Kendte kokke Vores liv med diabetes

Transkript

1 6 December 2007 Diabetesforeningen Kendte kokke Vores liv med diabetes Verdens Diabetes Dag Var du med? Gravide type 2 ere løber stor risiko Skuespilleren Jens Jørn Spottag om juice i kulissen, dieselmotorer og bagerbrød Insulinchok Så slemt er det

2 Diabetes nr. 6 December 2007 Se lyset i den mørke tid Accu-Chek 1. Den lys - er i den mør - ke tid med Ac- cu-chek bliver tes-ten så blid. Til sport og på job mens du er på vej lad Com - pact Plus kla-re tes - ten for dig. 2 Hvorfor dog gøre testen så svær et tryk på en knap resultatet er nær. Glem blot alt om kodning det klarer den selv så du kan bruge din tid som du vil. 3 En tromle med 17 tests gør det nemt med alt-i-et du jo intet har glemt. Du tester dit blodsukker uden panik perfekt resultat med et lille prik. 4 Hvis du måske har svært ved at se lad Compact Plus bare hjælpe med det. Din måler den bipper når testen er klar og tallene lyser en måling du har. 5 Til slut vi blot vil ønske for dig at blodsukkermåling vil gå som en leg. En glædelig jul med sang og med fest og gaven i år hedder Accu-Chek. 4 Leder: Der skal handles, hvis kurven skal knækkes 6 Skuespilleren Jens Jørn Spottag: Jeg troede, jeg kunne cykle min diabetes væk 10 Verdens Diabetes Dag: Var du med? 15 Julehilsen fra prins Joachim 18 Ufødte børn trues af type 2 diabetes 20 Jeg følte mig så skyldig 22 Mad & tips: Spis (næsten) hvad du vil i julen 27 Nye produkter 28 Kendte kokke om livet med diabetes: Den Skaldede Kok: Casper har fået det gode liv Indhold Foto: Johnny Anthon Wichmann 20 Foto: Johnny Anthon Wichmann 10 Prinserne Nikolai og Felix var med til at markere Verdens Diabetes Dag her med de blå ringe (knæklys) om halsen, der symboliserer samhørighed. 32 Kokken Paul Cunningham: Jeg glemmer at spise 36 Ankeafgørelse: Børn med stikkeangst kan få insuflon 38 Forskningsnyt 41 Nye regler øger behov for private rejseforsikringer 43 Arv og testamente 44 Behovsundersøgelse: Diabetes skal på dagsordenen 46 Nyt look: Logo med merbetydning 48 Insulinchok: Jeg kunne ikke få liv i ham 50 Angsten for at gå i chok 52 Diafonen KONKURRENCE Gæt hvilken melodi sangen går på og vind en kurv med diabetesmad til julen. Send dit svar til: dk.julaccuchek@roche.com Accu-Chek Compact Plus kan fås til kr. 75 hos din grossist eller dit apotek frem til d. 18. januar Konkurrenceinformationer: Send dit svar på spørgsmålet til dk.julaccuchek@roche.com inden d. 16. december. I mailen skal du oplyse navn, adresse samt telefonnummer, så vi kan kontakte dig hvis du vinder i konkurrencen. Der vil blive trukket lod blandt alle de rigtige besvarelser om 5 kurve med diabetesmad. Kurvene har hver en værdi af 500 kr. Præmierne kan ikke ombyttes. Vinderne vil blive kontaktet direkte tirsdag d. 18. december. Konkurrencen er ikke købsbetinget og alle personer kan deltage. Dorte Vad Larsen fik konstateret diabetes, da hun var gravid med sin ældste datter. 54 Hjælpen kommer indefra 57 Motivationsgrupper 58 Jeg er stadig mig selv og dog en personlig beretning om at få type 1 diabetes 62 Rundt i regionerne 73 Bestillingslisten 75 Klummen af Simon Staun: Nytårsaften blev en fuser 76 Sukkersyge Børns Dag 2008 Diabetesforeningen har fået ny grafisk identitet. 46 Hvad du? I Diabetesforeningens kogebøger tager vi udgangspunkt i, at det vil være med vægttab. Ca % af personer, der får konstateret type 2 diabetes, er overvægtige, 48 Gitte Kristensen har skullet bekæmpe frygten for, at hendes mand igen får insulinchok. Foto: Søren Holm, Chili foto ACCU-CHEK COMPACT PLUS is trademark of the Roche Group Roche Diagnostics

3 6 December 2007 Diabetesforeningen Diabetes nr. 6 December 2007 L e d e r Der skal handles, hvis kurven skal knækkes Måler du din blodglukose efter måltidet? Find ud af hvordan et måltid påvirker din blodglukose CONTOUR -apparatet kan måltidsmarkere måleresultater Danskerne har fået et nyt folketing. Diabetesforeningen har et enkelt budskab til de folkevalgte: træk i arbejdstøjet med det samme. Vi kan simpelthen ikke vente længere. Tal fra Det Nationale Diabetesregister viser, at antallet af mennesker, der bliver ramt af diabetes, stiger stødt. Mens der i 1997/98 var ca mennesker årligt, der fik konstateret diabetes, så ligger tallet nu nærmere årligt. Fortsætter den udvikling, står vi i en situation, hvor hver tredje dansker, der bliver født i dag, vil udvikle diabetes i løbet af sin levetid. Årsagen er bl.a. dårlig livsstil med manglende fysisk aktivitet og usunde kostvaner med overvægt og fedme til følge. Den udfordring, vi står over for nu, handler derfor først og fremmest om forebyggelse. Gennem årtier har det været kendt, at livsstilsrelaterede faktorer som kostvaner, fysisk aktivitet, overvægt og fedme alle har betydning for risikoen for at udvikle type 2 diabetes. Fra 1997 og frem til nu er der offentliggjort flere studier, der alle klart viser, at livsstilsændringer kan forsinke eller helt forhindre udvikling af diabetes. Alligevel tøver politikerne. Godt nok fik vi i 2003 en national handlingsplan for diabetes. Den indeholder tre hovedpunkter. En forbedret behandling af personer med diabetes, en forbedret opsporing af personer med uopdaget type 2 diabetes og en forebyggelsesplan mod type 2 diabetes. Hvad angår det første punkt, er der sket mange forbedringer. Men på opsporingsområdet mangler skønsmæssigt danskere at få påvist og behandlet deres diabetes. Og på det forebyggende område er stort set intet sket! Diabetesforeningen sætter fokus på forebyggelse i Vi opfordrer politikerne til at gøre det samme. Først skridt bør være at sætte prisen ned på frugt og grønt. Der er ingen grund til at vente på nye undersøgelser. Men samtidig skal prisen op på usunde føde- og drikkevarer. Undersøgelser viser nemlig, at det er den kombination, der kan få forbrugerne til at ændre handlingsmønstret. I dag er sundhed blevet et statussymbol. De højtuddannede og højtlønnede køber statussymboler, når de handler økologisk, sundt og miljøvenligt. Men vi skal have hele befolkningen med. Politikerne har en forpligtelse til at sikre, at det sunde valg bliver en mulighed for alle. Og der skal handles nu, hvis kurven skal knækkes. Rigtig glædelig jul og godt nytår Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Før måltid Efter måltid INGEN KODNING Giver nøjagtige resultater 5 sekunder testtid Hukommelse 480 målinger Lille bloddråbe 0,6 µl or rns Kendte kokke Vores liv med diabetes Verdens Diabetes Dag Var du med? Gravide type 2 ere løber stor risiko Skuespilleren Jens Jørn Spottag om juice i kulissen, dieselmotorer og bagerbrød Insulinchok Så slemt er det Casper og hans far Carsten Olsen, bedre kendt som Den Skaldede Kok, fortæller om livet med diabetes på side 28. Foto: Bjarke Ørsted. Diabetes Årgang 67 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax Giro , ISSN df@diabetesforeningen.dk Web-site: Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag og torsdag kl Diafonen Alle hverdage, tlf mail@diafonen.dk Web-site: Meld dig ind Bliv medlem af Diabetesforeningen. Se side 36. Redaktion Annette Wognsen Frederiksen ansv. redaktør awf@diabetesforeningen.dk Helen H. Heidemann redaktør hh@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Toftelund sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Malene Bagger Lif Lundeman Lars Bonne Christensen Jens Dinsen Layout/tryk KreativGrafisk Aps Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Artikelforslag til næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. december Bladet udkommer også digitalt (DVD). Kontrolleret af GRØSET T12.07.A.DK For yderligere information kontakt: Bayer HealthCare Diabetes Care diabetes@bayer.dk Tlf: Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2007

4 Diabetes nr. 6 December Jens Jørn Spottag Jeg troede, jeg kunne cykle min diabetes væk Er det nu, jeg bliver økologisk landmand på Lolland?, spurgte skuespilleren Jens Jørn Spottag hospitalslægen, da han fik konstateret type 1 diabetes for syv år siden. Nej, det var det heldigvis ikke, og det falder ham let at leve disciplineret med mange blodsukkermålinger, motion og sund kost. Jeg vil jo gerne holde længe, forklarer han. Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Bjarke Ørsted Sommerferien var forbi, og skuespilleren Jens Jørn Spottag undrede sig, da han var tilbage i huset i Birkerød i Nordsjælland. Han kiggede sig selv i spejlet og syntes, han så noget hulkindet ud. - Der havde ikke været særlig mange spejle i Sverige, hvor jeg havde været på ferie med min familie, og nu undrede jeg mig over, hvordan jeg egentlig var kommet til at se så grå ud? Jeg havde også tabt seks kilo uden at ville det, havde været meget kuldskær hele sommeren, var faktisk sådan lidt pylret og ikke meget for at gå i vandet, som jeg ellers plejer. Hans daværende kone, skuespilleren Dea Fogh, bemærkede, at han også tissede hele tiden og burde gå til lægen. Hos lægen fik han målt sit blodsukker og derefter beordret til Hillerød Sygehus, hvor lægerne konstaterede, at skuespilleren havde type 1 diabetes. - Det havde ikke slået mig ét øjeblik ikke før den weekend, hvor vi kom hjem. Ikke et øjeblik i løbet af hele sommeren, havde jeg tænkt det, selv om min farmor også havde diabetes, siger Jens Jørn Spottag. - Jeg var træt og sikkert også stresset, men bortforklarede mine symptomer med, at jeg stod midt i en kæmpe opgave med masser af tekstindlæring. Hvis jeg stadig skulle kunne fungere som skuespiller, vidste jeg, at jeg måtte være meget disciplineret omkring min diabetes Det var i sommeren 2000, og Jens Jørn Spottag øvede sig i Sverige på rollen som den tyske fysiker Werner Heisenberg i stykket København, som han skulle spille på Betty Nansen Teatret efter ferien. Men kunne han nu det? - Hvad gør jeg nu? Er det så nu, jeg ikke skal være stresset længere? Er det nu, jeg bliver økologisk landmand på Lolland og bakker helt ud af det her? Det spurgte jeg lægen på hospitalet om. Men han mente nok, at det at være landmand kunne være ligeså stressende specielt, hvis man ikke er god til det. Og jeg har jo ikke lavet så frygtelig meget andet end at være skuespiller, så jeg måtte hellere blive ved min læst Slut med hvedebrødsdagene Blot en uge efter, at Jens Jørn Spottag havde fået konstateret diabetes, stod han på scenen. Og vel at mærke i et stykke, hvor han i første akt skulle være på scenen i halvanden time i træk. - Jeg havde fyldt lommerne med druesukker, ligesom der stod både sukker og juice rundt omkring på scenen og hos suffløsen. Jeg kunne jo ikke bare lige smutte ud og tage et eller andet, hvis jeg fik brug for det. Det fik han heldigvis heller ikke, og faktisk varede det også næsten et helt år, før Jens Jørn Spottag fik brug for at tage insulin. - Jeg var i den såkaldte honeymoonperiode (hvedebrødsdage, red.), hvor jeg stadig selv producerede insulin, og efterhånden som tiden gik, spekulerede jeg faktisk på, om jeg overhovedet havde fået sukkersyge. Jeg cyklede tit mellem mit hjem i Birkerød og teatret i København, og cykelturen på godt 30 kilometer hver vej gjorde, at jeg indimellem tænkte, at jeg kunne motionere mig fra at have fået dia- Fortsættes >>

5 Diabetes nr. 6 December 2007 Diabetes nr. 6 December 2007 >> Rugbrød er det eneste rigtige at spise, når maven skal ha noget at knurre på, når man er blevet sådan en dieselmotor det sødt. Det er jo vigtigt at fortælle, at nej, I skal ikke begynde at komme insulin i mig. Så slår I mig ihjel! Hoppede ud af mig selv Én gang har Jens Jørn Spottag oplevet, at han var ved at miste kontrollen på grund af et for lavt blodsukker. Det var i Frankrig, da han var på verdensturné med Tom Waits og Robert Wilsons version af stykket Woyzeck i Jens Jørn Spottag havde hovedrollen som soldaten Woyzeck. - Vi spillede to gange om dagen, og midt i anden gennemspilning kunne jeg mærke, at jeg ikke havde spist nok mad og juice. Jeg mærkede, at mine leverdepoter begyndte at pumpe derudad, og så hoppede jeg nærmest ud af mig selv gik bag om mig selv for at regne ud, hvad jeg nu gjorde. Ingen skulle helst bemærke noget. Det er jo sådan noget cirkushest-agtigt noget Jeg vidste, jeg havde endnu et halvt minut på scenen og tænkte: Kan jeg holde det, eller skal jeg satse på at løbe ud nu? Jeg ventede, og det lykkedes mig at bruge de få sekunder, jeg havde i kulissen, til at kvæle en appelsinjuice. Da jeg kom ind igen, skulle jeg gå en meget præcis balancegang. Jeg havde det mærkeligt, var svimmel og sveden haglede af mig, men så lige da jeg skulle gå, kunne jeg mærke, at jeg begyndte at komme i vatter igen. Dét at have fået en kronisk sygdom gør noget ved psyken, mener Jens Jørn Spottag. - Men egentlig kun til noget positivt. Den giver én et fokus. Det er den klassiske med, at man i højere grad priser tilværelsen, og at man lever i et samfund, der kan holde én i live. Det er jeg dybt taknemmelig for. Tænk, hvis jeg selv skulle betale for insulin og hjælpemidler! Så kunne jeg kun fokusere på at holde mig i live. Som en dieselmotor Jens Jørn Spottags farmor, der også havde type 1 diabetes, døde, da hun var midt i 50 erne, og billedet af hende, der sad med sine klare væsker og rystede på hænderne og altid fik overeller underdoseret, toner sig frem. - Hun havde det svært. Jeg er lykkelig for, at jeg er født på det her tidspunkt med præcise blodsukkermålere og forskellige insuliner, man kan jonglere med efter behov. - Før i tiden var der jo nærmest noget sadomasochistisk over det at have diabetes. Diabetikere var sådan nogle Om Jens Jørn Spottag Skuespilleren Jens Jørn Spottag fylder 50 år den 13. december. Du kender ham bl.a. som den unge brygger Jacobsen i tv-serien Bryggeren og fra filmen Drømmen, hvor han spiller far til drengen Frits. Jens Jørn Spottag er opvokset i Odder ved Århus, hvor hans forældre havde en bagerforretning. I dag bor han på Frederiksberg og har to døtre med sin tidligere kone, skuespilleren Dea Fog, som han blev skilt fra for fire år siden. I dag er han kæreste med skuespilleren Tammi Øst. Du kan fra den 7. december opleve Jens Jørn Spottag på Betty Nansen Teatret i København i Et Drømmespil af Katrine Wiedemann. Her er han på scenen med bl.a. Sofie Gråbøl og Laura Bro. betes. Jeg troede, jeg kunne cykle mig fra det, for det var jo, hvad jeg kunne i begyndelsen. Hvis jeg havde et højt blodsukker og så løb eller cyklede en lang tur, så var tallet jo nede igen. Men altså der er jo en grund til, at det hedder honeymoon. Det sluttede jo på et tidspunkt. Den erkendelse gav et lille dyk, men allerede et par dage efter diagnosen, havde Jens Jørn Spottag anlagt en meget praktisk vinkel på sin sygdom. - I sådan en situation falder man enten helt igennem og bliver topdeprimeret. Eller man lærer meget målrettet, hvordan man håndterer det og går lidt praktisk til værks med sig selv. - Hvis jeg skulle håndtere det her og stadig fungere som skuespiller vidste jeg, at jeg skulle være meget disciplineret med at tjekke mit sukker, inden jeg går på scenen. Jeg prøver at ligge tilpas højt inden, for det er vigtigt for mig ikke pludselig at tumle rundt. Og så er det jo en fysisk præstation at køre på med fuld udblæsning, så det kan jeg godt tillade mig. Jeg lægger også små sukker-depoter rundt omkring på scenen og siger altid til mine kolleger, at hvis de ser mig blive sløv eller mærkelig, så skal de gi mig noget juice eller noget anhængte agurker, der kun kunne spise en kvart porre om dagen og ikke måtte noget som helst. At farmoderen tilmed havde en mand, der var brødkusk og to sønner, der begge var bagere, kan ikke have gjort det lettere for hende, funderer Jens Jørn Spottag. - Min far var altså bager, så jeg har for længst opbrugt min ration af vanillestænger og lagkagestykker. Så når folk siger, gud, vi har købt kringle og glemt dig, så har jeg ikke noget imod at springe over. - Jeg elsker mad, men ikke fed mad og søde sager. Man kan selvfølgelig altid fylde nogle flere streger insulin på, hvis man rigtig skal mæske sig, men det har jeg ikke noget behov for. Jeg kan for eksempel mægtig godt li rugbrød, og det er jo det eneste rigtige at spise, når maven skal ha noget at knurre på, når man er blevet sådan Cyklen har reddet Jens Jørn Spottag for mange dumme tanker og problemer. Når han cykler, kommer der måske en løsning. Hvis ikke, så har han i hvert fald fået bevæget sig. I sommer var han på cykelferie i Italien. - Det er en perfekt ferieform for en diabetiker, for så kan man tåle at spise mere ufornuftigt. en dieselmotor, der ikke kan tåle det der hurtigt omsættelige brændstof. Man skal jo ha noget, der går over nogle længere baner. Og hvad med julen? - Sidste år var min kæreste så sød at bage nogle sukkerfri småkager, der smagte rigtig godt, men nej jeg spiser hverken sukkerkartofler, karamelliserede æbler eller ribsgelé. Det siger mig ikke noget. Så det er heldigt. Når jeg går på restaurant, spørger jeg efter kød uden marinade og sovs uden sukker og på de gode steder kan man jo spørge kokken, hvad han eller hun kan anbefale. - Jeg prøver at være tjekket omkring min mad, for jeg vil gerne holde så længe som muligt. Jo mere disciplineret jeg er, jo bedre mad jeg spiser, jo stærkere er jeg. Bonusinfo Vidste du, at skuespilleren Ditte Gråbøl også har type 1 diabetes? Det samme har Hollywood-stjernen Halle Berry.

6 10 Diabetes nr. 6 December 2007 Verdens Diabetes Dag 246 skridt i den rigtige retning Jeg har set mennesker gå til grunde på grund af diabetes, fortæller prins Joachim, der er protektor for Diabetesforeningen. Han, de små prinser og flere entertainere var på Verdens Diabetes Dag med til at sætte fokus på de 246 millioner, der globalt set lever med sygdommen. Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Johnny Anthon Wichmann Med far i hånden går det nok. Prins Felix og prins Nikolai gik sammen med prins Joachim og Diabetesforeningens formand, professor Allan Flyvbjerg, forrest, da Verdens Diabetes Dag blev markeret med en symbolsk gåtur ved Peblinge Sø i København den 14. november. Dagen blev sidste år gjort til officiel FN-mærkedag og blev derfor fejret jorden rundt. 246 millioner mennesker lever med diabetes på verdensplan, så der var alvor bag løjerne, da tv-værten Bubber talte samtlige 246 Diabetes-orkester skridt langs søen ud af de 246 millioner diabetikere er børn og unge, og det var dem, der var særligt i fokus på dagen. Også Pyrus var derfor mødt op i selskab med ungdomssangerne Caroline og Nicolai, ligesom Lasse & Mathilde stillede gratis op i den gode sags tjeneste for at underholde de mange fremmødte, der trodsede kulden. - Det er intet mindre end en milepæl, at FN har anerkendt diabetes som en sag, der rettelig bør have sin egen internationale mærkedag, sagde prins Joachim i sin tale. De barske realiteter er da også, at Hvert 10. sekund dør et menneske af diabetes et sted i verden. Samtidig bliver to personer ramt af sygdommen. Hvert år dør 3,8 millioner af diabetes. - Der er brug for en fælles indsats, hvis vi skal undgå den diabeteskatastrofe, der lurer forude, understregede professor Allan Flyvbjerg, idet antallet af diabetikere forventes at stige til 380 millioner inden for de næste 15 til 20 år. Herhjemme får et barn konstateret - Vi kunne danne et helt diabetesorkester, for vi kender utrolig mange med både type 1 og type 2 diabetes. Især type 2 er der mange af i vores branche. Musikere spiser generelt for dårlige måltider og har i det hele taget en usund livsstil, fortalte Lasse fra Lasse & Mathilde, der optrådte gratis på Verdens Diabetes Dag her sammen med Bubber, der hjælper med fællessangen. Prins Joachim med sine to drenge, prins Felix (tv.) og prins Nikolai, som formand for Diabetesforeningen, Allan Flyvbjerg, fik lov til at holde i hånden. Bagved ses de mange, der gik turen ved Pebelinge Sø, bl.a. Pyrus og Bubber. Verdens Diabetes Dag i København blev arrangeret af Diabetesforeningen i samarbejde med Novo Nordisk. Se flere billeder på diabetes, typisk type 1, hver anden dag. Da Verdens Diabetes Dag-arrangementet var ved at være forbi, fortalte prins Joachim, at han mener, at ét af de vigtigste budskaber er, at børnene ikke må føle sig unormale. Må ikke føle skam - Familiernes omgangs- og vennekreds skal støtte de her børn, så det føles helt naturligt for dem at tage insulin. De må ikke føle skam og ikke føle sig tilsidesat, siger prins Joachim, der fra sit engagement i CARE Danmark ved, hvilke helt anderledes katastrofale følger det kan få, hvis børn i fattige lande får diabetes. - Får mennesker med type 1 diabetes ikke insulin, ja så dør de. Når et barn dør i de fattige lande, ved forældrene så overhovedet, hvis det var på grund af diabetes? Det er sørgelige skæbner, siger prins Joachim. Når det gælder type 2 diabetes i den velstillede del af verden, slår prins Joachim til lyd for, at vi kigger vores motions- og spisevaner efter i sømmene. - Der står ingen steder skrevet, at man skal opgive alle sine uvaner, men måske i stedet påtage sig nogle gode! - Selv synes jeg, at min levevis er rimelig sund. Jeg motionerer, men elsker alt, hvad der er usundt, og jeg ved jo godt, at man kan få type 2, selv om man ikke er overvægtig. Jeg kender til flere type 2 diabetikere, som ikke er overvægtige. Og jeg har set mennesker gå til grunde, simpelthen krakelere, på grund af type 2 diabetes. De har ikke levet specielt usundt, men ikke gjort sig selv den tjeneste at holde sig i en vis form. Jeg har derfor nogle skræmmeeksempler, og det er det, jeg hele tiden husker mig selv på. Kan være svært Josephine Elgaard Larsen, 13 år, er datter af hovedbestyrelsesmedlem Thomas Elgaard Larsen fra Diabetesforeningen. Familien fra Nivå var mødt op for at støtte Verdens Diabetes Dag. Et godt initiativ syntes Josephine, der har haft diabetes, siden hun var 7. - Jeg tror, sådan en dag gør en forskel. Jeg synes selv, det kan være svært at huske at tage insulin, når man for eksempel er til fest. Og jeg synes, det er svært, hvis man får poser på maven, dér, hvor man stikker. Fortsættes >>

7 12 Diabetes nr. 6 December 2007 Diabetes nr. 6 December >> Hvad ved du om diabetes? Vi spurgte fire tilfældige, der gik tur eller cyklede ved Peblinge Sø den 14. november. Også i New York Verdens Diabetes Dag blev fejret over hele kloden, også i New York, hvor Empire State Building blev badet i blåt lys. Klik ind på og se fotos fra hele verden. Den blå cirkel symboliserer samhørighed mellem mennesker og nationer. Farven er den samme, som FN anvender. Christina Stopa, 27 år, arbejder i Dong - Vi har både den ene og den anden slags diabetes i min familie. Alle kan få gammelmandssukkersyge, type 2, tror jeg nok. 1 eren skal man vist være født med. Og det er mest drenge, der får det, tror jeg. Det er det i hvert fald i vores familie! Lars Schoubye, 52 år, socialrådgiver - Efterhånden er der mange, der er i fare for at få diabetes. Der er også flere og flere yngre, der får diabetes, selv om man populært kalder det for gammelmandssukkersyge. Jeg kender adskillige, der har type 2, og jeg tror, det er et udslag af den måde, vi lever på her i vesten. Helena på 5 år kravlede højt til vejrs for at få en ordentlig udsigt til scenen og de mange mennesker. Diabetes i ambassadørfamilien Foto: International Diabetes Federation. Henrik Jerichau, 67 år, pensionist - Jeg har læst, at man forlods kan diagnosticere for diabetes. Det handler jo om at få en sund kost og dyrke motion for at undgå at få type 1 diabetes. Eller er det type 2? Jeg kender ikke forskel på de to. Men jeg har læst i avisen, at det er Verdens Diabetes Dag i dag. Katrine Brandrup Hansen, 30 år, skolelærer - Type 2 diabetes kan man få, hvis man vejer for meget og spiser forkert. Type 1 er arveligt, er det ik? Jeg er ikke helt klar over det. Jeg har også en veninde, der for nylig fik en kæmpebaby, så lægerne var meget opmærksomme på, om hun havde udviklet diabetes. Type 1 diabetes rammer typisk børn og unge. Videnskaben ved endnu ikke, hvorfor mennesker får type 1, men den kroniske og insulinkrævende sygdom er ikke relateret til livsstil. Det er derimod type 2. Manglende motion, usund kost, men også gener spiller her en stor rolle. Den amerikanske ambassadør, James P. Cain, deltog i Verdens Diabetes Dag sammen med sin hustru Helen Cain og datteren Laura på 15 år. Helen Cain fik type 1 diabetes for 18 år siden, da hun var gravid med parrets ældste datter Cameron. - At have diabetes er meget tidskrævende, og man kan ikke være spontan på samme måde som andre. Vi er til mange repræsentative middage, og specielt i sådanne situationer synes jeg, det kan være svært at planlægge, hvornår jeg skal tage insulin, siger Helen Cain. Ambassadørparret er meget engageret i diabetessagen i USA. James P. Cain: - Jeg vil gerne anspore danskerne til at gøre som i USA, hvor det er meget naturligt at indsamle penge til gode formål. Vi skal gøre gode ting for hinanden det er det, diabetessagen handler om. Anja Østergren Nielsen (tv.) og Jakob Pedersen (th.) fra Diabetesforeningens ungdomsudvalg var i New York på Verdens Diabetes Dag. Her fungerede de som ungdomsambassadører på vegne af International Diabetes Federation og var bl.a. ude på flere skoler og undervise. - En af vores Hvorfor den 14. november? Fordi det er fødselsdatoen for den canadiske forsker Frederick Banting, der sammen med Charles Best er anerkendt for at stå bag opdagelsen af insulin i pointer var, at eleverne burde skære forbruget af sodavand ned fra tre-fire stykker om dagen til én for at undgå type 2 diabetes, fortæller Jakob Pedersen her fotograferet af Charlotte Rulffs Klausen, der som afdelingschef for ledelsessekretariatet i Diabetesforeningen også var med i USA. Det for børn Benjamin på 6 år var vildt begejstret for ungdomssangerne Caroline og Nicolai, der optrådte på Verdens Diabetes Dag. Benjamin har haft diabetes, siden han var 4 og var med ved Peblinge Sø sammen med Nicolai havde (pige)tilskuerne i sin hule hånd. sin mor Anja Christiansen fra København. - Jeg prøver at støtte diabetessagen så meget som overhovedet muligt, og jeg er rigtig glad for det her fine børnearrangement, sagde hun.

8 Flere julemærkeark kan købes i web-butikken: eller bestilles på tlf Arket koster 25 kr. inkl. forsendelse. Julemærket er designet af Jakob Fruens gaard fra det grafiske bureau Rød Font. Kontingentbetaling for 2008 Så er det blevet tid til at betale medlemskontingentet. Bagerst i bladet fin der du et brev med en jule- og nytårshilsen fra Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg og Diabetesforeningens direktør Henrik Nedergaard. Under brevet er et giroindbetalingskort, som du kan benytte til indbetaling af dit kontingent til foreningen. På bagsiden af brevet kan du desuden læse om fradragsregler for bidrag givet til foreningen i 2008 og om de fordele, du opnår som medlem af Diabetesforeningen. Tilmelding til Betalingsservice Når du betaler dit medlemskontin- gent via PBS (Betalingsservice) sparer Diabetesforeningen penge til administration, og du sparer gebyrer til bank eller posthus. Hvis du ikke allerede har tilmeldt din kontingentindbetaling til PBS, har du muligheden nu. Det er nemt. Du skal blot udfylde kuponen nederst på siden og indsende den til Diabetesforeningen, så sørger vi for at oprette betalingen. Bemærk tilmeldingen kan først træde i kraft fra og med kontingentbetalingen for Du kan til enhver tid afmelde ordningen igen ved at rette henvendelse til dit eget pengeinstitut. Donerer du mere end 500 kr., kan beløbet trækkes fra i skat. Og fra næste år skal du ikke selv huske at oplyse det til skattevæsenet. Nye regler betyder, at det er Diabetesforeningen, der ligesom alle andre velgørende organisationer overtager ansvaret for at indberette bidrag. Derfor skal du huske at oplyse dit cpr-nummer til Diabetesforeningen. Ja, jeg ønsker at tilmelde min fremtidige årlige kontingentindbetaling Betalingsservice Kontonummer, hvor betalingen fremover skal trækkes fra: Kontonr.: CPR-nummer: Medlemsnummer: Dato: Som protektor for Diabetes foreningen er det mig altid en stor glæde at bakke op om medlemmernes arbejde for at sikre bedre vilkår for mennesker med diabetes. Sukkersyge Børns Dag og senest Verdens Dag bidrager utvivldiabetes somt til en øget forståelse for, hvor vigtig en sag Diabetesforeningen arbejder for. Jeg håber, at Diabetes for eningen må nyde fortsat succes i 2008 og ønsker den og alle dens medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Joachim Prins til Danmark Ring og få råd Sæt kryds: Reg.nr.: Julehilsen fra H.K.H. Prins Joachim 2007 Julemærkerne er gratis. Men hvis du giver lidt ekstra, når du betaler dit medlemskontingent for 2008, er du med til at støtte Diabetesforeningens arbejde for at sikre det bedst mulige liv for diabetikere. Girokortet finder du bagerst i bladet. Diætrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens diætrådgivning: Tlf Træffetid: Mandag til torsdag fra kl mad@diabetesforeningen.dk Socialrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens socialrådgiver: Tlf Træffetid: Mandag og torsdag fra kl sh@diabetesforeningen.dk Diafonen Ring og få råd af en erfaren diabetiker: Tlf Træffetid: Alle hverdage. mail@diafonen.dk Læs mere på Se Diafonen side Underskrift: Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. Bogholderiet 15 Foto: Steen Brogaard Børn og forældre, unge og gamle holder hinanden i hånden på årets julemærke inspireret af Verdens Diabetes Dag den 14. november. I år var første gang, at dagen kunne fejres som officiel FN-mærkedag, og Diabetesforeningens arrangement med bl.a. en gåtur omkring Peblinge Sø i København symboliserede en fælles og forenet indsats i kampen mod diabetes. Bruger du mærket på din julepost, er du med til at udbrede kendskabet til diabetessagen. Godt Nytår Op på julemærkerne Diabetes nr. 6 December 2007 design: RFNT.dk og Diabetes nr. 6 December 2007 Glædelig Jul 14 Lukket mellem jul og nytår Diabetesforeningen og Diafonen holder lukket fra mandag den 24. december til og med tirsdag den 1. januar 2008.

9 16 Diabetes nr. 6 December 2007 NY forbedret teststrimmel DIABETES- ARTIKLER Komplet Diabeteskatalog Konkurrencedygtige priser Bredt sortiment i diabetesog sygeplejeartikler Klientafdeling med sygeplejersker og specialuddannet personale Tlf Kort nyt 50+ kom godt i gang! Stavgang, bowling, linedans eller motionsløb hvad skulle det være? Der er nok at vælge imellem Måske har din arbejdsplads endda fået en regulær sundhedscafé? Tiltagene er mange i det landsdækkende projekt Gang i Danmark. Diabetesforeningen er gået sammen med Dansk Gymnastik- og Idrætsforeninger, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Gigtforeningen og Dansk Firmaidrætsforbund om at forbedre danskernes motionsvaner via en særlig indsats i otte udvalgte kommuner. Projektleder Ulla Nygaard Pedersen, der er ansat af de seks Foto: Shutterstock organisationer, fortæller, at det er særlig svært at få folk over 50, der aldrig før har dyrket motion, til at komme i gang med at røre sig. Skavanker og magelighed er typisk årsagen til, at de aldrig har dyrket motion, så det tager tid og en masse personlige henvendelser, inden de begynder at melde sig til motionsaktiviteter, siger hun. Det har man bl.a. mærket på Nørrebro Sundhedscenter i København, hvor der var ret tomt de første par gange. Her kan alle over 50 år komme om onsdagen fra kl. 19 til 20 og få undervisning af en fysioterapeut, der sørger for den helt rigtige træning, hvis du har været syg eller aldrig rørt dig noget videre før. Det er let og sjov motion og socialt samvær, fortæller Ole Søren Andersen fra Diabetesforeningens lokalkomité i Valby, der er en af hovedmændene bag initiativet. Klik ind på dk og se, hvilke tilbud der er i netop din kommune. Ingen anden måler er hurtigere end Precision Xceed På vej med børne-familiekurser Kirudan A/S er et landsdækkende handelsfirma. Vi er én af Danmarks førende leverandører indenfor hospitals-, læge- og sygeplejeartikler. Har du spørgsmål vedrørende diabetes, ring venligst til vor kundeservice på tlf Diabetesforeningen arbejder for øjeblikket med at tilrettelægge programmet for børne-familiekurserne i Når kursustilbuddene er klar, sender vi det endelige katalog direkte til dig og din familie hvis det vel at mærke er dit barn, der er opført som medlem af Diabetesforeningen. Kurserne bliver også præsenteret i næste nummer af bladet, der udkommer i februar. Og som noget nyt vil der i 2008 være mulighed for at tilmelde sig kurserne via Diabetesforeningens hjemmeside, der relanceres pr. 1. februar. Har du særlige ønsker eller gode forslag til kurserne, fx hvilke oplægsholdere, der kunne være interessante, så send en mail til kursuskonsulent Anni Rasmussen på ar@diabetesforeningen.dk GrafiskHus_ Kan også måle blodketoner Tlf Blodsukkermåling har aldrig været hurtigere samt krævet så lidt blod Resultat på 3 sekunder - ingen er hurtigere! 0,3 µl bloddråbe - verdens mindste Enkel og pålidelig System til blodsukkermåling - til en travl hverdag Til ekstra tryghed i hverdagen

10 18 Diabetes nr. 6 December 2007 Diabetes nr. 6 December Ufødte børn trues af type 2 diabetes Planlæg din graviditet nøje, hvis du har diabetes. Ellers kan det gå rivende galt. De fleste kvinder med type 1 diabetes kender risikoen, mens kvinder med type 2 sjældent ved, hvad der er på spil. Behandlingen af gravide med type 2 diabetes bliver nu samlet centrale steder i landet. Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Shutterstock diabetes. Senest har tal fra Vejle Sygehus vist, at ca danskere går rundt med en uopdaget og dermed potentiel livsfarlig type 2 diabetes, der bl.a. kan føre til blodpropper hos diabetikere, der ikke er i behandling. Diabetesforeningen sætter i det nye år en kampagne i gang for at opspore de mange, der går rundt med en uopdaget type 2 diabetes. Kvinder i den fødedygtige alder er netop en af de store målgrupper. - Og vi skal have fundet kvinderne, inden de bliver gravide, understreger Allan Flyvbjerg. Kvinder, der har type 2 diabetes, og som bliver gravide uden at tage hensyn til deres sygdom, løber en stor risiko på deres ufødte barns vegne. Barnet har nemlig en ni gange så stor risiko for at dø inden eller kort efter fødslen i forhold til børn født af ikke-diabetikere. I forhold til børn født af mødre med type 1 diabetes er risikoen fire gange højere. Det viser en opgørelse foretaget på Center for Gravide med Diabetes på Rigshospitalet. - Langt de fleste type 2 diabetikere ved ikke spor om de forholdsregler, de bør tage, før de bliver gravide. Det er jo nyt, at kvinder i den fertile alder også kan have type 2 diabetes, forklarer overlæge Peter Damm, der er leder af centret. Omkring 300 kvinder med en erkendt type 2 diabetes bliver hvert år gravide herhjemme, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Dertil kommer ca kvinder, der får konstateret diabetes under graviditeten. Det kan enten være graviditetsdiabetes, der forsvinder efter fødslen, eller en regulær type 2 diabetes. Sundhedsstyrelsen tager nu konsekvensen og har meldt ud, at behandlingen af type 2 gravide frem over skal samles på op til fire centrale steder i landet. Præcis som det er tilfældet med type 1 gravide, der i dag går til kontrol enten i København, Odense, Århus eller Aalborg. - Det er logisk at samle indsatsen på centrale sygehuse, da behandlingen kræver specialviden og ikke kan foregå på et hvilket som helst sygehus. Derfor vil vi nu bede regionerne om at komme med indstillinger til, hvilke hospitaler det kan blive aktuelt for, siger lederen af Enhed for Planlægning i Sundhedsstyrelsen, overlæge Lone de Neergaard, der dog ikke har noget bud på, hvornår det nye behandlingstilbud kan være klar. Opsporings-kampagne Beslutningen glæder formanden for Diabetesforeningen, professor Allan Flyvbjerg, der i flere år netop har kæmpet for en samlet indsats på området. - Behandlingen af gravide diabetikere er en specialistopgave, og vi må forvente, at en højt specialiseret indsats vil nedbringe de dystre tal, vi ser for børn af mødre med type 2 diabetes. Der er endvidere behov for en bedre forberedelse af kvinder, der planlægger at blive gravide. På dette område vil den praktiserende læge nu og i fremtiden spille en vigtig rolle, siger han. Alene på Rigshospitalet er antallet af gravide type 2 diabetikere steget op til fire gange i løbet af de sidste 15 år. Problemet er, at kun 5 pct. af kvinderne med type 2 diabetes planlægger deres graviditet. Måske ved de slet ikke, de har diabetes. Og hvis de gør, er de sjældent klar over, at de skal sørge for en stram regulering af blodsukkeret for at undgå misdannelser og for at undgå, at barnet dør under eller kort tid efter fødslen. - Kvinderne skal være velreguleret, inden de bliver gravide, for det er i de første otte uger, at organerne dannes. Det er altså de første otte uger, der er kritiske, og hvor blodsukkeret skal være så normalt som overhovedet muligt, fortæller overlæge Peter Damm fra Rigshospitalet, der dog understreger, at netop for type 2 diabetikere er et velreguleret blodsukker ikke altid nok. - Selv om de her kvinder opnår pænere blodsukre, så går det dem alligevel dårligere. Generelt er de overvægtige, og vi ved, at overvægt hos gravide uden diabetes øger risikoen for en række problemer, så det skulle være mærkeligt, hvis ikke netop overvægten i sig selv betød noget. Hvor stor betydning overvægt har, er én af de faktorer, som en centraliseret behandling af gravide med type 2 vil kunne kaste lys over, vurderer han. Problemet er de mange, der formentlig går rundt med en uopdaget type 2 Så farlig kan diabetes være Hyppigheden af svære misdannelser er 6,6 pct. for børn født af mødre med type 2 diabetes. Det er en dobbelt så høj risiko i forhold til børn født af ikke-diabetikere. Risikoen er også højere i forhold til kvinder med type 1 diabetes. 11 pct. af graviditeterne blandt kvinder med type 2 diabetes ender med, at barnet får alvorlige misdannelser eller dør før eller kort tid efter fødslen. Den gennemsnitlige HbA1c-værdi, altså langtidsblodsukkeret, lå for disse graviditeter højere end 7,4 ved første lægebesøg. Risikoen for, at barnet dør inden fødslen eller inden for den første uge, er ni gange højere, hvis moderen har type 2 diabetes, end hvis barnet er født af mødre, der ikke har diabetes. I forhold til børn født af mødre med type 1 diabetes er risikoen fire gange højere. Kilde: Gravidetsudkomme hos kvinder med type 2 diabetes en opgørelse fra Rigshospitalet. Af Bettina Breitowicz m.fl. Månedsskrift for praktisk lægegerning, august Fortsættes >>

11 20 Diabetes nr. 6 December 2007 Diabetes nr. 6 December Jeg følte mig så skyldig Graviditetsdiabetes Dorte Vad Larsen fik en depression efter at have fået konstateret diabetes. Hun kom igennem med hjælp fra gode venner og familie og har i dag to raske døtre samtidig med, at hun har formået at tabe 25 kilo. Dorte Vad Larsen fik konstateret graviditetsdiabetes, da hun ventede sit første barn. Efter graviditeten havde hun dog stadig diabetes, nemlig type 2. Det har betydet en ændret livsstil og en graviditet nummer to med stram styring af blodsukkeret. Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Johnny Anthon Wichmann 113 kilo var vægten, da Dorte Vad Larsen blev gravid første gang i Og jo, hun var godt klar over, at de alt for mange kilo betød, at hun var i fare for at få graviditetsdiabetes og type 2 diabetes. - Men jeg tænkte, som de fleste andre: Det sker for naboen, ikke for mig! Jeg følte mig jo sund og rask og havde ingen gener af min overvægt. Dorte Vad Larsen, 39 år, bor med sin mand i Nymark på Fyn og er lige nu på orlov fra jobbet som laboratorietekniker med sin yngste datter Siff, som hun fødte i maj. Fødslen var et planlagt kejsersnit, men i modsætning til fødslen af storesøster Cecilie, så fik Dorte denne gang lov til at gå tiden ud. For hendes blodsukkerregulering var perfekt, så der var ingen grund til at tro, at barnet, som hun ventede, skulle blive for stort. Sådan var det ikke første gang, hvor Dorte fik konstateret graviditetsdiabetes i 26. uge og blev indlagt akut med et tårnhøjt blodsukker. - Jeg fik læst og påskrevet af overlægen og følte mig så skyldig. Jeg følte, jeg havde gjort alting forkert, og at jeg ikke havde passet godt nok på mit barn. Jeg bare græd og græd, da jeg fik at vide, jeg havde diabetes. Og jeg var virkelig ulykkelig ved at føde et måske overvægtigt barn og ved udsigten til måske at skulle føde ved kejsersnit. Heldigvis var der ingen, der fortalte mig, at dødeligheden var forhøjet. Så havde jeg da taget endnu mere på vej. Tog kun to kilo på Men på vej tog hun. Hun lagde sin kost om og begyndte at dyrke motion, og hendes ændrede livsstil betød, at hun inden fødslen af Cecilie kun vejede to kilo mere, end før hun blev gravid. I dag har hun tabt sig i alt 25 kilo. - Jeg er jo stadig overvægtig, men vejer i dag kun 88 kilo. Siden jeg gik ud af puberteten, har jeg været overvægtig, og fra jeg var omkring 24, opgav jeg. Jeg blev ligeglad. - Da jeg så fik diabetes, kom motivationen, og jeg har ikke følt og føler stadig ikke det store savn, når jeg styrer uden om de sukkerholdige ting og sørger for at få masser af grønsager. Cecilie blev født ved akut kejsersnit, da hendes hjertelyd faldt under fødslen. Men hun var bestemt ikke for stor, tværtimod. Hun vejede kun gram. - Det var, som om Cecilie slet ikke var færdig. Hun blev sondemadet de første seks dage på grund af sin lave fødselsvægt og et lavt blodsukker, da hun blev født. Hun havde også svært ved at sutte senere hen, så jeg måtte malke ud og give flaske i starten. Samtidig måtte Dorte konstatere, at hun ikke slap for sin diabetes, da hun havde født. Hun havde fået en regulær type 2 diabetes, og oven i oplevede hun at få en depression i sin barselsperiode. - Jeg havde så travlt med at gøre alt det rigtige at spise sundt, dyrke motion og tabe mig at jeg glemte at få min sjæl med. Gik tiden ud Hun kom dog igennem den hårde tid med hjælp fra gode venner og familie, og da hun og hendes mand besluttede sig for at få barn nummer to, vidste hun, hvad hun skulle gøre. Dorte gik til sin praktiserende læge, der er praksiskonsulent i diabetes, og sagde, at hun ville være gravid igen. Da hun var på tabletbehandling, der kan påvirke fostret, kom hun i stedet på insulin og opnåede i løbet af en måned at have et langtidsblodsukker på 5,5. Først derefter blev hun gravid og holdt sin HbA1c på mellem 5,5 og 6 hele graviditeten igennem. Planlægningen og den stramme regulering af blodsukkeret betød, at Dorte gik tiden ud med Siff, som da også vejede gram ved fødslen. - Der har været så stor forskel på de to babyer. Siff har været meget mere færdig og var efter et halvt døgn klar til at blive ammet. Jeg er så glad for, at jeg fik lov til at gå tiden ud med hende. Få et godt råd Dorte Vad Larsen er en af de frivillige diabetikere, som du kan tale med via vores rådgivning Diafonen. Du kan komme i kontakt med hende på tlf Cirka danske kvinder udvikler hvert år graviditetsdiabetes. Tilstanden er symptomfri, men er karakteriseret ved, at kroppen ikke kan følge med det øgede behov for insulin, som graviditeten medfører. Komplikationer kan for kvinden fx være forhøjet blodtryk. Hvis moderen ikke behandles, er der for barnet øget dødelighed før eller lige efter fødslen og risiko for en for høj fødselsvægt, fordi fostret får for meget mad/sukker. Samtidig kan børnene være mere umodne i dagene efter fødslen, bl.a. er der oftere spiseproblemer og gulsolt. Misdannelser er ikke en risiko ved graviditetsdiabetes, fordi sygdommen opstår efter 8. uge, hvor organerne allerede er dannet. Stort set alle disse problemer kan forebygges ved god behandling af moderens forhøjede blodsukker. Screening af gravide Gravide kvinder, der vurderes til at være i risikogruppen for at udvikle graviditetsdiabetes, screenes via en glukose-belastningstest. Mindst en af følgende faktorer skal være til stede før screening: Kvinden skal have et body mass index, BMI, over 27 før graviditeten. Kvinden skal være familiært disponeret for type 1 eller 2 diabetes. Kvinden skal tidligere have født et barn på gram eller derover. Kvinden skal tidligere have haft graviditetsdiabetes. Kvinden skal have sukker i urinen. Type 2 diabetes Op mod halvdelen af alle kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, får type 2 diabetes inden for 10 år efter fødslen. Kilder: Diabetes. Forlaget Munksgaard Danmark, 2006, og overlæge Peter Damm, Rigshospitalet.

12 22 Diabetes nr. 6 December 2007 Juleboller Spis (næsten) hvad du vil i julen - men måske knap så meget! Sådan lyder rådet fra Diabetesforeningens diætister. Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen Opskrifter: Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister i Diabetesforeningen De er sprøde, dufter af jul og smager bare godt. Og så har de et lavt fedt- og sukkerindhold. Småkagerne på side 26 står distancen uanset om man har diabetes eller ej. Diætisterne i Diabetesforeningen, Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, bruger både sødemidler og sukker, i dette tilfælde brun farin, i bageopskrifterne. At diætisterne overhovedet bruger sukker, undrer nogle diabetikere. - Men der er ingen grund til at udelukke sukker. Alle diabetikere kan godt tåle en vis mængde. Idéen er i stedet at spise lidt mindre af de søde sager, siger Lisa Heidi Witt, der understreger, at det selvfølgelig også er fint helt at fravælge sukker. Lisa Heidi Witt Fik man konstateret diabetes før 1992, kan det nemlig være svært at vænne sig til, at sukker i moderate mængder er i orden. Det var først på det tidspunkt, at kostrådene til diabetikere blev ændret og tillod små mængder sukker på diabetesmenuen. - Man fandt jo ud af, at man sagtens kan have en velreguleret diabetes, selv om man spiser sukker i små mængder, forklarer Susanne Elman Pedersen. Diætisterne svarer på omkring telefonopkald om året, og to af de mest almindelige spørgsmål fra pårørende i julemåneden handler netop om sukker. Svarene får du her: JA en diabetiker kan godt spise den samme julemiddag med rødkål, sukkerbrunede kartofler og kirsebærsovs som alle andre. ( Det er jo ikke i juledagene, at man forebygger hjerte-kar-sygdomme, siger Susanne Elman Pedersen). Hvis du eller din julegæst med diabetes vil spise store mængder sukkerbrunede kartofler, rødkål osv. juleaften, så kig i opskriftsbogen Julemad kager og konfekt lavet med mindre fedt og sukker. Susanne Elman Pedersen Julemad kager og konfekt koster 30 kr. for medlemmer + forsendelse. Bestillingsliste bagerst i bladet. NEJ det er ikke en god idé at servere hverken sukkerfri chokolade eller sukkerfri slik for gæsten med diabetes. Sukkerfri chokolade har et højt indhold af fedt, og sukkerfrit slik betyder som regel, at man spiser mere, end hvis slikket var med almindeligt sukker. Tip: Hvis du har diabetes og skal ud i julen, så giv forinden denne artikel til værterne. Om sukker Sukker giver en stigning i blodsukkeret, men ikke en hurtigere stigning end fx stivelse fra franskbrød og kogte kartofler. Læs mere på under Mad. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Julemuffins med teglasur

13 24 Diabetes nr. 6 December 2007 Juleboller (22 stk.) Ingredienser: 3 dl mælk med højst 0,5 % fedt 1 pk. gær (50 g) 1 æg 1 spsk. fedtstof 1 spsk. sukker eller honning 1 tsk. stødt kardemomme ½ tsk. salt 1 ps. sukat (50 g) 75 g rosiner 50 g hasselnødder 1 æble, gerne Cox Orange eller Ingrid Marie (ca. 100 g) 200 g hvid hvedemel (ca. 4 dl) ca. 400 g hvedemel (ca. 6½ dl) Pensling: 1 æg eller mælk Fremgangsmåde: Mælken lunes, og gæren udrøres i den. Æg, fedtstof, sukker, krydderier, sukat, rosiner, hakkede nødder (gem evt. lidt til pynt) og groftrevet æble tilsættes sammen med hvid hvedemel og det meste af hvedemelet. Dejen æltes godt igennem og stilles til hævning tildækket et lunt sted i ca. 45 min. Den slås ned og æltes let igennem. Der formes 22 boller, der sættes på en bageplade. Bollerne efterhæver i ca. 15 min. De pensles med sammenpisket æg eller mælk og drysses evt. med finthakkede nødder. Bollerne bages ved 200 C i ca. 15 min. på midterste eller næstøverste ovnrille og afkøles på en bagerist. Servering: Juleboller serveres som et mellemmåltid. Pr. stk.: Energi 625 kj Kulhydrat 23 g Fedt 3 g Kostfibre pr. 100 g bagt bolle ca. 4 g Tip: Bollerne kan formes som et juletræ på bagepladen ved at placere dem med ca. 1 cm s afstand, så de bager sammen. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Julecookies med appelsin Julemuffins med teglasur (12-16 stk.) Krydret julete Ingredienser: 1 dl havregryn (ca. 30 g) 1 dl kogende vand 2 æg 50 g brun farin ½ dl oliemargarine (ca. 50 g) 1 dl mælk med højst 0,5 % fedt 125 g hvedemel (ca. 2 dl) 75 g Atwel, Perfect Fit eller andet tilsvarende bagesødemiddel 2 tsk. bagepulver 1 tsk. stødt kanel ½ tsk. stødte nelliker 8-10 tørrede abrikoser (ca. 50 g) 2-3 tørrede figner (ca. 50 g) Glasur: 3 spsk. flormelis 1 tsk. drikkeklar te Fremgangsmåde: Havregrynene overhældes med kogende vand og trækker i ca. 10 min. Æggene deles, og æggeblommerne piskes med farinen. Margarine og mælk tilsættes. Mel, sødemiddel, bagepulver og krydderier blandes og sigtes i æggemassen, mens der piskes. Abrikoser og figner hakkes groft og røres i sammen med de udblødte havregryn. Æggehviderne piskes stive og vendes i dejen til sidst. Dejen fordeles i små muffinsforme og bages ved 175 C i ca. 20 min. på midterste ovnrille. Kagerne afkøles på en bagerist. Til glasuren røres flormelis med den kogende te. Glasuren fordeles på de kolde muffins. Servering: Julemuffins med teglasur serveres som et mellemmåltid. Pr. stk. ved 16 stk.: Energi 500 kj Kulhydrat 15 g heraf tilsat sukker 4 g Fedt 4 g Fakta: Vær opmærksom på, at muffinsforme forhandles i forskellige størrelser. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

14 26 Diabetes nr. 6 December 2007 Diabetes nr. 6 December Julecookies med appelsin (ca. 40 stk.) Nye produkter webmed Ingredienser: 20 g syltet hakket appelsinskal 1 usprøjtet appelsin 2 spsk. appelsinsaft 50 g brun farin 125 g Atwel eller Perfect Fit eller andet tilsvarende bagesødemiddel 125 g hvedemel (ca. 2 dl) 100 g hvid hvedemel (ca. 2 dl) ½ stk. stødt kanel ½ tsk. bagepulver ¼ tsk. fint salt ½ tsk. natron 1 æg 60 g oliemargarine Krydret julete (4 pers.) Ingredienser: 3 dl drikkeklar tranebærsaft uden tilsat sukker, gerne kunstigt sødet 6 stjerneanis 1 usprøjtet appelsin 25 g soltørrede tranebær ½ l stærk drikkeklar te fx Earl Grey evt. sødemiddel Fremgangsmåde: De syltede appelsinskaller hakkes groft. Skallen af appelsinen rives fint. Appelsinen halveres og presses. Alle de tørre ingredienser blandes sammen. Dejen samles med fedtstof, æg og appelsinsaft. Dejen sættes på en bageplade beklædt med bagepapir i 40 hasselnøddestore toppe. Der skal være god afstand mellem kagerne, da de flyder ud under bagning, når de bages. Småkagerne bages på midterste ovnrille ved 180 C i ca. 12 min. De afkøles på en bagerist. Fremgangsmåde: Tranebærsaft og stjerneanis koges i ca. 5 min. Appelsinen skæres i skiver, der halveres og tilsættes sammen med tranebær. Blandingen koger i yderligere ca. 5 min. Gryden tages fra komfuret, og teen blandes i drikken. Variation: 50 g hakket mørk chokolade kan tilsættes dejen. Pr. stk.: Energi 200 kj Kulhydrat 5 g heraf tilsat sukker 1,3 g Fedt 1,5 g Pr. stk. med chokolade: Energi 225 kj Kulhydrat 6 g heraf tilsat sukker 2 g Fedt 2 g Fakta: Syltet hakket appelsinskal forhandles i større supermarkeder og kan erstattes med pomerans-skal. Servering: Krydret julete serveres straks. Pr. pers.: Energi 175 kj Kulhydrat 9 g Fedt 0 g Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der er velegnede til personer med diabetes og andre, der gerne vil leve sundt. Morgenmadsprodukter MiniFras er et nyt morgenmadsprodukt fra Quarker Oats. Det er små sprøde puder fremstillet af havre og majs. Pr. 100 g indeholder produktet 8,6 g sukkerarter og 8,7 g kostfibre. MiniFras forhandles i større supermarkeder. Mejeriprodukter BUKO Toscana 13 % og BUKO Provence 17 % er nye varianter af friskost. Ostene indeholder henholdsvis 13 og 17 g fedt pr. 100 g. Toscana-varianten smager af tomat, aubergine, rød peber og timian, mens det er hvidløg, persille og basilikum, der giver smagen i Provence. BUKO friskost købes i de fleste dagligvarebutikker. Færdigretter Karolines Tomat Sauce med creme fraiche 4 % er en ny færdiglavet sovs fra Arla. Pr. 100 g indeholder den 9 g kulhydrat og 4 g fedt. Sovsen er velegnet til fx pastaretter, kylling og andet lyst kød. Tomatsovsen kan fryses. Karolines Tomat Sauce kan købes i større supermarkeder. Hønsekødsuppe, Tomatsuppe og Thaisuppe med højst 3 % fedt markedsføres af Den Grønne Slagter. Indholdet af kulhydrat varierer fra 5-7 g pr. 100 g i de forskellige varianter. Supperne kan købes i bl.a. SuperBrugsen, Kvickly, Bilka og Føtex. Marmelade & slik FYNBO light er kalorielet marmelade med 100 g frugt pr. 100 g marmelade og uden tilsat sukker fra FYNBO Foods. Produktet er sødet med aspartam og acesulfam kalium. Indholdet af kulhydrat varierer fra 4-7 g pr. 100 g. Der er 5 smagsvarianter: Abrikos, appelsin, jordbær, hindbær og solbær. FYNBO light marmelader kan købes i Kvickly og Brugsen. Chokolækkerbar er en bar med knas fra ISIS. 1 bar vejer ca. 35 g og indeholder 6,5 g kulhydrat, 1,7 g kostfibre og 4 g fedt. Baren kan spises som et mellemmåltid, men vær opmærksom på det relativt lave indhold af kulhydrat. Chokolækkerbar forhandles fx i Kvickly, SuperBest og Løvbjerg. Spejderhagl fra de Danske Vægtkonsulenter (DDV) er et nyt bud på tilfredsstillelse af den søde tand. Bolcherne er sødet med sucralose, og fyldstoffet er polydekstrose. Ingen af disse stoffer giver stigning i blodglukosen. DDV Spejderhagl kan købes i SuperBest. Betaler du selv dine teststrimler? og kræver du samtidig kvalitet til en lavere pris? Kvalitets teststrimler i beholder eller enkeltvis foliepakkede. Kun kr. 250 (valgfri pakke á 50 tests) Gratis valgfrit kvalitetsapparat ved første bestilling af 100 teststrimler til de første 500 kunder! Ingen fordyrende mellemled. Direkte salg via internettet på: www. webmed.dk Diaclin-Webmed Tlf info@webmed.dk Kvalitet-helt enkelt!

15 28 Diabetes nr. 6 December 2007 Diabetes nr. 6 December To kokke om livet med diabetes Den ene er rå, både i stil og i den mad, han kan li. Den anden er engelsk gourmetkok. Begge har de restaurant i Tivoli, og begge har de diabetes tæt inde på livet. Den Skaldede Kok, der har restaurant Perlen, er far til Casper på 18 år med type 1 diabetes. Paul Cunningham har restauranten The Paul og har haft type 1 siden Mød dem her til en snak om, hvordan de tackler livet med en kronisk sygdom. Den Skaldede Kok Casper har fået det gode liv Den Skaldede Koks søn, Casper, beskriver det som en hjælpeline, at han fik type 1 diabetes som 10-årig. Havde han ikke fået diabetes, var han med garanti blevet lige så tyk som sin far, mener han. Og hans far giver ham ret. Frygten for selv at få diabetes, type 1 eller 2, lurer i baghovedet på den kendte kok. Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen Foto: Bjarke Ørsted Jeg vil ha fløde og bacon. Forstår ikke så meget af det her light. Jeg gider ikke light jeg gider det overhovedet ik. Forstår ikke folk på slankekur. Carsten Olsen alias Den Skaldede Kok sidder i en indkøbsvogn i Netto i tv-reklamen. Og han mener, hvad han siger i reklamen, siger han. Men tag ikke fejl. Når hans søn Casper på 18 år er hjemme, så er der fedtfattigt pålæg og Lätta i køleskabet. For Casper har type 1 diabetes, og så er far ikke i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre. - Det er jo det, Casper spiser. Sådan har det været, lige siden han fik diabetes som 10-årig. Og jeg har som sådan ikke noget imod light-produkterne. Jeg er for eksempel glad for, at Casper kan få en Coca Cola light i stedet for at skulle nøjes et glas vand. Men ofte køber forbrugerne sig til en falsk tryghed, når de køber light, mener Olsen. - For ser man sig ikke rigtig godt for, bliver man taget ved røven og får stadig en vare med masser af sukker og fedt. Jeg vil også til enhver tid hellere lave en sovs med fløde til Casper, som han kan få én skefuld af, frem for en sovs han kan spise en liter af, men som ikke smager af noget. Og hvis han så bare spiser masser af grønsager til bøffen, så er det jo i orden. Casper nikker og fortæller, at han er vild med sin fars bøf stroganoff, som han kan få på Den Skaldede Koks restaurant Perlen i Tivoli. - Far ser ud, som han gør og laver god dansk mad med fløde og noget ordentligt i frikadellerne. Sådan er det. Skattermand kalder Den Skaldede Kok sin søn, og der er ingen tvivl om den gensidige respekt mellem far og søn. Spisevanerne og livsstilen ligger måske langt fra hinanden men tatoveringerne, dém har de tilfælles. Fra tyk til slank dreng Men ligeså barsk Den Skaldede Kok ser ud, lige så blid er han, når snakken falder på Casper. For far er rigtig stolt af sin søn. Og mindre stolt af sig selv. - Den måde, han tackler sin diabetes på, har vi i familien altid været superstolte af, og han har klaret det godt stort set fra første dag. Jeg forbander tit, at jeg ikke har den fornødne selvdisciplin til at leve, som Casper gør. Han lever jo sundt og fornuftigt, og det er ikke noget, vi ellers er kendt for i vores familie, må jeg sige. Olsen klapper let på sin mave med den ene hånd og griner. Men der er også alvor bag grinet, for han er godt klar over, at han risikerer at få type 2 diabetes på grund af en usund livsstil og overvægt. - Jeg ville ha utrolig svært ved at lægge mine vaner om, hvad enten jeg fik type 1 eller 2 diabetes. Det bliver Det var seriøsiteten omkring det hele og al den hjælp, vi fik fra hospitalet, der gjorde mig i stand til at gøre og spise det rigtige Casper, Den Skaldede Koks søn Fortsættes >>

16 30 Diabetes nr. 6 December 2007 Diabetes nr. 6 December En lækker nyhed! Kort nyt >> Jeg gider ikke light, siger Den Skaldede Kok i Netto-reklamen, hvor han bliver kørt rundt i en indkøbsvogn. sværere med alderen, tror jeg. Med Casper sagde vi jo bare til ham, at han skulle spise sine grønsager og sin morgenmad som han ellers aldrig gjorde før og så gjorde han det! Som 10-årig hører man efter, hvad der bliver sagt. Det er sværere i min alder! Inden Casper fik diabetes, levede familien tit af burgere, pommes frites og anden junkfood. Men det blev lavet om fra den ene dag til den anden. - Det var nødt til at stoppe, og det var ikke lige det, der lå først til højrebenet. Alt forandrede sig derhjemme. Da Casper var yngre, havde jeg lettere ved selv at spise fornuftigt, men det er sværere, nu hvor han ikke bor hjemme mere, siger Olsen. Casper kalder det for hans hjælpeline, at han fik diabetes, for han var godt på vej til at blive en alt for tyk lille dreng - Hvis jeg ikke havde fået diabetes, var jeg blevet rigtig tyk og måske endt med at blive mobbet, tror jeg. - Ja, du havde flæsk på mavsen og runde kinder, husker Olsen og fortæller, at Casper tabte 13 kilo på tre måneder, efter han havde fået diabetes.. - Jeg tror, det var seriøsiteten omkring det hele og al den hjælp, vi fik på hospitalet, der gjorde mig i stand til at gøre og spise det rigtige, siger Casper og fortæller, at han i dag for eksempel slet ikke kan lide søde sager og helst undgår al fed mad. Tatoveringer i familien Kok skal Casper imidlertid ikke være. I øjeblikket går han på Køge Handels- Jeg ville ha utrolig svært ved at lægge mine vaner om, hvad enten jeg fik type 1 eller 2 diabetes. Det bliver sværere med alderen, tror jeg. Med Casper sagde vi jo bare til ham, at han skulle spise sine grønsager og sin morgenmad som han ellers aldrig gjorde før og så gjorde han det! Den Skaldede Kok skole og har et deltidsjob i Sportsmann i København. - Jeg ville jo egentlig gerne have været politibetjent, brandmand, Falckmand eller ind i militæret, men det kan jeg jo ikke, fordi jeg har diabetes, så jeg tror, at jeg skal være sælger. Jeg kan rigtig godt lide at lave mad, men jeg er nærmest vokset op i et køkken. Far og jeg har altid skullet ses og mødes i et køkken, og det er altså køkken nok for mig! Så hverken med fag eller livsstil går Casper sin far i bedene. Men det gør han med tatoveringerne, hvor han som 18-årig netop har fået den første på den ene arm. - Det ligger til familien. Jeg synes, det er fedt, men jeg blev ikke tusset, før jeg havde spurgt min læge, om jeg kunne tåle det, siger Casper. Nej, diabetes er ingen hindring, hvis man gerne vil tatoveres. Og Olsen ser næsten kun lyst på, at hans søn har en kronisk sygdom. - Jeg ville selvfølgelig ønske, at han aldrig havde fået diabetes, men jeg tror, det er en sygdom, der bliver lettere og lettere at leve med. Og på en måde har Casper fået det gode liv, fordi diabetes kræver, at man lever sundt og fornuftigt, og det gør han. Måske skulle jeg ta og prøve det Om Den Skaldede Kok Han er 43 år og hedder Carsten Olsen. Hans søn Casper er 18 og fik type 1 diabetes som 10- årig. Olsen er kendt for sin rustikke mad med masser af saft og kraft og overtog sidste sommer det traditionsrige madsted Perlen i Tivoli. Er uddannet kok og tjener fra hhv. d Angletere og Plaza og har været fast tv-kok på dk4 siden Fra Brøndby driver han cateringvirksomheden Den Skaldede Kok. Søg legater I 2008 er der kr. til uddeling fra Kirsten Dyrløv Madsens Legat. Hun var som sygeplejerske en af pionererne inden for behandling af børn med diabetes, og legatet blev stiftet af hendes enkemand George Lytton. Legatportionerne gives til forsknings- og udviklingsprojekter, der har direkte helbredsmæssig betydning for børn eller unge med diabetes samt til publikationer om diabetes, der kommer børn og unge til gode. Desuden kan værdigt trængende børnefamilier søge. I 2007 gik to legatportioner af hver kr. til Solglimt, der er en døgninstitution for særligt vanskeligt stillede børn og unge med diabetes. Ansøgningsfrist: 1. februar Udbetaling: 10. maj Ann Sofie Andersens Mindelegat kan søges til børn under 14 år, der har diabetes. Legatportionen tildeles for ét år ad gangen, men gentildeling kan dog finde sted, frem til legatmodtageren fylder 18 år. Legatportionerne er på mellem og kr. Ansøgningsfrist: 15. januar Udbetaling: 3. februar Den Sociale Fond tildeler legater til folk med diabetes, der har oplevet en ændring af økonomiske og sociale forhold som følge af diabetes eller dens komplikationer. 30. september i år fik ni legatmodtagere til sammen tildelt kr. 15 ansøgere fik afslag. Ansøgningsfrist: 31. marts Legatansøgere skal benytte særlige ansøgningsskemaer, der kan rekvireres i Diabetesforeningen eller printes ud fra Uddeling af legater I 2007 er der desuden blevet uddelt følgende beløb fra legater og fonde: kr. fra Boet efter Christine Wester kr. fra Else Qvist Pedersens Mindefond kr. fra Redaktør Otto Petersens Mindelegat kr. fra Legatet til støtte for diabetesramte børn og unge kr. fra Sven Wellejus og Kirstine Svenssons Mindelegat kr. fra Aage Caspersens Legat kr. fra Tømrermester Axel Kastrup-Nielsen og hustru Eva Kastrup-Nielsens Legat. I alt har 56 ansøgere fået tildelt en legatportion. 84 fik afslag på deres ansøgning. Nyd en Himmerigsmundfuld 35% færre kalorier 50% mindre fedt Ikke tilsat sukker Chokolækkerbar 50% mindre fedt Problemer med at finde produktet? - Spørg i butikken eller kontakt ISIS! ISIS Free Chokolækkerbar kan købes i alle SuperBest, Kvickly, KvicklyXtra, Løvbjerg og udvalgte Spar, SuperBrugsen, Dagli Brugsen og LokalBrugsen! Nu kan du endelig nyde chokolade uden at få dårlig samvittighed. Prøv den nye ISIS Free Chokolækkerbar, som er en dejlig kombination af chokolade og knas. Den indeholder 50% mindre fedt, 35% færre kalorier og naturligvis er der ikke tilsat sukker. 1 bar svarer til et mellemmåltid. Næringsingsindhold 35 g bar Energi (kj/kcal) 490/120 Protein 14 g Kulhydrat 6,5 g - heraf sukkerarter 0,5 g - heraf sukkeralkoholer 2 g Fedt 4 g - heraf mættede fedtsyrer 2,3 g Kostfi bre 1,7 g Natrium 0,20 g Kolesterol 2 mg ISIS Tlf

17 32 Diabetes nr. 6 December 2007 Diabetes nr. 6 December Kokken Paul Cunningham Jeg glemmer at spise Kokken bag The Paul i Tivoli synes, det kan være svært at have diabetes. Blodsukkeret svinger for meget, han glemmer at måle og får ikke spist, som han skal. Men nu skal det være anderledes, har han bestemt. Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Bjarke Ørsted Glem alt om et hurtigt måltid, hvis du besøger Paul Cunninghams restaurant The Paul i Tivoli. Det eksklusive spisested lægger op til et flere timer langt besøg. Gerne hele aftenen faktisk. - Og det er jo netop godt for diabetikere. Jeg synes, tiden er med os, der har diabetes, for i dag er tendensen, at vi skal spise mindre og spise små, lette retter over lang tid frem for at kaste et kæmpe indhold af kalorier og kulhydrater i hovedet på ti minutter. At strække et måltid er virkelig behageligt og så kan man bedre holde styr på sit blodsukker. Den engelske gourmetkok, der har boet i Danmark siden 1994, fik diabetes, type 1, i Jeg tænkte, at nu kan jeg ikke spise noget, ikke smage noget, men kun leve af havregrød og gulerødder resten af livet. At mit arbejdsliv som kok var overstået. Jeg måtte skifte fag. Sådan gik det ikke. Tværtimod åbnede Paul Cunningham sin egen restaurant i Glassalen i Tivoli i Her disker Paul Cunningham bl.a. op med en såkaldt tasting-menu (smage-menu), der er bygget op om små appetitvækkere, appetitzers, snacks og mindre retter med især masser af fisk og skaldyr, grønsager, lidt kød og ost. Menuen er altså en masse kreative indslag, det tager det meste af en aften at nyde. Og åh jo, der er også desserter. - Jeg er selv ret glad for dessert og synes i al beskedenhed, at jeg er ret god til at lave dem, så dessert plejer at være et højdepunkt for vores gæster. Hovedet i busken Men selv om Paul Cunningham har, hvad han selv kalder en sød tand, så er han god til at spise sund mad. Alligevel er han ikke helt tilfreds med, hvordan han lever med sin diabetes. - Jeg kunne blive bedre til at få målt mit blodsukker. Det er jeg ikke så god til, så blodsukkeret svinger lidt for meget op og ned. Og jeg får heller ikke motioneret nok. Men nu skal det være anderledes, det har jeg lige gjort op med mig selv! Jeg er heller ikke så god til at tale om, at jeg har diabetes stikker lidt hovedet i busken. Men altså, nu hvor jeg offentligt siger, at To lys på et bord og en julemiddag med kalkun, kartofler, pølser i svøb og grønsager det er, hvad Paul Cunningham serverer den 25. december for sin mor, som kommer og fejrer jul i Danmark. Selve juleaften står den på traditionel dansk mad. - Jeg må respektere min danske svigerfamilie, siger stjernekokken. der skal ske noget, så hænger jeg på den, for min diabetessygeplejerske vil holde mig fast på det med at måle blodsukker. Det er jeg sikker på! For det er jo lige det med at få noget at spise selv om man er kok og omgivet af god mad. - Jeg skal blive bedre til at indføre nogle minutter i mit program hver dag, hvor jeg sætter mig med en ostemad og måler blodsukker. Det glemmer jeg. Derhjemme går det fint, men på arbejdet kører den på fuld gas, fra jeg kommer herind om morgenen til klokken om aftenen, når jeg kører hjem til Korsør igen. Når jeg arbejder, spiser jeg kun for at overleve, om jeg så må sige. Til jul bliver der forhåbentlig tid til at nyde maden derhjemme. Selve juleaften står den på både and og flæskesteg, brune kartofler, syltede asier, rødkål og risalamande. - Den 25. laver jeg til gengæld engelsk julemad med kalkun, små pølser svøbt i bacon, fire-fem slags dampede grønsager, rosenkål, som jeg elsker, en lille smule kastanjer og kogte og ristede kartofler, fortæller Paul Cunningham. Men motion skal der nok også blive plads til, lover han. - Vi skal nok også komme ud at gå nogle lange ture ved vandet her i Korsør. Det skal vi. Efter vi har spist Christmas Pudding. Om Paul Cunningham Den engelske kok er 38 år, køkkenchef og ejer af restauranten The Paul i Tivoli, som har én stjerne i Michelins prestigefyldte spiseguide. Han flyttede til Danmark i 1994 efter at være blevet forelsket i Lene, der var tjener i England. I dag er de gift, har to sønner på 8 og 3 år og bor i Korsør. Paul Cunningham var i de første år i Danmark køkkenchef på Søllerød Kro. Fortsættes >>

18 34 Diabetes nr. 6 December 2007 >> Pauls opskrift på julekalkun med salvie og løg (som egentlig er hans bedstemors opskrift) Tænd ovnen på 180 grader. Farsen til kalkunbrystet er meget simpel: I en foodprocessor blendes et løg med to håndfuld daggammelt franskbrød. Rør massen sammen med en lille håndfuld groft hakket salvie og en lille håndfuld hakkede og tørrede abrikoser. Tilsæt et æg og krydr med havsalt og peber. Rør godt sammen. Læg øret her. Lyt godt efter. Kom farsen under skindet på kalkunbrystet. Pensl brystet med lidt olivenolie og krydr det godt. Bag ved 180 grader i ca. en time sammen med de halverede bagekartofler. Pastinakker med honning bages med de sidste 30 minutter. Serveres med stegeskyen og den klassiske engelske garniture af gulerødder, smørstegte kastanjer med rosenkål og de ovnristede kartofler og bagte honningpastinakker. Husk også de små pølser i svøb. Kort nyt Brug for ekstra tid til eksamen? Foto: Shutterstock Har du diabetes og skal til eksamen til sommer, så er det allerede nu en god idé at overveje, om du har brug for at søge om ekstra tid, når du skal op. Begrundelsen som diabetiker er, at du har behov for at spise og måle blodsukker undervejs. Det er uddannelsesstedet og skolelederen, der har ansvar for, at du får hjælp, og du skal kontakte din klasselærer eller studievejleder for at få mere at vide om, hvilke muligheder du har for at komme op til eksamen under særlige vilkår. I lovgivningen kaldes det ofte specialpædagogisk støtte også selv om hjælpen altså er af praktisk karakter. Pfizer opgiver inhalerbar insulin Den amerikanske medicinalgigant Pfizer opgav i oktober salget af sin inhalerbare insulin Exubera. Den danske konkurrent Novo Nordisk fortsætter imidlertid udviklingsarbejdet med et lignende produkt kaldet Aerx, oplyser medicinalkoncernens kommunikationschef Mike Rulis til RB-Børsen. - Der kan være mange grunde til, at Pfizer trækker deres produkt tilbage, som ikke nødvendigvis gælder for vores, forklarer Mike Rulis. Hør hvordan det lyder, når du injicerer med NovoFine 32G Tip Superflow Your feelings matter

19 36 Diabetes nr. 6 December 2007 Ankeafgørelse Børn med stikkeangst kan få insuflon Af Signe Hasseriis, socialrådgiver i Diabetesforeningen Har dit barn stikkeangst? Så er en insuflon måske løsningen. Frem for at skulle stikke insulinpennen ind i maveskindet eller låret flere gange om dagen, kan man med en insuflon nøjes med at skulle stikke to gange om ugen, når den kateterlignende nål skal skiftes. Ankestyrelsen har med en ny afgørelse bestemt, at insuflon er et hjælpemiddel, som kommunerne skal betale for, herunder også nødvendige bedøvelsesplastre. Insuflon sammenlignes i afgørelsen med andet injektionsudstyr, som diabetikere skal have betalt af kommunen. Ankestyrelsen begrunder afgørelsen med, at man kan anvende insuflon hjemme uden at have specialviden og uden, at der er behov for, at en læge kontrollerer. Den konkrete ankesag drejede sig om en 10-årig dreng, der er bange for at stikke sig. Risikoen for, at drengen uden flergangskanyle ikke ville få den nødvendige insulin, havde betydning for afgørelsen. En insulfon er et lille plastikrør med en metalnål og en gummi-membran. Når man har stukket plastikrøret med nålen ind i underhuden, fjerner man Insuflon er en flergangskanyle, et slags kateter til at give insulin gennem. Med en sådan kanyle i underhuden skal diabetikeren ikke stikke sig hver gang, han eller hun skal have insulin. Insuflon kan sidde i huden tre til fem dage, før den skal skiftes. nålen og kan så give insulin ved at stikke i gummi-membranen frem for i huden. Mange børn vil selv kunne tage insulin på den måde, og selv om insuflon-nålen kan virke lang, kan den i mange tilfælde være en særdeles god hjælp, hvis barnet har stikkeangst. 32G Tip Superflow. Gør et stik til et prik. Meld dig ind i Diabetesforeningen En forening, der kæmper for dig. Jo flere vi er i Diabetesforeningen, des stærkere står vi i kampen for bedre vilkår i din hverdag. Medlemsfordele: Personlig rådgivning og bistand. Tal frit med vores socialrådgiver, jurist, diætister eller andre mennesker, der har levet med diabetes i mange år. Medlemsbladet Diabetes. Modtag medlemsbladet seks gange årligt. Adgang til En hjemmeside fyldt med information om diabetes, madopskrifter og kontakt til andre i samme situation som dig. Diafonen spørg om diabetes. Telefon: Et svarpanel bestående af erfarne diabetikere, der alle har levet mange år med sygdommen. Via Diafonen kan du også få svar fra diætist, jurist, læge og socialrådgiver Rabat på bøger og pjecer. Bestil kogebøger, håndbøger og foldere og andet informationsmateriale fra vores web-shop. Indmeldelseskort Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen Jeg: har type 1 diabetes har type 2 diabetes har ikke diabetes er pårørende er behandler er pensionist/efterlønner institution/firma ean-nr: Kontingent: 200 kr.* Pensionist/efterlønner: 120 kr.* Unge mellem 18 og 30 år: 125 kr.* * Kontingentet følger kalenderåret Navn: Fødselsdag: Adresse: Postnr.: By: Tlf.: Tlf. arbejde: Mobil: Min diabetes er konstateret år: Evt. kommentarer: Kuponen sendes eller faxes til: Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax df@diabetesforeningen.dk Web-site: Ikke en lyd! Det er fordi, NovoFine 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste insulinnåle med den største indre diameter og konisk indføringsspids 1. NovoFine 32G Tip Superflow giver mindre smerte ved injektion 1. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm tynd engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet. Læs mere om NovoFine 32G Tip Superflow på: Reference: 1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): Changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Your feelings matter

20 38 Diabetes nr. 6 December 2007 Diabetes nr. 6 December Forskningsnyt Diabetesforeningen tager ikke ansvar for, hvordan informationerne fra denne side bruges, og indholdet bør ikke danne grundlag for beslutninger eller ændringer i forhold til individuel diabetesbehandling uden aftale med lægen. Der forskes intensivt i diabetes. Cand.scient., ph.d. Malene Bagger, Diabetesforeningen, har her udvalgt nogle af de nyeste forskningsresultater. Højt blodsukker? Hvad gør jeg ved det? Mange patienter med type 2 diabetes ved ikke, hvordan de skal forholde sig til deres blodsukkerværdier, når de måler blodsukkeret hjemme. Det viser en skotsk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal (BMJ). Ni kvinder og 11 mænd med nydiagnosticeret type 2 diabetes blev interviewet tre gange i løbet af det første år og en enkelt gang tre år senere. Efterhånden stoppede flere og flere af deltagerne hjemmemålingerne. I slutningen af det første år var der 16 personer, der selv målte deres blodsukker, mens der blot var ti, der målte blodsukker efter yderligere tre år. En af grundene til, at så mange holdt op med selv at måle blodsukkeret, var, at lægen ikke viste interesse for værdierne, når de kom til kontrol. En anden grund var, at nogle specielt kvinderne fik dårlig samvittighed, når blodsukkeret var højt. Andre holdt op, fordi deres blodsukkerværdier lå ret stabilt, og de derfor syntes, det var unødvendigt. Men den mest alarmerende grund var dog, at mange af deltagerne ikke vidste, hvordan de skulle forholde sig, når blodsukkeret var højt. En kvinde mente, at det betød, hun burde være død og blev selvfølgelig meget bange derfor holdt hun op med at måle blodsukkeret. Når man som patient med type 2 diabetes forstår, hvad blodsukkerværdierne betyder, har man mulighed for selv at ændre på livsstilen. Hvis man ikke ved, hvad tallene betyder, ved man heller ikke, hvad man skal ændre. Det er derfor vigtigt, at alle personer, som får konstateret type 2 diabetes, får en grundig oplæring i egenomsorg herunder hjemmemåling af blodsukker. I mange lande måler lægen for sjældent HbA1c BMJ ; 335: 493 Jo mere motion, des bedre insulinfølsomhed Mange studier har vist, at bl.a. fysisk aktivitet har en gavnlig virkning på insulinfølsomheden. En ny undersøgelse viser nu, at det er uden betydning, hvor hårdt man bevæger sig hvis bare man bevæger sig. Undersøgelsen blev fremlagt på European Association for the Study of Diabetes (EASD) konferencen i Amsterdam i september. Resultaterne stammer fra Studiet RISC (Relationship between Insulin Sensitivity and Cardiovascular risk), der er et samarbejde mellem 14 lande mennesker i alderen år fik målt deres insulinfølsomhed. Denne er Foto: Shutterstock ofte nedsat ved type 2 diabetes. Personerne fik også målt, hvor aktive de var, og hvor hårde de fysiske aktiviteter var. Resultaterne viste, at den gavnlige effekt på insulinfølsomheden af den fysiske aktivitet steg, jo hårdere den fysiske aktivitet var. Dog var det den totale mængde fysisk aktivitet, der talte mest. Det betyder, at personer, som har et stillesiddende arbejde, sagtens kan kompensere for dette ved blot at sørge for at være fysisk aktive i fritiden. Præsenteret på EASD, Amsterdam 2007 Langtidsblodsukkeret (HbA1c) bliver målt for sjældent hos lægen i mange lande. Det betyder, at millioner af mennesker med type 2 diabetes er i risiko for at udvikle livstruende komplikationer. Resultaterne blev offentliggjort på den europæiske diabeteskongres EASD. For at undgå komplikationer er det nødvendigt, at HbA1c holdes nede på omkring 6,5 %. For at kunne opnå det er der retningslinjer for, hvor ofte lægen skal måle HbA1c. Undersøgelsen blev foretaget på ca behandlere og patienter fra otte lande (England, Polen, Tyrkiet, Canada, Rusland, Sverige, Indien og Kina). Resultaterne viser, at retningslinjerne for, hvor ofte HbA1c skal måles, ikke er blevet fulgt i praksis i de deltagende lande. Lægen målte for sjældent HbA1c og havde ikke forståelse for nødvendigheden af at måle det for at kunne tilrettelægge patientens videre behandlingsforløb. Undersøgelsen viser også, at patienternes eget kendskab til og forståelse af, hvorfor HbA1c skulle måles, var begrænset. En tidligere undersøgelse foretaget af Diabetesforeningen viste også, at mennesker med type 2 diabetes generelt vidste meget lidt om deres sygdom og havde meget lavt kendskab til, hvad der blev målt hos lægen og hvorfor. For at kunne opnå optimal behandling af type 2 diabetes, er det vigtigt at både lægen og patienten selv har forståelse for sygdommen. Præsenteret på EASD, Amsterdam 2007 Kønshormoner kan påvirke udvikling af type 2 diabetes Kønshormoner kan give øget risiko for at udvikle type 2 diabetes for kvinder i overgangsalderen. Det viser et studie offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia raske kvinder, som havde været i overgangsalderen og som ikke fik hormontilskud, fik taget blodprøver i Efter 10 år havde 366 af kvinderne udviklet type 2 diabetes. De kvinder, der havde udviklet type 2 diabetes, havde et højere indhold af kønshormoner i blodet end de kvinder, som ikke havde udviklet diabetes. Disse faktorer var uafhængige af andre risikofaktorer koblet til livsstilen så som overvægt, inaktivitet og forhøjet blodtryk. Undersøgelsen foreslår således, at høje koncentrationer af kønshormoner i blodet hos kvinder efter overgangsalderen er forbundet med øget risiko for at udvikle type 2 diabetes. I første omgang giver dette studies resultater ny information om, hvad der kan udløse type 2 diabetes. Dernæst bør der laves forskellige studier, hvor man ad medicinsk vej ændrer på koncentrationen af kønshormoner for at vurdere, hvorvidt risikoen for type 2 diabetes dermed nedsættes. Diabetologia 2007; 50: Nogle personer er beskyttet mod senkomplikationer Overraskende er der nogle personer, som har haft type 1 diabetes i mere end 50 år, som stort set ikke udvikler følgesygdomme. Det viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Care. 326 kvinder og mænd, som havde haft type 1 diabetes i mere end 50 år, deltog i undersøgelsen. I gennemsnit var alderen på deltagerne 70 år, og i gennemsnit havde de fået diabetes, da de var 13 år. Almindeligvis regner man med, at over 90 procent af personer med type 1 diabetes på et eller andet tidspunkt vil udvikle en eller flere følgesygdomme som fx retinopati (forandringer i øjets nethinde), nefropati (nyresygdom) og neuropati (nervebeskadigelse). Men i studiet var det blot 50 procent i den undersøgte gruppe, som udviklede en af de nævnte følgesygdomme. Undersøgelsen peger derfor på, at nogle personer, som har haft type 1 diabetes i ekstremt lang tid, enten er beskyttet mod eller har en meget langsommere udvikling af følgesygdomme sammenlignet med andre personer med type 1 diabetes. Tilsyneladende sker der enten en nedsættelse af faktorer, som fremmer udvikling af disse følgesygdomme eller en øgning af faktorer, som hæmmer udviklingen. Altså er nogle mennesker tilsyneladende i stand til at neutralisere de skadelige følgevirkninger af højt blodsukker. Diabetes Care 2007; 30: Fortsættes >>