Livscyklusvurderinger som metode til at skabe bæredygtige hotel/vandrehjemsdrift.
|
|
- Tilde Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hovedopgave Humanøkologi-studiet 1. år Livscyklusvurderinger som metode til at skabe bæredygtige hotel/vandrehjemsdrift. Dato for aflevering: Udarbejdet af: Arne Noe Niels Odder Jensen Hans-Jørgen Fangel
2 Side 2
3 Indholdsfortegnelse Indledning 03 Beskrivelse af Strandgaarden 09 Disposition 10 Problemformulering 10 Metode 11 Definition af bæredygtighedsbegrebet 12 Agenda 21 og turisme 14 Udredning og operationalisering af bæredygtighedsbegrebet 15 Opfattelse af naturen ud fra forskellige bæredygtighedspositioner 15 Stærk bæredygtighed/økologisk bæredygtighed 17 Svag bæredygtighed/økonomisk bæredygtighed 19 Social bæredygtighed 20 Diskussion af bæredygtighedsbegrebet 22 Livscykluscheckets muligheder i forhold til opfattelsen af bæredygtighed 22 Begrebet bæredygtig turisme 23 Delkonklusion 25 Virksomhedens miljøarbejde og den miljøbevidste turist. 25 Livscyklusvurdering hvad omfatter begrebet 26 Håndbog i miljøvurdering af produkter 31 Håndbog i produktorienteret miljøarbejde 33 Livscykluschecket 36 Delkonklusion 39 Livscykluscheck på Strandgaarden 41 Datagrundlag 41 Definition af den funktionelle enhed 43 Produktets egenskaber 43 Det videre arbejde 48 Anvendelse af livscykluschecket for Strandgaarden 48 Sammenligning mellem livscykluschecket og andre mærkningsordninger 50 Delkonklusion 53 Perspektivering 55 Litteraturliste 59 Bilag Opgaveelementer Indledning Beskrivelse af virksomheden Strandgaarden. Definition af bæredygtighedsbegrebet pragmatisk bæredygtighed Definition af en LCA/LCC, der anvendes som redskab ved Strandgaarden Beskrivelse af datagrundlaget for udarbejdelsen af LCC Udarbejdelse af et livscykluscheck for Strandgaarden. Sammenligning mellem livscykluschecket og den grønne nøgle som katalysator for miljøforbedringer Diskussion af de modstridende interesser i den økonomiske virksomheds forsøg på at agere bæredygtig Ansvarlig: Hans-Jørgen Niels Arne Hans-Jørgen Niels Niels Niels Arne, Niels, Hans-Jørgen Indledning Side 3
4 Efterhånden kan man ikke afslå sig fra at se det i øjnene miljøet er ikke bare en tidsbestemt trend som vi bare skal igennem. Muligheden har luret - mange har gisnet heriblandt Bøje Larsen i hans artikel Nye ord eller ny virkelighed, hvor han skriver Måske er det begyndelsen til en ny virkelighed. En ny virkelighed, hvor miljø ikke blot er en religion for nogle få, en dydig standardmening for mange og et nyt herligt reguleringsobjekt for det offentlige. En ny virkelighed hvor virksomhederne selv tager et ansvar og selv gør noget. Bøje Larsen skrev disse kommentarer i bogen 1 Miljøledelse i praksis tilbage i En periode hvor miljøtanken kæmpede for at bide sig fast i de danske virksomheder, for at etablere sig som et styringsredskab på lige fod med bl.a. økonomistyring, produktionsstyring, kvalitetsstyring. Siden 1993 er der sket meget også på miljøområdet! I samme bog beskriver Sven Hauberg Nielsen fra 2 BVQI, 3 BS 7750, den første miljøstyringsstandard som opnåede relativ stor udbredelse. Siden da er den blevet afløst af miljøstyringsstandarden ISO 14001, som virksomheder på verdensplan er certificeret efter, og for Danmarks vedkommende har 430 danske virksomheder underlagt sig en ISO certificering. På EU plan er der etableret en tilsvarende standard EMAS Eco-Management-Audit- Scheme. Kun virksomheder indenfor EU kan registreres under denne frivillige ordning 1 Miljøledelse i praksis Bøje Larsen & Pernille Lutzhøft 2 BureauVeritasQualityInstitute DANAK akkrediteret virksomhed, i bl.a. certificering af virksomheder. 3 British Standard Ifølge The ISO survey of ISO 9000 and ISO certificates Side 4
5 hvilket danske virksomheder har valgt at gøre, og tilsvarende på EU plan har 3157 virksomheder ladet sig registrere. EMAS-registrerede virksomheder i Europa pr. 1. januar 2001 Land Antal Tyskland 2124 Østrig 252 Sverige 177 DANMARK 151 Spanien 85 Storbritannien 77 Norge 65 Frankrig 35 Italien 34 Finland 31 Holland 26 Belgien 9 Irland 7 Luxembourg 1 Grækenland 1 Portugal 1 5 Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside under punktet EMAS Side 5
6 Imidlertid er arbejdsområdet for virksomhedernes miljøarbejde udvidet væsentligt igennem de senere år. Nogle beskriver virksomhedernes miljøarbejde med en tidslinie, som forløber parallelt med miljømyndighedernes initiativer. Historisk set kan man argumentere for at tidslinien spænder over følgende forløb: 1. Fortyndings-princippet 2. Renere teknologi 3. Produkt-orienteret miljøarbejde Side 6
7 Ad 1 Fortyndingsprincippet Udgangspunktet var at beskytte nærmiljøet som det vigtigste formål, ligesom man mente at miljøproblemer var lokale problemer, og at miljøproblemer f.eks. virksomheders spildevandsudledning skulle løses ved at føre lange rør ud i havene, hvorved spildevandsudledningen ville blive fortyndet. Der findes i dag adskillige eksempler på denne politik f.eks. i form af følgende virksomheder: Superfos i Fredericia, Cheminova, samt Grinsted Products, hvor der den dag i dag er problemer med lokalt forurenede områder. Som Mogens Moe skrev i sin bog Miljøret Miljøbeskyttelse Dengang betragtede man havet som en robust recipient. Det salte vand var et naturligt rensningsanlæg, som kunne omsætte alle stoffer, som ikke var miljøfremmede. I dag ved vi bedre, hvorfor man fra miljømyndighedernes side har skiftet retning. Ad 2 Renere teknologi Efterhånden nåede man i Danmark til en erkendelse af at miljøproblemerne var mere omfattende end som så. Blandt andet medvirkede Sverige til denne erkendelse, da det lykkedes dem at overbevise danske myndigheder og politikere om at Danmark bar en stor del af ansvaret for forsuring af de svenske søer. Denne erkendelse var medvirkende årsag til at man i den danske miljøpolitik lagde strategien om, man erkendte nu problemerne og rettede derfor fokus mod den teknologi der blev anvendt i danske virksomheder. Virksomhederne skulle benytte sig at teknologier der var mindre forurenende således at f.eks. virksomhedernes affaldsmængder reduceredes eller at der f.eks. blev foretaget afrensning af hydraulikrør med mindre farlige kemikalier end trichlorethylen. Man kan vel sige at fundamentet for at tænke produktorienteret var lagt produktion med mindre forurening. Ad 3 Produktorienteret miljøarbejde Miljøstyrelsens præsenterede i slutningen af 1996 deres nye strategi. Denne gang skal der i endnu højere grad sættes fokus på den forurening som virksomhedernes produkter medfører. Nu handler det imidlertid ikke kun om forureningen i produktionsfasen men også om hvordan produktionen af virksomhedens råvarer har forurenet, hvordan transporten af materialer der indgår i virksomhedens produktion forurener, hvordan det færdige produkt forurener under brugsfasen, og endelig forureningen i forbindelse med bortskaffelsen. Man opererer kort sagt med vugge-til-grav-princippet også kaldet produktets livscyklus. Til at foretage en vurdering af produktets samlede miljøpåvirkning er der udarbejdet standarder for hvordan og efter hvilke principper man arbejder, for at lave en livscyklusvurdering. Side 7
8 En del danske virksomheder har efterhånden arbejdet med livscyklusvurderinger(lca) i en længere periode, bl.a. efter UMIP-metoden, som er en arbejdsmodel, der er udviklet af en række virksomheder her iblandt B&O, KEW, Danfoss og Grundfos i fællesskab med Institut for Produktudvikling ved DTU. Udarbejdelse af modellen er gennem årene støttet af Miljøstyrelsen med ca mio. kroner, men deltagende virksomheder har støttet projektet med ca. 20 mio. kroner. UMIP-modellen har gennem årene opnået flere internationale priser, herunder Dades miljøpris, Nordisk Råds pris og EU s miljøpris. På trods af de mange priser, har der været en del kritik af UMIP-modellen. En af klagepunkterne har været, at modellen ikke var tilstrækkelig tilgængelig, hvorfor der de senere år er dukket flere modeller op herunder TIC s livscykluscheck og Promillemodellen. Modeller som er langt mere tilgængelige, men som samtidigt er mere overfladiske af karakter. Ifølge 7 Kirsten Pommer og Pernille Bech fra Teknologisk Institut, er livscyklusprincippet således blevet et bærende element i mange sammenhænge. Livscyklusvurderinger ligger ifølge Kirsten Pommer til grund for bl.a. miljømærker, miljøvaredeklarationer og andre miljøvurderinger af produkter, som skal give information fra producent til forbruger. I takt med at flere og flere virksomheder fokuserer på produktorienteret miljøarbejde, er det i stigende grad nødvendigt at have en overskuelig og tilgængelig model for at formidle resultater fra LCA arbejdet. I den forbindelse er der opstået et nyt begreb en miljøvaredeklaration. Begrebet er i sig selv ikke nyt, da der i mange år har været pligt om varedeklarationer på bl.a. fødevarer i Danmark. Det nyskabende er imidlertid, at der nu er skabt grobund for en deklaration af de miljømæssige påvirkninger, der indgået i produktion af varer. En miljøvaredeklaration skal ses som et offensivt markedsføringsværktøj, som skal profilere et givent produkts miljøpåvirkning. Men faktisk har vi bl.a. i Danmark taget skridtet videre. Efterhånden accepteres bæredygtighedsbegrebet, som blev grundlagt i Brundtland-rapporten, som andet og mere 6 Artikel i Ingeniøren af Miljøprojekt strandet i Miljøstyrelsen 7 Miljønyt nr Håndbog i miljøvurdering af produkter af Kirsten Pommer og Pernille Bech Side 8
9 end langhårede hippiers tale, måske endda efterhånden som alment accepterede rammer for hvordan virksomheder bør agere. I forbindelse med humanøkologi-studiets 1 år skal der udarbejdes en hovedopgave, som skal fungere som eksamensopgave for det første års studie. Gruppen som består af Niels Odder Jensen, Arne Noe og Hans-Jørgen Fangel, har valgt i projektet at tage afsæt i en virkelig situation nemlig et hotel Strandgaarden. Som det fremgår nærmere af problemformuleringen, har vi valgt at beskæftige os med bæredygtighedsbegrebet med udgangspunkt i denne hotelvirksomhed. Vi ønsker i projektet, at udarbejde en livscyklusvurderinger for den funktionelle enhed, defineret som én overnatning på hotellet. Side 9
10 Beskrivelse af virksomheden Strandgaarden. Strandgaarden er beliggende i Klitmøller ved Vesterhavet. Strandgaarden er tidlige kro, badehotel og gæstgiveri gennem 200 år. I dag hedder det vandrehjem, bed & breakfast, hotel garni og bruges mest af turister om sommeren, resten af året er det kursushold, selskaber o.l. der satses på. Huset er på ca etagemeter stort og består af 16 værelser med 36 sengepladser. Der er fem bad/toilet på gangene. Desuden findes der opholdsstue, gæstekøkken, vaskerum, selskabslokaler, storkøkken, rum til surfeudstyr o.l., kontor, privat beboelse samt div. teknik- og lagerrum. Energiforsyningen: Ejendommen er koblet til det lokale naturgas fyrede kraftvarmeværk som leverer varme til Klitmøller by og EL til Elselskaberne. Der er opsat 9 m2 solfanger til opvarmning af brugsvandet. Desuden findes der to masseovne til supplering af varmen i de store lokaler. Vandforsyning, kloak, affald : Drikkevandsforsyningen sker fra det lokale vandværk beliggende i Nystrup plantage øst for Klitmøller. Spildevandet ledes til det kommunale kloaksystem og pumpes i trykledninger til renseanlægget i Hanstholm. Affald sortes i glas, papir/pap, grønt husholdningsaffald og andet. Ejendommen er tilsluttet kommunen hjemmekompostordning, hvilket vil sige at alt grønt affald komposteres i to kompostbeholdere placeret i haven. Ressourceforbrug i øvrigt: Der anvendes til en vis grad økologiske madvarer, bygningsartikler, maling, rengøringsmidler mv. Side10
11 Projektet gennemføres udfra følgende overordnede skabelon: Disposition Indledning herunder o Beskrivelse af virksomheden Strandgaarden. Definition af bæredygtighedsbegrebet pragmatisk bæredygtighed Definition af en LCA/LCC, der anvendes som redskab ved Strandgaarden herunder o Den danske miljøudvikling Beskrivelse af datagrundlaget for udarbejdelsen af LCC Udarbejdelse af et livscykluscheck for Strandgaarden. Sammenligning mellem livscykluschecket og den grønne nøgle som katalysator for miljøforbedringer Perspektivering Diskussion af de modstridende interesser i den økonomiske virksomheds forsøg på at agere bæredygtig. Udgangspunktet for projektet er, som nævnt, en konkret virksomhed, Strandgaarden, som er et vandrehjem/hotel beliggende i Klitmøller ved Vestkysten. Problemformuleringen Kan livscyklusvurderinger fungere som en metode til at skabe en mere bæredygtig vandrehjemsdrift Gruppen ønsker at belyse mulighederne for at opnå en mere bæredygtig vandrehjemsdrift ved at udarbejde en LCC 8 for hoteldrift på Strandgaarden. 8 LCC Livscykluscheck forklares andetsteds i opgaven Side11
12 Metode For at være i stand til at udarbejde en livscyklusvurdering tages der udgangspunkt i andre danske virksomheders arbejde med den produktorienterede miljøstrategi, samt arbejde med livscyklusvurderinger. Endvidere søges der inspiration i svenske erfaringer, med udarbejdelse af standarder på området. Med udgangspunkt i den udarbejdede livscyklusvurdering, udarbejdes der forslag til miljøforbedringer i virksomheden, der kan føre til en forbedring af virksomhedens miljøpåvirkning. Der gennemføres efterfølgende en diskussion af LCA metodens effektivitet til at pege på potentielle miljøforbedringer, i forhold til bl.a. 9 den grønne nøgle Det ønskes blandt andet med projektet at skabe et billede af, hvordan man kan skabe miljømæssige forbedringer for hotel- og restaurationsbranchen, samt pege på at der kan opnå miljømæssige effekt selv ved relativt simple miljømæssige tiltag for det pågældende vandrehjem/hotel. Et af de centrale emner i projektet er en perspektivering af resultaterne af LCC arbejdet i forhold til bæredygtighedsbegrebet, samt en diskussion af hvorvidt det er muligt for en økonomisk ansvarlig virksomhed at agere bæredygtigt, med udgangspunkt i Brundtlandrapportens definition af bæredygtighedsbegrebet. 9 Den grønne nøgle HORESTA s bud på en fælles miljøstandard for branchen forklares andetsteds i opgaven Side12
13 Definition af bæredygtighedsbegrebet. I problemformuleringen indgår udtrykket mere bæredygtig vandrerhjemsdrift. I det følgende vil vi derfor redegøre for, hvordan vi fortolker dette begreb i forbindelse med udarbejdelsen af livscykluschecket på vandrehjemmet Strandgaarden i Klitmøller. Selve ordet bæredygtig kan fortolkes på flere måder, f.eks. vedvarende, holdbar eller, som kan opretholdes. Hermed indikeres, at når man bruger ordet bæredygtig om en igangværende proces eller handling, er denne proces eller handling nødvendigvis nødt til, som minimum, at gendanne den samme mængde af art, stof eller kapital, som denne proces eller handling har forbrugt. Man skal tilbage til 1800-tallet for at finde det første brug af ordet bæredygtighed. Her blev det anvendt om arter eller stof. Man havde f. eks erfaring for, hvor mange stykker vildt, man kunne jage i en given skov, eller fisk man kunne fange i en given sø, uden at det gik ud over muligheden for at have samme jagt og fiskerimuligheder året efter. Ligeledes beregnede man, hvor meget tømmer man kunne fjerne fra en skov (maximum sustainable cut) uden, at det gik ud over skovens mulighed for, mest optimalt, at gendanne en tilsvarende mængde tømmer (Lübcke 1995). Der var altså her tale om arts eller stofspecifik bæredygtighed. Som et resultat af den voldsomme industrielle vækst efter anden verdenskrig opstod i 70 er en øget bevidsthed om, at miljøet kunne komme til at sætte grænser for samfundets vækst. Dette er f.eks. beskrevet i bogen The Limits To Growth af Meadows m.fl.(1972). Ligeledes blev man opmærksom på, at udtømningen af jordens ressourcer kunne forringe levevilkårene for kommende generationer. I den økologiske bevægelse med grønne forbrugerorganisationer og økologisk jordbrug, som opstod i de sidste årtier i det 20. århundrede, blev fokus rettet mod den forringelse af fødevarerne, som den intensiverede og industrialiserede fødevareproduktion stod for. Side13
14 Samtidig var man i stigende grad bekymret over den forurening som fødevarerne blev udsat for gennem brug af kunstgødning, pesticider og tilsætningsstoffer. Bæredygtig udvikling blev et anerkendt politisk mål for det internationale samfund efter Brundtland-kommissionens rapport 10 Our common future. Brundtland-rapporten satte fokus på, at miljøproblemer i stigende grad har grænseoverskridende karakter, og påpegede, at internationalt samarbejde var nødvendig for at opnå en bæredygtig udvikling. Rapporten definerede bæredygtig udvikling som: en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe kommende generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare Brundtland-kommissionen var nedsat af FN s generalsekretær med henblik på at komme med viden og anbefalinger til brug for en fremtidig indsats mod globale miljø og udviklingsproblemer. I forlængelse af dette arbejde afholdt FN i1992 en global konference i Rio de Janeiro. Her blev der skabt bred tilslutning til følgende ideer (Natur og Miljøpolitisk redegørelse 1999) : Bæredygtig udvikling er et overordnet mål for samfundsmæssig udvikling. Bæredygtig udvikling indeholder en miljømæssig, en økonomisk og en social dimension. Bæredygtig udvikling kræver ikke alene en statslig indsats, men en indsats på alle niveauer fra det globale niveau til det lokale niveau, græsrodsniveau, samt på forbruger og virksomhedsniveau. Bæredygtig udvikling kræver internationalt samarbejde. Konferencen mundede ud i Rio-deklarationen, som indeholder en række principper for bæredygtig udvikling og Agenda 21, som er en global dagsorden for bæredygtig udvikling. Endvidere oprettedes et særligt FN-organ (CSD), som skulle koordinere den internationale indsats samt overvåge implementeringen af Agenda 21. I 1997 blev verdens statsledere 10 World Commission on environment and development, 1987 Side14
15 på en særlig FN-generalforsamling om miljø og udvikling (UNGASS, eller Rio+5), enige om rammerne for den fortsatte gennemførelse af Agenda 21, samtidig blev medlemslandenes regeringer opfordret til, inden år 2002, selv at udvikle nationale strategier for bæredygtig udvikling. Bæredygtighed er i dag et centralt begreb i samfundsdebatten og optræder i sektorpolitikker på alle niveauer. Agenda 21 og turisme Agenda 21 lagde stor vægt på det lokale engagement i realiseringen af en bæredygtig udvikling, dette skulle opnås igennem udarbejdelse af projekter, hvor græsrødder, erhvervsliv og den lokale administration samarbejder. I Danmark er der i dag et væld af initiativer under lokal Agenda 21 og mange personer, interessegrupper og organisationer har, via amt eller kommune, været direkte eller indirekte involveret i dette arbejde. Et af de seneste udspil på området indenfor lokal Agenda 21 er et projekt på turistområdet, som hedder Destination 21. I Destination 21 er der lagt op til, at der på regionsplan udarbejdes en samlet handlingsplan for bæredygtig udvikling indenfor turistområdet. Dette beskrives i et senere afsnit. På vandrerhjemmet Strandgaarden i Klitmøller, hvor denne case som bekendt tager sit udgangspunkt, er man inddraget i Destination 21 projektet. Ejerne er interesserede i, gennem reduceret miljøbelastning, at kunne markedsføre vandrerhjemmet som et grønt turistmål. For på den ene side, at skaffe flere vandrerhjemsgæster med bedre indtjening til følge, og på den anden side, at opleve en personlig tilfredsstillelse ved at gøre en indsats for miljøet. Side15
16 Udredning og operationalisering af bæredygtighedsbegrebet Det er med Brundtland-rapporten 1987 at bæredygtighedsbegrebet sættes på den internationale dagsorden. Brundtland-rapporten definerer bæredygtighedsbegrebet på forskellige måder, ved både at inddrage: En social dimension, hvor der skal tages hensyn til en retfærdig fordeling af goderne (ressourcer mm.) både på tværs af landegrænserne (Nord / Syd) og på tværs af generationer. En økologisk dimension, hvor miljøet skal tilgodeses, f.eks. ved beskyttelse af truede arter eller ved at nedbringe den globale forurening. En økonomisk dimension, hvor en ny æra med økonomisk vækst ses som værende absolut nødvendig for at afhjælpe den store fattigdom som bliver stadig dybere i nogle dele af verden. De forskellige operationaliseringer af bæredygtighedsbegreber tager oftest udgangspunkt i en af disse dimensioner og anskuer, som vi vil komme ind på i diskussionen, bæredygtighed ud fra en af disse positioner. I forhold til at vurdere LCC er det primært den økologiske og den økonomiske dimension der er relevant at inddrage i diskussionen. Opfattelse af naturen set fra forskellige bæredygtighedspositioner. En anden måde at skelne mellem forskellige måder at forstå bæredygtighedsbegrebet på, er ved at se på den opfattelse af naturen som ligger til grund for disse. Schwarz og Thompson opererer med følgende fire naturopfattelser (jf. figur 1): Skrøbelig natur, hvor naturens ligevægt opfattes som skrøbelig og let, via menneskets påvirkning, bringes uoprettelig ud af balance. Tolerant natur dækker over en opfattelse af naturen som en der, til en vis grænse, vil søge tilbage til en ligevægt, men katastrofen lurer, hvis man overskrider denne grænse. Det robuste natursyn opfatter naturen som et system, der i et meget stort omfang vil søge tilbage til en tilstand i balance. Side16
17 Hvem ved opfattelsen, kan tolkes på to måder, en hvor naturen blot vil indfinde sig i en tilstand, den anden tolkning er, at man ikke kan forudsige konsekvenserne af sine handlinger og derfor nødvendigvis må anlægge et forsigtigheds princip (Alrøe 2000) og (Pedersen 2000). Figur 1. Fire naturopfattelser (efter Schwarz and Thompson, 1990; og Arler, 1998) (Fra ph.d. afhandling K V L af Hugo Alrøe 2000) I den miljøøkonomiske litteratur skelnes mellem svag bæredygtighed, stærk bæredygtighed og superstærk bæredygtighed (Lübcke 1995). Svag bæredygtighed, hvis fortalere som regel skal findes hos økonomer og andre utilitarister, antager at naturkapital fuldt ud kan substitueres med menneskeskabt kapital, mens stærk bæredygtighed, der bruges inden for den økologiske økonomi, taler om kritisk naturkapital, som ikke kan erstattes af menneskeskabt kapital. Superstærk bæredygtighed antager, at kun fornyelige ressourcer kan udnyttes. I nedenstående figur 2 (Arler 2000 s 38) er de to positioner sammenfattet Side17
18 Figur.2. Stærk bæredygtighed / Økologiske bæredygtighed Stærk bæredygtighed bygger på en opfattelse af, at der er mange ressourcer som man ikke uden videre kan erstatte og at det vil kunne få utilsigtede konsekvenser med f.eks. store fremtidige omkostninger blot at lade visse ressourcer blive opbrugt. Ønsker man en stærk bæredygtig udvikling,må denne nødvendigvis være økologisk bæredygtig, hvilket indebærer, at man ikke tærer på jordens ressourcer, men sikrer et bæredygtigt økologisk afkast. Fortalerne for stærk bæredygtighed deler sig i to lejre, hvor den ene lejr til en hvis grad opfatter naturen som tolerant, men samtidig også mener, at denne tolerance kan overskrides irreversibelt til skade for fremtidige generationer. Dette peger således frem imod et råderums begreb, hvor hver enkelt person/generation tildeles en bestemt kvote Side18
19 af de begrænsede ressourcer og miljøemissioner, inden for hvilken man kan agere uden at overskride naturens bæreevne. Råderums begrebet bygger på en forståelse af, at man videnskabeligt er i stand til at definere størrelsen af dette råderum. (Lübcke 1995) Den anden lejr opfatter naturen som skrøbelig over for menneskelige påvirkninger og at vi derfor skal tilstræbe mest mulig at leve i pagt med naturen, en linje, der f.eks. er repræsenteret inden for den dybdeøkologiske bevægelse, hvor man mener, at det bygger på menneskelig hovmod at tro at man videnskabeligt er, eller vil blive, i stand til at definere det menneskelige råderum og at der derfor bør anlægges et forsigtighedsprincip, som det f.eks. kommer til udtryk i debatoplægget fra FØJO (FØJO. 2001) Fordele / styrker, ved at anlægge en vækstkritisk holdning Fortalere for økologisk bæredygtighed, altså folk med en vækstkritisk holdning, opfatter typisk miljø som natur, i stedet for at opfatte naturen som miljø for samfundet. Ifølge den sidst nævnte opfattelse skal naturen beskyttes for menneskets skyld, hvilket først og fremmest bliver sundhedsbegrundet, naturen bliver blot et middel for menneskelig nytte. Ifølge den vækstkritiske opfattelse har naturen en værdi i sig selv, mennesket er selv en del af naturen. Naturen beriger og fortryller. Mennesket står sig bedst ved at leve i harmoni med naturen, så livet ikke forarmes og livsbetingelserne forringes. (Illum 2000) Svagheder ved at anlægge en vækstkritisk holdning Næsten alle økosystemer, som danner grundlag for menneskelig virke og liv, er kunstige økosystemer, hvor det er systemets økonomiske afkast, (størst mulig nytte) og ikke systemets økologiske afkast (forøgelse af biomasse), der betinger hvordan arts-sammensætningen og anden udnyttelse skal foregå. Skal vi forstå de kunstige økosystemer er det økologiske bæredygtighedsbegreb således ikke tilstrækkeligt, her må vi hente hjælp i en ny form for bæredygtighed: Den økonomiske.(lübcke 1995) Side19
20 Svag bæredygtighed / økonomisk bæredygtighed? Fortalere for økonomisk bæredygtighed er altså fortalere for svag bæredygtighed, hvor man frit kan substituere naturkapital med menneskeskabt kapital. Alting sættes til pris og er prisen god nok kan man frit handle / ombytte alle værdier og ressourcer. Hvis der så opstår knaphed på en ressource, vil prisen på den stige og da vi hele tiden bliver klogere, vil man kunne udvikle nye produkter, som kan substituere den, hvis ressourcen helt opbruges. På denne måde vil den samlede kapital (naturkapital og menneskeskabt), ifølge fortalerne af økonomisk bæredygtighed, holdes intakt i samfundet, og i perioder med vækst endda stige. En udfordring for økonomiske bæredygtighed er, at der er mange miljøgoder som ved en given produktion og deraf følgende udregning af kostpris og markedspris, ikke umiddelbart bliver prissat. Det gælder for eksempel atmosfæren (luft), hav, floder og søer (vand) og undergrund, som er fælles eje og som vi derfor omkostningsfrit kan forurene uden at det påvirker førnævnte kostpriser. Disse eksterne omkostninger (eksternaliteter) prøver man at tilføje produktprisen ved at indføre grønne afgifter, miljøskatter med videre. Man internaliserer eksternaliteterne (Alex Dubgaard 2000 og Lübcke 1995) I bogen Miljøet, Markedet og Velfærdsstaten af P. Lübcke defineres økonomisk bæredygtighed således: Et økonomisk system siges at sikre et økonomisk bæredygtigt afkast hvis og kun hvis (1) samtlige eksternaliteter er internaliserede, og (2) systemet er på grundlag af en stabil gensidig omverdensrelation (speciel stabil betalingsbalance) i stand til inden for en given periode at gendanne det økonomiske afkast, der er fjernet fra systemet. Fortalerne af økonomisk bæredygtighed fremhæver bl.a. følgende styrker: Det økonomiske system gør det let at anvende ressourcer optimalt. 1. Økonomisk teori kan belyse om der er en sammenhæng mellem økonomisk aktivitet og naturgrundlaget og hvad det vil koste, at ændre på disse sammenhænge.( Jespersen 2000 s 105) 2. Ved at anskue natur og miljøpolitik utilitaristisk (anlægge en nyttebestemt prioritering) sikres det, at man får mest for pengene ved en given miljø investering. Side20
21 Der er imidlertid en række områder hvor økonomisk bæredygtighed kan vise sig at være problematisk. 1. Alle værdier skal omregnes til pengetermer, hvilket i sig selv kan være problematisk da man kun vanskeligt kan værdisætte bløde værdier, som naturkvalitet (unikke ressourcer), naturens iboende værdi, den vilde natur m.m. 2. Da de førnævnte miljøgoder har international karakter og der derfor kræves høj grad af international enighed for at kunne internalisere eksternaliteterne, synes der, med USA s udtræden af Kyoto-aftalen, hvor verdenssamfundet havde forpligtet sig på at nedsætte bl.a. CO 2 -emisionen, at være trange udsigter til at opnå sand økonomisk bæredygtig udvikling på global niveau. 3. Det økonomiske system har svært ved at forholde sig til det unyttige og det uerstattelige (Pedersen 2000) Dette citat leder opmærksomheden hen på situationer hvor vi mangler viden, f.eks. om en given ressource er uerstattelig eller ej. I sådanne situationer skal vi, ifølge Rio deklarationens artikel 15, anvende forsigtighedsprincippet, men da vi, ifølge det økonomiske bæredygtighedsbegreb, kan afveje forskellige ressourcer mod hinanden, vil afgørelsen oftest falde ud til fordel for kortsigtede velfærdsgoder frem for langsigtet miljøbeskyttelse. Det økonomiske system har nemlig svært ved at forholde sig til lange tidshorisonter, (mere end en generation).(jespersen 2000) Social bæredygtighed. Vi har i det foregående set på bæredygtighedsbegrebet fra den økologiske og den økonomiske dimension.den sociale dimension omfatter begreber, som de andre dimensioner ikke får med. Både forhold mellem mennesker, der ikke umiddelbart kan gøres til genstand for køb og salg, så som venskab, loyalitet, retfærdighed, kærlighed og velfærdsgoder, som sygepleje, skoler mm. For at sikre bæredygtighed på dette område må man nødvendigvis tale om velfærdsfordeling, både lokalt, globalt og i forhold til kommende generationer. Denne Side21
22 velfærdsfordeling skal ifølge Brundtland-rapporten danne baggrund for, at opfylde nuværende og fremtidige generationers behov. I forhold til livscykluschecket er det som udgangspunkt kun relevant, at inddrage den økologiske og den økonomiske dimension. Sammenfatning af de to positioner I figur 3 og 4 er de to positioner sammenfattet i forhold til karakteristika og ressourceanvendelse Fig. 3 Økonomisk bæredygtighed Økologisk bæredygtighed Fokus på naturen som en ressource, for den forsatte menneskelige udfoldelsesmulighed Nytteorienteret Opfatter naturen som et middel Fortaler for vækst Naturen kan benyttes (Naturrådet 2000) Fokus på naturen som et økosystem med iboende værdi (ikke kun som en ressource for menneskelig udfoldelse) Nyttekritisk Opfatter naturen som et mål. Vækstkritisk (råderum) Naturen skal beskyttes Fig.4 Omsættelige ressourcer Kritiske ressourcer Unikke ressourcer Økonomisk bæredygtighed Ressourcer kan frit udnyttes eller substitueres. Ressourcer kan udnyttes, når blot den øger samfundets samlede formue og velstand Ressourcer ønskes bevaret fordi de giver fællesskabet identitet Økologisk bæredygtighed Ressourcer kan udnyttes, men kun i det omfang at udnyttelsen sker i pagt med naturgrundlaget, således at den samlede naturkapital opretholdes. Bør om nødvendig kun benyttes inden for rammerne af videnskabeligt beregnede råderum Ressourcer ønskes bevaret fordi de giver fællesskabet identitet Side22
Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?
Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereVI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE
HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over
Læs mereHvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling
Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereMiljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt
Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik
Læs mereBæredygtighed de mange forskellige tolkninger
Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereDanmarks grønne nationalregnskab en status
Danmarks grønne nationalregnskab en status Jørgen Elmeskov Rigsstatistiker Landstingssalen, Christiansborg 26. april 2017 Grønt nationalregnskab for Danmark Et grønt nationalregnskab for Danmark er opbygget
Læs mereMiljøorganisationen NOAH
1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereJesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Læs mereMiljøstyring og transport erfaringer og redskaber
Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereNOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG
NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereSTRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016
STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereBæredygtighed Viden til tiden
Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereDer er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.
Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereØg bedriftens sociale kapital
Øg bedriftens sociale kapital Kvægkongres 2019, professor Bæredygtig Produktion, Aalborg Universitet København Det sociale menneske Vi har indbygget i vores gener at være et socialt dyr Det moderne menneske
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereGrønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse
Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereMangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren
DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereShells generelle forretningsprincipper
Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.
Læs mere[Det er aftalt med UM, at begge ministre kort indleder med at sige tak for invitationen til at komme i udvalget.]
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 12. januar 2017 [Kun det talte ord gælder] Talepapir URU alm. del samrådsspørgsmål N, vedr. børnearbejde
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereDelux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn
Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mere- Er din virksomhed klar?
Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?
Læs mereProgram (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger
Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereDanske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereGNG s CSR-politik. God social praksis
GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL
Læs mereMUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs merePraktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk
Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereUN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS
UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereSUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:
SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereForventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?
Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver
Læs mereSUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008
Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereMiljømærker Fup eller fakta
Miljømærker Fup eller fakta Grakom Dagen 5. april 2019 Carsten Bøg, cb@grakom.dk Grakom Er miljømærker fup eller fakta? Fup, hvis der ikke er overensstemmelse mellem mærkets effekt og markedsføring Fakta,
Læs mereKommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).
Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereLedelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc.
Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj 2009 Great Place to Work Institute Hvad er en god arbejdsplads? Hvordan måler man styrker og svagheder? Hvordan kan man arbejde
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereAfsluttende kommentarer
KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og
Læs mere