ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED"

Transkript

1 Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag den tyske smågrisepris er den aktuelle udvikling og forventningen til sæsonudsvinget i afregningen på slagtesvin, samt foderomkostningen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIELS VEJBY KRISTENSEN UDGIVET: 2. FEBRUAR 213 Dyregruppe: Fagområde: Smågriseproduktion Produktionsøkonomi Sammendrag Analyse af prisudviklingen i det danske, hollandske og tyske smågrisemarked viser, at det tyske marked er prisførende. Tyske prisstigninger giver et niveauskifte, hvor Holland og Danmark følger efter med 3-4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Analyse af variansen viser følgende. På kort sigt skyldes variansen i de danske smågrisepriser forhold og prisudsving i Danmark, men på længere sigt skyldes variansen forhold og prisudsving i Tyskland. Variansen i de hollandske priser domineres også på længere sigt af Tyskland, ligesom Danmark. Kun Tyskland er uafhængig af andre lande og er dermed det førende land. 1

2 Den tyske smågrisepris er analyseret yderligere. Formålet hermed er at fastlægge, hvad der får smågriseprisen til at ændre niveau. Sammenhængen mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin samt foderomkostningerne viser, at smågriseprisen ændrer niveau, når afregningen eller foderomkostningen ændres. Det forventede sæsonudsving i afregningen på slagtesvin er inkluderet i smågriseprisen 16 uger tidligere, men en stigning i afregningen ud over det normale sæsonudsving giver en stigning i smågriseprisen med det samme. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr 76. Journalnr.: 3211-D Baggrund Smågrisepriserne varierer meget fra år til år. Fra 211 til 212 var der en prisstigning på ca. 1 kr. i gennemsnit over året, hvilket skabte et stort fokus i Europa på udviklingen i smågriseprisen. Generelt afhænger udviklingen i smågriseprisen af udbud og efterspørgsel. Udbuddet bestemmes af forbedret produktivitet, sygdomsudbrud og politiske beslutninger om dyrevelfærd, hvilket ikke er ny viden. Derimod er driverne bag efterspørgslen ukendte. Er det den forventede indtjening i slagtesvineproduktionen eller den aktuelle indtjening, der bestemmer efterspørgslen? Indtjeningen i svineproduktionen afhænger af både afregningen på slagtesvin og foderomkostningerne. Her er det interessant at fastlægge, hvor meget hhv. afregningen på slagtesvin og foderomkostningerne betyder. Derved kan det også belyses, hvordan afregningen og foderomkostningen på hele grisen fordeles mellem smågrise- og slagtesvineproducent. Gennem analyse af forklarende faktorer for smågriseprisen er det muligt at fastlægge, hvorfor og hvornår smågriseprisen ændrer niveau, som da den steg 1 kr. fra 211 til 212. Det skal sammenholdes med det sæsonudsving, som foregår hen over året for at vide om stigningen i smågriseprisen i løbet af foråret er større end det normale sæsonudsving. Udbud og efterspørgsel afhænger også af handlen mellem lande i Europa. Danske smågriseproducenter eksporterer over 9 mio. smågrise og er derfor meget afhængig af svineproduktionen i andre europæiske lande. Hvor tæt sammenhængen er mellem de enkelte landes markedspriser, og hvor hurtigt markedspriserne reagerer på prisændringer i andre lande, er endnu ikke fastlagt. 2

3 Materiale og metode De tre dominerende smågrisemarkeder inden for Europa er det tyske, hollandske og danske. Dette er primært pga. eksporten fra Holland og Danmark til Tyskland. I de senere år har Polen, Tjekkiet, Italien og andre lande i Sydeuropa også øget deres import af smågrise, men hertil er tidsperioden for kort til at lave en statistisk analyse. Analysen foregår over perioden 26 til og med 212. Smågrisepriserne er kendetegnet ved, at der er sæsonudsving hen over året. Sæsonudsvinget varierer fra år til år. Nogle år er sæsonudsvinget større end normalt, hvis prisen f.eks. er ekstra høj i kort tid. Andre år er højsæsonen måske ikke så høj, men til gengæld længere end normalt. Det gennemsnitlige sæsonudsving over perioden 26 til og med 212 er illustreret ved figur 1. Hen over året har Danmark og Tyskland de mindste udsving, hvorimod Holland har større sæsonudsving. Figuren viser også, at det tyske sæsonudsving starter tidligere end det danske, og at det hollandske sæsonudsving starter tidligere end det tyske om foråret. Om efteråret er det til gengæld det tyske sæsonudsving, som starter først. Analysen i notatet vil belyse, hvilket marked, som er det førende i Europa, og her analyseres ikke kun sæsonudsvinget, men også prisudviklingen ud over sæsonudsvinget. Kr. pr. smågris. Puljenotering, tysk og hollandsk smågrisepris 6, 4, 2, - (2,) (4,) (6,) Januar April Juli Okt. DK Pulje Tyskland Holland Figur 1. Gennemsnitlig sæsonudsving i hhv. den danske, tyske og hollandske smågrisepris, målt som afvigelse fra årets gennemsnit over perioden Den tyske Nord-West notering på smågrise sammenholdes med den tyske afregning på slagtesvin og den aktuelle danske foderprisoptimering. Her er det antaget, at foderpriserne er ens i Danmark og Tyskland. Foderomkostningen og afregningen er omregnet til hhv. udgiften og indtægten på et slagtesvin. Hermed er datakilderne i overensstemmelse med notat 1214 [1]. Analysens metode tager udgangspunkt i teorien om kointegration. Her sammenholdes ustabile priser med hinanden, og der testes om det er samme faktorer, der giver anledning til udsving. Testen tager forskellen mellem to priser, og tester om det er stabilt. I så fald er de kointegreret. Det formodes f.eks., at smågriseprisen i Danmark, Tyskland og Holland bliver påvirket af samme faktorer, hvorved forholdet imellem priserne bliver stabilt. 3

4 Resultater og diskussion Det europæiske marked for smågrise hænger sammen, og priserne påvirkes af den konkurrence, der er på tværs af grænserne. En metode til at analysere sammenhængen er test af kointegration. Test af kointegration Tests på Danmark, Holland og Tyskland viser, at alle lande er påvirket af samme ustabile faktorer. Forskellen mellem Danmark og Holland, samt Holland og Tyskland er stabil, hvilket betyder, at forskellen mellem Danmark og Tyskland også er stabil. Det betyder, at der er et langsigtet niveau for forskellen mellem to lande. Hvis forskellen afviger fra det langsigtet niveau, vil der automatisk ske en tilpasning tilbage imod ligevægt, såfremt alt andet bliver holdt uændret. Se appendiks afsnit A1 for statistiske tests. VAR-model Sammenhængene mellem Danmark, Tyskland og Holland beregnes i en Vektor Autoregressiv model (VAR-model). Her forklares f.eks., hvordan ændringer i den tyske og hollandske smågrisepris påvirker den danske smågrisepris. På samme måde forklares ændringer i den tyske og hollandske smågrisepris. Se nedenstående ligninger: 1 DK t = c + α 1 (DK t 1 NL t 1 ) + α 2 (DE t 1 NL t 1 ) + γ DK1 DK t 1 + γ DE1 DE t 1 + γ NL1 NL t 1 + ε t DE t = c + α 1 (DK t 1 NL t 1 ) + α 2 (DE t 1 NL t 1 ) + γ DK1 DK t 1 + γ DE1 DE t 1 + γ NL1 NL t 1 + ε t NL t = c + α 1 (DK t 1 NL t 1 ) + α 2 (DE t 1 NL t 1 ) + γ DK1 DK t 1 + γ DE1 DE t 1 + γ NL1 NL t 1 + ε t Det første symbol,, står for prisudviklingen i form af ændringen i smågriseprisen fra uge til uge. Derved forklarer ligningerne prisudviklingen i hhv. Danmark, Tyskland og Holland, vha. en konstant, se første led. Niveauforskellen mellem hhv. Danmark og Holland, og Tyskland og Holland, se led nummer to og tre. Tidligere prisudvikling i hhv. Danmark, Tyskland og Holland, se led 4 til 6. og et fejlled. Estimation Resultaterne viser, at det tyske smågrisemarked er stort set uafhængigt af de andre markeder. Prisudviklingen i det tyske marked afhænger ikke af forskellen mellem Danmark og Holland, eller forskellen mellem Tyskland og Holland. Derimod afhænger prisudviklingen i Tyskland af den tyske prisudvikling fra forrige uge og lidt af prisudviklingen i Holland fra forrige uge. Det betyder, at den tyske smågrisepris kan lave et niveauskifte til en ny ligevægtspris uden påvirkning fra Danmark og Holland. 1 Ligningen indeholder endnu et lag, således at prisudviklingen i hhv. Danmark, Tyskland og Holland to uger forinden også er medtaget i ligningen. 4

5 Prisudviklingen i Danmark og Holland afhænger derimod af niveauforskellen mellem landene. Det betyder, at prisen på smågrise i Danmark vil vende tilbage til udgangspunktet efter et isoleret prisudsving i Danmark. Det samme gælder for Holland. Tabel 1. Resultater fra VAR-modellen på Danmark, Tyskland og Holland. β 1 (DK t 1 NL t 1 ) β 2 (DE t 1 NL t 1 ) γ DK1 DK t 1 γ DE1 DE t 1 γ NL1 NL t 1 DK t -,7,4,2,31,16 DE t,58,21 NL t,11,53,16 Grafisk illustration DE Sammenhængene mellem landene kan illustreres grafisk. Da Tyskland er uafhængig af de andre markeder, er det interessant at se, hvordan pristilpasningen foregår i både Tyskland, Danmark og Holland. Se figur 2 med tre grafer. Grafen til venstre viser udviklingen i den tyske smågrisepris efter en tysk prisstigning. Den tyske pris fortsætter med at stige og forbliver i et nyt ligevægtsniveau. Prisstigningen er på 1 kr., men derefter holder markedet momentum, og samlet bliver prisstigningen på 2 kr. En prisstigning i Tyskland vil også få den danske smågrisepris til at stige, se den midterste graf. Prisen forsætter med at stige, og den flader ud i et nyt niveau. Dette illustrerer, at Danmark retter ind efter den tyske pris, og at det tyske marked derved er det førende marked. Der er en lille forsinkelse på ca. 4 uger, men herefter er den tyske prisændring på 1 kr. slået helt igennem, og derefter kommer resten. Den hollandske smågrisepris stiger også som følge af en prisstigning i Tyskland. Holland følger, ligesom Danmark, efter Tyskland med en forsinkelse, men lidt hurtigere. Efter 3 uger er prisstigningen slået helt igennem. Udvikling i DE efter tysk prisstigning Udvikling i DK efter tysk prisstigning Udvikling i NL efter tysk prisstigning Figur 2. Effekten af en tysk prisstigning på hhv. Tyskland, Danmark og Holland. 5

6 DK & NL Figur 3 viser udviklingen i Danmark og Holland efter en prisstigning i hhv. Danmark og Holland. Den danske smågrisepris fortsætter med at stige efter den første prisstigning, hvilket skyldes, at 2% af prisstigningen fortsætter ugen efter. Derefter falder prisen tilbage til sit udgangspunkt, fordi niveauforskellen mellem Danmark og Holland langsomt falder tilbage til sit langsigtet niveau. Den sidste graf viser, at en prisstigning i Holland medfører en lille stigning ugen efter, men derefter vender prisen tilbage til udgangspunktet. I Holland og Danmark vender priserne tilbage, da hverken Danmark eller Holland kan presse det europæiske smågrisemarked. Dermed er det tyske smågrisemarked det førende i Europa. Danmark og Holland følger efter med 3-4 ugers forsinkelse. Udvikling i DK efter dansk prisstigning Udvikling i NL efter hollandsk prisstigning Figur 3. Effekten af den dansk prisstigning på den danske smågrisepris og effekten af en hollandsk prisstigning på den hollandske smågrisepris. Hasbroucks informationsbidrag Interaktionen mellem smågrisemarkederne og klarlægning af det førende marked i Europa kan også fastlægges vha. Hasbroucks informationsbidrag. Informationsbidraget belyser den samlede prisopdagelse i det europæiske smågrisemarked. F.eks. vil en ændret efterspørgsel efter svinekød medføre stigende smågrisepriser i Europa. Hvordan prisændringen foregår kan fastlægges ud fra denne tilgang. Hasbroucks informationsbidrag opdeler den variation, som opstår i den samlede prisopdagelse, når der er prisstigninger og prisfald. Herved fastlægges om et land går forrest, og andre lande følger efter. Resultaterne bekræfter, at Tyskland er det førende marked. Afhængig af rækkefølgen i beregningen bidrager de tyske smågrisepriser med 85% til 1% af variationen i prisopdagelsen i det europæiske smågrisemarked. Således vil en større efterspørgsel betyde, at det tyske marked tilretter prisen først. Det danske marked bidrager med -11%, og det hollandske marked bidrager med -9%, hvilket er væsentligt mindre. 6

7 Tabel 2. Opdeling af variansen i det europæiske smågrisemarked på hhv. Tyskland, Danmark og Holland. Informationsbidrag Rækkefølge Tyskland Danmark Holland DK, NL, DE 85 % 11 % 4 % DK, DE, NL 89 % 11 % % DE, NL, DK 1 % % % DE, DK, NL 1 % % % NL, DE, DK 91 % % 9 % NL, DK, DE 85 % 7 % 9 % Opdeling af variansen på kort og lang sigt viser, at variansen i de danske og hollandske priser først afhænger af Tyskland på længere sigt. Prisændringer i Danmark giver kun variation i den danske smågrisepris på kort sigt. Prisændringer i Tyskland vil derimod ikke påvirke variansen i den danske smågrisepris på den helt korte bane (under 4 uger), men derfra vil påvirkningen fra Tyskland udgøre en større del af variansen i den danske smågrisepris, og på lang sigt vil stort set hele variansen i Danmark skyldes prisudsving i Tyskland. Se Figur 4, grafen til venstre. Det samme gælder Holland. Deres eget smågrisemarked påvirker den hollandske pris på kort sigt, men på længere sigt er det prisændringer i Tyskland, som bestemmer variansen i den hollandske smågrisepris Varians i den danske smågrisepris Varians i den hollandske smågrisepris DK DE DE NL Figur 4. Variansen i hhv. den danske og hollandske smågrisepris opdelt på kort og lang sigt. Diskussion af det europæiske smågrisemarked Vilkårene for svineproduktion i Europa har stor betydning for den danske eksport af smågrise. De fremtidige muligheder er dog uvisse, men under forudsætning af at rammevilkårene for dyrevelfærd ikke ændres i EU, så vil bestanden af søer i de europæiske lande stabiliseres. Herefter vil produktivitetsstigning i de enkelte lande betyde, at der bliver et mindre behov for import af smågrise, hvis efterspørgslen efter svinekød er uændret. Dermed vil indtjeningen ved eksport blive mindre. EU s beslutning om 4 måneders levetid i et land for, at kød kan være nationalt, kan lige nu opfyldes, men det betyder, at alderen på de eksporterede grise kun kan falde i fremtiden som følge af højere daglig tilvækst i slagtesvineproduktionen. Dette fokus på nationalt eller importeret kød vil blive 7

8 forstærket af mærkning af oprindelsesland, hvilket medfører at salg af eksporteret svinekød bliver sværere. Slagteriernes internationale konkurrenceevne påvirker også eksporten af smågrise. Lønomkostninger i f.eks. Tyskland og Polen gør, at slagtning og forarbejdning af kødet er billigere, hvilket giver en lavere afregning i Danmark sammenlignet med Tyskland. Det har medført lukning af flere slagterier i Danmark, da danske slagtesvineproducenter ikke kan betale det samme for smågrisene som f.eks. tyske slagtesvineproducenter. Derudover er særbyrder som skærpede danske miljøkrav også en udfordring for især unge landmænd, der gerne vil etablere sig, da de ofte ikke kan få en miljøtilladelse til at bygge nye stalde. Det betyder samlet set, at flere gamle danske slagtesvineproducenter stopper end nyetablerede starter op. Driver for det tyske smågrisemarked Ovenstående analyser viser, at det tyske smågrisemarked er det førende i Europa. Derfor er det interessant at undersøge, hvad der driver det tyske smågrisemarked. Her er den tyske afregning på slagtesvin og foderomkostningen naturligvis vigtige faktorer. Sammenhængen mellem afregningen på slagtesvin og smågriseprisen kan enten bygge på forventningen til den fremtidige afregning eller den aktuelle afregning på slagtesvin. Først analyseres forventningen til den fremtidige afregning på et helt slagtesvin ud fra følgende ligning. Årsagen til, at der analyseres på et 16 ugers interval, skyldes, at det er den tid, som en tysk slagtesvineproducent bruger til at opfede et slagtesvin. 16 små t = α 1 + β 1 16 Slsv t+16 + β 2 16 Slsv t + β 3 16 Foder t + β 4 16 Slsv t 16 + β 5 16 Foder t 16 + β 6 16 små t 16 + ε t Resultaterne viser, at der er en sammenhæng mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin 16 uger senere. En forventet stigning i afregningen på 1 kr. 16 uger senere giver en stigning i smågrisen på 32 øre nu, se tabel 3. Dette illustrerer sammenhængen mellem sæsonudsvinget i smågriseprisen og sæsonudsvinget i afregningen på slagtesvin. Dog er der også en sammenhæng mellem en stigning i den nuværende afregning på slagtesvin og smågriseprisen. Omkostningen til foder har også betydning for smågriseprisen. En stigning i foderprisen på 1 kr. giver et fald i smågriseprisen både indenfor samme periode og 16 uger senere. 8

9 Tabel 3. Resultater af ovenstående ligning, hvor sæsonudsving er inkluderet i data. Driver for smågrisepris inkl. sæsonudsving Prisændring 16 uger senere Ændring i smågriseprisen Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr.,32 *** Prisændring samtidig Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr.,28 *** Ændring i foderomkostning på 1 kr. -,29 *** Prisændring 16 uger tidligere Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr. Ændring i foderomkostning på 1 kr. -,45 *** Ændring i smågrisepris på 1 kr. -,36 *** Det er forventeligt, at der er en sammenhæng mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin 16 uger senere pga. sæsonudsvinget. For at analysere sammenhængen mellem prisstigninger ud over det normale sæsonudsving korrigeres sæsonudsvinget ud. Herefter forsvinder sammenhængen mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin 16 uger senere, se tabel 4. Tabel 4. Resultater af ovenstående ligning, hvor sæsonudsving ikke er inkluderet i data. Driver for smågrisepris ekskl. sæsonudsving Prisændring 16 uger senere Ændring i smågriseprisen Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr. Prisændring samtidig Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr.,43 *** Ændring i foderomkostning på 1 kr. -,6 *** Prisændring 16 uger tidligere Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr.,23 *** Ændring i foderomkostning på 1 kr. -,32 *** Ændring i smågrisepris på 1 kr. Sammenhængen mellem ændring i smågriseprisen og ændring i afregningen på slagtesvin er nu på samme tid. Det betyder, at slagtesvineproducenterne betaler ekstra for smågrisene med det samme, når afregningen på slagtesvin stiger mere end det normale sæsonudsving. Ovenstående resultater fastlægger sammenhængen mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin. Forventningen til sæsonudsvinget er inkluderet i smågriseprisen, og ændringer ud over de normale sæsonudsving slår igennem på smågriseprisen med det samme. Resultaterne viser, at en stigning i afregningen på slagtesvin med 1 kr. medfører en stigning i smågriseprisen på 43 øre, hvilket er i overensstemmelse med grundlaget for den beregnede notering i Danmark. En stigning i foderprisen på 1 kr. giver et fald i smågriseprisen på 6 øre. Stiger foderprisen til gengæld 16 uger tidligere, så falder smågriseprisen med 32 øre. Modellen passer godt på smågriseprisen. Forklaringsgraden er på 72%, hvilket kan illustreres grafisk. Beregnes ændringen i smågriseprisen over 16 uger ud fra resultaterne i tabel 4, så opnås den røde pris i nedenstående figur. Her kan det fastslås om udviklingen i smågriseprisen er usædvanlig, eller om den passer til udviklingen i afregningen og foderomkostningerne. Det mest bemærkelsesværdige 9

10 er, at den store prisstigning på smågriseprisen i foråret 212 passede til afregningen og foderomkostningerne, men til gengæld var der i slutningen af december 212 en høj smågrisepris i forhold til de store fald, der var i afregningen på slagtesvin. Faldet i afregningen var større end det normale sæsonudsving, og derfor burde smågriseprisen også være faldet. Dette afklarer et af hovedspørgsmålene for analysen. Når smågriseprisen ændrer niveau som fra 211 til 212, så skyldes det afregningen eller foderomkostningen. Den tyske smågrisepris Pris, kr. pr. 3-kg smågris År 21 Tysk smågrisepris Empirisk beregning Figur 5. Beregning af udviklingen i smågriseprisen ud fra resultaterne i Tabel 4. Ovenstående resultater er simple regressioner, hvor der kun beregnes effekten på smågriseprisen af f.eks. en prisstigning i foderprisen, når alt andet ikke ændres. Foderprisen påvirker også afregningen, som derefter vil påvirke smågriseprisen, og for at få den effekt laves også en VAR-model for sammenhængen mellem smågrisemarkedet, foderomkostningerne og afregningen på slagtesvin. VAR-modellen følger samme princip som ved estimering af det europæiske smågrisemarked. Kointegrationsrelation Nedenstående ligninger er opskrevet med få ændringer i forhold til ovenstående resultater. 2 Afregningen på slagtesvin, smågriseprisen og foderomkostningen danner samlet et dækningsbidrag. Afregningen på slagtesvin, smågriseprisen og foderomkostningen er alle ustabile prisserier, men når de samles i et dækningsbidrag, opvejer mange udsving hinanden, se appendiks A2 for statistiske tests af dette. Det vil sige, at der er en kointegrationsrelation imellem afregningen, smågriseprisen og foderomkostningen. Dette gælder både for de sæsonkorrigerede priser og priser inkl. sæsonudsving, men analysen er foretaget på sæsonkorrigerede priser. 16 Slsv t = c 1 + α 1 (Slsv t 16 Små t 32 Foder t 32 ) + γ Slsv t 16 + γ små t 32 + γ Foder t 32 + ε t 16 små t 16 = c 1 + α 1 (Slsv t små t 16 Foder t 16 ) + γ Slsv t 16 + γ små t 32 + γ Foder t 32 + ε t 16 Foder t 16 = c 1 + α 1 (Slsv t små t 16 Foder t 16 ) + γ Slsv t 16 + γ små t 32 + γ Foder t 32 + ε t 2 Ligningerne indeholder endnu et lag, således at ændringen i afregningen på slagtesvin 32 uger tidligere, ændringen i smågriseprisen 48 uger tidligere og ændringen i foderomkostningen 48 uger tidligere er medtaget. 1

11 Resultaterne fra VAR-modellen ligger tæt op af resultaterne fra ovenstående enkelt ligninger. Se derfor appendiks A3 for resultaterne fra den samlede VAR-model. Ved hjælp af beregningerne kan effekten af en foderprisstigning på smågriseprisen illustreres, når der også tages højde for den påvirkning, som foderprisstigningen har på afregningsprisen. Sammenhængen kan illustreres grafisk og figur 6-7 har opdelt effekten. De første to grafer omhandler en prisstigning i afregningen. Efter en prisstigning i afregningen, falder afregningen tilbage under udgangspunktet og ender til sidst med at flade ud omkring udgangspunktet. Grafen til højre viser, at smågriseprisen stiger som følge af stigningen i afregningen og vender derefter tilbage til udgangspunktet. 1,5 -,5 Udvikling i afregning efter prisstigning i afregning Uge,5 -,5 Udvikling i smågrisepris efter prisstigning i afregning Uge Figur 6. Effekten af en prisstigning i afregning på et slagtesvin. Effekten af en prisstigning i foderprisen er illustreret i de efterfølgende grafer. Den første graf viser, at foderprisen falder tilbage til udgangspunktet efter knap et år. Grafen i midten viser udviklingen i afregningsprisen efter en stigning i foderprisen. Afregningsprisen er stigende fra uge 32 til uge 48, men derefter vender afregningen også tilbage til udgangspunktet. Her vil en større analyse af forklarende faktorer for afregningen dog være nødvendig for at finde den præcise sammenhæng.,5 Udvikling i foderpris efter foderprisstigning 1,5 Udvikling i afregning efter foderprisstigning 1 1,5 Udvikling i smågrisepris efter foderprisstigning -, Uge -, Uge -, Uge Figur 7. Effekten af en stigning i de samlede foderomkostninger. 11

12 Det hele skal samles i effekten af en foderprisstigning på smågriseprisen. En foderprisstigning medfører et fald i smågriseprisen, men efterfølgende stiger smågriseprisen igen. Dette skyldes, at afregning på slagtesvin er steget, hvilket har en positiv effekt på smågriseprisen. Smågriseprisen falder for derefter at stige igen. Konklusion Det tyske smågrisemarked er som forventet det førende marked i Europa. Efter en tysk prisstigning følger det danske og hollandske smågrisemarked, inden der er gået 4 uger. En tysk prisstigning holder dog momentum, hvorefter den flader ud i en ny ligevægtspris. Således giver det et niveauskifte i smågriseprisen. Det tyske smågrisemarked bliver drevet af den forventede afregningspris på slagtesvin 16 uger senere. Her bygger forventningen på det gennemsnitlige sæsonudsving hen over året. Når sæsonudsvinget korrigeres ud, er det den aktuelle afregningspris på slagtesvin, som driver smågrisemarkedet. Dvs. at udsving ud over det normale sæsonudsving påvirker smågriseprisen med det samme. Smågriseprisen bliver også drevet af foderomkostningerne, der giver billigere smågrise ved foderprisstigninger. Fordelingen af prisændringer mellem smågrise- og slagtesvineproducent ligger tæt på fordelingen fra den beregnede notering. En stigning i afregningen fordeles med 43% til smågriseproducenten og resten til slagtesvineproducenten. Prisstigninger i de samlede foderomkostninger til et slagtesvin fordeles med 32% mindre til smågriseproducenten og resten til slagtesvineproducenten. Årsager til niveauskifte i smågriseprisen skal primært findes i afregningen på slagtesvin og foderomkostningerne. Figur 5 viser, at udviklingen i smågriseprisen kan beregnes ud fra afregningen og foderomkostninger. Derved kan det fastlægges om udviklingen i den aktuelle smågrisepris er højere eller lavere end det, som afregningen og foderomkostningerne berettiger. Analysens resultater betyder, at der er brug for indsigt i drivkræfterne bag afregningen på slagtesvin. Dette er opsummeret i figur 8. 12

13 Figur 8. Opsummering af drivkræfterne bag Puljenoteringen, Nord-West noteringen, samt punkter der kræver yderligere analyse. Referencer [1] Sindberg, M. (212): Prisudvikling og sæsonudsving for smågrise og slagtesvin. Notat nr. 1214, Videncenter for Svineproduktion. [2] Johansen, S. & Juselius K. (199): Maximum likelihood estimation and inference on cointegration with application to the demand of money. Deltagere Specialestuderende ved institut for Matematik, Aarhus Universitet: Rikke Jensen. //FU// 13

14 Appendiks A1: Unit root test og test af kointegration på det europæiske smågrisemarked Det er en forudsætning, at de europæiske smågrisepriser er ustabile for, at kointegrationsteorien kan anvendes. Når en pris er ustabil, indeholder den formelt set en unit root. Det vil sige, at prisserien kun langsomt eller slet ikke vender tilbage til en ligevægtspris efter en stor prisændring. Tilstedeværelsen af en unit root kan testes statistisk, men inden kan priserne med fordel anskues grafisk. Figur 9 viser, at alle tre priser har store udsving, hvilket er en indikation på en unit root Danmark Tyskland Holland Figur 9. Grafisk illustration af smågriseprisen i Danmark, Tyskland og Holland. Augmented Dickey-Fuller test Den mest anvendte test for unit root er et augmented Dickey-Fuller test. Her testes om smågriseprisen i den foregående periode kan forklare prisændringen i nuværende periode. I tilfælde af en unit root, er denne sammenhæng ikke tilstede, hvilket vil sige, der ikke er en langsigtet ligevægtspris. Se følgende ligning. y t = α + ρ y t 1 + p i=1 ρ i y t i + ε t hvor, H : ρ = Smågriseprisen har en unit root H A : ρ < Smågriseprisen har ikke en unit root Sumleddet sikrer ingen autokorrelation i residualerne, når p vælges tilstrækkeligt stort. Dette krav er opfyldt ved p = 2. Resultaterne af testene er summeret i tabel 5. Den danske og tyske smågrisepris accepterer nul-hypotesen, at smågriseprisen indeholder en unit root. Den hollandske smågrisepris kan derimod forkaste nul-hypotesen, da t-værdien er over den kritiske værdi. Da prisen ligner den danske og tyske pris, antages den hollandske pris også at have en unit root for at anvende kointegrationsteorien. Tabel 5. Resultater af unit root test på hhv. den danske, tyske og hollandske smågrisepris. DK DE NL Kritisk værdi t-værdi for ρ -2,41-2,29-3,26-2,87 14

15 Johansens test Test af kointegration kan foretages på samme måde som ovenstående unit root test. Hypotesen i analysen er, at de danske, tyske og hollandske smågrisepriser er ustabile af samme årsager. Formelt set følger de samme unit root, og i så fald er priserne kointegreret. Derfor vil forholdet imellem dem ikke indeholde nogen unit root. Det betyder, at der er et langsigtet niveau for forskellen mellem to lande, og at en afvigelse fra dette niveau medfører en hurtig tilpasning. Hvor mange kointegrationsrelationer der er, kan testes vha. et Johansen test. Her samles de tre landes priser i en VAR-model. Her defineres: x 1t DK t x t = x 2t = DE t x 3t NL t Herved kan VAR-modellen opskrives på én ligning. x t = c + Πx t 1 + Γ 1 x t 1 + Γ 1 x t 2 + ε t Johansen testen fastlægger antallet af kointegrationsrelationer ud fra rangen på Π. Da Π = αβ skal β fortolkes som kointegrationsmatricen, og derved bliver rangen lig antallet af kointegrationsrelationer. Testen estimerer de mindste unit roots og vha. en likelihood ratio test fastlægges antallet af kointegrationsrelationer trin for trin. Se [2] for yderligere uddybning. Testen viser, at der er to kointegrationsrelationer, og kointegrationsmatricen fastlægges til at være på følgende form, hvor kointegrationsrelationerne bliver defineret med en række for hver. β = Det vil sige, at der er en kointegrationsrelation mellem Danmark og Holland og mellem Tyskland og Holland. Derved er der også indirekte en relation imellem Danmark og Tyskland, men denne er ikke nødvendig at specificere. Unit root test på forskel mellem Danmark og Holland, og forskellen mellem Tyskland og Holland giver følgende resultater i tabel 6, der bekræfter, at forholdet er stabilt, da t-værdien er over den kritiske værdi. Tabel 6. Resultater af unit root test på forholdet mellem Danmark og Holland, samt forholdet mellem Tyskland og Holland. DK-NL DE-NL Kritisk værdi t-værdi for ρ -4,4-5,47-2,87 15

TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER

TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER NOTAT NR. 1512 Analyse af svinepriser og råvarepriser viser ingen sammenhæng mellem input og output for de danske svineproducenter.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

PRISUDVIKLING OG SÆSONUDSVING FOR SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

PRISUDVIKLING OG SÆSONUDSVING FOR SMÅGRISE OG SLAGTESVIN PRISUDVIKLING OG SÆSONUDSVING FOR SMÅGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1214 Sæsonudsving i prisen på smågrise og slagtesvin er analyseret for perioden 2004-2011. For det tyske marked er der yderligere analyseret

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Hans Aarestrup, direktør, Landsforeningen af Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker, Landsforeningen af Brancheforeningen Bedre end gennemsnittet 94 % af de adspurgte

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 18. marts 2013 Uge 12 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med de sidste uger, er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16 Markedsnyt 09-11-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Notering = uændret

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Velkommen til fodringsseminar 2013. Nicolaj Nørgaard

Velkommen til fodringsseminar 2013. Nicolaj Nørgaard Velkommen til fodringsseminar 2013 Nicolaj Nørgaard Ny prognose nedsat med 50 øre Prognose over noteringen (ekskl. restbet.) Udarbejdet ultimo november 2012 Kr./kg 2012 2013 2014 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16 Markedsnyt 21-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Notering = uændret

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd Svineproduktion i Tyskland Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, Husdyrholdets størrelse i DK Maksimalt 750 DE inden for en landbrugsbedrift Senere mulighed for 950 DE, hvis visse skærpede krav til dyrevelfærd

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Løsning til opgave 7, 9, 10 og 11C Matematik B Sommer 2014

Løsning til opgave 7, 9, 10 og 11C Matematik B Sommer 2014 Vejledning til udvalgte opgave fra Matematik B, sommer 2014 Opgave 7 Størrelsen og udbudsprisen på 100 fritidshuse på Rømø er indsamlet via boligsiden.dk. a) Grafisk præsentation, der beskriver fordelingen

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 28. april Uge 18 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Skal dine smågrise sendes til Tyskland i 2013

Skal dine smågrise sendes til Tyskland i 2013 Skal dine smågrise sendes til Tyskland i 2013 Hans Aarestrup Direktør, 10.000.000 9.000.000 8.000.000 7.000.000 Eksportudvikling smågrise + 33,4 % + 6,6 % + 7,1 % + 15,7 % 6.000.000 5.000.000 4.000.000

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4 Oksekød Nr. 34/12 Markeds nyt. august 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = + øre/kg for hundyr Fornuftig afsætningssituation

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Appendiks A. Lag-længde samt unit-root test Test for unit-roots - 1 -

Appendiks A. Lag-længde samt unit-root test Test for unit-roots - 1 - Appendiks A Lag-længde samt unit-root test Test for unit-roots Ved test for unit-root i de pågældende variable testes der først med 4 lags. Dernæst køres testen igen for det første signifikante lag såfremt

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

- I pct. af ugen før... 97,3 98,8 99,2 99,3 102,6 99,1 - I pct. af samme uge sidste år 96,7 97,0 99,2 99,0 92,9 89,1

- I pct. af ugen før... 97,3 98,8 99,2 99,3 102,6 99,1 - I pct. af samme uge sidste år 96,7 97,0 99,2 99,0 92,9 89,1 Priser og produktionstal for oksekød Nr. /14 Markedsnyt -07-14 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.500 stk. Reduceret afregningspriser

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 Støttet af: 1 / 14 SAMMENDRAG De stærkt faldende svinepriser, sænker driftsresultatet markant for de danske svineproducenter.

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig.

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 51/13 Markedsnyt -12-13 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Læserne af Priser og produktionstal for oksekød

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere