Sammenhæng mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og usikker sex

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhæng mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og usikker sex"

Transkript

1 Sammenhæng mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og usikker sex Både åbenhed om hiv-status over for seksualpartnere og reduktion af seksuel risikoadfærd blandt hiv-smittede er emner, der har tiltrukket sig stor opmærksomhed blandt forskere, eksperter, politikere og i medierne. Tidligere undersøgelser har vist, at mange hiv-smittede ikke er åbne over for deres seksualpartnere, ligesom blandt andre den danske sexlivsundersøgelse fra har vist, at op mod en tredjedel af alle hiv-smittede fortsætter med at have usikker sex med ikke-smittede partnere efter hiv-diagnosen. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt åbenhed om hiv-status over for seksualpartnere rent faktisk hænger sammen med mindre usikker sex (1). Bag hypotesen om, at åbenhed om hiv-status over for seksualpartnere, fører til mindre usikker sex, ligger der en antagelse om, at åbenhed kan medføre diskussion af sikker sex i forholdet. Samtidig kan det tænkes, at åbenhed øger den ikke-smittede partners motivation til at beskytte sig enten ved at bruge kondom eller ved at vælge mindre usikre former for sex (1). Hypotesen forholder sig dog ikke til de mange barrierer, der er forbundet med det at være åben om sin hiv-status over for seksualpartnere, og selv når disse barrierer overvindes, er åbenhed alene ingen garanti for sikker sex, da det ikke er sikkert, at informationen bruges. Nogle vælger eksempelvis bevidst at sætte sig selv i risiko eller vælger at tage chancen. Desuden vælger nogle hiv-smittede at fortælle om deres hiv-status for at kunne dyrke usikker sex uden samvittighedsnag (2;3). Endelig leder lukkethed ikke nødvendigvis til usikker sex. Studier har således vist, at en stor del af de ikke åbne vælger sikker sex som strategi, eksempelvis på grund af ansvarsfølelse i forhold til partneren, for at beskytte sig selv mod eventuelle negative konsekvenser forbundet med lukkethed, eller fordi de mener, at en hiv-diagnose er en privat sag (1;4). Åbenhed er således hverken en nødvendig eller en tilstrækkelig faktor i forhold til at sikre, at hiv-smittede dyrker sikker sex, og der er både forhold, der taler for og imod en sammenhæng. Den eksisterende evidens for sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex Et begrænset antal studier har haft det primære formål at undersøge sammenhængen mellem åbenhed om hiv-status over for seksualpartnere og frekvens af usikker sex. På baggrund af en systematisk litteratursøgning er der identificeret 24 studier, hvor sammenhængen mellem åbenhed over for seksualpartnere og usikker sex undersøges. Af de 24 studier var et fra England, to fra Sydafrika og de resterende 21 fra USA. Det engelske og de to sydafrikanske studier undersøgte primært sorte hiv-smittede, mens de 21 amerikanske studier hovedsageligt undersøgte amerikanere 1 De første resultater af sexlivsundersøgelsen 2006, Jakob Haff og Susan Cowan, 15. februar 2007,

2 fra forskellige etniske minoritetsgrupper (latinamerikanere og afrikanere). Mange af de eksisterende studier er begrænset til mindre undergrupper af hiv-smittede, eksempelvis MSM eller hæmofilipatienter. I ti af studierne blev der fundet en sammenhæng mellem åbenhed og usikker sex i hele eller dele af den undersøgte gruppe hiv-smittede (5-14). I de resterende 14 studier blev der ikke fundet en sammenhæng (15-28). Den eksisterende evidens på området er således ikke entydig, og ofte er resultaterne kun i mindre grad sammenlignelige med danske/europæiske forhold på grund af store forskelle mellem de undersøgte grupper og gruppen af hiv-smittede i Danmark. I det følgende beskrives, hvordan grad af åbenhed over for nye seksualpartnere hænger sammen med frekvens af usikker sex i denne undersøgelse. Åbenhed over for seksualpartnere og usikker sex Faktaboks multipel logistisk regression Til at analysere sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex er der anvendt multipel logistisk regression. Multipel logistisk regression er en statistisk metode, der er anvendelig til at analysere sammenhænge mellem en hændelse i to kategorier og en række forklarende faktorer. Med den logistiske regressionsanalyse sammenlignes sandsynlighederne for, at den samme hændelse (i dette tilfælde usikker sex) finder sted under forskellige betingelser. Dette gøres ved beregning af odds-ratio (OR) værdier forholdet mellem to odds. Odds stammer fra sandsynlighedsregningen, og er en anden måde at udtrykke sandsynligheden (p) for, at en given hændelse finder sted (odds = p/1-p). OR udtrykker i denne analyse ratioen mellem odds for at have haft usikker sex, når man ikke altid var åben om sin hiv-status over for nye seksualpartnere, og odds for at have haft usikker sex i referencegruppen bestående af hiv-smittede, der altid var åbne over for nye partnere. Når man skal undersøge, om der er en sammenhæng mellem grad af åbenhed over for nye seksualpartnere og forekomst af usikker sex, giver det ikke mening at se på personer, der ikke har haft sex med en ny partner siden hiv-diagnosen, da disse personer hverken har haft mulighed for at være åbne/lukkede over for, eller har været i risiko for at have haft usikker sex med, en ny partner. Desuden kan analysen kun omfatte personer, der både har besvaret spørgsmålene om åbenhed og usikker sex. 339 personer havde i spørgeskemaet angivet, at de ikke havde haft sex med en ny

3 partner siden hiv-diagnosen, mens 179 personer ikke havde besvaret spørgsmålene vedrørende åbenhed og/eller usikker sex. Den følgende analyse af sammenhængen mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og forekomst af usikker sex omfatter derfor kun de 706 personer, som både havde haft sex med en ny partner siden hiv-diagnosen og havde besvaret spørgsmålene om åbenhed og usikker sex. Åbenhed Spørgsmålet om åbenhed om hiv-status over for nye seksualpartnere inkluderede følgende fem svarkategorier af betydning, når sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex skal undersøges: 1) det fortæller du altid, uanset om I har usikker sex eller sikker sex, 2) Det fortæller du, hvis I har usikker sex, 3) Det fortæller du sommetider, uanset om I har usikker eller sikker sex, 4) Du fortæller det aldrig til one-night-stands /løse partnere og 5) Det fortæller du aldrig. Fordelingen af personer i de fem kategorier fremgår af tabel 1. Det ses, at 32% af de i alt 706 personer i analysen altid var åbne, mens 11% altid var åbne ved usikker sex. Desuden ses det, at 16% sommetider fortalte, at de var smittede, uanset om de havde sikker eller usikker sex, og at 28% aldrig fortalte, at de var smittede til one-night-stands /løse seksualpartnere. Endelig var 12% aldrig åbne om deres hiv-status. Tabel 1. Åbenhed om hiv-status over for nye seksualpartnere Fordeling af åbenhed N (%) Altid åben 226 (32,0) Altid åben ved usikker sex 78 (11,0) Sommetider åben 116 (16,4) Aldrig åben ved løse partnere 199 (28,2) Aldrig åben 87 (12,3) Total 706 (100,0) Tabel 2 viser, hvordan de forskellige kategorier af åbenhed fordeler sig på 16 udvalgte faktorer (kolonne 1-5), samt hvordan usikker sex fordeler sig på de samme 16 faktorer (kolonne 6-7). Tabellen skal læses som to adskilte tabeller, der beskriver fordelingen af henholdsvis åbenhed og usikker sex, og kan således ikke læses samlet. De 16 faktorer er udvalgt, fordi de på baggrund af litteraturen vides at være risikofaktorer for usikker sex.

4 Tabel 2. Åbenhed og usikker sex fordelt på 16 andre faktorer Åbenhed Usikker sex Altid åben N (%) * Altid åben ved usikker sex N (%) * Sommetider åben N (%) * Aldrig åben ved løse partnere N (%) * Aldrig åben N (%) * Har haft usikker sex N (%) * Har ikke haft usikker sex N (%) * Alder 225 (32,1) 78 (11,1) 113 (16,1) 198 (28,2) 87 (12,4) 236 (33,7) 465 (66,3) <30 år 7 (24,1) 6 (20,7) 0 (0,0) 9 (31,0) 7 (24,1) 12 (41,4) 17 (58,6) år 57 (37,7) 12 (7,9) 24 (15,9) 42 (27,8) 16 (10,6) 55 (36,4) 96 (63,6) år 79 (26,9) 34 (11,6) 60 (20,4) 86 (29,3) 35 (11,9) 113 (38,4) 181 (61,6) år 60 (39,5) 19 (12,5) 18 (11,8) 41 (27,0) 14 (9,2) 38 (25,0) 114 (75,0) 60+ år 22 (29,3) 7 (9,3) 11 (14,7) 20 (26,7) 15 (20,0) 18 (24,0) 57 (76,0) Fødested 222 (31,8) 77 (11,0) 115 (16,5) 199 (28,5) 86 (12,3) 235 (33,6) 464 (66,4) Danmark 183 (30,2) 68 (11,2) 108 (17,9) 175 (28,9) 71 (11,7) 202 (33,4) 403 (66,6) Europa 23 (36,5) 7 (11,1) 4 (6,3) 18 (28,6) 11 (17,5) 21 (33,3) 42 (66,7) Uden for Europa (etniske) 16 (51,6) 2 (6,5) 3 (9,7) 6 (19,4) 4 (12,9) 12 (38,7) 19 (61,3) Uddannelse 216 (31,8) 78 (11,5) 110 (16,2) 190 (27,9) 86 12,6% 227 (33,4) 453 (66,6) Folkeskole 45 (46,4) 9 (9,3) 14 (14,4) 17 (17,5) 12 (12,4) 31 (32,0) 66 (68,0) Specialarbejderuddannelse 13 (39,4) 3 (9,1) 5 (15,2) 7 (21,2) 5 (15,2) 7 (21,2) 26 (78,8) Lærlinge-/EFG uddannelse 26 (24,5) 11 (10,4) 23 (21,7) 35 (33,0) 11 (10,4) 40 (37,7) 66 (62,3) Anden faglig uddannelse 35 (35,7) 17 (17,3) 11 (11,2) 28 (28,6) 7 (7,1) 30 (30,6) 68 (69,4) Kort videregående udd. 28 (32,9) 9 (10,6) 12 (14,1) 25 (29,4) 11 (12,9) 24 (28,2) 61 (71,8) Mellemlang videregående udd 43 (28,3) 13 (8,6) 27 (17,8) 46 (30,3) 23 (15,1) 52 (34,2) 100 (65,8) Lang videregående uddannelse 26 (23,9) 16 (14,7) 18 (16,5) 32 (29,4) 17 (15,6) 43 (39,4) 66 (60,6) Partnerstatus 224 (31,9) 78 (11,1) 116 (16,5) 198 (28,2) 86 (12,3) 237 (33,8) 465 (66,2) Har fast partner 119 (34,1) 38 (10,9) 57 (16,3) 94 (26,9) 41 (11,7) 122 (35,0) 227 (65,0) Har ikke fast partner 105 (29,7) 40 (11,3) 59 (16,7) 104 (29,5) 45 (12,7) 115 (32,6) 238 (67,4) Seksuel orientering/køn 220 (31,7) 76 (11,0) 113 (16,3) 197 (28,4) 87 (12,6) 234 (33,8) 459 (66,2) Homo- og biseksuelle mænd 102 (20,2) 66 (13,1) 102 (20,2) 166 (32,9) 69 (13,7) 190 (37,6) 315 (62,4) Heteroseksuelle mænd 39 (49,4) 6 (7,6) 5 (6,3) 15 (19,0) 14 (17,7) 12 (15,2) 67 (84,8) Kvinder 79 (72,5) 4 (3,7) 6 (5,5) 16 (14,7) 4 (3,7) 32 (29,4) 77 (70,6) Hyppighed af sex sidste år 225 (32,1) 78 (11,1) 116 (16,5) 197 (28,1) 85 (12,1) 235 (33,5) 466 (66,5) 3+ gange om ugen 18 (26,9) 8 (11,9) 15 (22,4) 16 (23,9) 10 (14,9) 30 (44,8) 37 (55,2) 1-2 gange om ugen 41 (26,5) 17 (11,0) 31 (20,0) 50 (32,3) 16 (10,3) 68 (43,9) 87 (56,1) 1-3 gange om måneden 48 (23,8) 22 (10,9) 36 (17,8) 74 (36,6) 22 (10,9) 72 (35,6) 130 (64,4) <1 gang om måneden 64 (34,8) 22 (12,0) 28 (15,2) 46 (25,0) 24 (13,0) 57 (31,0) 127 (69,0) Slet ikke det sidste år 51 (61,4) 8 (9,6) 4 (4,8) 10 (12,0) 10 (12,0) 3 (3,6) 80 (96,4) Ved ikke 3 (30,0) 1 (10,0) 2 (20,0) 1 (10,0) 3 (30,0) 5 (50,0) 5 (50,0) Tid siden hiv-diagnose 218 (31,3) 78 (11,2) 115 (16,5) 198 (28,4) 87 (12,5) 235 (33,8) 461 (66,2) <3 år 20 (22,0) 13 (14,3) 14 (15,4) 34 (37,4) 10 (11,0) 40 (44,0) 51 (56,0) 3 år 198 (32,7) 65 (10,7) 101 (16,7) 164 (27,1) 77 (12,7) 195 (32,2) 410 (67,8) Åbenhed generelt 221 (31,8) 78 (11,2) 114 (16,4) 197 (28,4) 84 (12,1) 232 (33,4) 462 (66,6) Fortalt til 5 personer 35 (19,9) 23 (13,1) 10 (5,7) 56 (31,8) 52 (29,5) 56 (31,8) 120 (68,2) Fortalt til >5 personer 186 (35,9) 55 (10,6) 104 (20,1) 141 (27,2) 32 (6,2) 176 (34,0) 342 (66,0) Kontrol over livssituation 221 (31,8) 78 (11,2) 114 (16,4) 197 (28,3) 85 (12,2) 234 (33,7) 461 (66,3) Aldrig, næsten aldrig eller en 80 (36,5) 20 (9,1) 39 (17,8) 49 (22,4) 31 (14,2) 75 (34,2) 144 (65,8) gang imellem Meget ofte eller ofte 141 (29,6) 58 (12,2) 75 (15,6) 148 (31,1) 54 (11,3) 159 (33,4) 317 (66,6) Behov for/kontakt til psykolog 211 (31,7) 72 (10,8) 112 (16,8) 189 (28,4) 82 (12,3) 230 (34,5) 436 (65,5) eller psykiater Ja 105 (34,4) 34 (11,1) 54 (17,7) 79 (25,9) 33 (10,8) 118 (38,7) 187 (61,3) Nej 106 (29,4) 38 (10,5) 58 (16,1) 110 (30,5) 49 (13,6) 112 (31,0) 249 (69,0) Selvvurderet fysisk helbred 224 (31,9) 78 (11,1) 116 (16,5) 199 (28,3) 86 (12,2) 236 (33,6) 467 (66,4) Virkelig godt eller godt 131 (27,2) 54 (11,2) 93 (19,3) 149 (31,0) 54 (11,2) 169 (35,1) 312 (64,9) Meget dårligt 93 (41,9) 24 (10,8) 23 (10,4) 50 (22,5) 32 (14,4) 67 (30,2) 155 (69,8) ARV-behandling 221 (31,8) 77 (11,1) 115 (16,6) 197 (28,4) 84 (12,1) 234 (33,7) 460 (66,3) Ja 197 (32,2) 69 (11,3) 104 (17,0) 171 (28,0) 70 (11,5) 196 (32,1) 415 (67,9) Nej 24 (28,9) 8 (9,6) 11 (13,3) 26 (31,3) 14 (16,9) 38 (45,8) 45 (54,2) Kontakt til læge/sygeplejerske 218 (31,5) 78 (11,3) 114 (16,5) 197 (28,4) 86 (12,4) 231 (33,3) 462 (66,7) Meget god 122 (31,4) 45 (11,6) 59 (15,2) 113 (29,1) 49 (12,6) 128 (33,0) 260 (67,0) God, hverken god eller dårlig, 96 (31,5) 33 (10,8) 55 (18,0) 84 (27,5) 37 (12,1) 103 (33,8) 202 (66,2) dårlig, meget dårlig Deltagelse i formaliseret 211 (31,4) 74 (11,0) 113 (16,8) 194 (28,9) 79 (11,8) 230 (34,3) 441 (65,7) gruppe for hiv-smittede Ja 34 (36,6) 10 (10,8) 13 (14,0) 28 (30,1) 8 (8,6) 35 (37,6) 58 (62,4) Nej 177 (30,6) 64 (11,1) 100 (17,3) 166 (28,7) 71 (12,3) 195 (33,7) 383 (66,3) Alkoholbrug 206 (31,3) 73 (11,1) 106 (16,1) 190 (28,9) 83 (12,6) 225 (34,2) 433 (65,8) Dagligt brug 12 (37,5) 4 (12,5) 4 (12,5) 6 (18,8) 6 (18,8) 11 (34,4) 21 (65,6) Jævnligt brug 156 (28,7) 61 (11,2) 94 (17,3) 168 (30,9) 64 (11,8) 194 (35,7) 349 (64,3) Aldrig brug 38 (45,8) 8 (9,6) 8 (9,6) 16 (19,3) 13 (15,7) 20 (24,1) 63 (75,9) Aktivt stofbrug 209 (31,3) 71 (10,6) 112 (16,8) 193 (28,9) 83 (12,4) 226 (33,8) 442 (66,2) Dagligt/ugentligt brug 6 (54,5) 1 (9,1) 2 (18,2) 2 (18,2) 0 (0,0) 5 (45,5) 6 (54,5) Månedligt eller sjældnere brug 18 (25,4) 8 (11,3) 15 (21,1) 20 (28,2) 10 (14,1) 36 (50,7) 35 (49,3) Aldrig brug 185 (31,6) 62 (10,6) 95 (16,2) 171 (29,2) 73 (12,5) 185 (31,6) 401 (68,4) * Alle procenter er rækkeprocenter, det vil sige summen af procenttal er lig 100 i hver række for hver variabel og hver kategori. I tabellen indgår personer født i Europa på trods af at denne gruppe ikke er behandlet andre steder i rapporten, da gruppen indgår i de 706 personer, som analyseres i sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex. I analysen af åbenhed og usikker sex er stofbrug medtaget som aktivt stofbrug i modsætning til resten af rapporten, hvor stofbrugere dækker over hiv-smittede, der er smittet via iv. stofbrug.

5 I forhold til åbenhed ses der i tabel 2 (kolonne 1-5) en tendens til, at etniske hiv-smittede i højere grad altid var åbne om deres hiv-status over for nye seksualpartnere sammenlignet med danske hivsmittede. Der ses ligeledes en tendens til, at kvinder og heteroseksuelle mænd oftere altid var åbne sammenlignet med homo- og biseksuelle mænd. Hiv-smittede, der havde angivet, at de sjældent havde sex, og især hiv-smittede, der ikke havde haft sex det sidste år, skilte sig ud ved hyppigere altid at være åbne over for nye seksualpartnere sammenlignet med grupper med højere sexhyppighed. Hiv-smittede, der generelt var åbne over for netværket, var også hyppigere altid åbne over for deres seksualpartnere, mens de generelt lukkede oftere aldrig fortalte, at de var smittede til nye partnere. Hiv-smittede, der ofte eller meget ofte følte, at de havde kontrol over livet, synes oftere altid at være åbne sammenlignet med dem, der sjældnere havde en følelse af kontrol. Desuden ses der en tendens til, at hiv-smittede, der havde haft behov for eller havde været i kontakt med en psykolog eller psykiater, oftere altid var åbne, ligesom personer med dårligt selvvurderet fysisk helbred var mere åbne sammenlignet med resten. Afslutningsvis ses det, at personer, der aldrig drak samt aktive stofbrugere oftere altid var åbne over for nye seksualpartnere. Usikker sex Tabel 3 viser fordelingen af usikker sex blandt de 706 personer i analysen. Usikker sex er defineret som vaginal- eller analsex uden kondom med en anden person, som enten ikke var smittet med hiv eller hvis hiv-status var ukendt. Det ses, at godt en tredjedel (34%) havde haft usikker sex med en partner med ukendt eller negativ hiv-status inden for det sidste år. Tabel 3. Forekomst af usikker sex Fordeling af usikker sex N (%) Har haft usikker sex inden for det sidste år 237 (33,6) Har ikke haft usikker sex inden for det sidste år 469 (66,4) Total 706 (100,0) Fordelingen af usikker sex på de forskellige udvalgte faktorer fremgår ligeledes af tabel 2 (kolonne 6-7). Der ses en tendens til, at flere blandt de yngre grupper havde haft usikker sex sammenlignet med de ældre grupper, ligesom flere homo- og biseksuelle mænd havde haft usikker sex sammenlignet med kvinder og heteroseksuelle mænd. Hvor kun 15% af de heteroseksuelle mænd havde haft usikker sex, havde 29 % af kvinderne og 38 % af de homo- og biseksuelle mænd haft usikker sex. Samtidig ses en tendens til, at jo oftere respondenterne havde sex, jo oftere havde de også usikker sex. Hiv-smittede, der havde været diagnosticeret i mindre end tre år, havde hyppigere

6 usikker sex end de hiv-smittede, der havde kendt deres hiv-status i længere tid. Desuden synes der at være en tendens til, at flere hiv-smittede, der havde haft behov for eller havde været i kontakt med en psykolog eller psykiater, og flere hiv-smittede, der ikke var i ARV-behandling, havde haft usikker sex. Afslutningsvis er der en tendens til, at flere personer med jævnligt eller dagligt brug af alkohol og stoffer havde haft usikker sex sammenlignet med personer, som aldrig drak eller brugte stoffer. Sammenhæng mellem åbenhed og usikker sex Af tabel 4 fremgår fordelingen af åbenhed i forhold til usikker sex for alle 706 personer samt opdelt i forhold til om man har en fast partner eller ej. For alle 706 personer ses det, at andelen, der har haft usikker sex, er højest blandt de sommetider åbne (55 %) og mindst blandt de altid åbne (19 %). Sammenlignes individer med en fast partner med individer uden en fast partner ses det, at der blandt de aldrig åbne er flere personer uden en fast partner, der har haft usikker sex sammenlignet med personer med en fast partner. Således havde 44 % af de aldrig åbne uden en fast partner haft usikker sex, mens det samme tal for personer med en fast partner var 20 %. Desuden var der blandt de altid åbne flere med fast partner end uden fast partner, der havde haft usikker sex. Endelig ses en tendens til at personer, der sommetider var åbne, oftest havde haft usikker sex uafhængigt af partnerstatus. Tabel 4. Usikker sex fordelt på de forskellige kategorier af åbenhed Alle Fast partner Ikke fast partner Åbenhed Haft usikker sex N (%) Ikke haft usikker sex N (%) Altid åben 42 (18,6) 184 (81,4) Altid åben ved usikker sex 27 (34,0) 51 (65,4) Sommetider åben 64 (55,2) 52 (44,8) Aldrig åben ved løse partnere 76 (38,2) 123 (61,8) Aldrig åben 28 (32,2) 59 (67,8) Altid åben 30 (25,2) 89 (74,8) Altid åben ved usikker sex 13 (34,2) 25 (65,8) Sommetider åben 32 (56,1) 25 (43,9) Aldrig åben ved løse partnere 39 (41,5) 55 (58,5) Aldrig åben 8 (19,5) 33 (80,5) Altid åben 12 (11,4) 93 (88,6) Altid åben ved usikker sex 14 (35,0) 26 (65,0) Sommetider åben 32 (54,2) 27 (45,8) Aldrig åben ved løse partnere 37 (35,5) 67 (64,4) Aldrig åben 20 (44,4) 25 (55,6) Tabel 5 præsenterer resultaterne af den logistiske regressionsanalyse. Desuden giver figur 1 en grafisk illustration af resultaterne, der visuelt understøtter tolkningen. I analysen er der taget højde for betydningen af fødested, uddannelse, seksuel orientering, hyppighed af sex, deltagelse i formaliserede grupper for hiv-smittede og aktivt stofbrug i forhold til sammenhængen mellem

7 åbenhed og usikker sex. Analysen viste, at sammenhængen mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og risikoen for usikker sex var forskellig afhængigt af, om man havde en fast partner eller ej. Derfor var det ikke muligt at separere betydningen af åbenhed og partnerstatus i forhold til risikoen for usikker sex, hvorfor tabel 5 viser risikoen (odds ratio værdien) for usikker sex for alle kombinationer af åbenhed og fast/ikke fast partner. Som tidligere beskrevet udtrykker odds ratio (OR) værdien risikoen for at have haft usikker sex i hver kombination af henholdsvis åbenhed og partnerstatus sammenlignet med referencegruppen, som består af personer, der altid var åbne og havde en fast partner. Tabel 5. Justeret * logistisk regressionsanalyse af sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex (N = 588) Odds Ratio (OR) 95% konfidensinterval Åbenhed - fast partner Altid åben 1 Altid åben ved usikker sex 1,92 0,72 5,11 Sommetider åben 4,23 1,87 9,53 Aldrig åben ved løse partnere 2,15 1,05 4,41 Aldrig åben 0,97 0,36 2,65 Åbenhed ikke fast partner Altid åben 0,65 0,26 1,64 Altid åben ved usikker sex 2,30 0,90 5,89 Sommetider åben 3,61 1,57 8,27 Aldrig åben ved løse partnere 1,98 0,95 4,11 Aldrig åben 5,33 2,07 13,69 * Det vil sige, at der i den multiple logistiske regressionsanalyse er taget højde for betydningen af følgende faktorer for sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex: fødested, uddannelse, seksuel orientering, hyppighed af sex, deltagelse i formaliserede grupper for hiv-smittede og aktivt stofbrug. Et 95% konfidensinterval udtrykker den usikkerhed, OR-værdien er behæftet med og angiver det interval, som den sande værdi med 95% sandsynlighed ligger indenfor. Sammenlignet med referencegruppen havde personer, der aldrig var åbne og ikke havde en fast partner, den største risiko for at have haft usikker sex (OR=5,33). Derudover havde personer, der sommetider var åbne en stærkt forøget risiko for usikker sex sammenlignet med referencegruppen (fast partner: OR= 4,23; ikke fast partner: OR=3,61). Personer, der aldrig var åbne ved one-nightstands /løse partnere og selv havde en fast partner havde ligeledes en overrisiko for at have haft usikker sex sammenlignet med referencegruppen (OR=2,15). Både blandt personer, som altid var åbne ved usikker sex, og personer, der aldrig var åbne ved one-night-stands /løse partnere og havde en fast partner, ses en overrisiko for usikker sex i samme størrelsesorden. Endelig var der en tendens til at personer, der altid var åbne og ikke havde en fast partner, havde en lavere risiko for at have haft usikker sex (OR=0,65), ligesom gruppen af aldrig åbne med fast partner havde cirka den samme risiko for usikker sex som referencegruppen (OR=0,97).

8 Af figur 1 fremgår det tydeligt, at sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex er forskellig for personer, der henholdsvis havde og ikke havde en fast partner, idet risikoen for usikker sex var langt højere blandt de aldrig åbne uden en fast partner sammenlignet med de aldrig åbne med en fast partner. Figur 1. Grafisk illustration af logistisk regressionsanalyse af sammenhængen mellem åbenhed og usikker sex (N = 588) OR Altid V. usikker sex Sommetider Aldrig v. løse partnere Fast partner Ingen fast partner Aldrig Opsummering Analysen af sammenhængen mellem åbenhed over for nye seksualpartnere og usikker sex viste, at grad af åbenhed havde en betydning for graden af usikker seksualadfærd. Samtidig viste analysen, at partnerstatus modificerede betydningen af åbenhed i forhold til usikker sex, således at effekten varierede afhængigt af, om man havde en fast partner eller ej. En uddybende analyse viste, at forskellen primært skyldtes en forskellig effekt af åbenhed på usikker sex blandt personer, der aldrig var åbne. Således havde de aldrig åbne uden en fast partner en fem gange højere risiko for usikker sex sammenlignet med referencegruppen (de altid åbne med en fast partner), mens de aldrig åbne med en fast partner ikke havde en forhøjet risiko. Overordnet havde personer, der sommetider var åbne om deres hiv-status over for nye partnere, og personer, der aldrig var åbne og ikke havde en fast partner, den største risiko for at have haft usikker sex det sidste år sammenlignet med de øvrige grupper. Sammenlignet med referencegruppen var risikoen fire til fem gange forøget. Samtidig havde personer, der altid var åbne, og personer, der aldrig var åbne og havde en fast partner, den laveste risiko for at have haft usikker sex. Endelig fandt vi, at personer, der altid var åbne ved usikker sex, og personer, der aldrig var åbne ved one-night-stands /løse partnere, havde en cirka fordoblet risiko for usikker sex sammenlignet med referencegruppen.

9 Resultaterne kan fortolkes således, at hiv-smittede, der havde en konsistent strategi for åbenhed og enten altid var åbne eller altid var lukkede, havde den laveste risiko for usikker sex, dog med undtagelse af gruppen af hiv-smittede, der aldrig var åbne og ikke havde en fast partner. Omvendt havde hiv-smittede med en mere eller mindre inkonsistent strategi i forhold til åbenhed en overrisiko for usikker sex. Et vigtigt fund er således, at der blandt hiv-smittede uden en fast partner synes at være en omvendt sammenhæng mellem åbenhed og usikker sex, sådan at højere grad af åbenhed hænger sammen med mindre usikker sex. Blandt hiv-smittede med en fast partner synes der derimod at være en tendens til, at en mere konsistent strategi for åbenhed hænger sammen med mindre usikker sex. Implikationer for forebyggelse Ovenstående viser, at der i den undersøgte gruppe af hiv-smittede er en tendens til, at jo mere inkonsistent en strategi man har i forhold til åbenhed om hiv-status over for nye seksualpartnere med negativ eller ukendt hiv-status, jo større er risikoen for usikker sex. Dog ses der også en overrisiko for usikker sex i gruppen af hiv-smittede uden fast partner, der aldrig er åbne. I relation til et ønske om at reducere smittespredningen vil en oplagt implikation af dette fund være at lave initiativer rettet mod hiv-smittede, der har en mere eller mindre inkonsistent strategi i forhold til åbenhed samt rettet mod de aldrig åbne uden fast partner. Eventuelle initiativer skulle derfor styrke og støtte hiv-smittede i at anlægge så konsistent en åbenhedsstrategi som muligt og samtidig fokusere på vigtigheden af ikke at være lukket over for løse partnere. Et særligt fokus på personer uden en fast partner ville være i overensstemmelse med anbefalingerne fra flere udenlandske studier, som finder, at såvel lukkethed som usikker sex er mest udbredt blandt personer med løse partnere (12;29). Selvom konsistent lukkethed ikke er forbundet med en overrisiko for usikker sex blandt personer, der har en fast partner, kan det diskuteres, om det i praksis ville være moralsk forsvarligt ikke at anbefale/diskutere konsistent åbenhed for hiv-smittede med faste partnere, da lukkethed over for faste partnere kan have en række negative konsekvenser. For den hiv-smittede kan lukkethed eksempelvis føre til dårlig samvittighed og en følelse af at bære ansvaret for sikker sex alene, ligesom lukkethed kan skabe mistillid i forholdet. Desuden kan lukkethed over for faste partnere være problematisk i forhold til den gældende straffelov, blandt andet fordi der kan være tilfælde, hvor kondomet sprænger, og partneren udsættes for smitterisiko uden at være oplyst herom. I

10 praksis ville et eventuelt åbenhedsinitiativ således med al sandsynlighed fokusere på at øge andelen af hiv-smittede, der er konsistent åbne over for nye seksualpartnere eller ihvertfald har taget et valg i forhold til åbenhed og seksuel risikoadfærd. En beslutning om at gennemføre initiativer rettet mod at øge hiv-smittedes åbenhed med det formål at reducere smittespredningen kan med fordel foruden resultaterne fra denne undersøgelse tage højde for den foreliggende evidens fra internationale studier. Idet evidensen ikke er entydig, og da resultaterne fra denne undersøgelse er behæftet med en række metodiske problemer, kan det diskuteres, om det vil være meningsfuldt at iværksætte initiativer for at øge åbenheden blandt hivsmittede alene på den baggrund. Der er dog en række andre forhold, som også kan indgå i overvejelserne omkring initiativer rettet mod at øge hiv-smittedes åbenhed over for seksualpartnere, herunder andre fordele end smittereduktion. Eksempelvis synes gode argumenter for at promovere åbenhed at omfatte de potentielle positive konsekvenser forbundet med at være åben for den enkelte smittede, en mindsket risiko for kriminalisering samt partnerens mulighed for at træffe et informeret valg eller blive behandlet med PEP. Samtidig er det også vigtigt at forholde sig til de forhold, der kan være problematiske i forhold til åbenhed og at arbejde for at mindske disse problemer, herunder stigmatiseringen af hiv-smittede og de slag og den risiko for afvisning, der kan følge med at være åben. Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til, om åbenhedsinitiativer overhovedet kan antages at have en effekt og ændre hiv-smittedes åbenhedsadfærd. Det er generelt svært at ændre folks adfærd, og da åbenhed om hiv-status kan have ubehagelige konsekvenser for den smittede og derfor kræver et vist personligt overskud, kunne man forestille sig, at det også er svært at påvirke folk til at ændre adfærd på dette punkt. Hvis det primære formål er smittereduktion, er der desuden det specielle ved åbenhedsinitiativer, at de sigter mod at fremme andre individers og ikke målgruppens egen sundhed, fordi målet er at beskytte andre mod smitte. Det er derfor muligt, at åbenhedsinitiativer vil have endnu mindre effekt end andre adfærdsinterventioner, som typisk medfører en sundhedsgevinst for individet selv, fordi det er mindre motiverende at skulle beskytte andre personer end at beskytte sig selv (30).

11 Reference List (1) Simoni JM, Pantalone DW. Secrets and safety in the age of AIDS: does HIV disclosure lead to safer sex? Top HIV Med 2004;12(4): (2) Prestage G, Van D, V, Grulich A, Kippax S, McInnes D, Hendry O. Gay men's casual sex encounters: discussing HIV and using condoms. AIDS Care 2001;13(3): (3) Wolitski RJ, Bailey CJ, O'Leary A, Gomez CA, Parsons JT. Self-perceived responsibility of HIV-seropositive men who have sex with men for preventing HIV transmission. AIDS Behav 2003 December;7(4): (4) Stirratt M. I have something to tell you: Hiv serostatus disclosure practices of hiv-positive gay and bisexual men with sex partners. In: Halkitis PN, Gomez CA, Wolitski RJ, editors. HIV + Sex: the psychological and interpersonal dynamics of HIV-seropositive gay and bisexual men's relationships.washington D.C.: American Psychological Association; p (5) De Rosa CJ, Marks G. Preventive counseling of HIV-positive men and self-disclosure of serostatus to sex partners: new opportunities for prevention. Health Psychol 1998;17(3): (6) Hart TA, Wolitski RJ, Purcell DW, Parsons JT, Gomez CA. Partner awareness of the serostatus of HIV-seropositive men who have sex with men: impact on unprotected sexual behavior. AIDS Behav 2005;9(2): (7) Kalichman SC, Nachimson D. Self-efficacy and disclosure of HIV-positive serostatus to sex partners. Health Psychol 1999;18(3): (8) Marks G, Richardson JL, Maldonado N. Self-disclosure of HIV infection to sexual partners. Am J Public Health 1991;81(10): (9) Marks G, Ruiz MS, Richardson JL, Reed D, Mason HR, Sotelo M et al. Anal intercourse and disclosure of HIV infection among seropositive gay and bisexual men. J Acquir Immune Defic Syndr 1994;7(8): (10) Niccolai LM, Dorst D, Myers L, Kissinger PJ. Disclosure of HIV status to sexual partners: predictors and temporal patterns. Sex Transm Dis 1999;26(5): (11) Olley BO, Seedat S, Stein DJ. Self-disclosure of HIV serostatus in recently diagnosed patients with HIV in South Africa. Afr J Reprod Health 2004;8(2):71-6. (12) Parsons JT, Schrimshaw EW, Bimbi DS, Wolitski RJ, Gomez CA, Halkitis PN. Consistent, inconsistent, and non-disclosure to casual sexual partners among HIV-seropositive gay and bisexual men. AIDS 2005;19 Suppl 1:S87-S97. (13) Simbayi LC, Kalichman SC, Strebel A, Cloete A, Henda N, Mqeketo A. Disclosure of HIV status to sex partners and sexual risk behaviours among HIV-positive men and women, Cape Town, South Africa. Sex Transm Infect 2007;83(1):29-34.

12 (14) Sturdevant MS, Belzer M, Weissman G, Friedman LB, Sarr M, Muenz LR. The relationship of unsafe sexual behavior and the characteristics of sexual partners of HIV infected and HIV uninfected adolescent females. J Adolesc Health 2001;29(3 Suppl): (15) Carballo-Dieguez A, Miner M, Dolezal C, Rosser BR, Jacoby S. Sexual Negotiation, HIV- Status Disclosure, and Sexual Risk Behavior Among Latino Men Who Use the Internet to Seek Sex with Other Men. Arch Sex Behav 2006;35(4): (16) Crepaz N, Marks G. Serostatus disclosure, sexual communication and safer sex in HIVpositive men. AIDS Care 2003;15(3): (17) D'Angelo LJ, Abdalian SE, Sarr M, Hoffman N, Belzer M. Disclosure of serostatus by HIV infected youth: the experience of the REACH study. Reaching for Excellence in Adolescent Care and Health. J Adolesc Health 2001;29(3 Suppl):72-9. (18) Dave SS, Stephenson J, Mercey DE, Panahmand N, Jungmann E. Sexual behaviour, condom use, and disclosure of HIV status in HIV infected heterosexual individuals attending an inner London HIV clinic. Sex Transm Infect 2006;82(2): (19) Geary MK, King G, Forsberg AD, Delaronde SR, Parsons J. Issues of disclosure and condom use in adolescents with hemophilia and HIV. Hemophilia Behavioral Evaluative Intervention Project Staff. Pediatr AIDS HIV Infect 1996;7(6): (20) Kalichman SC. Psychological and social correlates of high-risk sexual behaviour among men and women living with HIV/AIDS. AIDS Care 1999;11(4): (21) Kalichman SC, Rompa D, Luke W, Austin J. HIV transmission risk behaviours among HIVpositive persons in serodiscordant relationships. Int J STD AIDS 2002;13(10): (22) King G, Delaronde SR, Dinoi R, Forsberg AD. Substance use, coping, and safer sex practices among adolescents with hemophilia and human immunodeficiency virus. The Hemophilia Behavioral Intervention Evaluative Project Committee. J Adolesc Health 1996;18(6): (23) Marks G, Crepaz N. HIV-positive men's sexual practices in the context of self-disclosure of HIV status. J Acquir Immune Defic Syndr 2001;27(1): (24) Poppen PJ, Reisen CA, Zea MC, Bianchi FT, Echeverry JJ. Serostatus disclosure, seroconcordance, partner relationship, and unprotected anal intercourse among HIV-positive Latino men who have sex with men. AIDS Educ Prev 2005;17(3): (25) Raj A, Cheng DM, Levison R, Meli S, Samet JH. Sex trade, sexual risk, and nondisclosure of HIV serostatus: findings from HIV-infected persons with a history of alcohol problems. AIDS Behav 2006;10(2): (26) Sobel E, Shine D, DiPietro D, Rabinowitz M. Condom use among HIV-infected patients in South Bronx, New York. AIDS 1996;10(2): (27) Stein MD, Freedberg KA, Sullivan LM, Savetsky J, Levenson SM, Hingson R et al. Sexual ethics. Disclosure of HIV-positive status to partners. Arch Intern Med 1998;158(3):253-7.

13 (28) Wolitski RJ, Rietmeijer CA, Goldbaum GM, Wilson RM. HIV serostatus disclosure among gay and bisexual men in four American cities: general patterns and relation to sexual practices. AIDS Care 1998;10(5): (29) Ciccarone DH, Kanouse DE, Collins RL, Miu A, Chen JL, Morton SC et al. Sex without disclosure of positive HIV serostatus in a US probability sample of persons receiving medical care for HIV infection. Am J Public Health 2003;93(6): (30) Wolitski RJ, Gomez CA, Parsons JT. Effects of a peer-led behavioral intervention to reduce HIV transmission and promote serostatus disclosure among HIV-seropositive gay and bisexual men. AIDS 2005;19 Suppl 1:S

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING Kapitel 5 Sexlivet 99 104 106 107 111 112 115 117 118 119 124 Hiv påvirker sexlivet Bekymringen i forbindelse med sex At vælge hiv-smittede partnere Opsummering Seksuelle vanskeligheder Opsummering Usikker

Læs mere

Usikker sex blandt unge danskere

Usikker sex blandt unge danskere Sexologi Usikker sex blandt unge danskere Af Marianne J. Jørgensen, Berit Andersen, Helle Terkildsen Maindal og Frede Olesen Det er i konsultationen når vi snakker antikonception, og unge henvender sig

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem Kapitel 9 Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem 167 168 170 173 175 Socialforvaltningen Årsager til henvendelse på socialforvaltningen Gør kendskabet til hiv-status nogen forskel

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

11. Sex og risikoadfærd

11. Sex og risikoadfærd 11. Sex og risikoadfærd Forfatter: Ronny Tikkanen 1 Seksuel risikoadfærd hvad viser forskningen? Inden for hiv-præventionen har diskursen teoriuddannelse og diskussion bevæget sig fra risikogrupper til

Læs mere

Denne side er til brug for ambulatorierne

Denne side er til brug for ambulatorierne Levekårsundersøgelse Denne side er til brug for ambulatorierne SIDEN SKAL AFRIVES INDEN SKEMAET UDLEVERES TIL PATIENTEN! Udgave september 00 LEVEKÅR OG LIVSKVALITET 00 UNDERSØGELSE AF HIV-SMITTEDES LEVEKÅR

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

UDIAGNOSTICEREDE HIV-SMITTEDE I DANMARK HANDLINGSPLAN STATUS OG OPDATERING 2011

UDIAGNOSTICEREDE HIV-SMITTEDE I DANMARK HANDLINGSPLAN STATUS OG OPDATERING 2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 25 Offentligt UDIAGNOSTICEREDE HIV-SMITTEDE I DANMARK HANDLINGSPLAN STATUS OG OPDATERING 2011 1 INDHOLD Indledning... 3 Idé og mål... 3 Baggrund...

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Mie Carstensen & Anders Dahl Hiv-Danmark

Mie Carstensen & Anders Dahl Hiv-Danmark HIV OG LEVEKÅR en undersøgelse af hiv-smittedes levekår og livskvalitet i Danmark Mie Carstensen & Anders Dahl Hiv-Danmark Om forfatterne Mie Carstensen (f. 1972), er uddannet cand.scient. soc. fra Roskilde

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe?

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? af Jens Kovsted, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, jak@econ.ku.dk Hvorfor findes 70 procent af verdens HIV/AIDS smittede mennesker i Afrika et kontinent

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Behandling og bivirkninger

Behandling og bivirkninger Kapitel 7 Behandling og bivirkninger 147 148 150 151 152 Den moderne flerstofsbehandling At være i ARVbehandling Dialogen med personalet på de hivbehandlende centre Bivirkninger Bange for at andre skal

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Selvskade i den danske befolkning August 2015

Selvskade i den danske befolkning August 2015 Selvskade i den danske befolkning August 2015 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 3520 0446 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2

Læs mere

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig?

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig? Hvilke sundhedsfremmende indsatser skal kommunerne koncentrere sig om, og hvilke skal de lade ligge? Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig? Jakob Kjellberg, Professor, Projektchef & Programleder

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune OKTOBER 2014 Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune ÆLDRE OG ENSOMHED 2 ÆLDRE OG ENSOMHED 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Ensomhed i Nordfyns Kommune... 6 2.1 Hvad

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere