Rundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere"

Transkript

1 Rundspørge om tilbagetrækning blandt De Erfarne Ledere Resumé af rundspørge til medlemmer af 13 faglige organisationer foretaget for Væksthus for ledelse i perioden 13. januar.-1. marts 2011 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 3 Sammenfatning... 4 De erfarne ledere og tidspunktet for deres tilbagetrækning... 4 Tidligst muligt år... 8 Sen efterløn Yderligere motivation hos udskyderne Folkepension Længst muligt Uudnyttet efterløn Aktive seniorer Grønnegade Århus C. Tlf Mobil

2 Om undersøgelsen Den elektroniske rundspørge har omfattet medlemmer af 13 faglige organisationer med følgende antal svar fra hver: Tabel 1 Organisation Antal BUPL 482 Dbio (Danske Bioanalytikere) 94 Dansk Socialrådgiverforening (DS) 67 Dansk Sygeplejeråd 336 Danske Fysioterapeuter 60 DL Fagforeningen for lægesekretærer (HK) 39 Ergoterapeutforeningen 22 FOA 185 Foreningen af Speciallæger (FAS) 271 HK/Kommunal 102 Kost & Ernæringsforbundet 76 Skolelederforeningen 236 Socialpædagogerne (SL) 225 En anden organisation* 20 I alt *Nogle få svarpersoner har tilkendegivet, at de i dag ikke er medlem af en af de nævnte 13 organisationer. Som udgangspunkt for undersøgelsen er der to forudsætninger, og derfor gælder to karakteristika for alle de svar, der er medtaget i dette resumé: Svarpersonerne er ansat i lederstillinger (eller tidligere ansat i lederstilling*) Svarpersonerne er i alderen 55 år eller derover (erfarne ledere). De to ældste svarpersoner er 73 år. * Undersøgelsen omfatter 140 tidligere ledere, der nu er i en anden jobfunktion (6,2 pct.) For at respondenterne kunne opleve en smidig afvikling af rundspørgen, har det rent teknisk ved hovedparten af spørgsmålene ikke været et krav, at man skulle besvare et spørgsmål, før man kunne gå videre til det næste. Derfor har antallet af svar været forskellige ved de enkelte spørgsmål. Især ved mere komplekse spørgsmålsbatterier er antallet af svar dalet. Når antallet af svar i nogle tilfælde er væsentligt lavere, skyldes det, at såkaldte aktiveringsregler har filtreret nogle respondenter fra, så kun de, der har svaret noget bestemt på et tidligere spørgsmål, har fået dette spørgsmål. Der er ikke foretaget nogen bortfaldsanalyse, hvor en række parametre ved rundspørgedeltagerne er sammenlignet med samme karakteristika i hele populationen i de 13 organisationer, men meget tyder på, at bortfaldet i stor udstrækning skyldes udgåede -adresser og andre forældede data som overgang til pension, efterløn osv. Erfaringsmæssigt vurderes bortfaldet derfor at være vilkårligt og ikke påvirke undersøgelsesresultatet i nævneværdigt omfang. 2

3 Om resuméet Til grund for dette resumé ligger en rapport på 90 sider med 54 frekvenstabeller samt åbne svar fra i alt 847 svarpersoner, dvs. mere end hver tredje deltager i undersøgelsen (38 pct.). Ved udarbejdelsen af resuméet er der yderligere lavet mange filtreringer og krydstabuleringer med henblik på at identificere signifikante forskelle i de afgivne svar på indholdsspørgsmål i forhold til en række baggrundsvariable. Lars Friis, 10. juni

4 Sammenfatning Omkring halvdelen af de årige ledere i kommuner og regioner forventer, at de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de bliver 65 år. Kun cirka hver fjerde er indstillet på at være erhvervsaktiv til 65-årsdagen eller længere. Ledernes egne forventninger til deres tilbagetrækningstidspunkt kan om få år føre til betydelige problemer med at dække behovet for ledere i det offentlige, men denne undersøgelse viser, at en stribe personalepolitiske tiltag kan bidrage til, at mange ledere vil overveje at udskyde datoen for den sidste arbejdsdag. Blandt de mere end svarpersoner er 95 i alderen over 65 år, der er særligt interessante at undersøge, fordi de rent faktisk har forlænget deres tid på arbejdsmarkedet ud over den normale pensionsalder. Undersøgelsen omfatter også årige svarpersoner, der ikke udnytter deres ret til efterløn. De er på samme måde værd at kigge nærmere på. Svarene for disse to grupper viser tydeligt, hvilke fem faktorer der især har fået dem til at forblive på arbejdsmarkedet: Jeg kan lide mine arbejdsopgaver Mulighed for fortsat faglig udvikling Mulighed for fortsat personlig udvikling Anerkendelse af min arbejdsindsats Jeg har bevaret mit tidligere ansvarsniveau Men også blandt dem, der forventer at trække sig tilbage, inden de fylder 65 år, viser undersøgelsen tendenser i retning af, at de kan påvirkes til at forlænge tiden på arbejdsmarkedet. Kun en tredjedel markerer nemlig, at de er helt sikre i denne beslutning. To ud af tre er altså i en vis grad åbne for, at særlige tiltag kan få dem til at blive længere. Afhængigt af det foretrukne tidspunkt for tilbagetrækning er der forskelle i prioriteringerne, men følgende tiltag ligger alle i toppen og kan især være et motiv til at arbejde længere: Mulighed for at arbejde med interessante opgaver fridage og/eller mere ferie) med delvis lønkompensation Mulighed for at fastholde samme ansvarsniveau Mulighed for mere fleksible arbejdstider De erfarne ledere og tidspunktet for deres tilbagetrækning Fokus i rundspørgen har først og fremmest været at undersøge, hvilke tiltag der kunne få de erfarne ledere til at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet i forhold til de overvejelser, de har om, hvornår de vil stoppe med at arbejde. Kun i begrænset omfang er der spurgt til motiverne for at overveje at stoppe på et givent tidspunkt. Otte ud af ti svarpersoner (78,5 pct.) forholder sig konkret til tidspunktet for deres forventede tilbagetrækning, hvoraf næsten halvdelen (46,4 pct.) overvejer at stoppe, inden de bliver 65 år. Mere end hver femte (21,7 pct.) vil fortsætte med at arbejde, til de bliver 65 år, og hver tiende (10,3 pct.) vil forsætte, efter at de har nået alderen for folkepension. På dette centrale spørgsmål svarer de øvrige deltagere i undersøgelsen at de ikke er i stand til at tage stilling på nuværende tidspunkt (15,9 pct.) et andet, åbent svar (5,6 pct.) 4

5 Hvis man ønsker et realistisk billede af, hvornår de erfarne ledere generelt har tænkt sig at sige farvel til arbejdsmarkedet, er disse tal for alle svarpersoner imidlertid ikke anvendelige, for med erhvervsaktive svarpersoner i alderen år vil der være mange, der ikke er omfattet, fordi de allerede har forladt arbejdsmarkedet. Et bedre billede får man derfor ved at spørge de årige i den aldersgruppe har besvaret spørgsmålet. I et diagram ser fordelingen således ud: Diagram 1 Jeg vil fortsætte med at arbejde, efter at jeg er blevet 65 år 7,0% Jeg stopper med at arbejde, før jeg bliver 60 år 0,8% Jeg er ikke i stand til at tage stilling til ovenstående udsagn på nuværende tidspunkt 17,8% Åbent svar* 4,9% Jeg stopper med at arbejde, når jeg er 60 år 11,7% Jeg stopper med at arbejde, når jeg er 62 år 22,3% Jeg stopper med at arbejde, når jeg er 61 år 0,8% Jeg vil fortsætte med at arbejde, til jeg bliver 65 år 18,6% Jeg stopper med at arbejde, inden jeg bliver 65 år 16,0% *Den andel, der har markeret den 9. og sidste svarmulighed Andet svar, skriv her: og skrevet en tekst. I erkendelse af, at det er vanskeligt for svarpersonerne at forholde sig til mulige tiltag, der kan forlænge deres tid på arbejdsmarkedet, hvis de ikke har en rimelig konkret forestilling om, hvornår de vil stoppe, er der en lang række spørgsmål i rundspørgen, der efterfølgende kun bliver stillet til de, der har markeret en af de første syv, konkrete kategorier. Det er også de svarpersoner, der bliver undersøgt nærmere i dette resumé. 5

6 For overblikkets skyld er nogle af svarkategorierne samlet i fem større enheder ud fra følgende karakteristika (OBS! Her er medtaget alle, der har haft mulighed for at svare på spørgsmålet): Tidligst muligt 178 svarpersoner (12,5 pct.), der har markeret, at de overvejer at stoppe senest, når de er 60 år. 62 år 454 svarpersoner (21,3 pct.), der overvejer at stoppe, senest når de er 62 år. Sen efterløn 352 svarpersoner (16,5 pct.), der overvejer at stoppe, inden de bliver 65 år. Folkepension 462 svarpersoner (21,7 pct.), der vil fortsætte med at arbejde, til de bliver 65 år. Længst muligt 220 svarpersoner (10,3 pct.), der vil fortsætte med at arbejde, efter at de er blevet 65 år. Til sidst i resuméet er der en særlig uddybning af svarene fra to grupper: Uudnyttet efterløn årige, der har optjent ret til efterløn, men forsat arbejder Aktive seniorer 95 svarpersoner i alderen 65+, der fortsat arbejder Tidligst muligt - stopper senest, når de er 60 år 178 svarpersoner har tilkendegivet, at de stopper på arbejdsmarkedet senest på det tidspunkt, hvor de er fyldt 60 år. I det følgende er de sammenlignet med alle årige svarpersoner. Karakteristika Udgør 12,5 pct. af samtlige årige svarpersoner Signifikant* flere kvinder (77,8 pct.) i forhold til alle svarpersoner i aldersgruppen (70,1 pct.) Signifikant flere medlemmer af BUPL Signifikant færre medlemmer af FAS Signifikant flere med børnebørn (70,7 pct.) i forhold til alle svarpersoner i aldersgruppen (59,8 pct.) * Når udtrykket signifikant anvendes i resuméet, er der i alle tilfælde tale om statistisk signifikans, dvs. at forskellene i andelenes størrelse er så store, at de ligger uden for det i samfundsvidenskaberne almindeligt accepterede usikkerhedsinterval i forbindelse med stikprøveundersøgelser og derfor ikke kan tilskrives en tilfældig variation. Sikkerhed i beslutningen Svarpersoner, der har svaret, at de stopper, inden de bliver 65 år, er senere i spørgeskemaet blevet udfordret på denne forventning. Dette gælder også svarpersonerne i gruppen Tidligst muligt. Ikke overraskende er de svarpersoner, der har tilkendegivet, at de sandsynligvis trækker sig tilbage senest som 60-årige, meget sikre på, at de i hvert fald forlader arbejdsmarkedet, før de bliver 65 år. Hvor dette således kun gælder lidt mere end hver tredje (34,3 pct.) af alle årige, der har markeret et farvel til arbejdsmarkedet, inden de fylder 65, gælder det næsten dobbelt så stor en andel (61 pct.) i gruppen Tidligst muligt. Men der er altså 39 pct. (71 svarpersoner), der har markeret en af de tre øvrige svarmuligheder (se tabel 2), der i forskellig grad indikerer, at de trods tilkendegivelse af en meget tidlig afgang fra arbejdsmarkedet kan genoverveje tidspunktet for tilbagetrækning. 6

7 Tabel 2 Du har tilkendegivet, at du stopper med at arbejde på et tidspunkt, inden du fylder 65 år. Markér et eller flere af nedenstående svar, der udtrykker, i hvilken grad du er sikker i den beslutning: Respondenter Procent Jeg er helt sikker på, at jeg trækker mig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden jeg ,1% bliver 65 år Det er overvejende sandsynligt, at jeg trækker mig tilbage, inden jeg bliver ,0% år Nye muligheder eller tilbud kan få mig til at genoverveje tidspunktet for min 35 19,7% tilbagetrækning Jeg ved ikke, om nye muligheder eller tilbud kan få mig til at genoverveje 20 11,2% tidspunktet for min tilbagetrækning I alt ,0% Alle svarpersoner, der har markeret et tidspunkt for deres tilbagetrækning, er blevet bedt om at tage stilling til, i hvilken grad forskellige tiltag kan få dem til at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet. I tabel 3 er de nævnte 71 potentielle udskydere sammenlignet med andre grupper. Tabel 3 Tidligst muligt og gruppens tilslutning til tiltag, der i høj grad eller i nogen grad kan få dem til at overveje at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet Tiltag Alle årige Tidligst muligt Tidligst muligt (senest som 60- årig) men potentiel udskyder Pct. Top 14 Pct. Top 14 Pct. Top 14 fridage og/eller mere ferie) med delvis lønkomp. 76,2% 2 67,5% 1 87,7% 1 Mulighed for at arbejde med interessante opgaver 83,1% 1 58,6% 2 84,5% 2 Mulighed for mere fleksible arbejdstider 72,2% 3 51,6% 3 71,4% 3 Mulighed for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver 54,7% 5 50,3% 4 64,4% 4 Mulighed for at bruge min uddannelse eller faglighed frem for at have lederansvar 43,5% 8 39,3% 7 53,8% 5 fridage og/eller mere ferie) uden lønkompensation 45,2% 7 43,5% 5 53,7% 6 Mulighed for at fastholde samme ansvarsniveau 70,8% 4 39,6% 6 50,9% 7 Mulighed for at få nye funktioner i samme afdeling 46,3% 6 31,2% 9 45,8% 8 Mulighed for at have en mindre grad af ansvar 32,2% 9 32,0% 8 37,9% 9 Mulighed for at bidrage med frivilligt arbejde (NGO) 25,9% 10 21,5% 10 26,7% 10 Mulighed for at få nye funktioner i en anden kommune, region eller virksomhed 23,7% 11 15,3% 11 24,1% 11 Mulighed for at få en større grad af ansvar 22,3% 12 10,3% 12 14,8% 12 en anden afdeling 18,7% 13 9,1% 13 12,7% 13 en anden kommune, region eller virksomhed 16,4% 14 9,1% 14 8,8% 14 Antal

8 Som det fremgår, er der ikke nævneværdige forskelle i placeringen i toppen af Top 14, men tilslutningen til fridage og/eller mere ferie) med delvis lønkompensation er signifikant større i gruppen af potentielle udskydere i forhold til begge de øvrige grupper. Der er også signifikant færre, der ønsker at beholde den samme grad af ansvar, i forhold til alle årige, men tendenserne til at færre ønsker mere ansvar, eller flere ønsker mindre ansvar er ikke signifikante. Konklusion Gruppen af potentielle udskydere blandt de, der egentlig har tænkt sig at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, vil sandsynligvis i særlig grad tage godt imod tiltag, der rummer disse elementer: Kortere arbejdstid Interessante arbejdsopgaver Fleksible arbejdstider Fritagelse for særligt belastende arbejdsopgaver Et mindre ansvar ligger måske implicit i visse af ovenstående tiltag, men et egentligt udtrykt ønske om mindre ansvar til gengæld for at blive længere på arbejdsmarkedet er der kun delvist belæg for i undersøgelsen. 62 år - stopper senest, når de er 62 år 454 svarpersoner har tilkendegivet, at de stopper på arbejdsmarkedet senest på et tidspunkt, når de er 62 år. I det følgende er de sammenlignet med alle årige svarpersoner. Karakteristika Udgør næsten hver fjerde (23,7 pct.) af samtlige årige svarpersoner Signifikant flere svarpersoner, der er ledere for medarbejdere, og færre, der er ledere uden personaleansvar Signifikant færre medlemmer af FAS Signifikant færre singler og signifikant flere samlevende Sikkerhed i beslutningen Svarpersoner, der har svaret, at de stopper, inden de bliver 65 år, er senere i spørgeskemaet blevet udfordret på denne forventning. Dette gælder også svarpersonerne i gruppen 62 år. En lidt større andel i denne gruppe (39,6 pct.) end blandt samtlige årige (35,7 pct.) markerer, at de er meget sikre på, at de forlader arbejdsmarkedet, før de bliver 65 år, men forskellen er så lille, at den ikke er signifikant. 60,4 pct. (271 svarpersoner) markerer en af de øvrige tre svarmuligheder (se tabel 4). De kan dermed betragtes som potentielle udskydere i gruppen af personer, der ellers har markeret, at forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet seneste som 62-årige. 8

9 Tabel 4 Du har tilkendegivet, at du stopper med at arbejde på et tidspunkt, inden du fylder 65 år. Markér et eller flere af nedenstående svar, der udtrykker, i hvilken grad du er sikker i den beslutning: Respondenter Procent Jeg er helt sikker på, at jeg trækker mig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden jeg ,6% bliver 65 år Det er overvejende sandsynligt, at jeg trækker mig tilbage, inden jeg bliver ,9% år Nye muligheder eller tilbud kan få mig til at genoverveje tidspunktet for min ,5% tilbagetrækning Jeg ved ikke, om nye muligheder eller tilbud kan få mig til at genoverveje 58 12,9% tidspunktet for min tilbagetrækning I alt ,0% Alle svarpersoner, der har markeret et tidspunkt for deres tilbagetrækning, er blevet bedt om at tage stilling til, i hvilken grad forskellige tiltag kan få dem til at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet. I tabel 5 er de nævnte 271 potentielle udskydere isoleret i kolonnen yderst til højre. Tabel 5 62 år og gruppens tilslutning til tiltag, der i høj grad eller i nogen grad kan få dem til at overveje at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet Tiltag Alle årige Maks efterløn (senest som 62- årig) Maks efterløn men potentiel udskyder Pct. Top 14 Pct. Top 14 Pct. Top 14 Mulighed for at arbejde med interessante opgaver 81,4% 1 71,5% 2 84,2% 1 fridage og/eller mere ferie) med delvis lønkomp. 75,0% 2 75,4% 1 82,7% 2 Mulighed for mere fleksible arbejdstider 70,1% 3 66,8% 3 72,2% 3 Mulighed for at fastholde samme ansvarsniveau 69,7% 4 54,1% 5 61,1% 4 Mulighed for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver 54,8% 5 57,0% 4 59,8% 5 fridage og/eller mere ferie) uden lønkompensation 45,0% 6 45,1% 6 49,5% 6 Mulighed for at få nye funktioner i samme afdeling 44,2% 7 41,0% 9 48,0% 7 Mulighed for at have en mindre grad af ansvar 32,7% 9 42,8% 7 46,4% 8 Mulighed for at bruge min uddannelse eller faglighed frem for at have lederansvar 44,0% 8 42,0% 8 41,3% 9 Mulighed for at bidrage med frivilligt arbejde (NGO) 27,2% 10 27,1% 10 31,2% 10 Mulighed for at få nye funktioner i en anden kommune, region eller virksomhed 22,8% 11 21,1% 11 25,2% 11 Mulighed for at få en større grad af ansvar 22,4% 12 13,9% 13 18,4% 12 en anden afdeling 17,6% 13 14,8% 12 18,0% 13 en anden kommune, region eller virksomhed 15,9% 14 13,5% 14 14,6% 14 Antal

10 Topplaceringerne blandt de potentielle udskydere er fuldstændig den samme som for hele gruppen af årige, men tilslutningen til tiltaget fridage og/eller mere ferie) med delvis lønkompensation er signifikant størst hos førstnævnte. Derudover er der markant flere blandt de potentielle udskydere, der ser en mindre grad af ansvar som et tiltag, der kan få dem til at blive på arbejdsmarkedet ud over det tidspunkt, hvor de fylder 62 år. Konklusion Gruppen af potentielle udskydere blandt de, der har tænkt sig at trække sig ud af arbejdsmarkedet, senest når de fylder 62 år, vil sandsynligvis i særlig grad tage godt imod tiltag, der rummer disse elementer: Interessante arbejdsopgaver Kortere arbejdstid Fleksible arbejdstider Mindre ansvar Sen efterløn - stopper, før de bliver 65 år 352 svarpersoner har tilkendegivet, at de stopper på arbejdsmarkedet, inden de bliver 65 år. I det følgende er de sammenlignet med alle årige svarpersoner (Kun tre 64-årige har markeret, at de vil stoppe, inden de bliver 65 år, og de 64-årige er derfor taget ud af sammenligningen). Karakteristika Udgør hver sjette (17 pct.) af samtlige årige svarpersoner Signifikant flere svarpersoner på de højeste ledelsesniveauer (ledere for andre ledere) Signifikant færre medlemmer af FAS Sikkerhed i beslutningen Svarpersoner, der har svaret, at de stopper, inden de bliver 65 år, er senere i spørgeskemaet blevet udfordret på denne forventning. Dette gælder også svarpersonerne i gruppen Sen efterløn. En væsentlig mindre andel i denne gruppe (19,3 pct.) end blandt samtlige årige (36,2 pct.) markerer, at de er meget sikre på, at de forlader arbejdsmarkedet, før de bliver 65 år. 80,7 pct. (285 svarpersoner) markerer en af de øvrige tre svarmuligheder (se tabel 6). De kan dermed betragtes som potentielle udskydere i gruppen af personer, der ellers har markeret, at de forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet seneste som 65-årige. 10

11 Tabel 6 Du har tilkendegivet, at du stopper med at arbejde på et tidspunkt, inden du fylder 65 år. Markér et eller flere af nedenstående svar, der udtrykker, i hvilken grad du er sikker i den beslutning: Respondenter Procent Jeg er helt sikker på, at jeg trækker mig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden jeg bliver 65 år 68 19,3% Det er overvejende sandsynligt, at jeg trækker mig tilbage, inden jeg bliver 65 år ,3% Nye muligheder eller tilbud kan få mig til at genoverveje tidspunktet for min tilbagetrækning ,0% Jeg ved ikke, om nye muligheder eller tilbud kan få mig til at genoverveje tidspunktet for min tilbagetrækning 51 14,4% I alt ,0% Alle svarpersoner, der har markeret et tidspunkt for deres tilbagetrækning, er blevet bedt om at tage stilling til, i hvilken grad forskellige tiltag kan få dem til at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet. I tabel 7 er de nævnte 285 potentielle udskydere isoleret i kolonnen yderst til højre. Tabel 7 Sen efterløn og gruppens tilslutning til tiltag, der i høj grad eller i nogen grad kan få dem til at overveje at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet Tiltag Alle årige Sen efterløn (inden de bliver 65 år) Sen efterløn men potentiel udskyder Pct. Top 14 Pct. Top 14 Pct. Top 14 Mulighed for at arbejde med interessante opgaver 81,2% 1 80,7% 1 86,0% 1 Mulighed for at fastholde samme ansvarsniveau 70,5% 3 74,7% 2 78,6% 2 fridage og/eller mere ferie) med delvis lønkompensation 74,0% 2 74,6% 3 78,0% 3 Mulighed for mere fleksible arbejdstider 69,9% 4 68,5% 4 68,9% 4 Mulighed for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver 54,4% 5 55,9% 5 55,4% 5 fridage og/eller mere ferie) uden lønkompensation 44,8% 6 46,9% 6 48,1% 6 Mulighed for at få nye funktioner i samme afdeling 43,2% 8 39,7% 8 43,8% 7 Mulighed for at bruge min uddannelse eller faglighed frem for at have lederansvar 43,5% 7 37,7% 7 40,1% 8 Mulighed for at bidrage med frivilligt arbejde (NGO) 26,7% 10 26,7% 11 30,7% 9 Mulighed for at have en mindre grad af ansvar 32,1% 9 29,5% 9 28,8% 10 Mulighed for at få en større grad af ansvar 22,3% 12 19,8% 10 20,1% 11 Mulighed for at få nye funktioner i en anden kommune, region eller virksomhed 22,3% 11 18,1% 12 20,0% 12 en anden afdeling 17,2% 13 12,7% 13 14,4% 13 en anden kommune, region eller virksomhed 15,3% 14 10,4% 14 11,4% 14 Antal

12 Der er et sammenfald i topplaceringerne mellem de potentielle udskydere og hele gruppen af årige, men tilslutningen til tiltaget Mulighed for at arbejde med interessante opgaver er signifikant størst hos udskyderne. Konklusion Gruppen af potentielle udskydere blandt de, der har tænkt sig at trække sig ud af arbejdsmarkedet, inden de fylder 65 år, vil sandsynligvis i særlig grad tage godt imod tiltag, der rummer disse elementer: Interessante arbejdsopgaver Mulighed for at fastholde samme ansvarsniveau Kortere arbejdstid Fleksible arbejdstider Yderligere motivation hos udskyderne Samtlige 627 potentielle udskydere er senere i spørgeskemaet præsenteret for et spørgsmålsbatteri under overskriften I hvilken grad kan følgende forhold få betydning for, at du måske alligevel ikke trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du bliver 65 år? Tabel 8 viser svarene fordelt efter tilslutning til I høj grad eller I nogen grad. Tabel 7 Alle 627 potentielle udskyderes tilslutning til forhold, der i høj grad eller i nogen grad kan få betydning for, at de måske alligevel ikke trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de bliver 65 år At jeg kan lide mine arbejdsopgaver 94,5% At jeg har et godt socialt netværk på mit arbejde 85,0% At mine medarbejdere giver udtryk for, at de har brug for min indsats 71,3% At mine ledere og/eller lederkolleger giver udtryk for, at der er brug for min indsats 67,2% At jeg af økonomiske årsager er nødt til at fortsætte med at arbejde 44,4% At jeg nok kommer til at kede mig, hvis jeg ikke arbejder 26,8% Folkepension - fortsætter, til de bliver 65 år 462 svarpersoner har tilkendegivet, at de bliver på arbejdsmarkedet, til de bliver 65 år. I det følgende er de sammenlignet med alle årige svarpersoner. Karakteristika Udgør mere end hver femte (21 pct.) af samtlige årige svarpersoner Signifikant færre medlemmer af BUPL Signifikant færre medlemmer af Kost- og Ernæringsforbundet Signifikant flere medlemmer af Dbio Også de svarpersoner, der har markeret, at de vil fortsætte med at arbejde, til de bliver 65 år, har svaret på spørgsmålene om, i hvilken grad en række tiltage kan få dem til at overveje at blive længere på arbejdsmarkedet. I tabel 9 ses deres svar sammenlignet med alle årige i undersøgelsen. 12

13 Tabel 9 Folkepension og gruppens tilslutning til tiltag, der i høj grad eller i nogen grad kan få dem til at overveje at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet Tiltag Alle årige Folkepension (fortsætter til de 65 år) Pct. Top 14 Pct. Top 14 Mulighed for at arbejde med interessante opgaver 81,1% 1 82,8% 1 Mulighed for at fastholde samme ansvarsniveau 70,6% 3 73,9% 2 Mulighed for mere fleksible arbejdstider 69,6% 4 70,8% 3 fridage og/eller mere ferie) med delvis lønkompensation 73,5% 2 70,2% 4 Mulighed for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver 54,1% 5 48,1% 5 Mulighed for at få nye funktioner i samme afdeling 42,7% 8 46,9% 6 fridage og/eller mere ferie) uden lønkompensation 44,5% 6 42,7% 7 Mulighed for at bruge min uddannelse eller faglighed frem for at have lederansvar 43,2% 7 40,8% 8 Mulighed for at bidrage med frivilligt arbejde (NGO) 26,5% 10 27,9% 9 Mulighed for at få en større grad af ansvar 22,6% 11 26,8% 10 Mulighed for at have en mindre grad af ansvar 31,7% 9 26,1% 11 Mulighed for at få nye funktioner i en anden kommune, region eller virksomhed 22,0% 12 25,1% 12 en anden afdeling 17,3% 13 21,2% 13 en anden kommune, region eller virksomhed 15,2% 14 19,5% 14 Antal Der er ingen signifikante forskelle i tilslutningen til de forskellige tiltag i de øverste placeringer, men længere nede på listen er der i gruppen Folkepension signifikante færre, der ønsker muligheden for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver og en mindre grad af ansvar, mens der er signifikant flere, der gerne vil afprøve deres funktioner i en anden kommune, region eller virksomhed. Konklusion Svarpersoner, der har tænkt sig at fortsætte med at arbejde, indtil de når pensionsalderen, kan måske fristes til at blive endnu længere, hvis de tilbydes tiltag, der rummer disse elementer: Interessante arbejdsopgaver Mulighed for at fastholde samme ansvarsniveau Fleksible arbejdstider Kortere arbejdstid 13

14 Længst muligt - vil fortsætte efter pensionsalderen 220 svarpersoner har tilkendegivet, at de gerne vil fortsætte med at arbejde, efter at de er blevet 65 år. Karakteristika Udgør hver 10. af samtlige årige svarpersoner* En markant større andel af mænd (60 pct.) i forhold til alle årige svarpersoner (32,5 pct.) Signifikant flere på ledelsesniveauet, hvor man er leder for medarbejdere, men ikke for andre ledere Signifikant færre ledere uden personaleansvar Signifikant færre medlemmer af BUPL Signifikant færre medlemmer af DS Signifikant færre medlemmer af DSR Signifikant færre medlemmer af Danske Fysioterapeuter Signifikant færre medlemmer af DL Signifikant færre medlemmer af Kost- og Ernæringsforbundet Markant flere medlemmer af FAS (47 pct. af alle FAS-medlemmer i aldersgruppen) Signifikant flere, der bor sammen med en partner eller ægtefælle * Med en klar tendens til en stigende andel med alderen: Alder Andel 55 9,0% 56 6,7% 57 8,1% 58 5,8% 59 5,6% 60 8,1% 61 10,1% 62 15,9% 63 25,8% 64 50,7% I alt 10,1% Også de svarpersoner, der har markeret, at de vil fortsætte med at arbejde, efter at de er fyldt 65 år, har svaret på spørgsmålene om, i hvilken grad en række tiltag kan få dem til at overveje at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet. I tabel 10 ses deres svar sammenlignet med alle årige i undersøgelsen. 14

15 Tabel 10 Længst muligt og gruppens tilslutning til tiltag, der i høj grad eller i nogen grad kan få dem til at overveje at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet Tiltag Alle årige Længst muligt (fortsætter efter 65 år) Pct. Top 14 Pct. Top 14 Mulighed for at arbejde med interessante opgaver 81,1% 1 93,8% 1 Mulighed for at fastholde samme ansvarsniveau 70,6% 3 87,3% 2 Mulighed for mere fleksible arbejdstider 69,6% 4 74,8% 3 fridage og/eller mere ferie) med delvis lønkompensation 73,5% 2 70,4% 4 Mulighed for at bruge min uddannelse eller faglighed frem for at have lederansvar 43,2% 7 53,5% 5 Mulighed for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver 54,1% 5 51,7% 6 Mulighed for at få nye funktioner i samme afdeling 42,7% 8 48,0% 7 Mulighed for at få en større grad af ansvar 22,6% 11 39,4% 8 fridage og/eller mere ferie) uden lønkompensation 44,5% 6 38,4% 9 Mulighed for at bidrage med frivilligt arbejde (NGO) 26,5% 10 26,4% 10 Mulighed for at få nye funktioner i en anden kommune, region eller virksomhed 22,0% 12 22,1% 11 en anden afdeling 17,3% 13 21,0% 12 Mulighed for at have en mindre grad af ansvar 31,7% 9 20,1% 13 en anden kommune, region eller virksomhed 15,2% 14 17,1% 14 Antal Interessante arbejdsopgaver har topplaceringen, men har signifikant størst betydning for gruppen af svarpersoner, der har intentioner om at fortsætte med at arbejde, efter de er fyldt 65 år. Også muligheden for at fastholde samme ansvarsniveau, at bruge fagligheden og at få en større grad af ansvar har signifikant flere markeringer, hvorimod muligheden for en mindre grad af ansvar har signifikant færre. Konklusion Svarpersoner, der har tænkt sig at fortsætte med at arbejde, indtil de når pensionsalderen, kan måske fristes til at blive endnu længere, hvis de tilbydes tiltag, der rummer disse elementer: Interessante arbejdsopgaver Mulighed for at fastholde samme ansvarsniveau Fleksible arbejdstider Kortere arbejdstid 15

16 Uudnyttet efterløn årige, der fortsat arbejder trods optjent ret til efterløn årige har svaret på spørgsmål, om de har ret til efterløn. Mere end to tredjedele har svaret ja (70,6 pct.). Disse 204 svarpersoner er blevet præsenteret for spørgsmålet, i hvilken grad deres forbliven på arbejdsmarkedet skyldes en række forhold, se tabel 11. Tabel 11 Svar fra årige med en uudnyttet ret til efterløn om deres forklaring på, hvad der i høj grad eller i nogen grad har fået dem til at blive på arbejdsmarkedet Jeg kan lide mine arbejdsopgaver 98,0% Mulighed for fortsat personlig udvikling 88,6% Mulighed for fortsat faglig udvikling 87,1% Jeg har bevaret mit tidligere ansvarsniveau 80,8% Anerkendelse af min arbejdsindsats 80,6% Udsigten til en økonomisk præmie, når jeg bliver 65 år 48,6% Efterløn ville betyde en indtægt, som jeg ikke kan/har lyst til at leve af 47,8% Jeg har fået mere ansvar 42,6% Andre personlige eller private forhold 40,7% Jeg har fået mulighed for at gå ned i tid (herunder flere fridage og/eller mere ferie) 23,5% Jeg har fået arbejdsopgaver, der indebærer mindre travlhed end tidligere 19,3% Jeg har fået mindre ansvar 11,2% De åbne svar fra denne gruppe støtter i vid udstrækning ovenstående, idet formuleringer om energi, nysgerrighed, lyst til udfordringer og anerkendelse er gengangere i forskellige variationer. Andre forklaringer, som kun de åbne svar samler op, er bl.a. et ønske om at fratræde samtidig med en yngre ægtefælle, eller at svarpersonen har mistet sin ægtefælle. 16

17 Aktive seniorer - arbejder fortsat i alderen svarpersoner er 65 år eller derover. Mere end halvdelen er medlemmer af FAS, mens resten er spredt på de øvrige organisationer. De er blevet præsenteret for spørgsmålet, i hvilken grad deres forbliven på arbejdsmarkedet skyldes en række forhold, se tabel 12. Tabel 12 Svar fra 65+-årige om deres forklaring på, hvad der i høj grad eller i nogen grad har fået dem til at blive på arbejdsmarkedet Jeg kan lide mine arbejdsopgaver 100% Mulighed for fortsat faglig udvikling 92,4% Mulighed for fortsat personlig udvikling 85,7% Anerkendelse af min arbejdsindsats 75,4% Jeg har bevaret mit tidligere ansvarsniveau 74,3% Efterløn ville betyde en indtægt, som jeg ikke kan/har lyst til at leve af 37,1% Jeg har fået arbejdsopgaver, der indebærer mindre travlhed end tidligere 32,9% Andre personlige eller private forhold 31,0% Jeg har fået mindre ansvar 28,6% Jeg har fået mulighed for at gå ned i tid (herunder flere fridage og/eller mere ferie) 28,3% Jeg har fået mere ansvar 18,4% Formuleringer som lyst, trives, gøre en forskel, anerkendelse, være aktiv og have indflydelse dominerer blandt de åbne svar fra denne gruppe. Flere nævner også yngre ægtefælle som en årsag. 17

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om vikarer og om

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere. 16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads

Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA har i perioden 29. april- 11. maj 2011 gennemført en undersøgelse om brugen af vikarer via forbundets

Læs mere

Markér det udsagn, der passer bedst på dig Krydset med: Hvor er du ansat i en region? På en institution eller lignende

Markér det udsagn, der passer bedst på dig Krydset med: Hvor er du ansat i en region? På en institution eller lignende Markér det udsagn, der passer bedst på dig På regionsgården /i regionens Jeg er leder med andre ledere under mig 13 2 2 0 0 7,1% Jeg er leder for både andre ledere og medarbejdere 27 1 9 0 1 15,8% Jeg

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Familieplejerundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår

Familieplejerundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår Familieplejerundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår December 2013 1 Udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND ved Rikke Larsen og Vagn Michelsen 2 Indledning SOCIALPÆDAGOGERNE

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt august 2005 er: Der er, de første fem måneder af i år, blevet idømt mere straf

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Organdonation og -transplantation

Organdonation og -transplantation Organdonation og -transplantation Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Marts 2001 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Udarbejdet af

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer Rapport Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer voxmeter.dk info@voxmeter.dk +45 70 20 23 24 Vi har verdens Klogeste kunder 2 Indhold Indhold... 3 Om undersøgelsen... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.

Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab. DOM Afsagt den 14. maj 2013 i sag nr. BS 5-699/2012: A mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens problemstilling Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte

Læs mere

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan

Læs mere

Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister

Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE

UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE BORGERPANELUNDERSØGELSE RESULTATOVERSIGT OPDELT PÅ BAGGRUNDSOPLYSNINGER AUGUST 2016 Undersøgelsen Holbæk Kommune skal være en stærk medspiller for vores borgere og virksomheder.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Offentlige ansattes ytringsfrihed anno 2010

Offentlige ansattes ytringsfrihed anno 2010 - Mela - 17.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 e ansattes ytringsfrihed anno 2010 Halvdelen af de offentligt ansatte FTF ere bruger ikke deres ret til udtale sig offentligt

Læs mere

Kun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales

Kun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales mia. kr. Sagsnr. 11-18 Ref. MRA/BGV/bla Den 27. oktober 211 Kun lidt over mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales Såfremt personer tilmeldt efterlønsordningen udelukkende betragter de økonomiske

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Det talte ord på samrådet gælder

Det talte ord på samrådet gælder Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål

Læs mere

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008 FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske

Læs mere

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...

Læs mere

Holdningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse

Holdningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse Holdningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse Baggrund Denne undersøgelse er planlagt og gennemført som et samarbejde mellem AK-Samvirke og Arbejdsdirektoratet, hvor

Læs mere

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99 Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet

Læs mere

Ledermedlemmerne er i gennemsnit leder for 42 medarbejdere, og 1 ud af 5 ledermedlemmer er også leder for andre ledere.

Ledermedlemmerne er i gennemsnit leder for 42 medarbejdere, og 1 ud af 5 ledermedlemmer er også leder for andre ledere. 2. december 2015 Lederuddannelse FOA gennemførte i august 2015 en undersøgelse blandt FOA-medlemmer med lederansvar (ledermedlemmer). 2.088 medlemmer blev inviteret til undersøgelsen, hvoraf 518 medlemmer

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe

Læs mere

Fremrykning af velfærdsaftalen:

Fremrykning af velfærdsaftalen: Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte

Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER...

Læs mere

Hvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning?

Hvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning? Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1 110 København V Tlf. 3326 121 Fax 3326 122 post@skole-foraeldre.dk www.skole-foraeldre.dk Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet Skole og Forældre har stillet

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Frivilligt arbejde på plejehjem

Frivilligt arbejde på plejehjem 12. november 2013 Frivilligt arbejde på plejehjem Frivilligt arbejde er udbredt på landets plejehjem, og der bliver mere og mere af det. Det er nogle af konklusionerne i FOAs undersøgelse af frivillighed

Læs mere