Organisation eller mangel på samme Grafisk forsøg på at illustrere forvirringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisation eller mangel på samme Grafisk forsøg på at illustrere forvirringen"

Transkript

1 Kapitel 6 Organisation eller mangel på samme Grafisk forsøg på at illustrere forvirringen Lægeafdelingen Omsorg: Forstanderinde Omsorgspersonale Instruktrice Omsorgselever Afdelingsbeskæftigelsens- Forbrug Løst ansatte Begrebsforvirring Beskæftigelse = Oplæring Holdeplads for Interessekonflikter Regnskabsafdeling Budgetter Forbrug Normering Forbrug i kroner og øre Undervisningsmidler = Pengetank Undervisningsafdeling Skoleleder Skole Værkstedspersonale værkstedsassistenter Omsorgspersonale Omsorgselever Løst ansatte Forbrug Virkelighed utopi drømme magtbegær Overlægens opfattelse: Afdelingsbeskæftigelsen er i lægeligt regi. Dermed var ergoterapeuten chef for denne. Da omsorgspersonale også beskæftigedes på værkstederne, og da lægerne hidtil egenrådigt uden nogen form for samarbejde med undervisningsafdelingen havde anbragt klienter på værkstederne var også beskæftigelsen på værkstederne i lægeligt regi. Undervisningslederens opfattelse: (Bulder Jørgens) Al beskæftigelse på Oasen er i Undervisningsafdelingens regi. Skolelederen er chefen. Budget 78, 91-98, , 127, 145, 158, 208, 277, Beskæftigelse 91-98, , , ,

2 Hverdagens magtcenter; forstanderinden På min vej rundt med fru Birkeland mødte vi en ældre dame, der lidt haltende trak sin cykel ned over plænen. Hun var i en kridende hvid uniform og havde knude i nakken. En stille, undseelig, og genert dame. Bag hende gik to store åndssvage brød, den ene lavede et eller andet fis, men et løftet øjenbryn fra den ældre dame var nok. Han stoppede sin optræden, ikke fordi han var bange for hende, næh, han holdt tydeligvis af damen, som et barn holder af sin moder, ingen tvivl om det, han satte pris på hende og søgte kontakt på sin måde. «Nåh! De er den nye skoleleder, hjertelig velkommen, jeg har allerede set Dem snakke og hygge med beboerne, jeg er ikke i tvivl om, at De også vil komme til at holde af dem, og at De vil kunne lide at være her.» «Har De arbejdet med åndssvage?» «Nej, jeg har selvfølgelig læst mig til noget, men det er jo papir og teorier, det kan jeg næppe bruge til noget praktisk, så hvis det går, som jeg forventer, skal jeg begynde på bundlinjen.» «Det er første gang» sagde forstanderinden, «jeg hører en pædagog udtale, at han ingenting ved. Sokrates ord er nok ikke helt glemt? De ved, det var ham, der udtalte, jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg ingenting ved.» Min fornemmelse var at dette beskedne menneske kunne man tage grundigt fejl af, hun var en person med indflydelse, hun havde magt i det virkelige liv på Oasen, skabt i kraft af sit arbejde. Forstanderinden var leder af alt omsorgspersonale på institutionen. Afdelingsbeskæftigelse ergoterapeut I dagligstuen eller om man vil opholdstuen på en af de store afdelinger, der rummede 35 beboere var i dagtimerne yderligere stuvet 25 «patienter» ind. Hovedparten blev hver morgen kørt fra deres hjem til Oasen, en tur ofte på to timer hver vej. Ca. 300 hjemmeboende øgede den i forvejen overbelagte institution til det uansvarlige. «Tilfældigt» dukker lederen af afdelingsbeskæftigelsen op, en moden, noget jomfrunalsk kvinde. Karin ændrede holdning, hun var nu afventende, der lå spændinger i luften og faresignalerne øgedes støt igennem samtalen. Ustandseligt bombarderedes jeg med spørgsmål, hvilke instrukser havde jeg fået, hvilke planer havde jeg? Jeg betroede hende, at min viden og mine erfaringer var meget nær nul, så jeg ville spise brød til, medens jeg klappede hesten. «Tror De ikke det klogeste, jeg kan gøre, er at lytte til dem, der har den nød- 92

3 vendige viden og sammen med dem planlægge fremtiden? Som bekendt kan man tvinge hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke. At presse ting og sager ned over hovedet på folk giver næppe gode resultater. Tilsyneladende var hun beroliget». Et er et søkort at forstå et andet er et skib at føre Oasens organisation med hensyn til beskæftigelse Organisation kompetence - stridigheder Skolelederen præsenteres for medarbejderne Undervisningslederen havde trommet alt personale, som havde med beskæftigelse at gøre, sammen. Han præsenterede mig med brask, bram og bulder, og man kunne let få indtryk af, at jeg var denne verdens sidste vidunder. Medarbejderflokken var mildest talt en broget skare. Uddannelser, faggrupper og holdninger var som nat og dag. Han luftede sine visioner, det lød revolutionerende, især i forhold til de mennesker jeg havde mødt, jordforbindelsen manglede. Uforberedt sagde jeg ganske kort, at jeg håbede, at vi stille og roligt kunne få et godt samarbejde til fælles gavn og glæde, men at jeg sandsynligvis måtte skuffe dem i første omgang, da min viden og erfaring omkring åndssvage og deres behov lå på et meget lille sted. Men jeg kan mange ting, vort problem bliver at bruge hinanden. Sammen skal vi med færrest mulige kræfter nå resultater, det kan vi, hvis vi står sammen, enighed gør stærk. Med værkstedslederne aftalte jeg nu en form for praktik på værkstederne. I kan køre samme program for mig som for omsorgseleverne. Det gav nogen fnisen, men var okay. Afdelingsbeskæftigelsen Ergoterapeut faglig ære prestige værdsættelse Det forholdsvis faste personale var overvejende omsorgspersonale og omsorgselever tildelt af forstanderinden eller/og senere af instruktrice. De løst ansatte fægtede ergoterapeuten sig til ved på sine knæ at tigge i regnskabsafdelingen. Materialeforbruget tildeltes af overlægen, når denne var i julehumør eller faldt for ergoterapeutens bønfaldelser. Kontering: Undervisningsmidler. Værkstederne og afdelingsbeskæftigelsen skulle ledes af skolelederen mente uv. lederen. Kompetence 76, 79, 95-98, 104,

4 Personalet var håndværksuddannede, værkstedsassistenter, fritidspædagoger, en børnehavepædagog på fysioterapeutisk afdeling, to «værkstedsledere» var omsorgsuddannet. Omsorgsassistenter og omsorgselever blev tildelt af forstanderinden eller/og senere af instruktrice. Resultatet blev, da de ledende personer intet konstruktivt foretog sig, at indianerne kæmpede en fortvivlet kamp på egne præmisser for at fremtrylle ressourcer, for at klare arbejdspresset det blev alles kamp mod alle, et såbed for magtkampe, intriger og tidsspilde. Som det fremgår af den grafiske fremstilling er der tale om flere gråzoner, hvor der var tale om overlapninger og sammenblandinger. Skoleleder og leder af afdelingsbeskæftigelsen var således på flere vitale områder uvidende om, hvad de rådede over af personale, og hvad de kunne bruge af midler til forbrug (materialer). Begge var henvist til at bede tigge andre (forstanderinde og instruktrice) om at få stillet mandskab til rådighed. Mandskabet blev ofte rokeret om eller flyttet til andre opgaver, uden at de to ledere blev spurgt. Når det ikke kom til stridigheder, men til et rimeligt samarbejde igennem mere end ti år mellem de to mellemledere skyldtes det: De kendte betingelserne. I tilfælde af en konfrontation på højere plan ville de blive som lus mellem mange negle de ville blive gidsler i en ufrugtbar magtkamp. Derfor holdt de indbyrdes fred, og samarbejdede, så godt det lod sig gøre under de givne forhold, i håb om, at tiden ville løse problemerne. Væbnet neutralitet om man vil. Solder De ikke? Efter nogen tid bliver jeg kaldt til samtale hos forstanderen, han havde en del spørgsmål. «De har indkøbt materialer til undervisning af omsorgselever, synes De ikke, at De har brugt ret mange penge?» «Inden jeg købte varerne, har jeg ud over de oplysninger, jeg fik fra min chef været rundt hos de personer, læger m.m., som underviser omsorgseleverne og bedt dem udtrykke deres behov. Ud fra mine erfaringer fra folkeskolen, hvor jeg har undervist og forestået indkøbene til biologi og anatomi-undervisningen, har jeg kun bestilt og købt det nødtørftigste, men alt i en god kvalitet.» 94

5 «Kvalitet koster penge, og hvis man skal undervise i disse fagområder, kan materiellet holde i mange, mange år. Efter min vurdering har jeg været nøjsom og meget prisbevidst.» «Synes De, det er rigtigt bare at bruge penge på den måde uden at spørge os i administrationen først?» «Jeg har prøvet at finde frem til forstanderens regnskabsmæssige system, men jeg kan ikke se noget system, kun, at det er en stor sammenblanding af de fire områder. Hvis man vil ansvarliggøre en leder for budgetoverskridelser, må man kridte banen op, så han nøje kender sit område. De fire centerledere har et rend af personale, som tigger sig til forbrug af materialer m.m. Det er centerledernes måde at befæste deres magtpositioner og deres forsøg på at blive populære, man sidder jo og leger hyggeonkel og julemand.» Han blev stødt, men jeg fortæller ham nu, at ingen overhovedet har givet mig en orientering om, hvilket personale, jeg råder over, hvilke normeringer, der ligger til grund, og et budget har jeg endnu ikke set. «Foretagendet her er ren blindflyvning. Hvis min fornemmelse er rigtig, er jeg ansvarlig for det omsorgspersonale, der er beskæftiget på værkstederne, men som hører til i lægeregi. Konsekvensen af det er, at hvis jeg ønsker at påtale en tjenesteforsømmelse direkte, f. eks. at der drikkes for mange bajere, kan vedkommende svare mig, det er ikke dit bord, han kan endog blive uforskammet og udtrykke: «Det rager ikke dig.» Jeg har ingen kompetence, den ligger andetsteds.» Forstanderen grundede lidt og sagde endelig: «De har ret, vi må gøre noget ved det, men det er en omstændelig og meget følsom affære.» Vi aftalte nu, at hans souschef skulle gennemgå regnskabssystemerne med mig og som en begyndelse vise mig, hvilke konti UV. afd. en rådede over. På UV. afd. s budget var bl. a. ret mange penge til underholdning, den eneste, der havde brugt penge til institutionens traditionelle fester, var forstanderinden, som var chef for plejen og tilknyttet lægeafdelingen. Materialer til beskæftigelse blev anvist på vore konti af overlægen, andre blev konteret efter de forhåndenværende søms principper. Var midlerne brugt på den ene konto, brugte man uden hensyn løs på en anden. Vi blev enige om, at vi ville finde frem til de sidste to års forbrug og derefter underdele kontiene, men det skulle gøres langsomt. Underholdning 79, 95-96, , 181 Fest 116, 121, Kompetence 76, 79, 93, 96-98, 104,

6 Frem for alt skulle det være velovervejet. I den mellemliggende tid skulle jeg forsøge at adskille funktionerne. At UV. afd. en havde så rigeligt med penge var en følge af de bevilligende myndigheders nye strategier. Vi var i kridthuset, så længe, det varede. Jeg foreslog at alle udgifter, der skulle konteres på UV. afdelingens konti skulle attesteres af mig først, og såfremt det var UV.afd. en uvedkommende, måtte vi drøfte den videre fremgangsmåde. Regnskabsmanden bemærkede: «Når vi afviser regninger, hvor UV. afd. en ikke har udstedt rekvisition, og hvor UV. afd en ikke vil attestere, bliver der et ramaskrig». «Er der andre muligheder»? «Nej! Men gennemføres det, sparer vi megen tid og slutresultatet bliver bedre». Bøvlet starter: Første kompetenceproblem Jeg beder om en samtale med forstanderinden. Grundigt forklarer jeg hende, at jeg arbejder på at finde ud af hvem og hvad UV. afd. en disponerer over. Hun fik fremvist bilag fra sine fester, og nu spørger jeg, om hun synes, det er rimeligt, at hun, som er underlagt lægeafdelingen bruger af midler, der er bevilliget til undervisning. Hun blev urolig, skræmt. Blidt klappede jeg hendes hånd. Frygtsomt spørger hun, «betyder det, at vi ingen penge har til fester»? «Ja, på papiret.» «Vil De tage pengene fra os, så vi ikke kan holde fester i fremtiden»? «Nej, De kan være ganske tryg. Slap bare af. Men dette her er noget rod og ingen er tjent med det, som det er. Se, lad os gå to år tilbage og finde frem til, hvor meget der er brugt til fester, underholdning osv. og af hvem. Det er så min tanke senere at foreslå Dem og andre, at mindst de beløb, man tidligere har brugt, bliver rammebeløb, som man starter et nyt finansår op med, det betyder, at når et år begynder, ved De på forhånd, hvor meget De frit kan disponere over. De bliver fri for at gå tiggergang. Hvad siger De til det»? Hun vred sig noget, det lød for godt til at være sandt. «Skal De bruge mere end rammebeløbet, snakker vi sammen og prøver sammen at finde en løsning. Men hvis vi ser på de sidste års forbrug, har de stået for alle arrangementer, der er ingen andre, der har gjort noget og de har kun brugt 20 % af det bevilligede beløb, resten er gået tilbage i statskassen. 96 Fest 116,

7 Har der ikke været noget, De kunne have ønsket at gøre»? «Jo da, hun havde lige sagt nej til et amatørteater, fordi hun troede ikke, at der var penge til det, de skulle have transporten dækket.» «Må jeg komme med et forslag? Det første og vigtigste er, at vi holder mund, især over for vore chefer, de er jo som hund og kat, det næste er, at vi stikker en finger i jorden og prøver os frem. For at holde styr på udgifterne kalder vi alt, hvad De arrangerer for traditionelle arrangementer, og hvad vi sammen afholder, kalder vi underholdning. De gør som De hidtil har gjort, de attesterer bilagene, men sender bilagene over mit bord, jeg sender Dem videre til souschefen. De skal ikke binde Dem til noget nu, snak med souschefen og hør hans mening.» Kort tid efter blev jeg kontaktet og forstanderinden meddelte, at hun sagde ja tak, bl.a. fordi souschefen havde forsikret hende om, at både han og jeg ville kæmpe med næb og klør for, at hun ikke kom til at mangle noget som helst nu, hvor hun stod frit. Andet kompetenceproblem Lederen af afdelingsbeskæftigelsen var uddannet ergoterapeut. Hun var overbevist om sin lederrolles vidtfavnende betydning. Klynkede, bad om medlidenhed og forståelse, hun udførte et kæmpearbejde, men blev det værdsat? I beskæftigelsen brugtes utroligt mange forskellige materialer og en dag spørger jeg, «hvordan foretager De deres indkøb? De må da have mange forskellige leverandører, indkøbene må da tage en masse af Deres tid.» Pengene fik hun i småsjatter af overlægen, derfor kunne hun kun købe mindre partier ad gangen, ofte til en for høj pris, hun kunne ikke altid få mængderabatter. Undskyld siger jeg nu, der er altså noget rivende galt, Bulder Jørgen (min chef UV. lederen) har instrueret mig om, at Afdelingsbeskæftigelsen er i UV. afdelingens regi, hvilket han har fået til, at jeg er deres foresatte, derfor skulle deres indkøb foregå via undervisningsafdelingen. For øvrigt konteres deres udgifter på UV. afdelingens konti, det synes jeg er forkert, hvis De ikke er tilknyttet UV. afdelingen. Hun kunne ikke skjule sin uro, her havde hun uden indblanding udefra på egen hånd ledet afdelingsbeskæftigelsen til alles tilfredshed under nærmest umulige forhold, og nu skulle hun måske stå under en for hende ukendt skoleleder. Underholdning 79, 96, 124, 125,

8 Hendes erfaringer med min forgænger var absolut ikke positive. Nu fik jeg igen en meget lang forklaring om, at ergoterapeuter som følge af deres uddannelse kun kunne stå under læger, idet disse diagnosticerede og ordinerede behandlinger med mere. Hendes faglige organisation påbød også dette. For damen var dette primært et spørgsmål om kompetence, for alt i verden ville hun ikke tabe ansigt ud ad til. For at berolige hende betroede jeg hende min helt private opfattelse: «De og lille jeg er nogle små elendige lus, som meget nemt kan blive grundigt klemt mellem nogle meget store negle. Det har jeg ikke lyst til, og jeg vil ikke spilde en masse tid og kræfter i et hundeslagsmål. De kan altid komme til mig og de kan altid komme med Deres meninger og opfattelser, det vil aldrig blive brugt mod dem på anden måde end, at jeg også vil have ret til at have mine meninger. De må altid huske på, at jeg stræber ikke efter magt eller berømmelse, jeg tromler ikke folk ned, jeg tvinger ingen til noget, de ikke selv vil. Er det i orden, at jeg finder institutionens materialeforbrug frem, hvad de forskellige enheder har brugt og ikke mindst, hvad er budgetteret. På den måde kan vi få styr på tingene og forhåbentligt finde frem til, hvad, de enkelte har brugt og fremtidigt bør have? Endelig vil jeg bede dem, når De har købt ind, så attesterer De bilagene, sender dem over mit bord, og jeg sender dem videre til regnskabsafdelingen. Denne fremgangsmåde anbefales også af administrationen. I øvrigt skal De lige huske, at hvis De på et tidspunkt vælger at være i lægeafdelingens regi, så møder de ingen modstand fra min side, men det bliver da lægeafdelingen, der må grave penge frem til deres forbrug. UV. afd. en lukker for sluserne.» Med et lettelsens suk gik hun ind på aftalen og sagde: Vi er enige, skulle vi blive uenige har jeg fået det indtryk, at jeg bare kan melde op til skolelederen, for jeg har bemærket, at flere af mine medarbejdere har henvendt sig til Dem, fordi der er denne usikkerhed og skolelederen har hver gang konsekvent henvist til mig, som deres foresatte. De har ikke tilsidesat mig». «Nej det ligger mig fjernt.» I løbet af året fik vi indrettet et depot med faste åbningstider for de materialer, der benyttedes til Oasens beskæftigelse. Da skolen udarbejdede et kartotek, der viste alle data for indkøb, forbrug osv. kunne alle se det som en fordel. Det var hurtigt, effektivt og man behøvede ikke at tigge. 98

9 Dobbeltløn Efter nogen tid modtager jeg et brev fra hovedkontoret, hvor jeg gøres opmærksom på, at jeg har modtaget dobbeltløn, og at jeg skal tilbagetale den løn, jeg har modtaget fra kommunen. Nu var jeg i forvejen godt sur, bl. andet på grund af al den ulejlighed jeg havde forvoldt på den skole, jeg havde forladt, og som resultat fik, at jeg spildte flere dage og fik slået vore ferieplaner grundigt i stykker. Derfor var jeg parat til at forlade etablissementet med øjeblikkeligt varsel. Resultatet blev et svar, der i store træk lød således: 1. Den fra kommunen modtagne løn er udbetalt for en periode, hvor jeg normalt ville have holdt ferie. 2. Almindeligvis blander arbejdsgivere sig ikke i om medarbejdere har lønnede jobs i deres ferier. 3. Om jeg har plukket jordbær, passet en iskage- eller pølsebod må derfor være arbejdsgiverne uvedkommende. 4. Hvis mit arbejde, i den periode jeg hidtil har gjort tjeneste i Statens Åndssvageforsorg ikke er tilfredsstillende, er det blot at sige til, jo før jo bedre, da jeg så vil finde mig et andet arbejde. Næste gang jeg har konflikt med hovedstyrelsen, siger forsorgschefen, nåh, her har vi manden med en revolver i ærmet. Mange år senere løftede han sløret for, at han var bekendt med min tidligere tilværelse som sabotør. Derfor var der også af denne grund gensidig sympati. I praktik I alle afdelingers dagligstuer var åndssvage beskæftiget. På de store afdelinger, der rummede 35 beboere var beskæftiget op til 25 personer udefra + personale. Der var trængsel for at sige det mildt. Her var jeg i praktik i nogle eftermiddage. Indianere og høvdinge Praktik eller rettere at gå til hånde var sundt. Problemerne fik jeg på kroppen, jeg fik en forståelse ikke bare af de åndssvage, men også af personalets indsats, deres holdninger og deres given op og manglende tro på forbedringer, når de ramte den berømte mur. Her var ikke meget lys forude. 99

10 Overalt vakte det undren og affødte mange diskussioner mand og mand imellem, at en tjenestemand i min lønningsklasse gik mellem indianerne og udførte stort set det samme arbejde som dem, så godt, han nu kunne. Vi blev fortrolige med hinanden, men bedst var nok, at man fik tillid til mig. Man følte, at jeg var loyal og solidarisk. En dag propper en dybt åndssvag et stort garnnøgle i munden, det er på vej ned gennem spiserøret, jeg haler og forsøger at vriste det ud, personale iler til undsætning. Da vi står med det oversavlede garn, takker jeg for hjælpen. En af omsorgseleverne siger: «Det er da os, der skal sige tak, for nu er vi da fri for at hale garnet ud af den anden ende, når han skal på potte i morgen.» En dag spørger jeg forstanderinden, om hun vil formidle, at jeg kan komme i en eller anden form for praktik på en eller to af de store afdelinger fra lørdag til søndag. Det vil hun gerne, men hvad har De tænkt dem, vil De bare se på, og vil De blive her inde natten over? De bor jo på landet. Det er intet problem, jeg tager en sovepose med, der er jo sofaer nok, og jeg har tænkt mig, at udføre det arbejde en ny omsorgselev bliver sat til. «Synes De, at det er nødvendigt, tror De ikke, det vil vække en vis opsigt, det er jo ikke en fremgangsmåde, man er vant til fra en ledende persons side»? «Måske, men min erfaring er, at der snakkes utroligt meget og ofte er skønmalerierne ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Min måde at få indblik på, er at opleve den på min krop, så ved man da, hvad man taler om». Hun ville give besked. I min efterårsferie arrangerede hun praktik på to andre institutioner. Oplevelserne var rystende; på den ene side oplevede jeg episoder, hvor vi kun var et par stykker til at klare paniksituationer med patienter og nogle få forhåndenværende søm som eneste hjælpemiddel. Nogle medarbejdere var slidt op, de havde opgivet, deres sløvhed, deres ligegyldighed, deres mangel på engagement var provokerende. Her lyste samarbejdsproblemerne mig i øjnene, og det fik konsekvenser i mit fortsatte virke, først og fremmest, fordi det var skrigende eksempler på ledelsens manglende solidaritet med og loyalitet for deres ansatte. Men mine egne holdninger var gennemsnitsdanskerens, ofte når man stod med de sværest handicappede for tankerne gennem hovedet, det er da spild af kræfter, af tid og penge. 100

11 Men jeg skal love for at her blev flyttet etiske og moralske grænser. Når jeg oplevede samspillet mellem «patienten» og den omsorgsassistent, der i årevis havde taget sig af det «håbløse» tilfælde, bredte der sig en indre varme, og jeg forsøgte at lure dem kunsten af. Med mine personlige positive oplevelser som baggrund, syntes jeg, det var rimeligt nogle år senere at sende en højt estimeret lærer fra Personalehøjskolen (institut for omsorgsuddannelsen) i praktik på en af Oasens store afdelinger, med den besked, at han skulle fungere som en omsorgselev i praktik. Højskolelæreren indvilligede, men kun fordi han intet begreb havde om, hvad der lå forude. Han ankom på afdelingen kl. 9,10 og forlod den og mig i vrede uden at sige farvel kl Han var som mange andre frelseren, der ville frelse uden viden om hvordan. Min opfattelse af, at ledende personer skulle arbejde praktisk på gulvplanet og på deres krop, lære virkeligheden at kende, delte han og hans foresatte ikke. Også her var jeg på et sidespor, det måtte jeg erkende, da jeg fik en mild påtale. Vi fik aldrig flere praktikanter fra denne højborg for uddannelse af omsorgspersonale. Begge mine praktikperioder var meget frugtbare for mig. Medarbejdernes muligheder, sliddet på dem, den manglende moralske opbakning og de åndssvages liv eller mangel på samme, blev illustreret til fuldkommenhed. Kan du skelne snot fra kanel? Jeg havde mere end svært ved at vurdere personer, der talte den indre svinehunds sorte tale, når de stod med himmelvendte øjne og åh så gerne, ville gøre noget for de stakkels åndssvage. Når vi kom til prisen i kroner og øre for deres indsats, blev de afsløret. 101

12 Aktivitetstilbud konsekvenser, hvis de mangler Åndssvaghed er en uhelbredelig sygdom. Åndsvage kan ikke oplæres eller optrænes; en filosofi vi stadig kan møde selv i vore dages lægekredse med henblik på hjerneskader. Hvis de åndssvage kan beskæftiges, skal de arbejde for føden, ikke kun til sig selv, men også til de øvrige «medpatienter.» Derfor fandtes på alle mammut-institutionerne landbrug, gartnerier, vaskerier, systuer og køkkener, som beskæftigede unge og voksne. I kældre kunne man finde væverier, hvor viskestykker, lagener osv. blev fremstillet, ikke kun til institutionens forbrug, men også med et vist salg for øje. Konsekvenserne var mange A. De beskæftigede var udvalgte og i det store og hele kun lettere handicappede, sinker, debile og socialt vel tilpassede imbecile, altså kattekillingerne, der ikke bed og kradsede. B. Åndssvage, der kunne afsættes til det private erhvervsliv røg ud i glemslens sorte mørke på bøndergårde eller i vaskeriers skumle baggårde. Avisreferater igennem årene vidner om det misbrug, der har fundet sted. Misbruget kunne måske benævnes med de senere feltråb: Integration Normalisering. C. Var en åndssvag anbragt ved et eller andet arbejde, gjorde han/hun ikke oprør, det gjorde de næsten aldrig. De var retsløse og dresserede, de kunne fortsætte til de segnede. De var gjort passive eller sløve og var blottet for det mindste initiativ. Selvrespekt var ikke en kendt glose i deres tilværelse. Resultatet var arbejdsskader. Når man så åndssvages bevægemønstre på de store gamle institutioner, behøvede man ikke psykotekniske prøver eller andre moderne opfindelser for at finde frem til, hvad de havde været eller kunne have været beskæftiget med. Mange var vinde og skæve, de fleste af at knokle ved væve i årevis. Tit tænkte jeg, når jeg så dem vralte skæve af sted, de må da have smerter, de må da have aller Helvedes ondt. Derfor blev jeg inkarneret modstander af væve. De blev det første, jeg hældte ud af butikken. D. Stimulation, udvikling, interessebetonet arbejde var ukendte begreber, man så kun på nytteeffekten E. Salget foregik ofte til venner, bekendte og familie og fik derved et skær af korruption og ellers vrimlede det med velmenende mennesker, 102 Integration 7, 10, 55, 117, 207, 251, 264, 293 Normalisering 10, 54, 64, 117, 153, 207, 251, , 293

13 der i den gode sags tjeneste godt ville støtte staklerne ved at opkøbe deres produkter, eksempelvis kniplinger med en markedsværdi på flere hundrede kroner til en spotpris på to kroner, sjældent mere. Eksempel: Hvert år ved juletid afholdt Oasen en julebasar, hvor beboernes arbejder blev udstillet og solgt. Skole og værksteder gik med brask og bram ind også i dette arbejde og trak det helt store læs med fremstilling af plancher, prisskilte osv. Alle medarbejdere, incl. afdelingsbeskæftigelsen gjorde en kæmpeindsats og brugte løs af deres sparsomme fritid. Priserne det første år var de traditionelle. Jeg blandede mig uden om, men fandt, at man nærmest ydmygt på baggrund af et misforstået mindreværdskompleks nærmest forærede goderne væk. Da næste års udstilling skulle planlægges, kom jeg frem med mine synspunkter, men medarbejderne argumenterede med, at de åndssvages produkter var uden særlig værdi. Priserne blev dog sat op, da jeg holdt på, vil folk ikke købe, kan de lade være, så kan vi sælge dem til næste år om ikke andet. Udstillingen oprandt og pludselig kan jeg se professionelle opkøbere købe ind som gale. Straks stoppede jeg alt salg og gav medarbejderne en glat ordre, sæt et nul mere bag priserne.varerne blev solgt alligevel. F. Ekstern beskæftigelse fandtes frem til 1965 til dækning af det storkøbenhavnske områdes millionbefolkning på tre værksteder. Kapaciteten 60 åndssvage (debile og sinker) skulle dække en millionby. Et oplæringsforsøg på institutionen havde bevist 1. Selv svært handicappede kan oplæres. 2. Ved en beskeden stimulation og beskæftigelse forsvandt manges rokken og lidet hensigtsmæssige, selvdestruktive banken hovedet i væggen. 3. Selv en åndssvag føler glæde ved at yde noget. Iøjnefaldende var deres stolte fremvisen af deres arbejde til besøgende. 4. Konsekvensen heraf blev, at man fik fastslået, at også en åndssvag har krav på og ret til at blive optrænet, oplært og beskæftiget. Det var blevet udmøntet på papir i loven. Ved min tiltræden, som ansvarlig for undervisning, optræning og oplæring af centrets åndssvage, analyserede jeg naturligvis de igangværende tilbud og fandt, at Oasens beskæftigelsestilbud tilsidesatte og krænkede beboernes behov og rettigheder Beskæftigelse 91-98, , , , Stimulation 102, 120,

14 De eksterne patienter var på grund af forældrepres trængt ind på områder, der rettelig var bygget og indrettet til de interne patienter, altså beboerne og ikke som en form for daghjem. Alle åndssvage i afdelingsbeskæftigelsen var svært handicappede. Ergoterapeut umulige arbejdsforhold arbejdsskadet? Lederen, som var ergoterapeut, satte med god grund straks spørgsmålstegn ved skolelederens kompetence, al den stund hun opfattede sin uddannelse som knyttet til en lægelig, ordineret behandling udført på baggrund af en diagnose. Dette kunne man grine af, på mig virkede det komisk, når man betragtede hverdagens realiteter. En analyse af hvor mange af ergoterapeutens «patienter», der blev beskæftiget behandlet ud fra en lægelig diagnose ville nok vise, at diagnose som sådan, kun forefandtes for nogle ganske få. Altså igen et blålys. Men problemet var alvorligt nok og skulle løses hen ad vejen, men også her var jeg i strid modvind med min foresatte, som kun kendte den hårde vej. Ergoterapeutens hidtidige erfaringer med den tidligere skoleleder havde været negative og begrundede udmærket hendes afventende, noget frygtsomme, afventende og passive holdninger til den nye superpædagog. Hun havde været ansat i et langt åremål på Ebberødgård, også her havde hun oplevet samarbejdsvanskeligheder, så det baskede. På sin krop havde hun lært lektien: Alt i alt et menneske, der havde slidt i årevis uden at blive værdsat hvor man blot krævede, men ikke gav hende en kompetence og ressourcer, der harmonerede med hendes arbejdsopgave. Resultat? En kompliceret personage med mange personlige problemer, en knude. Signalerne var klare, træd varsomt. Ergoterapeutens personale? omsorgsassistenter, omsorgselever i praktik og mere eller mindre løst ansatte med vidt forskellig baggrund. Altså en broget skare. Hendes lektie var: Bland dig ikke, spørg ikke om lov, hold kæft så længe det overhovedet er muligt, da støder du ikke hovedet nær så hårdt mod muren. Vil du gennemføre noget, skal du manipulere. 104 Kompetence 76, 79, 93, 96-98, 108

15 Selve beskæftigelsesaktiviteterne var i det store hele, som vi også ser det på vore plejehjem i dag; lidt farver på et stykke papir, strikning, hækling, peddigrør og når der var albuerum lidt bastgarn omkring et kasseret cykelhjul. Det lyder barskt og fordømmende, men havde man andre muligheder? Ikke efter mit øjemål, jeg dømte ikke og gør det heller ikke i dag, for man må lige huske på: det var den rå mark, man pløjede, man havde ingen erfaringer med netop så svært handicappede. Tæppeværkstedet Lederen var en noget fyldig dame fra det jyske med stor livsappetit og stort aktivitetsniveau uden for sine snævre arbejdsområder. Her var Oasens nyhedscentral. Om hun har haft særlige kvalifikationer, forbindelser i de højere kredse eller blot rundsave på albuerne skal jeg lade være usagt. Hun blev forfremmet til en anden stilling, og jeg fik ansat hendes modsætning. Den nye leder var bundsolid, uden de store armbevægelser, hun kunne lide sit arbejde, fik ret hurtigt uden min store indsats og indblanding knyttet en stab af medarbejdere til sig. Deres samarbejde var perfekt, og her var produktet klart underordnet i beskæftigelsesprocessen. Produktet var et middel i en oplæringsproces, intet andet. Stemningen på værkstedet var hyggelig, harmonisk, her trivedes alle, men værkstedets fremtidige udviklingsmuligheder lå fast, de var lig nul og noget så væsentligt som fantasi og kreativitet var en mangelvare. Personalets kvaliteter som helhed fik jeg bevis på, da jeg en dag passerer et toilet. Der lød råben, skrigen og larm. Den ene af værkstedets omsorgsassistenter så jeg kravle op på adskillelsen mellem toiletterne. Med skørterne og det stivede forklæde flyvende om ørerne, kastede hun sig i et tigerspring ned i det andet toiletrum. Hun får i kampens hede døren lirket op og sekunder efter har de to damer slæbt en fyr ud, medens de kærligt låser hans arme og ben. I vort modersmåls klare og utvetydige toner bekendtgør de nu for offeret, at deres piger skal han Fanden edeme holde sine beskidte kløer fra. «Forstår du det»? Det gjorde han. Inde på toilettet stod en yngre, svært handicappet mongolid pige. Hun fattede intet. Var måske lidt forskrækket over postyret. «Skal jeg følge hende op på værkstedet»? 105

16 «Nej, vi skal lige være helt sikre på, at han forstår os». Seksualvejledningen til den unge mand fortsatte, den var ikke kedelig, den var til at forstå. Han blev løsladt og luskede slukøret af. På værkstedet tog vi en slapper og en kop kaffe og nu udfrittede jeg lidt drillende de to damer. «Er I ikke lidt snerpede? Han har da nogle behov, hvordan skal han få dem dækket her?» I den følgende samtale blev jeg belært om omsorgspersonalets holdninger og om institutionens. Holdningerne var man i det store og hele enige om, de var baseret på grundige, forudgående drøftelser på personalemøder. De var ikke grebet ud af den blå luft. Jeg blev spurgt direkte: «Kan du acceptere, at en lettere handicappet, (gerningsmanden var anbragt på grund af kriminelle aktiviteter) bare lokker en pige ind og mod hendes vilje voldtager hende? En forudsætning for os er, at begge parter har glæde og gavn af bekendtskabet; her udnytter han jo bare pigen groft. Han tørrer den jo bare af på hende». «Næh, det kunne jeg nok ikke». Assistenterne, som havde fået håret og tøjet på plads, var nu kommet op i omdrejninger og pludselig spørger Kirsten: «Har du set fangehullet»? Ja!««Ved du, at det kun er 5 år siden det blev brugt? Ved du, hvorfor det blev brugt?» «Nej!» «Jo, ser du, hvis mændene herfra var for interesserede i damerne i kvindeafdelingen (Gammel Mosehus de to afdelinger var strengt adskilt) blev de straffet. Første gang ved at blive kronragede, næste gang røg de i hullet.» Vor samtale sluttede med bred enighed om præmisserne for seksuel adfærd, og jeg afslørede min dybeste respekt for de to brave omsorgsassistenter. Rodekassen, det senere træværksted. Værkstedslederen var uddannet snedker, iderig, kreativ, med et noget kunstnerisk temperament, kvindekær og tørstig. Åndssvages seksuelle drifter behov og adfærd har været udsat for megen debat ofte overophedet og ude af trit med virkeligheden. Emnet vender jeg tilbage til. 106 Mongolisme (Downs syndrom) 30-31, 117, 151,159, 161, 167, 199, 212, 217, 222, 236, 247 Mongol 30-31, 117, 151, , 199, 212, 217, 222, 236, 246

17 Klokken og overholdelse af aftaler lå noget tungt for ham. En lidt bohemeagtig natur måske. Men en dygtig håndværker og med et utroligt talent for at få urolige og voldsomme klienter til at falde til ro. I træ havde han fremstillet hjælpeværktøjer i trlæ til fremstilling af institutionens clips. Det virkede, men på mig var det fuldstændigt sindsygt, da jeg i min karriere som værktøjsmager i fusk havde hjulpet en ældre kollega med at fremstille en maskine, der netop fremstillede clips. Jeg holdt mund, men tænkte mit. Keramikværkstedet Værkstedslederen her var også håndværksuddannet, maler; måske kunstmaler. Uvist af hvilken grund havde han fået samlet sig en skare af klienter, som måske var normalt begavede, men som havde svære psykiske problemer. Han havde sin egen personlige opfattelse af individets frihed til at vælge stil og udtryksform. Aldrig fik de presset noget ned over sig, stemningen var positiv, Klienterne blomstrede i et frugtbart miljø. Men lokaleforholdene var mere end elendige, og noget så simpelt som en keramikovn manglede. På disse værksteder var man kreative, åbne for nye tanker, og havde når alt kom til alt også gjort sig sine egne tanker om fremtiden, hvis man bare osv. Hobbyværkstedet Værkstedslederen var plejer (omsorgsuddannet,) og havde med hensyn til beskæftigelse fuldendt flere kurser på en skole for husflid. Han var den dimentrale modsætning. Tillukket, kværulantisk, og utroligt selvhævdende. Hans måde at dække et stort, rigt, blomstrende mindreværd på. Igen og igen måtte man høre på, at da han var plejer, da var det andre tider, med overfyldte sovesale med en lokumsspand i hver ende osv. Uden al tvivl havde han været et positivt og godt menneske, men efter min vurdering havde han taget skade af de komplet umulige arbejdsvilkår vort samfund havde budt ham. Udsyn, fantasi var en udpræget mangelvare. For den udvikling vi skulle igennem var han en hæmsko. Utallige gange når han lavede sine intriger, der kunne få de forskellige sektioner til at fare i totterne på hinanden, tilbød jeg denne udmærkede «fremskridtsmand» til alle, der anglede efter magt og mere kompetence, men der var ingen, der ville eje ham ikke engang lægeafdelingen. Træværksted 144,

18 Industriproduktion buddingepulverpakkemaskine. På min vej rundt ser jeg en langstrakt maskine med åndssvage siddende rundt om. Maskinen stak ca. 4 m. ud af bygningens dør og maskine og «arbejdere» var således udsat for vind og vejr. Dette fremgik med al tydelighed af, at rust havde indfundet sig, i al beskedenhed ganske vist. En skægget herre dukker op, han spørger: «Er du den nye skoleleder.» Det kunne jeg kun sige, ja til. Vi præsenterer os, han spørger: «Er jeg beskæftiget i dit ansvarsområde»? Jeg grinede lidt og sagde bare: «Hvis jeg siger ja til det, betyder det så, at den lange himstregims af en oldsag også er i mit ansvarsområde»? «Ja, sagde han og dermed yderligere to andre fritidspædagoger.» Indenfor beså jeg det tekniske vidunder. Fik viden om, hvor meget eller rettere, hvor lidt de åndssvage tjente, om maskinens mange produktionsstop, og hvor meget den egentlig irriterede. «Hvem har anskaffet den maskine? «Det havde undervisningslederen». Maskinen havde ført en noget omtumlet tilværelse, premieren var blevet holdt i afdelingen for kriminelle, der havde de kunnet rejse sig fra spisebordet og fortsætte på maskinen, der stod i opholdsstuen. «Har man ikke drøftet anskaffelsen og anbringelsen med jer først»? «Nej, det er ikke fremgangsmåden her på bjerget. Det er bare at søbe den serverede anretning op.» «Hvad synes skolelederen om maskinen?» «Jeg kan ikke se den dybere mening med den.» Nu kom en lidt bister, ældre herre til, han var leder af et hobbyværksted, der var placeret i et tilstødende rum. Han virkede gnaven og kværulantisk, men skruede charmen på, al den stund han tilkendegav, at også han hørte til i min stald. Da man meget tydeligt tilkendegav, at højeste ønske var at få den modbydelige tingest væk, aftalte vi, at jeg i de næste dage skulle tilbringe så megen tid, som jeg nu kunne afse hos dem. Alle ved pakkemaskinen var trætte, mismodige, der var ingen penge i det, når den fungerede var arbejdet ensformigt, monotont og sløvende. Den strejkede for ofte og institutionens maskinafdeling, som skulle reparere den, saboterede næsten åbenlyst. 108 Kompetence 76, 79, 93, 96-98, 104

19 Nogle uoverensstemmelser mellem maskinmesteren, Bulder Bassen og en tidligere skoleleder var baggrunden. Jeg foreslog, at vi holdt et personalemøde: Dagsorden: 1. Skal maskinen væk? Hvis svaret er ja, da hvordan? 2. Hvad skal klienterne så beskæftiges med? Alle var klar over at UV. lederen kunne lide et prestigetab, derfor måtte listeskoene frem. En løsning var at få fabrikken til at hente maskinen, fordi tempoet var for ringe. En forsigtig forespørgsel til virksomheden gav intet resultat, deres forventninger havde aldrig været store, og det jo var i en god sags tjeneste, de havde sikret sig leveringer på anden vis. En medarbejder havde fået kontakt med en konvolutfabrik. Opgaven lød på at bundte og pakke konvolutter i kasser. Var det noget for os? Indvendinger kom straks. De kan ikke tælle til 5, hvordan skal de kunne tælle til hundrede? Man kan tælle ved at veje tingene. Fidus fra min tid på fabrik. Kan vi prøve at lave en gammeldags vægt? Den må kunne hænge i en krog i loftet. I den ene skål lægger vi 100 konvolutter, og i den anden lægger vi så op, til der er ligevægt. Derefter må vi kontrollere og eventuelt forbedre vægten ved at gøre armene og viseren længere, indtil den vejer præcist nok. Er der en af jer, der vil tage med hen på fabrikken, det vil være bedst, om vi er to, for man kan let overse en vigtig detalje. Bodil, gammel fagforeningsrepræsentant tog med. På fabrikken var man interesserede, og da man hørte om vores ide med at veje antallet op på vægte, var man lutter øre. Vi bad nu om priser, og om man ville levere et mindre parti, vi kunne øve os på. Gerne. Var det også muligt at få tillidsmanden frem af mørket? For at undgå misforståelser ville vi gerne have dennes accept. Han kom og påpegede, at feriepenge ikke var inkluderet i prisen, og at det nok var bedst at få dem inkluderet. Nu foreslog jeg, at hvis eksperimentet lykkedes, og vi skulle have en mere permanent ordning, at man så til den tid fæstnede nogle ord på et stykke papir. Næste dag kom prøvepartiet og «forsøgsstationen» gik i gang. 109

20 Forstanderen indvier jeg nu i vore planer, og da heller ikke han var begejstret for dette monstrum af en pakkemaskine, ville han lufte sine bekymringer for buddingemaskinens fortsatte eksistens for UV. lederen. Det var heller ikke svært at overtale ham til at påvirke maskinmesteren. Undervisningslederen var svær at tumle, han slog sig en del i tøjret, men da jeg foreholdt ham, at maskinen rustede op, den var udsat for hærværk, vi modtog klager over, at klienterne blev forkølede, fordi de sad ude i regn og blæst, gav han sig. Igen ringende jeg til virksomheden og bad dem komme og hente maskinen. Tidsfristen overholdt man ikke, og jeg besluttede derfor at skille maskinen ad og sætte den uden for, medens jeg samtidigt pr. brev meddelte fabrikken, at da de ikke overholdt vore aftaler, måtte vi desværre tage sagen i egen hånd. Hos maskinmesteren bad jeg om værktøj, så afmonteringen kunne begynde. «Det kan I da ikke». Det mente jeg som gammel smed nok, vi kunne, men der bliver to store, tunge sektioner tilbage, dem kan vi ikke selv håndtere, så jeg vil blive glad, om du vil sætte mandskab og redskaber på, når vi kommer så langt. «Hvordan vil I få den ud», spurgte han. «Jeg ved ikke, hvad du har af grej, men et par donkrafte vil gøre godt og ellers nogle rør på en to tre tommer, så triller vi den ud i det fri». Han grinede og sagde: «Bare kom, det vil vi godt give en hånd med til. Hvad siger UV lederen, har han givet grønt lys»? «Han er orienteret, lysets farve kan jeg ikke oplyse, jeg er lidt farveblind af og til». Igen lidt grinen, nu var han moden til at få serveret vore problemer med vægte. «Kan vi låne nogle pladesakse, en boremaskine, et par stumper fladjern og lidt plade? Vi skal lave nogle vægte». «Det kan sådanne nogle pædagoger da ikke, det har I da ikke forstand på». «Nød lærer nøgen kvinde at spinde og i øvrigt har jeg levet af at være smed»? Straks tilbød han at fremstille vægtene, han havde flere konstruktive forslag. Noget afværgende siger jeg: «Det må ikke koste for meget, vi har selv lavet en mere end primitiv vægt, men den funker, kan du ikke, inden du går i gang kaste et blik på den? Den kan selvfølgeligt forbedres betydeligt, vi er trods alt jo kun amatører». 110

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere