Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv"

Transkript

1 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel

2 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Strategiske indsatsmål Indledning Samspillet med øvrige initiativer på råstofområdet Grønlands olie- og mineralstrategi Nationale udviklingstendenser Efterforskning- og udnyttelse af smykkesten Småskalatilladelser Arbejdsmarked og beskæftigelse Globale udviklingstendenser Efterforskning og udnyttelse af smykkesten Småskalaminedrift på verdensplan Smykkestensforekomster i Grønland Kortlægning af smykkestensforekomster Områder udlagt til småskalaminedrift Småskala smykkestensproduktion Prospektering Minedrift Forarbejdning Slibning Produktion og salg Udvidelse af den grønlandske smykkestensproduktion Eksisterende produkter på eksisterende markeder Nye produkter på eksisterende markeder Eksisterende produkter på nye markeder Nye produkter på nye markeder Forarbejdningsgrader Salg på eksportmarkeder Kontakt til udenlandske aftagere Prisfastsættelse Certificering Muligheder for kompetenceløft

3 8.6.1 Nuværende muligheder for kompetenceløft Kontrol med produktion og eksport Økonomiske risici forbundet med smykkestensproduktion Regulering af småskalaminedrift af smykkesten i Grønland Administration af smykkestensområdet Iværksættere inden for smykkestensområdet Iværksætterkompetencer Adgang til kapital Kapitalformidling gennem Greenland Venture A/S Impact Benefit Agreements (IBA-aftaler) Definitioner og forkortelser

4 1 Sammenfatning og konklusion I redegørelsen belyses de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en udvikling af en grønlandsk smykkestensproduktion, og samtidigt identificeres nogle af de vigtigste strategiske indsatsmål for det fremadrettede arbejde. Redegørelsen behandler de forskellige muligheder og hensyn, som danner baggrunden for de konkrete løsningsforslag og tiltag, hvoraf flere af disse tiltag allerede er igangsat. Ønsket om at udvikle den grønlandske smykkestensproduktion stemmer godt overens med dels Råstofdepartements og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels ønske om, at sikre udvikling af landets erhvervsliv, dels Grønlands olie- og mineralstrategi. En af måderne er, at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet, inklusiv småskalaområdet, og i strategiperioden vil bl.a. prospektor- og småskalakurser på Råstofskolen blive opprioriteret. Det er vigtigt, at småskalarettighedshaverne får bedre mulighed for at øge deres viden på smykkestensområdet. Dette vil bl.a. være en af de opgaver, som Råstofdepartementets geologiafdeling vil skulle forestå. Undervisning i prospektering, geologi og gemmologi, uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af smykkesten samt udarbejdelse af informationsmateriale, er alle eksempler på opgaver, som direkte vil styrke småskalaerhvervet, og som er i fin tråd med målet i olie- og mineralstrategien. Af andre initiativer i olie- og mineralstrategien relateret til småskalaminedriftsområdet, kan også nævnes reservation af særlige områder til småskalaprojekter. Ved at reservere nogle områder med kendte smykkestensforekomster til småskalaaktiviteter, kan der skabes grobund for etablering af en smykkestensindustri med en balance mellem småskalaaktiviteter og minedrift foretaget af større mineselskaber. Udvælgelsen af sådanne småskalaområder vil ske på baggrund af offentlige geologiske undersøgelser. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland i kombination med en analyse af smykkestensmarkedet vil kunne give de basale oplysninger, der skal til, for at kunne lægge og gennemføre en markedsføringsstrategi. Dette gælder både for småskalaprojekterne og efterforskningsprojekterne. Indtil nu, er det meget få efterforskningsselskaber, som har fokuseret på smykkesten i Grønland. Den mest markante periode med smykkestensefterforskning var i 1990 erne, hvor der var stor efterforskningsaktivitet i Vestgrønland grundet diamantfund i Canada. Foruden diamantefterforskning, har enkelte efterforskningsselskaber koncentreret sig om rubiner og safirer, hvilket nu har udmundet i en udnyttelsestilladelse til selskabet True North Gems Greenland A/S (TNGG). Den manglende fokus på smykkesten fra efterforskningsselskabernes side kan skyldes flere ting, men den manglende kortlægningsindsats på smykkestensområdet har resulteret i, at det har været svært at markedsføre smykkesten. Smykkestenslokaliteter er rapporteret fra hele Grønland, og den varierende grønlandske geologi resulterer i, at mange forskellige smykkesten er repræsenteret. Lige nu er der stor fokus på rubiner og safirer, men andre smykkesten benyttes også i stort omfang i industrien, og det er ikke kun diamant, safir, rubin og smaragd, der sælges for store beløb. Andre 4

5 smykkesten af god kvalitet kan også indbringe store summer. Der er også et marked for lavværdismykkesten, så som hæmatit eller rosakvarts, samt flotte mineraler, som kan sælges til mineralhandlere og som museumssmykker. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland bør derfor som udgangspunkt omfatte samtlige smykkesten, og have speciel fokus på smykkestensforekomster til brug for småskalavirksomhed. Prospektering foretaget af småskalarettighedshavere, lig den der foretages af efterforskningsselskaber, er nærmest ikkeeksisterende, og understreger behovet for en grundigere kortlægning af potentialerne. En småskalatilladelse kan meddeles med eller uden eneret, og kan meddeles til fysiske personer, der skal opfylde nogle krav i forhold til tilknytning til Grønland eller til museer, der er godkendt efter lovgivningen om museumsvæsen. En tilladelse uden eneret gives for nuværende inden for en kommunegrænse, mens en tilladelse med eneret kræver at der afgrænses et område, der som udgangspunkt udgør 1 km 2. Begge tilladelser giver ret til at foretage både efterforskning og udnyttelse af mineraler, dog hvis man ønsker at udnytte værdifulde mineraler eller foretage mere omfattende aktiviteter i et område, skal man have en småskalatilladelse med eneret. Kravene til en småskalarettighedshaver bliver således større jo mere intensiv ens efterforskning og udnyttelse er. Hvis man alene lejlighedsvist ønsker, at indsamle sædvanlige mineraler, såsom fedtsten eller almindelig grønlandske smykkesten, med henblik på lejlighedsvist salg her i landet, kan man nøjes med en småskalatilladelse uden eneret eller såfremt man ikke indsamler og sælger for mere end kr. om året kan dette foretages uden tilladelse i medfør af råstoflovens 45 a. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der på småskala smykkestensområdet er tale om to forskellige markedssegmenter: Et segment, der henvender sig til det internationale marked og som primært producerer værdifulde smykkesten eller smykkesten der har en sådan kvalitet, at de er egnede til facetslibning. Og et andet segment, der omfatter de smykkesten, der typisk vil forarbejdes til cabochoner eller perler, og blive sat i præfabrikerede indfatninger. Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel fremlægger til efterårssamlingen en vækstplan for turisme. Og netop afsætningen til turister er en forholdsvis let og direkte salgskanal for småskalarettighedshavere og smykkeproducenter. En strategisk indsats omkring udviklingen af småskala smykkestensområdet, kan sammen med en vækst i turismen bruges til at udvikle nye turismeprodukter og ekstra indtjeningsmuligheder for småskalarettighedshaverne særlige geologiture med fokus på smykkesten, workshops for turister der ønsker at forarbejde egne sten etc. I Grønland er der i alt ca. 35 småskalatilladelser 1, og hovedparten af småskalarettighedshaverne agter at prospektere efter diamanter, rubiner og/eller safirer samt guld. Der er dog stadig også rettighedshavere som prospekterer efter mere traditionelle grønlandske mineraler som fx tugtupit og nuummit. I 2014 er der sket en stigning på ca. 190 % i antallet af småskalatilladelser i forhold til tidligere år, sandsynligvis som følge af TNGG s 1 Meddelte og ansøgte tilladelser. 5

6 udnyttelsestilladelse. Den markante stigning ses som et tegn på, at branchen har taget småskalakonceptet til sig. Dette er det vigtigste skridt i retning af at få udviklet en grønlandsk småskalasmykkestensproduktion. Generelt set er der i Grønland en stor idérigdom og interesse for iværksætteri. Dog mangler der ofte den grundlæggende kapital til opstart af egen virksomhed. De seneste år har Greenland Business haft særligt fokus på omsætning af ideer til forretning, og der har således været afholdt iværksætter events i en række byer, men ingen inden for smykkeproduktion. Der er behov for at tydeliggøre de muligheder der ligger i dette erhvervsområde, og en mulighed er afholdelse af brancheevents for smykkestensproducenter. Der er på finansloven afsat midler til at støtte udviklingen af landbaserede erhverv, og iværksætterrådgivning varetages i kommunernes erhvervsforvaltninger/ erhvervsråd. Den kommunale rådgivning omfatter typisk bl.a. iværksætter rådgivning og forskellige kompetenceudviklingsindsatser, ligesom der typisk gives vejledning i at tilgå forskellige støtteordninger. Greenland Business administrerer på vegne af Selvstyret erhvervsfremmeordningerne, og understøtter kommunernes erhvervsenheder med sparring og rådgivning. Greenland Venture A/S stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheder, der driver erhverv i Grønland, eller har generel interesse for Grønland, hvor det vurderes, at det fremtidige forretningspotentiale er økonomisk bæredygtigt. Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU) er en del af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels Uddannelsesplan og henvender sig til ufaglærte, der har behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Opkvalificeringen af ufaglærte sker gennem en vifte af PKU-kurser afviklet af landets brancheskoler. I oktober 2014 var der registreret arbejdssøgende, hvor der i samme periode sidste år var registreret 3.422arbejdssøgende, og ca. 90 % af de ledige er ufaglærte. Som ufaglært bliver det stadig sværere at finde beskæftigelse, fordi erhvervslivet i højere grad efterspørger uddannet, faglært eller opkvalificeret arbejdskraft. Råstofområdet er højt prioriteret, og en forholdsvis stor andel af PKU-midlerne er allokeret til kurser indenfor eller i berøring med råstofsektoren. Således fik Råstofskolen knap 49 % af den samlede PKU-bevilling i Brancheskolerne har til sammen fået bevilliget ca. 28 mio. kr. til afholdelse af PKU-kurser i Opkvalificering inden for smykkestensproduktion afholdt af Råstofskolen vil således være en mulighed, for derigennem at styrke indsatsen for interesserede, der ønsker at gå ind i denne branche. Ifølge en undersøgelse lavet af Mining, Minerals and Sustainable Development (MMSD) i , er der omkring 13 millioner mennesker direkte beskæftiget med småskalaminedrift i verden. Af de 13 millioner mennesker er en stor procentdel kvinder og børn. Undersøgelsen viser også at småskalaminedrift har en stærk korrelation med fattigdom, og selvom der er 2 MMSD, 2002: Global Report on Artisanal & Small-Scale Mining 6

7 stor forskel på forholdene i de enkelte lande, gør nogle forhold sig generelt gældende for småskalaminedrift. Ifølge MMSD, er det meget svært at finde troværdige data på ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme inden for småskalaområdet: Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsproblemstillinger er man ofte inde på, når der diskuteres småskalaminedrift. Troværdige data eller officielle statistikker på ulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme er for det meste utilgængelige. De fem største helbredsrisici i småskalaminedrift og processering er, ifølge ILO 3 (Jennings, 1999): Eksponering for støv (silicosis); Eksponering for kviksølv og andre kemikalier; Effekter fra støj og vibrationer; Effekter fra dårlig ventilation; Effekter fra overbebyrdelse, utilstrækkelig arbejdsplads og uegnet udstyr. De fem hyppigst citerede årsager til ulykker i småskalaminer er, ifølge ILO (Jennings, 1999): 1. Stenskred; minekollaps; 2. Manglende ventilation; 3. Uautoriseret brug af eksplosiver; 4. Manglende viden; manglende erfaring; overtrædelse af regulativer; 5. Forældet og dårligt vedligeholdt udstyr. MMSD s undersøgelse tager baggrund i lande, som typisk ikke er særligt velregulerede. Generelt er eksport og import af smykkesten på verdensplan ikke særligt velbeskrevet med undtagelse af diamanter. Der forventes derfor ikke lignende problemer i Grønland, grundet vores strengere og bæredygtige regulering af råstofområdet, inklusiv miljøområdet for råstoffer. Det er dog sandsynligt at udviklingen af småskalaområdet i Grønland vil være noget langsommere end i udviklingslandene, da det i processen skal sikres, at småskalaområdet er velreguleret. For bedre at kunne indsnævre de bedste markeder for grønlandske smykkesten, er der behov for igangsættelse af en undersøgelse, der belyser de eksisterende markeder, herunder en vurdering af, hvilke kundegrupper som kunne være mulige aftagere for grønlandske smykkesten. Smykkefremstilling med grønlandske smykkesten, er i øjeblikket forholdsvist begrænset. En stor del af den nuværende fremstilling af smykker i Grønland kan i højere grad betragtes som husflid end egentlig smykkekunst, og der er kun et fåtal smykkekunstnere der producerer unikasmykker med smykkesten. Der kan med fordel gøres en indsats for at give de nuværende producenter inspiration og nye kompetencer. Nogle af de mineraler som bliver brugt til smykkesten i Grønland, findes ikke mange andre steder i verden, fx tugtupit og grønlandit. Dette kan både være en fordel og en udfordring. Fordelen er, at have et helt unikt 3 International Labour Organisation. 7

8 produkt, som på nogle markeder vil være særligt attraktivt. Ulempen kan være, at der skal gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til produktet. Det vurderes, at en øget indsats på markedsføringsområdet vil kunne rette op på dette forhold. Mulige fokusområder med henblik på at øge salget af det eksisterende smykkestensmateriale i Grønland kan opsummeres til produktudvikling, opkvalificering indenfor salg og marketing, certificering af de grønlandske smykkesten. Jo flere led i industriværdikæden der gennemføres i Grønland, jo mere beskæftigelse, omsætning samt skatteindtægter bibeholdes i Grønland. Det kan imidlertid være urentabelt at producere visse smykketyper i Grønland, som kan produceres væsentligt billigere i lavtlønslande i Asien. Salg på nye markeder kan gennemføres ved, at grønlandske småskalaaktører sælger direkte til slutkunderne eller til smykkestensselskaber. Ved salg til slutkunder i udlandet, der typisk vil foretage mindre køb, er det nødvendigt at kunne opsøge og opbygge et slutkundegrundlag via internettet, for dermed at undgå omkostninger til rejser, messer osv. Udenlandske smykkestensselskaber kan være mellemhandlere, individuelle juvelerer, kunsthåndværkere og juvelerselskaber. Kontakten til udenlandske aftagere kan fx skabes via smykkestensmesser som Tucson Gem and Mineral Show i Arizona USA, der samler købere og sælgere fra hele verden inden for et bredt spektrum af smykkesten og prisklasser. Småskalarettighedshaverne kan på lige fod med andre private erhvervsdrivende søge om støtte til eksporttiltag og produktudvikling via erhvervsfremmemidlerne på finanslovskonto Derudover kan der søges støtte i form af et såkaldt klippekort til administrativ bistand fx til udarbejdelse af forretningsplaner eller ansøgningsmateriale. Vejledning i forbindelse med ansøgning om erhvervsstøtte gives på kommunernes erhvervskontorer, og ordningerne administreres af Selvstyrets erhvervsfremmeselskab Greenland Business A/S. Certificering er en anden mulighed for at optimere småskalarettighedshavernes markedsføring, som vil blive undersøgt. Der findes to typer certificering, dels med fokus på mineralogi dels med fokus på branding. Med en mineralogisk certificering har køber en eksperts vurdering af, om smykkestenen fx er en rubin af en bestemt kvalitet, og samtidigt vil certificeringen kunne hjælpe småskalarettighedshaveren med at få fastsat prisen. En certificering med fokus på branding vedrører ikke smykkestenens mineralogiske egenskaber, men faktorer vedr. udvinding under etisk forsvarlige forhold, og her adskiller Grønland sig i forhold til mange af de andre smykkestensproducerende lande ved at have lovgivningsmæssige krav til sikring af en bæredygtig småskalaminedrift. Branding fokuseret certificering kan også have fokus på at tilføre smykkestenen værdi ved at fortælle historien om smykkestenssamleren, smykkestenens oprindelsesland og findestedet. Der stilles i dag krav om, at der inden salg eller eksport skal foretages en uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af værdifulde mineraler (defineret som diamant, rubin, safir, smaragd, opal og chrysoberyl) udvundet af rettighedshavere af småskalatilladelser. Dette giver myndighederne mulighed for at etablere en ligningsmæssig kontrol og erfaringsopbygning. Myndighedernes uforpligtende skønsmæssige værdiansættelse vil også give småskalarettighedshaverne en vurdering af, om deres fund er af god eller mindre god kvalitet, hvilket kan have betydning for de forretningsmæssige muligheder. 8

9 Der er oprettet en særlig smykkestensenhed, som skal varetage de specielle myndighedsopgaver, der relaterer sig til smykkestensområdet. Smykkestensenheden har bl.a. til formål, at bidrage til en maksimering af Grønlands skatte- og royaltyindtægt af den fulde produktion af værdifulde smykkesten. I 2014 tiltrådte Grønland Kimberley Processen gennem EU, og forpligter sig dermed til bl.a. at sikre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og certifikater i forbindelse med eksport og import af rå diamanter. Allerede nu pågår arbejdet med at få systemet sat i værk i Grønland, men såfremt en reel diamantproduktion kommer i gang, vil dette sætte yderligere krav til arbejdet i smykkestensenheden. Foruden certificering, markedsføring mv., skal ressourcegrundlaget være tilstrækkeligt (tonnage/værdi) og af en vis kvalitet. Det er vigtigt med et lavt investeringsbehov, og der skal være et marked for det pågældende produkt. Andre udfordringer er infrastruktur, sæsonvariationer, udvinding af smykkestenene fra værtsbjergarten, forarbejdning og slibning. Man kan forbedre mulighederne for småskalarettighedshaverne ved fx at stille offentlige faciliteter til rådighed de steder, hvor der ikke allerede er private initiativer på plads, fx tromler, stensave, stenknusere og slibefaciliteter. Et indsatsområde bliver endvidere kompetenceudviklingen af småskalarettighedshaverne samt at finde kursusudbydere og fastsætte kursusprogrammer for de enkelte led i industriværdikæden. Der er behov for at småskalarettighedshaverne udvikler deres kompetencer inden for geologiske discipliner, så som prospektering, mineralidentifikation, gemmologi og vurdering af smykkestenskvalitet samt inden for områder relateret til den direkte småskalaminedrift, fx udvindingsmetoder, sikkerhed og sundhed, miljøforhold, virksomhedsopstart, markedsføring og salg. Kompetenceudvikling kan også ske med udgangspunkt i samarbejdsaftaler (IBA), da der ikke er noget til hinder for, at småskalaområdet fremmes i de VSB-rapporter og IBA-aftaler, som de større selskaber indgår med kommunerne og selvstyret i forbindelse med opstart af en mine. I forbindelse med indgåelse af en IBA-aftale mellem TNGG, Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret i marts 2014, blev der fx tilføjet initiativer i aftalen til fremme af lokal smykkestensproduktion. Her forpligter selskabet sig til, i samarbejde med relevante myndigheder, at reetablere et lokalt smykkestenscenter i Qeqertarsuatsiaat samt at oprette kurser i slibning og polering. Der er blevet afsat mellem og kr. om året til sociale og kulturelle formål, som skal være med til at fremme og støtte bl.a. lokale kulturelle initiativer, som kunne relatere sig til smykkestensproduktion. Der er ikke noget til hinder for, at fremtidige IBA-aftaler kan indeholde lignende bestemmelser, eller mere omfattende krav i forhold til inddragelse og fremme af lokale smykkestensaktiviteter. Idet IBA-aftaler netop er forhandlede aftaler mellem en række parter, kan indholdet variere fra aftale til aftale og fra projekt til projekt. IBA-aftalerne er et vigtigt redskab til at sikre lokale arbejdspladser, idet aftalerne både kan ses som en forpligtelse, et værktøj, et forventningsafstemmende dokument, et konkret måldokument, samt et instrument til at måle og evaluere fremdrift. Dokumentet har derfor en meget central rolle i forhold til sikring af en lokal forankring i nuværende og kommende råstofprojekter. 9

10 1.1 Strategiske indsatsmål På baggrund af denne redegørelse, anbefaler Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, følgende indsatsmål: 1) Udlægning af områder til småskalaprojekter, på baggrund af offentlige geologiske undersøgelser. 2) En detaljeret kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland. Denne kortlægning vil være et vigtigt værktøj til at fremme interessen for udnyttelsen af de grønlandske smykkesten. 3) Udarbejdelse af et kursuskatalog med fokus på udvikling af småskalarettighedshavernes kompetencer indenfor bl.a. prospektering, mineralidentifikation, gemmologi og vurdering af smykkestenskvalitet, udvindingsmetoder, sikkerhed og sundhed, miljøforhold, virksomhedsopstart og markedsføring. 4) Udarbejdelse af kursuskatalog med fokus på udvikling af smykkeproducenters og smykkesælgeres kompetencer inden for såvel produktudvikling, som salg og markedsføring. 5) Øget informationsindsats om grønlandske smykkesten på hjemmesider, i brochurer og faglige artikler i relevante tidsskrifter. Opgaver der naturligt hører hjemme i Råstofdepartementets Geologiafdeling. 6) Udarbejdelse af en markedsføringsplan og materiale for grønlandske smykkesten herunder deltagelse i relevante messer, brancheevents etc. 7) Undersøgelse af fordele og ulemper i relation til udvikling af et grønlandsk certificeringssystem. 2 Indledning Småskalaminedrift af smykkesten er et område, som ikke tidligere har haft så stor bevågenhed. Dette er ændret med Råstofdepartementets nye olie- og mineralstrategi for perioden , hvor smykkesten er et af hovedindsatsområderne. Denne redegørelse bidrager til nogle af de strategiske indsatsmål på småskalaminedrifts- og smykkestensområdet, der fremgår af olie- og mineralstrategien: Der vil i den kommende strategiperiode blive fokuseret på potentialet for udbredelsen af nye større forekomster af jernlegerings- og basemetaller, sjældne jordarter, guld og smykkesten. Nye initiativer til styrkelse af småskalaaktiviteter vil blive prioriteret, herunder reservation af særlige områder til denne type aktivitet og styrkelse af småskalakursusaktiviteter på Råstofskolen. Redegørelsens formål er, at få belyst de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en udvikling af en grønlandsk smykkestensproduktion samt at identificere nogle af de vigtigste strategiske indsatsmål for det fremadrettede arbejde. Redegørelsen behandler de forskellige muligheder og hensyn, som danner baggrunden for de konkrete løsningsforslag og tiltag. 10

11 Flere af disse tiltag er allerede igangsat, netop for bedre at kunne udvikle småskalasmykkestensområdet samt skabe bedre muligheder for de personer, som allerede i dag har erhvervet sig en småskalatilladelse til smykkesten. Med de nye tiltag håber Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, at kunne udvikle dette erhvervsområde til gavn for landets befolkning. Efterforskning og udnyttelse i Grønland af smykkesten i småskalaprojekter rummer ikke særlige udfordringer eller behov i spørgsmål om miljøbeskyttelse, set i forhold til andre mineralprojekter. Derfor rummer smykkestensredegørelsen ikke forslag eller beskrivelser vedr. miljøhensyn. Miljøhensyn vil blive tilgodeset efter de gældende regler og vejledninger, herunder de gældende feltregler for mineralefterforskningstilladelser og retningslinjer for miljøvurdering af mineprojekter. 3 Samspillet med øvrige initiativer på råstofområdet Råstofdepartementets og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels mål med råstofsektoren er klart: Departementerne ønsker at sikre velstand og velfærd for det grønlandske samfund. En af måderne er, at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Ønsket om at udvikle den grønlandske smykkestensproduktion stemmer godt overens med dette mål samt med Grønlands olie- og mineralstrategi. 3.1 Grønlands olie- og mineralstrategi Den seneste strategi havde fokus på at fastholde et højt aktivitetsniveau inden for efterforskning efter olie/gas og mineraler. Formålet hermed var at fremme muligheden for at gøre et kommercielt olie- eller gasfund attraktivt og at sikre etablering af nye miner. Dette fokus både fastholdes og videreudvikles i den nye olie- og mineralstrategi, hvor der også sættes stor fokus på en bæredygtig udvikling af råstofområdet ved bl.a. at arbejde på at sikre, at åbning af nye miner skaber størst mulig gavn for vores samfund i form af nye arbejdspladser og øgede indtægter. Ud over de større mineprojekter ønsker Råstofdepartementet at øge aktiviteten på småskalaområdet. Dette vil sikre et endnu større lokalt engagement i råstofudviklingen. Det er vigtigt, at udviklingen gennemføres miljømæssigt forsvarligt, samt at uddannelsessystemet, infrastrukturen, erhvervsstrukturen og arbejdsmarkedet m.m. løbende bliver tilpasset, så de indgår i og understøtter udviklingen på den mest hensigtsmæssige måde. Ledigheden skal bekæmpes med kompetenceudviklende initiativer, som skal målrettes råstofsektoren. Her forventes det, at der vil opstå et behov for ufaglærte personer, der har gennemgået målrettede råstofkurser. På småskalaminedriftsområdet vil der ligeledes være et behov for opkvalificering, og i strategiperioden vil bl.a. prospektor- og småskalakurser på Råstofskolen blive opprioriteret. Det er vigtigt, at småskalarettighedshavere får bedre mulighed for at øge deres viden på smykkestensområdet. Undervisning i prospektering, geologi og gemmologi, vurdering af smykkestenskvalitet samt udarbejdelse af informationsmateriale, er alle eksempler på 11

12 opgaver som direkte er tiltænkt småskalarettighedshavere, og som er i fin tråd med målet i olie- og mineralstrategien. Ved at reservere nogle områder med kendte smykkestensforekomster til småskalaaktiviteter, kan der skabes grobund for etablering af en smykkestensindustri med en balance mellem småskalaaktiviteter og minedrift foretaget af større mineselskaber. Udvælgelsen af sådanne småskalaområder vil ske på baggrund af offentlige undersøgelser, og kan fx omfatte analyser af metallernes og mineralernes udbredelse, deres størrelse samt muligheden for at finde nye forekomster. Øget fokus på lokal forarbejdning af smykkesten indgår allerede i en IBA aftale indgået mellem de grønlandske parter og TNGG. I aftalen forpligter selskabet sig bl.a. til at genetablere et slibecenter og stille ekspertise og materialer til rådighed. Grønlands olie- og mineralstrategi omhandler også initiativer inden for markedsføring af det grønlandske mineralpotentiale. Den grønlandske markedsføring skal i årene frem afspejle, at ikke kun efterforskningsselskaber, men også investorer og aftagere indgår som en central del i markedsføringsstrategien. Markedsføringsindsatsen i denne strategiperiode kan derfor deles op i tre typer: 1) Deltagelse i messer, hvor det grønlandske mineralpotentiale bliver præsenteret i forbindelse med udstillinger. 2) Direkte markedsføring over for et land og/eller selskaber samt for tiltrækning af investorer. 3) Officielle besøg med Naalakkersuisoq for Råstoffer. Hvis Grønlands smykkestensproduktion skal udvikles til i større omfang at omfatte eksport, skal der være fokus på investorer og aftagere, og markedsføring af smykkesten vil være en nødvendig del heraf. Markedsføringen af de grønlandske rubiner og safirer pågår allerede, og vil blive videreudviklet til at omfatte andre smykkesten i takt med behovet herfor. Dette ligger i strategien. 4 Nationale udviklingstendenser 4.1 Efterforskning- og udnyttelse af smykkesten Det er meget få efterforskningsselskaber, som har fokuseret på smykkesten i Grønland. Dette kan skyldes, at den manglende kortlægningsindsats på smykkestensområdet har gjort det svært at markedsføre smykkesten. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland i kombination med en analyse af smykkestensmarkedet vil kunne give de basale oplysninger, der skal til, for at kunne lægge og gennemføre en markedsføringsstrategi. Markedsføring af Grønlands geologiske potentiale er et særdeles vigtigt redskab til at tiltrække efterforskningsselskaberne og derigennem øge aktiviteterne på smykkestensområdet. 12

13 Den mest markante periode med smykkestensefterforskning var i 1990 erne, hvor der var stor efterforskningsaktivitet i Vestgrønland grundet diamantfund i Canada. Det mest prospektive område er det centrale Vestgrønland mellem Nuuk og Sisimiut, hvor der er lokaliseret mange kimberlitter, som er værtsbjergart for diamanter. Hudson Resources Inc. er det selskab, som har haft størst succes med sin efterforskning. Selskabet har fundet makrodiamanter (>0,85 mm i tre dimensioner) på i alt mere end 100 carat på deres efterforskningstilladelse ved Sarfartoq, sydvest for Kangerlussuaq. Størstedelen af diamanterne er farveløse, men der forekommer ligeledes lyserøde, grå og ravfarvede diamanter. Den største diamant fundet er på 2,5 carat. Foruden diamantefterforskning, har enkelte efterforskningsselskaber koncentreret sig om rubiner og safirer. Området ved Qeqertarsuatsiaat er det område, hvori der har været den mest intensive efterforskning, og dette har nu udmundet i en udnyttelsestilladelse til selskabet TNGG. For at udvinde rubin- og safirforekomsten ved Aapaluttoq, vil TNGG skulle udtage store mængder klippe, som skal nedbrydes og sorteres for at adskille materiale, der indeholder rubiner og safirer fra det rå klippemateriale (også kaldet gråbjerg). Minen er relativt lille, og derfor er levetiden umiddelbart projekteret til ni år. I denne periode forventer selskabet at udvinde i alt tons bjergartsmateriale, heraf tons malm. Malmen vil efterfølgende skulle bearbejdes, hvorved store dele af råmaterialet vil blive frasorteret inden de endelige smykkesten til salg er skabt. TNGG estimerer, at der vil være 53,84 gram rubin og 285,36 gram safir pr. ton malm, hvilket svarer til 8,7 tons rubiner og 46,1 tons safirer. Selskabet er i mobiliseringsfasen og forventer at kunne starte egentlig produktion i Småskalatilladelser Fra år 2009 blev det muligt for fastboende, dvs. personer med grønlandsk bopæl i min. 5 år eller med andet særligt tilhørsforhold, at søge om en småskalatilladelse. En småskalatilladelse er enten med eller uden eneret, og gælder i 3 år inklusiv ansøgningsåret. Der henvises til afsnit 9.2 for en nærmere beskrivelse af reguleringen af småskalaminedrift af smykkesten i Grønland. På småskalaområdet er der, pr. 31. december 2014, ca småskalatilladelser. Figur 1 viser udviklingen i antallet af småskalatilladelser i perioden Der ses en stigning i antallet af småskalatilladelser i 2014 på godt 200 %, Den markante stigning ses som et tegn på, at branchen har taget småskalakonceptet til sig. Dette er det vigtigste skridt i retning af at få udviklet en grønlandsk småskala smykkestensproduktion. Den kraftige stigning i antallet af småskalatilladelser i 2014 skyldes fortrinsvis tilladelser med hel eller delvist med fokus på rubin og safir, der optræder i 25 småskalatilladelser. 4 Meddelte og ansøgte småskalatilladelser. 13

14 Antal Småskalatilladelser og tilhørende eksporttilladelser med hel eller delvis fokus på rubin og lyserød safir (korund) Småskalatilladelser og -ansøgninger med hel eller delvis fokus på rubin og safir (fællesbetegnelse korund) Småskalatilladelser og -ansøgninger uden fokus på rubin og safir (fællesbetegnelse korund) Eksporttilladelser, vedrørende korund (kun én i 2013) Eksporttilladelser, smykkesten men ikke korund Figur 1: Aktive småskalatilladelser med hel eller delvis fokus på korund versus øvrige småskalatilladelser; sammenholdt med eksporttilladelser (2014 er inklusive 4 ansøgte småskalatilladelser). Eksporten af rubin og safir har i de forudgående år været beskeden og isolerer sig til Selvom hovedparten af småskalarettighedshaverne prospekterer efter rubiner og/eller safirer er der dog stadig også rettighedshavere som prospekterer efter mere traditionelle grønlandske mineraler som fx tugtupit og nuummit. Den procentvise andel af de mineraler, som småskalarettighedshaverne prospekterer efter, er vist i Figur 2. 14

15 Oversigt over den procentvise fordeling af mineraler som småskalarettighedshaverne efterforsker. Grønlandit 0% Nuummit 2% Andre mineraler 9% Diamant 14% Tanzanit 4% Tourmalin 5% Safir 16% Guld 14% Tugtupit 8% Rubin 17% Chrysoberyl 1% Opal 2% Smaragd 8% Figur 2: Diagram visende den procentvise fordeling af de mineraler, som småskalarettighedshaverne efterforsker. Det ses, at størstedelen af rettighedshaverne er interesserede i at efterforske og udnytte smykkestenene diamant, safir og rubin. De røde farver angiver de typer af smykkesten, som er særligt værdifulde. 4.3 Arbejdsmarked og beskæftigelse I marts måned 2015 blev i alt registreret som arbejdssøgende, heraf 612 i bygderne. Hvilket er et fald på 432 arbejdssøgende personer i forhold til samme måned året før og ca. 90 % af de ledige er ufaglærte. Som ufaglært bliver det stadig sværere at finde beskæftigelse, fordi erhvervslivet i højere grad efterspørger uddannet, faglært eller opkvalificeret arbejdskraft. En øget efterforsknings-, anlægs- og driftsaktivitet inden for råstofsektoren vil betyde øgede beskæftigelsesmuligheder inden for en lang række fagområder. Men udviklingen af råstofsektoren vil også byde på udfordringer med at sikre, at grønlandsk arbejdskraft har de nødvendige kompetencer og den påkrævede mobilitet til at kunne varetage de nye job. Afhængig af mineprojektets størrelse og kompleksitet vil arbejdsstyrken være meget sammensat med f.eks. geologer, ingeniører, teknikkere, faglærte og en lang række ufaglærte. Småskalabranchen giver ligeledes forskellige muligheder for deltagelse i råstofudviklingen. Her kan også ufaglærte opstarte små virksomheder, og hen ad vejen blive opkvalificeret med for dem relevante kurser. 15

16 5 Globale udviklingstendenser 5.1 Efterforskning og udnyttelse af smykkesten Der forekommer efterforskning og udnyttelse af smykkesten i store dele af verden. Af de lande, som har minedrift som en større indtægtskilde, kan nævnes: Angola, Botswana, Congo (DRC), Madagaskar, Bolivia, Thailand og Kina. Nogle lande er kendte for deres store smykkestensforekomster eller deres smykkesten af speciel god kvalitet, fx de australske opaler og burmesiske rubiner. På Figur 3 kan det ses, i grove træk, hvilke lande som producerer nogle af de mest vigtige smykkestensforekomster. Figur 3: Nogle af verdens vigtigste smykkestensforekomster fordelt på 10 forskellige smykkesten. (Kilde: Der sker hele tiden fluktuationer på smykkestensmarkedet. Ikke kun i forhold til den mængde smykkesten der er til rådighed på markedet (antal af smykkestensforekomster), men også i forhold til de enkelte smykkestens popularitet (mode/trends). Grønland er i en lidt speciel situation, da nogle af de mineraler som bliver brugt til smykkesten i Grønland, ikke findes mange andre steder i verden, fx tugtupit og grønlandit. Dette kan både være en fordel og en udfordring. Fordelen er, at have et helt unikt produkt, som på nogle markeder vil være særligt attraktivt. Ulempen kan være, at der skal gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til produktet. Det vurderes, at en øget indsats på markedsføringsområdet vil kunne rette op på dette forhold. 5.2 Småskalaminedrift på verdensplan Internationalt findes der mange småskalatilladelser, hvor langt størstedelen er lokaliseret i udviklingslande i Afrika, Asien og Sydamerika. Det er ikke muligt at sætte konkrete tal på antallet af småskalatilladelser pr. land, da ikke alle lande opgiver dette. 16

17 En undersøgelse 5 viser, at småskalaminedrift har en stærk korrelation med fattigdom, og selvom der er stor forskel på forholdene i de enkelte lande, gør nogle forhold sig generelt gældende for småskalaminedrift: Dog er småskalaminedrift karakteriseret ved et par forhold, som er oplistet nedenfor: Manglende eller meget reduceret mekaniseret niveau, store mængder af fysisk anstrengende arbejde. Lavt sikkerheds- og sundhedsniveau. Manglende arbejdskvalifikationer på samtlige driftsniveauer. Ineffektivitet i udnyttelsen og processeringen af mineralproduktionen (lav udnyttelse af værdier). Udnyttelse af marginale og/eller meget små forekomster, som ikke er økonomisk udnyttelige ved mekaniseret minedrift. Lavt produktivitetsniveau. Lav lønniveau og lav indkomst. Sæsonarbejde af lokale bønder eller i henhold til markedsprisudviklingen. Manglende social sikkerhed. Utilstrækkelige miljøhensyn. Kronisk mangel på arbejds- og investeringskapital. Der arbejdes for det meste uden de rette tilladelser. Ifølge MMSD, er det meget svært at finde troværdige data på ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme inden for småskalaområdet: Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsproblemstillinger er man ofte inde på, når der diskuteres småskalaminedrift. Troværdige data eller officielle statistikker på ulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme er for det meste utilgængelige. De fem største helbredsrisici i småskalaminedrift og processering er, ifølge ILO 6 (Jennings, 1999): 1. Eksponering for støv (silicosis); 2. Eksponering for kviksølv og andre kemikalier; 3. Effekter fra støj og vibrationer; 4. Effekter fra dårlig ventilation; 5. Effekter fra overbebyrdelse, utilstrækkelig arbejdsplads og uegnet udstyr. De fem hyppigst citerede årsager til ulykker i småskalaminer er, ifølge ILO (Jennings, 1999): 1. Stenskred; minekollaps; 2. Manglende ventilation; 3. Uautoriseret brug af eksplosiver; 4. Manglende viden; manglende erfaring; overtrædelse af regulativer; 5 Villegas, C., Weinber, R., Levin, E. and Hund, K. (2012): A Global Solutions Study 6 International Labour Organisation. 17

18 5. Forældet og dårligt vedligeholdt udstyr. MMSD s undersøgelse tager baggrund i lande, som typisk ikke er særligt velregulerede. Generelt er eksport og import af smykkesten på verdensplan ikke særligt velbeskrevet med undtagelse af diamanter. Der forventes derfor ikke lignende problemer i Grønland, grundet vores strengere og bæredygtige regulering af råstofområdet, inklusiv miljøområdet for råstoffer. Det er dog sandsynligt at udviklingen af småskalaområdet i Grønland vil være noget langsommere end i udviklingslandene, da det i processen skal sikres, at småskalaområdet er velreguleret. Figur 4: Brydning i en småskala mine ved Landanai, Tanzania (Foto: Råstofdepartementet). Der bliver udvundet en bred vifte af mineraler inden for småskalaminesektoren. I nogle lande, er mineaktiviteter primært fokuseret på produktion af guld, fx udgør guld to tredjedele af produktionen i Ghana og Ecuador, i Filippinerne er det 90 % og i Peru næsten 100 %. Der udvindes også mange andre mineraler. Disse omfatter bauxit, forskellige smykkesten, jernmalm, marmor, kalksten og andre byggematerialer. I Indien udnyttes der over 40 forskellige mineraler og i Kina omkring 20. I Kina, er det dog kul og byggematerialer der dominerer med 46 % af minearbejdere i kulminer, og 44 % i miner med mineraler, der anvendes til byggeri. Disse materialer er hovedsageligt produceret til et lokalt marked og sælges i landsbyer og langs vejene. 18

19 I visse lande er sølv, tin, zink og andre uædle metaller (base metaller) fremstillet i et betydeligt omfang. For eksempel, er der i Bolivia flere mennesker involveret i minedrift med uædle metaller end der er involveret i udvinding af guld. Udvinding af smykkesten, herunder diamanter, smaragder og granater, er en vigtig del af småskala minesektoren. For eksempel kommer 80 % af den samlede diamantproduktion i Ghana fra småskalaminedrift. Smykkestenene sælges via lovlige og ulovlige kanaler på internationale markeder. Afhængigt af, hvilket mineral der udvindes, kan den videre forarbejdning forgå inden for landgrænserne eller i et andet land, oftest på grund af billigere forarbejdning eller større ekspertise. Eksport og import af smykkesten på verdensplan er generelt ikke velbeskrevet med undtagelse af diamanter, hvor eksport og import defineres af The Kimberley Process Certification Scheme, der er iværksat med henblik på at undgå handel med de såkaldte konfliktdiamanter. Hovedlandene for eksport og import af smykkesten varierer med typen af smykkesten og da hhv. udvinding, forarbejdning og indfatning i smykker og ure kan foregå i forskellige lande, øges kompleksiteten yderligere. Aftagerlandene for de enkelte grønlandske smykkestenstyper vil reelt afhænge af de kontakter, der kan skabes med fx mellemhandlere, slibehuse, juvelerer, kunsthåndværkere, og aktører i det esoteriske marked. Det mest oplagte marked er hjemmemarkedet hvor der dels er et stort kendskab til en del af de grønlandske smykkesten, og allerede er skabt en tradition for at bruge disse i smykker såsom vedhæng til halskæder, i fingerringe og til traditionelle herresmykker. Hjemmemarkedet omfatter endvidere den del af arbejdsstyrken som er i landet på kortidskontrakter i fx sundheds-, undervisnings- og råstofsektoren. I de byer hvor der er mange turister, er der endvidere et marked for salg af smykkesten som souvenirs det kan være både rå og slebne sten, sten i smykker og sten som pyntegenstande. Fordelen ved at udvikle hjemmemarkedet er den korte vej fra produktion til salg uden alt for mange mellemled og dyre markedsføringstiltag. 19

20 6 Smykkestensforekomster i Grønland 6.1 Kortlægning af smykkestensforekomster Smykkestenslokaliteter er rapporteret fra hele Grønland, og den varierende grønlandske geologi resulterer i, at mange forskellige smykkesten er repræsenteret. Bjergarter med et godt potentiale er alkaline bjergarter og pegmatiter. Alkaline bjergarter er især kendt fra Sydgrønlands såkaldte Gardar-provins. Denne provins er kendt for at indeholde mere end 250 sjældne mineraler, hvoraf nogle udnyttes som smykkesten. En anden bjergart som er rig på mineraler og som kan anvendes i smykkeindustrien er pegmatitter. Pegmatiter består for størstedelen af kvarts, feldspat og glimmer og ofte et eller flere sjældne mineraler, som anvendes i smykkestensindustrien som fx turmalin, beryl, topas, granat, zirkon m.fl. Eksempler på kendte smykkestenslokaliteter er nuummit fra Nuuk-området, tugtupit fra Narsaq-området og rubin og safir fra Qeqertarsuatsiaat-området. I Tabel 1 ses eksempler på flere af de kendte smykkestensforekomster i Grønland. Lige nu er der stor fokus på rubiner og safirer i kraft af udstedelsen af udnyttelsestilladelsen til TNGG, men andre smykkesten benyttes også i stort omfang i industrien, og Grønland bør ikke afskære sig selv muligheden for at være med her også. Det er ikke kun diamant, safir, rubin og smaragd, der sælges for store beløb. Andre smykkesten af god kvalitet kan også indbringe store summer. Men der er også et marked for smykkesten af dårligere kvalitet, lavværdismykkesten så som hæmatit eller rosakvarts, samt flotte mineraler, som kan sælges til mineralhandlere og som museumssmykker. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland bør derfor som udgangspunkt omfatte samtlige smykkesten. Råstofdepartementet har allerede igangsat en forberedende undersøgelse med henblik på en kommende vurdering af smykkestenspotentialet i Grønland. På baggrund af denne undersøgelse, vil der blive foretaget en vurdering af, hvilke områder der kan være indsatsområder for en detaljeret kortlægning af de grønlandske smykkestensforekomster. Der vil her være speciel fokus på smykkestensforekomster til brug for småskalavirksomhed og muligheden for, at udbyde områder kun til småskalatilladelser. 20

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement Høringssvar afgivet af små skala operatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Generelt kommentar: Man bør

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Råstofredegørelsen 2013

Råstofredegørelsen 2013 Råstofredegørelsen 2013 Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning........................................................ 4 2.0 Organisationsændring

Læs mere

Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt

Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt 2013 Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt 12-09-2013 Side 1 af 17 Forord.... 3 Foreningen 16. August... 4 Miljø/Tailings:... 5 Second opinion.... 6 Markedsvilkår.... 9 Bæredygtighedsprincipper....

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold 1 Forord... 7 2 Sammenfatning... 8 2.1 Olie/gas... 8 2.2 Mineraler...

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Minedrift i lille skala kom godt i gang

Minedrift i lille skala kom godt i gang Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Minedrift i lille skala kom godt i gang (småskala small scale) Kvarsit med Grønlandit Licenskort over Grønland. De blå og røde markeringer

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) udkast 2. juni 2014 høring Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

NCHA. noäzzzmz«om nzmmz zu Aalsllassanul lkummallssanullu Naalakkevsuisoqamk Râslnldeparlemenlel Inuussuussarslcrnennul. Suliffeqamennul Nluemermullu Naalakkersu soqarñk Deparlemenlel far Erhverv. Arbejdsmarked

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Erhvervsudviklingspolitik- og strategi 2009-2013. Kommuneqarfik Sermersooq

Erhvervsudviklingspolitik- og strategi 2009-2013. Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingspolitik- og strategi 2009-2013 Kommuneqarfik Sermersooq 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 3 2.0 Vision 5 3.0 Mission 5 4.0 Politikkerne 5 - Politik 1: Skabe optimale betingelser for

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer.

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. 19. november 2009 EM 2009/120 Problemstillinger råstofloven: 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. I oktober i år kunne pressen berette, at

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FREMME AF KOMMERCIELT ERHVERVSSAMARBEJDE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FEBRUAR 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1 Sammenfatning... 3 2. Grønlands økonomiske og erhvervsmæssige forhold... 8 2.1

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014 Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen Aktiviteter i tal 2014 Underretninger og transaktioner Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner er tilsvarende tidligere år også steget i 2014.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere