V i r k s o m h e d s c e n t r e. Modeller og handlingsplaner. Handlingsplaner

Transkript

1 V i r k s o m h e d s c e n t r e Modeller og handlingsplaner Handlingsplaner I de to igangsatte projekter 'Virksomhedsindsats' og 'Virksomhedscentre og kommunale aktiveringsprojekter', kombineres brugen af virksomhedscentre med brug af handlingsplaner. I begge projekter udarbejdede udvalgte jobcentre handlingsplaner for den virksomhedsrettede indsats, og på baggrund heraf oprettes virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe marts 2013 J.nr kt./upe/mtc Projekt virksomhedsindsats Projektet blev igangsat i efteråret 2009 med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og med deltagelse af 7 jobcentre. I virksomhedsindsats kombineredes processen med at udarbejde en strategi for virksomhedssamarbejdet med oprettelse og drift af virksomhedscentre som normalindsats for kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2. Projekt om virksomhedscentre og kommunal aktivering I første kvartal 2010 igangsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen et projekt i 6 jobcentre om virksomhedscentre og kommunal aktivering. I projektet understøttedes jobcentrenes proces med at gøre virksomhedscentre til normalindsatsen for målgruppen og afvikle de klassiske kommunale aktiveringsprojekter. Aktiveringsindsats Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsatte i foråret 2010 et projekt om virksomhedscentre og kommunal aktivering med det formål at sætte mere fokus på virksomhedsrettede aktive tilbud for kontanthjælpsmodtagere match 2. I projektet understøttedes 6 udvalgte jobcentre i processen med at afvikle klassiske kommunale aktiveringsprojekter og i stedet sætte mere fokus på brugen af virksomhedscentre. De 6 jobcentre var: Holstebro, Århus, Middelfart, Nyborg, Kalundborg og Fredensborg. Alle jobcentrene havde i forvejen god erfaring med etablering af virksomhedscentre. I projektet fik hvert enkelt jobcenter foretaget en kortlægning med fokus på målgruppens omfang og bevægelse, det samlede aktiveringslandskab i jobcentret og omfanget af borgere i forskellige typer af aktiveringsprojekter - herunder virksomhedscentre. Derefter fik jobcentrene opstillet en række konkrete og målbare mål for at øge de virksomhedsrettede aktive tilbud og afvikle de klassiske kommunale aktiveringsprojekter samt mål for en generel kvalificering af indsatsen. Jobcentrene fik assistance af fra DISCUS, der varetager projektledelse og erfaringsopsamling.

2 Virksomhedscentre Projekt virksomhedsindsats blev igangsat i foråret 2009 med støtte fra Arbejdsmarkedesstyrelsen. Projektet foregik i 7 jobcentre: Fredensborg, Mariagerfjord, Nyborg, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Vallensbæk. DISCUS varetog projektledelse, evaluering og formidling. Virksomhedscenterindsats byggede på erfaringer og resultater fra "Bro til arbejdsmarkedet" og fra 'Virksomhedscenterforsøget'. I virksomhedsindsats kombineredes processen med at udarbejde en strategi for virksomhedssamarbejdet med oprettelse af virksomhedscentre som normalindsats for de svageste ledige. De syv deltagende jobcentre var udvalgt ud fra jobcentrenes behov for øget virksomhedssamarbejde i indsatsen for ikke-arbejdsmarkedesparate kontanthjælpsmodtagere. Målet i virksomhedsindsats var, at hvert jobcenter udarbejdede en handlingsplan for deres fremtidige virksomhedssamarbejde og på baggrund heraf oprettede virksomhedscentre for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Målet var, at de 7 jobcentre i alt etablerer mindst 5 virksomhedscentre med mindst 26 pladser. Projektperioden sluttede hvorefter jobcentrenes resultater og erfaringer evalueredes og formidledes. Virksomhedscentermodeller Der er forskellige måder at organisere et virksomhedscenter på. Det afhænger bl.a. af størrelse, branche, målgruppens behov og organisering på arbejdspladsen. Virksomhedscentermodellerne kan anvendes på tværs af forskellige brancher. Her kan du læse om de 4 mest udbredte modeller: virtuelt center, åben sideproduktion, netværksbaseret center og satellitbaseret center. Virtuelt center Mulighed for at prøve forskellige jobfunktioner, bred opbakning fra ledelse og kolleger. Denne model minder for kandidaterne om individuel praktik, idet den enkelte kandidat løser opgaver i en slags følfunktion sammen med en medarbejder. Forskellen på denne og de andre modeller er, at der her er mulighed for at afprøve forskellige funktioner. Og der er en fælles ramme for alle forløb. Rammen er en virksomhedscenterkontrakt mellem virksomhed og jobcenter om mindst 4 pladser. Kontrakten sikrer ledelsesbevågenhed på virksomhedscentret, fælles vilkår, aftale om økonomi, en fælles mentor, en fælles jobkonsulent og evt. fælles støtteaktiviteter som fx. sprogundervisning og motion. 2

3 Figur 1 Denne model er hidtil den mest udbredte. Fx på butiksområdet som vist i figuren. Åben sideproduktion Tryg opstart, mulighed for vide skånehensyn, let at afvikle fælles støtteaktiviteter Denne model ligner sideproduktion og 'virksomhed-i-virksomheden', men der er mulighed for, at kandidaten også kan komme ud i de andre afdelinger. Rammen er en virksomhedscenterkontrakt om mindst 4 pladser med fælles vilkår. Kandidaterne er tilknyttet en afdeling i virksomheden og løser arbejdsopgaver i fællesskab, fx i en produktionslinje eller en del af en arbejdsfunktion. Den fælles mentor har ansvaret for løbende forsøg med at 'udlåne' de stærkeste kandidater til andre afdelinger/opgaver i virksomheden for at styrke kontakten til de øvrige kolleger og øge muligheden for udslusning til job. Figur 2 Modellen bruges i en del virksomhedscentre. Fx i nogle produktionsvirksomheder som vist i figuren. 3

4 Netværksbaseret center Mulighed for varierende opgaver, stort virksomhedsnetværk ved udslusning. I denne model fungerer virksomhedscentret i et netværk af virksomheder. Virksomhedscenterkontrakten laves med en kernevirksomhed i netværket, fx et servicekontor i en erhvervspark. Kontrakten omfatter mindst 4 pladser med fælles vilkår. Kandidaterne løser opgaver både i kernevirksomheden og i de enkelte virksomheder i netværket. Én mentor i kernevirksomheden koordinerer samarbejdet mellem jobcenter, kandidater og øvrige netværksvirksomheder. Figur 3 Modellen er hidtil kun brugt i en erhvervspark og i en ungdomsskole i et lille lokalsamfund. Satellitbaseret center Kontakt til en bredere kreds af virksomheder, nye øjne på kanididaten. I denne model er virksomhedscentret et vikarbureau og dets kundevirksomheder. Modellen kan sammenlignes med brug af andre aktører, idet virksomhedscentret overtager jobkonsulentopgaver. Rammen er en kontrakt med mindst 4 pladser med fælles vilkår med vikarbureauet. Én mentor i vikarbureauet finder og rådgiver virksomhederne, foretager opfølgning og udsluser kandidaterne. Jobcentret varetager alene visitation og myndighedsdel. Der kan være tale om både gruppevise forløb og enkeltplaceringer hos vikarbureauets samarbejdsvirksomheder. 4

5 Figur 4 Modellen er hidtil kun brugt i 2 vikarbureauer. Økonomimodeller I Virksomhedscenterforsøget er der afprøvet forskellige økonomiske modeller, både når det handler om honorering af virksomhedernes mentorer og pladspris i et virksomhedscenter. Hvad koster en mentor? I Virksomhedscenterforsøget har jobcentrene ydet økonomisk støtte til virksomhederne på 4 måder. Støtten er skrevet ind i Centerkontrakten: 1. Virksomheden modtager et fast beløb pr. kandidat pr. uge som betaling for mentorstøtte i virksomhedscentret. Der afregnes for hver påbegyndt uge for kandidaten. Ugeprisen varierer alt efter, hvilke opgaver mentoren løser fx formaliseret kompetenceafklaring, skriftlig afrapportering til brug for ressourceprofilen o.a. 2. Virksomheden modtager et beløb til frikøb af mentor i et fast aftalt antal timer pr. uge i virksomhedscentret. Oftest er det 10 timer pr. uge til 4 pladser. For efterfølgende pladser falder mentortimetallet (fx ved 8 pladser 15 timer til mentorfrikøb). Prisen for en mentortime varierer fra 170 til 250 kr. afhængigt af branche, geografi (Øst-/Vestdanmark) o.a. 3. Virksomheden får tilbudt en uddannelse til virksomhedens mentorer i form af særlige kursus- og netværksaktiviteter. Aktiviteternes indhold og omfang varierer fra en gang om måneden til ca. hvert halve år. 4. Virksomheden modtager et beløb til etablerings- og opstartsfasen. Derefter bruges afregning efter de øvrige måder. 5

6 Hvad koster en plads? - Det kan være svært at beregne nøjagtigt, siger afdelingsleder Lisbeth Sanders i Jobcenter Skive. - Men vi har gjort et forsøg og har regnet på, hvad en plads i et virksomhedscenter koster i forhold til en plads i et kommunalt aktiveringstilbud. Pris for virksomhedscentre Prisen pr. uge pr. deltager i virksomhedscentrene er ca. kr I denne pris er medregnet lønudgifter til jobkonsulent, betaling af mentorstøtte og mentorkurser. Der er ikke medregnet omkostninger såsom jobcentrets udgifter til husleje, administration og ledelse. Prisen er baseret på, at jobcentret har 35 faste pladser i virksomhedscentrene Jobkonsulent (med ca. 35 løbende kandidater), lønudgift ca. kr årligt. Mentorbetaling: kr mdl. pr. plads i et virksomhedscenter (ved 10 mentortimer pr. uge til 4 pladser). Mentorkurser: I alt ca. kr årligt. I løbet af et år er kandidater igennem et forløb i de 35 pladser i virksomhedscentrene. Pris for et kommunalt aktiveringstilbud Prisen pr. uge pr. deltager på et lokalt aktiveringstilbud er ca. kr I denne pris er medregnet omkostninger, såsom jobcentrets udgifter til husleje, administration og ledelse. Ingen af de to priser indeholder udgifter til støtteaktiviteter: psykolog, undervisning, netværksmøder, fysioterapeut o.a. Det tilkøbes individuelt, uanset hvilken aktivitet borgeren deltager i. Og kan det betale sig? I Jobcenter Skive vurderer man, at virksomhedscentrene også i et økonomisk perspektiv sagtens kan konkurrere med kommunal aktivering. Jobcenter Skive har gode resultater med at få kandidater fra virksomhedscentrene i job eller uddannelse. Når en ledig kommer i job eller uddannelse, betyder det en besparelse på kontanthjælpen på ca. kr pr. år. Hvis 15 kandidater kommer i job eller uddannelse i løbet af et år, sparer kommunen ca. en halv million kroner. - Det kan betale sig at drive virksomhedscentre på mange måder. Chancen for succes er større i et virksomhedscenter, hvor de svageste kontanthjælpsmodtagere kan spejle sig i folk, der arbejder på normale vilkår. På et masseaktiveringssted vil der alt andet lige være folk, der har negativ indflydelse på motivationen, slutter afdelingsleder Lisbeth Sanders. 6