KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR Forslag til offentlig debat i perioden 9. september 2015 til 5. november 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

Transkript

1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR Forslag til offentlig debat i perioden 9. september 2015 til 5. november 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X

2 KOMMUNEPLAN 13 2

3 EMNE: Retningslinjer for Vindmølleområde ved Thorsminde vest for Låsby Ændring af rammeområde 50.T.01 Ved Thorsminde, Skovsrodsvej REDEGØRELSE: Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af 3 vindmøller i området ved Thorsminde umiddelbart syd for motorvejen, på strækningen mellem Låsby og Mollerup. En vindmølle i Silkeborg Kommune, én vindmølle i Skanderborg Kommune og én vindmølle også i Skanderborg Kommune, men med vingeoverslag, dele af fundament og arbejdsareal i Silkeborg Kommune. Skanderborg Kommune ønsker at imødekomme ansøgningen og har igangsat den videre planlægningsproces med udarbejdelse af VVM, Kommuneplantillæg og lokalplan. Tillæg nr til Skanderborg Kommunes Kommuneplan13 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan13: En del af området er i Kommuneplan13 udlagt til vindmølleområde med vindmøller med en totalhøjde på maksimal 70 m og resten er ikke udlagt som vindmølleområde hverken i Skanderborg Kommunes kommuneplan13 eller i Kommuneplantillæg nr , temaplan for vindmøller. Området med de 3 eksisterende vindmøller er dog i kommuneplantillæg vist som et perspektivområde hvor mulighederne for udlæg af et større område til flere større vindmøller senere vil blive vurderet. I henhold til kommuneplan og kommuneplantillæg kan der kun opstilles store vindmøller i de i kommuneplanen udpegede vindmølleområder. For at imødekomme ansøgningen på 3 vindmøller i området, skal kommuneplantillægget udlægge området som vindmølleområde. Med dette tillæg vil den eksisterende kommuneplanramme for vindmøller blive ændret både i afgrænsning og bestemmelser og der fastlægges retningslinjer for området. Det sker med baggrund i den udarbejdede miljørapport (VVM og miljøvurdering af planer og programmer). Områdets afgræsning er identisk med afgrænsningen i forslag til lokalplan Derudover udlægges et støjkonsekvensområde omkring vindmøllerne, hvor inden for der ikke må etableres ny støjfølsom anvendelse. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING: Kommuneplantillægget muliggør opstilling af anlæg til vindbaseret el-fremstilling, hvis berettigelse er de gevinster, der opnås ved at udfase fossile brændsler til energifremstilling. Opstilling af 2 vindmøller ved Thorsminde er et skridt i retning af Skanderborg Kommunens mål om at reducere CO2-udledningen. Miljøvurdering og VVM Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. Desuden er et projekt, der omhandler opstilling af vindmøller med en totalhøjde over 80 meter VVM-pligtigt. Dvs. at der skal udarbejdes en Vurdering af Virkning på Miljøet, der redegør for anlæggets samlede påvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget er derfor ledsaget af en VVM-redegørelse og Miljøvurdering, der er samlet i ét dokument Miljørapport. I maj 2014 indkaldte Skanderborg Kommune ideer og forslag til hvilke miljøhensyn m.v., der burde inddrages i et videre planlægningsarbejde for vindmøller ved Thorsminde. De fremkomne bemærkninger fra borgere, myndigheder medvirkede til udvælgelsen af emner i den miljørapport, der ledsager forslaget til kommuneplantillæg og til lokalplanen. Miljørapporten bekræfter, at de ansøgte projekt kan gennemføres indenfor lovgivningens krav til støj og afstand til naboer m.v. 3 TILLÆG NR

4 Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet acceptabelt, primært med hensyn til afstand mellem nabobeboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at vær mest markant ved enkelte naboer beliggende vest, syd og øst for møllerækken, hvorfra der er mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne fra beboelserne og haverne. OVERVÅGNING Der er ikke fundet grund til at fastlægge et særligt overvågningsprogram i tilknytning til kommuneplantillægget, jf. Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. Der vil i VVM-tilladelsen blive stillet krav om f.eks. at eksisterende vindmøller skal nedtages, krav om maksimalt skyggekast i forhold til naboer på maksimalt 10 timer pr. år. ÆNDRINGER: Kommuneplanramme 50.T.01 ændres i både afgrænsning og bestemmelser samt Plannavnet på kommuneplanramme50.t.01 ændres til Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. RETNINGSLINJER FOR VINDMØLLEOMRÅDET 1. Der udlægges areal som vist på kort 1 til opstilling af to vindmøller. 2. Derudover gælder de generelle retningslinjer 2-13 og beskrevet i kommuneplantillæg nr Der fastlægges et støjkonsekvensområde rundt om området som vist på kort 2. Inden for konsekvensområdet vist med rødt må der ikke etableres nye boliger. Og inden for konsekvensområdet vist med blåt må der ikke etableres nye områder med støjfølsom anvendelse. Nuværende og fremtidige rammer er vist på efterfølgende sider. KORT 1 - RAMMEAFGRÆNSNING Motorvej 50.T.01 Kommunegrænse KOMMUNEPLAN 13 4

5 KORT 2 - STØJKONSEKVENSZONER SIGNATUR 5 TILLÆG NR

6 RAMMEOMRÅDE 50.T.01 NUVÆRENDE RAMMER FREMTIDIGE RAMMER Distrikt: Låsby Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Plan nr. 51.T T.01 Plannavn Ved Thorsminde, Skovsrodsvej Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Generelle anvendelse Tekniske anlæg Tekniske anlæg Specifikke anvendelse Vindmølleanlæg Vindmølleanlæg Konkrete anvendelse - - Notat om generelle anvendelse - - Notat om områdeanvendelse Område til maksimalt 3 vindmøller. Vindmøllerne skal være på min. 500 mw. Området må fortsat anvendes til landbrug. Område til 2 vindmøller. Vindmøllerne kan kun opsættes som del af et samlet vindmølleprojekt på 3 vindmøller hen over kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Notat om opholdsarealer - - Notat om bebyggelsens omfang og placering Maks. Højde 70 m og maks. Navhøjde på 50 m. Vindmøllerne skal placeres parallelt med markskel og med ensartet afstand på ca. 200 m. Der kan opføres nødvendige bygninger til tekniske installationer. Vindmøllerne skal opstilles, så de står i en lige linje med vindmøllen opstillet i Silkeborg Kommune. Vindmøllerne skal være ens og fremstå i samme indbyrdes afstand på mellem 405 og 410 m. Der kan opføres bygninger til tekniske installationer. Bebyggelse %, angivet for Den enkelte ejendom - Maks. etager - - Maks. bygningshøjde m for vindmøller og 3,5 m for bygninger til tekniske anlæg Minimum miljøklasse - - Maksimum miljøklasse - - Notat om miljøforhold - - Notat om infrastruktur Nødvendige serviceveje kan etableres. Link til P-normen: Der kan anlægges adgangsveje, arbejdsarealer, elforsyningsanlæg m.v. som er nødvendige for driften af vindmøllerne. Notat om område Notat om støj og anden planlægning Vindmøllerne skal være af ensartet type (rotor, tårn, rotordiameter, navhøjde, farve og omløbsretning) udført som rørtårn og i hvide eller gråhvide farver. Har anlægget været ude af drift i 1 år skal alle vindmøller nedtages og arealet reetableres til landbrug. Inden for området skal det sikres, at vejledende grænseværdier for vej- og jernbanestøj samt vibrationer fra jernbanen kan overholdes. Se fl ere oplysninger her: www. skanderborg.dk/nskm Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke er bestemmelser, der strider mod kommuneplanens retningslinjer og arealudpegninger. Planlægningen skal også ske under hensyn til de begrænsninger, der følger af bl.a. naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttet natur, bygge- og beskyttelseslinje, fredninger, lov om jordforurening mv. samt de begrænsninger, der følger f den regionale udviklingsplan, statens vand- og naturplaner m.v. Fremtidig zone Landzone Landzone Nuværende zone Landzone Landzone Planstatus Vedtaget Forslag Vindmøllerne skal være ens med vindmøllen i Silkeborg Kommune. Vindmøllernes totalhøjde må være fra 149 m til 150 m. Omkring vindmøllerne skal der udlægges støjkonsekvenszone inden for hvilken, der ikke kan etableres ny støjfølsom anvendelse. KOMMUNEPLAN Kommuneplan

7 VEDTAGELSE VEDTAGELSE: Således vedtaget fremlagt som forslag til kommuneplantillæg nr af Skanderborg Byråd den 2. september ENDELIG VEDTAGELSE: Foranstående kommuneplantillæg er vedtaget endeligt i Skanderborg Byråd den XX. måned 201X. 7 TILLÆG NR

8

9 Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015)

10 Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015) Udgiver: Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt landskabsarkitekt Lea Jull Bagger Christensen Bidrag fra: WindPro-beregninger: EMD International A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Marine Observers ved biolog Jan Durinck samt Elsemarie Nielsen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 2

11 INDHOLDS FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Projektforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Planproceduren PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støjberegninger Skyggekastberegninger Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning og sundhed Skyggekast og sundhed Overvågningsprogram REFERENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegning Bilag 2 - Støjberegning (udendørs opholdsareal) Bilag 3 - Støjberegning (lavfrekvent indendørs) Bilag 4 - Skyggekastberegning (udendørs opholdsareal) Bilag 5 - Skyggekastberegning (vindue) Bilag 6 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder Bilag 8 - Flagermusundersøgelse VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

12 FORORD Ejeren af ejendommen Thorsminde vest for Låsby og SFP Wind har i fællesskab ansøgt Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune om opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter ved Thorsminde i den nordvestlige del af Skanderborg Kommune og den sydøstlige del af Silkeborg Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune udarbejde kommuneplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Thorsminde. Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune vil sideløbende udsende forslag til lokalplaner for vindmølleområdet. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby i den nordvestlige del af Skanderborg Kommune og den sydøstlige del af Silkeborg Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af tre 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er 91,5 meter over terræn og rotorens diameter er på 117 meter. Der kan eventuelt opstilles tilsvarende mølletyper med en rotordiameter på mellem 112 og 120 meter blot totalhøjden holdes under 150 meter. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre forstyrrelser for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser og mere end 200 meter til offentlige veje, herunder den nyanlagte motorvejsstrækning mellem Låsby og Hårby, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Det forudsættes, at beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5, der ligger umiddelbart syd for den vestligste del af den nye møllerække, nedlægges. De tre eksisterende 600 kw vindmøller i den østlige del af mølleområdet ved Thorsminde vil blive nedtaget ved en realisering af projektet. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 408 meter på en række, som strækker sig fra vest mod øst. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til m 2. Herudover skal der opføres to eller tre teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. De tre nye 4 Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer skal retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger på et moræneplateau med Linådalen mod nord og den markante tunneldal med Gudenåen, Knudsø og Julsø på lidt større

13 afstand mod syd. Mølleområdet og det omgivende terræn ligger således generelt højt og falder ned mod ådalen ved Linå og tunneldalen med Gudenåen og søerne. På større afstand i det omkringliggende landskab er der markante højdepunkter omkring Sorring Loddenhøj mod nord og Himmelbjerget mod sydvest. Landskabelige interesser Mølleområdet ligger i den nordlige udkant af et stort geologisk rammeområde, der omfatter Det Midtjyske Søhøjland, såvel som det særlige geologiske interesseområde Tulstrup-Laven. Vindmøllerne medfører ikke terrænændringer, som kan forstyrre oplevelsen af landskabets dannelsesformer. De nærmeste bevaringsværdige landskaber ligger mod nord omkring Linådalen og mod syd omkring tunneldalen med Gudenåen, Knudsø og Julsø. Møllerne vil kunne være markant synlige fra de nærmeste dele af de bevaringsværdige landskaber, mens udsynet til møllerne vil være meget begrænset fra de lavtliggende arealer i ådalene. Der er stor afstand til de nærmeste uforstyrrede landskaber, som i henhold til kommuneplanerne skal friholdes for større byggerier og tekniske anlæg. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jævnfør anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter blandt andet Mollerup, Flensted, Låsby, Linå, Laven, Alling og Sorring. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne vil fremstå væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet Ry, Sejs, Voel og Gjern samt størstedelen af Galten. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markante i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over ganske store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Thorsminde vil kunne være synlige på store afstande, især fra markante højdedrag og henover åbne områder. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg De nye vindmøller ved Thorsminde vurderes generelt at fremstå som et selvstændigt teknisk anlæg i forhold til den eksisterende møllegruppe ved Lysmose mod sydøst og den enkeltstående, mindre mølle ved Sorring mod nord. Det kan dog ikke undgås, at der fra enkelte punkter vil være et visuelt overlap. Der er mere end 8 km til øvrige eksisterende eller planlagte møllegrupper. På grund af afstanden vurderes den nærmeste højspændingsledning nordøst for mølleområdet samt Teletårnet ved Sorring Loddenhøj ikke at give anledning til forstyrrende eller uheldige visuelle samspil med det planlagte mølleanlæg ved Thorsminde. Herudover er der kun mindre antennemaster/mobilmaster tættere på mølleanlægget, og det visuelle samspil med disse er underordnet i forhold til vindmøllerne. Harmoniforhold Møllernes placering i en lige række med samme indbyrdes afstand svarende til omkring 3,5 gange rotordiameteren fremstår generelt som et tydeligt og enkelt opstillingsprincip. Møllerne har en relativ stor rotor i forhold til navhøjden, men de enkelte møller såvel som det samlede anlæg vurderes at fremtræde harmonisk i det lokalt åbne landskab omkring Thorsminde. På lidt større afstand bevirker det storbakkede og til tider meget dramatiske landskab omkring møllerne, at store dele af møllerne ofte vil være skjult. Forholdet mellem møllernes navhøjde og rotordiameter opleves derfor sjældent, og oplevelsen af harmoniforholdet vil ofte afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på omkring 6-18 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke registreret fredede fortidsminder i nærheden af mølleområdet, men der er gjort flere arkæologiske fund i det omkringlig landskab, herunder i forbindelse med etablering af motorvejen 5 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

14 umiddelbart nord for møllerækken. Det anbefales, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er et beskyttet dige umiddelbart nord for møllerækken, men dette vil ikke blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg. Kirker De nærmeste kirker ligger i Linå, Dallerup, Låsby og Alling i en afstand mellem 3,2 og 3,7 km fra mølleområdet. Udsynet fra kirkegårdene mod møllerne er generelt begrænset af bebyggelse og beplantning eller af terrænforhold, så kun mindre dele af møllerne vil kunne være synlige. På grund af afstands- og terrænforholdene vil indsynet til kirkerne generelt ikke blive påvirket af møllerne, og hertil kommer, at kirkerne i Dallerup og Alling ikke har noget tårn, mens Låsby Kirke kun har en tagrytter, og disse kirker markere sig derfor ikke væsentligt i forhold til landsbyernes øvrige bebyggelse og beplantning. På enkelte strækninger vil møllerne kunne opleves i landskabet bag Dallerup Kirke, men terræn og beplantning danner baggrund for kirken, hvilket vurderes at bidrage til visuelt at adskille vindmøllerne fra kirken. Kulturmiljøer Vindmøllernes påvirkning af kulturmiljøet omkring hovedgården Kalbygård vurderes at være begrænset, som følge af den markante beplantning omkring haveanlægget samt hovedbygningens begrænsede synlighed. Udsynet til møllerne vil således ofte være afskærmet af beplantning og bebyggelse, når man færdes i området omkring kulturmiljøet, men fra Hovedvejen umiddelbart syd for kulturmiljøet vil der være frit udsyn til møllerne. Der vil ikke være nogen visuel påvirkning fra vindmøllerne i størstedelen af kulturmiljøet omkring Rye Nørreskov syd for Julsø på grund af skovbeplantningen. Området omkring hotellet ved anløbsbroen har udsyn over Julsøs åbne vandflade i retning modmølleområdet, hvor dele af møllevingerne vil kunne være synlige henover terræn og beplantning. Fra de åbne, højtliggende områder på Himmelbjerget er det vid udsigt over landskabet, og her vil vindmøllerne være markant synlige, dog uden at dominere i det udstrakte landskab. Vindmøllernes påvirkning af de øvrige kulturmiljøer i området, herunder de bevaringsværdige landsbyer Mollerup, Linå og Laven er for det meste meget begrænset på grund af terrænforhold samt bebyggelse og beplantning. Fredninger Der ingen fredede områder i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Møllerne vil kunne være synlig fra dele af de fredede områder i det omkringliggende landskab, men mølleprojektet vil ikke påvirke fredningsinteresserne, der vedrører landskab, arkæologi og naturvidenskab, herunder geologi, zoologi og botanik. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 600 meter. Der er ca. 615 meter til den nærmeste beboelse, som ligger ved ejendommen Thorsminde, der ejes af én af projektdeltagerne. Det forudsættes at beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5 nedlægges. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra vindmøllerne vurderes at være mest markante ved enkelte ejendomme beliggende vest, syd og øst for møllerækken, hvorfra der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Der er kun få nabobeboelser mod nord, som ligger tæt på møllerne, og disse er ligesom flere af de øvrige omkringliggende nabobebeboelser omgivet af driftsbygninger eller beplantninger, der i større eller mindre omfang skærmer af for udsynet mod møllerne. Støj For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 40,5 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 42,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Det samlede støjbidrag ved de nærmeste nabobeboelser til de fire eksisterende møller mod sydøst ligger tættere på støjgrænserne, og ved to af nabobeboelserne er de krav, der gælder ved opstilling af nye møller, ikke overholdt. Støjen fra de eksisterende møller er dominerende i forhold til disse nabobeboelser, og i henhold til den gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan der derfor ses bort fra de nye møllers støjbidrag i forhold til disse nabobeboelser. Landsbyen Mollerup er det nærmeste område, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Her er grænseværdierne henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 meter i sekundet. Der er beregnet et samlet støjbidrag på 33,7 db(a) og 35,4 db(a) ved den del af den afgræn- VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 6

15 sede landsby, som påvirkes mest. Der er ingen områder med støjfølsom arealanvendelse tæt på de fire eksisterende møller mod sydøst, men den eksisterende mølle mod nord står tæt på Sorring. Her ligger det samlede støjbidrag lige under støjgrænserne ved de nærmeste eksisterende og planlagte områder med støjfølsom arealanvendelse. Der er endvidere udpeget et område til potentiel fremtidig byvækst ved Sorring, men en udnyttelse af dette område til støjfølsom arealanvendelse forudsætter at den eksisterende ældre mølle nedtages. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 13,7 db og 15,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye møller, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Ved den nærmeste nabobeboelse til de fire eksisterende vindmøller mod sydøst er der beregnet et lidt højere støjbidrag, idet der er beregnet et samlet støjbidrag på 14,2 db og 17,8 db, mens støjgrænserne vil være overholdt med stor margin i forhold til den nærmeste nabobeboelse til den eksisterende vindmølle mod nord. Udover vindmøller vil der være kumulative støjmæssige effekter med motorvejen og øvrige veje i området samt råstofgraveområdet ved Flensted. Det vurderes overordnet set, at de nye vindmøller især vil kunne udgøre den væsentligste støjkilde i forhold til de nærmeste nabobeboelser om natten, hvor baggrundsstøjen er lav, idet der blandt andet ikke vil være aktiviteter i forbindelse med råstofgraveområdet og kun trafik i begrænset omfang på motorvejen og øvrige veje. Skyggekast For projektforslagets nye vindmøller er der beregnet et skyggekast på 14 timer og 42 minutter pr. år indendørs og 17 timer og 45 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere to nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året både indendørs og udendørs, samt en enkelt nabobeboelse, hvor der er beregnet et skyggekast på godt 10 timer udendørs. Møllerne installeres med teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang. Herved kan det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, hvilket er den anbefalede grænseværdi. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne bidrage med en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil mange dele kunne indgå i genbrugssystemet. Kul- og glasfiberdele (møllevinger og nacellen/generatorhusets afskærmning) genanvendes almindeligvis ikke i dag, men det forventes at blive muligt i fremtiden. Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Indenfor en radius af 2 km er der fire vandværker, hvoraf det nærmeste er Skovsrod Vandværk ca. 1,5 km mod syd. Herudover er der flere ikke-almene vandforsyningsanlæg, hvoraf det nærmeste ligger ca. 200 meter syd for møllerækken ved ejendommen Elkærvej 5, hvor beboelsen nedlægges i forbindelse med projektet. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Der er mere end 6,5 km til de nærmeste EF-habitatområder og mere end 9,5 km til de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder. I udpegningsgrundlagene for EF-habitatområderne indgår bl.a. Damflagermus og Odder, og i udpegningsgrundlagene for EF-fuglebeskyttelsesområderne indgår bl.a. Havørn, Fiskeørn, Stor hornugle, Hvepsevåge og Hedelærke. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. 7 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

16 Fugle Projektområdet omfatter åbne, dyrkede arealer og huser hovedsageligt almindeligt forekommende fuglearter. Ved omkringliggende fuglelokaliteter er der blandt andet observeret enkelte individer af Rød glente, Hvepsevåge, Havørn og Sangdrossel. Disse mere sjældne og beskyttelseskrævende arter vurderes dog kun at fouragere kortvarigt i områderne. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, og flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde, hvor rovfugle ikke har yngleforekomster i nærområdet. Andre dyr Pattedyr som Krondyr, Rådyr, Ræv og Hare vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV Der er registreret Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Pipistrelflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus og Skimmelflagermus i området. Flagermusene er hovedsageligt registreret langs levende hegn, skov og øvrige naturområder, og kun en mindre del er registreret på åben mark omkring de planlagte mølleplaceringer. Damflagermus, der er kategoriseret som særlig sårbar, er udelukkende registreret i området øst for mølleområdet ved skovkanten omkring Thorsminde og langs Korskær Bæk mere end 200 meter fra nærmeste mølle. På baggrund af registreringerne vurderes der at være tale om enkeltindivider af fouragerende Damflagermus, og der vurderes ikke at være en ynglekoloni i området. Vindmøllerne kan udgøre en risiko for flagermus, og det kan ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. På grund af afstanden til de naturområder, hvor størstedelen af flagermusene er registreret, vurderes møllerne ikke at påvirke områdets flagermusbestande væsentligt. Odder forventes at forekomme i de omkringliggende vandløbssystemer i forbindelse med Korskær Bæk, men arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt i driftsfasen. Odder er nataktiv, og for at sikre en minimal forstyrrelse bør der i anlægsfasen udelukkende arbejdes i dagtimerne. Stor vandsalamander er registreret i nærområdet, og arter som Løgfrø, Løvfrø, Spidssnudet frø og Strandtudse kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke vandhuller, vandløb eller øvrige habitater for padder. Markfirben og øvrige beskyttede dyr og planter vurderes heller ikke at blive påvirket. Beskyttede naturtyper Vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg placeres på landbrugsarealer, men i nærområdet er der enkelte arealer med sø og overdrev samt Korskær Bæk, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af de beskyttede naturarealer berøres af mølleprojektet. Økologisk forbindelse Der er udpeget en potentiel økologisk forbindelse mellem Bjarup Mose nord for mølleområdet og området øst for Laven mod syd. I forbindelse med motorvejen nord for mølleområdet, der krydser den potentielle økologiske forbindelse, er der etableret to faunapassager i form af en landskabsbro og en vådpassage i forbindelse med Korskær Bæk med tilhørende tilløb. Den vestligste af møllerne placeres indenfor den udpegede potentielle økologiske forbindelse, men møllen og de tilhørende vejanlæg vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig spærring for dyrenes spredningsmuligheder i området. Fredskov og skovbyggelinje Tvedskov og Sønderskov nord for motorvejen og dele af skoven ved Thorsminde mod sydøst har status som fredskov, men ingen af skovene berøres af mølleprojektet. I forbindelse med Sønderskov og skoven ved Thorsminde er der fastlagt skovbyggelinje på 300 meter. Den østligste af møllerne placeres lige uden for skovbyggelinjen. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige friluftsinteresser i umiddelbar tilknytning til mølleområdet, idet de rekreative og turistmæssige interesser særligt knytter sig til søhøjlandet og skovområderne omkring Gudenåen syd og vest for mølleområdet, herunder ikke mindst området omkring Himmelbjerget ved Julsø. Vindmøllerne er synlige fra dele af dette store område, men særligt fra de lavtliggende søer vil udsynet være begrænset på grund af de terrænmæssige forhold, og møllerne vurderes ikke at påvirke oplevelsen af landskabet eller aktiviteter i området. De udstrakte skovområder vil ligeledes begrænse udsynet fra de højereliggende områder omkring søerne, men møllerne vil blandt andet være synlige fra de markante udsigtspunkter omkring Himmelbjerget, dog uden at dominere udsigten over landskabet. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der har status som henholdsvis jordbrugsområde i henhold til kommuneplanen for Skanderborg VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 8

17 Kommune og særlig værdifuldt landbrugsområde i henhold til kommuneplanen for Silkeborg Kommune. Mølleanlægget med tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til landbrugsdriften. Arealforbruget begrænses mest muligt, og de omkringliggende arealer vil fortsat kunne drives landbrugsmæssigt. Ved vindmølledriftens ophør skal de anvendte arealer tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til skovrejsning, råstofindvinding, byudvikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er et eksisterende 60 kv jordkabel vest for møllerækken, som krydses af adgangsvejen til møllerne. Gravearbejder indenfor en respektafstand på 1 meter må ikke finde sted uden særlig aftale med elselskabet. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området, vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en øget påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Der vil kun være en mindre påvirkning fra de tre eksisterende vindmøller, som vil blive stående i området ved Thorsminde, og det vil ikke være nødvendigt at nedlægge de to beboelser ved ejendommene Elkærvej 3 og 5. Til gengæld opnås ingen øget reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan den anbefalede grænseværdi for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Dette vil indgå som et krav i VVM-tilladelsen. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på kontrol af overholdelse af krav i VVM-tilladelsen. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplaner for mølleområdet. 9 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

18 1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Baggrund Ejeren af ejendommen Thorsminde og SFP Wind har i fællesskab ansøgt Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune om opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter beliggende ved Thorsminde vest for Låsby på begge sider af kommunegrænsen mellem Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. I Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune og i Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune er der ikke udlagt et vindmølleområde ved Thorsminde. I tillæg nr til kommuneplanen for Skanderborg Kommune, som er en temaplan, der udpeger nye områder til vindmøller, er der dog Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY vist et perspektivområde omkring de tre eksisterende vindmøller syd for den nye motorvej vest for Låsby. I perspektivområdet skal mulighederne for at udlægge et større område til flere vindmøller vurderes nærmere, idet det overordnet vurderes, at det vil give god mening, hvis der opstilles store vindmøller langs motorveje, som i forvejen skærer sig gennem landskaberne både visuelt og støjmæssigt. For at muliggøre det ansøgte projektforslag, skal der vedtages et kommuneplantillæg i begge kommuner, der udlægger området som vindmølleområde og fastlægger retningslinjer for området. I løbet af debatfasen, som løb fra den 5. maj til den 2. juni 2014, er der ikke indkommet konkrete forslag til alternativer, som skal undersøges nærmere. Generelle forslag om opstilling af vindmøller ved vestvendte kyster eller på havet er ikke reelle alternativer til området ved Thorsminde. På den baggrund er det besluttet udelukkende at vurdere det ansøgte projektforslag i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Der redegøres dog for det lovbefalede 0-alternativ, hvor der ikke opstilles nye vindmøller. Projektforslag Projektforslaget omfatter 3 Vestas-møller på 3,3 MW med en navhøjde på 91,5 meter over terræn, en rotordiameter på 117 meter og en totalhøjde på ca. 149,9 meter til vingespids i topstilling. De 3 møller opstilles på en lige linje med ens indbyrdes afstand på godt 400 meter. Inden for de beskrevne rammer vil der kunne opstilles tilsvarende mølletyper, herunder Vestasmøller med 94 meter navhøjde og 112 meter rotordiameter. Denne mølletype er ligeledes på 10 3,3 MW og har en totalhøjde på lige under 150 meter. Der kan desuden opstilles Siemens-møller med en navhøjde på 92,5 meter, en rotordiameter på 113 meter og en totalhøjde på 149 meter. Denne mølletype har en installeret effekt på 3,2 MW. Der kan i øvrigt opstilles andre tilsvarende mølletyper i området, blot den totale møllehøjde holdes under 150 meter. Tre eksisterende 600 kw møller ved Thorsminde forudsættes fjernet. Beboelsen på ejendommene Elkærvej 3 og 5, der har status som helårshuse, forudsættes nedlagt. 0-alternativ Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Det vil sige, at de nye møller ikke rejses, de tre eksisterende 600 kw møller ved Thorsminde vil fortsat stå i området i en årrække, men der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Thorsminde. Der sker desuden ingen yderligere reduktion i udledningen af bl.a. CO Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især i forhold til støj- og skyggekastgener. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder de særligt beskyttede

19 LINÅVEJ HOVEDVEJEN naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 samt de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. MOLLERUPVEJ NYANLAGT MOTORVEJ BEBOELSER NEDLÆGGES For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærområdet og længere væk. Samspillet med de nærmeste eksisterende og planlagte vindmøller samt påvirkningen af områdets mest markante kirker beskrives og vurderes. For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé. Rapporten indeholder i alt syv kapitler - en VVMredegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. ELKÆRVEJ Figur 1.2. Møllernes placering i projektforslaget. Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives 11 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

20 en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt oversigter over udpegningsgrundlag for de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder og en rapport om flagermusundersøgelser i området Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Kommuneplaner Vindmølleområder En del af området ved Thorsminde er i Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune udlagt som vindmølleområde for møller med en totalhøjde på maksimalt 70 meter, men resten af området er ikke udlagt som vindmølleområde i Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune eller i Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune. I tillæg nr til kommuneplanen for Skanderborg Kommune, som er en temaplan for nye områder til vindmøller, er der vist et perspektivområde omkring de tre eksisterende vindmøller ved Thorsminde syd for den nye motorvej vest for Låsby, hvor mulighederne for at udlægge et større område til flere vindmøller skal vurderes nærmere. Det ansøgte projektforslag omfatter tre vindmøller, som opstilles på en lige linje med ensartet indbyrdes afstand. To møller opstilles i Skanderborg Kommune, og én mølle opstilles i Silkeborg Kommune. Den ene af møllerne i Skanderborg Kommune vil have en mindre del af fundamentet samt vingeoverslag henover kommunegrænsen. For at virkeliggøre det ansøgte projektforslag med tre vindmøller på op til 149,9 meter skal der udarbejdes et kommuneplantillæg i begge kommuner, som udlægger området til opstilling af vindmøller og fastsætter kommuneplanrammer for det konkrete vindmølleanlæg, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og indbyrdes afstand af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Rammeområdets afgrænsning er fastlagt svarende til det nødvendige arealforbrug inklusiv vejarealer. Samtidigt med offentliggørelse af de to kommuneplantillæg for vindmølleområdet ved Thorsminde offentliggøres lokalplaner for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse er fastlagt. De tre eksisterende vindmøller ved Thorsminde 12 er omfattet af Skanderborg Kommunes rammeområde nr. 51.T.01 og lokalplan nr. 76 (tidligere Ry Kommune). Afgrænsningen og bestemmelserne for rammeområdet ændres med kommuneplantillægget for Skanderborg Kommune og tilpasses det ansøgte projektforslags nye vindmøller. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene ophæves lokalplan nr. 76 for så vidt angår den del omkring den midterste mølle, som er sammenfaldende med det nye lokalplanområde. Lokalplanens retableringsbestemmelser vil dog fortsat være gældende for at sikre, at den eksisterende vindmølle nedtages, når driften af den ophører, såfremt møllerne i det nye område mod forventning ikke skulle blive opstillet. Ved opstilling af de nye møller forudsættes de tre eksisterende vindmøller nedtaget og arealerne retableret, hvorefter lokalplan nr. 76 vil kunne ophæves i sin helhed. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 06/11/2014), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på: 1) Mennesker, fauna og flora,

21 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer, hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag 4, hvilket bl.a. omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift, samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses sammen med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. Ved offentliggørelsen af VVM-redegørelsen og tilhørende planforslag har offentligheden ligeledes mulighed for at fremsende bemærkninger eller spørgsmål. Herved kan byrådets beslutningsgrundlag forbedres, inden der tages endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan ske, når det nødvendige plangrundlag for anlægget er endeligt vedtaget. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 939 af 03/07/2013), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske resumé samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller' (BEK nr af 10/12/2014) fastsætter blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og projektet vil overholde dette afstandskrav, idet to beboelser vil blive nedlagt. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Der findes flere eksisterende vindmøller indenfor en 13 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

22 afstand af 4,2 km, hvilket svarer til 28 x møllernes totalhøjde i projektforslaget, og der er redegjort for den landskabelige påvirkning i kapitel 3. I vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (Naturstyrelsen / Miljøministeriet 2015) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, idet der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer ved flere af nabobeboelserne. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til rapport fra en arbejdsgruppe under Transportministeriet om mindsteafstand mellem vindmøller og overordnede vej- og baneanlæg. Rapporten anbefaler en afstand på 1 gange møllehøjden. I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med opstilling af vindmøller, såsom fysiske konsekvenser (f.eks. nedfald) eller visuelle konsekvenser (f.eks. skyggekast). Såfremt Vejdirektoratet eller Banedanmark fremkommer med specifik begrundelse, kan der ikke placeres møller i denne zone. For møller længere væk end 1,7 gange møllehøjden vurderes der ikke at være sikkerhedsmæssige problemer ved af placere vindmøller i forhold til veje og VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY baner. De anbefalede afstande er fastlagt ud fra en vurdering af risikoen for bl.a. isafkast og havari set i forhold til trafikintensiteten for overordnede statslige veje og jernbaner, og afstandskriterierne kan derfor ikke umiddelbart overføres til andre situationer, hvor trafikintensiteten er mindre. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr. 122 af 06/02/2015). Loven fastsætter, at der, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. På mødet skal Energinet.dk redegøre for værditabsordning og køberetsordning. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelsesejedom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet. dk inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af beboelsesejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelsesejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af beboelsesejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til tabet. Loven fastsætter også, at inden nettilslutning af møllerne finder sted, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer 14 over 18 år med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer over 18 år med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele efter, at en fortrinsret til køb af op til 50 andele hver er opfyldt af den førstnævnte personkreds. Udbud skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne og kan tidligst finde sted, efter at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet er annonceret. Tidligst 2 uger efter indsættelse af annonce, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Vindmølleopstilleren og køberne skal stilles lige, og andelsprisen må således kun indeholde en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til det konkrete projekt. Udbudsmaterialet udarbejdes af vindmølleopstilleren og skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal endvidere godkendes af Energinet.dk. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, der administreres af Energinet.dk. Ordningen giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb på 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, svarende til kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer, at der kan opnås en sam-

23 let ramme på op til kr. ved godkendelse af et projekt med 3 møller hver på 3,3 MW. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller' (BEK nr af 15/12/2011). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ anvendelse, er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på både 6 m/s og 8 m/s. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Teknisk godkendelsesordning Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/2013) fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som foreskrevet. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis typeeller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der inden idriftsættelse foreligger et gyldigt projektcertifikat udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Gennemført service samt dato for næste service skal løbende indberettes til Energinet.dk. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder). Disse områder er desuden omfattet af 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter' (BEK nr. 408 af 01/052007). Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af 3-områder, Natura 2000-områder og anden form for beskyttet natur i - eller i nærheden af mølleområdet - i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m. fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. i 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er 15 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

24 redegjort for dette i projektbeskrivelsen i kapitel 2. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. 'Bekendtgørelse af lov om okker' (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum (i det aktuelle tilfælde henholdsvis Skanderborg Museum og Silkeborg Museum), som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY igangsættes. I henhold til museumsloven skal museerne foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt museerne bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museerne fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. Der er redegjort for de arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet i kapitel 3. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) kan aftaler om opstilling af mindre vindmøller på en landbrugsejendom som hovedregel indgås, 16 uden at det er nødvendigt at gennemføre udstykning og ophæve landbrugspligten. En sådan aftale kan indgås og tinglyses uden tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m 2, og aftalen ikke gælder for et længere tidsrum end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder. Ved eventuel udstykning af vindmølleparceller kan landbrugspligten ophæves uden NaturErhvervstyrelsens tilladelse ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen, eller en endeligt vedtaget landzonelokalplan jf. landbrugslovens 6, stk. 1 (LBK nr. 26 af 14/01/2015). Der tinglyses almindeligvis deklaration om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører. Vejloven Lov om offentlige veje m.v. (LOV nr af 27/12/2014) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i kapitel 2. Luftfartsloven 'Bekendtgørelse af lov om luftfart' (LBK nr af 28/08/2013) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller

25 mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Vindmøllernes opstilling på en lige række får projektet til at fremstå som en tydelig og enkel struktur i landskabet. Møllerne vurderes at fremstå harmonisk i det kuperede landskab, hvor landskabets store skala kan bære de store vindmøller. De store møller vil fremstå som meget markante elementer i store dele af nærområderne omkring møllerne, men generelt har det åbne landskab, som er kendetegnende for selve projektområdet, en ret robust karakter, hvor de nye møller overordnet set passer ind i landskabsbilledet, der i forvejen i nogen grad er præget af tekniske anlæg i form af vindmøller og motorvejsanlæg. Møllerne ved Thorsminde vil synes større end de eksisterende møller, men de vil generelt opleves som et mindre element i forhold til det stærkt kuperede landskab, som omgiver projektområdet på lidt større afstand. Generelt fremstår de nye møller som et selvstændigt anlæg, men det kan ikke helt undgås, at der i enkelte tilfælde vil være et visuelt samspil med den eksisterende møllegruppe sydøst for mølleområdet. De forholdsvis store afstande samt størrelsesforskellen på de nye møller og de eksisterende møller bevirker dog, at det vil være tydeligt, at der er tale om separate møllegrupper. Møllerne vil være dominerende i forhold til de nærmeste naboer og de omkringliggende veje. Landsbyerne Mollerup og Flensted udgør de nærmeste samlede bebyggelser, mens Låsby er det nærmeste større byområde, og fra dele af disse bebyggelser vil mølleanlægget kunne være markant synlig hen over skove og læhegn. Den store afstand til øvrige samlede bebyggelser og landsbyer bevirker, at vindmøllernes dominans i landskabet vil være mindre udpræget, og møllerne vil i højere grad passe ind i skalaen med de øvrige landskabselementer. Mølleanlægget vil være synligt fra Himmelbjerget og fra andre høje punkter i landskabet. Møllerne vurderes ikke at have større negativ betydning for oplevelsen af kulturmiljøerne. På grund af afstandsforholdene vil den visuelle påvirkning af de nærmeste kirker i det omkringliggende landskab være begrænset. Der er ingen fredede fortidsminder i selve mølleområdet eller i umiddelbar nærhed af dette, men det anbefales, at Skanderborg Museum og Silkeborg Museum kontaktes med henblik på en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Påvirkning af nabobeboelser Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet acceptabelt, primært med hensyn til afstand mellem beboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Gældende afstandskrav mellem vindmøllerne og nabobeboelser vil kunne overholdes, idet det forudsættes, at beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5 nedlægges. Ved flere af naboerne omkring mølleområdet er der driftsbygninger eller beplantning, som i større eller mindre omfang vil kunne skærme af for udsynet mod møllerne fra beboelse og de tilhørende udendørs opholdsarealer, men i de tilfælde, hvor der er frit udsyn til møllerne, vil de være markante og dominerende. Lovgivningens krav i forhold til, hvad nabobeboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse må udsættes for af støjpåvirkning i forhold til udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs, vil kunne overholdes i det beskrevne projektforslag, hvor der er regnet med en støjdæmpning af den østligste af de nye møller, og det forudsættes, at de tre eksisterende 600 kw møller i den østlige del af mølleområdet nedtages ved en realisering af projektet. Anbefalingen for maksimal skyggekastpåvirkning vil kunne overholdes, idet det forudsættes, at møllerne forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til under 10 timer ved de nabobeboelser omkring møllerækken, som påvirkes mest. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne, som er overfladebehandlede, så de fremstår med et lavt glanstal. Andre miljømæssige påvirkninger Møllerne i projektforslaget vil kunne forsyne, hvad der svarer til knap enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Hermed vil projektforslagets møller yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO 2 udslippet, i Danmark. Møllerne har desuden en meget positiv energibalance, idet 17 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

26 de i deres samlede levetid vil producere ca. 35 gange så megen energi, som er medgået til deres fremstilling. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er minimal, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser i området. Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, og der er ingen væsentlige fugleinteresser i området. Der er registreret Dam-, Vand-, Trold-, Dværg-, Pipistrel-, Brun-, Syd- og Skimmelflagermus i området, som alle er opført på habitatdirektivets bilag IV. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af enkelte individer, men møllerne opstilles i god afstand til de skove og øvrige naturarealer, hvor størstedelen er registreret. Derudover er der registreret Stor vandsalamander, mens arter som Odder, Markfirben, Løgfrø, Løvfrø, Spidssnudet frø og Strandtudse potentielt kan forekomme i området, men disse bilag IV-arter vurderes heller ikke at blive påvirket væsentligt. Ingen af de planlagte møller eller tilhørende vejanlæg berører arealer, som er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, herunder Korskær Bæk som løber ca. 170 meter fra nærmeste mølleplacering. Den vestligste af møllerne placeres indenfor en potentiel økologisk forbindelse, men møllen og de tilhørende vejanlæg vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig spærring for dyrenes spredningsmuligheder i området. Den østligste af møllerne placeres lige uden for skovbyggelinjen på 300 meter omkring Sønderskov mod nordøst og skoven ved Thorsminde mod sydøst. Der vurderes ikke at være væsentlige friluftsinteresser i umiddelbar tilknytning til mølleområdet, idet de rekreative og turistmæssige interesser særligt knytter sig til søhøjlandet og skovområderne omkring Gudenåen syd og vest for mølleområdet, herunder ikke mindst området omkring Himmelbjerget ved Julsø. Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter med skovrejsning, råstofindvinding og planlagt byudvikling. Af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed skal alle møllerne afmærkes med lavintensivt, fast, rødt lys i henhold til de almindeligt gældende regler, hvilket ikke vurderes at medføre væsentlige gener for de omkringboende Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Tillæg til Skanderborg Kommuneplan 13 og tillæg 33 til Silkeborg Kommuneplan med tilhørende Miljørapport (VVM-redegørelse og Miljøvurdering) samt Skanderborg Kommunes lokalplan nr Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby og Silkeborg Kommunes lokalplan nr Vindmøller ved Thors minde fremlægges som forslag i minimum 8 ugers offentlig høring, og inden for denne periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen vil de to kommuner tage endelig stilling til projektet. Resultat af foroffentlighedsfasen Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en foroffentlighedsfase i perioden fra den 5. maj til den 2. juni 2014, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere et debatoplæg med det ansøgte projektforslag og komme med ideer og forslag til planlægningsarbejdet. I offentlighedsperioden blev der afholdt et borgermøde. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer blev der samtidig med foroffentlighedsfasen foretaget en høring af berørte myndigheder om afgrænsning af miljøvurderingen. I den forbindelse blev en række interesseorganisationer også hørt. I foroffentlighedsfasen indkom i alt 12 høringssvar. Efter høringsfristens udløb indkom yderligere en bemærkning, som ligeledes er medtaget. Fire af høringssvarene er kommentarer fra offentlige myndigheder, og ni af høringssvarene er bemærkninger fra lokale borgere. Vejdirektoratet har sendt enslydende høringssvar til både Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune, hvor der gøres opmærksom på, at vindmøllerne skal placeres således, at der ikke opstår sikkerhedsmæssige problemer for trafikanterne på den nye motorvej. Det forudsættes, at den fremtidige mindsteafstand mellem vindmøller og motorvejsanlægget er minimum 1 gange møllehøjden regnet fra byggelinje til nærmeste del af mølletårnet. I en zonen mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med opstilling af vindmøller. I denne zone kan der placeres vindmøller, med mindre Vejdirektoratet kan fremkomme med specifik begrundelse for, at møllerne skal placeres længere væk end 1 gange møllens totalhøjde. For møller længere væk end 1,7 gange møllehøjden vurderes der ikke at være VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 18

27 sikkerhedsmæssige problemer ved at placere vindmøller i forhold til veje. Erhvervsstyrelsen oplyser, at høringen ikke giver anledning til bemærkninger. Silkeborg Museum gør opmærksom på, at vindmøllerne foreslås placeret i et område med mange registrerede fortidsminder. Der er registreret bopladsspor fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen i størstedelen af motorvejstraceet fra kommunegrænsen og ca. 2 km mod vest. Desuden er der mod sydvest registreret mange fund fra stenalderen og jernalderen. På baggrund af de arkæologiske registreringer i nærområdet er det sandsynligt, at der på arealerne, hvor de tre vindmøller og tilhørende anlæg skal ligge, er skjulte fortidsminder, der vil kunne kræves undersøgt i henhold til museumslovens 27. Museet vil derfor anbefale, at disse arealer forundersøges i god tid inden anlægsstart. En sådan forundersøgelse er frivillig, men vil kunne sikre, at loven ikke overtrædes, og at et påbegyndt anlægsarbejde ikke må standses, med forsinkelse og fordyrelse til følge. Kommentarerne fra de lokale borgere omfatter hovedsageligt bekymring for påvirkningen med støj, skyggekast, genskin fra vinger og lysafmærkninger samt den visuelle påvirkning af landskabet. Flere af de lokale borgere udtrykker på denne baggrund bekymring i forhold til værditab på deres ejendomme. Der udtrykkes desuden bekymring for påvirkning af naturen, herunder dyrelivet, og for påvirkning af turismen i Søhøjlandet, herunder udsigten fra Himmelbjerget. Der stilles spørgsmål ved, om det er bæredygtigt at nedtage de tre eksisterende møller i området, og om de nye møllers placering i en række øst-vest er optimal i forhold til vindudnyttelsen. Det anføres, at vindmøllerne bør opstilles ved vestvendte kyster eller på havet. Det anføres endvidere, at der bør tages stilling til letbane, lufthavn og vindmøller i en sammenhæng, og at planlægningen i øvrigt bør afvente resultatet af den igangværende undersøgelse af sundhed og støj fra vindmøller. Ovenstående bemærkninger fra offentligheden har medvirket til at danne baggrund for indholdet af det videre arbejde med miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, hvor de pågældende miljø- og planlægningsmæssige emner er beskrevet og vurderet nærmere. Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplaner for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.5. Anlægget må ikke opføres, før byrådene har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når det nødvendige plangrundlag er endeligt vedtaget af henholdsvis Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. VVM-tilladelsen og retlige spørgsmål i forbindelse med planlægningen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. 19 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

28 2. PROJEKT BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark, der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 meter, 45 meter, 70 meter og 100 meter. Som kortene i figur 2.1 viser, vil området ved Thorsminde være et middel-godt vindområde, når møllernes navhøjde ligger omkring 70 meter over terræn, mens området hører til de gode vindområder i Danmark, når møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter over terræn. Der er beregnet en middelvind-hastighed på ca. 7,1 meter pr. sekund i 90,0-94,0 meters højde, hvilket svarer til navhøjden for projektforslagets vindmøller Anlægget Møllernes udseende Projektforslaget tager udgangspunkt i opstilling af 3 stk. Vestas V117-3,3 MW vindmøller. Disse har en navhøjde på 91,5 meter og en rotordiameter på 117 meter, hvilket svarer til en totalhøjde 70 meter 100 meter Figur 2.1. Vindressourcekort i henholdsvis 70 og 100 meters højde angivet i W/m 2. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 20

29 på 149,9 meter over terræn. Der kan desuden vælges en Vestas V112-3,3 MW-mølle. Denne mølle har 94 meter tårnhøjde og 112 meter rotordiameter, hvilket også giver en totalhøjde på lige under 150 meter. Endvidere kan der vælges en Siemens SWT-113-3,2 MW-mølle. Denne mølletype har en navhøjde på 92,5 meter over terræn og en rotordiameter på 113 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149 meter. Da der hele tiden udvikles nye mølletyper, kan det ikke udelukkes, at rotordiameteren kan nå op på 120 meter på disse møller, hvilket eventuelt også ville kunne indeholdes i projektet, blot totalhøjden holdes under 150 meter. Vindmøllerne har mindre navhøjde end rotordiameter, hvilket betyder, at der er et harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,28 ved valg af Vestas-møllerne med 117 meter Figur 2.2. Principtegning af vindmølle. rotor og et harmoniforhold på 1:1,19 ved valg af Vestas-møllerne med 112 meter rotor. Ved valg af Siemens-møllerne med 113 meter rotor bliver harmoniforholdet 1:1,22, og ved valg af en eventuel ny vindmølletype med en navhøjde på 90 meter og en rotordiameter på 120 meter vil harmoniforholdet være på 1:1,33. De generelle retningslinjer for vindmøller i tillæg nr til kommuneplanen for Skanderborg Kommune angiver, at harmoniforholdet skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35, således at rotordiameteren er mellem 10 og 35 % større end tårnhøjden. Dette overholdes ved alle aktuelle mølletyper i projektforslaget. De generelle retningslinjer for store vindmøller i Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune angiver derimod, at forskellen mellem vingediameteren og navhøjden ikke må være større end 10 % (dvs. et harmoniforhold på mellem 1:0,9 og 1:1,1). Det forudsættes derfor, at der i kommuneplantillægget for den vindmølle, der opstilles i Silkeborg Kommune, fastsættes en retningslinje, som giver mulighed for en forskel mellem vingediameteren og navhøjden på op til 33 % (dvs. et harmoniforhold på op til 1:1,33). Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er nærmere vurderet i afsnit 3.4 om visuelle forhold. De fire mølletyper er stort set ens, og der vurderes ikke at være væsentlige forskelle med hensyn til støj, produktion og miljøpåvirkning. Der foreligger dog ikke nærmere oplysninger om den mulige mølletype med 120 meter rotor. De efterfølgende beskrivelser tager udgangspunkt i Vestas-V117- møllerne, og der redegøres kun nærmere for de alternative mølletyper såfremt der vurderes at være væsentlige forskelle. Møllerne er tre-vingede og har koniske mølletårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve (RAL 7035) og vingernes overflade er behandlet, så de fremstår matte med et glanstal på ca. 30. Derved minimeres refleksioner fra glasfiberoverfladerne. Møllernes rotorhastighed varierer fra 6,2 til 17,7 omdrejninger pr. minut for Vestas-møllene med 112 eller 117 meter rotor, mens de tilsvarende Siemens-møller med 113 meter rotor har mellem 6 og 15,5 omdrejninger pr. minut. Dette er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Det forventes, at møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I henhold til de almindeligt gældende regler får hver mølle på nacellen (møllehatten) monteret to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er aktiveret døgnet rundt. De to lyskilder skal sikre, at lyset altid er synligt i et vandret plan uanset vingernes position, men lyskilderne vil være afskærmet, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til 10 Candela svarende til 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. Der er nærmere redegjort for afmærkningen i afsnit 6.2. Møllerne opstilles på en lige linje med en indbyrdes afstand på ca. 408 meter, hvilket svarer til ca. 3,5 gange rotordiameteren i projektforslaget med 117 meter rotor. Ved opstilling af de alternative mølletyper med 112 eller 113 meter rotor svarer afstanden til ca. 3,6 gange rotordiameteren, og ved eventuel opstilling af den mulige mølletype med 120 meter rotor svarer afstanden til ca. 3,4 gange rotordiameteren. Møllerækken er ikke helt optimalt orienteret i forhold til fremherskende vindretning fra sydvest, hvilket indebærer, at afstanden mellem møllerne skal være større end tre gange rotordiameter, og den indbyrdes afstand mellem møllerne opfylder mølleproducenternes 21 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

30 krav. Opstillingen på en lige linje med en ensartet indbyrdes afstand er desuden i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for store vindmøller i kommuneplanerne for Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. Vindmølleområdet er placeret i et let kuperet terræn, og projektforslagets tre møller opstilles i kote meter. I henhold til de generelle retningslinjer for store vindmøller i Silkeborg Kommune, skal det sikres, at møllerne har navet i samme plan, mens der ikke er fastsat tilsvarende bestemmelser i de generelle retningslinjer for vindmøller i Skanderborg Kommune. Der vil eventuelt være mulighed for at regulere en smule ved møllernes fundamentskoter i forbindelse med byggeriet, således at den midterste mølle (mølle 2) sænkes mest muligt i forhold til eksisterende terræn. Herved kan de indbyrdes forskelle i kotehøjder reduceres, så møllerne og dermed navhøjderne tilnærmelsesvis placeres i et skrånende plan, der stiger fra øst mod vest. Forholdet vedrørende møllernes navhøjde er vurderet nærmere i afsnit 3.4 om visuelle forhold. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige faktorer til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform og eventuelle støjdæmpning giver mulighed for en fornuftig produktion. Årsproduktionen for projektforslagets tre vindmøller med 117 meter rotor er beregnet til ca. 31,5 mio. kwh, og det svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år. Det vil sige, at møllerne i projektforslaget kan producere en strøm-mængde, der svarer til forbruget i ca. en ottendedel af alle husstande i Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune, der ifølge Danmarks Statistik havde henholdsvis og husstande pr. 1. januar 2015 [2a]. Årsproduktionen for projektforslaget fremgår af tabellen i figur 2.3, hvoraf det ligeledes fremgår, at de tre eksisterende møller, der nedtages i forbindelse med projektforslaget, har en samlet produktion på 3,0 mio. kwh, hvilket svarer til årsforbruget af el i ca. 750 husstande. Sammenlignet med beregningen for projektforslagets tre vindmøller med 117 meter rotor forventes årsproduktionen for de to alternative mølletyper med 112 eller 113 meter rotor at være tilsvarende eller lidt mindre, mens produktionen for den mulige mølletype med 120 meter rotor formodes at være tilsvarende eller lidt større. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet er op til ca. 27 x 27 meter og etableres med bunden ca. 3,0-3,5 meter under terræn, og størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 meter tykt lag jord. Der vil være behov for en kørefast plads på ca m 2 ved hver mølle. Arealet, der svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca år. Endvidere vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal omkring hver mølle under anlægsfasen på ca. 70 x 70 meter. Den del af det midlertidige arbejdsareal, som ikke indgår i den permanente kranplads, kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til hver vindmølle. Langs vejen afrettes kanterne med det afgravede jord, således, at den samlede anlægsbredde inklusiv rabatter kan komme op på 10 meter. De permanente græsrabatter på hver side af vejen vil dog typisk være på ca. 0,5 meter, så det samlede vejudlæg bliver på 6 meter. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Den eksisterende del af tilkørselsvejen skal både udvides og forstærkes for, at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området, og på en kortere strækning i forbindelse med et sving forventes vejen at blive rettet ud. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige Antal Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Harmoniforhold Effekt pr. mølle Årlig produktion Projektforslag 3 90,0-94,0 m 112,0-120,0 m 149,0-149,9 m 1:1,19-1:1,33 3,2-3,3 MW 31,5 mio. kwh 0-alternativ 3 45 m 44 m 67 m 1:0, kw 3,0 mio. kwh Figur 2.3. Møllestørrelser og antal samt samlet produktion pr. år. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 22

31 drift af arealerne. Adgang fra offentlig vej sker fra Mollerupvej via en eksisterende privat fællesvej, der forbinder Mollerupvej med Elkærvej, som vist på figur 2.4. LINÅVEJ HOVEDVEJEN Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. NYANLAGT MOTORVEJ Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre kabelarbejdet og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé, dispensationsansøgning ved eventuel berøring af 3-områder og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve møllen. Der er dog behov for 2 fælles teknik- og kabelskure med et areal på op til ca. 30 m 2 til betjening af mølleområdet. Nettilslutning af møller til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne udarbejdet af det lokale elforsyningsselskab. MOLLERUPVEJ BEBOELSER NEDLÆGGES Møllernes indhold af olie mv. I forbindelse med møllernes drift anvendes olie og forskellige kemikalier. I hver af projektforslagets Vestas-møller er der ca liter gearolie, ca. 250 liter hydraulikolie og ca. 700 liter kølervæske (50 % glycol). Transformeren på mølletypen fra Vestas indeholder ikke olie. Siemens-møllernes generator er direkte drevet uden gear, og møllerne indeholder således ELKÆRVEJ Figur 2.4. Kort med mølleplaceringer, arbejdsarealer og adgangsveje. 23 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

32 ikke gearolie. Der er ca. 290 liter hydraulikolie og ca. 400 liter kølervæske (33 % glycol) i hver af Simens-møllerne. Derudover kan Simens-møllerne være forsynet med et svingningsdæmpningsmodul, som indeholder ca. 365 liter olie, og transformeren i bunden af tårnet indeholder ca liter olie. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. Håndtering af olie og øvrige kemikalier i forbindelse med møllernes opstilling og drift, herunder foranstaltninger for at undgå jord- og grundvandsforurening i tilfælde af uheld, er nærmere beskrevet i afsnit Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene i området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 2-3 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer for at undersøge, om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 2-3 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje I mølleområdet forstærkes eksisterende veje, og VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY nye veje og kranpladser etableres efter møllefabrikantens anvisninger, så vejanlæggene har den fornødne bæreevne til transport med tunge køretøjer og opstilling af kraner. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og med græsrabatter på ca. 0,5 meter i hver side. Vejføringerne er vist på figur 2.4. Først rømmes ca cm jordlag af som lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles for til sidst af få pålagt ca. 20 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Overskudsjord fordeles langs vejene og kan eventuelt anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 2-3 uger, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter I forbindelse med udgravning til fundamenterne i ca. 3,0-3,5 meters dybde kan det blive nødvendigt, at bortlede oppumpet grundvand. Det oppumpede vand skal analyseres for okker-indhold og eventuel bortledning vil kræve tilladelser fra henholdsvis Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. Herefter støbes fundamenterne på stedet. Det bortgravede jord deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne, og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det 24 forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af møllernes fundamenter, hvilket dermed resulterer i en del aktivitet fra lastbiler. Levering og opsætning af møllerne Transport af møllekomponenterne fra fabrikken via det offentlige vejnet til mølleområdet fastlægges, når valg af mølletype er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager møllefabrikanten og transportfirmaet en kortlægning af transportvejen, hvor den mest optimale rute bliver udvalgt i forhold til møllekomponenternes oprindelsessted, samt de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving, skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande, som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter. Ved skarpere sving og indsnævringer vil skilte og refleksstandere mv. blive midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at udlægge jernplader, hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren i samarbejde med vejmyndigheden, og områderne retableres umiddelbart efter endt transport. I selve mølleområdet udvides de permanente vejes svingbaner eventuelt midlertidigt med grus eller jernplader for at kunne overholde krav til drejeradier mv., og tilsvarende udvides de permanente kranpladser ved vindmøllerne midlertidigt med grus eller jernplader til oplagring af møllekomponenterne, så de er klar til opstilling, når hovedkranen ankommer til området. Mølletårne, naceller (møllehatte) og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som i løbet af ca. 2-3 uger monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra områ-

33 det, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 20 lastvognlæs. Det forventes, at ca lastvognstræk kan levere komponenterne til de 3 møller. Kabelarbejder Møllerne tilsluttes el-nettet med jordkabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgningen om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Nedtagning af eksisterende møller Der forudsættes fjernet tre eksisterende møller i forbindelse med dette projekts gennemførelse. Det drejer sig om de tre eksisterende 600 kw møller i projektområdet. Møller, som forudsættes fjernet for projektets gennemførelse, vil blive nedtaget senest i forbindelse med igangsætning af de nye møller. Møllerne, der er 18 år gamle, forventes solgt til genopstilling i udlandet. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejderne forventes generelt at foregå på hverdage indenfor normal arbejdstid. I visse perioder af anlægsfasen vil der være trafik med lastbiler i forbindelse med transporter til og fra projektområdet, som vurderes at ville udgøre den væsentligste støjkilde i anlægsfasen. Aktiviteter med entreprenørmateriel, herunder gravemaskiner og kraner, vil fortrinsvis foregå umiddelbart omkring mølleplaceringerne, og på grund af afstanden til nabobeboelser forventes ingen væsentlige støjgener i forbindelse med disse aktiviteter. Herudover vil der kortvarigt være støjmæssige gener i forbindelse med nedbrydning af fundamenterne på de eksisterende vindmøller, som nedtages ved opstilling af de nye vindmøller. Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder skal senest 14 dage i forvejen anmeldes til den eller de berørte kommuner i henhold til bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 639 af 13/06/2012). De kommunale forskrifter for midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter i medfør af bekendtgørelsen skal ligeledes iagttages. Dette indebærer blandt andet, at støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder kun må udføres på hverdage (mandag til fredag) i tidsrummet mellem kl Støjende arbejde må kun undtagelsesvist foretages udenfor dette tidsrum, og kun efter forudgående dispensation. Der er endvidere krav om naboorientering med angivelse af tidspunkter og perioder for aktiviteterne Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn fra mølleproducenten, som er ansvarlig for opstillingen. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene og strækker sig over mindst 3 uger. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Vindmølleproducenten udarbejder detaljerede sundheds-, sikkerheds- og miljøplaner, som angiver, hvorledes opstilling og drift af møllerne skal foregå, herunder håndtering af olie og øvrige kemikalier samt bortskaffelse af affald. Det angives desuden, hvorledes eventuelle uheld og nødsituationer skal håndteres. I anlægsfasen opbevares al olie og øvrige kemikalier i containere eller evt. udendørs stående i spildbakker. Såvel containere som spildbakker skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 % af den opbevarede mængde. Inden arbejder med olie og øvrige kemikalier påbegyndes, beskyttes jordoverfladen / underlaget med presenning og / eller et lag af absorberende materiale. 25 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

34 Der er endvidere krav om, at der skal forefindes et spildsæt, som bl.a. består af absorberende materiale ( kattegrus ). I forbindelse med opstillingen af møllerne vil der evt. blive efterfyldt mindre mængder olie eller andre kemikalier, som medbringes i nacellen, når denne løftes op på tårnet. Eventuelt spild tørres op af montørerne med klude eller evt. ved anvendelse af absorberende materiale ( kattegrus ), som efterfølgende opsamles og bortskaffes i henhold til gældende regler for affaldssortering og bortskaffelse til godkendt aftager. Ved opførelse af vindmøllerne vil der være en betydelig aktivitet med køretøjer og maskiner i området. Der vil derfor være en lille risiko for udslip af diesel- og hydraulikolier i forbindelse med uheld, men det må karakteriseres som undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i form af opsamling, afgravning eller oppumpning, så miljøpåvirkninger undgås. Optankning af almindelige, indregistrerede køretøjer skal foregå udenfor anlægsområdet på almindelig, offentlig tankstation. I anlægsområdet kan der dog være brændstoftanke til generatorer eller specialkøretøjer på pladsen. Brændstoftankene skal være dobbeltvæggede, og der skal forefindes spildudstyr og CO 2 -slukkere. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Sikkerhed i forbindelse med drift I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Inden idriftsættelse af vindmøllerne skal der desuden foreligge en gyldig projektgodkendelse, og det er en betingelse for anvendelse af møllerne, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed. Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af vindmøllerne. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie med spildbakker og absorberende materialer ( kattegrus ) samt sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen. Ved de periodevise serviceeftersyn på møllerne, medbringer montørerne olie mv. i lukkede beholdere samt spildsæt, som transporteres op i nacellen med lift inde i mølletårnet. I forbindelse med servicen fjernes udpresset smørefedt fra lejer, der løbende er blevet opsamlet i dertil indrettede fedtbakker. Der er almindeligvis ikke behov for udskiftning af den olie, som findes i transformerne i bunden af tårnet på Siemens-møllerne, men udskiftning af olie mv. i øvrige systemer, herunder gearkassen på møllerne fra Vestas, sker typisk med intervaller på 3 til 7 år. Udtjent olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der transporteres ned gennem mølletårnet med liften og returneres til mølleproducenten eller bortskaffes direkte til godkendt aftager. Skulle der ske udslip i forbindelse med service og udskiftning af olie mv., vil montørerne straks kunne iværksætte afværgeforanstaltninger. 26 I driftsfasen vil et eventuelt spild fra møllen som følge af lækage hurtigt blive opdaget grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, så afgravning / oprensning kan iværksættes. For så vidt angår risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler anses denne for værende ubetydelig. Hydrauliske væsker samt køle- og smøremidler løber i lukkede systemer, og under normale omstændigheder sker der ikke udslip. Skulle uheldet imidlertid være ude, er vindmøllen konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet, der fungerer som opsamlingsreservoir. Herved minimeres risikoen for at det omgivende miljø påvirkes. Havari I perioden 2001 til 2011 er der i alt registreret 39 havarier med vindmøller i Danmark [2b]. I fire tilfælde har der været tale om alvorlige totalhavarier, og i henholdsvis 14 og 18 tilfælde har der været tale om nedfaldne vinger eller nedfaldne vingedele. I de resterende tre tilfælde har der været tale om brand. I langt de fleste tilfælde er de nedfaldne dele landet inden for kort afstand, og der er ikke rapporteret skader på 3. personer eller andres ejendom. Havarierne skyldes typisk dårlig vedligeholdelse, og i de seneste år er lovgivningens krav til service og vedligeholdelse blevet skærpet. Moderne vindmøller overvåges elektronisk og ved uregelmæssigheder stoppes møllerne automatisk, så risikoen for havari minimeres. Isafkast Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden mere end 600 meter til nærmeste beboelse og mere end 200 meter til offentlige veje, dels falder is lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. Møllerne er

35 desuden forsynet med forskellige sikkerhedsfunktioner, som via sensorer og automatisk overvågning almindeligvis stopper møllerne i tilfælde af overisning. Overisning er ikke et generelt problem under danske klimaforhold. I gennemsnit forekommer overisning med isstykker større end 3 mm 0,175 gange pr. år i Danmark, og isstykker vurderes at skulle have en tykkelse på minimum 2 cm for at kunne kastes over større afstande uden at gå i mindre stykker, og samtidig kunne gøre skade på et forbikørende køretøj [2c]. Trafiksikkerhed Gældende afstandskrav til overordnede veje og jernbaner er dels fastsat på baggrund af en vurdering af risici og konsekvenser i forbindelse med eventuelt havari eller nedblæsning af is og dels af hensyn til trafiksikkerheden ved distraktion af trafikanter og lokoførere. Afstandskravet er som udgangspunkt 1 gange møllehøjden. Indenfor en planlægningszone på 1 til 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål ved opstilling af vindmøller. Det kan eksempelvis dreje sig om strækninger, hvor trafikanters opmærksomhed bør være fuldt rettet mod hastighedsskift, indfletninger, krydsningsområder, færdselstavler, vejvisning og signaler, samt lokoføreres mulighed for at se signaler og signalgivning. De statslige myndigheder har vurderet, at der ikke er belæg for at regulere vindmøllers placering ved afstande over 1,7 gange møllehøjden i forhold til overordnede veje og jernbaner [2c]. Den nærmeste overordnede vej er den nye motorvej umiddelbart nord for mølleområdet, og møllerne er placeret i planlægningszonen mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden. Vejdirektoratet er derfor blevet kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten. Vejdirektoratet har oplyst, at vindmøllerne (ydersiden af mølletårnet) ikke må placeres nærmere end 150 meter (vindmøllens totalhøjde) fra vejbyggelinjen, som er defineret 50 meter fra vejmidte, og hertil kommer en yderligere forøgelse af byggelinjen ved 2 gange højdeforskellen mellem kørebane og terrænet omkring vindmøllen samt 1 meter til passage. Ud fra de fastlagte koordinater for vindmøllerne og kendskab til motorvejens centerlinje og de terrænæssige højdeforskelle, har Vejdirektoratet vurderet, at vindmøllernes placering ikke vil være problematisk i forhold til motorvejen. I miljørapportens afsnit 4.3 er der redegjort for skyggekast fra vindmøllerne, og det fremgår af figur 4.19, at der vil forekomme skyggekast på motorvejsstrækningen mellem Flensted og Mollerup. Skyggekast vurderes ikke at udgøre noget problem i forhold til trafiksikkerheden. Der er ingen eksisterende jernbaner i nærheden af de planlagte vindmøller ved Thorsminde, men der planlægges for en ny enkelt eller dobbeltsporet bane mellem Aarhus og Silkeborg via Galten med en mulig placering i området mellem vindmøllerne og motorvejen. Der er nærmere redegjort for forholdet til den mulige jernbane i afsnit 6.1 om arealanvendelse Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne ophører, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen eller eventuelt VVM-tilladelsen fastsætter. Det forudsættes, at adgangsveje og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Nedlæggelse af veje kan dog forudsætte tilladelse fra kommunen i henhold til Naturbeskyttelseslovens 26a. Ligeledes forudsættes det, at møllefundamenterne fjernes mindst til en meter under terræn, hvorefter arealerne retableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år, og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt størstedelen af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug, og der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. 27 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

36 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1. Landskabets dannelse og form Mølleområdet ved Thorsminde er geologisk set placeret i et morænelandskab dannet under den seneste istid, Weichsel-istiden [3a]. Mølleområdet er placeret på et moræneplateau, som strækker sig mellem Silkeborg mod vest og Galten mod øst, og mellem Linå mod nord og den markante tunneldal omkring Julsø mod syd. Området mellem Silkeborg og Århus er i høj grad karakteriseret af de markante ådale, som skærer sig ind mellem moræneplateauerne. Især tunneldalene er med til at give landskabet en dramatisk udformning, hvorimod moræneplateauerne typisk er mere rolige i deres landskabelige udtryk. På moræneplateauerne findes dog også en række dødisrelieffer og randmoræner, som ligeledes er med til at gøre landskabet mere varieret. Selve mølleområdet ligger meter over havet, og terrænet i området omkring det nye mølleanlæg ligger generelt meget højt, typisk fra meter oho. Mod nord falder terrænet til omkring 50 meter oho. i ådalen med Linåen og Bjarup Mose, som ligger ca. 1 km fra mølleområdet, og længere mod nord stiger terrænet til mere end 100 meter oho. med Sorring Loddenhøj ca. 4,5 km mod nordøst, som det højeste punkt på 148 meter oho. Mod syd falder terrænet til omkring 20 meter oho. ved Gudenåen, Knudsø, Birksø og Julsø, som ligger i tunneldalen i en afstand af 3-4,5 km fra mølleområdet. Længere mod syd stiger terrænet til over 100 meter oho. med Himmelbjerget på 147 meter oho., som et af VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Figur 3.1. Landskabskort med mølleområdet markeret med en rød cirkel [3a]. 28

37 de højeste punkter godt 5,5 km sydvest for mølleområdet Kulturlandskabet Anvendelse og landskabelige interesser De berørte arealer indenfor anlægsområdet anvendes i dag til agerbrug med intensivt dyrkede markarealer. Nærområdet er præget af middelstore markstykker, få spredte kratbeplantninger, enkelte læhegn og mindre skovområder samt spredte ejendomme. Sammen med landskabets udformning giver det gode udsigtsmuligheder ud over markarealerne, der er indrammet af de spredte beplantninger. Den nyanlagte motorvej har stor betydning for oplevelsen af landskabet i store dele af nærområdet, og er flere steder medvirkende til, at give landskabet en mere teknisk karakter. Bevaringsværdige landskaber I kommuneplanerne er der udpeget bevaringsværdige landskaber, som betegnes henholdsvis 'særlige landskabelige interesseområder' i Skanderborg Kommune og 'landskabelige interesseområder' i Silkeborg Kommune. I disse områder skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets værdier, og eksempelvis større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Det nærmeste udpegede område ligger nord for mølleområdet og omfatter arealer langs Linådalen, der er en mindre sidedal til Gudenåens forløb. Den nærmeste del af dette område omfatter Sønderskov, der ligger ca. 250 meter fra nærmeste mølle. Mod syd er der udpeget et større område, som bl.a. omfatter arealer omkring tunneldalen, hvor Gudenåen har sit løb, og hvor bl.a. Figur 3.2. Bevaringsværdige landskaber omkring mølleområdet. 29 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

38 SMINGE - GUDENÅSYSTEMET HIMMELBJERGET Figur 3.3 Geologiske interesseområder. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY TULSTRUP - LAVEN SORRING LODDENHØJ 30 Knudsø og Julsø er placeret. De højtliggende arealer omkring Himmelbjerget indgår ligeledes i området, og den nærmeste del af området ligger godt 1,5 km fra mølleområdet og omfatter landskabet nord for Laven og Tørring. Møllerne vil kunne være markant synlige fra de nærmeste dele af de bevaringsværdige landskaber, mens udsynet til møllerne vil være meget begrænset fra de lavtliggende arealer i ådalene. Den visuelle påvirkning af de beskyttede landskaber er belyst nærmere med visualiseringer, som er gengivet i adsnit 3.4. Uforstyrrede landskaber I kommuneplanerne er der udpeget (visuelt) uforstyrrede landskaber, som skal friholdes for større byggeri og tekniske anlæg. I redegørelsen til kommuneplanen for Silkeborg Kommune er det yderligere præciseret, at det skal sikres, at høje bygninger og tekniske anlæg i det omkringliggende landskab ikke kan ses fra de visuelt uforstyrrede landskaber. Det nærmeste udpegede område i Silkeborg Kommune omfatter arealer omkring Salten Å vest for Salten Langsø ca. 12 km sydvest for mølleområdet. Det vurderes, at møllerne ikke vil være synlige på grund af afstanden og de terrænmæssige forhold, herunder de markante skovklædte højdedrag omkring Himmelbjerget, som er beliggende mellem Salten Langsø og Julsø i retning mod mølleområdet. Det nærmeste udpegede område i Skanderborg Kommune ligger syd for Mossø og dermed syd for mølleområdet i en afstand af godt 12 km. De skovklædte højdedrag syd for den vestlige del af Mossø afskærmer udsynet fra den lavere beliggende del længere mod syd, men det kan ikke

39 udelukkes, at møllerne vil kunne ses fra mere åbne arealer i den østlige del af området, hvor Mossø giver mulighed for udsyn i retning mod mølleområdet. På grund af afstanden vurderes den mulige visuelle forstyrrelse af landskabet dog at være minimal. Geologiske interesseområder Hele den vestlige del af Skanderborg Kommune og den sydlige del af Silkeborg Kommune er en del af Det Midtjyske Søhøjland, som udgør et stort geologisk rammeområde, hvor de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge ikke må forringes. Herudover er der i kommuneplanerne udpeget særlige geologiske interesseområder, hvor hensyn til geologien skal tillægges særlig stor vægt. I disse områder skal det så vidt muligt undgås eksempelvis at foretage terrænreguleringer eller udføre anlægsarbejder mv., som kan sløre eller ødelægge landskabets dannelsesformer. Mølleområdet ligger ligesom den nyanlagte motorvej i den nordligste udkant af det geologiske rammeområde såvel som det geologiske interesseområde Tulstrup-Laven, der strækker sig 3-4 km mod syd til Knudsø. Den mest interessante del af det geologiske interesseområde omfatter de stejle skråninger ned mod Knudsø, som gennemskæres af slugter. Vindmølleprojektet medfører ikke terrænændringer, som kan forstyrre oplevelsen af landskabets dannelsesformer. Størstedelen af de fotopunkter med visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.5, er placeret indenfor det geologiske rammeområde, og en stor del af fotopunkterne i den sydlige del af nærzonen er placeret inden for det geologiske interesseområde. På større afstand er der udpeget et geologisk interesseområde mod sydvest omkring Himmelbjerget, hvoraf den nærmeste del øst for Julsø ligger godt 3 km fra mølleområdet. Mod nordvest er der udpeget et geologisk interesseområde omkring Sminge og Gudenåsystemet, hvoraf den nærmeste del nord for Linå ligeledes ligger godt 3 km fra mølleområdet, og mod nordøst er der udpeget et mindre geologisk interesseområde ved Sorring Loddenhøj knap 4,5 km fra møllområdet. Møllerne vil kunne være synlige fra mindre dele af disse områder, men de vurderes ikke at påvirke oplevelsen af de geologiske dannelsesformer i de pågældende områder. Beplantning Beplantningen i nærområdet er præget af de store markstykker, der er opdelt af enkelte spredte læhegn samt fritliggende trægrupper, kratbevoksninger og mindre skovbeplantninger. På lidt større afstand er det især de store skovområder mod syd og vest, der sammen med ådalene omkring Gudenåen præger landskabet, mens landskabet på lidt større afstande mod nord og øst hovedsageligt består af store markstykker opdelt af enkelte spredte læhegn samt mindre skovarealer og beplantninger i forbindelse med områdets bebyggelser. Beplantningerne vil flere steder være medvirkende til begrænse udsynet til møllerne eller helt skjule dem. Skovbyggelinje I henhold til naturbeskyttelseslovens 17 er der fastlagt skovbyggelinjer ved flere af de nærmeste skove omkring mølleområdet, hvilket indebærer, at der ikke må placeres bebyggelse indenfor en afstand af 300 meter fra de pågældende skove. Det drejer sig om Sønderskov mod nordøst, skoven ved Thorsminde mod øst og skovarealerne nordøst for Laven, der ligger sydvest for mølleområdet, hvorimod Tvedskov mod nord ikke er omfattet af en skovbyggelinje, da den har et areal på under 20 ha. Tvedskov og Sønderskov ligger begge nord for den nyanlagte motorvej. Den østligste af møllerne (mølle 1) placeres lige uden for skovbyggelinjen omkring Sønderskov mod nordøst og skoven ved Thorsminde mod sydøst. Formålet med skovbyggelinjerne er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Vindmøllerne vil i kraft af deres højde fremstå dominerende i forhold til skovene, men skovene vil fremstå som selvstændige landskabselementer, da møllerne ikke begrænser udsynet til dem. Der er redegjort for påvirkningen Figur 3.4. Skovbyggelinje i forhold til projektforslagets møller. 31 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

40 af plante- og dyrelivet i afsnit 5.4. Bebyggelse Det er kun få spredte ejendomme i området omkring møllerne. Beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5 i den vestlige del af projektområdet nedlægges ved en realisering af projektet. Ser man bort fra de nedlagte ejendomme, er de nærmeste ejendomme beliggende langs med Thorsmindevej mod øst, Skovsrodvej og Elkærvej mod syd, Mollerupvej mod vest samt Linåvej/Hovedvejen nord for mølleområdet og den nyanlagte motorvej. Foruden den spredte bebyggelse i det åbne land ligger landsbyerne Mollerup og Flensted henholdsvis ca. 1,0 km nordvest og ca. 1,7 km nordøst for mølleområdet. På lidt større afstand ligger Linå ca. 2,6 km mod vest og Voel godt 5 km mod nordvest. Sorring ligger ca. 3,2 km mod nord og Låsby ligger ca. 2,6 km mod øst. Mod syd ligger landsbyerne Tulstrup, Tørring og Alling på afstande mellem ca. 3,7 til 4,3 km, og ca. 2,4 km mod sydvest ligger Laven. De lidt større byer Ry og Galten ligger henholdsvis godt 5 km mod syd og ca. 8,5 km mod øst. Der er mere end 10 km fra mølleområdet til udkanten af Silkeborg og omtrent 15 km til udkanten af Skanderborg. Figur 3.5. Oversigtskort med bebyggelse, skovbeplantning og infrastruktur omkring projektområdet. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 32 Vindmøllerne vil generelt være markante og dominerende set fra de nærmeste omkringliggende naboejendomme, hvorfra der er frit udsyn til møllerækken. En del af beboelserne er dog omgivet af driftsbygninger eller beplantning, som vil kunne begrænse udsynet i større eller mindre omfang. Der er redegjort nærmere for den visuelle påvirkning af de nærmeste nabobeboelser i kapitel 4. Fra øvrige naboejendomme i det åbne land på lidt

41 større afstand vil møllerne ligeledes kunne være markant synlige. Generelt er udsynet til møllerne fra flere af beboelserne nord for mølleområdet afskærmet af de mange skovbeplantninger. Beboelserne mod øst er også mere eller mindre afskærmet af beplantninger, mens beboelserne i det nære landskab mod syd og vest generelt ligger mere åbent i landskabet med mere frit udsyn mod møllerne. Fra udkanten af de nærmeste landsbyer og byer vil det nye mølleanlæg ligeledes være markant synligt, hvor udsynet ikke er afskærmet af beplantning eller som følge af terrænets udformning. Bevæger man sig ind i bebyggelserne vil møllerne hurtigt blive skjult af bygninger og beplantning. Det kan dog ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde kan være mere eller mindre frit udsyn til møllerne. De markante bakkeformationer i søhøjlandet syd for mølleområdet er med til at skjule mølleanlægget, og fra Laven, Alling og Tulstrup vil udsynet til møllerne være ret begrænset. Tørring ligger højere i terrænet, og især fra Mollerup, Linå, Voel, Sorring, Flensted og Låsby i landskabet vest, nord og øst for mølleområdet vil møllerne i højere grad kunne være synlige. På længere afstande vil møllerne være mindre dominerende i landskabet, og udsynet til møllerne vil i højere grad være påvirket af forskellige landskabselementer. Fra de nærmeste dele af Ry, som ligger ned til Knudsø, vil udsynet til møllerne være ret begrænset på grund af terrænforholdene nord for søen, men fra de højtliggende områder øst for byen vil der være udsyn til møllerne, som således også vil være potentielt synlige fra højere beliggende områder i selve byen. Fra Galten vil udsynet mod møllerne i højere grad være begrænset af det bakkede landskab i retning mod Låsby. På store afstande vil møllernes synlighed generelt være meget begrænsede. I klart vejr vil møllerne dog kunne være synlige på længere afstande, og det kan ikke udelukkes, at møllerne vil kunne være synlige fra visse højtliggende områder omkring Silkeborg og Skanderborg. Møllernes visuelle påvirkning af omgivelserne er vurderet gennem visualiseringer fra flere af de ovennævnte bebyggelser, som er gengivet i afsnit 3.4. Infrastruktur Veje og jernbaner Den nærmeste vej omkring mølleanlægget er den nyanlagte motorvej, som ligger ca. 200 meter nord for vindmøllerne og løber parallelt med møllerækken. Foruden motorvejen er de nærmeste veje en række blinde veje, som giver adgang til en enkelt eller to af de nærmeste beboelser. Ser man bort fra disse mindre veje, er de nærmeste veje henholdsvis Thorsmindevej ca. 700 meter mod sydøst, Skovsrodvej lidt længere mod sydøst i en afstand af ca. 1,1 km, Kielgaardsvej ca. 1,3 km mod syd, Elkærvej ca. 1,1 km mod sydvest og Mollerupvej ca. 750 meter mod vest. Nord for den nyanlagte motorvej og parallelt med denne løber desuden Linåvej/Hovedvejen i en afstand af ca. 700 meter. Når man færdes på disse veje, herunder de nærmeste strækninger af motorvejen og Linåvej/Hovedvejen, vil det nye mølleanlæg være et markant visuelt dominerende element i lokalområdet. Der er stor afstand til den nærmeste eksisterende jernbane, som er jernbanen mellem Silkeborg og Skanderborg, der går via Laven og Ry, hvoraf den nærmeste del mod sydvest ligger i en afstand af ca. 2,6 km fra mølleområdet. Se endvidere af snit om mulig jernbane i afsnit 6.1 om arealanvendelse. Højspændingsledninger og antennemaster Vindmøller, højspændingsledninger og antennemaster kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Uheldige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. Miljøministeriet angiver i deres anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3b], at samspillet mellem vindmøller og højspændingsledninger generelt får lille visuel indflydelse, hvis afstanden mellem anlæggene som minimum svarer til nærzonen, dvs. 4,5 km i det aktuelle tilfælde. Den nærmeste højspændingsledning er en mindre 60 kv luftledning ca. 4,3 km nordøst for mølleområdet i forbindelse med en transformerstation mellem Dallerup og Tovstrup øst for Sorring. Nordøst for Sorring i en afstand af ca. 4,5 km står desuden et teletårn, der er placeret højt i terrænet (kote 142) ved Sorring Loddenhøj. Det markante tårn har en diameter på 7 meter og er 66 meter højt, hvortil kommer en gittermast på 21 meter, så den samlede højde er 87 meter. Herudover er der kun mindre antennemaster/mobilmaster i området. Den nærmeste mast er placeret ved Elkærvej umiddelbart syd møllerne, og ca. 1 km mod sydøst står en antennemast ved Skovsrodvej. På lidt større afstand står en antennemast ved Anebjergvej i udkanten af Linå ca. 2,7 km mod vest, og der er ligeledes antennemaster i den østlige del af Låsby og syd for Alling omkring 4,5 km fra mølleområdet. På baggrund af den relativ store afstand vurderes de nye møller ikke at have noget væsentligt visuelt samspil med eksisterende højspændings- 33 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

42 ledninger eller teletårnet ved Sorring Loddenhøj, og de øvrige antennemaster i området er mindre anlæg, hvor der vil være et klart hierarki i forhold til vindmøllerne, som vil være mest dominerende. Andre vindmøller De tre eksisterende 600 kw møller ved Thorsminde, der har en totalhøjde på ca. 67 meter, vil blive nedtaget i forbindelse med opstillingen af de nye møller. Ved Lysmose i området syd for Låsby står fire 900 kw-møller ca. 1,9 km fra mølleområdet, som den nærmeste møllegruppe i forhold til det nye mølleanlæg ved Thorsminde. Møllerne har en totalhøjde på ca. 70 meter. Omtrent 3 km nord for mølleområdet står en enkelt 150 kw-mølle syd for Sorring. Denne mølle har en totalhøjde på ca. 46 meter. Herudover er der en husstandsmølle på 11 kw i området nord for Sorring mere end 5 km fra mølleområdet ved Thorsminde, og afstanden til alle øvrige eksisterende møller er på mere end 8 km. Figur 3.6. Eksisterende vindmøller omkring projektområdet, hvor 28 gange totalhøjden (4,2 km) er vist med rød afgrænsning. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 34 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Vindmølle nedtages Der er ikke udlagt andre mølleområder til opstilling af nye møller i nærheden af mølleområdet ved Thorsminde. Det nærmeste område i Skanderborg Kommune ligger således syd for Høver mere end 8 km øst for Thorsminde, og det nærmeste område i Silkeborg Kommune ligger ved Tvilumgård mere end 12 km nord for Thorsminde. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyses, hvorfor

43 påvirkningen anses for ubetænkelig. Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse. Påvirkningsafstanden for møllerne i det nye mølleanlæg svarer til 4,2 km. Indenfor denne afstand findes der, som ovenfor beskrevet, kun én eksisterende møllegruppe og en enkeltstående mølle. Det visuelle samspil mellem de eksisterende og de nye vindmøller ved Thorsminde er undersøgt som en del af landskabsanalysen, herunder gennem valg af fotopunkter til visualiseringerne, som er gengivet og vurderet nærmere i afsnit 3.4. Der er hovedsageligt fokuseret på samspillet med den eksisterende møllegruppe, da den lille enkeltstående mølle ved Sorring kun i mindre grad markerer sig i landskabet. Denne mølle vurderes derfor kun i meget begrænset omfang at indgå i visuelt samspil med det planlagte mølleanlæg ved Thorsminde Kulturhistoriske interesser Den kulturhistoriske udvikling Området omkring Thorsminde har generelt været tyndt befolket, og den kulturhistoriske udvikling har hovedsageligt foregået i de større omkringliggende byer. Jorden omkring Silkeborg og omkring Gudenåen i det hele taget, havde ikke særlig stor værdi som landbrugsjord, hvilket ligeledes var medvirkende til at området var tyndt befolket. Landskabet vidner om den udvikling landbruget har gennemgået med udflytning af gårde og stadig større markstykker og færre læhegn - en histore som er synlig i størstedelen af det danske landskab i dag. I området omkring Thorsminde er det dog især den nye motorvej, der dominere det lokale landskab. Ry har i middelalderen været et velbesøgt område som følge af blandt andet Øm Kloster. Det vides ikke hvornår Ry fik status som købstad, men man formoder, at det er omkring 1400-tallet og ind til 1660, hvor byen mistede sin købstadsstatus igen. Ry har haft stor lokal betydning i perioden, blandt andet på grund af store årsmarkeder som afholdtes i byen. Silkeborg og Skanderborg har først noget senere i historien udviklet sig til regionale, betydningsfulde centre. Der har i Silkeborg været en borg i middelalderen, som har været benyttet af flere konger. Borgen forfaldt dog i løbet af 1600-tallet. Udviklingen af Silkeborg tog for alvor fart fra 1844 hvor to brødre får ret til at anlægge en papirfabrik i byen. Med etableringen af papirfabrikken følger en række andre industrier med tiden og Silkeborgs befolkning vokser eksplosivt. Udviklingen kulminere i 1900, hvor Silkeborg får status af købstad. I åerne herefter udvikler industrien sig fortsat og samtidig kommer en række uddannelsesinstitutioner til byen. I de seneste år har især turismen til Himmelbjerget og Gudenåen og de mange søer udviklet sig, mens industrien har været i tilbagegang til fordel for administration og servicefag. I 1100-tallet lå der en kongsgård i Skanderborg. Slottet blev ofte benyttet af kongen, men byen fik aldrig den store handelsmæssige betydning til trods for sin status som købsstad fra 1583, og slottet forfaldt efter svenskekrigene. Fra midten af 1800-tallet begynder der at komme mere industri til området. Skanderborg bliver en station på den jyske længdebane i 1868, hvilket i høj grad har betydning for udviklingen af byen. I 1977 etableres motorvejen mellem Skanderborg og Århus. Tilsvarende Silkeborg har turismen samt administration og servicefag især præget byen de seneste årtier. Kirker Kirkerne har betydning som kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet. Kirkerne i sig selv er beskyttede i henhold til Folkekirkeloven, og de er omfattet af en kirkebyggelinje på 300 meter i henhold til Naturbeskyttelseslovens 19. De nære omgivelser er desuden almindeligvis beskyttet af de såkaldte Provst Exner-fredninger. Herudover er der i kommuneplanerne udpeget kirkeomgivelser (kirkeindsigtsområder), som omfatter større områder med særlig betydning for oplevelsen af kirkerne, hvor ind- og udsyn skal bevares. Udstrækningen af de udpegede kirkeomgivelser er vist på figur 3.7, hvoraf det fremgår, at områderne ikke berøres af de planlagte vindmøller, idet der ikke findes kirker i umiddelbar nærhed af det nye mølleanlæg. I henhold til vejledningen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller skal den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn, så vidt muligt belyses for kirker og andre særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer nærmere end 28 gange møllehøjden, hvilket i det aktuelle tilfælde svarer til 4,2 km. Der er i alt fire kirker indenfor denne afstand. Det drejer sig om Linå Kirke, Dallerup Kirke, Låsby Kirke og Alling Kirke. Forholdet mellem disse kirker og de planlagte vindmøller er nærmere beskrevet og vurderet i det efterfølgende. På lidt større afstand ligger henholdsvis Tulstrup Kirke ca. 4,4 km mod syd og Voel Kirke ca. 5,8 km mod nordvest. På grund af afstandsforholdene og de topografiske forhold, herunder terrænforhold, bebyggelse og beplantning, vil der ikke være nogen væsentlig visuel påvirkning af disse kirker. 35 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

44 Voel Kirke Linå Kirke Dallerup Kirke Låsby Kirke Linå Kirke Kirken er opført af granitkvadre i begyndelsen af 1200-tallet, og har tidligere fungeret som sognekirke for Silkeborg Slot. Kirken er blandt andet udvidet og ombygget med materialer, som menes at stamme fra Bjarup Kirke, der blev nedlagt omkring reformationen. Et hvidkalket gravkapel er tilføjet mod nord i 1689, og tårnet i munkesten er fra Kirken ligger på en bakke i den nordvestlige udkant af landsbyen Linå ca. 3,2 km vest for mølleområdet ved Thorsminde. Kirken er omgivet af en stor kirkegård, der særligt strækker sig mod nord, men udsynet i retning mod mølleområdet er i væsentligt omfang afskærmet af landsbyens bebyggelse og beplantning, så kun mindre dele af møllevingerne vil kunne være synlige, som det fremgår af visualiseringen i figur 3.9. De udpegede kirkeomgivelser, hvorfra kirken har særlig betydning for det samlede landskabsbillede, ligger hovedsagelig nord og vest for kirken. Fra Skellerupvej mod vest og nordvest ligger kirken markant på toppen af bakken, men på grund af afstands- og terrænforholdene vil indsynet til kirken ikke blive påvirket af møllerne, og på grund af bebyggelse og beplantning vurderes der ikke at være væsentlige indblik til kirken på større afstand, som kan blive påvirket af møllerne. Alling Kirke Ny vindmølle Kirke Kirkebyggelinje Kirkeomgivelser Figur 3.7. Kirker vist med kirkebyggelinjer og indsigtsområder. Tulstrup Kirke Dallerup Kirke Kirken er opført af granitkvadre omkring år 1200, mens våbenhuset i røde teglsten er fra slutningen af 1700-tallet. Vest for kirken står en moderne klokkestabel af beton fra Kirken ligger i det åbne land ca. 3,3 km nordøst for mølleområdet. Udsynet i retning mod de planlagte møller afskærmes af præsteboligen eller sløres af markant beplantning i den omkringliggende have, der ligger umiddelbart sydvest for kirken, som det fremgår af visualiseringen i figur Hertil kommer, at kun mindre dele af møllevingerne vil kunne VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 36

45 Figur 3.8. Linå Kirke. Figur 3.9. Udsyn fra Linå Kirke. De planlagte møller til venstre i billedet er vist med rødt og visualiseret uden beskæring, men reelt vil møllerne stort set være skjult bag beplantningen. Figur Dallerup Kirke. Figur Udsyn fra Dallerup Kirke. De planlagte møller midt i billedet er vist med rødt og visualiseret uden beskæring, men reelt vil møllerne være skjult bag bygningen. 37 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

46 Figur Låsby Kirke. Figur Udsyn fra Låsby Kirke. De planlagte møller midt i billedet er vist med rødt og visualiseret uden beskæring, men reelt vil møllerne være skjult bag beplantning, bebyggelse og terræn. Figur Alling Kirke. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Figur Udsyn fra Alling Kirke. De planlagte møller til højre i billedet er vist med rødt og visualiseret uden beskæring, men reelt vil møllerne stort set være skjult bag beplantning og terræn. 38

47 være synlige henover trætoppene i Kalbygård Skov, der ligger mellem kirken og mølleområdet, som det fremgår af visualiseringen fra fotopunkt 15 fra vejkrydset lige syd for kirken, der er gengivet i afsnit 3.4. De udpegede kirkeomgivelser strækker sig primært mod nord til Hovedgaden øst for Sorring. Herfra vil man kunne se rotoren på møllerne henover beplantningen i landskabet, og på en kort strækning vil møllerne være placeret bag kirken. Da kirken ikke har noget tårn, markerer den sig ikke væsentligt i landskabet, og på grund af terrænforhold og beplantning er kirken kun punktvis synlig fra vejen. Terræn og beplantning danner baggrund for kirken, hvilket vurderes at bidrage til visuelt at adskille vindmøllerne fra kirken. Låsby Kirke Kirken er opført af granitkvadre i begyndelsen af 1200-tallet. Det hvidkalkede våbenhus er formodentlig fra omkring år 1500, hvor kirken ligeledes er forlænget mod vest med et nu nedbrudt tårn, der er erstattet af en tagrytter fra omkring år Kirken ligger i det nordlige udkant af landsbyen Låsby ca. 3,6 km øst for mølleområdet. Vindmøllerne vil ikke være synlige fra kirkegården på grund af terrænforholdene samt bebyggelse og beplantning mod vest, som afskærmer udsynet i retning mod mølleområdet, hvilket fremgår af visualiseringen i figur Kirken markerer sig ikke i landskabet på større afstand, og de udpegede kirkeomgivelser er begrænset til at omfatte arealer inden for kirkebyggelinjen på 300 meter. Der vurderes ikke at være væsentlige indblik til kirken fra øst, som kan blive påvirket af vindmøllerne. Fra Nørregade er der et kik til kirken, men her vil møllerne ikke være placeret direkte bag kirken, og det vil iøvrigt kun være muligt at se en enkelt vingespids eller to henover beplantning og bebyggelse, som det fremgår af visualiseringen fra fotopunkt i 19, der er gengivet i afsnit 3.4. Alling Kirke Kirken er opført af granitkvadre i første halvdel af 1200-tallet. Det hvidkalkede våbenhus er tilføjet i senmiddelalderen, men herudover har kirken bevaret sin oprindelige karakter. Kirken ligger i det nordlige udkant af landsbyen Alling ca. 3,7 km syd for mølleområdet, og de udpegede kirkeomgivelser, hvorfra kirken har særlig betydning for det samlede landskabsbillede, omfatter et fladt, åbent areal, som strækker sig 1-1,5 km mod nord til Laven. De højstammede træer, som afgrænser kirkegården mod nord, giver mulighed for udsyn i retning af de planlagte møller. På grund af terrænforholdene og skovarealerne øst for Laven og længere mod nord, vil kun dele af vingerne på de vestligste møller være synlige henover beplantningen, som det fremgår af visualiseringen i figur Da kirken ligesom Dallerup Kirke og Låsby Kirke ikke har noget tårn, markerer den sig ikke væsentligt i forhold til landsbyens bebyggelse og beplantning, og der vurderes ikke være indblik til kirken fra syd, som kan blive påvirket af vindmøllerne. Kulturmiljøer De udpegede kulturmiljøer i kommuneplanerne for Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune betegnes henholdsvis bevaringsværdige kulturmiljøer og værdifulde kulturmiljøer. Kalbygård Det nærmeste bevaringsværdige kulturmiljø i Skanderborg Kommune er hovedgården Kalbygård, der ligger i den vestlige udkant af landsbyen Flensted ca. 1,5 km nordøst for mølleområdet. Kalbygårds historie kan føres tilbage til middelalderen, men de nuværende bygningsanlæg består af en hovedbygning fra 1907 og avlsbygninger mod vest, som er opført fra midten af 1950'erne, dog er der en enkelt længe fra omkring Kulturmiljøet er afgrænset omkring bygningsanlæggene og haveanlægget omkring hovedbygningen. Kulturmiljøet er sårbart overfor nybyggeri, om- og tilbygning eller nedrivning og disse forhold vil ikke blive påvirket, men møllerne vil kunne være synlige fra dele af området. Der er markant beplantning omkring haveanlægget, og hovedbygningen er kun synlig i begrænset omfang. Udsynet til møllerne vil ligeledes ofte være afskærmet af beplantningen og bebyggelsen, når man færdes i området omkring kulturmiljøet, men fra Hovedvejen umiddelbart syd for kulturmiljøet vil der være frit udsyn til møllerne, som det fremgår af visualiseringen fra fotopunkt 7, der er gengivet i afsnit 3.5. Langvad Bro På større afstand ca. 3,9 km nordøst for mølleområdet er der udpeget et mindre kulturmiljø omkring en tidligere vejdæmning over dalbunden vest for Langvad Bro neden for Langvad Bakke. Vejdæmningen er ikke dateret, men er formodentlig fra forhistorisk tid eller evt. fra middelalderen. Der vil ikke være udsyn til vindmøllerne fra kulturmiljøet på grund af det højtliggende terræn syd for ådalen. Skæggeskovvej En vejstrækning gennem Skæggeskov ca. 3,7 km sydøst for mølleområdet er udpeget som kulturmiljø. Vejen er en del af et gammel vejforløb mellem Låsby og Ry, og vejen er karakteristisk ved sin vejbelægning af skærver (makadamisering). Kulturmiljøet er sårbart overfor tung trafik, der beskadiger vejbelægningen. Mølleprojektet vil ikke påvirke bevaringsværdierne. 39 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

48 Hesselskov Mollerup Kalbygård Sønderskov Langvad Bro Alling Landsbyen Alling ca. 3,6 km syd for mølleområdet er udpeget som kulturmiljø. Landsbyen fremstår som en klassisk vejforteby med gårde i en kreds omkring en forte, der med tiden er blevet bebygget med småhuse. Den østlige del af landsbyen er desuden gennemskåret af jernbanen og landevejen mellem Ry og Laven, hvor der opført nyere bebyggelse. Der er en del bevaringsværdige bindingsværkshuse, som giver landsbyen karakter, og kulturmiljøet er sårbart overfor nybyggeri eller nedrivning, som i større grad ændrer landsbyens struktur. Mølleprojektet vurderes ikke at have betydning for oplevelsen af kulturmiljøet på grund af afstanden og møllernes meget begrænsede synlighed, hvilket bl.a. fremgår af visualiseringen fra kirkegården i den nordlige udkant af landsbyen, som er vist i figur Linå Vesterskov Dysted Voldsted Alling Rye Nørreskov Figur Kulturmiljøer. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Skæggeskovvej 40 Rye Nørreskov Længere mod sydvest i en afstand af ca. 3,7 km fra mølleområdet er der udpeget et kulturmiljø, der omfatter et stort område omkring Rye Nørreskov syd for Julsø. Det historiske skovområde rummer flere kulturspor, herunder skovhusmandsbrug og spor efter glasovne og milebrænding. I nyere tid har turist- og friluftslivet sat sig flere spor i området omkring Himmelbjerget med bl.a. Frederik den Syvendes Tårn samt anløbsbro og hotel ved Julsø. Kulturmiljøet er sårbart overfor hårdhændet skovdrift og slid som følge af den store turisme i området. Der vil ikke være nogen visuel påvirkning fra vindmøllerne i størstedelen af kulturmiljøet på grund af skovbeplantningen, men blandt andet fra området omkring hotellet ved anløbsbroen er der udsyn over Julsøs åbne vandflade i retning mod mølleområdet, hvor dele af møllevingerne vil kunne være synlige henover terræn og beplantning. Fra de åbne, højtliggende områder på Himmelbjerget er der vid udsigt over

49 landskabet, og her vil vindmøllerne være markant synlige, dog uden at dominere i det udstrakte landskab. Mollerup Landsbyen Mollerup udgør det nærmeste værdifulde kulturmiljø i Silkeborg Kommune. Landsbyen, der ligger ca. 1 km nordvest for mølleområdet, er en uregelmæssig vejforteby med en kerne bestående af seks meget tætliggende gårde, hvilket er atypisk for områdets landsbyer. Gårdene er omgivet af småhus mod nord og vest samt syd for Linåvej. De bærende elementer er strukturen og gårdene, hvoraf flere har længer af kampesten, og kulturmiljøet er sårbart overfor nybyggeri, om- og tilbygning eller nedrivning. Mølleprojektet vil ikke påvirke disse forhold, og på grund af den tætte struktur vil møllerne stort set kun være synlige fra udkanten af landsbyen. Sønderskov Den vestlige del af Sønderskov ca. 4.3 km nordøst for mølleområdet er udpeget som kulturmiljø. I det stærkt kuperede skovområde på kanten af ådalen mellem Låsby og Tovstrup findes et agersystem fra jernalderen samt nogle meget markante og dybe nord-sydgående hulveje. Den tidligere omtalte vejdæmning ved Langvad Bro, der ligger umiddelbart mod sydvest, er en del af kulturmiljøet. Kulturmiljøet, der er sårbart overfor hårdhændet skovdrift, vil ikke blive påvirket af mølleprojektet. Hesselskov Mellem Mollerup og Linå ca. 1,9 km nordvest for mølleområdet ligger et kulturmiljø omkring Hesselskov og Ligeskov. I skovområdet ligger et stort antal velbevarede gravhøje, der formodentlig stammer fra bronzealder. Kulturmiljøet er sårbart overfor skovdrift, grøftning og dybdepløjning, og på grund af skovbevoksningen vil vindmøllerne ikke medføre nogen nævneværdig visuel påvirkning af kulturmiljøet. Linå Vesterskov Et kuperet område i Linå Vesterskov ca. 3,8 km vest for mølleområdet er ligesom Hesselskov og Ligeskov udpeget som kulturmiljø på grund af en stor koncentration af gravhøje fra bondestenalder og bronzealder. I den sydlige del af området er der desuden jernalderagre på det skrånende terræn omkring Høgholt. Også dette kulturmiljø er sårbart overfor skovdrift, grøftning og dybdepløjning, og mølleprojektet vil ikke medføre nogen visuel påvirkning af kulturmiljøet på grund af beliggenheden i et skovområde. Dynæs Voldsted Odden Dynæs på nordsiden af Julsø ca. 3,7 km sydvest for mølleområdet er udpeget som kulturmiljø. På odden ligger Dynæs Voldsted, der menes opført i middelalderen mellem 1250 og Den op til 11 meter høje borgbanke er bevaret, men der er ingen synlige spor af de tidligere bygninger. Digteren Johan Skjoldborg boede på husmandsstedet nord for voldstedet, hvor han i arrangerede årlige folkemøder. På grund af terrænforholdene vil vindmøllerne ikke være synlige fra kulturmiljøet. Bevaringsværdige landsbyer I Kommuneplan 2013 for Silkeborg er der udover kulturmiljøerne udpeget bevaringsværdige landsbyer, herunder Mollerup, som er beskrevet i det foregående afsnit om kulturmiljøer, samt Linå og Laven. Laven Landsbyen Laven ligger på en stejl skrænt på nordsiden af Julsø ca. 2,4 km fra mølleområdet. Landsbyen er udpeget som bevaringsværdig landsby på grund af de mange ældre huse, som er godt passet ind i landskabet under hensyn til terrænet og historien. Hertil kommer landsbyens landskabelige sammenhæng med omgivelserne og de mange gode udsigtsmuligheder mod Himmelbjerget mod syd. Disse forhold påvirkes ikke af møllerne, som vil være placeret i modsat retning, og som følge af terrænets udformning vil udsynet til møllerne i vid udstrækning være afskærmet. Linå Linå ligger ca. 2,6 km nordvest for mølleområdet og er beliggende i et kuperet landskab omgivet af stejle dalskrænter. Der er et velbevaret landsbymiljø med flere bevaringsværdige bygninger. På grund af den tætte struktur vil møllerne stort set kun være synlige fra udkanten af landsbyen og fra det højtliggende, åbne område omkring Linå Kirke nord for den ældste del af landsbyen. Fredede områder Udover mindre arealer ved kirkerne (provst Exner fredninger) er en række særlige landskaber og kulturelementer fredede i henhold til Naturbeskyttelsesloven eller den tidligere Naturfredningslov. Fredningskriterierne er unikke for den enkelte lokalitet. Overordnet betyder fredningerne, at der ikke må ske ændringer og anlægsarbejder, der kan forringe kvaliteten af de landskabelige eller natur- og kulturhistoriske værdier. Der er ingen fredede områder i umiddelbar nærhed af de planlagte vindmøller. Syd for mølleområdet ligger et stort fredet område nord for Knudsø, hvoraf den nærmeste del ligger ca. 1,4 km fra møllerne. Fredningen har til formål at bevare de landskabelige værdier i området, herunder udsigtsmæssigt, idet der eksempelvis ikke må 41 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

50 Figur Fredede områder. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 42 etableres beplantning, som vil hæmme udsigter, der bør bevares. Fredningen har desuden til formål at bevare de naturvidenskabelige interesser med hensyn til geologi, zoologi og botanik. Endvidere tilsigtes, at offentligheden gives øget adgang til området. Det tilstødende område mod vest mellem Alling og Julsø er ligeledes fredet med henblik på bevaring af de landskabelige, arkæologiske og naturvidenskabelige værdier. I området mellem Laven og Gammel Laven samt omkring Dynæs Voldsted nord for Julsø er der flere fredede områder, som danner et samlet område, der samme med det tidligere omtalte område ved Alling, har til formål at sikre Julsøs omgivelser. På større afstand ligger to fredede områder ved Himmelbjerget ca. 5,5 km sydvest for mølleområdet, samt et fredet område ved Javngyde vest for Grydesø ca. 5,6 km sydøst for mølleområdet. Vindmøllerne vil kunne være synlige fra dele af de fredede områder, men mølleprojektet vil ikke påvirke fredningsinteresserne. Møllernes visuelle påvirkning af flere af de fredede område fremgår af visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4. Fredede fortidsminder og arkæologiske fund Fredede fortidsminder er beskyttede i henhold til Museumsloven. Jævnfør Kulturstyrelsens database 'Fund og Fortidsminder' findes der dog ingen registrerede fortidsminder i eller umiddelbart omkring mølleområdet ved Thorsminde [3c]. De nærmeste fredede fortidsminder er en udateret hulvej i Tvedskov ved Linåvej ca. 800 meter nord for mølleområdet samt en rundhøj fra oldtiden beliggende mellem den nye motorvej og Mollerup ca. 1,2 km mod nordvest. Herudover skal nævnes

51 kirketomten efter Bjarup Kirke, der ligger nord for Bjarup Mose godt 1,5 km fra mølleområdet. Det nærmeste beskyttede fortidsminde mod syd er en sten med fem skåltegn fra bronzealderen beliggende i skovarealerne nordøst for Laven ca. 1,3 km fra møllerne. I selve mølleområdet er der ligeledes ikke registreret enkeltfund eller ikke-fredede fortidsminder, men der er talrige registreringer i det omkringliggende landskab [3c], herunder i tracéet for den nye motorvej umiddelbart nord for mølleområdet, hvor der er gennemført flere arkæologiske udgravninger. På strækningen mellem Mollerupvej og Thorsmindevej er der registreret flere bebyggelser fra yngre bronzealder eller førromersk jernalder, herunder to større bebyggelser med henholdsvis 13 og 25 huse, samt et meget stort antal tilhørende koge- og affaldsgruber, hvoraf flere rummede keramikaffald. På en af lokaliteterne er der fundet spor efter tre keramikovne og et votivfund i form af en offergrube. På enkelte lokaliteter er der desuden fundet spor efter bebyggelse fra yngre stenalder eller ældre bronzealder, og ved udgravning af en mose er der fundet spor efter aktiviteter i både yngre stenalder, yngre bronzealder samt førromersk og romersk jernalder. Et grøftanlæg fra vikingetid eller tidlig middelalder formodes at stamme fra en befæstet stormandsgård. På lidt større afstand er der særligt sydvest for mølleområdet registreret mange ikke-fredede fortidsminder, hvoraf de nærmeste ligger meter fra møllerne. Det drejer sig om et par sløjfede rundhøje fra oldtiden og et votivfund med en flinteøkse og -planke fra yngre stenalder samt enkeltfund af henholdsvis en knusesten fra jernalderen og dyreben fra en urokse. På en mark er der opsamlet 2 kg slagge og over 200 lerkarskår, Figur 3.18 Fredede fortidsminder samt beskyttede diger omkring projektområdet. 43 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

52 hvilket tyder på tilstedeværelsen af en større boplads fra ældre romersk jernalder. På baggrund af de arkæologiske registreringer i nærområdet er det sandsynligt, at der er vil kunne findes skjulte fortidsminder på arealerne, hvor møllerne og de tilhørende anlæg placeres. Det anbefales, at der forud for anlægsarbejdernes opstart foretages en forundersøgelse med prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmøllerne med tilhørende anlæg med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Inden igangsættelse af anlægsarbejderne skal de lokale museer (henholdsvis Skanderborg Museum og Silkeborg Museum) kontaktes. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven i afsnit 1.5. Beskyttede diger Visse sten- og jorddiger er beskyttede i henhold til museumslovens 29a. Der findes registrerede diger langs den sydlige grænse af Tvedskov og ned langs kommunegrænsen i retning mod mølleområdet. Diget er gennembrudt af den nye motorvej, og den sydligste del af diget ligger ca. 90 meter nord for den midterste mølle (mølle 2). Diget vil ikke blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg. De øvrige beskyttede diger i det omkringliggende landskab, herunder digerne mod øst ved Thorsminde, vil heller ikke blive berørt Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Vindmøller på 150 meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på relativt store afstande. Vindmøllens VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger fra januar 2007 for opstilling af store vindmøller på land. Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op mod 150 meter totalhøjde fremgår af rapporten Store vindmøller i det åbne land udgivet af Skov- og Naturstyrelsen [3b]. I denne opstilles tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes rækkevidde afhænger af møllernes totalhøjde, for vindmøller på op mod 150 meters totalhøjde er det hensigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner: Nærzonen er området fra 0 4,5 km omkring selve mølleområdet. Inden for dette område ligger blandt andet Mollerup, Flensted, Låsby, Linå, Laven, Alling og Sorring. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne vil fremstå væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet Ry, Sejs, Voel og Gjern samt størstedelen af Galten. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i 44 landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over ganske store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Thorsminde vil kunne være synlige på store afstande, især fra markante højdedrag og henover åbne områder. Der er medtaget en enkelt visualisering af de nye møller set fra mere end 10 kilometers afstand. Møllevingernes rotation Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er - særligt på længere afstande mere iøjefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. Rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye, store vindmøller roterer derimod meget langsomt, og dette opleves som en rolig bevægelse, som i sig selv virker meget lidt forstyrrende i landskabsbilledet. Harmoniforhold Møllerne opstilles på en lige linje med en indbyrdes afstand på ca. 408 meter, hvilket svarer til ca. 3,5 gange rotordiameteren i projektforslaget med

53 117 meter rotor. Som det fremgår af projektbeskrivelsen i kapitel 2, er der mulighed for opstilling af alternative mølletyper. Ved opstilling af de alternative mølletyper med 112 eller 113 meter rotor svarer afstanden til ca. 3,6 gange rotordiameteren, og ved eventuel opstilling af den mulige mølletype med 120 meter rotor svarer afstanden til ca. 3,4 gange rotordiameteren. Dette er i overensstemmelse med Miljøministeriets generelle anvisninger for opstilling af store vindmøller i det åbne land, der anbefaler, at afstanden mellem møllerne er mellem 3 og 4 gange rotordiameteren [3b]. Opstillingen på en lige linje med en ensartet indbyrdes afstand er desuden i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for store vindmøller i kommuneplanerne for Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. De tre møller opstilles med navhøjderne i tilnærmelsesvist samme vandrette plan, idet eksisterende terrænkote for de tre møller varierer mellem 85 og 90 meter. Dette interval er i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land, der anfører, at der ikke er æstetiske argumenter for at lave særlige tilpasninger af navhøjderne ved indbyrdes forskelle mellem nabomøller på mindre end fem meter i navhøjden [3b]. Generelt vil de indbyrdes forskelle i navhøjder blot blive opfattet som variationer i terrænet uden at virke forstyrrende for den overordnede opfattelse af opstillingens geometri. I henhold til de generelle retningslinjer for store vindmøller i Silkeborg Kommune, skal det sikres, at møllerne har navet i samme plan, mens der ikke er fastsat tilsvarende bestemmelser i de generelle retningslinjer for vindmøller i Skanderborg Kommune. Som det fremgår af projektbeskrivelsen i kapitel 2, vil der eventuelt være mulighed for at foretage terrænreguleringer ved den midterste mølle (mølle 2), så den sænkes mest muligt i forhold til eksisterende terræn. Herved kan de indbyrdes forskelle i kotehøjder reduceres, så møllerne og dermed navhøjderne tilnærmelsesvis placeres i et skrånende plan, der stiger fra øst mod vest. I rapporten fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land anbefales, at der for hvert enkelt projekt for vindmøller på meter foretages en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og max 1:1,35 [3b]. Miljøministeriet angiver i anbefalingerne for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3b], at et forhold mellem møllernes navhøjde og rotordiameter på mellem 1:1,1 og 1:1,2 er mest harmonisk, og at et forhold større end 1:1,3 kan få vingerne til at virke overdimensionerede. I praksis opleves harmoniforholdet kun, når møllerne ses frit i landskabet, og som oftest vil dele af tårnet være skjult af landskabselementer i forgrunden. Herved ændres harmoniforholdet, og oplevelsen af møllen vil afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. Ved opstilling af projektforslagets Vestas-møller med 117 meter rotor, som har en navhøjde på 91,5 meter, vil harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter være på 1:1,28. Ved opstilling af den alternative mølletype fra Vestas med 112 meter rotor vil harmoniforholdet være på 1:1,19, idet navhøjden er på 94 meter, og ved den alternative mølletype fra Siemens med 113 meter rotor vil harmoniforholdet være på 1:1,22, idet navhøjden er på 92,5 meter. Ved opstilling af en eventuel ny mølletype med en navhøjde på 90 meter og en rotor på 120 meter rotor, vil harmoniforholdet være på 1:1,33. De angivne harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter for de aktuelle mølletyper i projektforslaget er i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for vindmøller i tillæg nr til Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune, der angiver, at harmoniforholdet skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35, således at rotordiameteren er mellem 10 og 35 % større end tårnhøjden. Som det fremgår af projektbeskrivelsen i kapitel 2 forudsættes det imidlertid, at der i kommuneplantillægget for den vindmølle, der opstilles i Silkeborg Kommune, fastsættes en retningslinje, som giver mulighed for en forskel mellem vingediameteren og navhøjden på op til 33 % (dvs. et harmoniforhold på op til 1:1,33). De generelle retningslinjer for store vindmøller i Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune angiver således, at forskellen mellem vingediameteren og navhøjden Figur Principtegning af vindmølle med angivelse af henholdsvis navhøjde over terræn, rotordiameter og totalhøjde over terræn. 45 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

54 ikke må være større end 10 % (dvs. et harmoniforhold på mellem 1:0,9 og 1:1,1), hvilket ikke giver mulighed for opstilling af de aktuelle mølletyper i projektforslaget. På baggrund af miljørapportens visualiseringer vurderes projektforslagets Vestas-møller med 117 meter rotor generelt at fremstå harmoniske i det givne landskab med hensyn til oplevelsen af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter. Som det fremgår af figur 3.19 er der i praksis ikke væsentlig forskel på de tilsvarende mølletyper med lidt større eller mindre rotordiameter, og harmoniforholdet for de to alternative mølletyper med 112 eller 113 meter rotor ligger indenfor eller meget tæt på det forhold, som Miljøstyrelsen angiver som mest harmonisk i deres generelle anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3b]. Samlet set vurderes opstillingsmønsteret for de planlagte vindmøller ved Thorsminde, at være enkelt og let opfatteligt, og på baggrund af miljørapportens visualiseringer vurderes det, at de enkelte møllers forhold mellem navhøjde og rotordiameter såvel som det samlede anlæg med hensyn til møllernes navhøjder og indbyrdes afstand generelt fremtræder harmonisk i landskabet. Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer for at belyse den visuelle påvirkning, som mølleprojektet medfører. Visualiseringerne af projektforslaget er gengivet sammen med det tilhørende foto af de eksisterende forhold (0-alternativet). En samlet oversigt over placering af fotopunkter og afstandszoner fremgår af oversigtskortene på de følgende sider, og de efterfølges af visualiseringerne, som hver især er kommenteret. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO 2.9 (Visual), hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i landskabet i forhold til beplantning og bygninger. I forbindelse med nogle af visualiseringerne, hvor møllerne helt eller delvist er skjult af terræn, bebyggelse og beplantning, er det valgt at angive møllernes placering ved at gengive møllerne uden beskæring, så man også ser de ikke synlige dele af møllerne. I disse tilfælde er møllerne markeret med rødt, og det fremgår af de tilhørende billedbeskrivelser, at møllerne reelt ikke eller kun i meget begrænset omfang vil være synlige fra de pågældende fotopunkter. Det nye mølleanlæg med tre møller ved Thorsminde er visualiseret med Vestas-møller, der har en navhøjde på 91,5 meter samt en rotordiameter på 117 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på ca. 150 meter. Figur Sammenligning mellem projektforslagets mølletype med 117 meter rotor og de tilsvarende alternative mølletyper med rotordiameter på henholdsvis 112, 113 eller 120 meter. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Visualiseringsmetode Til visualiseringerne i denne miljørapport er der anvendt et digitalkamera med et objektiv med en fast brændvidde svarende til ca. 50 mm. Dette objektiv kan betegnes som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves med det menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand for visualiseringsbillederne i denne miljørapport er ca. 38 cm (gælder for billederne gengivet i et liggende A4-format). Ved denne betragtningsafstand gengives perspektiv og proportioner, som det opleves i virkeligheden, når man står på stedet. Ved fotopunkterne er der registreret et koordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. 46

55 47 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

56 Nærzonen (<4,5 km) Fotopunkt 1: Motorvejen syd for Mollerup Fotopunkt 2: Skovsrodvej ved Kildevang Fotopunkt 3: Bjarupgårdvej Fotopunkt 4: Mollerup Fotopunkt 5: Kielsgaardsvej ved Ny Bomholt Fotopunkt 6: Skovsrodvej ved L. Skovsrodsgård Fotopunkt 7: Hovedvejen syd for Flensted Fotopunkt 8: Anebjergvej Fotopunkt 9: Linåvej syd for Hesselskov Fotopunkt 10: Motorvejen syd for Linå Fotopunkt 11: Låsby ved Gl. Silkeborgvej Fotopunkt 12: Kielsgaardsvej ved Nørregård Fotopunkt 13: Linå Fotopunkt 14: Randersvej ved Pilevang Fotopunkt 15: Dallerup Fotopunkt 16: Randersvej ved Kielsgaardsvej Fotopunkt 17: Sorring Fotopunkt 18: Tørring Fotopunkt 19: Indblik til Låsby Kirke Fotopunkt 20: Rundkørsel syd for Låsby Fotopunkt 21: Gjernvej nord for Låsby Fotopunkt 22: Låsby ved Gl. Skanderborgvej Mellemzonen (4,5-10 km) Fotopunkt 23: Låsbyvej ved Hopshøj Fotopunkt 24: Låsbyvej vest for Nørre Vissing Fotopunkt 25: Kollen ved Himmelbjerget Fotopunkt 26: Tårnet ved Himmelbjerget Fotopunkt 27: Skanderborgvej øst for Ry 18 Fjernzonen (>10 km) Fotopunkt 28: Stjær Figur Visualiseringspunkter i nærzonen. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 48

57 Figur Visualiseringspunkter i mellem- og fjernzonen. 49 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

58 Fotopunkt 1 - Motorvejen syd for Mollerup (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) 1 Foto fra den nyetablerede motorvejsbro umiddelbart syd for Mollerup, hvor Mollerupvej krydser motorvejen. De eksisterende møller ved Thorsminde ses midt i billedet til højre for motorvejen. Yderst til højre ses blandt andet et par antennemaster og man kan ane mindre dele af den eksisterende møllegruppe ved Lysmose. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 50

59 Fotopunkt 1 - Motorvejen syd for Mollerup (nærzone) Projektforslag Fra motorvejsbroen lige syd for Mollerup er der frit udsyn over det åbne landskabsrum mod øst. Herfra ses de nye vindmøller som et meget markant og dominerende anlæg i det nære landskab, og møllernes skala overgår langt de øvrige landskabselementer. Landskabet får, set fra dette punkt, en teknisk karakter som følge af motorvejen og møllerne, mens antennemasterne og møllegruppen ved Lysmose ikke har større betydning pga. disse anlægs begrænsede synlighed. Det store åbne landskab kan til en vis grad bære de meget høje strukturer, og motorvejens udstrækning er med til at give et modspil til vindmøllernes højde. Opstillingsprincippet fremstår tydeligt, men møllerne kan give et lidt uroligt udtryk, da vingerne delvist overlapper hinanden. Afstanden til de projektforslagets møller er mellem 806 og meter. 51 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

60 Fotopunkt 2 - Skovsrodvej ved Kildevang (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) Foto taget sydøst for mølleområdet på Skovsrodvej lige syd for ejendommene Kildevang og Granly. De eksisterende møller ved Thorsminde ses umiddelbart til højre for midten af billedet. 2 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 52

61 Fotopunkt 2 - Skovsrodvej ved Kildevang (nærzone) Projektforslag De nye vindmøller ved Thorsminde har, set fra dette punkt, en langt større udbredelse i landskabet end de eksisterende møller. Møllerne overgår langt de øvrige landskabselementer, og de påvirker således i høj grad oplevelsen af landskabet. Landskabet med de store bakkeformationer kan til en vis grad bære de høje strukturer. En del af tårnene bliver skjult af bakkeformationerne, hvilket giver møllerne et mindre harmonisk udtryk end når hele tårnet er synligt. Afhængig af hvor man befinder sig i dette område, vil større eller mindre dele af møllerne være skjult bag bakkeformationerne og beplantningen. Der vil således være store lokale forskelle på, hvordan møllerne opleves, når man bevæger sig rundt i det nære landskab. Opstillingsprincippet er tydeligt, og anlægget fremstår for såvidt roligt i landskabet. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 53 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

62 Fotopunkt 3 - Bjarupgårdvej (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) 3 Foto taget nord for mølleområdet og Linåvej, på Bjarupgårdvej nordvest for Bjarup Mose. De eksisterende møller ved Thorsminde ses over beplantningerne ved Bajrup Mose, Holmskov og Tvedskov. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 54

63 Fotopunkt 3 - Bjarupgårdvej (nærzone) Projektforslag De nye vindmøller står noget mere markante i landskabet end de eksisterende møller ved Thorsminde. Skovbevoksningen omkring Bjarup Mose, Holmskov og Tvedskov opleves som en samlet beplantningn fra dette punkt og udgør skalamæssigt et godt modspil til vindmøllernes vertikale udstrækning. Vindmøllerne spiller en domierende rolle i oplevelsen af landskabet og giver landskabet en teknisk karakter. Jo nærmere man kommer beplantningen, i desto højere grad vil møllerne skjules af denne, og bevæger man sig ind i beplantningerne vil man ikke opleve møllerne. Opstillingsprincippet er tydeligt, og anlægget fremstår for såvidt roligt i landskabet. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 55 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

64 Fotopunkt 4 - Mollerup (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) 4 Fotopunktet er placeret på Bjarupgårdvej lige nord for Mollerup. De eksisterende møller ved Thorsminde ses mellem beplantningerne til venstre i billedet. Bygningerne til højre i billedet ligger i udkanten af Mollerup, mens man i venstre side af billedet kan se Linåvej. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 56

65 Fotopunkt 4 - Mollerup (nærzone) Projektforslag Fra området lige nord for Mollerup vil de nye vindmøller fremstå markante og overgå de øvrige landskabselementer i skala. Bevæger man sig ind i landsbyen vil møllerne dog for det meste være skjult bag bygninger og beplantning. Dele af mølletårnene er skjult bag bakkeformationer og beplantning, hvilket giver møllerne et mindre harmonisk udtryk end når hele tårnet er synligt. Opstillingsprincippet fremstår tydeligt fra denne vinkel og flugter naturligt med landskabet. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 57 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

66 Fotopunkt 5 - Kielsgaardsvej ved Ny Bomholt (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) Fotopunktet er placeret på Kielsgaardvej lige nord for ejendommene Ny Bomholt og Katrinelund syd for mølleområdet. De eksisterende møller ved Thorsminde ses lige over beplantningen til højre i billedet. 5 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 58

67 Fotopunkt 5 - Kielsgaardsvej ved Ny Bomholt (nærzone) Projektforslag De nye vindmøller fremstår markante og dominerer landskabsoplevelsen. Anlægget fremstår dog roligt og enkelt i det åbne landskab, som til en vis grad kan bære de markante møller. Beplantning og bakkeformationer er til dels med til at skjule dele af møllerne, hvilket fra nogle vejstrækninger vil skjule størstedelen af møllerne. Især i tilfælde hvor kun en lille del af tårnet er skjult vil møllerne virke mindre harmoniske, end når hele tårnet er synligt. Opstillingsprincippet fremstår tydeligt, og anlægget fremstår roligt. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 59 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

68 Fotopunkt 6 - Skovsrodvej ved L. Skovsrodgård (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) Foto fra Skovsrodvej ved ejendommen Lille Skovsrodgård umiddelbart nord for Oudalsvej. Vingespidserne fra de eksisterende vindmøller ved Thorsminde kan lige anes bag bakken. 6 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 60

69 Fotopunkt 6 - Skovsrodvej ved L. Skovsrodgård (nærzone) Projektforslag Fra dette punkt vi en stor del af mølletårnene samt en del af rotoren på de nye møller ved Thorsminde være skjult på grund af landskabets udformning. Set fra dette punkt udgør vindmøllerne et markant element i landskabet og dominerer landskabsbilledet. Vindmøllerne passer dog nogenlunde ind i skalane med de øvrige landskabselementer, da de i modsætning til andre områder, ikke hæver sig langt op over det øvrige landskab. Opstillingsprincippet fremstår tydliget og roligt. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 61 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

70 Fotopunkt 7 - Hovedvejen syd for Flensted (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) 7 Foto fra Hovedvejen lige syd for Flensted. Billedet er taget i efteråret 2012, og til venstre i billedet ses anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af den nye motorvej, og de eksisterende møller ved Thorsminde ses i baggrunden. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 62

71 Fotopunkt 7 - Hovedvejen syd for Flensted (nærzone) Projektforslag De nye møller er dominerende i det nære landskab, og de vil have en betydelig indflydelse på oplevelsen af landskabet i nærområdet. Det store åbne landskab kan dog bære de store elementer, som møllerne udgør. Ikke mindst kan de store bakkeformationer i landskabet omkring mølleområdet giver et godt modspil til møllernes store højde. Det kan ikke undgås, at møllerne fra enkelte steder vil have et mere eller mindre uheldigt sammenspil med omgivelserne som i det aktuelle tilfælde, hvor møllerne opleves som placeret lige bag ved eksisterende beboelse, og de dermed opleves som ude af proportion i forhold til omgivelsernes skala. Opstillingsprincippet fremstår enkelt, men anlægget opleves lidt uroligt fra denne vinkel på grund af de overlappende vinger. Møllerne er med til at give landskabet en mere teknisk karakter. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 63 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

72 Fotopunkt 8 - Anebjergvej (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) Eksisterende møller (Lysmose) 8 Foto fra Anebjergvej, hvor Lavenvej munder ud efter omlagt forløb som følge af motorvejsprojektet. Midt i billedet ses de eksisterende møller ved Thorsminde, og til højre i billedet kan man ane dele af vingerne på et par af de fire eksisterende møller ved Lysmose. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 64

73 Fotopunkt 8 - Anebjergvej (nærzone) Projektforslag De nye møller fremstår som markante og dominerende elementer i landskabet. Det gode udsyn over det forholdsvis åbne landskab giver en mere rolig oplevelse af vindmøllerne, og landskabets skala kan bære det store anlæg, som møllerne udgør. Opstillingsprincippet fremstår tydeligt fra denne vinkel, men anlægget virker lidt uroligt som følge af de overlappende vinger. Til gengæld er anlæggets begrænsede udbredelse med til at begrænse anlæggets indvirkning på landskabsoplevelsen. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 65 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

74 Fotopunkt 9 - Linåvej syd for Hesselskov (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) 9 Foto fra Linåvej (Rute 195) umiddelbart syd for Hesselskov og Lærkelands Plantage. Til højre i billedet ses de eksisterende møller ved Thorsminde. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 66

75 Fotopunkt 9 - Linåvej syd for Hesselskov (nærzone) Projektforslag De nye vindmøller overgår de øvrige landskabselementer i skala, men de harmonerer generelt med det åbne landskab. Fra dette punkt er størstedelen af tårnet på møllerne synligt, og man får en rimelig god fornemmelse af møllernes proportioner, hvilket sammen med det enkle opstillingsprincip får mølleanlægget til at fremstå roligt og ordnet. Møllerne ses her på en afstand, hvor de fortsat er meget store, men skalamæssigt passer bedre ind landskabet. Møllerne er sammen med Linåvej med til at give området en mere teknisk karakter. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 67 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

76 Fotopunkt 10 - Motorvejen syd for Linå (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) Eksisterende møller (Lysmose) 10 Foto fra motorvejsbroen, hvor Anebjergvej krydser den nye motorvej, lige syd for Linå. Til venstre i billedet ses de eksisterende møller ved Thorsminde, mens de eksisterende møller ved Lysmose anes til højre i billedet. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 68

77 Fotopunkt 10 - Motorvejen syd for Linå (nærzone) Projektforslag De nye vindmøller opleves som markante og dominerende elementer i landskabet. Motorvejen har dog en skala, som kan harmonere med møllerne, og tilsammen giver de landskabet en teknisk karakter. Mølleanlægget fremstår lidt rodet fra denne vinkel, idet møllerne står tæt sammen, så møllevingerne går ind foran hinanden, hvilket giver et mere uroligt billede. Samspillet med den eksisterende møllegruppe ved Lysmose er af mindre betydning, idet de nye møller langt overgår disse i skala. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 69 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

78 Fotopunkt 11 - Låsby ved Gl. Silkeborgvej (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) 11 Foto fra udkanten af Låsby ved Gl. Silkeborgvej lige nord for Hovedvejen. Til venstre for vejen ses de eksisterende møller ved Thorsminde. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 70

79 Fotopunkt 11 - Låsby ved Gl. Silkeborgvej (nærzone) Projektforslag Set fra dette punkt udgør de nye møller et markant element i landskabet, men på denne afstand virker de dog knap så dominerende i det samlede landskabsbillede. Mølleanlægget fremstår lidt uroligt som følge af møllernes placering, hvor rotorerne fra denne vinkel går lidt ind foran hinanden. Opstillingsprincippet fremgår dog tydligt, og det åbne landskabe har en skala og karakter, der kan bære de store møller. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 71 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

80 Fotopunkt 12 - Kielsgaardsvej ved Nørregård (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) Foto fra Kielsgaardsvej mellem Kielsgård Teglværksgård og Nørregård. Midt i billedet ses de eksisterende møller ved Thorsminde og en antennemast ved Skovodssvej. 12 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 72

81 Fotopunkt 12 - Kielsgaardsvej ved Nørregård (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Set fra dette punkt er de nye møller ved Thorsminde kun delvis synlige, som følge af landskabets udformning samt beplantning. Møllerne ses som markante elementer i landskabet og præger landskabsbilledet, men de dominerer ikke den samlede landskabsoplevelse. Det begrænsede udsyn til møllerne, samt det at de ikke når langt op over beplantningen bevirker, at de skalamæssigt virker bedre tilpasset. Opstillingsprincippet opleves tydeligt og fremstår enkelt. Samspillet med antennemasten giver ikke anledning til visuelle forstyrrelser. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 73 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

82 Fotopunkt 13 - Linå (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) 13 Foto fra Linåvej i den sydøstlige udkant af Linå i retning mod mølleområdet og den nye motorvej. Midt i billedet ses de eksisterende møller ved Thorsminde. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 74

83 Fotopunkt 13 - Linå (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) De nye møller ved Thorsminde fremstår som markante elementer i landskabet, men de er ikke dominerende for landskabsoplevelsen på denne afstand. Det åbne landskab med de store bakkeformationer og sammenhængende beplantning har en skala og karakter, der kan bære de store møller. Opstillingsprincippet for møllerne fremstår enkelt og forholdsvis roligt til trods for et mindre overlap mellem møllevingerne. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 75 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

84 Fotopunkt 14 - Randersvej ved Pilevang (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Lysmose) Foto fra Randersvej mellem ejendommene Pilevang og Langagergård. Midt i billedet ses de fire eksisterende møller ved Lysmose. 14 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 76

85 Fotopunkt 14 - Randersvej ved Pilevang (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) På grund af terrænets udformning samt afstanden til de nye møller i Thorsminde, vil kun det øverste af vingerne være synlige fra dette punkt. De nye møller er vist med rødt og uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de stort set være skjult bag terræn og beplantning. Oplevelsen af landskabet vil ikke påvirkes særligt, set fra dette punkt, da landskabet i forvejen domineres af de eksisterende møller ved Lysmose. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 77 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

86 Fotopunkt 15 - Dallerup (nærzone) Eksisterende forhold 15 Foto fra Dallerup, lige syd for Dallerup Kirke. Kalbygård Skov stækker sig over størstedelen af billedet og skjuler de eksisterende møller ved Thorsminde. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 78

87 Fotopunkt 15 - Dallerup (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) De nye møller ved Thorsminde ses hen over Kalbygård Skov. Møllerne fremstår markante i landskabet, men afstanden til møllerne bevirker at de skalamæssigt passer bedre inde med de øvrige landskabselementer. Møllerne fremstår således ikke dominerende som følge af deres størrelse. Når man bevæger sig rundt i området vil møllerne være mere eller mindre skjult bag skoven. Opstillingsprincippet fremstår roligt og ordentligt set fra denne vinkel. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 79 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

88 Fotopunkt 16 - Randersvej ved Kielsgaardsvej (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Lysmose) Foto fra Randersvej, syd for Pilevang, hvor Randersvej krydser Kielsgaardsvej. Til højre i billedet ses tre af de fire eksisterende møller ved Lysmose. 16 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 80

89 Fotopunkt 16 - Randersvej ved Kielsgaardsvej (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Som følge af terrænets udformning og beplantningen vil de nye møller ved Thorsminde stort set ikke være synlige set fra dette punkt. De nye møller er vist med rødt og uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de stort set være skjult bag terræn og beplantning. De eksisterende møller ved Lysmose dominere landskabsoplevelsen i området, og de planlagte møller ved Thorsminde vil ikke ændre på denne. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 81 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

90 Fotopunkt 17 - Sorring (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) 17 Foto fra Hovedgaden lige øst for Sorring. Til venstre i billedet ses de eksisterende møller ved Thorsminde over beplantningen. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 82

91 Fotopunkt 17 - Sorring (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Set fra dette punkt vil de nye møller ved Thorsminde fremstå markante i landskabet. Udsynet over det bakkede landskab kan dog bære det store element, som mølleanlægget ved Thorsminde udgør. På denne afstand passer møllerne skalamæssigt med det øvrige landskab, og de gode udsigtsmuligheder fra dette punkt. Opstillingsprincippet fremstår roligt og enkelt. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 83 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

92 Fotopunkt 18 - Tørring (nærzone) Eksisterende forhold Foto fra Tulstrupvej lige øst for Tørring. 18 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 84

93 Fotopunkt 18 - Tørring (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Set fra dette punkt vil vingerne fra de nye møller ved Thorsminde kun være delvist synlige hen over bakker og beplantning. Afstanden til møllerne samt det forhold, at de er delvist skjult, bevirker, at møllerne ikke er dominerende for landskabsoplevelsen. Møllevingernes rotation vil dog tiltrække øjets opmærksomhed, og møllerne vil i et vist omfang påvirke dem samlede landskabsoplevelse i området. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 85 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

94 Fotopunkt 19 - Indblik til Låsby Kirke (nærzone) Eksisterende forhold 19 Foto fra Nørregade i den nordlige del af Låsby, hvorfra der er indblik til Låsby Kirke, som ses lige til højre for billedets midte. Kirken med det lille spir ligger ca. 200 meter fra fotopunktet, og når man bevæger sig længere mod øst, skjules kirken efterhånden af byens bebyggelse. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 86

95 Fotopunkt 19 - Indblik til Låsby Kirke (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Set fra dette punkt vil de nye møller ved Thorsminde stort set ikke være synlige, idet man højst vil kunne skimte det yderste af et par vingespidser hen over terræn og bebyggelse. De nye møller er vist med rødt og uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de være skjult bag terræn og bebyggelse. Lidt længere mod øst kommer man højere op i terrænet, så en større del af møllevingerne potentielt bliver mere synlige over horisonten, men samtidig vil møllegruppen forsvinde om bag bebyggelse i venstre side af billedet. De nye møller vurderes derfor ikke at få betydning for oplevelsen af Låsby Kirke og det omkringliggende bymiljø. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 87 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

96 Fotopunkt 20 - Rundkørsel syd for Låsby (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Lysmose) 20 Foto fra rundkørslen i den sydøstlige udkant af Låsby, hvor Hammelvej og Randersvej mødes, lige syd for motorvejen. Til venstre i billedet ses de eksisterende møller ved Lysmose hen over beplantningen. Til højre i billedet ses den nyanlagte motorvej. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 88

97 Fotopunkt 20 - Rundkørsel syd for Låsby (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Set fra dette punkt vil de nye møller ved Thorsminde være synlige mellem beplantningerne og hen over den nyanlagte motorvej. Møllerne vil ofte være mere eller mindre skjult bag beplantningen, set fra dette område. Fra denne vinkel står møllerne foran hinanden, hvilket giver en mere rodet og urolig oplevelse af dem. Afstanden til møllerne bevirker dog, at de skalamæssigt passer med de øvrige landskabselementer og derfor ikke dominere landskabsoplevelsen. Møllerne bidrager til landskabets tekniske karakter sammen med motorvejen og de øvrige vejanlæg, men er ikke afgørende for den samlede oplevelse af landskabet. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 89 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

98 Fotopunkt 21 - Gjernvej nord for Låsby (nærzone) Eksisterende forhold 21 Foto fra udkanten af Låsby, hvor Gjernvej og Nørregade krydser hinanden. Til højre i billedet kan man bag ved træerne fornæmme højdedraget Klankballe Høj, der ligger lige vest for Låsby. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 90

99 Fotopunkt 21 - Gjernvej nord for Låsby (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Set fra dette punkt vil de nye møller ved Thorsminde stort set forsvinde bag ved Klankballe Høj. De nye møller er vist med rødt og uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de stort set være skjult bag terræn og beplantning. Afhængig af hvor man befinder sig i området, vil det kun være en del af vingerne, der vil være synlige hen over bakketoppen, og i sommerhalvåret, når der er blade på træerne, vil beplantningen skjule møllerne helt. De nye møller ved Thorsminde vil ikke have nogen væsentlig betydning for landskabsoplevelsen set fra dette punkt. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 91 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

100 Fotopunkt 22 - Låsby ved Gl. Århusvej (nærzone) Eksisterende forhold 22 Foto fra Gl. Århusvej i den østlige udkant af Låsby. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 92

101 Fotopunkt 22 - Låsby ved Gl. Århusvej (nærzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Set fra dette punkt vil dele af vingerne på de nye møller ved Thorsminde være synlige over beplantningen til venstre for Gl. Århusvej. Vingernes rotation vil tiltrække øjets opmærksomhed og dermed bidrage til møllernes synlighed i landskabet. Opstillingsprincippet er ikke så tydeligt fra dette punkt, og de overlappende møllevinger giver et mere uroligt og rodet billede. Afstanden til møllerne bevirker, at de skalamæssigt passer bedre ind med de øvrige landskabselementer. Jo længere ind i Låsby man bevæger sig, jo mindre synlige vil møllerne blive, idet beplantning, bygninger og ikke mindst terrænets udformning vil være med til at skjule møllerne. De bymæssige strukturer dominere oplevelsen, set fra dette punkt, og de nye møller ved Thorsminde vil ikke ændre væsentligt på dette. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 93 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

102 Fotopunkt 23 - Låsbyvej ved Hopshøj (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Lysmose) Foto fra Låsbyvej, hvor denne krydser Hopshøj, nordvest for Nørre Vissing Mark. Til venstre i billedet ses de eksisterende møller ved Lysmose. 23 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 94

103 Fotopunkt 23 - Låsbyvej ved Hopshøj (mellemzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Det åbne landskab har en skala, der kan bære de store møller, og på denne afstand har de nye møller ved Thorsminde en størrelse, hvor de ikke virker så markante i forhold til det øvrige landskab. De nye møller ved Thorsminde og den eksisterende møllegruppe ved Lysmose fremstår tydeligt som to separarte møllegrupper, og begge grupper opleves med tydelige og simple opstillingsprincipper. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 95 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

104 Fotopunkt 24 - Låsbyvej vest for Nørre Vissing (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Lysmose) Foto fra Låsbyvej mellem Javngyde Brønd og Nørre Vissing. Til venstre i billedet ses de eksisterende møller ved Lysmose. 24 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 96

105 Fotopunkt 24 - Låsbyvej vest for Nørre Vissing (mellemzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Det åbne landskab har en skala, der kan bære de store møller, og på denne afstand har de nye møller ved Thorsminde en størrelse, hvor de ikke virker så markante i forhold til det øvrige landskab. De nye møller ved Thorsminde og den eksisterende møllegruppe ved Lysmose fremstår tydeligt som to separarte møllegrupper, og begge grupper opleves med tydelige og simple opstillingsprincipper ligesom ved det foregående fotopunkt længere mod nord. Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme områder længere mod syd, hvor de to møllegrupper vil kunne opleves som sammenfaldende og overlappende, hvilket kan give nogle uheldige og rodede oplevelser af møllegrupperne. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 97 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

106 Fotopunkt 25 - Kollen ved Himmelbjerget (mellemzone) Eksisterende forhold Teletårn (Sorring) Eksisterende møller (Thorsminde) Foto fra udsigtspunkt ved Kollen på Himmelbjerget. Midt i billedet ses de eksisterende møller ved Thorsminde og til venstre for disse ses teletårnet i Sorring. 25 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 98

107 Fotopunkt 25 - Kollen ved Himmelbjerget (mellemzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) De nye møller ved Thorsminde er noget større end de eksisterende møller og fylder mere i landskabsbilledet. På denne afstand har møllerne dog en størrelse, hvor de ikke dominere landskabsoplevelsen, men de indgår som en del af den samlede landskabsoplevelse sammen med de øvrige landskabselementer. Møllerne opleves som et samlet anlæg med et enkelt og roligt opstillingsprincip. Set fra dette høje punkt er det muligt at opleve møllerne i samspil med omgivelserne og få en bedre fornemmelse for møllernes størrelse. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 99 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

108 Fotopunkt 26 - Tårnet ved Himmelbjerget (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende mølle (Sorring) Teletårn (Sorring) Eksisterende møller (Thorsminde) Eksisterende møller (Lysmose) Foto fra udsigtspunkt ved Frederik den Syvendes Tårn på Himmelbjerget. Yderst til højre i billedet ses to af de eksisterende møller i Lysmose, midt i billedet ses de eksisterende møller ved Thorsminde, til venstre for disse ses teletårnet i Sorring og længere til venstre anes den eksisterende mølle i Sorring. 26 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 100

109 Fotopunkt 26 - Tårnet ved Himmelbjerget (mellemzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) De nye møller ved Thorsminde er noget større end de eksisterende møller, og de fylder mere i landskabsbilledet. På denne afstand har møllerne dog en størrelse, hvor de ikke dominere den samlede landskabsoplevelse, men indgår som en del af denne sammen med de øvrige landskabselementer. Møllerne opleves som et samlet anlæg med et enkelt og roligt opstillingsprincip, og de har god afstand til de øvrige møller. Set fra dette høje punkt er det muligt at opleve møllerne i samspil med omgivelserne, og få en bedre fornemmelse for møllernes størrelse. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 101 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

110 Fotopunkt 27 - Skanderborgvej øst for Ry (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Thorsminde) Eksisterende møller (Lysmose) Foto fra Skanderborgvej på strækningen mellem Ry og Frigårde, syd for Frigårde Skov og Ry s Pay and Play golfbane. Midt i billedet over trætoppene kan man ane de eksisterende møller ved Thorsminde. Til højre i billedet ses de eksisterende møller ved Lysmose. 27 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 102

111 Fotopunkt 27 - Skanderborgvej øst for Ry (mellemzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) De nye møller ved Thorsminde vil være mere synlige set fra dette punkt end de eksisterende møller ved Thorsminde. Fra denne afstand vil de nye møller ved Thorsminde kun virke lidt større end de eksisterende møller ved Lysmose. De to mølleanlæg fremstår tydeligt som to separarte anlæg, og begge anlæg har enkle og rolige opstillingsprincipper. De nye møller ved Thorsminde vil ikke have nogen større påvirkning af landskabsoplevelsen, set fra dette punkt, der i forvejen har udsigt til de eksisterende møller i Lysmose og delvist til de eksisterende møller ved Thorsminde. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 103 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

112 Fotopunkt 28 - Stjær (fjernzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Lysmose) Stjær Kirke Foto fra Kollens Møllevej øst for Stjær. Til højre i billedet ses kirketårnet på Stjær Kirke, mens man til venstre for midten kan ane de eksisterende møller ved Lysmose. 28 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 104

113 Fotopunkt 28 - Stjær (fjernzone) Projektforslag Planlagte møller (Thorsminde) Set fra dette punkt vil vingerne på de planlagte møller ved Thorsminde stikke op over landskabet i horrisonten. Den store afstand til møllerne betyder, at de hverken opleves som markante eller dominerende i landskabet. Møllerne opleves som et samlet anlæg med et enkelt og roligt opstillingsprincip. Møllerne har kun en mindre betydning for den samlede landskabsoplevelse, som domineres af de mange beplantninger, og møllerne forstyrrer ikke indkigget til Stjær Kirke, som tydeligt markerer sig med sit hvide tårn i det grønne landskab. Afstanden til projektforslagets møller er mellem og meter. 105 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

114 3.5. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning De store vindmøller vil fremstå som meget markante elementer i det helt nære område og klart overgå de eksisterende strukturer som kendetegner landskabsbilledet i dag omkring mølleområdet ved Thorsminde, herunder skove og læhegn samt bebyggelserne i det åbne land og i de nærmeste landsbyer Mollerup og Flensted. Den nyanlagte motorvej umiddelbart nord for mølleområdet udgør dog et markant teknisk anlæg i nærområdet. Det åbne landskab omkring mølleområdet kan, sammen med de store bakkeformationer og det markante landskab omkring Gudenåen, bære de store konstruktioner, som møllerne udgør. Bortset fra motorvejen, som giver et visuelt modspil til vindmøllerne, vil møllerne overgå alle de øvrige landskabselementer i nærområdet, men på længere afstande kan de store bevægelser i terrænet give møllerne et godt modspil og bevirke, at møllerne ikke dominere landskabet. Samtidig bevirker områdets topografiske forhold, herunder terrænforhold, bebyggelse og beplantning, at møllerne ofte vil være helt eller delvist skjult. Opstillingsmønster og harmoniforhold Mølleanlægget vurderes at fremstå enkelt og let opfatteligt i landskabet omkring Thorsminde. Det lokalt åbne landskab, sammen med det mere dramatiske og storbakkede landskab på større afstande, vurderes generelt at kunne bære de store vindmøllerne. Møllernes placering i en lige række fremstår generelt som et tydeligt og enkelt opstillingsprincip og mølleanlæget fremtræder harmonisk i landskabet. Det storbakkede og til tider meget dramatiske VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY landskab omkring møllerne bevirker, at store dele af møllerne ofte vil være skjult. Forholdet mellem møllernes navhøjde og rotordiameter opleves derfor sjældent, og oplevelsen af møllernes harmoniforhold vil ofte afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. Naboer og nærmeste bebyggelser Set fra de nærmeste naboer vil de nye vindmøller opleves som markant synlige og dominerende i det nære landskab. Udsynet fra flere af de nærmeste nabobeboelser vil dog ofte være afskærmet af driftsbygninger samt af beplantninger omkring ejendommene og i forbindelse med haveanlæg. Når man kommer fri af bebyggelser og beplantninger, og generelt når man færdes på vejene omkring mølleområdet, vil møllerne være markant synlige og i høj grad påvirke landskabsoplevelsen, som i det nære område vil tage karakter af et teknisk landskab. Jo større afstand til møllerne, jo mindre dominerende vil møllerne dog fremstå. Generelt vurderes mølleanlægget kun at have en væsentlig visuel påvirkning på fritliggende beboelser i nærområdet. Der kan dog også være beboelser på større afstand, som påvirkes væsentligt, hvis der er frit udsyn til møllerne. Skovene og de nære landskaber Den østligste af møllerne opstilles tæt på skoven ved Thorsminde mod øst og Sønderskov mod nordøst. Der er fastlagt skovbyggelinje på 300 meter omkring disse skove, og møllen placeres lige uden for byggelinjen. Vindmøllerne vil være dominerende i forhold til disse skove, men de vil ikke have større betydning for oplevelsen af dem. 106 På større afstand er det især de store skovområder omkring Gudenåen mod syd og vest, der præger landskabet, og på grund af afstanden vurderes de nye møller ved Thorsminde kun at have mindre indflydelse på oplevelsen af disse skove. Kirker og kulturmiljøer De nærmeste kirker ligger i Linå, Dallerup, Låsby og Alling i en afstand mellem 3,2 og 3,7 km fra mølleområdet. Udsynet fra kirkegårdene mod møllerne er generelt begrænset af bebyggelse og beplantning eller af terrænforhold, så kun mindre del af møllerne vil kunne være synlige. På grund af afstands- og terrænforholdene vil indsynet til kirkerne generelt ikke blive påvirket af møllerne, og hertil kommer, at kirkerne i Dallerup og Alling ikke har noget tårn, mens Låsby Kirke kun har en tagrytter, og disse kirker markere sig derfor ikke væsentligt i forhold til landsbyernes øvrige bebyggelse og beplantning. På enkelte strækninger vil møllerne kunne opleves i landskabet bag Dallerup Kirke, men terræn og beplantning danner baggrund for kirken, hvilket vurderes at bidrage til visuelt at adskille vindmøllerne fra kirken. Vindmøllernes påvirkning af kulturmiljøet omkring Kalbygård vurderes at være begrænset, som følge af den markante beplantning omkring haveanlægget samt hovedbygningens begrænsede synlighed. Udsynet til møllerne vil således ofte være afskærmet af beplantningen og bebyggelsen, når man færdes i området omkring kulturmiljøet, men fra Hovedvejen umiddelbart syd for kulturmiljøet vil der være frit udsyn til møllerne. Der vil ikke være nogen visuel påvirkning fra vindmøllerne i størstedelen af kulturmiljøet omkring Rye Nørreskov på grund af skovbeplantningen. Området omkring hotellet ved anløbsbroen har udsyn over Julsøs åbne vandflade i retning mod mølleområdet, hvor dele af møllevingerne vil

115 kunne være synlige henover terræn og beplantning. Fra de åbne, højtliggende områder på Himmelbjerget er det vid udsigt over landskabet, og her vil vindmøllerne være markant synlige, dog uden at dominere i det udstrakte landskab. Vindmøllernes påvirkning af de øvrige kulturmiljøer i området, herunder Mollerup, Linå og Laven, der er udpeget som bevaringsværdige landsbyer, er for det meste meget begrænset pga. terrænet samt bebyggelse og beplantning. Der er et beskyttede dige i nærheden af mølleanlægget, men dette vil ikke blive berørt, og der er mere end 800 meter til det nærmeste fredede fortidsminde. Der er dog gjort flere arkæologiske fund i det omkringliggende landskab, herunder i forbindelse med etablering af motorvejen umiddelbart nord for møllerækken. Det anbefales på denne baggrund, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Større veje og byer På grund af de store bakkeformationer i landskabet omkring mølleanlægget, vil møllerne ofte være helt eller delvist skjult. Skove, læhegnsbeplantninger, bebyggelser og lignende vil yderligere spærre af for det frie udsyn frem mod det nye mølleanlæg. Tilsvarende vil terrænet være medvirkende til at møllerne fra enkelte områder står meget tydeligt og markeret i landskabet. motorvej, men møllerne vurderes ikke på nogen måde at virke forstyrrende for trafikanterne. Generelt vurderes de nye vindmøllers visuelle påvirkning af de omkringliggende landsbyer og byer at være begrænset, idet møllerne hovedsageligt vil kunne være synlige fra udkanten af de dele af bebyggelserne, der vender mod mølleområdet. Mollerup vil bliver mest påvirket pga. nærheden til mølleområdet og bebyggelsens udstrækning langs med Linåvej. Tilsvarende vil møllerne være forholdsvis synlige set fra Linå, mens udsynet fra Flensted og Låsby er delvist afskærmet af skovbeplantninger. På større afstande spiller landskabselementer og terrænets udformning en større rolle for mølleanlæggets synlighed. Især det markante landskab og de store skovarealer i søhøjlandet mod syd og vest ind mod Silkeborg er med til at skjule mølleanlægget set fra mange områder. Udsynet fra Laven og Alling vil være meget begrænset, og på større afstand vil møllernes visuelle dominans være af begrænset omfang set fra bl.a. Ry og Galten. Eksisterende vindmøller og tekniske anlæg De tre eksisterende 600 kw-møller ved Thorsminde nedtages ved en realisering af projektet. De nærmeste møller vil således være den eksisterende møllegruppe med fire 900 kw-møller ved Lysmose mod sydøst og den enkeltstående 150 kw-mølle syd for Sorring. adskilte anlæg. Det kan dog ikke undgåes, at anlæggene fra enkelte områder vil overlappe visuelt set fra området mod sydøst. Der er stor afstand til de nærmeste andre mølleområder udlagt til opstilling af nye møller. Det nærmeste område i Skanderborg Kommune ligger således syd for Høver mere end 8 km øst for Thorsminde, og det nærmeste område i Silkeborg Kommune ligger ved Tvilumgård mere end 12 km nord for Thorsminde. På grund af afstanden vurderes den nærmeste højspændingsledning nordøst for mølleområdet samt Teletårnet ved Sorring Loddenhøj ikke at give anledning til forstyrrende eller uheldige visuelle samspil med det planlagte mølleanlæg ved Thorsminde. Herudover er der kun mindre antennemaster/mobilmaster tættere på mølleanlægget, og det visuelle samspil med disse er underordnet i forhold til vindmøllerne. Der er således ingen øvrige tekniske anlæg omkring mølleområdet, der forventes at kunne have visuel indflydelse på pålevelsen af de nye møller. 0-alternativet Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme nogen øget visuel påvirkning af de landskabelige forhold som følge af dette mølleprojekt. De tre eksisterende møller ved Thorsminde vil fortsat blive stående og påvirke landskabet omkring dem. Linåvej/Hovedvejen mellem Silkeborg og Århus løber ca. 700 meter nord for mølleområdet, og parallelt med denne er den nye motorvej etableret godt 200 meter fra møllerækken, der ligeledes er placeret parallelt med vejene. mølle. Møllerne vil fremstå markante i landskabet set fra den nærmeste del af Linåvej/Hovedvejen og den nye Den den lille, enkeltstående mølle ved Sorring vurderes ikke at indgå i noget væsentlig visuel samspil med det planlagte mølleanlæg ved Thorsminde. Den eksisterende møllegruppe ved Lysmose og det planlagte mølleanlæg ved Thorsminde vurderes generelt at fremstå som tydeligt 107 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

116 4. FORHOLD VED NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret mod syd med de udendørs opholdsarealer. Dette er generelle betragtninger, hvilke der altid er lokale afvigelser fra. I det konkrete tilfælde er disse generelle betragtninger rimeligt dækkende, dog er der kun enkelte nabobeboelser mod nord indenfor en afstand af ca. 1 km, og udsynet fra disse begrænses af skovbevoksninger og driftsbygninger i forbindelse med ejendommene. Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Det betyder, at ingen nabobeboelse må ligge nærmere end 600 meter fra møllerne i projektforslaget. Afstandskravet er vist på figur 4.1. Beboelser nedlægges Afstandskravet er ikke overholdt i forhold til ejendommene Elkærvej 3 og 5, som er beliggende sydvest for møllerækken, og disse beboelser forudsættes nedlagt. Herudover overholdes afstandskravet i forhold til alle beboelser inklusiv beboelser ved ejendomme ejet af projektdeltagerne (Thorsmindevej 1 og 3). I det efterfølgende foretages en kort gennemgang af de nærmeste nabobeboelser, som ligger VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Figur 4.1. Afstandskrav på 4 gange totalhøjde til nabobeboelser fra projektforslagets tre 149,9 meter høje møller vist med rødt m

117 C D indenfor en afstand af 6 x møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 900 meter fra møllerne. For disse naboer foretages en vurdering af den visuelle påvirkning, som møllerne vil medføre på disse ejendommes beboelser og udendørs opholdsarealer. Hvor der anmeldes krav om erstatning for værditab i henhold til lov om fremme af vedvarende energi, vil der i forbindelse med en taksation blive udarbejdet visualiseringer fra udendørs opholdsarealer ved de pågældende nabobeboelser. Ejere af beboelsesejendomme beliggende indenfor en afstand af 6 x møllernes totalhøjde kan få vurderet værditab uden at skulle betale gebyr. N E F Der er desuden foretaget en generel vurdering af den visuelle påvirkning af naboer, der ligger længere væk end 900 meter, herunder for de nærmeste landsbyer. For disse vurderinger henvises til kapitel 3. M K J I G H Beskrivelser af naboer Nabo C, D, E, F, G, H, I, J, K, M og N ligger som vist på oversigtskortet figur 4.2, samt på de efterfølgende figurer 4.3 til 4.12, hvor retning fra beboelserne mod møllerækkens midte er markeret med pile. Disse naboer udgør et repræsentativt udsnit af de nærmeste nabobeboelser, og bogstavbetegnelserne er de samme som benyttes i forbindelse med de efterfølgende beregninger af støj i afsnit 4.2. I beregningerne af skyggekast i det efterfølgende afsnit 4.3 er bogstavbetegnelserne forskudt, så 'nabo C' betegnes 'nabo A' og så fremdeles, idet rækkefølgen i øvrigt er den samme. Figur 4.2. Afstand på 6 gange totalhøjde fra projektforslagets tre nye møller. Nabobeboelser inden for denne afstand, som indgår i støjberegningerne, er markeret med bogstavangivelser. 500 m To af de nærmeste nabobeboelser ejes af projektdeltager bosiddende på gården Thorsminde (nabo G og H), og en enkelt nabobeboelse (nabo D) nord for den nye motorvej er p.t. ubeboet. Der foretages dog beskrivelse af forholdet til disse be- 109 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

118 C Figur 4.3 Nabo C Linåvej 84. D E F Figur 4.5 Nabo E og F Thorsmindevej 5 og 4 G boelser, og de indgår i støj- og skyggekastberegningerne, der er redegjort for i afsnit 4.2 og 4.3. Nabo C (Linåvej 84) Nabo C er en landbrugsejendom, der er beliggende på modsatte side af motorvejen. Beboelsen ligger nordvest for møllerækken i en afstand af ca. 645 meter fra nærmeste mølle (mølle 3). Ejendommens driftsbygninger ligger mellem beboelsen og møllerne, og vil givetvis afskærme en del for udsigten i retning mod møllerne. Haven ligger nord og vest for beboelsen, og herfra begrænses udsynet desuden af beplantning. Nabo D (Hovedvejen 35) Nabo D er beliggende nord for motorvejen og dermed også nord for mølleområdet ca. 665 meter fra nærmeste mølle (mølle 1). Ejendommens beboelse er nedrevet. Der findes en del beplantning i haven og Sønderskov ligger syd for ejendommen, hvilket delvist vil kunne afskærme udsynet i retning mod møllerne, men ellers vil der være forholdsvis frit udsyn i retning mod den vestligste mølle. Nabo E (Thorsmindevej 5) Nabo E er en landbrugsejendom, som ligger umiddelbart syd for motorvejen ca. 857 meter øst for nærmeste mølle (mølle 1). Ejendommens driftsbygninger ligger mellem stuehuset og møllerne, og de vil afskærme for en del af udsynet i retning mod møllerne. Haven ligger primært syd for beboelsen med forholdsvis uhindret udsigt til møllerne, der vil være placeret indenfor en forholdsvis lille del af synsfeltet på grund af møllerækkens orientering. Figur 4.4 Nabo D Hovedvejen 35 Figur 4.6 Nabo G Thorsmindevej 1 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 110 Nabo F (Thorsmindevej 4) Nabo F er en landbrugsejendom, som ligger ca. 867 meter fra nærmeste mølle (mølle 1). Ejen-

119 dommen ligger øst for mølleområdet. Haven ligger rundt om beboelsen, og fra haven og beboelsen vil der være relativt frit udsyn til møllerne mod vest. Ligesom ved nabo E vil møllerne være placeret indenfor en forholdsvis lille del af synsfeltet på grund af møllerækkens orientering. J Nabo G (Thorsmindevej 1) Nabo G er en landbrugsejendom, som ligger ca. 615 meter fra nærmeste mølle (mølle 1). Ejendommen, der ejes af en projektdeltager, ligger sydøst for mølleområdet. Udsynet fra beboelsen og fra haven vil i nogen grad være afskærmet af beplantning. Fra den store åbne gårdsplads vil møllerne kunne ses henover de omkringliggende driftsbygninger. Nabo H (Thorsmindevej 3) Nabo H er en beboelsesejendom, som ejes af projektdeltager. Den ligger ca. 769 meter fra nærmeste mølle (mølle 1). Ejendommen ligger sydøst for vindmølleområdet. Fra beboelsen og fra haven vil udsynet til vindmøllerne være afskærmet af omkringliggende beplantning. Nabo I (Skovsrodvej 35) Nabo I er en beboelsesejendom beliggende ca. 734 meter fra den nærmeste mølle (mølle 1). Ejendommen ligger syd for den østlige del af møllerækken, og ejendommens udhuse afskærmer delvist for udsynet i retning mod møllerne. Der findes desuden nogen beplantning mod nord og vest, hvilket betyder, at der fra beboelsen og fra en stor del af haven vil være begrænset udsyn til de nye vindmøller. H Figur 4.7 Nabo H Thorsmindevej 3 I Figur 4.9 Nabo J Elkærvej 7 (og 9) K Tilsvarende forhold gør sig i øvrigt gældende ved landbrugsejendommen Skovsrodvej 33, der ligger umiddelbart sydvest for Skovsrodvej 35 i en afstand af godt 750 meter fra nærmeste mølle. Figur 4.8. Nabo I Skovsrodvej 35 (og 33) Figur Nabo K Elkærvej VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

120 Figur Nabo M Mollerupvej 26 (og 23) N M Figur Nabo N Mollerupvej 28 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Nabo J (Elkærvej 7) Nabo J er en beboelsesejendom, der ligger ca. 685 meter fra nærmeste mølle (mølle 2). Beboelsen ligger syd for møllerækken med facaderne orienteret mod øst og vest, så der primært er udsyn i retning mod mølleområdet fra beboelsens gavl og fra den omkringliggende have. Beplantning i haven vil skærme af for en del af den visuelle påvirkning. Godt 150 meter syd for nabo J og knap 850 meter fra nærmeste mølle ligger beboelsesejendommen Elkærvej 9, hvorfra udsynet fra beboelsen delvist afskærmes af omkringliggende beplantning i retning mod mølleområdet. Nabo K (Elkærvej 6) Nabo K er en landbrugsejendom, der ligger ca. 900 meter fra nærmeste mølle (mølle 3). Beboelsen ligger syd for den vestlige del af møllerækken med gårdsplads og driftsbygninger mod syd. Fra beboelsen og haven mod nord vil beplantning i haven skærme af for en del af den visuelle påvirkning. Nabo M (Mollerupvej 26) Nabo M er en landbrugsejendom, der ligger ca. 782 meter fra nærmeste mølle (mølle 3). Ejendommen ligger vest for mølleområdet, og på grund af møllerækkens orientering vil møllerne være placeret indenfor en forholdsvis lille del af synsfeltet. Driftsbygningerne, der ligger øst for beboelsen, vil derfor i høj grad skærme af for den visuelle påvirkning. Knap 100 meter vest for nabo M og knap 900 meter vest for nærmeste mølle ligger beboelsesejendommen Mollerupvej 23. Herfra vil der være udsyn til møllerne fra beboelsen og haven henover bebyggelsen ved nabo M, men ligesom 112 ved nabo M vil møllerne være placeret indenfor en forholdsvis lille del af synsfeltet på grund af møllerækkens orientering. Nabo N (Mollerupvej 28) Nabo N er en beboelsesejendom, der ligger ca. 638 meter fra nærmeste mølle. Beboelserne ligger vest for møllerækken og umiddelbart syd for motorvejen. Der vil være frit udsyn til møllerne fra store dele af haven og fra dele af beboelsen. På grund af møllerækkens orientering vil møllerne dog være placeret indenfor en forholdsvis lille del af synsfeltet Støj Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db(a) svarer til en fordobling af lydstyrken, og en dæmpning på 3 db(a) svarer til en halvering af lydstyrken. Mennesker opfatter dog i praksis en ændring på 8-10 db(a) som en fordobling eller en halvering. Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor frekvensområdet Hz og særlig følsomt i området Hz. Dybe toner i frekvensområdet Hz betegnes lavfrekvent støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. En række undersøgelser har dokumenteret, at niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på møllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem.

121 Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. For så vidt angår den lavfrekvente støj indendørs er den afhængig af boligens indretning, konstruktion og isolering. Lovgivning I henhold til 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller beregnes støjpåvirkningen ved en beboelse i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s målt i eller korrigeret til 10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05 meter. Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier på 42 db(a) og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s, som gælder ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. I områder med støjfølsom arealanvendelse er grænseværdierne fastsat til 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i det mest støjbelastede punkt. Herudover fastsætter bekendtgørelsen en grænseværdi på 20 db for lavfrekvent støj. Denne grænseværdi gælder indendørs for beboelse i det åbne land såvel som indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Ved beregning af den indendørs lavfrekvente støj korrigeres for lydisolationen af typiske danske boliger. Værdierne for lydisolation er fastsat i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller på baggrund af målinger af lydisolationen af udvalgte, repræsentative boliger, hvor niveauet af den indendørs lavfrekvente støj er bestemt efter anvisningerne i Miljøstyrelsens orientering om infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i eksternt miljø. Indledende analyse Med udgangspunkt i vejledningen til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, er der foretaget en analyse af, hvilke eksisterende vindmøller og nabobeboelser til disse, der skal indgå i støjberegningerne for de nye vindmøller ved Thorsminde. Et notat om analysen fremgår af miljørapportens bilag 1. Det forudsættes, at de tre eksisterende 600 kw-møller i projektområdet nedtages ved en realisering af projektet. De fire 900 kw-møller i møllegruppen ved Lysmose mod sydøst og de nærmeste nabobeboelser til disse skal indgå i beregningerne af det samlede støjbidrag. Det fremgår dog af notatet i bilag 1, at der kan ses bort fra nabo Q og nabo R, hvor der er beregnet det højeste støjbidrag. Støjbidraget fra de fire eksisterende 900 kw-møller er mere end 15 db(a) højere ved disse naboer end støjbidraget fra projektforslagets tre nye møller, som derfor ikke i praksis har betydning for det samlede støjbidrag ved disse to nabobeboelser. Den eksisterende 150 kw-mølle ved Sorring indgår ligeledes i beregningerne af det samlede støjbidrag, da de nye vindmøller ved Thorsminde kan have betydning for den samlede støj fra vindmøller ved områder med støjfølsom arealanvendelse i den sydvestlige del af byområdet ved Sorring. Beregninger Der er foretaget beregninger af støjen ved de nærmeste naboer i det åbne land rundt om projektområdet ved Thorsminde, herunder ved de nærmeste naboer til de eksisterende møller øst for projektområdet. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller med programmet WindPro 2.9 (Decibel). Støjudbredelsen i forhold til nabobeboelserne omkring de 3 planlagte vindmøller ved Thorsminde og de nærmeste nabobeboelser til de 4 eksisterende møller mod sydøst fremgår af kortene figur 4.13 til 4.16, hvor de enkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen i området er vist med forskellige farver. Kortene viser støjudbredelsen ved opstilling af Vestas-møller med 117 meter rotor i projektforslaget, og de beregnede støjværdier ved de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaet i figur 4.21, hvor støjpåvirkningen ved beboelserne i det åbne land er beregnet i forhold til det mest støjbelastede punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Ved Mollerup og Flensted, hvor de nærmeste områder med støjfølsom arealanvendelse er beliggende, er støjen beregnet i forhold til de afgrænsede landsbyområder med blandet bolig og erhverv. Den indendørs lavfrekvente støj er beregnet i forhold til den nærmest beliggende del af beboelserne i det åbne land og i forhold til de afgrænsede landsbyområder ved Mollerup og Flensted. De samlede støjberegninger fra WindPro ved opstilling af Vestas-møller med 117 meter rotor i projektforslaget er gengivet i bilag 2 og 3. Det skal bemærkes, at den nye motorvej umiddelbart nord for mølleområdet ikke er vist på de grundkort, der indgår i beregningerne, som er gengivet i bilagene. Vindmøllerne i projektforslaget har mulighed for at få justeret kildestøjen. De enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. Som det fremgår af de uddybende bilag 2 og 3 bagerst i miljørapporten, er det forudsat, at der sker en dæmpning af kildestøjen på den østlige af møllerne (mølle 1) i projektforslaget, hvis der opstilles Vestas V117-møller, når de seneste fabriksangivne kildestøjtal anvendes. Det vil dog 113 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

122 Beskrivelse: være sandsynligt, at møllerne, som eventuelt opstilles i projektet, vil være af en revideret type, hvor støjtallene forventes at være en smule mindre, og støjdæmpning derfor kan være uaktuel. Projekt: Thorsminde_EMD EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Kildestøjen uden støjdæmpning for Vestas 3,3 DECIBEL Kort 6,0 m/s Beregning: L1 samlet normal WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side Projekt: Beskrivelse: MW med :16 / 3meter rotor er Thorsminde_EMD fastsat til 105,1 / Brugerlicens: 107,0 EMDdB(A) International ved A/S vindhastigheder på henholdsvis Niels Jernes Vej 10 6 og DK m/s, Aalborg og Ø for den østlige af møllerne med støjdæmpning Thomas Sørensen / ts@emd.dk er kildestøjen fastsat til 103,8 / Beregnet: 104, db(a). 13:01/ Ved beregning af lavfrekvent støj indendørs er kildestøjen uden DECIBEL støjdæmpning Kort 8,0 m/s Beregning: L1 samlet normal WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side fastsat til 94,5 / 96,0 db ved vindhastigheder :16 / 4 på Brugerlicens: henholdsvis 6 og 8 m/s, og for den EMD International østlige A/S af møllerne med støjdæmpning er kildestøjen DK-9220 Aalborg fastsat Ø til Niels Jernes Vej 10 93,6 / 93,8 db. EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :01/ Kildestøjen for de fire eksisterende 900 kw- Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Figur Ny mølle 4.13 Kort Eksisterende over støjudbredelsen vindmølle Støjfølsomt område udendørs ved vindhastighed på 6 m/s. Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Figur Ny mølle 4.14 Kort Eksisterende over støjudbredelsen vindmølle Støjfølsomt område udendørs ved vindhastighed på 8 m/s. Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

123 Projekt: Thorsminde_EMD Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller DECIBEL Kort 6,0 m/s Beregning: L1 samlet LF mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :19 / 3 møller, som indgår i beregningerne, er fastsat til henholdsvis 100,8 / 101,8 db(a) ved beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer og 88,9 / 91,9 afholdes db ved af kunden. beregning af den lavfrekvente støj indendørs. Kildestøjen for den eksi- Brugerlicens: sterende 150 kw-møller, som ligeledes indgår i EMD International A/S beregningerne, Niels Jernes Vej 10 er fastsat til henholdsvis 100,0 DK-9220 Aalborg Ø / 101, db(a) 4444 ved beregning af støjbidraget ved Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: de udendørs opholdsarealer og 85,4 / 86,9 db(a) :03/ ved beregning af den lavfrekvente støj indendørs. Projekt: Thorsminde_EMD DECIBEL Kort 8,0 m/s Beregning: L1 samlet LF Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller WindPRO version Jun 2014 Brugerlicens: Der er anvendt generelle data for henholdsvis EMD International A/S vindmøller på 750 kw - 1 MW og Niels vindmøller Jernes Vej 10 på DK-9220 Aalborg Ø kw fra bilaget til Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :03/ da der ikke foreligger konkret målte støjtal for de mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Udskrevet/Side :19 / 4 Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Figur Ny mølle Kort Eksisterende over udbredelse vindmølle Støjfølsomt af område lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 m/s. Højde over havoverflade fra aktivt linie Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 6,0 m/s objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Figur Ny mølle Kort Eksisterende over udbredelse vindmølle Støjfølsomt af område lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 m/s. Højde over havoverflade fra aktivt linie Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8,0 m/s objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 115 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

124 eksisterende møller. Ved beregning af støjbidraget fra de fire 900 kw-møller ved de udendørs opholdsarealer er der dog anvendt støjtal fra kildestøjsprojektet, som er gennemført af Grontmij's lydafdeling Acoustica og EMD [4a]. Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, og producenten står inde for, at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Det forudsættes generelt, at ingen af møllerne udsender tydeligt hørbare toner (rentoner), idet den beregnede støjbelastning ved modtageren herved øges med 5 db. Jævnfør bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er der en samlet ubestemthed på +/- 2 db(a) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten i takt med udvikling af nye komponenter, og som det fremgår af projektbeskrivelsen vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle, når projektet skal realiseres, herunder eksempelvis Vestas-møller med 112 meter rotordiameter eller Siemens-møller med 113 meter rotordiameter. Disse mølletyper har som udgangspunkt en tilsvarende eller lidt lavere kildestøj, og de vil ligeledes kunne støjdæmpes individuelt i nødvendigt omfang. Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil her kunne vise sig, at der eksempelvis ikke er behov for støjdæmpning af de pågældende møller. Ved opstilling af møllerne skal der indgives anmeldelse med dokumentation for, at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes for den valgte mølletype. Støjberegningerne for projektforslaget viser, at VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY den beregnede støj ved nærmeste naboer kan overholde de gældende regler, men kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling og beregning viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænserne anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænserne. 116 Vurdering af støjforhold Støj ved udendørs opholdsarealer Det fremgår af kortene i figur 4.13 og 4.14 og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.21 samt i miljørapportens bilag 2, at ingen udendørs opholdsarealer ved nabobeboelser i det åbne land omkring mølleområdet ved Thorsminde vil blive udsat for mere end henholdsvis 42,0 og 44,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Der ses i denne sammenhæng bort fra nabo Q (Lysmosevej 10) og nabo R (Lysmosevej 7) nord for de fire eksisterende 900 kw-møller mod sydøst, da de tre nye vindmøller som tidligere nævnt ikke vil øge det samlede støjbidrag nævneværdigt ved disse to nabobeboelser. Der er redegjort nærmere for dette forhold i notatet i miljørapportens bilag 1, hvoraf det desuden fremgår, at de eksisterende møller er omfattet af en tidligere bekendtgørelse om støj fra vindmøller, hvor der ikke var fastsat støjgrænser ved vindhastigheder på 6 m/s, og hvor grænseværdien ved nabobeboelser i det åbne land var fastsat til 45 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. Den eksisterende møllegruppe mod sydøst kan således ikke umiddelbart opfylde de støjkrav, der stilles til nye vindmøller, som opstilles i dag. Ingen af de nærmeste afgrænsede landsbyer eller tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, vil blive udsat for mere end henholdsvis 37,0 og 39,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Hermed er lovkravene for støj ved udendørs opholdsarealer overholdt i projektforslaget. Nabo J (Elkærvej 7), der ligger syd for mølleområdet, er den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller i projektforslaget, som påvirkes mest. Støjbidraget er beregnet til 40,5 / 42,2 db(a), hvor den maksimalt må være 42,0 / 44,0 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s, og støjgrænserne vil således være overholdt med en margin på ca. 1,5 db(a). Det samlede støjbidrag ved de to nærmeste naboer til de fire eksisterende 900 kw-møller mod sydøst, hvor støjbidraget fra de nye møller har betydning for det samlede støjbidrag, idet forskel- Figur Kort over udlagte områder i den sydvestlige del af Sorring nær eksisterende mølle.

125 len i forhold til støjbidraget fra de eksisterende møller er mindre end 15 db(a), ligger forholdsvis tæt på støjgrænserne. Nabobeboelserne påvirkes dog primært af støjen fra de eksisterende møller. Ved nabo O (Lysmosevej 13) er der beregnet et samlet støjbidrag på 41,9 / 43,0 db(a). Som det fremgår af miljørapportens bilag 1, har de nye vindmøller ikke betydning for det samlede støjbidrag ved de nærmeste naboer i det åbne land omkring den eksisterende 150 kw-mølle mod nord. Ved den mest støjbelastede del af landsbyen Mollerup, som er det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse i forhold til de nye møller i projektforslaget, er støjbidraget beregnet til 33,7 / 35,4 db(a), hvor de skærpede lovkrav ved denne områdetype er på 37,0 / 39,0 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjgrænserne vil således være overholdt med en margin på mere end 2,5 db(a). På baggrund af figur 4.13, 4.14 og 4.17 vurderes det endvidere, at støjgrænserne vil være overholdt i forhold til de nærmeste eksisterende boligområder i byområdet ved Sorring nordøst for den eksisterende 150 kw-mølle, herunder område 34-B-01 mod nord, som er omfattet af lokalplan Øst for møllen i en afstand af godt 400 meter er der i kommuneplanen udlagt arealer øst for Dybdalsvej til henholdsvis et boligområde (34-B-18) og et rekreativt område (34-R-03). På baggrund af figur 4.13, 4.14 og 4.17 vurderes støjgrænserne at være overholdt ved den nærmeste del af det udlagte boligområde, som ligger længst mod nord, mens den nærmeste del af det udlagte rekreative område mod syd ligger tæt på støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse. Området er dog ikke i lokalplan udlagt til rekreativ støjfølsom arealanvendelse. Se endvidere redegørelse om planlagt byvækst i afsnit 6.1 om arealanvendelsesinteresser. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Thorsminde, vil nabobeboelserne i dette område kun i mindre omfang blive påvirket af støj fra de 3 eksisterende 600 kw-vindmøller indtil de nedtages. Lavfrekvent støj indendørs Det fremgår af kortene figur 4.15 og 4.16 og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo gengivet i figur 4.21 samt i miljørapportens bilag 3, at ingen nabobeboelse i det åbne land vil blive udsat for mere end 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Støjgrænsen vil ligeledes være overholdt indendørs i de nærmeste afgrænsede landsbyer og tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, idet der ikke er fastlagt skærpede grænser for lavfrekvent støj for disse områder. Hermed er lovkravene for lavfrekvent støj indendørs overholdt i projektforslaget. Ligesom det er tilfældet med støjen ved de udendørs opholdsarealer, er nabo J (Elkærvej 7) den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller i projektforslaget, som påvirkes mest med lavfrekvent støj indendørs. Ved beboelsen, som ligger syd for mølleområdet, er støjbidraget beregnet til 13,7 / 15,2 db, hvor den maksimalt må være 20,0 db ved henholdsvis 6 og 8 m/s, og støjgrænserne vil således være overholdt med en margin på knap 5 db. Det samlede støjbidrag ved de nærmeste naboer til de eksisterende vindmøller ligger tættere på støjgrænserne, men her påvirkes nabobeboelserne primært af støjen fra de eksisterende møller. Ved nabo R (Lysmosevej 7) er der beregnet et samlet støjbidrag på 14,2 / 17,8 db. Det fremgår endvidere af figur 4.15 og 4.16, at støjgrænserne vil være overholdt med stor margin i forhold til nærmeste nabo til den eksisterende 150 kwmølle ved Sorring, hvor støjen primært kommer fra den eksisterende mølle. Ved den nærmeste del af landsbyen Mollerup er der beregnet et samlet støjbidrag på 8,1 / 9,7 db, og her er støjgrænsen på 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s således overholdt med meget stor margin, og tilsvarende vil gøre sig gældende ved den nærmeste del af byområdet ved Sorring, hvor den eksisterende 150 kw-mølle er placeret. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Thorsminde, vil nabobeboelserne i dette område kun i mindre omfang blive påvirket af lavfrekvent støj fra de tre eksisterende 600 kwmøller indtil de nedtages. Kumulative støjmæssige effekter I landskabet omkring mølleområdet er der flere eksisterende anlæg og aktiviteter, som giver anledning til en væsentlig støjpåvirkning af omgivelserne. Udover eksisterende vindmøller drejer det sig primært om trafikstøj fra den nye motorvej umiddelbart nord for mølleområdet, samt i mindre omfang trafikstøj fra øvrige veje, herunder især Hovedvejen/Linåvej længere mod nord i en afstand af godt 700 meter og støj fra aktiviteter i råstofgraveområdet mod nordøst og i en afstand af ca. 900 meter. De enkelte anlæg og aktiviteter er hver for sig reguleret af støjkrav i henhold til miljølovgivningen, og der er ikke krav om beregning af kumuleret effekt med andre støjkilder end vindmøller. I henhold til lovgivningen skal vindmøllerne således alene overholde de støjgrænser, der er fastsat i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og de nærmeste eksisterende vindmøller indgår 117 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

126 i beregningerne for projektforslaget. De eksisterende vindmøller vil være den mest dominerende støjkilde i forhold til de nærmeste nabobeboelser omkring disse møller. Beregningsmetoderne for de forskellige støjtyper er meget forskellige eftersom der i nogle tilfælde er tale om et vedvarende konstant støjniveau, mens der i andre tilfælde er tale om stærkt varierende støjniveauer afhængigt af tidspunkt på døgnet, ugen eller året. Støjen for de forskellige støjkilder er derfor ikke direkte sammenlignelige, og det er ikke muligt at foretage beregninger af den samlede kumulerede støjeffekt. Det må antages, at støj fra flere støjkilder på samme tid kan være mere generende end støj fra en enkelt STØJNIVEAU 1,5 M OVER TERRÆN I db(a) < < < < < < < 54 <= 56 <= 58 <= 60 <= 62 <= 64 <= 66 <= støjkilde. Omvendt kan en generel høj baggrundsstøj fra flere forskellige støjkilder bidrage til at maskere de enkelte støjkilder. kring råstofgraveområdet nordøst for møllerområdet vil støjen herfra kunne være mest dominerende i de perioder, hvor der er aktiviteter. Det vurderes overordnet set, at de nye vindmøller især vil kunne udgøre den væsentligste støjkilde i forhold til de nærmeste nabobeboelser om natten, hvor baggrundsstøjen er lav, idet der blandt andet ikke vil være aktiviteter i forbindelse med råstofgraveområdet og kun trafik i begrænset omfang på motorvejen og Hovedvejen/Linåvej. Det vurderes, at støjen fra motorvejen og Hovedvejen/Linåvej i dagtimerne generelt vil være mest dominerende i forhold til nabobeboelserne i den nordlige del af området. Det vurderes således på baggrund af figur 4.18, at trafikstøjen ved nabo C (Linåvej 84), der ligger nord for motorvejen, er omkring db(a), mens trafikstøjen ved Nabo D (Hovedvejen 35), der ligeledes ligger nord for motorvejen, er omkring db (A). Ved nabo N (Mollerupvej 28) vest for mølleområdet og lige syd for motorvejen vurderes trafikstøjen at være omkring db(a) og omkring db(a) ved Vindmøllernes støjbidrag vurderes til gengæld at være mindre væsentligt om dagen i forhold til de nabobeboelser, som ligger tættest på motorvejen og Hovedvejen/Linåvej. I forhold til naboerne om- SIGNATURER D Vejstøj Hovedvejen Vejbane Højdekurver C Projekt/Grundkort Bygning Fritfeltsværdi Rasteplads Nord 47,9 45,5 45,4 45,6 45,7 45,8 45, ,1 48,1 46,3 46,4 46,5 46,6 46,7 46,8 46, ,1 Rasteplads Syd N ,2 48,2 48,3 48,4 47,3 E ,6 47,4 F Molleru p vej 48,5 47,2 66 HERNING M - ÅRHUS dv ej 47,8 45, HÅRUP - LÅSBY sr o 47,7 45,2 Sk ov 44,5 44,7 44,6 1 Hoved45, vejen 45 44,9 44,8 Støjkort Ekspropriation Figur Støjkort for motorvejen og Hovedvejen/Linåvej udarbejdet af Vejdirektoratet [4b]. Mølleplaceringerne syd for motorvejen er markeret på kortet, og St 44,6-47,8 nabobeboelser Fremtidige forhold År 2015 er angivet med bogstaver som 1:4000 i beskrivelsen af naboerne i afsnit 4.1 og i støjberegningerne. Proj. KLL Tegnet KLL Kontrol MERA Godk. MIAN Dato VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Vejdirektoratet Tegn. nr Rev ,5 47,6 47,7

127 nabo M (Mollerupvej 26) længere mod syd. Mod øst ved nabo E (Thorsmindevej 5), som ligger lige syd for motorvejen, vurderes trafikstøjen at være omkring db(a) og omkring db(a) ved nabo F (Thorsmindevej 4) længere mod syd. Trafikstøjen ved disse nabobeboelser er således mere end 10 db(a) højere end støjen fra vindmøllerne. I forhold til nabobeboelser i den sydlige del af området vurderes baggrundsstøjen fra motorvejen ligeledes i nogen grad at kunne sløre støjen fra vindmøllerne. Ved Rasteplads Syd, som er ved at blive etableret nordøst for mølleområdet, vurderes trafikstøjen på baggrund af figur 4.18 at være omkring db(a) længst væk fra motorvejen, hvilket er mindst 15 db(a) mere end støjen fra vindmøllerne vurderet på baggrund af figur 4.13 og 4.14, hvor den nye motorvej er indtegnet, og hvor afgrænsningen af rastepladsen ligeledes er markeret. Det vurderes derfor, at trafikstøjen almindeligvis vil være klart dominerende på rastepladsen Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger almindeligvis ikke rundt, og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Disse tre meteorologiske forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler i vejledningen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Det fremgår af de gældende retningslinjer i Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune og Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune, at det skal sikres, at den anbefalede grænseværdi på 10 timers reel skyggetid årligt ikke overskrides. Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for de meteorologiske forhold, som beskrevet i forrige afsnit, mens den anden udregner det teoretisk mulige uden hensyntagen til vind og vejr. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabo vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet Wind- PRO 2.9 (Shadow). I beregningsprogrammet indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin, og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger. De anvendte data fremgår af miljørapportens bilag 4 og 5. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes skyggekastet at være uden betydning, hvis mindre end 20 % af solen er dækket af møllevingen. Skyggekastberegningerne for de tre nye møller i projektforslaget er gengivet på kort i figur 4.19 samt i miljørapportens bilag 4 og 5. På kortet vises de områder, som påføres skyggekast fra de nye møller, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at få et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbe-form" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år, hvilket svarer til den anbefalede grænseværdi. Kortet viser skyggekastet ved opstilling af Vestas-møller med 117 meter rotor. Såfremt det vælges at opstille andre tilsvarende mølletyper, herunder Vestas-møller med 112 meter rotor eller Siemens-møller med 113 meter rotor, vurderes skyggekastet at blive reduceret en smule i kraft af disse møllers mindre rotor. Tilsvarende vil skyggekastet fra en eventuel mølletype med op til 120 meter rotor kunne blive øget en smule, dog vurderes skyggekastet ikke at afvige væsentligt 119 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

128 SHADOW Kort Beregning: L1 vindue skyggekast EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :14/ Timer per år, reelt tilfælde fra det beregnede for Vestas-møllerne med 117 meter rotor, da de nævnte mølletyper har samme totalhøjde og samlet set ikke afviger væsentligt fra hinanden, således som det fremgår af projektbeskrivelsen i kapitel 2. Det vurderes, at der ikke vil forekomme skyggekast i væsentligt omfang fra de nye møller ved nabobeboelser, som i forvejen er påvirkede af skyggekast fra de eksisterende vindmøller mod sydøst, og disse møller indgår derfor ikke i beregningerne. Der er foretaget beregninger af indendørs skyggekast ved alle nabobeboelserne i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter over terræn. De konkret beregnede værdier for indendørs skyggekast ved hver enkelt nabo, som er angivet i oversigtsskemaet i figur 4.21, svarer tilnærmelsesvis til de værdier, der kan aflæses på kortet i figur Herudover er der foretaget beregning af udendørs skyggekast i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et teoretisk vandret opholdsareal på 15 x 15 meter placeret 1 meter over terræn i retning mod møllerne. Dette areal består i princippet af en stor samling af 'punkter', og de konkret beregnede værdier for skyggekast på det udendørs opholdsareal ved hver enkelt nabo, som ligeledes er angivet i oversigtsskemaet i figur 4.21, er derfor generelt højere end værdierne for det indendørs skyggekast, herunder de værdier, der kan aflæses på kortet i figur m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny mølle Skyggemodtager Figur Kort over udbredelse af beregnet skyggekast. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi og svarer tilnærmelsesvis til det konkret beregnede indendørs skyggekast ved de Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1) enkelte nabobeboelser. Rød angiver grænseværdien på 10 timer pr. år. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 120 Beregningerne er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en beregningsmetode i WindPro, som muliggør beregning af skyggekast fra flere retninger samtidigt i modsætning til retningsbestemt beregning, som også kan anvendes. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast, især i tilfælde hvor der er tale om beboelser, der

129 kan modtage skyggekast fra flere møller i løbet af Projekt: Beskrivelse: Thorsminde_EMD året. Skyggekastberegningerne med antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse er angivet i oversigtsskemaet figur EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. For hver enkelt nabobeboelse er der herudover SHADOW Kalender, grafisk foretaget supplerende beregninger, hvor det er Beregning: L1 vindue skyggekast WindPRO version Jun 2014 fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan Udskrevet/Side Projekt: Beskrivelse: :18 / 3 forekomme. Det er muligt Thorsminde_EMD at udskrive en meget Brugerlicens: EMD International A/S præcis optegnelse over, hvornår på dagen og Niels Jernes Vej 10 hvornår DK-9220 på Aalborg året Ø skyggekast vil kunne indtræffe ved en Thomas given Sørensen ejendom / ts@emd.dk under forudsætning af, at Beregnet: :14/ afholdes af kunden. betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form i figur SHADOW Kalender, grafisk 4.20 Beregning: L1 vindue skyggekast for de nærmeste nabobeboelser omkring de nye Udskrevet/Side :18 / 4 møller projektforslaget. Beregningerne fremgår Brugerlicens: EMD International A/S desuden af miljørapportens bilag 4 og 5. Det skal Niels Jernes Vej 10 bemærkes, at den nye motorvej DK-9220 umiddelbart Aalborg Ø nord for mølleområdet ikke er vist på Thomas de Sørensen grundkort, / ts@emd.dk der Beregnet: :14/ indgår i beregningerne, som er gengivet i bilagene. EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring WindPRO version Jun 2014 A: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (13) B: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (14) G: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (19) H: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (20) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan C: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (15) D: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (16) I: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (21) J: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (22) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan E: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (17) F: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (18) K: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (23) L: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (24) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Vindmøller Vindmøller Figur Grafisk kalender over skyggekast fra de nye møller i projektforslaget ved de nærmeste nabobeboelser. Lodret akse angiver klokkeslæt og vandret 1: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) 1: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) akse angiver årets måneder. Farverne angiver hvilken af de tre møller, der kan give skyggekast. Mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul) og mølle 3 (blå). 2: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 3: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (6) 2: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 3: VESTAS V MW VINDMØLLER 117.0!-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 VED m) THORSMINDE (6) VEST FOR LÅSBY WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

130 Mulige foranstaltninger Møllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor skyggekastgenerne ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmet anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer på 10 timer pr. år ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om installering af teknik og software til håndtering af skygge-stop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, da der er beregnet et skyggekast over den fastsatte grænseværdi på 10 timer pr. år ved enkelte af de nærmeste nabobeboelser nord og sydvest for møllerækken. Det skal bemærkes, at beregningen af skyggekast ikke tager højde for en eventuel afskærmen- STØJ SKYGGEKAST Nabo Udendørs opholdsareal Indendørs (lavfrekvent) Nabo Udendørs opholdsareal Indendørs (vindue) db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s db ved 6 m/s db ved 8 m/s Timer og minutter pr. år Timer og minutter pr. år Grænseværdi 37,0 39,0 20,0 20,0 Grænseværdi 10:00 10:00 A - Mollerup 33,7 35,4 8,1 9,7 B - Flensted 31,5 32,7 6,1 8,4 Grænseværdi 42,0 44,0 20,0 20,0 Grænseværdi 10:00 10:00 C - Linåvej 84 39,7 41,5 12,8 14,4 A - Linåvej 84 13:00 10:50 D - Hovedvejen 35 39,9 41,3 13,1 14,5 B - Hovedvejen 35 17:45 14:42 E - Thorsmindevej 5 36,5 37,7 10,3 11,9 C - Thorsmindevej 5 5:06 4:20 F - Thorsmindevej 4 36,4 37,6 10,3 11,9 D - Thorsmindevej 4 4:41 3:56 G - Thorsmindevej 1 39,4 40,6 12,7 14,1 E - Thorsmindevej 1 9:02 7:05 H - Thorsmindevej 3 37,9 39,1 11,4 13,1 F - Thorsmindevej 3 6:35 5:17 I - Skovsrodvej 35 38,6 40,0 12,1 13,7 G - Skovsrodvej 35 5:12 4:31 J - Elkærvej 7 40,5 42,2 13,7 15,2 H - Elkærvej 7 0:00 0:00 K - Elkærvej 6 37,3 39,0 10,9 12,5 I - Elkærvej 6 0:02 0:00 L - Mollerupvej 24 35,4 37,2 9,4 11,0 J - Mollerupvej 24 14:55 12:51 M - Mollerupvej 26 37,4 39,2 10,9 12,5 K - Mollerupvej 26 10:03 8:39 N - Mollerupvej 28 39,2 41,0 12,3 14,0 L - Mollerupvej 28-9:17 O - Lysmosevej 13 ') 41,9 43,0 13,1 16,6 P - Lysmosevej 16 *) 41,8 42,9 13,3 16,8 Q - Lysmosevej 10 *) 43,1 44,2 14,0 17,6 R - Lysmosevej 7 *) 43,3 44,3 14,2 17,8 Figur Skema med beregning af støj og skyggekast ved de nærmeste nabobeboelser omkring projektområdet ved opstilling af projektforslagets Vestasmøller med 117 meter rotor. *) Nærmeste nabobeboelser til de fire eksisterende møller sydøst for projektområdet. Støjbidraget fra de planlagte møller har ingen praktisk betydning ved nabo Q og R, hvor støjen fra de eksisterende møller er dominerende (se notat om støjforhold i bilag 1). VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 122

131 de virkning af beplantning og bebyggelse omkring beboelserne, og at det reelle antal skyggetimer derfor kan være mindre end beregnet. Dette vil gøre sig gældende i forhold til flere af nabobeboelserne, da disse i større eller mindre omfang er omgivet af beplantning eller driftsbygninger. Omvendt varierer de meteorologiske forhold fra år til år, og skyggekastet vil derfor også kunne være større og eventuelt blive øget i møllernes levetid. Vurdering af skyggekastforhold Ved opstilling af Vestas-møller med 117 meter rotor er der beregnet et reelt skyggekast fra projektforslagets 3 vindmøller på henholdsvis 14 timer og 42 minutter pr. år indendørs og 17 timer og 45 minutter pr. år udendørs ved skyggemodtager B (Hovedvejen 35) mod nord, som udsættes for den største påvirkning. Ved skyggemodtager A (Linåvej 84), som også ligger mod nord, og ved skyggemodtager J (Mollerupvej 24) sydvest for møllerækken er der ligeledes beregnet et skyggekast på over 10 timer både indendørs og udendørs. Herudover er der beregnet et skyggekast udendørs på lige godt 10 timer ved skyggemodtager K (Mollerupvej 26) mod vest. Det fremgår af figur 4.20, at skyggekastet ved nabo B (Hovedvejen 35), der påvirkes mest i projektforslaget, vil kunne forekomme om eftermiddagen i tidsrummet fra 11:30 til 17:00 i vinterhalvåret fra midten af oktober til slutningen af februar. Ved Linåvej 84 (skyggemodtager A) vil skyggekast ligeledes kunne forekomme i vinterhalvåret fra midt i oktober til sidst i februar, men her vil skyggekast kunne forekomme om formiddagen i tidsrummet fra 07:30 til 11:00. Ved naboerne vest og sydvest for møllerne vil skyggekastet forekomme om morgenen i sommerhalvåret. Ved Mollerupvej 24 (skyggemodtager J) vil skyggekast forekomme fra sidst i april til midt i august fra 05:30 til 06:30. Ved Mollerupvej 26 (skyggemodtager K) vil skyggekast primært kunne forekomme i april og august fra 06:30 til 07:30 om morgenen. Ved Mollerupvej 28 (skyggemodtager L) vil skyggekastet primært kunne forekomme i marts og september fra 07:00 til i perioden med vintertid og 07:30 til 9:00 i perioden med sommertid. For de øvrige nabobeboelser er der beregnet et skyggekast på under 5 timer pr. år, dog vil lodsejerens to beboelser sydøst for møllerækken få en smule mere, idet der er beregnet op til ca. 7 timers skyggekast indendørs og ca. 9 timers skyggekast udendørs. Det gælder skyggemodtager E og F (Thorsmindevej 1 og 3), hvor der vil forekomme skyggekast om aftenen fra 20:00 til 21:30 i sommerhalvåret fra midten af april til slutningen af august. Ved skyggemodtager C og D (Thorsmindevej 5 og 4) mod øst vil skyggekast kun forekomme sidst på dagen i marts og i september, og ved skyggemodtager G (Skovsrodvej 35) mod sydøst vil skyggekast forekomme lige inden solnedgang fra midten af maj til slutningen af juli. Der vil ikke eller kun i ubetydeligt omfang kunne forekomme skyggekast ved de nærmeste naboer på Elkærvej mod syd. Ved etablering af skyggestop på de nye vindmøller i projektforslaget, vil den anbefalede grænseværdi for skyggekast kunne overholdes ved alle nabobeboelserne, og de valgte mølletyper i projektforslaget vurderes at kunne anvendes uden at medføre væsentlige gener for de omkringliggende beboelser. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Thorsminde, vil nabobeboelserne i dette område ikke påvirkes væsentligt af skyggekast fra vindmøller, da de eksisterende 600 kw-møller er væsentligt lavere end de nye møller, og dermed kaster kortere skygger. 4.4 Reflekser Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Moderne møllevinger har en overfladebehandling, så de fremstår med et lavt glanstal på ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes at reducere generne. Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. 4.5 Samlet vurdering af naboforhold Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet acceptabelt, primært med hensyn til afstand mellem nabobeboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at være mest markant ved enkelte naboer beliggende vest, syd og øst for møllerækken, hvorfra der er mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne fra beboelserne og haverne. Der er kun få nabobeboelser mod nord, som ligger tæt på møllerne, og disse er ligesom flere af de øvrige 123 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

132 omkringliggende nabobebeboelser omgivet af driftsbygninger eller beplantninger, der i større eller mindre omfang skærmer af for udsynet mod møllerne. Der kan dog også være beboelser på større afstand, som påvirkes væsentligt, hvis der er frit udsyn til møllerne. med støj og især skyggekast vil dog være mindre end i projektforslaget, og de to beboelser ved Elkærvej 3 og 5 vil kunne bevares. Gældende afstandskrav mellem vindmøllerne og nabobeboelser vil kunne overholdes, idet beboelserne ved Elkærvej 3 og 5 i den vestlige del af projektområdet nedlægges. Lovgivningens krav i forhold til, hvad nabobeboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse må udsættes for af støjpåvirkning i forhold til udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs, vil kunne overholdes. Afstands- og støjkrav vil ligeledes være overholdt i forhold til beboelser tilhørende mølleopstillere (Thorsmindevej 1 og 3). De fastsatte krav til maksimal skyggekastpåvirkning, vil kunne overholdes, idet det forudsættes, at møllerne forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til under 10 timer ved de nabobeboelser nord og sydvest for møllerækken, som påvirkes mest. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne, som er overfladebehandlede, så de fremstår med et lavt glanstal. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Thorsminde, vil nabobeboelserne i dette område fortsat blive påvirket af de tre eksisterende møller ved Thorsminde. Påvirkningen VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 124

133 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening og klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv påvirkning i forhold til klima og luftforurening, og der er flere gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer i Danmark. - Vindenergi betragtes som en miljøvenlig vedvarende energikilde, fordi elproduktionen fra vindmøller ikke medfører brug af fossile brændsler som kul, naturgas og olie [5a]. - Vindenergi er energiforsyningsmæssigt fordelagtig, fordi kilden til elproduktion er vedvarende i form af vind, og el fra vindmøller forudsætter derfor ikke import af brændsler eller anvendelse af de begrænsede ressourcer [5a]. - Elproduktionen fra vindmøller har miljøog klimamæssigt store fordele, fordi den ikke er forbundet med udslip til atmosfæren af CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid), NO x (kvælstofilter) og partikler, således som det sker i større eller mindre omfang fra kraftværker, der benytter fossile brændsler [5a]. Udslip af CO 2 fra elproduktion betragtes som den største globale kilde til drivhuseffekten, der af FN's Klimapanel IPCC betragtes som en alvorlig trussel mod klimaet. Drivhuseffekten er et begreb, der karakteriserer den ændrede balance mellem solindstråling og varmeudstråling til verdensrummet, som opstår på grund af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser som CO 2, metan og lattergas [5a]. Udslip af SO 2, NO x og partikler belaster det regionale og lokale miljø omkring kraftværkerne [5a]. Luftforureningen bidrager blandt andet til forsuring af nedbøren og har skadelige indvirkninger på menneskers helbred [5b, 5c]. Klimamål Set fra et politisk perspektiv er det både nationalt og internationalt et mål at reducere udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser, som bidrager til den globale opvarmning og klimaforandringer (tørke, oversvømmelser mv.) på grund af drivhuseffekten. Den største frembringelse af CO 2 kommer fra afbrænding af fossile brændsler i forbindelse med energiproduktion. Der dannes ligeledes CO 2 ved afbrænding af biomasse og biogas, men disse brændsler betragtes som CO 2 -neutrale, da der er balance mellem optag af CO 2 under opvæksten og frigivelse ved forbrændingsprocessen [5c]. Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-protokollen og leve op til de nye overordnede klimamål, som EU har fastsat i VEdirektivet fra 2009 [5d]: For at reducere udledningen af drivhusgasser og mindske afhængigheden af fossile brændsler skal mindst 20 % af EU's samlede energiforbrug stamme fra vedvarende energiproduktion i Danmark har i denne forbindelse forpligtet sig til en målsætning om, at mindst 30 % af det samlede energiforbrug dækkes af vedvarende energiproduktion i 2020 [5e]. Den danske regerings energi- og klimapolitiske mål fremgår af energiudspillet 'Vores energi' fra november 2011 [5f]. Der er her fastlagt en række energipolitiske milepæle frem mod 2050: I 2020 skal halvdelen af det traditionelle elforbrug være dækket af vindkraft, i 2030 skal kul udfases fra danske kraftværker, og oliefyr skal ligeledes udfases, i 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi og i 2050 skal hele energiforsyningen (el, varme, industri og transport) dækkes af vedvarende energi. Det fremgår af regeringens energiudspil [5f], at energisektoren (ekskl. transport) tegner sig for 56 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark. Udledningerne stammer fra afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og gas), og enhver reduktion i anvendelsen af fossile brændsler ved energieffektivisering eller ved omlægning til vedvarende energi vil bidrage til at opfylde Danmarks klimamål. Det er bl.a. regeringens mål, at den samlede udledning af drivhusgasser reduceres med 40 % i 2020 i forhold til Regeringen indgik i 2012 en bred politisk aftale om den danske energipolitik for perioden [5g]. Med energiaftalen sikres bl.a. en markant udbygning med vindkraft, herunder opstilling af nye vindmøller på land med en samlet kapacitet på MW frem mod 2020, hvormed landmøllekapaciteten forventes at stige med 500 MW trods en nedtagning af gamle møller med en kapacitet på MW. For at nå målet om en reduktion i udledningerne på 40 % i 2020 har regeringen herudover i august 2013 fremlagt en klimaplan [5h]. Klimaplanen og det tilhørende virkemiddelkatalog [5i] lægger op til en bred dialog om, hvilke initiativer, der skal tages for at reducere udledningen af drivhusgasser. Heri indgår bl.a. et forslag om opstilling af yderligere 200 MW landmøller på statsejet jord. Klimaplanen skal følges op af et forslag til en 125 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

134 klimalov, der blandt andet skal indeholde krav om en årlig klimaredegørelse, som skal vise om Danmark er på den rette vej mod målet om 40 % reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2020 [5j]. I februar 2014 har regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) indgået en aftale med Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om indholdet af en klimalov, og partierne har samtidig aftalt, at de står bag regeringens mål om 40 procents reduktion af drivhusgasser i 2020 [5k]. Luftforurening Politisk er der udover udledningen af drivhusgasser også nationalt og internationalt fokus på at reducere udledningen af SO 2 og NO x, der dannes ved forbrænding af kul og andre brændsler, som indeholder svovl og kvælstof. Sammen med udledningen af partikler og andre forurenende stoffer, har udledningen af SO 2 og NO x skadelige virkninger på miljøet. SO 2 reagerer med luftens vanddamp, hvorved der dannes svovlsyre, der falder som sur regn. Forsuringen og de deraf følgende skadevirkninger på miljøet omfatter blandt andet sundhedsskader (luftvejsproblemer), skovdød og skader på bygninger og monumenter [5c]. NO x er ligesom SO 2 sundhedsskadeligt for mennesker og medvirker til forsuring, og derudover bidrager NO x til iltsvind i vandløb, søer og havet, som følge af belastningen med næringssalte [5c]. Emissioner og restprodukter Sammensætningen af brændsler til fremstilling af én kwh gennemsnitsstrøm leveret til forbrug i VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Danmark bestod i 2013 af 38 % kul, 35 % vind, vand og sol, 14 % affald, biomasse og biogas, 10 % naturgas, 2 % atomkraft og 1 % olie [5c]. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til forbrug i Danmark i 2013, som er udarbejdet af Energinet.dk i forbindelse med Miljørapport 2014 [5c], at fremstillingen af én kwh gennemsnitsstrøm medførte udledning af 358 g CO 2, 0,06 g SO 2 og 0,24 g NO x samt i alt 30 g restprodukter i form af slagger, aske og andet affald. Hvis man alene ser på udledninger og restprodukter i forbindelse med den del af el-produktionen, som i 2013 foregik med kul, fremgår det af Miljørapport 2014 [5c], at fremstillingen af én kwh el medførte udledning af 746 g CO 2, 0,08 g SO 2 og 0,22 g NO x samt i alt 53,7 g restprodukter i form af slagger, aske og andet affald. I figur 5.1 ses en mere detaljeret oversigt over udledninger og restprodukter i forbindelse med fremstilling af henholdsvis 1 kwh gennemsnitsstrøm og 1 kwh strøm produceret udelukkende med kul. Restprodukterne fra kraftværkernes elproduktion er ikke i sig selv farlige, men som alle andre former for affaldsprodukter skal de bortskaffes på en måde, så de ikke ved bortskaffelsesprocessen (f.eks. ved deponering) kan udgøre en risiko for miljøet [5c]. Det vil derfor alt andet lige være en fordel at kunne begrænse mængden af restprodukter. Efterfølgende redegøres overordnet for de forskellige typer af restprodukter fra de danske kraftværker. Ved afbrænding af kul opstår affaldsprodukterne kulflyveaske, der udskilles fra røggassen i elektro- eller posefiltre, og kulslagge, der er en 126 tung, grovkornet aske, som udtages fra bunden af kedlen. Kulflyveaske og kulslagge kan bl.a. anvendes til cement- og betonproduktion og til bygge- og anlægsarbejder. Kulkraftværkernes afsvovlingsanlæg medfører bl.a. restprodukter som gips og TASP (semitørt afsvovlingsprodukt). Emissioner til luft g/kwh A B CO 2 (kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (metan - drivhusgas) 0,12 0,01 N 2 O (lattergas - drivhusgas) 0,005 0,006 Drivhusgasser i alt (CO 2 -ækvivalenter) 363 SO 2 (svovldioxid) 0,06 0,08 NO x (kvælstofilter) 0,24 0,22 CO (kulilte) 0,14 0,08 NMVOC (uforbrændte kulbrinter) 0,02 0,01 Partikler 0,01 0,03 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 11,6 30,4 Kulslagge 3,7 9,6 Afsvovlingsprodukter 5,2 13,7 Slagge (affaldsforbrænding) 7,4 RGA (røggasaffald) 1,2 Bioaske 0,9 Slagger, aske og røggasaffald i alt 30,0 53,7 Radioaktivt affald (mg) 0,05 Figur 5.1. Gennemsnitlig udledning af drivhusgasser, forurenende stoffer og affald i gram pr. kwh el produceret til forbrug i Danmark i 2013 (A) samt udledning pr. kwh el produceret på kulfyret kraftværk (B) [5c].

135 Gipsen kan blandt andet anvendes til fremstilling af byggematerialer og i cementproduktion. TASP er et affaldsprodukt, der skal deponeres, idet det kun nyttiggøres i ringe grad til f.eks. støjvolde eller kattegrus. Det er dog muligt, at omdanne TASP til gips, hvorved det kan nyttiggøres [5c]. Restprodukterne fra affaldsfyrede forbrændingsanlæg er mere problematiske, idet kun slagge kan nyttiggøres til f.eks. bygge- og anlægsprojekter. RGA, som er en fællesbetegnelse for flyveaske og øvrige affaldsprodukter fra rensning af røggasser på affaldsfyrede anlæg, er klassificeret som farligt affald, og kan i dag hverken nyttiggøres eller deponeres i Danmark. Produktet har hidtil været eksporteret til slutdeponering i Norge eller Tyskland, men igangværende udviklingsaktiviteter sigter mod etablering af bortskaffelsesmuligheder i Danmark [5c]. Bioaske er en samlet betegnelse for flyveaske og bundaske fra biomassefyrede anlæg. Bundasken kan nyttiggøres til f.eks. jordforbedring, hvorimod flyveasken aktuelt ikke kan nyttiggøres til jordforbedring på grund af et for højt indhold af cadmium. Igangværende udviklingsaktiviteter sigter på dels at udvinde gødningsstofferne fra flyveaskefraktionen og dels volumenreducere restfraktionen til deponering [5c]. Reduktion i emissioner til luften og restprodukter Der er foretaget beregninger af hvor stor en reduktion i udledningen af drivhusgassen CO 2 og de luftforurenende stoffer SO 2 og NO x samt diverse reststoffer, som vindmøllerne vil kunne bidrage med. Ved beregningerne er der taget udgangspunkt i produktionsberegningerne for vindmølleprojektet og i oplysninger om udledninger fra elproduktion i Danmark i 2013, som fremgår af 'Miljørapport 2014' fra Energinet.dk [5c]. Som det fremgår af figur 2.2 i projektbeskrivelsen, er der beregnet en samlet årlig produktion på ca. 31,5 mio. kwh for projektforslagets tre vindmøller. Vindmøllernes tekniske levetid er i beregningerne fastsat til 20 år, hvilket er det antal år de nye møller som minimum må forventes at producere el, og der er foretaget beregninger af henholdsvis den årlige reduktion og den samlede reduktion over 20 år. Det kan ikke på forhånd afgøres, hvilken eller hvilke produktionsformer, der vil blive fortrængt af vindmøllerne, og der er derfor foretaget vejledende beregninger på grundlag af henholdsvis den gennemsnitlige udledning ved produktion af el til forbrug i Danmark (dvs. en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder, herunder også vindkraft) og udledningen ved produktion REDUKTION I FORHOLD TIL GENNEMSNIT FOR EL LEVERET TIL FORBRUG I DANMARK Årlig reduktion (ton) Samlet reduktion i møllernes levetid (ton) Nye møller Eksisterende møller Nettoreduktion Nye møller Eksisterende møller Nettoreduktion CO , , , , , ,0 SO 2 1,9 0,2 1,7 37,8 1,8 36,0 NO x 7,6 0,7 6,9 151,2 7,2 144,0 Slagger mv. 945,0 90,0 855, ,0 900, ,0 REDUKTION I FORHOLD TIL EL FRA KULFYRET KRAFTVÆRK Årlig reduktion (ton) Samlet reduktion i møllernes levetid (ton) Nye møller Eksisterende møller Nettoreduktion Nye møller Eksisterende møller Nettoreduktion CO , , , , , ,0 SO 2 2,5 0,2 2,3 50,4 2,4 48,0 NO x 6,9 0,7 6,2 138,6 6,6 132,0 Slagger mv ,6 161, , , , ,0 Figur 5.2. Beregnet reduktion i udledninger og restprodukter jf. tabel 5.1 for projektforslag og 0-alternativ (tre eksisterende møller) samt samlet nettereduktion. 127 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

136 af el på kulkraftværker, som i 2013 tegnede sig for 38 % af den danske elproduktion. Kul udgør således det væsentligste fossile brændsel på de danske kraftværker, og det er umiddelbart ønskeligt, at vindmøllerne erstatter el produceret på kulkraftværker, da denne produktionsform medfører en stor udledning af bl.a. CO 2 og skal udfases senest i 2030 i henhold til regeringens målsætning. Mængden af udledninger til luften og reststoffer pr. produceret kwh, som er anvendt i beregningerne af den samlede reduktion fremgår af figur 5.1. Det fremgår heraf, at et kulfyret kraftværk udleder mere end dobbelt så meget CO 2 og producerer næsten dobbelt så mange reststoffer, som den gennemsnitlige udledning, hvorimod der kun er mindre forskelle i forhold til udledningen af de luftforurenende stoffer SO 2 og NO x. Dette skyldes, at kulkraftværkerne er forsynede med teknikker og anlæg til rensning af røggassen, hvilket ikke i samme omfang gør sig gældende for flere typer af decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender andre brændsler. Det skal bemærkes, at den danske energisektor løbende udbygger andelen af vedvarende energikilder, hvilket betyder, at den gennemsnitlige udledning fra produktion af el leveret til forbrug i Danmark reduceres fra år til år. Tilsvarende optimeres anvendelsen af teknikker til rensning af kraftværkernes røggas, så udledningerne af luftforurenende stoffer ligeledes reduceres løbende. Beregningerne tager udelukkende udgangspunkt i tallene fra 2013, da det ikke er muligt at foretage en præcis fremskrivning den teknologiske udvikling de kommende 20 år. Den beregnede reduktion i udledningerne af CO 2, SO 2 og NO x samt restprodukter fremgår af VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY figur 5.2. Såfremt der opstilles Vestas-møller med 112 meter rotor, Siemens-møller med 113 meter rotor eller en eventuel mølletype med 120 meter rotor, kan reduktionen i udledninger og restprodukter ændre sig lidt svarende til disse mølletypers produktion. Det overordnede billede vurderes imidlertid ikke blive ændret væsentligt. Der er ligeledes foretaget en beregning for 0-alternativet, hvor det undlades at nedtage de tre eksisterende møller ved Thorsminde. Disse møller har en samlet årlig produktion på ca. 3,0 mio. kw, og deres resterende levetid er i beregningerne sat til 10 år. Den samlede nettoreduktion i udledningerne er beregnet ved at trække de beregnede værdier for de tre eksisterende møller i 0-alternativet fra de beregnede værdier for projektforslagets tre nye vindmøller Ressourcer og affald Anvendelsen af ressourcer og dannelsen af affald kan overordnet deles op i tre faser: Anlæg, drift og bortskaffelse. Herudover er den samlede energibalance væsentlig. Anlægsfase I anlægsfasen anvendes der ressourcer i form af materialer til fremstilling af vindmøllerne, der fremstilles på fabrik. Det drejer sig overordnet om støbejern og stål samt kul- og glasfiber til møllevingerne. Siemens-møllerne adskiller sig fra de tilsvarende Vestas-møller ved ikke at have en gearkasse, idet rotoren trækker direkte på en aksel i en langsomtgående generator, der udstyret med permanente magneter. Til fremstillingen af disse indgår de sjældne og dermed dyre jordartmetaller neodymium og dysprosium. 128 Ved opstillingen af vindmøllerne opsamles affald dagligt og opbevares i godkendte containere for at sikre, at affaldsmaterialerne ikke blæser væk, hvorefter affaldet bortskaffes i henhold til gældende affaldssortering på pladsen til godkendt aftager i henhold til lovgivningen. Driftsfase Ved mølleproducentens eftersyn og service i driftsfasen returneres eventuelt brugt olie og opsamlet, spildt olie til mølleproducenten eller direkte til godkendt aftager. Det kontrolleres løbende om kvaliteten af olie og øvrige væsker opfylder kvalitetskravene, og møllerne er forsynede med indbyggede oliefiltre, hvilket begrænser behovet for olieskift. Der er nærmere redegjort for møllernes indhold af olie, kølevæske mv. i projektbeskrivelsens afsnit 2.2. Bortskaffelse Efter skrotning af en mølle kan mange dele indgå i genbrugssystemet. Kun kul- og glasfiberdele (møllevinger og nacellen/generatorhusets afskærmning) genanvendes almindeligvis ikke i dag, men det forventes, at det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. I den forbindelse skal der være fokus på, at genanvende de sjældne jordarter, der anvendes til de permanente magneter. Energibalance Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige typer el-produktionsanlæg. Energibalancen er den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder.

137 De seneste undersøgelser fra Vestas viser, at en moderne vindmølle i sin tekniske levetid (ca. 20 år) producerer ca. 35 gange mere energi, end der anvendes til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af vindforhold osv. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 6-8 måneder til at skabe den energi, der anvendes til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse [5l]. I dette projekt anvendes enten Vestas-møller på 3,3 MW eller Siemens-møller på 3,2 MW, der er nyere mølletyper med en tilsvarende eller større produktion end de møller, der har indgået i de ovenstående undersøgelser, og de planlagte vindmøller vurderes derfor at have en tilsvarende eller bedre energibalance Geologi og grundvandsinteresser Okker Som det fremgår af figur 5.3 er der flere lavbundsarealer omkring mølleområdet, der er kortlagt som områder med stor risiko for okkerudledning. Møllerne opstilles ikke på lavbundsarealer, og området er således ikke kortlagt og klassificeret i forhold til okkerudledning. Grundvand og jordbund Tykke lerlag (>30 meter) giver grundvandsmagasinerne god beskyttelse mod eventuel nedsivende forurening, mens tynde lerlag giver dårlig beskyttelse, og jordlag af sand og grus giver ikke megen beskyttelse. Jordbunden i projektområdet består af sandblandet lerjord, som i henhold til de nærmeste vandboringer øst og vest for projektområdet har en tykkelse på mellem 22 og 28 meter [5m]. Jordbunden i projektområdet yder således i nogen grad beskyttelse af grundvandet mod forurenende stoffer, der spildes på jordoverfladen. Hver mølle i projektet indeholder olie mv., som er nærmere beskrevet i afsnit 2.2. Ved uheld er der en risiko for, at en del af denne oliemængde kan havne på jorden, men mølleproducenten har fastsat en række foranstaltninger for at minimere risikoen for jord- og grundvandsforurening i anlægs- og driftsfasen, hvilket er nærmere beskrevet i afsnit 2.5. I anlægsfasen kan der opstå spild eller udslip af olie fra entreprenørmaskinerne. Det vurderes dog, at denne risiko er så lille, at den kan sammenlignes med den risiko, der allerede er i dag ved den landbrugsmæssige drift af jorden. Uheld vil typisk ske i forbindelse med arbejdets udførelse, så afværgeforanstaltninger straks kan iværksættes. På grund af automatisk overvågning vil uheld i driftsfasen ligeledes hurtigt blive opdaget, således at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllerne er desuden konstrueret Inden møllerne rejses, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for okkerindhold, og som kan indgå i det fremtidige dokumentationsmateriale i Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenterne skal det sikres, at der ikke vil ske udledning af okker til områdets vandløb og søer. Figur 5.3 Lavbund og okker. 500 m Figur 5.4. Jordbund. Grovsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Humusjord 500 m 129 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

138 sådan, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Det er generelt et krav, at spildbakker og containere skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 %. Samlet set vurderes mølleanlægget ikke at udgøre nogen trussel mod grundvandsressourcerne i området. Vandindvinding Møllerne placeres i et område med drikkevandsinteresser (OD), mens der ca. 400 meter mod øst findes et større område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). For begge områder gælder det, at arealanvendelsen i området ikke må ændres til en mere grundvandstruende art, og som det fremgår af ovenstående vurderes vindmøllerne ikke at udgøre nogen væsentlig forureningsrisiko. Det nærmeste vandværk til almen vandforsyning, hvor der er krav om drikkevandskvalitet, er Skovsrod Vandværk ca. 1,5 km mod syd. Indenfor en afstand af ca. 2 km er der herudover Thorsminde-Flensted Marks Vandværk mod sydøst, Flensted By Vandværk mod nordøst og Mollerup Vandværk mod nordvest [5m]. Herudover er der flere ikke-almene vandforsyningsanlæg til forsyning af en enkelt eller ganske få husstande. Det nærmeste anlæg ligger ved Elkærvej 5 lige syd for mølleanlægget i en afstand af ca. 200 meter fra den nærmeste mølle. Beboelsen ved denne ejendom nedlægges ligesom beboelse vest herfor ved Elkærvej 3 i forbindelse med mølleprojektet. Der vil være godt 600 meter eller mere til alle øvrige anlæg, som fortrinsvis ligger ved ejendomme på Mollerupvej og Elkærvej vest og syd for mølleområdet. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Det vurderes, at ingen af disse vandindvindingsanlæg eller øvrige vandboringer i det omkringliggende landskab vil blive påvirket af etableringen af mølleanlægget Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Natura 2000 er en samlet betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder og Ramsar-områder. Områderne er udpeget for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Ramsar-områderne er sammenfaldende med visse EF-fuglebeskyttelsesområder og omfatter vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning. EF-habitatområder Det nærmeste Natura 2000-område er EF-habitatområde nr. 181 Silkeborgskovene, som ligger 6,5 km vest for den vestligste mølle. Mod nordvest ligger EF-habitatområde nr. 45 Gudenå og Gjern Bakker ca. 7 km fra nærmeste mølleplacering. EF-habitatområde nr. 48 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå ligger ca. 8 km syd for projektområdet. EF-habitatområde nr. 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose ligger mere end 12 km øst for mølleprojektet. EF-fuglebeskyttelsesområder Nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 35 Mossø ligger ca. 9,5 km syd for projektområdet. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 33 Salten Langsø ligger ca. 9,5 km sydvest for nærmeste mølle. Mod sydvest ligger EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 34 Skovområde syd for Silkeborg mere end Figur 5.5. EF-habitatområder Figur 5.6. EF-fuglebeskyttelsesområder. 232

139 17 km fra projektområdet. RAMSAR-områder Det nærmeste Ramsar-område nr. 13 Horsens Fjord og Endelave ligger mere end 30 km sydøst for projektområdet. Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for de nærmeste EFfuglebeskyttelse- og EF-habitatområder er listet i henholdsvis bilag 6 og 7 til miljørapporten. Det fremgår heraf, hvilke arter og naturtyper i de pågældende områder, der er under særlig bevågenhed. I udpegningsgrundlagene for de nærmeste EFfuglebeskyttelsesområder indgår blandt andet Havørn, Fiskeørn, Stor Hornugle, Hvepsevåge og Hedelærke, og i udpegningsgrundlagene for de nærmeste EF-habitatområder indgår Damflagermus og Odder. Projektets mulige påvirkning af disse og øvrige beskyttede arter er vurderet nærmere i de efterfølgende afsnit om fugle, flagermus og andre dyr, herunder beskyttede arter på Habitatdirektivets bilag IV. Den samlede vurdering er, at udpegningsgrundlagene ikke vil blive påvirket af mølleprojektet pga. afstanden. Fugle i området Der er ikke foretaget egentlige systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle i forbindelse med udarbejdelse af miljørapporten. Ved besigtigelser den 17. juli 2013, 26. marts 2015 og 10. april 2015 blev der samlet set observeret følgende fugle i området ved Thorsminde inden for en afstand af 1 km fra de planlagte møller: Fiskehejre 1, Gråand 13, Spurvehøg 1, Musvåge 17, Agerhøne 5, Fasan 9, Ringdue 51, Sanglærke 32, Landsvale 40, Hvid Vipstjert 5, Gærdesmutte 3, Solsort 23, Sangdrossel 7, Gransanger 8, Løvsanger 7, Musvit 23, Spætmejse 5, Træløber 1, Husskade 2, Gråkrage 42, Stær 3, Ravn 8, Bogfinke 23, Stillits 3, Grønsisken 4, Gulspurv 5, Bomlærke 2 og Rød Glente 1. Rød Glente, der blev observeret nord for projektområdet den 10. april 2015, er listet på EUfuglebeskyttelsesdirektivet, og det er dermed en art som Danmark har særlig forpligtigelse til at beskytte. De øvrige arter vurderes at være almindeligt forekommende arter. Ved gennemgang af området den 26. marts 2015 og 10. april 2015 er der foretaget en grundig eftersøgning af Rød Glente og deres eventuelle reder i samtlige skovpartier og større bevoksninger inden for en afstand af 1 km fra de planlagte møller. Der blev ikke fundet reder for Rød Glente, men der blev fundet et par ynglende ravne, 3-4 ynglende musvåger, flere kragereder og adskillige ringduereder. Disse observationer falder i tråd med observationer foretaget af Dansk Ornitologisk Forening, som har en database med fugleobservationer fra landets vigtigste fuglelokaliteter kaldet DOF-basen [5n]. Jf. DOF-basen er området ikke kendt som en vigtig fuglelokalitet, og der ligger kun få fuglelokaliteter i nærheden af projektområdet. Særligt skal bemærkes to skovpartier, som ligger meter nord for mølleplaceringerne: Tvedskov og Bjarup Mose. Her er observeret enkelte Røde Glenter de seneste år samt enkeltindivider af Hvepsevåge og Havørn. Derudover er der observeret yngleforekomster af Rød Glente ved Østerskov nord for Låsby og Låsby Østerskov nordøst for Låsby, som ligger hhv. 4,5 kilometer og 6 kilometer fra de planlagte vindmøller. Ovenstående observationer fra DOF-basen bevidner, at områder omkring projektområdet hovedsagligt huser almindeligt forekommende arter, men at enkelte sjældne og beskyttelseskrævende fuglearter fouragerer kortvarigt. Da de i DOF-basen nævnte lokaliteter med observationer med yngleforekomster af Rød Glente ligger udenfor projektområdet, og da møllerne placeres på åbne, dyrkede arealer, som ikke er kendt som et vigtigt område for hverken fouragerende eller ynglende fuglearter, er den samlede vurdering, at mølleprojektet ikke vil have væsentlige negative virkninger på arter, lokale bestande eller delbestande, der indgår i udpegningsgrundlag for de nærmeste Natura2000 områder. Fugle og vindmøller Barriereeffekt og kollisionsrisiko I Danmark er der lavet ganske få undersøgelser af fugles risiko for kollisioner med vindmøller på land. Ved testcenteret i Østerild konkluderer en før og efter undersøgelse, at kollisionsrisikoen er ganske lav, og at potentielle negative påvirkninger af undersøgte fuglearter i området sandsynligvis er begrænset [5o, 5p]. Fra andre studier i Danmark baseret på havvindmøller konkluderes, at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [5q, 5r]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [5s]. Internationale undersøgelser viser en sammenhæng mellem fugles risiko for kollision med vindmøller på land og den omgivende naturtype, hvor møller placeret i vådområder giver den største dødelighed [5t]. Ud fra de tilgængelige undersøgelser, hvor man med sikkerhed ved, at fugle er kollideret med vindmøller, er dødeligheden 131 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

140 beregnet til 2,3 døde fugle per vindmølle [5u]. Ved etablering af nye vindmølleparker er det derfor meget vigtigt at inddrage planlægning af landskab og naturtyper for at undgå disse sammenstød [5v, 5w, 5x, 5y]. Undersøgelserne viser endvidere, at vindmøller kan udgøre en barriere, som fuglene flyver udenom med den ekstra anstrengelse og energiforbrug dette medfører. Barriereeffekten vurderes generelt at være begrænset, og et direkte habitattab vurderes på grund af fundamenternes relative lille omfang at være meget begrænset [5t, 5u, 5x]. I Tyskland og Sverige har man i en årrække haft fokus på vindmøller og kollisionsrisiko for rovfugle, herunder Havørn, Hedehøg og Rød Glente [5u, 5v, 5z]. Over halvdelen af verdens bestande af Rød Glente yngler i Tyskland, og arten er her en af de rovfugle, der oftest findes dræbt ved vindmøller [5t, 5y, 5æ, 5ø]. Rød Glente flyver oftest i lav højde, når de afsøger landskabet for føde, men de kan også spotte et bytte fra stor højde. Ynglefugle flyver gerne i en radius af 3-5 km fra reden under fødesøgning [5å], og tyske studier viser, at Rød Glente under fødesøgning bruger mere end halvdelen af tiden inden for en radius af 1-1,5 km fra reden [5aa]. I Danmark er bestanden af Rød Glente gået stærkt frem de senere år, og jævnfør opgørelser fra DOF er antallet af ynglepar vokset fra 21 i 1998 til 108 i Forekomsten af ynglende glentepar er størst i Østjylland, efterfulgt af Sydøstjylland og Nordjylland [5ab]. Ved Thorsminde blev nærområdet grundigt undersøgt for rede- og yngleforekomster af Rød Glente. Med assistance fra DOF og den lokale artskoordinator for Rød Glente er de nærmeste VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY kendte yngleforekomster af Rød Glente lokaliseret hhv. 4,5 og 6 km fra mølleprojektet. Risikoen for kollisioner under fuglenes daglige aktivitet eller trækbevægelser må vurderes at være lille. Det samlede antal fuglekollisioner med vindmøller er ikke stort sammenlignet med det antal fugle, der dræbes mod luftledninger eller i trafikken. I Danmark regner man med, at omkring 1,1 mio. fugle hvert år dræbes i trafikken [5ac]. Der er herudover mange undersøgelser, der viser, at fugle kolliderer med elektriske ledninger i stort antal. Det gælder for mange arter af fugle, herunder truede og beskyttelseskrævende arter. Der er dog endnu ingen beviser for, at dødeligheden ved elektriske ledninger har betydning for artens populationsstørrelse og dermed artens overlevelsesmulighed [5ad]. De planlagte vindmøller med en rotordiameter på 117 meter har en maksimal vingespidshastighed på ca. 390 km/ time. Der er tale om noget større hastighed end ved møllerne i flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved projektforslagets møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne, hvor møllernes højde er noget mindre. På den anden side kan man måske også forvente, at store møller i højere grad skræmmer fuglene væk så kollisioner undgås. Den samlede vurdering er, at mølleprojektet ikke vil have væsentlige negative påvirkning på arter, lokale bestande eller delbestande, der udgør udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder. Flagermus i området Ud af de i alt 17 forekommende danske arter af flagermus er det ifølge tidligere opgørelser [5ae, 5af, 5ag] sandsynligt, at man i Midt- og Østjylland 132 vil kunne finde Brandts flagermus, Damflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Pipistrelflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus og Langøret flagermus. Forekomst af flagermus i projektområdet ved Thorsminde blev undersøgt inden for en radius af ca. 1 km omkring de planlagte vindmøller ved hjælp af flagermusdetektor på aftener og nætter med gode vejrforhold. Detektorer blev anvendt både håndholdt og stationært, og der blev foretaget intensive aflytninger af områder i de åbne arealer, hvor møllerne planlægges opstillet samt ved omkringliggende læhegn, skov, å-løb og naturområder. Registreringerne blev foretaget i to perioder: I yngletiden (ultimo juni primo august) og i sensommeren (medio august ultimo september). I miljørapportens bilag 8 er der nærmere redegjort for arbejdsmetode, herunder placering af stationære detektorer og observationsruter med håndholdt detektor. Observationer i yngleperioden (17. juli 26. juli 2013) Lydregistreringer blev indsamlet via 3 stationære flagermusdetektorer i ovenstående periode og 2 manuelle observationsruter hhv. natten mellem den juli og den juli Observationer i sensommeren (19. september 30. september 2012) Lydregistreringer blev indsamlet via 2 stationære flagermusdetektorer i ovenstående periode og 2 manuelle observationsruter hhv. natten mellem den september og den september Der blev foretaget et forventeligt antal registreringer i området. Efter frasortering af støjfiler, blev

141 det samlede antal lydfiler opgjort til stk. Der blev registreret otte arter af flagermus. I yngleperioden blev der analyseret lydregistreringer fordelt på 8 arter af flagermus: Damflagermus 26, Vandflagermus 42, Troldflagermus 112, Dværgflagermus 193, Pipistrelflagermus 6, Brunflagermus 397, Sydflagermus 62 og Skimmelflagermus 34. Dertil kommer optagelser, hvor det har været svært at skelne beslægtede arter fra hinanden, og de er derfor analyseret til Dam-/ Vandflagermus 67, Brun-/Skimmel-/Sydflagermus 156 og Pipistrel-/Troldflagermus 6. I sensommerperioden blev der analyseret 62 lydregistreringer fordelt på 5 arter af flagermus: Vandflagermus 3, Troldflagermus 18, Dværgflagermus 31, Pipistrelflagermus 5 og Brunflagermus 3. Dertil kommer ubestemte Dam-/Vandflagermus 2. De observerede flagermus med håndholdt detektorer blev alle registreret på steder, hvor det var forventeligt, at flagermus har fourageringsaktivitet i større eller mindre grad i nattetimerne. Det vil sige langs levende hegn, skov og naturområder. Det skal bemærkes, at Damflagermus blev registreret 26 gange i undersøgelsesperioden, der forløb over 9 nætter, og den blev optaget på to af de tre stationære flagermusdetektorer. Arten blev udelukkende registreret ved skovkanten omkring Thorsminde og langs Korskær Bæk i yngleperioden på forskellige tidspunkter af natten. En nærmere beskrivelse af de registrerede flagermus fremgår af miljørapportens bilag 8. Damflagermus er udbredt i hele det østlige Midtjylland og i Limfjordsområdet [5ae, 5af]. Mølleprojektet ligger dermed på kanten af artens kendte sommerudbredelse. Damflagermus er kategoriseret som særlig sårbar (VU) på den danske rødliste [5ag] og kræver dermed særlig bevågenhed. Resultaterne af observationerne i både yngle- og sensommerperioden viser en jævn aktivitet af flagermus generelt i området. Da Damflagermus udelukkende blev registreret få gange per nat i undersøgelsesperioden, og området ikke er kendt for ynglekolonier, må observationerne betragtes som enkeltindivider, der har passeret skovkanten og å-løb under fødesøgning. Den største koncentration af flagermus blev observeret i yngleperioden ved skovbrynet (ved gården Thorsminde) øst for mølleplacering 1, hvor ca. 45 % af den samlede antal flagermus blev registreret. Dernæst fandtes ca. 23 % af registreringerne ved Korskær Bæk nord for mølleplacering 1. Mindre end 15 % af flagermusene blev registreret på åben mark. Antallet af registreringerne i sensommeren var relativ lav med ca. 5 % observationer ved skovkanten omkring Thorsminde og mindre end 1 % på åben mark. Brunflagermus var dominerende i området og udgjorde ca. 34 %, og dernæst udgjorde Dværgflagermus ca. 19 %, Troldflagermus ca. 11 %, Sydflagermus ca. 5 %, Vandflagermus ca. 4 % og Skimmelflagermus ca. 3 % af det samlede antal observationer. Øvrige registreringer, som ikke har en konkret artsbestemmelse, udgør ca. 21 % af det samlede datamateriale. Observationer med håndholdt udstyr langs ruter i området viste, at flagermusene som forventet havde størst aktivitet ved skovkanten omkring Thorsminde, langs å-løb, læhegn, bevoksninger og træer. Området må betragtes som et jævnt godt område for fouragerende flagermus, men de benytter i ringe omfang de åbne arealer. Flagermus og vindmøller Internationale undersøgelser viser, at flagermus kan dræbes af direkte slag fra en vindmøllevinge eller ved at være tæt på en roterende vindmøllevinge, da lufttrykforandringer kan give fatale lungeskader. Kollisionsrisikoen stiger jo tættere flagermus færdes på rotoren, og flagermus kan være direkte tiltrukket af vindmøller blandt andet grundet en øget insektforekomst på og omkring møllerne ved lave vindhastigheder. Ved højere hastigheder blæser insekterne væk [5ah, 5ai, 5aj]. Flagermus har desuden større risiko for kollision med vindmøller under træk, end når de jager i deres lokalområder [5af]. Flagermusbestande er yderst sårbare overfor øget dødelighed, fordi flagermus har en lang levetid og en langsom reproduktion. En øget dødelighed kan hurtigt ændre områdets flagermusbestande fra gunstig til ugunstig [5af]. Vindmøller kan således udgøre en risiko for flagermus [5u]. Data fra Europa tyder på, at risikoen for kollision med møller generelt aftager jo længere møllerne står fra skove [5u], og vindmøllerne ved Thorsminde opstilles mere end 300 meter fra områdets skovbeplantninger, men ud fra den tilgængelige viden på området kan det ikke udelukkes, at etablering af nye vindmøller ved Thorsminde kan medføre lejlighedsvise tab af individer. De otte arter af flagermus, der er observeret i området, er i det følgende vurderet i henhold til artens adfærd, generelle flyvehøjde og forhold til vindmøller ud fra den nuværende viden om flagermusene [5v, 5ae, 5af, 5ak]. Vandflagermus og Damflagermus er tilknyttet vandflader af større søer, damme og større vandløb, samt lejlighedsvis i skovkanter, over skov- 133 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

142 veje mv. Det er observeret, at flagermusarter, der normalt flyver i lav højde (1-5 meter) fx Vandflagermus og Damflagermus, kan finde på at ændre adfærd og flugthøjde, og jage insekter hele vejen op ad mølletårnene. Det vides endnu ikke, hvor omfattende dette problem er, når det gælder Vandflagermus, men det vides at Vandflagermus ret hyppigt kommer ganske tæt på vindmøller. Troldflagermus er knyttet til ældre løvskov. Kort efter udflyvningen findes de næsten altid jagende i de åbne rum i hvælvinger under kronerne af højstammede løvtræer. Senere findes de jagende især i lysninger, over skovveje eller langs skovkanterne, men også i helt åbent landskab og ofte nær søer og åer. Flugten foregår mest i mellemhøjde (5-20 meter). Dværgflagermusen er i udpræget grad tilknyttet løvskovsrige områder som frodige løvskove, parker og lignende steder. Især i Østdanmark er der stor sandsynlighed for at finde arten sådanne steder. Her jager den langs skovkanter, i lysninger, haver, parker og lign. Den jager for det meste i mellemhøjde (2-15 meter), men ofte også højere, fx i trækronerne. Jagten foregår for det meste i nærheden af trævegetation, men sjældent inde i denne. Pipistrelflagermus er en af de arter, der ofte flyver i helt åbent landskab, og den strejfer både vidt omkring og trækker over store afstande, også over åbent hav. Den flyver i alle højder fra lavt til trækronehøjde. Den flyver også i det frie luftrum, hvor den typisk flyver i 5-20 meters højde. Den er således blandt de arter, der hyppigst vil komme i kontakt med vindmøller. Brunflagermus er en art, der konstant jager højt, men af og til også i 5-20 meters højde og i helt åbent landskab i god afstand fra træer og bygninger. Den både strejfer vidt omkring og trækker over store afstande, også over åbent hav. Den er således nok den art, der sammen med Leislers flagermus og Skimmelflagermus, hyppigst kommer i kontakt med vindmøller. Sydflagermus findes i en lang række habitater, men arten findes hyppigst jagende langs skovkanter, omkring enkeltstående træer, over parcelhushaver med ældre træer og lignede steder. Sydflagermus er en af de arter, der ofte flyver i helt åbent landskab og ret højt. Den strejfer vidt omkring, også over åbent hav. Den er således blandt de arter, der hyppigst vil komme i kontakt med vindmøller. Skimmelflagermus er en art, der typisk flyver højt og i helt åbent landskab, og som både strejfer vidt omkring og kan trække over store afstande. Den er således en af de arter, der hyppigst kan komme i kontakt med vindmøller og deres roterende vinger både til lands og til havs. Området er jævnt besøgt af flagermus både antal arter og antal individer. Hovedparten af de observerede flagermus blev registreret på steder, hvor det var forventeligt, at flagermus har fourageringsaktivitet i nattetimerne. Altså langs skovkanten omkring Thorsminde, langs læhegn, bevoksninger og træer. Damflagermus, der er kategoriseret som særlig sårbar og dermed kræver særlig bevågenhed, blev registreret få gange per nat i undersøgelsesperioden. Arten blev udelukkende registreret ved skovkanten omkring Thorsminde i et meget lille antal og mere end 200 meter fra nærmeste vindmølle. Det vurderes, at der kan forekomme tab af enkelte individer, men grundet vindmøllernes placering på dyrkede arealer og med stor afstand til de naturarealer, hvor størsteparten af flagermus (inkl. Damflagermus) forekommer, vurderes flagermusene ikke at blive påvirket væsentligt af vindmøllerne. Andre dyr Under besigtigelsen den 17. juli 2013 blev der observeret hare og rådyr. Der foreligger ikke videnskabelige beviser for, at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr tilvænner sig en eventuelle forstyrrelseskilde [5al, 5am]. Olesen [5an] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil således rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelser på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift [5al, 5am, 5ao]. Habitatdirektivets bilag IV Med baggrund i artikel 12 bilag IV til EU s Habitatdirektiv skal blandt andet følgende arter vurderes: Odder, Flagermus (flere arter), Løgfrø, Løvfrø, Spidssnudet frø, Strandtudse, Stor vandsalamander og Markfirben. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 134

143 Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Havpattedyr - Marsvin Rovdyr - Odder Flagermus - Bechsteins flagermus - Brandts flagermus - Bredøret flagermus - Brunflagermus - Damflagermus - Dværgflagermus - Frynseflagermus - Langøret flagermus - Leislers flagermus - Nordflagermus - Pipistrelflagermus - Skimmelflagermus - Skægflagermus - Stor museøre - Sydflagermus - Troldflagermus - Vandflagermus Gnavere - Birkemus - Hasselmus Ingen Ingen Ingen effekt Ingen registreringer Under biologisk gennemgang i perioden den juli 2013 og september 2012 er følgende flagermusarter registreret med detektor: Brunflagermus Damflagermus Dværgflagermus Pipistrelflagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Troldflagermus Vandflagermus Ingen registreringer Odder har sin hovedudbredelse i Midt- og Vestjylland, og i Østjylland er den udbredt i mindre grad. Den forventes at benytte grøfter og vandløb der findes i nærheden af projektområdet. Følgende arter kan potentielt forekomme i området: Brandts flagermus Brunflagermus Damflagermus Dværgflagermus Frynseflagermus Langøret flagermus Pipistrelflagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Troldflagermus Vandflagermus Birkemus forekommer hovedsageligt i det vestlige Limfjordsområde og det sydlige Jylland. Hasselmus forekommer på Sydsjælland, Sydfyn, Sønderjylland og er også fundet i det sydlige Østjylland. Dermed forekommer der sandsynligvis ikke Birkemus eller Hasselmus i projektområdet. Ingen effekt Lejlighedsvis tab af individer Ingen effekt Krybdyr - Markfirben Padder - Grønbroget tudse - Klokkefrø - Løgfrø - Løvfrø - Spidssnuet frø - Springfrø - Strandtudse - Stor Vandsalamander Fisk - Snæbel Insekter - Bred vandkalv - Lys skivevandkalv - Eremit - Grøn kølleguldsmed - Grøn mosaikguldsmed - Stor kærguldsmed - Sortplettet blåfugl Muslinger - Tykskallet malermusling Planter - Enkelt månerude - Fruesko - Gul stenbræk - Liden najade - Mygblomst - Vandranke - Krybende sumpskærm Ingen registreringer I nærområdet til projektet har Skanderborg Kommune i enkelte vandhuller registreret Stor Vandsalamander. Ingen Markfirben forventes at forekomme i områder, hvor der er solvente skråninger, vejskråninger, grusgrav, overdrev eller hede. Sådanne habitater bliver ikke berørt af projektet. Følgende arter kan potentielt forekomme i området. Løgfrø Løvfrø Spidssnudet frø Strandtudse Stor vandsalamander Snæbelen lever udelukkende i vadehavsområdet og de tilstødende vandløb. Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen registreringer Ingen oplysninger Ingen effekt Ingen I 2003 er et større antal individer genfundet i Odense Å. Ingen effekt Ingen registreringer Ingen oplysninger Ingen effekt Figur Samlet oversigt over de danske bilag IV arter med vurdering af mølleprojektets mulige påvirkning. 135 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

144 Påvirkningen af flagermus er beskrevet i det foregående. En oversigt over samtlige bilag IV arter og projektets mulige påvirkning fremgår af figur Odder Odder har sin hovedudbredelse i Midt- og Vestjylland, og i Østjylland er den udbredt i mindre grad. Den forventes at benytte de grøfter og vandløb, der findes omkring projektområdet [5ae]. Den naturbeskyttede Korskær Bæk, der løber nord og øst for projektområdet, har flere forgreninger, og det er sandsynligt, at odder benytter disse vandløbssystemer til fouragerings- og levesteder. Grundet odderens levevis vurderes det, at mølleprojektet ikke påvirker arten væsentligt i driftsfasen. Derimod kan det ikke udelukkes, at støj og lys fra anlægsfasen påvirker den nataktive odder negativt. For at sikre en minimal forstyrrelse af odder bør anlægsarbejder udelukkende udføres i dagtimerne. Krybdyr Markfirben er vidt udbredt det meste af Danmark og forventes at forekomme i områder, hvor der er solvendte skråninger, vejskråninger, grusgrave, overdrev eller heder [5ag, 5ap]. Sådanne habitater bliver ikke berørt af projektet. Padder Ud af de otte danske paddearter, som findes på Habitatdirektivets bilag IV, er fem af dem registreret i Østjylland [5ag, 5ap]: Løgfrø er udbredt i Sydøstjylland, ved Århus, Als, Lolland og Bornholm og kan potentielt forekomme i området. Løvfrø er i kraftig tilbagegang men findes fortsat i Sydøstjylland og kan potentielt forekomme i området. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Spidssnudet frø findes i hele landet og kan potentielt forekomme i området. Strandtudse findes i næsten hele landet og kan potentielt forekomme i området. Stor vandsalamander er almindelig i Østjylland og i det østlige Danmark, og er registreret i mindre vandhuller inden for nærområdet til projektet (Skanderborg Kommune). Silkeborg Kommune har tidligere foretaget registrering af padder, og ved Bjarup Mose nord for projektområdet er der fundet Butsnudet frø og Skrubtudse, som er almindeligt forekommende arter. Disse padder er ikke er opført som bilag IV arter i Habitatdirektivet. Derudover har Skanderborg Kommune registreret Stor vandsalamander i mindre vandhuller indenfor nærområdet til projektet. Ved planlægningen af motorvejsstrækningen nord for projektet har Vejdirektoratet lavet biologiske undersøgelser ved Korskær Bæk og naturområder nord for projektet. I den forbindelse er der blevet registreret Butsnudet frø ca. 150 nord for mølleprojektet [5aq, 5ar, 5as]. Denne art er som tidligere nævnt almindelig i Danmark og er ikke opført som bilag IV art. Da projektet ikke ændrer vandhuller eller vandløb vurderes det, at møllerne ikke påvirker paddernes levesteder negativt. Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Arealerne, hvor vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg placeres, er dyrket landbrugsland. I nærområdet til de planlagte møller er der enkelte arealer, der er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Nord og øst for mølleområdet løber den beskyttede Korskær Bæk, 136 og nærmeste mølleplacering (mølle 1) ligger ca. 170 meter fra åen. For at sikre åen som økologisk forbindelse for planter og dyr, herunder kronvildt, har Vejdirektoratet i forbindelse med anlæg af motorvejen etableret en faunapassage i form af en landskabsbro godt 200 meter nord for mølle 1 [5ar, 5as]. Nord for mølle 2 og 3 i en afstand af ca. 260 meter fra begge møller ligger et naturområde, der er registreret som beskyttet overdrev, i tilknytning til et tilløb til Korskær Bæk Vejdirektoratet har etableret en faunapassage (vådpassage) på stedet, der tilgodeser dyr, der lever i våde miljøer [5ar, 5as]. Et beskyttet vandhul ca. 185 meter nordøst for mølle 2 er tilgroet med nåletræer, og der findes ikke åbent vandspejl. Ved ejendommen Thorsminde mod sydøst ligger flere beskyttede søer. På markerne syd og sydvest for møllerne samt nord for motorvejen ligger der ligeledes flere beskyttede mindre søer. Disse ligger alle meter fra nærmeste mølleplacering. Mere end 700 meter nord for projektområdet og nord for motorvejen ligger der større naturarealer med beskyttet mose og eng. Selve placeringen af vindmøllerne og de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje ligger uden for de beskyttede naturarealer, og disse bliver heller ikke berørt under anlægsfasen. Der er ikke kendskab til forekomst af beskyttelseskrævende plantearter i selve mølleområdet, og intet taler for, at der skulle gro sådanne i området.

145 Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser Fredede områder Den nærmeste arealfredning Knudsø ligger godt 1,5 km syd for projektområdet, og pga. afstanden vil de naturbeskyttelsesmæssige interesser i området ikke blive påvirket. Der er redegjort for påvirkningen af områdets landskabelige og kulturhistoriske interesser i kapitel 3. NYANLAGT MOTORVEJ Natur- og vildtreservater Der er ingen reservater i nærheden af projektområdet, idet de nærmeste områder ligger omkring 30 km mod sydøst. Økologisk forbindelse I kommuneplanerne for Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune er der udpeget økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser, hvor ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge skal bevares og om muligt forbedres. De økologiske forbindelser omfatter først og fremmest arealer tæt på vandløb og søer i ådale med mange naturområder og skove. De økologiske forbindelser er først og fremmest udpeget for at give større pattedyr som odder, grævling og mårdyr mulighed for at sprede sig, og når disse arters krav til naturindhold er opfyldt, vil mindre krævende arters krav ligeledes være tilgodeset. De potentielle økologiske forbindelser omfatter overvejende forbindelser gennem intensivt dyrkede landbrugsområder med mindre sammenhængende natur, og den fysiske afgrænsning er ikke endeligt fastlagt. Figur Placering af møller og adgangsveje i forhold til beskyttede naturtyper. De udpegede områder skal søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg, og hvor anlæg 137 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

146 af nye veje og jernbaner skærer de udpegede økologiske forbindelser, skal der etableres faunapassager, så dyrenes spredningsmuligheder opretholdes. Den nærmeste økologiske forbindelse er udpeget nord for mølleområdet omkring Bjarup Mose og ådalen med Linåen mod vest og Lyngbygård Å mod øst. Fra Bjarup Mose er der udpeget en potentiel økologisk forbindelse, som fører mod syd til området øst for Laven ved Julsø. Motorvejen umiddelbart nord for mølleområdet krydser den potentielle økologiske forbindelse, og som det fremgår af det foregående afsnit om beskyttede naturtyper, har Vejdirektoratet i forbindelse med anlæg af motorvej etableret to faunapassager i form af henholdsvis en landskabsbro og en vådpassage i tilknytning til Korskær Bæk, herunder et Figur Økologiske forbindelse og potentiel økologisk forbindelse. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY tilløb til Korskær Bæk og et mindre overdrev [5ar, 5as]. Som det fremgår af figur 5.12, placeres den vestligste af møllerne indenfor den udpegede potentielle økologiske forbindelse, men møllen og de tilhørende vejanlæg vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig spærring for dyrenes spredningsmuligheder i området. Fredskov Skoven ved Thorsminde øst for vindmøllerne samt Tvedskov og Sønderskov nord for motorvejen har status som fredskov, men mølleprojektet vil ikke berøre disse skovarealer. Skovbyggelinje Skoven ved Thorsminde og Sønderskov er omfattet af en skovbyggelinje på 300 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. Den østligste af møllerne (mølle 1) placeres lige uden for byggelinjen. Forholdet til skovbyggelinjen er nærmere beskrevet i kapitel 3, hvor møllernes placering i forhold til skovbyggelinjen er vist på figur 3.4. Skovbrynenes værdi som levested og spredningskorridor for plante- og dyrelivet vurderes ikke at blive påvirket væsentligt på grund af afstanden på godt 300 meter, hvilket ikke mindst gør sig gældende i forhold til Sønderskov på grund af placeringen nord for motorvejen Friluftsliv 138 I kommuneplanerne er der udpeget en række områder og faciliteter til rekreative formål for lokalbefolkningen og turister, herunder campingpladser, lystbådehavne, golfbaner, skove og rekreativ stier, som skal fremme adgangen til natur- og kulturoplevelser. Vurderingen af møllernes påvirkninger på de relevante rekreative områder og anlæg gennemgås herunder. De nærmeste sommerhusområder og golfbaner er beliggende mere end henholdsvis 7 og 6 km fra mølleområdet, hvorfor disse ikke er nærmere beskrevet i det følgende. Møllerne vurderes kun undtagelsesvis at kunne være synlig set fra disse områder. Stilleområder I kommuneplanen for Silkeborg Kommune er der udpeget såkaldte stilleområder. Formålet med disse udpegninger er at sikre områder, hvor naturens lyde dominere. Områderne må således ikke forstyrres af støjende og lysforurenende aktiviteter, herunder vindmøller. Der er endvidere fastlagt en bufferzone på 500 meter omkring stilleområderne, hvor der ikke må planlægges for eller etableres anlæg, som kan påvirke områderne uacceptabelt med støj eller lys. Der er ikke tilsvarende udpegninger i Skanderborg Kommune. Det nærmeste stilleområde er placeret langs Gudenåens forløb cirka fem km nordvest for mølleområdet, og vindmøllerne opstilles således klart udenfor stilleområdet og den tilhørende bufferzone. Vindmølleprojektet vurderes på baggrund af afstanden ikke at få betydning for dette eller øvrige udpegede stilleområder i Silkeborg Kommune. Friluftsområder I kommuneplanen for Skanderborg Kommune er der udpeget ferieområder, herunder naturlejrpladser, cykel- og vandreruter, strande, badesøer, lystbådshavne og rekreative arealer. Disse friluftsområder ligger alle i relativ stor afstand fra mølleomådet. Det nærmeste friluftsområde er en naturlejrplads beliggende ved Skovsrod ca. 2 km sydøst for mølleområdet. Naturlegepladserne

147 ligger generelt i større eller mindre beplantninger, og udsynet til møllerne vil derfor være begrænset. I kommuneplanen for Silkeborg Kommune er der omtalt oplevelser i naturen og benyttelse af naturen, herunder shelterpladser. Ingen af disse shelterpladser er dog placeret i nærheden af mølleområdet. På større afstande er der udlagt flere friluftsområder i form af bl.a. parker og kolonihaver. På grund af afstandsforholdene vurderes det, at møllerne ikke vil påvirke de rekreative interesser i disse områder. Rekreative aktiviteter ved vandet I kommuneplanen for Silkeborg Kommune er der lagt særlig vægt på aktiviteter ved vandet. Kommunen har et stort aktiv i form af Silkeborg-søerne, hvorfor der er særlig fokus på dette. I både Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune er der rig mulighed for aktiviteter ved og på vandet. Aktiviteter ved vandet omfatter hovedsageligt sejlads, badning og fiskeri. I Laven og ved Ry findes lystbådshavne henholdsvis ca. 2,5 og ca. 5,6 km fra mølleområdet. Flere steder langs søerne er der ligeledes muligheder for isætning af både med og uden motor, og Julsø er det nærmeste område, hvor det er tilladt at sejle. Det er tilladt at bade i stort set alle søerne langs med ådalen syd for mølleområdet og flere strande har det blå flag. Generelt vurderes møllerne ikke at have nogen væsentlig indvirkning på oplevelsen af sølandskabet og aktiviteterne forbindet hermed. Dels er der forholdsvis stor afstand mellem mølleområdet og søerne, dels ligger søerne lavt i forhold til det omkringliggende landskab, hvilket bevirker, at møllerne for det meste vil være skjult terræn af og landskabselementer, og dels er landskabet omkring søerne meget karakteristisk i sig selv, så det i stort omfang vil tage opmærksomheden fra møllerne i de enkelte tilfælde, hvor møllerne eller dele af møllerne er synlig. Oplevelseslandskaber I kommuneplanen for Skanderborg Kommune er der udpeget en række såkaldte oplevelseslandskaber. Formålet med udpegningerne er at sikre oplevelsesværdien i de udpegede områder under hensyntagen til natur, landskab og kulturarv. Der er i alt udpeget seks oplevelseslandskaber i, hvoraf de nærmeste er Lyngbygård Ådal nord for mølleområdet, Himmelbjerget og Søhøjlandet syd for mølleområdet samt Ravnsø og Knudådalen øst for mølleområdet. Møllernes betydning for Himmelbjerget er beskrevet separat herunder. Lyngbygård Å løber på tværs af den nordlige del af Skanderborg Kommune, nord for mølleområdet. Dele af åen er blevet genslynget og har i dag et rigt plante- og dyreliv med blandt andet oddere på visse strækninger. Mølleprojektet vurderes ikke at have nogen væsenlig visuel indflydelsen på ådalen, og vil ikke have nogen betydning for oplevelsen af ådalens forløb samt plante- og dyrelivet langs med åen. Knudsø og Ravnsø hænger i et vist omfang sammen med søhøjlandet omkring Ry syd for mølleområdet. Søhøjlandet strækker sig fra Himmelbjerget til den anden side af Skanderborg. Landskabet omkring søerne er flere steder meget dramatisk, og mange steder er der større skovområder som grænser op til søerne. Områderne har gode muligheder for rekreativ benyttelse med bl.a. strande, stier og forskellige publikumsfaciliteter. Der er generelt stor afstand fra mølleområdet til disse oplevelseslandskaber, og møllerne vurderes ikke at få nogen væsentlig indvirkning på oplevelsen af disse. Fra store dele af sølandskabet vil møllerne være helt skjult af landskabet. Området omfatter dog også en del markante bakketoppe, hvorfra møllerne potentielt vil kunne ses. På de forholdsvis store afstande vil møllerne dog ikke dominere landskabsoplevelsen. Himmelbjerget Himmelbjerget er i kommuneplanen for Skanderborg Kommune udpeget som et oplevelseslandskab. Hele området omkring Himmelbjerget har en stor rekreativ værdi både for lokale og for turister. På sit højeste punkt rejser Himmelbjerget sig 147 meter over havets overflade. Fra skovene omkring Himmelbjerget vil møllerne kun lejlighedsvis være synlige, men fra udsigtspunkterne på Himmelbjerget vil møllerne stå som tydelige elementer i landskabet. Visualiseringerne fra fotopunkt 25 og 26, som er gengivet i kapitel 3 om landskabelige forhold, viser udsigten fra Himmelbjerget. Møllerne ved Thorsminde vil ikke få betydning for oplevelsen af Himmelbjerget eller det omkringliggende landskab. Møllerne vil kun få en mindre betydning for udsigten fra Himmelbjerget ud over landskabet, hvor møllerne vil ses som tydelige elementer, men ikke dominere landskabsoplevelsen. I området omkring Himmelbjerget ligger bl.a. Hotel Himmelbjerget og Hotel Julsø. De nye møller ved Thorsminde vurderes ikke at få betydning for oplevelsen af hotellerne eller deres nærområder. Campingpladser Den nærmeste campingplads er Terrassen Camping, beliggende ved Laven ca. 2,7 km sydvest for mølleområdet. Campingpladsen er orienteret mod syd og vest med udsigt over Julsø mod 139 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

148 Himmelbjerget. Askenhøj Camping er beliggende ca. 3,2 km vest for mølleområdet ved Linå Vesterskov. Campingpladsen ligger helt op til Linå Vesterskov og er omgivet af skovbeplantninger på næsten alle sider. Birkhede Camping ligger ved Knudsø nord for Ry, og campingpladsen er orienteret mod søen og aktiviteter på søen. På grund af terrænforholdene nord for søen vil der ikke være udsyn til møllerne, der ligger ca. 4,4 km fra campingpladsen. Foruden disse campingpladser ligger Holmens Camping syd for Ry ca. 6,2 km fra mølleområdet, og Resenbro Camping ligger ca. 7,7 km nordvest for mølleområdet. Det vurderes generelt, at møllerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af campingpladserne. Dels er campingpladserne typisk orienteret væk fra mølleområdet, dels bevirker terrænforholdene og landskabselementerne, at vindmøllernes visuelle påvirkning af campingpladserne vil være yderst begrænset, idet man kun sjældent vil kunne se møllerne. Cykel- og vandreruter Skanderborg og Silkeborg kommuner har et bredt udvalg af cykel- og vandreruter, regionale såvel som lokale. Størstedelen af disse ruter er dog koncentreret omkring søhøjlandet syd for mølleområdet. Der er ingen cykel- og vandreruter tæt på mølleområdet, idet de nærmeste ligger i forbindelse med Linå Vesterskov og Laven. De nye møller ved Thorsminde vil kun potentielt være synlige fra enkelte punkter langs cykel- og vandreruterne, og møllerne vurderes generelt ikke at have nogen betydning for disse. Skove De nærmeste skove omkring mølleområdet er skoven ved Thorsminde mod øst samt Tvedskov VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY og Sønderskov mod nord mellem den nye motorvej og Linåvej/Hovedvejen. Ingen af disse skove har nogle nævneværdige stisystemer. På lidt større afstand mod nordøst ligger bl.a. Kalbygård Skov med nogle rekreative stier. Møllerne vil kunne være markant synlige fra stierne langs de skovkanter, der vender mod syd i retning mod mølleområdet, men fra stierne længere inde i skoven vil man ikke opleve møllerne. Linå Vesterskov godt 3 km mod vest og de større skovområder omkring ådalsforløbet ved Gudenåen har mange stisystemer, men pga. afstandsforholdene vil vindmøllernes påvirkning være begrænset. Generelt vil møllerne kun kunne påvirke oplevelsen af skovene, når man færdes langs kanterne af disse, og så snart man bevæger sig lidt ind i skovene og løvtaget lukker sig over en, vil møllerne ikke længere være synlige Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima De positive effekter ved, at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion er væsentlig. Samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser med hensyn til bl.a. CO 2 -fortrængning, som EU har pålagt medlemslandene. Set i forhold til almindeligt produceret el leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder), vil vindmølleprojektet på 20 år medføre en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca ton. Desuden vil vindmølleprojektet medføre en nettoreduktion i udledning af SO 2 og NO x på henholdsvis ca. 36 ton og ca. 144 ton. Derudover vil projektforslaget medføre 140 en nettoreduktion i produktionen af slagger og andet affald på ca ton. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere ca. 35 gange så megen energi, som er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet, og det skal sikres at dette finder sted. Geologi og grundvandsinteresser Projektområdet er lokaliseret i et område med drikkevandsinteresser (OD), men vindmølleanlægget vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig forureningsrisiko. I anlægsfasen vil et spild på jorden af olie mv. fra entreprenørmaskiner mv. typisk ske i forbindelse med arbejdets udførelse, så afgravning / oprensning straks kan iværksættes. I driftsfasen vil et udslip af olie ligeledes straks blive opdaget grundet elektronisk niveauovervågning. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er derfor lav. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresser vurderes det, at projektet ikke vil påvirke disse i væsentligt omfang. Fugle Vindmølleprojektet kan påvirke fugle ved kollision, barrierevirkning, direkte habitattab og forstyrrelse. Barriereeffekten vurderes generelt at være be-

149 grænset, og det direkte habitattab vurderes pga. fundamenternes begrænsede omfang at være meget begrænset. I det åbne land er kollisionsrisikoen størst for rovfugle, der yngler eller benytter nærområdet. Samlet set har projektområdet ikke en væsentlig betydning for sjældne og truede arter eller for arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura2000 områder. Flagermus Der er registreret otte arter af flagermus i området: Dam-, Vand-, Trold-, Dværg-, Pipistrel-, Brun-, Syd- og Skimmelflagermus. Området er jævnt besøgt af flagermus både antal arter og antal individer. Hovedparten af de observerede flagermus blev registreret på steder, hvor det var forventeligt, at flagermus har fourageringsaktivitet i nattetimerne. Altså langs skovkanten, langs å- løb, læhegn, bevoksninger og træer. Beskyttede naturtyper I nærområdet til de planlagte vindmøller er der enkelte arealer, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Herunder Korskær Bæk som løber ca. 170 meter fra nærmeste mølleplacering. Der er flere mindre søer og vandhuller omkring projektområdet, og nord for projektområdet er der overdrev, mose og eng. Selve møllerne og de tilhørende vejanlæg ligger uden for de beskyttede arealer, og disse bliver heller ikke berørt under anlægsfasen. Økologisk forbindelse Den vestligste af møllerne placeres indenfor en potentiel økologisk forbindelse, men møllen og de tilhørende vejanlæg vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig spærring for dyrenes spredningsmuligheder i området. Skovbyggelinje Den østligste af møllerne placeres lige uden for skovbyggelinjen på 300 meter omkring Sønderskov mod nordøst og skoven ved Thorsminde mod sydøst. udsigtspunkter omkring Himmelbjerget, dog uden at dominere udsigten over landskabet. Det vurderes, at der kan forekomme tab af enkelte individer, men grundet vindmøllernes placering på dyrket arealer og med stor afstand til de naturarealer, hvor størsteparten af flagermus (inkl. Damflagermus) forekommer, vurderes flagermusene ikke at blive påvirket væsentligt af vindmøllerne. Planter Området er et udpræget landbrugsareal i omdrift. Der er ikke registreret beskyttelseskrævende plantearter. Området, hvor møllerne placeres, vurderes ikke at have botanisk interesse, da områderne indgår i landbrugsdrift. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige friluftsinteresser i umiddelbar tilknytning til mølleområdet, idet de rekreative og turistmæssige interesser særligt knytter sig til søhøjlandet og skovområderne omkring Gudenåen syd og vest for mølleområdet, herunder ikke mindst området omkring Himmelbjerget ved Julsø. Vindmøllerne vil kunne være synlige fra dele af dette store område, men særligt fra de lavtliggende søer vil udsynet være begrænset på grund af de terrænmæssige forhold, og vindmøllerne vurderes ikke at påvirke oplevelsen af landskabet eller aktiviteter i området. De udstrakte skovområder vil ligeledes begrænse udsynet fra de højereliggende områder omkring søerne, men møllerne vil bl.a. være synlige fra de markante 141 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

150 6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanvendelse Jordbrug Vindmøllerne opstilles på ejendomme, der er omfattet af landbrugspligt, og mølleanlægget placeres endvidere på arealer, der indgår i Skanderborgs Kommunes udpegning af 'jordbrugsområder' og i Silkeborg Kommunes tilsvarende udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Formålet med udpegningerne er hovedsagelig at sikre arealer til dyrkning, og der er således tale om områder, der i særlig grad skal anvendes til jordbrugsdrift. Vindmøllerne i projektforslaget lægger beslag på relativt små arealer, og de tilhørende vejanlæg placeres under størst mulig hensyntagen til de jordbrugsmæssige interesser. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Planlagt byudvikling I henhold til kommuneplanerne skal arealer til fremtidig ny byvækst placeres i centerbyerne. I forbindelse med de afgrænsede landsbyer, herunder Mollerup og Flensted henholdsvis ca. 1 km nordvest og ca. 1,7 km nordøst for mølleområdet, er der kun begrænsede muligheder for byvækst, idet der som udgangspunkt kun kan etableres ny bebyggelse som huludfyldning. I den vestlige udkant af Låsby ca. 2,2 km øst for mølleområdet er der udpeget et større område til potentiel fremtidig byzone. De nærmeste arealer, hvor der i Kommuneplan 13 for Skanderborg VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Kommune er der fastlagt rammer for fremtidig byzone, er beliggende i den nordlige del af Låsby i en afstand af ca. 2,9 km, hvor der bl.a. er udlagt et boligområde. I den østlige udkant af Linå ca. 2,4 km vest for mølleområdet er der i Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune fastlagt rammer for fremtidig byzone, hvoraf det nærmeste område er udlagt som rekreativt område, mens der på lidt større afstand er udlagt et boligområde og et område til blandet bolig og erhverv. Nord for disse områder er der desuden udpeget et område til potentiel fremtidig byzone. Mod nordøst i en afstand af ca. 3 km fra mølleområdet er der i kommuneplanen for Silkeborg Kommune fastlagt rammer for fremtidig byzone i den sydlige udkant af Sorring. Det nærmeste Figur 6.1 Planlagt byudvikling. 142 Fremtidig byzone Potentiel fremtidig byzone areal er udlagt som rekreativt område, mens der på lidt større afstand er udlagt areal til et boligområde. Vest herfor i en afstand af ca. 3,3 km fra møllerne ved Thorsminde er der endvidere udpeget et område til potentiel fremtidig byudvikling. Den eksisterende 150 kw mølle ved Sorring, som indgår i støjberegningerne for mølleprojektet ved Thorsminde, står meget tæt på det udpegede område til potentiel fremtidig byudvikling, og det må formodes forudsat, at møllen nedtages inden der i fremtiden etableres eventuel støjfølsom arealanvendelse i området. Møllen er ca. 23 år gammel og må forventes nedtaget indenfor en overskuelig årrække. Med en afstand på mere end 2,2 km fra de planlagte vindmøller ved Thorsminde til de nærmeste områder med planlagt byvækst, vurderes mølleprojektet ikke at være i konflikt med interesser i forbindelse med byudvikling, men møllerne vil kunne være synlige fra de planlagte områder. Planlagte veje Der er ikke planlagt udvidelse eller omlægning af overordnede statslige eller kommunale veje, som kan have betydning for mølleprojektet. Den nærmeste overordnede vej er den nyåbnede motorvejsstrækning mellem Låsby og Hårup, som ligger godt 200 meter nord for mølleområdet. Mulig jernbane Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgået en aftale om TogfondenDK, hvor der afsættes midler til forbedring og udbygning af jernbanenettet i Danmark. Der er bl.a. afsat midler til en forundersøgelse af en ny direkte bane Aarhus-Galten-Silkeborg, og forligsparterne vil senest i 2024 skulle træffe beslutning om projektet, herunder igangsættelse af en even-

151 tuel VVM-undersøgelse. Linjeføringen er således ikke endeligt fastlagt, men i kommuneplanen for Silkeborg Kommune er der angivet en linjeføring som vist på figur 6.2 lige syd for motorvejen. I henhold til de gældende regler skal der være en afstand svarende til minimum vindmøllernes højde til jernbanen, der i givet fald skal placeres tæt på motorvejen på den pågældende strækning. Mulig lufthavn Århus Kommune ønske at afdække mulige placeringer for en ny lufthavn i Østjylland. Der er undersøgt fire alternativer, herunder en placering ved Låsby umiddelbart syd for den nye motorvej. Denne placering vil ikke umiddelbart være forenelig med opstilling af vindmøller ved Thorsminde. Byrådet i Skanderborg Kommune har meddelt Aarhus Kommune, at placeringen af en ny lufthavn i Skanderborg Kommune ikke kan bakkes op. På denne baggrund har Aarhus Byråd besluttet at arbejde videre med en placering ved Thomasminde i Aarhus Kommune. Råstofindvinding Mølleprojektet er ikke i konflikt med råstofinteresser. Det nærmeste råstofgraveområde ligger ved Flensted nord for motorvejen og Hovedvejen i en afstand af ca. 900 meter fra mølleområdet ved Thorsminde, og øst herfor er der desuden udpeget et råstofinteresseområde, som ligger ca. 1,6 km fra mølleområdet ved Thorsminde. Skovrejsning Der er ikke udpeget skovrejsningsområder i nærheden af mølleområdet, idet det nærmeste skovrejsningsområde ligger mellem Anebjergvej og Linå Vesterskov ca. 2 km vest for mølleområdet, og på større afstand er der ligeledes udpeget skovrejsningsområder nord for Linå. I kommuneplanerne er der desuden udpeget arealer, hvor skovrejsning er uønsket, hvoraf flere ligger i området omkring mølleområdet. Skovbeplantning tæt på et mølleområde udgør normalt ikke et større problem i forhold til anlæg med store vindmøller, idet møllernes rotorer er placeret over skoven, så vindforholdene og dermed møllernes produktionsforhold ikke påvirkes væsentligt. Potentielle vådområder I kommuneplanerne er der udpeget lavbundsarealer, der rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, og som derfor så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg. Figur 6.2. Mulig jernbane. Figur 6.3. Råstofindvinding. Råstofgraveområde Råstofinteresseområde Figur 6.4. Skovrejsning. Skovrejsning ønsket Skovrejsning uønsket 143 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

152 I disse områder bør planlægning for anlæg mv. ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand. I Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune er der desuden udpeget mulige vådområder, hvor byggeri og anlæg skal undgås. Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune har tilsvarende retningslinjer for lavbundsarealer, som er egnede til vådområdegenopretning efter Vandhandleplanen. Det nærmeste område, der udpeget som muligt vådområde, ligger mellem Bjarup Mose og Sønderskov/Nordskov ca. 600 meter nord for mølleområdet, og den østligste af møllerne (mølle 1) placeres ca. 70 meter fra et større lavbundsareal omkring Korskær Bæk nordøst for mølleområdet. Ingen af disse områder vil således blive berørt. Herudover er der kun mindre lavbundsarealer Lavbundsareal Muligt vådområde Figur 6.5. Lavbund og mulige vådområder. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY omkring mølleområdet, herunder to arealer mod vest. Det ene ligger lige umiddelbart syd for den eksisterende vej, som indgår i adgangsvejen til mølleområdet, og det andet på lidt større afstand gennemskæres af vejen. En kortere strækning med et vejsving tæt på det førstnævnte lavbundsareal forventes at blive rettet ud, dog uden at berøre lavbundsarealet Lufttrafik Der er ingen lufthavne eller flyvepladser i nærheden at projektområdet. På grund af møllernes højde på mere end 100 meter er der fremsendt forespørgsel til Trafikstyrelsen om forventede krav til afmærkning af møllerne. Dele af vindmøllernes overflade skal som minimum være af farven hvid, jf. 'Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller' (BL 3-11, pkt a). RAL 7035 (lysegrå) er inden for farvedefinitionen hvid, der er nærmere defineret i ICAO's Annex 14, Volume I, Appendix 1, pkt. 3.2 d). Det forventes, at der vil blive stillet krav om, at hver mølle skal markeres med lavintensivt, fast, rødt lys. De lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne til low-intensity, Type A, anført i tabel 6-3 i ICAO's Annex 14. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Ved anvendelse af LED som hindringslys skal armaturtypen oplyses til Trafikstyrelsen ved anmeldelsen af vindmøllerne. Lyset skal være indenfor bølgelængdespektret 645 nm til 905 nm jf. BL Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen (generatorhuset), og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af to lamper på hver mølle. 144 Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W glødepære. For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet, vil der i praksis blive monteret en lyskilde på candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil. På afstande over 1,5 km vil den opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [6a]. Lysafmærkningen vil være afskærmet, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres, og det vurderes, at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give væsentlige gener for de omkringboende eller for mennesker og dyr, som færdes i området Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. I henhold til kommuneplanerne skal der ved opstilling af vindmøller tages hensyn til radiokædeforbindelserne, så forstyrrelser af signalet undgås. Der vil være forskellige krav til respektafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt imellem to master, eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En respektafstand til sigtelinjen på 200 meter vil i de flest tilfælde være tilstrækkelig, dog skal det understreges at de 200 meter kun er vejledende, og at afstandskravet kan være højere for nogle radiokæder. Der er fremsendt forespørgsel til en række radiokædeoperatører, og der er ikke i denne forbindelse fremkommet oplysninger om radiokæder i området.

153 6.4. Ledningsoplysninger Naturgasledninger Der findes ikke naturgasledninger i nærheden af vindmølleområdet, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med vindmøllernes opstilling og drift. Højspændingsledninger Der findes ikke højspændingsledninger i nærheden af vindmøllerne, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med vindmøllernes opstilling og drift. Det skal dog bemærkes, at der løber et 60 kv kabel gennem i den vestlige del af projektområdet, og den nye adgangsvej til mølleområdet vil krydse dette kabel, som det fremgår af figur 6.6. Kabler mellem mølleområdet og tilslutningspunktet til det offentlige elnet, vil 60 kv kabel Mølle 3 eventuelt ligeledes skulle krydse det eksisterende kabel. Gravearbejder indenfor en respektafstand på 1 meter må ikke finde sted uden særlig aftale med elselskabet Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af projektområdet Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til omgivelserne vurderes ikke at have væsentlige negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, der fastsætter faste grænseværdier for bl.a. støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere en anbefalet grænseværdi for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, således at det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af vindmøller ved Thorsminde vil være omfattet af 'Lov om fremme af vedvarende energi' (VE-loven), der bl.a. fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller. Et eventuelt fald i ejendomsværdien afhænger i høj grad af den enkelte lokalitet og af de lokale forhold, hvorfor det konkrete værditab for de omkringliggende beboelsesejendomme vurderes af en lokalt nedsat taksationsmyndighed såfremt der anmeldes krav om betaling for værditab. Loven fastsætter desuden retningslinjer for udbud af køberet til vindmølleandele for lokale borgere. For uddybende omkring disse retningslinjer henvises til redegørelsen om VE-loven i afsnit Mangler ved oplysninger og vurderinger Der vurderes ikke at være væsentlige mangler ved de oplysninger, som ligger til grund for miljørapportens vurderinger. Figur 6.6. Placering af 60 kv kabel i forhold til projektforslagets vestligste mølle (mølle 3) og adgangsvejen til mølleområdet. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med projektforslaget kan de lovpligtige grænseværdier for støj og afstandskrav til nabobeboelser overholdes. Herudover vil møllerne blive udført med teknik og software, der 145 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

154 7. SUNDHED OG OVER VÅGNING 7.1. Indledning Kravene til de emner, der skal behandles ved en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse. Ved en miljøvurdering er der dog bl.a. krav om en redegørelse for påvirkning af menneskers sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Disse emner behandles i det efterfølgende Reduktion af emissioner fra kraftværker I miljørapportens afsnit 5.1 beskrives, hvilke reduktioner af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x som opstillingen af projektforslagets vindmøller ved Thorsminde vil medføre, hvis man sammenligner med henholdsvis den gennemsnitlige udledning ved el produceret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder) og udledningen ved el udelukkende produceret på kulkraftværker, som i 2013 tegnede sig for ca. 38 % af den danske elproduktion. Det fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidrage til en væsentlig reduktion i udledningen af forurenende stoffer ved at reducere behovet for elproduktion på de eksisterende kraftværker. Dette vil bl.a. være til gavn for befolkningens sundhed. I forhold til sundheds- og miljøområdet har CO 2 - udledningen en global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY fra SO 2, NO x, partikler mv. har en mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Miljøstyrelsen vurderer, at luftforurening med partikler er et af de største problemer for vores sundhed i Danmark [7a]. Luftforurening kan bl.a. give åndedrætsbesvær, påvirke blodet, ændre kroppens celler og i værste fald føre til udvikling af kræft. Derfor er det en positiv påvirkning på menneskers sundhed, hvis luftforureningen mindskes ved miljøvenlig elproduktion fra vindmøller. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforurening vurderes, at udgøre en stor økonomisk belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Der er foretaget forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige former for energiproduktion, dvs. omkostninger som ikke betales direkte via elregningen [7b]. EU s generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger inkl. drivhuseffekt for el produceret i Danmark: Kul/brunkul Naturgas Biomasse Vind øre/kwh øre/kwh 7 øre/kwh 0,75 øre/kwh Det fremgår heraf, at elproduktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. Videnskabelige og metodemæssige diskussioner, 146 samt etiske og moralske problemstillinger gør det imidlertid vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning, hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes, og hvordan de teknologiske fremskridt vurderes. Dette illustreres af en undersøgelse, udført i 2006 af Dansk Energi og Ea Energianalyse, hvor der er foretaget en vurdering af miljøomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk samt henholdsvis nye kulkraftværker og nye gasfyrede kraftværker. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne: Nyt kulkraftværk Nyt gaskraftværk Gennemsnit værker i dag 2-4 øre/kwh 0,25-1 øre/kwh 6-17 øre/kwh DMU har endvidere beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på øre/kwh, mens sundhedsomkostningerne for det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kwh. Hvis man ser på værdien af vindkraft i forhold til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der således stor forskel på, om der er tale om fortrængning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale om f.eks. et ældre kulfyret værk. Herudover vil parametre i forhold til kraftværkernes placering have betydning, idet emissioner i tætbefolkede byområder medfører flere skader på folkesundheden end emissioner ude på landet med få indbyggere, og kraftværkernes placering i

155 forhold til vindretning og afstand til byområder er derfor ikke uden betydning. Samlet set vurderes det, at produktion af el med vindkraft har en meget lille negativ påvirkning på menneskers sundhed sammenlignet med andre produktionsformer Støjpåvirkning og sundhed Støjgrænser Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. Støj kan f.eks. føre til stress som følge af dårlig nattesøvn, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på påvirkningen fra støj. Forskellige typer af støj er ikke lige generende, og derfor varierer støjgrænserne for forskellige typer af støjkilder. Grænseværdierne for støj er fastlagt af Miljøstyrelsen på baggrund af en vurdering af, hvad der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt, herunder en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn [7c]. I miljørapportens afsnit 4.2 samt i bilag 2 og 3 er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår heraf, at møllerne i projektforslaget kan overholde de gældende lovkrav i forhold til støjpåvirkning af udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs. De fastsatte støjgrænser for vindmøller er bindende, og der er således ikke mulighed for at fravige kravene. I modsætning hertil er der kun fastsat vejledende støjgrænser for andre typer af støjkilder, herunder støj fra virksomheder, vejtrafik, jernbaner og skydebaner mv. Dette indebærer eksempelvis, at den vejledende grænseværdi for trafikstøj ved boligområder, som er på 58 db, er overskredet ved ca boliger i Danmark, hvilket svarer til næsten hver tredje bolig, og ved ca boliger er støjniveauet mere end 10 db højere end grænseværdien [7c].Trafik udgør således langt det største støjproblem i Danmark, og der vurderes at være alvorlige helbredseffekter forbundet med at være udsat for trafikstøj over grænseværdien. Vindmøllestøj Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, men støjen indeholder ikke forholdsvis mere lavfrekvent støj end eksempelvis trafikstøj [7c]. Vindmøller i drift udsender en forholdsvis svag, men karakteristisk støj, som hovedsageligt kommer fra vingernes bevægelse gennem luften. Der opstår herved en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation og passage af mølletårnet. Vingernes støj er kraftigst ved høje frekvenser, men vingerne udsender også infralyd, der dog er så svag, at den selv tæt ved møllen er svagere end høretærsklen [7c]. Møllernes maskinkomponenter giver også støj, som i visse tilfælde kan indeholde toner, der gør støjen særligt generende (herunder højfrekvente hyletoner eller lavfrekvente brummetoner). Støjkravene skærpes derfor med 5 db(a) i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, såfremt der forekommer rentoner (tydeligt hørbare toner). I moderne møller er nacellen (maskinhuset) lydisoleret, og den mekaniske støj fra gear og generator er dæmpet betydeligt i forhold til ældre mølletyper. Støj fra vindmøller adskiller sig endvidere fra de fleste andre støjkilder, ved at møllerne er i drift uafbrudt såfremt det blæser tilstrækkeligt, og der vil således ikke være den samme variation i støjniveauet i forhold til tidspunkt på døgnet, ugen eller året, som gør sig gældende ved støj fra flere andre støjende aktiviteter. Til gengæld vil støjen fra vindmøller variere afhængig af vindhastigheden, hvilket er baggrunden for, at der er fastsat støjgrænser ved både forholdsvis svag vind, hvor Støjbarometer støjen opleves mest generende, fordi der ikke er så meget baggrundsstøj i form af susen i træer og Rekordhøjt barneskrig, 1 m Høj hjemmestereo Hårtørrer, 0,3 m Støvsuger, 1 m Håndmixer, max hastighed, 1 m Emhætte, 0,5 m Normal tale, 1 m Opvaskemaskine, 1 m Vaskemaskine, vask, 1 m Hvisken, 0,3 m Laptop computer, 1 m Køleskab, 1 m Stille soveværelse Høretærskel Lydtrykniveau db(a) DELTA Venlighedsvej Hørsholm Tel VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Smertetærskel Luftværnssirene, 30 m Høj diskoteksmusik Udendørs rockkoncert (ved tilhørerne) 100 Symfoniorkester (max ved tilhørerne) Start af propelpassagerfly, 30 m Støjgrænse på arbejdspladser, 85 db(a), (8 timer) Lastbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Støj i personbil, 80 km/t Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s Åben plan kontor (tale og anden støj) Baggrundsstøj i koncertsal med publikum Baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje Ventilationsstøj i kontor Stille enmandskontor med PC Stille skov, vindhastighed 1 m/s Figur 7.1. Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af støj [7d].

156 buske, og ved kraftigere vind. Støjgener og helbredseffekter Det, at støjgrænserne er overholdt, betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men støjgrænserne er fastsat for at sikre at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen. Oplevelsen af støj er imidlertid subjektiv og individuel, og det er velkendt at nogle mennesker er mere støjfølsomme end andre. Lavfrekvent støj Lavfrekvent lydtrykniveau db(a)-lf Indendørs Inde i bil, rock på anlægget Bil, landevejskørsel Holdende IC3-tog, stillekupe Kørende IC3-tog, stillekupe Bil i tomgang Oliefyr, 1 m Opvaskemaskine, 0,6 m Grænse for støj i kontorer, dag Trafikeret bygade, dag Grænse for støj i boliger, nat 3,6 MW vindmølle, 600 m Køleskab, 0,5 m Udendørs Trafikeret bygade, dag Lastbil, 50 m 40 Gravemaskine, 100 m Støj fra motorvej, aften, 250 m Støj fra motorvej, aften, 500 m 30 3,6 MW vindmølle, 600 m 3,6 MW vindmølle, 1800 m Figur 7.2. Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af lavfrekvent støj [7e]. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY DELTA har på vegne af Sundhedsstyrelsen gennemført et litteraturstudie for at belyse direkte og sandsynlige indirekte helbredseffekter som følge af bl.a. vindmøllestøj, herunder lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer [7f]. Rapporten om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter konkludere følgende: 'Vindmøllestøjens karakter adskiller sig ikke væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Hørbar infralyd forekommer ikke. Lavfrekvent støj kan forekomme, men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder. (...) Vibrationer forekommer ikke i et omfang, som overskrider føletærsklen i nærliggende boliger. Støj i almindelighed har en række virkninger for og på individet. Disse virkninger afhænger af støjniveauet, men for vindmøller er sammenhængen kun indirekte, idet sammenhængen ikke findes mellem støj og effekter, men kun mellem støjgene og effekter. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau. Ved støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse, 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s, må man regne med, at 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 db, svarer i gennemsnit til 8 % stærkt generede. 148 Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tydeligt og er et af de karakteristika, der bemærkes, og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen. Dette kan også være en del af forklaringen på den øgede gene. Graden af støjgene påvirkes også af en række faktorer, som ikke har med støjens karakter at gøre. Ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortset fra naturens lyde), forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne. Søvnforstyrrelser (vækning, forstyrrelse af søvnstadier og ændret bevægelsesmønster i søvne) kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser ved db(a) udendørs. For vejtrafikstøj observeres noget lignende ved et niveau omkring 50 db uden for vinduerne. Det skal dog nævnes, at måleenheden for søvnforstyrrelser ikke er den samme i de to tilfælde. I svenske og hollandske undersøgelser med i alt respondenter, er der fundet signifikante sammenhænge mellem støjgene og stresssymptomer som hovedpine, træthed, irritation, stress og anspændthed. Derimod er der ikke fundet signifikante direkte sammenhænge mellem de nævnte symptomer og støjniveauet fra vindmøller. Der er ligeledes ikke vist signifikante sammenhænge imellem støjniveauet og diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme samt andre kroniske sygdomme. Der er i litteraturen rapporter om fænomener som

157 kaldes Vibro-akustisk sygdom og vindmøllesyndromet. Der er her i den forbindelse givet eksempler på, at personer, der bor nær vindmøller, lider af disse sygdomme, uden at der dog er givet en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Nogen af de effekter, der omtales, kan forekomme ved eksponering med lyd, men det er i så tilfælde ved langt højere støjniveauer end de, der er aktuelle for vindmøller. Det er antydet i litteraturen, at personer, der oplever kraftige støjgener i kombination med nocebo effekt eller somatoforme lidelser, kan udvise symptomer, der kan minde om ovenstående påståede lidelser'. Igangværende undersøgelse I de senere år har undersøgelser vist sammenhæng mellem støj fra vejtrafik og fly og en øget risiko for hjerte-kar-lidelser, der menes at være stressrelateret, udløst af støj og muligvis af søvnforstyrrelser. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilsvarende undersøgelser af vindmøllestøj og hjerte-kar-lidelser. Kræftens Bekæmpelse har præsenteret Miljøministeriet for en projektidé, der ud fra registeroplysninger kan belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser. Kræftens Bekæmpelse har forskningsmæssigt erfaring med sammenhæng mellem støj og helbredseffekter fra både tidligere og igangværende undersøgelser og trafikstøj [7g]. Det er efterfølgende besluttet, at undersøgelsen, der skal leve op til international forskningsmæssig standard også skal belyse, om der er sammenhæng mellem vindmøllestøj og henholdsvis depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og fødselsvægt. Den første del af undersøgelsen, der omfatter undersøgelse af sammenhæng med hjerte-karlidelser, er igangsat i marts 2014 og forventes at strække sig over 2 år [7h]. Den anden del af undersøgelsen, der omfatter undersøgelse af sammenhæng med diabetes, højt blodtryk, depression, søvnforstyrrelser og fødselsvægt, er igangsat i juli 2014 og forventes at strække sig over 3 år [7i]. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har tilkendegivet, at planlægningen for vindmøller, som følger af energiforliget fra marts 2012, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår. Hermed menes, at både planlægningen og selve udbygningen kan fortsætte [7j] Skyggekast og sundhed Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også vedvarende skyggekastpåvirkning fra roterende møllevinger være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller føler sig generet eller utilpasse. Skyggekast fra roterende møllevinger, som falder ind gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og kan stresse beboerne. På længere sigt kan det forårsage, at sygdomme opstår eller at de forværres. Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen dog i meget begrænsede tidsrum, og det er muligt på forhånd at fastsætte de konkrete tidspunkter i form af datoer og klokkeslæt, hvor skyggekast potentielt vil kunne forekomme. Herved kan der om nødvendigt etableres afværgeforanstaltninger i form af såkaldt skyggestop, hvor én eller flere af vindmøllerne stoppes på de mest kritiske tidspunkter. I miljørapportens afsnit 4.3 samt bilag 4 og 5 er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår heraf, at Miljøministeriets anbefalinger på området kan overholdes for møllerne i projektforslaget, såfremt møllerne får installeret teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, idet det beregnede skyggekast i flere tilfælde overskrider grænseværdien på 10 timer pr. år. Skyggekastgener og helbredseffekter Rapporten om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter, som DELTA har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, indeholder også en redegørelse for helbredseffekter af skyggekast. Rapporten konkluderer, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men at den varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande, retninger og perioder det måtte forekomme [7f]. Gener fra skyggekast kan desuden medvirke til at forøge oplevelsen af støjgener og omvendt. Skyggekast fra vindmøller vurderes ikke at kunne fremkalde epileptiske anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi [7f]. De fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme overfor blinken ved en frekvens på Hz. Enkelte er dog følsomme allerede ved 3 Hz eller helt oppe ved 60 Hz. Rotoren på de planlagte vindmøller i projektforslaget har en omdrejningshastighed på 6-17,7 omdrejninger pr. minut, og da rotoren har tre vinger svarer dette til en maksimal vingefrekvens på under 1 Hz (dvs. mindre end et blink pr. sekund som følge af skyggekast). Dette er væsentligt under de 3 Hz, som i visse tilfælde ville kunne fremkalde epileptiske anfald, hos personer med fotosensitiv epilepsi. 149 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

158 7.5. Overvågningsprogram I forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen er der udarbejdet en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret. For at sikre, at disse beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have. I forbindelse med opstilling af møllerne vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Dette vil typisk ske i forbindelse med anmeldelsen i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som skal indgives, når der foreligger det nødvendige plangrundlag, og der er meddelt VVM-tilladelse til projektet. anser dette for at være nødvendigt. Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD's program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som i flere tilfælde ligger væsentligt over den vejledende grænseværdi, vurderes det, at der kan være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til at håndtere skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik med henblik på kontrol af overholdelse af krav i VVM-tilladelsen. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til én gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 150

159 REFERENCELISTE Generelt Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune. Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune. Danmarks Miljøportal ( Plansystem.dk ( Retsinformation ( Kapitel 2 [2a] Danmarks Statistik ( [2b] Friis, Peggy; Lemming, Jørgen Kjærgaard: Årsrapport for Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller DTU Wind Energy, p. [2c] Vindmøllers afstande til overordnede veje og jernbaner (2011). Udvalgsrapport fra Transportministeriet (formand), Klima- og Energiministeriet samt Miljøministeriet ( dk/nr/rdonlyres/f83e3e36-da d- 6A39FF6D2676/127316/Udvalgsrapportvindmllersvejejernbaner.pdf) Kapitel 3 [3a] Smed, P. ( ): Landskabskort. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget. [3b] Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007), herunder Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. [3c] Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder. ( Kapitel 4 [4a] Grontmij's lydafdeling Acoustica og EMD. Støjkatalog over ældre vindmøller i Danmark, juni [4b] Vejdirektoratet. Kort med støjforhold på strækningen Mollerup-Flensted ( vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/funder-laasby/ OmProjektet/Documents/Støj-23_Mollerup-Flensted_med-og-uden-mv.pdf) Kapitel 5 [5a] Energistyrelsen (2009): Vindmøller i Danmark ( dk/files/dokumenter/publikationer/downloads/ pdf) [5b] Miljøstyrelsen (2003): Renere luft - den danske indsats ( [5c] Energinet.dk (2013): Metode- og datagrundlag for Miljørapport 2013, herunder Miljødeklaration for el leveret til forbrug 2012 ( energinet.dk) [5d] Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (2009): Direktiver om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ( Serv.do?uri=OJ:L:2009:140:0016:0062:DA:PDF) [5e] Energistyrelsen ( dansk-klima-energipolitik) [5f] Regeringen (2011): Vores energi. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. ( dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-energipolitik/regeringens-klima-energipolitik/vores-energi/ vores-energi-web_0.pdf) [5g] Regeringen (2012): Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik ( klima-energi-bygningspolitik/dansk-klima-energi- bygningspolitik/energiaftale/aftale% %20FINAL.doc.pdf) [5h] Regeringen (2013): Regeringens klimaplan. På vej mod et samfund uden drivhusgasser. August ( dk/files/klimaplan_2013_web.pdf) [5i] Tværministeriel arbejdsgruppe (2013): Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag. August ( sites/kebmin.dk/files/virkemiddelkatalog_web.pdf) [5j] Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013): Danmark skal føre en aktiv klimapolitik ( [5k] Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2014): Bred aftale om klimalov og ambitiøse klimamål ( [5l] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vind- 151 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

160 energi. Vindmøllers livscyklus. Faktablad T4, maj [5m] GEUS - De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland: National boringsdatabase (Jupiter) ( DK/data-maps/Sider/default.aspx) [5n] Dansk Ornitologisk Forenings database ( Data er anvendt med tilladelse fra DOF. [5o] Therkildsen, O.R. & Elmeros, M. (eds.) (2015). First year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild.Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 126 pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No SR133.pdf [5p] Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Kahlert, J. & Desholm, M. (eds.)(2012). Baseline investigations of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 128 pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No SR28.pdf [5q] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I. Clausager Base-line investigations of birds in relation to an offshore wind farm at Rødsand: results and conclusions, NERI Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution [5r] Durinck J. & H. Skov Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY an English summary). Print DHI-Water and Environment, Denmark. 54 pp. [5s] Pettersson, J The Impact of Offshore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar Sound, Sweden. A final report based on studies Lunds Universitet. [5t] Hötker, H., Thomsen, K.-M. & H. Jeromin (2006): Impacts on biodiversity of exploitation of renewable energy sources: the example of birds and bats - facts, gaps in knowledge, demands for further research, and ornithological guidelines for the development of renewable energy exploitation. Michael-Otto-Institut im NABU, Bergenhusen. [5u] Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J.K. Larsen, J. Pettersson & M. Green Vindkraftens påverken på fåglar och fladdermöss. Naturvårdsverket rapport [5v] Ahlén, I. (2010). Vindkraft kräver hänsyn till fauna och känslig natur. Kungl. Skogs- och Lantbruksakademiens Tidsskrift nr. 3, p [5w] Eichhorn, M., and M. Drechsler. (2010). Spatial trade-offs between wind power production and bird collision avoidance in agricultural landscapes. Ecology and Society 15(2): 10 [5x] Nygaard, B., Elmeros, M., Holm, T.E., Kahlert, J., Moeslund, J.E., Therkildsen, O.R., Søgaard, B. & Ejrnæs, R. (2014). Vindmøller på 3-beskyttede naturarealer. Potentielle konsekvenser for biodiversitet, fugle og flagermus. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 192 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr [5y] Erickson, W. P., Johnson, G. D. & Young, D. P. (2005). A summary and comparison of bird mortality from anthropogenic causes with an emphasis on collisions, - USDA Forest Gen. Tech. Rep. PSW-GTR : [5z] Mammen, U., Mammen, K., Kratzsch, L. & Resetaritz, A. (2009). Interactions of Red Kites and wind farms in Germany: results of radio telemetry and field observations. Birds of Pray and Wind Farms: Analysis of Problems and Possible Solutions. Documentation of an international workshop in Berlin Oct 2008 (H. Hötker ed.) NABU, Berlin. [5æ] Dürr, T. (2014). Bird fatalities at windturbines in Europe. Daten aus der zentralen Fundkartei der Staatlichen Vogelschutzwarte im Landesamt für Umwelt, Gesundheit und Verbraucherschutz Brandenburg. ( cms/detail.php/bb1.c de) [5ø] Mammen, U. et al. (2011). Red Kite (Milvus milvus) fatalities at wind turbines why do they occur and how they are to prevent? Poster CWW2011, Trondheim, Norway. [5å] Jarl Krausing og Niels K. Nielsen (ed.) Handlingsplan for rød glente. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. [5aa] Grajetzky B, Grünkorn T., Nehls G., Hötker H., Mammen U. & Krone O. (2011). Home range of raptors (Red Kite, Montagu s harrier and Whitetailed eagle) in the vicinity of wind turbines in Germany revealed by telemetry studies. CWW 2011, Trondheim, Norway. [5ab] Dansk Ornitologisk Forening ( dof.dk).

161 [5ac] Natur og fugle. Dansk Ornitologisk Forening ( [5ad] Bevanger, K. (1998). Biological and conservation aspects of bird mortality caused by electicity power lines: a review. Biological Conservation 86: [5ae] Baagøe H.J. & T.S. Jensen (ed.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [5af] Møller JD., Baagøe HJ. & Degn HJ. (2013). Forvaltningsplan for flagermus beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet pp. [5ag] Søgaard, B. & Asferg, T. (red), 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. dk/pub/fr635.pdf [5ah] Arnett EB. et al. (2008). Patterns of bat fatalities at wind-energy facilities in North America. Journal of Wildlife Management. Vol: 72: [5ai] Baerwald EF. & Barclay RMR. (2011). Patterns of activity and fatality of migratory bats at a wind energy facility in Alberta, Canada. Journal of Wildlife Management. Vol: 75: [5aj] Rydell J. et al. (2012). Mortlity of bats at wind turbines links to noctunal insect migration? European Journal of Wildlife Research. Vol: 56: [5ak] Møller JD. & Baagøe HJ. (2011). Vejledning. Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Vejdirektoratet. Rapport 382. [5al] Hasslinger Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary March Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, Bozen, Italy. [5am] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss and Miguel Ferrer A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: [5an] Olesen, CR Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU, nr [5ao] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): [5ap] Fog, K., Schmedes, A. & Rosenørn de Lasson, D. (2001): Nordens padder og krybdyr. Gads Forlag. København. 365 pp. [5aq] Motorvej Herning Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse for Kombilinien - Sammenfattende rapport. Vejdirektoratet Rapport 303. [5ar] Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse for Kombilinien Miljøvurdering. Vejdirektoratet Rapport 305. [5as] Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. Forbedret Kombilinieprojekt Supplerende VVMredegørelse. Vejdirektoratet Rapport 333. Kapitel 6 [6a] Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007), herunder Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 7 [7a] Miljøstyrelsen ( [7b] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Faktablad Ø1, juli [7c] Miljøstyrelsen ( 7d] DELTA - Dansk Elektronik, Lys & Akustik: Støjbarometer ( imported/images/delta_web/documents/tc/ acoustics/stoejbarometer.pdf) [7e] DELTA - Dansk Elektronik, Lys & Akustik: LF-støjbarometer ( imported/images/delta_web/documents/tc/ acoustics/lavfrekvent_stoejbarometer.pdf) [7f] DELTA - Dansk Elektronik, Lys & Akustik (2011): Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapport udført for Sundhedsstyrelsen. ( images/delta_web/documents/tc/acoustics/ A DELTA-AV Sammenhang-mellem-vindmollestoj-og-helbredseffekter.pdf) [7g] Vindinfo (2013): Ny undersøgelse af vindmøller og sundhed. ( 153 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

162 dersoegelse.aspx) [7h] Vindinfo (2014): Første del af helbredsundersøgelsen er påbegyndt. ( [7i] Vindinfo (2014): Anden del af helbredsundersøgelsen er nu påbegyndt. ( nyheder/anden-del-af-sundhedsundersoegelsenigangsat.aspx) [7j] Vindinfo (2013): Brev til borgmestre om undersøgelse af vindmøllestøj og helbred. ( Nyheder+st%c3%b8j/brevtilborgmestreomvindmoeller.htm) VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 154

163 Bilag 1 - Notat om støjforhold Støjberegninger for mølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby Støjgrænserne, der er fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, gælder for den samlede støj fra alle vindmøller i området. Det betyder, at støjen fra de nye møller sammenlagt med støjen fra de eksisterende møller ikke må overskride de støjgrænser, som gælder i dag. Afgrænsningen af hvilke eksisterende vindmøller og eventuelt naboer til disse, der skal indgå i støjberegningerne, kan overordnet afklares gennem tre forskellige faser: Først udarbejdes støjberegning for de nye vindmøller i forhold til de nærmeste nabobeboelser i det åbne land samt de nærmeste støjfølsomme områder. I denne forbindelse optimeres projektet med hensyn til møllernes placering, og der foretages indstilling af de enkelte møllers mode - dvs. om de kan operere i ordinær drifts tilstand, eller om de skal dæmpes i større eller mindre omfang, så de opererer i støjreduceret driftstilstand. I anden fase beregnes støjen for de nye møller i den forudsatte mode sammen med de eksisterende møller indenfor en afstand af 3-4 km. Hvis støjkravene stadig overholdes ved de før omtalte nabobeboelser i det åbne land og støjfølsomme områder, fastholdes den valgte mode. Hvis kravene ikke kan overholdes, på grund af de eksisterende møllers bidrag, kan de mest problematiske af disse møller nedtages, eksisterende nabobeboelser kan nedlægges eller de nye møller kan eventuelt sættes i et lavere mode. I tredje fase ses på de nye møllers støjbidrag i forhold til nabobeboelser i det åbne land og de nærmeste støjfølsomme områder omkring de tidligere nævnte eksisterende møller. Hvis den beregnede støj ved disse nabobeboelser og støjfølsomme områder overholdes, kan projekteringen fortsættes. Hvis støjen ikke overholdes, skal der foretages mere detaljerede beregninger for at afklare, om det vil være nødvendigt at nedtage flere af de mest problematiske eksisterende møller eller om det vil være tilstrækkeligt at sætte de nye møller i et lavere mode. For at afgrænse, hvilke eksisterende møller, der konkret skal indgå i beregningerne, er der i vejledningen til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller angivet, hvornår støjbidraget fra de nye møller kan anses for at være uden betydning. Hvis støjbidraget fra de nye møller er mindst 15 db lavere end støjen fra de eksisterende møller ved en nabobeboelse eller i et støjfølsomt område, så anses støjen fra de nye møller ikke for at have nogen praktisk betydning for støjbelastningen, og de pågældende nabobeboelser og støjfølsomme områder kan udelades af beregningerne. Tilsvarende kan støjbidraget fra eksisterende møller udelades i beregningerne af støjen ved de nærmeste nabobeboelser og støjfølsomme områder omkring de nye møller, hvis de pågældende eksisterende møllers støjbidrag er mindst 15 db lavere end støjbidraget fra de nye møller. På denne baggrund er der lavet en beregning med aktuel "mode" for de tre Vestas-møller med 117 meter rotor i projektforslaget ved Korsnakke, som fremgår af figur B, der viser i hvilken afstand støjen fra de nye møller ligger 15 db lavere end STØJANALYSE Nabo Vindhastighed Støjgrænse Eksisterende møller Nye møller Difference O - Lysmosevej 13 6 m/s 42 db(a) 41,7 db(a) 29,7 db(a) 12,0 db(a) 8 m/s 44 db(a) 42,8 db(a) 31,1 db(a) 11,7 db(a) P - Lysmosevej 16 6 m/s 42 db(a) 41,7 db(a) 28,8 db(a) 12,9 db(a) 8 m/s 44 db(a) 42,8 db(a) 30,1 db(a) 12,7 db(a) Q - Lysmosevej 10 6 m/s 42 db(a) 43,0 db(a) 27,4 db(a) 15,6 db(a) 8 m/s 44 db(a) 44,1 db(a) 28,7 db(a) 15,4 db(a) R- Lysmosevej 7 6 m/s 42 db(a) 43,2 db(a) 26,4 db(a) 16,8 db(a) 8 m/s 44 db(a) 44,3 db(a) 27,8 db(a) 16,5 db(a) Figur A. Analyse af forskel i støjbidrag fra eksisterende og nye vindmøller ved nabobeboelser nær møllegruppen ved Lysmose. Det skal bemærkes, at den ældre, eksisterende møllegruppe ved Lysmose i sig selv kun er omfattet af en støjgrænse på 45 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. 155 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

164 Bilag 1 - Notat om støjforhold grænseværdierne. De røde støjlinjer, der angiver 27 og 29 db(a), ligger således 15 db under støjgrænserne på 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s, som gælder for nabobeboelser i det åbne land, mens de blå støjlinjer, der angiver 22 og 24 db(a), ligger 15 db under støjgrænserne på 37 og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s, som gælder for støjfølsomme områder. Ved nabobeboelser i det åbne land omkring de eksisterende møller, som ligger uden for de røde støjlinjer, vil de nye møllers støjbidrag være uden praktisk betydning, og tilsvarende gælder for støjfølsomme områder, der ligger udenfor de blå støjlinjer. De fastsatte støjgrænser for lavfrekvent støj indendørs vil generelt være overholdt med større margin end støjgrænserne for almindelig støj ved udendørs opholdsarealer, og der er derfor ikke foretaget nærmere analyser af den den lavfrekvente støj i forbindelse med afgrænsningen af, hvilke eksisterende møller, der skal indgå i beregningerne. Støj ved 6 / 8 m/s 27 / 29 db(a) 22 / 24 db(a) Figur B. Analyse af støjpåvirkning ved eksisterende møller i det omkringliggende landskab. Det skal bemærkes, at grundkortet ikke er opdateret med hensyn til den nye motorvej nord for mølleområdet. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY O P 156 Q R Møllegruppe ved Lysmose Den eksisterende møllegruppe ved Lysmose sydøst for de nye møller ligger delvist indenfor de røde støjlinjer, og de nye møllers støjbidrag vil derfor kunne have betydning for den samlede støj ved de nærmeste nabobeboelser til disse møller, hvorimod der ikke ligger områder med støjfølsom arealanvendelse inden for de blå støjlinjer tæt på de eksisterende møller. De fire eksisterende møller og de fire nærmeste naboer, som ligger inden for de røde støjlinjer og tættest på de eksisterende møller, indgår derfor i miljørapportens samlede støjberegninger, der er indsat som bilag 2 og 3, og støjberegningerne er nærmere beskrevet i afsnit 4.2. Der er foretaget en nærmere analyse af støjen

165 ved de fire nabobeboelser, som ligger inden for de røde støjlinjer og tættest på de eksisterende møller. Støjbidraget fra henholdsvis de nye møller ved Thorsminde og de eksisterende møller ved Lysmose er beregnet særskilt af EMD, og beregningsresultatet er angivet i figur A. Det fremgår heraf, at støjbidraget fra de eksisterende møller er mere end 15 db(a) højere ved nabo Q (Lysmosevej 10) og nabo R (Lysmosevej 7) end støjbidraget fra de nye møller. Dette betyder, at de nye vindmøller ikke vil øge den samlede støjpåvirkning nævneværdigt, og støjbidraget fra de nye møller vil derfor ikke have nogen praktisk betydning for støjbelastningen ved disse nabobeboelser. støjberegninger, der er indsat som bilag 2 og 3, og støjberegningerne er nærmere beskrevet i afsnit 4.2. Det skal i øvrigt bemærkes, at de eksisterende møller ved Lysmose er opstillet på et tidspunkt, hvor der ikke var fastsat støjgrænser ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet, og hvor støjgrænsen ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet var fastsat til 45 db(a) for nabobeboelser i det åbne land. Som det fremgår af figur A vil de eksisterende møller i sig selv ikke kunne overholde de støjgrænser, som gælder for møller, der opstilles i dag, ved nabo Q og nabo R. Mølle ved Sorring Den eksisterende enkeltstående mølle ved Sorring nord for de nye møller ved Thorsminde ligger klart udenfor de røde støjlinjer, og de nye møllers støjbidrag vil derfor ikke have betydning for den samlede støj ved de nærmeste nabobeboelser til denne mølle. Møllen er imidlertid placeret inden for de blå støjlinjer, og de nye møllers støjbidrag vil derfor kunne have betydning for den samlede støj ved de nærmeste områder med støjfølsom arealanvendelse i Sorring, som ligger indenfor de blå støjlinjer tættest på den eksisterende mølle. Møllen indgår derfor i miljørapportens samlede 157 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

166 Bilag 2 - Støjberegning for projektforslag med 3 x Vestas 3, udendørs opholdsareal Projekt: Thorsminde_EMD DECIBEL Hovedresultat Beregning: L1 samlet normal Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Vindmøller Ny mølle WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :16 / 1 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :01/ Målestok 1: Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område UTM (north) ETRS89 Område: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Oprettet Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner nominel af vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 85, ,0 91,5 103,8 104, VESTAS V MW !O! n...ja VESTAS V MW Vestas Noise Mode 2 6,0 8,0 Nej ,6 VESTAS V MW !O! n...ja VESTAS V MW ,0 91,5 Vestas Noise Mode 0 6,0 105,1 8,0 107,0 Nej ,0 VESTAS V MW !O! n...ja VESTAS V MW ,0 91,5 Vestas Noise Mode 0 6,0 105,1 8,0 107,0 Nej , : 900 kw NEG Mi... Nej NEG MICON NM52/ / ,0 44,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 100,8 8,0 101,8 Nej , : 900 kw NEG Mi... Nej NEG MICON NM52/ / ,0 44,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 100,8 8,0 101,8 Nej , : 900 kw NEG Mi... Nej NEG MICON NM52/ / ,0 44,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 100,8 8,0 101,8 Nej , : 900 kw NEG Mi... Nej NEG MICON NM52/ / ,0 44,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 100,8 8,0 101,8 Nej , : 150 kw BONUS...Nej BONUS MK II-150/ ,8 30,0 USER Runtime input 6,0 100,0 8,0 101,2 Nej b b b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Projekt: Thorsminde_EMD DECIBEL Hovedresultat Beregning: L1 samlet normal Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :16 / 2 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :01/ fortsat fra forudgående side Støjfølsomt område UTM (north) ETRS89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra Distance to Støj møller noise demand [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] P Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (51) ,2 1,5 6,0 42,0 41,8 6 Ja P 8,0 44,0 42,9 47 Ja Q Udgår på 15 db regel ,4 1,5 6,0 99,0 43,1 Ja Q 8,0 99,0 44,2 Ja R Udgår på 15 db regel ,0 1,5 6,0 99,0 43,3 Ja R 8,0 99,0 44,3 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R Lydniveau Støjfølsomt område UTM (north) ETRS89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Støj Fra Distance Støj Vindhastighed to møller noise demand [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] 50,0 37,0 33,7 A Mollerup Blandet bolig og erhverv ,5 6,0 357 Ja A 8,0 39,0 35,4 376 Ja B Flensted Blandet bolig og erhverv ,4 1,5 6,0 37,0 31,5 932 Ja B 8,0 39,0 32, Ja C Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (6) ,1 1,5 6,0 42,0 39,7 155 Ja C 8,0 44,0 41,5 165 Ja D Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (8) ,0 1,5 6,0 42,0 39,9 155 Ja D 8,0 44,0 41,3 191 Ja E Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (10) ,0 1,5 6,0 42,0 36,5 437 Ja E 8,0 44,0 37,7 483 Ja F Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (12) ,0 1,5 6,0 42,0 36,4 453 Ja F 8,0 44,0 37,6 498 Ja G Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (14) ,0 1,5 6,0 42,0 39,4 181 Ja G 8,0 44,0 40,6 228 Ja H Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (16) ,0 1,5 6,0 42,0 37,9 333 Ja H 8,0 44,0 39,1 381 Ja I Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (18) ,0 1,5 6,0 42,0 38,6 266 Ja I 8,0 44,0 40,0 308 Ja J Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (20) ,1 1,5 6,0 42,0 40,5 112 Ja J 8,0 44,0 42,2 134 Ja K Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (22) ,1 1,5 6,0 42,0 37,3 379 Ja K 8,0 44,0 39,0 390 Ja L Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (24) ,0 1,5 6,0 42,0 35,4 508 Ja L 8,0 44,0 37,2 515 Ja M Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (26) ,0 1,5 6,0 42,0 37,4 317 Ja M 8,0 44,0 39,2 325 Ja N Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (28) ,4 1,5 6,0 42,0 39,2 175 Ja N 8,0 44,0 41,0 183 Ja O Støj følsomt punkt:dansk Dansk 2007, åbent land (49) ,0 1,5 6,0 42,0 41,9 5 Ja O 8,0 44,0 43,0 43 Ja Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 158

167 Bilag 2 - Støjberegning for projektforslag med 3 x Vestas 3, udendørs opholdsareal Projekt: Thorsminde_EMD DECIBEL Kort 6,0 m/s Beregning: L1 samlet normal Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :16 / 3 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :01/ Støj [db(a)] Projekt: Thorsminde_EMD DECIBEL Kort 8,0 m/s Beregning: L1 samlet normal Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :16 / 4 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :01/ Støj [db(a)] m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 159 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

168 Bilag 3 - Støjberegning for projektforslag med 3 x Vestas 3, lavfrekvent indendørs Projekt: Thorsminde_EMD DECIBEL Hovedresultat Beregning: L1 samlet LF Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde Vindmøller Ny mølle WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :19 / 1 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :03/ Målestok 1: Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område UTM (north) ETRS89 Område: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Oprettet Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel af vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 85, ,0 91,5 93,6 93, VESTAS V MW !... Ja VESTAS V MW Vestas Noise Mode 2 6,0 8, ,6 VESTAS V MW !... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 Vestas Noise Mode 0 6,0 94,5 8,0 96, ,0 VESTAS V MW !... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 Vestas Noise Mode 0 6,0 94,5 8,0 96, , : 900 kw NEG...Nej NEG MICON NM52/ / ,0 44,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 88,9 8,0 91,9 b b , : 900 kw NEG...Nej NEG MICON NM52/ / ,0 44,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 88,9 b 8,0 91,9 b , : 900 kw NEG...Nej NEG MICON NM52/ / ,0 44,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 88,9 b 8,0 91,9 b , : 900 kw NEG...Nej NEG MICON NM52/ / ,0 44,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 88,9 b 8,0 91,9 b , : 150 kw BON... Nej BONUS MK II-150/ ,8 30,0 USER Runtime input 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område UTM (north) ETRS89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra Distance to Støj møller noise demand [m] [m] [m/s] [db] [db] [m] A Mollerup Blandet bolig og erhverv ,0 1,5 6,0 20,0 8,1 962 Ja A 8,0 20,0 9,7 903 Ja B Flensted Blandet bolig og erhverv ,4 1,5 6,0 20,0 6, Ja B 8,0 20,0 8, Ja C Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (5) ,6 1,5 6,0 20,0 12,8 426 Ja C 8,0 20,0 14,4 362 Ja D Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (7) ,2 1,5 6,0 20,0 13,1 456 Ja D 8,0 20,0 14,5 407 Ja E Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (9) ,0 1,5 6,0 20,0 10,3 666 Ja E 8,0 20,0 11,9 639 Ja F Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (11) ,0 1,5 6,0 20,0 10,3 675 Ja F 8,0 20,0 11,9 647 Ja G Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (13) ,0 1,5 6,0 20,0 12,7 418 Ja G 8,0 20,0 14,1 387 Ja H Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (15) ,0 1,5 6,0 20,0 11,4 572 Ja H 8,0 20,0 13,1 540 Ja I Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (17) ,0 1,5 6,0 20,0 12,1 528 Ja I 8,0 20,0 13,7 491 Ja J Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (19) ,2 1,5 6,0 20,0 13,7 428 Ja J 8,0 20,0 15,2 354 Ja K Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (21) ,7 1,5 6,0 20,0 10,9 666 Ja K 8,0 20,0 12,5 598 Ja L Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (23) ,2 1,5 6,0 20,0 9,4 761 Ja L 8,0 20,0 11,0 698 Ja M Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (25) ,0 1,5 6,0 20,0 10,9 567 Ja M 8,0 20,0 12,5 505 Ja N Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (27) ,7 1,5 6,0 20,0 12,3 427 Ja N 8,0 20,0 14,0 364 Ja O Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (48) ,0 1,5 6,0 20,0 13,1 224 Ja O 8,0 20,0 16,6 142 Ja P Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (50) ,8 1,5 6,0 20,0 13,3 225 Ja P 8,0 20,0 16,8 136 Ja Fortsættes næste side... Projekt: Thorsminde_EMD DECIBEL Hovedresultat Beregning: L1 samlet LF Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :19 / 2 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :03/ fortsat fra forudgående side Støjfølsomt område UTM (north) ETRS89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Støj Fra Distance Støj Vindhastighed to møller noise demand [m] [m] [m/s] [db] [db] [m] 102,3 20,0 14,0 Q Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (52) ,5 6,0 230 Ja Q 8,0 20,0 17,6 114 Ja R Støj følsomt punkt:dansk 2011 Lav Frekvent - Indendørs, lav frekvent (54) ,0 1,5 6,0 20,0 14,2 236 Ja R 8,0 20,0 17,8 106 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 160

169 Bilag 3 - Støjberegning for projektforslag med 3 x Vestas 3, lavfrekvent indendørs Projekt: Thorsminde_EMD DECIBEL Kort 6,0 m/s Beregning: L1 samlet LF Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :19 / 3 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :03/ Støj [db(a)] Projekt: Thorsminde_EMD DECIBEL Kort 8,0 m/s Beregning: L1 samlet LF Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :19 / 4 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :03/ Støj [db(a)] m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 161 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

170 Bilag 4 - Skyggekastberegning projektforslag med 3 x Vestas 3, udendørs opholdsareal Projekt: Thorsminde_EMD Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW Hovedresultat Beregning: L1 udendørs skyggekast Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst mølletabellen Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling: Lokalt punkt WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :17 / 1 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :11/ Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1) Lægivere ikke anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Målestok 1: Netopløsning: 10,0 m Ny mølle Skyggemodtager Vindmøller UTM (north) ETRS89 Område: 32 Mølletype Skyggedata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] ,1 VESTAS V MW 3...Ja VESTAS V MW ,0 91, , ,6 VESTAS V MW 3...Ja VESTAS V MW ,0 91, , ,0 VESTAS V MW 3...Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 Projekt: Thorsminde_EMD SHADOW Hovedresultat Beregning: L1 udendørs skyggekast Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden....fortsat fra forudgående side Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] C 19: :43 5:06 D 17: :36 4:41 E 35: :33 9:02 F 25: :29 6:35 G 20: :25 5:12 H 0:00 0 0:00 0:00 I 0:09 9 0:01 0:02 J 48: :33 14:55 K 35: :40 10:03 Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) 99:39 18:05 2 VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 140:54 27:26 3 VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (6) 191:44 40:47 WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :17 / 2 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :11/ Skyggemodtager Inddata UTM (north) ETRS89 Område: 32 Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A ,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" B ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" C ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" D ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" E ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" F ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" G ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" H ,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" I ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" J ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" K ,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A 103: :07 13:00 B 128: :28 17:45 Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 162

171 Bilag 4 - Skyggekastberegning projektforslag med 3 x Vestas 3, udendørs opholdsareal Projekt: Thorsminde_EMD SHADOW Kalender, grafisk Beregning: L1 udendørs skyggekast Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :17 / 3 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :11/ Projekt: Thorsminde_EMD SHADOW Kalender, grafisk Beregning: L1 udendørs skyggekast Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :17 / 4 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :11/ A: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (2) B: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (3) G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (8) H: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (9) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (4) D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (5) I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (10) J: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (11) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (6) 22:00 20:00 18:00 16:00 F: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (7) 22:00 20:00 18:00 16:00 K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (12) 22:00 20:00 18:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Vindmøller Vindmøller 1: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) 2: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 3: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (6) 1: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) 2: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 3: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (6) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 163 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

172 Bilag 4 - Skyggekastberegning projektforslag med 3 x Vestas 3, udendørs opholdsareal Projekt: Thorsminde_EMD Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW Kalender pr. mølle, grafisk Beregning: L1 udendørs skyggekast WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :17 / 5 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :11/ Projekt: Thorsminde_EMD SHADOW Kort Beregning: L1 udendørs skyggekast Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :17 / 6 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :11/ : VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) 22:00 21:00 20:00 19:00 18:00 17:00 16:00 15:00 14:00 Tid 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 2: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 22:00 21:00 20:00 19:00 18:00 17:00 16:00 15:00 14:00 Tid 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 Timer per år, reelt tilfælde Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan 3: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (6) Tid 22:00 21:00 20:00 19:00 18:00 17:00 16:00 15:00 14:00 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Skygge modtagere A: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (2) B: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (3) C: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (4) D: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (5) E: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (6) F: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (7) G: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (8) I: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (10) J: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (11) K: Skyggemodtager: 15,0 15,0 Azimut: 0,0 Hældning: 0,0 (12) m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny mølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 164

173 Bilag 5 - Skyggekastberegning projektforslag med 3 x Vestas 3, indendørs (vindue) Projekt: Thorsminde_EMD Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW Hovedresultat Beregning: L1 vindue skyggekast Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst mølletabellen Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling: Lokalt punkt WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :18 / 1 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :14/ Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1) Lægivere ikke anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Målestok 1: Netopløsning: 10,0 m Ny mølle Skyggemodtager Vindmøller UTM (north) ETRS89 Område: 32 Mølletype Skyggedata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] ,1 VESTAS V MW 3...Ja VESTAS V MW ,0 91, , ,6 VESTAS V MW 3...Ja VESTAS V MW ,0 91, , ,0 VESTAS V MW 3...Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 Projekt: Thorsminde_EMD SHADOW Hovedresultat Beregning: L1 vindue skyggekast Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden....fortsat fra forudgående side Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] B 106: :16 14:42 C 16: :40 4:20 D 14: :35 3:56 E 27: :30 7:05 F 20: :26 5:17 G 18: :22 4:31 H 0:00 0 0:00 0:00 I 0:00 0 0:00 0:00 J 41: :30 12:51 K 30: :35 8:39 L 38: :06 9:17 Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) 83:25 15:19 2 VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 129:19 25:33 3 VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (6) 191:29 41:34 WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :18 / 2 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :14/ Skyggemodtager Inddata UTM (north) ETRS89 Område: 32 Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A ,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" B ,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" C ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" D ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" E ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" F ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" G ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" H ,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" I ,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" J ,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" K ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" L ,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A 86: :56 10:50 Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 165 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

174 Bilag 5 - Skyggekastberegning projektforslag med 3 x Vestas 3, indendørs (vindue) Projekt: Thorsminde_EMD SHADOW Kalender, grafisk Beregning: L1 vindue skyggekast Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :18 / 3 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :14/ Projekt: Thorsminde_EMD SHADOW Kalender, grafisk Beregning: L1 vindue skyggekast Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :18 / 4 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :14/ A: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (13) B: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (14) G: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (19) H: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (20) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan C: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (15) D: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (16) I: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (21) J: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (22) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan E: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (17) F: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (18) K: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (23) L: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (24) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Vindmøller Vindmøller 1: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) 2: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 3: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (6) 1: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) 2: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 3: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (6) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 166

175 Bilag 5 - Skyggekastberegning projektforslag med 3 x Vestas 3, indendørs (vindue) Projekt: Thorsminde_EMD Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW Kalender pr. mølle, grafisk Beregning: L1 vindue skyggekast WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :18 / 5 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :14/ Projekt: Thorsminde_EMD SHADOW Kort Beregning: L1 vindue skyggekast Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Jun 2014 Udskrevet/Side :18 / 6 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: :14/ : VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (4) 22:00 21:00 20:00 19:00 18:00 17:00 16:00 15:00 14:00 Tid 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 2: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (5) 22:00 21:00 20:00 19:00 18:00 17:00 16:00 15:00 14:00 Tid 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 Timer per år, reelt tilfælde Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan 3: VESTAS V MW !-! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (6) Tid 22:00 21:00 20:00 19:00 18:00 17:00 16:00 15:00 14:00 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Skygge modtagere A: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (13) B: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (14) C: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (15) D: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (16) E: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (17) F: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (18) G: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (19) J: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (22) K: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (23) L: Skyggemodtager: 1,0 1,0 Azimut: 0,0 Hældning: 90,0 (24) m Kort: Kort _6240_ _540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny mølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 167 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

176 Bilag 6 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier 33 SALTEN LANGSØ Havørn Tn F2 Fiskeørn Y F1 Stor Hornugle Y F1 Isfugl Y F3 Sortspætte Y F1 Stor skallesluger T F4 34 SKOVOMRÅDE SYD FOR SILKEBORG Hvepsevåge Y F3 Stor hornugle Y F1 Natravn Y F1 Isfugl Y F1 Sortspætte Y F1 Hedelærke Y F1 Rødrygget tornskade Y F3 35 MOSSØ Rørhøg Y F3 Plettet rørvagtel Y F1 Isfugl Y F1 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 168

177 Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder Arter Naturtyper 45 GUDENÅ OG GJERN BAKKER Grøn kølleguldsmed Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (Ophiogomphus cecilia) Bæklampret (Lampetra Vandløb med vandplanter planeri) Stor vandsalamander Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter (Triturus cristatus cristatus) Damflagermus (Myotis Våde dværgbusksamfund med klokkelyng dasycneme) Odder (Lutra lutra) Tørre dværgbusksamfund (heder) * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Bøgeskove på morbund med kristtorn Stilkegeskove og -krat på mager sur bund * Skovbevoksede tørvemoser * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Arter Naturtyper 48 SALTEN Å, SALTEN LANGSØ, MOSSØ OG SØER SYD FOR SALTEN LANGSØ OG DELE AF GUDENÅ Lys skivevandkalv Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) (Graphoderus bilineatus) Bæklampret (Lampetra planeri) Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Damflagermus (Myotis dasycneme) Odder (Lutra lutra) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Enekrat på heder, overdrev eller skrænter * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop * Aktive højmoser Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Bøgeskove på morbund med kristtorn Bøgeskove på muldbund Stilkegeskove og -krat på mager sur bund * Skovbevoksede tørvemoser * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * Prioriterede arter eller naturtyper 169 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

178 Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder Arter Naturtyper 181 SILKEBORGSKOVENE Bæklampret (Lampetra Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) planeri) Stor vandsalamander Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (Triturus cristatus cristatus) Damflagermus (Myotis Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks dasycneme) Odder (Lutra lutra) Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Tørre dværgbusksamfund (heder) Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Bøgeskove på morbund med kristtorn Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund * Skovbevoksede tørvemoser * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Arter Naturtyper 232 LILLERING SKOV, STJÆR SKOV, TÅSTRUP SKOV OG TÅSTRUP MOSE Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Odder (Lutra lutra) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * Prioriterede arter eller naturtyper VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 170

179 Bilag 8 - Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Indhold Indhold... 2 Undersøgelsesområdet... 3 Flagermusundersøgelse i området: Thorsminde Vejr... 5 Metode... 6 Resultat... 6 Status for flagermusarter... 9 Sårbare arter Den danske rødliste... 9 Bilag IV arter... 9 Bilag II arter... 9 Dataanalyse Eksempel på dokumentation Indeholder: Flagermusobservationer: Lydoptagelser fra lyttebokse i yngle og efterårsperioden Lydoptagelser fra gennemgang med manuelt udstyr i yngle og efterårsperioden Feltrapport udarbejdet af: Elsemarie Nielsen, 1. oktober VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Side 2

180 Bilag 8 - Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Undersøgelsesområdet Forekomst af flagermus i mølleområdet ved Låsby blev undersøgt i perioderne: Yngletid: Perioden den juli 2013 med stationære flagermusdetektorer samt nætterne den juli og juli 2013 med håndholdt flagermusdetektor. Efterår: Perioden den september 2012 med stationære flagermusdetektorer samt nætterne den september og september 2012 med håndholdt flagermusdetektor. Lyttebokse af mærket Wildlife Acoustics SongMeter SM2+BAT blev placeret tre steder i området: En stationær detektor blev placeret ved skovbrynet En stationær detektor blev placeret langs et å løb (Korskær Bæk) En stationær detektor blev placeret på åben mark, så langt væk fra eksisterende vindmøller, læhegn, bevoksning og andre naturområder Figur 2. Oversigtskort over undersøgelsesområdet i efterårsperioden Observationsrute med håndholdt flagermusdetektor natten den september 2012 (rød rute) og natten den september 2012 (grøn rute). Placering af to stationære flagermusdetektorer i perioden september er markeret med gult. Figur 1. Oversigtskort over undersøgelsesområdet i yngleperioden Observationsrute med håndholdt flagermusdetektor natten den juli 2013 (rød rute) og natten den juli 2013 (grøn rute). Placering af tre stationære flagermusdetektorer i perioden juli 2013 er markeret med gult. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Side Side 4

181 Bilag 8 - Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Vejr Vejrforhold under gennemgangen af området sen aften og nat den juli 2013 bød på let nordvestlig vind, ca C, skyfrit og ingen nedbør. Natten den juli 2013 var næsten vindstille, let skyet, ingen nedbør og ca C. Vejrforhold under gennemgangen af området sen aften og nat den september 2012 bød på let sydvestlig vind, ca C, skyfrit og ingen nedbør. Natten den september bød på let vind, skyfrit, en mindre regnbyge og C. Vejrforhold for hele undersøgelsens perioder kan læses nedenfor: Metode Der blev indsamlet flagermus data fra hhv. to og tre stationære flagermusdetektorer, samt en grundig gennemgang med en transportabel håndholdt flagermusdetektor. Der blev indsamlet data fra stationære flagermusdetektorer i både yngle og efterårsperioden, og data fra gennemgang med håndholdt udstyr i begge perioder. Flagermusundersøgelsen består af to dataopsamlingsmetoder: 1. Gennemgang med transportabel flagermusdetektor, der registrerer flagermus, samt knytter dem til en gps position. 2. Stationære flagermusdetektorer, der minimum er placeret på hhv. en af mølleplaceringerne på åben mark og ved skovkant. Data blev opsamlet på SD kort og lydfilerne er efterfølgende analyseret på computer ved hjælp af særligt bio akustisk software. Alle lydfiler er valgt i 5 sek. sekvenser, hvilket betyder at en sekvens der måtte være længere bliver splittet op til flere. På flere af lydfilerne er der registreret flere arter samtidigt, hvilket øger det samlede antal registreringer af flagermuslyde, som dermed er højere end det faktiske antal lydsekvenser. Figur 2 Vejrforhold i yngleperioden Oversigt over vejrforhold i sommerperioden juli Kilde: Artsbestemmelserne er foretaget efter foreskrifterne fra Europäische Fledermäuse (European Bats), Bats of Britain, Europe and North Africa, Dansk Pattedyratlas samt fra artiklen: Ahlén, I. & Baagøe, H.J Use of ultrasound detectors for bat studies in Europe: experiences from field identification, surveys, and monitoring. Acta Chriopterologica 1(2): Eksempler på artsbestemmelser følger sidst i rapporten under afsnittet Eksempel på dokumentation. Resultat Der blev gjort gode registreringer af flagermus ved Låsby. Det blev til stk. samlede antal lydfiler, efter at diverse støjfiler, var blevet filtreret fra. Samtlige lydfiler er blevet analyseret. Dette har resulteret i et datasæt, hvor hver lydfil er blevet registreret med følgende relevante data: Detektor, lokalitet, dato, klokkeslæt, artsnavn, position (lat/long) og placering. I yngleperioden blev der analyseret lydregistreringer fordelt på 8 arter af flagermus: Figur 3 Vejrforhold i efterårsperioden Oversigt over vejrforhold i efterårsperioden september Kilde: Damflagermus 26, Vandflagermus 47, Troldflagermus 112, Dværgflagermus 193, Pipistrelflagermus 6, Brunflagermus 402, Sydflagermus 62, og Skimmelflagermus 34. Dertil kommer optagelser hvor det har været svært at skelne beslægtede arter fra hinanden og de er derfor analyseret til Dam /Vandflagermus 33, Brun /Skimmel /Sydflagermus 194 og Pipistrel /Troldflagermus 6. I sensommerperioden blev der analyseret 63 lydregistreringer fordelt på 5 arter af flagermus: Vandflagermus 3, Troldflagermus 18, Dværgflagermus 31, Pipistrelflagermus 5 og Brunflagermus 3. Dertil kommer ubestemte Dam /Vandflagermus 2. De observerede flagermus med håndholdt detektorer blev alle registreret på steder, hvor det var forventeligt, at flagermus har fourageringsaktivitet i større eller mindre grad i nattetimerne. Hovedsagligt Side VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Side 6

182 Bilag 8 - Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse langs levende hegn, skov og naturområder. Der blev udelukkende registreret forekomst af flagermus med denne metode i yngleperioden. Observationer med håndholdt udstyr langs ruter i området viste, at flagermusene som forventet havde størst aktivitet ved skovkanten, langs å løb, læhegn, bevoksninger og træer. Området må betragtes som et jævnt godt område for fouragerende flagermus, og de benytter i ringe omfang de åbne arealer. Registreringer med håndholdt flagermusdetektor Forekomst af flagermus under gennemgang nætterne den juli og juli Det skal bemærkes at Damflagermus blev registreret 26 gange i undersøgelsesperioden, der forløb over 9 nætter og optaget på to stationære flagermusdetektorer. Arten blev udelukkende registreret ved skovkanten og langs Korskær Bæk i yngleperioden på forskellige tidspunkter af natten. Resultaterne af observationerne i både yngle og efterårsperioden viser en jævn aktivitet af flagermus generelt i området. Den største koncentration af flagermus blev observeret i yngleperioden ved skovbrynet (ved gården Thorsminde) øst for mølleplacering 3 hvor ca. 41% af den samlede antal flagermus blev registreret. Dernæst fandtes ca. 23% af registreringerne ved Korskær Bæk nord for mølleplacering 3. Mindre end 16% af flagermusene blev registreret ved mølleplaceringen i det åbne areal. Antallet af registreringerne i efterårsperioden var relativ lav med ca. 5% observationer ved skovkanten og mindre end 1% på åben mark. Brunflagermus var dominerende i området og udgjorde ca. 34% og dernæst udgjorde Dværgflagermus ca. 19%, Troldflagermus ca. 11%, Sydflagermus ca. 5%, Vandflagermus ca. 4% og Skimmelflagermus ca. 3% af det samlede antal observationer. Øvrige registreringer som ikke har en konkret artsbestemmelse udgør ca. 21% af det samlede datamateriale. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Side Side 8

183 Bilag 8 - Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Status for flagermusarter Alle danske flagermus er på EU s habitatdirektiv bilag IV (Kilde: DMU publikation 635: Ydermere er fem arter betegnet som sårbare (Vu) på den danske rødliste (Kilde: Sårbare arter Den danske rødliste Fem arter er kategoriseret, som særligt sårbare (VU) på den danske rødliste. Det gælder arterne: Brandts flagermus Bredøret flagermus Damflagermus Frynseflagermus Skægflagermus Af disse fem arter blev Damflagermus fundet ved Låsby. Ifølge Dansk Pattedyratlas er der tidligere fundet Damflagermus i det pågældende kvadrat (10 x 10 km). Brandts flagermus og Frynseflagermus er registreret i nærliggende undersøgelseskvadrater. Ingen af de øvrige arter er tidligere registreret i Jylland. Bilag IV arter Følgende otte arter af flagermus, registreret i projektområdet tæt ved Låsby, er medtaget på EU s Habitatdirektiv bilag IV: Damflagermus Vandflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Pipistrelflagermus Brunflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Ifølge Dansk Pattedyr Atlas og Naturstyrelsens Forvaltningsplan for flagermus, er der tidligere registreret Brandts flagermus, Damflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Pipistrelflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus og Langøret flagermus i det pågældende kvadrat eller tilstødende kvadrater. Bilag II arter Tre arter af danske flagermus er på EU s Habitatdirektiv bilag II. Det gælder arterne: Bechsteinsflagermus Bredøret flagermus Damflagermus Af de mulige bilag II arter er Damflagermus registreret ved projektområdet ved Låsby. Ingen af de øvrige arter er tidligere registreret i Jylland. Damflagermus er udbredt i hele det østlige Midtjylland og i Limfjordsområdet. Mølleprojektet ligger dermed på kanten af artens kendte sommerudbredelse. Da Damflagermus udelukkende blev registreret få gange per nat i undersøgelsesperioden (se tabel 7 og 8) og området ikke er kendt for ynglekolonier, må observationerne betragtes som enkeltindivider der har passeret skovkanten og å løb under fødesøgning. Dataanalyse Skovbryn 18. juli 19. juli 20. juli 21. juli 22. juli 23. juli 24. juli 25. juli 26. juli Hovedtotal Damflagermus Vandflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Vand /Damflagermus Brun /Skimmel /Sydflagermus Ubestemt flagermus Hovedtotal Tabel 1 flagermus registreringer pr art pr dato ved skovbryn i yngleperioden den juli 2013 Å løb 18. juli 19. juli 20. juli 21. juli 22. juli 23. juli 24. juli 25. juli 26. juli Hovedtotal Damflagermus Vandflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Vand /Damflagermus Brun /Skimmel /Sydflagermus Ubestemt flagermus Hovedtotal Tabel 2 flagermus registreringer pr art pr dato ved Å løb i yngleperioden den juli 2013 Åben mark 17. juli 18. juli 19. juli 20. juli 21. juli 22. juli 23. juli 24. juli 25. juli 26. juli Hovedtotal Vandflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Pipistrelflagermus 3 3 Side 9 Side VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

184 Bilag 8 - Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Brunflagermus Sydflagermus 9 9 Skimmelflagermus Vand /Damflagermus Brun /Skimmel /Sydflagermus Ubestemt flagermus Hovedtotal Tabel 3 flagermus registreringer pr art pr dato på åben mark ved mølle 2 i yngleperioden juli 2013 Gennemgang den juli 2013 Gennemgang den juli 2013 Hovedtotal Vandflagermus 3 3 Troldflagermus Dværgflagermus Pipistrelflagermus 3 3 Brunflagermus Sydflagermus Vand /Damflagermus 2 2 Brun /Skimmel /Sydflagermus Pipistrel /Troldflagermus Ubestemt flagermus Hovedtotal Tabel 4 flagermus registreringer ved gennemgang med transportabel flagermusdetektor i yngleperioden, nætterne den juli og juli 2013 Skovbryn 20. sep. 21. sep. 22. sep. 23. sep. 24. sep. 25. sep. 26. sep. 28. sep. 29. sep. Hovedtotal Vandflagermus 1 1 Troldflagermus Dværgflagermus Pipistrelflagermus Brunflagermus Vand /Damflagermus 1 1 Ubestemt flagermus 1 1 Hovedtotal Tabel 5 flagermus registreringer pr art pr dato ved skovbryn i efterårsperioden den september 2012 Tabel 6 flagermus registreringer pr art pr dato på åben mark ved mølle 2 i efterårsperioden den september 2012 Dato Tid Tæller ART Navn 19. juli Damflagermus 20. juli Damflagermus 20. juli Damflagermus 21. juli Damflagermus 23. juli Damflagermus 23. juli Damflagermus 23. juli Damflagermus 23. juli Damflagermus 24. juli Damflagermus 25. juli Damflagermus 25. juli Damflagermus 25. juli Damflagermus 25. juli Damflagermus 25. juli Damflagermus Tabel 7 Registreringer af Damflagermus ved skovbryn i yngleperioden den juli Dato Tid Tæller ART Navn 18. juli Damflagermus 18. juli Damflagermus 18. juli Damflagermus 20. juli Damflagermus 20. juli Damflagermus 22. juli Damflagermus 22. juli Damflagermus 23. juli Damflagermus 24. juli Damflagermus 24. juli Damflagermus 25. juli Damflagermus 25. juli Damflagermus Tabel 8 Registreringer af Damflagermus ved å løb i yngleperioden den juli Åben mark 20. sep. 21. sep. 22. sep. 23. sep. 24. sep. Hovedtotal Vandflagermus Troldflagermus Vand /Damflagermus 1 1 Hovedtotal VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Side Side 12

185 Bilag 8 - Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Mølle 2 20% Damflagermus Vandflagermus Troldflagermus Å løb 29% Skovbryn 51% Dværgflagermus Pipistrelflagermus Brunflagermus Sydflagermus Tabel 10 Fordeling af flagermusregistreringer pr. detektorplacering i yngleperioden. I yngleperioden den juli 2013 har detektoren ved skovbryn 503 registreringer, hvilket udgør ca. 51%. Detektoren langs å løb har 287 registreringer, hvilket udgør ca. 29% og detektoren på åben mark ved mølle 2 har 190 registreringer hvilket udgør ca. 20%. Skimmelflagermus Tabel 9 Artssammensætning af flagermus Mølle 2 8% Skovbryn 92% Tabel 11 Fordelingen af flagermusregistreringer pr. detektorplacering i efterårsperioden. I efterårsperioden den september 2012 har detektoren ved skovbryn 58 registreringer, hvilket udgør ca. 92%. Detektoren detektoren på åben mark ved mølle 2 har 5 registreringer hvilket udgør ca. 8%. Side 13 Side VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

186 Bilag 8 - Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Flagermusundersøgelse Eksempel på dokumentation Dværgflagermus Mølle 2 20% Å løb 29% Skovbryn 51% Tabel 10 Fordeling af flagermusregistreringer pr. detektorplacering i yngleperioden. I yngleperioden den juli 2013 har detektoren ved skovbryn 503 registreringer, hvilket udgør ca. 51%. Detektoren langs å løb har 287 registreringer, hvilket udgør ca. 29% og detektoren på åben mark ved mølle 2 har 190 registreringer hvilket udgør ca. 20%. Afstand mellem kald ca ms. Kaldlængde ca 7 8 ms. Mølle 2 8% Skovbryn 92% Oscillogram form. Tabel 11 Fordelingen af flagermusregistreringer pr. detektorplacering i efterårsperioden. I efterårsperioden den september 2012 har detektoren ved skovbryn 58 registreringer, hvilket udgør ca. 92%. Detektoren detektoren på åben mark ved mølle 2 har 5 registreringer hvilket udgør ca. 8%. Power spectrum: Maksimal frekvens ca. 54,5 KHz. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Side Side 16

187 179 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

188

189 Dato: 8. september 2015 Forslag til lokalplaner, kommuneplantillæg og miljørapport for i alt 3 vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Silkeborg Byråd vedtog den 24. august 2015, at sende forslag til lokalplan samt forslag til kommuneplantillæg 33 med tilhørende miljørapport (VVM og miljøvurdering) i offentligt høring i 8 uger. Skanderborg Byråd vedtog den 2. september 2015 at sende forslag til lokalplan 1104 samt forslag til kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport (VVM og miljøvurdering) i offentligt høring i 8 uger. Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Tlf Staben for Kultur, Borgere & Planlægning Adelgade Skanderborg Du modtager dette brev fordi du bor på/ejer/driver virksomhed fra en ejendom, der ligger i en afstand på op til 1500 meter fra vindmøllernes foreslåede placering. Silkeborg Kommunes lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg 33, gør det muligt at placere 1 vindmølle på til 150 m i tilknytning til de 2 tilsvarende vindmøller som Skanderborg Kommunes lokalplanforslag 1104 og forslag til kommuneplantillæg muliggør. Planforslagene er ledsaget af en miljørapport, der indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) efter lovbekendtgørelse 1184 af 6 november 2014 og miljøvurderingsrapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, bekendtgørelse 939 af 3. juli Miljørapporten ligger sammen med lokalplanforslagene og forslagene til kommuneplantillæg på nedenstående link. Miljørapporten er udarbejdet for det samlede projekt med 3 vindmøller. Silkeborg Kommunes planforslag og miljørapporten kan læses digitalt via nedenstående link til Silkeborg Kommunes hjemmeside: =35-004&lokalplanplanid=0 alternativt høringer (øverst i højre hjørne) aktuelle høringer. Skanderborg Kommunes planforslag og miljørapporten kan læses digitalt via nedenstående link til Skanderborg Kommunes hjemmeside alternativt bliv hørt (midt på siden)