Oversættelse af EU-dokumenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelse af EU-dokumenter"

Transkript

1 Oversættelse af EU-dokumenter - en undersøgelse af retningslinjer for oversættelse inden for Den Europæiske Union SPECIALE Tina Thorsø Yde Sørensen Handelshøjskolen i Århus Cand.ling.merc.-studiet i spansk September 2006 Vejleder: Anne Lise Laursen

2 Oversættelse af EU-dokumenter 1

3 Oversættelse af EU-dokumenter Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og hypotese Afgrænsning Metode og opbygning Empiri Oversættelsesteori Oversættelsesstrategier Globale oversættelsesstrategier Lokale oversættelsesstrategier Genreteori Sprogpolitik Interlingval og intralingval sprogpolitik EU s sprogpolitikker Rådets forordning nr Fight the Fog Fælles retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse EU-diskurs og EU-dokumenter Diskursfællesskab og kommunikativt formål Forslag til beslutning Betænkning Forespørgsel Konklusion Resumen 65 Litteratur Bilagsoversigt 73 Bilag vedlagt i separat mappe 2

4 Oversættelse af EU-dokumenter 1. Indledning Oversættelse er en disciplin, som berører os alle i hverdagen. Selvom vi ikke altid er klar over det, sidder vi ofte med en tekst, der oprindeligt er formuleret på ét sprog, hvorefter teksten er oversat til et andet. Formålet med at oversætte er, at en tekst skal opfylde et specifikt mål i en ny kommunikationssituation. Ved hjælp af oversættelse er det muligt at kommunikere på tværs af landegrænser, og behovet for denne kommunikation er ikke blevet mindre i takt med den øgede globalisering. I en global verden er der behov for folk, der kan oversætte mellem sprog og dermed skabe mening på tværs af forskellige samfund. På trods af at oversættelse er en del af vores hverdag, er det ikke en disciplin, der er let at beherske. Der kræves kendskab til generelle principper, og det er vigtigt, at oversætteren sætter sig grundigt ind i kildetekstens indhold, funktion og formål. Når en tekst skal oversættes mellem dansk og spansk, er det vigtigt, at oversætteren er opmærksom på elementer, hvor de to sprog er forskellige. Sådanne forskelle kan enten skyldes sprogtypologiske forskelle eller tendentielle og konventionelle forskelle. Oversættelsesstrategier udgør et vigtigt værktøj til at løse disse problemer, og sådanne strategier kan medvirke til, at den oversatte tekst tilpasses de konventioner og tendenser, der kendetegner målsproget. Udover et generelt kendskab til oversættelsesstrategier er det vigtigt, at oversætteren har kendskab til forskellige genrer og deres specifikke trækstruktur, når vedkommende skal oversætte en tekst. Mange tekster struktureres på en bestemt måde, og i den forbindelse er det vigtigt, at oversætteren er i stand til at tilpasse den oversatte tekst til den nye situation, så det ikke fremgår tydeligt, at der er tale om en oversættelse. Mange virksomheder og organisationer udarbejder i dag en sprogpolitik for på denne måde at opnå en entydig kommunikation og sikre, at samtlige medarbejdere formulerer sig på et klart, forståeligt og homogent sprog. Udarbejdelsen af en sprogpolitik kan have indflydelse på selve oversættelsesprocessen, idet en virksomhed via en sprogpolitik kan lave faste retningslinjer for, hvordan en tekst skal affattes og oversættes. Sådanne retningslinjer kan i sidste ende være med til at indskrænke oversætterens valgfrihed med hensyn til lingvistiske og syntaktiske tilpasninger. Det er derfor vigtigt, at oversætteren har kendskab til eventuelle sprogpolitiske bestemmelser, når vedkommende skal oversætte en tekst. 3

5 Oversættelse af EU-dokumenter Inden for Den Europæiske Union spiller oversættelse en vigtig rolle, idet der er tale om en multilingval institution. EU har på nuværende tidspunkt 25 medlemslande og 21 officielle sprog, hvilket indebærer 420 sprogkombinationer (Dalsgaard 2005: 16). Ifølge EU-traktaten skal al lovgivning og alle regler udsendes på alle officielle sprog. Med en sådan bestemmelse er det nødvendigt at prioritere oversættelse og den sproglige dimension højt. Der er dermed flere punkter, man skal være opmærksom på, når man skal beskrive en bestemt oversættelsespraksis. Faktorerne oversættelsesstrategier, genre og sprogpolitik vil derfor udgøre hovedpunkterne i nærværende speciale. 1.1 Formål og hypotese Formålet med dette speciale er at beskrive oversættelsesteorier og -strategier samt undersøge, hvad der kendetegner oversættelse inden for Den Europæiske Union. Når tekster skal oversættes mellem dansk og spansk, skal oversætteren være opmærksom på kontrastive elementer mellem de to sprog. I den forbindelse kan der anvendes forskellige oversættelsesstrategier, som gør det muligt at følge de grundlæggende konventioner og tendenser, der kendetegner de respektive sprog. Det er dog min grundlæggende påstand, at EU-oversættere arbejder inden for fastsatte retningslinjer og sprogpolitiske rammer, som medfører, at kildeteksten bliver oversat direkte til målteksten, uden at der foretages tilpasninger i henhold til målsprogets konventioner og tendenser. 1.2 Afgrænsning Med det formål senere at kunne bekræfte eller afkræfte ovenstående hypotese vil jeg beskrive generelle teorier og strategier for oversættelse samt redegøre for, hvad der kendetegner oversættelse inden for Den Europæiske Union. Jeg vil endvidere undersøge, hvilke retningslinjer der gælder for oversættelse inden for EU, og diskutere, hvilken effekt disse retningslinjer kan medføre rent stilistisk. Jeg vil undersøge retningslinjerne for oversættelse ved at analysere og diskutere EU s sprogpolitikker. En diskussion af den stilistiske effekt vil indebære, at jeg foretager en genreanalyse, og jeg vil derfor analysere forskellige EUdokumenter, der er oversat til dansk. Disse tekster udgøres af henholdsvis forslag til beslutning, betænkning og forespørgsel. Originalsproget for samtlige dokumenter er spansk. 4

6 Oversættelse af EU-dokumenter 1.3 Metode og opbygning Kapitel 2 indledes med en generel beskrivelse af oversættelsesteori. Jeg vil diskutere forskellige definitioner, hvorefter jeg vil beskrive, hvad der kendetegner henholdsvis den lingvistiske og den funktionelle tilgang til oversættelse. For at undersøge hvilke faktorer man som oversætter skal være opmærksom på, når der oversættes fra spansk til dansk, vil jeg beskrive forskellige oversættelsesstrategier. Denne beskrivelse vil først inddrage aspekter vedrørende en overordnet strategi for oversættelse, det vil sige, hvorvidt en oversættelse bør være semantisk eller kommunikativ. Jeg vil ligeledes inddrage strategier på sætnings- og ordplan ved at tage udgangspunkt i oversættelsesstrategier, som er blevet foreslået af Vinay og Darbelnet samt Korzen. Derefter følger en beskrivelse af teoretiske aspekter vedrørende genre. Kapitel 2 har til formål at give en generel beskrivelse af oversættelsesteorier og -strategier samt beskrive, hvad der kendetegner genreteori. De teoretiske aspekter, som inddrages i specialets andet kapitel, vil danne en del af grundlaget for, at jeg senere kan foretage en genreanalyse og en lingvistisk analyse af konkrete EU-dokumenter. Kapitel 3 vil omhandle EU s sprogpolitikker og retningslinjer for oversættelse. Denne del af specialet vil derfor blive indledt med en teoretisk gennemgang af sprogpolitik, og gennemgangen vil hovedsagelig tage udgangspunkt i teorier udarbejdet af Bergenholtz. Jeg vil først diskutere forskellige definitioner, hvorefter jeg vil beskrive karakteristika ved henholdsvis en interlingval og en intralingval sprogpolitik. Jeg vil efterfølgende analysere og diskutere EU s sprogpolitikker. Jeg vil analysere Den Europæiske Unions interlingvale sprogpolitik med udgangspunkt i Rådets forordning nr. 1, som definerer, hvilke sprog der er officielle. Det er ligeledes denne forordning, der angiver, hvordan EU s oversættelsespraksis skal være. Jeg vil derefter analysere to af EU s intralingvale sprogpolitikker, som består af henholdsvis Fight the Fog -kampagnen og Fælles retningslinjer for kvaliteten af EFlovgivningens affattelse. Kapitel 3 har først til formål at beskrive teoretiske aspekter vedrørende sprogpolitik, så det efterfølgende er muligt at analysere EU s sprogpolitikker. Formålet med specialets tredje kapitel er dermed at undersøge og diskutere de konkrete retningslinjer, der gælder for tekstproduktion og oversættelse i EU. 5

7 Oversættelse af EU-dokumenter I kapitel 4 vil jeg foretage en genreanalyse af henholdsvis forslag til beslutning, betænkning og forespørgsel. Teksterne udgøres af 16 EU-dokumenter, som alle oprindeligt er skrevet på spansk og herefter oversat til dansk. Genreanalysen vil først omhandle diskursfællesskab og det kommunikative formål. Jeg vil derefter analysere teksternes trækstruktur samt delformål, og analysen vil ligeledes inddrage lingvistiske forhold, hvor fokus vil blive lagt på sætningslængde, nominalstil vs. verbalstil og hypotakse vs. paratakse. Formålet med den lingvistiske analyse er dels at undersøge, om de danske oversættere følger de konventioner og tendenser, der er kendetegnende for god dansk sprogbrug, og dels at undersøge, om EU følger og overholder de råd, som er formuleret i de intralingvale sprogpolitikker. Formålet med kapitel 4 er at analysere en række EU-tekster for på denne måde at kunne vurdere, hvorvidt retningslinjerne for oversættelse er medvirkende til, at de danske tekster oversættes direkte, således at tendenserne og konventionerne for god dansk sprogbrug ignoreres eller nedprioriteres. Fjerde og sidste kapitel vil dermed udgøre en del af grundlaget for, at jeg kan bekræfte eller afkræfte min hypotese. 1.4 Empiri Det empiriske materiale er indsamlet med hjælp fra Bjarne Sørensen fra Europa-Parlamentets Oversættelsestjeneste i Luxembourg, som har stillet 16 tekster til rådighed; 2 forslag til beslutning, 3 betænkninger og 11 forespørgsler. Europa-Parlamentets Oversættelsestjeneste har garanteret, at de udvalgte tekster er oversat til dansk fra tekster, som oprindeligt er affattet på spansk. Denne garanti har fra starten været et vigtigt udvælgelseskriterium, idet jeg ikke selv ville have mulighed for at se, hvilket udgangssprog en tekst er skrevet på. Det er vigtigt, at dette kriterium overholdes, idet en eventuel relæ-oversættelse fra engelsk eller fransk ville være medvirkende til, at hele det empiriske grundlag for en senere konklusion ville forsvinde. Den sproglige kvalitet af de forskellige EU-oversættelser vil ikke blive vurderet i specialet. Det skyldes, at det ikke er relevant at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt oversættelserne rent idiomatisk fungerer, idet oversætterne inden for EU som udgangspunkt oversætter til deres modersmål. Det er derimod langt mere interessant at fokusere på de oversættelsesstrategiske valg, der er foretaget af oversætterne. Sprogretningen i forbindelse med de analyserede tekster er fra spansk til dansk, og der er flere grunde til, at jeg har valgt kun at fokusere på én sprogretning. 6

8 Oversættelse af EU-dokumenter For det første har jeg taget specialets omfang i betragtning og vurderet, at det er muligt at foretage en mere omfattende og dybdegående genreanalyse, når der kun fokuseres på én sprogretning. For det andet skal beslutningen også ses i lyset af, at jeg har været i kontakt med Den Danske Oversættelsesenhed i Luxembourg, og da oversætterne i EU som hovedregel oversætter til deres modersmål, har enheden ikke kunnet stille tekster til rådighed, der er oversat fra dansk til spansk. Umiddelbart kan det virke som om, fordelingen af tekster rent antalsmæssigt er en anelse skæv (2 forslag til beslutning, 3 betænkninger, 11 forespørgsler), men jeg mener, der bliver kompenseret for dette, når man tager i betragtning, at en forespørgsel typisk fylder en halv side, mens en betænkning kan have et omfang på sider. Bjarne Sørensen har oplyst, at seks personer beskæftiger sig med oversættelse fra spansk til dansk i Den Danske Oversættelsesenhed, og ud af disse seks personer har fire oversættere været involveret i oversættelsen af de 16 EU-dokumenter. Afslutningsvis skal det nævnes, at alle dokumenter er affattet og oversat i 2005 og I forbindelse med analysen af de 16 EU-dokumenter vil jeg forsøge at inddrage så mange af dokumenterne som muligt. Jeg har valgt at vedlægge alle dokumenter som bilag, da de hver især har været medvirkende til, at jeg kan give en generel beskrivelse af de tre genrer og deres trækstruktur. EU-dokumenterne vedlægges i en separat bilagsmappe og nummereres fra De danske dokumenter angives med bogstavet A, mens de spanske angives med B. I forbindelse med analysen henvises der til enkelte svenske dokumenter. De vedlægges ligeledes og angives med bogstavet C. 7

9 Oversættelse af EU-dokumenter 2. Oversættelsesteori Som nævnt i indledningen er oversættelse en disciplin og en aktivitet, vi alle møder i hverdagen, men for at kunne beskrive oversættelse vil det være hensigtsmæssigt først at definere, hvad der forstås ved dette begreb. Dette kapitel indledes derfor med forskellige definitioner på, hvad oversættelse er, hvorefter der redegøres for oversættelsesteori og oversættelsesstrategier. Kapitlet afsluttes med en generel beskrivelse af genreteori. Kendskab til oversættelsesteori er relevant for at kunne beskrive, hvad oversættelse er, hvilket formål der er dermed, og hvordan selve processen foregår. Termen oversættelse er blevet defineret på forskellige måder gennem tiderne, og slår man eksempelvis op i nudansk ordbog, defineres begrebet på følgende måde: det at oversætte noget til et andet sprog (Politikens Nudansk Ordbog 2001: 816). Slår man derefter verbet oversætte op, som jo er med til at definere oversættelse, gives følgende forklaring: overføre tekst el. tale fra et sprog til et andet (Politikens Nudansk Ordbog 2001: 816). Disse definitioner må siges at være meget overfladiske, og det eneste de fastslår er, at oversættelse foregår fra et sprog til et andet. Definitionerne siger intet om måden, hvorpå denne oversættelse skal foregå, og de nævner heller ikke, hvad hensigten er med denne disciplin. Holm giver en anden definition på begrebet og betegner det således: at oversætte er at udtrykke/overføre indholdet af et tekststykke fra et sprog til et andet, således at indholdet i teksten og hensigten med teksten fra SL-afsenderens side forbliver den samme på TLsproget 1 (Holm 1994: 13). Holm definerer dermed oversættelse som en overførsel af kildetekstens indhold og hensigt til målteksten, hvormed kildeteksten er i fokus. Der fokuseres ligeledes mest på kildeteksten i følgende definition, der siger, at oversættelse er: a process of linguistic transcoding, resulting in a target-language text which is to be equivalent to its source-language text (Schäffner 2003: 83). Som nævnt fokuseres der i denne definition hovedsageligt på kildeteksten, og ækvivalens nævnes som værende en vigtig faktor. Netop dette synspunkt er udtryk for den lingvistiske tilgang, der har præget oversættelsesteorien igennem en del årtier. Traditionelt set har oversættelsesteorien været baseret på lingvistik, hvor der især fokuseres på oversættelsesproblemer, der vedrører lingvistiske forskelle mellem kildesproget og målsproget. 1 Holm anvender de engelske termer SL (source language) for kildesproget og TL (target language) for målsproget. Jeg har i dette speciale valgt at anvende de danske termer for disse begreber. 8

10 Oversættelse af EU-dokumenter Den lingvistiske tilgang ser oversættelse som en procedure, hvor tegn og koder skiftes fra et sprog til et andet. Forskerne interesserer sig specielt for identiske fænomener inden for fonetik og grammatik, og begrebet sproglige universalier er i fokus. Universalieteoriens formål er at undersøge en række sprog og finde ud af, om de besidder en given egenskab. Hvis de gør, er egenskaben universel, eller der er i det mindste tale om universelle tendenser (Comrie 1989: 34). Man har dog måttet erkende, at et sådant system ikke altid er anvendeligt i praksis, da ikke alle ord findes på alle sprog (Pedersen 1994: 28). Forskere, som har en lingvistisk tilgang til oversættelse, er grundlæggende interesseret i kildeteksten, og ækvivalens udgør et centralt element, hvilket også fremgår af Kollers udsagn: ( ) that the source-language content, form, style, function, etc. must be preserved, or at least that the translation must seek to preserve them as far as possible (Koller 1979:187 i Nord 1997: 7). I løbet af 1970 erne begyndte den lingvistiske tilgang at blive svækket, og tilgangen blev mere funktionel, idet man i højere grad mente, at oversættelse involverer tekster med en specifik funktion og et specifikt formål. Følgende definition giver et bud på, hvad en god oversættelse er: a good translation is one in which the merit of the original work is so completely transfused into another language as to be as distinctly apprehended and as strongly felt by a native of the country to which that language belongs as it is by those who speak the language of the original work (Tytler i Newmark 1981: 4). Denne definition betegner således en god oversættelse som en tekst, hvor kildetekstens indhold og form gengives, men det sker på en sådan måde, at teksten tilpasses den nye modtagergruppe, så målteksten ikke lyder som en oversættelse. Vermeers definition betegner ligeledes oversættelse som en proces, der skal opfylde et bestemt formål, idet han beskriver oversættelse som: to produce a text in a target setting for a target purpose and target addressees in target circumstances (Vermeer 1987a: 29 i Nord 1997: 12). Den funktionelle tilgang til oversættelsesteorien sætter dermed teksten i centrum, og faktorer som formål, funktion, kultur og kommunikationssituation bliver prioriteret højt. Vermeers grundlæggende argument for denne tilgang er, at tekster produceres og modtages med et specifikt formål. Han ser sammen med andre funktionalister oversættelse som en særlig form for kommunikativ handling, hvor netop begrebet formål er essentielt. Oversættelse betragtes altså som en aktivitet med et specifikt formål, der begynder med en kildetekst og resulterer i en måltekst, som er struktureret og tilpasset til den nye kommunikationssituation (Schäffner 2003: 84). 9

11 Oversættelse af EU-dokumenter Funktionalisterne betragter således ikke ækvivalens som det vigtigste begreb, et synspunkt, der jo ellers er kendetegnende for den traditionelle, lingvistiske tilgang. 2.1 Oversættelsesstrategier Udover at fokusere på den teoretiske tilgang til oversættelse er det også relevant at være opmærksom på og have kendskab til forskellige oversættelsesstrategier. For at kunne lave en god oversættelse kræves der kendskab til såvel kildesprogets som målsprogets grammatiske strukturer samt til den kultur, kildeteksten er præget af. Det er vigtigt, at oversættelsen tilpasses de konventioner og tendenser, der kendetegner målsproget og på den måde mindske interferens, så teksten ikke virker som en oversættelse. For at opnå en vellykket oversættelse kan man derfor med fordel drage nytte af en række oversættelsesstrategier, således at kildetekstens konventionelle sprogbrug ændres til konventionerne på målsproget med hensyn til sprogtypologiske forskelle. Vinay og Darbelnet (1995) udarbejdede i 1958 en metode til oversættelse, og de fremlagde forskellige oversættelsesstrategier. De baserede deres strategier på en komparativ undersøgelse af engelsk og fransk. Deres oversættelsesstrategier har senere inspireret flere forfattere, og Lundquists (1997) globale og lokale oversættelsesstrategier er hentet fra Vinay og Darbelnet. I det følgende gives en kort gennemgang af Vinay og Darbelnets oversættelsesstrategier, og jeg vil ligeledes beskrive karakteristika ved hypotakse og paratakse. Strategierne vil blive kommenteret og konkretiseret i forbindelse med analyserne i kapitel 3 og Globale oversættelsesstrategier Den globale strategi er den overordnede strategi, oversætteren først bør vælge for, hvordan den oversatte tekst skal virke i den nye situation. I den forbindelse fokuseres der på, i hvor høj grad oversættelsen skal være ordret eller fri (Vinay og Darbelnet 1995:31). Newmark tager udgangspunkt i samme synspunkt og skelner mellem henholdsvis en semantisk og en kommunikativ oversættelse, og jeg vælger i dette speciale at anvende disse termer, idet jeg i det følgende tager udgangspunkt i Newmarks definitioner af de førnævnte begreber (Newmark 1981: 39). 10

12 Oversættelse af EU-dokumenter Semantisk oversættelse Newmark definerer formålet med en semantisk oversættelse på følgende måde: semantic translation attempts to render, as closely as the semantic and syntactic structures of the second language allow, the exact contextual meaning of the original (Newmark 1981: 39). Ved en semantisk oversættelse ønsker man dermed at gengive kildetekstens form og indhold så direkte som muligt, hvilket resulterer i, at målteksten bliver præget af og afspejler kildesprogets kultur. På denne måde bliver afsenderens tone, stilart og kultur bestemmende for oversættelsen, idet de bliver forsøgt gengivet direkte. Forfatteren er altså i fokus, når den semantiske oversættelse vælges (Vinay og Darbelnet 1995: 31). Kommunikativ oversættelse Den kommunikative oversættelse defineres på følgende måde: communicative translation attempts to produce on its reader an effect as close as possible to that obtained on the readers of the original (Newmark 1981: 39). Den kommunikative oversættelse tager således udgangspunkt i at sikre, at den oversatte tekst opfylder den samme funktion i den nye kontekst. Funktion og modtagergruppe skal danne grundlag for, hvor meget der skal ekspliciteres og forklares. En kommunikativ oversættelse er med andre ord mere fri, og den forsøges tilpasset til den nye modtagergruppe. Formålet med den kommunikative oversættelse er dermed at oversætte teksten, så den har samme virkning på måltekstens læser som på kildetekstens læser. Følgelig bliver modtagerens kultur bestemmende for oversættelsen (Lassen og Tarp 1993: 31) Lokale oversættelsesstrategier Når oversætteren har valgt en global oversættelsesstrategi, skal vedkommende vælge nogle konkrete sproglige udtryk, som passer til den nye tekst og som tilpasses de konventioner, der gælder for målsproget. Vinay og Darbelnet har i den forbindelse foreslået syv strategier, som kan anvendes til at løse konkrete sproglige problemer, som oversætteren står overfor (Vinay og Darbelnet 1995: 31-40). I det følgende vil jeg gennemgå disse syv strategier, og som supplement dertil vil jeg foreslå hypotakse vs. paratakse som en ottende lokal oversættelsesstrategi. Dette skyldes, at hypotakse og paratakse udgør et væsentligt kontrastivt element mellem dansk og spansk, som er de to sprog, der diskuteres i nærværende speciale. 11

13 Oversættelse af EU-dokumenter 1. Lån (borrowing) Når man står over for en term eller et ord i kildesproget, hvor der ikke umiddelbart findes en ækvivalent på målsproget, kan man vælge at låne ordet fra kildesproget og overføre det uforandret til målsproget. Effekten af en sådan transskription eller lån er ofte, at man tydeliggør kildesprogets kultur (Vinay og Darbelnet 1995: 32). Lån som lokal strategi bruges ofte i forbindelse med navne på aviser, tidsskrifter og offentlige eller private institutioner (Newmark 1988: 82). Strategien kan dog også anvendes i forbindelse med kulturbundne begreber. Det er forholdsvis almindeligt at anvende lån som strategi, og i mange tilfælde indgår ordet som en naturlig del af sproget, så det knapt nok opfattes som et decideret lån. Hvorvidt man vælger at anvende lån som strategi afhænger af stil og budskab, men i enkelte tilfælde anvendes lån, idet der ikke findes en bedre term på målsproget (Vinay og Darbelnet 1995: 32). Af eksempler på lån i dansk fra spansk kan nævnes: paella, siesta, tequila etc. Det kan endvidere være en fordel med en tilføjelse til selve låneordet, så man dermed ekspliciterer ordet over for modtager. Det kan eksempelvis ske ved at tilføje et adjektiv som spansk eller danés alt afhængig af konteksten. Tilføjelsen kan også ske ved at oversætte ordet i en parentes eller lignende eller ganske enkelt ved at tilføje en oplysning. Af eksempler kan nævnes følgende: den spanske avis El País - la confederación danesa de organisaciones empresariales LO - el parlamento danés Folketinget etc. Det skal dog nævnes, at beslutningen om hvorvidt lån bør anvendes som strategi, eller om det er bedre at oversætte termen, afhænger af konteksten og af, hvor kendt termen er i målsprogskulturen. 2. Oversættelseslån (calque) Oversættelseslån er en strategi, hvor man låner konstruktionen, men hvor hvert enkelt ord oversættes (Vinay og Darbelnet 1995: 32). Denne strategi anvendes ofte i forbindelse med navne på internationale organisationer. Eksempler på oversættelseslån er følgende: las naciones unidas - de forenede nationer, la Unión Europea - Den Europæiske Union og la asemblea nacional nationalforsamlingen. 3. Ordret oversættelse (literal translation) I forbindelse med denne strategi forsøger man at skabe ækvivalens på det leksikalske og syntaktiske plan. Der er tale om ord-for-ord oversættelse, hvorved kildetekstens udtryk overføres direkte til målsproget. 12

14 Oversættelse af EU-dokumenter Denne strategi er i princippet ideel men ofte kun mulig mellem sprog, der har en parallel opbygning af ordforrådet (Vinay og Darbelnet 1995: 34). Det er tilfældet med det spanske og det danske sprog, som til en vis grad er beslægtede, idet begge sprog tilhører den indoeuropæiske sprogæt (Baron og Herslund 2003: 19). Det skal dog nævnes, at spansk og dansk tilhører hver sin sprogfamilie - henholdsvis romansk og germansk, hvilket bliver redegjort for i forbindelse med efterfølgende strategi. 4. Ordklasseskift (transposition) Denne strategi går ud på, at man, som ordet antyder, udskifter en ordklasse eller syntagmetype med en anden, uden at betydningen ændres. Man kan skelne mellem to typer ordklasseskift alt afhængig af, om transpositionen er obligatorisk eller fakultativ. En form for ordklasseskift kan være nødvendig, når en struktur i kildesproget, grundet sprogtypologiske forskelle, ikke findes på målsproget. I disse tilfælde er ændringen obligatorisk (Vinay og Darbelnet 1995: 36). Sprogtypologien fokuserer på forskelle og ligheder mellem forskellige sprog, og typologi er dermed et samlebegreb for to synkrone metoder til sammenligning. Den ene metode ser på, hvad sprogene har tilfælles (komparation), og her beskæftiger man sig med universalier. Den anden metode ser på, hvad der adskiller sprogene fra hinanden (kontrastering). Ligheder mellem sprog kan skyldes, at sprogene er beslægtede og af fælles oprindelse (Comrie 1989: 34-35). Det er grundlaget for at klassificere sprog i familier, og således er dansk, svensk og tysk i familie med hinanden, idet de tilhører den germanske sprogfamilie. Sprog som spansk, fransk og italiensk tilhører derimod den romanske sprogfamilie, og de stammer fra latin (Herslund 2003: 13). Ved at betragte henholdsvis det spanske og det danske sprog er det muligt at lokalisere kontrastive elementer, hvor et ordklasseskift er obligatorisk. Et eksempel på et kontrastivt element er den spanske gerundio, som er en infinit form, der ikke findes på dansk. Oversætteren må derfor foretage en obligatorisk ændring til eksempelvis et substantivsyntagme, en infinitiv eller en sideordning, som kan ses eksemplificeret nedenfor: La Constitución reconoce el papel de los interlocutores sociales y declara que la Unión facilitará el diálogo entre ellos, respetando su autonomía. Forfatningen anerkender arbejdsmarkedets parters rolle. Det siges i forfatningen, at Unionen skal lette dialogen mellem dem og respektere deres uafhængighed. 13

15 Oversættelse af EU-dokumenter Den anden type ordklasseskift er de tilfælde, hvor den ordrette oversættelse er mulig rent grammatisk, men hvor sætningen bliver uidiomatisk, hvis man oversætter ordret. Der er dermed tale om en fakultativ ændring (Vinay og Darbelnet 1995: 36). Jeg anser umiddelbart denne strategi for at udgøre en af de vigtigste, idet oversætteren ved hjælp af denne strategi i højere grad kan tilpasse målteksten, så den lever op til de tendenser og konventioner, der kendetegner målsproget. Et kontrastivt element mellem spansk og dansk er brugen af henholdsvis nominalstil og verbalstil. Ifølge Baron og Herslund (2003) er spansk et exocentrisk sprog, hvor substantiverne er i centrum, og den mest præcise information lokaliseres i substantiverne. Spansk har dermed tendens til at anvende nominalstil. Dansk er derimod et endocentrisk sprog, hvor de vigtigste informationer lokaliseres i verberne, og dansk tenderer således i højere grad mod verbalstil (Baron og Herslund 2003: 20). Oversætteren skal være opmærksom på disse forskelle i sprogenes konventioner, idet en direkte overførsel af for mange spanske nominaliseringer kan medføre en markeret og mindre dansklydende tekst, hvorved det tydeliggøres, at der er tale om en oversættelse. En hensigtsmæssig strategi er derfor at foretage en denominalisering og i stedet erstatte de spanske substantiver med danske verber eller en infinitiv, idet denne form er mere umarkeret (Lundquist 2003: 18). Et eksempel på en sådan denominalisering kan ses i følgende eksempel: La unión contribuye a la preservación y al fomento de estos valores comunes (...) Unionen bidrager til at bevare og udvikle disse fælles værdier ( ) (Lundquist 2003: 18). 5. Synsvinkelskift (modulation) Ved denne strategi ændrer man i synsvinklen eller i måden at betragte et udtryk på. Dette sker ofte ved at gå fra en aktivsætning til en passivsætning eller fra en negativ konstruktion til en positiv konstruktion (Vinay og Darbelnet 1995: 37). Hvorvidt denne ændring skal foretages er fakultativ og afhænger af konteksten. Passiv angiver ofte en markeret form, hvorimod aktivformen er mere umarkeret (Kelstrup 2001: 16-17). Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at en oplagt strategi er, at oversætteren ændrer synsvinklen, da det kommer an på konteksten og afsenders intention. Nedenfor gives et par eksempler på, hvorledes man kan ændre synsvinklen mellem dansk og spansk: 14

16 Oversættelse af EU-dokumenter Aktiv passiv : Positiv - negativ (Laursen 2006: 16) A købte B af C = B fue comprado a C por A Det er let = no es difícil Det skal dog nævnes, at en ændring i synsvinklen ofte kan foretages, uden at det ændrer betydningen af udsagnet, og der er i højere grad tale om en ad hoc-konstruktion. Umiddelbart er der ikke konventionelle forskelle mellem dansk og spansk hvad angår synsvinkelskift, og denne strategi vil derfor ikke blive kommenteret yderligere, da den ikke har relevans for specialets hypotese. 6. Ækvivalens (equivalence) Meningen bag ækvivalensbegrebet er at finde ord på begge sprog, der kan udtrykke samme indhold. Smith definerer ækvivalens på følgende måde: Der er tale om ækvivalens, når en term i ét sprog er udtryk for samme begreb som en term på et andet sprog og begge termer dermed betegner den samme klasse af genstande (Smith 1993: 78). I den forbindelse er det muligt at anvende et helt andet udtryk, der er ækvivalent, idet det anvendes for at udtrykke det samme i samme situation. Denne strategi vælges ofte i forbindelse med idiomatiske udtryk eller metaforer (Lundquist 1997: 40-41). Nida skelner mellem to former for ækvivalens; formel og dynamisk ækvivalens (1964: 171). Ved formel ækvivalens fokuserer oversætteren på kildetekstens form og indhold, som bør gengives så direkte som muligt til målteksten. Dette hænger sammen med den semantiske oversættelse som global oversættelsesstrategi. Ifølge Nida handler den dynamiske ækvivalens for oversætteren om at skabe en effekt hos modtageren af målteksten, og måltekstens funktion og formål vægtes højere end at gengive kildeteksten direkte, hvilket kan kædes sammen med den funktionelle tilgang til oversættelsesteorien, hvorved man forsøger at oversætte kommunikativt. Det er vigtigt, at oversætteren bestræber sig på at finde et ækvivalent udtryk på målsproget, som kan gengive det, der blev sagt på kildesproget. I mange tilfælde er den optimale løsning at satse på Nidas dynamiske ækvivalens, da det gælder om at formidle et forståeligt budskab til modtager og derved undgå sære formuleringer (Pedersen 1994: 36-37). 15

17 Oversættelse af EU-dokumenter 7. Tilpasning (adaptation) Den sidste lokale oversættelsesstrategi omhandler tilpasning, hvormed man giver afkald på at overføre det sproglige udtryk og termens indhold. I stedet erstatter man det med en situation i målsprogskulturen (Vinay og Darbelnet 1995: 39). Denne strategi er især anvendelig i forbindelse med kulturbundne eller situationsbestemte udtryk, som den nye målgruppe ikke umiddelbart ville kunne forstå, hvis de blot blev overført som lån. Det er derfor vigtigt, at oversætteren har et bredt kendskab til kildesprogets kultur, så det dermed bliver muligt at overføre et kulturbundet begreb fra kildesproget til et begreb på målsproget, som modtageren af målteksten kan relatere til (Witte 2000: 52). Tilpasninger kan også være nødvendige i forbindelse med deiktiske udtryk. Hvis der eksempelvis i en spansk tekst står en nuestro país skal oversætteren tilpasse og omforankre dette udtryk, så det passer til den nye kontekst, og dette kan eksempelvis ske ved at oversætte med i Spanien. 8. Hypotakse vs. paratakse Efter at de syv lokale oversættelsesstrategier er gennemgået vil jeg nu præsentere et forslag til en ottende lokal strategi, som Korzen (2003) betegner hypotakse og paratakse. En hypotaktisk sætningsstruktur består af mange underordninger ved hjælp af ledsætninger eller infinitte verbalformer, hvilket er et typisk træk ved de romanske sprog, deriblandt spansk. På dansk er paratakse, det vil sige sideordning, mere udbredt. Oversætteren kan derfor med fordel ændre en spansk hypotakse til paratakse på dansk (Korzen 2003a: 65-66). Vinay og Darbelnet (1995) har ikke medtaget denne oversættelsesstrategi, og det skyldes formentligt, at genstanden for deres komparative analyse er det franske og engelske sprog. Fransk tilhører klart den romanske sprogfamilie, mens engelsk er sværere at klassificere, eftersom dette sprog udviser træk, der er kendetegnende for såvel den romanske som den germanske sprogfamilie (Lundquist 2003: 15). Mellem fransk og engelsk er der ikke en markant konventionel forskel, hvad angår hypotakse og paratakse, som det er tilfældet mellem dansk og spansk. Det, at spansk gerne anvender mange underordninger efter hinanden, kan være medvirkende til, at sætningerne bliver meget lange og komplekse, hvorved de indeholder mange informationer. Det skyldes hovedsageligt, at der i de romanske sprog er en tendens til at operere med større handlingssekvenser ad gangen og fortolke de forskellige elementer som sammenhørende. I dansk er tendensen derimod at operere med mindre enheder, som ses lineært og sideordnet. 16

18 Oversættelse af EU-dokumenter En anvendelig strategi ved oversættelse fra spansk til dansk i den forbindelse er at korte sætningerne ned ved at sætte flere punktummer. Konsekvensen vil være færre sætninger på de romanske sprog og flere sætninger på de germanske sprog (Korzen 2003b: 172). Det viser Korzen med nogle eksempler i bogen Sprogtypologi og oversættelse (2003b: 173). Det skal nævnes, at eksemplerne på hypotakse er italienske. Jeg mener dog, at de alligevel kan anvendes til at eksemplificere, hvorledes en hypotaktisk struktur kan ændres til paratakse på dansk. 2.2 Genreteori Inden for oversættelsesteorien er man som beskrevet i afsnit 2 gået fra at betragte ækvivalens mellem kilde- og måltekst for at være afgørende til i højere grad at fokusere på behovet for at tilpasse den oversatte tekst til den nye situation og formål. Oversættere er ofte bevidste om, at der er behov for at kategorisere og klassificere tekster, og ved hjælp af genreanalyse er det muligt at identificere karakteristiske træk ved en bestemt genre. Genreteorien har gennem de sidste årtier gennemgået en rivende udvikling, og den er gået fra primært at vedrøre litterære tekster til også at inddrage ikke-litterære tekster såsom tekster af fagsproglig karakter (Trosborg 1997a: vii). Genre og register Tekster er ikke ens, og det er grunden til, at de inddeles i genrer. Genrer er dermed tekster, som bliver brugt i en bestemt situation med et bestemt kommunikativt formål, og erkendelsen af, at genrer er dynamiske størrelser, har medført, at man tillægger diverse genrer en speciel sprogbrug. Ifølge Bhatia handler genreanalyse ikke kun om at beskrive sproglige træk, men lige så meget om at forklare dem og undersøge, hvorfor medlemmer af et bestemt diskursfællesskab bruger sproget på den måde, de gør (Bhatia 1997: 203). De sproglige træk kan observeres og beskrives systematisk, og de kan samles i sproglige mønstre, som kaldes registre. Et register repræsenterer en synsvinkel, der søger at inddrage tekstens indhold, form og den situation, teksten bruges i. Registerbegrebet sammenstiller dermed systematisk forskellige grupper af sproglige træk, og man undersøger ordforråd samt stilistiske og syntaktiske træk i bestemte typer tekster (Palsbro 2003: 101). Register kan dermed ses som et overbegreb for genre, og ved register ser man på, hvad der kendetegner sprogbrugen inden for en bestemt type tekster. 17

19 Oversættelse af EU-dokumenter Disse tekster kan blandt andet udgøres af politiske tekster, medicinske tekster, noveller, tekniske tekster, økonomiske tekster etc. (Trosborg 1997b: 5-6). Ser man på politiske tekster som register, kan disse tekster efterfølgende inddeles i genrer såsom traktater, love, direktiver, forordninger, betænkninger etc. Nogle tekster er mere kulturbundne end andre, og tekster kan blive oversat med forskellige formål. Dette stiller krav til oversætterens genreviden, så vedkommende kan vurdere, om en tekst bør gengive kildetekstens præcise ordlyd, eller om den er domineret af en speciel kultur, således at tilpasninger er nødvendige. Trækstruktur En anden forskel mellem den rent sproglige og den kommunikativt orienterede tilgang til genre er, at den kommunikative tilgang giver et konkret redskab til at inddrage tekststruktur i genreanalysen. Den struktur, der går igen fra tekst til tekst inden for samme genre, er trækstrukturen, som består af en række forskellige træk. En tekst kan eksempelvis inddeles i begyndelse, midte og afslutning. Hvert træk har et delformål, som er medvirkende til, at afsenderen kan opnå det overordnede formål med en given tekst. Det skal dog nævnes, at trækstruktur blot bør ses som en form for vejviser, idet strukturen kan ændres, når eller hvis et eksemplar af genren ikke lever op til modellen. Man kan derfor skelne mellem træk, der er diskriminative og fakultative. Diskriminative træk skal være til stede inden for en genre, idet disse træk er med til at adskille en genre fra en anden. De fakultative træk kan være til stede, men såfremt de ikke er til stede i teksten, opfattes teksten stadig som tilhørende en bestemt genre (Palsbro 2003: ). Strukturation Strukturationsteorien er optaget af at belyse, hvordan tekster produceres, reproduceres og transformeres gennem brug af regler. Disse genreregler associerer form- og indholdselementer til de kommunikative handlinger. Genreregler kan enten være implicitte, eller de kan være ekspliciterede og kodificerede af en enhed og dermed udtrykt i specifikke standarder, der er reguleret i form af faste regler og retningslinjer. En sådan strukturation har indflydelse på selve genren og ikke mindst på tekstens trækstruktur (Palsbro 2003: ). Strukturation ses ofte inden for virksomheder og organisationer, som kan indføre eksplicitte regler for tekstproduktion eller lignende, og det sker ofte i form af en nedskreven sprogpolitik. 18

20 Oversættelse af EU-dokumenter Konventionerne inden for en given genre skal være alment anerkendt inden for en bestemt social kreds, og en væsentlig faktor inden for genreanalyse er begrebet diskursfællesskab. Diskursfællesskab De fællesskaber, der eksisterer mellem mennesker, kan defineres ud fra diskursive, kommunikative og sproglige kriterier. Et diskursfællesskab forudsætter, at medlemmer af fællesskabet har fælles interesser eller mål, som de kommunikerer med hinanden om. Der findes forskellige typer af diskursfællesskaber, og fællesskabet kan være opstået af private eller professionelle grunde. Der kan på den ene side eksistere et diskursfællesskab mellem mennesker, der deler den samme fritidsinteresse eller lignende. På den anden side kan et diskursfællesskab være opstået, fordi mennesker i kraft af deres profession har behov for at kommunikere med hinanden. Der kan eksempelvis være et sådan fællesskab blandt læger, økonomer, politikere etc. De befinder sig inden for samme felt, og de har et specifikt formål med at mødes og kommunikere med hinanden. Diskursfællesskaber kan også udvise forskellige grader af indforståethed, der er med til at adskille medlemmer fra ikkemedlemmer. De råder ofte over en specifik terminologi og en særlig begrebsverden, som kan være svær at forstå for udenforstående (Palsbro 2003: ). Mange tekstgenrer kræver en form for faglig og fagsproglig viden for, at man kan forstå dem. For at kunne forstå og producere tekster inden for det pågældende diskursfællesskab er det derfor nødvendigt at være i besiddelse af en vis situationsviden. Denne viden indebærer, at man forstår, hvilke motiver afsender og modtager har for at kommunikere med hinanden, og hvilket overordnet kommunikativt formål der er med denne kommunikation (Palsbro 2003: 120). Selvom oversætteren ikke nødvendigvis tilhører det pågældende diskursfællesskab, skal han eller hun alligevel være i stand til at få parternes kommunikation til at lykkes. Oversætteren skal kunne fungere som mellemled og som ekspert på det inter- og intralingvale område, og det er vigtigt, at oversætteren sætter sig grundigt ind i diskursfællesskabets arbejdsområder, terminologi og eventuelle retningslinjer. Det kommunikative formål Vi genkender især genrer ud fra deres formål (skopos), og vores genrebestemmelse hænger sammen med, om vi genkender en række karakteristiske træk ved genrens form og indhold. Når genrer betragtes, er der mange faktorer, der spiller ind. 19

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

At arbejde som translatør

At arbejde som translatør At arbejde som translatør - en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesprocessen i teorien og praksis Marie Lundø Pedersen Cand.ling.merc. Engelsk Translatør/tolk 1. september 2009 Antal

Læs mere

Oversættelsespolitik i Europa Kommissionen

Oversættelsespolitik i Europa Kommissionen SPECIALEAFHANDLING DET ERHVERVSPROGLIGE KANDIDATSTUDIUM I SPANSK HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS Oversættelsespolitik i Europa Kommissionen en undersøgelse af sprogtypologiske tilpasninger i danske og spanske

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse en korpusbaseret analyse af kilde og målsprogsorientering i oversatte lovtekster Af Mette Melchior Juni 2011 Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

1. Introduktion. 1.1. Indledning

1. Introduktion. 1.1. Indledning 1. Introduktion 1.1. Indledning I de sidste ti år er det blevet moderne at tale om sprog, sprogbrug og sprogpolitik. Det skyldes en sproglig og samfundsmæssig udvikling, som ikke kun har gjort sig gældende

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Speciale cand.ling.merc. Oversættelsesstrategier og modersmålsoversættelse

Speciale cand.ling.merc. Oversættelsesstrategier og modersmålsoversættelse Speciale cand.ling.merc. Oversættelsesstrategier og modersmålsoversættelse - undersøgelse af brugen af lokale oversættelsesstrategier blandt modersmåls- og ikke- modersmålsoversættere Marts 2014 Stinne

Læs mere

Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:

Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Nyttig information om Delprøve 1 og 2: http://www.tornbjerg-gym.dk/letbanen/skriv-i-fagene/humaniora/spansk/ Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Delprøve 1 Prøveform Delprøve

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster http://www.hurtigoversaetter.dk/overs%c3%a6ttelse-fra-dansk-til-farsi.htm Anne Mette Grøndahl Cand.ling.merc,

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017

Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017 Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017 Oktober 2017 1. Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) 2017 Sommer 2017 var der to opgavesæt til den skriftlige prøve i spansk A,

Læs mere

Produktresuméer på engelsk og dansk

Produktresuméer på engelsk og dansk Produktresuméer på engelsk og dansk - En undersøgelse af oversættelsen af medicinsk fagsprog i produktresuméer Sarah Helene Larsen Cand. ling.merc. (engelsk) tolk og translatør Institut for Erhvervskommunikation,

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet

Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet Hej 2014 Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet o 10 gode råd o Hvad brugerne vil ha og ikke ha o Bliv klar på dit formål o Vælg dit kommunikationsmedium

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 40/72 17.2.2017 AFGØRELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/274 af 10. februar 2017 om fastsættelse af principper for at give feedback vedrørende de opgaver, som de kompetente nationale

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Interkulturel kommunikativ kompetence

Interkulturel kommunikativ kompetence Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence

Læs mere

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Gode råd om at skrive

Gode råd om at skrive Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2022

Kommunikationsstrategi 2022 Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere