Bakterie koster dambrugerne dyrt
|
|
- Line Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bakterie koster dambrugerne dyrt Lone Madsen Inger Dalsgaard Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur, Fiskepatologisk Laboratorium Sygdom forårsaget af bakterien Flavobacterium psychrophilum er et stort problem på danske dambrug. Inden for de senere år har vi ved Fiskepatologisk Laboratorium deltaget i flere projekter for at indsamle mere viden om sygdommen. I det følgende beskrives sygdommen, årsagen til den, hvor bakterien kommer fra, overførsel af smitte, behandling samt forebyggelse kort sagt alt hvad vi ved på nuværende tidspunkt.... Bakterien Flavobacterium psychrophilum er en af hovedårsagerne til sygdom og høj dødelighed blandt opdrættet regnbueørred-yngel og sættefisk såvel i Danmark som i andre lande. Dødeligheden forårsaget af sygdommen har været ret konstant siden sygdommen for første gang blev rapporteret i Europa i 1980 erne, og i Danmark kan sandsynligvis ingen ferskvandsdambrug i dag hævde at være fri for bakterien. Nylige undersøgelser (baseret på tal fra 1998) anslår dødeligheden som følge af sygdommen blandt yngel til at udgøre 34 % af startantal yngel (ca. 88 mill. stk. døde yngel), svarende til ca. 18 mill. kr. i direkte tab årligt for dambrugserhvervet. Forskning inden for området er essentiel for at få minimeret dødelighed og økonomiske tab på grund af sygdommen. DYR BAKTERIE Figur 1 Syge regnbueørreder... Regnbueørreder (20 cm) med vintersår (koldtvandssyge). Uden på fiskene ses sår på siden samt ved øjnene. FOTO: LONE MADSEN 28
2 Bakterien Flavobacterium psychrophilum er en Gram-negativ bakterie (Figur 3A), som foretrækker at vokse på specielle næringsfattige substrater, hvor den danfisk & hav 2004 nr. 57 FOTO: LONE MADSEN Figur 2 Symptomer hos yngel Forstørret milt og nyre hos yngel (4,5cm) af regnbueørred der er eksperimentelt inficeret med Flavobacterium psychrophilum. Sygdommen Flavobacterium psychrophilum kan føre til sygdom hos både yngel og sættefisk. I Danmark blev bakterien første gang påvist hos sættefisk i midten af 1980 erne. Sygdommen blev kaldt vintersår (koldtvandssyge), da den optræder ved lave vandtemperaturer samt giver bylder og senere sårdannelser på overfladen af fisken (Figur 1). Endvidere kan ses udstående øjne, evt. med blødninger, lys gullig lever og formindsket forreste del af nyren. Høj dødelighed ses sjældent hos større fisk. Hos yngel optrådte bakterien som årsag til sygdom fra slutningen af 1980 erne. Her blev sygdommen kaldt yngeldødelighedssyndromet (YDS), da man i første omgang troede at årsagen til sygdommen var et samspil af faktorer. I starten af 1990 erne kunne det dog konstateres at årsagen var F. psychrophilum. Hos ynglen medfører bakterien en blodforgiftning (bakterier i blodet), oftest resulterende i at ynglen dør. Der kan ses dødeligheder på op til 80 % i en yngelproduktion der får sygdommen. Hos ynglen ses endvidere nogle af de samme symptomer som hos de større fisk, og derudover forstørret milt (Figur 2), rødlig tarm og gat samt blege gæller (tegn på blodmangel). Der er mistanke om at bakterien, måske i samspil med andre faktorer, også kan føre til misdannelser af hvirvelsøjlen. Hos ynglen kan sygdommen optræde allerede få uger efter startfodring, med maximale dødeligheder hos yngel op til 2 gram. Psychrophilum betyder kuldeelskende, og som navnet antyder, så ses sygdomsudbrud ved lave vandtemperaturer under 15 C. Sygdommen giver overvejende problemer hos laksefisk, herunder regnbueørred og coho-laks, men i få tilfælde er bakterien også blevet fundet hos andre fiskearter. 29
3 Figur 3 Flavobacterium psychrophilum (A) Flavobacterium psychrophilum er en lang, slank, stav-formet bakterie. (B) Agarplade med gule kolonier af Flavobacterium psychrophilum. (A) (B) FOTOS: LONE MADSEN DYR BAKTERIE 30 ner gule kolonier (Figur 3B). I selskab med andre gule vandbakterier kan F. psychrophilum være svær at identificere. Det er karakteristisk for bakterien at den ikke vokser på substrater tilsat blod, som ellers anvendes til isolering af andre fiskepatogene bakterier. F. psychrophilum er meget langsomt voksende, den nedbryder ikke kulhydrater, men er stærkt proteolytisk (dvs. den nedbryder proteiner). Det er en egenskab den bruger ved infektion, hvilket også fremgår af de forandringer der ses hos fisk ved sygdomsudbrud. Bakterien kan ikke vokse ved saltprocenter over 1, og af den grund er bakterien også kun et problem i ferskvand og ikke i det marine miljø. Den kunne muligvis blive et problem i brakvand. Det er selvfølgelig vigtigt at kunne identificere en bakterie, så man får sat navn på årsagen til sygdom, men betydning af en yderligere karakterisering af bakterien, dvs. en kortlægning af dens egenskaber, skal ikke undervurderes. En karakterisering af bakterier kan bruges til at forklare smittespredning, herunder hvordan smitte spredes i en produktion af fisk og fra dambrug til dambrug. Bakteriens proteolytiske egenskaber bruges ikke bare i forbindelse med identifikation af bakterien, men også ved en karakterisering af bakterien. F. psychrophilum nedbryder mange forskellige proteiner i fisken, men det har vist sig at elastin, som indgår i bindevæv, ikke nedbrydes af alle bakterier. Det ser ud til at de bakterier der ikke kan nedbryde elastin, heller ikke er sygdomsfremkaldende (= virulente). F. psychrophilum forekommer ikke kun i forbindelse med sygdomsudbrud, men findes også hos fisk uden symptomer på sygdom. Bakterierne kan inddeles i såkaldte serotyper, og undersøgelser viser at nogle serotyper ses i forbindelse med sygdomsudbrud, mens andre serotyper optræder i forbindelse med tilfældige fund af bakterien hos ikke-syge fisk. Metoden der anvendes til at karak-
4 fisk & hav 2004 nr. 57 terisere serotypen, er en antigen-antistof reaktion. På nuværende tidspunkt arbejder vi med tre serotyper, hvor de to er påvist i forbindelse med sygdom, mens den tredie endnu ikke er påvist i forbindelse med sygdom i Danmark. Formålet med at inddele bakterier i serotyper har stor betydning for udvikling af vacciner. Bakterier kan foruden serotypekarakterisering også underinddeles i ribotyper. Ribotype-karakterisering er en slags fingeraftryksteknik, hvor man isolerer bakteriens DNA (arveanlæg) og skærer dette med enzymer på bestemte steder. Man sammenligner de mønstre (typer) der fremkommer når man kører disse ituskårne DNA-stykker i et spændingsfelt, og på denne måde kan små forskelle mellem F. psychrophilum-bakterier konstateres (Figur 4). Vores undersøgelser viser at der findes en dominerende ribotype kaldet A blandt bakterier isoleret ved sygdomsudbrud, mens eksempelvis bakterier med ribotype B kun er blevet fundet hos fisk uden tegn på sygdom. Bakterier kan yderligere karakteriseres ud 12kb 8kb 6kb 4kb A B C D E F G Figur 4 Under-inddeling i ribotyper Ribotypeprofiler hos Flavobacterium psychrophilum-isolater fra danske regnbueørreder. DNA-stumper fra bakterierne trækkes på en gel ved hjælp af et elektrisk spændingsfelt; de små stumper vandrer længst. De syv midterste søjler svarer hver til en ribotype. 2kb 31
5 Figur 5 Infektionsforsøg Forsøg med infektion med elastin-positive og elastinnegative Flavobacterium psychrophilum-isolater. F. psychrophilum nedbryder mange forskellige proteiner i fisken, men bakterien er kun sygdomsfremkaldende hvis den kan nedbryde elastin, som er et protein der indgår i bindevæv. Samlet dødelighed 100% 80% 60% 40% 20% 0% Dage efter infektion Elast+ Elast+ Kontrol Kontrol Elast- Elast- DYR BAKTERIE 32 fra deres plasmid-indhold. Plasmider er cirkulære DNA-sekvenser der kan forekomme hos bakterier uden for kromosomet. De kan ofte grupperes efter hvilke egenskaber de giver bakterien, f. eks. resistens-plasmider og virulens-plasmider. De fleste danske F. psychrophilum-bakterier har et plasmid på 3,3 kb (=kilobaser, et mål for DNA-mængden). Eksperimentelle infektionsundersøgelser som vi har foretaget, viser at et plasmid på denne størrelse findes hos både virulente og mindre virulente bakterier. Til gengæld har bakterier uden dette plasmid vist sig ikke at være sygdomsfremkaldende, både i felten samt ved eksperimentelle undersøgelser. Plasmidets betydning for udvikling af sygdom er dog endnu ikke fuldt belyst. Hvordan finder man så ud af hvor sygdomsfremkaldende en bakterie er? Dette kan undersøges ved hjælp af infektionsmodeller. Ofte bruges intraperitoneal infektion, dvs. at bakterien sprøjtes ind i bughulen på fisken. Vi har anvendt denne metode ved undersøgelser af forskellige F. psychrophilum-bakterier, da metoden kan reproduceres fra gang til gang (Figur 5). Badinfektionsmetoder hvor fiskene bades i en bakteriekultur er også afprøvet, og det har vist sig at de også er reproducerbare som den intraperitoneale, selvom dødeligheden ved bad er lavere. Resultaterne ved brug af disse infektionsmodeller er afhængige af forskellige faktorer, såsom hvilken bakterie der anvendes, antallet og størrelsen af fisk i forsøgskarrene, samt fiskenes oprindelse. Hvor kommer bakterien fra? Hvor Flavobacterium psychrophilum oprindelig stammer fra vides ikke. Bakterien blev første gang isoleret i USA fra coho-laks i 1940 erne. I Danmark er den først blevet påvist i forbindelse med sygdom i 1980 erne. Ved karakterisering ses markante forskelle mellem den amerikanske typestamme (fra 1947) og danske
6 fisk & hav 2004 nr. 57 (A) Figur 6 Bakteriens naturlige habitat? (A) Elektrofiskeri: Man leder en elektrisk strøm gennem vandet, hvilket kortvarigt lammer fiskene. Derved føres de passivt med vandstrømmen og kan opfanges med net. (B) Vi fandt Flavobacterium psychrophilum bl.a. hos bækørred (Salmo trutta fario). (B) FOTOS: LONE MADSEN 33
7 bakterier, bl.a. er de danske isolaters ribotyper meget forskellige fra typestammens. Bakteriens naturlige habitat (opholdssted) mellem sygdomsudbrud er stadig et af de store spørgsmål som vi mangler svar på. Feltundersøgelser på og ved dambrug har givet os nogle fingerpeg. I forbindelse med elektrofiskeri (Figur 6A) opstrøms og nedstrøms for et dambrug hvor bakterien er årsag til sygdomsproblemer, fandt vi bakterien hos hundestejle, skrubbe og bækørred (Figur 6B). Bakterien blev kun fundet hos fisk nedstrøms for dambruget, og fiskene havde ingen sygdomssymptomer. Bakterien kunne overvejende isoleres fra gæller hos fiskene, og vores karakterisering af bakterierne (serotyper og ribotyper) viste at der var stor variation, sammenlignet med bakterier isoleret ved sygdomsudbrud på dambrug. Resultatet viser at vildfisk ikke kan udelukkes som reservoir for bakterien. Det kan til gengæld heller ikke udelukkes at bakterien i nævnte tilfælde stammede fra dambruget. I Tyskland er F. psychrophilum også fundet hos vildfisk som ål, samt karper. Vi har også fundet F. psychrophilum i vandprøver taget på dambrug med sygdomsproblemer, både fra kummer og Figur 7 Bakterien i raske fisk Fisk kan huse bakterien uden selv at vise sygdomstegn. Udtagning af prøver fra moderfisk, herunder fra ægsækken (som pincetten har fat i på billedet). DYR BAKTERIE 34 FOTO: LONE MADSEN
8 fisk & hav 2004 nr. 57 damme med fisk (hvor bakterien også fandtes) samt fra klækkebakker med æg og udløb fra dambrug. Fra finske undersøgelser ved man at bakterien under laboratorieforhold kan overleve i sterilt ferskvand ved 15 C i op til 300 dage, så det kan ikke umiddelbart afvises at bakterien kan overleve frit i vand uden at skulle sidde på/i fisk eller andet. Vores og andre forskeres undersøgelser har vist at en fisk kan være carrier (smittebærer) af bakterien, dvs. huse bakterien uden selv at vise sygdomstegn. Dette fænomen har vi bl.a. set hos moderfisk. Bakterien er fundet uden på fisken (i slim og gæller) samt i sår, men også inde i fisken (Figur 7), herunder i hjerne, øje, bughule, hjerte, tarm, nyre, milt, lever og i sæd, ægvæske samt på overfladen af æg. Ved nærmere karakterisering af bakterierne, har de vist sig at tilhøre både virulente og ikke-virulente serotyper og ribotyper, uafhængig af om bakterierne stammede fra fiskens ydre eller indre. Amerikanske og japanske undersøgelser har vist at bakterien kan forekomme inde i æg. Trods omfattende undersøgelser har vi ikke kunnet bekræfte dette, selvom vi både har undersøgt æg før og efter befrugtning, samt i laboratorieskalaforsøg har tilsat bakterien før befrugtning for at se, om bakterien kunne komme ind i ægget sammen med sædcellen i forbindelse med befrugtningen. Carrier-fisk-fænomenet er også set i forbindelse med undersøgelse af fisk i yngel/sættefisk-størrelsen, hvor bakterien blev fundet sporadisk hos få fisk (ofte i hjernen) uden sygdomstegn. Denne potentielle smittemulighed kan så måske udløses ved stress-tilstande (dårlig vandkvalitet, høj fisketæthed, intensive fodringsstrategier, anden sygdom). Overførsel af smitte Hvordan sygdommen spredes er endnu ubesvaret. Faktum er at syge fisk udskiller mange bakterier. Sygdommen på et dambrug spredes ofte fra kumme til kumme, dam til dam, hvilket tyder på at smitten er sket med vand eller overført ved person- eller redskabskontakt. Under laboratorieforhold har bakterien svært ved at smitte mellem fisk uden at fiskens overflade (slimlag og overhud) er ødelagt. Som allerede omtalt kan F. psychrophilum findes i ægvæske samt sæd hos moderfisk, og dermed er der mulighed for at bakterien kan findes på æg. Ved salg af inficerede æg kan bakterien overføres til andre dambrug. Hvordan bakterien kommer ind i fisken er ikke kendt. Hverken gæller eller hud kan udelukkes, specielt i forbindelse med læsioner eller andre faktorer der spiller ind over for disse fysiske barrierer hos fisken, eksempelvis nedsat immun-status. Mave-tarmkanal kan også være en mulig vej ind i fisken. Behandling Flavobacterium psychrophilum-infektioner behandles med antibiotika. Der findes to godkendte antibiotika til behandling af fisk i Danmark. For infektioner med F. psychrophilum er der set stigende resistens over for oxolinsyre, og resistensen over for trimethoprim/sulfadiazin er næsten 100 %, så de godkendte antibiotika kan ikke bruges. Tidligere har man anvendt oxytetracyklin, men her er der også set 35
9 DYR BAKTERIE 36 stigende resistens. For tiden anvendes florfenicol til behandling, dog kræves der at dyrlægen har en speciel tilladelse for at anvende dette antibiotikum til behandling, og det må kun anvendes mod denne sygdom. Som behandling er alternativt brugt forhøjelse af vandtemperatur til C i nogle dage, dvs. man udnytter at bakterien ikke vokser godt ved høje temperaturer. Allerede ved 22 C vil bakterien vokse betydeligt dårligere end ved optimumtemperaturen 15 C. Forsøg med vandtemperaturforhøjelse som behandling har dog vist sig at have negative bivirkninger, nemlig muligheden for at introducere parasitinfektioner eller andre bakterie-infektioner som favoriseres af den højere temperatur. Endvidere vil denne form for behandling kun være mulig i recirkuleringsanlæg, hvor anlægget ikke er større end at vandet kan varmes op. En anden form for alternativ behandling er salt. Bakterien er som skrevet følsom over for salt og kan ikke vokse ved saltprocenter over 1. Dette kan man udnytte ved at salte op i et anlæg. Forebyggende foranstaltninger løsningen på sygdomsproblemet? Som ved andre sygdomsproblemer er forebyggende tiltag vigtige. Vaccination vil være en oplagt mulighed, men de eksperimentelle undersøgelser der har været foretaget, har vist varierende resultater. På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen kommercielle vacciner. Det springende punkt er også at fiskene oftest er meget små når de får sygdommen, og deres immunforsvar er ikke fuldt udviklet på dette stadium. Hvis man havde en vaccine, kunne man derimod vaccinere større fisk for på den måde at holde smittepresset nede og dermed hindre en spredning af bakterien. Foderforsøg med yngel har vist, at immunstimulerende midler i foder (i dette tilfælde glukan) måske kan øge modstandsdygtigheden hos fisken overfor sygdommen. På nuværende tidspunkt er optimering af management og miljø nøgleordene ved forebyggelse af sygdommen, herunder ikke for høj fisketæthed, optimal ernæring, vandkvalitet samt hygiejne. Undersøgelser har vist at det er muligt at producere yngel fra øjenægstadiet op til 4 gram uden at der optræder YDSudbrud blandt fiskene. Disse undersøgelser blev foretaget på et dambrug med recirkuleringsanlæg, med separat enhed til yngel, med borevand og UVbehandling af vand. Øjenæggene blev desinficeret inden de blev lagt ind i anlægget. Ynglen blev fulgt bakteriologisk ved regelmæssige prøvetagninger, og vi fandt ikke Flavobacterium psychrophilum før fiskene var blevet sorteret. Det tyder på at fiskene ikke har haft bakterien i sig, men at bakterien er kommet ind i recirkuleringsanlægget på anden måde. Inden sorteringen af fiskene startede, var der blevet udtaget et antal fisk som blev overført til laboratorie-akvarier anbragt på en anden lokalitet. Stressforsøg på disse fisk kunne heller ikke fremprovokere en opblomstring af bakterien. Dette tyder også på at bakterien ikke har været til stede.
10 fisk & hav 2004 nr. 57 Desinfektion (iodofor-behandling) af æg er meget vigtig, da vi som nævnt ofte ser F. psychrophilum som en del af bakteriefloraen på æg. For ovenstående beskrivelse af YDS-fri yngelopdræt er det selvfølgelig alfa og omega at øjenæg ikke har bakterien med, når de lægges ind i et F. psychrophilum-frit anlæg. Hvis man ved ovennævnte metode kan producere YDS-fri yngel, kunne man forestille sig at man herefter vaccinerede denne 4-grams yngel. På den måde vil man kunne sætte ind over for sygdommen på alle stadier og få bragt både dødelighed og økonomiske tab pga. sygdommen betragteligt ned. Tak til Kirsten Kaas, Rikke M. Henkel, Farah S. Bahrani og Conny Møller for hjælp ved felt- og laboratorieundersøgelser samt tak til deltagerne i Fase I, II og III af projektet Forebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug. Litteratur Dalsgaard, I. & V. Hørlyck, Koldtvandssyge eller vintersår hos ørreder. Ferskvandsfiskeribladet 88: 4, Jensen, P.A., N.H. Henriksen, K. Michelsen, L. Madsen & I. Dalsgaard, Forebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug. Projektfase II og III: Slutrapporter. DFU-rapport Lorenzen, E Fortsatte undersøgelser over yngeldødelighedssyndromet. Ferskvandsfiskeribladet 89: 4, Madsen, L Flavobacterium psychrophilum pheno- and genotypic characterisation, experimental infection methods, and role in spinal deformities. Ph.d.-afhandling. Fiskepatologisk Laboratorium, Danmarks Fiskeriundersøgelser & Afdeling for Fiskesygdomme, Institut for Veterinær Mikrobiologi, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg, Danmark 37
Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereProbiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH
Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk
Læs mereForebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug.
Dansk Dambrugerforening. Forebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug. Projektfase III: Slutrapport, oktober 2002. Per Aarup Jensen,
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereBordkort nr. 1 & 7. Sværhedsgrad 1 Ingen kendskab. Bordkort nr. 2 & 3. Sværhedsgrad 2 Lidt kenskab. Bordkort nr. 4 & 6
SVÆRHEDSGRAD Der er i denne e-bog 8 bordopsætninger, som indeholder 4 sværhedsgrader. Sværhedsgrad 1 er den letteste, og 4 den sværeste. Dog skal det siges, at alle, som er let øvede inden for kort og
Læs merePatientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Ganglion Seneknude Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ganglion Et ganglion er en knude, som indeholder en geléagtig væske, og
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs merePRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS?
PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS? Årsmøde 2012, Bygholm Landbrugsskole Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme PRRS i Østjylland Indledning PRRS i USA Områdesaneringer
Læs mereFunktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereNaturgenopretning for fisk i danske vandløb
Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereTi myter om influenza og forkølelse
Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.
Læs mereProspective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder
Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder PROLED, Deltagerinformation, Kontrolgruppe 22-08-2016 1 TUSIND TAK Vi er rigtig glade for, at du overvejer at være med i vores forskning
Læs mereProjekt 4.8. Kerners henfald (Excel)
Projekt.8. Kerners henfald (Excel) Når radioaktive kerner henfalder under udsendelse af stråling, sker henfaldet I følge kvantemekanikken helt spontant, dvs. rent tilfældigt uden nogen påviselig årsag.
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereEt godt liv- med diabetes
Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos hund Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos hunde, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereSKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER BRUGSANVISNING
SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER Vigtige sikkerhedsforanstaltninger.... 02 Advarsel.... 03 Apparatets dele.... 05 Sådan samles juiceren.... 07 Tips vedr. betjening... 09 Tips vedr. ingredienser...
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereForskning på afdøde er reguleret af såvel komitéloven som af sundhedsloven 2.
DET ETISKE RÅD NOTAT om bestemmelser i sundhedsloven og komitéloven 1 der har betydning for godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter, der vedrører forskning på afdøde. Sundhedsloven og komitéloven:
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereBilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge
BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,
Læs mereDon t worry. Be happy with AniPlan
Don t worry. Be happy with AniPlan Abonner på forebyggende pleje og sundhed AniPlan er en abonnementsordning, som gør det nemmere for dig at sikre det bedst mulige grundlag for, at din hund eller kat får
Læs merePartikelbevægelser i magnetfelter
Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereDer findes rigtig mange forskellige og gode alternative behandlingsformer.
Nyhedsbrev 9 Understøttende behandling Der findes rigtig mange forskellige og gode alternative behandlingsformer. Der er specielt 3 behandlingsformer Hivzonen gerne vil fokusere på, idet de alle er et
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)
Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x
Læs mereFå mere ud af fjernvarmen. og spar penge
Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif, som giver et fradrag i prisen eller et pristillæg
Læs mereBehandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre)
Patientinformation Behandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre) - med XIAPEX Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Behandling af Dupuytrens Kontraktur med XIAPEX (Kuskefingre)
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereFlere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.
v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /75 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Friis Lara ARVEANLÆG Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereForebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Forebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug Jensen, P.Aa.; Henriksen, N.H.; Michelsen,
Læs mereBadevandsprofil Damsbo Strand
Badevandsprofil Damsbo Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod
Læs mereDe fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Læs mereSygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.
ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs merePAROC Stenuld et stensikkert valg
PAROC Stenuld et stensikkert valg Hvorfor sige nej til tryghed, når det nu ikke koster ekstra? Én ting er stensikker I dag er der vist ikke mange, der tvivler på, at den vigtigste årsag til den truende
Læs mereListeria monocytogenes, kommer de ind udefra?
Listeria monocytogenes, kommer de ind udefra? Listeria hvorfra? Cisse Hedegaard Hansen (chh@difres.dk) Birte Fonnesbech Vogel (bfv@difres.dk) Lone Gram (gram@difres.dk).............. Danmarks Fiskeriundersøgelser
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereAfstand fra et punkt til en linje
Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereUdviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen
Udviklingssamtaler Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Du skal have den årlige medarbejdersamtale med en af dine medarbejdere, Rita Ravn. Rita er pligtopfyldende og dygtig, og hun udgør i høj grad
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mere18 kost tips til mere muskelmasse
18 kost tips til mere muskelmasse Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/18-kost-tips-til-mere-muskelmasse/ Træner du hårdt og uden at der rigtig sker noget? Så er denne artikel
Læs mereBiokonservering af koldrøget laks
Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereHjertestarter på Sdr. Vang Skole.
Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang
Læs mereOvergangen til RejsUd fra andet rejseafregningssystem
Overgangen til RejsUd fra andet rejseafregningssystem Januar 2010 Det nye fællesstatslige rejse- og udlægsafregningssystem, RejsUd, bliver i løbet af 2010 implementeret i de offentlige institutioner under
Læs mereKommunevejen fortsætter i en privat fællesvej. LandSyd søger derfor videre om tilladelse til at nedlægge den tilknyttede private fællesvej.
TEKNIK & MILJØ Vej og Park Dato: 5. juli 2016 Sagsnr.: 16/10502 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Annonce Annonce på
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereUge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.
Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. De 3 vigtigste ting for en greenkeeper og pasning af en golfbane er dræn, dræn og dræn. Jo mere vand vi kan få arbejdet væk fra jorden desto bedre får græsset
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin 1)
BEK nr 1480 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereFørstelinjelederens rolle som gennemfører af Lean
Førstelinjelederens rolle som gennemfører af Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Førstelinjeledere (dvs. arbejdsledere, mellemledere, mv.) er centrale medspillere i at indføre Lean
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets
Læs mereLektion 9 Statistik enkeltobservationer
Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Middelværdi med mere Hyppigheds- og frekvens-tabeller Diagrammer Hvilket diagram er bedst? Boxplot Lektion 9 Side 1 Når man skal holde styr på mange oplysninger,
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Et museum. Det var da vel løgn! Det var den årlige ud-i-det-blå
Læs mereBørn, unge og sundhed Automatisering
Gr. 8 Børn, unge og sundhed Automatisering Kage, hvornår? Thomas Qvistorff Kanstrup og Thorbjørn Louring Koch 1.6 Kom/IT RTG 30/4 2010 Indhold Indledning... 3 Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning...
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereMedarbejderen. Molekylær ernæring og fødevareteknologi:
Molekylær ernæring og fødevareteknologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem fødevarernes
Læs mereGørlev Antenneforening Beretning for året 2015
Beretning for året 2015 Hermed beretningen for året 2015. Året har ikke budt på de store problemer, dog har vores servicepartner JAC i Ubby valgt at opsige servicekontrakten med os pr 1. April i år. Grunden
Læs mereCykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse
Læs mere