BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Transkript

1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon TRYK 5 ( ) Kirurgisk ambulatorium Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Birgitte.Tingskov.Andersen@rsyd.dk Jytte.Holm.Jorgensen@rsyd.dk Klinisk vejleder Dato 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisa-toriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: Jytte Holm og Birgitte Tingskov Juli 2014 Organisation: Kirurgisk ambulatorium 636 er en del af kirurgisk område på Sydvestjysk Sygehus, hvor direktionen består af en administrerende lægefaglig direktør, en sygeplejefaglig direktør samt en direktør. 1a) Undervisningsstedets betegnelse, orga-nisation og struktur Kirurgisk ambulatorium er placeret på to matrikler i henholdsvis Esbjerg og Grindsted. Præsentation: Åbningstiderne i ambulatoriet er på alle hverdage fra (mandag, tirsdag, hv.2 onsdag og torsdag endvidere til kl ). Fredag lukker afdelingen kl Ambulatoriet modtager patienter med parenkymkirurgiske - og urologiske sygdomme, samt patienter, der skal have foretaget plastikkirurgiske indgreb og karkirurgisk udredning og behandling. Værdigrundlag Værdierne er fundamentet dem, der danner basis for alle vore handlinger. Man kan sige, at værdierne er essensen af de historier, vi kan fortælle hinanden om, hvad der giver mening, i det daglige arbejde. De fælles værdier skaber en fælles pejling i afdelingen, således at værdierne afspejles i plejen og behandlingen, med patienten i centrum. SVS s mål og værdier bygger på åbenhed, udvikling, ansvarlighed, professionalisme og respekt. På SVS er der udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, som sygeplejen på afdelingen refererer til. 1b) Værdigrundlag og målsætning for syge-plejen Afdelingen omfatter følgende specialer og patientgrupper: Parenkymkirurgi: Patienter med hernie, cholecystit, perianal absces, rectum cancer, colon cancer, ventrikel cancer, pancreas cancer, abdominal smerter, hærmorider, ulcus ventriculi, fissur ani, refluks, colitis ulcerosa, morbus chron, stomi patienter, patienter med afføringsproblemer, patienter med PEG sonde. Urologi: Patienter med vandladningsproblemer, retentio testis, hydrocele, testessmerter, phimosis, prostatacancer, nyrecancer, nefrolithiasis, c. vesica blærepolypper, testescancer, patienter til anlæggelse af top kateter (subrapubis), patienter til skift af top kateter, patienter med kateterproblemer, patienter med kon- Side 1 af 6

2 1c) Det kliniske områdes patient/bruger-kategorier 1d) Organisering af sygeplejen tinensproblemer. Karkirurgi: Sårpleje, patienter med åreforkalkning herunder claudicatio, aneurismer, patienter med venøse og arterielle sår, kroniske sår, kompressionsbehandling. Plastikkirurgi: Patienter med abdomen pendens, mammae hypertrofi, malign melanom, hudkræft, brandsår, nævus, lipom, patienter til brystrekonstruktion m.m. Kirurgisk ambulatorium modtager patienter efter henvisning fra: Almen praktiserende læge, - speciallæger, - andre afdelinger og sygehuse i regionen; samt udenfor regionen - skadestuen, - akut modtagelses afsnit. Arbejdsopgaverne er: Forundersøgelser, - diagnostik, - behandling/ efterbehandling, - operationer/undersøgelser. i lokalanæstesi, - præ - og postoperative samtaler, kontrolforløb - palliativ behandling, og kræftpakkeforløb. I ambulatoriet er der tilknyttet 2 kliniske vejledere, en vejleder, som er tilknyttet parenkymkirurgi, og en vejleder, som er tilknyttet urologi. Den ene kliniske vejleder har 3 moduler i diplomuddannelsen; samt den kliniske vejlederuddannelse, som svarer til 1/6 diplomuddannelse. Den anden vejleder har den kliniske vejlederuddannelse. Den studerende er overordnet tilknyttet en uddannelseskonsulent. Vejlederne har samarbejde med uddannelseskonsulenten omkring uddannelse, pædagogiske og didaktiske spørgsmål. Uddannelseskonsulenten vil efter behov deltage i forventningssamtale, studieaftaler og klinisk eksamen. Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejleder-uddannelse og anden pædagogisk uddan-nelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videre-uddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse I ambulatoriet findes der stor faglig, klinisk og erfaringsmæssig ekspertise. Afdelingens personale er fordelt på følgende måde:1 afdelingssygeplejerske og 14 sygeplejersker, hvor af 5 er uddannet kontinenssygeplejersker, 3 er uddannet sårsygeplejersker. Ligeledes er der 3 rygestopintruktører i afdelingen. Der er ansat en social og sundhedsassistent / servicemedarbejder, der har ansvaret for logistik. Der er 2 sygeplejersker med klinisk special funktion; én i parenkymkirurgi og én i urologisk team. Der er overlægeambulatorier,1. reservelæge ambulatorier, reservelæge ambulatorier og sygeplejeambulatorier inden for alle specialer. De kliniske vejledere har det overordnede ansvar for de studerendes kliniske undervisning og vejledning. Afdelingens øvrige personale deltager i den daglige vejledning af de studerende. Det kliniske undervisningsforløb tilrettelægges af den kliniske vejleder i samarbejde med afdelingssygeplejersken og uddannelseskonsulenten. Den enkelte studerende har ansvar for egen læring. Den enkelte studerende vil blive tilknyttet en klinisk vejleder, som også er ansvarlig for afholdelsen af de kliniske prøver. Vejledning og refleksion i det daglige varetages af såvel klinisk vejleder, som sygeplejersker. Afholdelse af refleksionstimer varetages af uddannelseskonsulenten. Uddannelseskonsulenten vil deltage i forventningssamtale, studieaftaler og evt. klinisk eksamen; efter behov. 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere De kliniske vejledere i Kirurgisk Område mødes hver 4. uge og har 1 intern temadage hvert år. Derudover deltager de kliniske vejledere i eksterne kurser og temadage med relevans for vejlederfunktionen, blandt andet den årlige temadag på UC- Syd. Nye kliniske vejledere får klinisk vejlederuddannelse. Side 2 af 6

3 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere Sygeplejen i afdelingen er præget af korttidskontakt med patienterne. Sygeplejen i ambulatoriet er karakteriseret ved det korte møde og indeholder både den kommunikative og instrumentelle sygepleje. Dette stiller store krav til personalet, både i forhold til de kommunikative evner, men også have et godt kendskab til apparatur samt undersøgelser, således at patienten kommer i centrum. Hovedtrækkene i sygeplejen består af kommunikation, pædagogik, observation, identificering, dataindsamling, vurdering, dokumentation, intervention, udførelse af Diverse undersøgelser, behandling, afdækning af compliance, information, vejledning, rådgivning, undervisning, sundhedsfremme, forebyggelse, lindring og rehabilitering. For at underbygge den mundtlige information, har vi en del skriftlige vejledninger/ pjecer, der henvises til på nettet eller som udleveres til patienterne. Vi sætter stor pris på at patienterne føler sig velkommen og får en god oplevelse af ambulatoriebesøget For at patienterne oplever kvalitet i kirurgisk ambulatorium, er det vigtigt: At patienterne i god tid får tilsendt indkaldelsesbrev og informationsmateriale omkring undersøgelse og behandling, samt at det udsendte materiale er letlæseligt og forståeligt. At patienterne evt. får tilbudt drikkevarer ved deres ankomst til afdelingen. At patienterne hentes af enten en sygeplejerske eller læge, som skal være med under konsultationen / undersøgelse. At sygeplejersken under undersøgelsen / samtalen observerer patientens egenomsorgskapacitet og mestring af sygdommen/ undersøgelsen. At sygeplejersken har et godt kendskab til apparaturet, så patienten kommer i centrum. Sygeplejerskens ansvar og funktionsområde: At stille frem og assistere ved undersøgelser. At observere patientens tilstand under undersøgelse og behandling. At yde omsorg for patient og pårørende. At formidle kontakt til hjemmeplejen eller anden tværfaglig sektor. Ved behov, at formidle yderligere lægesamtale. Informere om eventuelle undersøgelser, f.eks. koloskopi, diverse røntgenundersøgelser, operationer, indlæggelser osv. At give information om ventetidsgaranti og behandlingstidspunkt. At følge op på aktuelle lægesamtaler / ambulante besøg. At stille sig til rådighed, som kontaktsygeplejerske og dermed være primær kontaktperson ved telefoniske henvendelser. At arbejde selvstændig i strukturerede sygeplejeambulatorium. 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter Plejepersonalet består af sygeplejersker og læger. Sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med de tilknyttede læger. Derudover består personalet af sekretærer og en logistikmedarbejder. Personalet samarbejder internt på SVS med kirurgisk sengeafdeling 251 og 252; dagkirurgisk center (DKC), operationsenhederne, akut kirurgisk modtagelse, anæstesiafd., røntgen, serviceafd., teknisk afd., klinik for mikrobiologi, patologisk afd. og klinik for biokemi. Desuden samarbejdes der eksternt med de praktiserende læger og hjemmesygeplejen. Der er sygeplejersker med specialistfunktioner indenfor sygepleje og der er forskellige udviklingsprojekter i gang i afdelingen. Personalet deltager i specialespecifikke, eksterne konferencer med efterfølgende tilbagemeldinger til personalet af relevant Side 3 af 6

4 ny viden. Der arbejdes med sygeplejeinstrukser ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og - muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): Uddannelse af studerende De kliniske vejledere udarbejder arbejdsplanen, dog er der mulighed for at ændre hvis den studerende er forhindret. Den studerende får tilsendt de første 14 dages vagtplan. Vagtplanen udarbejdes af klinisk vejleder således, at der er kontinuitet i forhold til teamet, arbejdsområderne, den kliniske vejleder, den daglige vejleder og læringssituationer. 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser Studerende på afdelingen: Kirurgisk ambulatorium medvirker til uddannelse af sygeplejestuderende, primært studerende fra modul1,2, 4, 11 og 12. Modul 4 studerende vil fortrinsvis været tilknyttet urologisk amb., og 11. og 12. modul studerende vil være tilknyttet parenkymkirurgien. Den studerende har mulighed for udveksling på anden afdeling med relevans for specialet, hvor de kan opleve 2-3 dages patientforløb. Eller forløb i dagkirurgisk center eller operationsgangen. I ambulatoriet er der mulighed for at opøve klinisk kompetence til at udføre, lede, koordinere, formidle og udvikle sygepleje. Læringsmiljø: Som teoretisk inspiration for læringsmiljøet i praksis har vi valgt Lave og Wenger, Steiner Kvale samt Lauvås og Handal. Vi ser det som dem, at det er vigtigt: At den studerende deltager i praksisfællesskabet. At have adgang til læring gennem deltagelse At miljøet har betydning for læringsprocessen. At lære på tværs af generationer At læring også er en socialiseringsproces. At lære på tværs af praksisfællesskaber At reflektere over handlinger. I forhold til læring arbejdes ud fra David A. Kolbs teori om erfaringslæring. Læringsprocessen betragtes som en cirkulær proces udspringende af den konkrete situation/erfaring. Ved at gøre nye erfaringer, afprøves begreber (teori) og de tilpasses på baggrund af de erfaringer der gøres. Læring bliver til en stadig kontinuerlig proces. For at skabe det optimale læringsmiljø tages der udgangspunkt i den enkelte studerende og dennes personlige læringsstil. Vi forventer, at den studerende før forventningssamtalen har taget stilling til, hvilken læringsstil hun/han har. Gennem den kliniske undervisningsperiode får den studerende gradvist oparbejdet praksiskompetence, hvilket kan ske ved: At den studerende bevæger sig fra at være perifert deltagende til selvstændigt at planlægge og udføre dagens arbejde i afdelingen. At den studerende får mulighed for selv at planlægge sin dag, hvor der vil være mulighed for refleksion med klinisk vejleder. At vejleder og studerende vælger et bestemt antal patienter, hvor den stude- Side 4 af 6

5 rende planlægger, udfører, vejleder og reflektere ud fra de, på det tidspunkt, værende kompetencer. At den studerende i nogle situationer vil være selvstændig reflekterende og i andre sammen med vejleder. Gennem refleksionen opnås bevidstgørelsen for det grundlag fagaktiviteten hviler på. Læringsformer: Selve planlægningen af læringen og læringsformer, forventes at blive aftalt ud fra den studerendes erfaringer og behov. Den sygeplejestuderende vil lære sygepleje ved at deltage i det daglige arbejde i afdelingen. Herved vil situeret mesterlære og læring med refleksion primært blive anvendt. I klinisk undervisning er der fokus på problem baseret læring, PBL, som den studerende er kendt med fra skolen. I begyndelsen af den kliniske undervisning vil den studerende kigge på og få tildelt rutineopgaver, samtidig med at hun/han følges med en sygeplejerske/assistent. Senere vil der, efter aftale med den studerende, blive tildelt mere komplekse opgaver, som til sidst i perioden kan varetages selvstændigt. Her medtænkes tretrinsmodellen som studiemetode. Der er som tidligere beskrevet mulighed for refleksion i forbindelse med det daglige arbejde. Desuden er der mulighed for refleksion med udgangspunkt i praksisbeskrivelser - dette aftales med klinisk vejleder. Det tilstræbes, at skabe et godt studiemiljø, med trygge rammer for læreprocessen. 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) Væsentlige sygeplejefaglige områder der kan studeres i afdelingen: At varetage grundlæggende og specifikke sygeplejeopgaver til patienter i forbindelse med undersøgelse og eventuelt efterfølgende operation. At arbejde problemløsende. At udføre individuel og patientcentreret sygepleje. At arbejde forebyggende og sundhedsfremmende. At prioritere patientens aktuelle behov i forhold til helhedssituationen. At yde omsorg og støtte og egenomsorg. At anvende kommunikationsteorier i information, vejledning og undervisning af afdelingens patienter. At arbejde i henhold til de hygiejniske principper og steril teknik. At kvalitetssikre sygeplejen gennem anvendelse af afdelingens retningslinjer / instrukser. At være kritisk reflekterende og vidensøgende. At arbejde med etiske aspekter i patientsituationer. Vi forventer, at den studerende viser interesse og tager ansvar for egen uddannelse og læring, samt at den studerende benytter sig af de ressourcer der er i afdelingen for at studere i klinikken. Der er adgang til intra- info og internettet, hvor videnssøgning kan finde sted. Yderligere kan der henvises til sygehusets medicinske bibliotek på SVS, Esbjerg. De kliniske vejledere tilrettelægger og sikrer gennemførelse og udvikling af den kliniske undervisning, samt medvirker til at skabe et læringsmiljø, der fremmer den studerendes faglige og personlige udvikling. Som klinisk vejleder indebærer dette: At være rollemodel, støtteperson og vejleder At strukturere læringsforløbet, herunder planlægning af introduktion, forventningssamtale, studiesamtaler, vejledninger og evalueringer. Vejlede i aktuelle læringssituationer, samt skabe mulighed for refleksion. At støtte den studerendes erfaringsdannelse og fortløbende evaluere og vurdere den studerendes faglige niveau. At synliggøre hvilken viden, samt hvilke holdninger og færdigheder, der kan være kendetegnende for god sygepleje og indgå i en diskussion herom. Evaluering Side 5 af 6

6 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Inden intern klinisk prøve udfylder den studerende et evalueringsskema. Skemaet drøftes med den studerende og er et arbejdsredskab til kvalitetssikring og videreudvikling af afdelingen som klinisk uddannelsessted. Skemaet læses desuden af afdelingssygeplejersken og uddannelseskonsulenten. Strategi i forhold til systematisk evaluering af læringsmiljøet på afdeling HR-uddannelse er ansvarlig for kvalitetssikringen. På baggrund af blandt andet de studerendes evalueringer lokalt og regionalt foretages en vurdering af studie og læringsmiljøet. Desuden planlægges og iværksættes der løbende nye udviklingstiltag, således at SVS s politik og strategi for uddannelse sikres. Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside Sydvestjysksygehus suddannelsesportal, kirurgisk ambulatorium, Esbjerg. Kirurgisk ambulatorium 636 Esbjerg Side 6 af 6