Nr. 35. Stankelben- og aksløberlarver. 27. oktober 2015

Transkript

1 Nr oktober 2015 Stankelben- og aksløberlarver Disponering af handelsgødning til sæson 2016 Overvejelser, når der skal vælges, om gødningen skal være mekanisk blandet eller samgranuleret DLG inviterer alle interesserede til lokale faglige efterårsmøder i Syd- og Vestjylland Stankelben- og aksløberlarver Stankelbenslarver kan i foråret forårsage skade på afgrøden ved at gnave af rødderne. Æggene bliver lagt i august og september. Angreb er mest udbredt på humus-, sand- og marskjorder. Alle afgrøder kan angribes, men larverne ses oftest i 2. og 3. års græsmarker. Bekæmpelse kan kun foretages i efteråret i græs, frøgræs og kløvergræs. Stankelbenslarver bekæmpes med 0,45 l Avaunt pr. ha, og der bruges bruges l vand pr. ha for en god gennemtrængning af græsmåtten. Bekæmpelsen foretages fra 15. september til 1. december, og med max 1 behandling pr. vækstsæson. Det er svært at fastlægge behovet for bekæmpelse på nuværende tidspunkt, da det først er til foråret skaderne kan ses. Den bedste metode at konstatere omfanget af et angreb på, er ved at anvende saltvandsmetoden. En anden larve, der også ses nu er aksløbernes larve. Den kan ligeledes bekæmpes med 0,45 l Avaunt pr. ha og behandlingen må foretages i både græs, kløvergræs, frøgræs og korn. Til forskel for stankelbenslarver, må der behandles 1 gang i efteråret og 1 gang i foråret. Der forekommer andre former for larver som f.eks. græsmøl, smeldere, løvsnudebille og gåsebiller. Disse larver er det ikke muligt, at bekæmpe kemisk.

2 Disponering af handelsgødning til 2016 Der er kun omkring 4 måneder til, at frøgræs og raps skal have den første gødning, så tiden nærmer sig, hvor der skal tænkes på at få disponeret og købt gødning til den nye sæson. Hvilke gødningstyper og -mængder skal jeg bruge? Jordbundsanalyserne viser, at problemerne med lave fosfortal(pt) er størst øst for Storebælt, mens de lave kaliumtal(kt) fortrinsvis findes i Vestjylland. Det bør dog være jordbundsanalyserne på den enkelte ejendom, sædskiftet, brugen af husdyrgødning og restprodukter samt en eventuel bortførsel af halm, der er afgørende for valget af gødningstype på den enkelte bedrift. På planteavlsbrug bør der være fuld fokus på at få tilført tilstrækkeligt fosfor og kalium. Der skal dog også f.eks. i vinterraps være fokus på svovl, magnesium og bor. Hvor der indgår husdyrgødning eller spildprodukter som slam og aske, skal dette tages med i behovsberegningen ved gødningskøb. Kvælstofnormerne for 2016 kan blive hævet inden gødningsspredningen for alvor går i gang. Men foreløbig ligger der et normsæt på niveau med sidste år. Gødningsplanen bør derfor laves med de gældende normer, og så senere korrigeres, hvis normerne hæves. Alligevel kan man jo godt disponere ca. 10 pct. mere kvælstof end normen i skrivende stund. Så har man gødningen hjemme, hvis normen hæves, og/eller hvis kvælstofprognosen bliver positiv. Man kan også senere på sæsonen bestille mere gødning, men man kan risikere at den oprindelige vare er udsolgt. DLG s gødningssortiment 2015/16 Som udgangspunkt er det stort set de samme gødningstyper DLG markedsfører i 2015/2016 som i sidste sæson. Der er dog et par nyheder: Yara kommer med en ny NPK-gødning m/mg, S, B. Den vil passe fint på mange planteavlsbrug med lave fosfortal. Til juletræsproducenterne har Yara udviklet en klorfattig NPK m/mg, S, B, Mn, Zn. Den har være efterlyst af mange juletræsdyrkere de sidste år. DLG vil fortsat have flere NPK-gødninger med lavt N-indhold. Det gælder NPK m/s, NPK m/mg, S og NPK m/mg, S. Disse gødninger kan være attraktive i en strategi, hvor gødningen bliver spredt over flere gange. Men husk, at disse gødninger bør kun spredes på max. 24 meter. Pris og kvalitet Faste gødninger spredes efterhånden på mange bedrifter med en centrifugalspreder på 36 meters bredde. Det stiller store krav til gødningens spredekvalitet. Generelt er det kun gødninger fra Yara som DLG garanterer spredt på 36 meter, mens de fleste andre gødninger kan spredes på 24 meter med godt resultat. Selv om kvælstofnormen bliver sat op, er det fortsat dyrt at sprede gødningen uensartet. Det giver lejesæd, høstbesvær, lavere udbytte med ringere og varierende afgrødekvalitet. Hav derfor lige så meget fokus på kvaliteten som prisen når du handler gødning.

3 Overvejelser, når der skal vælges, om gødningen skal være mekanisk blandet eller samgranuleret Fast handelsgødning kan groft opdeles i 2 grupper: Samgranuleret gødning og mekanisk blandet gødning. I en samgranuleret NPK-gødning indeholder hver enkelt gødningskorn, den mængde N, P og K som typebetegnelsen angiver. I en mekanisk blandet NPKgødning, der typisk er sammensat af 3 forskellige gødninger, vil en del af gødningskornene måske kun indeholde N, en del af gødningskornene kun P og en del af gødningskornene kun K. Kvaliteten på handelsgødning kan deles op i 2 grupper. 1. Gødningens kemiske sammensætning og 2. Gødningens spredekvalitet. Gødningens kemiske sammensætning NaturErhvervstyrelsen s kontrol over 5 år viser, at en langt højere procentdel af de mekanisk blandede gødninger, har et underindhold af næringsstoffer i forhold til garantien, end de samgranulerede gødninger. Afblanding under transport En mekanisk blandet gødning er som sagt en blanding af flere gødninger. Disse 2-5 forskellige gødninger vil altid have forskellige egenskaber hvad angår kornstørrelsesfordeling, vægtfylde, overflade, form mv. Disse forskellige egenskaber kan give en kraftig afblanding under transport. En spredeundersøgelse af mekanisk blandede gødninger i 1990 og 1994 illustrerede netop risikoen for afblanding under transport. Denne afblanding medførte en stor variation i fordelingen af næringsstofferne på tværs af spredebillede, men måske mere overraskende også en stor variation på langs af spredebilledet. Det vil sige, at ét af næringsstofferne f.eks. kan blive fordelt på den første halvdel af spredeforløbet, hvorefter afgrøden på den sidste halvdel af spredeforløbet får meget lidt eller ingenting af det pågældende næringsstof. Med en variation både på tværs og på langs af spredebilledet vil en del af afgrøden måske få 200% af den ønske mængde af et næringsstof, og på andre områder af arealet vil det pågældende næringsstof slet ikke blive tilført. Bemærk, at det ikke kun ses når gødningen spredes med en bredspreder, men også når gødningen bliver placeret ved såning eller lægning. Gødningens spredekvalitet Til langt de fleste serieproducerede handelsgødninger findes der en spredetabel til de mest almindelige gødningsspredere Bogballe, Bredal, Amazone mv. Til en mekanisk blandet gødning, hvor der typisk kun produceres en relativ lille mængde, er man nødt til at anvende en spredetabel fra den gødning, man vurderer ligger tættes på den mekanisk blandede gødning. Det medfører, at gødningssprederen i de fleste tilfælde ikke kan indstilles korrekt, og at gødningen derfor ikke fordeles ensartet.

4 For at kunne vurdere hvor ensartet en gødning er spredt, anvendes begrebet gødningens variationskoefficient VK. Gødningens variationskoefficient er et udtryk for, hvor præcist gødning er fordelt i forhold til det optimale. Variationskoefficienten beregnes ud fra en spredekurve, som er resultatet af en spredetest udført i en dertil indrettet spredehal. Variationskoefficienten vil på en samgranuleret kvalitetsgødning typisk ligge under 15, hvor VK på en gødning af en mindre god kvalitet typisk ligger over 25 på markniveau. Sammenligner vi en gødning med en VK på 14 med en gødning med en VK på 26, vil det ifølge Forskningscenter Bygholm s beregninger ved et udbytteniveau på 8 tons korn pr. ha og en kornpris på 125,- kr pr. 100 kg - give en udbytteforskel på 190,00 kr pr ha. Beregner en variationskoefficient på enkeltnæringsstofferne, vil VK typisk være meget høj på et eller flere af enkeltnæringsstofferne. Så selv om en mekanisk blandet gødning kun har en høj VK og ikke en meget høj VK, kan VK på enkeltnæringsstofferne pga. afblanding mv. være meget høj. Bedre fordeling af næringsstofferne Som tidligere nævn indeholder en samgranuleret NPK-gødning den samme mængde N, P og K i alle gødningskorn. I en mekanisk blandet gødning er det kun en del af gødningskornene, der indeholder f.eks. fosfor. Sandsynligheden for at fosfor ligger tæt på roden, er derfor langt større, når der anvendes en samgranuleret gødning, end når der anvendes en mekanisk blandet gødning. Især for fosfor kan det være et problem, fordi fosfor kun optages af rødderne inden for en radius på ca. 2 mm. I 2 forsøgsrækker, der har kørt over 22 år, har der været et plus på ca. 200 kg korn ved at anvende samgranuleret NPK-gødning frem for mekanisk blandet NPK-gødning. Arbejdsbrede på gødningsspreder og marksprøjten Ved at udvide afstanden mellem sprøjtesporerne fra f.eks 24 meter til 36 meter kan man ifølge et forsøg fra Gefion i 2011 øge udbyttet med 1,1% 1,3% pga. af færre spor i marken. 8 tons pr ha x 1,2% = ca. 100 kg korn + værdien af den sparede tid. Men dette kræver en kvalitetsgødning, der kan spredes på 36 meter! Ud fra ovennænte anbefaler vi derfor, at man anvende en samgranuleret kvalitetsgødning, da det kan blive en dyr forretning at købe en billig mekanisk blandet gødning! DLG inviterer alle interesserede til lokale faglige efterårsmøder i Sydog Vestjylland Hvor og hvornår: 4. november i Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern 5. november på Hovborg Kro, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 10. november på Agerskov kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov 11. november på Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

5 Program: Alle møder starter kl 9.30 og slutter Velkomst + kaffe Nye vårbygsorter 2016 Den røde tråd i gødskningen Planteværn forår 2016 Sortsvalg i majs Protinus og Nutrax P nye bejdsemidler til korn og majs (kun i Skjern og Hovborg) Gødningskvalitet - en sikker gevinst (kun i Agerskov og Aulum) Markedsorientering Frokost Tilmelding senest 3 dage før arrangementet: Skjern og Aulum på tlf eller på mail: ebr@dlg.dk Hovborg og Agerskov på tlf eller på mail: dlgsydsylland@dlg.dk