Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv"

Transkript

1 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel

2 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Strategiske indsatsmål Indledning Samspillet med øvrige initiativer på råstofområdet Grønlands olie- og mineralstrategi Nationale udviklingstendenser Efterforskning- og udnyttelse af smykkesten Småskalatilladelser Arbejdsmarked og beskæftigelse Globale udviklingstendenser Efterforskning og udnyttelse af smykkesten Småskalaminedrift på verdensplan Smykkestensforekomster i Grønland Kortlægning af smykkestensforekomster Områder udlagt til småskalaminedrift Småskala smykkestensproduktion Prospektering Minedrift Forarbejdning Slibning Produktion og salg Udvidelse af den grønlandske smykkestensproduktion Eksisterende produkter på eksisterende markeder Nye produkter på eksisterende markeder Eksisterende produkter på nye markeder Nye produkter på nye markeder Forarbejdningsgrader Salg på eksportmarkeder Kontakt til udenlandske aftagere Prisfastsættelse Certificering Muligheder for kompetenceløft

3 8.6.1 Nuværende muligheder for kompetenceløft Kontrol med produktion og eksport Økonomiske risici forbundet med smykkestensproduktion Regulering af småskalaminedrift af smykkesten i Grønland Administration af smykkestensområdet Iværksættere inden for smykkestensområdet Iværksætterkompetencer Adgang til kapital Kapitalformidling gennem Greenland Venture A/S Impact Benefit Agreements (IBA-aftaler) Definitioner og forkortelser

4 1 Sammenfatning og konklusion I redegørelsen belyses de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en udvikling af en grønlandsk smykkestensproduktion, og samtidigt identificeres nogle af de vigtigste strategiske indsatsmål for det fremadrettede arbejde. Redegørelsen behandler de forskellige muligheder og hensyn, som danner baggrunden for de konkrete løsningsforslag og tiltag, hvoraf flere af disse tiltag allerede er igangsat. Ønsket om at udvikle den grønlandske smykkestensproduktion stemmer godt overens med dels Råstofdepartements og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels ønske om, at sikre udvikling af landets erhvervsliv, dels Grønlands olie- og mineralstrategi. En af måderne er, at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet, inklusiv småskalaområdet, og i strategiperioden vil bl.a. prospektor- og småskalakurser på Råstofskolen blive opprioriteret. Det er vigtigt, at småskalarettighedshaverne får bedre mulighed for at øge deres viden på smykkestensområdet. Dette vil bl.a. være en af de opgaver, som Råstofdepartementets geologiafdeling vil skulle forestå. Undervisning i prospektering, geologi og gemmologi, uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af smykkesten samt udarbejdelse af informationsmateriale, er alle eksempler på opgaver, som direkte vil styrke småskalaerhvervet, og som er i fin tråd med målet i olie- og mineralstrategien. Af andre initiativer i olie- og mineralstrategien relateret til småskalaminedriftsområdet, kan også nævnes reservation af særlige områder til småskalaprojekter. Ved at reservere nogle områder med kendte smykkestensforekomster til småskalaaktiviteter, kan der skabes grobund for etablering af en smykkestensindustri med en balance mellem småskalaaktiviteter og minedrift foretaget af større mineselskaber. Udvælgelsen af sådanne småskalaområder vil ske på baggrund af offentlige geologiske undersøgelser. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland i kombination med en analyse af smykkestensmarkedet vil kunne give de basale oplysninger, der skal til, for at kunne lægge og gennemføre en markedsføringsstrategi. Dette gælder både for småskalaprojekterne og efterforskningsprojekterne. Indtil nu, er det meget få efterforskningsselskaber, som har fokuseret på smykkesten i Grønland. Den mest markante periode med smykkestensefterforskning var i 1990 erne, hvor der var stor efterforskningsaktivitet i Vestgrønland grundet diamantfund i Canada. Foruden diamantefterforskning, har enkelte efterforskningsselskaber koncentreret sig om rubiner og safirer, hvilket nu har udmundet i en udnyttelsestilladelse til selskabet True North Gems Greenland A/S (TNGG). Den manglende fokus på smykkesten fra efterforskningsselskabernes side kan skyldes flere ting, men den manglende kortlægningsindsats på smykkestensområdet har resulteret i, at det har været svært at markedsføre smykkesten. Smykkestenslokaliteter er rapporteret fra hele Grønland, og den varierende grønlandske geologi resulterer i, at mange forskellige smykkesten er repræsenteret. Lige nu er der stor fokus på rubiner og safirer, men andre smykkesten benyttes også i stort omfang i industrien, og det er ikke kun diamant, safir, rubin og smaragd, der sælges for store beløb. Andre 4

5 smykkesten af god kvalitet kan også indbringe store summer. Der er også et marked for lavværdismykkesten, så som hæmatit eller rosakvarts, samt flotte mineraler, som kan sælges til mineralhandlere og som museumssmykker. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland bør derfor som udgangspunkt omfatte samtlige smykkesten, og have speciel fokus på smykkestensforekomster til brug for småskalavirksomhed. Prospektering foretaget af småskalarettighedshavere, lig den der foretages af efterforskningsselskaber, er nærmest ikkeeksisterende, og understreger behovet for en grundigere kortlægning af potentialerne. En småskalatilladelse kan meddeles med eller uden eneret, og kan meddeles til fysiske personer, der skal opfylde nogle krav i forhold til tilknytning til Grønland eller til museer, der er godkendt efter lovgivningen om museumsvæsen. En tilladelse uden eneret gives for nuværende inden for en kommunegrænse, mens en tilladelse med eneret kræver at der afgrænses et område, der som udgangspunkt udgør 1 km 2. Begge tilladelser giver ret til at foretage både efterforskning og udnyttelse af mineraler, dog hvis man ønsker at udnytte værdifulde mineraler eller foretage mere omfattende aktiviteter i et område, skal man have en småskalatilladelse med eneret. Kravene til en småskalarettighedshaver bliver således større jo mere intensiv ens efterforskning og udnyttelse er. Hvis man alene lejlighedsvist ønsker, at indsamle sædvanlige mineraler, såsom fedtsten eller almindelig grønlandske smykkesten, med henblik på lejlighedsvist salg her i landet, kan man nøjes med en småskalatilladelse uden eneret eller såfremt man ikke indsamler og sælger for mere end kr. om året kan dette foretages uden tilladelse i medfør af råstoflovens 45 a. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der på småskala smykkestensområdet er tale om to forskellige markedssegmenter: Et segment, der henvender sig til det internationale marked og som primært producerer værdifulde smykkesten eller smykkesten der har en sådan kvalitet, at de er egnede til facetslibning. Og et andet segment, der omfatter de smykkesten, der typisk vil forarbejdes til cabochoner eller perler, og blive sat i præfabrikerede indfatninger. Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel fremlægger til efterårssamlingen en vækstplan for turisme. Og netop afsætningen til turister er en forholdsvis let og direkte salgskanal for småskalarettighedshavere og smykkeproducenter. En strategisk indsats omkring udviklingen af småskala smykkestensområdet, kan sammen med en vækst i turismen bruges til at udvikle nye turismeprodukter og ekstra indtjeningsmuligheder for småskalarettighedshaverne særlige geologiture med fokus på smykkesten, workshops for turister der ønsker at forarbejde egne sten etc. I Grønland er der i alt ca. 35 småskalatilladelser 1, og hovedparten af småskalarettighedshaverne agter at prospektere efter diamanter, rubiner og/eller safirer samt guld. Der er dog stadig også rettighedshavere som prospekterer efter mere traditionelle grønlandske mineraler som fx tugtupit og nuummit. I 2014 er der sket en stigning på ca. 190 % i antallet af småskalatilladelser i forhold til tidligere år, sandsynligvis som følge af TNGG s 1 Meddelte og ansøgte tilladelser. 5

6 udnyttelsestilladelse. Den markante stigning ses som et tegn på, at branchen har taget småskalakonceptet til sig. Dette er det vigtigste skridt i retning af at få udviklet en grønlandsk småskalasmykkestensproduktion. Generelt set er der i Grønland en stor idérigdom og interesse for iværksætteri. Dog mangler der ofte den grundlæggende kapital til opstart af egen virksomhed. De seneste år har Greenland Business haft særligt fokus på omsætning af ideer til forretning, og der har således været afholdt iværksætter events i en række byer, men ingen inden for smykkeproduktion. Der er behov for at tydeliggøre de muligheder der ligger i dette erhvervsområde, og en mulighed er afholdelse af brancheevents for smykkestensproducenter. Der er på finansloven afsat midler til at støtte udviklingen af landbaserede erhverv, og iværksætterrådgivning varetages i kommunernes erhvervsforvaltninger/ erhvervsråd. Den kommunale rådgivning omfatter typisk bl.a. iværksætter rådgivning og forskellige kompetenceudviklingsindsatser, ligesom der typisk gives vejledning i at tilgå forskellige støtteordninger. Greenland Business administrerer på vegne af Selvstyret erhvervsfremmeordningerne, og understøtter kommunernes erhvervsenheder med sparring og rådgivning. Greenland Venture A/S stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheder, der driver erhverv i Grønland, eller har generel interesse for Grønland, hvor det vurderes, at det fremtidige forretningspotentiale er økonomisk bæredygtigt. Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU) er en del af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels Uddannelsesplan og henvender sig til ufaglærte, der har behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Opkvalificeringen af ufaglærte sker gennem en vifte af PKU-kurser afviklet af landets brancheskoler. I oktober 2014 var der registreret arbejdssøgende, hvor der i samme periode sidste år var registreret 3.422arbejdssøgende, og ca. 90 % af de ledige er ufaglærte. Som ufaglært bliver det stadig sværere at finde beskæftigelse, fordi erhvervslivet i højere grad efterspørger uddannet, faglært eller opkvalificeret arbejdskraft. Råstofområdet er højt prioriteret, og en forholdsvis stor andel af PKU-midlerne er allokeret til kurser indenfor eller i berøring med råstofsektoren. Således fik Råstofskolen knap 49 % af den samlede PKU-bevilling i Brancheskolerne har til sammen fået bevilliget ca. 28 mio. kr. til afholdelse af PKU-kurser i Opkvalificering inden for smykkestensproduktion afholdt af Råstofskolen vil således være en mulighed, for derigennem at styrke indsatsen for interesserede, der ønsker at gå ind i denne branche. Ifølge en undersøgelse lavet af Mining, Minerals and Sustainable Development (MMSD) i , er der omkring 13 millioner mennesker direkte beskæftiget med småskalaminedrift i verden. Af de 13 millioner mennesker er en stor procentdel kvinder og børn. Undersøgelsen viser også at småskalaminedrift har en stærk korrelation med fattigdom, og selvom der er 2 MMSD, 2002: Global Report on Artisanal & Small-Scale Mining 6

7 stor forskel på forholdene i de enkelte lande, gør nogle forhold sig generelt gældende for småskalaminedrift. Ifølge MMSD, er det meget svært at finde troværdige data på ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme inden for småskalaområdet: Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsproblemstillinger er man ofte inde på, når der diskuteres småskalaminedrift. Troværdige data eller officielle statistikker på ulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme er for det meste utilgængelige. De fem største helbredsrisici i småskalaminedrift og processering er, ifølge ILO 3 (Jennings, 1999): Eksponering for støv (silicosis); Eksponering for kviksølv og andre kemikalier; Effekter fra støj og vibrationer; Effekter fra dårlig ventilation; Effekter fra overbebyrdelse, utilstrækkelig arbejdsplads og uegnet udstyr. De fem hyppigst citerede årsager til ulykker i småskalaminer er, ifølge ILO (Jennings, 1999): 1. Stenskred; minekollaps; 2. Manglende ventilation; 3. Uautoriseret brug af eksplosiver; 4. Manglende viden; manglende erfaring; overtrædelse af regulativer; 5. Forældet og dårligt vedligeholdt udstyr. MMSD s undersøgelse tager baggrund i lande, som typisk ikke er særligt velregulerede. Generelt er eksport og import af smykkesten på verdensplan ikke særligt velbeskrevet med undtagelse af diamanter. Der forventes derfor ikke lignende problemer i Grønland, grundet vores strengere og bæredygtige regulering af råstofområdet, inklusiv miljøområdet for råstoffer. Det er dog sandsynligt at udviklingen af småskalaområdet i Grønland vil være noget langsommere end i udviklingslandene, da det i processen skal sikres, at småskalaområdet er velreguleret. For bedre at kunne indsnævre de bedste markeder for grønlandske smykkesten, er der behov for igangsættelse af en undersøgelse, der belyser de eksisterende markeder, herunder en vurdering af, hvilke kundegrupper som kunne være mulige aftagere for grønlandske smykkesten. Smykkefremstilling med grønlandske smykkesten, er i øjeblikket forholdsvist begrænset. En stor del af den nuværende fremstilling af smykker i Grønland kan i højere grad betragtes som husflid end egentlig smykkekunst, og der er kun et fåtal smykkekunstnere der producerer unikasmykker med smykkesten. Der kan med fordel gøres en indsats for at give de nuværende producenter inspiration og nye kompetencer. Nogle af de mineraler som bliver brugt til smykkesten i Grønland, findes ikke mange andre steder i verden, fx tugtupit og grønlandit. Dette kan både være en fordel og en udfordring. Fordelen er, at have et helt unikt 3 International Labour Organisation. 7

8 produkt, som på nogle markeder vil være særligt attraktivt. Ulempen kan være, at der skal gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til produktet. Det vurderes, at en øget indsats på markedsføringsområdet vil kunne rette op på dette forhold. Mulige fokusområder med henblik på at øge salget af det eksisterende smykkestensmateriale i Grønland kan opsummeres til produktudvikling, opkvalificering indenfor salg og marketing, certificering af de grønlandske smykkesten. Jo flere led i industriværdikæden der gennemføres i Grønland, jo mere beskæftigelse, omsætning samt skatteindtægter bibeholdes i Grønland. Det kan imidlertid være urentabelt at producere visse smykketyper i Grønland, som kan produceres væsentligt billigere i lavtlønslande i Asien. Salg på nye markeder kan gennemføres ved, at grønlandske småskalaaktører sælger direkte til slutkunderne eller til smykkestensselskaber. Ved salg til slutkunder i udlandet, der typisk vil foretage mindre køb, er det nødvendigt at kunne opsøge og opbygge et slutkundegrundlag via internettet, for dermed at undgå omkostninger til rejser, messer osv. Udenlandske smykkestensselskaber kan være mellemhandlere, individuelle juvelerer, kunsthåndværkere og juvelerselskaber. Kontakten til udenlandske aftagere kan fx skabes via smykkestensmesser som Tucson Gem and Mineral Show i Arizona USA, der samler købere og sælgere fra hele verden inden for et bredt spektrum af smykkesten og prisklasser. Småskalarettighedshaverne kan på lige fod med andre private erhvervsdrivende søge om støtte til eksporttiltag og produktudvikling via erhvervsfremmemidlerne på finanslovskonto Derudover kan der søges støtte i form af et såkaldt klippekort til administrativ bistand fx til udarbejdelse af forretningsplaner eller ansøgningsmateriale. Vejledning i forbindelse med ansøgning om erhvervsstøtte gives på kommunernes erhvervskontorer, og ordningerne administreres af Selvstyrets erhvervsfremmeselskab Greenland Business A/S. Certificering er en anden mulighed for at optimere småskalarettighedshavernes markedsføring, som vil blive undersøgt. Der findes to typer certificering, dels med fokus på mineralogi dels med fokus på branding. Med en mineralogisk certificering har køber en eksperts vurdering af, om smykkestenen fx er en rubin af en bestemt kvalitet, og samtidigt vil certificeringen kunne hjælpe småskalarettighedshaveren med at få fastsat prisen. En certificering med fokus på branding vedrører ikke smykkestenens mineralogiske egenskaber, men faktorer vedr. udvinding under etisk forsvarlige forhold, og her adskiller Grønland sig i forhold til mange af de andre smykkestensproducerende lande ved at have lovgivningsmæssige krav til sikring af en bæredygtig småskalaminedrift. Branding fokuseret certificering kan også have fokus på at tilføre smykkestenen værdi ved at fortælle historien om smykkestenssamleren, smykkestenens oprindelsesland og findestedet. Der stilles i dag krav om, at der inden salg eller eksport skal foretages en uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af værdifulde mineraler (defineret som diamant, rubin, safir, smaragd, opal og chrysoberyl) udvundet af rettighedshavere af småskalatilladelser. Dette giver myndighederne mulighed for at etablere en ligningsmæssig kontrol og erfaringsopbygning. Myndighedernes uforpligtende skønsmæssige værdiansættelse vil også give småskalarettighedshaverne en vurdering af, om deres fund er af god eller mindre god kvalitet, hvilket kan have betydning for de forretningsmæssige muligheder. 8

9 Der er oprettet en særlig smykkestensenhed, som skal varetage de specielle myndighedsopgaver, der relaterer sig til smykkestensområdet. Smykkestensenheden har bl.a. til formål, at bidrage til en maksimering af Grønlands skatte- og royaltyindtægt af den fulde produktion af værdifulde smykkesten. I 2014 tiltrådte Grønland Kimberley Processen gennem EU, og forpligter sig dermed til bl.a. at sikre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og certifikater i forbindelse med eksport og import af rå diamanter. Allerede nu pågår arbejdet med at få systemet sat i værk i Grønland, men såfremt en reel diamantproduktion kommer i gang, vil dette sætte yderligere krav til arbejdet i smykkestensenheden. Foruden certificering, markedsføring mv., skal ressourcegrundlaget være tilstrækkeligt (tonnage/værdi) og af en vis kvalitet. Det er vigtigt med et lavt investeringsbehov, og der skal være et marked for det pågældende produkt. Andre udfordringer er infrastruktur, sæsonvariationer, udvinding af smykkestenene fra værtsbjergarten, forarbejdning og slibning. Man kan forbedre mulighederne for småskalarettighedshaverne ved fx at stille offentlige faciliteter til rådighed de steder, hvor der ikke allerede er private initiativer på plads, fx tromler, stensave, stenknusere og slibefaciliteter. Et indsatsområde bliver endvidere kompetenceudviklingen af småskalarettighedshaverne samt at finde kursusudbydere og fastsætte kursusprogrammer for de enkelte led i industriværdikæden. Der er behov for at småskalarettighedshaverne udvikler deres kompetencer inden for geologiske discipliner, så som prospektering, mineralidentifikation, gemmologi og vurdering af smykkestenskvalitet samt inden for områder relateret til den direkte småskalaminedrift, fx udvindingsmetoder, sikkerhed og sundhed, miljøforhold, virksomhedsopstart, markedsføring og salg. Kompetenceudvikling kan også ske med udgangspunkt i samarbejdsaftaler (IBA), da der ikke er noget til hinder for, at småskalaområdet fremmes i de VSB-rapporter og IBA-aftaler, som de større selskaber indgår med kommunerne og selvstyret i forbindelse med opstart af en mine. I forbindelse med indgåelse af en IBA-aftale mellem TNGG, Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret i marts 2014, blev der fx tilføjet initiativer i aftalen til fremme af lokal smykkestensproduktion. Her forpligter selskabet sig til, i samarbejde med relevante myndigheder, at reetablere et lokalt smykkestenscenter i Qeqertarsuatsiaat samt at oprette kurser i slibning og polering. Der er blevet afsat mellem og kr. om året til sociale og kulturelle formål, som skal være med til at fremme og støtte bl.a. lokale kulturelle initiativer, som kunne relatere sig til smykkestensproduktion. Der er ikke noget til hinder for, at fremtidige IBA-aftaler kan indeholde lignende bestemmelser, eller mere omfattende krav i forhold til inddragelse og fremme af lokale smykkestensaktiviteter. Idet IBA-aftaler netop er forhandlede aftaler mellem en række parter, kan indholdet variere fra aftale til aftale og fra projekt til projekt. IBA-aftalerne er et vigtigt redskab til at sikre lokale arbejdspladser, idet aftalerne både kan ses som en forpligtelse, et værktøj, et forventningsafstemmende dokument, et konkret måldokument, samt et instrument til at måle og evaluere fremdrift. Dokumentet har derfor en meget central rolle i forhold til sikring af en lokal forankring i nuværende og kommende råstofprojekter. 9

10 1.1 Strategiske indsatsmål På baggrund af denne redegørelse, anbefaler Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, følgende indsatsmål: 1) Udlægning af områder til småskalaprojekter, på baggrund af offentlige geologiske undersøgelser. 2) En detaljeret kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland. Denne kortlægning vil være et vigtigt værktøj til at fremme interessen for udnyttelsen af de grønlandske smykkesten. 3) Udarbejdelse af et kursuskatalog med fokus på udvikling af småskalarettighedshavernes kompetencer indenfor bl.a. prospektering, mineralidentifikation, gemmologi og vurdering af smykkestenskvalitet, udvindingsmetoder, sikkerhed og sundhed, miljøforhold, virksomhedsopstart og markedsføring. 4) Udarbejdelse af kursuskatalog med fokus på udvikling af smykkeproducenters og smykkesælgeres kompetencer inden for såvel produktudvikling, som salg og markedsføring. 5) Øget informationsindsats om grønlandske smykkesten på hjemmesider, i brochurer og faglige artikler i relevante tidsskrifter. Opgaver der naturligt hører hjemme i Råstofdepartementets Geologiafdeling. 6) Udarbejdelse af en markedsføringsplan og materiale for grønlandske smykkesten herunder deltagelse i relevante messer, brancheevents etc. 7) Undersøgelse af fordele og ulemper i relation til udvikling af et grønlandsk certificeringssystem. 2 Indledning Småskalaminedrift af smykkesten er et område, som ikke tidligere har haft så stor bevågenhed. Dette er ændret med Råstofdepartementets nye olie- og mineralstrategi for perioden , hvor smykkesten er et af hovedindsatsområderne. Denne redegørelse bidrager til nogle af de strategiske indsatsmål på småskalaminedrifts- og smykkestensområdet, der fremgår af olie- og mineralstrategien: Der vil i den kommende strategiperiode blive fokuseret på potentialet for udbredelsen af nye større forekomster af jernlegerings- og basemetaller, sjældne jordarter, guld og smykkesten. Nye initiativer til styrkelse af småskalaaktiviteter vil blive prioriteret, herunder reservation af særlige områder til denne type aktivitet og styrkelse af småskalakursusaktiviteter på Råstofskolen. Redegørelsens formål er, at få belyst de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en udvikling af en grønlandsk smykkestensproduktion samt at identificere nogle af de vigtigste strategiske indsatsmål for det fremadrettede arbejde. Redegørelsen behandler de forskellige muligheder og hensyn, som danner baggrunden for de konkrete løsningsforslag og tiltag. 10

11 Flere af disse tiltag er allerede igangsat, netop for bedre at kunne udvikle småskalasmykkestensområdet samt skabe bedre muligheder for de personer, som allerede i dag har erhvervet sig en småskalatilladelse til smykkesten. Med de nye tiltag håber Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, at kunne udvikle dette erhvervsområde til gavn for landets befolkning. Efterforskning og udnyttelse i Grønland af smykkesten i småskalaprojekter rummer ikke særlige udfordringer eller behov i spørgsmål om miljøbeskyttelse, set i forhold til andre mineralprojekter. Derfor rummer smykkestensredegørelsen ikke forslag eller beskrivelser vedr. miljøhensyn. Miljøhensyn vil blive tilgodeset efter de gældende regler og vejledninger, herunder de gældende feltregler for mineralefterforskningstilladelser og retningslinjer for miljøvurdering af mineprojekter. 3 Samspillet med øvrige initiativer på råstofområdet Råstofdepartementets og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels mål med råstofsektoren er klart: Departementerne ønsker at sikre velstand og velfærd for det grønlandske samfund. En af måderne er, at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Ønsket om at udvikle den grønlandske smykkestensproduktion stemmer godt overens med dette mål samt med Grønlands olie- og mineralstrategi. 3.1 Grønlands olie- og mineralstrategi Den seneste strategi havde fokus på at fastholde et højt aktivitetsniveau inden for efterforskning efter olie/gas og mineraler. Formålet hermed var at fremme muligheden for at gøre et kommercielt olie- eller gasfund attraktivt og at sikre etablering af nye miner. Dette fokus både fastholdes og videreudvikles i den nye olie- og mineralstrategi, hvor der også sættes stor fokus på en bæredygtig udvikling af råstofområdet ved bl.a. at arbejde på at sikre, at åbning af nye miner skaber størst mulig gavn for vores samfund i form af nye arbejdspladser og øgede indtægter. Ud over de større mineprojekter ønsker Råstofdepartementet at øge aktiviteten på småskalaområdet. Dette vil sikre et endnu større lokalt engagement i råstofudviklingen. Det er vigtigt, at udviklingen gennemføres miljømæssigt forsvarligt, samt at uddannelsessystemet, infrastrukturen, erhvervsstrukturen og arbejdsmarkedet m.m. løbende bliver tilpasset, så de indgår i og understøtter udviklingen på den mest hensigtsmæssige måde. Ledigheden skal bekæmpes med kompetenceudviklende initiativer, som skal målrettes råstofsektoren. Her forventes det, at der vil opstå et behov for ufaglærte personer, der har gennemgået målrettede råstofkurser. På småskalaminedriftsområdet vil der ligeledes være et behov for opkvalificering, og i strategiperioden vil bl.a. prospektor- og småskalakurser på Råstofskolen blive opprioriteret. Det er vigtigt, at småskalarettighedshavere får bedre mulighed for at øge deres viden på smykkestensområdet. Undervisning i prospektering, geologi og gemmologi, vurdering af smykkestenskvalitet samt udarbejdelse af informationsmateriale, er alle eksempler på 11

12 opgaver som direkte er tiltænkt småskalarettighedshavere, og som er i fin tråd med målet i olie- og mineralstrategien. Ved at reservere nogle områder med kendte smykkestensforekomster til småskalaaktiviteter, kan der skabes grobund for etablering af en smykkestensindustri med en balance mellem småskalaaktiviteter og minedrift foretaget af større mineselskaber. Udvælgelsen af sådanne småskalaområder vil ske på baggrund af offentlige undersøgelser, og kan fx omfatte analyser af metallernes og mineralernes udbredelse, deres størrelse samt muligheden for at finde nye forekomster. Øget fokus på lokal forarbejdning af smykkesten indgår allerede i en IBA aftale indgået mellem de grønlandske parter og TNGG. I aftalen forpligter selskabet sig bl.a. til at genetablere et slibecenter og stille ekspertise og materialer til rådighed. Grønlands olie- og mineralstrategi omhandler også initiativer inden for markedsføring af det grønlandske mineralpotentiale. Den grønlandske markedsføring skal i årene frem afspejle, at ikke kun efterforskningsselskaber, men også investorer og aftagere indgår som en central del i markedsføringsstrategien. Markedsføringsindsatsen i denne strategiperiode kan derfor deles op i tre typer: 1) Deltagelse i messer, hvor det grønlandske mineralpotentiale bliver præsenteret i forbindelse med udstillinger. 2) Direkte markedsføring over for et land og/eller selskaber samt for tiltrækning af investorer. 3) Officielle besøg med Naalakkersuisoq for Råstoffer. Hvis Grønlands smykkestensproduktion skal udvikles til i større omfang at omfatte eksport, skal der være fokus på investorer og aftagere, og markedsføring af smykkesten vil være en nødvendig del heraf. Markedsføringen af de grønlandske rubiner og safirer pågår allerede, og vil blive videreudviklet til at omfatte andre smykkesten i takt med behovet herfor. Dette ligger i strategien. 4 Nationale udviklingstendenser 4.1 Efterforskning- og udnyttelse af smykkesten Det er meget få efterforskningsselskaber, som har fokuseret på smykkesten i Grønland. Dette kan skyldes, at den manglende kortlægningsindsats på smykkestensområdet har gjort det svært at markedsføre smykkesten. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland i kombination med en analyse af smykkestensmarkedet vil kunne give de basale oplysninger, der skal til, for at kunne lægge og gennemføre en markedsføringsstrategi. Markedsføring af Grønlands geologiske potentiale er et særdeles vigtigt redskab til at tiltrække efterforskningsselskaberne og derigennem øge aktiviteterne på smykkestensområdet. 12

13 Den mest markante periode med smykkestensefterforskning var i 1990 erne, hvor der var stor efterforskningsaktivitet i Vestgrønland grundet diamantfund i Canada. Det mest prospektive område er det centrale Vestgrønland mellem Nuuk og Sisimiut, hvor der er lokaliseret mange kimberlitter, som er værtsbjergart for diamanter. Hudson Resources Inc. er det selskab, som har haft størst succes med sin efterforskning. Selskabet har fundet makrodiamanter (>0,85 mm i tre dimensioner) på i alt mere end 100 carat på deres efterforskningstilladelse ved Sarfartoq, sydvest for Kangerlussuaq. Størstedelen af diamanterne er farveløse, men der forekommer ligeledes lyserøde, grå og ravfarvede diamanter. Den største diamant fundet er på 2,5 carat. Foruden diamantefterforskning, har enkelte efterforskningsselskaber koncentreret sig om rubiner og safirer. Området ved Qeqertarsuatsiaat er det område, hvori der har været den mest intensive efterforskning, og dette har nu udmundet i en udnyttelsestilladelse til selskabet TNGG. For at udvinde rubin- og safirforekomsten ved Aapaluttoq, vil TNGG skulle udtage store mængder klippe, som skal nedbrydes og sorteres for at adskille materiale, der indeholder rubiner og safirer fra det rå klippemateriale (også kaldet gråbjerg). Minen er relativt lille, og derfor er levetiden umiddelbart projekteret til ni år. I denne periode forventer selskabet at udvinde i alt tons bjergartsmateriale, heraf tons malm. Malmen vil efterfølgende skulle bearbejdes, hvorved store dele af råmaterialet vil blive frasorteret inden de endelige smykkesten til salg er skabt. TNGG estimerer, at der vil være 53,84 gram rubin og 285,36 gram safir pr. ton malm, hvilket svarer til 8,7 tons rubiner og 46,1 tons safirer. Selskabet er i mobiliseringsfasen og forventer at kunne starte egentlig produktion i Småskalatilladelser Fra år 2009 blev det muligt for fastboende, dvs. personer med grønlandsk bopæl i min. 5 år eller med andet særligt tilhørsforhold, at søge om en småskalatilladelse. En småskalatilladelse er enten med eller uden eneret, og gælder i 3 år inklusiv ansøgningsåret. Der henvises til afsnit 9.2 for en nærmere beskrivelse af reguleringen af småskalaminedrift af smykkesten i Grønland. På småskalaområdet er der, pr. 31. december 2014, ca småskalatilladelser. Figur 1 viser udviklingen i antallet af småskalatilladelser i perioden Der ses en stigning i antallet af småskalatilladelser i 2014 på godt 200 %, Den markante stigning ses som et tegn på, at branchen har taget småskalakonceptet til sig. Dette er det vigtigste skridt i retning af at få udviklet en grønlandsk småskala smykkestensproduktion. Den kraftige stigning i antallet af småskalatilladelser i 2014 skyldes fortrinsvis tilladelser med hel eller delvist med fokus på rubin og safir, der optræder i 25 småskalatilladelser. 4 Meddelte og ansøgte småskalatilladelser. 13

14 Antal Småskalatilladelser og tilhørende eksporttilladelser med hel eller delvis fokus på rubin og lyserød safir (korund) Småskalatilladelser og -ansøgninger med hel eller delvis fokus på rubin og safir (fællesbetegnelse korund) Småskalatilladelser og -ansøgninger uden fokus på rubin og safir (fællesbetegnelse korund) Eksporttilladelser, vedrørende korund (kun én i 2013) Eksporttilladelser, smykkesten men ikke korund Figur 1: Aktive småskalatilladelser med hel eller delvis fokus på korund versus øvrige småskalatilladelser; sammenholdt med eksporttilladelser (2014 er inklusive 4 ansøgte småskalatilladelser). Eksporten af rubin og safir har i de forudgående år været beskeden og isolerer sig til Selvom hovedparten af småskalarettighedshaverne prospekterer efter rubiner og/eller safirer er der dog stadig også rettighedshavere som prospekterer efter mere traditionelle grønlandske mineraler som fx tugtupit og nuummit. Den procentvise andel af de mineraler, som småskalarettighedshaverne prospekterer efter, er vist i Figur 2. 14

15 Oversigt over den procentvise fordeling af mineraler som småskalarettighedshaverne efterforsker. Grønlandit 0% Nuummit 2% Andre mineraler 9% Diamant 14% Tanzanit 4% Tourmalin 5% Safir 16% Guld 14% Tugtupit 8% Rubin 17% Chrysoberyl 1% Opal 2% Smaragd 8% Figur 2: Diagram visende den procentvise fordeling af de mineraler, som småskalarettighedshaverne efterforsker. Det ses, at størstedelen af rettighedshaverne er interesserede i at efterforske og udnytte smykkestenene diamant, safir og rubin. De røde farver angiver de typer af smykkesten, som er særligt værdifulde. 4.3 Arbejdsmarked og beskæftigelse I marts måned 2015 blev i alt registreret som arbejdssøgende, heraf 612 i bygderne. Hvilket er et fald på 432 arbejdssøgende personer i forhold til samme måned året før og ca. 90 % af de ledige er ufaglærte. Som ufaglært bliver det stadig sværere at finde beskæftigelse, fordi erhvervslivet i højere grad efterspørger uddannet, faglært eller opkvalificeret arbejdskraft. En øget efterforsknings-, anlægs- og driftsaktivitet inden for råstofsektoren vil betyde øgede beskæftigelsesmuligheder inden for en lang række fagområder. Men udviklingen af råstofsektoren vil også byde på udfordringer med at sikre, at grønlandsk arbejdskraft har de nødvendige kompetencer og den påkrævede mobilitet til at kunne varetage de nye job. Afhængig af mineprojektets størrelse og kompleksitet vil arbejdsstyrken være meget sammensat med f.eks. geologer, ingeniører, teknikkere, faglærte og en lang række ufaglærte. Småskalabranchen giver ligeledes forskellige muligheder for deltagelse i råstofudviklingen. Her kan også ufaglærte opstarte små virksomheder, og hen ad vejen blive opkvalificeret med for dem relevante kurser. 15

16 5 Globale udviklingstendenser 5.1 Efterforskning og udnyttelse af smykkesten Der forekommer efterforskning og udnyttelse af smykkesten i store dele af verden. Af de lande, som har minedrift som en større indtægtskilde, kan nævnes: Angola, Botswana, Congo (DRC), Madagaskar, Bolivia, Thailand og Kina. Nogle lande er kendte for deres store smykkestensforekomster eller deres smykkesten af speciel god kvalitet, fx de australske opaler og burmesiske rubiner. På Figur 3 kan det ses, i grove træk, hvilke lande som producerer nogle af de mest vigtige smykkestensforekomster. Figur 3: Nogle af verdens vigtigste smykkestensforekomster fordelt på 10 forskellige smykkesten. (Kilde: Der sker hele tiden fluktuationer på smykkestensmarkedet. Ikke kun i forhold til den mængde smykkesten der er til rådighed på markedet (antal af smykkestensforekomster), men også i forhold til de enkelte smykkestens popularitet (mode/trends). Grønland er i en lidt speciel situation, da nogle af de mineraler som bliver brugt til smykkesten i Grønland, ikke findes mange andre steder i verden, fx tugtupit og grønlandit. Dette kan både være en fordel og en udfordring. Fordelen er, at have et helt unikt produkt, som på nogle markeder vil være særligt attraktivt. Ulempen kan være, at der skal gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til produktet. Det vurderes, at en øget indsats på markedsføringsområdet vil kunne rette op på dette forhold. 5.2 Småskalaminedrift på verdensplan Internationalt findes der mange småskalatilladelser, hvor langt størstedelen er lokaliseret i udviklingslande i Afrika, Asien og Sydamerika. Det er ikke muligt at sætte konkrete tal på antallet af småskalatilladelser pr. land, da ikke alle lande opgiver dette. 16

17 En undersøgelse 5 viser, at småskalaminedrift har en stærk korrelation med fattigdom, og selvom der er stor forskel på forholdene i de enkelte lande, gør nogle forhold sig generelt gældende for småskalaminedrift: Dog er småskalaminedrift karakteriseret ved et par forhold, som er oplistet nedenfor: Manglende eller meget reduceret mekaniseret niveau, store mængder af fysisk anstrengende arbejde. Lavt sikkerheds- og sundhedsniveau. Manglende arbejdskvalifikationer på samtlige driftsniveauer. Ineffektivitet i udnyttelsen og processeringen af mineralproduktionen (lav udnyttelse af værdier). Udnyttelse af marginale og/eller meget små forekomster, som ikke er økonomisk udnyttelige ved mekaniseret minedrift. Lavt produktivitetsniveau. Lav lønniveau og lav indkomst. Sæsonarbejde af lokale bønder eller i henhold til markedsprisudviklingen. Manglende social sikkerhed. Utilstrækkelige miljøhensyn. Kronisk mangel på arbejds- og investeringskapital. Der arbejdes for det meste uden de rette tilladelser. Ifølge MMSD, er det meget svært at finde troværdige data på ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme inden for småskalaområdet: Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsproblemstillinger er man ofte inde på, når der diskuteres småskalaminedrift. Troværdige data eller officielle statistikker på ulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme er for det meste utilgængelige. De fem største helbredsrisici i småskalaminedrift og processering er, ifølge ILO 6 (Jennings, 1999): 1. Eksponering for støv (silicosis); 2. Eksponering for kviksølv og andre kemikalier; 3. Effekter fra støj og vibrationer; 4. Effekter fra dårlig ventilation; 5. Effekter fra overbebyrdelse, utilstrækkelig arbejdsplads og uegnet udstyr. De fem hyppigst citerede årsager til ulykker i småskalaminer er, ifølge ILO (Jennings, 1999): 1. Stenskred; minekollaps; 2. Manglende ventilation; 3. Uautoriseret brug af eksplosiver; 4. Manglende viden; manglende erfaring; overtrædelse af regulativer; 5 Villegas, C., Weinber, R., Levin, E. and Hund, K. (2012): A Global Solutions Study 6 International Labour Organisation. 17

18 5. Forældet og dårligt vedligeholdt udstyr. MMSD s undersøgelse tager baggrund i lande, som typisk ikke er særligt velregulerede. Generelt er eksport og import af smykkesten på verdensplan ikke særligt velbeskrevet med undtagelse af diamanter. Der forventes derfor ikke lignende problemer i Grønland, grundet vores strengere og bæredygtige regulering af råstofområdet, inklusiv miljøområdet for råstoffer. Det er dog sandsynligt at udviklingen af småskalaområdet i Grønland vil være noget langsommere end i udviklingslandene, da det i processen skal sikres, at småskalaområdet er velreguleret. Figur 4: Brydning i en småskala mine ved Landanai, Tanzania (Foto: Råstofdepartementet). Der bliver udvundet en bred vifte af mineraler inden for småskalaminesektoren. I nogle lande, er mineaktiviteter primært fokuseret på produktion af guld, fx udgør guld to tredjedele af produktionen i Ghana og Ecuador, i Filippinerne er det 90 % og i Peru næsten 100 %. Der udvindes også mange andre mineraler. Disse omfatter bauxit, forskellige smykkesten, jernmalm, marmor, kalksten og andre byggematerialer. I Indien udnyttes der over 40 forskellige mineraler og i Kina omkring 20. I Kina, er det dog kul og byggematerialer der dominerer med 46 % af minearbejdere i kulminer, og 44 % i miner med mineraler, der anvendes til byggeri. Disse materialer er hovedsageligt produceret til et lokalt marked og sælges i landsbyer og langs vejene. 18

19 I visse lande er sølv, tin, zink og andre uædle metaller (base metaller) fremstillet i et betydeligt omfang. For eksempel, er der i Bolivia flere mennesker involveret i minedrift med uædle metaller end der er involveret i udvinding af guld. Udvinding af smykkesten, herunder diamanter, smaragder og granater, er en vigtig del af småskala minesektoren. For eksempel kommer 80 % af den samlede diamantproduktion i Ghana fra småskalaminedrift. Smykkestenene sælges via lovlige og ulovlige kanaler på internationale markeder. Afhængigt af, hvilket mineral der udvindes, kan den videre forarbejdning forgå inden for landgrænserne eller i et andet land, oftest på grund af billigere forarbejdning eller større ekspertise. Eksport og import af smykkesten på verdensplan er generelt ikke velbeskrevet med undtagelse af diamanter, hvor eksport og import defineres af The Kimberley Process Certification Scheme, der er iværksat med henblik på at undgå handel med de såkaldte konfliktdiamanter. Hovedlandene for eksport og import af smykkesten varierer med typen af smykkesten og da hhv. udvinding, forarbejdning og indfatning i smykker og ure kan foregå i forskellige lande, øges kompleksiteten yderligere. Aftagerlandene for de enkelte grønlandske smykkestenstyper vil reelt afhænge af de kontakter, der kan skabes med fx mellemhandlere, slibehuse, juvelerer, kunsthåndværkere, og aktører i det esoteriske marked. Det mest oplagte marked er hjemmemarkedet hvor der dels er et stort kendskab til en del af de grønlandske smykkesten, og allerede er skabt en tradition for at bruge disse i smykker såsom vedhæng til halskæder, i fingerringe og til traditionelle herresmykker. Hjemmemarkedet omfatter endvidere den del af arbejdsstyrken som er i landet på kortidskontrakter i fx sundheds-, undervisnings- og råstofsektoren. I de byer hvor der er mange turister, er der endvidere et marked for salg af smykkesten som souvenirs det kan være både rå og slebne sten, sten i smykker og sten som pyntegenstande. Fordelen ved at udvikle hjemmemarkedet er den korte vej fra produktion til salg uden alt for mange mellemled og dyre markedsføringstiltag. 19

20 6 Smykkestensforekomster i Grønland 6.1 Kortlægning af smykkestensforekomster Smykkestenslokaliteter er rapporteret fra hele Grønland, og den varierende grønlandske geologi resulterer i, at mange forskellige smykkesten er repræsenteret. Bjergarter med et godt potentiale er alkaline bjergarter og pegmatiter. Alkaline bjergarter er især kendt fra Sydgrønlands såkaldte Gardar-provins. Denne provins er kendt for at indeholde mere end 250 sjældne mineraler, hvoraf nogle udnyttes som smykkesten. En anden bjergart som er rig på mineraler og som kan anvendes i smykkeindustrien er pegmatitter. Pegmatiter består for størstedelen af kvarts, feldspat og glimmer og ofte et eller flere sjældne mineraler, som anvendes i smykkestensindustrien som fx turmalin, beryl, topas, granat, zirkon m.fl. Eksempler på kendte smykkestenslokaliteter er nuummit fra Nuuk-området, tugtupit fra Narsaq-området og rubin og safir fra Qeqertarsuatsiaat-området. I Tabel 1 ses eksempler på flere af de kendte smykkestensforekomster i Grønland. Lige nu er der stor fokus på rubiner og safirer i kraft af udstedelsen af udnyttelsestilladelsen til TNGG, men andre smykkesten benyttes også i stort omfang i industrien, og Grønland bør ikke afskære sig selv muligheden for at være med her også. Det er ikke kun diamant, safir, rubin og smaragd, der sælges for store beløb. Andre smykkesten af god kvalitet kan også indbringe store summer. Men der er også et marked for smykkesten af dårligere kvalitet, lavværdismykkesten så som hæmatit eller rosakvarts, samt flotte mineraler, som kan sælges til mineralhandlere og som museumssmykker. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland bør derfor som udgangspunkt omfatte samtlige smykkesten. Råstofdepartementet har allerede igangsat en forberedende undersøgelse med henblik på en kommende vurdering af smykkestenspotentialet i Grønland. På baggrund af denne undersøgelse, vil der blive foretaget en vurdering af, hvilke områder der kan være indsatsområder for en detaljeret kortlægning af de grønlandske smykkestensforekomster. Der vil her være speciel fokus på smykkestensforekomster til brug for småskalavirksomhed og muligheden for, at udbyde områder kun til småskalatilladelser. 20

Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv

Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Indhold 1 Sammenfatning og konklusion...

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement Høringssvar afgivet af små skala operatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Generelt kommentar: Man bør

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Impact Benefit Agreement (IBA)

Impact Benefit Agreement (IBA) Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel v/ole Fjordgaard Kjær Impact Benefit Agreement (IBA) Grønlandske erfaringer med IBA`ere på råstofområdet Præsentationens temaer Hvad er en IBA og hvem

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Dias 1 Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Opgaven stillet af Ilisimatusarfik og KU [ ] hvad parter i Grønland og Danmark i fællesskab kan gøre for at sikre en samfundsgavnlig

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. september 2012 EM 2012/112 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Indledende bemærkninger Forslaget har til formål at skabe rammerne for turistanlæg og besøgscentre, der etableres af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

GRØNLAND på vej til vækst

GRØNLAND på vej til vækst GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 1 2 Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 3 4 Forord I april 2013

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Til medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit 02. november 2012 Sagsnr. 2012-075085

Læs mere

Borgermøde i Kangaamiut

Borgermøde i Kangaamiut Borgermøde i Kangaamiut den 8. maj 2015, kl. 12.30 15.30 Ca. 50 mødte op Spørgsmål fra salen Noah Filemonsen: Vi har fået at vide at Hudson Resources har haft diamantefterforskning. Der er ingen der ved,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006

GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006 GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006 Her gengives i bearbejdet form oplysninger fra Danmarks Statistik, talmateriale til belysning af udviklingen i eksporten og importen af guldsmedevarer. Tallene

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Sammenfatning Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Udgivelsestidspunkt Maj 2014 INDHOLD

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere