Fortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet

Transkript

1 7. marts 2012 Fortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet Highlights: De seneste tal for landbrugets kvælstof- og fosforoverskud for 2010 viser, at selv om landbrugsproduktionen målt i mængder siden 1985 er steget med 30 pct., er fosforoverskuddet faldet med 105 pct., og kvælstofoverskuddet er faldet med 54 pct. Kvælstof- og fosforoverskuddet er forskellen mellem tilført næringsstof og næringsstof fjernet ved høst. Jo lavere næringsstofoverskud, jo lavere vil miljøpåvirkningen alt andet lige være. Fosforbalancen viser et underskud for 2010 på tons. Det betyder, at der er tilført mindre fosfor med gødning end der er fjernet ved høst, dvs. planterne har brugt af jordens pulje af fosfor. I den nye opgørelse er tallene revideret med tilbagevirkende kraft, og for både 2009 og 2010 er der nu opgjort et underskud. Tallene for 2010 viser et kvælstofoverskud på tons, hvilket er en stigning i forhold til 2009 på 8 pct. I den reviderede opgørelse er 2009-overskuddet blev nedjusteret. Stigningen fra den tidligere 2009-opgørelse til 2010 er 4 pct. Udviklingen i tabet af kvælstof fra landbruget opgøres mest direkte på koncentrationen i det vand, som udledes til det marine miljø. Denne er halveret siden begyndelsen af 1990 erne, og nye tal viser, at landbrugets andel skønnes at være faldet med ca. 40 pct. Det stærke forsknings- og udviklingsmiljø på landbrugsområdet har været en drivende faktor bag reduktionen af miljøpåvirkningen. Selv om landbrugsproduktionen er steget, har avlsarbejde, foderoptimering, bedre sorter og dyrkningsteknik, herunder forbedret gyllehåndtering reduceret husdyrgødningens samlede påvirkning af miljøet. Yderligere reduktionsmuligheder kan bestå i tidligere såning af vintersæd, anvendelse af gylle i biogasanlæg, minivådområder, drænfiltre til opsamling af fosfor, samt tiltag uden for dyrkningsfladen, som reducerer virkningen af kvælstof i vandmiljøet, såsom etablering af stenrev, dyrkning af muslinger mv. Fosforoverskuddet vendt til et underskud De seneste tal for landbrugets næringsstofoverskud for 2010 viser, at selv om landbrugsproduktionen er steget, er kvælstofoverskuddet på nogenlunde samme niveau som året før, og fosforoverskuddet er faldet, så der i både 2009 og 2010 på landsplan nu er fosforunderskud. Kvælstofoverskuddet blev i 2010 opgjort til tons, hvilket var en stigning på 8 pct. i forhold til året før. Fosforoverskuddet blev opgjort til minus tons, dvs. et un-

2 derskud. Et fosforunderskud betyder, at der er tilført mindre fosfor med gødning end der er fjernet ved høst. Planterne har således brugt af jordens pulje af fosfor, hvorved risikoen for tab til vandmiljøet fremover alt andet lige bliver mindre. Kvælstof- og fosforoverskuddet beregnes som forskellen mellem tilført næringsstof og næringsstof fjernet ved høst. Jo lavere næringsstofoverskud, jo lavere vil miljøpåvirkningen være, alt andet lige. Stigning i produktionen, fald i miljøpåvirkningen Siden 1985 er landbrugsproduktionen målt i faste priser steget 30 pct., mens kvælstofoverskuddet er faldet med 54 pct. og fosforoverskuddet med 105 pct. Der var i 2009 og 2010 således ikke noget fosforoverskud, men tværtimod et minus. Produktionsværdi (faste priser) og kvælstof- og fosforoverskud. Indeks 1985 = Indeks, 1985= Produktionsværdi Kvælstofoverskud Fosforoverskud Kilder: Landovervågningsoplande 2010, Landbrug 2010 og Nationalregnskabet. Opdatering med tilbagevirkende kraft Planteavlsbrug, der ikke anvender husdyrgødning, har laveste overskud Kvælstofkoncentrationen i vandløbene faldet 42 pct. Udledning til fjorde og indre farvande også faldet Både kvælstofoverskuddet og fosforoverskuddet er i den seneste opgørelse fra DCE (det tidligere DMU) korrigeret med tilbagevirkende kraft. Fosforoverskuddet for 2009 blev således i den forrige opgørelse opgjort til plus tons, men er den nye opgørelse rettet til minus tons. Fosforoverskuddet for 2010 er opgjort til minus tons. Der er således nu opgjort et fosforunderskud to år i træk. Kvælstof- og fosforoverskuddet er noget højere for husdyrbrug og planteavlsbrug, der anvender husdyrgødning, end planteavlsbrug der ikke anvender husdyrgødning. Overskuddet stiger med stigende husdyrtæthed. Ifølge NOVANA Landovervågningsrapport fra 2010 er der i et større antal landbrugsdominerede oplande, i alt 63 oplande, fundet et fald i kvælstofkoncentrationen i vandløbene på 42 pct. for perioden Udledningen af kvælstof til fjorde og andre indre farvande er den mest direkte måde at opgøre udviklingen i tabet af kvælstof fra landbruget på. Den samlede udledning af kvælstof til fjorde og andre kystvande er faldet ca DCE (2011): NOVANA landovervågningsoplande Side 2 af 6

3 pct., og de reducerede udledninger fra landbruget har været den vigtigste årsag hertil. Nye beregninger viser, at kvælstofkoncentrationerne i vandafstrømningen fra diffuse kilder er faldet med omkring 40 % siden Udledningerne fra de dyrkede arealer udgør størsteparten heraf. Kvælstofkoncentration i det afstrømmende vand til havet omkring Danmark. Vandføringsvægtet, diffuse kilder Vægtet N-koncentation Kilde: VANDLØB DCE, Rapport nr. 4, 2011 og egne beregninger baseret på tal fra Institut for Bioscience, DCE. Note: Beregnet diffus kvælstoftilførsel fra dyrkede og udyrkede arealer, dvs. total minus spildevand. Avlsarbejde og foderoptimering Det stærke forsknings- og udviklingsmiljø på landbrugsområdet har været en drivende faktor i reduktionen af miljøpåvirkningen. Avlsarbejde, foderoptimering, bedre sorter, forbedret dyrkningsteknik herunder en forbedret gyllehåndtering har medført en lavere miljøpåvirkning pr. produceret enhed fra husdyrgødningen og reduceret den samlede miljøpåvirkning. Brug af aminosyrer i foder til grise har for eksempel reduceret kvælstofoverskuddet fra svineproduktionen, og avlsarbejde har ført til en bedre foderudnyttelse og slankere grise med højere kødprocent. For kvælstof og fosfor er miljøpåvirkningen per produceret kg slagtesvin således faldet til omkring det halve af, hvad den var i Andre eksempler er avlsarbejde, der har givet køer med højere mælkeproduktion og deraf følgende reduceret malkokobestand og reduceret miljøpåvirkning. Bedre håndtering af husdyrgødningen, mv. Også en forbedret håndtering af husdyrgødning og investeringer i gyllebehandling har mindsket miljøpåvirkningen og øget næringsstofudnyttelsen. Opbevaringskapaciteten for gylle er øget, hvilket forbedrer mulighederne for at udbringe gylle på de tidspunkter, hvor nytten er størst og miljøpåvirkningen mindst. En stigende andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren, hvor der er plantevækst til at opsuge gødningen. Et andet eksempel er, at bredspredning af gylle er erstattet af slangeudlægning og nedfældning i jorden. De såkaldte harmoniregler fastsætter regler for, hvor stor en mængde husdyrgødning der må udbringes, og kravene til gødskning af markerne er Side 3 af 6

4 specificeret i kvælstofnormerne, der angiver grænser for udbringning for forskellige kombinationer af jordbundsforhold, afgrøder, mv. Der stilles desuden krav om blandt andet reduceret jordbearbejdning. Efterafgrøder kan være problematiske Målrettede virkemidler mere omkostningseffektive Efterafgrøder kan i nogle tilfælde bidrage til at opsuge overskydende kvælstof fra markerne, så udvaskningen reduceres. Der stilles derfor krav til landmændene om at etablere efterafgrøder. Ofte har efterafgrøder dog store omkostninger, som ikke står mål med effekten. De samfundsøkonomiske omkostninger ved ineffektive miljøtiltag er store, og det er derfor væsentligt, at indsatsen for at beskytte og forbedre vandmiljøet retter sig så direkte som muligt mod den reelle miljøbelastning i de enkelte vandoplande. Med generelle tiltag, som regulerer landbrugsproduktionen over en bred kam, er der risiko for, at ressourcerne bruges forkert. I nogle geografiske områder er naturen mere robust end i andre områder, der kræver en særlig indsats. Det skelnes der ikke mellem ved brug af generelle tiltag. Der bør derfor være øget fokus på målrettede tiltag, der er tilpasset det enkelte vandopland og inddrager tiltag i eller tæt på recipienten, samt på andre omkostningseffektive miljøtiltag, der både sikrer miljøet og en effektiv og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Yderligere reduktioner fra minivådområder, muslinger mv. Fortsat teknologisk udvikling og ny viden vil kunne reducere landbrugets miljøpåvirkning yderligere fremover. Nye måder at tænke på forhold til produktion, affaldsprodukter og økologisk balance kan støtte en sådan udvikling. Næringsstoffer og materialer skal så vidt muligt genanvendes på måder, der både gavner økonomien og miljøet 2. For eksempel kan minivådområder være en relativt billig og fleksibel metode til at fange næringsstoffer fra markdræn, inden de kommer ud i vandmiljøet, og de kan samtidig skabe værdifulde biotoper til gavn for flora og fauna. Indtil videre har testforsøg og fuldskala-anlæg vist gode resultater, både hvad angår stofomsætning, flora og fauna og hydraulisk kapacitet. Der skal dog fortsat forskes i dette. Som andre eksempler kan drænfiltre til opsamling af den fosfor, som ellers tabes fra markerne med drænvand 3 ; blåmuslinger der spiser af alger, hvor der er mange næringsstoffer, hvorved vandet bliver klarere, og næringsstofindholdet reduceres; og anvendelse af gylle i biogasanlæg. Kilder Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi: Landovervågningsoplande NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 3, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi: VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 4, 2011, samt bagvedliggende talgrundlag fra Jørgen Windolf, Institut for Bioscience, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Danmarks Statistik: Landbrug Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug. November Om vugge-til-vugge ideen, se f.eks. Miljøministeriet: Affaldsstrategi 10, 17. juni Se f.eks. Fosforfiltre i landskabet, Charlotte Kjærgaard, momentum Nr Side 4 af 6

5 Nogle begreber Kvælstof- og fosforoverskud Kvælstof- og fosforoverskuddet beregnes som forskellen mellem tilført næringsstof og næringsstof fjernet ved høst (næringsstofbalancen) Jo lavere næringsstofoverskud, jo lavere vil miljøpåvirkningen være, alt andet lige. NOVANA NOVANA er det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen, igangsat i Programmet følger op på udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet og overvåger tilstanden og udviklingen i vandmiljøet og naturen i Danmark. Virkemidler I vandplanerne arbejdes der med to typer af virkemidler i relation til landbruget. Den ene gruppe af virkemidler (generelle) anvendes i alle sø- og kystoplande uanset indsatskrav og består af: Randzoner op til 10 meter langs søer og vandløb Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring af normsystemet Den anden gruppe af virkemidler anvendes specifikt i forhold til de enkelte sø- og kystoplande og består af: Ændret vandløbsvedligeholdelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Yderligere brug af efterafgrøder i sædskiftet Etablering af arealer med periodevis oversvømmelse i ådale opstrøms søer med henblik på fosforfjernelse til søerne Derudover omfatter indsatsprogrammet for at nå vandmiljømålene en række virkemidler og foranstaltninger, som relaterer sig til vandindvinding, spildevandsudledning, sørestaurering samt fysisk påvirkning/restaurering af vandløb mv. Side 5 af 6

6 Tal for miljøpåvirkningen Kvælstof- og fosforoverskud År N 1000 tons , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 P 1000 tons ,5 Kilde: DCE: Landovervågningsoplande Rapport fra DCE, nr. 3, Yderligere kontakt Thomas Søby ths@lf.dk Anne Ohm ano@lf.dk