ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED"

Transkript

1 Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag den tyske smågrisepris er den aktuelle udvikling og forventningen til sæsonudsvinget i afregningen på slagtesvin, samt foderomkostningen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIELS VEJBY KRISTENSEN UDGIVET: 2. FEBRUAR 213 Dyregruppe: Fagområde: Smågriseproduktion Produktionsøkonomi Sammendrag Analyse af prisudviklingen i det danske, hollandske og tyske smågrisemarked viser, at det tyske marked er prisførende. Tyske prisstigninger giver et niveauskifte, hvor Holland og Danmark følger efter med 3-4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Analyse af variansen viser følgende. På kort sigt skyldes variansen i de danske smågrisepriser forhold og prisudsving i Danmark, men på længere sigt skyldes variansen forhold og prisudsving i Tyskland. Variansen i de hollandske priser domineres også på længere sigt af Tyskland, ligesom Danmark. Kun Tyskland er uafhængig af andre lande og er dermed det førende land. 1

2 Den tyske smågrisepris er analyseret yderligere. Formålet hermed er at fastlægge, hvad der får smågriseprisen til at ændre niveau. Sammenhængen mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin samt foderomkostningerne viser, at smågriseprisen ændrer niveau, når afregningen eller foderomkostningen ændres. Det forventede sæsonudsving i afregningen på slagtesvin er inkluderet i smågriseprisen 16 uger tidligere, men en stigning i afregningen ud over det normale sæsonudsving giver en stigning i smågriseprisen med det samme. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr 76. Journalnr.: 3211-D Baggrund Smågrisepriserne varierer meget fra år til år. Fra 211 til 212 var der en prisstigning på ca. 1 kr. i gennemsnit over året, hvilket skabte et stort fokus i Europa på udviklingen i smågriseprisen. Generelt afhænger udviklingen i smågriseprisen af udbud og efterspørgsel. Udbuddet bestemmes af forbedret produktivitet, sygdomsudbrud og politiske beslutninger om dyrevelfærd, hvilket ikke er ny viden. Derimod er driverne bag efterspørgslen ukendte. Er det den forventede indtjening i slagtesvineproduktionen eller den aktuelle indtjening, der bestemmer efterspørgslen? Indtjeningen i svineproduktionen afhænger af både afregningen på slagtesvin og foderomkostningerne. Her er det interessant at fastlægge, hvor meget hhv. afregningen på slagtesvin og foderomkostningerne betyder. Derved kan det også belyses, hvordan afregningen og foderomkostningen på hele grisen fordeles mellem smågrise- og slagtesvineproducent. Gennem analyse af forklarende faktorer for smågriseprisen er det muligt at fastlægge, hvorfor og hvornår smågriseprisen ændrer niveau, som da den steg 1 kr. fra 211 til 212. Det skal sammenholdes med det sæsonudsving, som foregår hen over året for at vide om stigningen i smågriseprisen i løbet af foråret er større end det normale sæsonudsving. Udbud og efterspørgsel afhænger også af handlen mellem lande i Europa. Danske smågriseproducenter eksporterer over 9 mio. smågrise og er derfor meget afhængig af svineproduktionen i andre europæiske lande. Hvor tæt sammenhængen er mellem de enkelte landes markedspriser, og hvor hurtigt markedspriserne reagerer på prisændringer i andre lande, er endnu ikke fastlagt. 2

3 Materiale og metode De tre dominerende smågrisemarkeder inden for Europa er det tyske, hollandske og danske. Dette er primært pga. eksporten fra Holland og Danmark til Tyskland. I de senere år har Polen, Tjekkiet, Italien og andre lande i Sydeuropa også øget deres import af smågrise, men hertil er tidsperioden for kort til at lave en statistisk analyse. Analysen foregår over perioden 26 til og med 212. Smågrisepriserne er kendetegnet ved, at der er sæsonudsving hen over året. Sæsonudsvinget varierer fra år til år. Nogle år er sæsonudsvinget større end normalt, hvis prisen f.eks. er ekstra høj i kort tid. Andre år er højsæsonen måske ikke så høj, men til gengæld længere end normalt. Det gennemsnitlige sæsonudsving over perioden 26 til og med 212 er illustreret ved figur 1. Hen over året har Danmark og Tyskland de mindste udsving, hvorimod Holland har større sæsonudsving. Figuren viser også, at det tyske sæsonudsving starter tidligere end det danske, og at det hollandske sæsonudsving starter tidligere end det tyske om foråret. Om efteråret er det til gengæld det tyske sæsonudsving, som starter først. Analysen i notatet vil belyse, hvilket marked, som er det førende i Europa, og her analyseres ikke kun sæsonudsvinget, men også prisudviklingen ud over sæsonudsvinget. Kr. pr. smågris. Puljenotering, tysk og hollandsk smågrisepris 6, 4, 2, - (2,) (4,) (6,) Januar April Juli Okt. DK Pulje Tyskland Holland Figur 1. Gennemsnitlig sæsonudsving i hhv. den danske, tyske og hollandske smågrisepris, målt som afvigelse fra årets gennemsnit over perioden Den tyske Nord-West notering på smågrise sammenholdes med den tyske afregning på slagtesvin og den aktuelle danske foderprisoptimering. Her er det antaget, at foderpriserne er ens i Danmark og Tyskland. Foderomkostningen og afregningen er omregnet til hhv. udgiften og indtægten på et slagtesvin. Hermed er datakilderne i overensstemmelse med notat 1214 [1]. Analysens metode tager udgangspunkt i teorien om kointegration. Her sammenholdes ustabile priser med hinanden, og der testes om det er samme faktorer, der giver anledning til udsving. Testen tager forskellen mellem to priser, og tester om det er stabilt. I så fald er de kointegreret. Det formodes f.eks., at smågriseprisen i Danmark, Tyskland og Holland bliver påvirket af samme faktorer, hvorved forholdet imellem priserne bliver stabilt. 3

4 Resultater og diskussion Det europæiske marked for smågrise hænger sammen, og priserne påvirkes af den konkurrence, der er på tværs af grænserne. En metode til at analysere sammenhængen er test af kointegration. Test af kointegration Tests på Danmark, Holland og Tyskland viser, at alle lande er påvirket af samme ustabile faktorer. Forskellen mellem Danmark og Holland, samt Holland og Tyskland er stabil, hvilket betyder, at forskellen mellem Danmark og Tyskland også er stabil. Det betyder, at der er et langsigtet niveau for forskellen mellem to lande. Hvis forskellen afviger fra det langsigtet niveau, vil der automatisk ske en tilpasning tilbage imod ligevægt, såfremt alt andet bliver holdt uændret. Se appendiks afsnit A1 for statistiske tests. VAR-model Sammenhængene mellem Danmark, Tyskland og Holland beregnes i en Vektor Autoregressiv model (VAR-model). Her forklares f.eks., hvordan ændringer i den tyske og hollandske smågrisepris påvirker den danske smågrisepris. På samme måde forklares ændringer i den tyske og hollandske smågrisepris. Se nedenstående ligninger: 1 DK t = c + α 1 (DK t 1 NL t 1 ) + α 2 (DE t 1 NL t 1 ) + γ DK1 DK t 1 + γ DE1 DE t 1 + γ NL1 NL t 1 + ε t DE t = c + α 1 (DK t 1 NL t 1 ) + α 2 (DE t 1 NL t 1 ) + γ DK1 DK t 1 + γ DE1 DE t 1 + γ NL1 NL t 1 + ε t NL t = c + α 1 (DK t 1 NL t 1 ) + α 2 (DE t 1 NL t 1 ) + γ DK1 DK t 1 + γ DE1 DE t 1 + γ NL1 NL t 1 + ε t Det første symbol,, står for prisudviklingen i form af ændringen i smågriseprisen fra uge til uge. Derved forklarer ligningerne prisudviklingen i hhv. Danmark, Tyskland og Holland, vha. en konstant, se første led. Niveauforskellen mellem hhv. Danmark og Holland, og Tyskland og Holland, se led nummer to og tre. Tidligere prisudvikling i hhv. Danmark, Tyskland og Holland, se led 4 til 6. og et fejlled. Estimation Resultaterne viser, at det tyske smågrisemarked er stort set uafhængigt af de andre markeder. Prisudviklingen i det tyske marked afhænger ikke af forskellen mellem Danmark og Holland, eller forskellen mellem Tyskland og Holland. Derimod afhænger prisudviklingen i Tyskland af den tyske prisudvikling fra forrige uge og lidt af prisudviklingen i Holland fra forrige uge. Det betyder, at den tyske smågrisepris kan lave et niveauskifte til en ny ligevægtspris uden påvirkning fra Danmark og Holland. 1 Ligningen indeholder endnu et lag, således at prisudviklingen i hhv. Danmark, Tyskland og Holland to uger forinden også er medtaget i ligningen. 4

5 Prisudviklingen i Danmark og Holland afhænger derimod af niveauforskellen mellem landene. Det betyder, at prisen på smågrise i Danmark vil vende tilbage til udgangspunktet efter et isoleret prisudsving i Danmark. Det samme gælder for Holland. Tabel 1. Resultater fra VAR-modellen på Danmark, Tyskland og Holland. β 1 (DK t 1 NL t 1 ) β 2 (DE t 1 NL t 1 ) γ DK1 DK t 1 γ DE1 DE t 1 γ NL1 NL t 1 DK t -,7,4,2,31,16 DE t,58,21 NL t,11,53,16 Grafisk illustration DE Sammenhængene mellem landene kan illustreres grafisk. Da Tyskland er uafhængig af de andre markeder, er det interessant at se, hvordan pristilpasningen foregår i både Tyskland, Danmark og Holland. Se figur 2 med tre grafer. Grafen til venstre viser udviklingen i den tyske smågrisepris efter en tysk prisstigning. Den tyske pris fortsætter med at stige og forbliver i et nyt ligevægtsniveau. Prisstigningen er på 1 kr., men derefter holder markedet momentum, og samlet bliver prisstigningen på 2 kr. En prisstigning i Tyskland vil også få den danske smågrisepris til at stige, se den midterste graf. Prisen forsætter med at stige, og den flader ud i et nyt niveau. Dette illustrerer, at Danmark retter ind efter den tyske pris, og at det tyske marked derved er det førende marked. Der er en lille forsinkelse på ca. 4 uger, men herefter er den tyske prisændring på 1 kr. slået helt igennem, og derefter kommer resten. Den hollandske smågrisepris stiger også som følge af en prisstigning i Tyskland. Holland følger, ligesom Danmark, efter Tyskland med en forsinkelse, men lidt hurtigere. Efter 3 uger er prisstigningen slået helt igennem. Udvikling i DE efter tysk prisstigning Udvikling i DK efter tysk prisstigning Udvikling i NL efter tysk prisstigning Figur 2. Effekten af en tysk prisstigning på hhv. Tyskland, Danmark og Holland. 5

6 DK & NL Figur 3 viser udviklingen i Danmark og Holland efter en prisstigning i hhv. Danmark og Holland. Den danske smågrisepris fortsætter med at stige efter den første prisstigning, hvilket skyldes, at 2% af prisstigningen fortsætter ugen efter. Derefter falder prisen tilbage til sit udgangspunkt, fordi niveauforskellen mellem Danmark og Holland langsomt falder tilbage til sit langsigtet niveau. Den sidste graf viser, at en prisstigning i Holland medfører en lille stigning ugen efter, men derefter vender prisen tilbage til udgangspunktet. I Holland og Danmark vender priserne tilbage, da hverken Danmark eller Holland kan presse det europæiske smågrisemarked. Dermed er det tyske smågrisemarked det førende i Europa. Danmark og Holland følger efter med 3-4 ugers forsinkelse. Udvikling i DK efter dansk prisstigning Udvikling i NL efter hollandsk prisstigning Figur 3. Effekten af den dansk prisstigning på den danske smågrisepris og effekten af en hollandsk prisstigning på den hollandske smågrisepris. Hasbroucks informationsbidrag Interaktionen mellem smågrisemarkederne og klarlægning af det førende marked i Europa kan også fastlægges vha. Hasbroucks informationsbidrag. Informationsbidraget belyser den samlede prisopdagelse i det europæiske smågrisemarked. F.eks. vil en ændret efterspørgsel efter svinekød medføre stigende smågrisepriser i Europa. Hvordan prisændringen foregår kan fastlægges ud fra denne tilgang. Hasbroucks informationsbidrag opdeler den variation, som opstår i den samlede prisopdagelse, når der er prisstigninger og prisfald. Herved fastlægges om et land går forrest, og andre lande følger efter. Resultaterne bekræfter, at Tyskland er det førende marked. Afhængig af rækkefølgen i beregningen bidrager de tyske smågrisepriser med 85% til 1% af variationen i prisopdagelsen i det europæiske smågrisemarked. Således vil en større efterspørgsel betyde, at det tyske marked tilretter prisen først. Det danske marked bidrager med -11%, og det hollandske marked bidrager med -9%, hvilket er væsentligt mindre. 6

7 Tabel 2. Opdeling af variansen i det europæiske smågrisemarked på hhv. Tyskland, Danmark og Holland. Informationsbidrag Rækkefølge Tyskland Danmark Holland DK, NL, DE 85 % 11 % 4 % DK, DE, NL 89 % 11 % % DE, NL, DK 1 % % % DE, DK, NL 1 % % % NL, DE, DK 91 % % 9 % NL, DK, DE 85 % 7 % 9 % Opdeling af variansen på kort og lang sigt viser, at variansen i de danske og hollandske priser først afhænger af Tyskland på længere sigt. Prisændringer i Danmark giver kun variation i den danske smågrisepris på kort sigt. Prisændringer i Tyskland vil derimod ikke påvirke variansen i den danske smågrisepris på den helt korte bane (under 4 uger), men derfra vil påvirkningen fra Tyskland udgøre en større del af variansen i den danske smågrisepris, og på lang sigt vil stort set hele variansen i Danmark skyldes prisudsving i Tyskland. Se Figur 4, grafen til venstre. Det samme gælder Holland. Deres eget smågrisemarked påvirker den hollandske pris på kort sigt, men på længere sigt er det prisændringer i Tyskland, som bestemmer variansen i den hollandske smågrisepris Varians i den danske smågrisepris Varians i den hollandske smågrisepris DK DE DE NL Figur 4. Variansen i hhv. den danske og hollandske smågrisepris opdelt på kort og lang sigt. Diskussion af det europæiske smågrisemarked Vilkårene for svineproduktion i Europa har stor betydning for den danske eksport af smågrise. De fremtidige muligheder er dog uvisse, men under forudsætning af at rammevilkårene for dyrevelfærd ikke ændres i EU, så vil bestanden af søer i de europæiske lande stabiliseres. Herefter vil produktivitetsstigning i de enkelte lande betyde, at der bliver et mindre behov for import af smågrise, hvis efterspørgslen efter svinekød er uændret. Dermed vil indtjeningen ved eksport blive mindre. EU s beslutning om 4 måneders levetid i et land for, at kød kan være nationalt, kan lige nu opfyldes, men det betyder, at alderen på de eksporterede grise kun kan falde i fremtiden som følge af højere daglig tilvækst i slagtesvineproduktionen. Dette fokus på nationalt eller importeret kød vil blive 7

8 forstærket af mærkning af oprindelsesland, hvilket medfører at salg af eksporteret svinekød bliver sværere. Slagteriernes internationale konkurrenceevne påvirker også eksporten af smågrise. Lønomkostninger i f.eks. Tyskland og Polen gør, at slagtning og forarbejdning af kødet er billigere, hvilket giver en lavere afregning i Danmark sammenlignet med Tyskland. Det har medført lukning af flere slagterier i Danmark, da danske slagtesvineproducenter ikke kan betale det samme for smågrisene som f.eks. tyske slagtesvineproducenter. Derudover er særbyrder som skærpede danske miljøkrav også en udfordring for især unge landmænd, der gerne vil etablere sig, da de ofte ikke kan få en miljøtilladelse til at bygge nye stalde. Det betyder samlet set, at flere gamle danske slagtesvineproducenter stopper end nyetablerede starter op. Driver for det tyske smågrisemarked Ovenstående analyser viser, at det tyske smågrisemarked er det førende i Europa. Derfor er det interessant at undersøge, hvad der driver det tyske smågrisemarked. Her er den tyske afregning på slagtesvin og foderomkostningen naturligvis vigtige faktorer. Sammenhængen mellem afregningen på slagtesvin og smågriseprisen kan enten bygge på forventningen til den fremtidige afregning eller den aktuelle afregning på slagtesvin. Først analyseres forventningen til den fremtidige afregning på et helt slagtesvin ud fra følgende ligning. Årsagen til, at der analyseres på et 16 ugers interval, skyldes, at det er den tid, som en tysk slagtesvineproducent bruger til at opfede et slagtesvin. 16 små t = α 1 + β 1 16 Slsv t+16 + β 2 16 Slsv t + β 3 16 Foder t + β 4 16 Slsv t 16 + β 5 16 Foder t 16 + β 6 16 små t 16 + ε t Resultaterne viser, at der er en sammenhæng mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin 16 uger senere. En forventet stigning i afregningen på 1 kr. 16 uger senere giver en stigning i smågrisen på 32 øre nu, se tabel 3. Dette illustrerer sammenhængen mellem sæsonudsvinget i smågriseprisen og sæsonudsvinget i afregningen på slagtesvin. Dog er der også en sammenhæng mellem en stigning i den nuværende afregning på slagtesvin og smågriseprisen. Omkostningen til foder har også betydning for smågriseprisen. En stigning i foderprisen på 1 kr. giver et fald i smågriseprisen både indenfor samme periode og 16 uger senere. 8

9 Tabel 3. Resultater af ovenstående ligning, hvor sæsonudsving er inkluderet i data. Driver for smågrisepris inkl. sæsonudsving Prisændring 16 uger senere Ændring i smågriseprisen Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr.,32 *** Prisændring samtidig Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr.,28 *** Ændring i foderomkostning på 1 kr. -,29 *** Prisændring 16 uger tidligere Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr. Ændring i foderomkostning på 1 kr. -,45 *** Ændring i smågrisepris på 1 kr. -,36 *** Det er forventeligt, at der er en sammenhæng mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin 16 uger senere pga. sæsonudsvinget. For at analysere sammenhængen mellem prisstigninger ud over det normale sæsonudsving korrigeres sæsonudsvinget ud. Herefter forsvinder sammenhængen mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin 16 uger senere, se tabel 4. Tabel 4. Resultater af ovenstående ligning, hvor sæsonudsving ikke er inkluderet i data. Driver for smågrisepris ekskl. sæsonudsving Prisændring 16 uger senere Ændring i smågriseprisen Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr. Prisændring samtidig Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr.,43 *** Ændring i foderomkostning på 1 kr. -,6 *** Prisændring 16 uger tidligere Ændring i afregning på slagtesvin 1 kr.,23 *** Ændring i foderomkostning på 1 kr. -,32 *** Ændring i smågrisepris på 1 kr. Sammenhængen mellem ændring i smågriseprisen og ændring i afregningen på slagtesvin er nu på samme tid. Det betyder, at slagtesvineproducenterne betaler ekstra for smågrisene med det samme, når afregningen på slagtesvin stiger mere end det normale sæsonudsving. Ovenstående resultater fastlægger sammenhængen mellem smågriseprisen og afregningen på slagtesvin. Forventningen til sæsonudsvinget er inkluderet i smågriseprisen, og ændringer ud over de normale sæsonudsving slår igennem på smågriseprisen med det samme. Resultaterne viser, at en stigning i afregningen på slagtesvin med 1 kr. medfører en stigning i smågriseprisen på 43 øre, hvilket er i overensstemmelse med grundlaget for den beregnede notering i Danmark. En stigning i foderprisen på 1 kr. giver et fald i smågriseprisen på 6 øre. Stiger foderprisen til gengæld 16 uger tidligere, så falder smågriseprisen med 32 øre. Modellen passer godt på smågriseprisen. Forklaringsgraden er på 72%, hvilket kan illustreres grafisk. Beregnes ændringen i smågriseprisen over 16 uger ud fra resultaterne i tabel 4, så opnås den røde pris i nedenstående figur. Her kan det fastslås om udviklingen i smågriseprisen er usædvanlig, eller om den passer til udviklingen i afregningen og foderomkostningerne. Det mest bemærkelsesværdige 9

10 er, at den store prisstigning på smågriseprisen i foråret 212 passede til afregningen og foderomkostningerne, men til gengæld var der i slutningen af december 212 en høj smågrisepris i forhold til de store fald, der var i afregningen på slagtesvin. Faldet i afregningen var større end det normale sæsonudsving, og derfor burde smågriseprisen også være faldet. Dette afklarer et af hovedspørgsmålene for analysen. Når smågriseprisen ændrer niveau som fra 211 til 212, så skyldes det afregningen eller foderomkostningen. Den tyske smågrisepris Pris, kr. pr. 3-kg smågris År 21 Tysk smågrisepris Empirisk beregning Figur 5. Beregning af udviklingen i smågriseprisen ud fra resultaterne i Tabel 4. Ovenstående resultater er simple regressioner, hvor der kun beregnes effekten på smågriseprisen af f.eks. en prisstigning i foderprisen, når alt andet ikke ændres. Foderprisen påvirker også afregningen, som derefter vil påvirke smågriseprisen, og for at få den effekt laves også en VAR-model for sammenhængen mellem smågrisemarkedet, foderomkostningerne og afregningen på slagtesvin. VAR-modellen følger samme princip som ved estimering af det europæiske smågrisemarked. Kointegrationsrelation Nedenstående ligninger er opskrevet med få ændringer i forhold til ovenstående resultater. 2 Afregningen på slagtesvin, smågriseprisen og foderomkostningen danner samlet et dækningsbidrag. Afregningen på slagtesvin, smågriseprisen og foderomkostningen er alle ustabile prisserier, men når de samles i et dækningsbidrag, opvejer mange udsving hinanden, se appendiks A2 for statistiske tests af dette. Det vil sige, at der er en kointegrationsrelation imellem afregningen, smågriseprisen og foderomkostningen. Dette gælder både for de sæsonkorrigerede priser og priser inkl. sæsonudsving, men analysen er foretaget på sæsonkorrigerede priser. 16 Slsv t = c 1 + α 1 (Slsv t 16 Små t 32 Foder t 32 ) + γ Slsv t 16 + γ små t 32 + γ Foder t 32 + ε t 16 små t 16 = c 1 + α 1 (Slsv t små t 16 Foder t 16 ) + γ Slsv t 16 + γ små t 32 + γ Foder t 32 + ε t 16 Foder t 16 = c 1 + α 1 (Slsv t små t 16 Foder t 16 ) + γ Slsv t 16 + γ små t 32 + γ Foder t 32 + ε t 2 Ligningerne indeholder endnu et lag, således at ændringen i afregningen på slagtesvin 32 uger tidligere, ændringen i smågriseprisen 48 uger tidligere og ændringen i foderomkostningen 48 uger tidligere er medtaget. 1

11 Resultaterne fra VAR-modellen ligger tæt op af resultaterne fra ovenstående enkelt ligninger. Se derfor appendiks A3 for resultaterne fra den samlede VAR-model. Ved hjælp af beregningerne kan effekten af en foderprisstigning på smågriseprisen illustreres, når der også tages højde for den påvirkning, som foderprisstigningen har på afregningsprisen. Sammenhængen kan illustreres grafisk og figur 6-7 har opdelt effekten. De første to grafer omhandler en prisstigning i afregningen. Efter en prisstigning i afregningen, falder afregningen tilbage under udgangspunktet og ender til sidst med at flade ud omkring udgangspunktet. Grafen til højre viser, at smågriseprisen stiger som følge af stigningen i afregningen og vender derefter tilbage til udgangspunktet. 1,5 -,5 Udvikling i afregning efter prisstigning i afregning Uge,5 -,5 Udvikling i smågrisepris efter prisstigning i afregning Uge Figur 6. Effekten af en prisstigning i afregning på et slagtesvin. Effekten af en prisstigning i foderprisen er illustreret i de efterfølgende grafer. Den første graf viser, at foderprisen falder tilbage til udgangspunktet efter knap et år. Grafen i midten viser udviklingen i afregningsprisen efter en stigning i foderprisen. Afregningsprisen er stigende fra uge 32 til uge 48, men derefter vender afregningen også tilbage til udgangspunktet. Her vil en større analyse af forklarende faktorer for afregningen dog være nødvendig for at finde den præcise sammenhæng.,5 Udvikling i foderpris efter foderprisstigning 1,5 Udvikling i afregning efter foderprisstigning 1 1,5 Udvikling i smågrisepris efter foderprisstigning -, Uge -, Uge -, Uge Figur 7. Effekten af en stigning i de samlede foderomkostninger. 11

12 Det hele skal samles i effekten af en foderprisstigning på smågriseprisen. En foderprisstigning medfører et fald i smågriseprisen, men efterfølgende stiger smågriseprisen igen. Dette skyldes, at afregning på slagtesvin er steget, hvilket har en positiv effekt på smågriseprisen. Smågriseprisen falder for derefter at stige igen. Konklusion Det tyske smågrisemarked er som forventet det førende marked i Europa. Efter en tysk prisstigning følger det danske og hollandske smågrisemarked, inden der er gået 4 uger. En tysk prisstigning holder dog momentum, hvorefter den flader ud i en ny ligevægtspris. Således giver det et niveauskifte i smågriseprisen. Det tyske smågrisemarked bliver drevet af den forventede afregningspris på slagtesvin 16 uger senere. Her bygger forventningen på det gennemsnitlige sæsonudsving hen over året. Når sæsonudsvinget korrigeres ud, er det den aktuelle afregningspris på slagtesvin, som driver smågrisemarkedet. Dvs. at udsving ud over det normale sæsonudsving påvirker smågriseprisen med det samme. Smågriseprisen bliver også drevet af foderomkostningerne, der giver billigere smågrise ved foderprisstigninger. Fordelingen af prisændringer mellem smågrise- og slagtesvineproducent ligger tæt på fordelingen fra den beregnede notering. En stigning i afregningen fordeles med 43% til smågriseproducenten og resten til slagtesvineproducenten. Prisstigninger i de samlede foderomkostninger til et slagtesvin fordeles med 32% mindre til smågriseproducenten og resten til slagtesvineproducenten. Årsager til niveauskifte i smågriseprisen skal primært findes i afregningen på slagtesvin og foderomkostningerne. Figur 5 viser, at udviklingen i smågriseprisen kan beregnes ud fra afregningen og foderomkostninger. Derved kan det fastlægges om udviklingen i den aktuelle smågrisepris er højere eller lavere end det, som afregningen og foderomkostningerne berettiger. Analysens resultater betyder, at der er brug for indsigt i drivkræfterne bag afregningen på slagtesvin. Dette er opsummeret i figur 8. 12

13 Figur 8. Opsummering af drivkræfterne bag Puljenoteringen, Nord-West noteringen, samt punkter der kræver yderligere analyse. Referencer [1] Sindberg, M. (212): Prisudvikling og sæsonudsving for smågrise og slagtesvin. Notat nr. 1214, Videncenter for Svineproduktion. [2] Johansen, S. & Juselius K. (199): Maximum likelihood estimation and inference on cointegration with application to the demand of money. Deltagere Specialestuderende ved institut for Matematik, Aarhus Universitet: Rikke Jensen. //FU// 13

14 Appendiks A1: Unit root test og test af kointegration på det europæiske smågrisemarked Det er en forudsætning, at de europæiske smågrisepriser er ustabile for, at kointegrationsteorien kan anvendes. Når en pris er ustabil, indeholder den formelt set en unit root. Det vil sige, at prisserien kun langsomt eller slet ikke vender tilbage til en ligevægtspris efter en stor prisændring. Tilstedeværelsen af en unit root kan testes statistisk, men inden kan priserne med fordel anskues grafisk. Figur 9 viser, at alle tre priser har store udsving, hvilket er en indikation på en unit root Danmark Tyskland Holland Figur 9. Grafisk illustration af smågriseprisen i Danmark, Tyskland og Holland. Augmented Dickey-Fuller test Den mest anvendte test for unit root er et augmented Dickey-Fuller test. Her testes om smågriseprisen i den foregående periode kan forklare prisændringen i nuværende periode. I tilfælde af en unit root, er denne sammenhæng ikke tilstede, hvilket vil sige, der ikke er en langsigtet ligevægtspris. Se følgende ligning. y t = α + ρ y t 1 + p i=1 ρ i y t i + ε t hvor, H : ρ = Smågriseprisen har en unit root H A : ρ < Smågriseprisen har ikke en unit root Sumleddet sikrer ingen autokorrelation i residualerne, når p vælges tilstrækkeligt stort. Dette krav er opfyldt ved p = 2. Resultaterne af testene er summeret i tabel 5. Den danske og tyske smågrisepris accepterer nul-hypotesen, at smågriseprisen indeholder en unit root. Den hollandske smågrisepris kan derimod forkaste nul-hypotesen, da t-værdien er over den kritiske værdi. Da prisen ligner den danske og tyske pris, antages den hollandske pris også at have en unit root for at anvende kointegrationsteorien. Tabel 5. Resultater af unit root test på hhv. den danske, tyske og hollandske smågrisepris. DK DE NL Kritisk værdi t-værdi for ρ -2,41-2,29-3,26-2,87 14

15 Johansens test Test af kointegration kan foretages på samme måde som ovenstående unit root test. Hypotesen i analysen er, at de danske, tyske og hollandske smågrisepriser er ustabile af samme årsager. Formelt set følger de samme unit root, og i så fald er priserne kointegreret. Derfor vil forholdet imellem dem ikke indeholde nogen unit root. Det betyder, at der er et langsigtet niveau for forskellen mellem to lande, og at en afvigelse fra dette niveau medfører en hurtig tilpasning. Hvor mange kointegrationsrelationer der er, kan testes vha. et Johansen test. Her samles de tre landes priser i en VAR-model. Her defineres: x 1t DK t x t = x 2t = DE t x 3t NL t Herved kan VAR-modellen opskrives på én ligning. x t = c + Πx t 1 + Γ 1 x t 1 + Γ 1 x t 2 + ε t Johansen testen fastlægger antallet af kointegrationsrelationer ud fra rangen på Π. Da Π = αβ skal β fortolkes som kointegrationsmatricen, og derved bliver rangen lig antallet af kointegrationsrelationer. Testen estimerer de mindste unit roots og vha. en likelihood ratio test fastlægges antallet af kointegrationsrelationer trin for trin. Se [2] for yderligere uddybning. Testen viser, at der er to kointegrationsrelationer, og kointegrationsmatricen fastlægges til at være på følgende form, hvor kointegrationsrelationerne bliver defineret med en række for hver. β = Det vil sige, at der er en kointegrationsrelation mellem Danmark og Holland og mellem Tyskland og Holland. Derved er der også indirekte en relation imellem Danmark og Tyskland, men denne er ikke nødvendig at specificere. Unit root test på forskel mellem Danmark og Holland, og forskellen mellem Tyskland og Holland giver følgende resultater i tabel 6, der bekræfter, at forholdet er stabilt, da t-værdien er over den kritiske værdi. Tabel 6. Resultater af unit root test på forholdet mellem Danmark og Holland, samt forholdet mellem Tyskland og Holland. DK-NL DE-NL Kritisk værdi t-værdi for ρ -4,4-5,47-2,87 15

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE NOTAT NR. 1219 En markedsmodelanalyse af dansk og tysk konkurrenceevne om danske smågrise Institution: Forfatter: Videncenter for Svineproduktion Michael Groes Christiansen

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding.

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding. Nyhedsbrev, juli 2012 Den 6. juli 2012 Projektet Risikoledelse Mogens Lund Kære Niels Eghøj og Kasper Juhl Klausen, Agrovi Torben Wiborg, Jacob Frey Hansen & Joachim Gleerup Andersen, LMO Henrik Rasmussen

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh123-mat/b-17122012 Mandag den 17. december 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx111-mat/a-305011 Mandag den 3. maj 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b stk. Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013 Opagve 6 Variables a isoleres: M = S 1 + a = a + b b a b a = b 1 ( ) 1 b 1 a = b 1 a = b 1 1 b 1 a = b Hvis b = 1, så gælder ligningen

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hh101-mat/a-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh11-mat/b-70501 Mandag den 7. maj 01 kl. 9.00-1.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx11-mat/a-1508011 Mandag den 15. august 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere