Kortlægning af specialundervisningsområdet

Transkript

1 Kortlægning af specialundervisningsområdet - Status - Igangsatte initiativer - Handleplaner Faaborg - Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 20. maj

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning og resume s Overblik over specialundervisningen i kommunen. s Midler udlagt til skolerne s Enkeltintegrerede elever s Kommunens egne tilbud s Kommunale specialskoler s Interne skoler s Regionale skoler s Udfordringer i det specialpædagogiske felt s Handleplaner og allerede iværksatte initiativer med henblik på at nedbringe/fastholde udgiftsniveauet på specialundervisningsområdet. s Visitation til specialundervisning hvem kan få specialundervisning? s Principper for 11. skoleår s Udvikling af egne specialtilbud Ungdomsskolens heltidsundervisning. s Udvikling af egne specialtilbud Heldagsskolen i Åstrup og heldags-klasserne i Rolfsted. s Nedbringelse af udgifter til befordring af elever i Faaborg-Midtfyn. s Massiv satsning på udvikling af det inkluderende arbejde i folkeskolen. s Øvrige fremtidige initiativer og udviklingsmuligheder i Faborg-Midtfyn. s Fortsættelse af udmøntningen af den politiske målsætning om inklusion. s Etablering af specialskoler/specialtilbud i Faaborg-Midtfyn. s Udvikling af specialafdelinger for udvalgte elevgrupper på egne (større) skoler. s. 26 Bilag s. 27 Målsætning for specialundervisning Grafer Årshjul for visitation Retningslinjer for individuel befordring. 2

3 1.0 Indledning og resume. Denne rapport er udarbejdet som oplæg til temadrøftelse i Børne- og Undervisningsudvalget samt efter ønske fra direktion og økonomiudvalg. Specialundervisning er ikke et entydigt begreb, men dækker over specialpædagogiske indsatser på mange forskellige niveauer, fra specifik faglig støtte i klassen til undervisning af multihandicappede elever. Området er underlagt specifik lovgivning og forældre har klageadgang til kommunalbestyrelse og Nævnet for vidtgående specialundervisning, såfremt de mener, deres barns behov ikke bliver tilgodeset ved det anbefalede skoletilbud. Dette er en af årsagerne til, at området kun er delvist økonomisk styrbart. Rapporten giver et detaljeret overblik over samtlige specialpædagogiske foranstaltninger som anvendes i Faaborg-Midtfyn kommune, herunder tildelingsmodeller, elevtyper, elevtalsudvikling. Rapporten peger på følgende konklusioner, udfordringer og dilemmaer: Skolerne har fået øget ansvar for varetagelse af specialundervisning på den enkelte skole, samt for den hertil tildelte økonomi. Indenfor AKT-området (Adfærd, Kontakt, Trivsel) har kommunen tilpasset sig behovet for pladser, med henblik på begrænsning i antallet af elever fra 0.-6.klasse, der skoleplaceres uden for kommunen. Der mangler tilbud i kommunen for aldersgruppen klasse. Tilpasningen er sket uden yderligere ressourcetildeling til skoleområdet. Det har været nødvendigt at udvide et fleksibelt og særligt tilrettelagt undervisningstilbud for utilpassede unge i klasse; Søagerskolen i Ringe og Ungdomsskolen Heltidscenter i Faaborg. Tilpasningen er sket uden yderligere ressourcetildeling til skoleområdet. Antallet af elever i kommunale specialskoler i anden kommune er stort set konstant, men indenfor særlige elevgrupper (autisme, ADHD og AKT) ses der såvel i Faaborg- Midtfyn kommune som på landsplan en relativ kraftig stigning. Kommunens inkluderende Børn- og Unge politik giver skolevæsenet en række udfordringer i forbindelse med skoleplacering af elever med store sociale- og undervisningsmæssige problemer. I Faaborg-Midtfyn kommune ses et fald i antallet af elever på Regionale skoler. Alle elever der henvises til specialundervisning eller til specialtilbud er individuelt vurderet og visiteret. Dette betyder, at visitationen i hvert enkelt tilfælde tager højde for, at det anbefalede tilbud er såvel fagligt, som økonomisk forsvarligt. Der er indført principper vedr. 11. skoleår, som vil betyde et fald i tildeling af dette ekstra skoleår. Disse principper er formidlet til de relevante samarbejdspartnere. 3

4 Der er gennemført/planlagt gennemført en række initiativer med henblik på at nedbringe kommunens udgifter til befordring af elever til specialforanstaltninger. Fagsekretariatet anbefaler med henblik på at øge inklusionen: at der på alle skoler ansættes personale med kompetencer inden for AKT-området at (videre-)uddanelse af personalet inden for det specialpædagogiske område fortsat prioriteres højt. at skolerne bl.a. gennem den afsatte udviklingspulje fortsat stimuleres til nytænkning og udvikling af metoder og organisatoriske rammer for specialpædagogikken. Skolevæsenet anbefaler at der arbejdes ud fra en fælles arbejdsmetode, LP-modellen, med det formål at optimere læringsmiljøet for såvel elever som personale. Fagsekretariatet anbefaler, at Faaborg-Midtfyn meget nøje overvejer fordele og ulemper ved etablering af egne specialskoler, for der evt. tages beslutning herom. Fagsekretariatet anbefaler, at det ved eventuelle ændringer i skolestrukturen samt ved skolerenoveringer vurderes, om der med fordel kan etableres en specialafdeling i tilknytning til en almindelig folkeskole. 2. Overblik over specialundervisningen i FMK 2.1 Midler udlagt til skolerne Skolerne skal indenfor denne pulje kunne tilgodese elevers behov for faglig støtte f.eks. i form af læsekurser, støtte i matematik eller andre fag; specifik støtte, oftest i kortvarige forløb. Tidligere blev en stor del af denne specialundervisning afviklet i skolens støttecenter/specialcenter, hvor det i dag foregår på mange forskellige måder; små hold, i klassen, individuelt, kursusforløb, lektiecafé mm. Ligeledes skal skolerne indenfor denne ramme tilgodese elever med behov for støtte i de sociale sammenhænge i skolens dagligdag. Nogle elever har brug for hjælp til at skabe gode relationer til andre, såvel voksne/lærere/pædagoger som børn/kammerater, og til at finde ud af, hvordan man kan være sammen med andre, f.eks. i frikvartererne. Eleverne kan have AKT-vanskeligheder (vanskeligheder vedr. Adfærd, Kontakt og Trivsel) og har brug for at blive guided gennem dagligdagen. Ressourcetildeling til skolernes specialundervisning Faglig støtte: I timetildelingsmodellen for skolerne i FMK indgår en beregning af timer til skolernes alm. specialundervisning; faglig støtte i først og fremmest dansk og matematik. Timetildelingen er elevtalsafhængig og beregnes på baggrund af elevtallet i 1. til 9. klasse. Pr. elev i 1. til 6. klasse er afsat 6,5 årlig lektion pr. elev. Pr. elev i 7. til 9. klasse er afsat 1,5 årlig lektion pr. elev. Eksempler: En 4. klasse med 22 elever får en tildeling på 130 årlige lektioner, svarende til 3,6 lektioner om ugen. 4

5 En 8. klasse med 22 elever får en tildeling på 33 årlige lektioner, svarende til 0,8 lektion om ugen. Timetallet udmeldes samlet til hver skole, som selv tilrettelægger indsatsen og placering på elever. Det samlede elevtal i folkeskolerne har været svagt faldende og dermed er ressourcetildelingen også faldende. Skoleår 2007/ / /10 Lærerstillinger 22,6 22,0 21,5 Specialpædagogisk indsats: Til specialpædagogisk indsats tildeles skolerne et årligt beløb, som er fastsat med udgangspunkt i elevtallet i klasse. Beløbet er oprindelig fastsat til 1080 kr. pr. elev. Beløbet prisfremskrives og er i budget kr. pr. elev. Da tildelingen er elevtalsafhængigt, og elevtallet i folkeskolerne er svagt faldende vil udgiften i 2008-priser falde fra 5.1 mil. kr. i 2008 til 4.8 mil. kr. i Skoleår 2007/ / /10 Udgift 5,1 mil. kr. 4,9 mil. kr. 4,8 mil. kr. Der tildeles et samlet beløb pr. skole, og herefter en det den enkelte skole, der disponerer brug af ressourcen i form af f.eks.: familieklasse, skole-fe, specialpædagoger. Kommunens små skoler med ca. 100 elever vil kunne ansætte 0,3 pædagog, svarende til 12 ugentlige pædagogtimer. Kommunens største skoler med ca. 500 elever vil kunne ansætte 1,7 pædagog, svarende til 63 ugentlige pædagogtimer. 2.2 Enkeltintegrerede elever Gruppen af enkeltintegrerede elever falder indenfor en af de hovedgrupper, som Folkeskolen ikke forventes at rumme i den almindelige undervisning. Gruppen udgøres af elever: med gennemgribende udviklingsforstyrrelser; autismespektrum forstyrrelser, Tourette syndrom, og andre disintegrative forstyrrelser med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder med multiple funktionsnedsættelser der undervises i anden kommune på baggrund af anbringelse eller det frie skolevalg der er placeret i kommunens egne specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med vidtgående AKT-vanskeligheder med betydelige socio-emotionelle vanskeligheder 5

6 Hvis distriktsskolen eller en skole i området kan tilbyde et egnet undervisningstilbud til elever indenfor en eller flere af ovenstående kategorier, skal der af skolen udarbejdes beskrivelse af følgende: hvordan opgaven og undervisningen vil blive løst og organiseret hvilke kompetencer, der vil blive anvendt udarbejdelse af elevbeskrivelser Skolen skal tage stilling til såvel undervisnings- og skoledelen som en eventuel fritids- og SFO-del. Tildeling af ressourcer til løsning af en opgave fastsættes i et samarbejde mellem den pågældende skole og Fagsekretariat Undervisning. Eksempler: Pige i 7.kl. på distriktsskole. Pigen har som spæd været udsat for vold, og anbringes i familiepleje knapt 1 år gammelt. Hun tilknyttes Jagtvejens specialbørnehave frem til skolestart i august Skoleplaceringen bliver på Strandhøjskolen; et regionalt skoletilbud til elever med multiple funktionsnedsættelser og oftest uden et aktivt talesprog. Hun anvender tegn-til-tale i sin kommunikation. I januar 2008 anbringes hun på bo- og aktivitetscenter, med fortsat skolegang på Strandhøjskolen. Pigen vurderes at have et uudnyttet kognitivt potentiale, som de i samarbejde med en folkeskole i området vil fokusere på. Hun tilknyttes i september 2008 en almindelig 7. klasse med støtte i et antal timer pr. uge, og modtager herudover individuel undervisning; primært på det kommunikative område, i et særskilt lokale på skolen. På et netop gennemført statusmøde blev det aftalt at fortsætte ordningen, og så vidt muligt udvide tilstedeværelsen i klassen, da såvel lærer som øvrige elever ønskede dette. Skolebegynder på kommunal skole, med en begavelse under middel for alderen og med ADHD symptomer, som hun er medicineret for. I forbindelse med udredning af hende, er der givet anbefaling om et skoletilbud med læringsrum for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, med fokus på elever med ADHD. Et sådant skoletilbud skulle findes udenfor kommunen. Fagsekretariatet drøftede sagen med skolelederen på distriktsskolen, der kendte pigen fra børnehaven. I et samarbejde mellem plejefamilie, tilknyttet speciallæge, børnehave og skole blev resultatet en anbefaling af skolestart i nærområdet med betydelig støtte. I fagsekretariatet er afsat en pulje vedr. tildeling af støttetimer til enkeltintegrerede elever. Puljen udgør i mill.kr. Hidtil er midlerne i puljen blevet fordelt på enkeltelever i forbindelse med en løbende visitation. Skolerne har forud for et skoleår kunnet søge midler fra puljen og har i løbet af skoleåret kunne søge midler til nye børn. I løbet af skoleåret 2008/09 har fagsekretariatet i samarbejde med skolelederne fastsat en ny procedure for tildeling af midler fra pulje. 6

7 På baggrund af 1 årlig visitation tildeles skolerne et antal puljetimer til særligt støttekrævende elever. Når puljetimerne er fordelt, bliver restbeløbet fordelt efter skolernes elevtal. Formålet med denne procedure for tildelingen er, at flytte psykolog- og konsulentressourcer fra papirarbejde til pædagogisk arbejde skolerne kender børnene > mere effektiv udnyttelse af ressourcerne hurtigere indsats fleksibilitet, skolerne skal ikke over fagsekretariatet skolerne kender tildelingen for et helt skoleår mulighed for at uddanne personale på skolerne, da man kender sin økonomiske ressource. For det kommende skoleår er puljen reduceret med kr., som er overført til heldagsklassernes harmoniseringsproces og Ungdomsskolens heltidscentertilbud. Nedenstående tabel viser den samlede tildeling af specialundervisningsmidler til skoler i skoleåret 2009/10: Ressourcetildeling til folkeskolernes specialundervisning Prognose for skoleåret 2009/10 Elevtal Timetildeling til faglig støtte AKT Enkeltintegrerede Samlede 1166 Lærere Kr. kr/elev Visitation Pulje 500 tildeling kr. Brahetrolleborg Skole 186 0, Broskolen 581 2, Carl Nielsen Skolen 289 1, Espe Skole 107 0, Tre Ege Skolen 466 2, Heden Skole 72 0, Horne Skole 225 1, Nordagerskolen 516 2, Nordskolerne 277 1, Sundskolen 324 1, Svanninge Skole 244 1, Sydskolerne 306 1, Søllinge Skole 97 0, Tingagerskolen 329 1, Toftegårdsskolen 451 1, Vester Aaby Skole 154 0, I alt ,

8 2.3 Kommunens egne tilbud A. Specialklasser; Tingagerskolen, Faaborg Sundskole og Sydskolerne Elever med generelle indlæringsvanskeligheder (dårlig begavelse); elever der pga. nedsat funktionsevne på en række områder har brug for særlig hensyntagen og støtte i undervisningen. Eksempler: 13 årig dreng fra Gislev skole, der starter i praktikforløb på Tingagerskolens specialklasse januar 2009 med henblik på permanent placering. Forud er gået gentagne forsøg på støtteforanstaltninger på tidligere skole, en række møder og til sidst omfattende forsømmelser. Skolestarter med en udviklingsforsinkelse, som kræver et undervisningstilbud med individuelt tilrettelagt undervisning. Elevtal og ressourcetildeling til Specialklasser: Ressourcerne til specialklasserne tildeles på baggrund af det faktiske elevtal pr I budget 2009 er der tildelt kr. pr. elev. Dette beløb skal dække alle opgaver i forbindelse med eleven. Udviklingen i elevtallet i specialklasserækkerne fremgår af neden stående skema: Faaborg Sundskole Tingagerskolen Sydskolerne I alt Stigningen kan tilskrives at muligvis flere elever har generelle indlæringsvanskeligheder at flere elever visiteres til vore egne specialklasser frem for specialskoler i andre kommuner. at elever fra gl. Ryslinge kommunes specialklasse nu visiteres til de egentlige specialklasser. At børnehaveklasse fra og med skoleåret 2009/10 er blevet obligatorisk, hvilket for næste skoleår betyder indskrivning af to årgange; 3 elever fra årgang B. Heldagsklassetilbud; Broskolen afd. Rolfsted og Åstrup skole Heldagsklassernes målgruppe er normaltbegavede elever, der er præget af store adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker som gør, at de ikke kan trives i og få tilstrækkeligt fagligt udbytte af folkeskolens almindelige undervisningstilbud. Elevgruppen beskrives ofte som elever med AKT-problemer; problemer vedr. Adfærd, Kontakt, Trivsel. Elevernes adfærd er ofte til stor de øvrige elevers udbytte af undervisningen. 8

9 Eksempler: 12 årig dreng med massive adfærdsmæssige vanskeligheder, der har næsten fuld støtte i almindelig klasse. Heldagsklasse har været anbefalet siden drengen skulle starte i skole, men familien afslog dette. I skolen kommer han ofte i konflikt, da han har svært ved at aflæse de andre børns følelsesmæssige signaler, så han føler sig ofte uretfærdigt behandlet. Han kommer i såvel verbale konflikter; han svarer igen, er næsvis eller driller, som i kropslige konflikter; han sparker og slår de andre elever, og forlader skolen. Konflikterne får en voldsommere og voldsommere karakter, også i takt med, at han bliver ældre. Støtten i den almindelige undervisning er ikke længere tilstrækkelig hverken i omfang eller indhold, og det er nødvendigt med et skift i selve skoletilbud, hvis et sådant skal nå at have den ønskede effekt. Skoleskift vil på sigt åbne nye og andre muligheder for den pågældende elevs udskolingsforløb. 8 årig dreng: vanskeligt at vurdere hans primære problemstilling; begavelse eller adfærd? Allerede i forbindelse med skoleplaceringen gøres opmærksom på, at han bliver svær at skoleplacere; han er for dårligt begavet til Åstrup skole, for store adfærdsmæssige problemer til specialklasse og for godt begavet til specialskole. I løbet af skoleåret på Åstrup skole blev det tydeligt, at hans adfærdsvanskeligheder er sekundære i forhold til hans kognitive niveau. Han får mere og mere øje på egne vanskeligheder, han falder udenfor de andre gang på gang, og det frustrerer ham og gør ham vred. Han har mange konflikter og sammenstød med personale og andre elever. Elevtal og ressourcetildeling til heldagsklasser/skoler: Udviklingen i elevtallet i heldagsskoler/klasser: * Rolfsted Åstrup I alt * normeringstallet fra august 2009 som dækker antal pladser. Elevtallet er endnu ikke endeligt. Stigningen i elevtal kan tilskrives følgende forhold: Landsdækkende tendens til stigning i gruppen af elever med AKT-problemer (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Skoletilbudene skal i dag dække hele Faaborg-Midtfyn Kommune, mod tidligere primært Årslev og Faaborg. Flere elever visiteres til egne tilbud frem for tilbud udenfor kommunen Fra skoleårets start er der foretaget en harmonisering af budgetterne vedr. Åstrup Skole og heldagsklassen på Rolfsted Skole. Den samlede udgift i forbindelse med harmoniseringen afholdes af klassernes nuværende budget samt overførsel af kr. fra Fagsekretariat Undervisnings ramme til specialundervisningsforanstaltninger. 9

10 Efter harmoniseringen udgør det årlige budget: Åstrup Skole kr. svarende til kr. årligt pr. elev. Rolfsted kr. svarende til kr. årligt pr. elev. Den årlige udgift for elever fra Rolfsted, der benytter SFO udgør ca kr. pr. elev C. Ungdomsskolens heltidscenter. Ungdomsskolen står for følgende specialpædagogiske tilbud: Heltidsundervisningen a. Ved heltidsundervisning forstås undervisning tilrettelagt i et tættere og mere praktisk orienteret miljø efter regelsættet i Ungdomsskoleloven. b. Reduceret fagrække, hvorved eleven opfylder sin fulde undervisningspligt. c. Max. 12 elever i grupperne på Søagerskolen i Ringe og i centeret på Toftegårssskolen Faaborg. Særligt tilrettelagte forløb for grupper af elever Unge, som ikke kan profitere af miljøet i heltidsundervisningsdelen, og som måske ikke kan møde regelmæssigt i skolen, kan tilbydes deltagelse i særligt tilrettelagte projekter. Disse elever kan i et vist omfang og måske med fordel - samles på meget små hold, 2 til 6 pr. hold. Enkeltmandsundervisning Helt særlige tilfælde, hvor eleven af den ene eller anden grund ikke kan undervises sammen med andre, og hvor det vurderes, at det ikke er et endnu mere omfattende (evt. et behandlings)tilbud, der bør gives, kan der etableres enkeltmandsundervisning. Denne undervisning søges generelt gennemført fysisk væk fra hjemmet. Fælles for de unge i disse 3 grupper er, at de typisk har psykiske, sociale og/eller andre personlige problemer. Disse unge er fælles gods mellem Bur og Fag U. Det er derfor helt nødvendigt, at indsatsen overfor den unge foretages som en koordineret indsats mellem Fag U og BUR med summen af den ekspertise, som findes her. Ressourcetildeling: Det samlede budget for Ungdomsskolens aktiviteter på Søagerskolen og centeret på Toftegårdsskolen udgør kr. Med en forventet belægning på 30 elever, svarer det til en årlig udgift pr. elev på kr. 10

11 2.4 Kommunale specialskoler Odense Enghaveskolen: Specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespekter). Eksempler Normaltbegavet skolebegynder, der er udredt på børnepsyk, storebror med autisme og mor med aspergers syndrom. Har gået i specialgruppe i børnehave, efter et mislykket forløb i almindelig børnehave. Han har brug for forudsigelighed og struktur i sin dagligdag; anvender skema med symboler og styres gennem dagen af voksne. Pludselige, eller uforudsete hændelser får ham til at trække sig tilbage og han kan blive vred. Det kan være vanskeligt at få ham ud af og videre fra en konflikt, hvor han bliver meget vred, diskuterer højlydt, og slår og sparker. Han har svært ved at tolke sociale sammenhænge med andre børn, og han har brug for social guidning i en mindre gruppe. I forbindelse med skoleplacering har VISO været inddraget med henblik på rådgivning og vejledning. Skolebegynder efter skoleudsættelse og et ekstra år i specialbørnehave, udredt på børnepsyk. og fået diagnosen infantil autisme og mental retardering. Psykologundersøgelsen viser et generelt udviklingsniveau svarende til omkring 3 års alderen. Herudover har han talesproglige vanskeligheder såvel impressive/sprogforståelse som ekspressive/sprogbrug, hvor han ligeledes ligger omkring 3 års alderen. Drengen er tilknyttet Bihuset; døgn- og aflastningstilbud, i aflastning. Nørrebjergskolen: Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser; multihandicappede elever Eksempler Skolebegynder med Cri du chat syndrom; som er kendetegnet ved særlige ansigtstræk, udviklingshæmning af middel til svær grad, en karakteristisk gråd og stemme samt trivselsproblemer i spæd- og småbarnsalderen. Specialindsats og undervisning er nødvendig i særligt omfang for at sikre udvikling og trivsel for denne pige. 15 årig dreng fra friskole, som han nu bliver for gammel til. Han har gået i en meget lille gruppe med megen støtte. Han har medfødt skoliose; skævhed i ryggen, svagtsynet og betydeligt nedsat kognitivt niveau (IQ 51). Det er vigtigt for ham, at komme i et skoletilbud, der kan tilgodese alle hans behov for hjælp og støtte og samtidig give ham en forståelse af eget handicap. Rosengårdskolen: Bevægeklassen: Bevægelseshæmmede elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Funktionsklasse: Elever med neurologisk relaterede vanskeligheder, med et ujævnt funktionsniveau. R-klassen: Elever med erhvervet hjerneskade Eksempler 12½ årig dreng fra Søllinge skole. Han har gået på skolen siden sin skolestart og gennem alle år modtaget støtte, de seneste år i betydeligt omfang. Skolen har været i tæt samarbejde med 11

12 forældrene omkring udfordringerne i dagligdagen og i undervisningen. Han begynder langsomt at falde i sit faglige niveau, har vanskeligere ved at forstå forklaringer og reagerer fjendtligt overfor hjælp og støtte. Han kommer dagligt i konflikt og reagerer impulsivt i frustration med en fysisk voldsomhed, som er foruroligende. I efteråret 2008 blev han udredt af psykolog, da skolen og forældre var bekymrede for hans trivsel og udvikling. Udredningen sammen med skolens og forældrenes vurdering pegede på nødvendigheden af en skoleplacering for elever med ADHD problematikker. Paarup Skole: Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Autisme (højt fungerende), Aspergers syndrom, elever med grænsepsykose /psykose, OCDtilstande, svære ADHD-problematikker, Tourettes syndrom og lignende. Eksempler 10½ årig dreng fra Ejbyskolens tale-/høreklasse omvisiteres, da hans vanskeligheder blev yderligere afdækket og udredt på DBUH Ejbyskolen: Centerafdelingen: Vidtgående specialundervisning for hørehæmmede elever med middelsvær til svær hørenedsættelse eller elever med Cochlear Implant. Elevernes sproglige udvikling er påvirket, ligesom deres sociale og identitetsmæssige udvikling ofte er påvirket. Tale/sprog afdelingen: Vidtgående specialundervisning til elever med tale/sprogvanskeligheder. Eleverne er generelt normalt begavede med et ujævnt funktionsniveau. Eleverne har ofte omfattende tale/sprogligt handicap med stort behov for talepædagogisk undervisning. Derudover ses ofte læseindlæringsproblemer. Nyborg Lindholmskolen: Specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eksempel Skolebegynder med diagnosen Alfa-Mannosidose (stofskiftesygdom, enzymdefekt i sukkerstofskiftet, nedarvet), der er knoglemarvstransplanteret og har betydelig udviklingsforsinkelse. Hun har gået i børnehave i Platanhaven; en specialbørnehave for børn med vidtgående handicap, hvor hun har haft tilknyttet bl.a. fysio- og ergoterapeut. Hendes skoletilbud skal kunne tage hensyn til hendes samlede situation; kognitivt, sprogligt, fysisk og socialt. Familien er bosiddende tættest på Lindholmskolen, og derfor visiteres hun hertil. Nyborg Heldagsskole: Målgruppen er elever mellem 6 18 år. Eleverne er normaltbegavede med faglige og sociale indlæringsvanskeligheder samt psykiske problemer. 12

13 Svendborg Sundhøjskolen: Heldagstilbud. Normaltbegavede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrumforstyrrelser). Eksempler Skolestarter med diagnosen infantil autist. Han er blevet udredt af Specialrådgivningen for småbørn. Han er en dreng med kognitive vanskeligheder, og forstyrrelser i socialt samspil og med kommunikationen. Han har mange sansemæssige reaktioner; lugter/snuser til ting eller sine fingre, laver skele-bevægelser med øjnene, og han vifter med hænder og arme. Disse stereotypier er særligt fremtrædende i ustrukturerede situationer. 13 årig dreng fra friskole, tilknyttet og udredt på børnepsyk. Drengen har forsøgt selvmord og har været inde i lang periode uden skolegang, er nu tilknyttet Sundhøjskolen som alternativ til enkeltmandsundervisning frem til sommerferien, hvor han skal starte på almindelig vis. Han oplever nu igen en glæde ved at skulle i skole, og en stor lyst og motivation for at lære. Byhaveskolen: Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder, elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrum forstyrrelser) som ikke er aldersmæssigt udviklet og elever med multiple funktionsnedsættelser. Eksempler 10 årig dreng med muskelsvind, der tidligere har gået på friskole med støtte. Mistrivsel og manglende udvikling var begrundelsen for at involvere psykolog, hvis test viste et kognitivt niveau langt under det normale; IQ 55. Han udtrættes hurtigt, og har brug for undervisning i en lille gruppe med tæt voksenkontakt. Skolebegynder, der har haft skoleudsættelse og yderligere et år i specialgruppe. Sidste år var der tale om evt. placering på Byhaveskolen, og det yderligere år i børnehaven har bekræftet denne antagelse. Han skiller sig ud fra gruppen i børnehaven, og har det svært i sociale sammenhænge. Han har nogle sprogforstyrrelser både impressivt/forståelse og ekspressivt/sprogbrug, og han er mentalt retarderet. Han har brug for rammer, der er meget strukturerede og skemalagt med visuelt udgangspunkt i en lille overskuelig gruppe med tæt voksenkontakt og guidning. Østre Skole, Centerklasserne: Elever med svære tale, sprog, kommunikations og hørevanskeligheder. Eksempler 8 årig dreng fra Sundskolens specialklasse, hvor man har forsøgt forskellige former for specialpædagogiske tiltag. Drengens problemstilling vurderes imidlertid ikke at være af primært kognitiv karakter, men mere tale-sprogmæssige vanskeligheder. Til trods for taleundervisning i såvel børnehave som i skolen, er han stadig svær at forstå, hvilket fører til både frustrationer og konflikter i hverdagen. Vurderingen har derfor været, at satse på en massiv indsats på tale-sprog-området i et særligt tilrettelagt undervisningstilbud med henblik på en tilbageslusning til en almindelig klasse. 13

14 Assens Pilehaveskolen: Specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eksempler 11 årig dreng med flere skoleskift bag sig; specialklasse og heldagsklassetilbud. Problemstillingen har været at finde ud af hans primære vanskelighed; indlærings- eller adfærdsvanskeligheder, og i netop hans tilfælde har dette været meget vanskeligt. Vurderingen er nu fra flere sider, at der primært er tale om indlæringsvanskeligheder af et betydeligt omfang, og derfor er en specialskoleplacering den bedste for ham på nuværende tidspunkt. Udviklingen i elevtal på specialskole i anden kommune: 2007/ / /10 Pilehaveskolen Assens Skrillingeskolen Middelfart Lindholmskolen Nyborg Nyborg Heldagsskolen Nyborg Ejbyskolen Odense Enghaveskolen Odense Nørrebjergskolen Odense Paarup Skole Odense Rosengårdskolen Odense Byhaveskolen Svendborg Sundhøjskolen Svendborg Østre Skole Svendborg I alt Tabellen viser et stort set stabilt antal elever på kommunale specialskoler. I betragtning af kommunens bestræbelser på inklusion, samt stigende anvendelse af egne tilbud, kunne der imidlertid forventes et fald i elevtallet. Baggrunden for det manglende fald er primært: Fra og med skoleåret 2009/10 er undervisning i børnehaveklasse blevet obligatorisk, og der skal gives dispensation, hvis skolestarten skal udsættes. Der er i alt indskrevet 14 skolestartere i specialskoler fordelt med 6 elever født i 2002 og 8 elever født i Hvis ændringen vedr. skolestart ikke var gennemført, ville elever født i 2003 for størstedelens vedkommende have ventet 1 år med indskrivning. Landsdækkende tendenser peger i retning af betydelig stigning i antallet af diagnosticerede elever indenfor de gennemgribende udviklingsforstyrrelser; autismespektrumforstyrrelser (Enghaveskolen, Paarup skole, Byhaveskolen) Landsdækkende tendens til stigning i gruppen af elever med AKT-problemer (Adfærd, Kontakt, Trivsel) (Rosengårdskolen) 14

15 Forældres øgede bevidsthed vedr. deres børns lovmæssige rettigheder, ønske om diagnosticering, kombineret med det frie skolevalg, hvilket også er gældende for specialskolen. Ressourceforbrug: Prisen for skolegang på specialskolerne fastsættes af skolekommunen. Den årlige betaling for en elev varierer mellem og kr. En gennemsnitsberegning foretaget på baggrund af elevernes skoleplacering giver en gennemsnitspris i 2009 på kr. Der er i budget 2009 afsat kr. til betaling til kommunale specialskoler. En gennemsnitsberegning på det forventede forbrug i 2009 viser en udgift på kr. 2.5 Interne skoler I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 17 opholdssteder for børn og unge, heraf 8 med tilknyttet intern skole. Langt de fleste af disse er for børn og unge med forskellige grader af sociale, indlæringsmæssige, famile- og/eller adfærdsmæssige problemer. Enkelte af de interne skoler har også elever med psykiatriske symptomer og spiseforstyrrelser, og nogle er for målgruppen med svære psykiske, fysiske og sociale problemer. På de fleste af de interne skoler er der mulighed for kun at være dagelev, og således ikke være placeret på opholdsstedet. Interne skoler kommer ofte på tale for flere elever fra heldagsskole/-klassetilbudene i Rolfsted og Åstrup efter endt skolegang her, da de som nævnt kun har eleverne til og med 6. klasse. Overgangen til en almindelig klasse i Folkeskolen er for mange elever meget vanskelig netop i 7. klasse, og med de problematikker, som netop disse elever har, er det næsten umuligt. Eleverne er for unge til ungdomsskolens heltidsundervisning og derfor vælges ofte et skoletilbud på intern skole. En stigende gruppe af elever til de interne skoler er de børn, der findes alternative placeringer og løsninger til end anbringelse på opholdssteder, men hvor Fagsekretariat Undervisning ikke vurderer, at undervisningsopgaven kan løses andet steds. Interne skoler Elevtal i interne skoler 2007/ / /10 Interne skoler FMK Udover eleverne i interne skoler i FMK er der ganske få elever i intern skole i anden kommune. 15

16 Ressourceforbrug: De interne skolers budget godkendes af skolernes beliggenhedskommune. Der fastsættes en månedlig takst, som kan opkræves for elevernes skolegang. Den månedlige takst varierer mellem kr. og kr. Gennemsnitsudgiften for de nuværende elever fra FMK er kr. pr. måned. ( kr pr. år) Den samlede årlige udgift udgør ca. 6. mil. kr. 2.8 Regionale skoler De regionale skoletilbud, som Faaborg-Midtfyn kommune benytter sig af, er af meget forskellig karakter. Egely: unge i alderen år (kan forlænges til 23 år) Fælles for de unge er, at de har svært ved at tilpasse sig. De kan have et begyndende misbrug og/eller være på kant med loven. Det kan være unge, som er tidligt skadede, og som har været omsorgssvigtede i større eller mindre omfang i opvæksten. De har ofte mistrivedes i skolen, har haft et stort fravær og mangler generelt sociale kompetencer. Fredericiaskolen; skoletilbud fra bhv.kl. til 10. kl. for børn med høretab Mange af eleverne er normalt fungerende, men med et særligt behov for visuel kommunikation, for mindre klassemiljøer og for velfungerende høretekniske hjælpemidler. Andre af eleverne har yderligere behov eller flere handicap. Skolen fungerer som en folkeskole, hvor undervisningen sker efter Fælles Mål på trin, der er individuelt tilpasset den enkelte elev. Eleverne tilbydes desuden individuelt tilpasset undervisning i artikulation og høretræning. Undervisningssproget er dansk med visuel støtte og/eller tegnsprog, afhængigt af og tilpasset den enkelte elevs behov. Nyborgskolen er ligeledes et bo- og undervisningstilbud for unge med høretab. Regionale skoler 2007/ / /10 Egely Fredericiaskolen Kastaniely Møllebakken Nyborgskolen Strandhøjskolen I alt Ressourcetildeling: Taksten på de regionale skoler er fastsat af den region, der driver den pågældende skole. 16

17 Den årlige takst varierer mellem kr. og kr. Der forventes et mindreforbrug på betaling til regionale skoler i 2009 på kr. Dette mindreforbrug er med til at finansiere merforbruget vedr. kommunale specialskoler. 2.9 Udfordringer i det specialpædagogiske felt Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke alene om at opleve feltet omkring specialundervisning og specialpædagogiske indsatser som en udfordring, og som et økonomisk vanskeligt styrbart område. Tendensen er den samme over hele landet; antallet af elever til den vidtgående specialundervisning er stigende. I perioden 1997 til 2007 steg antallet af elever med 18,3 %, men antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steg med 48 %. Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor denne stigning sker, og netop sker på trods af mange forskellige indsatser og megen opmærksomhed på alle niveauer. Niels Egelund, professor på DPU, peger på en lang række mulige forklaringer og årsager, bl.a: Resultat af lav fødselsvægt og forurening? Resultat af moderne familieliv? Resultat af at have forældre, der ikke selv har hørt ordet NEJ? Resultat af det moderne globaliserede samfund? Resultat af IKT og medier? Resultat af den fleksible, børnecentrerede reformpædagogik? Han påpeger ligeledes, at de børn, der tegner sig for en stor del af stigningen ikke lider af de klassiske handicap som f.eks. syns- eller hørehæmning og udviklingshæmning. Det er de såkaldte AKT-elever, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel. Dette ses i Faaborg- Midtfyn kommune i den markante stigning i elevtallet i heldagsklasserne på Rolfsted og Åstrup skole samt stigningen på de interne skoler. Udviklingen forløber parallelt med stigningen i børn og unge i sociale foranstaltninger inden for børne- og ungområdet. Endelig får langt flere børn i dag stillet en diagnose indenfor de gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autismespektret og ADHD. På landsplan er antallet af børn og unge, der diagnosticeres for sygdomme i autismespektret, tredoblet siden I Københavns Kommune er antallet seksdoblet i samme periode. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ligeledes sket en stigning i netop denne elevgruppe, hvilket kan ses i stigningen til specialskoler i anden kommune, primært Enghaveskolen og Paarup skole, der som nævnt rummer elever gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Flere af de elever, der er visiteret til eller indskrevet på Byhaveskolen tilhører også denne kategori, da de også rummer for disse elever. I Faaborg-Midtfyn kommune er det ind til videre lykkedes at afholde udgifterne til undervisningen af de diagnosticerede og visiterede elever indenfor den afsatte budgetramme. Dette er sket via rationaliseringer og omstruktureringer, samt satsning på inklusion. Befordring af elever til specialforanstaltninger er dog underbudgetteret med ca. 3,5 mio. (Se særlig rapport om befordring). 17

18 Såfremt stigningen af elever med behov for specialundervisning fortsætter, vil det blive vanskeligt at finansiere udgifterne hertil indenfor det afsatte budget. Udfordringen er således vedvarende at fastholde fokus på at efterleve folkeskoleloven vedr. specialundervisning, kommunens beslutning om den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats, og samtidig søge nye veje og muligheder i løsningen af opgaven, for herigennem at sikre den mest optimale udnyttelse af de tildelte ressourcer. 3.0 Handleplaner og allerede iværksatte initiativer med henblik på at nedbringe/fastholde udgiftsniveauet på specialundervisningsområdet. 3.1 Visitation til specialundervisning hvem kan få specialundervisning? I henhold til Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har desuden besluttet, at der skal gives den mindst indgribende men tilstrækkelige indsats (Jf. Børne-ungepolitikken og Målsætning for specialundervisning i Faaborg-Midtfyn). Sammenfattende betyder dette, at visitationen i hvert enkelt tilfælde skal tage højde for at det anbefalede tilbud er såvel fagligt, som økonomisk forsvarligt. I Faaborg-Midtfyn Kommune er ressourcerne til den almindelige specialundervisning og specialpædagogiske bistand som beskrevet i 2.1 udlagt til skolerne på baggrund af en elevtalsbaseret model. Skolelederen administrerer den tildelte ressource og sikrer, at skolens økonomiske ramme anvendes så rationelt som muligt ift. de elever, der har særlige behov. Vedr. elever med vidtgående vanskeligheder sker visitationen via et fastlagt årshjul og visitationsprocedure. Visitationen til de vidtgående specialtilbud ( specialklasser, heldagsskoler, kommunale specialskoler, regionale skoler og interne skoler) foretages af specialundervisnings-konsulenter i fagsekretariatet på baggrund af PPR-udredninger samt indstilling fra skole og forældre. Med henblik på at fastholde målgruppen for den vidtgående specialundervisning har fagsekretariatet udarbejdet en præciserende beskrivelse af, hvilke elevgrupper, der falder inden for kategorien vidtgående vanskeligheder. Ved visitationen foretages der i hver enkel situation en vurdering af, hvorledes elevens behov kan tilgodeses på den mindst indgribende, økonomisk mest rationelle men stadig lovmedholdige måde. Den etablerede visitationsprocedure giver således sikkerhed for, at budgettet anvendes så effektivt og rationelt som muligt. Årshjul for visitation og elevbeskrivelse vedlagt som bilag. 18

19 Handleplan/fremtidsperspektiv Fagsekretariatet har en forventning om, at visitationsproceduren sammen med den nye tildelingsmodel vil medvirke til, at stadigt færre elever skal tildeles støtte eller visiteres til tilbud udenfor kommunen. Dette vil ske i takt med, at blandt skoler, skoleledere, ppr medarbejdere og fagsekretariatet skabes fælles forståelse af, hvilke elever skolerne selv skal rumme indenfor den udlagte økonomiske ramme, og hvilke tiltag der forventes afprøvet inden en evt. ansøgning om støtte eller anden skoleplacering. Denne afklaring vil ske i dialog mellem skolerne, ppr-medarbejder og konsulenter fra fagsekretariat Undervisning. Den fælles forståelse skal følges op af uddannelse af skolernes personale, således at skolerne har et så vidt muligt ens kompetenceniveau. Ligeledes har årshjulet og visitationsproceduren tydeliggjort nødvendigheden af et tidligt samarbejde med Dagtilbud vedr. skolebegyndere, der går i specialbørnehaver eller i knastgrupper. Fagsekretariatet har brug for tidligt at kende disse børns eventuelle behov for særlig støtte, således at vi kan indgå i en dialog med distriktsskolen eller en skole i området om, hvordan den evt. kunne løse undervisningsopgaven, således at placering på specialskole evt. kan undgås. Denne dialog skal være afviklet inden ansøgningsfristens udløb til skoletilbud i andre kommuner. 3.2 Principper for 11. skoleår Jf. 4 stk.2 i Folkeskoleloven kan elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående støtte, tilbydes undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen. Undervisningssekretariat har strammet administrationen omkring bevilling af 11. skoleår, således at kommunens praksis i al almindelighed vil være, at elever ikke tilbydes 11. skoleår. Denne praksis skal ses i sammenhæng med den 9-årige undervisningspligt iht. Folkeskoleloven samt på baggrund af loven om den tre-årige ungdomsuddannelse for unge med særligt behov for støtte, som trådte i kraft pr. 1. august Loven giver unge, der ligger indenfor lovens målgruppe, ret til en tre-årig ungdomsuddannelse. Hvor det således i de gamle kommuner var praksis at bevilge alle ansøgninger, imødekommes i dag kun ansøgninger, hvor eleven i 11. skoleår vil udvikle sig såvel fagligt som modenhedsmæssigt og således forøge sin mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Handleplan/fremtidsperspektiv Fagsekretariatet har en forventning om, at antallet af ansøgninger om 11. skoleår vil være faldende i takt med skolernes øgede bevidsthed om Kommunens praksis og mulighederne i den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Fagsekretariatet vil fortsat behandle og vurdere de enkelte ansøgninger individuelt. Bevilling af 11. skoleår vil ske på baggrund af en vurdering af, at dette skoleår vil give den unge andre og nye muligheder udviklings- og uddannelsesmæssigt, som ikke er til stede nu. 19

20 3.3 Udvikling af egne specialtilbud Ungdomsskolens heltidsundervisning. Skolevæsenet har siden kommunens dannelse arbejdet på at udvikle de (special)- undervisningstilbud, som findes i kommunen, således at færrest mulige elever henvises til specialundervisningstilbud uden for kommunen. Konkret vil Ungdomsskolens Heltidsundervisning pr. 1. august 2009 kunne udbyde en fleksibel og særligt tilrettelagt undervisning til utilpassede unge i klasse, som trods stor rummelighed - ikke kan inkluderes i folkeskolen. Projektundervisningen, enkeltmandsundervisning for elever med vidtgående behov og Værkstedsklassen samles således i et alternativt skoletilbud i Faaborg, fysisk på Toftegårdsskolen i Faaborg. Ungdomsskolen driver et lignende undervisningstilbud på Søagerskolen i Ringe. De to tilbud kan samlet optage op til 30 elever. Udviklingen af tilbudet er finansieret ved rationaliseringer inden for skolevæsenet og forventes at kunne bidrage til, at færre elever henvises til mere vidtgående og dermed dyrere tilbud. Handleplan/fremtidsperspektiv Ungdomsskolens nye heltidscenter er organiseret meget fleksibelt, og vil derfor kunne sætte pædagogisk ind, hvor der er behov, da ressourcer kan flyttes mellem de enkelte grupper; projekt, enkeltmandsundervisning og værkstedsklasse. Heltidscenteret forventes, at kunne optage elever med en mere kompleks problemstilling, og med så kort varsel som muligt. Det betyder, at vi så vidt muligt undgår, at børn/unge i Faaborg-Midtfyn kommune er uden undervisningstilbud i længere tid. For eksempel vil elever, der bliver smidt ud af efterskoler eller friskoler med det samme tilbydes undervisning i Ungdomsskolens Heltidscenter, hvorefter der vil ske en vurdering af det videre forløb. Mellem Heltidscenteret, fagsekretariat undervisning og BUR skal samarbejdsfladerne vedvarende afstemmes, hvilket vil være et centralt fokuspunkt de kommende år. 3.4 Udvikling af egne specialtilbud Heldagsskolen i Åstrup og heldagsklasserne i Rolfsted. Faaborg-Midtfyn Kommune overtog ovennævnte skoler fra hhv. Faaborg og Årslev kommune. Tilbudene er rettet mod elever i 0.-6.klasse med AKT-problemer (Adfærd, Kontakt.Trivsel) og udviklingsforstyrrelser i et sådant omfang, at det falder uden for de muligheder, den almindelige folkeskole har. Ved kommunens dannelse var Åstrup Skole normeret til 19 elever og Rolfsted var normeret til 12 elever. Ved skoleåret blev Åstrup Skole opnormeret til 24 pladser uden budgettilførsel, en rationalisering på 6 pladser, som ved køb i anden kommune koster kr. pr. plads. Rolfsted heldagsklasser er opnormeret til 24 pladser. Finansieringen af denne opnormering er ved rationaliseringer inden for specialundervisningsområdet. 20

21 De to heldagsskoletilbud vil blive harmoniseret for så vidt angår ressourcer og indhold pr. 1. august Udvidelsen af elevantallet bidrager til, at færre elever henvises til tilbud i andre kommuner. Handleplan/fremtidsperspektiv Opnormeringen af pladserne til denne elevgruppe har været nødvendig på baggrund af et øget behov i kommunen, og det vil være vigtigt at have opmærksomhed på udviklingen fremadrettet. Fagsekretariatet vil sammen med de to skoler have fokus på, hvordan deres viden omkring denne elevgruppe eventuelt kan bringes i anvendelse i kommunens øvrige skoler, således at opgaven kan løses lokalt. Ligeledes vil erfaringsudveksling og netværksarbejde mellem de to skoler være en del af opkvalificeringen på skolerne. 3.5 Nedbringelse af udgifter til befordring af elever i Faaborg-Midtfyn. Fagchefen for undervisning iværksatte i efteråret 2008 en kulegravning af befordringsområdet. Projektet havde til formål: At undersøge mulighederne for at nedbringe udgifterne til befordring i forbindelse med undervisning af skolebørn Delmål: a. at belyse og opnå overblik over befordringen på undervisningsområdet og det tilhørende ressourceforbrug b. at vurdere muligheden for rationalisering ved reorganisering af befordringen og opstille forslag hertil c. at vurdere eventuelle implikationer for befordring på andre områder i kommunen Resultatet af kulegravningen foreligger i særskilt rapport, men i denne sammenhæng skal det nævnes, at kulegravningen har givet anledning til følgende udgiftsreducerende tiltag, som allerede et iværksat: Handleplan/fremtidsperspektiv På dette område er allerede iværksat følgende: Konkurrenceudsættelse Der er med virkning fra skoleåret nu igangsat et udbud af kommunens interne kørsel til egne undervisningstilbud. Processen inddrager de pågældende skoler og gennemføres ultimo 2008 og i foråret 2009, således at udbuddet kan være gældende for det kommende skoleår. Udbuddet gennemføres i et samarbejde mellem fagsekretariatet, økonomistaben og Indkøbskontoret (Indkøb Fyn) med sidstnævnte som tovholder for processen. Forhandling og dialog med driftskommuner Med hensyn til de af kommunens kørselsudgifter, der vedrører specialundervisningstilbud uden for kommunen, har undervisningschefen optaget drøftelser med driftskommunerne om 21

22 den videre takstfastsættelse for kørselen. Herunder også redegørelse og planer for tiltag for konkurrenceudsættelse og sikring af hensigtsmæssig rutetilrettelæggelse. I forhold til Byhaveskolen i Svendborg Kommune har drøftelserne bevirket, at Svendborg Kommunes planer om at differentiere og individualisere den nuværende fællestakst indtil videre er skrinlagt, hvilket er til betydelig økonomisk fordel for Faaborg-Midtfyn Kommune. Endelig er der tilfælde, hvor priser og afregning er uafklaret fra udbyderens side, i disse tilfælde stiller Faaborg-Midtfyn Kommune nu krav til, at denne grundlæggende information og administration af befordringsudgifterne er i orden. Kvalitetssikring og opfølgning af regningsmaterialet Både fra private, fra skoler uden for kommunen og fra andre kommuner modtager Faaborg- Midtfyn Kommune i dag opkrævninger for befordringsudgifter. Fakturaerne omfatter en eller flere personer. Som nævnt i denne rapport er regningsmaterialet af varierende karakter. Kommunen kan derfor kvalitetssikre det indkommende materiale og stille krav til driftsherrerne til materialet forud for betaling. Materialet skal indeholde den nødvendige dokumentation og belysning af udgifterne på individniveau. I sammenhæng med denne kvalitetssikring kan Faaborg-Midtfyn Kommune i forbindelse med regnskabsafslutningen 2008 opgøre erfaringerne med afregning af befordringsudgifter, herunder: kadencen for betaling af regninger sammenhæng og overblik mellem faktisk afregning og de data, der er indsamlet til denne analyse. Formålet er i denne sammenhæng ikke mindst at skabe overblik over omfanget, betalingskadencen og grundlaget for fremtidige betalinger. Kvalitetssikringen af regningsmaterialet drøftes på møder med driftskommunerne. Retningslinier for individuel transport og hente- bringetidspunkter I forbindelse med udbudsprojektet for befordring til egne skoler er der med virkning for det kommende skoleår etableret fælles og overordnede retningslinier for specialkørselen i Faaborg-Midtfyn Kommune for, hvornår og i hvilket omfang, der bevilges særlig befordring. Der er etableret en procedure, hvor fagsekretariatet godkender skolernes indstilling til den særlige kørsel. Dette gælder vel at mærke for specialkørselen til kommunens egne skoler. Fagsekretariatet er i dialog med driftsherrerne for hyppigt brugte tilbud uden for kommunen, herunder specialskolerne i Odense og Nyborg. Fokus er på de lokale retningslinier. Dialogen skal sikre, at Faaborg-Midtfyn Kommunes elever ikke hentes og bringes unødigt individuelt eller fordyrende, og at der er givet bevilling til den kørsel, som afregnes. Dialogen har foranlediget, at Odense Kommune nu også udarbejder retningelinjer for individuel befordring. Sammenfattende kan det konkluderes, at befordringsanalysen har givet overblik over de samlede udgifter på området samt bevirket, at fagsekretariatet har iværksat en række initiativer, som forventes til at nedbringe eller fastfryse udgifterne på området, som er underbudgetlagt med 3.5 mio. kr. 22