Tårnfalk (Falco tinnunculus) - bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland

Transkript

1 Tårnfalk (Falco tinnunculus) - bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland Benth Micho Møller Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr Indledning: Inden opsætning af redekasser i 1988, var området undersøgt for alle ynglende rovfuglearter under SAS-projektet under DOF-Rovfuglegruppe og områdets tårnfalke-bestand var godt kendt i hovedparten af opsætningsområdet. (Møller og Klarskov, 1987). Redekasseopsætningen påbegyndtes i område I (se figur 1.) og blev herefter udvidet til Ia og II og til sidst med en mindre udvidelse i område III. Område III er ikke sammenhængende med øvrige områder. Redekasser blev produceret af Benth Micho Møller og Søren Klarskov Pedersen fra 1988 og frem til 1995, og ophængtes om efteråret inden den kommende ynglesæson. Opsætning af redekasser blev udført af ovennævnte samt Bent Stovgaard, Munke-Bjergby og Uffe Rasmusen, Karrebækstorp. Under opsætning af redekasser, blev der fundet allerede opsatte redekasser af private f.eks. i haver, på landbrugsbygninger eller på master ofte stående frit i landskabet. Der er ikke opsat redekasser på el-master eller højspændingsmaster. De private opsætningssteder indgår ikke i vores undersøgelser, men hvor det har været muligt, er antallet af Figur 1. Redekasseopsætningsområdet i årene Blå område I ( ) og Blå område I a ( ) BMM/SKP. Blå omrpde II ( ) BMM/BST og Blå område III UR/BMM. I Rød område JB havde Johannes Bang etableret et opsætningsområde før

2 andre ynglepar registreret i nogle år, for at vi kunne danne os et indtryk af den samlede bestand (se Tabel 1). Opsætningsområdet Opsætningsområdet går fra Korsør til Slagelse og syd på langs sydkysten af Sjælland (Stigsnæs) (Område I), et område begrænset af vejene mellem Slagelse - Boeslunde- Dalmose Slagelse (Område Ia), Område II nord for hovedvej 1 fra Bjernede Munke-Bjergby Ruds- Vedby Slagelse Sorø og Område III ved Saltø-Karrebæksminde-Karrebæk Plantage Menstrup syd for Næstved- Skælskør hovedvejen. (se figur. 1). Mellem disse områder findes et andet redekasseprojekt oprettet af Johannes Bang allerede i starten af 1980erne - Område JB). Tårnfalke-bestand fra dette område indgår ikke i det her omtalte projekt. Redekasser og deres benyttelse Figut 2 viser med al tydelighed, at i de første 4 år syntes behovet for egnede ynglesteder for tårnfalken at være meget stort, idet 72-78% af de opsatte redekasser blev beboet med tårnfalk og at i gennemsnit 15% af kasserne blev beboet af natugle, således at 83-93% af de opsatte redekasser var beboet. En del af de ynglende tårnfalke formodes at være indflyttere fra naturlige redesteder, som gamle gråkrage- og husskade reder. Umiddelbart viser optællinger fra redekasseopsætning samt fra årene 1992, 1996 og 1997 at bestanden er steget fra 30 par til mellem par. Det svarer til en stigning til nær det dobbelte. Der foreligger ingen oplysninger om kuldstørrelse i naturlige og private redekasser. Bestanden Den forsatte opsætning af redekasser i de 4 områder i årene øgede ikke bestanden nævneværdigt. Antallet af redekasser blev i denne 5 års periode mere end fordoblet fra 35 til 72 redekasser (se figur 2), og andelen af redekasser beboet af Tårnfalk faldt til omkring 50%, Tabel 1. Oversigt over ynglende tårnfalk i naturlige, private redekasser og projektets redekasser. Ikke alle år har kunnet sammentælles da den naturlige bestand ikke er optalt. 12

3 Figur 2. Redekasser opsattes fra efteråret 1988 og i årene frem til Tabellen viser antal redekasser og beboelsesprocent af tårnfalk (Falco tinnunculus) og natugle (Strix aluco) og den relative andel af alle anvendte redekasser. men bestanden var trods alt stigende i perioden, men ikke nær så voldsomt som i de første opsætningsår (Figur 3 ). Fra 1992 til 1996 ses en jævn stigning fra 24 til 37 par med mindre nedgang i I tabel 1 ses at den samlede bestand i områderne stort set er uforandret fra 1992 til 1996 og 1997, hvor der er registreret både naturlige ynglende, ynglende i private redekasser og i projektets redekasser. Ungeproduktion i de opsatte redekasser Ungeproduktion har været meget stabil i årene med et gennemsnit over perioden på 4,9 unge/kontrolleret kuld. Dog var 1996 og 1997 ekstrem gode år for tårnfalken i opsætningsområ- Figur 3. Bestandsudvikling i de opsatte redekasser i årene Søren Klarskov checker redekasse. Foto: Benth Micho Møller

4 det med henholdsvis 5,66 og 5,37 unger/ kontrolleret kuld. Kuldstørrelse er lidt større end andre undersøgelser i samme periode (Jørgensen 1987, Bomholt 2009), men i disse tal indgår også naturligt ynglende tårnfalke. Da det er en almindelig antagelse, at kuldstørrelse er mindre hos naturligt ynglende tårnfalke, end i de beskyttede redekasser, kan det forklare den pæne gennemsnitskuldstørrelse. (Tabel 2) Kuldstørrelse på 1 unge er slet ikke registreret i 119 kontrollerede kuld og antal kuld med 2 og 3 unger er også forbløffende ringe repræsenteret (19 kuld af 119 kuld). Kuld på 6 udgør knapt 1/3 af de kontrollerede kuld. Årene 1991, 92, 93 og 1996 var ekstrem gode år for tårnfalken i redeopsætningsområdet, i det der både blev konstateret kuld på både 7 og 8 unger i flere af disse år. (Figur 4 og tab. 2). Andelen af mislykket yngel er også meget lav (6,6% i gennemsnit i årene ) (Figur 5). Der i årene fundet 2 uklækkede æg (1 i hver kasse), 1 forladt rede med 1 æg hvor yngel ikke blev gennemført, en rede med 2 ikke klækkede æg (2 ud af 11 omtalt andet sted (Bigami)) og en redekasse med 5 æg i 119 kontrol af redekasser. I fig. 6 ses den gennemsnitlige kuldstørrelse i årene , hvoraf de tydelig fremgår, at 1996 og 1997 er ekstrem gode år i opsætningsområdet. Senere kontrol i projektet og ændring af dele af området er under udarbejdning af Klarskov og Møller (2009). Tabel 2. Antal Tårnfalkepar ved/i. Antal par som markerede territorium ved en redekasse, men hvor der ikke blev konstateret unger (Markerede territorier), antal par med ukendt ungetal (Ungetal ukendt) samt kuldstørrelser (0 til 9) med antal par angivet for hver kuldstørrelse, både de enkelte år og ialt (Antal par med kendt kuldstørrelse) konstateret ved ringmærkning eller anden kontrol. Endvidere angives kuld i alt, par med unger, andel af mislykkede kuld i procent, antal unger ialt, gennemsnitlig kuldstørrelse og gennemsnitlig antal unger for ungeproducerende par. 14

5 Figur 4. Kuldstørrelse i årene Bigami Bigami er sjældent forekommende blandt falke, men vi har et eksempel på bigami hos tårnfalk i En tårnfalk-han havde 2 hunner i hver sin redekasse. Afstanden mellem redekasserne var 1,9 km. Kasse 1 var opsat på Agersø sydspids (Helleholm) sandsynligvis af Johannes Bang før 1982 og Redekasse 2 opsat i 1988 af BMM/SKP ved Q8-raffinaderiet på Stigsnæs. Der blev produceret henholdsvis 5 (Helleholm) og 6 (Stigsnæs) unger. Om formiddagen jagede og fodrede hannen i redekassen ved Stigsnæs og kort før kl. 13 fløj den til Figur 5. Andelen af mislykkede kuld i årene i % Figur 6. Gennemsnitlige kuldstørrelse i årene Redeunge i ringmærkningsstørrelse2 og tilbage til den sikre redekasse. Foto: Benth Micho Møller

6 Helleholm og jagede og fodrede i kassen der, for at vende tilbage til Stigsnæs kort før solnedgang. Et andet eksempel fra Dalmose i Område Ia, kan der også være tale om bigami, men her må 2 hunner have lægt æg i samme redekasse, idet redekassen ved kontrolbesøg 3.juni 1996 inde-holdt 11 æg og der var forsat rugning af en hun. Kuldet klækkede meget sent og ringmærkning af kuldet 9 unger) skete først den 17.juli Netop 1996 var et godt år for Tårnfalken, idet 60% af de kontrollerede kuld var 5 ere eller 6 ere kuld, og der konstateredes 5 7ere-kuld og 1 8-ere kuld og ovennævnte på 9 unger ud af 32 kontrollerede kuld dette år (tabel. 2 og figur 3.) Konklusion - mulige årsager til bestandssvingninger Det indsamlede materiale viser, at Tårnfalke-bestanden i de 4 opsætningsområder er blevet forøget til det dobbelte i løbet af 5 år fra før opsætningen i1988 til året I perioden er ynglebestanden derimod næsten uændret. Der er næppe tvivl om, at redekasseynglende tårnfalke får større ungekuld sammenholdt med naturligt ynglende 16 tårnfalke, og det er der flere årsager til. Redekassen har den fordel, at den skaber mindre uro og bedre beskyttelse mod både fjender og vejrforhold. Valg af redekasse er formentligt også med til at fastholde ungerne i længere tid i en redekasse end i en åben rede. Konkurrence om føden med lokale rovfugle og ugler er indlysende, men vanskelig at afdække. Mest oplagt er Natugle (som også kan være en redekasse-konkurrent) endvidere bør nævnes Skovhornugle Asio otus, Musvåge og Rørhøg. Opsætning af for mange tårnfalkekasser kan øge konkurrencen om redekasserne og dermed nedsætte antal ynglepar og ungeproduktion. Vejrforholdene spiller en stor rolle for ungeproduktionen. I 1996 havde vi en særdeles kold og snerig vinter og sammenholdt med, det var oldenår, skabte det optimale muligheder for en stor museproduktion blev et af de bedste yngleår for en lang række ugle- og rovfuglearter i Danmark var også det bedste yngleår for Tårnfalken i denne undersøgelse. (fig.3 og fig.6). Den videre udvikling af tårnfalkebestanden i Vestsjælland fra 1998 og frem, vil blive fremlagt i anden artikel af Søren Klarskov Pedersen og Benth Micho Møller i 2009, idet dele af de her beskrevne områder er udgået eller redekasserne er gået til og derfor er nye kasser i andre områder opsat og ungeproduktionen kontrolleret af Klarskov Pedersen ved ringmærkning. Forfatters adresse: Benth Micho Møller Lille Valmosevej 1 DK-4160 Herlufmagle