Sammenhæng mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og usikker sex

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhæng mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og usikker sex"

Transkript

1 Sammenhæng mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og usikker sex Både åbenhed om hiv-status over for seksualpartnere og reduktion af seksuel risikoadfærd blandt hiv-smittede er emner, der har tiltrukket sig stor opmærksomhed blandt forskere, eksperter, politikere og i medierne. Tidligere undersøgelser har vist, at mange hiv-smittede ikke er åbne over for deres seksualpartnere, ligesom blandt andre den danske sexlivsundersøgelse fra har vist, at op mod en tredjedel af alle hiv-smittede fortsætter med at have usikker sex med ikke-smittede partnere efter hiv-diagnosen. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt åbenhed om hiv-status over for seksualpartnere rent faktisk hænger sammen med mindre usikker sex (1). Bag hypotesen om, at åbenhed om hiv-status over for seksualpartnere, fører til mindre usikker sex, ligger der en antagelse om, at åbenhed kan medføre diskussion af sikker sex i forholdet. Samtidig kan det tænkes, at åbenhed øger den ikke-smittede partners motivation til at beskytte sig enten ved at bruge kondom eller ved at vælge mindre usikre former for sex (1). Hypotesen forholder sig dog ikke til de mange barrierer, der er forbundet med det at være åben om sin hiv-status over for seksualpartnere, og selv når disse barrierer overvindes, er åbenhed alene ingen garanti for sikker sex, da det ikke er sikkert, at informationen bruges. Nogle vælger eksempelvis bevidst at sætte sig selv i risiko eller vælger at tage chancen. Desuden vælger nogle hiv-smittede at fortælle om deres hiv-status for at kunne dyrke usikker sex uden samvittighedsnag (2;3). Endelig leder lukkethed ikke nødvendigvis til usikker sex. Studier har således vist, at en stor del af de ikke åbne vælger sikker sex som strategi, eksempelvis på grund af ansvarsfølelse i forhold til partneren, for at beskytte sig selv mod eventuelle negative konsekvenser forbundet med lukkethed, eller fordi de mener, at en hiv-diagnose er en privat sag (1;4). Åbenhed er således hverken en nødvendig eller en tilstrækkelig faktor i forhold til at sikre, at hiv-smittede dyrker sikker sex, og der er både forhold, der taler for og imod en sammenhæng. Den eksisterende evidens for sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex Et begrænset antal studier har haft det primære formål at undersøge sammenhængen mellem åbenhed om hiv-status over for seksualpartnere og frekvens af usikker sex. På baggrund af en systematisk litteratursøgning er der identificeret 24 studier, hvor sammenhængen mellem åbenhed over for seksualpartnere og usikker sex undersøges. Af de 24 studier var et fra England, to fra Sydafrika og de resterende 21 fra USA. Det engelske og de to sydafrikanske studier undersøgte primært sorte hiv-smittede, mens de 21 amerikanske studier hovedsageligt undersøgte amerikanere 1 De første resultater af sexlivsundersøgelsen 2006, Jakob Haff og Susan Cowan, 15. februar 2007,

2 fra forskellige etniske minoritetsgrupper (latinamerikanere og afrikanere). Mange af de eksisterende studier er begrænset til mindre undergrupper af hiv-smittede, eksempelvis MSM eller hæmofilipatienter. I ti af studierne blev der fundet en sammenhæng mellem åbenhed og usikker sex i hele eller dele af den undersøgte gruppe hiv-smittede (5-14). I de resterende 14 studier blev der ikke fundet en sammenhæng (15-28). Den eksisterende evidens på området er således ikke entydig, og ofte er resultaterne kun i mindre grad sammenlignelige med danske/europæiske forhold på grund af store forskelle mellem de undersøgte grupper og gruppen af hiv-smittede i Danmark. I det følgende beskrives, hvordan grad af åbenhed over for nye seksualpartnere hænger sammen med frekvens af usikker sex i denne undersøgelse. Åbenhed over for seksualpartnere og usikker sex Faktaboks multipel logistisk regression Til at analysere sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex er der anvendt multipel logistisk regression. Multipel logistisk regression er en statistisk metode, der er anvendelig til at analysere sammenhænge mellem en hændelse i to kategorier og en række forklarende faktorer. Med den logistiske regressionsanalyse sammenlignes sandsynlighederne for, at den samme hændelse (i dette tilfælde usikker sex) finder sted under forskellige betingelser. Dette gøres ved beregning af odds-ratio (OR) værdier forholdet mellem to odds. Odds stammer fra sandsynlighedsregningen, og er en anden måde at udtrykke sandsynligheden (p) for, at en given hændelse finder sted (odds = p/1-p). OR udtrykker i denne analyse ratioen mellem odds for at have haft usikker sex, når man ikke altid var åben om sin hiv-status over for nye seksualpartnere, og odds for at have haft usikker sex i referencegruppen bestående af hiv-smittede, der altid var åbne over for nye partnere. Når man skal undersøge, om der er en sammenhæng mellem grad af åbenhed over for nye seksualpartnere og forekomst af usikker sex, giver det ikke mening at se på personer, der ikke har haft sex med en ny partner siden hiv-diagnosen, da disse personer hverken har haft mulighed for at være åbne/lukkede over for, eller har været i risiko for at have haft usikker sex med, en ny partner. Desuden kan analysen kun omfatte personer, der både har besvaret spørgsmålene om åbenhed og usikker sex. 339 personer havde i spørgeskemaet angivet, at de ikke havde haft sex med en ny

3 partner siden hiv-diagnosen, mens 179 personer ikke havde besvaret spørgsmålene vedrørende åbenhed og/eller usikker sex. Den følgende analyse af sammenhængen mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og forekomst af usikker sex omfatter derfor kun de 706 personer, som både havde haft sex med en ny partner siden hiv-diagnosen og havde besvaret spørgsmålene om åbenhed og usikker sex. Åbenhed Spørgsmålet om åbenhed om hiv-status over for nye seksualpartnere inkluderede følgende fem svarkategorier af betydning, når sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex skal undersøges: 1) det fortæller du altid, uanset om I har usikker sex eller sikker sex, 2) Det fortæller du, hvis I har usikker sex, 3) Det fortæller du sommetider, uanset om I har usikker eller sikker sex, 4) Du fortæller det aldrig til one-night-stands /løse partnere og 5) Det fortæller du aldrig. Fordelingen af personer i de fem kategorier fremgår af tabel 1. Det ses, at 32% af de i alt 706 personer i analysen altid var åbne, mens 11% altid var åbne ved usikker sex. Desuden ses det, at 16% sommetider fortalte, at de var smittede, uanset om de havde sikker eller usikker sex, og at 28% aldrig fortalte, at de var smittede til one-night-stands /løse seksualpartnere. Endelig var 12% aldrig åbne om deres hiv-status. Tabel 1. Åbenhed om hiv-status over for nye seksualpartnere Fordeling af åbenhed N (%) Altid åben 226 (32,0) Altid åben ved usikker sex 78 (11,0) Sommetider åben 116 (16,4) Aldrig åben ved løse partnere 199 (28,2) Aldrig åben 87 (12,3) Total 706 (100,0) Tabel 2 viser, hvordan de forskellige kategorier af åbenhed fordeler sig på 16 udvalgte faktorer (kolonne 1-5), samt hvordan usikker sex fordeler sig på de samme 16 faktorer (kolonne 6-7). Tabellen skal læses som to adskilte tabeller, der beskriver fordelingen af henholdsvis åbenhed og usikker sex, og kan således ikke læses samlet. De 16 faktorer er udvalgt, fordi de på baggrund af litteraturen vides at være risikofaktorer for usikker sex.

4 Tabel 2. Åbenhed og usikker sex fordelt på 16 andre faktorer Åbenhed Usikker sex Altid åben N (%) * Altid åben ved usikker sex N (%) * Sommetider åben N (%) * Aldrig åben ved løse partnere N (%) * Aldrig åben N (%) * Har haft usikker sex N (%) * Har ikke haft usikker sex N (%) * Alder 225 (32,1) 78 (11,1) 113 (16,1) 198 (28,2) 87 (12,4) 236 (33,7) 465 (66,3) <30 år 7 (24,1) 6 (20,7) 0 (0,0) 9 (31,0) 7 (24,1) 12 (41,4) 17 (58,6) år 57 (37,7) 12 (7,9) 24 (15,9) 42 (27,8) 16 (10,6) 55 (36,4) 96 (63,6) år 79 (26,9) 34 (11,6) 60 (20,4) 86 (29,3) 35 (11,9) 113 (38,4) 181 (61,6) år 60 (39,5) 19 (12,5) 18 (11,8) 41 (27,0) 14 (9,2) 38 (25,0) 114 (75,0) 60+ år 22 (29,3) 7 (9,3) 11 (14,7) 20 (26,7) 15 (20,0) 18 (24,0) 57 (76,0) Fødested 222 (31,8) 77 (11,0) 115 (16,5) 199 (28,5) 86 (12,3) 235 (33,6) 464 (66,4) Danmark 183 (30,2) 68 (11,2) 108 (17,9) 175 (28,9) 71 (11,7) 202 (33,4) 403 (66,6) Europa 23 (36,5) 7 (11,1) 4 (6,3) 18 (28,6) 11 (17,5) 21 (33,3) 42 (66,7) Uden for Europa (etniske) 16 (51,6) 2 (6,5) 3 (9,7) 6 (19,4) 4 (12,9) 12 (38,7) 19 (61,3) Uddannelse 216 (31,8) 78 (11,5) 110 (16,2) 190 (27,9) 86 12,6% 227 (33,4) 453 (66,6) Folkeskole 45 (46,4) 9 (9,3) 14 (14,4) 17 (17,5) 12 (12,4) 31 (32,0) 66 (68,0) Specialarbejderuddannelse 13 (39,4) 3 (9,1) 5 (15,2) 7 (21,2) 5 (15,2) 7 (21,2) 26 (78,8) Lærlinge-/EFG uddannelse 26 (24,5) 11 (10,4) 23 (21,7) 35 (33,0) 11 (10,4) 40 (37,7) 66 (62,3) Anden faglig uddannelse 35 (35,7) 17 (17,3) 11 (11,2) 28 (28,6) 7 (7,1) 30 (30,6) 68 (69,4) Kort videregående udd. 28 (32,9) 9 (10,6) 12 (14,1) 25 (29,4) 11 (12,9) 24 (28,2) 61 (71,8) Mellemlang videregående udd 43 (28,3) 13 (8,6) 27 (17,8) 46 (30,3) 23 (15,1) 52 (34,2) 100 (65,8) Lang videregående uddannelse 26 (23,9) 16 (14,7) 18 (16,5) 32 (29,4) 17 (15,6) 43 (39,4) 66 (60,6) Partnerstatus 224 (31,9) 78 (11,1) 116 (16,5) 198 (28,2) 86 (12,3) 237 (33,8) 465 (66,2) Har fast partner 119 (34,1) 38 (10,9) 57 (16,3) 94 (26,9) 41 (11,7) 122 (35,0) 227 (65,0) Har ikke fast partner 105 (29,7) 40 (11,3) 59 (16,7) 104 (29,5) 45 (12,7) 115 (32,6) 238 (67,4) Seksuel orientering/køn 220 (31,7) 76 (11,0) 113 (16,3) 197 (28,4) 87 (12,6) 234 (33,8) 459 (66,2) Homo- og biseksuelle mænd 102 (20,2) 66 (13,1) 102 (20,2) 166 (32,9) 69 (13,7) 190 (37,6) 315 (62,4) Heteroseksuelle mænd 39 (49,4) 6 (7,6) 5 (6,3) 15 (19,0) 14 (17,7) 12 (15,2) 67 (84,8) Kvinder 79 (72,5) 4 (3,7) 6 (5,5) 16 (14,7) 4 (3,7) 32 (29,4) 77 (70,6) Hyppighed af sex sidste år 225 (32,1) 78 (11,1) 116 (16,5) 197 (28,1) 85 (12,1) 235 (33,5) 466 (66,5) 3+ gange om ugen 18 (26,9) 8 (11,9) 15 (22,4) 16 (23,9) 10 (14,9) 30 (44,8) 37 (55,2) 1-2 gange om ugen 41 (26,5) 17 (11,0) 31 (20,0) 50 (32,3) 16 (10,3) 68 (43,9) 87 (56,1) 1-3 gange om måneden 48 (23,8) 22 (10,9) 36 (17,8) 74 (36,6) 22 (10,9) 72 (35,6) 130 (64,4) <1 gang om måneden 64 (34,8) 22 (12,0) 28 (15,2) 46 (25,0) 24 (13,0) 57 (31,0) 127 (69,0) Slet ikke det sidste år 51 (61,4) 8 (9,6) 4 (4,8) 10 (12,0) 10 (12,0) 3 (3,6) 80 (96,4) Ved ikke 3 (30,0) 1 (10,0) 2 (20,0) 1 (10,0) 3 (30,0) 5 (50,0) 5 (50,0) Tid siden hiv-diagnose 218 (31,3) 78 (11,2) 115 (16,5) 198 (28,4) 87 (12,5) 235 (33,8) 461 (66,2) <3 år 20 (22,0) 13 (14,3) 14 (15,4) 34 (37,4) 10 (11,0) 40 (44,0) 51 (56,0) 3 år 198 (32,7) 65 (10,7) 101 (16,7) 164 (27,1) 77 (12,7) 195 (32,2) 410 (67,8) Åbenhed generelt 221 (31,8) 78 (11,2) 114 (16,4) 197 (28,4) 84 (12,1) 232 (33,4) 462 (66,6) Fortalt til 5 personer 35 (19,9) 23 (13,1) 10 (5,7) 56 (31,8) 52 (29,5) 56 (31,8) 120 (68,2) Fortalt til >5 personer 186 (35,9) 55 (10,6) 104 (20,1) 141 (27,2) 32 (6,2) 176 (34,0) 342 (66,0) Kontrol over livssituation 221 (31,8) 78 (11,2) 114 (16,4) 197 (28,3) 85 (12,2) 234 (33,7) 461 (66,3) Aldrig, næsten aldrig eller en 80 (36,5) 20 (9,1) 39 (17,8) 49 (22,4) 31 (14,2) 75 (34,2) 144 (65,8) gang imellem Meget ofte eller ofte 141 (29,6) 58 (12,2) 75 (15,6) 148 (31,1) 54 (11,3) 159 (33,4) 317 (66,6) Behov for/kontakt til psykolog 211 (31,7) 72 (10,8) 112 (16,8) 189 (28,4) 82 (12,3) 230 (34,5) 436 (65,5) eller psykiater Ja 105 (34,4) 34 (11,1) 54 (17,7) 79 (25,9) 33 (10,8) 118 (38,7) 187 (61,3) Nej 106 (29,4) 38 (10,5) 58 (16,1) 110 (30,5) 49 (13,6) 112 (31,0) 249 (69,0) Selvvurderet fysisk helbred 224 (31,9) 78 (11,1) 116 (16,5) 199 (28,3) 86 (12,2) 236 (33,6) 467 (66,4) Virkelig godt eller godt 131 (27,2) 54 (11,2) 93 (19,3) 149 (31,0) 54 (11,2) 169 (35,1) 312 (64,9) Meget dårligt 93 (41,9) 24 (10,8) 23 (10,4) 50 (22,5) 32 (14,4) 67 (30,2) 155 (69,8) ARV-behandling 221 (31,8) 77 (11,1) 115 (16,6) 197 (28,4) 84 (12,1) 234 (33,7) 460 (66,3) Ja 197 (32,2) 69 (11,3) 104 (17,0) 171 (28,0) 70 (11,5) 196 (32,1) 415 (67,9) Nej 24 (28,9) 8 (9,6) 11 (13,3) 26 (31,3) 14 (16,9) 38 (45,8) 45 (54,2) Kontakt til læge/sygeplejerske 218 (31,5) 78 (11,3) 114 (16,5) 197 (28,4) 86 (12,4) 231 (33,3) 462 (66,7) Meget god 122 (31,4) 45 (11,6) 59 (15,2) 113 (29,1) 49 (12,6) 128 (33,0) 260 (67,0) God, hverken god eller dårlig, 96 (31,5) 33 (10,8) 55 (18,0) 84 (27,5) 37 (12,1) 103 (33,8) 202 (66,2) dårlig, meget dårlig Deltagelse i formaliseret 211 (31,4) 74 (11,0) 113 (16,8) 194 (28,9) 79 (11,8) 230 (34,3) 441 (65,7) gruppe for hiv-smittede Ja 34 (36,6) 10 (10,8) 13 (14,0) 28 (30,1) 8 (8,6) 35 (37,6) 58 (62,4) Nej 177 (30,6) 64 (11,1) 100 (17,3) 166 (28,7) 71 (12,3) 195 (33,7) 383 (66,3) Alkoholbrug 206 (31,3) 73 (11,1) 106 (16,1) 190 (28,9) 83 (12,6) 225 (34,2) 433 (65,8) Dagligt brug 12 (37,5) 4 (12,5) 4 (12,5) 6 (18,8) 6 (18,8) 11 (34,4) 21 (65,6) Jævnligt brug 156 (28,7) 61 (11,2) 94 (17,3) 168 (30,9) 64 (11,8) 194 (35,7) 349 (64,3) Aldrig brug 38 (45,8) 8 (9,6) 8 (9,6) 16 (19,3) 13 (15,7) 20 (24,1) 63 (75,9) Aktivt stofbrug 209 (31,3) 71 (10,6) 112 (16,8) 193 (28,9) 83 (12,4) 226 (33,8) 442 (66,2) Dagligt/ugentligt brug 6 (54,5) 1 (9,1) 2 (18,2) 2 (18,2) 0 (0,0) 5 (45,5) 6 (54,5) Månedligt eller sjældnere brug 18 (25,4) 8 (11,3) 15 (21,1) 20 (28,2) 10 (14,1) 36 (50,7) 35 (49,3) Aldrig brug 185 (31,6) 62 (10,6) 95 (16,2) 171 (29,2) 73 (12,5) 185 (31,6) 401 (68,4) * Alle procenter er rækkeprocenter, det vil sige summen af procenttal er lig 100 i hver række for hver variabel og hver kategori. I tabellen indgår personer født i Europa på trods af at denne gruppe ikke er behandlet andre steder i rapporten, da gruppen indgår i de 706 personer, som analyseres i sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex. I analysen af åbenhed og usikker sex er stofbrug medtaget som aktivt stofbrug i modsætning til resten af rapporten, hvor stofbrugere dækker over hiv-smittede, der er smittet via iv. stofbrug.

5 I forhold til åbenhed ses der i tabel 2 (kolonne 1-5) en tendens til, at etniske hiv-smittede i højere grad altid var åbne om deres hiv-status over for nye seksualpartnere sammenlignet med danske hivsmittede. Der ses ligeledes en tendens til, at kvinder og heteroseksuelle mænd oftere altid var åbne sammenlignet med homo- og biseksuelle mænd. Hiv-smittede, der havde angivet, at de sjældent havde sex, og især hiv-smittede, der ikke havde haft sex det sidste år, skilte sig ud ved hyppigere altid at være åbne over for nye seksualpartnere sammenlignet med grupper med højere sexhyppighed. Hiv-smittede, der generelt var åbne over for netværket, var også hyppigere altid åbne over for deres seksualpartnere, mens de generelt lukkede oftere aldrig fortalte, at de var smittede til nye partnere. Hiv-smittede, der ofte eller meget ofte følte, at de havde kontrol over livet, synes oftere altid at være åbne sammenlignet med dem, der sjældnere havde en følelse af kontrol. Desuden ses der en tendens til, at hiv-smittede, der havde haft behov for eller havde været i kontakt med en psykolog eller psykiater, oftere altid var åbne, ligesom personer med dårligt selvvurderet fysisk helbred var mere åbne sammenlignet med resten. Afslutningsvis ses det, at personer, der aldrig drak samt aktive stofbrugere oftere altid var åbne over for nye seksualpartnere. Usikker sex Tabel 3 viser fordelingen af usikker sex blandt de 706 personer i analysen. Usikker sex er defineret som vaginal- eller analsex uden kondom med en anden person, som enten ikke var smittet med hiv eller hvis hiv-status var ukendt. Det ses, at godt en tredjedel (34%) havde haft usikker sex med en partner med ukendt eller negativ hiv-status inden for det sidste år. Tabel 3. Forekomst af usikker sex Fordeling af usikker sex N (%) Har haft usikker sex inden for det sidste år 237 (33,6) Har ikke haft usikker sex inden for det sidste år 469 (66,4) Total 706 (100,0) Fordelingen af usikker sex på de forskellige udvalgte faktorer fremgår ligeledes af tabel 2 (kolonne 6-7). Der ses en tendens til, at flere blandt de yngre grupper havde haft usikker sex sammenlignet med de ældre grupper, ligesom flere homo- og biseksuelle mænd havde haft usikker sex sammenlignet med kvinder og heteroseksuelle mænd. Hvor kun 15% af de heteroseksuelle mænd havde haft usikker sex, havde 29 % af kvinderne og 38 % af de homo- og biseksuelle mænd haft usikker sex. Samtidig ses en tendens til, at jo oftere respondenterne havde sex, jo oftere havde de også usikker sex. Hiv-smittede, der havde været diagnosticeret i mindre end tre år, havde hyppigere

6 usikker sex end de hiv-smittede, der havde kendt deres hiv-status i længere tid. Desuden synes der at være en tendens til, at flere hiv-smittede, der havde haft behov for eller havde været i kontakt med en psykolog eller psykiater, og flere hiv-smittede, der ikke var i ARV-behandling, havde haft usikker sex. Afslutningsvis er der en tendens til, at flere personer med jævnligt eller dagligt brug af alkohol og stoffer havde haft usikker sex sammenlignet med personer, som aldrig drak eller brugte stoffer. Sammenhæng mellem åbenhed og usikker sex Af tabel 4 fremgår fordelingen af åbenhed i forhold til usikker sex for alle 706 personer samt opdelt i forhold til om man har en fast partner eller ej. For alle 706 personer ses det, at andelen, der har haft usikker sex, er højest blandt de sommetider åbne (55 %) og mindst blandt de altid åbne (19 %). Sammenlignes individer med en fast partner med individer uden en fast partner ses det, at der blandt de aldrig åbne er flere personer uden en fast partner, der har haft usikker sex sammenlignet med personer med en fast partner. Således havde 44 % af de aldrig åbne uden en fast partner haft usikker sex, mens det samme tal for personer med en fast partner var 20 %. Desuden var der blandt de altid åbne flere med fast partner end uden fast partner, der havde haft usikker sex. Endelig ses en tendens til at personer, der sommetider var åbne, oftest havde haft usikker sex uafhængigt af partnerstatus. Tabel 4. Usikker sex fordelt på de forskellige kategorier af åbenhed Alle Fast partner Ikke fast partner Åbenhed Haft usikker sex N (%) Ikke haft usikker sex N (%) Altid åben 42 (18,6) 184 (81,4) Altid åben ved usikker sex 27 (34,0) 51 (65,4) Sommetider åben 64 (55,2) 52 (44,8) Aldrig åben ved løse partnere 76 (38,2) 123 (61,8) Aldrig åben 28 (32,2) 59 (67,8) Altid åben 30 (25,2) 89 (74,8) Altid åben ved usikker sex 13 (34,2) 25 (65,8) Sommetider åben 32 (56,1) 25 (43,9) Aldrig åben ved løse partnere 39 (41,5) 55 (58,5) Aldrig åben 8 (19,5) 33 (80,5) Altid åben 12 (11,4) 93 (88,6) Altid åben ved usikker sex 14 (35,0) 26 (65,0) Sommetider åben 32 (54,2) 27 (45,8) Aldrig åben ved løse partnere 37 (35,5) 67 (64,4) Aldrig åben 20 (44,4) 25 (55,6) Tabel 5 præsenterer resultaterne af den logistiske regressionsanalyse. Desuden giver figur 1 en grafisk illustration af resultaterne, der visuelt understøtter tolkningen. I analysen er der taget højde for betydningen af fødested, uddannelse, seksuel orientering, hyppighed af sex, deltagelse i formaliserede grupper for hiv-smittede og aktivt stofbrug i forhold til sammenhængen mellem

7 åbenhed og usikker sex. Analysen viste, at sammenhængen mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og risikoen for usikker sex var forskellig afhængigt af, om man havde en fast partner eller ej. Derfor var det ikke muligt at separere betydningen af åbenhed og partnerstatus i forhold til risikoen for usikker sex, hvorfor tabel 5 viser risikoen (odds ratio værdien) for usikker sex for alle kombinationer af åbenhed og fast/ikke fast partner. Som tidligere beskrevet udtrykker odds ratio (OR) værdien risikoen for at have haft usikker sex i hver kombination af henholdsvis åbenhed og partnerstatus sammenlignet med referencegruppen, som består af personer, der altid var åbne og havde en fast partner. Tabel 5. Justeret * logistisk regressionsanalyse af sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex (N = 588) Odds Ratio (OR) 95% konfidensinterval Åbenhed - fast partner Altid åben 1 Altid åben ved usikker sex 1,92 0,72 5,11 Sommetider åben 4,23 1,87 9,53 Aldrig åben ved løse partnere 2,15 1,05 4,41 Aldrig åben 0,97 0,36 2,65 Åbenhed ikke fast partner Altid åben 0,65 0,26 1,64 Altid åben ved usikker sex 2,30 0,90 5,89 Sommetider åben 3,61 1,57 8,27 Aldrig åben ved løse partnere 1,98 0,95 4,11 Aldrig åben 5,33 2,07 13,69 * Det vil sige, at der i den multiple logistiske regressionsanalyse er taget højde for betydningen af følgende faktorer for sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex: fødested, uddannelse, seksuel orientering, hyppighed af sex, deltagelse i formaliserede grupper for hiv-smittede og aktivt stofbrug. Et 95% konfidensinterval udtrykker den usikkerhed, OR-værdien er behæftet med og angiver det interval, som den sande værdi med 95% sandsynlighed ligger indenfor. Sammenlignet med referencegruppen havde personer, der aldrig var åbne og ikke havde en fast partner, den største risiko for at have haft usikker sex (OR=5,33). Derudover havde personer, der sommetider var åbne en stærkt forøget risiko for usikker sex sammenlignet med referencegruppen (fast partner: OR= 4,23; ikke fast partner: OR=3,61). Personer, der aldrig var åbne ved one-nightstands /løse partnere og selv havde en fast partner havde ligeledes en overrisiko for at have haft usikker sex sammenlignet med referencegruppen (OR=2,15). Både blandt personer, som altid var åbne ved usikker sex, og personer, der aldrig var åbne ved one-night-stands /løse partnere og havde en fast partner, ses en overrisiko for usikker sex i samme størrelsesorden. Endelig var der en tendens til at personer, der altid var åbne og ikke havde en fast partner, havde en lavere risiko for at have haft usikker sex (OR=0,65), ligesom gruppen af aldrig åbne med fast partner havde cirka den samme risiko for usikker sex som referencegruppen (OR=0,97).

8 Af figur 1 fremgår det tydeligt, at sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex er forskellig for personer, der henholdsvis havde og ikke havde en fast partner, idet risikoen for usikker sex var langt højere blandt de aldrig åbne uden en fast partner sammenlignet med de aldrig åbne med en fast partner. Figur 1. Grafisk illustration af logistisk regressionsanalyse af sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex (N = 588) OR Altid V. usikker sex Sommetider Aldrig v. løse partnere Fast partner Ingen fast partner Aldrig Opsummering Analysen af sammenhængen mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og usikker sex viste, at grad af åbenhed havde en betydning for graden af usikker seksualadfærd. Samtidig viste analysen, at partnerstatus modificerede betydningen af åbenhed i forhold til usikker sex, således at effekten varierede afhængigt af, om man havde en fast partner eller ej. En uddybende analyse viste, at forskellen primært skyldtes en forskellig effekt af åbenhed på usikker sex blandt personer, der aldrig var åbne. Således havde de aldrig åbne uden en fast partner en fem gange højere risiko for usikker sex sammenlignet med referencegruppen (de altid åbne med en fast partner), mens de aldrig åbne med en fast partner ikke havde en forhøjet risiko. Overordnet havde personer, der sommetider var åbne om deres hiv-status over for nye partnere, og personer, der aldrig var åbne og ikke havde en fast partner, den største risiko for at have haft usikker sex det sidste år sammenlignet med de øvrige grupper. Sammenlignet med referencegruppen var risikoen fire til fem gange forøget. Samtidig havde personer, der altid var åbne, og personer, der aldrig var åbne og havde en fast partner, den laveste risiko for at have haft usikker sex. Endelig fandt vi, at personer, der altid var åbne ved usikker sex, og personer, der aldrig var åbne ved one-night-stands /løse partnere, havde en cirka fordoblet risiko for usikker sex sammenlignet med referencegruppen.

9 Resultaterne kan fortolkes således, at hiv-smittede, der havde en konsistent strategi for åbenhed og enten altid var åbne eller altid var lukkede, havde den laveste risiko for usikker sex, dog med undtagelse af gruppen af hiv-smittede, der aldrig var åbne og ikke havde en fast partner. Omvendt havde hiv-smittede med en mere eller mindre inkonsistent strategi i forhold til åbenhed en overrisiko for usikker sex. Et vigtigt fund er således, at der blandt hiv-smittede uden en fast partner synes at være en omvendt sammenhæng mellem åbenhed og usikker sex, sådan at højere grad af åbenhed hænger sammen med mindre usikker sex. Blandt hiv-smittede med en fast partner synes der derimod at være en tendens til, at en mere konsistent strategi for åbenhed hænger sammen med mindre usikker sex. Implikationer for forebyggelse Ovenstående viser, at der i den undersøgte gruppe af hiv-smittede er en tendens til, at jo mere inkonsistent en strategi man har i forhold til åbenhed om hiv-status over for nye seksualpartnere med negativ eller ukendt hiv-status, jo større er risikoen for usikker sex. Dog ses der også en overrisiko for usikker sex i gruppen af hiv-smittede uden fast partner, der aldrig er åbne. I relation til et ønske om at reducere smittespredningen vil en oplagt implikation af dette fund være at lave initiativer rettet mod hiv-smittede, der har en mere eller mindre inkonsistent strategi i forhold til åbenhed samt rettet mod de aldrig åbne uden fast partner. Eventuelle initiativer skulle derfor styrke og støtte hiv-smittede i at anlægge så konsistent en åbenhedsstrategi som muligt og samtidig fokusere på vigtigheden af ikke at være lukket over for løse partnere. Et særligt fokus på personer uden en fast partner ville være i overensstemmelse med anbefalingerne fra flere udenlandske studier, som finder, at såvel lukkethed som usikker sex er mest udbredt blandt personer med løse partnere (12;29). Selvom konsistent lukkethed ikke er forbundet med en overrisiko for usikker sex blandt personer, der har en fast partner, kan det diskuteres, om det i praksis ville være moralsk forsvarligt ikke at anbefale/diskutere konsistent åbenhed for hiv-smittede med faste partnere, da lukkethed over for faste partnere kan have en række negative konsekvenser. For den hiv-smittede kan lukkethed eksempelvis føre til dårlig samvittighed og en følelse af at bære ansvaret for sikker sex alene, ligesom lukkethed kan skabe mistillid i forholdet. Desuden kan lukkethed over for faste partnere være problematisk i forhold til den gældende straffelov, blandt andet fordi der kan være tilfælde, hvor kondomet sprænger, og partneren udsættes for smitterisiko uden at være oplyst herom. I

10 praksis ville et eventuelt åbenhedsinitiativ således med al sandsynlighed fokusere på at øge andelen af hiv-smittede, der er konsistent åbne over for nye seksualpartnere eller ihvertfald har taget et valg i forhold til åbenhed og seksuel risikoadfærd. En beslutning om at gennemføre initiativer rettet mod at øge hiv-smittedes åbenhed med det formål at reducere smittespredningen kan med fordel foruden resultaterne fra denne undersøgelse tage højde for den foreliggende evidens fra internationale studier. Idet evidensen ikke er entydig, og da resultaterne fra denne undersøgelse er behæftet med en række metodiske problemer, kan det diskuteres, om det vil være meningsfuldt at iværksætte initiativer for at øge åbenheden blandt hivsmittede alene på den baggrund. Der er dog en række andre forhold, som også kan indgå i overvejelserne omkring initiativer rettet mod at øge hiv-smittedes åbenhed over for seksualpartnere, herunder andre fordele end smittereduktion. Eksempelvis synes gode argumenter for at promovere åbenhed at omfatte de potentielle positive konsekvenser forbundet med at være åben for den enkelte smittede, en mindsket risiko for kriminalisering samt partnerens mulighed for at træffe et informeret valg eller blive behandlet med PEP. Samtidig er det også vigtigt at forholde sig til de forhold, der kan være problematiske i forhold til åbenhed og at arbejde for at mindske disse problemer, herunder stigmatiseringen af hiv-smittede og de slag og den risiko for afvisning, der kan følge med at være åben. Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til, om åbenhedsinitiativer overhovedet kan antages at have en effekt og ændre hiv-smittedes åbenhedsadfærd. Det er generelt svært at ændre folks adfærd, og da åbenhed om hiv-status kan have ubehagelige konsekvenser for den smittede og derfor kræver et vist personligt overskud, kunne man forestille sig, at det også er svært at påvirke folk til at ændre adfærd på dette punkt. Hvis det primære formål er smittereduktion, er der desuden det specielle ved åbenhedsinitiativer, at de sigter mod at fremme andre individers og ikke målgruppens egen sundhed, fordi målet er at beskytte andre mod smitte. Det er derfor muligt, at åbenhedsinitiativer vil have endnu mindre effekt end andre adfærdsinterventioner, som typisk medfører en sundhedsgevinst for individet selv, fordi det er mindre motiverende at skulle beskytte andre personer end at beskytte sig selv (30).

11 Reference List (1) Simoni JM, Pantalone DW. Secrets and safety in the age of AIDS: does HIV disclosure lead to safer sex? Top HIV Med 2004;12(4): (2) Prestage G, Van D, V, Grulich A, Kippax S, McInnes D, Hendry O. Gay men's casual sex encounters: discussing HIV and using condoms. AIDS Care 2001;13(3): (3) Wolitski RJ, Bailey CJ, O'Leary A, Gomez CA, Parsons JT. Self-perceived responsibility of HIV-seropositive men who have sex with men for preventing HIV transmission. AIDS Behav 2003 December;7(4): (4) Stirratt M. I have something to tell you: Hiv serostatus disclosure practices of hiv-positive gay and bisexual men with sex partners. In: Halkitis PN, Gomez CA, Wolitski RJ, editors. HIV + Sex: the psychological and interpersonal dynamics of HIV-seropositive gay and bisexual men's relationships.washington D.C.: American Psychological Association; p (5) De Rosa CJ, Marks G. Preventive counseling of HIV-positive men and self-disclosure of serostatus to sex partners: new opportunities for prevention. Health Psychol 1998;17(3): (6) Hart TA, Wolitski RJ, Purcell DW, Parsons JT, Gomez CA. Partner awareness of the serostatus of HIV-seropositive men who have sex with men: impact on unprotected sexual behavior. AIDS Behav 2005;9(2): (7) Kalichman SC, Nachimson D. Self-efficacy and disclosure of HIV-positive serostatus to sex partners. Health Psychol 1999;18(3): (8) Marks G, Richardson JL, Maldonado N. Self-disclosure of HIV infection to sexual partners. Am J Public Health 1991;81(10): (9) Marks G, Ruiz MS, Richardson JL, Reed D, Mason HR, Sotelo M et al. Anal intercourse and disclosure of HIV infection among seropositive gay and bisexual men. J Acquir Immune Defic Syndr 1994;7(8): (10) Niccolai LM, Dorst D, Myers L, Kissinger PJ. Disclosure of HIV status to sexual partners: predictors and temporal patterns. Sex Transm Dis 1999;26(5): (11) Olley BO, Seedat S, Stein DJ. Self-disclosure of HIV serostatus in recently diagnosed patients with HIV in South Africa. Afr J Reprod Health 2004;8(2):71-6. (12) Parsons JT, Schrimshaw EW, Bimbi DS, Wolitski RJ, Gomez CA, Halkitis PN. Consistent, inconsistent, and non-disclosure to casual sexual partners among HIV-seropositive gay and bisexual men. AIDS 2005;19 Suppl 1:S87-S97. (13) Simbayi LC, Kalichman SC, Strebel A, Cloete A, Henda N, Mqeketo A. Disclosure of HIV status to sex partners and sexual risk behaviours among HIV-positive men and women, Cape Town, South Africa. Sex Transm Infect 2007;83(1):29-34.

12 (14) Sturdevant MS, Belzer M, Weissman G, Friedman LB, Sarr M, Muenz LR. The relationship of unsafe sexual behavior and the characteristics of sexual partners of HIV infected and HIV uninfected adolescent females. J Adolesc Health 2001;29(3 Suppl): (15) Carballo-Dieguez A, Miner M, Dolezal C, Rosser BR, Jacoby S. Sexual Negotiation, HIV- Status Disclosure, and Sexual Risk Behavior Among Latino Men Who Use the Internet to Seek Sex with Other Men. Arch Sex Behav 2006;35(4): (16) Crepaz N, Marks G. Serostatus disclosure, sexual communication and safer sex in HIVpositive men. AIDS Care 2003;15(3): (17) D'Angelo LJ, Abdalian SE, Sarr M, Hoffman N, Belzer M. Disclosure of serostatus by HIV infected youth: the experience of the REACH study. Reaching for Excellence in Adolescent Care and Health. J Adolesc Health 2001;29(3 Suppl):72-9. (18) Dave SS, Stephenson J, Mercey DE, Panahmand N, Jungmann E. Sexual behaviour, condom use, and disclosure of HIV status in HIV infected heterosexual individuals attending an inner London HIV clinic. Sex Transm Infect 2006;82(2): (19) Geary MK, King G, Forsberg AD, Delaronde SR, Parsons J. Issues of disclosure and condom use in adolescents with hemophilia and HIV. Hemophilia Behavioral Evaluative Intervention Project Staff. Pediatr AIDS HIV Infect 1996;7(6): (20) Kalichman SC. Psychological and social correlates of high-risk sexual behaviour among men and women living with HIV/AIDS. AIDS Care 1999;11(4): (21) Kalichman SC, Rompa D, Luke W, Austin J. HIV transmission risk behaviours among HIVpositive persons in serodiscordant relationships. Int J STD AIDS 2002;13(10): (22) King G, Delaronde SR, Dinoi R, Forsberg AD. Substance use, coping, and safer sex practices among adolescents with hemophilia and human immunodeficiency virus. The Hemophilia Behavioral Intervention Evaluative Project Committee. J Adolesc Health 1996;18(6): (23) Marks G, Crepaz N. HIV-positive men's sexual practices in the context of self-disclosure of HIV status. J Acquir Immune Defic Syndr 2001;27(1): (24) Poppen PJ, Reisen CA, Zea MC, Bianchi FT, Echeverry JJ. Serostatus disclosure, seroconcordance, partner relationship, and unprotected anal intercourse among HIV-positive Latino men who have sex with men. AIDS Educ Prev 2005;17(3): (25) Raj A, Cheng DM, Levison R, Meli S, Samet JH. Sex trade, sexual risk, and nondisclosure of HIV serostatus: findings from HIV-infected persons with a history of alcohol problems. AIDS Behav 2006;10(2): (26) Sobel E, Shine D, DiPietro D, Rabinowitz M. Condom use among HIV-infected patients in South Bronx, New York. AIDS 1996;10(2): (27) Stein MD, Freedberg KA, Sullivan LM, Savetsky J, Levenson SM, Hingson R et al. Sexual ethics. Disclosure of HIV-positive status to partners. Arch Intern Med 1998;158(3):253-7.

13 (28) Wolitski RJ, Rietmeijer CA, Goldbaum GM, Wilson RM. HIV serostatus disclosure among gay and bisexual men in four American cities: general patterns and relation to sexual practices. AIDS Care 1998;10(5): (29) Ciccarone DH, Kanouse DE, Collins RL, Miu A, Chen JL, Morton SC et al. Sex without disclosure of positive HIV serostatus in a US probability sample of persons receiving medical care for HIV infection. Am J Public Health 2003;93(6): (30) Wolitski RJ, Gomez CA, Parsons JT. Effects of a peer-led behavioral intervention to reduce HIV transmission and promote serostatus disclosure among HIV-seropositive gay and bisexual men. AIDS 2005;19 Suppl 1:S

Åbenhed og seksuel risikoadfærd blandt hiv-smittede i Danmark

Åbenhed og seksuel risikoadfærd blandt hiv-smittede i Danmark Annemarie Rinder Bollerup og Anne Sofie Bæk-Sørensen Åbenhed og seksuel risikoadfærd blandt hiv-smittede i Danmark - sammenhæng og implikationer for forebyggelse Specialevejleder: Dan Meyrowitsch, Institut

Læs mere

Seksuel sundhed for hiv smittede og MSM (mænd der har sex med mænd) behov og muligheder for en kommunal indsats

Seksuel sundhed for hiv smittede og MSM (mænd der har sex med mænd) behov og muligheder for en kommunal indsats Seksuel sundhed i Danmark 2009 2013 National konference, Nyborg 20. 21. april 2009 Seksuel sundhed for hiv smittede og MSM (mænd der har sex med mænd) behov og muligheder for en kommunal indsats Jakob

Læs mere

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningssygeplejerske, MPH, PhD Infektionsmedicinsk Afdeling

Læs mere

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING Kapitel 2 Grunddata 35 37 38 39 41 42 43 44 46 48 49 Køn Alder Fødested Seksuel identitet Ægteskabelig status Faste partnere Geografisk fordeling Indtægt og økonomi Disponibelt beløb pr. måned Egen vurdering

Læs mere

den hiv-negative partner

den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

HIV og kontaktopsporing

HIV og kontaktopsporing HIV og kontaktopsporing Erfaringer fra Danmark. Kolding Fjord, maj 2011. Intensiveret rådgivning og kontaktopsporing i DK. Tinne Laursen Hanne Sørensen Sexual intercourse forbidden, duty appointment Tinne

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk

Læs mere

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND INSTRUKTION TIL PERSONALET Ved baseline besøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende det til

Læs mere

Kontakt til. hiv-organisationerne. og andre hiv-smittede

Kontakt til. hiv-organisationerne. og andre hiv-smittede Kapitel 8 Kontakt til hiv-organisationerne og andre hiv-smittede 157 158 160 162 Kontakt til andre hiv-smittede Kontakt til hiv-organisationerne Hvordan man bruger eller ikke bruger hiv-organisationerne

Læs mere

Sexlivsundersøgelsen 2010

Sexlivsundersøgelsen 2010 Sexlivsundersøgelsen 2010 Danske resultater af den europæiske sexlivsundersøgelse EMIS Hiv og sex blandt mænd, der har sex med mænd. Baggrund, fremgangsmåde og danske resultater af spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE INSTRUKTION TIL PERSONALET Ved baseline besøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende det til

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 WHO s definition reproduktiv sundhed Reproductive health is a state of complete physical, mental

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING Kapitel 5 Sexlivet 99 104 106 107 111 112 115 117 118 119 124 Hiv påvirker sexlivet Bekymringen i forbindelse med sex At vælge hiv-smittede partnere Opsummering Seksuelle vanskeligheder Opsummering Usikker

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Forord. Indhold Anvendte begreber. Forklaring på undergrupper. Baggrund og metode. Grunddata. At få konstateret hiv

Forord. Indhold Anvendte begreber. Forklaring på undergrupper. Baggrund og metode. Grunddata. At få konstateret hiv HIV OG LEVEKÅR resumé en undersøgelse af hiv-smittedes levekår og livskvalitet i Danmark Mie Carstensen & Anders Dahl Hiv-Danmark 2008 Forord Dette er en forkortet udgave af den store rapport Hiv-smittedes

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV MAND INSTRUKTION TIL PERSONALET: Ved de opfølgende studiebesøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende

Læs mere

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25. Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.-27 marts) Garvey et al. interesserer sig for sammenhængen mellem

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Statistiske principper

Statistiske principper Statistiske principper 1) Likelihood princippet - Maximum likelihood estimater - Likelihood ratio tests - Deviance 2) Modelbegrebet - Modelkontrol 3) Sufficient datareduktion 4) Likelihood inferens i praksis

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem Kapitel 9 Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem 167 168 170 173 175 Socialforvaltningen Årsager til henvendelse på socialforvaltningen Gør kendskabet til hiv-status nogen forskel

Læs mere

Usikker sex blandt unge danskere

Usikker sex blandt unge danskere Sexologi Usikker sex blandt unge danskere Af Marianne J. Jørgensen, Berit Andersen, Helle Terkildsen Maindal og Frede Olesen Det er i konsultationen når vi snakker antikonception, og unge henvender sig

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Sexlivsundersøgelsen 2006 Hiv og sex blandt mænd, der har sex med mænd. Baggrund, fremgangsmåde og resultater af spørgeskemaundersøgelsen i 2006.

Sexlivsundersøgelsen 2006 Hiv og sex blandt mænd, der har sex med mænd. Baggrund, fremgangsmåde og resultater af spørgeskemaundersøgelsen i 2006. Sexlivsundersøgelsen 2006 Hiv og sex blandt mænd, der har sex med mænd. Baggrund, fremgangsmåde og resultater af spørgeskemaundersøgelsen i 2006. Jakob Haff og Susan Cowan STOP AIDS Bøssernes hiv-organisation

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING... 2 1.1 OVERVÆGT SOM CASE... 2 2 ANALYSEFORBEREDELSER... 4 2.1 HEPRO-UNDERSØGELSEN... 4 2.2 DEN AFHÆNGIGE VARIABEL VIGTIGHED AF ÆNDRINGEN AF VÆGT...

Læs mere

Denne side er til brug for ambulatorierne

Denne side er til brug for ambulatorierne Levekårsundersøgelse Denne side er til brug for ambulatorierne SIDEN SKAL AFRIVES INDEN SKEMAET UDLEVERES TIL PATIENTEN! Udgave september 00 LEVEKÅR OG LIVSKVALITET 00 UNDERSØGELSE AF HIV-SMITTEDES LEVEKÅR

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE INSTRUKTION TIL PERSONALET: Ved de opfølgende studiebesøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Morten Frydenberg 25. april 2006

Morten Frydenberg 25. april 2006 . gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 26 Afdeling for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk regression

Læs mere

At skulle fortælle andre, at man er hiv-smittet

At skulle fortælle andre, at man er hiv-smittet Kapitel 4 At skulle fortælle andre, at man er hiv-smittet 71 72 74 76 78 80 82 84 86 87 88 89 90 91 94 Åbenhed og lukkethed Hvor mange kender til hiv-status Hvem er den første, det fortælles til Hvem kender

Læs mere

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan

Læs mere

11. Sex og risikoadfærd

11. Sex og risikoadfærd 11. Sex og risikoadfærd Forfatter: Ronny Tikkanen 1 Seksuel risikoadfærd hvad viser forskningen? Inden for hiv-præventionen har diskursen teoriuddannelse og diskussion bevæget sig fra risikogrupper til

Læs mere

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014 Afrapportering til Danske Medier De tre hovedspørgsmål for undersøgelsen 1. Er mobil og tablet i stand til at øge campaign awareness, brand awareness og

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Introduktion til overlevelsesanalyse

Introduktion til overlevelsesanalyse Faculty of Health Sciences Introduktion til overlevelsesanalyse Kaplan-Meier estimatoren Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk

Læs mere

Bilag 3 Regressionsanalyser samt deskriptive analyser Indhold

Bilag 3 Regressionsanalyser samt deskriptive analyser Indhold Bilag 3 Regressionsanalyser samt deskriptive analyser Indhold Tabel 1: Undersøgte regionalt ansatte efter, om de er på fuldtid eller deltid... 4 Tabel 2: Fuldtidsansatte efter deres overvejelser om at

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Statistik og skalavalidering. Opgave 1

Statistik og skalavalidering. Opgave 1 Statistik og skalavalidering Opgave 1 Opgavens formål: Denne opgave har, ligesom det vil være tilfældet for de fleste andre øvelsesopgaver på dette kursus, flere forskellige formål. For det første et praktisk/teknisk

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere