STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2015"

Transkript

1 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL

2 Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og det efterfølgende konjunkturtilbageslag har lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked gennemgående været moderate i de senere år. I løbet af har der indtil videre været en vis tendens til lidt højere lønstigninger, hvilket blandt andet afspejler stigende beskæftigelse og faldende ledighed. I første halvår har lønstigningerne udgjort ca. pct. på DA-området, mens stigningstakten lå på godt ½ pct. i ifølge KonjunkturStatistikken. De forholdsvis afdæmpede nominelle lønstigninger har imidlertid været tilstrækkelige til at understøtte en reallønsfremgang på ca. pct. i og ½ pct. i første halvår. Reallønsfremgangen skal ses i lyset af den aktuelt meget lave inflationstakt. Forbrugerpriserne er steget ganske lidt gennem de sidste - år. I har forbrugerprisinflationen indtil videre ligget i omegnen af ½ pct., hvilket er meget lavt i historisk perspektiv. Forbrugerprisinflationen holdes aktuelt nede af prisudviklingen på energi afledt af en faldende og lav oliepris samt en lav tjenesteinflation. I takt med den forventede økonomiske fremgang skønnes inflationen at tage til i de kommende år, men der ventes fortsat beherskede prisstigninger set i et historisk perspektiv. Udviklingen i olieprisen udgør dog en usikkerhedsfaktor i den forbindelse. For kommuner og regioner under ét har lønstigningerne gennemsnitligt udgjort omtrent ½ pct. i første halvår ifølge Danmarks Statistiks lønindeks, mens reallønnen er vokset med ca. pct. På det statslige område har lønstigningerne været på knap ½ pct. i første halvår, hvilket indebærer nogenlunde uændrede reallønninger. Set over en længere periode er de offentlige og private lønninger traditionelt vokset nogenlunde lige meget. Det har blandt andet den såkaldte reguleringsordning medvirket til. I tiden omkring finanskrisens udbrud steg de offentlige lønninger imidlertid betydeligt mere end de private. Efterfølgende har der været en gradvis tilpasning, hvor lønindeksene for henholdsvis det offentlige og det private område har nærmet sig hinanden. Som led i de offentlige overenskomster indgået i er der indført et såkaldt privatlønsværn, som reducerer de offentlige lønninger med pct. af forskellen mellem den offentlige og private sektors lønudvikling, hvis de offentlige lønninger stiger mere end de private lønninger. I steg de samlede medarbejderomkostninger inden for industrien med, pct. i Danmark og, pct. i udlandet. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet blev dermed forbedret med, pct.-point i. Stigningen i medarbejderomkostningerne har dog siden samlet set været højere i Danmark end i udlandet. Lønkonkurrenceevnen for industrien målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne i Danmark og udlandet (og korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs) er forværret med ca. ¾ pct. i. Set over et længere tidsrum blev lønkonkurrenceevnen forværret betydeligt fra til, hvorefter der generelt er indtruffet en mærkbar forbedring. De seneste års forbedring af konkurrenceevnen har således opvejet den forværring, der er sket siden. Siden er lønkonkurrenceevnen dog samlet set forringet med i størrelsesordenen pct. målt ved udviklingen i de relative enhedslønomkosninger. Udviklingen skal imidlertid også ses i lyset af en samtidig forbedring af bytteforholdet. Opgøres lønkonkurrenceevnen ved den relative lønkvote, som tager højde for bytteforholdsforbedringer, er Danmarks aktuelle lønkonkurrenceevne således bedre end i trods en lille forværring i.

3 . Statistikudvalgets kommissorium I forbindelse med fælleserklæringen fra blev der nedsat et Statistikudvalg med repræsentanter fra DA, LO, Arbejds-, Finans- og Økonomiministeriet. Udvalget fik til opgave løbende at vurdere den faktuelle udvikling i arbejdsomkostningerne i Danmark og udlandet. I august blev Statistikudvalgets arbejde genoptaget med følgende kommissorium: "I forlængelse af trepartsdrøftelserne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter d.. august er det besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde (jf. i øvrigt Statsministeriets papir om organisering af trepartsarbejdet, der blev fremlagt og godkendt på mødet) med det formål at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet. Udvalget skal herunder se på lønudviklingen men også på øvrige faktorer af betydning for udviklingen i konkurrenceevnen. Som udgangspunkt skal udvalget fortsætte det tidligere Statistikudvalgs arbejde med fremlæggelse af analyserne i den form, der er opbygget her. Udvalget består af repræsentanter for Finansministeriet (formand), Arbejdsministeriet, Økonomiministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet og Økonomiministeriet i fællesskab. Udvalgets mere konkrete opgaver er: at analysere og vurdere udviklingen i de direkte og indirekte arbejdskraftomkostninger i Danmark og udlandet, at følge prisudviklingen og udviklingen i reallønnen. Udvalget udarbejder en årlig statusrapport, der foreligger i. kvartal." Som følge af ministerielle ressortomlægninger mv. består udvalget fra. juni af Finansministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, DA og LO. Siden marts har en repræsentant fra Nationalbanken deltaget i møderne med status som observatør og analysebidragsyder. Udvalgets sekretariat varetages aktuelt af Finansministeriet. Statusrapporten bygger på den seneste statistik for løn, priser og produktivitetsudvikling, hvilket for nærværende primært vil sige: DA s KonjunkturStatistik (. kvartal ) og StrukturStatistik. Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor samt stat og kommuner (. kvartal ). Danmarks Statistiks kvartalsvise nationalregnskab (. kvartal ). DA s Internationale Lønstatistik (. kvartal ) suppleret med statistik fra OECD (. kvartal ). Danmarks Statistiks opgørelse af prisudviklingen (september ). Eurostats opgørelse af prisudviklingen i udlandet (september ). Eurostats, OECD s og BEA s årlige opgørelser til beregning af enhedslønomkostninger (). Til at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet benyttes i denne rapport to lønbegreber: timefortjenesten pr. præsteret time og samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret time. Timefortjenesten afspejler, hvor meget den beskæftigede samlet set får for sit præsterede arbejde inkl. konjunkturbestemte betalinger som fx overtid, mens de samlede medarbejderomkostninger angiver de omkostninger for arbejdsgiveren, der er forbundet med ansættelse af en medarbejder. Forskellen mellem timefortjenesten og de samlede medarbejderomkostninger udgøres af de øvrige medarbejderomkostninger herunder omkostninger til uddannelse og arbejdsgivernes uddannelsesbidrag (AUB) mv. Redaktionen er afsluttet den. november.

4 . Lønudviklingen i Danmark Den årlige lønstigningstakt (inkl. genetillæg) for hele DA-området har ifølge DA s KonjunkturStatistik udgjort knap pct. i første halvår (, pct. i. kvartal og, pct. i. kvartal), jf. tabel. Lønstigningerne er dermed fortsat lave i historisk perspektiv om end der overordnet set har været tale om en vis forøgelse af stigningtakten i løbet af og især. Inden for industrien (fremstillingsvirksomhed) har lønstigningstakterne ligget lidt lavere i de seneste tre kvartaler end i midten af. Omvendt er stigningstakterne i de serviceprægede erhverv og ikke mindst bygge- og anlægsvirksomhed taget til på det seneste. Lønudviklingen i byggeriet skal blandt andet ses i lyset af den igangværende konjunkturfremgang i dansk økonomi, og at lønstigningstakterne i sektoren de seneste - år generelt har været lavere end for DA som helhed. Opdelt på ansættelsesforhold har lønstigningstakten udgjort ca. pct. for både arbejdere og funktionærer i første halvår. For arbejdere er det noget højere end i andet halvår, mens der for funktionærer er tale om uændrede stigningstakter. Tabel Årlig procentvis stigning i timefortjenesten (inkl. genetillæg). kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. DA i alt,,,,,,,, Arbejdere,,,,,,,, Funktionærer,,,,,,,, Industrien,,,,,,,, Byggeriet,,,,,,,, Service,,,,,,,, Kilde: DA s KonjunkturStatistik Referenceforløbet er en beregningsteknisk antagelse om procentuelt gennemslag af ændringerne i overenskomsterne på DA/LO-området. Forløbet opgøres som summen af bidrag fra lønsatser, pension og andet, jf. figur. Figur Overenskomstmæssigt referenceforløb og faktisk lønstigning på DA/LO-området (å/å) (å/å) Satser Pension Andet Faktisk (SS) Faktisk (KS) Anm.: De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på den midterste månedsobservation i kvartalet, hvilket omtrent svarer til måleperioden i KonjunkturStatistikken. Referenceforløbet, der består af satser, pension og andet, er opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: DA s KonjunkturStatistik (KS) og StrukturStatistik (SS) og egne beregninger.

5 På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt og påvirkes af blandt andet konjunktur- og konkurrencesituationen og muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Disse forhold vil være væsentlige kilder til afvigelser mellem den faktiske lønstigningstakt og det beregningstekniske referenceforløb. Hertil kommer de forskellige lønsystemers funktionsmåder. Referenceforløbet er derfor et forholdsvist usikkert pejlemærke for den faktiske lønudvikling. DA s StrukturStatistik Ifølge DA s StrukturStatistik udgjorde stigningen i den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg, pct. i, når der fokuseres på voksne lønmodtagere. Det er, pct.-point lavere end i, idet lønstigningstakten for arbejdere faldt fra, pct. i til, pct. i, jf. tabel. Lønstigningerne i var dermed (sammen med ) de laveste i StrukturStatistikkens historie. Tabel Udviklingen i den gennemsnitlige timefortjeneste (ekskl. genetillæg) voksne lønmodtagere DA i alt,,,,,,,,,, Arbejdere,,,,,,,,,, Funktionærer,,,,,,,,,, Industrien,,,,,,,,,, Byggeriet,,,,,,,,,, Service,,,,,,,,,, Kilde: DA s StrukturStatistik. Lønstigningstakterne på tværs af brancher har været forholdsvis ensartede i. Lønstigningstakten på, pct. inden for industrien var dog stadig den højeste blandt hovedbrancherne. For bygge- og anlægsvirksomhed var stigningstakten, pct. i, mens de serviceprægede erhverv havde de laveste lønstigninger på, pct., hvilket samtidig var et fald på, pct.-point i forhold til. Den opgjorte årsstigningstakt i StrukturStatistikken for er, pct.-point lavere end den gennemsnitlige stigningstakt (ekskl. genetillæg) i den kvartalsvise Konjunktur- Statistik, der udgjorde, pct. for. Dermed fortsætter de seneste års tendens til forskelle i lønstigningstakterne ifølge StrukturStatistikken og KonjunkturStatistikken. Afvigelserne mellem de to statistikker skyldes blandt andet metodiske forskelle, herunder med hensyn til indregning af ændringer i arbejdskraftens sammensætning, jf. også boks. Set over perioden - som helhed har udviklingen i de to statistikker dog været ens, jf. tabel. Tabel Udviklingen i timefortjenesten (ekskl. genetillæg) ifølge DA s KonjunkturStatistik og StrukturStatistik Gns. - Konj.Stat.,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Struk.Stat.,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Anm.: Stigningstakten for de enkelte år ifølge KonjunkturStatistikken er beregnet som et simpelt gennemsnit af årstigningstakterne for de fire kvartaler i det pågældende år. For er stigningstakten ifølge Konjunktur- Statistikken korrigeret for indførelsen af multimedieskat og ændrede branchekoder. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og StrukturStatistik.

6 Boks Lønstigningstakter ifølge DA s StrukturStatistik og KonjunkturStatistik DA s StrukturStatistik og KonjunkturStatistik er to centrale kilder til beskrivelse af lønudviklingen i Danmark. Helt overordnet er StrukturStatistikkens stigningstakter beregnet via et summarisk lønindeks, hvor fokus er på omkostningerne forbundet med en times arbejde, mens KonjunkturStatistikken kan ses om en slags prisindeks, der har fokus på den helt aktuelle udvikling i prisen på en times standardiseret arbejdskraft. DA s årlige StrukturStatistik bruger lønoplysninger fra alle virksomheder, der indberetter til DA s LønStatistik. StrukturStatistik dækker knap. ansatte (heraf godt. voksne, mens resten er elever og unge under år) svarende til knap halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor. Den kvartalsvise KonjunkturStatistik er baseret på en repræsentativ stikprøve på ca.. virksomheder, der samlet set dækker ca.. ansættelsesforhold. StrukturStatistikkens overordnede formål er at belyse lønstrukturen på et meget detaljeret niveau, mens KonjunkturStatistikkens primære formål er at belyse udviklingen i lønstigningstakten på kvartalsbasis. KonjunkturStatistikken bidrager således med informationer om lønudviklingen, som er mere aktuel end StrukturStatistikken. Lønstigningstakterne ifølge de to statistikker supplerer hinanden. Derfor er det vigtigt at have overblik over, hvordan stigningstakterne i de to statistikker forholder sig til hinanden. Stigningstakterne i StrukturStatistikken beskriver grundlæggende lønudviklingen over en periode, som rækker forholdsvis langt bagud i tid. Måleperioderne er to på hinanden følgende kalenderår. Desuden er produktionstiden omtrent et halvt år, jf. at StrukturStatistik blev offentliggjort i juni. KonjunkturStatistikken måler ændringer mellem midterste lønperiode i to på hinanden følgende kvartaler, og offentliggøres ca. seks uger efter udløb af det sidste kvartal, jf. fx at KonjunkturStatistikken for. kvartal normalt offentliggøres medio august. StrukturStatistikken indeholder information om lønudviklingen for langt mere detaljerede grupper end Konjunktur- Statistikken. Det mest detaljerede niveau i KonjunkturStatistikken er for en given delbranche, mens Struktur- Statistikken leverer information udviklingen for specifikke arbejdsfunktioner eller uddannelser. Når valget står mellem at bruge stigningstakterne fra StrukturStatistikken eller KonjunkturStatistikken er der også andre forhold at være opmærksom på end blot spørgsmålet om, hvorvidt man har brug for de mest aktuelle tal eller tal for specifikt afgrænsede grupper. For et givet år kan lønstigningstakten ifølge de to statistikker nemlig godt afvige noget, men set over en længere periode har den gennemsnitlige lønstigningstakt været ensartet, jf. tabel. Afvigelserne i stigningstakterne for enkeltår skyldes nogle grundlæggende forskelle statistikkerne imellem:. Lønbegreberne er forskellige. StrukturStatistikken medtager samtlige A-skattepligtige betalinger, som betales fra arbejdsgiveren til lønmodtageren samt pension. I udgangspunktet indeholder KonjunkturStatistikken de samme lønelementer som StrukturStatistikken. Dog medtages der ikke betalinger, som falder uden for statistikkens måleperiode. Det drejer sig eksempelvis om betalinger, som er af uregelmæssig karakter, så som bonus, efterreguleringer, fritvalg- og SH-betalinger.. Der er forskelle i datagrundlaget. Stigningstakterne i StrukturStatistikken bygger på informationer fra samtlige virksomheder inden for DA-området uanset størrelse, mens KonjunkturStatistikken er baseret på en stikprøve. Denne stikprøve er dækkende for hovedparten af de ansatte på virksomhederne, da virksomheder med mere end ansatte automatisk er inkluderet.. Måleperioderne er forskellige. StrukturStatistikken bygger på datagrundlaget for et helt kalenderår, mens KonjunkturStatistikken kombinerer data fra de midterste lønperioder i de fire kvartaler (dvs. februar, maj, august og november) som grundlag i beregningen af lønstigningerne. Med denne model kan der være betalinger, som falder uden for KonjunkturStatistikkens måleperiode, men som indgår i StrukturStatistikkens stigningstakter.. Stigningstakterne udregnes forskelligt. KonjunkturStatistikkens stigningstakter bygger på et fast-vægts princip, som korrigerer for populationssammensætningseffekter. I modsætning hertil korrigeres der ikke for ændringer i sammensætningen af medarbejdergrupper, når stigningstakten i StrukturStatistikken udregnes. Stigningstakterne baseres dog alene på ansættelsesforhold på virksomheder, der indgår i begge perioder. Danmarks Statistiks lønindeks Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise lønindeks for den samlede private sektor samt for staten, kommunerne og regionerne. Den årlige stigning i Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor udgjorde ca. ½ pct. i første halvår, hvilket svarer til lønstigningstakten i andet halvår, jf. tabel.

7 Tabel Årlig procentvis stigning i timefortjenesten (inkl. genetillæg). kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. Privat sektor,,,,,,,, Stat,,,,,,,, Kommuner,,,,,,,, Regioner -,,,,,,,, Kilde: Danmarks Statistik. DA s og Danmarks Statistiks opgørelser af de private lønstigninger følger sædvanligvis hinanden forholdsvis tæt. Der er dog en tendens til, at stigningstakterne er lidt lavere ifølge Danmark Statistiks opgørelse. DA og Danmarks Statistik har via en slags pilotundersøgelse med fokus på bygge- og anlægsbranchen analyseret, hvorfor de to statistikker ikke giver samme resultater. Afvigelserne forklares primært ved forskelle i anvendelsen af datagrundlaget og de beregningsmetoder, der knytter sig til anvendelsen. Desuden adskiller resultaterne sig også på grund af forskelle i lønbegreber, idet DA måler lønnen pr. præsteret time, mens Danmarks Statistik opgør lønnen pr. betalt time. Endelig er der også forskel i statistikkernes dækningsområder. Danmarks Statistiks indeks omfatter fx den finansielle sektor, som ikke indgår i populationen for DA s KonjunkturStatistik, som netop alene måler lønudviklingen for virksomheder inden for DA-området. Derudover indgår elever og unge i populationen hos Danmarks Statistik. Statistikudvalget vurderer, at der er behov for en mere omfattende undersøgelse af afvigelserne mellem de to statistikker. Forskellen mellem lønstigningstakten ifølge DA s og Danmarks Statistiks opgørelser udgjorde ½ pct.-point i første halvår mod ¼ pct.-point i både første og andet halvår. Den offentlige lønudvikling har været præget af store udsving i de seneste år, jf. figur. Det afspejler i høj grad profilen i overenskomsterne, herunder udmøntningen af den såkaldte reguleringsordning. Reguleringsordningen, der siden erne har været aftalt i forbindelse med de offentlige overenskomster, udligner pct. af forskellen mellem den private og offentlige sektors lønudvikling. Hvis den private sektor eksempelvis har haft en højere lønstigninger end den statslige sektor, så lægges pct. af forskellen til de aftalte generelle lønforbedringer, mens det omvendte gør sig gældende, hvis den offentlige lønudvikling er større end den private. Der er i indgået nye treårige overenskomster (OK) på det offentlige område, som dækker. april til.marts. Reguleringsordningen videreføres i denne periode, men suspenderes i, så der ikke foretages en udmøntning i. Derudover er der som noget nyt indført et såkaldt privatlønsværn, som reducerer de offentlige lønninger med pct. af forskellen mellem den offentlige og private sektors lønudvikling, hvis de offentlige lønninger stiger mere end lønningerne i den private sektor. Herudover indgår følgende hensigtserklæring i overenskomstforliget på det statslige område: Parterne er enige om, at det er en fælles målsætning at bringe den i indledte forskel i lønudviklingen mellem den private og statslige sektor til ophør i den næstkommende overenskomstperiode (fra og frem). Det er således den fælles målsætning, at det statslige og private lønindeks med basisår senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammenfaldende. Lønstigningerne i staten har været på knap ½ pct. i første halvår, efter at have udgjort ca. pct. i gennemsnit i. I staten har den faktiske lønudvikling historisk set ligget i gennemsnit ca. ¾ pct.-point højere end referenceforløbet siden, jf. figur.

8 Figur Figur Udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks på Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i det private og offentlige område staten Privat Stat Kommuner Regioner Referenceforløb Faktisk Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Lønstigningerne i kommunerne er øget en anelse til knap ½ pct. i gennemsnit for første halvår efter at have udgjort godt ¼ pct. i gennemsnit i, jf. figur. Tilsvarende udgjorde lønstigningstakten i regionerne godt ½ pct. i første halvår efter en gennemsnitlig udvikling på knap ½ pct. i som helhed, jf. figur. I kommuner og regioner har reststigningen i gennemsnit været tæt på nul siden, hvilket er mindre end den ovennævnte statslige reststigning på ca. ¾ pct.-point. Den faktiske lønudvikling i stat, kommuner og regioner har dog været nogenlunde ens siden, jf. figur. Figur Figur Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i kommuner regioner Referenceforløb Faktisk Referenceforløb Faktisk Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Der vil fra tid til anden være væsentlige forskelle mellem de opgjorte lønstigningstakter i den offentlige og den private sektor. Men set over en længere årrække er de private og offentlige lønninger traditionelt vokset nogenlunde lige meget, jf. figur. Det har blandt andet reguleringsordningen medvirket til. I tiden omkring finanskrisens udbrud steg de offentlige lønninger imidlertid betydeligt mere end de private. Efterfølgende har der været en gradvis tilpasning, hvor lønindeksene for henholdsvis det offentlige og det private område har nærmet sig hinanden. I de seneste år har der endvidere

9 været en tendens til, at lønindeksene ligger meget tæt på hinanden i. kvartal, mens indeksene for det offentlige område har ligget noget højere end det private lønindeks i de øvrige tre kvartaler. Figur Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område Indeks (K=) Indeks (K=) Privat Stat Kommuner/regioner Anm.: Det anvendte lønbegreb er timefortjenesten pr. præsteret time. Dvs. fortjenesten i alt pr. præsteret time inkl. såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger, herunder særlig feriegodtgørelse. Kilde: Danmarks Statistik. Reallønsudviklingen i Danmark Den årlige reallønsstigning på DA-området er forøget til ca. ½ pct. i første halvår efter at have udgjort ca. pct. i. Fremgangen i reallønnen de seneste ½ år kommer efter tilbagegang i reallønnen igennem og, jf. figur. Stigningerne i reallønnen i og skal ses i lyset af den historisk lave forbrugerprisinflation i begge år. Figur Udvikling i real timeløn på DA-området baseret på DA s KonjunkturStatistik og DS forbrugerprisindeks Figur Udviklingen i real timeløn baseret på Danmarks Statistiks lønindeks og forbrugerprisindeks Realløn Gennemsnitlig realløn Privat Stat Kommuner/regioner Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvad angår ansatte i kommuner og regioner var den årlige stigning i reallønnen ca. pct. i første halvår, mens de statsansattes realløn var omtrent uændret i samme periode, jf. figur. I som helhed udgjorde den årlige stigning i reallønnen ca. ¾ pct. i kommuner og regioner, mens reallønnen steg ca. ½ pct. på det statslige område i.

10 Der kan forekomme mærkbare udsving i de kvartalsvise årsstigningstakter for reallønnen blandt andet som følge af overenskomstprofilerne, efterreguleringer og ikke mindst volatile poster i forbrugerprisindekset. Derfor skal ændringer i reallønnen fra kvartal til kvartal fortolkes med varsomhed. På det kortere og mellemlange sigt påvirkes reallønsudviklingen desuden af konjunkturerne herunder navnlig pressituationen på arbejdsmarkedet samt større udsving i forbrugerprisinflationen. På langt sigt er reallønsfremgangen især bestemt af udviklingen i produktiviteten. Øvrige medarbejderomkostninger Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger består af lønmodtagernes timefortjeneste og de øvrige medarbejderomkostninger. DA s StrukturStatistik indeholder en detaljeret opgørelse af de forskellige omkostningselementer. Stigningen i virksomhedernes medarbejderomkostninger pr. time ekskl. genetillæg faldt fra, pct. i til, pct. i ifølge StrukturStatistikken. I var stigningen i de samlede medarbejderomkostninger dermed, pct.-point lavere end stigningen i timefortjenesten, der udgjorde, pct. i. Forskellen afspejler blandt andet en stigning i offentlige løntilskud mv., lavere finansieringsbidrag og fald i omkostninger til uddannelse og andre personaleomkostninger. Faldende satser hvad angår bidrag til Arbejdmarkedets Erhvervssygdomsforsikring, Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag trækker isoleret set i retning af, at de samlede medarbejderomkostninger også i kan stige lidt langsommere end timefortjenesten.. Udvikling i medarbejderomkostninger i udlandet I var stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i industrien, pct.- point højere i udlandet end i Danmark opgjort på basis af tal fra EU-Kommissionen og OECD. Set over et længere tidsperspektiv har stigningen i medarbejderomkostningerne dog generelt været højere i Danmark end i udlandet, jf. figur. Figur Udviklingen i de samlede medarbejderomkostninger i Danmark og udlandet, industrien Tabel Skøn for stigning i medarbejderomkostninger i udlandet, hele økonomien vis stigning i forhold til året før EU-Kommissionen (maj ),, OECD (maj ),, - Forskel Danmark Udlandet - Anm.: De anvendte lønbegreber for Danmark og udlandet er ikke fuldt sammenlignelige. Der er anvendt tal fra Eurostat og BLS til og med. For er der anvendt tal fra EU-Kommissionen suppleret med tal fra OECD. Udlandet er beregnet ud fra vægtene i det effektive kronekursindeks. Kilde: BLS, DA, Eurostat, EU-Kommissionen European Economic Forecast Spring, OECD Economic Outlook no. og egne beregninger. I EU-Kommissionens forårsprognose (maj ) skønnes medarbejderomkostningerne for hele økonomien i udlandet at vokse med, pct. i og, pct. i. OECD (juni ) forventer en lønstigningstakt i udlandet på henholdsvis, og, pct. i de to år, jf. tabel.

11 Reallønsudvikling i udlandet I var reallønsudviklingen i udlandet, pct.-point højere end i Danmark inden for industrien, jf. tabel nedenfor. Siden årtusindskiftet er reallønnen i gennemsnit steget med, pct. i Danmark mod, pct. i udlandet som helhed.. Prisudviklingen i Danmark Forbrugerpriserne er steget ganske lidt i løbet af de seneste ½ år, idet de årlige prisstigninger (på månedsbasis) har udgjort pct. eller derunder siden marts. I september udgjorde forbrugerprisinflationen, pct. Dermed er inflationen fortsat meget lav i historisk perspektiv, jf. figur. Figur Forbrugerpris-, vare- og tjenesteinflation Figur Importpriser og kronekurs - - Indeks (=) Indeks (=) - - Forbrugerprisinflation Vareinflation Tjenesteinflation Nominel effektiv kronekurs Importpris Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken. Den aktuelt svage prisudvikling er sammensat af lav inflation på tjenester og deflation på varer. Prisudviklingen på varer holdes især nede af de lave og faldende energipriser afledt af udviklingen i olieprisen, mens den forholdsvis lave inflation på tjenester skal ses i lyset af de senere års lave lønstigningstakter, idet servicesektoren generelt tilvejebringer produkter med højt lønindhold. Kerneinflationen dvs. prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer har udvist en vis stigende tendens på det seneste, hvilket kan indikere stigende kapacitetsudnyttelse i dansk økonomi, om end fra et forholdsvist lavt niveau. I takt med den forventede økonomiske fremgang skønnes inflationen at tage til i de kommende år, idet der dog fortsat ventes beherskede prisstigninger set i et historisk perspektiv. I Økonomisk Redegørelse, august, skønnes en forbrugerprisinflation på henholdsvis, pct. i og, pct. i. Af den kommende december-redegørelse vil der ud over nye skøn for inflationen i og tillige fremgå en første prognose for forbrugerprisstigningerne i. I lyset af at den igangværende konjunkturgenopretning sandsynligvis vil blive relativt langstrakt, må inflationen for umiddelbart forventes at komme til at ligge på et moderat niveau, idet udviklingen i blandt andet olieprisen dog udgør en væsentlig usikkerhedsfaktor. Valutaforholdene har ændret sig en hel del over det seneste år, hvilket har ændret handelsvilkårene i forhold til lande uden for euroområdet. Dollarkursen er øget markant, hvilket har trukket væsentligt ned i den effektive kronekurs, jf. figur. Importpriserne er steget mærkbart i takt med valutakursændringerne. Efter to års fald har importpriserne bevæget sig opad i første halvår, hvilket kan presse producentpriserne og forbrugerpriserne op i den kommende tid.

12 . Prisudviklingen i euroområdet Forbrugerprisinflationen er aktuelt også meget lav i euroområdet. Forbrugerpriserne (opgjort ved HICP-indekset ) faldt ligefrem med, pct. i euroområdet i september, mens der i Danmark var tale om en stigning på, pct., jf. figur. Efter ca. ½ år med generelt lavere inflation i Danmark end i euroområdet har det omvendte været tilfældet siden slutningen af. Inflationen ved fastholdte skatter og afgifter (opgjort ved HICP-CT-indekset) er aktuelt også lidt højere i Danmark end i euroområdet, jf. figur, omend begge er tæt på nul. Figur Forbrugerprisinflation (HICP) Figur Inflation konstante skatter (HICP-CT) Euroområdet Danmark Euroområdet Danmark Kilde: Eurostat.. Lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen og udviklingen heri over tid kan belyses ved hjælp af en række forskellige mål. Den mest enkle opgørelse fokuserer på forskelle i stigningen i medarbejderomkostningerne i henholdsvis Danmark og udlandet. Stigningen i de såkaldte enhedslønomkostninger korrigeret for udviklingen i det effektive kronekursindeks er et andet mål for lønkonkurrenceevnen, der også tager højde for produktivitetsforskelle i henholdsvis Danmark og udlandet. Et tredje mål for lønkonkurrenceevnen er udviklingen i den relative lønkvote, som tager højde for eventuelle forbedringer af bytteforholdet. Udviklingen i medarbejderomkostningerne I steg de samlede medarbejderomkostninger inden for industrien med, pct. i Danmark og, pct. i udlandet, jf. tabel. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet blev således forbedret en anelse med, pct.-point. Stigningen i medarbejderomkostningerne inden for industrien har siden generelt været højere i Danmark end i udlandet. Lønkonkurrenceevnen opgjort som forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet er i perioden - blevet forringet med, pct.-point i gennemsnit om året. Fra og med har stigningen dog været højst i udlandet. Den eneste forskel på forbrugerpris- og HICP-indekset er ejerboliger, der kun indgår i forbrugerprisindekset. Bytteforholdsforbedringer indebærer, at priserne på de varer og tjenester, som Danmark eksporterer, stiger mere end priserne på de importerede varer og tjenester.

13 Tabel Udvikling i medarbejderomkostninger og lønkonkurrenceevne, industrien Årlig stigning i pct. Gns. - Danmark Medarbejderomkostninger pr. time,,,,,,,,,, Enhedslønomkostninger -,,,, -, -, -, -,,, Reale medarbejderomkostninger pr. time,,,,, -,,,,, Udlandet Medarbejderomkostninger pr. time,,,,,,,,,, Forskel i medarbejderomkostninger pr. time,,, -,, -, -, -, -,, Effektiv kronekurs,,,, -, -, -,,,, Enhedslønomkostninger -, -,,, -, -,,,,, Lønkonkurrencevne (relative enhedslønomkostninger, valutakurskorrigeret) -, -, -,,,,,, -, -, Reale medarbejderomkostninger pr. time,,,, -,,,,,, Anm.: Enhedslønomkostninger og relative enhedslønomkostninger, valutakurskorrigeret er baseret på det hovedreviderede nationalregnskab (ESA ). For udlandets medarbejderomkostninger anvendes tal fra Eurostat, BLS og OECD, jf. anm. til figur. Enhedslønomkostningerne for Danmark angiver lønsummen i industrien i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT) ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskab. For udlandets enhedslønomkostninger anvendes tal primært fra Eurostat baseret på landenes nationalregnskaber. Sammenvejning er foretaget med vægtene i det effektive kronekursindeks. Stigningerne i de reale medarbejderomkostninger angiver stigningerne i medarbejderomkostninger pr. time deflateret med forbrugerprisindekset. Ved beregningen af udlandets og euroområdets stigninger i de reale medarbejderomkostninger er der først beregnet en sammenvejet forbrugerpris, hvorefter stigningen i medarbejderomkostninger er beregnet. ) Stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i industrien som angivet i DA s International Lønstatistik. Det anvendte lønbegreb for Danmark er ikke fuldt sammenligneligt med udlandets. ) Den procentvise ændring i den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne (ULC) over for hhv. udlandet og euroområdet er approksimeret ved den procentvise ændring i den effektive kronekurs tillagt den numeriske værdi af summen af den procentvise ændring i enhedslønomkostningerne for hhv. Danmark og udlandet/euroområdet. Denne beregnede procentvise ændring i et enkelt år afviger fra ændringen (i pct.-point) i den akkumulerede lønkonkurrenceevne i figur nedenfor. Kilde: DA s International Lønstatistik, Bureau of Labor Statistics (BLS), OECD, Eurostat, OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Den effektive kronekurs har bidraget til at forringe den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne i perioden -. I årene - blev den danske krone svækket, hvilket isoleret set har forbedret lønkonkurrenceevnen. I og styrkedes den effektive kronekurs, hvilket bidrog til en forværring af lønkonkurrenceevnen. Enhedslønomkostningerne Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er forværret med ca. ¾ pct. i. Set over et længere tidsrum blev lønkonkurrenceevnen forværret betydeligt fra til blandt andet som følge af en svag produktivitetsudvikling hvorefter der generelt er indtruffet en mærkbar forbedring. De seneste års forbedring af konkurrenceevnen har dermed opvejet den forværring, der er sket siden. Siden er lønkonkurrenceevnen målt ved udviklingen i de relative enhedslønomkosninger dog samlet set forringet med i størrelsesordenen pct., jf. figur. En del af forværringen af produktivitetsudviklingen over for udlandet frem til vurderes til dels at være konjunkturbetinget, ligesom forbedringen siden også overvejende skønnes at afspejle en konjunkturmæssig genopretning.

14 Figur Udvikling i lønkonkurrenceevne (akkumuleret) siden (målt ved relative enhedslønomkostninger i industrien) Enhedslønomkostninger Kronekurs Lønkonkurrenceevne Anm.: Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger i industrien mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs. Enhedslønomkostningerne beregnes som forholdet mellem nominel lønsum og real bruttoværditilvækst (BVT). Kilde: OECD, Eurostat, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det bemærkes, at medarbejderomkostningerne er baseret på lønstatistik, mens enhedslønomkostningerne er baseret på nationalregnskabstal (forholdet mellem lønsum og bruttoværditilvækst). Anvendelsen af nationalregnskabstal indebærer, at den målte lønkonkurrenceevne kan revideres efterfølgende og i visse tilfælde forholdsvis mærkbart. Samlet set skal bevægelserne i den målte lønkonkurrenceevne navnlig år til år-bevægelser således fortolkes med en vis forsigtighed. Disse forbehold ændrer imidlertid ikke ved, at der er klare indikationer på, at omkostningsniveauet i perioden - samlet set er vokset mere i Danmark end i udlandet. Den relative lønkvote Isoleret set har tabet af lønkonkurrenceevne målt ved stigningen i medarbejderomkostningerne og de relative enhedslønomkostninger op gennem erne kostet arbejdspladser i den private sektor. Udviklingen skal dog også ses i lyset af en samtidig forbedring af bytteforholdet, som har styrket den relative værdi af eksporten og købekraften i samfundet, samt en moderat inflation i gennemsnit. Opgøres lønkonkurrenceevnen ved den relative lønkvote, som tager højde for bytteforholdsforbedringer, er Danmarks lønkonkurrenceevne således bedre end i trods en lille forværring i, jf. figur. Ligesom det er tilfældet med enhedslønomkostningerne, er opgørelsen af lønkonkurrenceevnen målt ved den relative lønkvote behæftet med usikkerhed.

15 Figur Udvikling i lønkvote i Danmark og udlandet samt relativ lønkvote (akkumuleret siden ) for industrien Indeks (=) Relativ lønkvote (h. akse) Danmark (v. akse) Udlandet (v. akse) - Anm.: Relativ lønkvote angiver den nominelle lønsum i forhold til den nominelle bruttoværditilvækst (BVT). Kilde: OECD, Eurostat, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger.

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal . oktober. Sammenfatning Lønstigningstakten har været nogenlunde stabil omkring pct. det seneste års tid (fraregnet

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 4. kvartal 2014 Marts 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 4. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 3. KVARTAL 2016

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 3. KVARTAL 2016 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning Lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked har gennemgående

Læs mere

1. Sammenfatning for statusrapporten, 4. kvartal 2017

1. Sammenfatning for statusrapporten, 4. kvartal 2017 Statistikudvalget Statusrapport,. kvartal . Sammenfatning for statusrapporten,. kvartal Lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked har gennemgående været moderate i de senere år. Lønstigningstakten

Læs mere

Nyt om løn, august 2012

Nyt om løn, august 2012 Nyt om løn, august BASERET PÅ. KVARTAL UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL For arbejdere steg årsstigningstakten med, pct.point til, pct. i. kvartal, og for funktionærer faldt den med, pct.point til,8 pct.

Læs mere

International lønstatistik 2. kvartal 2014

International lønstatistik 2. kvartal 2014 . september 214 International lønstatistik 2. kvartal 214 Revideret udgave Lønnen er tæt på at stige i samme takt i danmark som i udlandet Lønudviklingen i Danmark er fortsat lavere end hos vores største

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T I S T I K U D V A L G E T STATUSRAPPORT. KVARTAL Nyt kapitel Statistikudvalgets Statusrapport. Sammenfatning Lønstigningstakten på DA-området voksede til ¾ pct. i første halvår efter at have udgjort

Læs mere

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri

Læs mere

Løn- og prisudviklingen i 2010 samt udsigterne for 2011

Løn- og prisudviklingen i 2010 samt udsigterne for 2011 10-0719 - poul - 16.06.2010 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen i 2010 samt udsigterne for 2011 De seneste opgørelser over løn og prisudviklingen frem til februar

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016 Verdensøkonomien og dansk økonomi er aktuelt i bedring oven på en langstrakt finans- og gældskrise. Både i verdensøkonomien og dansk økonomi er der gode takter, og

Læs mere

Nyt om løn, juni 2014

Nyt om løn, juni 2014 Nyt om løn, juni 214 BASERET PÅ 1. KVARTAL 214 1 LIDT AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 214 Aftagende lønudvikling på DA-området. Særlig markant fald inden for bygge- og anlægsvirksomhed. 2 DANSK LØNUDVIKLING

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 2 / 2016 *** 6. juni 2016 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.

Læs mere

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 1 / 2016 *** 9. marts 2016 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

4A. Nye offentlige overenskomster

4A. Nye offentlige overenskomster 4A. Nye offentlige overenskomster OK11 Nyt kapitel I løbet af februar 2011 blev der indgået nye 2-årige overenskomster på det offentlige område for perioden 1. april 2011 til 31. marts 2013. De offentlige

Læs mere

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang Lønudviklingen 1. kvartal 2017 26. juni 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 1. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end

Læs mere

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014 Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt

Læs mere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013. Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse. 8. marts 2013

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013. Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse. 8. marts 2013 Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse Notat 8. marts 2013 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende ingeniørarbejde.

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Mænd er ude for flere arbejdsulykker end kvinder Ugens tendenser Svagt fald i lønvæksten på DA-området i. kvt. Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal STATISTIKUDVALGET. Sammenfatning Lønstigningstakten i den private sektor har været aftagende gennem. Den gennemsnitlige

Læs mere

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang Lønudviklingen 2. kvartal 2017 11. september 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 2. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,4 pct., hvilket er 0,3 pct.-point højere

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. 7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

FA STATISTI K ARBEJDSOMKOSTNINGER 2012. Om statistikken 2. Finanssektoren i alt Figur 1 Arbejdsomkostninger pr. præsteret time 3

FA STATISTI K ARBEJDSOMKOSTNINGER 2012. Om statistikken 2. Finanssektoren i alt Figur 1 Arbejdsomkostninger pr. præsteret time 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 47 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K ISSN 193-4776 UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON: FA KONTAK T: KLC@FANET.DK

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Aldersfordeling 5 Datagrundlag Oprindeligt 3. marts 2010 Revideret pga. datakorrektion 5.

Læs mere

NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET

NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET 7. 5. juni oktober 20062001 Journal 0203 Af Lise Nielsen ad pkt. Resumé: NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET Der er nu kommet tal for den økonomiske udvikling i første halvår af 2001 fra nationalregnskabet.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7. november. november Danmark Lidt lavere ledighed og lidt højere beskæftigelse i. kvartal ifølge AKU Lidt højere lønstigninger i. kvartal (DA s KonjunkturStatistik) Forbrugertilliden

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2016 10. oktober 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 2. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE SITUATION

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE SITUATION 5.marts 24/FIP Af Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33 55 77 12 Resumé: DEN SAMFUNDSØKONOMISKE SITUATION De informationer vedr. dansk økonomi, der er offentliggjort siden udarbejdelsen af AErådets prognose

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 2012. Nul-vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 og offentlig beskæftigelse Sammenfatning Flere partier har meldt ud at de ønsker nulvækst i det reale offentlige forbrug fra 2014 til

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 20 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser 2020-planen: Hvor skal væksten komme fra? Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Lille fald i antallet af jobannoncer Internationalt

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Lønudviklingen i 1. kvartal 2016

Lønudviklingen i 1. kvartal 2016 Lønudviklingen i. kvartal. juni Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området Genebetalinger udgør en øget andel af de samlede lønomkostninger for arbejdere Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Lønstigninger lavere end i udlandet

Lønstigninger lavere end i udlandet Lønudviklingen 4. kvartal 2013 Marts 2014 Lønstigninger lavere end i udlandet Den årlige ændring i lønstigningstakten på hele DA-området var 1,6 pct. i 4. kvartal 2013. Funktionærernes lønstigningstakt

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

Konjunktur - forår 2012

Konjunktur - forår 2012 Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2014 Oktober 2014 Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet I 2. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,6 pct. Funktionærernes løn steg med 1,9 pct.,

Læs mere

Overenskomstresultatet skal nu til urafstemning blandt medlemmerne, før det endeligt er godkendt og kan træde i kraft.

Overenskomstresultatet skal nu til urafstemning blandt medlemmerne, før det endeligt er godkendt og kan træde i kraft. Kære medlem Finansministeren og de faglige organisationer i staten (CFU) er blevet enige om et overenskomstresultat for de næste tre år. I pjecen her kan du læse om resultatet. Overenskomstresultatet skal

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE

LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE Velkommen til KS første lønstatistik for studerende Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen DEN ØKONOMISKE SITUATION Resumé: Notatet undersøger internationale konjunkturindikatorer, forbrugertillidsindikatoren for husholdningerne, antal nyregistreringer af

Læs mere

DATA FOR AUGUST 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR AUGUST 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR AUGUST 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 6. november 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER

KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER 17. december 2007 Martin Windelin tlf. 3355 7720 Louise Hansen tlf. 3355 7723 Resumé: KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER Antallet af vikarer er vokset voldsomt de senere år, så der nu er 48.000

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15 CB marts 2016 Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med 11 % siden 2007 Antallet af pensionister, der modtager boligydelse, falder støt, selv om antallet af pensionister, der kan søge boligydelse,

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer September 2014 Faktaark: Mobilitet mellem sektorer Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger udviklingen i mobiliteten

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 215 18. december 215 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 3. kvartal 215 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er en stigning

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007 Data for juni 2007 06. september 2007 Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, grundløn, tillæg, genetillæg, pension

Læs mere