ØKONOMI. Flekslånets far kan aflive sin baby. allé. Som nyuddannet økonom i startfirserne var han i tre år ansat i Nationalbanken,

Transkript

1 POLITIKEN 3 Onsdag 22. august 2012 ØKONOMI Danske Bank skylder erhvervsminister Ole Sohn en stor tak. Han har i al ubemærkethed givet banken en milliardgave. Tage Otkjær Side 2 I samarbejde med Flekslånets far kan aflive sin baby Fra et kollektiv i Birkerød fødte Lars Rohde flekslånet. Senere advarede han imod lånetypen, og som ny nationalbankdirektør kan han være med til at slå flekslånet ihjel. nationalbankboss portræt JAKOB SORGENFRI KJÆR Da Lars Rohde fra spidsen af Realkredit Danmark i midthalvfemserne udviklede rentetilpasningslånet og markedsførte det som Flexlån, fik det den daværende nationalbankdirektør op af stolen:»det er væsentligt, at boligejerne er opmærksomme på risikoen for rentestigninger«, sagde Bodil Nyboe Andersen på Finansrådets årsmøde i år og en finanskrise senere havde Lars Rohde skiftet direktørjobbet i Realkredit Danmark ud med et i pensionsgiganten ATP. Alt imens var flekslånet vokset fra at udgøre 5 procent af alle realkreditlån til 70 procent. Det er gået for vidt, sagde Rohde og anbefalede Nationalbanken og politikerne at gribe ind ved at tillade, at højst 60 procent af en boligs værdi må være fleksbelånt i stedet for de 80 pct. i dag.»hvis renten stiger hurtigt enten på grund af en valutakrise, eller fordi renten i hele verden stiger vil flekslånere få en betydelig merbelastning«, sagde Lars Rohde til Politiken for to år siden. Hvis Lars Rohde har magt, som han har agt, kan han 1. februar indlede afmonteringen af den opfindelse, som har præget boligejere på godt og ondt i 15 år. Her tiltræder den 58-årige økonom som ny nationalbankdirektør. Professor Finn Østrup fra CBS har i flere år advaret mod de højrisikable lån, som har bidraget til boligboblen og fortsat udgør en bombe under dansk økonomi. Han mener, at Lars Rohde i Nationalbanken vil kunne sætte en prop i flekslånets stigende udbredelse.»vi må gå ud fra, at den nye nationalbankdirektør vil tale for en politik, der går imod rentetilpasningslånene. Jeg kunne godt forestille mig, at det kommer op til drøftelse«, siger Finn Østrup. Flekslånet har været Rohdes sidevogn på køreturen op ad finanssektorens allé. Som nyuddannet økonom i startfirserne var han i tre år ansat i Nationalbanken, og privat stiftede han samtidig bekendtskab med rentetilpasningslånet for første gang. I 1981 flyttede han ind i det venstreorienterede kollektiv Trudeslund i Birkerød og blev del af et 33 familier stort bofællesskab, der også talte den senere skatteminister Carsten Koch (S) og direktør i Pension Danmark Torben Möger Pedersen. Dengang var renten på 18 procent, og Carsten Koch fortæller, at Lars Rohde Tegning: Mette Dreyer gik forrest i at vælge et dengang progressivt femårigt rentetilpasningslån. Op gennem årtiet begyndte renten dog at falde, og Rohde var en af de første til at konvertere til et fastforrentet lån. Men renten faldt yderligere, og Rohde var en af dem, der tabte mest.»den mand i hele Trudeslund med mindst forstand på finansiering var en it-tekniker. Han sad bare og så til, indtil lånet skulle konverteres ordinært efter fem år. Han var den, der fik den laveste ydelse overhovedet«, griner Carsten Koch med hentydning til, at økonomer ikke altid har ret. Rohde, Koch og Möger boede og spiste sammen i fælleshuset i Trudeslund i næsten 20 år og har i dag stadig tætte forbindelser til hinanden. Lars Rohde, der i sine unge år var medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, fik i går skulderklap fra politikere, eksperter og finansbosser for at være erfaren, vellidt og selvstændig. Carsten Koch forventer, at Lars Rohde bliver en mere åben nationalbankdirektør end sine forgængere. Men ingen skal forvente en paladsrevolution:»der er så mange restriktioner for en nationalbankdirektørs ageren, at vi næppe vil se det store skred i dansk pengepolitik. Det fornemste våben er at se bekymret ud og sige ting om den økonomiske situation«, siger Koch. Ifølge Berlingske vil Rohde få halvt så meget i løn i Nationalbanken som i ATP. Også hans indflydelse på konkrete politikområder vil blive mindre nu, vurderer den tidligere skatteminister:»atp spiller en større rolle i forhold til at påvirke samfundets udvikling i en bestemt retning med konkrete politikker. En nationalbankdirektør har mindre spillerum«. Professor Finn Østrup hæfter sig ved, at Lars Rohde er en af de få topfolk i finanssektoren, som er kommet gennem finanskrisen med et uplettet ry:»han er en af de få personer, som jeg forbløffende nok ikke har hørt noget ondt om«. jakob.sorgenfri@pol.dk BLIV EN BEDRE LEDER Udbytte Få indsigt i din rolle som leder samt ledelsesmetoder, der med sikkerhed styrker dig i dit daglige arbejde. På vores lederuddannelser får du relevant teori og helt nye redskaber, så du kan agere effektivt i forhold til fx 1-1 kommunikation, teamledelse og strategisk udvikling af organisationen. Udvalg af lederuddannelser Systemisk ledelse (12 dage) Den professionelle leder (24 dage) Ledelse i kompleksitet (6 dage) Ledelsesbaseret coaching (6 dage) Book din plads på eller attractor.dk/ledelse Læs mere attractor.dk/ledelse er Rambøll Management Consultings afdeling for systemiske kurser og uddannelser.

2 2 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 22. august 2012 Folk er begyndt at skyde fugle og plukke vilde asparges for at få noget at spise Tomás Ortegait, arbejdsløs spansk murermester SIDE 6 Før krisen var den sydspanske by Bailén et rigt centrum for fremstilling af mursten og tegl til byggesektoren. I dag er de fleste af byens fabrikker lukket, Bailén har spansk rekord i arbejdsløshed, de unge ufaglærte er flyttet hjem til mor og far, og folk står i kø til hjælp fra Røde Kors. INDHOLD 4 Erhvervslivets top atter i storform 4 Bølge af europæiske nedjusteringer 6 Spansk byggemekka i totalt forfald 7 Tysk vindmøllestrøm i modgang 8 Analyse: Nyt dyk i beskæftigelsen 9 Danskere indtager piratfri rute i Arktis 10 Analyse: Netkunder er troløse 10 Lund på nettet 12 Kontorliv: Om indkøb og selvbedrag SF s Ole Sohn er en god ven for Eivind Kolding SIDE 2 TAGE OTKJÆR ERHVERVSREDAKTØR Med en behændig renteaftale har Ole Sohn hjulpet Danske Bank til at tjene nogle milliarder kroner, når pensionsselskabet Danica skal sælges. Alliancer kan virkelig overraske. Det gælder også den forståelse, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) udviser for landets største bank, Danske Bank. Banken skal tjene flere penge, og derfor har pensionsselskabet Danica rygtevis været til salg i en periode. Fordi afkastet ikke har været guldrandet i den årrække, og fordi udsigterne til bedre indtjening ikke er store i lyset af det aktuelle lavrenteregime, der hersker på grund af tidernes ugunst. Danicas nøgletal har herudover være belastet af, at virksomheden ved overtagelsen af Statsanstalten for Livsforsikring i 1990 blev bundet af en aftale med staten om en overnormal kapitalisering for at skabe størst mulig sikkerhed for, at Danica kunne leve op til indgåede forpligtelser. Aftalen løber tre år endnu, men trods det ekstra kapitalgrundlag er Danica som flere andre af de store kommercielle pensionsselskaber havnet i problemer. Derfor indgik Sohn i juni en renteaftale med Forsikring & Pension, så selskaberne nu skal lægge mindre til side end før, men alligevel anses for så velpolstrede, at de kan levere kunderne de ydelser, de har lovet. Det er især garantierne for forrentning på 2 og 2,5 procent, der giver selskaberne problemer. Ordningerne er ikke blevet mere solide med ændringerne, der er bare mindre polstring under garantierne. Prisen for selskaberne var et loft over, hvor meget selskaberne må yde kunderne i depotrente frem til Det er der jo en vis logik i. Er reserverne lidt tynde, virker det ikke logisk at dele rigeligt ud til kundernes depoter her og nu. Danicas gevinst Men spøjst nok ramte denne begrænsning ikke forrentningen af selskabernes egenkapital. Normalt følger renten på kundernes depoter og tilskrivningen af renter til egenkapitalen hinanden på den måde, at udgangspunktet er ens for kunder og ejere, men at selskabet får en risikopræmie oveni, når indtjeningen er tilstrækkelig. Det er betalingen for, at selskabet løber en risiko, binder kapital og driver forsikringsaktiviteten. Men med loft over renterne til kundernes depoter og intet loft over forøgelsen af egenkapitalen er mekanismen, at hvad der spares på kunderne, går til ejerne. Det er bekvemt for de kommercielle pensionsselskaber i almindelighed og for Danske Bank i særdeleshed. Eivind Kolding erkendte nemlig tidligere på måneden, at Danica er til salg, og udgangspunktet for Hvad der spares på kunderne, går til ejerne salgsprisen er pensionsselskabets egenkapital. Danicas egenkapital er aktuelt på knap 20 milliarder kroner, og beløbet vil med stor sandsynlighed blive større det næste par år, hvor der skal spares på pengene til kunderne. Det er penge lige ned i kassen i Danske Bank og, via kommende kursstigninger, til bankens aktionærer. Det er muligt, at Ole Sohn i juni ikke var klar over, at Danica var til salg, men så er han blevet rigtig dårligt betjent af embedsmændene i ministeriet. Og var han klar over det, så har han med mekanismen, der populært sagt tager fra kunderne og giver til ejerne, været ualmindelig venlig i forhold til bankens ledelse og aktionærer. Folkesocialisten Ole Sohn fortjener da i det mindste et venligt julekort fra landets største bank. tage.otkjaer@pol.dk ØKONOMI okon@pol.dk Ansvarshavende redaktør: Bo Lidegaard Erhvervsredaktør: Tage Otkjær, tage.otkjaer@pol.dk Redaktør af Økonomi: Adam Hannestad, adam.hannestad@pol.dk Layout: Marcus Grønbech, Christine Vierø Larsen Telefon: Fax: Annoncer telefon: The Financial Times Limited (2012) har fuld copyright på alle artikler i denne sektion, hvor forfatteren angives som Financial Times. Politiken har det fulde ansvar for nøjagtigheden og kvaliteten af oversættelsen. Er der nogen, der har set mit badedyr...? KINA. Man kan næppe fortænke kineserne i at søge ud i verden på ferie, når man ser på de rekreative faciliteters popularitet hjemme i Kina. Billedet ovenfor er taget i weekenden ved en udendørs svømmepøl i Daying i det sydvestlige Kina. På Foto: AP trods af at den kinesiske økonomi oplever aftagende vækstrater, fortsætter kineserne med at rejse ud i stor stil. Ifølge Financial Times vil op mod 80 millioner kinesere ved årets udgang have været på en tur til udlandet. De mest populære destinationer er nærområder som Japan, Sydkorea og Taiwan, men flere og flere tager turen over Stillehavet til USA. Her udmærker de kinesiske turister sig ifølge China Daily sig ved at bruge omkring kroner per tur. ps

3 ... STYRK KOMPETENT LEDERSKAB I DEN OFFENTLIGE SEKTOR CBS tilbyder lederuddannelser til erfarne og nye ledere i den offentlige sektor. Læs mere om MPA, MPG og MMD den 5. september 2012 i Politiken. CBS MASTERUDDANNELSER SPONSOR AF DEN KOMMUNALE LEDERPRIS 2012 LÆS MERE HER

4 4 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 22. august 2012 overblik kroner planlægger den 1.449millarder kinesiske by Chongqing at investere i den lokale industri. Ifølge AP meldte bystyret i Kinas femtestørste by i går ud via de statslige aviser, at pengene blandt andet vil blive postet i den lokale elektronik- og bilindustri over de næste tre år. Den anselige milliardsum skal medvirke til at styrke den økonomiske vækst i millionbyen i det sydvestlige Kina, der ligesom resten af landet er ramt af aftagende vækst Oliefond vil gamble mere NORGE. Verdens største statslige investeringsfond, den norske oliefond, vil udnytte sin rolle som strategisk investor mere målrettet. Det vil blandt andet indebære, at fonden løber flere risici og skyder likviditet ud på markederne, når de er pressede, som det var tilfældet under den internationale finanskrise. Fonden vil investere i flere små virksomheder og satse på undervurderede aktier, siger Pål Haugerud, investeringschef i det norske finansministerium, til Financial Times. Oliefonden råder over aktiver for over milliarder kroner. tp Oliesikring koster dyrt Arkivfoto: AP/Shell Oil SHELL. Olieselskabet Shell har på tre år brugt over 2,3 milliarder kroner på at sikre sine installationer i det urolige, men olierige Nigerdelta. Det viser interne regnskabsoplysninger fra 2007 til 2009, som avisen The Guardian har set. Shell driver også sit eget interne politikorps på mand i Nigeria og har et netværk af meddelere. På verdensplan brugte Shell 6 milliarder kroner på sikkerhed i perioden. Hvis selskabet var et land, ville det dermed være nummer tre på listen over de afrikanske lande, der har det største sikkerhedsbudget, kun overgået af Sydafrika og netop Nigeria. tp Vinstøtte vækker harme Erhvervslivets top er i storform igen Landets største selskaber har leveret overraskende pæne regnskaber og skruer op for optimismen. Halvårsregnskaber KASPER B. ANDREASEN Topdanmarks topchef, Christian Sagild, var næsten boblende, da han i går fremlagde sit selskabs seneste regnskab.»det er et meget tilfredsstillende resultat, og man kan næsten sige, at kvartalet har været unormalt godt«, sagde han til netudgaven af forsikringsselskabets medarbejderblad Focus, efter at en nedgang i bl.a. stormskader havde sendt overskuddet op. For hele 1. halvår voksede Topdanmarks resultat før skat med 12 procent og rundede en milliard kroner. Sagilds begejstring er ikke enestående. En række af Danmarks største børsnoterede selskaber selskaberne i det såkaldte C20-indeks har i løbet af den seneste måned aflagt stærke regnskaber. Næsten alle har fremgang i omsætningen, og omkring halvdelen har opjusteret forventningerne til, hvad de vil tjene i år, mens kun to har nedjusteret. Fremgangen er især tydelig for de store industriselskaber med medicinalindustrien i spidsen. Det vidner om, at de danske virksomheders satsning mod de globale markeder har båret frugt. Efter sidste års mere flade halvårsregnskaber tyder de seneste tal på, at de danske virksomheder har lært af den økonomiske krise, lyder det fra flere analytikere og iagttagere.»virksomhederne er utroligt dygtige til at holde deres omkostninger nede. Det er noget, man virkelig lærte, da krisen var på sit højeste i «, siger Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen.»Derudover får man i øjeblikket en smule hjælp fra valutaen. Men mange af de største danske virksomheder står usædvanligt stærkt på deres markeder. De har teknologier og forretningsmodeller, der giver mange af konkurrenterne baghjul«. C20-indekset er siden nytår steget 27 procent og er dermed et af de indekser i den vestlige verden, der har klaret sig bedst. Det tyske DAX-indeks ligger 20 procent højere end ved årets start, mens det fælleseuropæiske Euro Stoxx 50 er steget med beskedne 7 procent. De største indekser i USA, S&P 500 og Nasdaq, har givet henholdsvis 13 og 18 procent i afkast. Stærke medicinalvirksomheder Hos Sydbank hæfter man sig især ved, at de danske medicinalvirksomheder med Novo Nordisk i spidsen trækker indekset op.»især Novo Nordisk og deres jagt på at blive ved med at lave kursrekorder er værd at bemærke. Men jeg hæfter mig også ved, at en række industriselskaber hver for sig faktisk gør det ganske flot, selv om de stadig ligger langt fra tidligere tiders topniveauer«, siger Jacob Pedersen. Chefrådgiver Michael Borre i Nordea er enig. Han kalder ligefrem den danske medicinalindustri for en effektfuld og essentiel brik for det danske C20-indeks og aktiemarked:»det har været et af de bedste aktiemarkeder i Europa i år, faktisk i hele verden. Men det er bundet meget op på, at Novo Nordisk har været en af de bedste aktier i verden i år«, siger han og roser også Coloplast for et flot regnskab. Paradoksalt nok er det en af medicinalvirksomhederne, Lundbeck, der sammen med problembarnet Vestas står for de største tilbagegange. En sparerunde kostede selskabet uventet dyrt, men kerneforretningen går stadig godt, og ledelsen fastholdt sine forventninger til helårsresultatet. For Michael Borre fra Nordea er fremgangen i de store industriselskaber en overraskelse. Og selv fragtvirksomheden DSV, hvis overskud faldt med 14 procent, klarede sig bedre end forventet på et europæisk marked, der lider under den økonomiske krise.»det overordnede billede har været rigtigt fornuftigt i Danmark. Vi klarer os lidt bedre end i udlandet, hvor vi egentlig har set en lidt svag regnskabssæson, siger Michael Borre«. I brancheorganisationen Dansk Industri fremhæver cheføkonom Klaus Rasmussen, at de store danske selskaber har ramt rigtigt ved at kigge på markeder langt fra de europæiske.»det går ganske godt, hvis man kommer langt nok væk fra Europa og hæfter sig på markeder, som er præget af global vækst. Det er utvivlsomt noget af det, der trækker op«, siger han. Mange mindre Det har været et af de bedste aktiemarkeder i Europa i år, faktisk i hele verden Michael Borre, Nordea danske virksomheder, der har øjnene rettet mod det europæiske marked, har det derimod stadig hårdt, siger han. Jacob Pedersen fra Sydbank er enig.»hvorfor er de (C20-selskaberne, red.) godt gearede? Og hvorfor er de stærke? Det er de, fordi de har nogle forretningsmodeller, der fungerer, og ikke mindst er nogle steder i verden, hvor der er vækst. Mange af de store virksomheder har ansigtet ud imod Asien og Latinamerika«, siger han. kasper.andreasen@pol.dk Europæiske aktier: Bølge af KINA. Den kinesiske brancheorganisation for spiritusproducenter har bedt handelsministeriet om at efterforske landets import af vine fra EU. Organisationen hævder nemlig, at EU-støtte giver de europæiske vinbønder urimelige fordele i forhold til deres kinesiske konkurrenter, skriver AFP. tp G4S forlader Pakistan SIKKERHEDSFIRMA. G4S vil trække sig ud af Pakistan, fordi arbejdsbetingelserne for udenlandske sikkerhedsfirmaer bliver stadig vanskeligere. Firmaet, der blev hårdt kritiseret for ikke at stille med vagter nok under OL i London, sælger forretningen til sin regionale bestyrelsesformand for omkring 60 millioner kroner, skriver Financial Times. Den britisk-danske koncern, der har medarbejdere på fem kontinenter, frasolgte tidligere i år en stor del af sin forretning i Danmark. tp Halvdelen af selskaberne på det europæiske Stoxx 600-indeks fik resultater, der lå under forventningerne. Eurozonens krise er slået hårdt igennem på bundlinjerne, og flere analytikere vurderer, at problemerne vil fortsætte et godt stykke ind i ALEXANDRA STEVENSON Et skuffende resultat for andet kvartal på de europæiske aktiemarkeder har fået analytikerne til at nedjustere deres forventninger til væksten i afkast resten af indeværende år. Der var i andet kvartal i år flere firmaer, der ikke indfriede forventningerne, end firmaer, der fik et bedre resultat end de gennemsnitlige forventninger. Hele 48 procent af de firmaer, der står på Stoxx 600-indekset, gik ud af andet kvartal med et dårligere resultat end gennemsnitlig forventet. Det fremgår af data fra Thomson Reuters. De resterende 47 procent overgik forventningerne, mens 5 procent meddelte, at deres forventede resultat ligger på linje med forventningerne.»der tegner sig stadig et billede af en temmelig nedadgående tendens«, siger Karen Olney, som er europæisk aktieanalytiker ved UBS. Resultatet står i skærende kontrast til USA, hvor næsten tre ud af fire firmaer overgik forventningerne i andet kvartal. Selv om færre europæiske firmaer rapporterer hvert kvartal, indsendte 253 firmaer i Stoxx 600 data for andet kvartal, og yderligere 33 forventes at indsende resultater i de kommende uger. Analytikerne har i de senere måneder

5 Onsdag 22. august 2012 ØKONOMI POLITIKEN 5 Fremgang i C20 17 selskaber i det førende danske aktieindeks, C20, har aflagt regnskaber inden for den seneste måned. Næsten alle har fremgang i omsætningen, flertallet har øget overskuddet, og næsten halvdelen er nu mere optimistiske mht. deres samlede resultat i 2012, end de var ved deres seneste regnskabsaflæggelse. Virksomhed INDUSTRI Omsætning i mio. kr. 1. halvår 2012 Ændring i procent Resultat før skat i mio. kr. 1. halvår 2012 Ændring i procent Ændring i forventninger Carlsberg Chr. Hansen (9 måneder) Coloplast (9 måneder) FLSmidth GN Store Nord Lundbeck Novo Nordisk Novozymes Vestas William Demant SERVICE A.P. Møller Mærsk DSV TDC FINANS Danske Bank Topdanmark Tryg Sydbank og NKT afleverer regnskab senere denne uge. Nordea AB er udeladt, da det er et svensk selskab. For Chr. Hansen og Coloplast er der tale om 9 måneders regnskaber. Vestas' regnskabstal er foreløbige. nedjusteringer efter skuffende halvår været hurtige til at nedjustere deres forventninger. De gennemsnitlige forventninger til afkastet per aktie (EPS) er i år faldet i hele Europa fra en vækst på 8 procent i januar til et fald på 1 procent. I de sidste par måneder er faldet i forventninger taget til i styrke i en situation, hvor eurozonens gældskrise har påvirket den økonomiske vækst negativt. Italien og Spanien er hårdt ramt Lande i udkanten af eurozonen har oplevet de mest drastiske fald i forventningerne til firmaernes aktieafkast. I Italien er den gennemsnitlige forventning til resultaterne for 3. kvartal faldet med 12 procent, og nedjusteringerne rammer alle sektorer. Prognoserne for spanske firmaer er blevet nedjusteret med mere end 22 procent. Der tegner sig stadig et billede af en temmelig nedadgående tendens Karen Olney, aktieanalytiker, UBS q FAKTA q PESSIMISMEN HÆRGER Analysebureauet Thomson Reuters følger løbende analytikernes forventninger til kommende regnskaber. De seneste tre måneder er forventningerne til selskabernes gennemsnitlige EPS (overskud per aktie) i 3. kvartal faldet markant. I Spanien er der udsigt til et EPS-fald på 22 procent. Også Finland (minus 21 procent, Italien og Storbritannien (begge minus 12 procent), Tyskland (minus 7 procent) og Frankrig (minus 6 procent) står til fald. Mere foruroligende er udsigterne for Europas tidligere så ukuelige kernelande. Det har fået visse aktieanalytikere til at se mere pessimistisk på tingene. Den gennemsnitlige forventning til tyske firmaer er faldet med 7 procent, og forventningen til finske firmaer med 22 procent. Her er det navnlig Nokia, Finlands største firma, der spiller en rolle. Mislav Matejka, europæisk aktieanalytiker ved JPMorgan, forventer en yderligere nedjustering i år.»og så bliver der selvfølgelig problemer til næste år«, siger han. JPMorgan forudser et fald i EPS på 5 procent i år. Graham Secker fra Morgan Stanley er enig og advarer om, at det nok bliver nødvendigt at nedjustere de optimistiske forventninger om, at EPS i gennemsnit vil stige med 12 procent i 2013.»Folk har for store forventninger til 2013 og det er det, der virkelig er unormalt«, siger han.»et resultat i den størrelsesorden ville virkelig forudsætte en solid vækst i det globale bruttonationalprodukt«. Morgan Stanley forventer en vækst i EPS på 2 procent i Andrew Lapthorne, analytiker ved SocGen, siger, at han foretrækker at fokusere på prognoserne for resultatvækst i erhvervslivet i Europa, som efter hans mening tegner lige så dystert.»det er meget svært at se, hvor det, der skal standse opbremsningen, skal komme fra«, siger han. okon@pol.dk Oversættelse: Lorens Juul Madsen Med licens fra Financial Times

6

7 Onsdag 22. august 2012 ØKONOMI POLITIKEN 7 Tysk vindmøllestrøm i modgang TenneT, som ejer elnettet i Nordtyskland, har problemer med at skaffe penge til at anlægge forbindelser til de mange planlagte vindkraftprojekter i Nordsøen. Millioner blæst væk Når det gælder havmølleparker, har det store tyske energiselskab RWE foreløbig måttet udskyde to projekter. På det ene, Nordsee Ost, skulle de første møller være begyndt at levere strøm til efteråret. TenneT meddelte i december sidste år, at forbindelsen til havmølleparken ville blive forsinket i op til et år. I juni kom så en meddelelse om, at der ville løbe yderligere»nogle måneder«på, hvilket skaber problemer for RWE, som har indgået aftaler med leverandører.»vi skønner, at vi får et tab på et trecifenergi ELLEN Ø. ANDERSEN Ejeren af det overordnede elnet i Nordtyskland, det hollandske netselskab TenneT, har problemer med at skaffe penge til de kabler, der skal føre strømmen fra havmølleparker i den tyske del af Nordsøen ind på land. Flere projekter er udskudt, og den tyske pendant til Energitilsynet, Bundesnetzagentur, har åbnet en voldgiftssag mod TenneT efter en klage fra et vindkraftselskab. Samtidig tvivler Bundesnetzagentur åbent på TenneT s finansielle formåen og har derfor udsat en certificering af selskabet.»tennet har ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har de finansielle midler, som er nødvendige for at opfylde de krav til drift og udvidelse af nettet, som det er juridisk forpligtet til«, hedder det i en udtalelse fra chefen for Bundesnetzagentur, Jochen Homann. Som tidligere omtalt i Politiken går udbygningen af det europæiske elnet så langsomt, at det kan forsinke den planlagte tidobling af elproduktionen fra havvindmøller inden Problemet er ikke mindst Tyskland, hvor der er flaskehalse i forhold til at få transporteret strøm fra nord til syd, hvor den største efterspørgsel er. Også her er TenneT central. Problemerne kan også få indflydelse på økonomien i den planlagte danske udbygning af havvind. Et maksimalt udbytte af vindkraften forudsætter gode netforbindelser, så der er afsætning for strømmen, som kommer i klumper, alt efter hvor meget det blæser. ret millionbeløb (euro, red.). Mere præcise kan vi ikke være på nuværende tidspunkt. Spørgsmålet er, hvem der skal kompensere os for det«, siger Konrad Böcker, pressetalsmand for RWE Innogy, som står for RWE s vindprojekter. Ansvar og kompensation er et af de spørgsmål, som den tyske regering forsøger at løse gennem et forslag til nye regler. De nuværende regler lægger så store forpligtelser på netselskaberne, at det skønnes at afskrække investorer fra at sætte penge i netprojekter.»dette spørgsmål skal simpelthen løses, ellers er der ingen investorer, der vil bruge flere penge på det«, siger Konrad Böcker fra RWE. Selskabet har udskudt anlægget af endnu en havmøllepark, Innogy Nordsee, indtil de nye regler er klar. Netselskabernes ansvar er også udgangspunktet for voldgiftssagen mod TenneT. Den er rejst på baggrund af en klage fra Windreich, som mener, at TenneT har misligholdt sine forpligtelser ved ikke at anlægge et kabel til en vindmøllepark i Tyske Bugt. TenneT ønsker ikke at kommentere voldgiftssagen. Men en talsmand for selskabet afviser, at TenneT er med til at Foto: Finn Frandsen forsinke udbygningen af elnettet.»vi har allerede investeret over seks milliarder euro (45 milliarder kr.) i kabelforbindelser under det tyske program for havvind. Men det er ingen hemmelighed, at vi leder efter investorer til dette område. Vi arbejder på en langsigtet plan, som også kræver en afklaring af reglerne«, siger selskabets talsmand, Harald Wouters. Et fælles projekt, COBRAcable, mellem ejeren af det overordnede elnet i Danmark, det statsejede Energinet.dk, og TenneT om et 700 MW søkabel fra Danmark til Holland er også blevet udskudt i to år. Den endelige beslutning om projektet, som nu ventes truffet sidst i 2014, har tæt sammenhæng med udviklingen i de tyske bestræbelser på at få sat skub i udbygningen af elnettet, forklarer Poul-Jacob Vilhelmsen, chefprojektleder i Energinet.dk.»Jo stærkere forbindelserne er på land, des mindre er potentialet for et søkabel, som også er dyrere at etablere. Derfor skal vi have mere indsigt i tidshorisonten for udbygningen af nettet i Tyskland. Det betyder utrolig meget for økonomien i projektet, som for øjeblikket er marginal«, siger Poul-Jacob Vilhelmsen. Projektet har modtaget knap 650 millioner kroner i støtte fra EU, som skal godkende en udskydelse af den endelige beslutning om projektet. ellen.andersen@pol.dk Aktuelle stillingsopslag Enestående engagement Jeg har i sommer haft de kæmpe oplevelser at følge Wimbledon-turneringen i tennis og de olympiske lege i London. Det er enormt inspirerende at se top-atleter præstere og yde deres absolut bedste. Og det er fascinerende at tænke på de træningstimer, der er gået forud. Man kan undre sig over, hvad der driver sportsfolkene. Hvorfor træne de samme baghåndsslag på tennisbanen dag efter dag? Hvorfor svømme de samme baner i et bassin uge efter uge? Hvorfor ro i den samme romaskine år efter år? Handelsbanken Prodana Seeds A/S FLS Industries A/S Sima.dk A/S Kosmolet A/S CHRISTIAN KURT NIELSEN Adm. direktør Mercuri Urval A/S Uanset hvad det er, der driver dem, så er det et fantastisk engagement, sportsfolkene udviser. Det er måske også et enestående engagement. Gallup har i mange år forsket i engagement i arbejdsmæssige sammenhænge, og de sondrer mellem medarbejdere og ledere, der er: Engagerede; det er dem, der arbejder med passion, og som tror på, at de kan gøre en forskel. Ikke-engagerede; det er dem, der møder op, og er til stede uden at investere meget energi. Aktivt uengagerede; det er dem, der underminerer de engageredes positive bidrag. Danmark klarer sig godt i internationale sammenligninger. Omkring 40% af danske medarbejdere er engagerede. Det er godt i forhold til Tyskland, USA og Sverige, der ligger på 30-34%, og det er rigtig godt i forhold til Japan, hvor 11% er engagerede. Omvendt kan man sige, at der klart er plads til forbedringer, når 60% er ikke-engagerede eller aktivt uengagerede. Ifølge Gallup er det forhold, der er mest afgørende for medarbejderes engagement, oplevelsen af dagligt at have mulighed for at gøre det, man er bedst til. Det forhold kan sikkert forklare idrætsfolkenes vedholdende indsats; de gør det, de er bedst til, og derfor bliver de bedre og bedre, og derfor skaber de resultater. Og det forhold bør være udgangspunktet for en vigtig ledelsesmæssig ambition: Mange flere medarbejdere skal have oplevelsen af at bruge og udvikle deres særlige kompetencer på arbejdet. Gallup har i øvrigt dokumentereret, at en ledelsesmæssig indsats, der fremmer engagement, kan aflæses direkte på sygefravær, trivsel, produktivitet og bundlinje. Maersk Container Industry A/S (MCI) Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Kvinfo Fordi mennesker betyder alt

8 8 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 22. august 2012 Økonomisk barometer Leveret af Handelsbanken DANMARK EU USA KINA BNP (vækst i bruttonationalproduktet) ,6 % ,3 % ,4 % ,2 % kv kv kv kv kv kv kv kv Vækst i BNP (årsvækst, pct.) ,8 Seneste periode 0,3 (1. kvt.) 2012 prognose 0, ,5 Seneste periode -0,4 (2. kvt.) 2012 prognose -0, ,8 Seneste periode 2,2 (2. kvt.) 2012 prognose 2, ,2 Seneste periode 7,6 (2. kvt.) 2012 prognose 8,1 Eksport (årsvækst, pct.) 7,0-0,3 (1. kvt.) 0,9 6,4 2,9 (1. kvt.) 2,0 6,7 4,3 (2. kvt.) 5,9 20,6 9,2 (maj-jul) - Forbrugerpriser (årsvækst, pct.) 2,8 2,3 (jul) 2,5 2,7 2,4 (jul) 2,3 3,1 1,4 (jul) 2,0 5,4 1,8 (jul) 3,0 Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken) 7,6 8,0 (jun) 8,3 10,2 11,2 ( jun) 11,1 8,9 8,3 (jul) 8,1 4,1 4,1 (2. kvt.) - Noter: 1 Arbejdsløsheden i Danmark opgøres efter EU-harmoniseret metode, der giver højere tal end de officielle danske 2 Prognoser er konsensusgennemsnit 3 Kina: Arbejdsløsheden dækker den registrerede ledighed for permanente residenter i byområder. Eksporten i løbende priser Nyt dyk i beskæftigelsen er på vej ØKONOMISK ANALYSE JES ASMUSSEN, CHEFØKONOM Midt i diskussionerne om dagpenge bliver det stadig mere klart, at vi er på vej mod en ny dansk jobkrise. Det er hårdt at være uden job. Så kontant har vores økonomiminister beskrevet de lediges situation i den verserende polemik om dagpengereformen. Denne artikel skal dog ikke gå ind i den politisk ladede diskussion om de sociale konsekvenser ved den kortere dagpengeperiode kontra de nødvendige reformer af dansk økonomi, men vil i stedet fokusere på de aktuelle udsigter for det danske arbejdsmarked. Der er ikke den store tvivl om, at arbejdsmarkedet blev hårdt ramt af den økonomiske krise i Den samlede beskæftigelse faldt med tæt på 5 procent fra 4. kvartal 2008 til 1. kvartal 2010, og antallet af ledige opgjort ved den såkaldte bruttoopgørelse (antallet af ledige, som modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, samt personer i jobaktivering) steg med mere end personer i den samme periode. Siden da har arbejdsmarkedet vist en mere stabil tendens, specielt når man ser på ledighedstallene, om end beskæftigelsen fortsat har haft en svag pil nedad. Trist udsigt for beskæftigelsen De danske virksomheder forventer at fyre folk de kommende måneder. Det giver en dyster prognose for beskæftigelsen de næste 9 måneder. 4 % 2 % 0 % -2 % -4 % Udvikling -6 % Kilde: Danmarks Statistik / Handelsbanken Der vil blive flere danskere, der får det hårdt BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSESFORVENTNINGER Der er imidlertid for indeværende meget, der tyder på, at den mere stabile tendens på arbejdsmarkedet står til at vende i en mere negativ retning. Den eskalerede krise i euroområdet samt den overordnede bekymring om styrken af den globale økonomi har tydeligvis lagt en markant dæmper på udsigterne for beskæftigelsen De første tegn på nyt dyk Denne tendens forstærkes yderligere af de svagheder, som har præget dansk økonomi igennem længere tid, hvor økonomien faldt tilbage i recession i anden halvdel af Og til trods for, at vi oplevede positiv vækst i de første måneder af 2012, så er indtrykket fortsat af en meget skrøbelig økonomi, der med stor sandsynlighed viste fornyet tilbagegang i foråret og hen over sommeren. De første tegn på, at vi står over for en mere negativ udvikling på arbejdsmarkedet, var da også tydelige i ledighedstallene for juni. De viste den næststørste stigning i bruttoledigheden siden september Med til at tegne et mere dystert billede var også, at antallet af nettoledige (det vil sige uden de aktiverede) siden årsskiftet er steget til det højeste niveau i næsten seks år. Det indikerer, at den relativt stabile udvikling i den officielle opgørelse over antallet af bruttoledige ikke kan tilskrives, at der bliver skabt nye job, men snarere at flere afslutter deres aktiveringsforløb uden at finde nyt arbejde. Den seneste tids stigning i ledigheden er formentlig den første reaktion 5 Forventede nettoansættelser på den svage vækst, der prægede dansk økonomi sidste år. Der er generelt en vis forsinkelse, fra en økonomisk afmatning indtræffer, til effekten på ledighedstallene viser sig. Der er heller ikke specielt god grund til at være optimistisk med hensyn til vækstudsigterne for dansk økonomi. På trods af en vis finanspolitisk støtte i år bliver økonomien næppe stærk nok til at skabe tilstrækkelig mange nye job. Derfor tegner det til, at vi står på tærsklen til en ny negativ udvikling i ledigheden. Dystre prognoser Dette mere negative scenarie er også tydeligt i virksomhedernes beskæftigelsesplaner, der i juli faldt til det svageste niveau i to år. Historisk er dette svage niveau for beskæftigelsesudsigterne konsistent med, at beskæftigelsen vil være i omegnen af personer lavere i begyndelsen af 2013 i forhold til året før. Et positivt element kunne dog være, at virksomhederne i 2009 skar voldsomt ned i beskæftigelsen, og at der ikke efterfølgende er kommet gang i ansættelserne. Håbet er, at virksomhederne derfor står relativt godt rustet til at imødekomme den aktuelle krise, og at beskæftigelsen derfor ikke nødvendigvis behøver at falde i samme grad, som vi så det i Ikke desto mindre peger alt for indeværende på, at der vil blive flere danskere, der får det hårdt. Den faldende beskæftigelse vil lægge en ekstra byrde på husholdningssektoren, der allerede lider under høje gældsniveauer, faldende huspriser og en negativ udvikling i købekraften fra lave lønstigninger og relativt høj inflation. okon@pol.dk Jes Asmussen er cheføkonom for Handelsbanken i Danmark.

9 Onsdag 22. august 2012 ØKONOMI POLITIKEN 9 Dansk rederi satser på ny arktisk rute Fire måneder om året kan man nu sejle nord om Rusland og videre til Asien via den navnkundige Nordøstpassage tværs gennem et stadigt mere isfrit Arktis. Nye sejlruter NIELS NØRGAARD Op mod 1 million ton jernmalm, korn, olie og naturgas vil i år blive sejlet fra Europa nord om Rusland og videre til Kina gennem den nye sejlrute gennem Arktis. Det er næsten dobbelt så meget gods, som blev sejlet gennem Nordøstpassagen hele sidste år. Så på bare få år har klimaændringerne åbnet Polarhavet for en stribe af nye forretningsmuligheder for rederierne. Direktør Christian Bonfils fra Nordic Bulk Carriers er en af de hjemlige rederichefer, som for alvor satser på den nye sejlrute, der åbner op, efterhånden som isen trækker sig tilbage i havet nord for Rusland. Nordic Bulk Carriers har allerede sat sig tungt på transporten af råvarer via Nordøstpassagen og er formentlig det eneste rederi, der i år sejler den vej til Kina bortset fra en stribe olie- og gastankskibe fra udenlandske rederier. Selv om den del af Polarhavet kun er åben for kommerciel sejlads omkring fire måneder om året, er gevinsterne ved at sejle nord om Rusland, i stedet for syd om Afrika eller gennem Suezkanalen, opsigtsvækkende.»i stedet for at bruge 45 dage på en sejlads til Kina bruger vi kun dage, hvis vi sejler gennem Nordøstpassagen. Så det er da et spændende nyt forretningsområde«, fortæller Christian Bonfils. NYT FARVAND. Nordøstpassagen har flere fordele. Den er kortere, sparer betydelige mængder brændstof, og så er farvandet piratfrit. Foto: Nordic Bulk Carriers Ingen pirater i Arktis Nordic Bulk Carriers kan notere sig en besparelse på brændstofkontoen på omkring 2,5 millioner kroner per sejlads til Kina ved at sejle gennem Arktis. Så selv om Rusland kræver, at der er konstant isbryderassistance, når skibene sejler gennem de miljøfølsomme farvande, er besparelserne alligevel markante både miljømæssigt og økonomisk. For hver eneste sejlads gennem Nordøstpassagen betyder, at skibet på vejen til Kina sparer 750 ton brændstof og derfor leder markant mindre af det klimaskadelige CO2 ud i atmosfæren.»russerne forlanger omkring dollar i isbryderassistance per skib. Men alligevel har vi en millionbesparelse på hver eneste sejlads«, siger Christian Bonfils. Direktøren tilføjer, at der også er den sidegevinst, at Nordøstpassagen er piratfrit farvand i modsætning til ruten gennem Adenbugten, som jo skal passeres for de skibe, der skal videre gennem Suezkanalen. Selv om søvejen til Kina nord om Rusland stadig kun er ubetydelig, sammenlignet med ruterne syd om Afrika og gennem Suezkanalen, satser Rusland voldsomt på den nye rute. Ifølge det norske nyhedsbureau Ba- I stedet for at bruge 45 dage på en sejlads til Kina bruger vi kun dage Christian Bonfils, direktør, Nordic Bulk Carriers rents Observer er russerne ved at opbygge en halv snes støttepunkter og havne i Arktis, som kan gøre forsyningsruterne nord om Rusland mere sikre. Støttepunkterne skal blandt andet være base for redningshold, helikoptere og lignende. Vicedirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening fortæller, at interessen for Arktis er voldsom blandt de danske rederier lige nu. Rederiforeningen har nedsat to udvalg blot for at forberede sig på den dag, hvor Arktis for alvor bliver verdens nye leverandør af olie, naturgas, mineraler og sjældne jordarter. Selv om Nordøstpassagen som nævnt allerede i dag bliver benyttet, ser de danske redere længere ud i fremtiden. Den næste sejlrute, som kan blive interessant, er nordvestpassagen nord om Canada, som kan blive den nyeste spændende arktiske sejlrute. Det er dog ikke kun de nye interessante ruter mellem Europa og Kina og mellem Kina og USA, som får de danske redere til at rette opmærksomheden mod Arktis.»Det virkelig store forretningsområde kan blive sejladsen ud af Arktis med olie og mineraler«, siger Jan Fritz Hansen, som ikke lægger skjul på, at de danske rederier går efter den største bid af kagen, når mineselskaber og olieindustrien for alvor etablerer sig i Arktis. Sejladsen til og fra oliefelter og miner med forsyninger og materialer kan blive enorm. niels.norgaard@pol.dk Hold din konference hos os på RUNGSTEDGAARD Få rabat på caféer og restauranter politiken.dk/plus MØDEPAKKER FRA 550,- BOOKING TEL KONFERENCE. FEST. HOTEL. BRUNCH

10 10 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 22. august 2012 Troløse netkunder nøgle til succes DIGITAL ØKONOMI JON LUND Nye netbutikker giver rå købsoplevelser, dropper brandingen og tjener styrtende. Kunder i massevis kommer og går. Forleden fik jeg Foreningen for Dansk Internethandels top-15 liste over de største netbutikker i Danmark ind ad døren. Der var en del gamle kendinge fra den virkelige verden iblandt. DSB sælger mange togture online, El-giganten hvidevarer og Hennes & Mauritz en del tøj. Men de fleste af butikkerne 10 ud af 15 var rene onlineskabninger med eksotiske navne som Ellos, SmartGuy og Saxo. Strengt taget er det overraskende: Hvordan kan f.eks. verdens tredjestørste tøjkæde, H&M, og deres state of the art webshop med masser af tøj, komplet med lækre billeder og virtuelt prøverum, blive slået af nystartede onlinebutikker, som næsten ingen kan huske navnet på? Onlinebutikker, som i parentes bemærket har hundredtusinder danskere af kød og blod som kunder, og som hver især omsætter for beløb i kvart- og halvmilliardkroners klassen hvert år. En ting er sikkert: Det er ikke dyre tvreklamer, store helsides annoncer eller omfattende produktplacering, der trækker læsset med Wupti-Pede som lysende undtagelse. Det er heller ikke feelgood og lækkert brand, der gør forskellen. De nye netbutikkers visuelle identitet er heller ikke noget at råbe hurra for. BilligVVS.dk er et navn, der kommunikerer klart, men stor kunst er det ikke. Ikke nok med at de succesrige netbutikker fejler i almindelig markedsføring. Deres kunder er også voldsomt utro. F.eks. havde Coolshop sådan hedder den førende computerspilsbutik på nettet over kunder forrige år. Men langt, langt de fleste af dem dukkede kun op ved kasseapparatet en enkelt gang. Og Coolshop lever stadig i bedste velgående. For at forstå, hvordan det kan lade sig gøre, skal du kende de tre nye naturlove, der de sidste ti år er blevet udkrystalliseret på nettet. 1Bedste mand vinder. Det er svært at shoppe i den virkelige verden. Alene at finde de butikker, der kunne friste dig, tager tid. Du skal også ind og rode i tøjstativer og bladre i bunker. Derfor vælger du som regel at handle i de butikker, du kender og allerede ved, du godt kan lide. Her spiller reklamer og branding en kæmpe rolle. KNALDTILBUD. Etablerede kæder som El-giganten tjener fint på nettet, men det er de mindre kendte forretninger som Smartguy, Coolshop og BilligVVS.dk, der for alvor har knækket koden til kundernes gunst. Arkivfoto: Martin Bubandt Omvendt på nettet. Halvdelen af alle køb starter på Google, og næsten en million danskere prissammenligner hver måned. Og her er det ikke flotte reklamefilm, der først popper op, men vareudvalg og pris, der tæller. 2Ærlighed varer længst. På nettet vil kunderne vide, om butikken kan finde ud af at sende varerne prompte, og om man kan få hjælp, hvis noget går galt. Her tror kunderne meget mere på hinanden end på marketingafdelingens ordsnedkere. Derfor kan en god netbutik vinde på åben kundedebat, ærlige brugeromtaler i nettets fora og en levende Facebookside. 3Kunder nok at tage af. Hifi-forretningen på torvet i Ringsted lever af kunder, der kommer igen og igen. Den har ikke andet valg: med kun lidt over indbyggere at tage af gælder det om at holde på så mange af dem som muligt. På nettet er der derimod fire millioner danskere, som alle kun er få museklik fra din butik. Du kan derfor drive en god forretning, hvis du forstår at hive kunderne til. Også selv om de kun sjældent kommer igen. Ja, faktisk er det meget bedre at styre sortiment og prispolitik, så du løbende får flest mulige nye ansigter indenfor. I stedet for at bruge kræfterne på at tækkes de gamle. Spillebanen er ændret på nettet. Men vinderne er stadig de samme. Det er dem, der køber billigt, sælger dyrt og forstår deres salgskanaler og kundernes behov. Dem, du kender som de gode gamle købmænd. okon@pol.dk Jon Lund er konsulent, foredragsholder og kommentator. Hver uge laver han analyse og noter fra den digitale økonomi. lund på nettet Hvor er jeg i morgen? Din mobil ved blandt andet, hvad du laver (du har din kalender på den), hvem dine venner er (din telefonbog), hvor meget I taler sammen (opkaldsloggen) og hvor du er (GPS). Den slags big data kan bruges f.eks. til at forudse, hvor du er i morgen. Det er, fortæller Forbes, hvad vinderne af Nokias Mobile Data Challengekonkurrence har gjort. Med en præcision på helt ned til 20 m 2 kan de forudse, hvor du er om 24 timer, hvis de har adgang til ikke bare dine egne data, men også dem på dine venners mobiler. Tilsammen tegner de millioner af datapunkter klare mønstre, der kan gennemskue, hvor du er, selv om du skulle bryde din vante rutine. Gæt en by Mere fra samme big data -skuffe: Google Street View-biler har kørt gaderne tynde i det meste af verden og gennemfotograferet alt, hvad de mødte på deres vej. Disse millioner af billeder har forskere fra Carnegie Mellon University og Ecole Normale Superieure BYENS SJÆL. Hvilken vestlig storby er vi i? Svaret kan i dette tilfælde gættes ud fra de mange brandtrapper. Arkivfoto: Thomas Borberg nu først klippet i bittesmå stykker og så, komplet med GPS-koder, kørt gennem en kæmpestor datakværn og spurgt: Hvad gør en by til det, den er? Resultat: Paris er kendetegnet af særlige vinduer, gadelamper og -skilte, New York af brandtrapper og så går et særligt altanrækværk igen i både Barcelona, Paris og Milano. Læs mere hos Gigaom og Carnegie selv. Lyt til generne Melodien er kort otte sekunder og rimelig enkel. Mine øjenfarve- og højdegener bestemmer rytmen. Tonerne står mit ørevoks- og nysegen for, harmonierne er bestemt af, hvor i verden mit mødrene slægtsspor kommer fra. Instrumentet har jeg valgt selv. Jeg befinder mig på 23andme.com, et dna-analyse-site, som har kortlagt mine gener. Dets kerneydelse er at oplyse om sundhedsrisici og fjerne fætre. Den funktion, der omsætter dna-koderne til musik, er bare for sjov. Og minder om digitaliseringens substansløse natur: endeløse rækker af 1-taller og 0 er, hvis betydning skydes rundt. Byg et hus på 20 timer En milliard mennesker bor i slum. Dem vil Behrokh Khoshnevis fra University of Southern California hjælpe med en gigantisk 3D-printer, der kan bygge huse, som en flødeskumssprøjte dekorerer kager. Med en særlig cement som sprøjtemateriale, forstås. Og styret af en printfil og ikke menneskehånd. 3D-printeren kan bygge et hus på 20 timer til næsten ingen penge, men i modsætning til andre hurtige og billige skabelonhuse er der hos Khoshnevis frit slag for enhver tænkelig særtilpasning. Se ham præsentere konceptet i en TED-talk på YouTube. WWW Du kan finde de præcise links på jon-lund.com.

11 Onsdag 22. august 2012 ØKONOMI POLITIKEN 11 STILLINGER LEDER JOB Lyst og ambition? Prøv kræfter med en spændende karriere som faglærer og sæt dit præg på fremtidens arbejdsstyrke. Digitale undervisere CMS, HTML 5, PHP/mySQL, JavaScript og frameworks, Apps og CSS3 - volapyk eller hjemmebane? Bliv underviser på det digitale område i indgangen medieproduktion og med uddannelserne digital media, mediegrafiker og web-integrator. Murer Vi søger energisk, dygtig og rummelig murer til job med udfordringer, undervisning på hele af mureruddannelsen og med gode udviklingsmuligheder. Stillingerne kan kun søges via hvor hele opslaget kan ses. Vi skal have din ansøgning senest den 27. august. nalepolitik på Roskilde Tekniske Skole Roskilde Tekniske Skole LØRDAGSLIV SæRLIGE STILLINGER Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Underviser til Designskolen på Bornholm - KADK Designskolen på Bornholm - KADK søger underviser inden for specialet glasformgivning til en tidsbegrænset stilling Ansøgningsfrist den 31. august 2012 kl Stillingen er til besættelse snarest efter fristens udløb. Ansøgningen bedes sendt elektronisk til glas@kadk.dk. Se hele opslaget på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) er dannet på baggrund af en fusion mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole. få tjek på det meste EJENDOMSMARKEDET Tvangsauktioner TVANGSAUKTION Matr.nr. 3518, Sundbyøster, København, Ejerlejligheds nr.: 17, beliggende Grækenlandsvej 63, , 2300 København S, tinglyst ejerlejlighedsareal 35 m2, fordelingstal: 10/270, skal sælges på tvangsauktion fredag, den 14. september 2012, kl. 09:30 ved Københavns Byret, Tvangsauktioner, Hestemøllestræde 4, 2. sal, 1464 København K. Ejerlejligheden er beliggende centralt på Amager i rimelig afstand til Amager Strandpark og metrostation. Ejendommen er opført i gule teglsten, men tagpaptag, termoruder fra 2002, plankegulv (dog klinke/mosaik i bad) og hvidmalede lofter. Lejligheden består af et værelse med køkken og bad i slidt stand. På besigtigelsestidspunktet forefandtes ældre Voss gaskomfur, ældre Thermo remfang, Gorenje køleskab og Aquamatic vaskemaskine. Lejligheden er udlejet. Lejekontrakt foreligger ikke på tidspunktet for nærværende opstillings udarbejdelse. Den vil blive søgt fremskaffet inden auktionstidspunktet med henblik på afklaring af lejeforholdene. Ejerforeningen har optaget et fælleslån til finansiering af diverse genopretningsarbejder. Lånet vil blive forøget med udgift til renovering af varmecentral. Aktuelt betales i alt kr ,25 pr. måned til ejerforeningen. Beløbet er sat sammen af bidrag til ejerforeningen stort kr. 975, á conto varme kr. 375 og andel af ydelse på fælleslån kr. 222,25. Rekvirenten har endnu ikke fra Københavns Kommune modtaget besvarelse af sin forespørgelse af kommunale ejendomsoplysninger. Rekvirenten forventer at kunne fremlægge en fyldestgørende besvarelse på auktionsmødet. Iflg. BBR "Oplysninger om ejerlejligheden Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Samlet areal: 37 m2. Bolig areal: 37 m2. Antal værelser: 1. Antal toiletter: 1. Antal badeværelser: 1. Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation). Bygningsnr.: 1 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Opførelsesår: Antal etager u. kælder & tagetage: 3. Antal beboelseslejligheder med køkken: 24. Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten). Tagdækning: Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifer-eternit). Varmeinstallation: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg). Supplerende varme: Bygningen har ingen supplerende varme." Ejendomsværdi pr. 1. oktober 2011 kr ,00 heraf grundværdi kr ,00. Ved bud på kr ,00 udgør sikkerhedsstillelsen ca. kr ,93. Ejendommens dokumenter ligger til gennemsyn i Københavns Byret. Aftale om besigtigelse kan ske ved henvendelse til advokat Karsten Gudmand-Høyer Auktionen er begæret af advokat Karsten Gudmand-Høyer på vegne pant- og udlægshaver. Salgsopstilling udleveres dagligt i fogedretten (AS TV-149/2012) eller hos advokat Karsten Gudmand-Høyer ( /um). Salgsopstillingen kan endvidere ses/ hentes på internetadressen hver lørdag i avisen hver dag på nettet politiken.dk/tjek Advokatfirmaet Bang + Regnarsen St. Kongensgade 49, Boks 9005, 1022 København K tlf Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. 5-dvd GAME OF THRONES SÆSON 1 DAVID BENIOFF & D.B. WEISS Pluspris 320 kr. Alm. pris 400 kr. 24-dvd THE WIRE SÆSON 1-5 DAVID SIMON Pluspris 350 kr. Alm. pris 400 kr. 3-dvd BREAKING BAD SÆSON 1 VINCE GILLIGAN Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. 4-dvd IN TREATMENT SÆSON 1, PART 1 HBO Pluspris 125 kr. Alm. pris 150 kr. Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade 22, København K

12 12 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 22. august 2012 Kontorliv: Hvorfor tror vi dog, vi får det, vi betaler for? LUCY KELLAWAY Det kan stadig overraske mig, at pris og kvalitet ofte er helt uden sammenhæng. Men det gælder for tasker, cigarer, småkager og måske medarbejdere. For omkring et halvt år siden gik jeg ind i en butik i en af Londons fineste bydele. Jeg gik derfra med den dyreste gave, jeg nogensinde har givet mig selv. En brun Gucci-håndtaske i ruskind, der oprindelig havde kostet kroner, men var blevet sat ned til bare Jeg fragtede den hjem i triumferende og måske lidt fåret, højt humør og spankulerede rundt i køkkenet med den. Mit yngste barn kastede et blik på tasken og fik så fat i kvitteringen, som jeg skødesløst havde lagt fra mig.»helt ærligt!«, sagde han.»har du brugt på den?«. Jeg prøvede at forklare ham, at jeg havde fået 60 procent rabat, og at tasken var et smukt stykke håndværk. Hvis jeg gik med den hver dag i tre år, ville den ende med at koste mindre end 5 kroner per dag. Han rystede på hovedet.»du er vanvittig«. Hvor havde han ret. I løbet af en uge begyndte tasken at blive nusset, og efter 150 dage var ruskindet begyndt at gå af på den ene side, så tasken fik skaldede blanke pletter. Sidste weekend gik jeg så ned i forretningen med den. Kvinden på den anden side af disken kiggede misbilligende på mig og meddelte mig, at jeg måtte have gået med den mod den forkerte slags jakke. På en måde gjorde hun ret i at afvise mig. Fusertasken og jeg fortjener hinanden. Da jeg købte den, begik jeg den grundlæggende fejl at tro, at jeg købte en praktisk ting, som jeg kunne bære mine pakkenelliker rundt i. Det, jeg rent faktisk betalte for, var ideen om at komme til at blive som prinsesse Caroline af Monacos underskønne datter, der går og ser sensuel ud i Gucci-reklamerne. En luksushåndtaske er, som jeg burde kunne huske det, fra dengang jeg læste økonomi, en prestigevare. Jo mere sådan nogle koster, jo mere vil folk have dem. Der er en anden og vigtigere lektie, jeg har lært af min taske. Den går ud på, at dyrt ikke er det samme som godt. Det Tegning: Mette Dreyer er en afgørende lektie, og for at sikre mig, at jeg ikke glemmer den, har jeg besluttet mig for alligevel at gå med tasken de næste tre år. Og at jeg, hver gang jeg får øje på de skaldede pletter, højt vil sige: Man får ikke det, man betaler for. Den bedste kniv, jeg nogensinde har haft, blev købt i Ikea og kostede omkring 70 kroner. Jeg har en skuffe fyldt med dyre Sabatierknive, der ikke kan skære. Småkagerne med chokoladestykker fra Sainsbury s koster omkring 4 kroner for 30 småkager. De er ret gode faktisk meget bedre end supermarkedets vamle produktserie Smag forskellen, hvor man giver omkring 4 kroner for en enkelt småkage. Billigt tøj kan være noget skidt, men det kan også være godt. Det gælder også dyrt tøj. Det samme passer også på biler og vin og restauranter. Nogle ting som tørretumblere er faktisk bedre, når de er billige, fordi der så er færre funktioner, der kan gå i stykker. Den fuldstændige mangel på sammenhæng mellem pris og kvalitet er endnu mere tydelig på arbejdsmarkedet. At du får mere i løn end dine kolleger, betyder ikke, at du er bedre til dit arbejde. Sandsynligvis betyder det bare, at du er mere højrøstet. Der findes mange undersøgelser, der peger i samme retning. Den, jeg bedst kan lide, er lavet af to franske økonomer, der omhyggeligt har gennemgået 32 forskellige cubanske cigarer og konkluderer, at kvalitet og pris ikke har noget med hinanden at gøre. På trods af det store bevismateriale går vi alligevel ud fra, at vi får det, vi betaler for. Og det medfører en vis forvrængning. Det kan godt være, at markedsprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel, men det gør den langtfra effektiv, når efterspørgslen bygger på uvidenhed og fordomme. Underligt nok hjælper internettets store antal af anmeldelser af alle tænkelige produkter egentlig ikke. Man kan bruge timer på at læse restaurantanmeldelser og stadig få halvdårlig mad. Man kan fordybe sig i forbrugerundersøgelser og alligevel ende med et køleskab, der både er grimt og larmer forfærdeligt. I stedet har vi brug for tommelfingerregler, der kan hjælpe os med at finde ud af, hvad vi skal købe. I sidste uge, hvor jeg sad og bladrede en sælsomt læseværdig rapport fra Artemis Income At du får mere i løn end dine kolleger, betyder ikke, at du er bedre til dit arbejde. Sandsynligvis betyder det bare, at du er mere højrøstet Fund igennem, faldt jeg over det her citat:»som Peter Mayle, forfatter med bopæl i Provence, skriver: I Frankrig findes der en grov tommelfingerregel om at spise på restaurant. Hvis man vælger den tredjenederste vin på menuen, får man som regel kvalitet for sine penge. Som vi ser det, gælder det samme i vid udstrækning for aktier«. At vælge den tredjebilligste er en fremragende idé. Jeg har længe gjort noget lignende med restaurantvine, og nu vil jeg med et blik på min skaldede Gucci-håndtaske begynde at gøre det med alt muligt andet. Jeg har lige prøvet at gøre det med ansigtscreme, og jeg er begejstret over resultatet. Den tredjedyreste ansigtscreme er La Prairie. Den koster for et lille glas og medfører, at man smører kaviar i ansigtet. Den tredjebilligste er meget mere tiltalende. Den hedder Sudocrem og koster 33,50 for et stort glas. Det kan godt være, den er beregnet til bleudslæt, men Cheryl Cole sværger til den. Og det gør jeg faktisk også. okon@pol.dk Oversættelse: Jon Ask Jacobsen Med licens fra Financial Times