Muligheder og udfordringer for arbejdsstyrken i Thy/Mors. Debatoplæg

Transkript

1 2012 Muligheder og udfordringer for arbejdsstyrken i Thy/Mors Debatoplæg

2 Forord Arbejdsstyrken i Thy-Mors 1 har været faldende igennem de seneste år. Det har givet anledning til bekymring hos både politikere, erhvervsliv og andre centrale aktører på beskæftigelsesområdet. En faldende arbejdsstyrke giver risiko for mangel på kompetencer og medarbejdere og kan blive en barriere for vækst. En af hovedårsagerne til den faldende arbejdsstyrke er den demografiske udvikling, som har medført en øget aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet, som ikke i tilstrækkelig grad er blevet erstattet af en tilgang af unge. Problematikken forstærkes af, at mange unge flytter fra området for at tage en uddannelse. Det gav under den seneste højkonjunktur rekrutteringsproblemer inden for mange brancher. Selvom situationen aktuelt er en anden som følge af den økonomiske krise og deraf følgende fald i beskæftigelsen, er der grund til fortsat at være opmærksom på arbejdsstyrkens størrelse og kompetencer. En fornyet højkonjunktur vil lægge pres på den samlede arbejdsstyrke, men selv uden større vækst tegner der sig et billede af, at arbejdsstyrkeudviklingen kan gøre det svært at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer. Dette debatoplæg sætter fokus på de særlige udfordringer i arbejdsstyrken, som Thy-Mors står overfor ift. at sikre vækst og beskæftigelse. Debatoplægget giver bud på, hvordan udfordringerne på arbejdsmarkedet kan imødegås. Oplægget har fokus på indsatsmulighederne i beskæftigelsespolitikken, men der indgår også bud på, hvordan relaterede politikområder kan bidrage til løsninger, herunder uddannelsespolitik og erhvervspolitik. Debatoplægget tager udgangspunkt i to analyser. Dels Beskæftigelsesregion Nordjyllands analyse Den nordjyske arbejdsstyrke (mploy 2011) og dels Region Nordjyllands analyse Fremkom2: Fremtidens kompetenceudfordringer i Nordjylland (Oxford Research, 2011) Debatoplægget er udarbejdet af mploy for Beskæftigelsesregion Nordjylland. Vi håber, at oplægget vil medvirke til at sætte muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors på dagsordenen hos både regionale og lokale politikere og andre interessenter. Vi er overbevist om, at den fælles debat er det bedste udgangspunkt for at sikre de bedst mulige betingelser for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors til gavn for både borgere og erhvervsliv. 1 Thy-Mors omfatter Thisted og Morsø kommuner : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 1

3 1. Sammenfatning Thy-Mors står over for en række arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i de kommende år: Arbejdsstyrken i Thy-Mors bliver mindre Arbejdsstyrken har et relativt lavt uddannelsesniveau Området har en struktur- og konjunkturfølsom erhvervsstruktur Der er faldende efterspørgsel efter arbejdskraft, men stigende krav til arbejdskraftens kompetencer og stigende efterspørgsel efter højtuddannede Der er stor faglig, men lav geografisk mobilitet blandt de beskæftigede i Thy-Mors Selvom antallet af arbejdspladser forventes at falde, kan den faldende arbejdsstyrke betyde, at de lokale virksomheder kan få vanskeligt ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Især kan det blive vanskeligt at rekruttere personer med en lang videregående uddannelse. En særlig udfordring i den forbindelse er, at de unge i området ofte er nødt til at flytte, hvis de skal tage en videregående uddannelse, og mange vender ikke tilbage igen efter endt uddannelse. Den faldende arbejdsstyrke og arbejdsstyrkens kompetenceniveau indebærer en risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft, som vil gøre det vanskeligere at skabe vækst og nye arbejdspladser i området Hvis de kommende udfordringer for Thy-Mors skal imødegås, vil det kræve, at der iværksættes en række indsatser. En del af udfordringerne kan håndteres via beskæftigelsespolitikken, men det er også vigtigt at sikre et samspil med andre relaterede politikområder, f.eks. uddannelsespolitik og erhvervspolitik: Hvad kan de beskæftigelsespolitiske aktører gøre for at sikre et kompetenceløft i arbejdsstyrken, så den i højere grad lever op til virksomhedernes fremtidige behov? Hvordan sikres dette kompetenceløft både for ledige og beskæftigede? Hvordan kan aktørerne medvirke til at sikre, at andelen af unge i Thy-Mors, der får en kompetencegivende uddannelse, øges markant? Hvordan kan aktørerne samarbejde om at tiltrække og fastholde den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft? Og hvordan kan man få nogle af de unge, der har forladt Thy-Mors som led i en uddannelse, til at vende tilbage til området igen? Hvordan kan aktørerne samarbejde om at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked? Herunder motivere og understøtte, at arbejdskraften i højere grad er villig til at bevæge sig derhen, hvor jobmulighederne er? Hvordan kan aktørerne forebygge den marginalisering af svage grupper, som både reducerer arbejdsstyrken og lægger et stort pres på de offentlige udgifter? Hvordan kan aktørerne få omdirigeret midler fra passiv forsørgelse til forebyggelse og investering i indsatser, der forhindrer, at borgere varigt sættes uden for arbejdsmarkedet? : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 2

4 2. Hvilke arbejdsmarkedspolitiske udfordringer står Thy-Mors over for i de kommende 5-15 år Nedenfor beskrives de væsentligste udfordringer, som Thy-Mors står overfor i de kommende år. Beskrivelsen tager udgangspunkt i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet samt i 4 scenarier for udviklingen i arbejdsstyrken, jf. boksen nedenfor. De 4 scenarier for udviklingen i arbejdsstyrken Et basisscenarium, hvor der sker en lineær fremskrivning af arbejdsstyrken på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de nuværende aldersbetingede erhvervsfrekvenser, dog korrigeret for den udskydelse af efterløns- og pensionsalderen, som indgår i Velfærdsaftalen 2. Til fremskrivning af de unges uddannelsesniveau anvendes Undervisningsministeriets Profilmodel Et tilbagetrækningsscenarium, hvor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af alder udskydes yderligere ud over Velfærdsaftalen. Konkret fremrykkes velfærdsaftalens udskydelse af efterløns- og pensionsalderen med 5 år, og efterlønsperioden reduceres til 3 år 3. Et uddannelsesscenarium, hvor flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Konkret øges andelen af unge, der tager en videregående uddannelse, med 5 procentpoint ift. basisscenariet (fra 43 til 48 pct.), og det antages, at de unge kommer i gennemsnit 2 år hurtigere igennem uddannelsen. Desuden øges andelen af unge, der får en erhvervsuddannelse, med 5 procentpoint (fra 38 til 43 pct.) Et vækstscenarium, hvor erhvervsfrekvensen øges til samme niveau som i en højkonjunktur. Konkret øges erhvervsfrekvensen for alle alders- og uddannelsesgrupper fra 73 pct. (i 2011) til 76 pct. (niveauet i den seneste højkonjunktur) over en 5-årig periode Ved hjælp af de 4 scenarier beskrives forskellige udviklingsmuligheder for arbejdsstyrken i Thy-Mors på henholdsvis 5 og 15 års sigt, dvs. i 2016 og Der er ikke tale om egentlige prognoser for udviklingen. Der er tale om bud på, hvordan arbejdsstyrken udvikler sig under de forudsætninger, der ligger til grund for scenariet. Scenarierne kan bruges til at diskutere og udvikle strategier og indsatser, der kan bidrage til at løse arbejdsstyrke- og kompetenceudfordringerne i Thy-Mors. De enkelte scenarier kan bl.a. medvirke til at synliggøre effekter af forskellige tiltag i forhold til at imødegå de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. 2 Velfærdsaftalen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni I Velfærdsaftalen hæves efterlønsalderen til 62 år i perioden fra 2019 til 2022, og pensionsalderen hæves til 67 år fra 2024 til Det er de samme præmisser, som ligger til grund for den politiske aftale om en tilbagetrækningsreform, som blev vedtaget i december Dvs. at scenariet ved afslutningen af analysen er en realitet. I aftalen fremrykkes forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen med fem år. Det betyder, at efterlønsalderen vil være 62 år i 2017, og folkepensionsalderen vil være 67 år i Desuden forkortes efterlønsperioden fra fem til tre år fra 2018 til Det betyder, at efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år i : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 3

5 Faldende arbejdsstyrke Arbejdsstyrken i Thy-Mors er faldet over de seneste mange år. Især er der sket et fald i de seneste 3 år som følge af den økonomiske krise, som har medført faldende beskæftigelse. Konsekvensen heraf har bl.a. været flere på passiv offentlig forsørgelse og flere unge under uddannelse 4. Udviklingen forstærkes yderligere af et demografisk pres, hvor flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet, end der er unge, der træder ind. Hvordan har arbejdsstyrken i Thy-Mors udviklet sig? Thy-Mors har personer i arbejdsstyrken i 2011, hvilket er 11 pct. af arbejdsstyrken i Nordjylland. Arbejdsstyrken er faldet med 8 pct. siden 2008, hvilket er et større fald end både gennemsnittet for hele Nordjylland (5 pct.) og de øvrige 3 arbejdskraftområder (1-7 pct.). Udviklingen i Thy-Mors forstærkes bl.a. af, at der sker en løbende fraflytning fra området. Samlet sker der hvert år en fraflytning af ca. 460 personer, hvilket dækker over en nettofraflytning af ca. 450 unge under 30 år og en nettofraflytning af ca. 10 personer over 30 år. Flyttemønsteret medvirker til, at arbejdsstyrken er lidt ældre i Thy-Mors end i Nordjylland som helhed Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre medfører, at arbejdsstyrken i Thy-Mors forventes at fortsætte med at falde. Selvom der i form af Velfærdsaftalen er iværksat politiske tiltag for at reducere den aldersbetingede tilbagetrækning, forventes arbejdsstyrken i basisscenariet at falde med ca personer frem til 2016 og ca personer frem til 2026, jf. figur 1. I de tre øvrige scenarier forventes arbejdsstyrken også at falde dog i mindre grad. I tilbagetrækningsscenariet, hvor den forhøjede efterløns- og pensionsalder træder i kraft 5 år tidligere end i basisscenariet, giver det en kortsigtet effekt på arbejdsstyrkens udvikling, jf. figur 1. I 2026 er der stor set ingen forskel på de 2 scenarier. Det skyldes, at fremrykningen er fuldt indfaset på dette tidspunkt. I uddannelsesscenariet ligger udviklingen i arbejdsstyrken meget tæt på basisscenariet, jf. figur 1. I scenariet vil arbejdstyrkens uddannelsesniveau dog være højere end i de øvrige scenarier, jf. afsnittet nedenfor. Figur 1: De fire scenarier for udviklingen i arbejdstyrken i Thy-Mors Personer Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Anm.: årige I vækstscenariet forventes kun et fald på ca personer frem til 2016 og ca personer frem mod Det vil sige, at selv i det mest positive af de opstillede scenarier, forventes der fortsat et relativt stort fald i arbejdsstyrken i Thy-Mors Basisscenarium Øget uddannelse Personer Senere tilbagetrækning Vækstscenarium Personer under uddannelse tæller ikke med i arbejdstyrken, med mindre de har et studiejob : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 4

6 Thy-Mors er det område i Nordjylland, der står overfor det største fald i arbejdsstyrken. Det gælder i alle 4 scenarier. Den faldende arbejdsstyrke kan blive en udfordring for området. For det første kan det lægge et stort pres på de offentlige udgifter, da færre skal forsørge flere. For det andet kan det gøre det vanskeligt for virksomhederne i området at rekruttere arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer, hvilket kan få negative konsekvenser for de fremtidige muligheder for vækst og beskæftigelse. Relativt lavt uddannelsesniveau Arbejdsstyrken i Thy-Mors er lavere uddannet end i Nordjylland som helhed. Især er andelen af personer med en lang videregående uddannelse (LVU) lavere. Samtidig efteruddannes arbejdsstyrken i Thy-Mors mindre end gennemsnittet for hele regionen. Hvilket uddannelsesniveau har arbejdsstyrken i Thy-Mors? Arbejdsstyrken i Thy-Mors er generelt lavere uddannet end i Nordjylland som helhed. 33 pct. har grundskolen som eneste uddannelse, mens 5 pct. kun har en gymnasial uddannelse. De tilsvarende tal for hele Nordjylland er hhv. 28 pct. og 7 pct. Andelen af faglærte er større i arbejdsstyrken i Thy-Mors (42 pct.) end i hele Nordjylland (38 pct.). Blot 3 pct. af arbejdsstyrken i Thy-Mors har en LVU, hvilket er lavere end i Nordjylland som helhed (6 pct.). Arbejdsstyrken i Thy-Mors efteruddannes med 3,4 uger i gennemsnit de seneste fem år ikke helt i samme grad som Nordjylland som helhed (3,9 uger) 5. Det er især personer med en videregående uddannelse og de ufaglærte, som har deltaget mindre i efteruddannelse i Thy-Mors. Den fremtidige udvikling tyder på, at antallet med en videregående uddannelse vil falde, det gælder især MVU ere og LVU ere, jf. figur 2. Antallet af ufaglærte vil ligeledes falde, dog forventes omkring 1/3 af arbejdstyrken fortsat at være ufaglært i 2016 og Antallet af faglærte forventes i basisscenariet at falde frem til 2016, hvorefter det stiger en smule igen, jf. figur 2. 5 Voksenuddannelse dækker i denne opgørelse uddannelsestyperne: Forberedende- og almen voksenuddannelse, HF-enkeltfag, Danskundervisning for udlændinge, Frie skoler (folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Åben erhvervsuddannelse og Videregående åben uddannelse. Virksomhedsinterne kurser eller kurser fra private kursusudbydere indgår ikke i opgørelsen : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 5

7 Selv i et uddannelsesscenarium, hvor 5 procentpoint flere unge gennemfører en videregående uddannelse sammenlignet med basisscenariet, giver det sig kun udslag i 100 flere med en LVU i Thy-Mors i Dvs. at der i 2026 vil være 900 LVU ere i arbejdstyrken i uddannelsesscenariet, hvor der i basisscenariet vil være 800 LVU ere. Figur 2: Hvilket uddannelsesniveau forventes arbejdsstyrken i Thy-Mors at have i hhv. 2011, 2016 og 2026 (basisscenariet) Personer Personer Det tyder på, at det vil kræve en meget stor stigning i antallet af unge, der tager en videregående uddannelse, hvis det for alvor skal gøre en forskel. En udfordring i den forbindelse er, at mange unge er nødt til at forlade området, hvis de skal have en uddannelse, og en stor del af disse unge vender ikke tilbage igen. Da virksomhederne fremover forventes i højere og højere grad at efterspørge højtuddannet arbejdskraft, kan arbejdsstyrkens uddannelsesniveau blive en udfordring for området. Det er en yderligere udfordring, at arbejdsstyrken i Thy-Mors efteruddannes mindre end gennemsnittet for hele regionen, da efteruddannelse kan være et middel til at kompensere for det relativt lavere uddannelsesniveau. Struktur- og konjunkturfølsom beskæftigelsesstruktur Thy-Mors er kendetegnet ved at have relativt mange beskæftigede inden for industrien sammenlignet med hele Nordjylland. Det gør Thy-Mors mere sårbar over for konjunkturelle udsving, da industrien er særligt konjunkturfølsom. Industrien er desuden præget af en række strukturelle forandringer med udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande, jf. bl.a. Fremkom 2. Byggeriet er ligeledes en branche, der har været hårdt ramt af lavkonjunkturen. Her har Thy-Mors samme andel beskæftigede som i regionen som helhed. Hvilken beskæftigelsesstruktur har Thy-Mors? Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Anm.: årige Thy-Mors er kendetegnet ved at have en relativ høj andel beskæftigede inden for industrien (20 pct.) sammenlignet med hele Nordjylland (13 pct.) Thy-Mors har desuden en relativ høj andel beskæftigede inden for landbrug, som også er en branche i tilbagegang På byggeri- og transportområdet er andelen af beskæftigede i Thy-Mors på niveau med hele regionen (10 pct.) Modsat har Thy-Mors en relativt lav andel beskæftigede inden for privat service 27 pct. sammenlignet med 33 pct. i hele Nordjylland Også inden for de offentlige område er andelen af beskæftigede mindre i Thy-Mors (31 pct.) sammenlignet med hele Nordjylland (34 pct.) 0 ufaglærte faglærte kvu mvu lvu : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 6

8 En konjunkturfølsom erhvervsstruktur betyder også, at en fornyet højkonjunktur kan få en større positiv effekt på beskæftigelsen og arbejdsstyrken. Erhvervsdeltagelsen og dermed arbejdsstyrken - stiger typisk i en højkonjunktur, dels fordi nogle udskyder den aldersbetingede tilbagetrækning, og dels fordi de svagere grupper i højere grad kommer ud på arbejdsmarkedet. I et vækstscenarium med erhvervsfrekvenser som i 2008 (den seneste højkonjunktur), forventes arbejdsstyrken i Thy-Mors at være 4 procentpoint højere i 2026 sammenlignet med basisscenariet med uændrede erhvervsfrekvenser. Det samme tal for hele Nordjylland er 3 procentpoint. Arbejdsstyrken i Thy-Mors vil dermed blive en smule mere positivt påvirket at en ny vækstperiode end regionsgennemsnittet. Det er især erhvervsdeltagelsen for ufaglærte og faglærte, der stiger under en højkonjunktur. Så det vil i høj grad være disse uddannelsesgrupper, der tilgår arbejdstyrken i et vækstscenarium, og kun i begrænset omfang personer med en videregående uddannelse. Faldende efterspørgsel efter arbejdskraft dog øget efterspørgsel efter højtuddannede og stigende krav til arbejdskraftens kompetencer Den aktuelle lavkonjunktur har medført et fald i antallet af både arbejdspladser og beskæftigede i Thy-Mors over de seneste år. Især inden for industrien er der sket et stort fald. Samtidig er ledigheden steget. Ledigheden er dog lavere end gennemsnittet for hele Nordjylland. Hvordan har beskæftigelsen i Thy-Mors udviklet sig? Antallet af arbejdspladser i Thy-Mors er faldet markant fra i 2006 til i 2011 I samme periode er antallet af beskæftigede med bopæl i Thy-Mors faldet fra ca til ca Faldet er primært genereret af den økonomiske krise i slutningen af 2008 og den deraf følgende lavkonjunktur Det er især inden for industrien, at beskæftigelsen er faldet. F.eks. er den faldet 22 pct. inden for metalindustri og 11 pct. inden for fødevareindustri fra 2009 til Men også inden for bygge/anlæg er der sket et fald på 19 pct. Den faldende beskæftigelse har især ramt ufaglærte men i et vist omfang også faglærte Det er primært de offentlige brancher, der har haft stigende beskæftigelse Den faldende beskæftigelse har medført en stigende ledighed fra ca. 2 pct. i juli 2008 (hvor den var lavest) til ca. 5,5 pct. i oktober 2011 (sammenlignet med 6,5 pct. i Nordjylland samlet set) : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 7

9 Antallet af arbejdspladser i Thy-Mors forventes at falde yderligere fra ca i 2011 til frem til 2016 (jf. Fremkom2 6 ). Iflg. Fremkom2 vil Thy-Mors desuden stå overfor følgende udviklingstendenser og udfordringer ift. efterspørgslen efter arbejdskraft frem til 2016: Det forventede fald i antallet af arbejdspladser vil særligt ske inden for fødevaresektoren, men de fleste brancher i området vil opleve fald i større eller mindre grad. Undtagelsen er transport og associerede erhverv, hvor der forventes en stigning på ca. 20 pct. Indenfor IKT, sundhed, turisme og handel forventes også et stigende antal arbejdspladser dog i mindre omfang. Særligt efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft forventes at stige, hvilket kan blive en stor udfordring for området. Virksomhederne oplever generelt, at det allerede i dag er svært at tiltrække specialiserede højtuddannede medarbejdere, f.eks. ingeniører. Virksomhederne forventer også, at det kan blive vanskeligt at rekruttere visse gruppe af faglærte, f.eks. specialiserede håndværkere og svejsere. Faglært arbejdskraft er ofte vigtigt ift. reparation og vedligehold af maskiner, men der ses også en tendens til, at det bliver rentabelt at ansætte faglærte frem for ufaglærte i udvalgte stillinger i produktionen pga. maskinernes stigende kompleksitet. Det betyder også, at efterspørgslen efter ufaglærte forventes at falde, samtidig med at der bliver stillet større krav til de ufaglærtes kompetencer. Særligt vil kravene til de ufaglærtes skrive-, læse-, regne- og IT-færdigheder øges markant. Denne udvikling er allerede i fuld gang med risiko for, at en stor del af de ufaglærte skubbes ud af arbejdsmarkedet. Der vil også komme stigende krav fra virksomhederne i Thy-Mors til arbejdskraftens mere personlige kompetencer, såsom fleksibilitet, serviceorientering, forretningsforståelse, kreativitet, innovationsevne, selvledelse og evne til teamwork. Det gælder for alle uddannelsesgrupper. Stor faglig mobilitet hos de beskæftigede - men lav geografisk mobilitet De beskæftigede i Thy-Mors er mere fagligt mobile (målt ved brancheskift) end i regionen som helhed. Det er især de ufaglærte, der skifter branche. Modsat er de beskæftigede i Thy-Mors mindre geografisk mobile end regionsgennemsnittet, da den gennemsnitlige pendlingsafstand (fra bopæl til job) er lavere. 6 Fremkom2: Fremtidens kompetenceudfordringer i Region Nordjylland (Oxford Research) har til formål at afdække fremtidens arbejdskraft- og kompetencebehov 5 år frem i tiden i Nordjylland fordelt på 16 sektorer samt på 4 arbejdskraftområder. Projektet er en videreførelse af Fremkom1, der blev gennemført i : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 8

10 Hvilken mobilitet har de beskæftigede i Thy-Mors Fra 2010 til 2011 har 37 pct. af de beskæftigede i Thy-Mors gennemført et brancheskift, hvilket er flere end regionsgennemsnittet på 31 pct. Som i de øvrige arbejdskraftområder gennemfører de ufaglærte flest brancheskift (45 pct.). Den gennemsnitlige pendlingsafstand i Thy-Mors er med 18 km. lavere end i Nordjylland som helhed (22 km.). Desuden pendler kun 11 pct. mere end 30 km. til deres arbejdsplads, hvor regionsgennemsnittet er 15 pct. Den høje faglige mobilitet hænger formentlig sammen med, at mange ufaglærte arbejdspladser inden for f.eks. industrien er nedlagt i området, og at det derfor har været nødvendigt for en stor del af de beskæftigede at skifte branche. Det viser, at der er en villighed i området til at bevæge sig hen imod brancher med bedre jobmuligheder. Thy-Mors geografiske placering og infrastruktur vanskeliggør pendling. Det kan blive en udfordring for området pga. det forventede fald i antallet af lokale arbejdspladser, som i højere grad vil nødvendiggøre, at en del af arbejdsstyrken bevæger sig til andre dele af regionen (eller ud af regionen) efter job. Flere analyser bekræfter, at faglig og geografisk mobilitet har indflydelse på mulighederne for at få nyt job. Det er derfor vigtigt at sikre en mobil arbejdsstyrke. Især er det vigtigt med fokus på den geografiske mobilitet, som er mindre i Thy-Mors end i regionen som helhed. 3. Hvordan kan udfordringerne i Thy-Mors håndteres? Som ovenfor nævnt står Thy-Mors overfor en række udfordringer, som skal løses, hvis man skal sikre fremadrettet vækst og beskæftigelse i området. Udfordringerne kan sjældent håndteres alene i beskæftigelsespolitikken, men kræver et stærkt samspil med andre politikområder, først og fremmest uddannelses- og erhvervspolitik. Mange af de udfordringer, der peges på i dette debatoplæg, er for længst erkendt lokalt. Lokale kræfter i Thy-Mors arbejder da også fortløbende med initiativer, der søger at imødegå udfordringerne. Der er for eksempel fokus på at få flere uddannelser og efteruddannelser til området og på at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft. I beskæftigelsesindsatsen er der bl.a. fokus på at få virksomheder til at efteruddanne egne medarbejdere via jobrotation. Der er til gengæld også behov for hele tiden at revurdere udfordringer og indsatsmuligheder, dels i fællesskab og dels i det enkelte politikområdes perspektiv. Hvordan kan beskæftigelsespolitikken bidrage til at håndtere udfordringerne? Beskæftigelsespolitikken spiller en vigtig rolle ift. at sikre udbud af arbejdskraft, og herunder at tilrettelægge en indsats for ledige, som er målrettet virksomhedernes behov, og som forebygger marginalisering. : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 9

11 Målrettet kompetenceløft af ledige Det er afgørende, at de ledige vedligeholder og forbedrer deres kvalifikationer under ledighed. Jobcentrene må derfor iværksætte en målrettet opkvalificeringsindsats, både via egentlig uddannelse og via virksomhedsrettet aktivering. Jobrotation, hvor allerede ansatte kompetenceudvikles og erstattes af ledige vikarer under uddannelsesforløbet, er et velegnet redskab til opkvalificering. Jobrotation øger både kvalifikationerne hos ledige og beskæftigede og er dermed et redskab, der sikrer kompetenceudvikling af den samlede arbejdsstyrke. For de over 25-årige kan voksenlærlingeordningen også være en måde at opkvalificere ufaglærte ledige til faglærte. Ordningen kan også bruges til beskæftigede. Uanset at fokus på uddannelse og opkvalificering øges vil der formentlig fortsat være en stor gruppe af de ledige, der forbliver ufaglært. For denne gruppe kan der med fordel arbejdes med at sikre, at de lever op til de generelt stigende kvalifikationskrav hos virksomhederne. Det gælder bl.a. basale skrive-, læse- og regnefærdigheder, samt mere personlige kompetencer som fleksibilitet, serviceorientering og evnen til at arbejde innovativt, som i stigende grad vil blive efterspurgt fremover, også hos de ufaglærte. Uddannelse til ledige unge I forhold til de ledige unge uden en kompetencegivende uddannelse, er det særligt vigtigt med fokus på uddannelse. Så vidt muligt bør denne gruppe over i det ordinære uddannelsessystem. Det kræver vejledning om uddannelsesmuligheder, herunder hvilke uddannelser der fremover forventes efterspurgt på arbejdsmarkedet. I det omfang ordinær uddannelse ikke er muligt, bør jobcentrene iværksættes en beskæftigelsespolitisk indsats, der eventuelt på længere sigt kan gøre de unge egnede til en ordinær uddannelse. Et fleksibelt arbejdsmarked Det er vigtigt, at jobcentrene vejleder de ledige om aktuelle og fremtidige jobmuligheder og meget tidligt gør det klart, at det kan blive nødvendigt både at skifte branche samt at transportere sig længere, hvis man skal finde job igen. På den måde medvirker jobcentrene til at øge virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Det er vigtigt også at få involveret a-kasserne ift. at sikre en fælles forståelse af behovet for og krav til målrettet jobsøgning med fokus på faglig og geografisk mobilitet. Et fleksibelt arbejdsmarked går imidlertid begge veje. Det betyder bl.a., at virksomhederne også skal være fleksible i deres rekruttering og være åbne over for at ansætte arbejdskraft, der ikke nødvendigvis matcher virksomhedens behov 100 pct., men som med f.eks. kortere opkvalificering/oplæring i virksomheden kan gøres i stand til at varetage den pågældende jobfunktion. I den forbindelse kan der med fordel arbejdes med en klar arbejdsdeling mellem den kommunale beskæftigelsesindsats og områdets virksomheder og uddannelsesinstitutioner ift. at sikre et kompetenceløft. Det kan bl.a. handle om hvor langt beskæftigelsesindsatsen kan løfte den enkelte kompetencemæssigt, og hvornår virksomhederne i samarbejde med : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 10

12 uddannelsesinstitutionerne selv må tage over og sikre det resterende kompetenceløft ift. det konkrete job. Fleksibiliteten kan yderligere understøttes af, at virksomhederne løbende sikrer efteruddannelse af ansatte undervejs i ansættelsesforløbet, jf. nedenfor. Forebyggelse af marginalisering af de svagere grupper En del af målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen er så svage, at det kræver en ekstra indsats at få dem i job eller uddannelse. Disse grupper er i særlig risiko for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet, hvilket vil være til skade for både den enkelte selv, men også for arbejdsmarkedet, der risikerer at miste potentiel arbejdskraft midlertidig eller permanent. Desuden vil et stort antal offentligt forsørgede lægge pres på de offentlige udgifter. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan man kan øge erhvervsdeltagelsen hos de svagere grupper og dermed modvirke marginalisering og permanent offentlig forsørgelse. Udfordringen er i høj grad at få omdirigeret midler fra passiv forsørgelse til forebyggelse og investering i indsatser, der virker og som kan forhindre, at borgere varigt sættes uden for arbejdsmarkedet. For at sikre en effektiv indsats for de svageste grupper, er det nødvendigt, at både private og offentlige virksomheder er parat til at stille pladser til rådighed for gruppen. Det kan dreje sig om at etablere virksomhedscentre, enkeltstående praktikpladser, pladser til delvise raskmeldinger, pladser til arbejdsprøvning mv. Hvordan kan øvrige politikområder medvirke til at håndtere udfordringerne? Som nævnt kan beskæftigelsesindsatsen ikke alene håndtere de fremtidige udfordringer, som Thy-Mors står overfor. For det første omfatter beskæftigelsesindsatsen kun en mindre del af den aktuelle og potentielle arbejdsstyrke, og for det andet er beskæftigelsespolitikkens succes afhængig af indsatsen på andre politikområder. Nedenfor kommes med bud på, hvordan relaterede politikområder kan medvirke til løsninger. Uddannelsespolitik Hvis flere unge skal gennemføre en uddannelse, kræver det en uddannelsespolitisk indsats, hvor der både er fokus på vejledning om vigtigheden af uddannelse samt mulighederne herfor. Det er en tidlig indsats, der typisk skal foregå i skolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og via den sociale indsats. Alle unge skal have en uddannelse, men ikke alle unge er uden videre i stand til at blive i et uddannelsesforløb. Det stiller store krav til et godt samspil mellem jobcenter, uddannelsesinstitution, uddannelsesvejledning og nogle gange også socialforvaltning og sundhedsvæsen at fastholde den unge i uddannelse. En øget uddannelsesindsats medfører dog en risiko for, at flere unge forlader området. Jo højere uddannelse, jo større er risikoen for fraflytning, da en række uddannelsestyper ikke udbydes i nærområdet. : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 11

13 En mulig løsning kan være fortsat at arbejde for at få flere uddannelser udbudt i området, f.eks. ved at få allerede etablerede uddannelsesinstitutioner i andre områder til at oprette lokale afdelinger. Det gælder både ift. de unge, men også i forhold til de kortuddannede voksne. Tiltræknings- og bosætningspolitik En anden mulig løsning på områdets udfordringer med en aldrende befolkning og potentiel mangel på uddannet arbejdskraft kan være en tiltrækningspolitik, der har fokus på at få uddannet arbejdskraft til området efter endt uddannelse. Det kan f.eks. være unge, der oprindeligt kommer fra Thy-Mors, hvilket områdets virksomheder allerede har positive erfaringer med, jf. FremKom2. Men det kan også være tiltrækning af arbejdskraft, der kommer fra helt andre dele af landet. Elementer i en tiltrækningspolitik kan være at tilbyde job til medfølgende ægtefæller, at sikre attraktive boliger, børnepasning, skoler, kulturelle tilbud m.v. Erhvervspolitik Beskæftigelses- og uddannelsespolitikken kan understøtte en proaktiv erhvervspolitik. Både i de strategier, der sigter på at udvikle og styrke de eksisterende virksomheder i området og i de strategier, der sigter på at tiltrække nye virksomheder. En forudsætning for at tiltrække og fastholde virksomheder i området er et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft Ud over at arbejde for, at flere unge tager en uddannelse, er det vigtigt at sikre en opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke, da virksomhederne fremover vil stille øgede krav til kompetencer, både formelle faglige kompetencer og personlige kompetencer. Den store indsats ift. at skabe et reelt kompetenceløft skal foregå ude på virksomhederne og arbejdspladserne, da de i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne har ansvaret for opkvalificering af de beskæftigede. Det er i høj grad den enkelte virksomheds ansvar, men der kan med fordel sættes fokus på efteruddannelse i et bredere erhvervspolitisk perspektiv via kampagner, projekter m.v. Endeligt kan erhvervspolitikken bidrage til at sikre, at de lokale virksomheders behov for arbejdskraft bliver effektivt eksponeret. Dels via synliggørelse af ledige job, og dels via løbende kommunikation af forventninger til fremtidigt behov. På den måde kan det sikres, at de ledige kan blive ledt målrettet hen imod de aktuelle og fremtidige jobåbninger, og at virksomhedernes behov for arbejdskraft med bestemte kompetencer i højere grad kan imødekommes. 4. Hvordan kan de enkelte aktører bidrage? Hvis udfordringerne for Thy-Mors skal håndteres, kræver det som nævnt, at en bred kreds af aktører involveres. Det gælder lokale politikere, områdets virksomheder, uddannelsesinstitutioner, a-kasser/-faglige organisationer, jobcentre m.v. I nedenstående er kort beskrevet, hvordan de enkelte aktører fremadrettet kan bidrage til løsninger, og hvordan samarbejdet mellem de forskellige aktører med fordel kan udvikles. : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 12

14 Det politiske udvalg for beskæftigelsesindsatsen og Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) Det politiske udvalg har en central rolle i forhold til at formulere og fastlægge en langsigtet politik på beskæftigelsesområdet, og LBR har en central rolle i forhold til at rådgive omkring politikkens indhold og implementering af politikken. Hvordan kan det politiske udvalg for beskæftigelsesindsatsen og LBR bidrage? Skabe et fælles billede på tværs af alle de lokale aktører af centrale udfordringer der skal håndteres i de kommende års beskæftigelsesindsats Formulere en række langsigtede mål og strategier, der kan sætte retningen for en fælles strategi og indsats på tværs af alle aktører i lokalområdet Sammentænke beskæftigelsespolitikken med andre centrale politikområder Tage initiativ til at samle de centrale aktører for at drøfte, hvordan de forskellige aktører bedst kan bidrage til implementeringen af en fælles politik og strategi. Herunder indgå aftaler om forpligtende samarbejde Jobcenter Thisted og Jobcenter Mors Jobcentret er den centrale aktør i forhold til at tilrettelægge og gennemføre den daglige indsats for de forskellige målgrupper af ledige samt for områdets virksomheder. Det stiller krav om at jobcentrene løbende omstiller og justere indsatsen afhængig af målgruppernes størrelse og sammensætning samt udviklingen på arbejdsmarkedet. Som skitseret ovenfor kan jobcentrene ikke gennemføre indsatsen alene, men er afhængig af et tæt samarbejde med en lang række forskellige aktører på området. Hvordan kan jobcentrene bidrage? Løbende vurdering og justering af indsatsen og tilbudsviften med udgangspunkt i lovgivningen, målgruppernes størrelse og sammensætning, virksomhedernes behov for arbejdskraft samt de effekter og resultater der opnås i indsatsen Indgå i dialog og samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og a-kasser/faglige organisationer om hvordan der bedst kan sikres et kompetenceløft i Thy-Mors for både beskæftigede og ledige Sætte fokus på at understøtte en effektiv og målrettet jobsøgning herunder at øge den faglige og geografiske mobilitet blandt de ledige Indgå i et udviklingsarbejde om, hvordan der kan etableres nye samarbejdsformer og samarbejdsmodeller med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft Virksomheder og arbejdspladser i lokalområdet Et tæt og forpligtende samarbejde med virksomhederne i lokalområdet er helt afgørende, hvis det skal det lykkes at håndtere de centrale udfordringer i Thy-Mors. Hvordan kan virksomhederne bidrage? Indgå i dialog og samarbejde om, hvordan der kan sikres et reelt kompetenceløft i Thy-Mors, hvor både beskæftigede og ledige kompetenceløftes over en årrække. Herunder hvordan anvendelse af VEU-finansieret uddannelse, jobrotation, voksenlærlingeordningen mv. kan systematiseres og øges Indgår i en løbende dialog og et samarbejde om at udpege fremtidige behov for arbejdskraft og kvalifikationer i Thy-Mors : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 13

15 Indgå i et samarbejde om at sikre lære- og praktikpladser for de unge, løntilskuds- og praktikpladser for jobcentrets forskellige målgrupper, mere forpligtende samarbejdsaftaler med jobcentret i form af partnerskabsaftaler og aftaler om virksomhedscentre mv. Indgå i et udviklingsarbejde med uddannelsesinstitutioner og jobcentret omkring hvordan der kan etableres nye samarbejdsformer og -modeller med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft Uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesinstitutionerne har en bred vifte af tilbud og finansieringsmuligheder i forhold til at initiere og igangsætte opkvalificering og efteruddannelse for både beskæftigede, ledige og unge. Hvordan kan uddannelsesinstitutionerne bidrage? Indgå i dialog og samarbejde om, hvordan der bedst kan sikres et kompetenceløft i Thy-Mors for både beskæftigede og ledige. Herunder hvordan anvendelse af VEU-finansieret uddannelse, jobrotation, voksenlærlingeordningen mv. kan systematiseres og øges Sætte sig i spidsen for at øge virksomhedernes fokus på og brug af efteruddannelse, jobrotation, voksenlærlingeordningen, lære- og praktikpladser til unge, mv. Indgå i en løbende dialog og et samarbejde om at udpege fremtidige behov for arbejdskraft og kvalifikationer i Thy-Mors Indgå i et udviklingsarbejde med virksomheder og jobcentret omkring hvordan der kan etableres nye samarbejdsformer og samarbejdsmodeller med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft når vi går ind i en ny vækstperiode Indgå i udviklingsarbejde, hvor uddannelsesinstitutionernes tilbud og finansieringsmuligheder kombineres og optimeres i forhold til jobcentrets tilbud og finansieringsmuligheder Samarbejde med jobcentre, uddannelsesvejledningen m.fl. om at understøtte de unges uddannelsesvalg og fastholde de unge i at gennemføre kompetencegivende uddannelse A-kasser og faglige organisationer A-kasserne og de faglige organisationer er afgørende for at sikre en jobrettet indsats for de ledige, rådgive og motivere beskæftigede og ledige i forhold til efteruddannelse og jobskifte samt åbne arbejdspladserne for jobcentrets forskellige målgrupper. Hvordan kan a-kasser og faglige institutioner bidrage? Indgå i dialog og samarbejde om, hvordan der bedst kan sikres et kompetenceløft i Thy-Mors for både beskæftigede og ledige. Herunder hvordan anvendelse af VEU-finansieret uddannelse, jobrotation, voksenlærlingeordningen mv. kan systematiseres og øges Indgå i et samarbejde om at motivere beskæftigede og visse grupper af ledige for at påbegynde opkvalificering og efteruddannelse Sætte fokus på, hvordan den faglige og geografiske mobilitet blandt de ledige øges Bidrage til at åbne de lokale virksomheder og arbejdspladser for jobcentrets forskellige målgrupper : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 14

16 Bilag: Anvendte ord og begreber i debatoplægget I debatoplægget anvendes en række faglige ord og begreber. Nedenfor er en oversigt over de anvendte ord og begreber. Arbejdsstyrken: Personer i den erhvervsaktive alder (aktuelt år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken f.eks. på grund af barsel eller sygdom, men også personer der modtager efterløn, førtidspension, ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke-beskæftigede studerende. Beskæftigede: Omfatter alle personer i job samt selvstændige (16-66 år). Beskæftigede opgøres som antallet af personer med bopæl i kommunen, som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen.) Erhvervsfrekvens: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (aktuelt år), der er i arbejdsstyrken. Løntilskud: Et tilskud til private eller offentlige arbejdsgivere, hvis de ansætter en ledig. Der er tale om støttet og ikke-ordinær beskæftigelse. Ufaglærte: Personer der har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse Faglærte: Personer med en erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, maler, frisør mv.) KVU er: Personer med en kort videregående uddannelse (f.eks. laborant, datamatiker, multimediedesigner mv.) MVU er: Personer med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. pædagog, sygeplejerske, lærer mv.) LVU er: Personer med en lang videregående uddannelse (f.eks. læge, jurist, arkitekt mv.) Arbejdskraftområder: I de to analyser, der ligger til grund for debatoplægget, er Nordjylland opdelt i 4 arbejdskraftområder: Thy-Mors (Thisted og Morsø kommuner) Vendsyssel (Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt kommuner) Himmerland (Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner) Aalborg (Aalborg Kommune) : Muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Thy-Mors 15