ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

Transkript

1 ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER

2 FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER år 65+ år Procent Procent Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

3 DAGENS OPLÆG Hvorfor er der flere ældre over 60 år, der arbejder? Udviklingen i Danmark sammenlignet med udviklingen i Sverige og Tyskland Hvad er udfordringerne, hvis ældre skal arbejde længere end i dag? 3

4 MULIGE FORKLARINGER PÅ, AT FLERE ÆLDRE ARBEJDER Regelændringer: Mere økonomisk attraktivt/nødvendigt at blive ved med at arbejde Højere uddannelsesniveau Bedre helbredstilstand Mindre fysisk hårdt arbejde Arbejdsgivere mere positivt indstillet over for at fastholde ældre medarbejdere 4

5 REGELÆNDRINGER 5

6 REGELÆNDRINGER SIDEN 1999 Efterløn: Reduktion i de økonomiske incitamenter til at på (fuld) efterløn Forbedrede muligheder for at kombinere efterløn og arbejde Afkortning af efterlønsperioden Folkepension: Folkepensionsalder nedsat fra 67 til 65 år Indførelse af opsat pension Indførelse af bundfradrag for indkomst ved personligt arbejde Begge ordninger: Alder for adgang til efterløn og folkepension stiger Alder justeres i takt med stigende levealder 6

7 VIRKER REGELÆNDRINGERNE? 7

8 57-ÅRIGES FORETRUKNE TILBAGETRÆK- NINGSALDER, 1997 OG Procent < 60 år år 61 år 62 år år 65 år år 70+ år Fortsætte så længe som muligt 8 Ved ikke

9 EKSEMPEL: JOBPLANEN GENNEMFØRT I 2008 FOKUS PÅ INDSATS I FORHOLD TIL 65+ Formål: Forøge arbejdsudbuddet blandt personer over 65 år Midler: Indførelse af bundfradrag for folkepensionister på kr. årligt for indkomst ved personligt arbejde Nedsættelse af beskæftigelseskrav for opsat pension (fra til timer) 9

10 BEGRÆNSET KENDSKAB TIL REGELÆNDRINGER I JOBPLAN Kendskab blandt berørte personer (årsskiftet 2011/12): årige folkepensionister i arbejde: 12 pct. kender størrelsen af bundfradraget Personer på opsat pension: 13 pct. kender størrelsen af beskæftigelseskravet

11 FOLKEPENSIONISTER I ARBEJDE: GØR BUNDFRADRAGET EN FORSKEL FOR OM MAN ARBEJDER?... ANTAL ARBEJDSTIMER? 0% 90% % 90% % 80% 70% 58 70% 60% 50% % 50% % 40% 30% 30% 20% 42 20% % 0% 8 4 Mænd Kvinder Mænd, kender størrelsen Kvinder, kender størrelsen % 0% Mænd Kvinder Mænd, kender størrelsen Kvinder, kender størrelsen Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke 11

12 PERSONER PÅ OPSAT PENSION: GØR NEDSÆTTELSEN AF BESKÆFTIGELSES- KRAVET EN FORSKEL FOR OM MAN ARBEJDER? ANTAL ARBEJDSTIMER? Procent Procent Ja Nej Ved ikke Ja, flere timer Ja, færre timer Nej Ved ikke 12

13 VIRKER REGELÆNDRINGERNE? Begrænset kendskab til ændringer i Jobplanen Næsten ingen selvrapporterede effekter af Jobplanen Tegn på, at mindre justeringer har begrænset betydning Større justeringer har givetvis en effekt, fx forøgelse af alder for adgang til efterløn og folkepension Også signaleffekt? 13

14 HØJERE UDDANNELSESNIVEAU? 14

15 UDDANNELSENIVEAU, BEFOLKNING: ÅR MÆND KVINDER 0% 0% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% % % 0% % Lang videregående Mellemlang videregående Erhvervsfaglig og kort videregående Ingen erhvervsuddannelse Lang videregående Mellemlang videregående Erhvervsfaglig og kort videregående Ingen erhvervsuddannelse 15

16 ERHVERVSDELTAGELSE, ÅR FAKTISK Procent Mænd, faktisk Kvinder, faktisk 16

17 ERHVERVSDELTAGELSE, ÅR FAKTISK OG STANDARDBEREGNET(uddannelse=1999-niveau) % 50 Procent % Mænd, faktisk Mænd, standardberegnet Kvinder, faktisk Kvinder, standardberegnet 17

18 ERHVERVSFREKVENS, ÅR, PR. UDDANNELSESNIVEAU, 1999 OG 2012 Mænd Kvinder Lang videregående Lang videregående Mellemlang videregående Mellemlang videregående Erhvervsfaglig og kort videregående Erhvervsfaglig og kort videregående Ingen erhvervsuddannelse Ingen erhvervsuddannelse Alle Alle Procent Procent

19 ERHVERVSFREKVENS, ÅR, PR. UDDANNELSESNIVEAU, 2003 OG 2012 Mænd Kvinder Lang videregående Lang videregående Mellemlang videregående Mellemlang videregående Erhvervsfaglig og kort videregående Erhvervsfaglig og kort videregående 14 Ingen erhvervsuddannelse Ingen erhvervsuddannelse 7 9 Alle Alle Procent Procent

20 ANDRE MULIGE FORKLARINGER 20

21 FORBEDRET HELBRED: FLERE RASKE LEVEÅR Levealderen er stigende Jeune m.fl. (2008, 2015): Forventet antal leveår med dårligt helbred er faldet Den del af levetiden, hvor man er rask, er steget Størst forbedring for mænd 21

22 57-ÅRIGE: ARBEJDET KRÆVER FYSISK STYRKE Procent

23 57-ÅRIGE: TRIVSEL GENERET AF HØJT ARBEJDS- TEMPO ELLER TRAVLHED OG STRAMME TIDSPLANER Procent

24 2013: ØNSKER ARBEJDSPLADSEN AT FASTHOLDE MEDARBEJDERE EFTER, AT DE ER FYLDT 60 ÅR? Procent I (meget) høj grad Delvist I (meget) ringe grad Ved ikke 24

25 MULIGE FORKLARINGER - OPSAMLING Regelændringer: Mindre justeringer har formentlig begrænset effekt Større justeringer spiller givetvis en rolle Signaleffekt? Stigende uddannelsesniveau (især kvinder) Forbedret helbred (især mænd) Færre har fysisk krævende arbejde (Mere?) positivt indstillede arbejdsgivere 25

26 DANMARK SAMMENLIGNET MED SVERIGE OG TYSKLAND 26

27 ERHVERVSFREKVENS, ÅR, år år Procent Danmark Tyskland Sverige Procent Danmark Tyskland Sverige 27

28 HVORFOR STIGER ÆLDRES ERHVERVSDELTAGELSE MINDRE I DANMARK? Sverige: Fravær af efterløn og en normal tilbagetrækningsalder (Mere) omfattende reformer for at gøre det økonomisk attraktivt: at blive ved med at arbejde efter 65 år at ansætte personer over 65 år Tyskland: Fravær af folkepension, ren optjeningsbaseret pension Økonomisk nødvendighed ser ud til at spille en større rolle Danmark: Mindre økonomisk vækst Mindre vidtgående reformer Danskerne arbejder i højere grad af lyst? 28

29 DANMARK: ÅRSAGER TIL AT ARBEJDE, MENS MAN ER PÅ EFTERLØN ELLER FOLKEPENSION Vigtigst: Trives godt med at gå på arbejde (ca. 95 pct.) Har et spændende arbejde (80-90 pct.) Føler at evner værdsættes (80-90 pct.) Mindre vigtigt: Økonomiske årsager (30 pct.) Især veluddannede arbejder efter 65 år 29

30 HVAD ER UDFORDRINGERNE, HVIS ÆLDRE SKAL ARBEJDE LÆNGERE? 30

31 ISÆR UDFORDRINGER, HVIS VI VIL HAVE FLERE ÆLDRE TIL AT BLIVE EFTER PENSIONSALDEREN: Ikke normen at arbejde Typisk ikke økonomisk nødvendigt at arbejde Mindre justeringer af økonomiske incitamenter har begrænset effekt Skal der skrues markant op for de økonomiske incitamenter til at arbejde efter pensionsalderen? Nødvendigt at påvirke arbejdsgivernes incitamenter til at have ældre ansat, der har passeret pensionsalderen? 31

32 OPSAMLING Alderen for, hvor længe ældre danskere arbejder, stiger Især vækst for årige, især for kvinder Årsager til stigning: Større regelændringer, ændringer mht. uddannelse, helbred og fysiske jobkrav og (mere?) positivt indstillede arbejdsgivere Ældres erhvervsdeltagelse stiger mere i Sverige og Tyskland Sverige: Mere økonomisk attraktivt at arbejde og at ansætte ældre Tyskland: Arbejde i højere grad en økonomisk nødvendighed Fremtidige udfordringer i Danmark: Ikke normen/økonomisk nødvendigt at arbejde efter pensionsalderen Behov for markant større økonomiske incitamenter til at arbejde? Nødvendigt at påvirke arbejdsgiveres villighed til at ansætte? 32