Oversættelse af EU-dokumenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelse af EU-dokumenter"

Transkript

1 Oversættelse af EU-dokumenter - en undersøgelse af retningslinjer for oversættelse inden for Den Europæiske Union SPECIALE Tina Thorsø Yde Sørensen Handelshøjskolen i Århus Cand.ling.merc.-studiet i spansk September 2006 Vejleder: Anne Lise Laursen

2 Oversættelse af EU-dokumenter 1

3 Oversættelse af EU-dokumenter Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og hypotese Afgrænsning Metode og opbygning Empiri Oversættelsesteori Oversættelsesstrategier Globale oversættelsesstrategier Lokale oversættelsesstrategier Genreteori Sprogpolitik Interlingval og intralingval sprogpolitik EU s sprogpolitikker Rådets forordning nr Fight the Fog Fælles retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse EU-diskurs og EU-dokumenter Diskursfællesskab og kommunikativt formål Forslag til beslutning Betænkning Forespørgsel Konklusion Resumen 65 Litteratur Bilagsoversigt 73 Bilag vedlagt i separat mappe 2

4 Oversættelse af EU-dokumenter 1. Indledning Oversættelse er en disciplin, som berører os alle i hverdagen. Selvom vi ikke altid er klar over det, sidder vi ofte med en tekst, der oprindeligt er formuleret på ét sprog, hvorefter teksten er oversat til et andet. Formålet med at oversætte er, at en tekst skal opfylde et specifikt mål i en ny kommunikationssituation. Ved hjælp af oversættelse er det muligt at kommunikere på tværs af landegrænser, og behovet for denne kommunikation er ikke blevet mindre i takt med den øgede globalisering. I en global verden er der behov for folk, der kan oversætte mellem sprog og dermed skabe mening på tværs af forskellige samfund. På trods af at oversættelse er en del af vores hverdag, er det ikke en disciplin, der er let at beherske. Der kræves kendskab til generelle principper, og det er vigtigt, at oversætteren sætter sig grundigt ind i kildetekstens indhold, funktion og formål. Når en tekst skal oversættes mellem dansk og spansk, er det vigtigt, at oversætteren er opmærksom på elementer, hvor de to sprog er forskellige. Sådanne forskelle kan enten skyldes sprogtypologiske forskelle eller tendentielle og konventionelle forskelle. Oversættelsesstrategier udgør et vigtigt værktøj til at løse disse problemer, og sådanne strategier kan medvirke til, at den oversatte tekst tilpasses de konventioner og tendenser, der kendetegner målsproget. Udover et generelt kendskab til oversættelsesstrategier er det vigtigt, at oversætteren har kendskab til forskellige genrer og deres specifikke trækstruktur, når vedkommende skal oversætte en tekst. Mange tekster struktureres på en bestemt måde, og i den forbindelse er det vigtigt, at oversætteren er i stand til at tilpasse den oversatte tekst til den nye situation, så det ikke fremgår tydeligt, at der er tale om en oversættelse. Mange virksomheder og organisationer udarbejder i dag en sprogpolitik for på denne måde at opnå en entydig kommunikation og sikre, at samtlige medarbejdere formulerer sig på et klart, forståeligt og homogent sprog. Udarbejdelsen af en sprogpolitik kan have indflydelse på selve oversættelsesprocessen, idet en virksomhed via en sprogpolitik kan lave faste retningslinjer for, hvordan en tekst skal affattes og oversættes. Sådanne retningslinjer kan i sidste ende være med til at indskrænke oversætterens valgfrihed med hensyn til lingvistiske og syntaktiske tilpasninger. Det er derfor vigtigt, at oversætteren har kendskab til eventuelle sprogpolitiske bestemmelser, når vedkommende skal oversætte en tekst. 3

5 Oversættelse af EU-dokumenter Inden for Den Europæiske Union spiller oversættelse en vigtig rolle, idet der er tale om en multilingval institution. EU har på nuværende tidspunkt 25 medlemslande og 21 officielle sprog, hvilket indebærer 420 sprogkombinationer (Dalsgaard 2005: 16). Ifølge EU-traktaten skal al lovgivning og alle regler udsendes på alle officielle sprog. Med en sådan bestemmelse er det nødvendigt at prioritere oversættelse og den sproglige dimension højt. Der er dermed flere punkter, man skal være opmærksom på, når man skal beskrive en bestemt oversættelsespraksis. Faktorerne oversættelsesstrategier, genre og sprogpolitik vil derfor udgøre hovedpunkterne i nærværende speciale. 1.1 Formål og hypotese Formålet med dette speciale er at beskrive oversættelsesteorier og -strategier samt undersøge, hvad der kendetegner oversættelse inden for Den Europæiske Union. Når tekster skal oversættes mellem dansk og spansk, skal oversætteren være opmærksom på kontrastive elementer mellem de to sprog. I den forbindelse kan der anvendes forskellige oversættelsesstrategier, som gør det muligt at følge de grundlæggende konventioner og tendenser, der kendetegner de respektive sprog. Det er dog min grundlæggende påstand, at EU-oversættere arbejder inden for fastsatte retningslinjer og sprogpolitiske rammer, som medfører, at kildeteksten bliver oversat direkte til målteksten, uden at der foretages tilpasninger i henhold til målsprogets konventioner og tendenser. 1.2 Afgrænsning Med det formål senere at kunne bekræfte eller afkræfte ovenstående hypotese vil jeg beskrive generelle teorier og strategier for oversættelse samt redegøre for, hvad der kendetegner oversættelse inden for Den Europæiske Union. Jeg vil endvidere undersøge, hvilke retningslinjer der gælder for oversættelse inden for EU, og diskutere, hvilken effekt disse retningslinjer kan medføre rent stilistisk. Jeg vil undersøge retningslinjerne for oversættelse ved at analysere og diskutere EU s sprogpolitikker. En diskussion af den stilistiske effekt vil indebære, at jeg foretager en genreanalyse, og jeg vil derfor analysere forskellige EUdokumenter, der er oversat til dansk. Disse tekster udgøres af henholdsvis forslag til beslutning, betænkning og forespørgsel. Originalsproget for samtlige dokumenter er spansk. 4

6 Oversættelse af EU-dokumenter 1.3 Metode og opbygning Kapitel 2 indledes med en generel beskrivelse af oversættelsesteori. Jeg vil diskutere forskellige definitioner, hvorefter jeg vil beskrive, hvad der kendetegner henholdsvis den lingvistiske og den funktionelle tilgang til oversættelse. For at undersøge hvilke faktorer man som oversætter skal være opmærksom på, når der oversættes fra spansk til dansk, vil jeg beskrive forskellige oversættelsesstrategier. Denne beskrivelse vil først inddrage aspekter vedrørende en overordnet strategi for oversættelse, det vil sige, hvorvidt en oversættelse bør være semantisk eller kommunikativ. Jeg vil ligeledes inddrage strategier på sætnings- og ordplan ved at tage udgangspunkt i oversættelsesstrategier, som er blevet foreslået af Vinay og Darbelnet samt Korzen. Derefter følger en beskrivelse af teoretiske aspekter vedrørende genre. Kapitel 2 har til formål at give en generel beskrivelse af oversættelsesteorier og -strategier samt beskrive, hvad der kendetegner genreteori. De teoretiske aspekter, som inddrages i specialets andet kapitel, vil danne en del af grundlaget for, at jeg senere kan foretage en genreanalyse og en lingvistisk analyse af konkrete EU-dokumenter. Kapitel 3 vil omhandle EU s sprogpolitikker og retningslinjer for oversættelse. Denne del af specialet vil derfor blive indledt med en teoretisk gennemgang af sprogpolitik, og gennemgangen vil hovedsagelig tage udgangspunkt i teorier udarbejdet af Bergenholtz. Jeg vil først diskutere forskellige definitioner, hvorefter jeg vil beskrive karakteristika ved henholdsvis en interlingval og en intralingval sprogpolitik. Jeg vil efterfølgende analysere og diskutere EU s sprogpolitikker. Jeg vil analysere Den Europæiske Unions interlingvale sprogpolitik med udgangspunkt i Rådets forordning nr. 1, som definerer, hvilke sprog der er officielle. Det er ligeledes denne forordning, der angiver, hvordan EU s oversættelsespraksis skal være. Jeg vil derefter analysere to af EU s intralingvale sprogpolitikker, som består af henholdsvis Fight the Fog -kampagnen og Fælles retningslinjer for kvaliteten af EFlovgivningens affattelse. Kapitel 3 har først til formål at beskrive teoretiske aspekter vedrørende sprogpolitik, så det efterfølgende er muligt at analysere EU s sprogpolitikker. Formålet med specialets tredje kapitel er dermed at undersøge og diskutere de konkrete retningslinjer, der gælder for tekstproduktion og oversættelse i EU. 5

7 Oversættelse af EU-dokumenter I kapitel 4 vil jeg foretage en genreanalyse af henholdsvis forslag til beslutning, betænkning og forespørgsel. Teksterne udgøres af 16 EU-dokumenter, som alle oprindeligt er skrevet på spansk og herefter oversat til dansk. Genreanalysen vil først omhandle diskursfællesskab og det kommunikative formål. Jeg vil derefter analysere teksternes trækstruktur samt delformål, og analysen vil ligeledes inddrage lingvistiske forhold, hvor fokus vil blive lagt på sætningslængde, nominalstil vs. verbalstil og hypotakse vs. paratakse. Formålet med den lingvistiske analyse er dels at undersøge, om de danske oversættere følger de konventioner og tendenser, der er kendetegnende for god dansk sprogbrug, og dels at undersøge, om EU følger og overholder de råd, som er formuleret i de intralingvale sprogpolitikker. Formålet med kapitel 4 er at analysere en række EU-tekster for på denne måde at kunne vurdere, hvorvidt retningslinjerne for oversættelse er medvirkende til, at de danske tekster oversættes direkte, således at tendenserne og konventionerne for god dansk sprogbrug ignoreres eller nedprioriteres. Fjerde og sidste kapitel vil dermed udgøre en del af grundlaget for, at jeg kan bekræfte eller afkræfte min hypotese. 1.4 Empiri Det empiriske materiale er indsamlet med hjælp fra Bjarne Sørensen fra Europa-Parlamentets Oversættelsestjeneste i Luxembourg, som har stillet 16 tekster til rådighed; 2 forslag til beslutning, 3 betænkninger og 11 forespørgsler. Europa-Parlamentets Oversættelsestjeneste har garanteret, at de udvalgte tekster er oversat til dansk fra tekster, som oprindeligt er affattet på spansk. Denne garanti har fra starten været et vigtigt udvælgelseskriterium, idet jeg ikke selv ville have mulighed for at se, hvilket udgangssprog en tekst er skrevet på. Det er vigtigt, at dette kriterium overholdes, idet en eventuel relæ-oversættelse fra engelsk eller fransk ville være medvirkende til, at hele det empiriske grundlag for en senere konklusion ville forsvinde. Den sproglige kvalitet af de forskellige EU-oversættelser vil ikke blive vurderet i specialet. Det skyldes, at det ikke er relevant at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt oversættelserne rent idiomatisk fungerer, idet oversætterne inden for EU som udgangspunkt oversætter til deres modersmål. Det er derimod langt mere interessant at fokusere på de oversættelsesstrategiske valg, der er foretaget af oversætterne. Sprogretningen i forbindelse med de analyserede tekster er fra spansk til dansk, og der er flere grunde til, at jeg har valgt kun at fokusere på én sprogretning. 6

8 Oversættelse af EU-dokumenter For det første har jeg taget specialets omfang i betragtning og vurderet, at det er muligt at foretage en mere omfattende og dybdegående genreanalyse, når der kun fokuseres på én sprogretning. For det andet skal beslutningen også ses i lyset af, at jeg har været i kontakt med Den Danske Oversættelsesenhed i Luxembourg, og da oversætterne i EU som hovedregel oversætter til deres modersmål, har enheden ikke kunnet stille tekster til rådighed, der er oversat fra dansk til spansk. Umiddelbart kan det virke som om, fordelingen af tekster rent antalsmæssigt er en anelse skæv (2 forslag til beslutning, 3 betænkninger, 11 forespørgsler), men jeg mener, der bliver kompenseret for dette, når man tager i betragtning, at en forespørgsel typisk fylder en halv side, mens en betænkning kan have et omfang på sider. Bjarne Sørensen har oplyst, at seks personer beskæftiger sig med oversættelse fra spansk til dansk i Den Danske Oversættelsesenhed, og ud af disse seks personer har fire oversættere været involveret i oversættelsen af de 16 EU-dokumenter. Afslutningsvis skal det nævnes, at alle dokumenter er affattet og oversat i 2005 og I forbindelse med analysen af de 16 EU-dokumenter vil jeg forsøge at inddrage så mange af dokumenterne som muligt. Jeg har valgt at vedlægge alle dokumenter som bilag, da de hver især har været medvirkende til, at jeg kan give en generel beskrivelse af de tre genrer og deres trækstruktur. EU-dokumenterne vedlægges i en separat bilagsmappe og nummereres fra De danske dokumenter angives med bogstavet A, mens de spanske angives med B. I forbindelse med analysen henvises der til enkelte svenske dokumenter. De vedlægges ligeledes og angives med bogstavet C. 7

9 Oversættelse af EU-dokumenter 2. Oversættelsesteori Som nævnt i indledningen er oversættelse en disciplin og en aktivitet, vi alle møder i hverdagen, men for at kunne beskrive oversættelse vil det være hensigtsmæssigt først at definere, hvad der forstås ved dette begreb. Dette kapitel indledes derfor med forskellige definitioner på, hvad oversættelse er, hvorefter der redegøres for oversættelsesteori og oversættelsesstrategier. Kapitlet afsluttes med en generel beskrivelse af genreteori. Kendskab til oversættelsesteori er relevant for at kunne beskrive, hvad oversættelse er, hvilket formål der er dermed, og hvordan selve processen foregår. Termen oversættelse er blevet defineret på forskellige måder gennem tiderne, og slår man eksempelvis op i nudansk ordbog, defineres begrebet på følgende måde: det at oversætte noget til et andet sprog (Politikens Nudansk Ordbog 2001: 816). Slår man derefter verbet oversætte op, som jo er med til at definere oversættelse, gives følgende forklaring: overføre tekst el. tale fra et sprog til et andet (Politikens Nudansk Ordbog 2001: 816). Disse definitioner må siges at være meget overfladiske, og det eneste de fastslår er, at oversættelse foregår fra et sprog til et andet. Definitionerne siger intet om måden, hvorpå denne oversættelse skal foregå, og de nævner heller ikke, hvad hensigten er med denne disciplin. Holm giver en anden definition på begrebet og betegner det således: at oversætte er at udtrykke/overføre indholdet af et tekststykke fra et sprog til et andet, således at indholdet i teksten og hensigten med teksten fra SL-afsenderens side forbliver den samme på TLsproget 1 (Holm 1994: 13). Holm definerer dermed oversættelse som en overførsel af kildetekstens indhold og hensigt til målteksten, hvormed kildeteksten er i fokus. Der fokuseres ligeledes mest på kildeteksten i følgende definition, der siger, at oversættelse er: a process of linguistic transcoding, resulting in a target-language text which is to be equivalent to its source-language text (Schäffner 2003: 83). Som nævnt fokuseres der i denne definition hovedsageligt på kildeteksten, og ækvivalens nævnes som værende en vigtig faktor. Netop dette synspunkt er udtryk for den lingvistiske tilgang, der har præget oversættelsesteorien igennem en del årtier. Traditionelt set har oversættelsesteorien været baseret på lingvistik, hvor der især fokuseres på oversættelsesproblemer, der vedrører lingvistiske forskelle mellem kildesproget og målsproget. 1 Holm anvender de engelske termer SL (source language) for kildesproget og TL (target language) for målsproget. Jeg har i dette speciale valgt at anvende de danske termer for disse begreber. 8

10 Oversættelse af EU-dokumenter Den lingvistiske tilgang ser oversættelse som en procedure, hvor tegn og koder skiftes fra et sprog til et andet. Forskerne interesserer sig specielt for identiske fænomener inden for fonetik og grammatik, og begrebet sproglige universalier er i fokus. Universalieteoriens formål er at undersøge en række sprog og finde ud af, om de besidder en given egenskab. Hvis de gør, er egenskaben universel, eller der er i det mindste tale om universelle tendenser (Comrie 1989: 34). Man har dog måttet erkende, at et sådant system ikke altid er anvendeligt i praksis, da ikke alle ord findes på alle sprog (Pedersen 1994: 28). Forskere, som har en lingvistisk tilgang til oversættelse, er grundlæggende interesseret i kildeteksten, og ækvivalens udgør et centralt element, hvilket også fremgår af Kollers udsagn: ( ) that the source-language content, form, style, function, etc. must be preserved, or at least that the translation must seek to preserve them as far as possible (Koller 1979:187 i Nord 1997: 7). I løbet af 1970 erne begyndte den lingvistiske tilgang at blive svækket, og tilgangen blev mere funktionel, idet man i højere grad mente, at oversættelse involverer tekster med en specifik funktion og et specifikt formål. Følgende definition giver et bud på, hvad en god oversættelse er: a good translation is one in which the merit of the original work is so completely transfused into another language as to be as distinctly apprehended and as strongly felt by a native of the country to which that language belongs as it is by those who speak the language of the original work (Tytler i Newmark 1981: 4). Denne definition betegner således en god oversættelse som en tekst, hvor kildetekstens indhold og form gengives, men det sker på en sådan måde, at teksten tilpasses den nye modtagergruppe, så målteksten ikke lyder som en oversættelse. Vermeers definition betegner ligeledes oversættelse som en proces, der skal opfylde et bestemt formål, idet han beskriver oversættelse som: to produce a text in a target setting for a target purpose and target addressees in target circumstances (Vermeer 1987a: 29 i Nord 1997: 12). Den funktionelle tilgang til oversættelsesteorien sætter dermed teksten i centrum, og faktorer som formål, funktion, kultur og kommunikationssituation bliver prioriteret højt. Vermeers grundlæggende argument for denne tilgang er, at tekster produceres og modtages med et specifikt formål. Han ser sammen med andre funktionalister oversættelse som en særlig form for kommunikativ handling, hvor netop begrebet formål er essentielt. Oversættelse betragtes altså som en aktivitet med et specifikt formål, der begynder med en kildetekst og resulterer i en måltekst, som er struktureret og tilpasset til den nye kommunikationssituation (Schäffner 2003: 84). 9

11 Oversættelse af EU-dokumenter Funktionalisterne betragter således ikke ækvivalens som det vigtigste begreb, et synspunkt, der jo ellers er kendetegnende for den traditionelle, lingvistiske tilgang. 2.1 Oversættelsesstrategier Udover at fokusere på den teoretiske tilgang til oversættelse er det også relevant at være opmærksom på og have kendskab til forskellige oversættelsesstrategier. For at kunne lave en god oversættelse kræves der kendskab til såvel kildesprogets som målsprogets grammatiske strukturer samt til den kultur, kildeteksten er præget af. Det er vigtigt, at oversættelsen tilpasses de konventioner og tendenser, der kendetegner målsproget og på den måde mindske interferens, så teksten ikke virker som en oversættelse. For at opnå en vellykket oversættelse kan man derfor med fordel drage nytte af en række oversættelsesstrategier, således at kildetekstens konventionelle sprogbrug ændres til konventionerne på målsproget med hensyn til sprogtypologiske forskelle. Vinay og Darbelnet (1995) udarbejdede i 1958 en metode til oversættelse, og de fremlagde forskellige oversættelsesstrategier. De baserede deres strategier på en komparativ undersøgelse af engelsk og fransk. Deres oversættelsesstrategier har senere inspireret flere forfattere, og Lundquists (1997) globale og lokale oversættelsesstrategier er hentet fra Vinay og Darbelnet. I det følgende gives en kort gennemgang af Vinay og Darbelnets oversættelsesstrategier, og jeg vil ligeledes beskrive karakteristika ved hypotakse og paratakse. Strategierne vil blive kommenteret og konkretiseret i forbindelse med analyserne i kapitel 3 og Globale oversættelsesstrategier Den globale strategi er den overordnede strategi, oversætteren først bør vælge for, hvordan den oversatte tekst skal virke i den nye situation. I den forbindelse fokuseres der på, i hvor høj grad oversættelsen skal være ordret eller fri (Vinay og Darbelnet 1995:31). Newmark tager udgangspunkt i samme synspunkt og skelner mellem henholdsvis en semantisk og en kommunikativ oversættelse, og jeg vælger i dette speciale at anvende disse termer, idet jeg i det følgende tager udgangspunkt i Newmarks definitioner af de førnævnte begreber (Newmark 1981: 39). 10

12 Oversættelse af EU-dokumenter Semantisk oversættelse Newmark definerer formålet med en semantisk oversættelse på følgende måde: semantic translation attempts to render, as closely as the semantic and syntactic structures of the second language allow, the exact contextual meaning of the original (Newmark 1981: 39). Ved en semantisk oversættelse ønsker man dermed at gengive kildetekstens form og indhold så direkte som muligt, hvilket resulterer i, at målteksten bliver præget af og afspejler kildesprogets kultur. På denne måde bliver afsenderens tone, stilart og kultur bestemmende for oversættelsen, idet de bliver forsøgt gengivet direkte. Forfatteren er altså i fokus, når den semantiske oversættelse vælges (Vinay og Darbelnet 1995: 31). Kommunikativ oversættelse Den kommunikative oversættelse defineres på følgende måde: communicative translation attempts to produce on its reader an effect as close as possible to that obtained on the readers of the original (Newmark 1981: 39). Den kommunikative oversættelse tager således udgangspunkt i at sikre, at den oversatte tekst opfylder den samme funktion i den nye kontekst. Funktion og modtagergruppe skal danne grundlag for, hvor meget der skal ekspliciteres og forklares. En kommunikativ oversættelse er med andre ord mere fri, og den forsøges tilpasset til den nye modtagergruppe. Formålet med den kommunikative oversættelse er dermed at oversætte teksten, så den har samme virkning på måltekstens læser som på kildetekstens læser. Følgelig bliver modtagerens kultur bestemmende for oversættelsen (Lassen og Tarp 1993: 31) Lokale oversættelsesstrategier Når oversætteren har valgt en global oversættelsesstrategi, skal vedkommende vælge nogle konkrete sproglige udtryk, som passer til den nye tekst og som tilpasses de konventioner, der gælder for målsproget. Vinay og Darbelnet har i den forbindelse foreslået syv strategier, som kan anvendes til at løse konkrete sproglige problemer, som oversætteren står overfor (Vinay og Darbelnet 1995: 31-40). I det følgende vil jeg gennemgå disse syv strategier, og som supplement dertil vil jeg foreslå hypotakse vs. paratakse som en ottende lokal oversættelsesstrategi. Dette skyldes, at hypotakse og paratakse udgør et væsentligt kontrastivt element mellem dansk og spansk, som er de to sprog, der diskuteres i nærværende speciale. 11

13 Oversættelse af EU-dokumenter 1. Lån (borrowing) Når man står over for en term eller et ord i kildesproget, hvor der ikke umiddelbart findes en ækvivalent på målsproget, kan man vælge at låne ordet fra kildesproget og overføre det uforandret til målsproget. Effekten af en sådan transskription eller lån er ofte, at man tydeliggør kildesprogets kultur (Vinay og Darbelnet 1995: 32). Lån som lokal strategi bruges ofte i forbindelse med navne på aviser, tidsskrifter og offentlige eller private institutioner (Newmark 1988: 82). Strategien kan dog også anvendes i forbindelse med kulturbundne begreber. Det er forholdsvis almindeligt at anvende lån som strategi, og i mange tilfælde indgår ordet som en naturlig del af sproget, så det knapt nok opfattes som et decideret lån. Hvorvidt man vælger at anvende lån som strategi afhænger af stil og budskab, men i enkelte tilfælde anvendes lån, idet der ikke findes en bedre term på målsproget (Vinay og Darbelnet 1995: 32). Af eksempler på lån i dansk fra spansk kan nævnes: paella, siesta, tequila etc. Det kan endvidere være en fordel med en tilføjelse til selve låneordet, så man dermed ekspliciterer ordet over for modtager. Det kan eksempelvis ske ved at tilføje et adjektiv som spansk eller danés alt afhængig af konteksten. Tilføjelsen kan også ske ved at oversætte ordet i en parentes eller lignende eller ganske enkelt ved at tilføje en oplysning. Af eksempler kan nævnes følgende: den spanske avis El País - la confederación danesa de organisaciones empresariales LO - el parlamento danés Folketinget etc. Det skal dog nævnes, at beslutningen om hvorvidt lån bør anvendes som strategi, eller om det er bedre at oversætte termen, afhænger af konteksten og af, hvor kendt termen er i målsprogskulturen. 2. Oversættelseslån (calque) Oversættelseslån er en strategi, hvor man låner konstruktionen, men hvor hvert enkelt ord oversættes (Vinay og Darbelnet 1995: 32). Denne strategi anvendes ofte i forbindelse med navne på internationale organisationer. Eksempler på oversættelseslån er følgende: las naciones unidas - de forenede nationer, la Unión Europea - Den Europæiske Union og la asemblea nacional nationalforsamlingen. 3. Ordret oversættelse (literal translation) I forbindelse med denne strategi forsøger man at skabe ækvivalens på det leksikalske og syntaktiske plan. Der er tale om ord-for-ord oversættelse, hvorved kildetekstens udtryk overføres direkte til målsproget. 12

14 Oversættelse af EU-dokumenter Denne strategi er i princippet ideel men ofte kun mulig mellem sprog, der har en parallel opbygning af ordforrådet (Vinay og Darbelnet 1995: 34). Det er tilfældet med det spanske og det danske sprog, som til en vis grad er beslægtede, idet begge sprog tilhører den indoeuropæiske sprogæt (Baron og Herslund 2003: 19). Det skal dog nævnes, at spansk og dansk tilhører hver sin sprogfamilie - henholdsvis romansk og germansk, hvilket bliver redegjort for i forbindelse med efterfølgende strategi. 4. Ordklasseskift (transposition) Denne strategi går ud på, at man, som ordet antyder, udskifter en ordklasse eller syntagmetype med en anden, uden at betydningen ændres. Man kan skelne mellem to typer ordklasseskift alt afhængig af, om transpositionen er obligatorisk eller fakultativ. En form for ordklasseskift kan være nødvendig, når en struktur i kildesproget, grundet sprogtypologiske forskelle, ikke findes på målsproget. I disse tilfælde er ændringen obligatorisk (Vinay og Darbelnet 1995: 36). Sprogtypologien fokuserer på forskelle og ligheder mellem forskellige sprog, og typologi er dermed et samlebegreb for to synkrone metoder til sammenligning. Den ene metode ser på, hvad sprogene har tilfælles (komparation), og her beskæftiger man sig med universalier. Den anden metode ser på, hvad der adskiller sprogene fra hinanden (kontrastering). Ligheder mellem sprog kan skyldes, at sprogene er beslægtede og af fælles oprindelse (Comrie 1989: 34-35). Det er grundlaget for at klassificere sprog i familier, og således er dansk, svensk og tysk i familie med hinanden, idet de tilhører den germanske sprogfamilie. Sprog som spansk, fransk og italiensk tilhører derimod den romanske sprogfamilie, og de stammer fra latin (Herslund 2003: 13). Ved at betragte henholdsvis det spanske og det danske sprog er det muligt at lokalisere kontrastive elementer, hvor et ordklasseskift er obligatorisk. Et eksempel på et kontrastivt element er den spanske gerundio, som er en infinit form, der ikke findes på dansk. Oversætteren må derfor foretage en obligatorisk ændring til eksempelvis et substantivsyntagme, en infinitiv eller en sideordning, som kan ses eksemplificeret nedenfor: La Constitución reconoce el papel de los interlocutores sociales y declara que la Unión facilitará el diálogo entre ellos, respetando su autonomía. Forfatningen anerkender arbejdsmarkedets parters rolle. Det siges i forfatningen, at Unionen skal lette dialogen mellem dem og respektere deres uafhængighed. 13

15 Oversættelse af EU-dokumenter Den anden type ordklasseskift er de tilfælde, hvor den ordrette oversættelse er mulig rent grammatisk, men hvor sætningen bliver uidiomatisk, hvis man oversætter ordret. Der er dermed tale om en fakultativ ændring (Vinay og Darbelnet 1995: 36). Jeg anser umiddelbart denne strategi for at udgøre en af de vigtigste, idet oversætteren ved hjælp af denne strategi i højere grad kan tilpasse målteksten, så den lever op til de tendenser og konventioner, der kendetegner målsproget. Et kontrastivt element mellem spansk og dansk er brugen af henholdsvis nominalstil og verbalstil. Ifølge Baron og Herslund (2003) er spansk et exocentrisk sprog, hvor substantiverne er i centrum, og den mest præcise information lokaliseres i substantiverne. Spansk har dermed tendens til at anvende nominalstil. Dansk er derimod et endocentrisk sprog, hvor de vigtigste informationer lokaliseres i verberne, og dansk tenderer således i højere grad mod verbalstil (Baron og Herslund 2003: 20). Oversætteren skal være opmærksom på disse forskelle i sprogenes konventioner, idet en direkte overførsel af for mange spanske nominaliseringer kan medføre en markeret og mindre dansklydende tekst, hvorved det tydeliggøres, at der er tale om en oversættelse. En hensigtsmæssig strategi er derfor at foretage en denominalisering og i stedet erstatte de spanske substantiver med danske verber eller en infinitiv, idet denne form er mere umarkeret (Lundquist 2003: 18). Et eksempel på en sådan denominalisering kan ses i følgende eksempel: La unión contribuye a la preservación y al fomento de estos valores comunes (...) Unionen bidrager til at bevare og udvikle disse fælles værdier ( ) (Lundquist 2003: 18). 5. Synsvinkelskift (modulation) Ved denne strategi ændrer man i synsvinklen eller i måden at betragte et udtryk på. Dette sker ofte ved at gå fra en aktivsætning til en passivsætning eller fra en negativ konstruktion til en positiv konstruktion (Vinay og Darbelnet 1995: 37). Hvorvidt denne ændring skal foretages er fakultativ og afhænger af konteksten. Passiv angiver ofte en markeret form, hvorimod aktivformen er mere umarkeret (Kelstrup 2001: 16-17). Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at en oplagt strategi er, at oversætteren ændrer synsvinklen, da det kommer an på konteksten og afsenders intention. Nedenfor gives et par eksempler på, hvorledes man kan ændre synsvinklen mellem dansk og spansk: 14

16 Oversættelse af EU-dokumenter Aktiv passiv : Positiv - negativ (Laursen 2006: 16) A købte B af C = B fue comprado a C por A Det er let = no es difícil Det skal dog nævnes, at en ændring i synsvinklen ofte kan foretages, uden at det ændrer betydningen af udsagnet, og der er i højere grad tale om en ad hoc-konstruktion. Umiddelbart er der ikke konventionelle forskelle mellem dansk og spansk hvad angår synsvinkelskift, og denne strategi vil derfor ikke blive kommenteret yderligere, da den ikke har relevans for specialets hypotese. 6. Ækvivalens (equivalence) Meningen bag ækvivalensbegrebet er at finde ord på begge sprog, der kan udtrykke samme indhold. Smith definerer ækvivalens på følgende måde: Der er tale om ækvivalens, når en term i ét sprog er udtryk for samme begreb som en term på et andet sprog og begge termer dermed betegner den samme klasse af genstande (Smith 1993: 78). I den forbindelse er det muligt at anvende et helt andet udtryk, der er ækvivalent, idet det anvendes for at udtrykke det samme i samme situation. Denne strategi vælges ofte i forbindelse med idiomatiske udtryk eller metaforer (Lundquist 1997: 40-41). Nida skelner mellem to former for ækvivalens; formel og dynamisk ækvivalens (1964: 171). Ved formel ækvivalens fokuserer oversætteren på kildetekstens form og indhold, som bør gengives så direkte som muligt til målteksten. Dette hænger sammen med den semantiske oversættelse som global oversættelsesstrategi. Ifølge Nida handler den dynamiske ækvivalens for oversætteren om at skabe en effekt hos modtageren af målteksten, og måltekstens funktion og formål vægtes højere end at gengive kildeteksten direkte, hvilket kan kædes sammen med den funktionelle tilgang til oversættelsesteorien, hvorved man forsøger at oversætte kommunikativt. Det er vigtigt, at oversætteren bestræber sig på at finde et ækvivalent udtryk på målsproget, som kan gengive det, der blev sagt på kildesproget. I mange tilfælde er den optimale løsning at satse på Nidas dynamiske ækvivalens, da det gælder om at formidle et forståeligt budskab til modtager og derved undgå sære formuleringer (Pedersen 1994: 36-37). 15

17 Oversættelse af EU-dokumenter 7. Tilpasning (adaptation) Den sidste lokale oversættelsesstrategi omhandler tilpasning, hvormed man giver afkald på at overføre det sproglige udtryk og termens indhold. I stedet erstatter man det med en situation i målsprogskulturen (Vinay og Darbelnet 1995: 39). Denne strategi er især anvendelig i forbindelse med kulturbundne eller situationsbestemte udtryk, som den nye målgruppe ikke umiddelbart ville kunne forstå, hvis de blot blev overført som lån. Det er derfor vigtigt, at oversætteren har et bredt kendskab til kildesprogets kultur, så det dermed bliver muligt at overføre et kulturbundet begreb fra kildesproget til et begreb på målsproget, som modtageren af målteksten kan relatere til (Witte 2000: 52). Tilpasninger kan også være nødvendige i forbindelse med deiktiske udtryk. Hvis der eksempelvis i en spansk tekst står en nuestro país skal oversætteren tilpasse og omforankre dette udtryk, så det passer til den nye kontekst, og dette kan eksempelvis ske ved at oversætte med i Spanien. 8. Hypotakse vs. paratakse Efter at de syv lokale oversættelsesstrategier er gennemgået vil jeg nu præsentere et forslag til en ottende lokal strategi, som Korzen (2003) betegner hypotakse og paratakse. En hypotaktisk sætningsstruktur består af mange underordninger ved hjælp af ledsætninger eller infinitte verbalformer, hvilket er et typisk træk ved de romanske sprog, deriblandt spansk. På dansk er paratakse, det vil sige sideordning, mere udbredt. Oversætteren kan derfor med fordel ændre en spansk hypotakse til paratakse på dansk (Korzen 2003a: 65-66). Vinay og Darbelnet (1995) har ikke medtaget denne oversættelsesstrategi, og det skyldes formentligt, at genstanden for deres komparative analyse er det franske og engelske sprog. Fransk tilhører klart den romanske sprogfamilie, mens engelsk er sværere at klassificere, eftersom dette sprog udviser træk, der er kendetegnende for såvel den romanske som den germanske sprogfamilie (Lundquist 2003: 15). Mellem fransk og engelsk er der ikke en markant konventionel forskel, hvad angår hypotakse og paratakse, som det er tilfældet mellem dansk og spansk. Det, at spansk gerne anvender mange underordninger efter hinanden, kan være medvirkende til, at sætningerne bliver meget lange og komplekse, hvorved de indeholder mange informationer. Det skyldes hovedsageligt, at der i de romanske sprog er en tendens til at operere med større handlingssekvenser ad gangen og fortolke de forskellige elementer som sammenhørende. I dansk er tendensen derimod at operere med mindre enheder, som ses lineært og sideordnet. 16

18 Oversættelse af EU-dokumenter En anvendelig strategi ved oversættelse fra spansk til dansk i den forbindelse er at korte sætningerne ned ved at sætte flere punktummer. Konsekvensen vil være færre sætninger på de romanske sprog og flere sætninger på de germanske sprog (Korzen 2003b: 172). Det viser Korzen med nogle eksempler i bogen Sprogtypologi og oversættelse (2003b: 173). Det skal nævnes, at eksemplerne på hypotakse er italienske. Jeg mener dog, at de alligevel kan anvendes til at eksemplificere, hvorledes en hypotaktisk struktur kan ændres til paratakse på dansk. 2.2 Genreteori Inden for oversættelsesteorien er man som beskrevet i afsnit 2 gået fra at betragte ækvivalens mellem kilde- og måltekst for at være afgørende til i højere grad at fokusere på behovet for at tilpasse den oversatte tekst til den nye situation og formål. Oversættere er ofte bevidste om, at der er behov for at kategorisere og klassificere tekster, og ved hjælp af genreanalyse er det muligt at identificere karakteristiske træk ved en bestemt genre. Genreteorien har gennem de sidste årtier gennemgået en rivende udvikling, og den er gået fra primært at vedrøre litterære tekster til også at inddrage ikke-litterære tekster såsom tekster af fagsproglig karakter (Trosborg 1997a: vii). Genre og register Tekster er ikke ens, og det er grunden til, at de inddeles i genrer. Genrer er dermed tekster, som bliver brugt i en bestemt situation med et bestemt kommunikativt formål, og erkendelsen af, at genrer er dynamiske størrelser, har medført, at man tillægger diverse genrer en speciel sprogbrug. Ifølge Bhatia handler genreanalyse ikke kun om at beskrive sproglige træk, men lige så meget om at forklare dem og undersøge, hvorfor medlemmer af et bestemt diskursfællesskab bruger sproget på den måde, de gør (Bhatia 1997: 203). De sproglige træk kan observeres og beskrives systematisk, og de kan samles i sproglige mønstre, som kaldes registre. Et register repræsenterer en synsvinkel, der søger at inddrage tekstens indhold, form og den situation, teksten bruges i. Registerbegrebet sammenstiller dermed systematisk forskellige grupper af sproglige træk, og man undersøger ordforråd samt stilistiske og syntaktiske træk i bestemte typer tekster (Palsbro 2003: 101). Register kan dermed ses som et overbegreb for genre, og ved register ser man på, hvad der kendetegner sprogbrugen inden for en bestemt type tekster. 17

19 Oversættelse af EU-dokumenter Disse tekster kan blandt andet udgøres af politiske tekster, medicinske tekster, noveller, tekniske tekster, økonomiske tekster etc. (Trosborg 1997b: 5-6). Ser man på politiske tekster som register, kan disse tekster efterfølgende inddeles i genrer såsom traktater, love, direktiver, forordninger, betænkninger etc. Nogle tekster er mere kulturbundne end andre, og tekster kan blive oversat med forskellige formål. Dette stiller krav til oversætterens genreviden, så vedkommende kan vurdere, om en tekst bør gengive kildetekstens præcise ordlyd, eller om den er domineret af en speciel kultur, således at tilpasninger er nødvendige. Trækstruktur En anden forskel mellem den rent sproglige og den kommunikativt orienterede tilgang til genre er, at den kommunikative tilgang giver et konkret redskab til at inddrage tekststruktur i genreanalysen. Den struktur, der går igen fra tekst til tekst inden for samme genre, er trækstrukturen, som består af en række forskellige træk. En tekst kan eksempelvis inddeles i begyndelse, midte og afslutning. Hvert træk har et delformål, som er medvirkende til, at afsenderen kan opnå det overordnede formål med en given tekst. Det skal dog nævnes, at trækstruktur blot bør ses som en form for vejviser, idet strukturen kan ændres, når eller hvis et eksemplar af genren ikke lever op til modellen. Man kan derfor skelne mellem træk, der er diskriminative og fakultative. Diskriminative træk skal være til stede inden for en genre, idet disse træk er med til at adskille en genre fra en anden. De fakultative træk kan være til stede, men såfremt de ikke er til stede i teksten, opfattes teksten stadig som tilhørende en bestemt genre (Palsbro 2003: ). Strukturation Strukturationsteorien er optaget af at belyse, hvordan tekster produceres, reproduceres og transformeres gennem brug af regler. Disse genreregler associerer form- og indholdselementer til de kommunikative handlinger. Genreregler kan enten være implicitte, eller de kan være ekspliciterede og kodificerede af en enhed og dermed udtrykt i specifikke standarder, der er reguleret i form af faste regler og retningslinjer. En sådan strukturation har indflydelse på selve genren og ikke mindst på tekstens trækstruktur (Palsbro 2003: ). Strukturation ses ofte inden for virksomheder og organisationer, som kan indføre eksplicitte regler for tekstproduktion eller lignende, og det sker ofte i form af en nedskreven sprogpolitik. 18

20 Oversættelse af EU-dokumenter Konventionerne inden for en given genre skal være alment anerkendt inden for en bestemt social kreds, og en væsentlig faktor inden for genreanalyse er begrebet diskursfællesskab. Diskursfællesskab De fællesskaber, der eksisterer mellem mennesker, kan defineres ud fra diskursive, kommunikative og sproglige kriterier. Et diskursfællesskab forudsætter, at medlemmer af fællesskabet har fælles interesser eller mål, som de kommunikerer med hinanden om. Der findes forskellige typer af diskursfællesskaber, og fællesskabet kan være opstået af private eller professionelle grunde. Der kan på den ene side eksistere et diskursfællesskab mellem mennesker, der deler den samme fritidsinteresse eller lignende. På den anden side kan et diskursfællesskab være opstået, fordi mennesker i kraft af deres profession har behov for at kommunikere med hinanden. Der kan eksempelvis være et sådan fællesskab blandt læger, økonomer, politikere etc. De befinder sig inden for samme felt, og de har et specifikt formål med at mødes og kommunikere med hinanden. Diskursfællesskaber kan også udvise forskellige grader af indforståethed, der er med til at adskille medlemmer fra ikkemedlemmer. De råder ofte over en specifik terminologi og en særlig begrebsverden, som kan være svær at forstå for udenforstående (Palsbro 2003: ). Mange tekstgenrer kræver en form for faglig og fagsproglig viden for, at man kan forstå dem. For at kunne forstå og producere tekster inden for det pågældende diskursfællesskab er det derfor nødvendigt at være i besiddelse af en vis situationsviden. Denne viden indebærer, at man forstår, hvilke motiver afsender og modtager har for at kommunikere med hinanden, og hvilket overordnet kommunikativt formål der er med denne kommunikation (Palsbro 2003: 120). Selvom oversætteren ikke nødvendigvis tilhører det pågældende diskursfællesskab, skal han eller hun alligevel være i stand til at få parternes kommunikation til at lykkes. Oversætteren skal kunne fungere som mellemled og som ekspert på det inter- og intralingvale område, og det er vigtigt, at oversætteren sætter sig grundigt ind i diskursfællesskabets arbejdsområder, terminologi og eventuelle retningslinjer. Det kommunikative formål Vi genkender især genrer ud fra deres formål (skopos), og vores genrebestemmelse hænger sammen med, om vi genkender en række karakteristiske træk ved genrens form og indhold. Når genrer betragtes, er der mange faktorer, der spiller ind. 19

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse en korpusbaseret analyse af kilde og målsprogsorientering i oversatte lovtekster Af Mette Melchior Juni 2011 Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster http://www.hurtigoversaetter.dk/overs%c3%a6ttelse-fra-dansk-til-farsi.htm Anne Mette Grøndahl Cand.ling.merc,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold - En komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf Speciale, cand.ling.merc. i engelsk med profilen translatør og tolk Vejleder:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse Copenhagen Business School CLM Engelsk og Translatør & Tolk Speciale om Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse - en kvalitativ undersøgelse af brugen af de to oversættelsesstrategier i

Læs mere

Er oversættelse overhovedet en mulig opgave?

Er oversættelse overhovedet en mulig opgave? Er oversættelse overhovedet en mulig opgave? At oversætte litteratur - det (u)muliges kunst eller et muligt håndværk Hvordan er det muligt at forene to forskellige sprog ud fra den samme tekst. Er oversættelse

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Finanstilsynet Mikkel Chislett Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Vi har modtaget Finanstilsynet udkast til bekendtgørelser om henholdsvis investorbeskyttelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011

af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011 - et online opslagsværk af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011 Vejleder: Henrik Køhler Simonsen, Institut for internationale sprogstudier og vidensteknologi

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen

En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst Skrevet af: Annette Dinesen Horsbøl Niels Verner Larsen Vejleder: Birthe Mousten Cand.ling.merc. speciale Engelsk Institut

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere?

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? Et speciale om dansk tekstning af amerikansk humor Navn: Tina Henriksen Friis Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Uddannelse: Cand.ling.merc

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog.

Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog. Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog. Udarbejdet af Kristin Andreassen Vejleder: Arnt Lykke Jakobsen, Institut for Internationale Sprogstudier

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

TOLKE OG TOLKEPROCESSEN

TOLKE OG TOLKEPROCESSEN TOLKE OG TOLKEPROCESSEN En analyse af tolkning som kommunikationsproces og tolkenes sprog- og personprofil som forudsætning for denne proces Speciale Københavns Handelshøjskole Željka C. Rasmussen København

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Maskinoversættelse i et dansk perspektiv

Maskinoversættelse i et dansk perspektiv Maskinoversættelse i et dansk perspektiv - En empirisk undersøgelse af kvaliteten af maskinoversættelse for sprogparret engelsk- dansk - Af Marianne Lund Laursen (404468) Vejleder: Anne Gram Schjoldager

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere?

Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Aarhus University, Business and Social Sciences, Department of Business Communication Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Randi Petersen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA-BoS-14/177 DA Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold

Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold En diskussion af ækvivalens og strategier for juridisk oversættelse på baggrund af en terminologisk undersøgelse af udvalgte termer inden for virksomhedspant

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 15-juni16 Vejen Business College Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere