Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr P )

Transkript

1 Frederiksberg Kommune Rådhuset, Smallegade Frederiksberg Departementet Afdeling for Uddannelse og Dagtilbud Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: uvm@uvm.dk CVR nr.: Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr P ) 18. januar 2016 Sags nr.:15/03235 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har den 14. december 2015 modtaget Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens bestemmelser om skoledagens længde, understøttende undervisning og faglig fordybelse. Frederiksberg Kommune har ansøgt om generel dispensation fra følgende bestemmelser i folkeskoleloven: 14 b om den samlede varighed af undervisningstiden, idet undervisningstiden til obligatoriske temaer/kompetenceområder i børnehaveklassen og fagene på klassetrinene klasse ( 16, jf. bilag 1) fastholdes uændret, således at det alene er tiden til understøttende undervisning, der søges dispensation fra. 15, stk. 2, om etablering af lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden. 16 a om supplering med understøttende undervisning. Det fremgår af ansøgningen, at hvis generel dispensation ikke kan gives, søges der om godkendelse heraf som led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde, jf. folkeskolelovens 55. Baggrunden for ansøgningen er et ønske om at give de enkelte folkeskoler i kommunen mulighed for at gøre skoledagen kortere, hvis den enkelte skolebestyrelse skulle ønske dette. Dette vil ifølge kommunen give mulighed for kortere og mere koncentrerede skoledage og undervisningsforløb af høj kvalitet, som samtidig giver mulighed for et tæt samspil med det omgivende samfund, forenings- og kulturlivet og for et selvorganiseret fritidsliv med fastholdelse af den enkelte families prioriteringer og ansvar for barnets udvikling.

2 Det vil ifølge kommunens ansøgning være op til den enkelte skolebestyrelse at træffe beslutning om, at der ikke skal gennemføres understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse. De frigivne midler forbliver i henhold til ansøgningen på den enkelte skole og er forudsat anvendt til undervisningsmæssige og pædagogiske formål, som yderligere kan udvikle elevernes kompetencer og færdigheder. Kommunen ønsker, at det skal være op til skolebestyrelsen at træffe beslutning om udmøntningen af det økonomiske råderum. Det fremgår af det vedlagte referat fra kommunalbestyrelsens mødesag, at udgiften til en længere åbningstid i skolens fritidstilbud som følge af en kortere skoledag forudsættes dækket af de frigjorte midler fra den kortere skoledag. Råderummet over de frigjorte midler vil derfor afhænge af udgiften til en længere åbningstid i fritidstilbud. Kommunalbestyrelsens beslutning om en dispensationsansøgning har været sendt i høring hos skolebestyrelserne på kommunens folkeskoler. Det fremgår af de indkomne høringssvar, at der ikke er opbakning til ansøgningen blandt skolebestyrelserne. Endelig fremgår det af høringssvar fra Frederiksberg Lærerforening, Søndermarkskolens medarbejder-udvalg, Frederiksberg Ny Skoles medarbejderudvalg og B-siden i Børne- og Ungeområdets medarbejderudvalg, at disse heller ikke bakker op om ansøgningen. Afgørelse Helt overordnet indeholder folkeskoleloven slet ikke hjemmel til generelt at dispensere fra loven. Bortset fra på nogle enkelte specifikke områder er der alene hjemmel til at fravige lovens bestemmelser som led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde i en tidsbegrænset periode, jf. folkeskolelovens 55, stk. 1. Der er derfor ikke hjemmel til at imødekomme Frederiksberg Kommunes ansøgning om generel dispensation til at fravige folkeskolelovens bestemmelser om etablering af lektiehjælp og faglig fordybelse og understøttende undervisning inden for den samlede undervisningstidstid. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling kan endvidere meddele, at ansøgningen om godkendelse heraf som led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde i henhold til folkeskolelovens 55, stk. 1, afslås. Begrundelsen for afslaget på godkendelse af ansøgningen som led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde er følgende: 2

3 Ministeriet finder samlet set ikke, at oplysningerne i kommunens ansøgning giver grundlag for at antage, at der er tale om et forsøg eller pædagogisk udviklingsarbejde, som kan godkendes med hjemmel i folkeskolelovens 55, stk. 1. Formålet med ministerbemyndigelsen i 55, stk. 1, til at fravige reglerne i folkeskoleloven som led i forsøg og pædagogisk udviklingsarbejde er at indsamle erfaringer med nye måder at tilrettelægge undervisningen på til brug for en politisk stillingtagen til, om reglerne i folkeskoleloven evt. skal ændres. Oplysningerne i kommunens ansøgning afspejler ikke et ønske om at fravige loven for at afprøve konkrete nye pædagogiske måder at tilrettelægge undervisningen på. Ifølge ansøgningen ønskes der blot mulighed for at afkorte skoledagen. Ansøgningen angiver fx ikke nærmere, hvad det er for nye pædagogiske tiltag, der skal afprøves med ordningen, hvordan tiltagene forventes at være til gavn for elevernes læring og trivsel, hvilke erfaringer kommunen ønsker at indsamle med ordningen, eller hvordan kommunen vil evaluere erfaringerne. Tilsvarende er der heller ikke angivet en tidsmæssig afgrænsning af en forsøgsperiode. Kommunen har i ansøgningen foreslået, at skolebestyrelserne skal kunne træffe beslutning om, at de frigivne ressourcer skal bruges til særlige initiativer med henblik på at styrke inklusion eller turboforløb. Ministeriet ser ikke noget til hinder for, at initiativer med henblik på at styrke inklusion eller turboforløb kan indgå i den understøttende undervisning inden for lovens gældende rammer herfor, som er beskrevet nedenfor. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at give skolebestyrelserne større frihed til at råde over en del af skolernes ressourcer, vil kommunalbestyrelsen uden at fravige loven kunne afsætte en økonomisk ramme i skolernes budgetter, som skolebestyrelserne kan udmønte inden for folkeskoleloven og kommunalbestyrelsens mål og rammer. Ministeriet finder det i øvrigt væsentligt, at der ikke er opbakning til ansøgningen blandt skolebestyrelserne i kommunen. Information om mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse Det fremgår ikke af ansøgningen, hvilke overvejelser Frederiksberg Kommune har gjort sig i forhold til at gøre brug af de muligheder, som folkeskoleloven giver for fleksibel tilrettelæggelse af lektiehjælp og faglig fordybelse, understøttende undervisning og skoledagens længde. Folkeskoleloven er en rammelov, der udstikker nogle rammer for folkeskolernes undervisning, som det er op til den enkelte kommune og skole at udfylde efter lokale prioriteringer, ønsker og behov. Folkeskoleloven 3

4 indeholder bl.a. bestemmelser om, hvor mange timer eleverne skal undervises, og om hvilke læringsmål eleverne skal nå. Kommunerne og skolerne har inden for lovens rammer stor frihed til og ansvar for at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de konkrete elevers forudsætninger og behov i overensstemmelse med det bærende pædagogiske princip for al undervisning i folkeskolen om undervisningsdifferentiering. Ministeriet skal derfor vejledende oplyse følgende herom: Understøttende undervisning Kommunen har stor frihed i forhold til, hvordan den ønsker at tilrettelægge den understøttende undervisning. Undervisningsaktiviteterne i den understøttende undervisning skal supplere undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. I den understøttende undervisning skal eleverne kunne afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, som de har fået i den fagopdelte undervisning. Læringsaktiviteterne skal understøtte Fælles Mål for fagene og folkeskolens formål. De almindelige regler om holddannelse gælder ikke for understøttende undervisning. Skolen kan derfor frit danne hold i klassen og på tværs af klasser og klassetrin i den understøttende undervisning. Der er ikke fastsat minimumstimetal for den understøttende undervisning, sådan som der er til undervisningen i fagene. Tiden til understøttende undervisning er den tid, der er tilbage af den samlede undervisningstid, når tiden til undervisning i fagene og pauser i løbet af dagen er brugt. Det står kommunerne frit for at konvertere tid til understøttende undervisning til mere undervisning i fagene, hvis dette findes mere hensigtsmæssigt. Den understøttende undervisning kan dog ikke fuldstændig afskaffes, da det er forudsat i folkeskoleloven, at den er der, men det vil fx være tilstrækkeligt, hvis eleverne kun har én lektion om ugen fx til evalueringssamtaler med eleverne om deres læringsmål. Hvis Frederiksberg Kommune på baggrund af lokale prioriteringer, ønsker og behov vurderer, at den understøttende undervisning ikke kan organiseres og tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde, så den har et 4

5 tilstrækkeligt fagligt indhold, står det altså kommunalbestyrelsen frit for i stedet at give eleverne undervisning i fagene. Lektiehjælp og faglig fordybelse Fra og med skoleåret er lektiehjælp og faglig fordybelse gjort til en integreret del af den øvrige skoledag. Det kan lægges som en del af undervisningen i fagene eller i den understøttende undervisning. Der er ikke noget krav om, i hvor lang tid eleverne skal gives lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives inden for den samlede undervisningstid som en integreret del af skoledagen. En kommunalbestyrelse kan fastsætte mål og rammer for skolernes virksomhed, hvorefter lektiehjælp og faglig fordybelse fx skal gives som opfølgning på hver enkelt lektion i (primært) de boglige fag, og ikke må lægges som en selvstændig blok i den understøttende undervisning, og at der skal være tilstrækkeligt og relevant personale til stede. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal løfte alle elevers faglige niveau ved, at eleverne tilbydes faglig træning, faglige udfordringer eller særligt tilpassede turboforløb. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal byde på forskellige og differentierede læringsformer, fx læring gennem fysiske aktiviteter. Derudover skal eleverne have mulighed for at få hjælp til deres hjemmearbejde, og eleverne skal have mulighed for at øve sig i det, de har lært, eller fordybe sig i faglige emner. Der kan læses mere om organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse i pjecen Lektiehjælp og faglig fordybelse Nye regler, nye muligheder, som er vedlagt. Om skoledagens længde Indledningsvist skal ministeriet oplyse, at et vigtigt formål med folkeskolereformen i 2013 bl.a. var at gøre op med de store forskelle på antallet af undervisningstimer, som eleverne havde rundt om i landet, og som betød, at der kunne være mere end et års forskel på et helt skoleforløb, afhængig af hvor man gik i skole. Antallet af skoledage Der er ikke i folkeskoleloven fastsat bestemmelser om, hvor mange skoledage der skal være i løbet af skoleåret, eller hvor lange de enkelte skoledage skal være. I de fleste kommuner arbejdes med ca. 200 skoledage på et år. Der er ikke noget i reglerne om folkeskolen, der forhindrer kommuner og skoler i at arbejde med lidt flere skoledage om året, hvilket kan bidrage til at reducere længden af den enkelte skoledag. 5

6 Afkortning af skoledagen, jf. folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige bestemmelserne om en mindste varighed af den samlede undervisningstid. Fravigelsesmuligheden gælder generelt for børnehaveklassen og klassetrin og for klassetrin for klasser med helt særlige behov. Denne mulighed for fravigelse har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Muligheden kan anvendes, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin stilles der skærpede krav til behovet for to voksne i klassen, idet der alene kan ske en nedskalering af tiden til understøttende undervisning for disse klassetrin i helt særlige tilfælde. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Det er en betingelse, at nedskalering af tiden til understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. En godkendelse til konvertering af understøttende undervisning til flere voksne i klassen gives med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Bestemmelsen giver dermed mulighed for, at man flytter eksisterende ressourcer, herunder personaleressourcer, fra den understøttende undervisning til undervisningen i fagene. I princippet kan næsten alle ressourcer fra den understøttende undervisning flyttes til yderligere støtte og undervisningsdifferentiering i undervisningen i fagene ved hjælp af ekstra personale i klassen. Det vil sige, at hvis der fx er afsat fem timers understøttende undervisning om ugen på et givent klassetrin, kan de (personale)ressourcer, man ville have brugt på, hvad der svarer til fx fire timers understøttende undervisning, i stedet anvendes på flere voksne i undervisningen i fagene, og skoledagen kan afkortes tilsvarende. Der skal altid gives understøttende undervisning men omfanget heraf er ikke nærmere fastsat. Anvendelse af 16 b og dermed fravigelse af timetallet for den understøttende undervisning kan være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, hvilket fx kan hænge sammen med store problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at anvende bestemmelsen, hvis en eller 6

7 flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende blandt enkelte elever i klassen. Det er skolelederen, der ansøger kommunalbestyrelsen om godkendelse, og der skal forinden indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen på den pågældende skole. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder eller skolebestyrelse. Godkendelse kan kun gives i op til 1 skoleår ad gangen. Tidsbegrænsningen i loven er fastsat med henblik på at sikre, at der løbende foretages en vurdering af, om nedsat undervisningstid og flere voksne i klassen fortsat er den rigtige løsning for den pågældende klasse. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvilke overvejelser Frederiksberg Kommune har gjort sig i forhold til at gøre brug af mulighederne i folkeskolelovens 16 b for at nedskalere omfanget af tiden til understøttende undervisning. Fri til musikundervisning og eliteidræt Med folkeskolereformen blev der givet mulighed for, at skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statslig støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. folkeskolelovens 33, stk. 9. Tilladelsen gives efter anmodning fra forældrene. Det betyder i praksis, at skolelederen kan give eleverne fri til at deltage i musikundervisning eller eliteidrætsudøvelse. Der er i forarbejderne til bestemmelsen lagt op til, at der for så vidt angår musikundervisning kan gives fri i 1-2 timer om ugen, mens der i forhold til eliteidrætsudøvelse kan gives fri i 2-4 timer. Der kan i princippet gives fri fra såvel undervisningen i fagene som fra den understøttende undervisning. Dog peges der i forarbejderne på, at det er mest oplagt at give eleverne fri i tiden til understøttende undervisning eller for de store elever i valgfagstimer. Det er skolelederens beslutning, om en elev kan fritages fra undervisning. I den vurdering, lederen skal foretage, skal indgå, om det er forsvarligt i forhold til elevens faglige niveau, og om det praktisk og pædagogisk kan lade sig gøre, herunder i forhold til resten af klassen. 7

8 Yderligere spørgsmål Hvis dette brev giver kommunen anledning til spørgsmål eller behov for yderligere rådgivning, er kommunen velkommen til at rette henvendelse til undertegnede. Til kommunens orientering er vedlagt følgende: Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Pjecen Lektiehjælp og faglig fordybelse Nye regler, nye muligheder Notat af 13. januar 2016 om skoledagens længde, som er udsendt til samtlige kommuner Med venlig hilsen Mette Ploug Krølner Specialkonsulent Grundskolekontoret Direkte tlf