Sker der noget med sproget i naturen
|
|
- Flemming Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sker der noget med sproget i naturen Ophelia Achton, lektor i naturfag, VIAUC Caspar David Friedrich ( ) Der Wanderer über dem Nebelmeer (1818). 1
2 Sker der noget med sproget i naturen Menneskets tilegnelse og forståelse af dets verden er sprogligt formidlet Martin Heidegger Adskillelige forskere og forfattere af litteratur om udelivets betydning hævder, at naturen har indflydelse på vores måde at tænke på (Fredens, K.2005, Louv 2008, Hansen, M 2003) Der er heller ikke tvivl om, at hvis man ser på kunstens udtryk gennem tiderne, er naturen en inspirationskilde for såvel litteratur som billedkunst. Uanset ens natursyn er naturen nærværende som kulisse for vore aktiviteter og som ressource, og for mange har naturen også en værdi i sig selv (Fink, H 2002) Det gode fysiske rum beskytter, afgrænser, skaber vor identitet. Det giver trivsel, velvære og samspilsmuligheder, og samtidig har rummets æstetik en stor betydning for at vi kan opleve inspiration, identitet, kultur og værdier, men rummet har også indflydelse på det personlige rum, hvis kerne først og fremmest er emotionel. Når rummet vækker vores følelser bliver vi nærværende. Fredens, K Men hvordan skal naturoplevelsen være for at få indflydelse på den måde vi udtrykker os på? I antologien Saving Place 1 gives eksempler på, hvordan naturen får indflydelse på den måde, vi udtrykker os på og oplever os selv. Ralf Waldo Emerson, ( ) amerikansk essayist, forfatter og transcendentalist i beskriver i sit bidrag i bogen, at hvis naturen skal have indflydelse på sproget, er det nødvendigt at være i landskabet og være åben for den påvirkning, som naturen har på os. (Emerson 1836) Han skriver for eksempel Stjernerne vækker en særlig ærbødighed, fordi selv om de altid er der, er de uopnåelige, men alle naturfænomener giver en slægtskabsfølelse, når ånden er åben for deres indflydelse 2. Med andre ord, vil mennesker, når de er nedsænket i og følsomme over for 1 Sidney Dobrin(ed) 2009 Saving Places 2 Emerson (1836) Language i Dobrin, S (ed)saving Place 2
3 deres naturlige omgivelser, få en ubestridelig respekt og ydmyghed for dette fysiske miljø og dette har indflydelse på sproget. Mens Emerson mener, at det er vigtigt at være i naturen for at få disse oplevelser, er den amerikanske forfatter Barry Lopez, (1945) -, som i sin non-fiktion ofte beskæftiger sig med relationen mellem den menneskelige kultur og det fysiske landskab 3 fortaler for, at ærbødigheden og respekten kommer fra menneskets interaktion med naturen og bedst kan udtrykkes gennem fortællingen. Han siger, gennem storytelling vil læseren eller tilhøreren få den samme ærbødighedsfølelsesfølelse, som den der havde naturoplevelsen på førstehånd. Når det beskrives godt, kan den skrevne fortælling vække stærke følelser. Disse følelser vil måske endda være uden for rækkevidde for gennemsnitspersonen, der blot nyder en dag i naturen og ikke har den helt åbne og uforbeholdne tilgang til naturen, som Emerson taler om. Disse to synspunkter giver et meget godt billede af diskussionen om førstehåndsoplevelsernes betydning i forhold til erkendelse, sansning og sprogudvikling i naturen. De er samtidig en god indledning til denne artikel, der er blevet til på basis af undertegnedes undren over den særlige genre, mine studerende på friluftsvejlederuddannelsen ii bruger, når de skal beskrive deres obligatoriske solodøgn iii i naturen. Opgaverne herfra synes at have en anden karakter end de opgaver, jeg ellers modtager fra de samme studerende. Min oplevelse er, at der sker noget med sproget, når den studerende er ude i naturen og alene. Sproget bliver rigere og mere varieret, de har fokus på andre ting end det, de normalt fokuserer på, når de beskriver friluftslivet. Min undersøgelse Jeg forsøger at undersøge det særlige i disse opgaver ved at lave en slags genreanalyse. Jeg er inspireret af Vijay Bhatia, professor i Engelsk ved Hong Kong City University iv. Bhatia anbefaler en 7-punktsanalyse af teksten, hvor første trin er at placere taksten i en situationel kontekst, ved på overfladeniveau at se på tekstens indhold, layout, genrens normer og ens eget kendskab til teksten. Dette trin opfatter jeg som min første undren over og opmærksomhed på, at teksterne adskiller sig fra de opgaver, jeg normalt modtager fra de friluftsvejlederstuderende. Dette skal forstås som, at jeg som underviser møder teksten med en forventning om en særlig genre her 3 3, sidst i bogen Homeground: Languge for an American Landscape (Lopez 2010) 3
4 den skriftlige opgave fra studerende, hvis tidligere arbejder jeg er bekendt med. Jeg har nærlæst 28 solodøgnsopgaver, hvoraf de femten stammer fra mine egne studerende og de resterende er opgaver, jeg har modtaget fra en kollega, der underviser på sammen uddannelse 4 Til at sammenligne har jeg brugt femten opgaver fra mine egne studerende, hvor opgavekravene er sammenlignelige med de, der er i Solodøgnsopgaven, det vil sige en relativ åben opgaveform, hvor kraven til opbygningen af opgaven ikke er specificeret. Opgavernes ordlyd er henholdsvis: B:Solodøgnsopgave: Giv en beskrivelse af hvor turen gik hen, hvordan havde du organiseret overnatning (tilladelse? - i det fri, shelter eller måske i bivuak mad/drikke) og sidst, men ikke mindst en beskrivelse af dine tanker om dine oplevelser. A: Opgave til sammenligning: Beskriv hvad Friluftsliv er for dig. Min anslag og maks anslag Det er altså begge opgaver, hvor de studerende bliver bedt om at give en beskrivelse af et emne. Der er ikke krav om hverken analyse eller diskussion. Begge opgaver beder om en personlig udlægning, i den første af en konkret naturoplevelse og i den anden i deres måde at se på friluftslivet på. Forskellen på opgaverne er at første opgave kræver, at man går ud og får en førstehåndsoplevelse for at skrive den, mens den anden bliver lavet hjemme ved skrivebordet. I trin 2 i Bahtias model ser man på, hvilken litteratur, der i øvrigt eksisterer om den genrer man ønsker at analysere. I forhold til, hvad jeg forventer, er det typisk opgavelitteratur, eksemplificeret ved Den gode opgave 5 Jeg kunne have valgt at se på genrer som rejsebeskrivelser, dagbøger og lignende, men jeg vælger at se på solodøgnsopgaven, som en opgave i lighed med andre opgaver, jeg har modtaget. Altså opgaver hvor kravene ligner kravene i solodøgnsopgaverne. Den skriftlige beskrivende opgave, vil som regel kunne siges at have en refererende funktion, altså at hensigten er 4 Friluftsvejlederuddannelsen i VIAUC 5 Rieniche, L Jørgensen, P.S.. (2008)Den gode opgave 4
5 at omtale et emne så objektivt som muligt. Samtidig vil studenteropgaven som regel være bygget op efter god opgaveskik altså med indledning, problemformulering og så videre. 6 I trin 3 fokuserer man på de kontekstuelle forhold, der kan have indflydelse på udformningen af en given genre. Man kan sige, at det der er særligt her, er at de studerende (afsenderen) tilbringer minimum et døgn alene i naturen. De er blevet bedt om at undlade at medbringe mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr. Turene foregår i november/december, det vil sige på en årstid, hvor det hele er lidt hårdere, end man er vant til, og at man derfor måske kan mærke sig selv lidt mere. Det skal også bemærkes at friluftsvejlederstuderende er en meget varieret gruppe, de studerende har forskellig baggrund, nogle har en mellemlang videregående uddannelse og nogle har en kortere uddannelse. Det er generelt ikke mennesker med store erfaringer i at formidle stof skriftligt. I trin 4 vælges om man vil arbejde kvantitativt eller kvalitativt med analysen. Jeg bruger her den metode, som man ville bruge, når man i arbejdet med interviewanalyse skaber mening ad hoc. 7 (Kvale, S. 2006), hvilket har bragt mig frem til at se på følgende: Disponering af teksten Det anvendte sprog i forhold til brugen af malende beskrivelser, som jeg undersøger ved at se på mængden og arten af adjektiver og adverbier, Brugen af besjæling og personifikation Graden af specifikation af de beskrevne fysiske omgivelser. I trin 5 ser man på den institutionelle kontekst, som her er, at modtageren er underviseren og opgaven er en del af en række afleveringer, der skal til for at bestå 3. modul på uddannelsen. Opgaven vil typisk vil være en tekst, der består i en indledning, som beskriver, hvad opgavens mål er, herefter en beskrivelse i saglige vendinger af emner, metoder og begrundelser og afsluttende med en konklusion. Som nævnt under trin tre er friluftsvejlederstuderende en gruppe, der ikke har stor erfaring med skriftlig formidling, og de opgaver jeg ellers møder fra denne gruppe er ligesom de 15 opgaver jeg sammenligner med ofte skrevet i et lidt stift sprog uden den store variation. Jeg mener at denne udtryksform, hænger sammen med, at man som studerende gerne vil skrive på den 6 For eksempel Rieniche, L Jørgensen, P.S.. (2008)Den gode opgave 7 Kvale s.201 5
6 måde, man forestiller sig tilfredsstiller underviseren bedst, hvilket jo egentlig er fornuftigt nok. Men når man ikke er skrivevant bliver sproget ofte lidt stift, netopfordi det ikke er ens eget. I trin 6 laves sproganalysen. I Bahtias models kan dette gøres på flere niveauer, man kan på første niveau se på det grammatiske indhold, og på niveau to se på, hvordan sproget i teksterne er opbygget, hvilket skal hjælpe til at forklare, hvorfor der skrives på en bestemt måde i en given genre. Hver genre har en række sproglige egenskaber, og når man undersøger dem på sætningsniveau mener Bhatia at det er muligt at finde forklaring på, hvorfor der skrives på en bestemt måde. I trin 7 i Bhatias analysemodel skal man for at nuancere analysen yderligere inddrage fagkendere, her har jeg modtaget et konstruktivt bidrag fra lektor Gerd von Buchwald Lütken Resultater Solodøgnsopgaverne er gennemsnitlig på 2 normalsider og er alle på nær to 8 bygget op som fortløbende fortællinger, der indleder med kortfattet og sagligt at beskrive planlægningen, herefter kommer en malende beskrivelsen af selve turen, der afsluttes med at være tilbage ved udgangspunktet, som enten er parkeringspladsen, hvor bilen blev efterladt eller hjemme i egen bolig. Fortællingerne er i enkelte tilfælde krydret med digte, tegninger eller fotos. Der er generelt to foci i turbeskrivelserne. Det ene fokus er det rent praktiske om det at tænde bål, lave mad og slå lejr. Her ligner sproget, det jeg kender fra de andre studenterarbejder. Det vil sige kort og temmelig præcist uden brug af mange beskrivelser. Det andet fokus er de fysiske omgivelser, det vil sige landskabet og vejret. Disse beskrivelser er generelt særdeles levende beskrevet ved brug af mange malende adjektiver og adverbier og mange metaforer dels i form af de mere dagligdags metaforer, som for eksempel at tiden efter det er blevet mørkt og man sidder ved bålet slæber sig af sted eller når det handler om vejret at vinden pisker af sted, dels i form af besjælinger (konkrete genstande tilføres menneskelige egenskaber, som for eksempel, når der skrives at træet strakte sine grene søgende mod himlen ) og personifikationer (abstrakte begreber tillægges menneskelige egenskaber eller kvaliteter, som for eksempel, når der skrives at mørket sneg sig ind på mig ). 8 Disse to opgaver er bygget op som opgaver er flest og sproget ligner det sprog som beskrives i de opgaver jeg sammenligner med 6
7 I forhold til adjektiver og adverbier, kan man sige, at sproget i solodøgnsopgaverne er langt mere varieret, end jeg kender det fra opgaveskrivning normalt, hvilket bekræftes af de femten opgaver (s.s.3) jeg har nærlæst som sammenligningsgrundlag, disse er nærmest støvsuget for adjektiver og adverbier, og når der endelig bruges malende beskrivelser er det med mere almindelige ord som dejlig skov, frisk luft, koldt vand eller varm nat, mens der i Solodøgnsrapporterne ses et langt mere varieret brug af sproget, for eksempel dybsort stjernegrund, bleg og træt sol, hæsblæsende fart, forkrøblet og forvasket skov. I brugen af besjælinger og personifikationer er forskellene også tydelige. Der er stort set ikke gjort brug af besjæling eller personifikation i opgaverne om friluftslivet, der er i alt fem eksempler på sådanne i de femten læste opgaver, og her er der tale om noget, man måske kunne kalde klicheer som for eksempel naturens væsen, mens der i Solodøgnsrapporterne er et væld af disse to varianter af metaforen. Dels er der mange af det, man kunne kalde almindelig anerkendte besjælinger som vinden lægger sig, det frådende hav solen får magt, men herudover er der en del som måske er knap så gængse i almindelig hverdagsdansk, som for eksempel himlens vindue åbnede sig, havet ånder tyst bålet knitrer og sender små stjerne af sted, det er som om hver enkelt stjerne har sit eget ur og den næste række træer stod med blottede rødder og var klar til at ta springet. Det sidste jeg har kigget på er detaljeringen i naturbeskrivelserne og også her er forskellene markante. Hvor de studerende i friluftslivsopgaven generelt ikke kommer de fysiske omgivelser nærmere end Naturen, Dyr, Planter, bliver omgivelserne beskrevet langt mere detaljeret, dels ved de omtalte malende beskrivelser, men også en mere korrekt naturvidenskabelig klassificering af det oplevede, her er naturen udspecificeret som særlige naturtyper strandeng, højmose, fyrreskov, bøgeskov og så videre og de forskellige elementer er beskrevet ved deres naturvidenskabelige navn kronhjort, guldsmed, bøgetræ, moler og diplokraterion sandsten. Hvad kan man sige om disse resultater I de to typer opgave, hvor den ene er baseret på førstehåndsoplevelsen alene i naturen, og den anden er baseret på et mere teoretisk grundlag i form af en beskrivelse af, hvad man har læst og hørt om friluftsliv, og hvordan man tænker man kan bruge det er forskellene tydelige. 7
8 I solodøgnsopgaverne ser man overordnet en fortælling, der gennemløber en tur fra start til slut, men teksttyperne ændrer sig under vejs. Først kommer planlægningsfasen, der kort og konkret beskriver, hvad man vil og hvordan man vil gøre det. Her er arbejdet ved skrivebordet. Den næste fase er selve turbeskrivelsen, som består af både ekspressive og poetiske teksttyper. I den ekspressive tekst er fokus på afsenderens holdning og følelser, og den fungerer dagbogsagtigt: Da jeg ved, at jeg ind i mellem er udstyret med en lidt for god fantasi, så sørgede jeg for, at der ikke blev for meget den kunne leve af på den måde kunne jeg slippe for underlige ideer om, hvilke (fantasi-)væsner, der kunne kigge på mig derinde fra eller Stranden skuffede mig på grund af de bjerge af affald der lå. I den poetiske teksttype ser man sproglige billeder og i nogle tilfælde direkte lyriske indslag, i form af for eksempel haikudigte. Den genre opgaverne ligger nærmest er Robinsonaden. En Robinsonade betegner en litterær genre, som drejer sig om at klare sig alene, afsondret fra det samfund, man kommer fra. I romantikken blev Robinsonaden særlig populær som en hyldest til naturen, der kunne lære mennesket alt det væsentlige om tilværelsen, hvis blot man kunne åbne sig og lytte. Genren er opkaldt Daniel Defoes bog: Robinson Crusoe, som udkom i London i Det er en roman, der rummer såvel oplysningstidens saglige og nytteorienterede syn på naturen som romantikkens følelsesladede og højstemte opfattelse af naturen, som det vilde og uberørte, der står i modsætning til civilisationens ødelæggende magt, Den oprindelige Robinson Crusoe var ingen børnebog, men Jean-Jacques Rousseau, der har haft stor indflydelse på dansk opdragelsestænkning, så dens opdragende muligheder. Hen mod 1700-tallets slutning blev grunden lagt med den tyske pædagog J.H. Campes Robinson der Jüngere ( ). Campes idylliserende version forener oplysningstidens kristendom med Rousseaus opdragelsestanker og lader en kærlig far fortælle den belærende historie for sine undrende børn 9. Når de studerende vælger denne genre, er det derfor ikke et bevidst valg, men et resultat af en kulturel arv. Denne kulturarv som også afspejler sig i vores natursyn. Der er sket et skift i natursynet - i al fald i den vestlige verden - fra det nytteprægede til det rekreative natursyn. Mennesket er kommet på afstand af naturen, og indgår ikke længere i et produktivt forhold med den Den fraværende afhængighed af naturen har åbnet for et sentimentalt forhold til naturen. Selv om der måske er en stadig større bevidsthed om, at den måde vi behandler naturen å har betydning for vores overlevelse, så er det stadig de færreste, der er bevidste om, at de er direkte afhængige af 9 Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi fundet på nettet
9 naturen som ressource til deres overlevelse. Det handler stadig om menneskets brug af naturen, og er på den måde et antropocentrisk natursyn, hvor mennesket projicere sin egen sentimentalitet ud i naturen, og mener at kunne bruge naturoplevelsen til at få svar på livets store (og små) spørgsmål. Til denne sentimentale brug af naturen hører en særlig udtryksform. Det er netop det Emerson hævder, når han understreger nødvendigheden af at være derude i naturen og åbne sig for at kunne bruge oplevelsen og udvikle sig. Set fra et outdoor pædagogisk synspunkt er det interessant, hvis denne lille caseundersøgelse er generaliserbar sker der virkelig noget med sproget, når læringsrummet er naturen? Og hvad betyder det at man er på egen hånd og har god tid? Vi ved endnu ikke meget om det. Der er ikke lavet mange undersøgelser af, hvad ophold i naturen betyder for sproget. I Danmark findes en enkelt undersøgelse, hvor Lene Herholt (Herholdt 2003) har lavet en sammenlignende undersøgelse af børns mundtlige kommunikation i henholdsvis klasseværelset og skoven. Hun når frem til at børnenes sprog i klasseværelset er domineret af beskrivende sprogfunktioner, mens sproget i skoven domineres af udforskende sprogfunktioner. I læringssammenhæng er det interessant at se på denne kontekstualitet i sprogbrugen, i Lene Herholdts undersøgelse handler det dels om rummet, dels om at det er en undervisningssituation, der beskrives, hvor sprogfunktionerne knytter sig til undervisning/læring i form af et henholdsvis beskrivende og undersøgende sprog. I min undersøgelse handler det også om rummet, men i dette tilfælde er det en personlig oplevelse, alene i naturen, hvor der hører andre kulturelle koder til og dermed en anden udtryksform, hvor følelser og sentimentalitet får plads. Og hermed en ganske betragtelig udvidelse af anvendt vokabularium. Derfor er konklusionen på denne artikel at flere dybere gående undersøgelser af naturens indflydelse på sprogudvikling ville være anbefalelsesværdigt. Dette ikke mindst i lyset af det aktuelle fokus der er sproglig udvikling og hertil knyttede læringsformer og undervisningsmetoder. i Transcendentalisme er en Amerikansk litterær, politisk og filosofisk bevægelse opstået i 1830érne Ophavsmanden til bevægelsen var poeten og essayisten Ralf Waldo Emerson. Bevægelsen var inspireret af engelsk og tysk 9
10 romantisisme, Herder og Schleiermchers bibelkritik og Humes skepticisme. Trancendentalisterne arbejdede med en ide om, at der var en ny æra på vej. De kritiserede det moderne samfund for ureflekteret konformisme og var fortalere for, at det enkelte menneske skulle skabe sin egen relation til universet. Denne relation skulle søges i ensomhed naturen. (kilde: hentet ii Friluftsvejlederuddannelsen er en 1-årig efter- og videreuddannelse i friluftsliv. Uddannelsen henvender sig til alle, der varetager, eller gerne vil varetage undervisning i eller vejledning om friluftsliv, natur, miljø og kultur for forskellige målgrupper. På uddannelsen er en stor del af kursisterne folkeskolelærere eller pædagoger. På studiet arbejdes med friluftsliv i både teori og praksis og undervisningen er derfor præget af mange forskellige undervisningsformer, ture, praksis, litteraturstudier, gruppearbejde, rapport- og opgaveskrivning samt projektarbejde. iii Solodøgn Den studerende på friluftsvejlederuddannelse skal på sit 3. modul foretage en egenfærd til et naturområde og bruge et døgn her alene. De skal overnatte primitivt, lave deres mad på bål eller trangia. Der henstilles til at de ikke medbringer mobiltelefoner eller andet elektronisk kommunikationsudstyr iii Vijay Bhatia is a Professor in the Department of English at the City University of Hong Kong. He is also the founding President of the Asia-Pacific Association of LSP and Professional Communication. He is well-known for his work in critical genre analysis of professional discourse. He has widely published internationally on the analyses of legal, business, newspaper, and advertising genres; ESP and Professional Communication (Theory and Practice); simplification of legal and other public documents; and cross-cultural and disciplinary variation in professional discourses. Fra Hong Kong University s hjemmeside. Fundet Litteratur Agger,P.(red) (2005) Naturens værdi. Gads forlag Bhatia, Vijay K. (1993) Analysing genre: Language use in professionalsettings. Longman, London. Gottlieb Hansen, A.B. (2004)Natursyn og naturforvaltning en undersøgelse af sammenhængen mellem holdning og handling. Roskilde universitet Lopez, B. (2010) Home Ground: Language for an American Landscape. Trinty University Press 10
11 Dobrin,S (2005) Saving place. New York: McGraw-Hill Emerson, R W. (2005 ) Language. I Saving Place: An Ecocomposition Reader. Ed. Sidney., Fibiger, J., Lütken,G,v B, Mølgaard,N. (2008) Litteraturens tilgange, Akademia Fredens,K: (2005) Når tingene taler til os. Udeskole.dk Hansen, L.K, Kognitive metaforer (2006), dansklærerforeningen Hansen, Mogens (2003): Kolbøtter, kundskaber og magi. I: Christiansen, Jørgen Løy m.fl.: Børn og natur - hvorfor og hvordan Herholdt, L. (2003) Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster en undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde skole. Danmarks pædagogiske universitet Kvale, S (2006) Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag Lopez, Barry. (2005) Landscape and Narrative. I Saving Place: An Ecocomposition Reader. Ed. Sidney Dobrin. New York: McGraw-Hill, Louv,R. (2008) Last Child in the woods, Algonquin Books Rask, K.( 1995), Stilistik, Hans Reitzels forlag Sørensen, J. (2010), Stilistisk analyse. Systime iv Vijay Bhatia is a Professor in the Department of English at the City University of Hong Kong. He is also the founding President of the Asia-Pacific Association of LSP and Professional Communication. He is well-known for his work in critical genre analysis of professional discourse. He has widely published internationally on the analyses of legal, business, newspaper, and advertising genres; ESP and Professional Communication (Theory and Practice); simplification of legal and other public documents; and cross-cultural and disciplinary variation in professional discourses. Fra Hong Kong University s hjemmeside. Fundet
Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereMål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole
Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mereSprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund
Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund 6. sept. 2012 Henrik Rye Møller Jeg vil omtale følgende punkter Studieteknisk råd: Kør ad to spor, når du
Læs mereHåndbog til synopseprøven i dansk
Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning
Læs mereÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereAnerkendende arbejde i skoler
Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereDen lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r
Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen
Læs mereIde og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?
Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merei de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv
Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereVi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.
Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereOverordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs merePædagogiske læreplaner i HLL
Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne
Læs mereUge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN
Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:
Læs mereSproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)
Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke
Læs mereForlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.
Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereEmne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)
STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes
Læs mereSituationsanalyse, argumentation og vinkling
Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig Ledelse (MOL) Efterårssemestret 2016 Ledelseskommunikation i praksis Læseplan Fagansvarlig: Heidi Jønch-Clausen, ph.d., adjunkt, Center for
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereÅrsplan for 0.Y i Engelsk
Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame
Læs mereÅrsplan for engelsk 8.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereÅrsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen
Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA
Læs mereHåndbog: Lyrik-Poesi
Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereIndledende bemærkninger til genreoversigten
Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal beskrive institutionens praksis og mål for det pædagogiske arbejde
Læs mereHjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede
Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,
Læs mereStrandby Skoleafdeling - Distrikt Nord
Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereLæreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk
Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale
Læs mereRikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk
Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk
Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget
Læs mereSlagelse Næstvedbanen
Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er
Læs mereUndervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mere