Innovatøruddannelsen II. Hvad. Midtlab - Rambøll Management - Roskilde Bibliotekerne

Transkript

1 Hvad mon?

2 Program: Kl Ankomst og kaffe KL Velkommen og præsentation af deltagerne Introduktion til innovation Kl Frokost Kl Introduktion til uddannelsesforløbet Formål indhold hjemmearbejde Principper/greb: Next Practice Mindswitch Lethedens princip Benspænd Løbende refleksion og videndeling kamera + Ning Kl Præsentation af de 13 involverede projekter - 5. min pr. hold Kl Innovationserfaringer og -niveauer Kl Pause Kl Produktion de enkelte hold arbejder med logbøger Kl Introduktion til hjemmeopgave Lille fornøjelig idegenereringsteknik Kl Tak for i dag Forventet merværdi: Afmystificering af innovationen og afklaring af innovationsfelt

3 Kreativitet og innovation!

4 Kender vi vores syn på og udsyn til verden? Er Vigga produktiv? Kreativ? To ord om mig selv... Vigga

5 Børn og kreativitet Man testede børn i 5 & 10 års alderen med en kreativitets-test udviklet af George Land og testede igen børnene da de blev 15. Senere har man udført testen på voksne. Resultatet blev følgende: (kilde: George Land & Beth Jarman: "Breaking point and beyond ) Alder 5 98% 10 30% 15 12% Voksne 2% Kreativitetspotentiale Kvalitet? Konklusion: ikke-kreativ adfærd er indlært og er et produkt af vore omgivelser.

6 Viden er udtryk for måden vi komprimerer og systematiserer de data der omgiver os. Uddannelse har alvorlige konsekvenser...!!

7

8 Produktiv kreativitet består af: - ekspertise - erfaring med problemløsning (evne til associering) - motivation

9 - ekspertise - evne til associering

10 Jeres ekspertise blokerer bestemt ikke... hvis I ser de 9 delfiner...

11 Vores blik på verden er gennemsyret af rationalitet.

12 Vi begriber med vores begreber - og vi begriber ikke det vi ikke har begreb for. Kultur har alvorlige konsekvenser!

13 Hvordan orienterer vi os og træffer beslutninger? Personlige præferencer Jeg tror.. Jeg synes.. Personlige erfaringer Professionel viden Jeg har oplevet.. Jeg har undersøgt.. Andre har undersøgt.. Min brors sundhedsplejerske.. Er drageværksteder nu ikke godt nok!??

14 Hvad siger undersøgelser / videnskaben så!? Homogenitet at vi ligner hinanden og mener det samme Hvorfor? Similarity attraction PE fit: Person, environment fit, tendens til stress hvis ikke der er overensstemmelse mellem evner og jobkompleksitet og mellem motiver og arbejdsmiljø Hvad er problemet? Personlige præferencer Personlige erfaringer Homogene grupper når sjældent til tredje step Professionel viden Præference baserede beslutninger: Personlige præferencer Personlige erfaringer Domæne specifikke argumenter

15 Kreativitet finder sted inden for et system med 3 hovedkomponenter (Csikszentmihalyi) : Domænet Vogterne Individ

16 Lederens dilemma: Kreativitetens største fjende er sund fornuft P. Picasso Basalt set skal man som leder af udvikling/innovation bakke op om og opfordre til adfærd som stræber mod at sprænge de rammer man stiller... Som god leder søger man jo netop det der er fornuftigt for domænet... Så kan anerkendelse af brud med domænet være svært, da overblikket står for skud. systemet bliver selvopretholdende

17 Innovation = invention + realisering = fokus på struktur

18 Hvorfor er innovation svært? Agil projektleder Tid Basisorganisation Projektorganisation 1 Innovatørkompetence Pris 2 Kvalitet Forandringsleder 3 18

19 !!!?!!

20 I bliver innovatører!!!!

21 Next practice betyder at: Have blikket rettet fremad mod det, der ligger lige foran, men som endnu ikke er trådt i kraft ikke stille sig tilfreds med andres best practice - fokusere på det, der vil kunne virke bedre, frem for på det, der virker nu - acceptere at arbejdet mod next practice er risikobetonet tage ansvar for eksperimenter - dynamisk opskalere og accelerere frem mod god praksis, frem for at implementere best practice

22 MindSwitch betyder at: Flytte fokus se fra andre perspektiver - vende tingene på hovedet søge omvejen eller afvejen sætte kikkerten for det blinde øje - lade sig forstyrre - se skoven for bare træer give slip rejse væk - bruge det perifere syn frem for tunnelsynet se det fra modpartens synspunkt glemme hvad man ved lytte - arrangere dristige møder - observere med alle intelligenser tvivle og ikke tro

23 Benspænd betyder at: Udfordre egne og andres styrkepositioner - skabe konstruktive forstyrrelser betragte udefra-kommende krav og udfordringer som benspænd opdage nye sider af egne styrker - løse noget uden at se det som et problem f.eks. løse en svær opgave ved at bruge det, man ikke tror, man kan eller bruge det, man kan på andre måder

24 Lethedens princip betyder at: Finde den nærmeste vej fra ord til handling - bevæge sig gennem små fremadrettede handlinger arbejde med prototyper og prøvehandlinger - nøjes med det nødvendige - springe over hvor gærdet er lavest - være stadigt parat og adræt - uddelegere og ikke have beslutningsprocesser på topplan lade: Hvad kan vi gøre inden på tirsdag? være en rettesnor

25 Løbende dokumentation betyder at: Holde løbende øje med fremdriften, frem for at dokumentere og måle, når opgaven er løst - gøre fejltagelser synlige og give plads til fail forward - bruge det perifere syn og følge ændringer i omgivelserne dokumentere mangler - korrigere kursen undervejs bruge målingen til at skabe innovationens merværdi, frem for til at kontrollere den

26 Innovationserfaringer og -niveauer A. Overhovedet ikke startet - vi vil gerne være innovative, men vi ved ikke hvordan. Vi mener at have den fornødne nysgerrighed, vilje og risikovillighed. B. På vej - vi kan og ved noget om at innovere, men vi ved ikke, hvad der virker bedst. Vi kan bruge at blive skarpere på metoderne, men også at udfordre vores egen nytænkning og risikovillighed. C. Erfarne - vi har allerede opnået gode resultater, men vi ved ikke, hvordan vi kan sprede innovationskraften. Vi vil gerne involvere flere, men også undersøge hvordan innovationskraften kan blive stærkere. Hvad er det der skal til for at tage de radikale spring og tør vi vove dem?

27 Innovationsspørgsmålet Skal være enkelt og letforståeligt Skal indeholde en vision/drøm hvad vil vi? Skal fortælle for hvem I vil skabe merværdi! Bruges som referencepunkt undervejs Må ikke være let at besvare f.eks. ikke ved hjælp af andres best practice Vil afføde nye innovationsspørgsmål undervejs i arbejdet

28 Struktur for løbende dokumentation Innovationsspørgsmålet 1. Hvor ligger mulighederne nu? 2. Hvad ved vi ikke endnu? 3. Hvad konkurrerer vi imod nu? 4. Hvem skal vi alliere os med? 5. Hvad inspirerer os nu? 6. Hvad skal investeres nu? Hvad vover vi? 7. Hvad gør vi inden på tirsdag?

29 Hjemmeopgave 1 1. Samtale med din chef hvis du endnu ikke har gjort det 2. Lav idegenerering med dine kolleger 3. Opload dit billede og en præsentation af dit projekt på ning

30 Idégenerering med jeres kolleger! Her i første hjemmeopgave skal I finde 2-4 kolleger som vil hjælpe jer med at genere idéer til jeres projekt. I skal afsætte ca. 3 timer til processen og I skal føre jer selv og jeres kolleger gennem en 3-faset proces. 1. Fase handler om at få skærpet udgangspunktet. Er det nu rent faktisk den helt rigtige projekt- eller problemformulering I arbejder ud fra? 2. Fase er decideret idégenerering. Her sigter teknikkerne på at I sammen med jeres kolleger får produceret en lang række idéer som kan styrke/ændre jeres projekt. 3. Fase handler nu om at sortere, så I ikke går der fra med 100 idéer, men i stedet de 3-4 bedste, hvor I virkelig mener det er potentiale. At arbejde med kreative teknikker er ikke svært, men da det gælder om at smide fordommene, vanerne og hvad der måtte findes af stivhed i omgangsformerne, er det bestemt noget en gruppe eller organisation kan øve - og bliver bedre til med øvelsen! Som forberedelse til processen bør I google ordet kreativ teknik eller creative problem solving og her se hvilke anbefalinger der gives til afvikling. God fornøjelse - det er virkelig meget fornøjeligt når man sidder opslugt midt i det!

31

32 Fokusering: Hvorfor??? Opgaven er simpel, irriterende og gør jer klogere på jeres udgangspunkt. Kort fortalt så tager I jeres udgangspunkt og projekt eksempelvis Vi skal lave et lederudviklingsforløb og så skiftes I i gruppen til at spørge Hvorfor? dvs. Hvorfor skal I lave dette projekt. Når der kommer et svar, spørger I igen: Hvorfor? Og sådan bliver i ved indtil I begynder at køre i ring... Undervejs noteres begrundelser og svar i kort form. Bagefter ser I på om begrundelser og svar kan bruges til at skærpe eller fokusere jeres udgangspunkt.

33 Idégenerering: Tilfældigt ord Denne teknik er også helt grundlæggende og manges favorit fordi den er ligetil og effektiv. Teknikken går i alt sin enkelthed ud på at vælge et tilfældigt ord (KAT), opliste så mange associationer som ordet afstedkommer (blød, klør, listig, lydløs, stribet etc.) og så føre disse tilbage på problemstillingen (hvordan laver vi et blødt lederudviklingsprogram?, hvis det var det der var udfordringen). Typisk vælges et navneord, men det er ikke nødvendigt. Alle idéer noteres på små post-it sedler. Det gælder om at vælge et ord som ikke har noget at gøre med problemstillingen.

34 Sortering: Markedspladsen Har man haft succesfuld idégenerering er væggene nu fyldt med sedler og rå idéer som kræver en videreforarbejdning for at nå til en vurdering af det reelle potentiale. Så hvordan sorterer man i dette rod. Den simpleste løsning er lade de enkelte vælge hvad de vil og så gå i gang. En mere struktureret og demokratisk tilgang er Markedspladsen. Her tildeles alle 100 (fiktive) og skal nu fordele pengene (eller de 10 røde prikker!?) på de idéer de synes bedst om. Alle penge kan sættes på én idé, men man kan også sprede dem på 100 eller 8 som man finder det rigtigt. Nu tælles det op hvor mange penge de enkelte idéer har fået og de eks 10 idéer med højeste bud går videre til næste teknik. En forholdsvis hurtig og let selekteringsproces hvor kursisterne/beslutningstagerne oftest er godt tilfredse med resultatet.

35 SWOT De fleste kursister vil sikkert være stødt på teknikken i anden sammenhæng, men næppe i forbindelse med sortering af idéer. Da metoden kræver en hvis mængde arbejde, er det væsentligt at antallet af idéer ikke er for stort. SWOT står for Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats. På et stort stykke papir laves et kvadrat med fire felter hvor idéen overvejes i forhold til de fire perspektiver. Teknikken kan nu bruges til at vælge de idéer som har den bedste kombination af at maksimere de positive sider og minimere de negative. Måske er der behov for at udvikle en sikker idé, hvormed der skal fokuseres entydigt på minimering af negative sider. Måske skal organisationen skubbes fremad og så skal der orienteres efter maksimering af positive aspekter.