Et område i bevægelse Daginstitutionens ethos PUF. En artikelsamling af Jan Simon Petersen, Søren Smidt, Søs Bayer og Unni Lind

Transkript

1 PUF FOAs Pædagogiske Udvikligs Fod F O A F A G O G A R B E J D E Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos E artikelsamlig af Ja Simo Peterse, Søre Smidt, Søs Bayer og Ui Lid

2 Pædagogisk Sektor Idhold 1. Dagistitutioe i bevægelse side 3 2. Opbrud i ledelse side 6 3. Kotrol, tillid og jagte på meig med dokumetatio side 9 4. De uderkedte aerkedte side Baret og det pædagogiske projekt side Dagistitutioes ethos mellem etik og kritik side 25 Politisk asvarlig: Jakob Sølvhøj Redaktio: Ja Simo Peterse Fotos: Jørge True og Niels Åge Skovbo (side 13) Layout: GraFOA Maja Hooré Tryk: Pjec1hede og FOAs Trykkeri, ovember FOA Fag og Arbejde

3 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos Dagistitutioe i bevægelse idledig Med udgagspukt i de data og aalyser, der trådte frem i det tidligere projekt For - adrig og Forakrig, som FOAs Pædagogiske Udvikligs Fod geemførte i , er formålet med dette ye projekt, at søge dybere id i de felter, problemstilliger og dilemmaer i dagistitutioe, som lever samme og ved side af hiade, både som betigelse for hiade og som et vilkår for pædagogikke og des betydig for børees hverdagsliv i dagtilbuddet. Historisk set har dagistitutioes idhold været præget af e kritisk pædagogik med fokus på baret. Me også et atiautoritært, politisk frigørede og ideologisk afsæt har præget området, både uddaelsesmæssigt, socialpolitisk og køspolitisk. Der er tale om fortælliger, som har haft betydig for både udøvelse af de praktiske pædagogik, for de udøvedes forståelse af begrebet pædagogik, og for de udøvedes selvopfattelse og forståelse af sig selv. Dagistitutioe er i dag e del af de ydelser som velfærdssamfudet yder sie borgere, og som vi har set, e del af det til ehver tid aktuelle værdipolitiske styrigsparadigme. Så fokus i det ye projekt blev: Hvad er i dag dagistitutioes ethos forstået som de bevidste og ubevidste betigelser og vilkår, der er bestemmede for det idhold, som bør møder i deres dagistitutio hver eeste dag? For at få et overblik over de forskellige områder og dilemmaer, der sætter sit præg på dagistitutioe, har vi i det ye projekt geemført e række iterview med pædagogmedhjælpere, pædagoger, embedsfolk, udervisere, forskere og politikere. Resultatet har ikke givet et etydigt billede af området. De iterviewede er optaget af mage forskellige emer, lige fra styrigsproblemtikker og dokumetatio til pædagogisk udviklig, og emere har tedes til at filtre sig samme i aktøreres takegag og fremstillig. Det er derfor svært at trække ogle samlede tråde geem materialet. E af forskere formulerer problematikke på dee måde: Det har taget mig eormt lag tid at fide ud af, hvad det her område egetlig retter sig mod, og hvad det er, pædagogere selv syes, de skal arbejde med. Det kommer ikke særligt tydeligt frem. Så på de måde ka jeg sagtes forstå, at oge har sytes, at vi er ødt til at stramme op på området, og at det er ødvedigt med dokumetatio. Vi er ødt til at sætte ogle mål, og vi er ødt til at få det id i lovgivige, for kvalitete varierer meget fra istitutio til istitutio. På baggrud af materialet vil vi idfage dagistitutiosområdet og dets magfoldighed som et område i bevægelse. Et område, der ikke ser ud til at have e sikker retig, me som har mage udvikligsretiger i sig, og det er et felt, hvor det ikke er helt muligt at stadfæste, fra hvilke positio udviklige er startet. Dagistitutiosområdet er kedeteget ved at være et område i bevægelse sarere ed et område med ogle bestemte takegage, særlige skoler eller praksisser, der udbredes i stor skala. Det er ud som om, at bevægelse som tema altid har været det geemgåede træk for dagistitutiosområdet. FOA Fag og Arbejde 3

4 Pædagogisk Sektor For midre ed ti år side var området stadig uder udbygig og i bevægelse, me det var e ade slags bevægelse, ed de vi ser i dag. I mage år har udbygig været de stærkeste drivkræft, me i øjeblikket syes omstrukturerige af de offetlige sektor at være de stærkeste drivkraft. Det betyder, at det at være i bevægelse har haft afgørede betydig for dagistitutiosområdet. Det er uder disse vilkår, de pædagogiske faglighed er blevet til og udviklet. I åree efter dagistitutiosområdet blev etableret, har det pædagogiske persoale været kedt for at være med til at defiere området, me i de seere år har drivkrafte været politiske iitiativer på baggrud af et øske om foradriger i de offetlige sektor. Det pædagogiske persoale har hele tide forsøgt at fide sie ege be i de mage bølger af strukturforadriger tiltagede systematisk styrig af området e lid strøm af ye pædagogiske metoder tilløb til akademiserig af pædagoguddaelse og de faglige orgaisatioer har samtidigt arbejdet med at forklare omverdee, at det er e særlig afgræset og veldefieret opgave at arbejde i e dagistitutio. Dee kostate bevægelse, der er et resultat af foradriger, iitiativer og tiltag fra aktørere på området og med forvaltigere som de aktuelt mest drivede og udfarede aktør udgør dagistitutiosområdets ethos, og skal ses som de bevægelse og udviklig, der er i hverdage, og som sætter rammer og betigelser for det pædagogiske arbejde. E bevægelse der fugerer som e uderstrøm, der hele tide ædrer vilkår, sætter ye sceer og præseterer ye diskurser og problemstilliger. Det fugerer som e lid strøm, der ædrer hastighed, veksler i itesitet og griber fat om ye og gamle temaer på skift. Til trods for, at der er lavet udersøgelser af, hvorda fremtide vil komme til at se ud, er det ikke det, der har haft de største opmærksomhed hos aktørere. Det pædagogiske persoale har haft ok at gøre med at få hverdage til at hæge samme og har brugt kræftere på at skabe sammehæg i de mage ødvedige gøremål. Me bevægelse har sat sit præg på hverdage. Dokumetatiosarbejdet er modsætigsfyldt og kompliceret det er e bladig af ødvedige, faglige iteresser, børees behov, orgaiserig af dagligdage og strukturerig af tide. Et godt eksempel på dette ka læses i edeståede citat, hvor e pædagogisk medarbejder fortæller om si holdig til dokumetatio. Kort ide i fremstillige af dee kompleksitet dukker de helt kokrete hverdag op i fortællige, hvor det mest ærværede og betydigsfulde for medarbejdere er de tre kvarter hver morge, hvor medarbejdere er alee om at modtage vuggestuebøree: Det er rigtig spædede med dokumetatio, me tide bliver jo taget fra børee. Og hvis ma ikke er vavittigt disciplieret og orgaiserer sig ordetligt, så er det børee, der bliver tabere. 4 FOA Fag og Arbejde

5 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos I mi istitutio tager é medarbejder imod 11 bør fra kl. 8 og til de æste møder id kvarter i 9. Det ka være e 1-årig, der er uder idkørig, det ka være drege, der slås, og mage adre problemstilliger, og du er bare alee: Goddag, ja kom ærmere, kom bare ærmere, træd idefor. Nogle morgeer er fuldstædigt kaotiske, og bagefter bruger ma formiddage på at samle op, me vi har adre tidspukter til at sætte os ed og dokumetere. Oveståede illustrerer de bevægelse, der er i hverdage, og det viser, hvorda de pædagogiske medarbejdere reagerer på virkige af det. Nemlig ved at holde fast i hverdage og forsøge at få de til at hæge samme. Det er et kompliceret samspil mellem bevægelse og hadlig dagistitutiosområdets ethos. Måske er det forklarige på, hvorfor det er så svært at styre feltet fx at få e evaluerigskultur selv om forvaltigere prøver med mage forskellige strategier. Det er som oftest orgaiserige af hverdage med børee, der tager opmærksomhede hos det pædagogiske persoale, og hverdage kommer på mage måder til at fremstå som kotraste det stabile i forhold til foradrigere. Vi ka derfor kostatere, at det egetlige ethos i dagistitutiosfeltet er bevægelse. De følgede 5 artikler forsøger at fide frem til de bevægelsestilstad, der kedeteger området. De afdækker på forskellig måde og med forskellige perspektiver områdets bevægelsestilstad og trækker på de måde ogle røde tråde geem materialet om dagistitutiosfeltets ethos. FOA Fag og Arbejde 5

6 Pædagogisk Sektor Opbrud i ledelse Med de store foradrigshastighed, som kedeteger dagistitutiosfeltet, så er erfarig ikke altid e fordel, år ye arbejdsopgaver skal løses på ye måder og måske med y tekologi. Til trods for efteruddaelsestiltag syes der år det hadler om dokumetatio at være et skel mellem de yuddaede, de som har efteruddaet sig og de ledere og medarbejdere, hvis uddaelse ligger ogle år tilbage. Samtidig er istitutiosstrukture brudt op, og der er kommet flere ledelseslag og mere præcise krav til ledere, som i stor udstrækig også har geemgået kompeteceudvikligsforløb. Et klart udtryk for bevægelsestilstade er forskellighede i situatioe for de mage yuddaede i forhold til det persoale, som har arbejde på området i mage år. E forsker beskriver forskelle med dokumetatio som eksempel og sætter fokus på forskelligheder itert i persoalegruppe: Det skaber e form for opdelig i persoalegruppe mellem dem, der er uddaet forholdsvist for ylig, og dem, der har været uddaet og arbejdet i e del år. De yuddaede syes, at dokumetatio er helt aturligt og har ikke svært ved det, mes de adre syes, at dokumetatio stiller meget store og ye krav. Det betyder, at der er forskellig status ide for persoalegruppere mellem de, der ka se meige med pædagogisk dokumetatio, og de, der har rigtig svært ved det. Det skaber ulighed i persoalegruppere. E pædagogisk kosulet ser dee forskel rudt om i istitutioere. Poite er, at der er e geerel accept af pædagogisk dokumetatio, me i de istitutioer, hvor der ikke er yuddaet persoale, ka det være svært at leve op til de ye krav: Alle har accepteret de pædagogiske dokumetatio, me ogle er dygtigere til at udføre de ed adre. Og det er måske ok ærmest dét, der er hurdle i dag. Der er faktisk ogle istitutioer, som har brug for hjælp til at fide ud af, hvorda de gør det, så det ikke bliver e kæmpe opgave, me e opgave som måske bare tager ti miutter hver dag. Nogle er bage for, at det tager mege tid, at ma må gå i eerum og lave det, fordi det slet ikke ka gøres på e stue, år børee også er der det ka de ikke rumme. Her er det, jeg tæker, at det betyder meget, om der er ogle uge pædagoger, som er vat til også at hådtere computer. Ædrig i ledelses- og orgaisatiosformer Dette skel mellem yuddaede og uddaede viser sig også i forhold til ledelsesarbejdet. Efter e hel del år, hvor der er blevet stillet store krav til decetral admiistratio, er bøtte vedt. Admiistratioe fjeres fra de pædagogiske ledere, som får til opgave at fokusere på pædagogikke og de pædagogiske udviklig: Det tager tid at flytte sig, og vi oplever, at ogle af vores gamle ledere, der før havde det totale overblik, siger, at det er blevet så eledigt: Før havde jeg styr på det, u har jeg ikke styr på det. De føler ærmest, at der bliver æste skåret e håd af dem, fordi de 6 FOA Fag og Arbejde

7 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos ikke lægere har så meget admiistrativt arbejde, og det forvetes, at de har fokus på pædagogikke og de pædagogiske udviklig. Det har været rigtig slemt for ogle af dem, me vi også har ogle ye ledere, som siger, hvor er det fedt at kue kocetrere sig om det pædagogiske. Og så me, me, me... Hvis ma ser positivt på det, så har det løftet faglighede, for ledere skal ikke lægere fokusere på tagreder og økoomi, me de skal fokusere på børee og pædagogikke. Ædriger af ledelses- og orgaisatiosstrukture har været e markat del af de bevægelse, der er sat i gag på dagistitutiosområdet. Det er efterhåde ku få kommuer, som har bevaret de traditioelle eheder med e leder og e souschef. I stedet for er der oprettet område-istitutioer og etværk, og istitutiosstrukture er brudt op. Der er kommet flere ledelseslag og mere præcise krav til ledere, som i stor udstrækig også har geemgået kompeteceudvikligsforløb. Udviklige er forløbet ude de helt store faglige kampe, me til gegæld er der rudt omkrig i kommuere istitutioer, hvor foradrigere har skabt koflikter ikke som strukturelle opgør, me som itere stridigheder. Sådae koflikter har altid eksisteret, me det er alligevel muligt at give e karakteristik af de uværede koflikter, som afspejler de bevægelse, der har været sat i gag i forhold til ledelse af dagistitutioere: Ide for de sidste 6, 7, måske 8 år har ledere distaceret sig fra medarbejdergruppe. Tidligere var ledere e del af persoalegruppe, me vilkåree for e leder har foradret sig. E leder skal ikke være kammerat med sie medarbejdere. Det ka give ogle ordetlige sværdslag, og oge steder har det været ødvedigt at få e y leder i istitutioe, fordi ledere simpelthe ikke har kuet få fodfæste som de ledertype, der var lagt op til fra forvaltige og det politiske system. I sådae situatioer tæker jeg, at medarbejdere har følt, at de ikke har oge som helst idflydelse mere. Der er eksempler på istitutioer, som simpelthe har været ved at gå helt i opløsig over det. Ædrige af lederes fuktio og positio er ikke alle steder gået stille af. E pædagogisk kosulet fortæller: Tidligere havde ledere si solidaritet hos medarbejdergruppe det er ædret. Ledere er blevet kommues mad, som oge siger. Og i ogle istitutioer er både persoale og leder udskiftet to-tre gage, før tigee er faldet til ro. Me det er år situatioe er blevet sat på spidse adre steder er det gået stille og roligt. Istitutioere er blevet sylige Det syes at være et resultat af de mage strukturædriger, at de dårligst fugerede istitutioer er kommet mere i søgelyset. Tilsyeladede er forvaltigere bladt adet i kraft af de ye defiitioer af lederes fuktioer med loyalitet i forhold til FOA Fag og Arbejde 7

8 Pædagogisk Sektor forvaltige kommet tættere på istitutioere. E forsker siger: De allerdårligste istitutioer ka ikke blive ved med at være så dårlige i de ye strukturer. I ogle af de kommuer, jeg har arbejdet samme med, har ma kuet bruge de ye orgaisatiosstrukturer til at spotte de istitutioer, hvor det gik rigtig skidt, og dermed kue gøre oget ved det. Me om det har løftet området som såda, er jeg usikker på. De ye krav til de pædagogiske ledere, som betyder større fokus på pædagogisk udviklig, har også sat sie spor: Vi er faktisk der, hvor vi overvejer at købe kurser om pædagogik til de pædagogiske ledere. Take var, at de skulle være e slags pædagogisk ispirator, me de har siddet på kotoret på fuld tid i mage år, og ikke været ude hos børee. Nogle af dem er faktisk heller ikke iteresseret i det der er ogle, vi ok bliver ødt til at forhadle ud til oget adet, fordi de ikke magter det. Der er sket store orgaisatiosædriger de sidste år, og det er tydeligt, at de faktisk aldrig har haft figere på pulse i forhold til pædagogikke. I ogle istitutioer, hvor vi har tækt, at her kører det fit, har det vist sig, at det er medarbejdere, der har kørt det, mes ledere faktisk ikke har levet op til sie forpligtelser. Vi er i e spædede periode lige u. Dette kofliktfyldte aspekt af betydige af ledelsesreformere er ikke et helstøbt billede af udviklige, me hører med for at give et mere retvisede billede af det ledelsesarbejde, som ofte fremstilles. Et billede, som også hører til virkelighede, og som også fides i dette materiale. Fx i dee vurderig i måde på at afholde persoalemøder: Der er sket de foradrig med persoalemødere, at ma har fjeret ogle af tidligere tiders fejl. Ved et 3-timers persoalemøde har ma fjeret de to timers bekvemmelighedspukter: Vikarer, ferie, hvor mage pege på stue og alle de tig, hvor beslutige ligger et adet sted. Til gegæld bruger ma u to timer på at plalægge, diskutere og udvikle pædagogikke. 8 FOA Fag og Arbejde

9 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos Kotrol, tillid og jagte på meig med dokumetatio Et væsetligt elemet i de foradriger, der er sket i de offetlige sektor, er e større styrig også i forhold til det idholdsmæssige pædagogiske iveau. Læreplaer, sprogvurderiger, kommuale mål og idsatsområder sætter i dag rammere for det pædagogiske arbejde i dagistitutioe. Det er således som led i de bevægelse, der sker på dagistitutiosfeltet, at e vedvarede y-orieterig og afvejig af krav og mål omsættes i dagligdage i istitutioe. Set fra istitutioes side kommer der hele tide ye krav og ye opgaver ete fuderet i y lovgivig eller i kommuale idsatsområder og ofte i form af kompeteceog udvikligsprojekter. Set fra forvaltiges side er formålet med de ye tiltag og idsatser at styrke kvalitete og løfte de prioriterede opgaver i forhold til de bør, der har brug for det. Der ligger også ogle krav og et kotrolaspekt til istitutioe i forhold til at følge op på, om opgavere ret faktisk bliver løst. Det er ikke ødvedigvis krav om at bruge særlige metoder, og der er som udgagspukt tillid til, at istitutioere ka og vil løfte de prioriterede opgaver. Det ka fx være sprogvurderig, som e forvaltigsrepræsetat her tager udgagspukt i: Sprogvurderig er udtryk for, at isti tutioere har e større opgave med at løfte børs sprog. Det hadler om at styre, og derfor følger der også midler med til de opgave, der skal løses, og det hadler også om hele tide at arbejde på at blive klogere på kvalitete af vores dagtilbud og øge effekte af de måde, vi gør det på. Når der er sprogvurderig i dagistitutioer og skoler, ka vi blive klogere på, hvad det er for idsatser, der ka hjælpe bør, så de klarer sig bedre altså øge kvalitete af de ydelse, istitutioere giver børee. Me vi vil bevare metodefrihede, bevare tillide til, at det pædagogiske persoale løfter de opgave, de er blevet sat til at løse samtidigt med, at der selvfølgelig skal stilles krav, der hvor ma ikke løser opgave, som de er tækt. Dee takegag, som beskriver e væsetlig forvaltigsfuktio, bliver ofte opfattet som mistillid fra forvaltiges side til det pædagogiske persoale. Persoalet ka eksempelvis give udtryk for, at dokumetatioskravet er udtryk for testig af deres faglighed. Set fra forvaltiges side ka det formuleres således: Vi bruger meget tid på de diskussio, der hadler om, at dokumetatio opleves som løsrevet fra de pædagogiske praksis i istitutioere. Det bliver ofte oplevet, som om dokumetatio er e evaluerig af pædagogeres faglighed: I stoler ikke på os. I har ikke tillid. Vi skal dokumetere mere ed at systematisere, reflektere og syliggøre det pædagogiske arbejde. Dokumetatioskravet skal sætte sit præg på istitutioes arbejde, fordi ma derved arbejder med og forholder sig til de krav, som er e prioriteret politik geem lovgivig og vedtage politikker. Me på istitutiosiveau ka det opleves som e problematisk forstyrrelse, der retter fokus væk fra det kokrete arbejde. FOA Fag og Arbejde 9

10 Det er muligt, at arbejdet med dokumeta Pædagogisk Sektor E forsker formulerer det såda: Dokumetatio lægger pres på persoalemødere, hvor der ikke er plads til de itere diskussioer, me har de ekstere relatioer på dagsorde. Det er svært at tage fat på det, som ma egetlig oplever som vaskeligt i hverdage, og som måske ikke har oget med læreplasmålee at gøre. Dette skisma mellem udefra kommede krav og det egetlige pædagogiske arbejde er et ret udbredt fæome. E pædagogisk kosulet beskriver det såda: Det pædagogiske persoale tæker mere på, om de selv har båret asvaret i deres udvikligsarbejde, ed på børee, og de vil gere i dialog med mig om det. Me hvis de oplever, at det kommer oppefra, går de i forsvarspositio: Er der oge, der er mistæksomme over for os? Er vi ikke dygtige ok? Det hadler grudlæggede om, hvem der stiller kravee til dagistitutioe, og hvorda de bliver stillet. Bliver kravee stillet i udvikligsøjemed af de pædagogiske praksis? Det er afgørede, år vi taler dokumetatio, evaluerig m.m. Forvaltige har kotrol og tilsysfuktio med dagistitutioere, og der er ikke er selvbestemmelse. De pædagogiske faglighed er kommet mere i fokus, blevet mere sylig, og på de måde er kotrolmulighede blevet forøget. Reaktioere på dette er ikke es. I ogle istitutioer er der ikke fokus på kotrolaspektet og derfor heller ikke så stor skepsis i forhold til dokumetatio. E pædagogisk kosulet udtaler: De istitutioer, hvor det går rigtig godt, det er de steder, hvor persoalet ikke opfatter forvaltiges krav som kotrol, og derfor ikke er optaget af kotrol. Du er altid e mydighedsperso som pædagogisk kosulet. Det er du ødt til at forholde dig til. Og du er også ødt til at arbejde med de samarbejdspartere, du u egag har. Me jeg oplever virkelig der hvor dagistitutioe lægger kotrolaspektet væk at ma tager dokumetatio, evaluerig og metoder til sig og ka arbejde med det. Krav, arbejde og falighed Dokumetatio befider sig i et krydsfelt mellem styrig, kotrol og refleksio, og de ka være uderstøttede for e pædagogisk udviklig, me ka også virke forhidrede og forstyrrede id i forhold til det pædagogiske arbejde. E pædagogisk assistet siger: Hvis ma oplever dokumetatio som e styrig, bliver det e stressede op gave, der skal klares ove i det pædagogiske arbejde. Omvedt i de istitutioer, der formår at tæke dokumetatioe id som e del af dagligdage, der er dokumetatio uderstøttede og fugerer som et redskab. E væsetlig side af dee problematik hæger altså samme med, hvorda kravet om dokumetatio og kotrol er fra forvaltigeres side. 10 FOA Fag og Arbejde

11 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos tio i stor udstrækig bliver et refleksiosredskab i det pædagogiske arbejde, me der er også eksempler på krav om at avede former for dokumetatio, som ikke er eget til at uderstøtte pædagogisk refleksio, og som er udviklet på baggrud af rige kedskab til hverdage i dagistitutioe. Dokumetatio og kravet til dokumetatio har også si udvikligshistorie. Dee pædagogiske kosulet ser udviklige af arbejdet med dokumetatio som oget, der er gået fra at have fokus på formidlig til e sammekædig af dokumetatio og refleksio. Idetitetsarbejde og refleksio Ma ka gøre to forskellige overvejelser og perspektiver om dokumetatio. De første overvejelse er et videbyrd om det faglige idetitetsarbejde, som kravet om dokumetatio har ført med sig. På trods af e umiddelbar modstad og et kritisk perspektiv, ser ma modstade i et adet lys, hvis ma sammeliger med krav om dokumetatio for adre faggrupper, hvor ma selv er bruger. Da dokumetatiosbølge startede, hag der billeder af forældre i alle dagistitutioer det var, hvad ma degag aså for dokumetatio det kom er ikke meget refleksio ud af. Nu bliver der vist færre foto til forældree, fordi det ikke bare hadler om at kalde billeder op og sige, u har vi dokumeteret, at vi har været på tur i dag. Så der er e udviklig. Nogle steder sker det rigtigt hurtigt adre steder lidt lagsommere. E pædagogisk kosulet udtaler: Læreplaer, hvor det pædagogiske persoale skal evaluere, så forældree ka se, hvorda det fugerer. Det giver rigtig god meig. Det er selvfølgelig udtryk for e public maagemet takegag at evaluere og dokumetere, me det hjælper mig selv, hvis jeg ser mig selv som borger i forhold til fx et hospital, og så er dokumetatio jo gaske foruftig. Det ville da være eormt utrygt, hvis adre faggrupper ikke forholdt sig reflekterede til det, de gør i deres fuktioer. Det adet perspektiv hæger samme med, at feltet er uder kostat foradrig, og at udviklige ikke står stille. De kostate foradrig syes også at brige oge usikkerhed med sig i forhold til, hvilke formål de forskellige idsatser har, fx formålet med dokumetatio. Det ka til dels skyldes, at kravet er rettet mod mage forskellige og ofte bliver formidlet på e måde, så budskabet ikke træger igeem. Der er også bladt det pædagogiske persoale e ret geemgåede oplevelse af magel på tid, og at det ka være svært at fide e meig med opgave. I e oplevelse af kaos syes kravet om dokumetatio at være overflødigt, år der er så mage behov hos børee, der skal opfyldes: Det er rigtigt spædede med dokumetatio, me tide bliver jo taget fra børee. FOA Fag og Arbejde 11

12 Pædagogisk Sektor Meige børee Me ved side af er der adre tig, der spiller id i forhold til pædagogers oplevelse af meige med arbejdet med dokumetatio e oplevelse af, at store og vigtige dele af det pædagogiske arbejde ikke idgår i dokumetatio. Oplevelse er, at der ikke er plads til det vigtige og iteressate, år der skal dokumeteres: Meget af formidlige til forældree hadler om læreplastemaer, og hvad vi laver de ekelte dag. Me det er gået op for mig, at oget af det, som jeg persoligt vægter højt i mit arbejde, er det, jeg har med et bar og e familie, og det er fortroligt. Fx det for tidligt fødte bar, der har agst. Det er e speciel pædagogisk opgave, som ikke er oget, jeg formidler. I såda e opgave har jeg kotakt med Børekliikke og forældree, jeg læser oget om det, og vi diskuterer i persoalegruppe eller på stue, hvorda vi forholder os og ka hjælpe baret. Hele de del af mit arbejde, som jeg syes er mere spædede ed læreplaere, taler vi ikke om i et offetligt rum. Vi ka godt have flere bør med de slags problematikker, og have mage bolde i lufte på é gag, me det fylder ikke i det fælles, offetlige rum i istitutioe. Det er ikke e del af de sylige dokumetatio, som efterspørges politisk og af forældree. De æste pædagog oplever ikke, at det cetrale i hedes arbejde det kokrete samvær med børee med alt det, der følger med af getagelser og tålmodighed og oplevelse af, at det lykkes har si plads i de pædagogiske dokumetatio. Her bliver spørgsmålet om meige med dokumetatio ige rejst: Det, der fylder i vores hverdag, er, at vi er her hele tide. Grudlaget for vores hverdag er de små bitte tig, som vi getager, getager og getager. Og år der kommer ye bør, så getager vi det ige, og det skal ma kue gøre på e god måde som fagperso. Noget af det, som jeg siger hudrede gage i vuggestue, er: Ærmere op til albue. Og år børee ærmer sig de tre år, så hører jeg, de siger: Ja, det er ærmere op til albue (sagt på babysprog). Så har baret lært oget, me det er jo ikke e revolutio, me baret har lært oget, så vi ikke skal skifte alt tøjet. Sådae tig er der jo ige, der spørger efter i forbidelse med dokumetatio. Hele fudametet at kue begå sig i hverdage er ligegyldigt i forbidelse med dokumetatio. Dee søge efter meig og sammehæg, som efterlyses af det pædagogiske persoale, er ikke fremmed set fra et forvaltigsmæssigt perspektiv. Her er det etop hesigte med arbejdet med dokumetatio, at det pædagogiske persoale bruger det til at gøre rede for deres valg i det daglige arbejde: Børee er ikke ku i istitutioe, fordi forældree er på arbejde, der skal foregå oget meigsfyldt, mes de er der. Det er selve kere i idée med dagistitutioere i Damark. Hvad har I lavet i dag, og hvorfor har I gjort det? Det er ikke ok, at børee kommer hjem og lugter af bål hver 12 FOA Fag og Arbejde

13 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos dag. Det pædagogiske persoale skal kue svare på: Hvorfor lugter de af bål? Hvad blev der lavet ved bålet? Hvilke værdi tilfører det, at de lugter af bål hver eeste dag? Måske skulle de lugte af oget adet e ade dag, fordi de skulle have flere aktiviteter. Det er op til dem, der orgaiserer børees hverdag, at forklare det meigsfulde i e praksis. Pædagoger og forvaltigsrepræsetater er fra samme kommue. Fra hver deres hjøre øsker de, at der sættes fokus på hverdage. På dee baggrud burde der være e dialog, som betød, at begge parter så opgave med dokumetatio som yttig. Tilbage står spørgsmålet om, hvorda det ret tidsmæssigt passes id i arbejdet. FOA Fag og Arbejde 13

14 Pædagogisk Sektor De uderkedte aerkedte Bemærkige: Vi har sejret ad helvede til godt, var de tidligere LO-formad Tho mas Nielse afskedssalut, og de var udtryk for, at ok har fagbevægelse sejret, me sejre er tvetydig, fordi de almee velfærd har skabt idividualister og betydet, at ma ge er blevet midre iteresseret i at egagere sig i fagbevægelse. Og sejr er i dobbelt forstad det, der kedeteger det pædagogiske område. Dagtilbud og uddaelse er tilgægelig for alle, og opfattes ærmest som e rettighed, og pædagogiske løsiger ses i dag at være svar på mage af de samfudsmæssige udfordriger, vi står overfor. Et aktuelt eksempel på aerkedelse og iklusio er Salamaca-erklærige (e priciperklærig, der fokuserer på børs ret til uddaelse, uaset hadicap) fra De vider om e tro på, at globale og atioale problemstilliger, såsom udsathed, uligheds- og fattigdomsproblematikker, ka løses ad pædagogisk vej i form af diverse lærigs-, daelses- og uddaelsesmæssige tiltag og prioriteriger. Troe på det pædagogisk projekt har aldrig været større, og politikere, forvaltigsfolk, pædagoger, pædagogmedhjælpere og forskere er eige om, at pædagogisk arbejde er e vigtig del af velfærdsområdet. Ma ka sige, at det pædagogiske område har sejret, me om sejre opleves som godt er oget mere uklart, og de er tydeligvis forbudet med ambivalete følelser. E tvetydig aerkedelse Det pædagogiske persoale siger, at de oplever aerkedelse fra forældre, forvaltig og politikere:... der er stor aerkedelse af det pædagogiske arbejde, og der er stor opbakig til det... De aerkedelse, pædagoger oplever, hadler især om implemeterig af lærigsperspektiv, som i øvrigt ses som e modsætig til tidligere tiders pasigsforståelse, der ikke forbides med aerkedelse eller faglighed. I de sammehæg fremhæves betydige af dokumetatio, syliggørelse og eve til at sætte ord på det pædagogiske arbejde med børee. E siger: jeg tror ikke, det går ud over de samlede tid, me vi har haft rigtigt svært ved at defiere, hvad vi brugte tide til før. Da jeg startede som dagistitutiospædagog i 90 ere, kue vi da ikke defiere, hvad vi lavede. E ade fremhæver problemet med at kommuikere med omverde: over for hiade ka vi godt, me hvis vi skal fortælle omverdee, hvad det almidelige pædagogiske arbejde er, får vi problemer det har vi sgu ikke været vat til. Derfor kalder jeg det e slags systematiserig at prøve på at skrive i et sprog, som adre ka forstå. På de ade side påpeger det pædagogiske persoale, at aerkedelse især er retorisk, fordi de ikke giver bedre lø og arbejdsvilkår. E siger:... de politiske debat aerkeder vigtighede af dagistitutioere. Me de politiske prioriterig aer- 14 FOA Fag og Arbejde

15 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos keder ikke dagistitutioere som et vigtigt område. I de 8-10 år, jeg har arbejdet her, er vi gået fra aldrig at være færre ed tre meesker til tolv bør i e vuggestue mellem kl. 9-15, til u, hvor der er to, måske tre timer hver dag, hvor vi er tre Og e ade siger: Jeg syes ikke, det smitter af på de pege, der bliver sat af til dagistitutioere, eller i vores lø. Prestige De retoriske aerkedelse hæger samme med lav prestige. De lave prestige hæger samme med flere faktorer, der er af såvel ekster som iter karakter. I istitutioere er der e opfattelse af, at oget pædagogiske arbejde er mere prestigefyldt ed adet. Særligt arbejdet i dagistitutioer omtales som midre aerkedt itert. De iterviewede, der arbejder i dagistitutioer og især dem, der arbejder i vuggestue, fortæller, at der kommer edsættede bemærkiger, år ma arbejder med de små bør. De bliver mødt med bemærkiger som:... ej, hvor fleksibel skal ma lige være for at passe uger, og lege med bør? De skal da bare have skiftet ble og spise, og så sover de tre timer. E ade udtalelse peger på, at det ka være svært både over for sig selv og fagkolleger fra adre områder at forklare, hvorfor ma bliver i e dagistitutio:... ide for vores ege uddaelsesrækker, er det stadig såda, at dagistitutioer ikke er det helt rigtige. Jeg opfattes lidt lav-halløj, hvis jeg fortæller ogle af mie gamle studiekammerater, hvorfor jeg stadigvæk hæger i vuggestue på tiede år. De lave status er imidlertid ikke ku oget, der vedrører arbejdet med de små bør. Opfattelse af lav status hadler også om det pædagogiske persoales samspil med omgivelsere. Særligt påpeges e maglede eve til at sætte sig igeem. Lav prestige ses som e maglede eve til at slå i bordet, stille krav og til at hådhæve es rettigheder.... jeg kommer fra et helt adet område, hvor ma godt ka slå i bordet. Me hvis vi slår i bordet, ka vi hele tide mærke, at det kommer til at gå ud over børee, og så løber vi alligevel lidt stærkere. Vi har heller ikke været gode til at komme igeem det er ok e lag proces. Me det, at vi er blevet tydeligere og får flere budskaber ud i offetlighede, ka være med til at hæve vores prestige Arbejdsdelig De uderkedte positio ide for dagistitutiosområdet syes at maifestere sig i kampe itert på arbejdspladsere. Pædagogmedhjælpere peger på, at der er e øget arbejdsdelig mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere: så kommer de ud og jager e af os id for at tage vasketøjet for eksempel ikke E ade siger: hvis det er såda, at ma tager iitiativ til fx at sætte e eller ade leg i gag, så bliver ma hurtigt forhidret i det af es pædagogiske leder, som vil have, at ma laver oget FOA Fag og Arbejde 15

16 Pædagogisk Sektor praktisk i stedet for. Det er altså svært at sætte e aktivitet i gag hvis de pædagogiske leder så kommer og siger, at u skal du lave oget adet. Så må ma pakke samme ige Der teger sig et billede af, at det er pædagogmedhjælpere, der tager sig af børee og det praktiske, mes pædagoger tager sig af faglighede dokumetatio, læreplaer og tiltag vedrørede særlige bør. hvis vi er på legepladse i hvert fald om formiddage sker det, at der lige pludselig ikke er oge pædagoger ma kigger rudt og øh de sidder alle samme ide for og laver et eller adet fagligt. Oplevelse af sejr er altså ikke etydig. Persoalet oplever, at deres fag og arbejde aerkedes af samfudet, me samtidig oplever de i varierede grad, at de ikke er aerkedte: Lav lø, edsættede bemærkiger om deres arbejde og maglede geemlagskraft. Ydermere påpeger såvel persoale, kosuleter som forskere, at området er ramt af økoomiske prioriteriger, der betyder færre hæder, flere opgaver og faglige kampe. Det er ikke klart, om disse oplevelser og forklariger er dækkede, me samlet set oplever persoalegruppe at være aerkedt og uderkedt på é og samme tid. E aktiv offerrolle Uderkedelse udtrykkes som e oplevelse af at være ofre for et system og e udviklig. E pædagog siger: et lærigssystem skal gå to veje. Ma ka sige, at forvaltigssystemet også skal lære, fordi vi har været udsat for, hvad ma ka kalde et sadt tyrai, der hadler om besparelser... Dette syspukt går ige, år tale falder på faglighed. Faglighed opleves som oget, det pædagogiske persoale ikke selv ka styre. Det er oget, som har været og til dels stadig er fraværede, og som oget, det pædagogiske persoale skal fide frem til: at vi ikke selv defierer faglighede dagsordee jo ikke ligeværdig år jeg sakker med folk, der bestemmer på mit felt, forstår vi ikke hiade, vi taler forbi hiade Uderkedelse sætter sig også spor i de måde, persoalet ide for dagistitutiosområde omtaler det pædagogiske arbejde emlig som det ma ka kalde edefra - positioe. Arbejdet er oget, der foregår ede, og det er bare oget, ma gør: ede på gulvet, der hvor jeg er, ka jeg ikke mærke det overhovedet. Det pædagogiske område syes at have e offerrolle, me det er vel og mærke ikke e traditioel offerolle, hvor e part er uderlagt e ade med større magt. Offerrolle er hverke ekel eller passiv. Dagistitutiosområde er et område, der både kæmper for og med sig selv. Offerrolle ka emlig ses som e positio, hvorfra persoalet ka yde modstad. Der tales ikke ku om offerrolle som oget, der vedrører persoalet offerolle omfatter også børee. Dermed er der et dobbelt loop, idet persoalets oplever, at uderkedelse og det at være offer hæger samme 16 FOA Fag og Arbejde

17 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos med betigelsere for det pædagogiske arbejde. Det medfører, at det reelt er børee, der bliver ofre for de samfudsmæssige tiltag. Børees fortaler Der teger sig et billede af, at der tages oget fra børee især tid:... at ma bliver ødt til at sætte ord på. Det syes jeg er rigtig spædede, me det bliver jo taget fra børee. Hvis ma ikke er meget disciplieret og orgaiserer sig ordeligt, så er det børee, der bliver tabere. Der, hvor jeg arbejder, tager vi imod 11 bør alee, fra klokke 8 og til de æste møder id kvarter i 9. Det ka være e 1-årig, der er uder idkørig, det ka være drege, der slås, det ka være alverdes tig, og du er bare alee, og goddag, ja kom ærmere, kom bare ærmere, træd idefor. Nogle morgeer er der kaos, og ma må bruge formiddage på at samle op, for vi har jo så tid på et adet tidspukt til at sætte os ed og sakke om et eller adet. For det er i ydertidere, vi ka tage tide fra børee. Det er imidlertid ikke ku tide, der vækker bekymrig, me også prioriterige af faglighede og de måde, det bliver opfattet. E pædagogmedhjælper siger: Hvorfor ka ma ikke tæke, hvem giver det meig at samle om de her opgave? Noge, der har e særlig tilkytig til det bar eller de opgave, ma skal sakke om. Før i tide kue det godt være e pædagogmedhjælper, der løste e opgave samme med e pædagog, mes adre pædagoger var ude med børee. Hvad er der sket, år vi ikke mere tæker på tværs af faggruppere at pædagogere så og sige er blevet lukket om deres ege faglighed. Det er ku dem, der ka, og der er ikke plads til at dele opgavere. Hvis jeg har kompetecer til e opgave, vil jeg gere bruge dem og dele ud. Der tales om, at pædagogere bruger tid på at studere deres ege faglighed, og at børee bliver glemt (i e rum tid). Er ma fagligheds-fokuseret trækkes blikket væk fra børee og hverdagslivet. jeg oplever, at pædagogere uddaer sig væk fra ku at være samme med helt almidelige ormale bør... i al stilfærdighed syes jeg faktisk, det er e katastrofe, hvis bør ku er samme med vokse, der har e aalytisk tilgag til dem og deres udviklig På de måde ka offerolle ses som e mere eller midre bevidst strategi, hvor det er muligt idirekte at fremhæve sig selv i form at arbejdets betydig for børee. Offerrolle medfører, at det pædagogiske persoale får rolle som dem, der taler børees sag. E siger:... hvis det druker eller forsvider, eller hvad ma skal sige, i forhold til al mulig påvirkig eller opgaver, hvis ma syes, at det fylder for meget i forhold til baret, så syes jeg i hvert fald, der er grud til at bekymre sig. FOA Fag og Arbejde 17

18 Pædagogisk Sektor Ma skal huske, hvad ma har uddaet sig til og er asat til E siger direkte: Vi blevet lidt mere børees vogtere. At varetage børees iteresser er med adre ord e tilladt platform at tale fra. Det er e positio, hvor ma ka vise og yde modstad: Se, hvad det gør ved os, me vi yder modstad for børees skyld! På de måde bliver det muligt at fremkalde et sammestød mellem opgaver, samfudsmæssige prioriteriger og børees tarv. Rolle, som dem der varetager børees tarv, idebærer også e prioriterig af krav, så jeg syes ikke, vi har udgået at tage barets perspektiv, og i alle vores læreplas temaer står, at det skal foregå med glæde og være sjovt. Offerrolle bliver brugt aktivt ved at trække et bareperspektiv frem og fastholde hverdagslivets betydig som det, der giver meig. Persoalet fremhæver ige og ige, at det er børee og de små tig i hverdage, der er det vigtige, me paradoksalt ok oplever de det ikke som oget, der fylder udadtil eller oget, der tales så meget om.... det er jo ikke for at sidde og lave karse, me derimod så børee ka se, at ma er der. Hvis baret forsvider, så bliver det mere og mere vigtigt at dokumetere. Vi laver stadig karse og tager billeder. I løbet af ti uger ka ma se, hvorda det vokser, her ka du se det selv. Så er der grud til at bekymre sig! E ade siger: Jeg oplever, at ma får øje for si pædagogiske praksis igeem dokumetatio. Med offerrolle skabes der et fagligt begrudet fudamet til at gå imod eller ku delvist at tilslutte sig ye tiltag, som ma ikke ka eller vil idetificere sig med. Det vil sige, at forståelser, krav og tiltag tolkes og udmøtes på baggrud af et italesat barecetreret perspektiv, som bladt adet tillader persoalet at fremhæve, at ma ødt til at dokumetere hverdage og de små tig fremfor børees lærigsresultat. 18 FOA Fag og Arbejde

19 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos FOA Fag og Arbejde 19

20 Pædagogisk Sektor Baret og det pædagogiske projekt Hvorda sammesættes de pædagogiske praksis i dagistitutioe, og hvorda aerkedes dee praksis både itert og ekstert i samfudet? Hvad betyder sammehæge mellem aerkedelse og pædagogisk praksis for børees hverdagsliv? Det er de spørgsmål, ma ka stille sig selv ved geemlæsig af iterviewmaterialet. Iterviewee giver et billede af, at dagistitutioe både er bærer af e offerrolle og et kampområde, hvor fjedtlige omgivelser træger sig på. Det fjedtlige skal bekæmpes og børee og hverdagslivet skal skærmes. Iter aerkedelse som modbillede til maglede ekster aerkedelse, bliver e del af de offerrolle, som på mage måder syes at være et geemgåede tema. Derfor er der e slags maglede ejerskab til det, der sker på området, og som det pædagogiske persoale jo er e del af. Der er ikke mege etusiasme at spore og heller ikke til at gøre oget adet. Selvom baret er det omdrejigspukt, der skal skærmes, ser det ud til, at det i virkelighede er det pædagogiske persoale, der skærmer sig selv. Ikke ved at skabe modstad, me ved at værge for sig. Der syes at magle e visio og et eget selvbillede, som kue brige pædagogikke for små bør i offesive. Ma forholder sig hele tide til de adre og ikke til, hvad ma selv ka gøre. Daelse og børehave Historisk set har børehaves pædagogik for små bør været et daelses- og ikke et uddaelsesprojekt. Foreklet ka ma sige, at uddaelse er uddaelse til færdigheder, hvorimod daelse hadler om at gøre sig overvejelser om, hvilke færdigheder der er vigtige og ikke midst, hvad ma skal bruge færdighedere til. Børehave som daelsesprojekt ideholder det fæome, at det ikke ku skal hjælpe børee med at udvikle færdigheder, det skal også støtte børee i at tæke over, hvad færdighedere skal bruges til. Ifølge børehavepædagogikke er udgagspuktet for at lære, at ma føler sig tryg og velkomme. Derfor er det først og fremmest børehaves opgave at møde børee med et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor relatioere mellem bør og vokse er i frot. Børehaves pædagogik aerkeder i sit udgagspukt de ormer og vaer, som børee kommer med hjemmefra, og i børehave er der plads til lege, bevægelse, hådværket, kuste, dramaet, ature og musikke. Børehavepædagogikke har historisk bygget på e humaistisk opfattelse, hvor meesket, medmeeskelighede, fred og solidaritet har været et fudamet for arbejdet. Børehaves historie i Damark har samtidigt været et politisk projekt, bl.a. i forhold til kvidefrigørelse og kampe for social lighed. Børehaves pædagogik har på de måde været et ikke autoritært projekt modsat folkeskoles uddaelses- og idlærigspædagogik. Det pædagogiske idhold, daelsesidholdet, ka udtrykkes ultrakort: At åbe verde for baret så baret åber sig for verde (1) og i vuggestues, børehaves og fritidshjemmets pædagogik har baret været i cetrum som omdrejigspukt og subjekt. Dette daelsesbaserede baresy var samtidig e del af det pædagogiske persoales projekt som var et politisk frigørelsesprojekt, såda som vi så det udfoldet i 70 ere og 80 ere (2). 20 FOA Fag og Arbejde

21 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos Dee grudholdig eller meeskesy afspejles også direkte i fagforeigsprojektet fra samme periode og dermed i det politiske projekt for aerkedelse af fagets udøvere og de krav, der blev rejst for aerkedelse af det lille bar og dets udvikligsmuligheder i samfudet. Krav, der skulle skabe ligestillig på lige fod med skolebarets rettigheder og seere uddaelsesmuligheder. Herved blev det også et politisk projekt at kæmpe for e aerkedelse af de børehavepædagogiske traditio på lige fod med de pædagogik, som udfoldede sig i folkeskole. Det vil sige, at også degag var der e sammebladig mellem e kamp for baret i cetrum og e kamp for aerkedelse af børehaves pædagogiske projekt. Relatio Børehaves pædagogik har og havde sit pædagogiske pricip bygget op på relatioe på forholdet mellem børee og forholdet mellem bar og de vokse. E aerkedede tilgag som respekterer baret som subjekt i forholdet, me som også aerkeder de vokses (pædagogiske) opgave. Der er altså ikke tale om et magtfrit forhold der udøves emlig pædagogik som e del af de kulturelle kotekst. Det pædagogiske idhold bygger både på processe og det kulturbåre idhold. I de forbidelse har æstetikke, hådværket, det musiske dramatik, leg og fatasi domieret det kulturbåre idhold i pædagogikke i børehave. Me også det ødvedige arbejde med orde, oprydig, spisig og hygieje har fyldt e del i det pædagogiske idhold. Normer, værdier, traditioer, vaer og omgagsformer har været et væsetligt idhold. Dette har stået i modsætig til det idlærigsmæssige og færdighedsorieteret idhold, som vi keder det fra de uddaelsesorieterede traditio. Det, som vi i dag med e mere modere tekologisk eller istrumetel sprogbrug, idetificerer som lærig. Ikke fordi børehaves pædagogiske idhold ikke var lærig det blev bare ikke italesat som det grudlæggede pædagogiske pricip, som det er blevet til i dag. Børehavepædagogikke har sejret? Kravet om accept af det lille bars rettigheder til udviklig, daelse og uddaelse er idfriet geem Lov om dagtilbud, formålsparagraffe ( 1), de pædagogiske formålsparagraf ( 7) og læreplasparagraffe ( 8) (3). De pædagogiske formålsparagraf i Lov om dagtilbud bygger på værdier og pædagogiske pricipper, der stemmer overes med de humaistiske tilgag som daelsestilgage til børehaves pædagogiske projekt lagde grude til. Love taler om medbestemmelse, medasvar, forståelse for demokrati, selvstædighed, ever til at idgå i forpligtigede fællesskaber, samhørighed og itegratio i det daske samfud, me også om lyst til at lære og om udviklig og oplevelser. De pædagogiske pricipper, der skal uderstøtte det pædagogiske idhold, beæves som omsorg og tryghed, leg, pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, fordybelse, erfarig og lærig. Allerførst som e forudsætig står der trivsel og sudhed samme med omsorg og tryghed. Edelig skal pædagogikke udfoldes i samarbejde med forældree. Ma ka sige, at samfudet har købt det lille bars rettigheder, samfudsmæssiggjort det pædagogiske projekt og taget det fra det pædagogiske persoale. Deraf aerkedelse af e pædagogik for små bør. Me samtidig har aerkedelse også taget FOA Fag og Arbejde 21

22 Pædagogisk Sektor iitiativet fra det pædagogiske persoale og i stedet stillet krav om tekologiske og istrumetelle dokumetatioer krav, så ma ka måle på, om feltet u også leverer det, som samfudet betaler for. Det står der gaske vist ikke oget om i Lov om dagtilbud me det fremkommer i krav fra kommuere. (4) I Lov om dagtilbud har vi også lærigsparagraffe ( 8), hvor der stilles krav om udarbejdelse af e pædagogisk lærepla, hvor der skal redegøres for valg af metoder og lægges plaer for 6 idsatsområder, der skal evalueres mv. Der står edu ikke oget om pædagogisk idhold. På de ee side har pædagogikke for små bør sejret, me samtidig er projektet idrulleret i et tekologisk lærigsprojekt, hvor det er meige, at der skal komme oget ud af det, der foregår, der skal læres oget, og børee skal være på vej til at blive til oget. Der er tale om et lagsigtet uddaelsesprojekt, hvor vuggestue, børehave og fritidshjemmet (SFO) er e del af skole og uddaelsessystemet. Baret og det pædagogiske daelsesprojekt syes at være ved at blive udskiftet med et tekologisk og istrumetelt kvalificerigsprojekt. Fagets aerkedelse kommer til at hæge samme med eve til at kue dokumetere på et pædagogisk tekologisk yt sprog, som er lagt væk fra det opridelige projekt, der havde baret, daelse og det atiautoritære i cetrum. Det pædagogiske persoale har mistet ejerskabet over deres eget projekt. Det fører til e del frustratio både i forvaltigere og hos det pædagogiske persoale. Som e af de iterviewede siger: Der er mere og mere, og samtidig kommer der flere dokumetatioskrav. Så kommer læreplaere, så kommer alle de der tig, som jo i virkelighede skal være med til at sikre kvalitete, me som jo også betyder, at vi skal til at lave oget adet ed at være samme med ugere. (5) Eller som e ade udtrykker det: Giver det, ma laver, meig for kereydelse? Og hvad er kereydelse? Det er børee. Det er det, ma er der for, så alt det adet, det er udefrakommede Hvis kereydelse, som er baret, druker eller forsvider, eller hvad ma skal sige, i forhold til al mulig påvirkig eller opgaver, hvis ma syes, at det fylder for meget i forhold til baret, så syes jeg i hvert fald, der er grud til at bekymre sig. For at hæge på og for at bevare e vis form for faglig idetitet forsøger fagets udøvere at bevæge sig rudt i ye istrumetelle begreber og metoder. Geem dette søges at opå aerkedelse både itert bladt det pædagogiske fags udøvere, me især ekstert og i forhold til uværede og kommede samarbejdspartere. De forsøger således at få istrumetelle logikker til at give meig i e kotekst, hvor de pædagogisk og pædagogikhistorisk set ikke hører hjemme. Dokumetatios- og evaluerigstekologier har samme med metodeistrumeter og målsætigssystemer overtaget de fudametale pædagogiske overvejelse over de pædagogiske praksis, e overvejelse hvor praksis, på grud af de daglige hadletvag, altid kommer før overvejelse. Me på trods af dette syes det vigtige at blive, at kue vise hvad ma gør og især at kue registrere at ma gør det ma skal. Det fører 22 FOA Fag og Arbejde

23 Et område i bevægelse Dagistitutioes ethos til, at det, der passer id i læreplaskoceptet bliver registreret og vist frem, hvorimod det der formetlig betyder mere for børee og som de er mest optaget af, ikke registreres. Det bliver således til det upåagtede. (6) Ma ka sige, at i bestræbelse på at få aerkedt pædagogik for små bør, udøver det pædagogiske persoale stor eergi for at kue avede istrumetelle metoder så meget, at pædagogikke bliver påvirket deraf. På de måde får læreplasparagraffe ( 8) i Lov om dagtilbud større vægt ed de egetlige pædagogiske formålsparagraf i love ( 7). De gamle pædagogiske tæker fra tallet J.J. Rosseau må rotere i si grav. Ha var allerede de gag meget ervøs og kritisk overfor pædagogikke, hvis de fra at være styret af de sude foruft gik over til at være styret af e istrumetel foruft og dermed styret af pege, magt, beherskelse og fordrejede behov. Et omslag, som ville føre til e idtræge i de meeskelige relatioer og ikke midst de istitutioaliserede og pædagogiserede voksebar relatioer. Rosseau var optaget af at respektere baret som bar, og pædagogikke måtte derfor bygge på følelser, motorik, sasig og itellekt i uløselig sammehæg med lærig. Netop det som de pædagogiske formålsparagraf i Lov om dagtilbud lægger vægt på, me som desværre glemmes ige i læreplasparagraffe. I stedet for at bruge tid på at fastlægge værdier for pædagogikke, som allerede er fastlagt geem lovgivige eller på at tilege sig de pædagogiske tekologier og det pædagogiske ysprog, kue det måske være frigørede for faget, at faget og dets udøvere begydte at beskæftige sig med omsætige af e både kritisk og kostruktiv daelsesovervejelse. Og dermed til e pædagogisk praksis, som tager afsæt i fagets historiske, kritiske og humaistiske daelsestraditio. Pædagogik er itetioel, me de udøves, mes de gøres. Ma ka tale og skrive om pædagogik, me pædagogikke udspiller sig altid i e kokret kotekst og udfolder sig først i samspil med dem, der udsættes for pædagogik. De pædagogiske praksis er gaske vist både overvejelse over hvad pædagogik skal føre til og hvorda det skal gøres og samtidigt oget, der udmøter sig i hadliger, holdiger og adfærd samme med dem der udsættes for pædagogikke. Me praksis kommer altid først det er det særlige ved pædagogikke, som ikke må glemmes i de igagværede legitimerigsproces. Ma er glad for at gå på arbejde, år ma får lov til at udfolde si dømmekraft. (7) Det gælder også for pædagogisk persoale. Dee ret er oget ma som medarbejder skal erobre, om ikke adet så ved at hive sig selv op ved håree. (1) Klafki, Wolfgag: Daelse er kategorial daelse i de dobbeltbetydig, at e virkelighed kategorialt har åbet sig for et meeske og dette meeske etop dermed selv er blevet åbet for dee virkelighed takket være idsigt, erfariger, oplevelser af kategorial art som dette meeske selv har fuldbyrdet, Kategorial daelse og kritisk kostruktiv pædagogik 1983, s. 62, Arold Busk, Købehav, (2) Se Bør og Uge 51/2003. Historisk tema 70'ere. (3) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til bør og uge, Lov r. 501, af Se især 1,7,8. (4) Se f. eks. KL s projekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Se Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet, (5) Fra iterview med pædagogiske medarbejdere i Aarhus. (6) Plum, Maja: De pædagogiske faglighed i dokumetatioes tidsalder læreplaer, dokumetatio og styrig på dagistitutiosområdet, Dafolo, Købehav, Se også: Koch, A.B. Når bør trives i børehave, 2012). (7) Qvortrup, Lars: Leder i Tidskriftet Asterisk r. 45, DPU Købehav, FOA Fag og Arbejde 23