Transmittans, reflektans og g-værdi for glas og ruder med integrerede PV-moduler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transmittans, reflektans og g-værdi for glas og ruder med integrerede PV-moduler"

Transkript

1 Jørgen M. Schultz Transmittans, reflektans og g-værdi for glas og ruder med integrerede PV-moduler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR ISSN

2 Forord Denne rapport beskriver resultaterne fra måling af transmittans og reflektans for 6 forskellige glas med integrerede solceller (PV-moduler) samt beregnede g-værdier for forskellige flerlags rudetyper hvori det ene glaslag er med integrerede solceller. g-værdierne er beregnet med programmet WINDOW 5 med anvendelse af de målte værdier for transmittans og reflektans. Målingerne og beregningerne er udført for Teknologisk Institut, Taastrup som en del af projektet LYS OG ENERGI - solceller i transparente facader, PSO F&U-projekt nr Lyngby, december 2007 Jørgen M. Schultz 2

3 Indholdsfortegnelse Måling af transmittans og reflektans... 4 Målt transmittans... 4 Målt reflektans... 6 Beregning af g-værdier... 7 Beregnede g-værdier Simpel sammenhæng mellem åbningsgrad og g-værdi Konklusion Referencer

4 Måling af transmittans og reflektans Målingerne er udført ved hjælp af et goniospektrometer placeret på BYG DTU. Princippet i målemetoden er, at prøveemnet (ruden) placeres i en holder og belyses med en tungsten halogen lampe. Ved lysets passage af ruden kan der ske en spredning af lyset, ligesom forskellige bølgelængdeområder kan blive mere eller mindre afskåret. Derfor måles den spektrale fordeling af transmitterede stråling bag ruden i en halvkugle med en diameter på 2 meter. Fysisk sker dette ved, at et følerelement er monteret på en halvcirkelformet bøjle, der kan vippes omkring en vandret akse. Følerelementets flyttes nu rundt på halvkuglen i små step svarende til en af brugeren bestemt vinkel (f.eks. 1 ) henholdsvis horisontalt (sideværts på bøjlen) og vertikalt (drejning af bøjlen omkring sin vandrette akse). På denne måde registreres den samlede transmitterede stråling. Idet lampens spektralfordeling ikke præcis svarer til sollysets spektralfordeling, bestemmes transmittansen (og reflektansen) ved for hvert bølgelængdeområde (5 nm intervaller i området nm) at finde forholdet mellem den målte transmitterede stråling og den tilsvarende stråling fra lampen, når prøveemnet er fjernet. Resultatet herfra multipliceres med en standard spektralfordeling af solstrålingen (ISO 9050), hvorved transmittansen af solenergi bestemmes ved summation over hele bølgelængdeområdet. På tilsvarende vis kan også dagslystransmittansen findes ( nm). Målt transmittans Der er blevet målt transmittans på 6 forskellige PV-glasopbygninger 5 med et relativt fint net af PV-celler samt en referenceløsning med cm 2 polykrystallinske PV-celler placeret i en matrix med 30 mm afstand mellem cellerne. For de første 5 PV-glastyper kan den samlede transmittans og reflektans måles direkte, idet målefeltet har en udbredelse, der resulterer i en repræsentativ andel af hhv. transparente og opake områder. Dette er derimod ikke muligt for referencen pga. de store PV-celler. Derfor er transmittansen i dette tilfælde beregnet som forholdet mellem det transparente areal og totalarealet (figur 1) ganget med en beregnet transmittans for det transparente areal A PV = 4 x (75 x 75) mm 2 = mm 2 A trans = 4 x (75 x 30) mm 2 + (30 x 30) mm 2 = 9900 mm 2 A total = mm 2 A trans /A total = 0,3056 Figur 1. Udsnit af referencerude med angivelse af mål (mm). Tranmittansen for det transparente areal er beregnet med programmet Spectrum fra Pilkington. Referenceglasset er opbygget af to 10 mm glas med ca. 1 mm luftmellemrum svarende til PV-cellernes tykkelse. Ud fra den ringe farvning i glasset er det forudsat, at der er anvendt jernfattigt glas svarende til Pilkington Optiwhite, hvorved transmittansen af solstråling og dagslys for den transparente del findes til hhv. 0,78 og 0,82. Baseret på 4

5 ovenstående kan PV-glassets transmittans findes ved at multiplicere med arealforholdet på 0,3056. Nedenstående tabel 1 viser resultatet fra målingerne af transmittansen for de 5 PV-glas samt den beregnede transmittans for referenceglasset. For PV-glasset WSS0008 er der ud over måling af transmittansen ved normalstråling også målt transmittans for 4 forskellige indfaldsvinkler, jf. tabel 1. Tabel 1. Målte solenergitransmittanser (τ e ) og dagslystransmittanse (τ v ) for 5 PV-glas samt beregnede transmittanser for referenceglasset. PV-glastype MST- WSS0007 WSS0008 WSS0009 i v 44T101OU τ e τ v τ e τ v τ e τ v τ e τ v τ e τ v τ e τ v MST- 50T051OU Reference 0 0,06 0,07 0,16 0,17 0,17 0,18 0,07 0,08 0,03 0,04 0,24 0, ,15 0, ,15 0, ,14 0, ,12 0,14 Det gælder for alle PV-glassene, at den resulterende transmittans svarer til det transparente areals transmittans multipliceret med forholdet mellem det transparente og det totale areal af PV-glasset, idet PV-cellerne er opake. Baseret på den målte transmittans og en kendt transmittans (beregnet med Spectrum ) af den transparente del af PV-glasset, kan andelen af PV-glasset, som er transparent, beregnes ud fra de målte transmittanser. Resultatet af en sådan beregning er vist i tabel 2. Tabel 2. Beregnet transparent andel af PV-rude ud fra målt transmittans. PV-rudetype WSS0007 WSS0008 WSS0009 MST-44T101OU MST-50T051OU Reference Opbygning 3 mm jernfattigt 3 mm float 3 mm jernfattigt 3 mm float 3 mm jernfattigt 3 mm float 5 mm float 5 mm float 5 mm float 5 mm float 10 mm jernfattigt 10 mm jernfattigt Beregnet transmittans af transparent areal Målt transmittans Beregnet transparent andel Målt transparent andel ud fra geometri 0,77 0,06 8 % 9 % 0,77 0,16 21 % 21 % 0,77 0,17 22 % 23 % 0,67 0,07 10 % - 0,67 0,03 4 % - 0,78 0,24 31 % 31 % 5

6 Den beregnede transparente andel ud fra målingerne ligger tæt på den geometrisk bestemte andel, hvor blot en fejlmåling på diameteren af hullerne i WSS-panelerne på 0,1 mm flytter den geometrisk bestemte værdi med ca. 2 %-point. Målingerne på WSS0008 under forskellige indfaldsvinkler er optegnet i figur 2, og der er foretaget en estimering af indfaldsvinkelkorrektionen givet ved: τ θ = τ 0 (1-tg α (θ/2)), hvor θ er indfaldsvinklen. Værdien for eksponenten α er fundet til 3,9 for sollystransmittansen og 4,2 for dagslystransmittansen, hvilket svarer til værdierne for normalt glas. Dette stemmer selvfølgelig også overens med, at selve sol- og dagslystransmissionen kun sker gennem glas og ikke andre materialer. Transmittans for WSS t_e, målt t_v, målt t_e, kurvefit t_v, kurvefit Transmittans Indfaldsvinkel [ ] Figur 2. Transmittansens afhængighed af indfaldsvinklen bestemt for PV-glas WSS0008. Målt reflektans Reflektansen fra PV-glassenes forside, der er den side der vender udad, er blevet målt for alle 6 PV-glas. Det gælder, som ved transmittansmålingerne, at reflektansen er målt direkte for de 5 PV-glas med et relativt fint net af PV-celler, mens der for reference ruden er målt reflektansen for et areal, der udelukkende er dækket af den polykrystallinske PV-celle. Specielt for WSS-glastyperne er der synligt stor forskel på reflektansen fra glasset for- og bagside. Der er derfor også foretaget en enkelt måling af reflektansen fra bagsiden af WSS0008. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel 3. 6

7 Tabel 3. Målt solenergireflektans (ρ e ) og dagslysreflektans (ρ v ) for 5 PV-glas samt for delarealet af referenceglasset indeholdende polykrystallinske PV-celler. PV-glastype MST- WSS0007 WSS0008 WSS T101OU MST- 50T051OU Reference ρ e ρ v ρ e ρ v ρ e ρ v ρ e ρ v ρ e ρ v ρ e ρ v Udad 0,050 0,046 0,057 0,054 0,055 0,053 0,122 0,067 0,121 0,062 0,043 0,042 Indad 0,336 0,341 Reflektansen målt for glassets bagside er kun gældende for kortbølget stråling, og har meget lille indflydelse på sol- og dagslystransmittansen når PV-glasset anvendes i f.eks. en 2-lags rudeløsning. Effekten på den samlede transmittans opstår ved refleksion af en del af den stråling, der reflekteres tilbage fra det inderste glaslag. Er det inderste glaslag et almindeligt floatglas evt. med en lavemissiv belægning, vil mængden af stråling der reflekteres tilbage mod PV-rudens bagside være yderst begrænset. For de aktuelle PV-glas med en relativ lille åbningsgrad er mængden af sollys, der kommer igennem PV-glasset, og som dermed kan reflekteres tilbage mod PV-glasset fra det inderste glas, meget lille, og effekten af bagsidereflektansen er negligerbar. For PV-glas med en større åbningsgrad, vil der selvfølgelig være mere sollys, der trænger igennem til det inderste glas og dermed vil der også være en større reflekteret lysmængde tilbage mod PV-glasset. Imidlertid betyder en større åbningsgrad også, at det delvist spejlende areal hidrørende fra PV-modulernes bagside er reduceret, hvorved den resulterende bagsidereflektans vil være reduceret tilsvarende. Det kan derfor konkluderes, at bagsidereflektansen har negligerbar indflydelse. Beregning af g-værdier Den totale solenergitransmittans, g-værdien, består dels af den direkte transmitterede solenergi og dels af et sekundært led, der skyldes opvarmningen af ruden på grund a f absorption af solenergi i rudens forskellige glas. En del af den absorberede solenergi vil således tilføres rummet bag ruden og skal derfor tillægges den direkte transmitterede solenergi for at finde den totale solenergitransmittans. Beregningen af forskellige rudeopbygningers g-værdi er foretaget med programmet WINDOW 5 [1] under forudsætning af, at glaslaget med PV-modulerne kan betragtes som ét glaslag med optiske værdier svarende til de målte. Denne forudsætning anses for at være dækkende for glassene med PV-modulerne jævnt fordelt over glasarealet, og hvor PVmodulerne er tynde i forhold til glastykkelsen (ingen signifikante refleksioner internt i PVglasset hidrørende fra PV-modulernes kanter). Indbygningen af PV-modulerne imellem to lag glas betyder også, at glasset vil virke som varmefordelende plader, så PV-glasset temperaturmæssigt kan betragtes som én enhed. Der kan være lidt større usikkerhed med hensyn til, om forudsætningerne også holder for referenceglasset, hvor der er relativ stor afstand mellem de enkelte PV-moduler, samt at PV-modulernes tykkelse på ca. 1 mm måske kunne give anledning til ændrede optiske egenskaber ved større indfaldsvinkler i forhold til 7

8 glas i almindelighed. Imidlertid er PV-modulerne i referenceruden placeret mellem 10 mm tykke glas, hvorfor det antages, at de tykke glas er optisk dominerende. I tilfældet, hvor det ene glas i rudekonstruktionen indeholder PV-celler, vil en del af den absorberede solenergi, svarende til PV-cellens effektivitet, blive omdannet til elektrisk energi og fjernet fra glasset uden at medføre en opvarmning. Ved beregning af g-værdien for en rude med PV-celler skal der derfor tages hensyn til dette forhold. Dette gøres beregningsmæssigt ved at øge den tilsyneladende reflektans fra PV-glassets yderside svarende til den aktuelle PV-celles effektivitet ved den aktuelle temperatur. Beregningsgangen er således iterativ, idet ruden først beregnes uden hensyn til PV-modulets el-produktion, hvorved PV-modulets temperatur findes. Ud fra den fundne temperatur beregnes PV-modulets effektivitet, der direkte adderes til den målte reflektans for PV-glassets yderside, og en ny beregning gennemføres. Der kræves normalt 2 iterationer før, der ikke længere sker nogen ændring i PV-glassets temperatur. I det aktuelle tilfælde, hvor PV-modulerne kun dækker en del af glassets areal, skal reflektansen selvfølgelig kun korrigeres for den del, der er dækket af PV-modulerne, dvs. at for alle de målte glas undtagen referenceglasset findes den beregningsmæssige reflektans fra PV-glassets yderside på flg. måde: ρ korrigeret = ρ målt A + A PV total η PV ( T) hvor ρ korrigeret : regningsmæssig reflektans af PV-glassets yderside [-] ρ målt: målt reflektans af PV-glassets yderside [-] A PV : arealet dækket af PV-moduler [m 2 ] A total : PV-glassets totale areal [m 2 ] η PV (T): PV-modulets effektivitet ved temperaturen T [-] For referenceglasset beregnes reflektansen på PV-glassets yderside på flg. måde: ρ korrigeret ρ = glas A glas + ( ρ + η ( T) ) PV,målt A total PV A PV hvor ρ korrigeret : regningsmæssig reflektans af PV-glassets yderside [-] ρ glas: beregnet reflektans for den transparente del af PV-glassets yderside [-] A glas : transparent areal af PV-glasset [m 2 ] ρ PV,må lt: η PV (T): målt reflektans for den opake del af PV-glassets yderside [-] PV-modulets effektivitet ved temperaturen T [-] A PV : arealet dækket af PV-moduler [m 2 ] A total : PV-glassets totale areal [m 2 ] Den totale solenergitransmittans er beregnet for to forskellige rudeløsninger med PV-glas yderst: 8

9 1. En termorudeløsning, hvor det inderste glaslag er et almindeligt floatglas (4 mm Pilkington Optifloat Clear ) uden nogen form for belægninger og med 15 mm luftmellemrum. 2. En energirudeløsning, hvor det inderste glas er et lavemissionsbelagt floatglas (4 mm Pilkington Optitherm SN ) med 15 mm argonfyldt mellemrum mellem glassene. Beregningerne af g-værdierne er foretaget for 2 forskellige klimaforhold: 1. Vintersituation med en indetemperatur på 20 C, en udetemperatur på 0 C, standard overgansisolanser (indvendigt: 0,13 (m 2 K)/W, udvendigt: 0,04 (m 2 K)/W) og et solindfald på ruden på 500 W/m 2 [2]. 2. Sommersituation ( worst case ) med en indetemperatur på 25 C, en udetemperatur på 30 C, vindstille og et solindfald på ruden på 500 W/m 2. Nedenstående tabel 4-7 viser de beregnede temperaturer for det yderste glaslag i ruden for de forskellige rudetyper og den deraf beregnede korrigerede reflektans for PV-glassets yderside. Tabel 4. Vinter (T ude = 0 C, T inde = 20 C, standard overgangsisolanser, I sol = 500 W/m 2 ). PV-celle effektiviteter, beregnede glastemperaturer for PV-glasset samt beregnet korrigeret reflektans under hensyntagen til PV-modulernes temperatur, når PVglasset sidder i en termorudeløsning. PV-termorude η PV (20 ) dη/dt Beregnet T η PV (T) ρ målt ρ korrigeret PV-glastype - %/K C WSS0007 0,10 0,2 17,0 0,101 0,050 0,143 WSS0008 0,10 0,2 15,5 0,101 0,057 0,137 WSS0009 0,10 0,2 15,3 0,101 0,055 0,134 MST-44T101OU 0,05 0,2 16,9 0,050 0,122 0,167 MST-50T051OU 0,05 0,2 17,4 0,050 0,121 0,169 Reference 0,12 0,2 14,8 0,121 0,043 0,138 9

10 Tabel 5. Vinter (T ude = 0 C, T inde = 20 C, standard overgangsisolanser, I sol = 500 W/m 2 ). PV-celle effektiviteter, beregnede glastemperaturer for PV-glasset samt beregnet korrigeret reflektans under hensyntagen til PV-modulernes temperatur, når PVglasset sidder i en energirudeløsning. PV-energirude η PV (20 ) dη/dt Beregnet T η PV (T) ρ målt ρ korrigeret PV-glastype - %/K C WSS0007 0,10 0,2 17,0 0,101 0,050 0,143 WSS0008 0,10 0,2 15,5 0,101 0,057 0,137 WSS0009 0,10 0,2 15,5 0,101 0,055 0,134 MST-44T101OU 0,05 0,2 17,0 0,050 0,122 0,167 MST-50T051OU 0,05 0,2 17,4 0,050 0,121 0,169 Reference 0,12 0,2 14,6 0,121 0,043 0,138 Tabel 6. Sommer (T ude = 30 C, T inde = 25 C, vindstille, I sol = 500 W/m 2 ). PV-celle effektiviteter, beregnede glastemperaturer for PV-glasset samt beregnet korrigeret reflektans under hensyntagen til PV-modulernes temperatur, når PVglasset sidder i en termorudeløsning. PV-termorude η PV (20 ) dη/dt Beregnet T η PV (T) ρ målt ρ korrigeret PV-glastype - %/K C WSS0007 0,10 0,2 52,1 0,094 0,050 0,136 WSS0008 0,10 0,2 49,8 0,094 0,057 0,131 WSS0009 0,10 0,2 49,5 0,094 0,055 0,128 MST-44T101OU 0,05 0,2 51,3 0,047 0,122 0,164 MST-50T051OU 0,05 0,2 52,2 0,047 0,121 0,166 Reference 0,12 0,2 47,9 0,113 0,043 0,133 Tabel 7. Sommer (T ude = 30 C, T inde = 25 C, vindstille, I sol = 500 W/m 2 ). PV-celle effektiviteter (η PV ), beregnede glastemperaturer for PV-glasset samt beregnet korrigeret reflektans under hensyntagen til PV-modulernes temperatur, når PV-glasset sidder i en energirudeløsning. PV-energirude η PV (20 ) dη/dt Beregnet T η PV (T) ρ målt ρ korrigeret PV-glastype - %/K C WSS0007 0,10 0,2 56,3 0,093 0,050 0,135 WSS0008 0,10 0,2 54,0 0,093 0,057 0,131 WSS0009 0,10 0,2 53,8 0,093 0,055 0,128 MST-44T101OU 0,05 0,2 55,5 0,046 0,122 0,164 MST-50T051OU 0,05 0,2 56,4 0,046 0,121 0,166 Reference 0,12 0,2 52,4 0,112 0,043 0,132 10

11 Figur 3 viser inddata til optisk beskrivelse af et glas i dette tilfælde PV-glassene. Inddata angives for sollys, dagslys og langbølget stråling. Ved indtastning af data for PV-glassene anvendes der kun den korrigerede reflektans for sollys idet, det er denne, der har betydning for g-værdiberegningen, mens værdierne for dagslys, der kun har betydning for beregning af dagslystransmittansen, angives med deres målte eller for bagside-reflektansen - skønnede værdier. Værdierne for langbølget stråling er lig med dem for almindeligt glas. Figur 3. Eksempel på inddata i WINDOW 5 [1]. Beregnede g-værdier Nedenstående tabel 8-9 viser de beregnede g-værdier og dagslystransmittanser for de to undersøgte rudetyper under de to forskellige klimabetingelser med de seks forskellige PV-glas som yderste glaslag i ruden. 11

12 Tabel 8. Vinter (T ude = 0 C, T inde = 20 C, standard overgangsisolanser, I sol = 500 W/m 2 ). Beregnet g-værdi for hhv. en termorude- og en energirudeløsning, med PV-glas som yderste glaslag. Luftfyldt termorude, U g = 2,8 W/m 2 K Argonfyldt energirude, U g = 1,2 W/m 2 K PV-glastype Total solenergitransmittans, g Dagslys transmittans τ v Total solenergitransmittans, g Dagslys transmittans τ v WSS0007 0,15 0,07 0,09 0,06 WSS0008 0,23 0,16 0,15 0,15 WSS0009 0,24 0,17 0,16 0,16 MST-44T101OU 0,16 0,07 0,09 0,07 MST-50T051OU 0,13 0,04 0,07 0,04 Referenceglas 0,29 0,23 0,20 0,22 Tabel 9. Sommer (T ude = 30 C, T inde = 25 C, vindstille, I sol = 500 W/m 2 ). Beregnet g-værdi for hhv. en termorude- og en energirudeløsning, med PV-glas som yderste glaslag. Luftfyldt termorude, U g = 2,8 W/m 2 K Argonfyldt energirude, U g = 1,2 W/m 2 K PV-glastype Total solenergitransmittans, g Dagslys transmittans τ v Total solenergitransmittans, g Dagslys transmittans τ v WSS0007 0,23 0,07 0,13 0,06 WSS0008 0,30 0,16 0,19 0,15 WSS0009 0,31 0,17 0,20 0,16 MST-44T101OU 0,23 0,07 0,13 0,07 MST-50T051OU 0,20 0,04 0,11 0,04 Referenceglas 0,35 0,23 0,24 0,22 Bemærk den væsentlige forskel i g-værdien mellem termorudeløsningen, hvor det inderste glas er et almindeligt floatglas uden nogen lavemissionsbelægning, og lavenergirudeløsningen, hvor den inderste glasoverflade vendende mod PV-glassets bagside har en lavemissionsbelægning med en emissivitet på 0,063. I termorudeløsningen vil det varme PVglas overføre en væsentlig energimængde ved ledning og især stråling til det inderste lag glas i ruden. Dette sker ikke i nær samme grad i lavenergirudeløsningen, hvor strålingsudvekslingen næsten er blokeret, og varmeledningen væsentlig reduceret pga. argonfyldningen. Der er også en væsentlig forskel mellem g-værdien i vinter- og sommersituationen specielt for termorudeløsningen. Ved anvendelse af g-værdien i beregning af bygningers energiforbrug er ingen af de beregnede værdier repræsentative. Til vurdering af hvilken af de beregnede værdier der er mest repræsentativ er der foretaget en beregning af g-værdien for WSS0008 med standard overgangsisolanser, indetemperatur på 20 C og med en udetemperatur på 11,1 C, der svarer til referenceårets årsmiddelværdi af udetemperaturen for perioder med direkte sol. 12

13 I dette tilfælde ligger g-værdien for termoruden på 0,23 og g-værdien for energiruden på 0,16, hvilket er meget tæt på vintersituationen, hvorfor denne vil være den mest repræsentative værdi. Generelt set ændrer g-værdien sig ikke ret meget som funktion af udetemperaturen men mere som funktion af de faktiske varmeoverføringskoefficienter ved rudens inder- og yderside. En beregning med standard overgangsisolanser med fastholdt indetemperatur på 20 C og varierende udetemperatur mellem 0 C og 30 C medfører beregnede g-værdier i intervallet 0,15 0,16 for en energirude med WSS0008 som yderste glaslag. Den fundne g-værdi for samme rudetype i sommersituationen med vindstille vejr giver en g-værdi på 0,19. Simpel sammenhæng mellem åbningsgrad og g-værdi Nedenstående figur 4 viser sammenhængen mellem de fundne g-værdier og den tilhørende åbningsgrad for PV-glasset. Ud over de fundne g-værdier baseret på målingerne af transmittans og reflektans for PV-glassene er der i figur 4 også medtaget beregnede g-værdier for en åbningsgrad på hhv. 0 % og 100 % beregnet ned programmet WINDOW 5. Sammenhæng mellem g-værdi og åbningsgrad af PV-glas g-værdi [-] Åbningsgrad, A [-] "målte" g-værdier for termorude, sommer "målte" g-værdier for termorude, vinter Lineær regression, termorude, vinter Lineær regression, termorude, sommer "målte" g-værdier for energirude, sommer "målte" g-værdier for energirude, vinter Lineær regression, energirude, vinter Lineær regression, energirude, sommer Figur 4. Sammenhæng mellem g-værdi og åbningsgraden af PV-glasset. De lineære regressionsudtryk for g-værdien som funktion af åbningsgraden er: Termorude, sommer: g = 0, ,577 A, r = 0,999 Termorude, vinter g = 0, ,650 A, r 2 = 0,999 Energirude, sommer g = 0, ,502 A, r 2 = 0,999 Energirude, vinter g = 0, ,530 A, r 2 = 0,

14 Det må på baggrund af resultaterne afbilledet i figur 4 konkluderes, at g-værdien med god tilnærmelse kan beregnes ud fra åbningsgraden samt den beregnede g-værdi, f.eks. med programmet WINDOW 5, ved hhv. 0 % og 100 % åbningsgrad. Konklusion Der er foretaget måling af transmittans og reflektans for 6 forskellige PV-glas. Resultaterne af målingerne er anvendt til en tilnærmet beregning af g-værdien i programmet WINDOW 5 for hhv. en termorude- og en energirudeløsning, i hvilke PV-glasset udgør det yderste glaslag. Ved beregning af g-værdierne er der anvendt den målte gennemsnitlige transmittans og reflektans for PV-glassene, der ved målingerne er fundet ved en sammenvægtning af spektralfordelingen af det transmitterede, henholdsvise reflekterede lys. En mere præcis beregning af g-værdien kan opnås ved også at anvende spektralfordelingen som inddata til WINDOW 5, hvilket imidlertid ligger uden for dette projekts grænser. Det vurderes ikke, at der vil være signifikant forskel mellem den tilnærmede og mere præcise beregning. Baseret på målingerne og de efterfølgende beregninger af g-værdien for forskellige åbningsgrader i PCV-glasset kan det konkluderes, at g-værdien med god tilnærmelse kan beregnes som en lineær funktion af åbningsgraden. Referencer [1] WINDOW 5.2 vers re/window/window.html [2] Energimærkning. Tekniske bestemmelser for ruder, juni

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber Karsten Duer Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-01-09 2001 ISSN 1601-8605 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 2. BESKRIVELSE AF THERM...2

Læs mere

Fremtidens Intelligente glasfacader

Fremtidens Intelligente glasfacader Fremtidens Intelligente glasfacader 26. Maj 2010 Ballerup 1. Juni 2010 Aarhus 27. Maj 2010 Aalborg 3. Juni 2010 Middelfart Lars Gert Husum Jørgensen ingeniør m.ida Vigtige faktorer omkring glas! Densitet

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010

Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010 Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 1 Parameterkurver Vi har tidligere set på en linjes parameterfremstilling, feks af typen: 1 OP = t +, hvor t R, og hvor OP er stedvektor

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =

Læs mere

VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION

VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION SPECIALKURSUS AF TOBIAS THORUP MADSEN JANUAR 00 Forord Denne rapport er udarbejdet i vinteren 00/00 og resultatet af et 0

Læs mere

Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016. Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen?

Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016. Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen? Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016 Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen? Kravene til en varmtvandsbeholder har ændret sig gennem

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Modul 5: Test for én stikprøve

Modul 5: Test for én stikprøve Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 5: Test for én stikprøve 5.1 Test for middelværdi................................. 1 5.1.1 t-fordelingen.................................

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

Solafskærmning. Pilkington s udvalg af solafskærmende glas

Solafskærmning. Pilkington s udvalg af solafskærmende glas Solafskærmning Pilkington s udvalg af solafskærmende glas Indhold Energieffektivitet i bygninger Solafskærmning Hvordan fungerer det Lavemission Hvordan fungerer det Introduktion til Pilkington s udvalg

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD Generelt Termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas er varmebehandlet floatglas med permanent indbyggede overfladespændinger, fremstillet i en proces hvor glasset

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Ligninger med reelle løsninger

Ligninger med reelle løsninger Ligninger med reelle løsninger, marts 2008, Kirsten Rosenkilde 1 Ligninger med reelle løsninger Når man løser ligninger, er der nogle standardmetoder som er vigtige at kende. Vurdering af antallet af løsninger

Læs mere

Arealer under grafer

Arealer under grafer HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens

Læs mere

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører.

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. A. Q B. R (sidelængden er 5, som er irrational) C. Q Opgave 2 A. 19 = 1 19 24 = 2 3 3 36 =

Læs mere

Tilstandsligningen for ideale gasser

Tilstandsligningen for ideale gasser ilstandsligningen for ideale gasser /8 ilstandsligningen for ideale gasser Indhold. Udledning af tilstandsligningen.... Konsekvenser af tilstandsligningen...4 3. Eksempler og opgaver...5 4. Daltons lov...6

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Inverse funktioner. John V Petersen

Inverse funktioner. John V Petersen Inverse funktioner John V Petersen Indhold Indledning: Indledende eksempel. Grafen for en funktion. Og grafen for den inverse funktion.... 3 Afbildning, funktion og inverse funktion: forklaringer og definitioner...

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Vands bevægelse i kanaler

Vands bevægelse i kanaler Vands bevægelse i kanaler Væskemængde pr tid Væskemængden pr tid Q i et lukket rør er defineret som det volumen ΔV, der passerer et givet sted i røret i løbet af tidsrummet Δt. Dvs at V Q (1) t Hvis rørets

Læs mere

Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008

Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 SBi 2010:05 Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 Jordskælv 16/12-2008 målt med pendul-magnetometre i Brorfelde og på Rømø 160 90 Rømø-y Brorfelde-y 155 85 Variation i ntesla

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

PRODUKTIONSVEJLEDNING

PRODUKTIONSVEJLEDNING L:\VEJLEDNINGER\PRODUKTIONSINSTRUKS\DANSK\PRODUKTIONSINSTRUKSTERMO.DOC PRODUKTIONSVEJLEDNING FOR PRODUKTION AF TERMORUDER MED INDBYGGEDE PERSIENNER MED MANUEL ELLER ELEKTRISK BETJENING GENERELT Det øverste

Læs mere

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af

Læs mere

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3 VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger

Læs mere

Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori

Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 007 1 1 Grafteori Grafteori Dette er en kort introduktion til de vigtigste begreber i grafteori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet. 1.1 Definition af

Læs mere

Forelæsning 8: Inferens for varianser (kap 9)

Forelæsning 8: Inferens for varianser (kap 9) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 8: Inferens for varianser (kap 9) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Tal, funktioner og grænseværdi

Tal, funktioner og grænseværdi Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner

Læs mere

Afstand fra et punkt til en linje

Afstand fra et punkt til en linje Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

TI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion

TI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion TI-B 03 (94) Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion Teknologisk Institut, Byggeri TI-B 03 (94) Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion Deskriptorer: beton, egenskaber, modenhed,

Læs mere

Matematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:

Matematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift: Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi

Læs mere

Matematik A Vejledende opgaver 5 timers prøven

Matematik A Vejledende opgaver 5 timers prøven Højere Teknisk Eksamen 007 Matematik A Vejledende opgaver 5 timers prøven Undervisningsministeriet Prøvens varighed er 5 timer. Opgavebesvarelsen skal dokumenteres/begrundes. Opgavebesvarelsen skal udformes

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Partikelbevægelser i magnetfelter

Partikelbevægelser i magnetfelter Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med

Læs mere

SBi 2008:22. Analyse af energimærker for parcelhuse

SBi 2008:22. Analyse af energimærker for parcelhuse SBi 2008:22 Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Kim Wittchen SBi 2008:22 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Analyse af energimærker

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og Brugervejledning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-xxx 2008 ISSN 1601-2917 ISBN xx-xxxx-xxx-x 1 Forord

Læs mere

Projekt 4.8. Kerners henfald (Excel)

Projekt 4.8. Kerners henfald (Excel) Projekt.8. Kerners henfald (Excel) Når radioaktive kerner henfalder under udsendelse af stråling, sker henfaldet I følge kvantemekanikken helt spontant, dvs. rent tilfældigt uden nogen påviselig årsag.

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

Afstandsmærker på motorveje. april 2011 Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL

Læs mere

TROVÄRDIG Stegepander

TROVÄRDIG Stegepander 27_015 TROVÄRDIG Stegepander Livet i hjemmet stiller store krav til køkkenudstyret. TROVÄRDIG er vores bedste stegepander med non-stick belægning, udviklet med fokus på kvalitet og funktion. Vi garanterer,

Læs mere

ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i?

ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i? ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i? Marie Sellebjerg Møller og Vivian Johman Wissenberg A/S Seminar 19. januar 2015 Hornemanns

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens Nogle årsager, nogle råd VEJLEDNING Indledning De senere års stramninger i Bygningsreglementet har betydet en øget udvikling i energieffektive 2- og 3-lags energiruder. De nye velisolerede ruder har ændret

Læs mere

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua

Læs mere

01 Introduktion. Yderligere informationer kontakt bim@protecvinduer.com

01 Introduktion. Yderligere informationer kontakt bim@protecvinduer.com 01 Introduktion Dette dokument indeholder informationer om Pro Tec vinduer BIM objekter. Der er vejledninger til at bruge disse objekter, opsætning af objekterne samt links til Pro Tec s hjemmeside der

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart. E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk

Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart. E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk 25-11-2015 Sags id.: 15/7433 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen V. Olesen Vurdering af støjbidrag

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer

Læs mere

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende

Læs mere

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1 Pendulbevægelse Jacob Nielsen 1 Figuren viser svingningstiden af et pendul i sekunder som funktion af udsvinget i grader. For udsving mindre end 20 grader er svingningstiden med god tilnærmelse konstant.

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

Miniprojekt 3: Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Miniprojekt 3: Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Miniprojekt 3: Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Denne note er skrevet med udgangspunkt i [, p 24-243, 249] Et videre studium kan eksempelvis tage udgangspunkt i [2] Eventuelle kommentarer

Læs mere

Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen

Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen 36 Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen En artikel om induktion, hvordan er det overhovedet muligt? Det er jo trivielt! Bevis ved induktion er en af de ældste matematiske

Læs mere

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Årsafslutning i SummaSummarum 4 Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

PYROSWISS Brandbeskyttende sikkerhedsglas til indvendig brug

PYROSWISS Brandbeskyttende sikkerhedsglas til indvendig brug Termisk hærdet sikkerhedsglas iht. N 12150 PYROSWISS KLASSIFICRING For at opfylde -klassifikationen skal ramme A1 ±0,2 mm for 6 mm ±0,3 mm for 8, 10 og 12 mm ±0,5 mm for 15 mm Personsikkerhed (N 12600)

Læs mere

Kommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %

Kommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 % CO 2 -regnskab 2011 For de kommunale aktiviteter i 2011 var den samlede CO2-udledning på 10.909 t CO 2. CO 2 - udledningen er således faldet med 11,8% i forhold til 2010. CO 2 -udledningen og den procentmæssige

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet

Læs mere

Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale

Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Så er vi kommet til dagens højdepunkt, som jeg ved, alle har glædet sig til. Ja, jeg joker, og faktisk også lidt med urette. For jeg ser de vedtægtsændringer, som

Læs mere

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe11-mat/b-3108011 Onsdag den 31. august 011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Andre slags støj Anmeldelse af ny vindmøller Er der plads? Hvad kan kommunen bestemme? Tilsyn og kontrol

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172) Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x

Læs mere

Teknologi & Kommunikation

Teknologi & Kommunikation Side 1 af 6 Indledning Denne note omhandler den lineære funktion, hvis graf i et koordinatsystem er en ret linie. Funktionsbegrebet knytter to størrelser (x og y) sammen, disse to størrelser er afhængige

Læs mere

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve 2005. Typeopgave 1. Matematik Niveau A. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time.

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve 2005. Typeopgave 1. Matematik Niveau A. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time. 054966 22/12/05 7:45 Side 1 Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve 2005 05-A-1-U Typeopgave 1 Matematik Niveau A Delprøven uden hjælpemidler Prøvens varighed: 1 time. Dette opgavesæt består

Læs mere

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Facadeelement 10 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Vejledning til indtastning af kontingenter i virksomhed som ligningsmæssige fradrag

Vejledning til indtastning af kontingenter i virksomhed som ligningsmæssige fradrag 12. november 2015 Vejledning til indtastning af kontingenter i virksomhed som ligningsmæssige fradrag Indhold 1 Indtastning af kontingent i virksomhed... 2 2 Forudsætninger for korrekt placering som ligningsmæssigt

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338)

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338) Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 8) Opgave Linjerne har ligningerne: a : y x 9 b : x y 0 y x 8 c : x y 8 0 y x Der må gælde: a b, da Skæringspunkt mellem a og b:. Det betyder,

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte

A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte Samarbejdsprojekt mellem et universitet og tre virksomheder Gennemgangen af eksemplerne er inddelt i 4 afsnit. I. Indledning og baggrund. Side

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere