SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 10. ÅRG. NR. 30 MARTS ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 10. ÅRG. NR. 30 MARTS 2007. ISSN 1600-7727"

Transkript

1 1 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 10. ÅRG. NR. 30 MARTS ISSN INDHOLD Leder Fagligt stof Det Medicinske Politi forebyggelsespolitikken ca af Gerda Bonderup Viljen til selvstændighed af Birte Hedegaard Larsen Museumshjørnet Rundt om et sengebord - af Kamma Lauridsen Dansk Sygeplejehistorisk Museum - ny særudstilling Dansk Sygeplejehistorisk Museum - åbningstider Dansk Sygeplejehistorisk Selskab DSHS Medlemsmøde 12. april 2007 DSHS generalforsamling september 2007 DSHS første danske sygeplejehistoriske konference 2007 First Danish History of Nursing Conference, September 28 29, 2007 Nye bøger Møder, foredrag og udstillinger Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Foto på forside: Illustration satiretegning: Karikatur af Jenner ved kokoppeindpodningen: "The Cow-Pock-or-The Wonderful Effects of the New Innoculation" af Gillray (Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv).

2 2 LEDER Dansk Sygeplejehistorisk Selskab er ved indgangen af 2007 gået ind i sit jubilæumsår og det vil som nævnt tidligere blive fejret med en sygeplejehistorisk konference den 28. og 29. september Konferencen holdes på Dansk Sygeplejehistoriske Museum og vi har fornøjelsen, at kunne fortælle at tre internationalt anerkendte sygeplejeforskere vil være konferencens hovedtalere, nemlig professor Sioban Nelson, professor Marit Kirkevold og Associate Professor Barbra Mann Wall. Dertil kommer, at vi håber, mange vil komme med deres bidrag gennem anmeldelse af foredrag. Deadline for indsendelse er 30. april. Opslag om konferencen og praktiske oplysninger vedrørende tilmelding, pris og overnatning kan der læses om inde i tidsskriftet. I dette nummer har historiker Gerda Bonderup skrevet artiklen Det Medicinske Politi, der handler om dansk forebyggelsespolitik Den er skrevet på grundlag af forfatterens nyligt udgivne bog med samme titel. Artiklen er optakten til at byde Gerda Bonderup velkommen som foredragsholder om samme emne ved DSHS medlemsmøde den 12. april. Mødet holdes på sygeplejemuseet og er annonceret nærmere inde i tidsskriftet. I en anden artikel har sygeplejerske Birte Hedegaard Larsen skrevet en artikel med udgang i sin Ph.D. afhandling Anerkendelse og krænkelse. Den handler om den kamp danske sygeplejersker har haft - siden deres første spæde forsøg på at professionalisere faget i 1876 for at få anerkendelse af sygeplejefaget som et selvstændigt fag. Der har været stor interesse for DSHSs rapport vedrørende Undersøgelse af sygeplejeskolernes undervisning i sygeplejens historie og den er derfor i sin helhed gjort tilgængelig for alle via selskabets hjemmeside I forhold til rapporten kan der desuden henvises til næstformand Bente Sigvaldsens artikel i nummer 29 af Sygepleje & Historie, som udkom december Det er forår og tid til at forny medlemskabet i DSHS. Med dette nummer af Sygepleje & Historie udsendes et giroindbetalingskort. Kontingentet er fortsat 150 kr. for enkeltmedlemmer og 500 kr. for foreninger. Velkommen til et nyt og aktivt 10-års jubilæumsår i selskabet. Susanne Malchau Formand

3 3 FAGLIGT STOF Det Medicinske Politi forebyggelsespolitikken ca Af lektor, dr. phil. Gerda Bonderup, Aarhus Universitet Baggrund Det Medicinske Politis fødsel Det Medicinske Politi var et barn af oplysningstiden i 1700-tallet med enevælden og lægerne som forældre. De absolutistiske stater var så nogenlunde etableret på denne tid, men ville gerne yderligere konsolidere deres magt. En af de nye idéer, den om merkantilismen, tilbød en teori om statens mulige magtudvidelse ved at styrke sin velstand og sin befolkning. At regeringen fokuserede på befolkningen var der to grunde til, for den havde brug for øget arbejdskraft i de nye manufakturer og fabrikker, og den politiske ledelse ville helst væk fra lejesoldatersystemet og oprette stående hære af egne folk. Det betød, at regeringen beordrede en række demografiske undersøgelser for overhovedet at få et indtryk af befolkningsstørrelse. Det blev påbudt at føre mortalitetslister, kirkebøger og folketællinger. Men også befolkningens kvalitet, nemlig dens raskhed og styrke, lå staten på sinde. Især var man opmærksom på, at sygdom og dårlige sociale forhold var tæt knyttet sammen. Lægerne mente bestemt, at de kunne hjælpe til i dette merkantilistiske system, samtidigt var de begejstrede læremestre for at bibringe befolkningen oplysningens goder, for i lægernes øjne levede folk i mørke, skidt og snavs. De foreslog en slagplan for bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme, som de kaldte for Det Medicinske Politi. Begrebet politi betød dog ikke uniformerede knippelbevæbnede mænd, men var et koncept om et ordnet sundhedsvæsen, som skulle oprettes og administreres ved hjælp af en institution. Denne skulle få et regelsæt til hjælp, der viste hvordan sundhedsvæsenet burde se ud. Tyskeren Johann Peter Frank sammenfattede det hele i sit 6- bindsværk System einer vollständigen medicinischen Polizey fra 1780, som danskeren Rasmus Frankenau oversatte i stærk komprimeret form, med denne proklamation i indledningen: Sundhedspolitiet bør have Hensyn på 1) Landfar- og smittende Sygdomme, 2) Den barnlige Alders, og især Hittebørns Pleie, og Forsørgelse, 3) Krigshærens Pleie til Lands, og Vands. 4) Sundhedens Bevaring i store Stæder. 5) Fængsler og Sygehuse. 5) Syge uden for Hospitalerne. 6)Tilsyneladende livløse Menneskers Behandling; samt alt under disse Hovedstykker henhørende, som Ammer, Læger, Giordemødre, Apothekere, Materialister, kort Personer der handle med Sager der baade kunne være Lægemiddel og Gift; fremdeles Luftens Reenhed, Vandets Klarhed og Reenhed i Springkilder, Brønde, Søer og Bække, Spise- og Drikkevares Friskhed og Godhed, Bygningernes Indretning, og Anlæg af Manufakturer, hvor der behandles Materier der ere mistænkelige i Henseende til Helbreden. Gaders Reenhed og Orden. Latriners Indretning og Rensning. (1) Det var noget af et program, hvordan skulle det gribes an, når det danske sundhedsvæsen så således ud:

4 4 Det danske sundhedsvæsen anno 1750 Der fandtes tre typer behandlere, de universitetsuddannede medicinere, der havde monopol på indvortes behandling. I alt fandtes kun ca medicinere, de var liv-, hof- og universitetslæger bosiddende i København, 6-7 var dog udnævnt som fysikus og boede på nær to i stiftsbyerne. De mere håndværksuddannede kirurger var for det meste bartskærere med lidt ekstra viden om kirurgi, de måtte tage sig af udvortes behandling som sår og benbrud. De fungerede hovedsagelig som garnisonslæger og deres antal var knap hundrede. Den tredje slags var de kloge folk. Dem var der mange af - efter lægernes skøn et par tusind. Der var nogle lødige og dygtige behandlere iblandt dem, de kunne senere, hvis de opfyldte nogle krav, få en delautorisation. Desuden fandtes der ganske få lovbestemmelser om epidemier. Etablering af et fundament for et reelt sundhedsvæsen De københavnske læger foreslog en række forbedringer, som kongen og siden kronprinsen ofte blev overbevist om og ophøjede til lov. Det var Fødselsstiftelsen I 1750 blev jordemoderhuset oprettet, det skulle give ugifte kvinder mulighed for anonymt og gratis at føde deres børn. Det betød, at pigerne ikke længere behøvede at føde i dølgsmål, hvor ingen kunne hjælpe dem, og hvor de tit i fortvivlelse begik barnemord. Desuden reddede man en vordende nyttig samfundsborger. Fødselsstiftelsen af 1787 overtog disse formål, og fik herudover den opgave at undervise kommende jordemødre og læger. Noget af stiftelsens materiale er den dag i dag er klausuleret, man må normalt ikke se i den protokol, hvor oplysningerne om pigernes navne er opgivet. Deres anonymitet er skam den dag i dag efter 230 år sikret! Sygehusene Indtil midten af 1700-tallet fandtes intet behandlingssygehus. Man havde samlet alle dem, der ikke kunne klare sig selv, fattige, forældreløse børn, invalide og syge på samme sted, på et såkaldt hospital. Dér havde man eventuelt indrettet en enkelt sygestue. Det første somatisk terapeutiske hospital blev Frederiks Hospital i København nu Kunst- og Industrimuseum. Det blev oprettet i 1756 og fik to afdelinger, en medicinsk og en kirurgisk. Det skulle egentlig kun betjene Københavns fattige, men fik snart stor betydning pga. lægernes ekspertviden. Således blev især kirurgiske tilfælde fra hele landet sendt derhen. Samtidigt skulle det også fungere som uddannelsessted for unge læger. Patienterne måtte ikke være kronisk syge eller have en smittende sygdom, de skulle hurtigt kunne helbredes for at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Fra omkring 1800 skulle denne type moderne sygehus oprettes i alle landets amter, de skulle tilgodese amtets fattige. I midten af 1800-tallet fandtes dog stadig kun ganske få behandlingssygehuse. Staten var jo gået bankerot og det var først koleraen, der satte rigtig skub i tingene igen. Embedslægenettet Der var alt for få hovedaktører, nemlig læger, for Det Medicinske Politi i Danmark. Nok havde regeringen efter reformationen ansat enkelte fysici og ganske få byer og godsejere havde antaget en barberkirurg. Men fra 1770'erne blev regeringen mere lydhør, og godt et halvhundrede læger fik et embede i købstæderne som distriktskirurger. De skulle snarest muligt i det mindste have absolveret nogle kurser på det i 1785 oprettede Kirurgiske Akademi. Efter 1838 blev begge lægeuddannelser slået sammen og lagt under universitetet.

5 5 Epidemier og epidemiforordningerne af 1782 og 1810 Fra oldtiden hører vi om epidemier, især om pesten. Den kom igen i middelalderen, og frem til 1700-tallet var den den største dræber. Da pesten var forbi, blev kopperne mere synlige, for de havde allerede igennem århundrede været en grim børnesygdom, der dræbte mange. Kopperne blev stort set sat under kontrol ved hjælp af vaccination. Derfor troede man, at epidemiernes tid var forbi, men så slog en helt ukendt sot til, nemlig koleraen. Den vender jeg tilbage til. Regeringens bekæmpede epidemier med ad hoc bestemmelser, senest ved pesten i København i Da der igen truede vist nok en blodgangsepidemi (dysenteri) - kom 1782-forordningen om epidemier med klare regler om, hvordan man skulle forholde sig ved et epidemiudbrud: En fra familien skulle underrette præsten, denne skulle informere en (af de endnu meget få) embedslæger. Behandlingen var gratis og pengene skulle komme ind via skatten, der blev pålignet hartkornet. Koppeforordningen af 1810 påbød trods lægernes klare krav ikke obligatorisk vaccination, men en underlig floromvunden formulering om, at præsten ikke måtte vie folk, der ikke var vaccineret eller havde haft de ægte kopper. Der blev heller ikke truet med bødestraf. Folk var nemlig bange for vaccinationen af to grunde: Kopper var i befolkningens opfattelse et nødvendigt onde, for de havde en rensende opgave. Hvis de urene væsker forblev i kroppen ville man blive spedalsk. Den anden grund var det svært forståelige, at noget sygt fra en ko skulle gøre gavn. Derfor holdt den enevældige regering igen sit navn til trods. Collegium Medicum og Sundhedskollegiet Den øverste institution i sundhedsvæsenet var Collegium Medicum, der var oprettet i 1740 og skulle være et rådgivningsorgan for den politiske ledelse. Det skulle føre tilsyn med medicinalvæsenet og løse retsmedicinske problemer, udover at det skulle klare stridighederne mellem kirurger og medicinere. Det blev i 1803 afløst af Sundhedskollegiet, der efter 1849 blev lagt under Justitsministeriet. Kommissionen af 1802 Hermed var fundamentet lagt for sundhedsvæsenet, et første forsøg på systematisk at forbedre mulighederne for den generelle sundhedstilstand ved at institutionalisere nogle basisfunktioner, der før var prisgivet tilfældighedernes spil. Der manglede dog en samlet lov og et organ, der kunne varetage de præventive opgaver i "sunde" tider og de nødvendige bekæmpelsesopgaver. Derfor nedsattes en sundhedspolitikommission i Den tog sit arbejde uhyre seriøst, blandt andet sendte den et rundspørge ud til alle landets læger. De skulle svare på ca. 200 spørgsmål om sundhedstilstanden og sundhedsvæsenet i deres "område". Det er en sand guldgrube for os om befolkningens leveforhold, tanker og opfattelser af sygdom og sundhed. Vi kan for eksempel læse, at kødet også dengang blev "blæst op", og at lægerne krævede slagterkontrol. Men det var ganske problematisk i 1802, fordi en sådan kontrol forudsatte vidner, og disse kunne "belave sig paa en god Livfuld Hug om Aftenen i Tusmørke (2). Slagterne havde hidsige gemytter. Eller vi kan se, at vandet syntes at være ganske udmærket, de fleste steder, men desværre grisede "Kiellingerne" det til med deres vask af "Uld og skidne Klæder", og det blev forurenet af møddingerne, ajlen og ikke mindst afløbet fra priveterne. Disse havde yderligere den ulempe, at de nedentil var åbne, "hvorved opkommer en Trækvind, som angriber det blotte Legeme, og ei siælden, især ved dem, der ere plagede af Hæmerrhoidal Tilfælde tilveiebringer ubehagelige Følger" (3).

6 kommissionen havde lagt et meget stort arbejde i løsningen af sin opgave, alene den første paragraf i deres udkast fyldte 64 underpunkter. Det hele skulle blive på 16 paragraffer. Det trak i langdrag, kommissionen blev indhentet af Napoleonskrigene og statsbankerotten og nedlagde sig selv. Der skulle ske noget forfærdeligt, førend sundhedspolitiet kom op at stå. Og det blev koleraen. Koleraen og fornyet arbejde med forebyggelse Koleraen havde været en total ukendt sygdom i Europa, den fandtes kun i Bangladesh ved Gangesdeltaet. Englænderne havde godt nok mødt den dér og rapporteret om den hjem, men det blev nærmest opfattet som noget eksotisk, uciviliseret. Derfor blev man noget så overrasket, da en koleraepidemi nåede frem til først Rusland og efterhånden til hele Europa i 1830'erne. Her i Danmark tog man straks da den viste sig i Preussen hånd om den. Nu var man parat, og det blev den mest restriktive forebyggende forordning man kunne forestille sig, med karantæne, isolering af de syge samt standret ved overtrædelse. Det vigtigste for den følgende tid var dog oprettelsen af sundhedskommissionerne, der skulle have det organisatoriske ansvar for alt og især for lazaretoprettelse og renlighedseftersyn. De større byer blev inddelt i flere distrikter med hver sin sundhedskommission. Efter at have oprettet lazaretterne var hovedopgaven for deres medlemmer at gå fra hus til hus og se efter syge og renligheden. De fik nogle meget detaljerede instrukser til efterlevelse. Men Danmark var heldigt, epidemien drog forbi, selv om den blot behøvede at hoppe over Sundet fra Malmø eller over Elben fra Hamborg. Nok havde man beordret karantæne fra begge sider, men det havde koleraen ellers ikke taget sig efterretteligt! Efterhånden opmagasinerede man lazaretudstyret. Sundhedskommissionerne selv gik i dvale. Men koleraen kom 20 år senere, på et tidspunkt da hele Europa var fri igen, det nærmeste sted var St. Petersborg. Boligforholdene, den private og offentlige renlighed Det satte fornyet skub i udvidelsen af sundhedsvæsenet. Man tog fat i 1831-forordningens bestemmelser. Dog ikke så meget hvad karantæne angik, for den havde Rigsdagen afskaffet året før, mod at hygiejniske tiltag skulle iværksættes for de sparede midler så som kloakering, vandforsyning og gadefejning. Men det var ikke kommet i gang endnu selvfølgeligt ikke, den gang som nu forhastede man sig ikke, når det gjaldt igangsættelse af offentligt arbejde. Lægerne og bystyrerne måtte nu på anden vis effektuere de nødvendige hygiejniske tiltag. Det blev klart med det samme, at de alene ikke kunne klare det, derfor satte de et opråb om hjælp i aviserne, og straks meldte sig mange frivillige. Nu kom husvisitationerne i gang. Her skulle de frivillige borgere sammen med frivillige læger gå fra hus til hus, såvel forhusene, som side- og baghuse. Selv om man dengang endnu ikke vidste, hvad der var årsag til koleraen, kolerabakterien blev først opdaget 30 år senere, havde man jo den klare fornemmelse, at renlighed og frisk luft kunne holde den for døren, de skulle også holde øje med diaréer og evt. kolerapatienter, begge skulle komme under hurtig behandling. Hvis man fandt patienter eller forsømmelser, skulle det påføres i en protokol og ses efter nogle dage senere. Det var for dem og for os ubegribelige forhold, der blev afsløret. For eksempel så det sådan ud i Frederiksværk: Ved successiv Paafyldning var det kommet dertil, at det omliggende Jordsmon laa langt højere end Gulvet i Huset, saaledes at der paa den ene side af Huset ikke var mere end 1/4 Alens Afstand fra Jorden til Vinduerne. Boligen omkransedes paa de tre Sider af en slet vedligeholdt og med næsten intet Fald forsynet Rendesten i næppe en halv Alens Afstand fra Muren, og denne Rendesten dannede Afløbet fra en hel Række Huse samt adskillige Svinestier. Inde i selve Huset antydedes Fugtigheden noksom af de opraadnede Gulve og de med sorte Skimmelplanter bedækkede Vægge, og omend Familiens Fattigdom ikke var stor, saa var dens Urenlighed desto større, og jeg skal i saa

7 7 Henseende blot henlede Opmærksomheden paa, at ved Udrensning af Huset fandtes i en Seng, hvor tre af Børnene havde haft deres Leie, den mugne og raadne Sengehalm opfyldt og gjennemtrængt af en Mængde Ekskrementer i den Masse, at man skulle tro, at hele Familien havde benyttet Sengehalmen til Latrin. (4) Men vi må ikke glemme, at de borgerlige frivillige og lægerne lige som os var gået igennem en disciplinerende hygiejniske skole og netop skulle fokusere på snavs. Men selv om vi trækker nogle procenter fra, bliver der rigeligt tilbage. Koleraens indflydelse på sundhedsvæsenet Koleraen havde kastet sit skærende lys over de delvis rystende samfundsforhold. Hvad gjorde de ansvarlige for at afhjælpe det sete? Bystyrerne gik straks i gang med de forskellige opgaver, så som oprettelsen af kommunehospitaler. Enten anvendtes et allerede eksisterende koleralazaret, i Århus var det den nedlagte realskole, eller skulle der bygges et nyt som i København. Problemerne ved vandforsyningen blev løst ved at bygge vandværker, og man begyndte med kloakeringen. Boliglovgivningen fik hovedstaden ordnet i 1854/56, de andre byer fulgte lidt senere. Retirader, der indtil nu blot var store gruber på gården med det lille hus med hjertet ovenpå, og som nogle steder skulle betjene 60 mennesker, skulle nu afløses af et tøndesystem ved alt nybyggeri. Lovgivningen indeholdt også en hel række bestemmelser om rummenes højde, om kælder- og loftslejligheder, vandafløb og om gårdenes forhold til bebygget grundareal etc. etc. Omsider faldt også loven om et sundhedspoliti på plads. Der skulle laves sundhedsvedtægter for alle kommuner. De kan ses som Det Medicinske Politis manifest, idet de indeholdt de fleste af de punkter, som man for et halvhundrede år havde diskuteret. De blev kronen på godt 100 års forebyggelsespolitik. Hvordan var det lykkedes? Afslutning Det hele var foregået på forbløffende symbiotisk måde. Gik lægerne for vidt i deres iver, bremsede regeringen dem. Vaccinationen var således ikke obligatorisk, men var i de første mange år kun for dem, der havde lyst. Den enevældige regering ville ikke anvende tvang over for befolkningen. På den anden side iværksatte den så godt som aldrig sundhedspolitiske tiltag uden først at have rådført sig grundigt med lægerne. Det gjorde befolkningen hjælpsom, som for eksempel da mange frivillige borgere under koleraangrebet midt i 1800-tallet hjalp lægerne i deres hygiejnefremstød. Det betød igen, at samfundets svagere grupper følte, at der blev taget hånd om dem, som de kvitterede ved at rette sig efter forslagene. Til slut vil det være interessant at relatere mine iagttagelser til andre forskningsresultater om emnet. Der findes dog ikke noget samlet for denne tidlige periode, derfor henviser jeg til en undersøgelse for det 20. århundrede om påvirkningen fra de styrende organer inden for sundhedssektoren, som Signild Vallgårda har foretaget. Med afsæt i Michel Foucault og Nikolas Rose analyserede hun sig frem til, at de styrende anvendte to former for strategier. Dels appellerede de til folks mål og til egenskaber, som folk allerede havde, for at få dem til at ændre adfærd, og dels søgte de at forme eller ændre menneskers ønsker og egenskaber (5). Begge strategier forudsætter både en styrelysten gruppe, der også har mulighed for styring, og en befolkning, der i det mindste har en forestilling om at ønske sundhed og forebyggelse af sygdom. En sådan befolkning fandtes knap nok i begyndelsen

8 8 af vores periode, men den styrelystne gruppe var der, og den kunne bygge et fundament af institutioner, der tilgodeså folks behov og dermed skabte tillid og forventning. Det kunne siden hen gøre folk bevidste om, at forhold, man før havde taget for givet, måske som forudbestemt, nu kunne ændres. For eksempel kunne koppeepidemier måske undgås og fnat et andet stort onde bekæmpes. Overtalelse og gode forbilleder hjalp, især når oplysningsartikler fulgte med i dagspressen, men helt sikkert blev det først, når for eksempel en ny epidemi viste, at de vaccinerede var immune. Da var befolkningen også parat til at overveje igen, om kopperne virkede rensende, og til at acceptere den vederstyggelige tanke om at indpode kokoppematerie i deres børn. Fototekst (indsæt foto hvor det passer i layout) Illustration med hånd: Malkepigens kokopper tegnet af lægen Jenner. Han tog materie herfra og indpodede den på en anden malkepige. Tegningen havde han aftrykt i sin bog An Inquiry (Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv). Noter 1. Rasmus Frankenau, Det offentlige Sundhedspolitie 1801 s. 3f. 2. Stadslæge de Mezas svar fra Helsingør, RA 232 DK G 125b nr Distriktslæge Mürer fra Svendborg, RA 232 DK G 125b nr Praktiserende læge Madvigs epidemiberetning s. 22f. RA 1252 Sundhedskollegiets Epidemiberetning 5. Signild Vallgårda: Studier af magtudøvelse. Bidrag til en operationalisering af Michel Foucaults begreb Governmentality. I Lise Togeby m.fl., På sporet af magten. (Magtudredningen) 2003 s. 123ff. Kilder og litteratur Bonderup, Gerda: Det Medicinske Politi Frank, Johann Peter: System einer vollständigen medicinischen Polizey I-VI Frankenau, Rasmus: Det offentlige Sundhedspolitie under en oplyst Regjering Medicinalberetninger fra 1803 i 1252 Sundhedskollegiets arkiv på Rigsarkivet (se Daisy). Nyland, Nick: De praktiserende læger i Danmark Sundhedspolitikommissionens arkiv på Rigsarkivet: 232 DK G 125 a-c. Vallgårda, Signild: Studier af magtudøvelse. Bidrag til en operationalisering af Michel Foucaults begreb Governmentality. I Lise Togeby m.fl., På sporet af magten. (Magtudredningen) 2003 s

9 9 Viljen til selvstændighed Af underviser Birte Hedegaard Larsen, Ph.D., CVU Vita - Sygeplejerskeuddannelsen Resumé Danske sygeplejersker har siden den første verdslige ordning af sygepleje i Danmark i 1876 forsøgt at opnå anerkendelse af sygeplejefaget som et selvstændigt fag. Kravet om selvstændighed har fortrinsvis været rettet mod overlæger, dvs. at danske sygeplejersker først og fremmest har betragtet faglig selvstændighed som et spørgsmål om sygeplejefagets tilknytning til lægefaget. Denne tilknytning har været og er tæt. Læger har tilsyneladende altid opfattet sygepleje som en integreret del af den kliniske medicin. I dagligdagen har sygepleje i vid udstrækning været delegeret til sygeplejersker, men overlægerne har gennem tiden set sig som overordnede ansvarlige også for sygeplejen. Sygeplejersker har på deres side altid anerkendt tilknytningen til medicin, men herud over har de gennem foreløbig 130 år påberåbt sig en opfattelse af, at sygepleje er andet og mere end lægeligt delegeret - sygeplejefaget er et selvstændigt fag, kontrolleret af sygeplejersker. Indledning Allerede i min første praktikperiode om sygeplejeelev i slutningen af 1960-erne undrede det mig, at forskolens indtryk af sygeplejefaget som et anerkendt selvstændigt fag, ikke stemte overens med mine oplevelser i praktikken. Her oplevede jeg, at sygeplejersker altid rådførte sig med læger vedrørende patientforhold, og at der i dagligdagen fandtes et tydeligt hierarki med overlægen i en alt dominerende position. På uddannelsens senere læsekurser fandtes sygepleje som et fag på skemaet, men til min store forundring blev der her gentaget forhold vedrørende undersøgelser og behandlinger, som der allerede var blevet undervist i af læger i fagene sygdomslære og farmakologi. Var sygepleje på skoleskemaet ikke andet end repetition af lægelige fag? Disse oplevelser og denne undren har forfulgt mig i hele min aktive karriere som sygeplejerske og som underviser på en sygeplejeskole. I 1990 gik grunduddannelsen til sygeplejerske fra at have været en elevuddannelse til en uddannelse, klassificeret som et studie som en mellemlang videregående uddannelse og der blev oprettet kandidat og ph.d. uddannelsesordninger for sygeplejersker. Disse formelle uddannelsesordninger understøttede sygeplejerskers opfattelser af deres fag som et selvstændigt fag. Alligevel havde jeg en nagende følelse af, at alt dette ikke grundlæggende ændrede sygeplejefagets status set i relation til lægefaget. På cand. cur.- studiet og senere ph.d.-studiet fik jeg muligheder for at undersøge dette nærmere. Jeg havde på forhånd den opfattelse, at en faglig selvstændighed, hvis der var tale om en sådan, måtte være af nyere dato, og min forundring var stor, da jeg i det historiske kildemateriale opdagede, at det, jeg kalder viljen til selvstændighed, havde været endog meget nærværende i hele det verdslige sygeplejefags levetid i Danmark, at sygeplejersker tilsyneladende altid havde været helt og fuldt overbeviste om, at deres fag var et selvstændigt fag, der skulle forstås i en form for komplementær position til lægens fag. I denne artikel belyser jeg sygeplejerskers og lægers tale om sygepleje, sygeplejersker og sygeplejefag i slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet med henblik på at sætte fokus på forhold, sygeplejersker mente, skulle og nødvendigvis måtte begrunde sygeplejefaget som selvstændigt (note 1). Den metodiske inspiration Den metodiske inspiration til at fokusere på tale skyldes den franske vidensanalytiker Michel Foucaults ( ) diskursanalytiske undersøgelser (2, 3). Foucault anvender begrebet diskurs som et analytisk værktøj til at indkredse tale og historiske frembringelser i forbindelse hermed.

10 10 Ved at fokusere på diskursive frembringelser herunder skrift og tale, men ligeledes indretningen af en epokes institutioner - kirkelige, politiske, juridiske, terapeutiske, uddannelsesmæssige mm., kan man skabe et billede af de betingelser, en diskurs, f.eks. diskursen om sygepleje, er underlagt. Ifølge Foucault består en diskursanalyse af to helheder: En kritisk helhed, der indkredser former for udelukkelser, begrænsninger og tilegnelse, der indkredser de procedurer i samfundet, der kontrollerer f.eks. tale, skrift og opbygning af samfundets institutioner. I herværende forbindelse omhandler den kritiske helhed, hvorledes sygeplejerskers og lægers tale om sygepleje, sygeplejefag og lægefag er blevet kontrolleret gennem ca. 130 år (note 2). Udover den kritiske helhed indkredser diskursanalysen en genealogisk helhed, som undersøger, hvorledes en talerække, f.eks. talen om sygepleje som et selvstændigt fag, er blevet udformet, og hvilke betingelser, der har været for denne tale. Sygeplejefaget i Danmark opstod i relation til opkomsten af den kliniske medicin i midten af 1800-tallet. Set i relation til såvel en kritisk som en genealogisk helhed er udviklingen af denne således af afgørende betydning for, at sygeplejersken overhovedet kom på tale. Udviklingen af den kliniske medicin i Danmark I midten af 1700-tallet påbegyndte man i Danmark en særlig indsats overfor syge fattige. I 1757 blev Kongelig Frederiks Hospital oprettet, og i kølvandet på en kongelig forordning i 1806 blev hospitaler og sygehuse i stadig stigende antal og størrelser oprettet rundt i Danmark. Behandling og pleje under sygdom foregik langt op i 1800-tallet i hjemmene. Sygepleje var et kvindearbejde under en husmoders ledelse. Syge medlemmer af familien, samt laugsmedlemmer eller ansatte på et gods, hørte til familiens ansvarsområde og der blev på et vist niveau sørget for dem under sygdom og alderdom. I Danmark gav statslige forordninger fra 1600-tallet medicinere og kirurger monopol på forebyggelse og behandling af sygdomme samt tilsynsforpligtelser med den danske befolknings sundhedstilstand. Sygdomme blev hovedsagligt forklaret i relation til teorier om sundhed og sygdom f.eks. teorier om livskraften - vitalismen og usynlige luftbårne smittepartikler - miasmer. Behandling blev udført i relation til forskelligartede teorier om en balanceret natur, der ved indvortes eller udvortes miljøpåvirkninger kom i en sundhedsubalance. Behandling omfattede metoder f.eks. indgift af medikamenter, strygninger, åreladninger og lavementer, der skulle medvirke til at genoprette den naturlige balance. Siden renæssancen havde læger dog i nogen grad forklaret sygdomme som tegn på anatomiske og fysiologiske abnormiteter og behandling som korrektion og lindring af disse. Denne sidste opfattelse var blevet mere og mere fremherskende i slutningen af 1700-tallet, og op gennem 1800-tallet kom der gang i en bevægelse, hvor en patient fra at blive set som et individ, hvis individuelle livsbetingelser var grundlæggende væsentlige for at genoprette en sund balance, blev set som et anatomisk-patofysiologisk tilfælde, hvor lægen eksakt - såkaldt positivt måtte beskrive det, han så, samt behandle i henhold til metoder, der var blevet påvist brugbare gennem klinisk dokumenterede eksperimenter. En ny positivistisk lægevidenskabelig doktrin var i færd med at erstatte den gamle teoretiske medicin. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev eksakt naturvidenskabelig eksperimentel klinisk viden højt værdsat såvel i forhold til lægens videnskabelige som kliniske virksomhed. Denne form for viden var afgørende for hans faglige dygtighed, virksomhed og position i samfundet. Alle andre former for viden, der tidligere havde været anset som væsentlige, blev udelukket fra den medicinske diskurs (note 3). Den enkelte patients fortælling om sin sundhedsbalance, sine symptomer, livsomstændigheder, familieforhold, boligforhold, muligheder for at få nærende kost o.l. havde ikke samme betydning som tidligere (1, ss ) og (4). Sygepleje som et verdsligt fag opstod midt i denne bevægelse fra én medicinsk doktrin til en anden, og kampe mellem de lægelige doktriner kom til at spille en stor rolle for sygeplejefagets muligheder og betingelser for at opnå anerkendelse som et selvstændigt fag.

11 11 Sygeplejersken en lægelig hjælper, stedfortræder, husstyrer og filantrop Den første verdslige sygeplejeordning i Danmark blev indført på Københavns Kommunehospital i Den verdslige sygepleje blev et fag i en periode, hvor en positivistisk naturvidenskabelig inspireret doktrin endnu ikke var karakteristisk. Det var derimod en empirisk klinisk metode og en såkaldte numerisk eller statistisk metode (4, ss ). Nøje observationer, registreringer og rapporteringer af disse var afgørende væsentlige for lægens kliniske virksomhed og lægevidenskabelige forskning. Da lægen ikke kunne være til stede ved sygesengen døgnet rundt, opstod et behov for hjælpere og stedfortrædere, der havde tilstrækkelig dannelse og uddannelse til nøjagtigt at udføre observationer, registreringer, rapporteringer og ordinationer. MEN herudover havde lægen behov for personer, der kunne lede det daglige arbejde på hospitaler og sygehuse i lægens ånd - for højt kvalificerede husstyrere, der satte en filantropisk indstilling til syge fattige højt. Overlæger italesatte et behov for kvinder af den dannede borgerklasse, der qua opdragelse, oplæring og uddannelse netop besad de egenskaber og den uddannelse og dannelse, som de ønskede sig af deres hjælpere og stedfortrædere. Overlægerne påpegede stærkt deres egen overordnede rolle samt betydningen af, at sygeplejersker var loyale frem for alt andet mod lægevidenskaben og lægen. Diskurser i forbindelse med lægers viden, faglige monopol, forpligtelser og rettigheder blev i forbindelse med opkomsten af det verdslige sygeplejefag gentaget. Men det samme gjaldt for diskurser vedrørende mænds og kvinders forskelligartede egenskaber, viden, ansvar, forpligtelser og kunnen (1, ss ). Biologisk kønsbundne egenskaber - forpligtelser og roller i det danske samfund Kvinder og mænd blev langt op i 1900-tallet betragtet som grundlæggende forskellige med hensyn til egenskaber, forpligtelser og aktiviteter på grund af køn. Manden blev betegnet som aktiv, udadvendt, ansvarlig, videncentreret, kulturskabende, mens kvinden blev betegnet som passiv, modtagende, centreret om hjemmet, om de nære ting, ernæring, relationer, reproduktion, barnepleje, opdragelse af børn og pasning af syge og gamle. Manden var nok familiens overhoved, men det kvindelige ansvar og kvinders forpligtelser og funktioner blev af såvel mænd som kvinder betegnet som selvstændige set i relation til det syn på kønsopdelt forpligtelse, viden og kunnen, der var fremherskende i Kvinder blev betegnet som indbyrdes forskellige på baggrund af dannelse. Den dannede kvinde var en kvinde, der havde lært sig en vifte af sproglige, kunstneriske, sociale, filantropiske og husstyrende færdigheder. Der ud over havde hun lært sig selverkendelse, selvbeherskelse, loyalitet og selvopofrelse. Hun havde lært sig at styre sin natur, herunder sin seksualitet, og hun havde lært sig at underordne sig mandens såkaldte højere fysiske og åndelige niveau samt mandens kulturelle, religiøse, videnskabelige og politiske frembringelser. I modsætning hertil blev den udannede og uuddannede kvinde opfattet, som en kvinde, der var uvidende og ikke kunne styre sine drifter, som amoralsk, doven, drikfældig o.l. (note 4) (1, kap.10) Allerede i forbindelse med det verdslige sygeplejefags opkomst vandt en stærk inspiration fra Florence Nightingales opfattelse af sygepleje som en syntese af lægens fag og kvinders egenskaber og forpligtelser indpas. Ifølge Nightingale måtte en sygeplejerske integrere begge disse områder, men en sygeplejerske var ikke blot en lægelig assistent og heller ikke blot en dannet kvinde. Et selvstændigt sygeplejefag - en syntese af lægens fag og kvinders egenskaber og forpligtelser Florence Nightingale ( )(1, ss ) var tilhænger af den gamle medicinske doktrin. Sundhed var for hende et spørgsmål om en naturlig balance. Hun var tilhænger af miasmeteorien vedrørende infektionssygdomme, men ligeledes af den kliniske og den statistiske metode. Hele livet igennem bevarede hun dette syn. Hun tilsluttede sig tilsyneladende aldrig den nye positivistiske

12 12 lægevidenskabelige doktrin. For Nightingale var sygeplejersker og læger nære samarbejdsparter på grundlag af de lægevidenskabelige indsigter, der var gældende omkring 1850, men ligeledes på grundlag af kvinders særlige egenskaber, viden og kunnen. Hun så lægers og sygeplejerskers livsformer som komplementære. Begge parter besad samfundsnødvendig komplementær viden og kunnen. Lægen var i forhold til behandling af syge overordnet sygeplejersken. Sygeplejersken skulle loyalt udføre sin gerning i henhold til lægens udkast, men sygepleje havde ifølge Nightingale to sider, en teknisk og en moralsk. Den tekniske side var knyttet til lægens viden og kunnen og den moralske til kvinders viden, kunnen og moralske indstilling. Det er betegnende, at den moralske side ikke blot var en indstilling, denne omfattede i høj grad kvinders viden - og kunnen. Der var for Nightingale ingen niveauforskelle på teorier om sundhed og sygdom og teorier om det kvindelige. Disse teorier havde samme status, og sygepleje kunne betegnes som en kunst ved siden af lægekunsten, en kunst med et fælles delelement, hvad angik teori om sundhed og sygdom, og med komplementær viden og kunnen. I forhold til behandlende foranstaltninger havde lægen den autoritative myndighed, og sygepleje var intet uden dette delelement. Sygeplejersker modtog ordinationer fra lægen, men hun udførte ordinationer i henhold til en viden om, hvordan dette bedst lod sig udføre i en aktuel situation. Sygepleje var ikke blot et hvad, men i høj grad også et hvordan. I forhold til filantropi og husstyrelse havde sygeplejersken den autoritative myndighed, som mænd var læger uvidende om ledelse af en husholdning, og sygepleje var intet uden dette. Nightingales tænkning om sygepleje og sygeplejersker kan betragtes i et spændingsfelt mellem underordning og selvstændighed. At fungere som sygeplejerske krævede en vis medicinsk viden. Denne viden var lægeligt delegeret, men Nightingale kan fortolkes således, at hun anså viden om en balanceret sundhed for at være et delt vidensområde. Lægerne havde lægelig viden og et fagligt monopol vedrørende behandling af syge, men viden vedrørende sundhed og sygdom og en balanceret natur var ligeledes baggrund for arkitekters, ingeniørers, husfruers og sygeplejerskers arbejde. En syntese sygepleje som et selvstændigt fag ophævede såvel lægens fag som kvinders egenskaber og forpligtelser, og sygepleje kunne ikke betragtes som et fag i en liniær hierarkisk organisering underordnet lægens fag. Nightinale fandt tilsyneladende ikke forestillingen om et selvstændigt sygeplejefag uforenelig med lægers behandlingsmonopol. Dominansrelationen mellem læger og sygeplejersker var for hende kun væsentlig i forbindelse med lægelige ordinationer af teknisk art. Florence Nightingale og den verdslige sygepleje i Danmark Uddannelsen på Københavns Kommunehospital var tydeligt inspireret af Nightingale s anbefalinger om organisering af sygeplejerskers uddannelse, rekruttering af dannede kvinder, krav til kvinder, der ønskede at blive sygeplejersker og sygeplejerskers ledelsesforhold (7, 8). Den danske komtesse, Selma L. Lüttichau ( ) (note 5), medvirkede angiveligt til ordningen af den verdslige sygepleje i Danmark. Hun blev kaldt fra London til København i forbindelse med ordningen på Kommunehospitalet. Hvornår hun kom til København, hvor længe hun blev, og hvor stor indflydelse, hun havde i forbindelse med ordningen i 1876, er ikke helt klar. Kildematerialet er sparsomt. Ifølge Henny Tscherning (note 6) blev Lüttichau tilbudt stillingen som plejemoder ved Københavns Kommunehospital, men afslog denne med den begrundelse, at stillingen ikke svarede til den engelske matronstilling (forstanderinde) - ikke var selvstændig nok set i relation til overlægerne (11). Hun vendte tilbage til London til en livsstilling som matron ved et hjemmeplejedistrikt for fattige syge. Alligevel satte hun i høj grad sit fingeraftryk på den verdslige sygeplejerskeuddannelse i Danmark. Hun oversatte Florence Lees nightingaleinspirerede lærebog, Veiledning til Konsten at pleie Syge (7). Bogen fungerede gennem 1800-tallet som lærebog i sygeplejeforhold og var bestemt for sygeplejeledere og undervisere. Én af de københavnske

13 13 overlæger, der medvirkede til ordningen af sygeplejen på Kommunehospitalet, Sopfus Engelsted ( ), skrev et omfattende forord til bogen, der gav bogen lægelig anerkendelse og samtidig afspejlede den lægelige opfattelse af lægefag og sygepleje i Danmark i Viljen til selvstændighed og danske sygeplejersker Lüttichaus afvisning af plejemoderstillingen på Københavns Kommunehospital kan ses som det første forsøg i Danmark på at opnå en lægelig anerkendelse af et selvstændigt sygeplejefag. Som forsøg mislykkedes det i samtiden, men ved at følge danske sygeplejerskers senere forsøg (12-16) og (1, kap.12-14) fremgår det, at Florence Nightingale s opfattelse af sygepleje og Selma Lüttichaus afvisning gav anledning til en talerække blandt danske sygeplejersker i forhold til at betragte sygeplejefaget som selvstændigt. Denne talerække intensiveredes op gennem 1900-tallet og flere og flere af sygeplejerskernes krav blev imødekommet men uden at dette grundlæggende ændrede de tidlige lægelige opfattelser af læge-sygeplejerske relationen. Det er betegnende, at grundlaget for sygeplejerskernes opfattelse af et selvstændigt sygeplejefag oprindeligt var den senere forladte teoretiske medicinske doktrin og teorier om kvinders kønsbestemte egenskaber, forpligtelser, viden og kunnen. Det er ligeledes betegnende, at danske sygeplejersker har holdt fast ved dette grundlag. Der skete naturligvis ændringer. Dannede kvinders husstyrelsesfærdigheder blev op gennem 1900-tallet transformeret til ledelse og uddannelse af plejelinjen og plejepersonalet på et hospital, til ledelsesteori og pædagogik og til teori om almene behov, imødekommelse af behov, omsorg og egenomsorg. Filantropiske forpligtelser blev transformeret til patientcentreret pleje, til et ansvar for den svage og til f.eks. etik og kommunikation. Disse transformationer har dog ikke kunnet sikre en anerkendelse af sygeplejefagets selvstændige status. I forbindelse med den positivistiske lægevidenskabs stadig stærkere position kunne forhold selv om disse nok så meget var blevet omformet - knyttet til en forladt teoretisk medicinsk doktrin og doktriner vedrørende kvinders kønsspecifikke egenskaber og praksisser ikke accepteres som grundlag for en formel anerkendelse af sygeplejefagets selvstændighed (note 7). Disse områder var ikke på niveau med den eksakte, eksperimentelle lægevidenskab, og sygeplejersker måtte forblive loyale og underordnede denne (1, ss ). Dette til trods er sygeplejerskers vilje til selvstændighed en stadig tilstedeværende drivkraft for sygeplejerskers krav og tiltag vedrørende praktisk sygepleje, uddannelse, ledelse og forskning. Kravet om selvstændighed vil tilsyneladende ikke dø. Noter 1. Grundlaget for denne artikel er undersøgelser i forbindelse med min ph.d.-afhandling. Her undersøgte jeg sygeplejerskers forsøg på at opnå anerkendelse af et selvstændigt sygeplejefag gennem ca. 130 år (1) 2. Det er Foucaults opfattelse, at al tale og alle historiske frembringelser er kontrollerede. Læger kan således heller ikke sige alt. Al menneskelig virksomhed kontrolleres af eksterne og interne mekanismer, der sikrer, at der produceres de rigtige sygeplejersker, læger osv. Disse kontrolmekanismer eller procedurer er historisk foranderlige og en følge af de herskende diskurser i et samfund. Der findes mange former for krusninger på overfladen, men grundlæggende forandringer foregår ifølge Foucault trægt (1, ss ). 3. Ændringen fra lægekunst til positiv lægevidenskab er meget tydelig i lærebøger for læger, medicinsk historiske værker og tekster i lægefaglige tidsskrifter fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Der findes lægelige ytringer, der argumenterer for betydningen af

14 14 medicinske teorier og lægekunst, men fra begyndelsen af 1900-tallet er tendensen klar en klinisk positiv videnskabelighed betegnede frem for alt andet lægens fag 4. Underklassens kvinder blev i høj grad opfattet således, i det hele taget blev underklassen i tallet anset for uvidende, amoralsk, tøjlesløs, upålidelig, tyvagtig og grådig (5, ss ) og (6, ss og 60-66). 5. Selma Lüttichau indtager en, mener jeg, overset rolle i dansk sygeplejehistorie. Hun var datter af godsejer og baron H. H. Lüttichau til Tjele. Hun blev uddannet som sygeplejerske på Pastor Fliedners diakonissestiftelse i Kaiserswerth. Senere supplerede hun sin uddannelse hos katolske søstre i bl.a. Strasbourg og herefter på Sct. Thomas Hospital, London i Florence Nightingales regi. Hun blev angiveligt kaldt fra London til København for at medvirke til oprettelsen af sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Kommunehospital i 1874 (9, ss og xxxiv-xxxv 6. Henny Tscherning f. Schultz ( ) blev uddannet som sygeplejerske på Københavns Kommunehospital. Efter giftermål med overkirurg senere professor E. A. Tscherning i 1886 ophørte hendes aktive sygeplejerskekarriere, men hun fortsatte hele livet i gennem sit arbejde for sygeplejen. Hun var formand for Dansk Sygeplejeråd (10). 7. At videnskabeliggøre sygepleje på et traditionelt positivistisk grundlag har aldrig vundet bred tilslutning blandt sygeplejersker i Danmark. Det er da også et stort spørgsmål, om tiltag i relation hertil uden for sygeplejerskers rækker vil kunne betragtes som andet end supplement til lægevidenskab. Referencer 1. Larsen BH. Anerkendelse og krænkelse en undersøgelse af diskursive kontrolprocedurer i relation til sygeplejerskers bestræbelser på, at opnå anerkendelse af det verdslige sygeplejefag som et selvstændigt fag. Viborg., Forlaget PUC, Foucault M. Klinikkens Fødsel. København: Hans Reitzels Forlag, 2000 (1963) 3. Foucault M. Talens forfatning. København: Hans Reitzels Forlag, 2001 (1971) 4. Petersen J. Lægekunstens Historie. København: Andr. Fred. Høsts og Søns Forlag, Possing B. Viljens styrke. Nathalie Zahle. En biografi. København: Gyldendal, Vallgårda S. Sjukhus och fattigpolitik. Publikation 17. København: FADL s Forlag, Lees F. Veiledning til Konsten at pleie Syge. København: C. A. Reitzel Budde V. (red.) Den paatænkte Reform af Sygeplejen paa Kommunehospitalet i København. Ugeskrift for Læger;25: København: Den Almindelige Danske Lægeforening, Jakobsen KH. Den verdslige sygeplejerskeuddannelse ved Københavns Kommunehospital Århus: Skrift Serie fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole;94, Dansk Kvindebiografisk Leksikon,

15 Tscherning H. Lidt om mine personlige Oplevelser ved den humane Sygeplejes Indførelse paa Kommunehospitalet og dens senere Udvikling. Tidsskrift for Sygepleje;18: København: Dansk Sygeplejeråd, Koch M. En Reform af Sygeplejen i Danmark. Tidsskrift for Sygepleje;4: København: Dansk Sygeplejeråd, Koch M. Sygeplejeuddannelse. Tidsskrift for Sygepleje;4: København: Dansk Sygeplejeråd, Lütken C. En Reform af vor Sygepleje. Tidsskrift for Sygepleje;4: København: Dansk Sygeplejeråd, Lütken C. Sygeplejesagen. Tidsskrift for Sygepleje;4: København: Dansk Sygeplejeråd, Munck C. Sygeplejerskerne som en Stand. Tidsskrift for Sygepleje;16: København: Dansk Sygeplejeråd, 1910

16 16 MUSEUMSHJØRNET Rundt om et sengebord Af Kamma Lauridsen, formidlingsmedarbejder, Dansk Sygeplejehistorisk Museum På bordet står en buket blomster i en metalvase og et glas vand. Der ligger også en pose Matadormix og en blok papir. I hylden nedenunder findes en skønsom blanding af aviser, ugeblade, mobiltelefon, papkapsel, hårbørste og andet forskelligt løsøre. På siden af bordet hænger et spisestykke. Det ser rent ud. Det er den besøgendes sengebord, og det står i Museets udstilling som en opfordring til, at den enkelte kan være med til at fortælle historie. Historien om sengebordet, om patienten, om det at bevare sin integritet, når privatlivet er på hjul og skal rummes i et møbel, om at komme omkring et sengebord og at bruge det i sit arbejde. Med udgangspunkt i et par kasser med rekvisitter har den enkelte mulighed for at indrette sengebordet efter ønske, som et udtryk for, hvad man finder vigtigt at have hos sig som patient, eller for at beskrive et sengebord, man har mødt i sit daglige arbejde. Sengebordsprojektet har til formål at få Museets brugere til at reflektere over patientrollen, og sengebordets betydning for patient og plejepersonale. Som eksempel kan patientens tilstand ofte aflæses i sengebordet ud fra hvor meget af dets indhold, der udgøres af plejepersonalets remedier. Men vi forsøger også at præsentere sengebordet i en historisk sammenhæng, fordi brugen af sengebordet og dets indretning er med til at synliggøre enhver tids syn på patienten, på sygeplejersken og dennes arbejde og det daglige liv på hospitalet. Allerede i 1916 kunne man i Dorthea Leths bog Vejledning til Syges Pleje læse følgende om sengebordet: Ved Sygesengen bør der i de fleste Tilfælde være anbragt et lille Bord, paa hvilket Glas, Smaarekvisitter m. m. kunne stilles. Bordet har bedst sin Plads ved Patientens venstre Side; staar det ved højre Side, hindrer det den fri Adgang til Patientens Person. Af saadanne Smaaborde haves forskellige Slags saavel fritstaaende Borde, der kunne drejes ind over Sengen, som ogsaa Borde, der kunne fastskrues paa selve Sengen. I forbindelse med den besøgendes sengebord hænger der en lille udstilling med billeder fra Museets arkiv. Her er eksempler på sengeborde i forskellige tidsperioder, og dér kan man aflæse historier om en given tid, om situationer og personer. Der er også mulighed for at den enkelte kan give sit besyv med ved at nedskrive egne sengebordserfaringer til ophæng f.eks.: Åh, de mandlige patienters sengeborde på Lemvig Sygehus 1974 var ulækre, en cigarkasse med aske til at dyppe den stærke skrå i og så urinkolben, som skvulpede over, det lugtede og så meget udelikat ud.

17 17 Under mit eneste ophold på et hospital gjorde mit sengebord, at jeg følte mig mere end en del af en stuegang. Der var lidt plads til gaver og mad, der gjorde opholdet mere behageligt. Man finder også en lille erindringsskrivelse fra en sygeplejerske om et sengebord på Rigshospitalet ca. 1955, der her følger i udpluk. Om sengebordet: Sengebordet var anbragt på patientens venstre side. Det var fremstillet af træ og lakeret. Bordpladen kunne være dækket af kakler, underhylden var af træ, og der var vist nok en skuffe. Ellers var bordet åbent til alle sider. Det betød, at bortset fra det, der var gemt i skuffen, var patientens ejendele stort set fritliggende og synlig for alle, der passerede forbi. Det være sig personale, stuegangen, medpatienter og pårørende. Sengebordets funktion: Der var ikke mange rulleborde til rådighed, så personalet anvendte sengebordet til arbejdsbord i forbindelse med forskellige procedurer, eksempelvis patientens personlige hygiejne (øvre og nedre toilette). Personlig hygiejne blev udført i sengen med eller uden hjælp at personalet. Hertil anvendte vi to vandfade, tandkrus og kapsel. Vand blev bragt hen til sengen. Af hensyn til patientens blufærdighed blev der sat transportabel skærm omkring sengen. Jeg husker, at der på sengebordet var kroge til håndklæde og vaskeklude til øvre toilette (drejls) og nedre toilette (longuet). Håndklæder og vaskeklude blev kun skiftet en gang i ugen i forbindelse med det ugentlige bad, der foregik i afdelingens eneste badeværelse på faste ugedage. Halvdelen af patienterne fik bad én dag og den anden halvdel en anden dag. Patienten indtog desuden alle måltider ved sengebordet. Dansk Sygeplejehistorisk Museum ny udstilling 24. marts 2007 Foran Afghanistans lukkede Døre En udstilling om diakonissen, lægen og missionæren Marie Holst fra Kolding og hendes arbejde i Indien Indsæt annonce foto

18 18 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding Åbningstider: Onsdag 11-18, torsdag og fredag 11-16, lørdag og søndag (tlf ). Billetpriser: Fri adgang for enkeltmedlemmer af DSHS Øvrige: Voksne 30 kr., grupper over ti 20 kr., pensionister og studerende 20 kr., børn under16 samt skoleklasser gratis. Kaffe og hjemmebag til reduceret pris på Hotel Koldingfjord mod aflevering af entrebillet dog ikke søn- og helligdage (gælder ikke gruppebilletter). Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

19 19 NYT FRA DANSK SYGEPLEJEHISTORISK SELSKAB Medlemsmøde - april 2007 Torsdag den 12. april 2007 kl afholder DSHS medlemsmøde på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Historiker Gerda Bonderup, lektor Aarhus Universitet, holder foredrag med udgang i sin nyeste bog om dansk forebyggelses-politik Det var i denne periode, at lægerne gik fra sygdomsbekæmpelse til forebyggelse og dermed introducerede: Det Medicinske Politi. Som optakt til foredraget har Gerda Bonderup skrevet en artikel til dette nummer af Sygepleje & Historie (se side??). Deltagelse er gratis for medlemmer, gæster kan deltage for kr. 30 eller gennem indmeldelse i DSHS. Under mødet serveres en forfriskning. Adresse: Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding. Tilmelding: senest tirsdag den 10. april 2007 på tlf Generalforsamling - september 2007 Dansk Sygeplejehistorisk Selskab afholder sin næste generalforsamling i København torsdag den 20. september 2007 kl Indkaldelse foretages i Sygepleje og Historie nr. 31 september Efter generalforsamling er der foredrag ved historiker professor, dr. phil. Birgittte Possing om Betydningen af historisk forskning.

20 20 Første Danske Sygeplejehistoriske Konference den 28. og 29. september 2007 I 2007 har Dansk Sygeplejehistorisk Selskab 10-års jubilæum. Selskabet har i den anledning besluttet at arrangere en sygeplejehistorisk konference, den første af sin art i Danmark. Konferencen vil finde sted på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. Det ønskes med konferencen, at få et bredt tværfagligt perspektiv på aktuel forskning inden for sygeplejens, plejens og omsorgens historie nationalt såvel som internationalt. Der inviteres hermed både til at anmelde foredrag / indsende abstrakts og til almen tilmelding som deltager uden foredrag. Konferencesprogene vil være engelsk og dansk. Hovedtalere Professor Sioban Nelson, University of Toronto, Canada, Professor Marit Kirkevold, Aarhus Universitet Associate Professor Barbra Mann Wall, University of Pennsylvania, USA. Foredrag / abstrakts: Abstrakts må maximalt omfatte 1 A4 side (2400 anslag) og bedes indsendt på engelsk eller dansk. Navn, (titel, stilling), adresse, telefon og bedes anført. Deadline for indsendelse er mandag den 30. april Abstrakt bedes indsendt via mail til men kan alternativt også sendes med almindelig post (adresse nedenstående). Tilmelding og praktiske oplysninger Pris: Medlemmer af DSHS 750 kr., - øvrige 950 kr. Konferencemiddag: Fredag d. 28. september er der mulighed for at deltage i en konferencemiddag på Hotel Koldingfjord. Middagen koster 400 kr. Såfremt du ønsker at deltage i middagen, skal du tilmelde dig til denne særskilt. Tilmelding og betaling: Tilmelding til konferencen samt konferencemiddag kan ske til konferencesekretær Anne Marie Overgaard på telefon eller Der kan også foretages tilmelding via blanketten på DSHSs hjemmeside Deltagergebyr samt betaling for konferencemiddag bedes overført senest 20. august til: Lån & Spar Bank reg.nr konto nr Angiv følgende tekst til din overførsel "Konference 2007, NAVN". Overnatning: Deltagerne sørger selv for bestilling og afregning. Der er indgået specialaftale med Hotel Koldingfjord om 1 overnatning á 695 kr. for konferencens deltagere. Hotellet ligger i gå-afstand fra museet. Konferencesekretær: Anne Marie Overgaard Dansk Sygeplejehistorisk Museum Fjordvej 152, 6000 Kolding Telefon: Konference information:

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold. Udveksling til Kina: SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK. Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl

Rapport fra udvekslingsophold. Udveksling til Kina: SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK. Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Kina: Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl Hjem-institution: Viborg sygeplejeskole Værts-institution/Universitet: Sichuan University Chengdu,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

3. oktober 2014. St. Elisabeth

3. oktober 2014. St. Elisabeth 3. oktober 2014 Rejsebrevet: Turen går til Tanzania Arusha. Modul 13 - sygeplejestuderende Mie Fuglsang Hansen, Ditte Buus Hansen, Sidse Petersen & Thilde Clemmensen hold S11S. Vi er fire piger, som gennem

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Tortosa, Tarragona, Spanien Navn: Pernille Lundholm Rasmussen E-mail: pernillelundholm@hotmail.com Tlf. nr. 004521134265 Evt. rejsekammerat: Rejser alene

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital.

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital. Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital. Fra : Natasja Blicher Hansen Email: Galehus@msn.com. Sygeplejeskolen i Slagelse, CVU Vestsjælland. Hold: feb04f. Værts-institution:

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien

Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien Interview ved Peter Henningsen Fortid og Nutid december 2001, s. I 1997 oprettedes Afdeling for Sundhedstjenesteforskning,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side 150-154 Af Anne Marker Gads Forlag Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen

Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen Dansk Sygeplejehistorisk Museum Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere