Af Anita Vium - Direkte telefon: og Steen Bocian 20. september 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999"

Transkript

1 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter steget, hvilket herhjemme har givet sig udslag i stigende renter på både statsobligationer og realkreditobligationer. Historisk følger de to renter dog ikke hinanden helt, idet realkreditrenten bl.a. påvirkes af konvertering og udstedelse af nye serier. De højere danske renter dæmper væksten i huspriserne på cirka 3 procent det første år, hvilket især reducerer privatforbruget og boligbyggeriet. Det vurderes, at den rentestigning, vi har set indtil videre, isoleret set medfører et fald i beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægsbranchen på mindre end personer. Ledighedsfaldet begrænses af, at sektoren vil dreje sig fra nybyggeri mod reparation og vedligeholdelse, som er mere arbejdskraftintensivt. Husprisstigningerne er imidlertid fortsat trods rentestigningen, og det er derfor mere sandsynligt, at den højere rente blot reducerer væksten, hvorfor beskæftigelsen ikke nødvendigvis falder. Rentestigningen i Europa skyldes blandt andet forventninger om, at den økonomiske udvikling i Europa er ved at tage fart, og at en højere vækst i Europa vil medføre øget pres på lønninger og priser. De positive forventninger til europæisk økonomi trækker dermed renten opad, fordi investorerne forsøger at holde deres forventede reale afkast konstant. Hvis disse positive forventninger til europæisk økonomi holder stik, vil det påvirke Danmark positivt på trods af rentestigningen, og samlet resultere i en øget beskæftigelse på op til personer. Dette resultat dækker dog over større underliggende bevægelser i beskæftigelsen. Erhverv, der primært producerer til hjemmemarkedet, vil opleve et fald i beskæftigelsen, fordi især privatforbruget og boligbyggeriet dæmpes som følge af den højere rente. Til gengæld vil eksporterhvervene opleve endnu større vækst i beskæftigelsen. Med lav inflation, høj ledighed og kun spirende vækst i industriproduktionen i Tyskland kan det dog diskuteres, om inflation er det, investorer primært bør være bekymrede for. Man kan frygte, at forventningerne til inflation og vækst er overdrevne, og at rentestigningen dermed også er det. Den høje rente vil lægge en dæmper på udviklingen, og måske betyde, at væksten i Europa får svært ved at komme i gang i det hele taget.

2 2 RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER 1. Renteudviklingen Det danske renteniveau har været faldende gennem de sidste 4-5 år, jf. figur 1. Baggrunden for rentefaldet er dels et fald i det internationale renteniveau, dels at det danske rentespænd overfor Tyskland er faldet. I sensommeren 1998 opstod der, bl.a. som følge af sammenbruddet i Rusland, turbulens på de internationale finansielle markeder. Usikkerheden øgede efterspørgslen efter sikre værdipapirer, hvilket kom særligt Tyskland til gode, og det danske rentespænd blev derfor udvidet. Trods udvidelsen af rentespændet overfor Tyskland fortsatte renten på den 10-årige statsobligation med at falde, og rentespændet er også blevet mindre siden efteråret Hen over sommeren er de europæiske renter steget betydeligt. Der er flere årsager til, at renten stiger internationalt. USA har haft en kraftig vækst siden 1993, og investorerne begynder at frygte stigende inflationen. For at bibeholde et uændret realt afkast fra værdipapirer skal renten derfor stige tilsvarende. Den økonomiske situation i Sydøstasien har stabiliseret sig, og de internationale investorer vender efterhånden tilbage til de nye markeder i verden. Det sænker efterspørgslen efter sikre papirer (obligationer) i den sikre del af verden, og for at bibeholde omsætningen af obligationer skal afkastet det vil sige renten - stige. For det tredje er der opstået forventninger om, at den økonomiske udvikling i Europa er ved at tage fart. Euroens faldende værdi og den stigende vækst på de nye markeder i Asien trækker begge i retning af en forbedret eksportsituation i Europa. Den aktuelle situation for EUs største økonomi, Tyskland, er gennemgået kort i afsnit 4. En højere vækst i Europa vil medføre øget pres på lønninger og priser. De positive forventninger til europæisk økonomi trækker dermed renten opad, fordi investorerne forsøger at holde deres forventede reale afkast konstant. Det er vigtigt at bemærke, at den nuværende inflation i EU er meget lav - under 1,5 procent per år. Rentestigningen sker altså ikke på baggrund af en observeret stigning i priserne, men på baggrund af en forventet stigning i priserne.

3 3 Figur 1. Renteniveau, -struktur og spænd Procent Procent point 3 Jul 94 Jul 95 Jul 96 Jul 97 Jul 98 Jul 99 Jul 0.00 Rentespænd (højre akse) 10-årig statsobligation 30-årig realkreditobligation Anm.: Rentespændet er forskellen mellem den effektive rente på 10-årige statsobligationer i Danmark og Tyskland. Den 30-årige realkreditobligation er den toneangivende realkredit obligation. Kilde: EcoWin <p:\sb\notater\rente\rente1.mag> Da det danske rentespænd overfor Euroland har været nogenlunde konstant har den højere rente i Euroland betydet højere rente på de danske statsobligationer. På grund af faldet igennem 1998 er renten på de 10-årige statsobligationer imidlertid kun knap ½ pct.point højere end ved vedtagelsen af pinsepakken i juni Renten på de 30-årige realkreditobligationer følger ikke helt renten på statspapirerne. Renten på den toneangivende realkreditobligation faldt ikke, da statspapir-renten faldt igennem 1998 og starten af Det skyldtes, at det lave renteniveau øgede sandsynligheden for konverteringer af realkreditobligationerne. Investorerne krævede derfor en højere præmie i form af højere forrentning. I takt med rentestigningen igennem 1999 er renteforskellen mellem statspapirer og realkreditobligationer indsnævret. 1 Dette skyldes, at den stigende rente mindsker konverteringsrisikoen (set fra investorside), og renten på realkreditobligationerne stiger derfor ikke svarende til stigningen i renten på 10-årige statsobligationer. 1 Dette må ikke forveksles med rentestrukturen, som er renteforskellen mellem den 10-årige statsobligation og 3- månederspengemarkedsrenten. Rentestrukturen er blevet stejlere igennem 1999, hvilket afspejler, at markedet venter øget inflation. Den stejlere rentestruktur har gjort såkaldte rentetilpasningslån fordelagtige sammenlignet med lån med længere løbetid.

4 4 Udviklingen på realkreditmarkedet kompliceres af, at der udstedes realkreditobligationer med forskellig pålydende rente. Den effektive rente på de 30-årige realkreditobligationer er forskellig for obligationer med forskellig pålydende rente jo lavere pålydende rente jo lavere effektiv rente. Hvis man ser bort fra, at renteudgifterne er fradragsberettigede er det derfor alt andet lige en fordel at finansiere boligkøb med den obligation, som har laveste pålydende rente. Ulempen er, at restgælden bliver større. Hvis eksempelvis man primo september 1999 valgte at finansiere et boliglån på 1 mio. kr. med 6 pct. obligationer ville man skulle optage et lån på ca mio. kr. Huskøberen risikerer således et kurstab på ca kr. Hvis det tilsvarende beløb blev finansieret med 7 pct. obligationer, ville det kun give et kurstab på ca kr. Førstnævnte lånetype ville give den laveste effektive rente, men huskøberen risikerer at blive stavnsbundet til sit hus. Ved finansiering af boligkøb har det gennem de seneste par år været kutyme at anvende den obligation med laveste mulige rente tættest på men under kurs 100. Da renten ikke har været konstant, har det ikke været obligationer med den samme pålydende rente, som har været anvendt i hele perioden. Huskøbere vil tillige vurdere risikoen for kurstab forskelligt, og vil derfor på et givet tidspunkt ikke nødvendigvis vælge samme obligationsserie. I figur 2 er de forskellige renteserier sammenvejet med de faktiske emissioner af de pågældende obligationer. 2 Det ses, at den sammenvejede rente svinger væsentligt mere end den toneangivende rente. Det skyldes netop skift mellem hvilke obligationer, som er blevet anvendt. Eksempelvis var der en kort periode i januar/februar måned 1999, hvor det var fordelagtigt at finansiere med 5 pct. obligationer. Den sammenvejede rente faldt derfor brat. Da renten kort tid efter steg lidt igen var det ikke længere fordelagtigt at anvende 5 pct. obligationer, og den sammenvejede rente hoppede derfor op. Den sammenvejede rente giver det bedste indtryk af de reelle renteomkostninger ved at finansiere boligkøb med realkreditobligationer. 2 Der er i analysen alene set på udviklingen i 30-årige realkreditobligationer, da de har været anvendt mest.

5 5 Figur 2. Renten på realkreditobligationer Procent Jan-98 Apr-98 Jul-98 Oct-98 Jan-99 Apr-99 Jul årig realkreditobligation, toneangivende Sammenvejet rente Kilde: EcoWin og Danmarks Nationalbank <p:\sb\notater\rente\rente1.xls> Den sammenvejede rente er siden januar 1999 steget mere end de underliggende renteserier, da der er sket skift mellem hvilke renteserie, som anvendes. Hvor det i januar som omtalt var fordelagtigt at finansiere ved 5 pct. obligationer, har den stigende rente betydet, at det nu er 7 pct. obligationer, som er mest fordelagtige, og den sammenvejede rente er i øjeblikket sammenfaldende med renten på 7 pct. obligationer. Da den effektive rente på 7 pct. obligationer er højere end den effektive rente på 5 pct. obligationer, har dette skift fået den sammenvejede rente til at stige mere end de underliggende. Den 1. september skiftede serierne for 30-årige realkreditobligationer fra at udløbe i 2029 til at udløbe i Det har dels på grund af den længere løbetid dels pga. den lave likviditet i serierne betydet, at den effektive rente steg med ca. 0,15 pct.point. Denne stigning skal lægges til den rentestigning, som fremgår af figur 2. Likviditetsrisikoen må formodes at blive reduceret efterhånden som flere og flere boliglån optages i de nye serier, men sammenlignet med den gamle serie vil den nye altid være dyrere set fra låntagers side, da den gennemsnitlige løbetid er længere. Alt i alt har det betydet, at den obligationsrente som boligkøberne står overfor er steget med knap 1¼ pct.point siden nytår eller godt ca. 1 pct.point siden vedtagelsen af pinsepakken i juni Stignin-

6 6 gen i den rente, som er relevant i forbindelse med boligkøb er således større end stigningen i både de enkelte obligationsserier, da der er skiftet mellem obligationsserierne, og væsentligt større end stigningen i renten på de 10-årige statsobligationerne. 2. Betydningen af højere rente I den nuværende situation, hvor dansk økonomi er tæt på kapacitetsgrænsen kan en kortvarig rentestigning godt have positive virkninger, da presset på den indenlandske økonomi mindskes. En rentestigning får boligpriserne til at falde. Beregninger med ADAM viser således, at hvis renten stiger med 1 pct.point vil boligpriserne således falde med godt 3 pct. det første år og lidt mere andet år. Den lavere kontantpris medfører, at det private forbrug falder, da opsparingen i samfundet stiger. De lavere kontantpriser reducerer også boliginvesteringerne, da prisen på eksisterende huse falder i forhold til prisen på nybyggeri. Boliginvesteringerne vil således falde med 8 pct. efter andet år. Erhvervsinvesteringerne falder ligeledes, når renten stiger, faldet i erhvervsinvesteringerne er dog mindre, da de korte renter ikke er steget så meget som de lange. 3 Samlet medfører rentestigningen lavere indenlandsk produktion. Det lavere forbrug og de lavere investeringer forbedrer betalingsbalancen med ca. 2 mia. kr. første år og 6 mia. kr. andet år. Den lavere produktion medfører lavere arbejdskraftefterspørgsel i virksomhederne og beskæftigelsen falder derfor. Særligt vil beskæftigelsen ifølge beregningerne falde i bygge- og anlægssektoren. Beregninger med ADAM viser således, at beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren vil falde med ca personer efter to år, hvilket er tæt på halvdelen af det samlede beskæftigelsesfald. Beregningerne overvurderer imidlertid beskæftigelseseffekten for denne branche. Når boliginvesteringerne falder vil sektoren svinge i retningen af reparationer og vedligeholdes af de eksisterende boliger. Reparation og vedligeholdelse er mere arbejdskraftintensivt end nybyggeri, og beskæftigelsen vil derfor ikke falde svarende til faldet i aktiviteten i denne sektor; den makroøkonomiske model ADAM tager ikke højde for denne sammensætningseffekt, og effekten på ledigheden overvurderes derfor. 3 Det er i eksperimentet antaget, at de lange renter stiger med 1 pct.point mens de korte renter kun stiger med ½ pct.point. Det svarer til den faktiske udvikling siden pinsepakkens vedtagelse.

7 7 Dertil kommer at boligprisstigningerne rent faktisk er fortsat ind i 1. halvår 1999 trods rentestigningen og pinsepakke, jf. figur 3, og indikatorer ind i 2. halvår 1999 peger i retningen af fortsatte om end afdæmpede boligprisstigninger. Figur 3. Udviklingen i kontantprisen på ejerboliger Indeks 1995 = Kontantprisen Kilde: Danmarks Statistik og Realkreditrådet <p:\sb\notater\rente\kontant.emf> Anm: Frem til 1. kvartal 1999 er anvendt er anvendt Danmarks Statistik: Ejendomssalg 1. kvartal Denne serier er for andet kvartal opdateret med stigningstakten i Realkreditrådets: Stigninger i prisen på ejerbolig. Realkreditrådets tal overvurderer muligvis prisudviklingen som følge af forskydninger i størrelsen af de boliger, som handles. Det var ved vedtagelsen af pinsepakken forventet, at alene annonceringen af reduktionen af rentefradragsretten ville lægge en dæmper på boligmarkedet, men dette har man endnu ikke kunne se i tallene. Der er dog ingen tvivl om, at både pinsepakke og rentestigningen øger omkostningerne ved at sidde i egen bolig, og før eller siden vil det reducere kontantpriserne. Det er imidlertid ikke givet, at de nominelle kontantpriser vil falde men blot at de vil stige mindre, end hvis renten ikke var steget. Dermed vil forbrug og boliginvesteringer heller ikke nødvendigvis falde, men væksten vil være lavere. 3. Betydningen af udlandet I beregningerne med ADAM er det antaget, at rentestigningen hverken påvirker aktiviteten eller prisniveauet i udlandet. Dette er naturligvis ikke realistisk. Stigningen i den europæiske rente afspejler,

8 8 som tidligere omtalt, mere positive forventninger til den europæiske økonomi. Hvis aktiviteten i Europa rent faktisk stiger, så vil virkningerne på dansk økonomi selvsagt være mere gunstige end beregningerne med ADAM viser. Spørgsmålet er så om forventningerne til europæisk økonomi holder stik. Hvis forventningerne holder stik, og vi i de kommende år vil opleve vækst og inflation, der svarer til de nuværende rentestigninger, vil de positive effekter på Danmark mere end opveje de negative. Den danske eksport vil stige som følge af den øgede efterspørgsel i Europa, og dette vil opveje det fald i privatforbrug og investeringer, der opstår som følge af den højere rente. I tabel 1 er opregnet, hvad en vækst i Europa, der medfører en rentestigning på én procent, betyder for dansk økonomi. Dette scenario kaldes øget vækst i Europa. Tabel 1. Effekten i Danmark af rentestigning i Europa ved forskellige årsager til rentestigningen. Samlet effekt efter 2 år Scenario Beskæftigelse Antal personer BNP Procent Betalingsbalance Mia. kroner Øget vækst i Europa ,2 4 Delvist øget vækst og delvist uopfyldte forventninger 0-0,1 3 Ikke opfyldte forventninger ,7 2 Anm.: I alle beregningerne sker der en stigning i obligationsrenten på 1 procent point og i den korte rente på 0,5 procent point. Stigningerne sker for alle EU lande, og der er antaget konstant eurokurs. I tilfældet med Øget vækst i Europa er den lange realrente konstant. I tilfældet med Delvist øget vækst og delvist uopfyldte forventninger er den korte realrente konstant og den lange realrente stiger med 0,5 procent point. I tilfældet med Ikke opfyldte forventninger stiger både den korte og den lange realrente. Kilde: Beregninger på HEIMDAL. Det ses, at nettoeffekten efter to år vil være, at beskæftigelsen stiger med cirka personer herhjemme på trods af den højere rente. Dette dækker dog over større underliggende bevægelser i beskæftigelsen. Erhverv, der primært producerer til hjemmemarkedet, vil opleve et fald i beskæftigelsen, fordi især privatforbruget og boligbyggeriet falder på grund af den højere rente. Til gengæld vil eksporterhvervene opleve endnu større vækst i beskæftigelsen. Den øgede eksport og faldende indenlandske efterspørgsel, vil forbedre betalingsbalancen med 4 mia. kroner.

9 9 Man kan dog frygte, at de finansielle markeder overvurderer den vækst (og inflation) Europa vil opleve i den kommende tid. Lavere vækst end hvad markedet forventer betyder, at den korrektion markedet har lavet på renten, for at holde den forventede realrente konstant, er blevet for stor. Hvis dette er tilfældet, vil Danmark og resten af Europa fortsat have højere realrenter i den kommende tid. Væksten vil i dette tilfælde være større end nu, men ikke så stor som markedet forventer. Dette scenario er kaldt delvist øget vækst og delvist uopfyldte forventninger. I dette scenario forsvinder Danmarks beskæftigelsesgevinst. Der vil dog stadigvæk være en stigning i eksporten og et fald i investeringerne og privatforbruget således at betalingsbalancen påvirkes positivt. Rentestigningen øger sandsynligheden for dette scenario, idet den kan bremse det startende opsving ved at fordyre investeringer og sænke forbruget i hele Europa. Som det sidste scenario kan man forestille sig, at europæisk økonomi endnu engang skuffer og slet ikke øger sin vækst. I dette grænsetilfælde vil rentestigningen koste op til danske arbejdspladser over to år. Man skal være opmærksom på, at dette sidste scenario er meget pessimistisk, idet det antages, at Europa fortsætter med lav vækst og høj arbejdsløshed flere år endnu uden, at de finansielle markeder gennemskuer dette og sænker renten. Udover de effekter, der er beskrevet ovenfor vil en europæisk rentestigning give højere eurokurs. Der er en tæt sammenhæng imellem det amerikanske/tyske rentespænd og valutakursen mellem dollars og euro. Denne sammenhæng er vist i figur 4.

10 10 Figur 4. Udviklingen i euroens værdi overfor dollars USD/Euro May Sep 98 May Sep 99 May Sep Rentespænd Valutakurs (venstre akse) Forskel på amerikansk og tysk obl.rente (højre akse) [cma 10] Anm.: Obligationsrenterne er afkastet af en 10 års statsobligation. Cma10 betyder, at den stiplede linje viser et 10 dages glidende gennemsnit. Kilde: EcoWin Figuren viser udviklingen i forholdet mellem den tyske og den amerikanske obligationsrente. Det ses, at når den amerikanske rente er forholdsvis høj i forhold til den tyske, falder euroens kurs. Det skyldes, at flere investorer foretrækker at investere i amerikanske værdipapirer, når renten er relativt højere og derfor sælger deres europæiske valuta hvorved valutakursen falder. Hvis rentestigningerne sker både i USA og Europa, vil det således ikke påvirke rentespændet og dermed eurokursen. Men hvis den europæiske rente stiger mere end den amerikanske, vil euroen stige i værdi. Siden introduktionen af euroen ved nytårsskiftet i år har den fælles valuta løbende tabt værdi overfor den amerikanske dollars, og i juli var valutakursen tæt på den magiske grænse på 1,00 dollar per euro. Den 1. september var eurokursen 6 procent lavere end gennemsnittet for 1998, og hvis den nuværende kurs fastholdes forventes valutakursen at ligge cirka 5 procent lavere i 1999 end sidste år. Dette har givet europæerne en konkurrencefordel i forhold til amerikanerne, der ifølge beregninger på HEIMDAL alt andet lige - giver cirka ekstra arbejdspladser i EU, hvoraf cirka jobs skabes i Danmark. Hvis den europæiske rente stiger i forhold til den amerikanske, taber vi igen noget af denne konkurrencefordel.

11 11 4. Udviklingen i Tyskland De seneste rentestigninger i Europa er som tidligere nævnt tegn på, at investorerne forventer højere vækst og dermed inflation i fremtiden. Denne forventning bunder blandt andet i den seneste udvikling i Tyskland, som der vil blive set nærmere på i dette afsnit. I figur 5 ses udviklingen i industriproduktionen i faste priser. Det ses, at industriproduktionen efter at have været faldende siden midten af nu er vendt og begynder at vokse. Industriens ledende indikator, som giver et godt indtryk af industriproduktionen 2-3 måneder frem har peget opad siden april, og øget forventningerne til tysk økonomi. Samtidig er ordrebeholdningen vokset kraftigt i de seneste måneder. Det er især mængden af eksportordrer, der stiger. På kun fire måneder - fra marts til juli i år - er eksportordrerne steget med mere end 10 procent, mens ordrene til hjemmemarkedet steg med knap 4 procent over samme periode. Udviklingen i ordretilgangen for tysk industri er vist i figur 6. Dette er positive signaler for den tyske produktion. Figur 5. Udviklingen i tysk industriproduktion og industriens ledende indikator, Indeks, 1995= Indeks Anm.: Begge serier er sæsonkorrigerede Kilde: EcoWin Ledende indikator (højre akse) Industriproduktionen (venstre akse)

12 12 Men på efterspørgselssiden ser situationen helt anderledes ud. Forbrugernes tillid har været faldende igennem hele 1999, og privatforbruget faldt fra 1. til 2. kvartal i år. Privatforbruget var kun 1,5 procent højere end på samme tidspunkt sidste år, og den stigende rente vil lægge endnu en dæmper på udviklingen. Samtidigt har den tyske regering introduceret en pakke, der indeholder besparelser på det offentlige budget på cirka 30 mia. DEM i år 2000 og i alt 150 mia. DEM over de næste fire år. Det svarer til cirka 4 procent af det samlede offentlige forbrug. Det er tanken, at initiativet skal skabe nye jobs ved at formindske nogle af landets strukturelle problemer. Der er dog ingen tvivl om, at besparelserne på kort sigt vil formindske den indenlandske efterspørgsel og gøre det sværere at skubbe økonomien i gang. Det væsentligste indhold i regeringens pakke er beskrevet i boks 1. Figur 6. Udviklingen i ordretilgangen til tysk industri, Indeks, 1995= Til hjemmemarkedsindustrien Til eksportindustrien Kilde: EcoWin Alt i alt er det langt fra sikkert, at Tyskland står overfor så stort et boom, som renteudviklingen i Europa antyder. Den øgede industriproduktion kan meget vel medføre stigning i beskæftigelsen og større optimisme hos de hjemlige forbrugere i Tyskland, men udviklingen starter fra et meget lav niveau, og der går langt tid før presset på tysk økonomi bliver så stort, at inflationen for alvor tager fat. Vi ser altså positive tegn fra tysk økonomi, men det er alt for tidligt at begynde, at frygte inflationsproblemer i Europa. Rentestigningen er dermed være tegn på, at der er potentiale i fremtiden, men den

13 13 stigende rente i Europa kan faktisk også være medvirkende til, at kvæle det tyske opsving inden det rigtigt kommer i gang, idet renten lægger en dæmper på både privatforbrug og investeringer. Boks 1. Hovedindholdet i den tyske regerings finanspakke Den tyske regering vil med sin finanspakke spare 30 mia. DM i år 2000, og i alt 150 mia. DM over de næste fire år. Samtidigt vil den forsøge at forbedre strukturerne i den tyske økonomi. Besparelserne fremkommer primært ved at ændre reguleringen af pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse og offentlige lønninger fra lønstigningstakten til prisudviklingen. Reguleringen forventes at blive 0,7 procent i år Desuden skal antallet af ansatte i den offentlige central-administration reduceres lineært. For at øge statens skattebase og indtægter bliver en del skattebegunstigelser, fradrag og tilskud fjernet. Grønne afgifter på brændstof og elektricitet hæves. Til gengæld sænkes virksomhedsbeskatningen således, at den samlede beskatning på virksomheder i Tyskland kommer ned på 35 procent. Indkomstskatten sænkes ved reduktion af både bund- og topskatten, og der sættes flere midler af til en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Bevilligerne til forskning og udvikling øges også.

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. 30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Øvelse 12 - Åbne økonomier Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2016

Status på udvalgte nøgletal august 2016 Status på udvalgte nøgletal august 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsesfremgangen fortsatte i maj, mens ledigheden faldt igen i juni. Flaskehalse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver Status for HP Hedge ultimo januar 2011 I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Kilde: Egen produktion Afdelingen har i januar haft kurstab på sine lange

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

STOR USIKKERHED OMKRING DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

STOR USIKKERHED OMKRING DEN INTERNATIONALE ØKONOMI 8. oktober 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: STOR USIKKERHED OMKRING DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Terrorangrebene i New York og Washington den 11. september har (også) sendt chokbølger igennem den internationale

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA september 016 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Bedre end forventet første kvartal 016, med negativ vækst

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere