Livscyklusvurderinger som metode til at skabe bæredygtige hotel/vandrehjemsdrift.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livscyklusvurderinger som metode til at skabe bæredygtige hotel/vandrehjemsdrift."

Transkript

1 Hovedopgave Humanøkologi-studiet 1. år Livscyklusvurderinger som metode til at skabe bæredygtige hotel/vandrehjemsdrift. Dato for aflevering: Udarbejdet af: Arne Noe Niels Odder Jensen Hans-Jørgen Fangel

2 Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 03 Beskrivelse af Strandgaarden 09 Disposition 10 Problemformulering 10 Metode 11 Definition af bæredygtighedsbegrebet 12 Agenda 21 og turisme 14 Udredning og operationalisering af bæredygtighedsbegrebet 15 Opfattelse af naturen ud fra forskellige bæredygtighedspositioner 15 Stærk bæredygtighed/økologisk bæredygtighed 17 Svag bæredygtighed/økonomisk bæredygtighed 19 Social bæredygtighed 20 Diskussion af bæredygtighedsbegrebet 22 Livscykluscheckets muligheder i forhold til opfattelsen af bæredygtighed 22 Begrebet bæredygtig turisme 23 Delkonklusion 25 Virksomhedens miljøarbejde og den miljøbevidste turist. 25 Livscyklusvurdering hvad omfatter begrebet 26 Håndbog i miljøvurdering af produkter 31 Håndbog i produktorienteret miljøarbejde 33 Livscykluschecket 36 Delkonklusion 39 Livscykluscheck på Strandgaarden 41 Datagrundlag 41 Definition af den funktionelle enhed 43 Produktets egenskaber 43 Det videre arbejde 48 Anvendelse af livscykluschecket for Strandgaarden 48 Sammenligning mellem livscykluschecket og andre mærkningsordninger 50 Delkonklusion 53 Perspektivering 55 Litteraturliste 59 Bilag Opgaveelementer Indledning Beskrivelse af virksomheden Strandgaarden. Definition af bæredygtighedsbegrebet pragmatisk bæredygtighed Definition af en LCA/LCC, der anvendes som redskab ved Strandgaarden Beskrivelse af datagrundlaget for udarbejdelsen af LCC Udarbejdelse af et livscykluscheck for Strandgaarden. Sammenligning mellem livscykluschecket og den grønne nøgle som katalysator for miljøforbedringer Diskussion af de modstridende interesser i den økonomiske virksomheds forsøg på at agere bæredygtig Ansvarlig: Hans-Jørgen Niels Arne Hans-Jørgen Niels Niels Niels Arne, Niels, Hans-Jørgen Indledning Side 3

4 Efterhånden kan man ikke afslå sig fra at se det i øjnene miljøet er ikke bare en tidsbestemt trend som vi bare skal igennem. Muligheden har luret - mange har gisnet heriblandt Bøje Larsen i hans artikel Nye ord eller ny virkelighed, hvor han skriver Måske er det begyndelsen til en ny virkelighed. En ny virkelighed, hvor miljø ikke blot er en religion for nogle få, en dydig standardmening for mange og et nyt herligt reguleringsobjekt for det offentlige. En ny virkelighed hvor virksomhederne selv tager et ansvar og selv gør noget. Bøje Larsen skrev disse kommentarer i bogen 1 Miljøledelse i praksis tilbage i En periode hvor miljøtanken kæmpede for at bide sig fast i de danske virksomheder, for at etablere sig som et styringsredskab på lige fod med bl.a. økonomistyring, produktionsstyring, kvalitetsstyring. Siden 1993 er der sket meget også på miljøområdet! I samme bog beskriver Sven Hauberg Nielsen fra 2 BVQI, 3 BS 7750, den første miljøstyringsstandard som opnåede relativ stor udbredelse. Siden da er den blevet afløst af miljøstyringsstandarden ISO 14001, som virksomheder på verdensplan er certificeret efter, og for Danmarks vedkommende har 430 danske virksomheder underlagt sig en ISO certificering. På EU plan er der etableret en tilsvarende standard EMAS Eco-Management-Audit- Scheme. Kun virksomheder indenfor EU kan registreres under denne frivillige ordning 1 Miljøledelse i praksis Bøje Larsen & Pernille Lutzhøft 2 BureauVeritasQualityInstitute DANAK akkrediteret virksomhed, i bl.a. certificering af virksomheder. 3 British Standard Ifølge The ISO survey of ISO 9000 and ISO certificates Side 4

5 hvilket danske virksomheder har valgt at gøre, og tilsvarende på EU plan har 3157 virksomheder ladet sig registrere. EMAS-registrerede virksomheder i Europa pr. 1. januar 2001 Land Antal Tyskland 2124 Østrig 252 Sverige 177 DANMARK 151 Spanien 85 Storbritannien 77 Norge 65 Frankrig 35 Italien 34 Finland 31 Holland 26 Belgien 9 Irland 7 Luxembourg 1 Grækenland 1 Portugal 1 5 Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside under punktet EMAS Side 5

6 Imidlertid er arbejdsområdet for virksomhedernes miljøarbejde udvidet væsentligt igennem de senere år. Nogle beskriver virksomhedernes miljøarbejde med en tidslinie, som forløber parallelt med miljømyndighedernes initiativer. Historisk set kan man argumentere for at tidslinien spænder over følgende forløb: 1. Fortyndings-princippet 2. Renere teknologi 3. Produkt-orienteret miljøarbejde Side 6

7 Ad 1 Fortyndingsprincippet Udgangspunktet var at beskytte nærmiljøet som det vigtigste formål, ligesom man mente at miljøproblemer var lokale problemer, og at miljøproblemer f.eks. virksomheders spildevandsudledning skulle løses ved at føre lange rør ud i havene, hvorved spildevandsudledningen ville blive fortyndet. Der findes i dag adskillige eksempler på denne politik f.eks. i form af følgende virksomheder: Superfos i Fredericia, Cheminova, samt Grinsted Products, hvor der den dag i dag er problemer med lokalt forurenede områder. Som Mogens Moe skrev i sin bog Miljøret Miljøbeskyttelse Dengang betragtede man havet som en robust recipient. Det salte vand var et naturligt rensningsanlæg, som kunne omsætte alle stoffer, som ikke var miljøfremmede. I dag ved vi bedre, hvorfor man fra miljømyndighedernes side har skiftet retning. Ad 2 Renere teknologi Efterhånden nåede man i Danmark til en erkendelse af at miljøproblemerne var mere omfattende end som så. Blandt andet medvirkede Sverige til denne erkendelse, da det lykkedes dem at overbevise danske myndigheder og politikere om at Danmark bar en stor del af ansvaret for forsuring af de svenske søer. Denne erkendelse var medvirkende årsag til at man i den danske miljøpolitik lagde strategien om, man erkendte nu problemerne og rettede derfor fokus mod den teknologi der blev anvendt i danske virksomheder. Virksomhederne skulle benytte sig at teknologier der var mindre forurenende således at f.eks. virksomhedernes affaldsmængder reduceredes eller at der f.eks. blev foretaget afrensning af hydraulikrør med mindre farlige kemikalier end trichlorethylen. Man kan vel sige at fundamentet for at tænke produktorienteret var lagt produktion med mindre forurening. Ad 3 Produktorienteret miljøarbejde Miljøstyrelsens præsenterede i slutningen af 1996 deres nye strategi. Denne gang skal der i endnu højere grad sættes fokus på den forurening som virksomhedernes produkter medfører. Nu handler det imidlertid ikke kun om forureningen i produktionsfasen men også om hvordan produktionen af virksomhedens råvarer har forurenet, hvordan transporten af materialer der indgår i virksomhedens produktion forurener, hvordan det færdige produkt forurener under brugsfasen, og endelig forureningen i forbindelse med bortskaffelsen. Man opererer kort sagt med vugge-til-grav-princippet også kaldet produktets livscyklus. Til at foretage en vurdering af produktets samlede miljøpåvirkning er der udarbejdet standarder for hvordan og efter hvilke principper man arbejder, for at lave en livscyklusvurdering. Side 7

8 En del danske virksomheder har efterhånden arbejdet med livscyklusvurderinger(lca) i en længere periode, bl.a. efter UMIP-metoden, som er en arbejdsmodel, der er udviklet af en række virksomheder her iblandt B&O, KEW, Danfoss og Grundfos i fællesskab med Institut for Produktudvikling ved DTU. Udarbejdelse af modellen er gennem årene støttet af Miljøstyrelsen med ca mio. kroner, men deltagende virksomheder har støttet projektet med ca. 20 mio. kroner. UMIP-modellen har gennem årene opnået flere internationale priser, herunder Dades miljøpris, Nordisk Råds pris og EU s miljøpris. På trods af de mange priser, har der været en del kritik af UMIP-modellen. En af klagepunkterne har været, at modellen ikke var tilstrækkelig tilgængelig, hvorfor der de senere år er dukket flere modeller op herunder TIC s livscykluscheck og Promillemodellen. Modeller som er langt mere tilgængelige, men som samtidigt er mere overfladiske af karakter. Ifølge 7 Kirsten Pommer og Pernille Bech fra Teknologisk Institut, er livscyklusprincippet således blevet et bærende element i mange sammenhænge. Livscyklusvurderinger ligger ifølge Kirsten Pommer til grund for bl.a. miljømærker, miljøvaredeklarationer og andre miljøvurderinger af produkter, som skal give information fra producent til forbruger. I takt med at flere og flere virksomheder fokuserer på produktorienteret miljøarbejde, er det i stigende grad nødvendigt at have en overskuelig og tilgængelig model for at formidle resultater fra LCA arbejdet. I den forbindelse er der opstået et nyt begreb en miljøvaredeklaration. Begrebet er i sig selv ikke nyt, da der i mange år har været pligt om varedeklarationer på bl.a. fødevarer i Danmark. Det nyskabende er imidlertid, at der nu er skabt grobund for en deklaration af de miljømæssige påvirkninger, der indgået i produktion af varer. En miljøvaredeklaration skal ses som et offensivt markedsføringsværktøj, som skal profilere et givent produkts miljøpåvirkning. Men faktisk har vi bl.a. i Danmark taget skridtet videre. Efterhånden accepteres bæredygtighedsbegrebet, som blev grundlagt i Brundtland-rapporten, som andet og mere 6 Artikel i Ingeniøren af Miljøprojekt strandet i Miljøstyrelsen 7 Miljønyt nr Håndbog i miljøvurdering af produkter af Kirsten Pommer og Pernille Bech Side 8

9 end langhårede hippiers tale, måske endda efterhånden som alment accepterede rammer for hvordan virksomheder bør agere. I forbindelse med humanøkologi-studiets 1 år skal der udarbejdes en hovedopgave, som skal fungere som eksamensopgave for det første års studie. Gruppen som består af Niels Odder Jensen, Arne Noe og Hans-Jørgen Fangel, har valgt i projektet at tage afsæt i en virkelig situation nemlig et hotel Strandgaarden. Som det fremgår nærmere af problemformuleringen, har vi valgt at beskæftige os med bæredygtighedsbegrebet med udgangspunkt i denne hotelvirksomhed. Vi ønsker i projektet, at udarbejde en livscyklusvurderinger for den funktionelle enhed, defineret som én overnatning på hotellet. Side 9

10 Beskrivelse af virksomheden Strandgaarden. Strandgaarden er beliggende i Klitmøller ved Vesterhavet. Strandgaarden er tidlige kro, badehotel og gæstgiveri gennem 200 år. I dag hedder det vandrehjem, bed & breakfast, hotel garni og bruges mest af turister om sommeren, resten af året er det kursushold, selskaber o.l. der satses på. Huset er på ca etagemeter stort og består af 16 værelser med 36 sengepladser. Der er fem bad/toilet på gangene. Desuden findes der opholdsstue, gæstekøkken, vaskerum, selskabslokaler, storkøkken, rum til surfeudstyr o.l., kontor, privat beboelse samt div. teknik- og lagerrum. Energiforsyningen: Ejendommen er koblet til det lokale naturgas fyrede kraftvarmeværk som leverer varme til Klitmøller by og EL til Elselskaberne. Der er opsat 9 m2 solfanger til opvarmning af brugsvandet. Desuden findes der to masseovne til supplering af varmen i de store lokaler. Vandforsyning, kloak, affald : Drikkevandsforsyningen sker fra det lokale vandværk beliggende i Nystrup plantage øst for Klitmøller. Spildevandet ledes til det kommunale kloaksystem og pumpes i trykledninger til renseanlægget i Hanstholm. Affald sortes i glas, papir/pap, grønt husholdningsaffald og andet. Ejendommen er tilsluttet kommunen hjemmekompostordning, hvilket vil sige at alt grønt affald komposteres i to kompostbeholdere placeret i haven. Ressourceforbrug i øvrigt: Der anvendes til en vis grad økologiske madvarer, bygningsartikler, maling, rengøringsmidler mv. Side10

11 Projektet gennemføres udfra følgende overordnede skabelon: Disposition Indledning herunder o Beskrivelse af virksomheden Strandgaarden. Definition af bæredygtighedsbegrebet pragmatisk bæredygtighed Definition af en LCA/LCC, der anvendes som redskab ved Strandgaarden herunder o Den danske miljøudvikling Beskrivelse af datagrundlaget for udarbejdelsen af LCC Udarbejdelse af et livscykluscheck for Strandgaarden. Sammenligning mellem livscykluschecket og den grønne nøgle som katalysator for miljøforbedringer Perspektivering Diskussion af de modstridende interesser i den økonomiske virksomheds forsøg på at agere bæredygtig. Udgangspunktet for projektet er, som nævnt, en konkret virksomhed, Strandgaarden, som er et vandrehjem/hotel beliggende i Klitmøller ved Vestkysten. Problemformuleringen Kan livscyklusvurderinger fungere som en metode til at skabe en mere bæredygtig vandrehjemsdrift Gruppen ønsker at belyse mulighederne for at opnå en mere bæredygtig vandrehjemsdrift ved at udarbejde en LCC 8 for hoteldrift på Strandgaarden. 8 LCC Livscykluscheck forklares andetsteds i opgaven Side11

12 Metode For at være i stand til at udarbejde en livscyklusvurdering tages der udgangspunkt i andre danske virksomheders arbejde med den produktorienterede miljøstrategi, samt arbejde med livscyklusvurderinger. Endvidere søges der inspiration i svenske erfaringer, med udarbejdelse af standarder på området. Med udgangspunkt i den udarbejdede livscyklusvurdering, udarbejdes der forslag til miljøforbedringer i virksomheden, der kan føre til en forbedring af virksomhedens miljøpåvirkning. Der gennemføres efterfølgende en diskussion af LCA metodens effektivitet til at pege på potentielle miljøforbedringer, i forhold til bl.a. 9 den grønne nøgle Det ønskes blandt andet med projektet at skabe et billede af, hvordan man kan skabe miljømæssige forbedringer for hotel- og restaurationsbranchen, samt pege på at der kan opnå miljømæssige effekt selv ved relativt simple miljømæssige tiltag for det pågældende vandrehjem/hotel. Et af de centrale emner i projektet er en perspektivering af resultaterne af LCC arbejdet i forhold til bæredygtighedsbegrebet, samt en diskussion af hvorvidt det er muligt for en økonomisk ansvarlig virksomhed at agere bæredygtigt, med udgangspunkt i Brundtlandrapportens definition af bæredygtighedsbegrebet. 9 Den grønne nøgle HORESTA s bud på en fælles miljøstandard for branchen forklares andetsteds i opgaven Side12

13 Definition af bæredygtighedsbegrebet. I problemformuleringen indgår udtrykket mere bæredygtig vandrerhjemsdrift. I det følgende vil vi derfor redegøre for, hvordan vi fortolker dette begreb i forbindelse med udarbejdelsen af livscykluschecket på vandrehjemmet Strandgaarden i Klitmøller. Selve ordet bæredygtig kan fortolkes på flere måder, f.eks. vedvarende, holdbar eller, som kan opretholdes. Hermed indikeres, at når man bruger ordet bæredygtig om en igangværende proces eller handling, er denne proces eller handling nødvendigvis nødt til, som minimum, at gendanne den samme mængde af art, stof eller kapital, som denne proces eller handling har forbrugt. Man skal tilbage til 1800-tallet for at finde det første brug af ordet bæredygtighed. Her blev det anvendt om arter eller stof. Man havde f. eks erfaring for, hvor mange stykker vildt, man kunne jage i en given skov, eller fisk man kunne fange i en given sø, uden at det gik ud over muligheden for at have samme jagt og fiskerimuligheder året efter. Ligeledes beregnede man, hvor meget tømmer man kunne fjerne fra en skov (maximum sustainable cut) uden, at det gik ud over skovens mulighed for, mest optimalt, at gendanne en tilsvarende mængde tømmer (Lübcke 1995). Der var altså her tale om arts eller stofspecifik bæredygtighed. Som et resultat af den voldsomme industrielle vækst efter anden verdenskrig opstod i 70 er en øget bevidsthed om, at miljøet kunne komme til at sætte grænser for samfundets vækst. Dette er f.eks. beskrevet i bogen The Limits To Growth af Meadows m.fl.(1972). Ligeledes blev man opmærksom på, at udtømningen af jordens ressourcer kunne forringe levevilkårene for kommende generationer. I den økologiske bevægelse med grønne forbrugerorganisationer og økologisk jordbrug, som opstod i de sidste årtier i det 20. århundrede, blev fokus rettet mod den forringelse af fødevarerne, som den intensiverede og industrialiserede fødevareproduktion stod for. Side13

14 Samtidig var man i stigende grad bekymret over den forurening som fødevarerne blev udsat for gennem brug af kunstgødning, pesticider og tilsætningsstoffer. Bæredygtig udvikling blev et anerkendt politisk mål for det internationale samfund efter Brundtland-kommissionens rapport 10 Our common future. Brundtland-rapporten satte fokus på, at miljøproblemer i stigende grad har grænseoverskridende karakter, og påpegede, at internationalt samarbejde var nødvendig for at opnå en bæredygtig udvikling. Rapporten definerede bæredygtig udvikling som: en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe kommende generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare Brundtland-kommissionen var nedsat af FN s generalsekretær med henblik på at komme med viden og anbefalinger til brug for en fremtidig indsats mod globale miljø og udviklingsproblemer. I forlængelse af dette arbejde afholdt FN i1992 en global konference i Rio de Janeiro. Her blev der skabt bred tilslutning til følgende ideer (Natur og Miljøpolitisk redegørelse 1999) : Bæredygtig udvikling er et overordnet mål for samfundsmæssig udvikling. Bæredygtig udvikling indeholder en miljømæssig, en økonomisk og en social dimension. Bæredygtig udvikling kræver ikke alene en statslig indsats, men en indsats på alle niveauer fra det globale niveau til det lokale niveau, græsrodsniveau, samt på forbruger og virksomhedsniveau. Bæredygtig udvikling kræver internationalt samarbejde. Konferencen mundede ud i Rio-deklarationen, som indeholder en række principper for bæredygtig udvikling og Agenda 21, som er en global dagsorden for bæredygtig udvikling. Endvidere oprettedes et særligt FN-organ (CSD), som skulle koordinere den internationale indsats samt overvåge implementeringen af Agenda 21. I 1997 blev verdens statsledere 10 World Commission on environment and development, 1987 Side14

15 på en særlig FN-generalforsamling om miljø og udvikling (UNGASS, eller Rio+5), enige om rammerne for den fortsatte gennemførelse af Agenda 21, samtidig blev medlemslandenes regeringer opfordret til, inden år 2002, selv at udvikle nationale strategier for bæredygtig udvikling. Bæredygtighed er i dag et centralt begreb i samfundsdebatten og optræder i sektorpolitikker på alle niveauer. Agenda 21 og turisme Agenda 21 lagde stor vægt på det lokale engagement i realiseringen af en bæredygtig udvikling, dette skulle opnås igennem udarbejdelse af projekter, hvor græsrødder, erhvervsliv og den lokale administration samarbejder. I Danmark er der i dag et væld af initiativer under lokal Agenda 21 og mange personer, interessegrupper og organisationer har, via amt eller kommune, været direkte eller indirekte involveret i dette arbejde. Et af de seneste udspil på området indenfor lokal Agenda 21 er et projekt på turistområdet, som hedder Destination 21. I Destination 21 er der lagt op til, at der på regionsplan udarbejdes en samlet handlingsplan for bæredygtig udvikling indenfor turistområdet. Dette beskrives i et senere afsnit. På vandrerhjemmet Strandgaarden i Klitmøller, hvor denne case som bekendt tager sit udgangspunkt, er man inddraget i Destination 21 projektet. Ejerne er interesserede i, gennem reduceret miljøbelastning, at kunne markedsføre vandrerhjemmet som et grønt turistmål. For på den ene side, at skaffe flere vandrerhjemsgæster med bedre indtjening til følge, og på den anden side, at opleve en personlig tilfredsstillelse ved at gøre en indsats for miljøet. Side15

16 Udredning og operationalisering af bæredygtighedsbegrebet Det er med Brundtland-rapporten 1987 at bæredygtighedsbegrebet sættes på den internationale dagsorden. Brundtland-rapporten definerer bæredygtighedsbegrebet på forskellige måder, ved både at inddrage: En social dimension, hvor der skal tages hensyn til en retfærdig fordeling af goderne (ressourcer mm.) både på tværs af landegrænserne (Nord / Syd) og på tværs af generationer. En økologisk dimension, hvor miljøet skal tilgodeses, f.eks. ved beskyttelse af truede arter eller ved at nedbringe den globale forurening. En økonomisk dimension, hvor en ny æra med økonomisk vækst ses som værende absolut nødvendig for at afhjælpe den store fattigdom som bliver stadig dybere i nogle dele af verden. De forskellige operationaliseringer af bæredygtighedsbegreber tager oftest udgangspunkt i en af disse dimensioner og anskuer, som vi vil komme ind på i diskussionen, bæredygtighed ud fra en af disse positioner. I forhold til at vurdere LCC er det primært den økologiske og den økonomiske dimension der er relevant at inddrage i diskussionen. Opfattelse af naturen set fra forskellige bæredygtighedspositioner. En anden måde at skelne mellem forskellige måder at forstå bæredygtighedsbegrebet på, er ved at se på den opfattelse af naturen som ligger til grund for disse. Schwarz og Thompson opererer med følgende fire naturopfattelser (jf. figur 1): Skrøbelig natur, hvor naturens ligevægt opfattes som skrøbelig og let, via menneskets påvirkning, bringes uoprettelig ud af balance. Tolerant natur dækker over en opfattelse af naturen som en der, til en vis grænse, vil søge tilbage til en ligevægt, men katastrofen lurer, hvis man overskrider denne grænse. Det robuste natursyn opfatter naturen som et system, der i et meget stort omfang vil søge tilbage til en tilstand i balance. Side16

17 Hvem ved opfattelsen, kan tolkes på to måder, en hvor naturen blot vil indfinde sig i en tilstand, den anden tolkning er, at man ikke kan forudsige konsekvenserne af sine handlinger og derfor nødvendigvis må anlægge et forsigtigheds princip (Alrøe 2000) og (Pedersen 2000). Figur 1. Fire naturopfattelser (efter Schwarz and Thompson, 1990; og Arler, 1998) (Fra ph.d. afhandling K V L af Hugo Alrøe 2000) I den miljøøkonomiske litteratur skelnes mellem svag bæredygtighed, stærk bæredygtighed og superstærk bæredygtighed (Lübcke 1995). Svag bæredygtighed, hvis fortalere som regel skal findes hos økonomer og andre utilitarister, antager at naturkapital fuldt ud kan substitueres med menneskeskabt kapital, mens stærk bæredygtighed, der bruges inden for den økologiske økonomi, taler om kritisk naturkapital, som ikke kan erstattes af menneskeskabt kapital. Superstærk bæredygtighed antager, at kun fornyelige ressourcer kan udnyttes. I nedenstående figur 2 (Arler 2000 s 38) er de to positioner sammenfattet Side17

18 Figur.2. Stærk bæredygtighed / Økologiske bæredygtighed Stærk bæredygtighed bygger på en opfattelse af, at der er mange ressourcer som man ikke uden videre kan erstatte og at det vil kunne få utilsigtede konsekvenser med f.eks. store fremtidige omkostninger blot at lade visse ressourcer blive opbrugt. Ønsker man en stærk bæredygtig udvikling,må denne nødvendigvis være økologisk bæredygtig, hvilket indebærer, at man ikke tærer på jordens ressourcer, men sikrer et bæredygtigt økologisk afkast. Fortalerne for stærk bæredygtighed deler sig i to lejre, hvor den ene lejr til en hvis grad opfatter naturen som tolerant, men samtidig også mener, at denne tolerance kan overskrides irreversibelt til skade for fremtidige generationer. Dette peger således frem imod et råderums begreb, hvor hver enkelt person/generation tildeles en bestemt kvote Side18

19 af de begrænsede ressourcer og miljøemissioner, inden for hvilken man kan agere uden at overskride naturens bæreevne. Råderums begrebet bygger på en forståelse af, at man videnskabeligt er i stand til at definere størrelsen af dette råderum. (Lübcke 1995) Den anden lejr opfatter naturen som skrøbelig over for menneskelige påvirkninger og at vi derfor skal tilstræbe mest mulig at leve i pagt med naturen, en linje, der f.eks. er repræsenteret inden for den dybdeøkologiske bevægelse, hvor man mener, at det bygger på menneskelig hovmod at tro at man videnskabeligt er, eller vil blive, i stand til at definere det menneskelige råderum og at der derfor bør anlægges et forsigtighedsprincip, som det f.eks. kommer til udtryk i debatoplægget fra FØJO (FØJO. 2001) Fordele / styrker, ved at anlægge en vækstkritisk holdning Fortalere for økologisk bæredygtighed, altså folk med en vækstkritisk holdning, opfatter typisk miljø som natur, i stedet for at opfatte naturen som miljø for samfundet. Ifølge den sidst nævnte opfattelse skal naturen beskyttes for menneskets skyld, hvilket først og fremmest bliver sundhedsbegrundet, naturen bliver blot et middel for menneskelig nytte. Ifølge den vækstkritiske opfattelse har naturen en værdi i sig selv, mennesket er selv en del af naturen. Naturen beriger og fortryller. Mennesket står sig bedst ved at leve i harmoni med naturen, så livet ikke forarmes og livsbetingelserne forringes. (Illum 2000) Svagheder ved at anlægge en vækstkritisk holdning Næsten alle økosystemer, som danner grundlag for menneskelig virke og liv, er kunstige økosystemer, hvor det er systemets økonomiske afkast, (størst mulig nytte) og ikke systemets økologiske afkast (forøgelse af biomasse), der betinger hvordan arts-sammensætningen og anden udnyttelse skal foregå. Skal vi forstå de kunstige økosystemer er det økologiske bæredygtighedsbegreb således ikke tilstrækkeligt, her må vi hente hjælp i en ny form for bæredygtighed: Den økonomiske.(lübcke 1995) Side19

20 Svag bæredygtighed / økonomisk bæredygtighed? Fortalere for økonomisk bæredygtighed er altså fortalere for svag bæredygtighed, hvor man frit kan substituere naturkapital med menneskeskabt kapital. Alting sættes til pris og er prisen god nok kan man frit handle / ombytte alle værdier og ressourcer. Hvis der så opstår knaphed på en ressource, vil prisen på den stige og da vi hele tiden bliver klogere, vil man kunne udvikle nye produkter, som kan substituere den, hvis ressourcen helt opbruges. På denne måde vil den samlede kapital (naturkapital og menneskeskabt), ifølge fortalerne af økonomisk bæredygtighed, holdes intakt i samfundet, og i perioder med vækst endda stige. En udfordring for økonomiske bæredygtighed er, at der er mange miljøgoder som ved en given produktion og deraf følgende udregning af kostpris og markedspris, ikke umiddelbart bliver prissat. Det gælder for eksempel atmosfæren (luft), hav, floder og søer (vand) og undergrund, som er fælles eje og som vi derfor omkostningsfrit kan forurene uden at det påvirker førnævnte kostpriser. Disse eksterne omkostninger (eksternaliteter) prøver man at tilføje produktprisen ved at indføre grønne afgifter, miljøskatter med videre. Man internaliserer eksternaliteterne (Alex Dubgaard 2000 og Lübcke 1995) I bogen Miljøet, Markedet og Velfærdsstaten af P. Lübcke defineres økonomisk bæredygtighed således: Et økonomisk system siges at sikre et økonomisk bæredygtigt afkast hvis og kun hvis (1) samtlige eksternaliteter er internaliserede, og (2) systemet er på grundlag af en stabil gensidig omverdensrelation (speciel stabil betalingsbalance) i stand til inden for en given periode at gendanne det økonomiske afkast, der er fjernet fra systemet. Fortalerne af økonomisk bæredygtighed fremhæver bl.a. følgende styrker: Det økonomiske system gør det let at anvende ressourcer optimalt. 1. Økonomisk teori kan belyse om der er en sammenhæng mellem økonomisk aktivitet og naturgrundlaget og hvad det vil koste, at ændre på disse sammenhænge.( Jespersen 2000 s 105) 2. Ved at anskue natur og miljøpolitik utilitaristisk (anlægge en nyttebestemt prioritering) sikres det, at man får mest for pengene ved en given miljø investering. Side20

21 Der er imidlertid en række områder hvor økonomisk bæredygtighed kan vise sig at være problematisk. 1. Alle værdier skal omregnes til pengetermer, hvilket i sig selv kan være problematisk da man kun vanskeligt kan værdisætte bløde værdier, som naturkvalitet (unikke ressourcer), naturens iboende værdi, den vilde natur m.m. 2. Da de førnævnte miljøgoder har international karakter og der derfor kræves høj grad af international enighed for at kunne internalisere eksternaliteterne, synes der, med USA s udtræden af Kyoto-aftalen, hvor verdenssamfundet havde forpligtet sig på at nedsætte bl.a. CO 2 -emisionen, at være trange udsigter til at opnå sand økonomisk bæredygtig udvikling på global niveau. 3. Det økonomiske system har svært ved at forholde sig til det unyttige og det uerstattelige (Pedersen 2000) Dette citat leder opmærksomheden hen på situationer hvor vi mangler viden, f.eks. om en given ressource er uerstattelig eller ej. I sådanne situationer skal vi, ifølge Rio deklarationens artikel 15, anvende forsigtighedsprincippet, men da vi, ifølge det økonomiske bæredygtighedsbegreb, kan afveje forskellige ressourcer mod hinanden, vil afgørelsen oftest falde ud til fordel for kortsigtede velfærdsgoder frem for langsigtet miljøbeskyttelse. Det økonomiske system har nemlig svært ved at forholde sig til lange tidshorisonter, (mere end en generation).(jespersen 2000) Social bæredygtighed. Vi har i det foregående set på bæredygtighedsbegrebet fra den økologiske og den økonomiske dimension.den sociale dimension omfatter begreber, som de andre dimensioner ikke får med. Både forhold mellem mennesker, der ikke umiddelbart kan gøres til genstand for køb og salg, så som venskab, loyalitet, retfærdighed, kærlighed og velfærdsgoder, som sygepleje, skoler mm. For at sikre bæredygtighed på dette område må man nødvendigvis tale om velfærdsfordeling, både lokalt, globalt og i forhold til kommende generationer. Denne Side21

22 velfærdsfordeling skal ifølge Brundtland-rapporten danne baggrund for, at opfylde nuværende og fremtidige generationers behov. I forhold til livscykluschecket er det som udgangspunkt kun relevant, at inddrage den økologiske og den økonomiske dimension. Sammenfatning af de to positioner I figur 3 og 4 er de to positioner sammenfattet i forhold til karakteristika og ressourceanvendelse Fig. 3 Økonomisk bæredygtighed Økologisk bæredygtighed Fokus på naturen som en ressource, for den forsatte menneskelige udfoldelsesmulighed Nytteorienteret Opfatter naturen som et middel Fortaler for vækst Naturen kan benyttes (Naturrådet 2000) Fokus på naturen som et økosystem med iboende værdi (ikke kun som en ressource for menneskelig udfoldelse) Nyttekritisk Opfatter naturen som et mål. Vækstkritisk (råderum) Naturen skal beskyttes Fig.4 Omsættelige ressourcer Kritiske ressourcer Unikke ressourcer Økonomisk bæredygtighed Ressourcer kan frit udnyttes eller substitueres. Ressourcer kan udnyttes, når blot den øger samfundets samlede formue og velstand Ressourcer ønskes bevaret fordi de giver fællesskabet identitet Økologisk bæredygtighed Ressourcer kan udnyttes, men kun i det omfang at udnyttelsen sker i pagt med naturgrundlaget, således at den samlede naturkapital opretholdes. Bør om nødvendig kun benyttes inden for rammerne af videnskabeligt beregnede råderum Ressourcer ønskes bevaret fordi de giver fællesskabet identitet Side22

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Håndbog i miljøvurdering af produkter Miljønyt Nr. 58 2001 Håndbog i miljøvurdering af produkter - en enkel metode Kirsten Pommer og Pernille Bech Teknologisk Institut Henrik Wenzel, Nina Caspersen og Stig Irving Olsen Instituttet for Produktudvikling

Læs mere

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Poul Bruun, International Transport Danmark, Omfartsvejen 1, DK-6330 Padborg Anja G. Andersen, Teknologisk Institut, Emballage og Transport,

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Miljøledelse på Campingpladser

Miljøledelse på Campingpladser Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

2. Formål, fremgangsmåde og metode

2. Formål, fremgangsmåde og metode 1. Indledning Omdrejningspunktet for dette projekt er medarbejderdeltagelse i forbindelse med virksomhedernes forbyggende miljøindsats. Miljøledelse præsenteres som et middel til en systematisk og forebyggende

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Green Key ønsker at følge principper og procedure for type 1 miljømærker, som er opstillet i Dansk Standards DS/EN ISO 14.024 vedr. principper og procedure

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos

Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos Videregående uddannelse og e/eruddannelse om bæredyg4g udvikling som problembaseret og refleksiv læring. Fra rensning over miljøledelse 4l bæredyg4g innova4on og oms4lling RCE, 26. nov. 2014 Michael Søgaard

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,

Læs mere