om erhvervsdrivende fonde definerer begrebet "erhvervsdrift" i 2 led, der begge skal være opfyldt for at en fond betragtes som erhvervsdrivende: ad. A) A) Lov om erhvervsdrivende fonde 1, stk 2: "En fond anses efter denne lov for erhvervsdrivende, hvis den: 1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag, eller 2)... " B) Lov om erhvervsdrivende fonde 1, stk 3: "En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, fonden udøver eller har den i stk 2, nr. 3, anførte forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue." Lovens 1, stk 2, nr. 1 omhandler den situation, hvor en fond overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende.

4 Får virksomheden normalt en modydelse for sine varer mv., er den erhvervsdrivende uanset om virksomheden er overskudsgivende eller ej, jf. betænkning om fonde nr. 970/1982, side 90 og 181. Det er således ikke afgørende, om virksomheden er anlagt med henblik på at opnå en økonomisk gevinst. Det afgørende er, om virksomheden normalt modtager et vederlag for de erlagte ydelser, dvs. betaling, der tilstræber at dække omkostningerne. Fondens revisor har telefonisk oplyst, at B modtager orientering fra fonden. Uanset om dette sker i form af serviceabonnementer eller som medlemsbidrag, er det gennem retspraksis fastslået, at det ikke ændrer på den retlige vurdering, idet medlemsabonnementer også anses for omfattet af vederlagskriteriet. Dette er fastslået af Østre Landsret i sagen mellem Dyrefondet af 1973 og Industriministeriet, (refereret i UfR ), hvor det af Industriministeriet blev gjort gældende, at: "Bladet udsendes til abonnenterne mod betaling af årsgebyret, og modtagerne må anses som forbrugere, ikke som "medlemmer" eller "støttemedlemmer", hvilke betegnelser ikke giver nogen mening, når der ikke er tale om en forening men om en fond, som ledes af en bestyrelse, på hvis sammensætning og afgørelser "medlemskredsen" ingen som helst indflydelse har." Retten lagde til grund, at fonden var erhvervsdrivende. Det fremgår bl.a. af dommens præmisser, at: ad. B) "Det lægges til grund, at en ikke uvæsentlig del af bladets oplag tilgår abonnenterne, således at der må antages at være tale om en vare, for hvilken sagsøgeren normalt modtager vederlag, jfr. 1, stk 2. nr. 1) in fine. " Ved bedømmelsen af erhvervsvirksomhedens begrænsede omfang lægges der vægt på fondens senest foreliggende årsregnskab over fondens ordinære indtægter og bruttoomsætningens størrelse, samt hvorvidt denne omsætning udgør en uvæsentlig del i forhold til fondens samlede formue. Lovens 1, stk 3 henviser til omfanget af fondens samlede erhvervsindtægter. For tiden udgør den skønsmæssigt fastsatte grænse for nettoomsætning ca. kr Ejheller den relative betingelse i 1, stk 3 - hvor fondens samlede omsætning skal udgøre mindre end % af fondens formue - er opfyldt. Erhvervsministeriet (det daværende Industriministerium) har i 1987 fastholdt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse i en lignende sag, idet man fandt at bruttoindtægterne bedst beskriver indtægtsforholdene ved bedømmelsen af, om 1, stk 3, kan anvendes. Da fondens erhvervsmæssige nettooomsætning udgør kr kan erhvervsdriften ikke anses for at være af begrænset omfang. Da fonden tillige har en balancesum på kr kan den erhvervsmæssige omsætning på kr ikke anses for at udgøre en uvæsentlig del af fondens formue.

5 Der er således ikke fundet omstændigheder der kan medføre undtagelse fra lov om erhvervsdrivende fonde...." Advokat A har ikke fremsat bemærkninger til styrelsens redegørelse, men har til ankenævnet fremsendt K's regnskaber for 1992 og Det fremgår af disse, at K's bruttoindtægter fra salg af serviceabonnementer, bøger, tidsskrifter og dokumentationssalg i 1992 udgjorde kr. over for samlet bruttoindtægt på kr. og en balance på kr. og i kr. over for en samlet bruttoindtægt på kr. og en balance på kr. Ankenævnet udtaler: Ankenævnet tiltræder, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med lovmotiverne til Lov om Erhvervsdrivende Fonde og retspraksis har anset K's indtægter fra serviceabonnementer, bøger, tidsskrifter og dokumentationssalg som "varer... tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag" som omhandlet i lovens 1, stk. 2. Ankenævnet tiltræder endvidere, at indtægterne ikke kan anses for at være af begrænset omfang eller uvæsentlige i forhold i K's samlede formue, jf. lovens 1, stk. 3. Ankenævnet stadfæster derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse. I