Præsentation af FremKom 3

Transkript

1 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland

2 Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå! FremKom 1 gennemført i FremKom 2 gennemført i Fremkom 3 gennemført i

3 FremKom-samarbejdet Et geografisk bredt og tværsektorielt samarbejde mellem nordjyske aktører med kompetence på området Beskæftigelsespolitik Erhvervspolitik Uddannelsespolitik 3

4 Analysens gennemførelse og datagrundlag Fase 1 Kvantitativ analyse af udviklingen i de 16 sektorer og 4 oplande Fase 2 40 ekspertinterviews og fokusgruppeinterview i oplandene Fase 3 Survey blandt 1769 nordjyske virksomheder Fase 4 60 kvalitative virksomhedsinterviews Meget solidt datagrundlag Fase 5 Ekspertseminar, hvor analysens resultater blev drøftet Fase 6 Hoved- og minirapport, 4 oplandsrapporter, samt 16 sektorrapporter 4

5 Udviklingen i 16 sektorer (740 brancher) og 4 oplande De 4 geografiske oplande: Thy-Mors, Vendsyssel, Aalborg og Himmerland De 16 erhvervssektorer: Fødevarer og støtteerhverv Møbel, beklædning og støtteerhverv Kultur, turisme og event Oplevelsesindustri IKT Energi, miljø og støtteerhverv Transport og støtteerhverv, Byggeri og støtteerhverv Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico Finans, forsikring og videnservice Handel og forretningsservice i øvrigt Metalindustri Øvrig produktion Uddannelse Pleje og omsorg Offentlig administration og organisationer 5

6 FremKom 3: Vækst historisk - og frem mod

7 Indeks 2005=100 Tilbageblik Aalborg Aalborg frem til i dag Fremgang på jobs (3%) siden 2005 Udvikling i antal arbejdspladser Fremgang på 38% inden for møbel & beklædning navnlig den del der vedrører design, salg og nethandel (til sektoren hører fx Ikea) Aalborg Nordjylland Himmerland Også flere jobs inden for kultur, turisme (16%), sundhedssektoren (14%) og uddannelsessektoren (11%) Vendsyssel Thy-Mors Har tabt jobs inden for metal (21%), byggesektoren (11%) og transport (6%) Kilde: FremKom 3 registermodel 7

8 FremKom 3 Begyndende rekrutteringsproblemer allerede nu 8

9 Aktuel situation: Nyopslåede stillinger i Aalborg 1. kvt kvt Bygge og anlæg Industri Service (salg, transport, hotel, rengøring, vagt, it, design) Kilde: jobindsats.dk 9

10 Udviklingen i arbejdskraftbehovet frem til virksomhedernes egne forventninger (survey) Mest positive forventninger: IKT, Metalindustri, Øvrig produktion Mere negative forventninger: Energi, miljø mv., Pleje og omsorg Offentlig administration I K T M E T A L I N D U S T R I Ø V R I G P R O D U K T I O N F I N A N S O G V I D E N S S E R V I C E B Y G G E R I O G S T Ø T T E R H V E R V K U L T U R, T U R I S M E O G E V E N T H A N D E L O G F O R R E T N I N G S S E R V I C E M Ø B E L, B E K L Æ D N I N G M V O P L E V E L S E S I N D U S T R I F Ø D E V A R E R O G S T Ø T T E E R H V E R V T R A N S P O R T O G S T Ø T T E E R H V E R V S U N D H E D, - T E K N O L O G I O G M E D I C O U D D A N N E L S E E N E R G I O G M I L J Ø M V P L E J E O G O M S O R G O F F. A D M O G O R G A N I S A T I O N 77% 64% 22% 35% 64% 33% 51% 33% 16% 51% 44% 51% 45% 51% 44% 50% 50% 47% 47% 7% 42% 52% 6% 39% 54% 7% 29% 58% 13% 29% 54% 17% 25% 65% 10% 20% 59% 21% 13% 68% 19% 10 Flere ansatte Uændret antal ansatte Færre ansatte

11 Ugebrevet Mandag Morgen Mangel på it-medarbejdere er en vækstbremse Hvad ser du som de største barrierer for at øge væksten i iterhvervet i Danmark? Pct. Hvad ser du som de største barrierer for at øge væksten i iterhvervet i Danmark? Pct. Kilde: Mandag Morgen og IT-branchen. Maj

12 FremKom 3 Overblik Udbud og efterspørgsel i Aalborg frem mod

13 Fremtidig behov for arbejdskraft i Aalborg Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Udbud af arbejdskraft (arbejdsstyrke) Aalborg Nordjylland Aalborg Nordjylland Størst vækst i antal arbejdspladser i Byggeri, Fødevarer Handel og forretningsservice, samt Transport 13 Kilde: FremKom og CRT s SamK/LINE model

14 Aalborg får brug for bedre uddannet arbejdskraft Udviklingen i uddannelsesstrukturen på arbejdspladserne i Aalborg 7,9% 10,4% 11,4% 17,2% 4,6% 18,0% 18,1% 5,4% 6,0% Lang videregående uddannelse inkl. forskere Mellemlang videregåede uddannelse Udvikling i virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft fordelt på uddannelser i perioderne og % 36,9% 34,7% 34,1% Kort videregående uddannelse 19% 17% 15% 33,5% 31,5% 30,4% Erhvervsfaglig uddannelse Ikke-faglærte -3% 8% 2% 6% 4% -3% Kilde: FremKom og CRT

15 Mangel på faglærte i Nordjylland Faldende udbud af faglærte og stigende efterspørgsel frem mod 2020 For enkelte fag kan ventes reel mangel inden for kort tid, fx i bygge/anlæg og metalfag En direktør siger bl.a. således: Vi har svært ved at få faglærte til at arbejde i fremstillingsindustrien Efterspspørgsel Udbud 15

16 Relativt stort overskud af ikke-faglærte Svagt faldende udbud og efterspørgsel, som ikke nærmer sig hinanden Aalborg skiller sig ud da mange jobs inden for handel, service, hotel og restauration ventes stadig at efterspørge ikke-faglærte Efterspspørgsel Udbud 16

17 Risiko for mangel på faglærte i Nordjylland Efterspørgsel og udbud af faglært arbejdskraft - udvalgte brancher Jern & metal Udbud Jern & metal Efterspørgsel Bygge & anlæg Udbud Bygge & anlæg Efterspørgsel

18 Risiko for mangel på personer med kort videregående uddannelse i Aalborg Fremskrivningen viser mangel på personer med kort videregående uddannelse (kvu) En relativt lille gruppe, som bl.a. omfatter teknikere og merkantile uddannelser Gode muligheder for substitution med højere uddannede Udbud og efterspørgsel af personer med en kort videregående uddannelse - Aalborg Aalborg-virksomhedernes efterspørgsel af KVU Udbud (KVU) + nettoindpendling Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE 18

19 Stigende udbud af personer med mellemlange videregående uddannelser (mvu) Stigning i professionsuddannelser og bachelorer, både sundhed, lærere og pædagoger Efterspspørgsel Udbud Det vil betyde et overskud for flere typer af uddannede For visse sundhedsuddannelser og ingeniører kan der fortsat være mangel

20 Stigende udbud og efterspørgsel efter personer med længerevarende videregående uddannelser (lvu) Flere gennemfører en lang uddannelse - og efterspørgslen stiger også Med tiden stigende overskud på LVU området, især humanister og samfundsfaglige men forskel fra uddannelse til uddannelse Virksomheder i Aalborg stiller større krav om it-kundskaber blandt de højtuddannede 0 Udviklingen i udbud og efterspørgsel af personer med en lang videregående uddannelse. Aalborg. Udbud (LVU) i Aalborg Aalborg-virksomhedernes efterspørgsel af LVU Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE 20

21 Flere højtuddannede til især ikt-sektoren Der efterspørges: Økonomer Uddannelser i IT/programmering Ingeniører Til sektorerne: Ikt Finansiering, forsikring og vidensservice Produktion (øvrig) Nordjylland skal gøres til et IT-mekka og eksperterne skal lokkes til Nordjylland it-konsulentvirksomhed Andel virksomheder der vil efterspørge flere med en lang videregående uddannelse Ikt Finans og videnservice Øvrig produktion Oplevelsesindustri Uddannelse Energi og miljø Sundhed og medico Byggeri og støtterhverv Metalindustri Møbel og beklædning Handel, forretningsservice Offentlig adm. og org. Pleje og omsorg Transport og støtteerhverv Kultur, turisme og event Fødevarer og støtteerhverv 16% 12% 10% 10% 9% 9% 8% 8% 5% 5% 5% 5% 2% Kilde: FremKoms survey blandt virksomheder 25% 25% 32% 21

22 Specialister kan være svære at trække til Aalborg Interviews viser at Aalborg skal konkurrere om specialister med store byer i andre regioner. Fx det tekniske og naturvidenskabeli ge område Virksomheden er meget udfordret på geografien. Folk er ikke villige til at flytte til Aalborg Det er vigtigt, at vi får italesat Aalborg som en Universitetsby. Det gør, at virksomheder kan brande sig bedre og holde på specialisterne. Det handler fx om, at imødekomme iværksætteri, så der opstår flere virksomheder. På den måde kan hele familien finde arbejde i Aalborg, når de flytter hertil De synes vi har fede stillinger, men bliver afskrækket af, at det er i Aalborg Videnservice og handelsvirksomhed, Aalborg 22

23 Kompetencebegrebet indhold og udvikling 23

24 Hovedtendenser i kompetencebehovet 1. Fokus flyttes fra arbejdsfunktioner til arbejdsprocesser Fokus flyttes over på: måden vi arbejder på - mere end på selve opgaven. 2. Medarbejderne skal kunne påtage sig selvstændige og ledelseslignende opgaver "Medarbejdere skal være selvstændige og kunne tage individuelt ansvar..." 3. Stigende behov for samarbejde og samskabelse Del af samme proces/bundlinje - gå andre fag i møde med sit eget 4. Øget behov for relations- og kommunikationskompetencer Det handler om at kunne snakke med mennesker 5. Fra fagfaglige- til personfaglige kompetencer Et mere tydeligt behov hos medarbejdere og ledere i forhold til at besidde personlige kompetencer, som kan understøtte udfoldelsen af de faglige kompetencer i den specifikke arbejdssituation. 6. Lederen som kommunikator Man skal som leder kunne udfordre og lede fagligheden - ikke være fagligheden. 24

25 FremKom 3 "Det er oplevelsen, at vi kan konkurrere med andre lande på grund af måden vi tænker på, som er mere procesorienteret, reflekterende, præget af teamånd og af at tænke nyt sammen også på tværs af produktionen og andre afdelinger. Det oplever vi tydeligt i forhold til de afdelinger, som vores virksomhed har i eksempelvis Polen, hvor der er en kultur, som er mere præget af at arbejde efter opskrift og under traditionel ledelse. HR-direktør i fremstillingsvirksomhed JANUAR STYREGRUPPEMØDE

26 FremKom 3 Anbefalinger 26

27 Aalborg: anbefalinger Tiltræk specialiseret arbejdskraft national og international Fokus på ægtefællebeskæftigelse og hele familiens integration i nærmiljøet Målrettet opkvalificering ikke-faglærte, ledige akademikere og flygtninge asyl Flere erhvervsuddannede - øge viden hos vejledere og lærere om denne vej Styrke kontakt via praktikforløb og projektarbejde under uddannelse Samarbejde mellem beskæftigelse og uddannelsesaktører Løbende overvågning af behovet for arbejdskraft og kompetencer: hvilke kompetencer og kvalifikationer er det virksomhederne søger? Nu og på sigt Særlig fokus på behovet for arbejdskraft i væksterhvervene 27

28 Jobbarometeret: eksempel på overvågning og operationalisering Jobbarometeret, udviklet af Jobcenter Hjørring, har et strategisk perspektiv, med udgangspunkt i FremKom 3 og et operationelt perspektiv, med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancens stillingsbetegnelser Viser virksomheders behov for ikkefaglærte og faglærte på detaljeret niveau De grønne områder viser mulige rekrutteringsvanskeligheder/flaskehalse, fx metalindustri, IKT, møbel og beklædning, transport, handel m.fl. 28

29 Tak for ordet! 29

30 Begyndende rekrutteringsproblemer Andel nordjyske virksomheder, der forventer at ansætte flere de næste tre måneder: 1. kvartal '15 1. kvartal '16 18% 14% 14% 3% 2% 5% 7% 9% Bygge og anlæg Detailhandel Industri Service 30 Kilde: Regionalt konjunkturbarometer (Region Nordjylland og Danmarks Statistik)

31 Arbejdskraftbehovet i Aalborg frem til 2020 Virksomhedernes forventninger til antallet af ansatte om 5 år (survey) Thy-Mors 34% 52% 13% Vendsyssel 38% 50% 12% Aalborg 45% 48% 6% Himmerland 41% 50% 8% Flere ansatte Uændret antal ansatte Færre ansatte Kilde: FremKom og Survey blandt virksomheder 31

32 Behov for faglærte inden for bygge & anlæg i Aalborg Sektoren Byggeri & støtteerhverv vokser markant frem til 2020 Ifølge interviews er der mangel på faglært arbejdskraft i Aalborg fx inden for bygge & anlæg Der bliver behov for udenlandsk arbejdskraft Bygge & anlæg Jern & metal Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE-model

33 Aalborg kan stadig bruge ikke-faglærte Virksomheder i Aalborg efterspørger 540 flere ikkefaglærte frem mod 2020 Aalborg har mange jobs inden for handel, service, hotel og restauration der ventes at efterspørge ikke-faglærte Survey viser at virksomheder stiller højere krav til de ikkefaglærtes kompetencer Ufaglærte i Aalborg- udbud og efterspørgsel Efterspørgsel Arbejdsstyrke Efterspørgsel Arbejdsstyrke Ufaglærte Studenter, hf, hhx, htx Ufaglærte Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE 33

34 Fremtidig behov for arbejdskraft i Aalborg Det offentlige skabes arbejdspladser Aalborg er eneste opland, hvor også det offentlige efterspørger mere arbejdskraft Især sektorerne Sundhedsvæsen og Pleje & omsorg trækker fremgangen af offentlige job Virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft delt op på offentlig og privat sektor. Aalborg Privat sektor Offentlig sektor Kilde: FremKom og CRTs SamK/LINE model 34

35 Faglærte i Aalborg Efterspørgsel efter faglærte stiger 4 pct. (1.400 personer) frem til 2020 Kun efterspørgsel af erhvervsfaglige handel- og kontoruddannede falder Udbuddet falder Interviews viser mangel på faglært arbejdskraft, fx i bygge- og anlægsbranchen Ændring i efterspørgsel og udbud af erhvervsfaglige faggrupper Aalborg Handels- og kontor Bygge & anlæg Efterspørgsel Jern & metal Udbud Social & sundhed Andre Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE 35

36 Stigende udbud af personer med mellemlange videregående uddannelser (mvu) Stigning i professions-uddannelser og bachelorer, både sundhed, lærere og pædagoger Det vil betyde et overskud for flere typer af uddannede For visse sundhedsuddannelser og ingeniører (diplom) kan der fortsat være mangel Beregningsmodellen viser lille mangel af MVU-teknisk i 2020, som ikke dækkes af pendlere Overskud/underskud af personer med en mellemlang videregående uddannelse i Aalborg Overskud/underskud Nettoindpendling til Aalborg Pædagogik Folkeskole Samfunds Teknisk Sundhed Kilde: FremKom og CRTs SamKLINE 36