Af Anita Vium - Direkte telefon: og Steen Bocian 20. september 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999"

Transkript

1 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter steget, hvilket herhjemme har givet sig udslag i stigende renter på både statsobligationer og realkreditobligationer. Historisk følger de to renter dog ikke hinanden helt, idet realkreditrenten bl.a. påvirkes af konvertering og udstedelse af nye serier. De højere danske renter dæmper væksten i huspriserne på cirka 3 procent det første år, hvilket især reducerer privatforbruget og boligbyggeriet. Det vurderes, at den rentestigning, vi har set indtil videre, isoleret set medfører et fald i beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægsbranchen på mindre end personer. Ledighedsfaldet begrænses af, at sektoren vil dreje sig fra nybyggeri mod reparation og vedligeholdelse, som er mere arbejdskraftintensivt. Husprisstigningerne er imidlertid fortsat trods rentestigningen, og det er derfor mere sandsynligt, at den højere rente blot reducerer væksten, hvorfor beskæftigelsen ikke nødvendigvis falder. Rentestigningen i Europa skyldes blandt andet forventninger om, at den økonomiske udvikling i Europa er ved at tage fart, og at en højere vækst i Europa vil medføre øget pres på lønninger og priser. De positive forventninger til europæisk økonomi trækker dermed renten opad, fordi investorerne forsøger at holde deres forventede reale afkast konstant. Hvis disse positive forventninger til europæisk økonomi holder stik, vil det påvirke Danmark positivt på trods af rentestigningen, og samlet resultere i en øget beskæftigelse på op til personer. Dette resultat dækker dog over større underliggende bevægelser i beskæftigelsen. Erhverv, der primært producerer til hjemmemarkedet, vil opleve et fald i beskæftigelsen, fordi især privatforbruget og boligbyggeriet dæmpes som følge af den højere rente. Til gengæld vil eksporterhvervene opleve endnu større vækst i beskæftigelsen. Med lav inflation, høj ledighed og kun spirende vækst i industriproduktionen i Tyskland kan det dog diskuteres, om inflation er det, investorer primært bør være bekymrede for. Man kan frygte, at forventningerne til inflation og vækst er overdrevne, og at rentestigningen dermed også er det. Den høje rente vil lægge en dæmper på udviklingen, og måske betyde, at væksten i Europa får svært ved at komme i gang i det hele taget.

2 2 RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER 1. Renteudviklingen Det danske renteniveau har været faldende gennem de sidste 4-5 år, jf. figur 1. Baggrunden for rentefaldet er dels et fald i det internationale renteniveau, dels at det danske rentespænd overfor Tyskland er faldet. I sensommeren 1998 opstod der, bl.a. som følge af sammenbruddet i Rusland, turbulens på de internationale finansielle markeder. Usikkerheden øgede efterspørgslen efter sikre værdipapirer, hvilket kom særligt Tyskland til gode, og det danske rentespænd blev derfor udvidet. Trods udvidelsen af rentespændet overfor Tyskland fortsatte renten på den 10-årige statsobligation med at falde, og rentespændet er også blevet mindre siden efteråret Hen over sommeren er de europæiske renter steget betydeligt. Der er flere årsager til, at renten stiger internationalt. USA har haft en kraftig vækst siden 1993, og investorerne begynder at frygte stigende inflationen. For at bibeholde et uændret realt afkast fra værdipapirer skal renten derfor stige tilsvarende. Den økonomiske situation i Sydøstasien har stabiliseret sig, og de internationale investorer vender efterhånden tilbage til de nye markeder i verden. Det sænker efterspørgslen efter sikre papirer (obligationer) i den sikre del af verden, og for at bibeholde omsætningen af obligationer skal afkastet det vil sige renten - stige. For det tredje er der opstået forventninger om, at den økonomiske udvikling i Europa er ved at tage fart. Euroens faldende værdi og den stigende vækst på de nye markeder i Asien trækker begge i retning af en forbedret eksportsituation i Europa. Den aktuelle situation for EUs største økonomi, Tyskland, er gennemgået kort i afsnit 4. En højere vækst i Europa vil medføre øget pres på lønninger og priser. De positive forventninger til europæisk økonomi trækker dermed renten opad, fordi investorerne forsøger at holde deres forventede reale afkast konstant. Det er vigtigt at bemærke, at den nuværende inflation i EU er meget lav - under 1,5 procent per år. Rentestigningen sker altså ikke på baggrund af en observeret stigning i priserne, men på baggrund af en forventet stigning i priserne.

3 3 Figur 1. Renteniveau, -struktur og spænd Procent Procent point 3 Jul 94 Jul 95 Jul 96 Jul 97 Jul 98 Jul 99 Jul 0.00 Rentespænd (højre akse) 10-årig statsobligation 30-årig realkreditobligation Anm.: Rentespændet er forskellen mellem den effektive rente på 10-årige statsobligationer i Danmark og Tyskland. Den 30-årige realkreditobligation er den toneangivende realkredit obligation. Kilde: EcoWin <p:\sb\notater\rente\rente1.mag> Da det danske rentespænd overfor Euroland har været nogenlunde konstant har den højere rente i Euroland betydet højere rente på de danske statsobligationer. På grund af faldet igennem 1998 er renten på de 10-årige statsobligationer imidlertid kun knap ½ pct.point højere end ved vedtagelsen af pinsepakken i juni Renten på de 30-årige realkreditobligationer følger ikke helt renten på statspapirerne. Renten på den toneangivende realkreditobligation faldt ikke, da statspapir-renten faldt igennem 1998 og starten af Det skyldtes, at det lave renteniveau øgede sandsynligheden for konverteringer af realkreditobligationerne. Investorerne krævede derfor en højere præmie i form af højere forrentning. I takt med rentestigningen igennem 1999 er renteforskellen mellem statspapirer og realkreditobligationer indsnævret. 1 Dette skyldes, at den stigende rente mindsker konverteringsrisikoen (set fra investorside), og renten på realkreditobligationerne stiger derfor ikke svarende til stigningen i renten på 10-årige statsobligationer. 1 Dette må ikke forveksles med rentestrukturen, som er renteforskellen mellem den 10-årige statsobligation og 3- månederspengemarkedsrenten. Rentestrukturen er blevet stejlere igennem 1999, hvilket afspejler, at markedet venter øget inflation. Den stejlere rentestruktur har gjort såkaldte rentetilpasningslån fordelagtige sammenlignet med lån med længere løbetid.

4 4 Udviklingen på realkreditmarkedet kompliceres af, at der udstedes realkreditobligationer med forskellig pålydende rente. Den effektive rente på de 30-årige realkreditobligationer er forskellig for obligationer med forskellig pålydende rente jo lavere pålydende rente jo lavere effektiv rente. Hvis man ser bort fra, at renteudgifterne er fradragsberettigede er det derfor alt andet lige en fordel at finansiere boligkøb med den obligation, som har laveste pålydende rente. Ulempen er, at restgælden bliver større. Hvis eksempelvis man primo september 1999 valgte at finansiere et boliglån på 1 mio. kr. med 6 pct. obligationer ville man skulle optage et lån på ca mio. kr. Huskøberen risikerer således et kurstab på ca kr. Hvis det tilsvarende beløb blev finansieret med 7 pct. obligationer, ville det kun give et kurstab på ca kr. Førstnævnte lånetype ville give den laveste effektive rente, men huskøberen risikerer at blive stavnsbundet til sit hus. Ved finansiering af boligkøb har det gennem de seneste par år været kutyme at anvende den obligation med laveste mulige rente tættest på men under kurs 100. Da renten ikke har været konstant, har det ikke været obligationer med den samme pålydende rente, som har været anvendt i hele perioden. Huskøbere vil tillige vurdere risikoen for kurstab forskelligt, og vil derfor på et givet tidspunkt ikke nødvendigvis vælge samme obligationsserie. I figur 2 er de forskellige renteserier sammenvejet med de faktiske emissioner af de pågældende obligationer. 2 Det ses, at den sammenvejede rente svinger væsentligt mere end den toneangivende rente. Det skyldes netop skift mellem hvilke obligationer, som er blevet anvendt. Eksempelvis var der en kort periode i januar/februar måned 1999, hvor det var fordelagtigt at finansiere med 5 pct. obligationer. Den sammenvejede rente faldt derfor brat. Da renten kort tid efter steg lidt igen var det ikke længere fordelagtigt at anvende 5 pct. obligationer, og den sammenvejede rente hoppede derfor op. Den sammenvejede rente giver det bedste indtryk af de reelle renteomkostninger ved at finansiere boligkøb med realkreditobligationer. 2 Der er i analysen alene set på udviklingen i 30-årige realkreditobligationer, da de har været anvendt mest.

5 5 Figur 2. Renten på realkreditobligationer Procent Jan-98 Apr-98 Jul-98 Oct-98 Jan-99 Apr-99 Jul årig realkreditobligation, toneangivende Sammenvejet rente Kilde: EcoWin og Danmarks Nationalbank <p:\sb\notater\rente\rente1.xls> Den sammenvejede rente er siden januar 1999 steget mere end de underliggende renteserier, da der er sket skift mellem hvilke renteserie, som anvendes. Hvor det i januar som omtalt var fordelagtigt at finansiere ved 5 pct. obligationer, har den stigende rente betydet, at det nu er 7 pct. obligationer, som er mest fordelagtige, og den sammenvejede rente er i øjeblikket sammenfaldende med renten på 7 pct. obligationer. Da den effektive rente på 7 pct. obligationer er højere end den effektive rente på 5 pct. obligationer, har dette skift fået den sammenvejede rente til at stige mere end de underliggende. Den 1. september skiftede serierne for 30-årige realkreditobligationer fra at udløbe i 2029 til at udløbe i Det har dels på grund af den længere løbetid dels pga. den lave likviditet i serierne betydet, at den effektive rente steg med ca. 0,15 pct.point. Denne stigning skal lægges til den rentestigning, som fremgår af figur 2. Likviditetsrisikoen må formodes at blive reduceret efterhånden som flere og flere boliglån optages i de nye serier, men sammenlignet med den gamle serie vil den nye altid være dyrere set fra låntagers side, da den gennemsnitlige løbetid er længere. Alt i alt har det betydet, at den obligationsrente som boligkøberne står overfor er steget med knap 1¼ pct.point siden nytår eller godt ca. 1 pct.point siden vedtagelsen af pinsepakken i juni Stignin-

6 6 gen i den rente, som er relevant i forbindelse med boligkøb er således større end stigningen i både de enkelte obligationsserier, da der er skiftet mellem obligationsserierne, og væsentligt større end stigningen i renten på de 10-årige statsobligationerne. 2. Betydningen af højere rente I den nuværende situation, hvor dansk økonomi er tæt på kapacitetsgrænsen kan en kortvarig rentestigning godt have positive virkninger, da presset på den indenlandske økonomi mindskes. En rentestigning får boligpriserne til at falde. Beregninger med ADAM viser således, at hvis renten stiger med 1 pct.point vil boligpriserne således falde med godt 3 pct. det første år og lidt mere andet år. Den lavere kontantpris medfører, at det private forbrug falder, da opsparingen i samfundet stiger. De lavere kontantpriser reducerer også boliginvesteringerne, da prisen på eksisterende huse falder i forhold til prisen på nybyggeri. Boliginvesteringerne vil således falde med 8 pct. efter andet år. Erhvervsinvesteringerne falder ligeledes, når renten stiger, faldet i erhvervsinvesteringerne er dog mindre, da de korte renter ikke er steget så meget som de lange. 3 Samlet medfører rentestigningen lavere indenlandsk produktion. Det lavere forbrug og de lavere investeringer forbedrer betalingsbalancen med ca. 2 mia. kr. første år og 6 mia. kr. andet år. Den lavere produktion medfører lavere arbejdskraftefterspørgsel i virksomhederne og beskæftigelsen falder derfor. Særligt vil beskæftigelsen ifølge beregningerne falde i bygge- og anlægssektoren. Beregninger med ADAM viser således, at beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren vil falde med ca personer efter to år, hvilket er tæt på halvdelen af det samlede beskæftigelsesfald. Beregningerne overvurderer imidlertid beskæftigelseseffekten for denne branche. Når boliginvesteringerne falder vil sektoren svinge i retningen af reparationer og vedligeholdes af de eksisterende boliger. Reparation og vedligeholdelse er mere arbejdskraftintensivt end nybyggeri, og beskæftigelsen vil derfor ikke falde svarende til faldet i aktiviteten i denne sektor; den makroøkonomiske model ADAM tager ikke højde for denne sammensætningseffekt, og effekten på ledigheden overvurderes derfor. 3 Det er i eksperimentet antaget, at de lange renter stiger med 1 pct.point mens de korte renter kun stiger med ½ pct.point. Det svarer til den faktiske udvikling siden pinsepakkens vedtagelse.

7 7 Dertil kommer at boligprisstigningerne rent faktisk er fortsat ind i 1. halvår 1999 trods rentestigningen og pinsepakke, jf. figur 3, og indikatorer ind i 2. halvår 1999 peger i retningen af fortsatte om end afdæmpede boligprisstigninger. Figur 3. Udviklingen i kontantprisen på ejerboliger Indeks 1995 = Kontantprisen Kilde: Danmarks Statistik og Realkreditrådet <p:\sb\notater\rente\kontant.emf> Anm: Frem til 1. kvartal 1999 er anvendt er anvendt Danmarks Statistik: Ejendomssalg 1. kvartal Denne serier er for andet kvartal opdateret med stigningstakten i Realkreditrådets: Stigninger i prisen på ejerbolig. Realkreditrådets tal overvurderer muligvis prisudviklingen som følge af forskydninger i størrelsen af de boliger, som handles. Det var ved vedtagelsen af pinsepakken forventet, at alene annonceringen af reduktionen af rentefradragsretten ville lægge en dæmper på boligmarkedet, men dette har man endnu ikke kunne se i tallene. Der er dog ingen tvivl om, at både pinsepakke og rentestigningen øger omkostningerne ved at sidde i egen bolig, og før eller siden vil det reducere kontantpriserne. Det er imidlertid ikke givet, at de nominelle kontantpriser vil falde men blot at de vil stige mindre, end hvis renten ikke var steget. Dermed vil forbrug og boliginvesteringer heller ikke nødvendigvis falde, men væksten vil være lavere. 3. Betydningen af udlandet I beregningerne med ADAM er det antaget, at rentestigningen hverken påvirker aktiviteten eller prisniveauet i udlandet. Dette er naturligvis ikke realistisk. Stigningen i den europæiske rente afspejler,

8 8 som tidligere omtalt, mere positive forventninger til den europæiske økonomi. Hvis aktiviteten i Europa rent faktisk stiger, så vil virkningerne på dansk økonomi selvsagt være mere gunstige end beregningerne med ADAM viser. Spørgsmålet er så om forventningerne til europæisk økonomi holder stik. Hvis forventningerne holder stik, og vi i de kommende år vil opleve vækst og inflation, der svarer til de nuværende rentestigninger, vil de positive effekter på Danmark mere end opveje de negative. Den danske eksport vil stige som følge af den øgede efterspørgsel i Europa, og dette vil opveje det fald i privatforbrug og investeringer, der opstår som følge af den højere rente. I tabel 1 er opregnet, hvad en vækst i Europa, der medfører en rentestigning på én procent, betyder for dansk økonomi. Dette scenario kaldes øget vækst i Europa. Tabel 1. Effekten i Danmark af rentestigning i Europa ved forskellige årsager til rentestigningen. Samlet effekt efter 2 år Scenario Beskæftigelse Antal personer BNP Procent Betalingsbalance Mia. kroner Øget vækst i Europa ,2 4 Delvist øget vækst og delvist uopfyldte forventninger 0-0,1 3 Ikke opfyldte forventninger ,7 2 Anm.: I alle beregningerne sker der en stigning i obligationsrenten på 1 procent point og i den korte rente på 0,5 procent point. Stigningerne sker for alle EU lande, og der er antaget konstant eurokurs. I tilfældet med Øget vækst i Europa er den lange realrente konstant. I tilfældet med Delvist øget vækst og delvist uopfyldte forventninger er den korte realrente konstant og den lange realrente stiger med 0,5 procent point. I tilfældet med Ikke opfyldte forventninger stiger både den korte og den lange realrente. Kilde: Beregninger på HEIMDAL. Det ses, at nettoeffekten efter to år vil være, at beskæftigelsen stiger med cirka personer herhjemme på trods af den højere rente. Dette dækker dog over større underliggende bevægelser i beskæftigelsen. Erhverv, der primært producerer til hjemmemarkedet, vil opleve et fald i beskæftigelsen, fordi især privatforbruget og boligbyggeriet falder på grund af den højere rente. Til gengæld vil eksporterhvervene opleve endnu større vækst i beskæftigelsen. Den øgede eksport og faldende indenlandske efterspørgsel, vil forbedre betalingsbalancen med 4 mia. kroner.

9 9 Man kan dog frygte, at de finansielle markeder overvurderer den vækst (og inflation) Europa vil opleve i den kommende tid. Lavere vækst end hvad markedet forventer betyder, at den korrektion markedet har lavet på renten, for at holde den forventede realrente konstant, er blevet for stor. Hvis dette er tilfældet, vil Danmark og resten af Europa fortsat have højere realrenter i den kommende tid. Væksten vil i dette tilfælde være større end nu, men ikke så stor som markedet forventer. Dette scenario er kaldt delvist øget vækst og delvist uopfyldte forventninger. I dette scenario forsvinder Danmarks beskæftigelsesgevinst. Der vil dog stadigvæk være en stigning i eksporten og et fald i investeringerne og privatforbruget således at betalingsbalancen påvirkes positivt. Rentestigningen øger sandsynligheden for dette scenario, idet den kan bremse det startende opsving ved at fordyre investeringer og sænke forbruget i hele Europa. Som det sidste scenario kan man forestille sig, at europæisk økonomi endnu engang skuffer og slet ikke øger sin vækst. I dette grænsetilfælde vil rentestigningen koste op til danske arbejdspladser over to år. Man skal være opmærksom på, at dette sidste scenario er meget pessimistisk, idet det antages, at Europa fortsætter med lav vækst og høj arbejdsløshed flere år endnu uden, at de finansielle markeder gennemskuer dette og sænker renten. Udover de effekter, der er beskrevet ovenfor vil en europæisk rentestigning give højere eurokurs. Der er en tæt sammenhæng imellem det amerikanske/tyske rentespænd og valutakursen mellem dollars og euro. Denne sammenhæng er vist i figur 4.

10 10 Figur 4. Udviklingen i euroens værdi overfor dollars USD/Euro May Sep 98 May Sep 99 May Sep Rentespænd Valutakurs (venstre akse) Forskel på amerikansk og tysk obl.rente (højre akse) [cma 10] Anm.: Obligationsrenterne er afkastet af en 10 års statsobligation. Cma10 betyder, at den stiplede linje viser et 10 dages glidende gennemsnit. Kilde: EcoWin Figuren viser udviklingen i forholdet mellem den tyske og den amerikanske obligationsrente. Det ses, at når den amerikanske rente er forholdsvis høj i forhold til den tyske, falder euroens kurs. Det skyldes, at flere investorer foretrækker at investere i amerikanske værdipapirer, når renten er relativt højere og derfor sælger deres europæiske valuta hvorved valutakursen falder. Hvis rentestigningerne sker både i USA og Europa, vil det således ikke påvirke rentespændet og dermed eurokursen. Men hvis den europæiske rente stiger mere end den amerikanske, vil euroen stige i værdi. Siden introduktionen af euroen ved nytårsskiftet i år har den fælles valuta løbende tabt værdi overfor den amerikanske dollars, og i juli var valutakursen tæt på den magiske grænse på 1,00 dollar per euro. Den 1. september var eurokursen 6 procent lavere end gennemsnittet for 1998, og hvis den nuværende kurs fastholdes forventes valutakursen at ligge cirka 5 procent lavere i 1999 end sidste år. Dette har givet europæerne en konkurrencefordel i forhold til amerikanerne, der ifølge beregninger på HEIMDAL alt andet lige - giver cirka ekstra arbejdspladser i EU, hvoraf cirka jobs skabes i Danmark. Hvis den europæiske rente stiger i forhold til den amerikanske, taber vi igen noget af denne konkurrencefordel.

11 11 4. Udviklingen i Tyskland De seneste rentestigninger i Europa er som tidligere nævnt tegn på, at investorerne forventer højere vækst og dermed inflation i fremtiden. Denne forventning bunder blandt andet i den seneste udvikling i Tyskland, som der vil blive set nærmere på i dette afsnit. I figur 5 ses udviklingen i industriproduktionen i faste priser. Det ses, at industriproduktionen efter at have været faldende siden midten af nu er vendt og begynder at vokse. Industriens ledende indikator, som giver et godt indtryk af industriproduktionen 2-3 måneder frem har peget opad siden april, og øget forventningerne til tysk økonomi. Samtidig er ordrebeholdningen vokset kraftigt i de seneste måneder. Det er især mængden af eksportordrer, der stiger. På kun fire måneder - fra marts til juli i år - er eksportordrerne steget med mere end 10 procent, mens ordrene til hjemmemarkedet steg med knap 4 procent over samme periode. Udviklingen i ordretilgangen for tysk industri er vist i figur 6. Dette er positive signaler for den tyske produktion. Figur 5. Udviklingen i tysk industriproduktion og industriens ledende indikator, Indeks, 1995= Indeks Anm.: Begge serier er sæsonkorrigerede Kilde: EcoWin Ledende indikator (højre akse) Industriproduktionen (venstre akse)

12 12 Men på efterspørgselssiden ser situationen helt anderledes ud. Forbrugernes tillid har været faldende igennem hele 1999, og privatforbruget faldt fra 1. til 2. kvartal i år. Privatforbruget var kun 1,5 procent højere end på samme tidspunkt sidste år, og den stigende rente vil lægge endnu en dæmper på udviklingen. Samtidigt har den tyske regering introduceret en pakke, der indeholder besparelser på det offentlige budget på cirka 30 mia. DEM i år 2000 og i alt 150 mia. DEM over de næste fire år. Det svarer til cirka 4 procent af det samlede offentlige forbrug. Det er tanken, at initiativet skal skabe nye jobs ved at formindske nogle af landets strukturelle problemer. Der er dog ingen tvivl om, at besparelserne på kort sigt vil formindske den indenlandske efterspørgsel og gøre det sværere at skubbe økonomien i gang. Det væsentligste indhold i regeringens pakke er beskrevet i boks 1. Figur 6. Udviklingen i ordretilgangen til tysk industri, Indeks, 1995= Til hjemmemarkedsindustrien Til eksportindustrien Kilde: EcoWin Alt i alt er det langt fra sikkert, at Tyskland står overfor så stort et boom, som renteudviklingen i Europa antyder. Den øgede industriproduktion kan meget vel medføre stigning i beskæftigelsen og større optimisme hos de hjemlige forbrugere i Tyskland, men udviklingen starter fra et meget lav niveau, og der går langt tid før presset på tysk økonomi bliver så stort, at inflationen for alvor tager fat. Vi ser altså positive tegn fra tysk økonomi, men det er alt for tidligt at begynde, at frygte inflationsproblemer i Europa. Rentestigningen er dermed være tegn på, at der er potentiale i fremtiden, men den

13 13 stigende rente i Europa kan faktisk også være medvirkende til, at kvæle det tyske opsving inden det rigtigt kommer i gang, idet renten lægger en dæmper på både privatforbrug og investeringer. Boks 1. Hovedindholdet i den tyske regerings finanspakke Den tyske regering vil med sin finanspakke spare 30 mia. DM i år 2000, og i alt 150 mia. DM over de næste fire år. Samtidigt vil den forsøge at forbedre strukturerne i den tyske økonomi. Besparelserne fremkommer primært ved at ændre reguleringen af pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse og offentlige lønninger fra lønstigningstakten til prisudviklingen. Reguleringen forventes at blive 0,7 procent i år Desuden skal antallet af ansatte i den offentlige central-administration reduceres lineært. For at øge statens skattebase og indtægter bliver en del skattebegunstigelser, fradrag og tilskud fjernet. Grønne afgifter på brændstof og elektricitet hæves. Til gengæld sænkes virksomhedsbeskatningen således, at den samlede beskatning på virksomheder i Tyskland kommer ned på 35 procent. Indkomstskatten sænkes ved reduktion af både bund- og topskatten, og der sættes flere midler af til en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Bevilligerne til forskning og udvikling øges også.

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 i:\april-2001\inter-a-04-01.doc April 2001 INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 Indholdsfortegnelse SIDE Resumé 3 1. Amerikansk økonomi og betydningen for Europa 4 1.1 USA mysteriet er løst 7

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked

AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked Nr. / Den 7. november Boligmarkedet står foran en større afkøling Fremgangen i det private forbrug bidrager i høj grad til højkonjunkturen i dansk økonomi. Det private

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere