Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv

Transkript

1 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel

2 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Strategiske indsatsmål Indledning Samspillet med øvrige initiativer på råstofområdet Grønlands olie- og mineralstrategi Nationale udviklingstendenser Efterforskning- og udnyttelse af smykkesten Småskalatilladelser Arbejdsmarked og beskæftigelse Globale udviklingstendenser Efterforskning og udnyttelse af smykkesten Småskalaminedrift på verdensplan Smykkestensforekomster i Grønland Kortlægning af smykkestensforekomster Områder udlagt til småskalaminedrift Småskala smykkestensproduktion Prospektering Minedrift Forarbejdning Slibning Produktion og salg Udvidelse af den grønlandske smykkestensproduktion Eksisterende produkter på eksisterende markeder Nye produkter på eksisterende markeder Eksisterende produkter på nye markeder Nye produkter på nye markeder Forarbejdningsgrader Salg på eksportmarkeder Kontakt til udenlandske aftagere Prisfastsættelse Certificering Muligheder for kompetenceløft

3 8.6.1 Nuværende muligheder for kompetenceløft Kontrol med produktion og eksport Økonomiske risici forbundet med smykkestensproduktion Regulering af småskalaminedrift af smykkesten i Grønland Administration af smykkestensområdet Iværksættere inden for smykkestensområdet Iværksætterkompetencer Adgang til kapital Kapitalformidling gennem Greenland Venture A/S Impact Benefit Agreements (IBA-aftaler) Definitioner og forkortelser

4 1 Sammenfatning og konklusion I redegørelsen belyses de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en udvikling af en grønlandsk smykkestensproduktion, og samtidigt identificeres nogle af de vigtigste strategiske indsatsmål for det fremadrettede arbejde. Redegørelsen behandler de forskellige muligheder og hensyn, som danner baggrunden for de konkrete løsningsforslag og tiltag, hvoraf flere af disse tiltag allerede er igangsat. Ønsket om at udvikle den grønlandske smykkestensproduktion stemmer godt overens med dels Råstofdepartements og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels ønske om, at sikre udvikling af landets erhvervsliv, dels Grønlands olie- og mineralstrategi. En af måderne er, at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet, inklusiv småskalaområdet, og i strategiperioden vil bl.a. prospektor- og småskalakurser på Råstofskolen blive opprioriteret. Det er vigtigt, at småskalarettighedshaverne får bedre mulighed for at øge deres viden på smykkestensområdet. Dette vil bl.a. være en af de opgaver, som Råstofdepartementets geologiafdeling vil skulle forestå. Undervisning i prospektering, geologi og gemmologi, uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af smykkesten samt udarbejdelse af informationsmateriale, er alle eksempler på opgaver, som direkte vil styrke småskalaerhvervet, og som er i fin tråd med målet i olie- og mineralstrategien. Af andre initiativer i olie- og mineralstrategien relateret til småskalaminedriftsområdet, kan også nævnes reservation af særlige områder til småskalaprojekter. Ved at reservere nogle områder med kendte smykkestensforekomster til småskalaaktiviteter, kan der skabes grobund for etablering af en smykkestensindustri med en balance mellem småskalaaktiviteter og minedrift foretaget af større mineselskaber. Udvælgelsen af sådanne småskalaområder vil ske på baggrund af offentlige geologiske undersøgelser. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland i kombination med en analyse af smykkestensmarkedet vil kunne give de basale oplysninger, der skal til, for at kunne lægge og gennemføre en markedsføringsstrategi. Dette gælder både for småskalaprojekterne og efterforskningsprojekterne. Indtil nu, er det meget få efterforskningsselskaber, som har fokuseret på smykkesten i Grønland. Den mest markante periode med smykkestensefterforskning var i 1990 erne, hvor der var stor efterforskningsaktivitet i Vestgrønland grundet diamantfund i Canada. Foruden diamantefterforskning, har enkelte efterforskningsselskaber koncentreret sig om rubiner og safirer, hvilket nu har udmundet i en udnyttelsestilladelse til selskabet True North Gems Greenland A/S (TNGG). Den manglende fokus på smykkesten fra efterforskningsselskabernes side kan skyldes flere ting, men den manglende kortlægningsindsats på smykkestensområdet har resulteret i, at det har været svært at markedsføre smykkesten. Smykkestenslokaliteter er rapporteret fra hele Grønland, og den varierende grønlandske geologi resulterer i, at mange forskellige smykkesten er repræsenteret. Lige nu er der stor fokus på rubiner og safirer, men andre smykkesten benyttes også i stort omfang i industrien, og det er ikke kun diamant, safir, rubin og smaragd, der sælges for store beløb. Andre 4

5 smykkesten af god kvalitet kan også indbringe store summer. Der er også et marked for lavværdismykkesten, så som hæmatit eller rosakvarts, samt flotte mineraler, som kan sælges til mineralhandlere og som museumssmykker. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland bør derfor som udgangspunkt omfatte samtlige smykkesten, og have speciel fokus på smykkestensforekomster til brug for småskalavirksomhed. Prospektering foretaget af småskalarettighedshavere, lig den der foretages af efterforskningsselskaber, er nærmest ikkeeksisterende, og understreger behovet for en grundigere kortlægning af potentialerne. En småskalatilladelse kan meddeles med eller uden eneret, og kan meddeles til fysiske personer, der skal opfylde nogle krav i forhold til tilknytning til Grønland eller til museer, der er godkendt efter lovgivningen om museumsvæsen. En tilladelse uden eneret gives for nuværende inden for en kommunegrænse, mens en tilladelse med eneret kræver at der afgrænses et område, der som udgangspunkt udgør 1 km 2. Begge tilladelser giver ret til at foretage både efterforskning og udnyttelse af mineraler, dog hvis man ønsker at udnytte værdifulde mineraler eller foretage mere omfattende aktiviteter i et område, skal man have en småskalatilladelse med eneret. Kravene til en småskalarettighedshaver bliver således større jo mere intensiv ens efterforskning og udnyttelse er. Hvis man alene lejlighedsvist ønsker, at indsamle sædvanlige mineraler, såsom fedtsten eller almindelig grønlandske smykkesten, med henblik på lejlighedsvist salg her i landet, kan man nøjes med en småskalatilladelse uden eneret eller såfremt man ikke indsamler og sælger for mere end kr. om året kan dette foretages uden tilladelse i medfør af råstoflovens 45 a. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der på småskala smykkestensområdet er tale om to forskellige markedssegmenter: Et segment, der henvender sig til det internationale marked og som primært producerer værdifulde smykkesten eller smykkesten der har en sådan kvalitet, at de er egnede til facetslibning. Og et andet segment, der omfatter de smykkesten, der typisk vil forarbejdes til cabochoner eller perler, og blive sat i præfabrikerede indfatninger. Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel fremlægger til efterårssamlingen en vækstplan for turisme. Og netop afsætningen til turister er en forholdsvis let og direkte salgskanal for småskalarettighedshavere og smykkeproducenter. En strategisk indsats omkring udviklingen af småskala smykkestensområdet, kan sammen med en vækst i turismen bruges til at udvikle nye turismeprodukter og ekstra indtjeningsmuligheder for småskalarettighedshaverne særlige geologiture med fokus på smykkesten, workshops for turister der ønsker at forarbejde egne sten etc. I Grønland er der i alt ca. 35 småskalatilladelser 1, og hovedparten af småskalarettighedshaverne agter at prospektere efter diamanter, rubiner og/eller safirer samt guld. Der er dog stadig også rettighedshavere som prospekterer efter mere traditionelle grønlandske mineraler som fx tugtupit og nuummit. I 2014 er der sket en stigning på ca. 190 % i antallet af småskalatilladelser i forhold til tidligere år, sandsynligvis som følge af TNGG s 1 Meddelte og ansøgte tilladelser. 5

6 udnyttelsestilladelse. Den markante stigning ses som et tegn på, at branchen har taget småskalakonceptet til sig. Dette er det vigtigste skridt i retning af at få udviklet en grønlandsk småskalasmykkestensproduktion. Generelt set er der i Grønland en stor idérigdom og interesse for iværksætteri. Dog mangler der ofte den grundlæggende kapital til opstart af egen virksomhed. De seneste år har Greenland Business haft særligt fokus på omsætning af ideer til forretning, og der har således været afholdt iværksætter events i en række byer, men ingen inden for smykkeproduktion. Der er behov for at tydeliggøre de muligheder der ligger i dette erhvervsområde, og en mulighed er afholdelse af brancheevents for smykkestensproducenter. Der er på finansloven afsat midler til at støtte udviklingen af landbaserede erhverv, og iværksætterrådgivning varetages i kommunernes erhvervsforvaltninger/ erhvervsråd. Den kommunale rådgivning omfatter typisk bl.a. iværksætter rådgivning og forskellige kompetenceudviklingsindsatser, ligesom der typisk gives vejledning i at tilgå forskellige støtteordninger. Greenland Business administrerer på vegne af Selvstyret erhvervsfremmeordningerne, og understøtter kommunernes erhvervsenheder med sparring og rådgivning. Greenland Venture A/S stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheder, der driver erhverv i Grønland, eller har generel interesse for Grønland, hvor det vurderes, at det fremtidige forretningspotentiale er økonomisk bæredygtigt. Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU) er en del af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels Uddannelsesplan og henvender sig til ufaglærte, der har behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Opkvalificeringen af ufaglærte sker gennem en vifte af PKU-kurser afviklet af landets brancheskoler. I oktober 2014 var der registreret arbejdssøgende, hvor der i samme periode sidste år var registreret 3.422arbejdssøgende, og ca. 90 % af de ledige er ufaglærte. Som ufaglært bliver det stadig sværere at finde beskæftigelse, fordi erhvervslivet i højere grad efterspørger uddannet, faglært eller opkvalificeret arbejdskraft. Råstofområdet er højt prioriteret, og en forholdsvis stor andel af PKU-midlerne er allokeret til kurser indenfor eller i berøring med råstofsektoren. Således fik Råstofskolen knap 49 % af den samlede PKU-bevilling i Brancheskolerne har til sammen fået bevilliget ca. 28 mio. kr. til afholdelse af PKU-kurser i Opkvalificering inden for smykkestensproduktion afholdt af Råstofskolen vil således være en mulighed, for derigennem at styrke indsatsen for interesserede, der ønsker at gå ind i denne branche. Ifølge en undersøgelse lavet af Mining, Minerals and Sustainable Development (MMSD) i , er der omkring 13 millioner mennesker direkte beskæftiget med småskalaminedrift i verden. Af de 13 millioner mennesker er en stor procentdel kvinder og børn. Undersøgelsen viser også at småskalaminedrift har en stærk korrelation med fattigdom, og selvom der er 2 MMSD, 2002: Global Report on Artisanal & Small-Scale Mining 6

7 stor forskel på forholdene i de enkelte lande, gør nogle forhold sig generelt gældende for småskalaminedrift. Ifølge MMSD, er det meget svært at finde troværdige data på ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme inden for småskalaområdet: Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsproblemstillinger er man ofte inde på, når der diskuteres småskalaminedrift. Troværdige data eller officielle statistikker på ulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme er for det meste utilgængelige. De fem største helbredsrisici i småskalaminedrift og processering er, ifølge ILO 3 (Jennings, 1999): Eksponering for støv (silicosis); Eksponering for kviksølv og andre kemikalier; Effekter fra støj og vibrationer; Effekter fra dårlig ventilation; Effekter fra overbebyrdelse, utilstrækkelig arbejdsplads og uegnet udstyr. De fem hyppigst citerede årsager til ulykker i småskalaminer er, ifølge ILO (Jennings, 1999): 1. Stenskred; minekollaps; 2. Manglende ventilation; 3. Uautoriseret brug af eksplosiver; 4. Manglende viden; manglende erfaring; overtrædelse af regulativer; 5. Forældet og dårligt vedligeholdt udstyr. MMSD s undersøgelse tager baggrund i lande, som typisk ikke er særligt velregulerede. Generelt er eksport og import af smykkesten på verdensplan ikke særligt velbeskrevet med undtagelse af diamanter. Der forventes derfor ikke lignende problemer i Grønland, grundet vores strengere og bæredygtige regulering af råstofområdet, inklusiv miljøområdet for råstoffer. Det er dog sandsynligt at udviklingen af småskalaområdet i Grønland vil være noget langsommere end i udviklingslandene, da det i processen skal sikres, at småskalaområdet er velreguleret. For bedre at kunne indsnævre de bedste markeder for grønlandske smykkesten, er der behov for igangsættelse af en undersøgelse, der belyser de eksisterende markeder, herunder en vurdering af, hvilke kundegrupper som kunne være mulige aftagere for grønlandske smykkesten. Smykkefremstilling med grønlandske smykkesten, er i øjeblikket forholdsvist begrænset. En stor del af den nuværende fremstilling af smykker i Grønland kan i højere grad betragtes som husflid end egentlig smykkekunst, og der er kun et fåtal smykkekunstnere der producerer unikasmykker med smykkesten. Der kan med fordel gøres en indsats for at give de nuværende producenter inspiration og nye kompetencer. Nogle af de mineraler som bliver brugt til smykkesten i Grønland, findes ikke mange andre steder i verden, fx tugtupit og grønlandit. Dette kan både være en fordel og en udfordring. Fordelen er, at have et helt unikt 3 International Labour Organisation. 7

8 produkt, som på nogle markeder vil være særligt attraktivt. Ulempen kan være, at der skal gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til produktet. Det vurderes, at en øget indsats på markedsføringsområdet vil kunne rette op på dette forhold. Mulige fokusområder med henblik på at øge salget af det eksisterende smykkestensmateriale i Grønland kan opsummeres til produktudvikling, opkvalificering indenfor salg og marketing, certificering af de grønlandske smykkesten. Jo flere led i industriværdikæden der gennemføres i Grønland, jo mere beskæftigelse, omsætning samt skatteindtægter bibeholdes i Grønland. Det kan imidlertid være urentabelt at producere visse smykketyper i Grønland, som kan produceres væsentligt billigere i lavtlønslande i Asien. Salg på nye markeder kan gennemføres ved, at grønlandske småskalaaktører sælger direkte til slutkunderne eller til smykkestensselskaber. Ved salg til slutkunder i udlandet, der typisk vil foretage mindre køb, er det nødvendigt at kunne opsøge og opbygge et slutkundegrundlag via internettet, for dermed at undgå omkostninger til rejser, messer osv. Udenlandske smykkestensselskaber kan være mellemhandlere, individuelle juvelerer, kunsthåndværkere og juvelerselskaber. Kontakten til udenlandske aftagere kan fx skabes via smykkestensmesser som Tucson Gem and Mineral Show i Arizona USA, der samler købere og sælgere fra hele verden inden for et bredt spektrum af smykkesten og prisklasser. Småskalarettighedshaverne kan på lige fod med andre private erhvervsdrivende søge om støtte til eksporttiltag og produktudvikling via erhvervsfremmemidlerne på finanslovskonto Derudover kan der søges støtte i form af et såkaldt klippekort til administrativ bistand fx til udarbejdelse af forretningsplaner eller ansøgningsmateriale. Vejledning i forbindelse med ansøgning om erhvervsstøtte gives på kommunernes erhvervskontorer, og ordningerne administreres af Selvstyrets erhvervsfremmeselskab Greenland Business A/S. Certificering er en anden mulighed for at optimere småskalarettighedshavernes markedsføring, som vil blive undersøgt. Der findes to typer certificering, dels med fokus på mineralogi dels med fokus på branding. Med en mineralogisk certificering har køber en eksperts vurdering af, om smykkestenen fx er en rubin af en bestemt kvalitet, og samtidigt vil certificeringen kunne hjælpe småskalarettighedshaveren med at få fastsat prisen. En certificering med fokus på branding vedrører ikke smykkestenens mineralogiske egenskaber, men faktorer vedr. udvinding under etisk forsvarlige forhold, og her adskiller Grønland sig i forhold til mange af de andre smykkestensproducerende lande ved at have lovgivningsmæssige krav til sikring af en bæredygtig småskalaminedrift. Branding fokuseret certificering kan også have fokus på at tilføre smykkestenen værdi ved at fortælle historien om smykkestenssamleren, smykkestenens oprindelsesland og findestedet. Der stilles i dag krav om, at der inden salg eller eksport skal foretages en uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af værdifulde mineraler (defineret som diamant, rubin, safir, smaragd, opal og chrysoberyl) udvundet af rettighedshavere af småskalatilladelser. Dette giver myndighederne mulighed for at etablere en ligningsmæssig kontrol og erfaringsopbygning. Myndighedernes uforpligtende skønsmæssige værdiansættelse vil også give småskalarettighedshaverne en vurdering af, om deres fund er af god eller mindre god kvalitet, hvilket kan have betydning for de forretningsmæssige muligheder. 8

9 Der er oprettet en særlig smykkestensenhed, som skal varetage de specielle myndighedsopgaver, der relaterer sig til smykkestensområdet. Smykkestensenheden har bl.a. til formål, at bidrage til en maksimering af Grønlands skatte- og royaltyindtægt af den fulde produktion af værdifulde smykkesten. I 2014 tiltrådte Grønland Kimberley Processen gennem EU, og forpligter sig dermed til bl.a. at sikre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og certifikater i forbindelse med eksport og import af rå diamanter. Allerede nu pågår arbejdet med at få systemet sat i værk i Grønland, men såfremt en reel diamantproduktion kommer i gang, vil dette sætte yderligere krav til arbejdet i smykkestensenheden. Foruden certificering, markedsføring mv., skal ressourcegrundlaget være tilstrækkeligt (tonnage/værdi) og af en vis kvalitet. Det er vigtigt med et lavt investeringsbehov, og der skal være et marked for det pågældende produkt. Andre udfordringer er infrastruktur, sæsonvariationer, udvinding af smykkestenene fra værtsbjergarten, forarbejdning og slibning. Man kan forbedre mulighederne for småskalarettighedshaverne ved fx at stille offentlige faciliteter til rådighed de steder, hvor der ikke allerede er private initiativer på plads, fx tromler, stensave, stenknusere og slibefaciliteter. Et indsatsområde bliver endvidere kompetenceudviklingen af småskalarettighedshaverne samt at finde kursusudbydere og fastsætte kursusprogrammer for de enkelte led i industriværdikæden. Der er behov for at småskalarettighedshaverne udvikler deres kompetencer inden for geologiske discipliner, så som prospektering, mineralidentifikation, gemmologi og vurdering af smykkestenskvalitet samt inden for områder relateret til den direkte småskalaminedrift, fx udvindingsmetoder, sikkerhed og sundhed, miljøforhold, virksomhedsopstart, markedsføring og salg. Kompetenceudvikling kan også ske med udgangspunkt i samarbejdsaftaler (IBA), da der ikke er noget til hinder for, at småskalaområdet fremmes i de VSB-rapporter og IBA-aftaler, som de større selskaber indgår med kommunerne og selvstyret i forbindelse med opstart af en mine. I forbindelse med indgåelse af en IBA-aftale mellem TNGG, Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret i marts 2014, blev der fx tilføjet initiativer i aftalen til fremme af lokal smykkestensproduktion. Her forpligter selskabet sig til, i samarbejde med relevante myndigheder, at reetablere et lokalt smykkestenscenter i Qeqertarsuatsiaat samt at oprette kurser i slibning og polering. Der er blevet afsat mellem og kr. om året til sociale og kulturelle formål, som skal være med til at fremme og støtte bl.a. lokale kulturelle initiativer, som kunne relatere sig til smykkestensproduktion. Der er ikke noget til hinder for, at fremtidige IBA-aftaler kan indeholde lignende bestemmelser, eller mere omfattende krav i forhold til inddragelse og fremme af lokale smykkestensaktiviteter. Idet IBA-aftaler netop er forhandlede aftaler mellem en række parter, kan indholdet variere fra aftale til aftale og fra projekt til projekt. IBA-aftalerne er et vigtigt redskab til at sikre lokale arbejdspladser, idet aftalerne både kan ses som en forpligtelse, et værktøj, et forventningsafstemmende dokument, et konkret måldokument, samt et instrument til at måle og evaluere fremdrift. Dokumentet har derfor en meget central rolle i forhold til sikring af en lokal forankring i nuværende og kommende råstofprojekter. 9

10 1.1 Strategiske indsatsmål På baggrund af denne redegørelse, anbefaler Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, følgende indsatsmål: 1) Udlægning af områder til småskalaprojekter, på baggrund af offentlige geologiske undersøgelser. 2) En detaljeret kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland. Denne kortlægning vil være et vigtigt værktøj til at fremme interessen for udnyttelsen af de grønlandske smykkesten. 3) Udarbejdelse af et kursuskatalog med fokus på udvikling af småskalarettighedshavernes kompetencer indenfor bl.a. prospektering, mineralidentifikation, gemmologi og vurdering af smykkestenskvalitet, udvindingsmetoder, sikkerhed og sundhed, miljøforhold, virksomhedsopstart og markedsføring. 4) Udarbejdelse af kursuskatalog med fokus på udvikling af smykkeproducenters og smykkesælgeres kompetencer inden for såvel produktudvikling, som salg og markedsføring. 5) Øget informationsindsats om grønlandske smykkesten på hjemmesider, i brochurer og faglige artikler i relevante tidsskrifter. Opgaver der naturligt hører hjemme i Råstofdepartementets Geologiafdeling. 6) Udarbejdelse af en markedsføringsplan og materiale for grønlandske smykkesten herunder deltagelse i relevante messer, brancheevents etc. 7) Undersøgelse af fordele og ulemper i relation til udvikling af et grønlandsk certificeringssystem. 2 Indledning Småskalaminedrift af smykkesten er et område, som ikke tidligere har haft så stor bevågenhed. Dette er ændret med Råstofdepartementets nye olie- og mineralstrategi for perioden , hvor smykkesten er et af hovedindsatsområderne. Denne redegørelse bidrager til nogle af de strategiske indsatsmål på småskalaminedrifts- og smykkestensområdet, der fremgår af olie- og mineralstrategien: Der vil i den kommende strategiperiode blive fokuseret på potentialet for udbredelsen af nye større forekomster af jernlegerings- og basemetaller, sjældne jordarter, guld og smykkesten. Nye initiativer til styrkelse af småskalaaktiviteter vil blive prioriteret, herunder reservation af særlige områder til denne type aktivitet og styrkelse af småskalakursusaktiviteter på Råstofskolen. Redegørelsens formål er, at få belyst de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en udvikling af en grønlandsk smykkestensproduktion samt at identificere nogle af de vigtigste strategiske indsatsmål for det fremadrettede arbejde. Redegørelsen behandler de forskellige muligheder og hensyn, som danner baggrunden for de konkrete løsningsforslag og tiltag. 10

11 Flere af disse tiltag er allerede igangsat, netop for bedre at kunne udvikle småskalasmykkestensområdet samt skabe bedre muligheder for de personer, som allerede i dag har erhvervet sig en småskalatilladelse til smykkesten. Med de nye tiltag håber Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, at kunne udvikle dette erhvervsområde til gavn for landets befolkning. Efterforskning og udnyttelse i Grønland af smykkesten i småskalaprojekter rummer ikke særlige udfordringer eller behov i spørgsmål om miljøbeskyttelse, set i forhold til andre mineralprojekter. Derfor rummer smykkestensredegørelsen ikke forslag eller beskrivelser vedr. miljøhensyn. Miljøhensyn vil blive tilgodeset efter de gældende regler og vejledninger, herunder de gældende feltregler for mineralefterforskningstilladelser og retningslinjer for miljøvurdering af mineprojekter. 3 Samspillet med øvrige initiativer på råstofområdet Råstofdepartementets og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels mål med råstofsektoren er klart: Departementerne ønsker at sikre velstand og velfærd for det grønlandske samfund. En af måderne er, at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Ønsket om at udvikle den grønlandske smykkestensproduktion stemmer godt overens med dette mål samt med Grønlands olie- og mineralstrategi. 3.1 Grønlands olie- og mineralstrategi Den seneste strategi havde fokus på at fastholde et højt aktivitetsniveau inden for efterforskning efter olie/gas og mineraler. Formålet hermed var at fremme muligheden for at gøre et kommercielt olie- eller gasfund attraktivt og at sikre etablering af nye miner. Dette fokus både fastholdes og videreudvikles i den nye olie- og mineralstrategi, hvor der også sættes stor fokus på en bæredygtig udvikling af råstofområdet ved bl.a. at arbejde på at sikre, at åbning af nye miner skaber størst mulig gavn for vores samfund i form af nye arbejdspladser og øgede indtægter. Ud over de større mineprojekter ønsker Råstofdepartementet at øge aktiviteten på småskalaområdet. Dette vil sikre et endnu større lokalt engagement i råstofudviklingen. Det er vigtigt, at udviklingen gennemføres miljømæssigt forsvarligt, samt at uddannelsessystemet, infrastrukturen, erhvervsstrukturen og arbejdsmarkedet m.m. løbende bliver tilpasset, så de indgår i og understøtter udviklingen på den mest hensigtsmæssige måde. Ledigheden skal bekæmpes med kompetenceudviklende initiativer, som skal målrettes råstofsektoren. Her forventes det, at der vil opstå et behov for ufaglærte personer, der har gennemgået målrettede råstofkurser. På småskalaminedriftsområdet vil der ligeledes være et behov for opkvalificering, og i strategiperioden vil bl.a. prospektor- og småskalakurser på Råstofskolen blive opprioriteret. Det er vigtigt, at småskalarettighedshavere får bedre mulighed for at øge deres viden på smykkestensområdet. Undervisning i prospektering, geologi og gemmologi, vurdering af smykkestenskvalitet samt udarbejdelse af informationsmateriale, er alle eksempler på 11

12 opgaver som direkte er tiltænkt småskalarettighedshavere, og som er i fin tråd med målet i olie- og mineralstrategien. Ved at reservere nogle områder med kendte smykkestensforekomster til småskalaaktiviteter, kan der skabes grobund for etablering af en smykkestensindustri med en balance mellem småskalaaktiviteter og minedrift foretaget af større mineselskaber. Udvælgelsen af sådanne småskalaområder vil ske på baggrund af offentlige undersøgelser, og kan fx omfatte analyser af metallernes og mineralernes udbredelse, deres størrelse samt muligheden for at finde nye forekomster. Øget fokus på lokal forarbejdning af smykkesten indgår allerede i en IBA aftale indgået mellem de grønlandske parter og TNGG. I aftalen forpligter selskabet sig bl.a. til at genetablere et slibecenter og stille ekspertise og materialer til rådighed. Grønlands olie- og mineralstrategi omhandler også initiativer inden for markedsføring af det grønlandske mineralpotentiale. Den grønlandske markedsføring skal i årene frem afspejle, at ikke kun efterforskningsselskaber, men også investorer og aftagere indgår som en central del i markedsføringsstrategien. Markedsføringsindsatsen i denne strategiperiode kan derfor deles op i tre typer: 1) Deltagelse i messer, hvor det grønlandske mineralpotentiale bliver præsenteret i forbindelse med udstillinger. 2) Direkte markedsføring over for et land og/eller selskaber samt for tiltrækning af investorer. 3) Officielle besøg med Naalakkersuisoq for Råstoffer. Hvis Grønlands smykkestensproduktion skal udvikles til i større omfang at omfatte eksport, skal der være fokus på investorer og aftagere, og markedsføring af smykkesten vil være en nødvendig del heraf. Markedsføringen af de grønlandske rubiner og safirer pågår allerede, og vil blive videreudviklet til at omfatte andre smykkesten i takt med behovet herfor. Dette ligger i strategien. 4 Nationale udviklingstendenser 4.1 Efterforskning- og udnyttelse af smykkesten Det er meget få efterforskningsselskaber, som har fokuseret på smykkesten i Grønland. Dette kan skyldes, at den manglende kortlægningsindsats på smykkestensområdet har gjort det svært at markedsføre smykkesten. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland i kombination med en analyse af smykkestensmarkedet vil kunne give de basale oplysninger, der skal til, for at kunne lægge og gennemføre en markedsføringsstrategi. Markedsføring af Grønlands geologiske potentiale er et særdeles vigtigt redskab til at tiltrække efterforskningsselskaberne og derigennem øge aktiviteterne på smykkestensområdet. 12

13 Den mest markante periode med smykkestensefterforskning var i 1990 erne, hvor der var stor efterforskningsaktivitet i Vestgrønland grundet diamantfund i Canada. Det mest prospektive område er det centrale Vestgrønland mellem Nuuk og Sisimiut, hvor der er lokaliseret mange kimberlitter, som er værtsbjergart for diamanter. Hudson Resources Inc. er det selskab, som har haft størst succes med sin efterforskning. Selskabet har fundet makrodiamanter (>0,85 mm i tre dimensioner) på i alt mere end 100 carat på deres efterforskningstilladelse ved Sarfartoq, sydvest for Kangerlussuaq. Størstedelen af diamanterne er farveløse, men der forekommer ligeledes lyserøde, grå og ravfarvede diamanter. Den største diamant fundet er på 2,5 carat. Foruden diamantefterforskning, har enkelte efterforskningsselskaber koncentreret sig om rubiner og safirer. Området ved Qeqertarsuatsiaat er det område, hvori der har været den mest intensive efterforskning, og dette har nu udmundet i en udnyttelsestilladelse til selskabet TNGG. For at udvinde rubin- og safirforekomsten ved Aapaluttoq, vil TNGG skulle udtage store mængder klippe, som skal nedbrydes og sorteres for at adskille materiale, der indeholder rubiner og safirer fra det rå klippemateriale (også kaldet gråbjerg). Minen er relativt lille, og derfor er levetiden umiddelbart projekteret til ni år. I denne periode forventer selskabet at udvinde i alt tons bjergartsmateriale, heraf tons malm. Malmen vil efterfølgende skulle bearbejdes, hvorved store dele af råmaterialet vil blive frasorteret inden de endelige smykkesten til salg er skabt. TNGG estimerer, at der vil være 53,84 gram rubin og 285,36 gram safir pr. ton malm, hvilket svarer til 8,7 tons rubiner og 46,1 tons safirer. Selskabet er i mobiliseringsfasen og forventer at kunne starte egentlig produktion i Småskalatilladelser Fra år 2009 blev det muligt for fastboende, dvs. personer med grønlandsk bopæl i min. 5 år eller med andet særligt tilhørsforhold, at søge om en småskalatilladelse. En småskalatilladelse er enten med eller uden eneret, og gælder i 3 år inklusiv ansøgningsåret. Der henvises til afsnit 9.2 for en nærmere beskrivelse af reguleringen af småskalaminedrift af smykkesten i Grønland. På småskalaområdet er der, pr. 31. december 2014, ca småskalatilladelser. Figur 1 viser udviklingen i antallet af småskalatilladelser i perioden Der ses en stigning i antallet af småskalatilladelser i 2014 på godt 200 %, Den markante stigning ses som et tegn på, at branchen har taget småskalakonceptet til sig. Dette er det vigtigste skridt i retning af at få udviklet en grønlandsk småskala smykkestensproduktion. Den kraftige stigning i antallet af småskalatilladelser i 2014 skyldes fortrinsvis tilladelser med hel eller delvist med fokus på rubin og safir, der optræder i 25 småskalatilladelser. 4 Meddelte og ansøgte småskalatilladelser. 13

14 Antal Småskalatilladelser og tilhørende eksporttilladelser med hel eller delvis fokus på rubin og lyserød safir (korund) Småskalatilladelser og -ansøgninger med hel eller delvis fokus på rubin og safir (fællesbetegnelse korund) Småskalatilladelser og -ansøgninger uden fokus på rubin og safir (fællesbetegnelse korund) Eksporttilladelser, vedrørende korund (kun én i 2013) Eksporttilladelser, smykkesten men ikke korund Figur 1: Aktive småskalatilladelser med hel eller delvis fokus på korund versus øvrige småskalatilladelser; sammenholdt med eksporttilladelser (2014 er inklusive 4 ansøgte småskalatilladelser). Eksporten af rubin og safir har i de forudgående år været beskeden og isolerer sig til Selvom hovedparten af småskalarettighedshaverne prospekterer efter rubiner og/eller safirer er der dog stadig også rettighedshavere som prospekterer efter mere traditionelle grønlandske mineraler som fx tugtupit og nuummit. Den procentvise andel af de mineraler, som småskalarettighedshaverne prospekterer efter, er vist i Figur 2. 14

15 Oversigt over den procentvise fordeling af mineraler som småskalarettighedshaverne efterforsker. Grønlandit 0% Nuummit 2% Andre mineraler 9% Diamant 14% Tanzanit 4% Tourmalin 5% Safir 16% Guld 14% Tugtupit 8% Rubin 17% Chrysoberyl 1% Opal 2% Smaragd 8% Figur 2: Diagram visende den procentvise fordeling af de mineraler, som småskalarettighedshaverne efterforsker. Det ses, at størstedelen af rettighedshaverne er interesserede i at efterforske og udnytte smykkestenene diamant, safir og rubin. De røde farver angiver de typer af smykkesten, som er særligt værdifulde. 4.3 Arbejdsmarked og beskæftigelse I marts måned 2015 blev i alt registreret som arbejdssøgende, heraf 612 i bygderne. Hvilket er et fald på 432 arbejdssøgende personer i forhold til samme måned året før og ca. 90 % af de ledige er ufaglærte. Som ufaglært bliver det stadig sværere at finde beskæftigelse, fordi erhvervslivet i højere grad efterspørger uddannet, faglært eller opkvalificeret arbejdskraft. En øget efterforsknings-, anlægs- og driftsaktivitet inden for råstofsektoren vil betyde øgede beskæftigelsesmuligheder inden for en lang række fagområder. Men udviklingen af råstofsektoren vil også byde på udfordringer med at sikre, at grønlandsk arbejdskraft har de nødvendige kompetencer og den påkrævede mobilitet til at kunne varetage de nye job. Afhængig af mineprojektets størrelse og kompleksitet vil arbejdsstyrken være meget sammensat med f.eks. geologer, ingeniører, teknikkere, faglærte og en lang række ufaglærte. Småskalabranchen giver ligeledes forskellige muligheder for deltagelse i råstofudviklingen. Her kan også ufaglærte opstarte små virksomheder, og hen ad vejen blive opkvalificeret med for dem relevante kurser. 15

16 5 Globale udviklingstendenser 5.1 Efterforskning og udnyttelse af smykkesten Der forekommer efterforskning og udnyttelse af smykkesten i store dele af verden. Af de lande, som har minedrift som en større indtægtskilde, kan nævnes: Angola, Botswana, Congo (DRC), Madagaskar, Bolivia, Thailand og Kina. Nogle lande er kendte for deres store smykkestensforekomster eller deres smykkesten af speciel god kvalitet, fx de australske opaler og burmesiske rubiner. På Figur 3 kan det ses, i grove træk, hvilke lande som producerer nogle af de mest vigtige smykkestensforekomster. Figur 3: Nogle af verdens vigtigste smykkestensforekomster fordelt på 10 forskellige smykkesten. (Kilde: Der sker hele tiden fluktuationer på smykkestensmarkedet. Ikke kun i forhold til den mængde smykkesten der er til rådighed på markedet (antal af smykkestensforekomster), men også i forhold til de enkelte smykkestens popularitet (mode/trends). Grønland er i en lidt speciel situation, da nogle af de mineraler som bliver brugt til smykkesten i Grønland, ikke findes mange andre steder i verden, fx tugtupit og grønlandit. Dette kan både være en fordel og en udfordring. Fordelen er, at have et helt unikt produkt, som på nogle markeder vil være særligt attraktivt. Ulempen kan være, at der skal gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til produktet. Det vurderes, at en øget indsats på markedsføringsområdet vil kunne rette op på dette forhold. 5.2 Småskalaminedrift på verdensplan Internationalt findes der mange småskalatilladelser, hvor langt størstedelen er lokaliseret i udviklingslande i Afrika, Asien og Sydamerika. Det er ikke muligt at sætte konkrete tal på antallet af småskalatilladelser pr. land, da ikke alle lande opgiver dette. 16

17 En undersøgelse 5 viser, at småskalaminedrift har en stærk korrelation med fattigdom, og selvom der er stor forskel på forholdene i de enkelte lande, gør nogle forhold sig generelt gældende for småskalaminedrift: Dog er småskalaminedrift karakteriseret ved et par forhold, som er oplistet nedenfor: Manglende eller meget reduceret mekaniseret niveau, store mængder af fysisk anstrengende arbejde. Lavt sikkerheds- og sundhedsniveau. Manglende arbejdskvalifikationer på samtlige driftsniveauer. Ineffektivitet i udnyttelsen og processeringen af mineralproduktionen (lav udnyttelse af værdier). Udnyttelse af marginale og/eller meget små forekomster, som ikke er økonomisk udnyttelige ved mekaniseret minedrift. Lavt produktivitetsniveau. Lav lønniveau og lav indkomst. Sæsonarbejde af lokale bønder eller i henhold til markedsprisudviklingen. Manglende social sikkerhed. Utilstrækkelige miljøhensyn. Kronisk mangel på arbejds- og investeringskapital. Der arbejdes for det meste uden de rette tilladelser. Ifølge MMSD, er det meget svært at finde troværdige data på ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme inden for småskalaområdet: Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsproblemstillinger er man ofte inde på, når der diskuteres småskalaminedrift. Troværdige data eller officielle statistikker på ulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme er for det meste utilgængelige. De fem største helbredsrisici i småskalaminedrift og processering er, ifølge ILO 6 (Jennings, 1999): 1. Eksponering for støv (silicosis); 2. Eksponering for kviksølv og andre kemikalier; 3. Effekter fra støj og vibrationer; 4. Effekter fra dårlig ventilation; 5. Effekter fra overbebyrdelse, utilstrækkelig arbejdsplads og uegnet udstyr. De fem hyppigst citerede årsager til ulykker i småskalaminer er, ifølge ILO (Jennings, 1999): 1. Stenskred; minekollaps; 2. Manglende ventilation; 3. Uautoriseret brug af eksplosiver; 4. Manglende viden; manglende erfaring; overtrædelse af regulativer; 5 Villegas, C., Weinber, R., Levin, E. and Hund, K. (2012): A Global Solutions Study 6 International Labour Organisation. 17

18 5. Forældet og dårligt vedligeholdt udstyr. MMSD s undersøgelse tager baggrund i lande, som typisk ikke er særligt velregulerede. Generelt er eksport og import af smykkesten på verdensplan ikke særligt velbeskrevet med undtagelse af diamanter. Der forventes derfor ikke lignende problemer i Grønland, grundet vores strengere og bæredygtige regulering af råstofområdet, inklusiv miljøområdet for råstoffer. Det er dog sandsynligt at udviklingen af småskalaområdet i Grønland vil være noget langsommere end i udviklingslandene, da det i processen skal sikres, at småskalaområdet er velreguleret. Figur 4: Brydning i en småskala mine ved Landanai, Tanzania (Foto: Råstofdepartementet). Der bliver udvundet en bred vifte af mineraler inden for småskalaminesektoren. I nogle lande, er mineaktiviteter primært fokuseret på produktion af guld, fx udgør guld to tredjedele af produktionen i Ghana og Ecuador, i Filippinerne er det 90 % og i Peru næsten 100 %. Der udvindes også mange andre mineraler. Disse omfatter bauxit, forskellige smykkesten, jernmalm, marmor, kalksten og andre byggematerialer. I Indien udnyttes der over 40 forskellige mineraler og i Kina omkring 20. I Kina, er det dog kul og byggematerialer der dominerer med 46 % af minearbejdere i kulminer, og 44 % i miner med mineraler, der anvendes til byggeri. Disse materialer er hovedsageligt produceret til et lokalt marked og sælges i landsbyer og langs vejene. 18

19 I visse lande er sølv, tin, zink og andre uædle metaller (base metaller) fremstillet i et betydeligt omfang. For eksempel, er der i Bolivia flere mennesker involveret i minedrift med uædle metaller end der er involveret i udvinding af guld. Udvinding af smykkesten, herunder diamanter, smaragder og granater, er en vigtig del af småskala minesektoren. For eksempel kommer 80 % af den samlede diamantproduktion i Ghana fra småskalaminedrift. Smykkestenene sælges via lovlige og ulovlige kanaler på internationale markeder. Afhængigt af, hvilket mineral der udvindes, kan den videre forarbejdning forgå inden for landgrænserne eller i et andet land, oftest på grund af billigere forarbejdning eller større ekspertise. Eksport og import af smykkesten på verdensplan er generelt ikke velbeskrevet med undtagelse af diamanter, hvor eksport og import defineres af The Kimberley Process Certification Scheme, der er iværksat med henblik på at undgå handel med de såkaldte konfliktdiamanter. Hovedlandene for eksport og import af smykkesten varierer med typen af smykkesten og da hhv. udvinding, forarbejdning og indfatning i smykker og ure kan foregå i forskellige lande, øges kompleksiteten yderligere. Aftagerlandene for de enkelte grønlandske smykkestenstyper vil reelt afhænge af de kontakter, der kan skabes med fx mellemhandlere, slibehuse, juvelerer, kunsthåndværkere, og aktører i det esoteriske marked. Det mest oplagte marked er hjemmemarkedet hvor der dels er et stort kendskab til en del af de grønlandske smykkesten, og allerede er skabt en tradition for at bruge disse i smykker såsom vedhæng til halskæder, i fingerringe og til traditionelle herresmykker. Hjemmemarkedet omfatter endvidere den del af arbejdsstyrken som er i landet på kortidskontrakter i fx sundheds-, undervisnings- og råstofsektoren. I de byer hvor der er mange turister, er der endvidere et marked for salg af smykkesten som souvenirs det kan være både rå og slebne sten, sten i smykker og sten som pyntegenstande. Fordelen ved at udvikle hjemmemarkedet er den korte vej fra produktion til salg uden alt for mange mellemled og dyre markedsføringstiltag. 19

20 6 Smykkestensforekomster i Grønland 6.1 Kortlægning af smykkestensforekomster Smykkestenslokaliteter er rapporteret fra hele Grønland, og den varierende grønlandske geologi resulterer i, at mange forskellige smykkesten er repræsenteret. Bjergarter med et godt potentiale er alkaline bjergarter og pegmatiter. Alkaline bjergarter er især kendt fra Sydgrønlands såkaldte Gardar-provins. Denne provins er kendt for at indeholde mere end 250 sjældne mineraler, hvoraf nogle udnyttes som smykkesten. En anden bjergart som er rig på mineraler og som kan anvendes i smykkeindustrien er pegmatitter. Pegmatiter består for størstedelen af kvarts, feldspat og glimmer og ofte et eller flere sjældne mineraler, som anvendes i smykkestensindustrien som fx turmalin, beryl, topas, granat, zirkon m.fl. Eksempler på kendte smykkestenslokaliteter er nuummit fra Nuuk-området, tugtupit fra Narsaq-området og rubin og safir fra Qeqertarsuatsiaat-området. I Tabel 1 ses eksempler på flere af de kendte smykkestensforekomster i Grønland. Lige nu er der stor fokus på rubiner og safirer i kraft af udstedelsen af udnyttelsestilladelsen til TNGG, men andre smykkesten benyttes også i stort omfang i industrien, og Grønland bør ikke afskære sig selv muligheden for at være med her også. Det er ikke kun diamant, safir, rubin og smaragd, der sælges for store beløb. Andre smykkesten af god kvalitet kan også indbringe store summer. Men der er også et marked for smykkesten af dårligere kvalitet, lavværdismykkesten så som hæmatit eller rosakvarts, samt flotte mineraler, som kan sælges til mineralhandlere og som museumssmykker. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland bør derfor som udgangspunkt omfatte samtlige smykkesten. Råstofdepartementet har allerede igangsat en forberedende undersøgelse med henblik på en kommende vurdering af smykkestenspotentialet i Grønland. På baggrund af denne undersøgelse, vil der blive foretaget en vurdering af, hvilke områder der kan være indsatsområder for en detaljeret kortlægning af de grønlandske smykkestensforekomster. Der vil her være speciel fokus på smykkestensforekomster til brug for småskalavirksomhed og muligheden for, at udbyde områder kun til småskalatilladelser. 20