Sker der noget med sproget i naturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sker der noget med sproget i naturen"

Transkript

1 Sker der noget med sproget i naturen Ophelia Achton, lektor i naturfag, VIAUC Caspar David Friedrich ( ) Der Wanderer über dem Nebelmeer (1818). 1

2 Sker der noget med sproget i naturen Menneskets tilegnelse og forståelse af dets verden er sprogligt formidlet Martin Heidegger Adskillelige forskere og forfattere af litteratur om udelivets betydning hævder, at naturen har indflydelse på vores måde at tænke på (Fredens, K.2005, Louv 2008, Hansen, M 2003) Der er heller ikke tvivl om, at hvis man ser på kunstens udtryk gennem tiderne, er naturen en inspirationskilde for såvel litteratur som billedkunst. Uanset ens natursyn er naturen nærværende som kulisse for vore aktiviteter og som ressource, og for mange har naturen også en værdi i sig selv (Fink, H 2002) Det gode fysiske rum beskytter, afgrænser, skaber vor identitet. Det giver trivsel, velvære og samspilsmuligheder, og samtidig har rummets æstetik en stor betydning for at vi kan opleve inspiration, identitet, kultur og værdier, men rummet har også indflydelse på det personlige rum, hvis kerne først og fremmest er emotionel. Når rummet vækker vores følelser bliver vi nærværende. Fredens, K Men hvordan skal naturoplevelsen være for at få indflydelse på den måde vi udtrykker os på? I antologien Saving Place 1 gives eksempler på, hvordan naturen får indflydelse på den måde, vi udtrykker os på og oplever os selv. Ralf Waldo Emerson, ( ) amerikansk essayist, forfatter og transcendentalist i beskriver i sit bidrag i bogen, at hvis naturen skal have indflydelse på sproget, er det nødvendigt at være i landskabet og være åben for den påvirkning, som naturen har på os. (Emerson 1836) Han skriver for eksempel Stjernerne vækker en særlig ærbødighed, fordi selv om de altid er der, er de uopnåelige, men alle naturfænomener giver en slægtskabsfølelse, når ånden er åben for deres indflydelse 2. Med andre ord, vil mennesker, når de er nedsænket i og følsomme over for 1 Sidney Dobrin(ed) 2009 Saving Places 2 Emerson (1836) Language i Dobrin, S (ed)saving Place 2

3 deres naturlige omgivelser, få en ubestridelig respekt og ydmyghed for dette fysiske miljø og dette har indflydelse på sproget. Mens Emerson mener, at det er vigtigt at være i naturen for at få disse oplevelser, er den amerikanske forfatter Barry Lopez, (1945) -, som i sin non-fiktion ofte beskæftiger sig med relationen mellem den menneskelige kultur og det fysiske landskab 3 fortaler for, at ærbødigheden og respekten kommer fra menneskets interaktion med naturen og bedst kan udtrykkes gennem fortællingen. Han siger, gennem storytelling vil læseren eller tilhøreren få den samme ærbødighedsfølelsesfølelse, som den der havde naturoplevelsen på førstehånd. Når det beskrives godt, kan den skrevne fortælling vække stærke følelser. Disse følelser vil måske endda være uden for rækkevidde for gennemsnitspersonen, der blot nyder en dag i naturen og ikke har den helt åbne og uforbeholdne tilgang til naturen, som Emerson taler om. Disse to synspunkter giver et meget godt billede af diskussionen om førstehåndsoplevelsernes betydning i forhold til erkendelse, sansning og sprogudvikling i naturen. De er samtidig en god indledning til denne artikel, der er blevet til på basis af undertegnedes undren over den særlige genre, mine studerende på friluftsvejlederuddannelsen ii bruger, når de skal beskrive deres obligatoriske solodøgn iii i naturen. Opgaverne herfra synes at have en anden karakter end de opgaver, jeg ellers modtager fra de samme studerende. Min oplevelse er, at der sker noget med sproget, når den studerende er ude i naturen og alene. Sproget bliver rigere og mere varieret, de har fokus på andre ting end det, de normalt fokuserer på, når de beskriver friluftslivet. Min undersøgelse Jeg forsøger at undersøge det særlige i disse opgaver ved at lave en slags genreanalyse. Jeg er inspireret af Vijay Bhatia, professor i Engelsk ved Hong Kong City University iv. Bhatia anbefaler en 7-punktsanalyse af teksten, hvor første trin er at placere taksten i en situationel kontekst, ved på overfladeniveau at se på tekstens indhold, layout, genrens normer og ens eget kendskab til teksten. Dette trin opfatter jeg som min første undren over og opmærksomhed på, at teksterne adskiller sig fra de opgaver, jeg normalt modtager fra de friluftsvejlederstuderende. Dette skal forstås som, at jeg som underviser møder teksten med en forventning om en særlig genre her 3 3, sidst i bogen Homeground: Languge for an American Landscape (Lopez 2010) 3

4 den skriftlige opgave fra studerende, hvis tidligere arbejder jeg er bekendt med. Jeg har nærlæst 28 solodøgnsopgaver, hvoraf de femten stammer fra mine egne studerende og de resterende er opgaver, jeg har modtaget fra en kollega, der underviser på sammen uddannelse 4 Til at sammenligne har jeg brugt femten opgaver fra mine egne studerende, hvor opgavekravene er sammenlignelige med de, der er i Solodøgnsopgaven, det vil sige en relativ åben opgaveform, hvor kraven til opbygningen af opgaven ikke er specificeret. Opgavernes ordlyd er henholdsvis: B:Solodøgnsopgave: Giv en beskrivelse af hvor turen gik hen, hvordan havde du organiseret overnatning (tilladelse? - i det fri, shelter eller måske i bivuak mad/drikke) og sidst, men ikke mindst en beskrivelse af dine tanker om dine oplevelser. A: Opgave til sammenligning: Beskriv hvad Friluftsliv er for dig. Min anslag og maks anslag Det er altså begge opgaver, hvor de studerende bliver bedt om at give en beskrivelse af et emne. Der er ikke krav om hverken analyse eller diskussion. Begge opgaver beder om en personlig udlægning, i den første af en konkret naturoplevelse og i den anden i deres måde at se på friluftslivet på. Forskellen på opgaverne er at første opgave kræver, at man går ud og får en førstehåndsoplevelse for at skrive den, mens den anden bliver lavet hjemme ved skrivebordet. I trin 2 i Bahtias model ser man på, hvilken litteratur, der i øvrigt eksisterer om den genrer man ønsker at analysere. I forhold til, hvad jeg forventer, er det typisk opgavelitteratur, eksemplificeret ved Den gode opgave 5 Jeg kunne have valgt at se på genrer som rejsebeskrivelser, dagbøger og lignende, men jeg vælger at se på solodøgnsopgaven, som en opgave i lighed med andre opgaver, jeg har modtaget. Altså opgaver hvor kravene ligner kravene i solodøgnsopgaverne. Den skriftlige beskrivende opgave, vil som regel kunne siges at have en refererende funktion, altså at hensigten er 4 Friluftsvejlederuddannelsen i VIAUC 5 Rieniche, L Jørgensen, P.S.. (2008)Den gode opgave 4

5 at omtale et emne så objektivt som muligt. Samtidig vil studenteropgaven som regel være bygget op efter god opgaveskik altså med indledning, problemformulering og så videre. 6 I trin 3 fokuserer man på de kontekstuelle forhold, der kan have indflydelse på udformningen af en given genre. Man kan sige, at det der er særligt her, er at de studerende (afsenderen) tilbringer minimum et døgn alene i naturen. De er blevet bedt om at undlade at medbringe mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr. Turene foregår i november/december, det vil sige på en årstid, hvor det hele er lidt hårdere, end man er vant til, og at man derfor måske kan mærke sig selv lidt mere. Det skal også bemærkes at friluftsvejlederstuderende er en meget varieret gruppe, de studerende har forskellig baggrund, nogle har en mellemlang videregående uddannelse og nogle har en kortere uddannelse. Det er generelt ikke mennesker med store erfaringer i at formidle stof skriftligt. I trin 4 vælges om man vil arbejde kvantitativt eller kvalitativt med analysen. Jeg bruger her den metode, som man ville bruge, når man i arbejdet med interviewanalyse skaber mening ad hoc. 7 (Kvale, S. 2006), hvilket har bragt mig frem til at se på følgende: Disponering af teksten Det anvendte sprog i forhold til brugen af malende beskrivelser, som jeg undersøger ved at se på mængden og arten af adjektiver og adverbier, Brugen af besjæling og personifikation Graden af specifikation af de beskrevne fysiske omgivelser. I trin 5 ser man på den institutionelle kontekst, som her er, at modtageren er underviseren og opgaven er en del af en række afleveringer, der skal til for at bestå 3. modul på uddannelsen. Opgaven vil typisk vil være en tekst, der består i en indledning, som beskriver, hvad opgavens mål er, herefter en beskrivelse i saglige vendinger af emner, metoder og begrundelser og afsluttende med en konklusion. Som nævnt under trin tre er friluftsvejlederstuderende en gruppe, der ikke har stor erfaring med skriftlig formidling, og de opgaver jeg ellers møder fra denne gruppe er ligesom de 15 opgaver jeg sammenligner med ofte skrevet i et lidt stift sprog uden den store variation. Jeg mener at denne udtryksform, hænger sammen med, at man som studerende gerne vil skrive på den 6 For eksempel Rieniche, L Jørgensen, P.S.. (2008)Den gode opgave 7 Kvale s.201 5

6 måde, man forestiller sig tilfredsstiller underviseren bedst, hvilket jo egentlig er fornuftigt nok. Men når man ikke er skrivevant bliver sproget ofte lidt stift, netopfordi det ikke er ens eget. I trin 6 laves sproganalysen. I Bahtias models kan dette gøres på flere niveauer, man kan på første niveau se på det grammatiske indhold, og på niveau to se på, hvordan sproget i teksterne er opbygget, hvilket skal hjælpe til at forklare, hvorfor der skrives på en bestemt måde i en given genre. Hver genre har en række sproglige egenskaber, og når man undersøger dem på sætningsniveau mener Bhatia at det er muligt at finde forklaring på, hvorfor der skrives på en bestemt måde. I trin 7 i Bhatias analysemodel skal man for at nuancere analysen yderligere inddrage fagkendere, her har jeg modtaget et konstruktivt bidrag fra lektor Gerd von Buchwald Lütken Resultater Solodøgnsopgaverne er gennemsnitlig på 2 normalsider og er alle på nær to 8 bygget op som fortløbende fortællinger, der indleder med kortfattet og sagligt at beskrive planlægningen, herefter kommer en malende beskrivelsen af selve turen, der afsluttes med at være tilbage ved udgangspunktet, som enten er parkeringspladsen, hvor bilen blev efterladt eller hjemme i egen bolig. Fortællingerne er i enkelte tilfælde krydret med digte, tegninger eller fotos. Der er generelt to foci i turbeskrivelserne. Det ene fokus er det rent praktiske om det at tænde bål, lave mad og slå lejr. Her ligner sproget, det jeg kender fra de andre studenterarbejder. Det vil sige kort og temmelig præcist uden brug af mange beskrivelser. Det andet fokus er de fysiske omgivelser, det vil sige landskabet og vejret. Disse beskrivelser er generelt særdeles levende beskrevet ved brug af mange malende adjektiver og adverbier og mange metaforer dels i form af de mere dagligdags metaforer, som for eksempel at tiden efter det er blevet mørkt og man sidder ved bålet slæber sig af sted eller når det handler om vejret at vinden pisker af sted, dels i form af besjælinger (konkrete genstande tilføres menneskelige egenskaber, som for eksempel, når der skrives at træet strakte sine grene søgende mod himlen ) og personifikationer (abstrakte begreber tillægges menneskelige egenskaber eller kvaliteter, som for eksempel, når der skrives at mørket sneg sig ind på mig ). 8 Disse to opgaver er bygget op som opgaver er flest og sproget ligner det sprog som beskrives i de opgaver jeg sammenligner med 6

7 I forhold til adjektiver og adverbier, kan man sige, at sproget i solodøgnsopgaverne er langt mere varieret, end jeg kender det fra opgaveskrivning normalt, hvilket bekræftes af de femten opgaver (s.s.3) jeg har nærlæst som sammenligningsgrundlag, disse er nærmest støvsuget for adjektiver og adverbier, og når der endelig bruges malende beskrivelser er det med mere almindelige ord som dejlig skov, frisk luft, koldt vand eller varm nat, mens der i Solodøgnsrapporterne ses et langt mere varieret brug af sproget, for eksempel dybsort stjernegrund, bleg og træt sol, hæsblæsende fart, forkrøblet og forvasket skov. I brugen af besjælinger og personifikationer er forskellene også tydelige. Der er stort set ikke gjort brug af besjæling eller personifikation i opgaverne om friluftslivet, der er i alt fem eksempler på sådanne i de femten læste opgaver, og her er der tale om noget, man måske kunne kalde klicheer som for eksempel naturens væsen, mens der i Solodøgnsrapporterne er et væld af disse to varianter af metaforen. Dels er der mange af det, man kunne kalde almindelig anerkendte besjælinger som vinden lægger sig, det frådende hav solen får magt, men herudover er der en del som måske er knap så gængse i almindelig hverdagsdansk, som for eksempel himlens vindue åbnede sig, havet ånder tyst bålet knitrer og sender små stjerne af sted, det er som om hver enkelt stjerne har sit eget ur og den næste række træer stod med blottede rødder og var klar til at ta springet. Det sidste jeg har kigget på er detaljeringen i naturbeskrivelserne og også her er forskellene markante. Hvor de studerende i friluftslivsopgaven generelt ikke kommer de fysiske omgivelser nærmere end Naturen, Dyr, Planter, bliver omgivelserne beskrevet langt mere detaljeret, dels ved de omtalte malende beskrivelser, men også en mere korrekt naturvidenskabelig klassificering af det oplevede, her er naturen udspecificeret som særlige naturtyper strandeng, højmose, fyrreskov, bøgeskov og så videre og de forskellige elementer er beskrevet ved deres naturvidenskabelige navn kronhjort, guldsmed, bøgetræ, moler og diplokraterion sandsten. Hvad kan man sige om disse resultater I de to typer opgave, hvor den ene er baseret på førstehåndsoplevelsen alene i naturen, og den anden er baseret på et mere teoretisk grundlag i form af en beskrivelse af, hvad man har læst og hørt om friluftsliv, og hvordan man tænker man kan bruge det er forskellene tydelige. 7

8 I solodøgnsopgaverne ser man overordnet en fortælling, der gennemløber en tur fra start til slut, men teksttyperne ændrer sig under vejs. Først kommer planlægningsfasen, der kort og konkret beskriver, hvad man vil og hvordan man vil gøre det. Her er arbejdet ved skrivebordet. Den næste fase er selve turbeskrivelsen, som består af både ekspressive og poetiske teksttyper. I den ekspressive tekst er fokus på afsenderens holdning og følelser, og den fungerer dagbogsagtigt: Da jeg ved, at jeg ind i mellem er udstyret med en lidt for god fantasi, så sørgede jeg for, at der ikke blev for meget den kunne leve af på den måde kunne jeg slippe for underlige ideer om, hvilke (fantasi-)væsner, der kunne kigge på mig derinde fra eller Stranden skuffede mig på grund af de bjerge af affald der lå. I den poetiske teksttype ser man sproglige billeder og i nogle tilfælde direkte lyriske indslag, i form af for eksempel haikudigte. Den genre opgaverne ligger nærmest er Robinsonaden. En Robinsonade betegner en litterær genre, som drejer sig om at klare sig alene, afsondret fra det samfund, man kommer fra. I romantikken blev Robinsonaden særlig populær som en hyldest til naturen, der kunne lære mennesket alt det væsentlige om tilværelsen, hvis blot man kunne åbne sig og lytte. Genren er opkaldt Daniel Defoes bog: Robinson Crusoe, som udkom i London i Det er en roman, der rummer såvel oplysningstidens saglige og nytteorienterede syn på naturen som romantikkens følelsesladede og højstemte opfattelse af naturen, som det vilde og uberørte, der står i modsætning til civilisationens ødelæggende magt, Den oprindelige Robinson Crusoe var ingen børnebog, men Jean-Jacques Rousseau, der har haft stor indflydelse på dansk opdragelsestænkning, så dens opdragende muligheder. Hen mod 1700-tallets slutning blev grunden lagt med den tyske pædagog J.H. Campes Robinson der Jüngere ( ). Campes idylliserende version forener oplysningstidens kristendom med Rousseaus opdragelsestanker og lader en kærlig far fortælle den belærende historie for sine undrende børn 9. Når de studerende vælger denne genre, er det derfor ikke et bevidst valg, men et resultat af en kulturel arv. Denne kulturarv som også afspejler sig i vores natursyn. Der er sket et skift i natursynet - i al fald i den vestlige verden - fra det nytteprægede til det rekreative natursyn. Mennesket er kommet på afstand af naturen, og indgår ikke længere i et produktivt forhold med den Den fraværende afhængighed af naturen har åbnet for et sentimentalt forhold til naturen. Selv om der måske er en stadig større bevidsthed om, at den måde vi behandler naturen å har betydning for vores overlevelse, så er det stadig de færreste, der er bevidste om, at de er direkte afhængige af 9 Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi fundet på nettet

9 naturen som ressource til deres overlevelse. Det handler stadig om menneskets brug af naturen, og er på den måde et antropocentrisk natursyn, hvor mennesket projicere sin egen sentimentalitet ud i naturen, og mener at kunne bruge naturoplevelsen til at få svar på livets store (og små) spørgsmål. Til denne sentimentale brug af naturen hører en særlig udtryksform. Det er netop det Emerson hævder, når han understreger nødvendigheden af at være derude i naturen og åbne sig for at kunne bruge oplevelsen og udvikle sig. Set fra et outdoor pædagogisk synspunkt er det interessant, hvis denne lille caseundersøgelse er generaliserbar sker der virkelig noget med sproget, når læringsrummet er naturen? Og hvad betyder det at man er på egen hånd og har god tid? Vi ved endnu ikke meget om det. Der er ikke lavet mange undersøgelser af, hvad ophold i naturen betyder for sproget. I Danmark findes en enkelt undersøgelse, hvor Lene Herholt (Herholdt 2003) har lavet en sammenlignende undersøgelse af børns mundtlige kommunikation i henholdsvis klasseværelset og skoven. Hun når frem til at børnenes sprog i klasseværelset er domineret af beskrivende sprogfunktioner, mens sproget i skoven domineres af udforskende sprogfunktioner. I læringssammenhæng er det interessant at se på denne kontekstualitet i sprogbrugen, i Lene Herholdts undersøgelse handler det dels om rummet, dels om at det er en undervisningssituation, der beskrives, hvor sprogfunktionerne knytter sig til undervisning/læring i form af et henholdsvis beskrivende og undersøgende sprog. I min undersøgelse handler det også om rummet, men i dette tilfælde er det en personlig oplevelse, alene i naturen, hvor der hører andre kulturelle koder til og dermed en anden udtryksform, hvor følelser og sentimentalitet får plads. Og hermed en ganske betragtelig udvidelse af anvendt vokabularium. Derfor er konklusionen på denne artikel at flere dybere gående undersøgelser af naturens indflydelse på sprogudvikling ville være anbefalelsesværdigt. Dette ikke mindst i lyset af det aktuelle fokus der er sproglig udvikling og hertil knyttede læringsformer og undervisningsmetoder. i Transcendentalisme er en Amerikansk litterær, politisk og filosofisk bevægelse opstået i 1830érne Ophavsmanden til bevægelsen var poeten og essayisten Ralf Waldo Emerson. Bevægelsen var inspireret af engelsk og tysk 9

10 romantisisme, Herder og Schleiermchers bibelkritik og Humes skepticisme. Trancendentalisterne arbejdede med en ide om, at der var en ny æra på vej. De kritiserede det moderne samfund for ureflekteret konformisme og var fortalere for, at det enkelte menneske skulle skabe sin egen relation til universet. Denne relation skulle søges i ensomhed naturen. (kilde: hentet ii Friluftsvejlederuddannelsen er en 1-årig efter- og videreuddannelse i friluftsliv. Uddannelsen henvender sig til alle, der varetager, eller gerne vil varetage undervisning i eller vejledning om friluftsliv, natur, miljø og kultur for forskellige målgrupper. På uddannelsen er en stor del af kursisterne folkeskolelærere eller pædagoger. På studiet arbejdes med friluftsliv i både teori og praksis og undervisningen er derfor præget af mange forskellige undervisningsformer, ture, praksis, litteraturstudier, gruppearbejde, rapport- og opgaveskrivning samt projektarbejde. iii Solodøgn Den studerende på friluftsvejlederuddannelse skal på sit 3. modul foretage en egenfærd til et naturområde og bruge et døgn her alene. De skal overnatte primitivt, lave deres mad på bål eller trangia. Der henstilles til at de ikke medbringer mobiltelefoner eller andet elektronisk kommunikationsudstyr iii Vijay Bhatia is a Professor in the Department of English at the City University of Hong Kong. He is also the founding President of the Asia-Pacific Association of LSP and Professional Communication. He is well-known for his work in critical genre analysis of professional discourse. He has widely published internationally on the analyses of legal, business, newspaper, and advertising genres; ESP and Professional Communication (Theory and Practice); simplification of legal and other public documents; and cross-cultural and disciplinary variation in professional discourses. Fra Hong Kong University s hjemmeside. Fundet Litteratur Agger,P.(red) (2005) Naturens værdi. Gads forlag Bhatia, Vijay K. (1993) Analysing genre: Language use in professionalsettings. Longman, London. Gottlieb Hansen, A.B. (2004)Natursyn og naturforvaltning en undersøgelse af sammenhængen mellem holdning og handling. Roskilde universitet Lopez, B. (2010) Home Ground: Language for an American Landscape. Trinty University Press 10

11 Dobrin,S (2005) Saving place. New York: McGraw-Hill Emerson, R W. (2005 ) Language. I Saving Place: An Ecocomposition Reader. Ed. Sidney., Fibiger, J., Lütken,G,v B, Mølgaard,N. (2008) Litteraturens tilgange, Akademia Fredens,K: (2005) Når tingene taler til os. Udeskole.dk Hansen, L.K, Kognitive metaforer (2006), dansklærerforeningen Hansen, Mogens (2003): Kolbøtter, kundskaber og magi. I: Christiansen, Jørgen Løy m.fl.: Børn og natur - hvorfor og hvordan Herholdt, L. (2003) Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster en undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde skole. Danmarks pædagogiske universitet Kvale, S (2006) Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag Lopez, Barry. (2005) Landscape and Narrative. I Saving Place: An Ecocomposition Reader. Ed. Sidney Dobrin. New York: McGraw-Hill, Louv,R. (2008) Last Child in the woods, Algonquin Books Rask, K.( 1995), Stilistik, Hans Reitzels forlag Sørensen, J. (2010), Stilistisk analyse. Systime iv Vijay Bhatia is a Professor in the Department of English at the City University of Hong Kong. He is also the founding President of the Asia-Pacific Association of LSP and Professional Communication. He is well-known for his work in critical genre analysis of professional discourse. He has widely published internationally on the analyses of legal, business, newspaper, and advertising genres; ESP and Professional Communication (Theory and Practice); simplification of legal and other public documents; and cross-cultural and disciplinary variation in professional discourses. Fra Hong Kong University s hjemmeside. Fundet

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008 Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre September 2008 Projekt Tjørnelyskolen for elever med særlige forudsætninger /dygtige elever Formål og baggrund: Tjørnelyskolen gennemfører

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 S.20 FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen, mor til Alfred 1.c Vi samles i 1.c.s klasseværelse fredag morgen. Sasha har fødselsdag og har en kage med. Så vi ved, der er noget

Læs mere