Fængselsfunktionæren TILREJSENDE KRIMINELLE FYLDER FÆNGSLERNE RINGE ER DET MEST VOLDELIGE FÆNGSEL KRAGSKOVHEDE SIGER GODDAG PÅ EN NY MÅDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren TILREJSENDE KRIMINELLE FYLDER FÆNGSLERNE RINGE ER DET MEST VOLDELIGE FÆNGSEL KRAGSKOVHEDE SIGER GODDAG PÅ EN NY MÅDE"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 9 sep 2014 TILREJSENDE KRIMINELLE FYLDER FÆNGSLERNE RINGE ER DET MEST VOLDELIGE FÆNGSEL KRAGSKOVHEDE SIGER GODDAG PÅ EN NY MÅDE

2 Leder indhold Hvad sker der med lederne i reorganiseringen? Kriminelle tilrejsende fylder mere og mere Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Jeg kan godt forstå, hvis medlemmerne efterspørger information om deres fremtid. Vi nærmer os jo 1. oktober, hvor den nye områdestruktur skal være helt eller delvist på plads. Det er dog begrænset, hvor meget information vi ligger inde med i Fængselsforbundet. Vi er ikke direkte involveret i processen og ved ikke ret meget mere end det, man kan læse på intranettet, eller hvad der orienteres om på samarbejdsudvalgsmøderne. Vi ved dog og det er næppe en nyhed at der stadig er mange løse ender, og at især offentliggørelsen af de nye direktørstillinger har ladet vente på sig. En stor del af vores ledermedlemmer og indtil videre nogle få basismedlemmer er berørt. Nogle har fået deres nye stillinger, mens andre ved, at deres stilling skal nedlægges. Men ingen er klar over, hvad der skal ske. Det er en usikker situation, som hurtigst muligt bør afklares. Når de nye direktører er på plads, bliver det deres opgave at kigge på den lokale struktur og finde ud af, hvem der skal hvad, og hvilket lederstillinger der bliver tilbage. Det er meningen, at der fremadrettet skal være færre lederstillinger i alle ledelseslag ikke bare i det uniformerede område. Fængselsforbundet har accepteret, at de nye stillinger i områderne ikke slås op. De besættes med de stillinger, som nedlægges. Det betyder, at forflyttelserne sker uden forhandling af løn og ansættelsesvilkår. Folk fortsætter altså med de vilkår, de allerede havde i forvejen, uanset om den nye stilling er større eller mindre. Det må alt andet lige være det mest skånsomme for de fleste. Men fremadrettet kan der selvfølgelig komme ændringer. Når områderne er mere på plads formentlig i starten af det nye år reorganiseres det resterende lederområde. Der vil blive færre lederstillinger fremadrettet, men alle er sikret et job, og ingen sendes på ventepenge. Det kan dog ikke undgås, at der er nogle, som vinder og andre, som taber på en sådan reform. Forbundet har som nævnt ikke været indblandet i planlægningen, men forventer at få en mere aktiv rolle, når vi nærmer os. Vi kæmper selvfølgelig for at skabe de bedst mulige rammer for reformen, og at flest mulige kommer sikkert videre i den nye struktur. Jeg er sikker på, at vi må forvente mange nye tiltag omkring os. Fremtiden vil fortsætte i forandringens tegn. 6 Otte ud af ti kommer udefra 8 Kort nyt 10 Forkølet forsøg på bandeadskillelse 12 Ringe er det mest voldelige fængsel 14 Kritik og stolthed i en fagforening 15 Rockere og bandemedlemmer er mindst tilfredse 16 Næstvedånden skaber den bedste kontakt til fangerne 18 Kragskovhede siger goddag på en ny måde 20 Kvindefængsler er det nye sort Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Søren Gregersen, Andreas Graae, Nicolai Perjesi, Krifo, Kim Simonsen Forsidefoto: Arresthuset i Aabenraa 2 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014 Fængselsforbundet nr. 9 september

3 udlændinge Kriminelle tilrejsende fylder mere og mere i fængsler og arresthuse Hver syvende celle optages af turister, asylansøgere og andre tilrejsende. Det er en stor udfordring, siger Venstres retsordfører Karsten Lauritzen. Af Søren Gregersen Det er især i arresthusene, at der er mange udlændinge. Her optog de 22 procent af pladserne i I landets største arresthus Københavns Fængsler var tallet helt oppe på 45 procent. Også i de lukkede fængsler er der mange udlændinge. I 2013 drejede det sig om 15 procent, mens der kun var 0,7 procent udlændinge i de åbne fængsler. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, mener, det er bekymrende, at Kriminalforsorgen bruger flere og flere ressourcer på mennesker udefra: Fængsler og arresthuse har jo haft pladsproblemer de seneste år. Derfor er det ærgerligt, at vi skal bruge så mange kræfter på mennesker, som ikke har noget med Danmark at gøre. Forskelsbehandling Karsten Lauritzen har i sommer stillet forslag om at indføre forskelsbehandling i fængslerne. Han synes ikke, at Danmark behøver at bruge penge på mennesker, som alligevel skal udvises fra landet. Derfor skal Kriminalforsorgen opdele de indsatte i to grupper. Dem der skal indsluses i det danske samfund, og dem der ikke skal. Hvis jeg var kriminel østeuropæer, ville jeg også tage til Danmark for at begå kriminalitet, siger Karsten Lauritzen. I 2013 havde 15 procent af alle indsatte hverken dansk pas eller adresse ifølge Kriminalforsorgens nye årsstatistik. I 2004 udgjorde samme gruppe kun 5 procent af de indsatte. Udlændingene er altså tredoblet i antal på ni år. Fra et dagligt gennemsnit på 204 personer i 2004 til 632 personer i Venstres retsordfører synes, at tallene er foruroligende. Han ser det som udtryk for en udvikling, hvor udlændinge står for mere og mere kriminalitet i Danmark. Det er på dette område, at vi især har en udfordring. For mens kriminaliteten falder blandt danskere, er den stigende for den gruppe af udlændinge, som har ulovligt ophold i Danmark. Det er måske ikke så overraskende. Hvis man har fået afvisning på asyl, har man jo ikke så meget at tabe, siger Karsten Lauritzen. Retspolitikeren forstår godt, hvorfor kriminelle udlændinge vælger at tage til Danmark. For selv hvis man ryger i fængsel, er man sikret en høj indkomst. Det er desværre et faktum, at udlændinge kan tjene mere i ufrihed ved at afsone i et dansk fængsel, end de kan tjene i frihed i deres eget land. Hvis jeg var kriminel østeuropæer, ville jeg også tage til Danmark for at begå kriminalitet. Den afskrækkende virkning af de danske fængsler er ikke så stor, siger han. Der er forskel på udlændinge og udenlandske statsborgere De kriminelle tilrejsende udgør omkring halvdelen af alle udenlandske statsborgere i landets fængsler og arresthuse. Kriminalforsorgen skelner nemlig mellem udenlandske statsborgere og udlændinge. Udenlandske statsborgere har ikke dansk pas. Det gælder for eksempel indvandrere, der ikke har dansk statsborgerskab, men til gengæld har dansk cpr-nummer og bopæl. Derimod har udlændinge hverken dansk pas eller tilknytning til landet. Den sidste gruppe er altså en delmængde af den første. Udlændingene udgør 15 procent af alle indsatte, mens de udenlandske statsborgere udgør 28 procent. Hvordan vil du konkret forringe vilkårene for udlændinge?: Vi bør samle de udvisningsdømte og underlægge dem en anden resocialiseringsindsats. Det kunne for eksempel være ved at fjerne deres beskæftigelsesforpligtigelse. Det må dog ikke ske på bekostning af sikkerheden i fængslerne, siger venstrepolitikeren. Kim Østerbye mener ikke, at udlændingene skal behandles ringere, men man behøver ikke at bruge alle resocialiseringsværktøjer på dem. De skal hverken have dårligere celler eller ringere løn. Men der er ikke grund til at bruge hele tilbudspaletten i form af uddannelsesog behandlingstilbud til indsatte, som kun skal være her i kort tid. I stedet kunne man indrette særlige afdelinger med lettere værkstedsarbejde til dem, siger han. Brug kaserner Også Dansk Folkeparti har i sommer været ude med forslag omkring udlændingene i fængslerne. Partiet foreslår, at Kriminalforsorgen bruger nedlagte kaserner til udenlandske kriminelle frem for at bruge dyre pladser i fængslerne. Her kan de indkvarteres på stuer med op til 15 mand, siger partiets retsordfører Peter Skaarup og peger på, at kasernerne i Sønderborg, Fredericia og Sjælsmark står tomme. I det omfang det ikke lykkes at sende udenlandske indsatte hjem til deres egne lande, må vi sørge for, at de eksempelvis kan afsone på en kaserne. Det siger sig selv, at det bliver billigere for samfundet, hvis mand sover i samme rum i forhold til enmandsceller, siger Peter Skaarup. Kim Østerbye er positiv for at genbruge modellen fra Langelandsfortet, som i 2005 blev indrettet til midlertidigt fængsel for 170 indsatte: Det gik faktisk forbløffende fint. Han nævner Sjælsmark Kaserne som en mulighed, fordi der i forvejen etableres udrejsecenter for afviste asylansøgere bemandet med fængselsbetjente. Kim Østerbye understreger dog, at sikkerheden skal være bedre end på Langelandsfortet, der blev brugt til straksafsonere. Han peger desuden på, at det langt fra er alle udlændinge, som kan låses inde på en kaserne. De fleste afsoner hårde domme for eksempelvis narko- eller bandekriminalitet. For denne gruppe vil man ikke kunne opretholde sikkerheden på en nedlagt kaserne, siger Kim Østerbye. Andel tilrejsende udlændinge i fængsler og arresthuse 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Antallet af indsatte, som ikke har tilknytning til Danmark, er tredoblet på ni år. Note: Pensioner og KiF-afdelinger indgår ikke. Udlændinge defineres som personer uden cpr-nummer og uden tilknytning til Danmark, hvilket vil sige personer, der ikke har bopæl i Danmark ved pågribelsen. For eksempel turister, asylansøgere eller personer med ulovligt ophold, der er sigtet eller dømt for overtrædelsen af lovgivningen. Kilde: Kriminalforsorgen og egne beregninger. 4 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014

4 udlændinge Flygtningene i asylafdelingen kommer fra hele verden, som det fremgår af muren. Vi siger til dem, at de er kommet til et af de bedste arresthuse at være i men de skal respektere hinanden og personalet, siger arrestforvarer Ralph Jessen. Otte ud af ti kommer udefra Arresthuset i Aabenraa tager imod strømmen af kriminelle og flygtninge henover grænsen. Af Søren Gregersen Sandsynligheden for at løbe ind i en dansk tyveknægt er lille i Arresthuset i Aabenraa. Heller ikke en andengenerationsindvandrer skal man satse for meget på at møde. Til gengæld har man gode muligheder for at møde mennesker, som taler spansk, hollandsk, lettisk, serbisk, kinesisk eller andre af klodens sprog. I gennemsnit er omkring 80 procent af arresthusets 18 pladser optaget af udlændinge uden dansk tilknytning. Arrestforvarer Ralph Jessen kalder arresthuset for grænsearresten. Huset ligger nemlig tæt på grænsen ved Kruså og Padborg. Og selvom udlændingene ikke tages ved grænsen, placeres de alligevel i Aabenraa. Udlændingekontrolafdelingen, som tager sig af deres sagsbehandling, ligger i Padborg. Derfor er det en fordel, hvis udlændingene er tæt på. Arresthuset mærker også en anden bevægelse hen over grænsen. Nemlig strømmen af flygtninge som søger asyl i Danmark. Arresthuset er opsamlingssted for asylansøgere, der skal videre til Sandholmlejren. Asylansøgerne sidder i en nyere bygning ved siden af det gamle arresthus fra 1904 og blandes ikke med arresthusets øvrige indsatte. Indirekte er asylansøgere dog med til at holde belægget i arrestafdelingen oppe. Menneskesmuglerne de såkaldte slusere ender nemlig i arresthuset, hvis de bliver taget sammen med flygtningene. Det er næsten som et hotel Ralph Jessen fortæller, at de fleste udlændinge er fredelige. Ofte har de stiftet bekendtskab med fængsler i andre lande og synes, at forholdene er gode i Danmark. Det er næsten som et hotel, siger de. Men arresthuset kører også en klar linje: Vi siger til dem, at de er kommet til et af de bedste arresthuse at være i men de skal respektere hinanden og personalet. Lever de op til denne enkle regel, tilgodeses de med arbejds- og fritidstilbud. Der er fodboldspil i gården. Et motionssrum. De kan lave mad i fangekøkkenet, og to gange om ugen har de mulighed for at få leveret grillmad udefra. Hvis de derimod ikke lever op til reglerne, skæres der ned på tilbuddene og i sidste ende bliver de flyttet. De udlændinge som fagbladet møder i arresthuset, virker da også stille og rolige. En hollænder kommer for eksempel interesseret hen og spørger, hvad fotografierne skal bruges til. Han har lige fået en dom på 14 år for narkosmugling, så kan det måske være svært at slå tiden ihjel. Der er dog nogle gange ballademagere. Det kan for eksempel være unge, som har svært ved at tilpasse sig, eller bandemedlemmer: Vi har for eksempel haft nogle tjetjenere, som var meget konfronterende, siger Ralph Jessen. Sproget giver heller ikke store problemer, selvom personalet kun taler tysk og engelsk. De fleste finder hurtigt ud af reglerne, og ofte kan andre indsatte hjælpe med at oversætte. Ret til samme tilbud Men selvom de fleste udlændinge er fredelige, ser arrestforvareren det alligevel som et problem, at udlændingene fylder så meget. Udlændingene har ret til samme resocialiseringstilbud, som danskerne i form af behandlings- og uddannelsestilbud. De ressourcer kunne bruges bedre, mener han. Faktisk er forholdene så gode, at udlændingene får penge for at modtage undervisning for eksempel engelskundervisning. Det er også lidt underligt, at nogle indsatte kan tjene mere ved at sidde i et dansk arresthus, end de kan derhjemme. Mange udlændinge sparer ligefrem op, siger Ralph Jessen. 244 anbringelser i år Flygtningene i asylafdelingen sidder typisk kort tid i arresthuset, inden de sendes videre til Sandholmlejren eller tilbage til Tyskland. Alene i år har arresthuset haft 244 anbringelser. Flygtningene overnatter i et spartansk indrettet rum med køjesenge. Er asylansøgerne overraskede over forholdene?: Nej, de er typisk glade for at få en seng at sove i. De er kommet her til under kummerlige forhold, så de er meget taknemmelige for at få et bad og noget at spise, siger Ralph Jessen. Tidligere sad flygtningene op til tre dage i asylafdelingen, men det er efterhånden sjældent. Nu sendes de hurtigt videre. Kvinder og børn anbringes ikke i afdelingen, men indlogeres på en kro eller lignende. Transporten til Sandholm foregår som regel via politiet, men kan også ske uledsaget i taxa, bus eller tog. Togrejsen foregår ved, at politiet kører asylansøgerne til Rødekro Station, hvor de bliver udstyret med en billet. Derefter finder asylansøgerne selv frem til Sjælland. Man ved derfor ikke, om flygtningen dukker op i Sandholm, men politiet har registreret dem som asylansøgere i Danmark. Vælger de at fortsætte togrejsen til Malmø for at søge asyl, sendes de tilbage af de svenske myndigheder. 6 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014 Fængselsforbundet nr. 9 september

5 kort nyt BLÅ BLINK PÅ BILERNE Kriminalforsorgen har fået adgang til at køre med udrykning, efter den såkaldte udrykningsbekendtgørelse er blevet ændret. Sikkerhedsenheden peger på, at de blå blink kan bruges i forbindelse med særlige personbevogtningsopgaver. BILTYVERI ER GÅET AF MODE I NEW YORK Det er næsten umuligt at miste sin bil på uærlig vis i New York. Sidste år blev der kun anmeldt biltyverier i storbyen. Til sammenligning blev der anmeldt tyverier i Et fald på 96 procent. KRIMINALFORSORGEN GIK LØBEAMOK Flere end 700 medarbejdere deltog i årets DHL-stafet i Odense, Århus, København og Aalborg i august. Hver deltager løb 5 kilometer, så det blev samlet til over kilometer. Som traditionen byder, var der grillpølser efter strabadserne. Årsagen er, at det er blevet meget vanskeligere at stjæle biler. I slutningen af 1990 erne begyndte bilfabrikkerne at installere startspærre i bilerne. Teknologien gjorde det svært for biltyvene at udøve deres erhverv: Det er mere, end den almindelige forbryder på gaden kan klare, siger politikaptajn John Boller til New York Times. Også i Danmark er biltyveriet i krise. I 2013 blev der stjålet biler. I 2010 var tallet over biler ifølge Danmarks Statistik. VESTRE UDVIDER MOD NORD TO FANGER HALSHUGGET De indsatte i Kriminalforsorgen kan være hårde ved hinanden. Det er dog alligevel vand ved siden af de indsatte i Brasilien. I slutningen af august gjorde fangerne oprør i Cascavel-fængslet og halshuggede to medfanger. UÆNDRET UDLÅNSRENTE Rentesatsen er fortsat 6,25 procent i Tjenestemændenes Låneforening, oplyser foreningen. VIL DU ARBEJDE I DET NYE UDREJSECENTER? ARTILLERIANGREB SLOG HUL I MUREN Borgerkrige kan have positive sideeffekter, hvis man sidder i fængsel. Et artilleriangreb fra Ukraines regeringsstyrker ramte i august et fængsel i Donetsk. Angrebet gjorde det muligt for 106 fanger at stikke af. Nordfløjen i Vestre Fængsel kommer fremover til at strække sig et stykke længere mod nord. Københavns Fængsler udvider nemlig med en ny bygning, som skal hjælpe på de pladsproblemer, der har plaget fængslet i en årrække. De 40 celler indrettes i modsætning til resten af fængslet med toiletter. Der kommer gårdtursareal på taget. Fængselsbetjente skal sikre ro og orden i det nye udrejsecenter på Sjælsmark, som efter planen åbner til december. Udrejsecenteret skal huse omkring 650 afviste asylansøgere, som venter på at blive sendt ud af landet. Arbejdsvilkårene vil ligne Kriminalforsorgens øvrige institutioner med døgnbemanding. Det vil sige, at der bliver tale om 12-timersvagter. Man vil desuden få tildelt et funktionstillæg. Der vil være mulighed for at vende tilbage til det gamle tjenestested efterfølgende. DRONNINGEN ÅBNEDE RENBÆK kirke FORMANDEN TRÆKKER I UNIFORM Forbundsformand Kim Østerbye har fundet uniformen frem for at høre, hvad der rører sig rundt om i Kriminalforsorgens institutioner. Han har foreløbig fulgt hverdagen i Esbjerg, Slagelse, Jyderup og Herstedvester og fortsætter sin rejse rundt i landet. Den nye kirke i Statsfængslet Renbæk blev indviet af Dronning Margrethe i slutningen af juli. Kirken er et resultat af beskæftigelsesleder Peer Bendtson og sognepræst Claus Helsbøls ildhu. De har i seks år arbejdet for at få bygget kirken til brug for gudstjenester og kulturelle arrangementer. Bygningen i lærk, zink, glas og beton er tegnet af arkitektfirmaet Entasis. 8 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014 Fængselsforbundet nr. 9 september

6 sikkerhed Forkølet forsøg på bandeadskillelse Gul markeringstape ville virke lige så godt. Sådan lyder kritikken af Vestre Fængsels nye tremmedøre, som har til formål at adskille bandegrupperinger fra hinanden. Man behøver ikke hedde Sergej Bubka for at kunne springe over de nye gitterlåger i Østfløjen i Vestre Fængsel. Af Søren Gregersen Det skal være sværere for indsatte fra forskellige bander at ryge i totterne på hinanden. Derfor har politikerne afsat 25 millioner kroner til flere opdelinger i Kriminalforsorgen. Det er et tiltag, som støttes af medarbejderne i Vestre Fængsel. De kritiserer dog den måde, tiltaget er ført ud i livet på i fængslet. De gitterlåger, som er blevet installeret i Østfløjen i juni, er nemlig ret nemme at komme forbi. Som det fremgår af billedet, er der tale om 2,5 meter høje døre som kun går halvvejs til loftet og ikke er skærmet af. Det er muligt uden de store akrobatiske evner både at kravle over og udenom. Østfløjen er ellers det område i fængslet, hvor hovedparten af indsatte fra rocker- og bandegrupper placeres. Alene i år har der siddet omkring 60 indsatte med bandetilknytning i fængslet. De kommer fra 10 til 12 forskellige grupperinger. Ifølge fængselsbetjent Ina Lindgreen kan den nye opdeling ikke bruges til noget som helst. Hun mener, at det kun tager få sekunder at springe over de lave låger. Det ville have været lige så godt med et stykke gult markeringstape hen over gangen. Hvis de indsatte vil i clinch med hinanden, skal de nok komme det, siger hun. Det nye tiltag bliver ikke bedre af, at alle indsatte på samme etage skal bruge den samme trappe, når de skal på gårdtur. Befinder AK81 sig for eksempel på samme etage som LTF, bliver man nødt til at låse den ene gruppe inde, mens den anden skal ud og trække frisk luft, ellers går grupperne lige forbi hinanden. Oprindeligt var det planen, at der skulle etableres en ekstra trappe, så der ville være en trappe til hver halvdel af etagen, men denne løsning var der ikke råd til. Ina Lindgreen har en fornemmelse af, at tremmedørene mere er opsat for at leve op til nogle formelle krav end reelt for at styrke sikkerheden. Det optimale vil være to helt adskilte afdelinger med hver deres trappe. Og som minimum bør tremmedørene lukke helt til, siger hun. Heller ikke Fængselsforbundets afdelingsformand, David Jensen, er imponeret over det nye sikkerhedsinitiativ: Det er rent klamphuggeri. Det kommer aldrig til at virke i den nuværende form, siger han. Også problemer udenfor Problemerne med opdeling går igen på gårdtursarealet. Gården er godt nok blevet opdelt i to overdækkede arealer, men indsatte i de to sektioner kan se hinanden og møde hinanden på vejen ind i det overdækkede areal. Denne mulighed blev angiveligt udnyttet ved et overfald for nylig. Fængslet har desuden indrettet særskilte gårdsarealer til isolationsfængslede indsatte, herunder indsatte som vælger isolation af frygt for overfald fra andre indsatte. Det er dog så som så med isolation på gårdturen. Isolationsområdet er indrettet som et bur i buret. Der er derfor kun et trådhegn mellem de isolationsfængslede og de øvrige indsatte. Et spørgsmål om penge Økonomichef i Københavns Fængsler, Peter Rask, kan ikke helt følge medarbejdernes kritik. Han er glad for forbedringerne i Østfløjen og peger på, at man blandt andet har optimeret placeringen af celler, toiletter og vaskerum. Der er etableret kondirum på hver etage, og videoovervågningen er blevet forbedret. Forbedringerne har betydet, at man nu kan håndtere op til tre forskellige bandegrupper per etage: Det synes jeg, at der er grund til at være stolte over, siger han. Økonomichefen er dog opmærksom på, at man ikke har fået den optimale løsning: Vores ønsker til projektet oversteg langt de ressourcer, vi havde til rådighed. Derfor har det ikke været muligt at opfylde alle ønsker i forhold til et optimalt sektioneringsprojekt. Vi har derfor i dialog med medarbejderne prioriteret forbedringerne. Når det er sagt, tror jeg, at Østfløjen i dag er den bedst indrettede fløj på fængslet. Og den holdning tror jeg, at jeg deler med medarbejderne. Men vi skal huske, at nok skal sektioneringen understøtte den måde, betjentene arbejder på, men det vigtigste er fortsat personalets professionelle indstilling. Det er ikke hardwaren, der er vigtigst, det er fortsat softwaren, hvis man kan sige det sådan. 10 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014

7 brugerundersøgselse Ringe er det mest voldelige fængsel Fire ud af ti fanger i Statsfængslet i Ringe har været udsat for vold fra medindsatte. Det er fire gange så mange som i det fredeligste sted i Kriminalforsorgen. Ufleksible fællesskabsregler og dårlig bemanding får en del af skylden. Af Andreas Graae Hvis man har fulgt med i aviserne i de seneste år, er man nok ikke overrasket over, at Statsfængslet i Ringe hører til i den voldelige ende blandt Kriminalforsorgens institutioner. Eksempelvis blev en indsat fundet bevidstløs i sin celle blødende ud af munden i december sidste år. Han overlevede med nød og næppe, men er nu hjerneskadet. Nu viser Kriminalforsorgens brugerundersøgelse, at de indsatte i det fynske fængsel ikke bare er voldelige, de er også de voldeligste i hele Kriminalforsorgen. I brugerundersøgelsen svarer 42 procent af de indsatte fra Statsfængslet i Ringe, at de har været udsat for vold fra medfanger. Det er fire gange så mange som i de sjællandske arresthuse, hvor volden mellem fangerne er mindst udtalt. Ringe ligger også pænt over gennemsnittet på landsplan, hvor hver femte indsat i fængsler og arresthuse har været udsat for vold fra medfanger. Afsoner man sin straf i Ringe, kan man derfor med god grund kigge sig en ekstra gang over skulderen. Men det er dog ikke på Her er der mest vold mellem de indsatte: Statsfængslet i Ringe 42 % Statsfængslet Renbæk 32 % Statsfængslet i Nyborg 30 % Statsfængslet i Vridsløselille 29 % Anstalten ved Herstedvester 27 % Her er der mindst vold mellem de indsatte: Arresthusene på Sjælland 10 % Statsfængslet i Møgelkær 11 % Statsfængslet Østjylland 12 % Arresthusene i Fyn, Syd- og Sønderjylland 12 % Arresthusene i Midt- og Nordjylland 14 % Andel af indsatte, der har været udsat for vold fra medfanger. Kilde: Kriminalforsorgens brugerundersøgelse. alle afdelinger, risikoen for overfald er så stor. Der er for eksempel ingen, der har oplevet vold i fængslets Afsnit 6, som er den stoffri afdeling. Til gengæld har to ud af tre indsatte i Afsnit 5 modtaget tæsk eller det, der er værre. Det er det afsnit, hvor fængslet samler de hårdeste bandekriminelle. Det oplyser næstformand i Fængselsforbundets lokalafdeling, Åge Priisholm, som ikke mener, at denne gruppe indsatte er egnet til at være lukket så meget ude blandt hinanden. De er ikke gearet til at have så stort fællesskab uden opsyn især ikke med alle de forskellige grupperinger, som vi oplever i øjeblikket. Problemet er, at en del af dem ikke er registreret som bandemedlemmer, men gerne vil være det. Det er ofte dem, der ender i slagsmål, fordi de skal have afregnet en masse ting. Mere personale ville forebygge volden En af forklaringerne på den store andel af voldsramte indsatte er ifølge næstformanden, at bemandingen er skåret markant ned især på aftenvagter, hvor overfaldene ofte finder sted. Det er jo meget logisk, at når der ikke er noget personale til stede, så udvikler konflikterne sig lettere. Så hvis man skulle forebygge overfald, ville det kræve en meget højere bemanding. Kunne man forebygge nogle overfald ved at have mere videoovervågning?: Måske vil det lette opklaringen efter, at ulykken er sket men jeg tror ikke, det vil kunne forhindre overfaldene i at ske. Tit sker volden på de indsattes egne celler, og der vil man nok ikke kunne få lov at overvåge. Et problem er også, at ofrene som regel ikke vil vidne over for politiet efterfølgende de vil kun fortælle betjentene om det. Det gør, at personalet ikke kan registrere episoderne som vold, og så skal der virkelig stor mistanke til, før de kan udelukke nogen fra fællesskabet. Begræns fællesskabet for voldelige indsatte Stod det til Åge Priisholm, burde man revidere straffuldbyrdelsesloven, så det i fremtiden er nemmere at begrænse fællesskabet for de indsatte, der ikke opfører sig ordentligt. Vi bør have mere fleksible regler for fællesskab i de lukkede fængsler, så vi bedre kan udelukke visse fanger, indtil de viser, at de vil følge reglerne. Dermed ikke sagt, at det skal være på alle afdelinger men på de afdelinger, hvor vi ved, der sker overfald. Han mener, at det store fællesskab kan være en del af forklaringen på, at volden mellem indsatte er mere udbredt i de lukkede fængsler end i arresthusene. I arresthusene sidder fangerne jo som udgangspunkt meget mere låst inde. De har slet ikke samme fællesskab, og det er nemmere at styre. Den styring mangler vi i de lukkede fængsler. Den forklaring er afdelingsformand for de sjællandske arresthuse, Henning Mørck, delvist enig i. I arresthusene på Sjælland er det kun én ud af ti indsatte, der har været udsat for vold og det mener han godt kan hænge sammen med, at der er mere begrænset fællesskab. Han understreger dog, at fangerne i de sjællandske arresthuse ikke er spærret inde 24 timer i døgnet. I stedet har man valgt at opdele dem, så kun otte indsatte er lukket ud i fællesskab ad gangen. Nye overfald I juli måned blev en 24-årig indsat på Statsfængslet Kærshovedgård overfaldet af tre medindsatte, som tildelte ham snitsår og slag med en billardkugle i en sok. I juni måned kastede to indsatte sig over en medindsat i Statsfængslet i Vridsløselille og stak ham i maven. I maj måned blev en indsat i Statsfængslet på Kragskovhede overfaldet og stukket i lysken med en køkkenkniv. På den måde sikrer vi, at også de svage fanger får fælleskab i fred og ro for de negativt stærke. Hver tredje dag har de endda lidt større fællesskab, hvor de kan lave mad sammen. Det har givet mere ro og mindre vold mellem fangerne. Sikkerhedschef følger situationen I Direktoratet for Kriminalforsorgen er sikkerhedschef Michael Gjørup bekymret over stigningen i antallet af episoder med vold og trusler mellem de indsatte. Vi har særligt i de lukkede fængsler mange forskellige grupperinger fra bandemiljøet, hvoraf nogle har været på konfliktkurs. Det giver naturligvis anledning til en vis bekymring, og vi følger derfor udviklingen nøje og overvejer løbende, om der er behov for nye tiltag, siger han. Kan mere overvågning, øget bemanding eller skærpede fællesskabsregler være løsningen?: Nej, ikke som et generelt tiltag. Der bliver allerede gjort et kæmpe stykke arbejde i institutionerne for at reducere antallet af volds- og trusselsepisoder mellem indsatte. Vi skal holde fast i den dynamiske sikkerhed og supplere den med forskellige konkret tilpassede tekniske løsninger herunder eksempelvis også overvågning og sektionering, da mindre afdelinger efter vores opfattelse også giver færre konflikter. Sikkerhedschefen henviser til, at man allerede nu benytter muligheden for øget bemanding på baggrund af konkrete vurderinger: Det er et tiltag, jeg synes fungerer rigtig godt, da det fleksibelt giver mulighed for at bruge ressourcerne både effektivt, og hvor behovet er til stede. Kim Østerbye: Pengene går til civile i Ringe I Fængselsforbundet ærgrer det formand Kim Østerbye, at Statsfængslet i Ringe stadig ikke har gjort noget ved den tynde bemanding, på trods af at forbundet flere gange har råbt vagt i gevær. Vi har længe kæmpet for at få flere penge til postbesættelsen i Ringe i forsøget på at forhindre nogle af de her tragiske overfald. Men hver gang vi sørger for at finde nogle penge, forsvinder de som ned i et hul. Eller rettere: De bliver brugt på at ansætte civilt personale i stedet for uniformeret. Det er en skævvridning af ressourcerne, som er meget uhensigtsmæssig både for kollegaerne og de fanger, der konstant må leve med frygten for overfald. Så jeg synes, at både fængslets ledelse og direktoratet kraftigt skulle genoverveje, om man gør nok for at løse det her problem. 24-årig overfaldet i fængsel Midtjyllands Avis Dømt for at kaste kogende vand BT Indsatte mishandlede medfange i Ringe Fyens Stifttidende hjerneskadet efter groft overfald Ekstra Bladet indsat overfaldet med kniv i Vridsløselille TV2 Lorry 12 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014

8 facebook brugerundersøgelse Kritik og stolthed i en fagforening Af Kim Østerbye, forbundsformand Rockere og bandemedlemmer er mindst tilfredse med fængselsbetjentene Det står dårligst til med relationerne mellem fængselsbetjente og fanger blandt rocker- og bandemedlemmer i de lukkede fængsler. Af Andreas Graae Da jeg midt på sommeren surfede forbi forbundets Facebookside, troede jeg et kort øjeblik, jeg var blevet ramt af solstik. Blandt kommentarerne var der mange meget kritiske indlæg skrevet i en ganske hård tone. Jeg skal understrege, at jeg er glad for, at vi har et åbent forum, hvor forskellige holdninger brydes frit så længe det er i en god tone. Derfor bliver jeg lidt trist, når selv gode historier, såsom at vores flotte placering i brugerundersøgelsen høster roser fra justitsministeren, bliver gjort til grin og kritiseret. Det er mig komplet uforståeligt. Brugerundersøgelsen er ikke noget, som forbundet har fundet på. Det er et politisk krav om, at borgerne skal spørges til kvaliteten i de offentlige ydelser, uanset om de sidder i fængsel eller på anden måde er i kontakt med det offentlige servicesystem. Det er samtlige fanger, der har haft mulighed for at svare, og svarprocenten er ganske høj for den slags undersøgelser. Jeg tillader mig derfor at være stolt over, at mit fag klarer sig godt trods farligere og vanskeligere fanger. Og jeg troede egentlig, at det var noget, vi alle kunne glæde os over. Det var det desværre ikke. Og nej, det er ikke en popularitetskonkurence, som nogle medlemmer kommenterede. Men lad mig slå en ting fast: Vi er som fængselsbetjente ansat til at varetage en meget vigtig og betydningsfuld samfundsopgave. I den opgave ligger der ikke et valg om, hvad man selv ønsker at lave. Der ligger et klart defineret dobbelt opgavemål: At gennemføre straffen udmålt af domstolene og at skabe de bedst mulige betingelser for at den dømte kan leve videre efter afsoning uden at være kriminel. Det er vi faktisk ret gode til. Både i Danmark og i udlandet bliver vi betragtet som nogle af verdens bedste til lige præcis denne dobbeltopgave. Det er fordi, vi arbejder professionelt og med en høj etik. Og det skyldes også en fagforening, som kæmper for at sikre fængselsbetjenten en platform at arbejde på, der ligger langt fra, hvad man ser i andre lande. Der er helt sikkert masser at være utilfreds med på en arbejdsplads som vores. Vi burde være langt flere fængselsbetjente på vagt. Vores løn er slet ikke god nok i forhold til de krav, der stilles til os fagligt. Og vores arbejdstid er under pres. Alt sammen mærkesager, vi som fagforening arbejder målrettet for at gøre bedre hver dag til trods for, at det er blevet yderst vanskeligt at agere som fagforening. Alting skal være bedre og billigere. Den offentlige sektor skal være i konstant bevægelse for at finde nye og smartere måder at gøre tingene på. Samtidig bliver arbejdsgiveren hele tiden mere firkantet at have med at gøre. Finansministeriet sidder tungt på pengene, og vi skal redegøre for hver en krone, vi bruger. Jamen skal vi så bare råbe højere? Banke hårdere i bordet, skælde mere ud og snerre nej nej og nej det her vil vi ikke være med til? Det ville faktisk være det nemmeste i verden. Vi kunne jo stille op foran direktoratet med skilte og bannere og råbe til direktøren, at nu stopper festen, du må da have jord i hovedet, hvis du tror dette eller hint. Jeg kunne også sagtens ringe eller skrive til justitsministeren, at nu vil vi ikke være med mere. Hvis vi skal spare en krone mere, så nedlægger vi bare arbejdet eller melder os syge alle sammen. Jeg må skuffe jer, hvis I tror, det er det, der virker. Direktøren ville smække vinduet i og råbe Skrub tilbage til Valby med dig. Ministeren ville klaske røret på, når telefonen ringer, og holde forbundet ud i en arms længde. Det ville ikke hjælpe jer. Tværtimod. Hvis vi bare tager nej-hatten på og indtager en højtråbende og kritisk holdning, så taber vi alle sammen. Se bare på skolelærerne. Under den seneste konflikt fik de opsagt alle deres arbejdstidsaftaler og blev stillet over for nogle ultimative krav, som vi ville være meget kede af at få trukket ned over hovedet i Kriminalforsorgen. Det er min erfaring, at vi skaber de bedst mulige resultater og den optimale indflydelse ved dialog, løsningsforslag og en vedholdenhed, som ikke handler om at være sur eller vred, men om at belyse fakta både over for arbejdsgiveren og regeringen. Vi har nok aldrig haft mere indflydelse og politisk råderum, end vi har nu. Men det har vi kun opnået ved at være seriøse, faglige og ordholdende. Jo flere gange vi råber idiot efter chefen eller andre, jo mindre lytter de. Det er meget tydeligt for mig, at vi løser en uundværlig samfundsopgave. Derfor tillader jeg mig trods kritik at være stolt på vores fags vegne. Vi gør sgu en forskel på den gode måde. Der var generelt set masser af high fives til landets fængselsbetjente fra fangerne i Kriminalforsorgens brugerundersøgelse. Otte ud af ti indsatte er glade for kontakten til fængselsbetjentene på deres afdeling. Samarbejdet mellem betjente og fanger er bedst i arresthusene og de åbne fængsler. Men der er også steder, hvor billedet er knap så rosenrødt. Det er måske ikke så overraskende i de lukkede fængsler, at relationsarbejdet halter mest. For eksempel i Statsfængslet Østjylland, hvor kun omkring halvdelen af fangerne mener, at de har en god kontakt til fængselsbetjentene på deres afdeling. Og det er der ifølge Fængselsforbundets afdelingsformand i Østjylland, Carsten Aagaard, en naturlig forklaring på. Der er nemlig himmelvid forskel på svarene mellem de enkelte afdelinger. På rockerafdelingen Afdeling D mener kun 18 procent, at de har en god kontakt til betjentene. Helt omvendt står det til på behandlingsafdelingen Afdeling B. Her svarer hele 89 procent, altså ni ud af ti fanger, at de har et godt samarbejde med betjentene. Der er derfor ikke noget mystisk i tallene, mener Carsten Aagaard. Han understreger, at det under de givne rammer er stort set umuligt for personalet at forbedre relationen til de negativt stærke fanger på rockerafdelingen. De klarer sig selv og henvender sig kun til personalet, hvis det er strengt nødvendigt. Samtidig er de frustrerede over alle de stramninger, der hele tiden kommer oppefra, og det lader de gå ud over personalet, siger han. Problemet er den sparsomme bemanding Helt anderledes er det på behandlingsafdelingen, hvor personalet har langt mere daglig kontakt med de indsatte. De spiser eksempelvis med dem hver aften, og det gør ifølge lokalformanden, at den gode relation kommer helt af sig selv. Hvis man skal forbedre relationen til de negativt stærke fanger, så kræver det jo først og fremmest, at de indsatte vil og dernæst, at der er personale nok, som har tid til at gå ude blandt dem. Det er faktisk helt umuligt under de nuværende forhold. For hvis en indsat på rockerafdelingen gerne vil i kontakt, bliver man af sikkerhedshensyn nødt til at isolere ham og flytte ham til en anden afdeling, siger Carsten Aagaard. Sektionering er en kæp i hjulet Sektioneringen af de mest hardcore kriminelle stikker med andre ord en tyk kæp i hjulet på relationsarbejdet. Men alternativet til sektionering ville være værre, mener lokalformanden. Hvis de negativt stærke indsatte kom ud på en almindelig fællesskabsafdeling, ville de hurtigt sætte dagsordenen, og det ville ikke hjælpe noget. Tværtimod ville det sprede den negative indstilling ud til hele fængslet, og det ville gå ud over kontakten og samarbejdet med alle de andre fanger. Det er Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, enig i. Han nægter dog at give op over for de tungeste indsatte: Selvfølgelig er det op ad bakke med denne gruppe indsatte, og selvfølgelig kræver det flere ressourcer og mere personale, hvis vi for alvor skal nå dem. Men når det er sagt, så må sektionering ikke blive en undskyldning for at smække celledøren i og lade stå til. Relationsarbejdet er ikke et valg det er en del af kerneopgaven som fængselsbetjent, så vi må gøre vores bedste, selv på de afdelinger, hvor det synes umuligt. Her er kontakten bedst: Arresthusene på Sjælland 89 % Statsfængslet på Søbysøgaard 88 % Arresthusene i Fyn, Syd- og Sønderjylland 87 % Statsfængslet i Jyderup 87 % Arresthusene i Midt- og Nordjylland 86 % Her er kontakten dårligst: Statsfængslet i Vridsløse 75 % Statsfængslet i Nyborg 72 % Statsfængslet i Ringe 71 % Københavns Fængsler 69 % Statsfængslet Østjylland 52 % Andel indsatte, der efter eget udsagn har en god kontakt til fængselsbetjentene på deres afdeling. Kilde: Kriminalforsorgens brugerundersøgelse. 14 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014 Fængselsforbundet nr. 9 september

9 brugerundersøgelse Næstvedånden skaber den bedste kontakt til fangerne De sjællandske arresthuse ligger i toppen af Kriminalforsorgens brugerundersøgelse, når det handler om at have god kontakt til fangerne. Fagbladet besøgte et af dem for at finde ud af hvorfor. Af Andreas Graae N ej. Der er ikke tale om et støvet herregårdsspøgelse, som der ellers huserer rå mængder af på de sydsjællandske godser. Men hvad er Næstvedånden så for en størrelse? Ja, det forsøgte jeg også at hitte ud af, de første par år efter jeg kom hertil, siger arrestforvarer i Næstved Arrest, Kim Steen Rasmussen. Fagbladet besøger arresthuset en sensommermorgen for at finde ud af, hvad man gør anderledes i Næstved og de øvrige arresthuse i regionen, eftersom så mange fanger er tilfredse med samarbejdet her. Ni ud af ti indsatte fra arresthusene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm svarer nemlig i Kriminalforsorgens brugerundersøgelse, at de generelt har en god kontakt til fængselsbetjentene på deres afdeling. I fem arresthuse er det endda 100 procent af fangerne, der er tilfredse med samarbejdet: Kalundborg, Rønne, Nakskov, Nykøbing Falster og i Næstved, hvor vi befinder os. Det fornemmer man hurtigt, da vi går ned ad cellegangen, og arrestforvareren fortæller om sidste fredags grillmiddag med fangerne: Det er noget, vi gør hvert år. Jeg stod såmænd selv og stegte bøfferne i arrestens gård ligesom jeg plejer at gøre derhjemme. De indsatte var så glade. Der var en, der sagde Kim, du skal have mange tak for mad. Tænk, det sagde han sgu. Vi drejer af og kigger ind i en celle, hvor en indsat hilser venligt. Cellen er nydelig, ren og nymalet, ja ligefrem hyggelig: Vi har lige fået malet og istandsat alle 16 celler og er nu i gang med fællesskabsarealerne, siger Kim Steen Rasmussen og tilføjer: Hvis en indsat overmaler sin celle, betaler han selv for at få det fjernet, når han forlader arresten. Der skal være pænt og imødekommende for de næste, der skal bo der. Brikkerne begynder så småt at falde på plads. Næstvedånden er mere en kultur end en konkret arbejdsmetode: Det handler om at bruge tid med fangerne og behandle dem respektfuldt for så behandler de også dig med respekt, siger arrestforvareren. Han forsøger så vidt muligt at komme ud og tale med fangerne og ikke gemme sig bag sit skrivebord hele dagen: Har jeg en halv time tilovers, så sætter jeg mig og sludrer lidt med en indsat. Det er så vigtigt at finde tid til det, selvom det kan være svært, for det giver et helt andet tillidsfuldt forhold til dem. Af samme grund stoppede jeg på Vestre der var simpelthen for lidt tid til at tale med de indsatte. Vi møder tilfældigvis talsmanden for de indsatte på gangen, og han bekræfter det gode samarbejde: De gør et pænt stykke arbejde, og vi har det efter omstændighederne godt når det nu skal være, griner han og fortsætter: Bare sådan noget som grilldagen, hvor arresten gav mad og sodavand, og hvor man kunne sidde og sludre med personalet det gør, at vi lærer hinanden bedre at kende. Det eneste vi er utilfredse med, er, at vi ikke længere må træne med tunge vægte men det kommer jo højere oppefra, så det er ikke arrestens skyld. Tog barnebarn med til jul i arresten Kim Steen Rasmussen kommer i tanke om et andet eksempel, der siger en del om Næstvedånden. Hvert år juleaftens dag er der tradition for, at arrestforvareren tager sin kone med til julearrangement med de indsatte. Hans kone tog ris a la mande med og selv havde han medbragt deres barnebarn. Fangerne var så glade. De lavede selv julemaden, og de syntes, det var så hyggeligt med en femårig, der vimsede rundt. Da vi kørte videre til vores egen juleaften, spurgte mit barnebarn: Farfar, hvor var alle de onde mennesker? Jeg stod såmænd selv og stegte bøfferne i arrestens gård ligesom jeg plejer at gøre derhjemme. fortæller arrestforvareren. Arrestforvareren havde også arrangeret bankospil med gaver og julelækkerier sponsoreret af de indsattes advokater og det lokale supermarked: Det var de indsatte meget overvældede over. Og flere beder mig stadig hilse mit barnebarn, siger han. God kontakt er et vilkår i de små huse Både arrestforvareren og Henning Mørck, der er Fængselsforbundets afdelingsformand for de sjællandske arresthuse, er enige om, at fangerne nok er lidt forkælede i de mindre arresthuse. Med kun 16 indsatte er vi tættere på fangerne her end stort set alle andre steder. Det gør, at vi har mere tid til at tale med dem og det giver gevinst i form af styrket dynamisk sikkerhed, siger Henning Mørck. I de små huse er betjentene nemlig ofte alene på vagt og må i højere grad end andre steder løse tingene på egen hånd uden specialpersoner at trække på. Det har ifølge afdelingsformanden skabt et instinkt for at tale sig ud af konflikter. Fordi vi ofte er få på vagt, så vælger vi også nogle andre ting i værktøjskassen end at slå alarmen for der er alligevel ingen til at komme og hjælpe. Det ligger dybt i os, at vi overlever ved at være gode til at tale med fangerne. Døgnvagter skaber kontinuitet En anden forklaring på de gode relationer mellem fanger og betjente er strukturen med døgnvagter, mener Henning Mørck. For når man er på vagt i 24 timer ad gangen, kan man ikke bare lade tingene ligge til afløseren man bliver nødt til at løse tingene selv. Og det giver fangerne en følelse af kontinuitet. Når man møder kl. 9 og først går igen 24 timer efter, er der ikke ret meget overlap. Der er ingen at tørre det sure af på. Vi følger op på tingene sammen med de indsatte og får fulgt dem til dørs. Det giver helt sikkert de indsatte følelsen af en bedre kontakt. Vi er i et skæbnefællesskab med fangerne det næste døgn, så begge parter er indstillet på at få det til at fungere, siger han. Ikke lutter roser Alt er dog ikke lutter roser i de sjællandske arresthuse, påpeger arrestforvareren. For det slider også at være på vagt 24 timer i træk. Ofte har vi nogle af de hårdeste gutter siddende, og det skaber selvfølgelig konflikter så nogle ville nok mene, at det af og til kunne være rart at gå hjem efter otte timer og lade nogle andre overtage, siger Kim Steen Rasmussen. Henning Mørck replicerer: Vi har de dårligste rammer, nogle af de hårdeste indsatte og de ringeste personaleforhold, så det er egentlig ret overraskende, at det går så godt. Når vi får de indsatte, er de som regel i krise. De er frustrerede, uafklarede og ofte underlagt brev- og besøgskontrol, så vi må tage det som et kæmpe cadeau til kollegaerne rundt i de andre arresthuse, at de alligevel roser vores arbejde. Fængselsforbundet nr. 9 september

10 ny start KRAGSKOVHEDE SIGER GODDAG PÅ EN NY MÅDE Statsfængslet på Kragskovhede har tyvstartet med en modtagelsesafdeling for afsonere. Resten af Kriminalforsorgen følger trop i Af Søren Gregersen Vi synes, vi sidder med de vises sten. Sådan præsenterer fængselsbetjent Joan Christensen den nye modtagelsesafdeling på Statsfængslet på Kragskovhede, da fagbladet besøger fængslet i begyndelsen af august. Tidligere blev nye afsonere placeret tilfældigt rundt om i det nordjyske fængsel. Men siden februar er alle nye indsatte blevet placeret på samme afdeling. Her sidder de en uges tid, inden de kommer ud på de almindelige fællesskabsafdelinger. Ideen er at samle indsatsen og afklare den enkeltes afsoningsforløb hurtigere. Førhen kunne det tage over en måned at tilrettelægge en afsoningsplan. Nu kan det klares på en uge. På modtagelsesafdelingen fokuserer alle nemlig på at tage imod de nye afsonere og afdække behovene for undervisning, arbejde og behandling. Det er en tankegang, som Joan Christensen er enig i: Det betyder, at man hurtigere kan sætte ind med det rigtige forløb. Vi har for eksempel en indsat lige nu, som vi sætter i gang med alkoholbehandling. Ham ville vi ikke have fanget med det gamle system, fordi han skal afsone så kort tid, siger hun. Joan Christensen fortæller, at det har været spændende at starte afdelingen op og udvikle nye metoder. Og samtidig har afdelingen den fordel, at man kommer meget tæt på de indsatte. I modsætning til de øvrige afdelinger er de indsatte hos os hele dagen. Det betyder, at vi lærer dem godt at kende. Vi prioriterer resocialiseringsarbejdet meget højt. Hun oplever også, at de indsatte er glade for at sidde på afdelingen. Det betyder noget, at de fra starten ved, hvad der skal ske i løbet af afsoningen og de føler, at de bliver medinddraget. Og fordi de indsatte kun skal være på afdelingen i kort tid, er der ikke risiko for som i gamle dage at de indsatte når at blive påvirket af andre indsatte og derfor fravælger behandling. Nye Fanger skal igennem seks trin Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Trin 6: Modtagelsessamtale Afdækning psykisk helbred Afdækning socialøkonomiske forhold Prioritering af afsoningsforløb Konkretisering af afsoningsforløb Afsoningsplan De indsatte er meget mere modtagelige for tiltag i begyndelsen. Vi oplever derfor, at vi her på modtagelsesafdelingen kan få sat de relevante tiltag i gang langt bedre end tidligere, siger fængselsbetjenten. Afsoningsplan Afdelingen er bemandet med fem fængselsbetjente, en socialrådgiver, en vejleder og en værkmester, som alle samarbejder om afsoningsplanerne. Fængselsbetjentene spiller hovedrollen i modtagelsens første tre trin omkring afdækning af personens psykiske helbred og sociale forhold, mens socialrådgiveren tager over på de sidste tre modtagelsestrin, når de enkelte elementer i afsoningsplanen skal tilrettelægges. Afdelingens socialrådgiver Pernille Møller mener, at de skærpede krav til afsoningsplanerne fungerer godt: Tidligere blev der mest fokuseret på, hvad de indsatte havde lyst til. I dag er der mere fokus på, hvad den indsatte reelt har behov for i forhold til at forlade den kriminelle løbebane, siger hun. Også vejleder Lise Ingomar er glad for afdelingen. Hun vejleder om uddannelse og jobmuligheder, og følger også de indsatte, når de kommer ud på de almindelige afsoningsafdelinger. Eksempelvis var der fornylig en ung malerlærling, som manglede at gå op til svendeprøven ude i det civile liv. Det fik han klaret i fængslet. Manden ødelagde altså ikke sit uddannelsesforløb, til trods for at han havde begået en kriminel dumhed. Førstegangsafsoner For førstegangsafsonere har afdelingen den fordel, at de får en mere blid overgang til fængselslivet. I den forbindelse spiller afdelingens to gangmænd en vigtig rolle. De er håndplukkede indsatte, som bor og arbejder på afdelingen i længere tid og er med til at holde ro og orden. Det er for eksempel dem, som sætter de nye ind i de praktiske ting. Er der tale om en førstegangsafsoner, får de ekstra opmærksomhed, fortæller den gangmand, som fagbladet møder på gangen iført en Barcelona-fodboldtrøje. Jeg sørger for, at alle de andre ved, at de er nye og viser dem, hvordan de laver mad, vasker tøj og så videre. Han forsøger også at beskytte dem mod fængslets faldgruber: Det er ikke fedt, hvis der er nogen, som forsøger at sælge heroin til en 19-årig. Det vil jeg ikke se, siger han. Et foto til fagbladet vil gangmanden dog ikke lægge ansigt til: Er du sindssyg. Min far ville slå mig ihjel, hvis han vidste, jeg sad herinde. Tyvstart Modtagelsesafdelingen er en del af den politiske aftale for Kriminalforsorgen, men det er først et krav i alle fængsler i Alligevel valgte Kragskovhede allerede at gå i gang i år. Det har fængslets inspektør Lene Elsig Theilgaard ikke fortrudt. Det har fungeret godt, at vi har givet os selv frihed til at oprette afdelingen og øve os før tid. Det har også været en 100 procent positiv oplevelse at se det tværfaglige team udvikle en metode for afdelingen, siger inspektøren. Hun mener, at afdelingen giver mulighed for at tilrettelægge afsoningsforløbene på den mest rationelle måde. Det er dog for tidligt at sige, om modtagelsesafdelingen også skaber resultater i den sidste ende i form af færre gengangere i fængslerne: Det kan vi ikke måle endnu. Her på tavlen holder vi styr på, hvor de indsatte er i trinmodellen, fortæller fængselsbetjent Joan Christensen. 18 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014

11 kvindefængsel Den naive middelklassepige Piper Chapmans møde med det rå kvindefængsel Lichfield er seriens dramatiske omdrejningspunkt. Kvindefængsler er det nye sort Mens debatten går om et kvindefængsel i Danmark, har den amerikanske tv-serie Orange is the New Black skabt stor opmærksomhed om forholdene for kvindelige indsatte i USA. Serien fortæller om vigtige problemstillinger, der har med kvinders afsoning at gøre, mener kriminolog. Af Andreas Graae Piper er ung, naiv og eventyrlysten, da hun rejser hovedløst rundt i verden med sin narkosmuglende elskerinde. På et tidspunkt hjælper hun med at smugle penge ind i Belgien. Tiden går, hun flytter til New York, får et nyt liv, en mandlig kæreste, et job. Og så 10 år efter smuglingen ringer politiet på døren. Det er her Orange is the New Black tager sin begyndelse. Piper er på vej til kvindefængslet Lichfield i staten New York for at afsone en 15 måneders fængselsdom for hvidvaskning af penge og narkotikahandel. Den blonde middelklassepiges møde med det rå kvindefængsel er seriens dramatiske omdrejningspunkt. Og selvom der er en verden til forskel på amerikanske og danske fængsler, giver serien et indblik i en række universelle problematikker, der har med kvinders afsoning at gøre. Det mener kriminolog Linda Kjær Minke fra Syddansk Universitet. Serien er baseret på Piper Kermans egne oplevelser, som netop er udkommet på dansk. Den illustrerer på mange måder de problemstillinger, vi kender fra danske fængsler og særligt de problemer, som også kvindelige indsatte slås med, siger hun. Det kan være velkendte problemstillinger som savnet af børn og pårørende: Der er for eksempel en scene, hvor hun står og ringer til sin kæreste fra gangen, mens de andre indsatte i køen brokker sig højlydt over ventetiden hvor hun må dele sit inderste i al offentlighed. Sådan nogle steder er serien spot on. Masser af sexchikane i kvindefængsler Et af kronargumenterne for at etablere et dansk kvindefængsel er, at det skal beskytte de kvindelige fanger mod seksuelle chikaner og overgreb. Men det kalder Linda Kjær Minke for et pseudoargument: Ja, man fjerner risikoen for seksuelle overgreb fra mænd mod kvinder men man fjerner jo ikke risikoen for chikaner og overgreb mellem kvinder. Dette problem har serien i høj grad fokus på. For eksempel chikaneres Piper fra starten af en mentalt forstyrret lesbisk kvinde ved navn Crazy Eyes, som har forelsket sig i hende. Men da hun gang på gang afviser den lesbiskes tilnærmelser, tager chikanen til og ender med et overfald. Det er blot et ud af mange eksempler i serien på sexchikaner og vold mellem kvinder i fængslet. Et andet sted i serien er Piper kommet til at fornærme fængselskokken og får som straf serveret en sandwich med en brugt tampon til frokost. Serien er proppet med den slags kvindelige intriger, som ofte angår sex, status og magt i fængslet og ofte i hellig forening. Det giver et måske nok overdrevet, men omvendt ikke så usandsynligt billede af, hvor lede kvinder kan være over for hinanden. Og det kan være en af grundene til at bevare kvinders frihed til at vælge, om de vil isoleres med deres eget køn eller ej: Flere studier peger på, at når kvinder bliver spurgt, om de vil afsone på isolerede kvindeafdelinger eller blandt mænd, så foretrækker de fleste faktisk blandede miljøer. Så man kan hævde, at det måske er en smule formynderisk, at vi som samfund siger, at I har bedst af at være i de her enkønnede institutioner, for det vurderer vi er bedst for jer, siger Linda Kjær Minke. Fængslet som kviksand Nå, men tilbage til Piper. Under seriens underholdende og til tider chokerende skildring af de fængslede kvinders intriger gemmer sig ifølge forskeren en rammende skildring af en ødelæggende og forrående fængselsverden, som på mange måder kan sammenlignes med danske fængsler. Serien illustrerer så godt, hvordan fængslet kommer til at virke som kviksand altså at man under afsoningen bare bliver trykket dybere og dybere ned i fængselssumpen. Det er noget, vi også kender fra vores egne fængsler: Hvor svært det kan være at holde sin sti ren og passe sig selv. Risikoen for at blive hvirvlet ind i konflikter er så uendeligt stor. Denne forråelse gennemlever Piper selv under afsoningen. Hendes barnlige naivitet og optimisme er væk i anden sæson, hvor det nu er hende, der uddeler tæsk og dødstrusler for at skabe sig respekt i fængslet. Billedet af fængslet som kviksand, der suger fangerne længere og længere ned i dyndet, afspejles også i en af seriens bipersoner, Tasty, der bliver løsladt, men slet ikke kan klare sig i verden udenfor. Jo længere straffe, jo mere forrået bliver fangerne og jo sværere bliver det at se en vej ud. De bliver viklet ind i fængselssamfundets dynamik og får mindre og mindre kontakt til det omgivende samfund. Ensidigt kønsbillede Orange is the New Black er ikke bleg for at bryde tabuer ikke mindst gennem det detaljerede indblik i lesbiske, bi- og transseksuelle universer. Men når det kommer til de heteroseksuelle mænd, er seriens kønsbillede en smule ensidigt, mener Linda Kjær Minke: Næsten alle mændene i serien er som udgangspunkt nogle dumme svin. Det gælder Pipers forlovede, der svigter hende, det gælder fængselsinspektøren, den personaleansvarlige og det gælder fængselsbetjentene. Det er et ret stereotypt kønsbillede, som ikke har meget med virkeligheden at gøre. Også i forhold til den danske debat om et kvindefængsel advarer hun mod at tænke køn for snævert: Et af argumenterne for at lave et kvindefængsel er jo at kunne tilbyde aktiviteter, der er mere kvindeorienteret. Men spørgsmålet er, om det ikke også er en temmelig ensidig måde at tænke køn på i dag? Den vigtigst prioritering, hvis man skal forsøge at forebygge vold, trusler og konflikter i et kvindefængsel, er ifølge forskeren at have nok veluddannet personale. Men at tro, at man helt kan undgå vold og seksuelle krænkelser ved at lave et kvindefængsel, er formentlig utopisk. Det viser både forskning og Pipers oplevelser i Lichfield overdrevent eller ej. Orange is the New Black havde premiere på Netflix i Anden sæson har kørt siden juni Serien bygger på bogen Orange er det nye sort mit år i kvindefængsel af Piper Kerman, som udkom på dansk 27. maj i år. 20 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014

12 krifo indlæg Cykelstævne i Århus Hautacam skulle vi ikke op ad og heller ikke over Col du Tourmalet, men den 15. juni 2014 så et nyt cykelstævne dagens lys i Århus. Af Rasmus Steiniche, Krifo I længere tid har vi fået forespørgsler, om Krifo kunne arrangere et landsstævne i cykling. Flere kollegaer er i de senere år nemlig begyndt at cykle på arbejde eller i fritiden. Det var baggrunden for, at Arresthuset i Århus, deres personaleforening og specielt Per Overgaard, tog initiativ til et cykelløb. Per Overgaard var klar over, at det kræver et større apparat at afvikle et landevejscykelløb. Både frivillige, tilladelser og afmærkninger. Derfor blev ideen simpelthen ligesom ved DHL-stævnet at gå i samspil med et eksisterende løb. Og det blev Langelinieløbet, som har mange års erfaring med cykelløb. Vores 28 deltagere kunne vælge mellem tre ruter på henholdsvis 30, 72 og 105 km. Den fremtidige stævnemester vil blive kåret på den længste rute. Løbet vil nemlig også være på Krifos stævneliste fremover. Arresthuset i Århus og Per Overgaard har allerede sagt ja til af byde velkommen til næste år. Så til alle der godt ved, I burde have været der: Vi ses næste år søndag midt i juni! Når det så er sagt, må jeg indrømme, at selvom jernhesten tidligere har været luftet ofte, skal den nok afprøves lidt mere forud for løbet næste år. Selv 30 km var ved at tage livet af mig. Sol og sandwich Det var endnu et stævne, som var velsignet med godt vejr. Solen skinnede på en lun dag med let vind. Frivillige fra arresthuset havde sat Krifo-teltet op. Der blev uddelt powerbars, hjemmelavet af personalet fra Arresthuset i Århus, og efter løbet var der super lækre sandwich, naturligvis også hjemmelavet. Der skulle jo også brændes lidt gummi af. Vejene øst for Århus omkring Tilst og Brabrand lagde plads til ruterne, som var fyldt med gode stigninger for alle. Der blev trådt godt til, så der var mange lange stænger og ømme baller, da vi rullede over målstregen. På 30 kilometerruten kunne FU-medlem Anders Strandhave rulle videre med guld om halsen, Prasath Naveneetharass med sølv og Kim Olesen med bronze. Den lidt længere tur på 72 km blev vundet af Mads Knudsen, toer blev Per Overgaard og på tredjepladsen Marianne Godsk. Hendes præstation skal i høj grad roses. For selvom vi i Kriforegi ikke har valgt at inddele i køn, gør Langelinieløbet det. Og vi kan godt være stolte af Marianne, da hun på fornemste vis vandt 72 kilometerens damerække. Stort tillykke herfra. I sidste kategori blev løbet vundet af Morten Mikkelsen. Skulle han gentage det til næste år, er det en forbundsmester, vi kårer. Andenpladsen gik til Jørn Andersen og i tredjebedste tid Per Steen Rasmussen. Der skal lyde et stort tillykke med indsatsen. Det var dog ikke de eneste vindere, da Langelinieløbet udlodder mange fine præmier. Vi håber, at alle nød dagen. Det er også glædeligt at dette års Mountainbikestævne nu har fået arrangør. Det er Michael Møller fra Københavns Fængsler. Så til alle cykelentusiaster: Husk at sætte kryds i kalenderen den 25. oktober. UD MED DE GAMLE Selvom jeg fylder 63 år i juni 2015 og teoretisk set er pensionsmoden, føler jeg mig hverken gammel, træt eller uarbejdsdygtig. Jeg har derfor ansøgt om udsættelse af min pensionsdato med afslag på det ansøgte til følge. Det er jeg naturligvis ked af, men også lidt uforstående overfor. Fra politisk hold bliver vi hele tiden opfordret til at udsætte vores pensionsdato. Jeg kan derfor godt undre mig over, at offentlige arbejdspladser ikke følger op på de politiske udmeldinger (det skal dog lige siges, at det gør man hos politiet, som ikke længere har en officiel pensionsalder). Vores politikere forsøger med pisk og gulerod at få personalet til at blive på arbejdsmarkedet, så vi i så kort tid som muligt skal forsørges på det offentliges regning. Det er lige præcis det modsatte, som sker. Når jeg modtager min (ufrivillige) afsked, vil jeg straks melde mig arbejdsløs. Jeg går derfor fra at være en aktiv medspiller til at blive en passiv pengemodtager. Det synes urimeligt for såvel samfundet som for mig som person. Med venlig hilsen Overvagtmester Flemming Larsen Anstalten ved Herstedvester 25 ÅRS JUBILÆUM FÆNGSELSBETJENT JYTTE BREDAL PEDERSEN Den 16. august fejrede Jytte Bredal Pedersen 25 års jubilæum i statens tjeneste. Jytte begyndte sin karriere med fastansættelse i militæret i august 1989, hvor hun blev, indtil hun i oktober 1998 fandt et mere fredeligt arbejde i Kriminalforsorgen. Hun startede i Statsfængslet i Nyborg, og i januar 2005 søgte hun til en stilling i Arresthuset i Assens, som lige siden har haft stor glæde af Jyttes arbejdsiver. Jytte er aktiv med blandt andet uniformsbestilling og som børneansvarlig. Lige så aktiv hun er på arbejdet, er hun også i fritiden, hvor især familien er rammen. Familien har aldrig savnet mad, når Jytte gik på arbejde. Alt var forberedt til mindste detalje. Ligeledes har hun under restaurering af familiens nye bolig taget godt fat. Det gik dog galt med en dårlig ryg og meget lang sygemelding til følge. Jytte og vi andre var meget nervøse for, om hun kunne komme sig, men en start med træning på kondicykel gav det sidste skub, så hun kunne starte igen næsten på årsdagen for tilskadekomsten. Vi fejrer Jytte den 19. september i arresthuset. Tillidsmand i Arresthuset i Assens Carsten Jørgensen MINDEORD VAGTMESTER RICHARD ERIKSEN Æresmedlem i Lokalafdelingen i Nyborg, Richard Eriksen, døde onsdag den 16. juli 2014 efter lang tids sygdom. Han blev 82 år gammel. I sin tid som vagtmester på Statsfængslet i Nyborg var Richard meget vellidt. Der var en naturlig respekt om hans person, og man anfægtede aldrig hans beslutninger. Ikke mindst fordi man stod over for en fagligt dygtig person, men også fordi han altid var klar til at råde og vejlede enhver, der bankede på hans dør. Omvendt var han absolut også i stand til at bibringe folk viden om deres fejl, hvis han fandt det nødvendigt, hvilket kunne ske, hvis den pågældende ikke lyttede eller gentagne gange begik den samme fejl. Richard var meget aktiv og deltog ofte i idrætsforeningens arrangementer. Og igennem mange år var Richard kasserer for Lokalafdelingen i Nyborg. Efter sin pension var han stadig meget aktiv i fængslets pensionistforening. De senere år var det æresmedlemmet Richard, de fleste husker. Og ved de årlige generalforsamlingers afslutning tog han gerne ordet for en nå ja, knap så kort bemærkning. Alle der har været til stede ved en af disse generalforsamlinger, vil vide, at Richard altid havde noget på hjertet omkring foreningsarbejde, og at hans viden og erfaring gjorde ham værd at lytte til. Jeg fik som nyvalgt formand sidste år og med stor glæde lov til at opleve Richard deltage ved Lokalafdelingen i Nyborgs 100 års jubilæumsfest. Trods dårligt helbred og med en vilje som jeg ikke tidligere har set hos noget andet menneske, deltog han med et smil på læben og takkede først sent ud på aftenen for en fantastisk fest. Han var, som han sagde, desværre blevet for træt til at byde på en dans og måtte derfor hellere tage hjem for at hvile sig. Mange der har kendt Richard, vil ganske givet kunne berette om mange forskellige situationer, som de har oplevet med Richard i en hovedrolle, og sådan vil Richard stadig leve iblandt os. Æret være Richard Eriksens minde. På bestyrelsens vegne. Afdelingsformand Mette Nielsen Statsfængslet i Nyborg debat Debatindlæg (max 750 ord) sendes til senest den 14. i hver måned. 22 Fængselsforbundet nr. 9 september 2014 Fængselsforbundet nr. 9 september

13 Få op til kroner til et rekreationsophold Er du erhvervsaktiv, ramt af sygdom og sygemeldt fra dit arbejde, kan du måske have gavn af et rekreationsophold som afslutning på dit sygdomsforløb. Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere støtter erhvervsaktive mennesker, som har været udsat for en sygdom eller en arbejdsskade, der gør, at de i kortere eller længere tid er sygemeldt. Støtten sker i form af tilskud til et rekreationsophold, som kan hjælpe den sygemeldte til kræfterne og dermed tilbage på arbejdsmarkedet. Foreningen er udsprunget af De Danske Sygekasser, som blev nedlagt i Foreningen er såvel upolitisk som ureligiøs. Det er renteafkastet af foreningens formue, der finansierer støtten. Bag foreningen står en række faglige organisationer, LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Tre betingelser skal være opfyldt, for at du kan få tilskud: 1. Du skal være erhvervsaktiv, og du skal være i stand til at genoptage et arbejde efter rekreationsopholdet. Du må dog godt have genoptaget dit arbejde med nogle få timer ugentligt. Du kan godt afholde opholdet i en ferie, men det er under forudsætning af, at ferien ligger imellem endt sygemelding og genoptagelse af arbejde. 2. Rekreationsopholdet skal være et afsluttende led i en sygdomsbehandling i forbindelse med enten et hospitalsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet. 3. Rekreationsopholdet skal være anbefalet af din læge, speciallæge, hospitalets læge eller din virksomheds bedriftslæge. Foreningen yder både støtte til ophold i ind- og udland. Tilskuddet ligger pt. på cirka kroner til ophold i Danmark på anerkendte rekreationssteder, på cirka kroner til ophold andre steder i Danmark og på kroner til ophold i udlandet for minimum en uge. Et ophold skal bestilles hos en danskregistreret arrangør. Læs mere på: eller

Fængselsfunktionæren TILREJSENDE KRIMINELLE FYLDER FÆNGSLERNE RINGE ER DET MEST VOLDELIGE FÆNGSEL KRAGSKOVHEDE SIGER GODDAG PÅ EN NY MÅDE

Fængselsfunktionæren TILREJSENDE KRIMINELLE FYLDER FÆNGSLERNE RINGE ER DET MEST VOLDELIGE FÆNGSEL KRAGSKOVHEDE SIGER GODDAG PÅ EN NY MÅDE Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 9 sep 2014 TILREJSENDE KRIMINELLE FYLDER FÆNGSLERNE RINGE ER DET MEST VOLDELIGE FÆNGSEL KRAGSKOVHEDE SIGER GODDAG PÅ EN NY MÅDE indhold 04 06 10 16 18 20 4 Kriminelle

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten er høj i Kriminalforsorgen. Strafmassen det samlede

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Samlet (u. indhold) Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført Institution Output Indhold Status Afsl. G 05-09-2012 FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Vedrørende inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital

Vedrørende inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Københavns Fængsler Vigerslev Allé 1 Postboks 701 2450 København SV Dato: J.nr.:

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget var højt i fængsler og arresthuse i 2013. I gennemsnit blev 97,1

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Arrestembedet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen

Læs mere

Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015. Afbud: Steen Rersøe, Københavns Fængsler og Marianne Fæster Nielsen, Direktoratet

Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015. Afbud: Steen Rersøe, Københavns Fængsler og Marianne Fæster Nielsen, Direktoratet Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015 Mødedeltagere: Ole Hansen, (formand), Direktoratet Anne Marie Borggaard, Statsfængslet Midtjylland John Skinnebach-Larsen, Statsfængslet

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.01 og 6.02 samt 6.04 og 6.05 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere