Livscyklusvurderinger som metode til at skabe bæredygtige hotel/vandrehjemsdrift.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livscyklusvurderinger som metode til at skabe bæredygtige hotel/vandrehjemsdrift."

Transkript

1 Hovedopgave Humanøkologi-studiet 1. år Livscyklusvurderinger som metode til at skabe bæredygtige hotel/vandrehjemsdrift. Dato for aflevering: Udarbejdet af: Arne Noe Niels Odder Jensen Hans-Jørgen Fangel

2 Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 03 Beskrivelse af Strandgaarden 09 Disposition 10 Problemformulering 10 Metode 11 Definition af bæredygtighedsbegrebet 12 Agenda 21 og turisme 14 Udredning og operationalisering af bæredygtighedsbegrebet 15 Opfattelse af naturen ud fra forskellige bæredygtighedspositioner 15 Stærk bæredygtighed/økologisk bæredygtighed 17 Svag bæredygtighed/økonomisk bæredygtighed 19 Social bæredygtighed 20 Diskussion af bæredygtighedsbegrebet 22 Livscykluscheckets muligheder i forhold til opfattelsen af bæredygtighed 22 Begrebet bæredygtig turisme 23 Delkonklusion 25 Virksomhedens miljøarbejde og den miljøbevidste turist. 25 Livscyklusvurdering hvad omfatter begrebet 26 Håndbog i miljøvurdering af produkter 31 Håndbog i produktorienteret miljøarbejde 33 Livscykluschecket 36 Delkonklusion 39 Livscykluscheck på Strandgaarden 41 Datagrundlag 41 Definition af den funktionelle enhed 43 Produktets egenskaber 43 Det videre arbejde 48 Anvendelse af livscykluschecket for Strandgaarden 48 Sammenligning mellem livscykluschecket og andre mærkningsordninger 50 Delkonklusion 53 Perspektivering 55 Litteraturliste 59 Bilag Opgaveelementer Indledning Beskrivelse af virksomheden Strandgaarden. Definition af bæredygtighedsbegrebet pragmatisk bæredygtighed Definition af en LCA/LCC, der anvendes som redskab ved Strandgaarden Beskrivelse af datagrundlaget for udarbejdelsen af LCC Udarbejdelse af et livscykluscheck for Strandgaarden. Sammenligning mellem livscykluschecket og den grønne nøgle som katalysator for miljøforbedringer Diskussion af de modstridende interesser i den økonomiske virksomheds forsøg på at agere bæredygtig Ansvarlig: Hans-Jørgen Niels Arne Hans-Jørgen Niels Niels Niels Arne, Niels, Hans-Jørgen Indledning Side 3

4 Efterhånden kan man ikke afslå sig fra at se det i øjnene miljøet er ikke bare en tidsbestemt trend som vi bare skal igennem. Muligheden har luret - mange har gisnet heriblandt Bøje Larsen i hans artikel Nye ord eller ny virkelighed, hvor han skriver Måske er det begyndelsen til en ny virkelighed. En ny virkelighed, hvor miljø ikke blot er en religion for nogle få, en dydig standardmening for mange og et nyt herligt reguleringsobjekt for det offentlige. En ny virkelighed hvor virksomhederne selv tager et ansvar og selv gør noget. Bøje Larsen skrev disse kommentarer i bogen 1 Miljøledelse i praksis tilbage i En periode hvor miljøtanken kæmpede for at bide sig fast i de danske virksomheder, for at etablere sig som et styringsredskab på lige fod med bl.a. økonomistyring, produktionsstyring, kvalitetsstyring. Siden 1993 er der sket meget også på miljøområdet! I samme bog beskriver Sven Hauberg Nielsen fra 2 BVQI, 3 BS 7750, den første miljøstyringsstandard som opnåede relativ stor udbredelse. Siden da er den blevet afløst af miljøstyringsstandarden ISO 14001, som virksomheder på verdensplan er certificeret efter, og for Danmarks vedkommende har 430 danske virksomheder underlagt sig en ISO certificering. På EU plan er der etableret en tilsvarende standard EMAS Eco-Management-Audit- Scheme. Kun virksomheder indenfor EU kan registreres under denne frivillige ordning 1 Miljøledelse i praksis Bøje Larsen & Pernille Lutzhøft 2 BureauVeritasQualityInstitute DANAK akkrediteret virksomhed, i bl.a. certificering af virksomheder. 3 British Standard Ifølge The ISO survey of ISO 9000 and ISO certificates Side 4

5 hvilket danske virksomheder har valgt at gøre, og tilsvarende på EU plan har 3157 virksomheder ladet sig registrere. EMAS-registrerede virksomheder i Europa pr. 1. januar 2001 Land Antal Tyskland 2124 Østrig 252 Sverige 177 DANMARK 151 Spanien 85 Storbritannien 77 Norge 65 Frankrig 35 Italien 34 Finland 31 Holland 26 Belgien 9 Irland 7 Luxembourg 1 Grækenland 1 Portugal 1 5 Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside under punktet EMAS Side 5

6 Imidlertid er arbejdsområdet for virksomhedernes miljøarbejde udvidet væsentligt igennem de senere år. Nogle beskriver virksomhedernes miljøarbejde med en tidslinie, som forløber parallelt med miljømyndighedernes initiativer. Historisk set kan man argumentere for at tidslinien spænder over følgende forløb: 1. Fortyndings-princippet 2. Renere teknologi 3. Produkt-orienteret miljøarbejde Side 6

7 Ad 1 Fortyndingsprincippet Udgangspunktet var at beskytte nærmiljøet som det vigtigste formål, ligesom man mente at miljøproblemer var lokale problemer, og at miljøproblemer f.eks. virksomheders spildevandsudledning skulle løses ved at føre lange rør ud i havene, hvorved spildevandsudledningen ville blive fortyndet. Der findes i dag adskillige eksempler på denne politik f.eks. i form af følgende virksomheder: Superfos i Fredericia, Cheminova, samt Grinsted Products, hvor der den dag i dag er problemer med lokalt forurenede områder. Som Mogens Moe skrev i sin bog Miljøret Miljøbeskyttelse Dengang betragtede man havet som en robust recipient. Det salte vand var et naturligt rensningsanlæg, som kunne omsætte alle stoffer, som ikke var miljøfremmede. I dag ved vi bedre, hvorfor man fra miljømyndighedernes side har skiftet retning. Ad 2 Renere teknologi Efterhånden nåede man i Danmark til en erkendelse af at miljøproblemerne var mere omfattende end som så. Blandt andet medvirkede Sverige til denne erkendelse, da det lykkedes dem at overbevise danske myndigheder og politikere om at Danmark bar en stor del af ansvaret for forsuring af de svenske søer. Denne erkendelse var medvirkende årsag til at man i den danske miljøpolitik lagde strategien om, man erkendte nu problemerne og rettede derfor fokus mod den teknologi der blev anvendt i danske virksomheder. Virksomhederne skulle benytte sig at teknologier der var mindre forurenende således at f.eks. virksomhedernes affaldsmængder reduceredes eller at der f.eks. blev foretaget afrensning af hydraulikrør med mindre farlige kemikalier end trichlorethylen. Man kan vel sige at fundamentet for at tænke produktorienteret var lagt produktion med mindre forurening. Ad 3 Produktorienteret miljøarbejde Miljøstyrelsens præsenterede i slutningen af 1996 deres nye strategi. Denne gang skal der i endnu højere grad sættes fokus på den forurening som virksomhedernes produkter medfører. Nu handler det imidlertid ikke kun om forureningen i produktionsfasen men også om hvordan produktionen af virksomhedens råvarer har forurenet, hvordan transporten af materialer der indgår i virksomhedens produktion forurener, hvordan det færdige produkt forurener under brugsfasen, og endelig forureningen i forbindelse med bortskaffelsen. Man opererer kort sagt med vugge-til-grav-princippet også kaldet produktets livscyklus. Til at foretage en vurdering af produktets samlede miljøpåvirkning er der udarbejdet standarder for hvordan og efter hvilke principper man arbejder, for at lave en livscyklusvurdering. Side 7

8 En del danske virksomheder har efterhånden arbejdet med livscyklusvurderinger(lca) i en længere periode, bl.a. efter UMIP-metoden, som er en arbejdsmodel, der er udviklet af en række virksomheder her iblandt B&O, KEW, Danfoss og Grundfos i fællesskab med Institut for Produktudvikling ved DTU. Udarbejdelse af modellen er gennem årene støttet af Miljøstyrelsen med ca mio. kroner, men deltagende virksomheder har støttet projektet med ca. 20 mio. kroner. UMIP-modellen har gennem årene opnået flere internationale priser, herunder Dades miljøpris, Nordisk Råds pris og EU s miljøpris. På trods af de mange priser, har der været en del kritik af UMIP-modellen. En af klagepunkterne har været, at modellen ikke var tilstrækkelig tilgængelig, hvorfor der de senere år er dukket flere modeller op herunder TIC s livscykluscheck og Promillemodellen. Modeller som er langt mere tilgængelige, men som samtidigt er mere overfladiske af karakter. Ifølge 7 Kirsten Pommer og Pernille Bech fra Teknologisk Institut, er livscyklusprincippet således blevet et bærende element i mange sammenhænge. Livscyklusvurderinger ligger ifølge Kirsten Pommer til grund for bl.a. miljømærker, miljøvaredeklarationer og andre miljøvurderinger af produkter, som skal give information fra producent til forbruger. I takt med at flere og flere virksomheder fokuserer på produktorienteret miljøarbejde, er det i stigende grad nødvendigt at have en overskuelig og tilgængelig model for at formidle resultater fra LCA arbejdet. I den forbindelse er der opstået et nyt begreb en miljøvaredeklaration. Begrebet er i sig selv ikke nyt, da der i mange år har været pligt om varedeklarationer på bl.a. fødevarer i Danmark. Det nyskabende er imidlertid, at der nu er skabt grobund for en deklaration af de miljømæssige påvirkninger, der indgået i produktion af varer. En miljøvaredeklaration skal ses som et offensivt markedsføringsværktøj, som skal profilere et givent produkts miljøpåvirkning. Men faktisk har vi bl.a. i Danmark taget skridtet videre. Efterhånden accepteres bæredygtighedsbegrebet, som blev grundlagt i Brundtland-rapporten, som andet og mere 6 Artikel i Ingeniøren af Miljøprojekt strandet i Miljøstyrelsen 7 Miljønyt nr Håndbog i miljøvurdering af produkter af Kirsten Pommer og Pernille Bech Side 8

9 end langhårede hippiers tale, måske endda efterhånden som alment accepterede rammer for hvordan virksomheder bør agere. I forbindelse med humanøkologi-studiets 1 år skal der udarbejdes en hovedopgave, som skal fungere som eksamensopgave for det første års studie. Gruppen som består af Niels Odder Jensen, Arne Noe og Hans-Jørgen Fangel, har valgt i projektet at tage afsæt i en virkelig situation nemlig et hotel Strandgaarden. Som det fremgår nærmere af problemformuleringen, har vi valgt at beskæftige os med bæredygtighedsbegrebet med udgangspunkt i denne hotelvirksomhed. Vi ønsker i projektet, at udarbejde en livscyklusvurderinger for den funktionelle enhed, defineret som én overnatning på hotellet. Side 9

10 Beskrivelse af virksomheden Strandgaarden. Strandgaarden er beliggende i Klitmøller ved Vesterhavet. Strandgaarden er tidlige kro, badehotel og gæstgiveri gennem 200 år. I dag hedder det vandrehjem, bed & breakfast, hotel garni og bruges mest af turister om sommeren, resten af året er det kursushold, selskaber o.l. der satses på. Huset er på ca etagemeter stort og består af 16 værelser med 36 sengepladser. Der er fem bad/toilet på gangene. Desuden findes der opholdsstue, gæstekøkken, vaskerum, selskabslokaler, storkøkken, rum til surfeudstyr o.l., kontor, privat beboelse samt div. teknik- og lagerrum. Energiforsyningen: Ejendommen er koblet til det lokale naturgas fyrede kraftvarmeværk som leverer varme til Klitmøller by og EL til Elselskaberne. Der er opsat 9 m2 solfanger til opvarmning af brugsvandet. Desuden findes der to masseovne til supplering af varmen i de store lokaler. Vandforsyning, kloak, affald : Drikkevandsforsyningen sker fra det lokale vandværk beliggende i Nystrup plantage øst for Klitmøller. Spildevandet ledes til det kommunale kloaksystem og pumpes i trykledninger til renseanlægget i Hanstholm. Affald sortes i glas, papir/pap, grønt husholdningsaffald og andet. Ejendommen er tilsluttet kommunen hjemmekompostordning, hvilket vil sige at alt grønt affald komposteres i to kompostbeholdere placeret i haven. Ressourceforbrug i øvrigt: Der anvendes til en vis grad økologiske madvarer, bygningsartikler, maling, rengøringsmidler mv. Side10

11 Projektet gennemføres udfra følgende overordnede skabelon: Disposition Indledning herunder o Beskrivelse af virksomheden Strandgaarden. Definition af bæredygtighedsbegrebet pragmatisk bæredygtighed Definition af en LCA/LCC, der anvendes som redskab ved Strandgaarden herunder o Den danske miljøudvikling Beskrivelse af datagrundlaget for udarbejdelsen af LCC Udarbejdelse af et livscykluscheck for Strandgaarden. Sammenligning mellem livscykluschecket og den grønne nøgle som katalysator for miljøforbedringer Perspektivering Diskussion af de modstridende interesser i den økonomiske virksomheds forsøg på at agere bæredygtig. Udgangspunktet for projektet er, som nævnt, en konkret virksomhed, Strandgaarden, som er et vandrehjem/hotel beliggende i Klitmøller ved Vestkysten. Problemformuleringen Kan livscyklusvurderinger fungere som en metode til at skabe en mere bæredygtig vandrehjemsdrift Gruppen ønsker at belyse mulighederne for at opnå en mere bæredygtig vandrehjemsdrift ved at udarbejde en LCC 8 for hoteldrift på Strandgaarden. 8 LCC Livscykluscheck forklares andetsteds i opgaven Side11

12 Metode For at være i stand til at udarbejde en livscyklusvurdering tages der udgangspunkt i andre danske virksomheders arbejde med den produktorienterede miljøstrategi, samt arbejde med livscyklusvurderinger. Endvidere søges der inspiration i svenske erfaringer, med udarbejdelse af standarder på området. Med udgangspunkt i den udarbejdede livscyklusvurdering, udarbejdes der forslag til miljøforbedringer i virksomheden, der kan føre til en forbedring af virksomhedens miljøpåvirkning. Der gennemføres efterfølgende en diskussion af LCA metodens effektivitet til at pege på potentielle miljøforbedringer, i forhold til bl.a. 9 den grønne nøgle Det ønskes blandt andet med projektet at skabe et billede af, hvordan man kan skabe miljømæssige forbedringer for hotel- og restaurationsbranchen, samt pege på at der kan opnå miljømæssige effekt selv ved relativt simple miljømæssige tiltag for det pågældende vandrehjem/hotel. Et af de centrale emner i projektet er en perspektivering af resultaterne af LCC arbejdet i forhold til bæredygtighedsbegrebet, samt en diskussion af hvorvidt det er muligt for en økonomisk ansvarlig virksomhed at agere bæredygtigt, med udgangspunkt i Brundtlandrapportens definition af bæredygtighedsbegrebet. 9 Den grønne nøgle HORESTA s bud på en fælles miljøstandard for branchen forklares andetsteds i opgaven Side12

13 Definition af bæredygtighedsbegrebet. I problemformuleringen indgår udtrykket mere bæredygtig vandrerhjemsdrift. I det følgende vil vi derfor redegøre for, hvordan vi fortolker dette begreb i forbindelse med udarbejdelsen af livscykluschecket på vandrehjemmet Strandgaarden i Klitmøller. Selve ordet bæredygtig kan fortolkes på flere måder, f.eks. vedvarende, holdbar eller, som kan opretholdes. Hermed indikeres, at når man bruger ordet bæredygtig om en igangværende proces eller handling, er denne proces eller handling nødvendigvis nødt til, som minimum, at gendanne den samme mængde af art, stof eller kapital, som denne proces eller handling har forbrugt. Man skal tilbage til 1800-tallet for at finde det første brug af ordet bæredygtighed. Her blev det anvendt om arter eller stof. Man havde f. eks erfaring for, hvor mange stykker vildt, man kunne jage i en given skov, eller fisk man kunne fange i en given sø, uden at det gik ud over muligheden for at have samme jagt og fiskerimuligheder året efter. Ligeledes beregnede man, hvor meget tømmer man kunne fjerne fra en skov (maximum sustainable cut) uden, at det gik ud over skovens mulighed for, mest optimalt, at gendanne en tilsvarende mængde tømmer (Lübcke 1995). Der var altså her tale om arts eller stofspecifik bæredygtighed. Som et resultat af den voldsomme industrielle vækst efter anden verdenskrig opstod i 70 er en øget bevidsthed om, at miljøet kunne komme til at sætte grænser for samfundets vækst. Dette er f.eks. beskrevet i bogen The Limits To Growth af Meadows m.fl.(1972). Ligeledes blev man opmærksom på, at udtømningen af jordens ressourcer kunne forringe levevilkårene for kommende generationer. I den økologiske bevægelse med grønne forbrugerorganisationer og økologisk jordbrug, som opstod i de sidste årtier i det 20. århundrede, blev fokus rettet mod den forringelse af fødevarerne, som den intensiverede og industrialiserede fødevareproduktion stod for. Side13

14 Samtidig var man i stigende grad bekymret over den forurening som fødevarerne blev udsat for gennem brug af kunstgødning, pesticider og tilsætningsstoffer. Bæredygtig udvikling blev et anerkendt politisk mål for det internationale samfund efter Brundtland-kommissionens rapport 10 Our common future. Brundtland-rapporten satte fokus på, at miljøproblemer i stigende grad har grænseoverskridende karakter, og påpegede, at internationalt samarbejde var nødvendig for at opnå en bæredygtig udvikling. Rapporten definerede bæredygtig udvikling som: en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe kommende generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare Brundtland-kommissionen var nedsat af FN s generalsekretær med henblik på at komme med viden og anbefalinger til brug for en fremtidig indsats mod globale miljø og udviklingsproblemer. I forlængelse af dette arbejde afholdt FN i1992 en global konference i Rio de Janeiro. Her blev der skabt bred tilslutning til følgende ideer (Natur og Miljøpolitisk redegørelse 1999) : Bæredygtig udvikling er et overordnet mål for samfundsmæssig udvikling. Bæredygtig udvikling indeholder en miljømæssig, en økonomisk og en social dimension. Bæredygtig udvikling kræver ikke alene en statslig indsats, men en indsats på alle niveauer fra det globale niveau til det lokale niveau, græsrodsniveau, samt på forbruger og virksomhedsniveau. Bæredygtig udvikling kræver internationalt samarbejde. Konferencen mundede ud i Rio-deklarationen, som indeholder en række principper for bæredygtig udvikling og Agenda 21, som er en global dagsorden for bæredygtig udvikling. Endvidere oprettedes et særligt FN-organ (CSD), som skulle koordinere den internationale indsats samt overvåge implementeringen af Agenda 21. I 1997 blev verdens statsledere 10 World Commission on environment and development, 1987 Side14

15 på en særlig FN-generalforsamling om miljø og udvikling (UNGASS, eller Rio+5), enige om rammerne for den fortsatte gennemførelse af Agenda 21, samtidig blev medlemslandenes regeringer opfordret til, inden år 2002, selv at udvikle nationale strategier for bæredygtig udvikling. Bæredygtighed er i dag et centralt begreb i samfundsdebatten og optræder i sektorpolitikker på alle niveauer. Agenda 21 og turisme Agenda 21 lagde stor vægt på det lokale engagement i realiseringen af en bæredygtig udvikling, dette skulle opnås igennem udarbejdelse af projekter, hvor græsrødder, erhvervsliv og den lokale administration samarbejder. I Danmark er der i dag et væld af initiativer under lokal Agenda 21 og mange personer, interessegrupper og organisationer har, via amt eller kommune, været direkte eller indirekte involveret i dette arbejde. Et af de seneste udspil på området indenfor lokal Agenda 21 er et projekt på turistområdet, som hedder Destination 21. I Destination 21 er der lagt op til, at der på regionsplan udarbejdes en samlet handlingsplan for bæredygtig udvikling indenfor turistområdet. Dette beskrives i et senere afsnit. På vandrerhjemmet Strandgaarden i Klitmøller, hvor denne case som bekendt tager sit udgangspunkt, er man inddraget i Destination 21 projektet. Ejerne er interesserede i, gennem reduceret miljøbelastning, at kunne markedsføre vandrerhjemmet som et grønt turistmål. For på den ene side, at skaffe flere vandrerhjemsgæster med bedre indtjening til følge, og på den anden side, at opleve en personlig tilfredsstillelse ved at gøre en indsats for miljøet. Side15

16 Udredning og operationalisering af bæredygtighedsbegrebet Det er med Brundtland-rapporten 1987 at bæredygtighedsbegrebet sættes på den internationale dagsorden. Brundtland-rapporten definerer bæredygtighedsbegrebet på forskellige måder, ved både at inddrage: En social dimension, hvor der skal tages hensyn til en retfærdig fordeling af goderne (ressourcer mm.) både på tværs af landegrænserne (Nord / Syd) og på tværs af generationer. En økologisk dimension, hvor miljøet skal tilgodeses, f.eks. ved beskyttelse af truede arter eller ved at nedbringe den globale forurening. En økonomisk dimension, hvor en ny æra med økonomisk vækst ses som værende absolut nødvendig for at afhjælpe den store fattigdom som bliver stadig dybere i nogle dele af verden. De forskellige operationaliseringer af bæredygtighedsbegreber tager oftest udgangspunkt i en af disse dimensioner og anskuer, som vi vil komme ind på i diskussionen, bæredygtighed ud fra en af disse positioner. I forhold til at vurdere LCC er det primært den økologiske og den økonomiske dimension der er relevant at inddrage i diskussionen. Opfattelse af naturen set fra forskellige bæredygtighedspositioner. En anden måde at skelne mellem forskellige måder at forstå bæredygtighedsbegrebet på, er ved at se på den opfattelse af naturen som ligger til grund for disse. Schwarz og Thompson opererer med følgende fire naturopfattelser (jf. figur 1): Skrøbelig natur, hvor naturens ligevægt opfattes som skrøbelig og let, via menneskets påvirkning, bringes uoprettelig ud af balance. Tolerant natur dækker over en opfattelse af naturen som en der, til en vis grænse, vil søge tilbage til en ligevægt, men katastrofen lurer, hvis man overskrider denne grænse. Det robuste natursyn opfatter naturen som et system, der i et meget stort omfang vil søge tilbage til en tilstand i balance. Side16

17 Hvem ved opfattelsen, kan tolkes på to måder, en hvor naturen blot vil indfinde sig i en tilstand, den anden tolkning er, at man ikke kan forudsige konsekvenserne af sine handlinger og derfor nødvendigvis må anlægge et forsigtigheds princip (Alrøe 2000) og (Pedersen 2000). Figur 1. Fire naturopfattelser (efter Schwarz and Thompson, 1990; og Arler, 1998) (Fra ph.d. afhandling K V L af Hugo Alrøe 2000) I den miljøøkonomiske litteratur skelnes mellem svag bæredygtighed, stærk bæredygtighed og superstærk bæredygtighed (Lübcke 1995). Svag bæredygtighed, hvis fortalere som regel skal findes hos økonomer og andre utilitarister, antager at naturkapital fuldt ud kan substitueres med menneskeskabt kapital, mens stærk bæredygtighed, der bruges inden for den økologiske økonomi, taler om kritisk naturkapital, som ikke kan erstattes af menneskeskabt kapital. Superstærk bæredygtighed antager, at kun fornyelige ressourcer kan udnyttes. I nedenstående figur 2 (Arler 2000 s 38) er de to positioner sammenfattet Side17

18 Figur.2. Stærk bæredygtighed / Økologiske bæredygtighed Stærk bæredygtighed bygger på en opfattelse af, at der er mange ressourcer som man ikke uden videre kan erstatte og at det vil kunne få utilsigtede konsekvenser med f.eks. store fremtidige omkostninger blot at lade visse ressourcer blive opbrugt. Ønsker man en stærk bæredygtig udvikling,må denne nødvendigvis være økologisk bæredygtig, hvilket indebærer, at man ikke tærer på jordens ressourcer, men sikrer et bæredygtigt økologisk afkast. Fortalerne for stærk bæredygtighed deler sig i to lejre, hvor den ene lejr til en hvis grad opfatter naturen som tolerant, men samtidig også mener, at denne tolerance kan overskrides irreversibelt til skade for fremtidige generationer. Dette peger således frem imod et råderums begreb, hvor hver enkelt person/generation tildeles en bestemt kvote Side18

19 af de begrænsede ressourcer og miljøemissioner, inden for hvilken man kan agere uden at overskride naturens bæreevne. Råderums begrebet bygger på en forståelse af, at man videnskabeligt er i stand til at definere størrelsen af dette råderum. (Lübcke 1995) Den anden lejr opfatter naturen som skrøbelig over for menneskelige påvirkninger og at vi derfor skal tilstræbe mest mulig at leve i pagt med naturen, en linje, der f.eks. er repræsenteret inden for den dybdeøkologiske bevægelse, hvor man mener, at det bygger på menneskelig hovmod at tro at man videnskabeligt er, eller vil blive, i stand til at definere det menneskelige råderum og at der derfor bør anlægges et forsigtighedsprincip, som det f.eks. kommer til udtryk i debatoplægget fra FØJO (FØJO. 2001) Fordele / styrker, ved at anlægge en vækstkritisk holdning Fortalere for økologisk bæredygtighed, altså folk med en vækstkritisk holdning, opfatter typisk miljø som natur, i stedet for at opfatte naturen som miljø for samfundet. Ifølge den sidst nævnte opfattelse skal naturen beskyttes for menneskets skyld, hvilket først og fremmest bliver sundhedsbegrundet, naturen bliver blot et middel for menneskelig nytte. Ifølge den vækstkritiske opfattelse har naturen en værdi i sig selv, mennesket er selv en del af naturen. Naturen beriger og fortryller. Mennesket står sig bedst ved at leve i harmoni med naturen, så livet ikke forarmes og livsbetingelserne forringes. (Illum 2000) Svagheder ved at anlægge en vækstkritisk holdning Næsten alle økosystemer, som danner grundlag for menneskelig virke og liv, er kunstige økosystemer, hvor det er systemets økonomiske afkast, (størst mulig nytte) og ikke systemets økologiske afkast (forøgelse af biomasse), der betinger hvordan arts-sammensætningen og anden udnyttelse skal foregå. Skal vi forstå de kunstige økosystemer er det økologiske bæredygtighedsbegreb således ikke tilstrækkeligt, her må vi hente hjælp i en ny form for bæredygtighed: Den økonomiske.(lübcke 1995) Side19

20 Svag bæredygtighed / økonomisk bæredygtighed? Fortalere for økonomisk bæredygtighed er altså fortalere for svag bæredygtighed, hvor man frit kan substituere naturkapital med menneskeskabt kapital. Alting sættes til pris og er prisen god nok kan man frit handle / ombytte alle værdier og ressourcer. Hvis der så opstår knaphed på en ressource, vil prisen på den stige og da vi hele tiden bliver klogere, vil man kunne udvikle nye produkter, som kan substituere den, hvis ressourcen helt opbruges. På denne måde vil den samlede kapital (naturkapital og menneskeskabt), ifølge fortalerne af økonomisk bæredygtighed, holdes intakt i samfundet, og i perioder med vækst endda stige. En udfordring for økonomiske bæredygtighed er, at der er mange miljøgoder som ved en given produktion og deraf følgende udregning af kostpris og markedspris, ikke umiddelbart bliver prissat. Det gælder for eksempel atmosfæren (luft), hav, floder og søer (vand) og undergrund, som er fælles eje og som vi derfor omkostningsfrit kan forurene uden at det påvirker førnævnte kostpriser. Disse eksterne omkostninger (eksternaliteter) prøver man at tilføje produktprisen ved at indføre grønne afgifter, miljøskatter med videre. Man internaliserer eksternaliteterne (Alex Dubgaard 2000 og Lübcke 1995) I bogen Miljøet, Markedet og Velfærdsstaten af P. Lübcke defineres økonomisk bæredygtighed således: Et økonomisk system siges at sikre et økonomisk bæredygtigt afkast hvis og kun hvis (1) samtlige eksternaliteter er internaliserede, og (2) systemet er på grundlag af en stabil gensidig omverdensrelation (speciel stabil betalingsbalance) i stand til inden for en given periode at gendanne det økonomiske afkast, der er fjernet fra systemet. Fortalerne af økonomisk bæredygtighed fremhæver bl.a. følgende styrker: Det økonomiske system gør det let at anvende ressourcer optimalt. 1. Økonomisk teori kan belyse om der er en sammenhæng mellem økonomisk aktivitet og naturgrundlaget og hvad det vil koste, at ændre på disse sammenhænge.( Jespersen 2000 s 105) 2. Ved at anskue natur og miljøpolitik utilitaristisk (anlægge en nyttebestemt prioritering) sikres det, at man får mest for pengene ved en given miljø investering. Side20

21 Der er imidlertid en række områder hvor økonomisk bæredygtighed kan vise sig at være problematisk. 1. Alle værdier skal omregnes til pengetermer, hvilket i sig selv kan være problematisk da man kun vanskeligt kan værdisætte bløde værdier, som naturkvalitet (unikke ressourcer), naturens iboende værdi, den vilde natur m.m. 2. Da de førnævnte miljøgoder har international karakter og der derfor kræves høj grad af international enighed for at kunne internalisere eksternaliteterne, synes der, med USA s udtræden af Kyoto-aftalen, hvor verdenssamfundet havde forpligtet sig på at nedsætte bl.a. CO 2 -emisionen, at være trange udsigter til at opnå sand økonomisk bæredygtig udvikling på global niveau. 3. Det økonomiske system har svært ved at forholde sig til det unyttige og det uerstattelige (Pedersen 2000) Dette citat leder opmærksomheden hen på situationer hvor vi mangler viden, f.eks. om en given ressource er uerstattelig eller ej. I sådanne situationer skal vi, ifølge Rio deklarationens artikel 15, anvende forsigtighedsprincippet, men da vi, ifølge det økonomiske bæredygtighedsbegreb, kan afveje forskellige ressourcer mod hinanden, vil afgørelsen oftest falde ud til fordel for kortsigtede velfærdsgoder frem for langsigtet miljøbeskyttelse. Det økonomiske system har nemlig svært ved at forholde sig til lange tidshorisonter, (mere end en generation).(jespersen 2000) Social bæredygtighed. Vi har i det foregående set på bæredygtighedsbegrebet fra den økologiske og den økonomiske dimension.den sociale dimension omfatter begreber, som de andre dimensioner ikke får med. Både forhold mellem mennesker, der ikke umiddelbart kan gøres til genstand for køb og salg, så som venskab, loyalitet, retfærdighed, kærlighed og velfærdsgoder, som sygepleje, skoler mm. For at sikre bæredygtighed på dette område må man nødvendigvis tale om velfærdsfordeling, både lokalt, globalt og i forhold til kommende generationer. Denne Side21

22 velfærdsfordeling skal ifølge Brundtland-rapporten danne baggrund for, at opfylde nuværende og fremtidige generationers behov. I forhold til livscykluschecket er det som udgangspunkt kun relevant, at inddrage den økologiske og den økonomiske dimension. Sammenfatning af de to positioner I figur 3 og 4 er de to positioner sammenfattet i forhold til karakteristika og ressourceanvendelse Fig. 3 Økonomisk bæredygtighed Økologisk bæredygtighed Fokus på naturen som en ressource, for den forsatte menneskelige udfoldelsesmulighed Nytteorienteret Opfatter naturen som et middel Fortaler for vækst Naturen kan benyttes (Naturrådet 2000) Fokus på naturen som et økosystem med iboende værdi (ikke kun som en ressource for menneskelig udfoldelse) Nyttekritisk Opfatter naturen som et mål. Vækstkritisk (råderum) Naturen skal beskyttes Fig.4 Omsættelige ressourcer Kritiske ressourcer Unikke ressourcer Økonomisk bæredygtighed Ressourcer kan frit udnyttes eller substitueres. Ressourcer kan udnyttes, når blot den øger samfundets samlede formue og velstand Ressourcer ønskes bevaret fordi de giver fællesskabet identitet Økologisk bæredygtighed Ressourcer kan udnyttes, men kun i det omfang at udnyttelsen sker i pagt med naturgrundlaget, således at den samlede naturkapital opretholdes. Bør om nødvendig kun benyttes inden for rammerne af videnskabeligt beregnede råderum Ressourcer ønskes bevaret fordi de giver fællesskabet identitet Side22

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

REFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016

REFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016 REFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016 REFERAT Møde i Dialogforum d. 28. april 2016 kl.12.30-15.30 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Slotsholmsgade, 1216 København K 1 OPSUMMERING Formand Dan Boyter bød velkommen

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc.

Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc. Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj 2009 Great Place to Work Institute Hvad er en god arbejdsplads? Hvordan måler man styrker og svagheder? Hvordan kan man arbejde

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger: SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed? Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere