FLEKSJOB? NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE ERFARINGSOPSAMLING. Opsamling af Væksthusets erfaringer med at undersøge og udvikle nye veje til fleksjob.

Transkript

1 FLEKSJOB? NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE ERFARINGSOPSAMLING Væksthuset - oktober 2014 Opsamling af Væksthusets erfaringer med at undersøge og udvikle nye veje til fleksjob.

2 Indledning, baggrund og formål Væksthuset har i perioden juli 2013 juli 2014 samarbejdet med Viborg jobcenter om at udvikle en indsats for borgere på ledighedsydelse. Borgerne har tidligere været i forløb hos Viborg Jobcenter og er efterfølgende visiteret til Væksthuset i 26 uger. I perioden har Væksthuset samarbejdet med 73 personer på ledighedsydelse. Denne rapport skal ses som en erfaringsopsamling og inspiration til, hvordan man fagligt kan forstå og løse denne opgave. Opgaven kan betragtes som relativ ny, eftersom fleksjobreformen i 2013 skabte nogle helt nye rammer og muligheder i forhold til ansættelse i fleksjob. Nogle af de vigtigste ændringer er, at det nu er muligt at etablere fleksjob helt ned til få timer om ugen (de såkaldte minifleksjob ) samt, at arbejdsgiveren nu betaler for den arbejdskraft han får, hvorefter borgeren får suppleret en del af sin løn op fra det offentlige (tidligere var det arbejdsgiveren, der fik suppleret fra det offentlige, mens borgeren modtog den fulde løn fra arbejdsgiveren). Disse ændringer har stor betydning for, hvordan man kan arbejde professionelt med at hjælpe flest mulige på ledighedsydelse i fleksjob. Det er håbet, at læserne vil lade sig inspirere ift. hvordan dette arbejde kan gøres bedst muligt. Rapporten er delt i en række afsnit, der hver især beskriver et aspekt af indsatsen. Det er væsentlig at sige, at vores erfaring er, at man ikke kan standardisere indsatsen, faseopdele den, modulopdele den eller på anden måde beskrive præcist, hvad der skal til for hver enkelt borger. Der vil altid være og bør altid være et stort fagligt råderum til individuel, professionel vurdering af, hvilke indsatser, metoder og delmål, der skal arbejdes med for den konkrete borger. I hvert forløb vil der blive arbejdet med ting, der ikke er beskrevet i denne rapport. Sådan er arbejdet med mennesker altid individuelt og unikt. På den anden side kan vi se, at der netop er bestemte indsatser, metoder og delmål, der generelt set går på tværs i rigtig mange forløb. Det er disse vi har ønsket at beskrive og eksemplificere i denne rapport. Med disse forbehold håber vi, at rapporten kan bruges som inspiration og ikke som en drejebog. Først er der et afsnit om Målgruppekarakteristika. Her har vi udviklet et simpelt indikatorværktøj, der kan bruges til at få et overblik over, hvad der på syv udvalgte indikatorer karakteriserer borgeren. Dette skal bruges som en af flere måder at vurdere, hvilke indsatser, der skal prioriteres i arbejdet. Dette skal ses som et hjælpeværktøj og ikke som et objektivt vurderingsværktøj. Dernæst følger et afsnit om Slutmål og delmål. Slutmålene for indsatsen er altid primært fleksjob og sekundært etablering af praktik. Vi har desuden lokaliseret en række overordnede og en række mere detaljerede delmål, som vi tilrettelægger indsatserne efter. Disse delmål ser generelt ud til at være væsentlige for, at det skal lykkes med at nå i mål med slutmålet. Herefter er der et afsnit om Indsatser. Her beskriver vi de konkrete indsatser, som vi sætter i gang for at nå slut- og delmål. Disse har vi ligeledes inddelt i en række overordnede indsatstyper og en række mere detaljerede indsatser, som vi dels har uddybet og dels har redegjort for, hvilke delmål vi arbejder henimod i hver indsats. 2 Fleksjobindsats erfaringsopsamling

3 Dernæst kommer et afsnit med korte metodebeskrivelser af de mest anvendte teoretiske og metodiske tilgange. Efter disse afsnit følger en grafisk illustration af ovenstående emner. Illustrationen kan ses som en forsimplet programteoretisk fremstilling af sammenhængen mellem indsatser, delmål og slutmål. Efter dette er der et afsnit med en række cases, som giver praktiske eksempler på nogle af de centrale pointer ift. arbejdet med borgere på ledighedsydelse. Afslutningsvis har vi kort beskrevet de opnåede resultater i kvantitative termer, hvor det ses, at det er lykkedes at etablere et fleksjob for 35% af borgerne samt, at cirka yderligere 18 har været i en virksomhedspraktik, da forøbet sluttede. Af de øvrige borgere har en stor del opået forbedrede mestringskompetencer mhp. fremtidig ansættelse i fleksjob. God læselyst. 3 Fleksjobindsats erfaringsopsamling

4 Målgruppe karakteristika Ethvert menneske er unikt og skal behandles sådan. Derfor vil enhver generalisering være upræcis og skal benyttes med forbehold og respekt for en kompleks virkelighed. Med disse forbehold i baghovedet kan der dog være fordele ved at forsøge skitsere en række generelle karakteristika for borgerne i målgruppen for fleksjob. Ved at tale om typiske karakteristika ved borgerne bliver det samtidig muligt at drage erfaringer fra et forløb til et andet. Vi har valgt at se på borgerne ud fra syv karakteristika, som vi oplever som vigtige ift. den videre indsats. I stedet for at lave en række typologier, som borgeren skal passe ind i, har vi forsøgt at lave en profil på hver enkelt borger ud fra de syv karakteristika. > Disse karakteristika handler udelukkende om vores oplevelse af borgeren ift. målet om fleksjob. De skal derfor på ingen måde ses som vurderinger af borgeren som person, psykologiske profiler eller noget som helst andet. Det handler om bedst muligt at kunne vurdere, hvad der er på spil for netop denne borger ift. målet om fleksjob. Og det handler om, at vi skal tilrettelægge den bedst mulige indsats for hver enkelt af borgerne. Ved at bruge modellen kan man pejle sig ind på, hvad der skal være i fokus for indsatsen samt hvilke metoder og tilgange, der kan være brug for at arbejde med. De syv karakteristika er illustreret på næste side, hvor hvert karakteristikum kan skaleres på tre niveauer: > 4 Fleksjobindsats erfaringsopsamling

5 Tro på egne evner Tror på sig selv og er bevidst om egne ressourcer og styrker Tror lidt på sig selv Tror ikke på sig selv Selvindsigt og abstrakt tækning Stor selvindsigt. Har nemt ved abstrakt tækning samarbejde Vil gerne/initiativrig Målgruppe Helbredsmestring Høj grad af mestringskompetence En vis mestringskompetence Lav grad af mestringskompetence Et vist niveau af selvindsigt og abstrakt tænkning Har svært ved selvindsigt og abstrakt tænkning Passiv/usikker Frustreret/vred Ingen arbejdsidentitet Behov for ny arbejds identitet Høj arbjejdsidentitet Arbejdsidentitet Stor brug for hjælp Svært/få match Kan med sparring Nogle match Kan selv Mange match /nemt Jobsøgning Match med arb. markedet 5 Fleksjobindsats erfaringsopsamling

6 De syv karakteristika er uddybet i nedenstående skema, som igen skal ses som inspiration til overvejelser og ikke som en manual. Karakteristika Uddybning Relevans Selvindsigt og abstrakt tænkning Handler om i hvor høj grad borgeren er i stand til at forstå og analysere egne handlinger, følelser og tanker. Handler også om evnen til abstrakt, analytisk og refleksiv tænkning ift. egen situation. Jo højere borgeren scorer desto større chance er der for at lykkes med refleksive læreprocesser, hvor man med spørgeteknikker understøtter udvikling og selvindsigt. Jo lavere, der scores, desto mere konkret og anvisende bør indsatsen være. Samarbejde Handler om graden af samarbejde i forløbet. Aksen går fra borgere, der er vrede og frustrerede over at skulle i et forløb og derfor ikke ønsker at samarbejde til borgere, der selv tager initiativ og samarbejder aktivt. Jo mindre samarbejde, der er, destor sværere vil det være at få andre indsatser til at lykkes. Man kan derfor overveje enten at bruge tid på at etablere et godt samarbejde eller at være rammesættende ift. krav og forventninger i de situationer, hvor samarbejdet er lavt. Omvendt vil det være muligt at uddelegere meget ansvar for forslag, handlinger og løsninger til borgeren i de tilfælde, hvor samarbejdet er højt. Arbejdsidentitet Handler om, hvorvidt borgeren oplever sig selv som en, der hører til på arbejdsmarkedet eller ej. I den ene ende af aksen kan der være tale om borgere, der har deres primære identitet som kommende pensionist, syg, klient o.l. I den anden ende er der borgere, der ser sig selv som en del af arbejdsstyrken. Midt imellem ligger borgere, der har en arbejdsidentitet indenfor et fag, funktion eller arbejdsplads, men som har brug for at skifte den ud med et andet fag, funktion eller arbejdsplads. Det er relevant at overveje, om borgeren slet ikke ser sig som en del af arbejdstyrken. I så fald skal der evt. arbejdes med at skabe oplevelser/erfaringer, hvor borgeren rent faktisk bidrager og kan bruges. Det kan både handle om en manglende lyst, et manglende mod eller en manglende tro på, at det kan lade sig gøre. Har borgeren derimod brug for at skifte arbejdsidentitet skal der arbejdes med at sige farvel til den gamle identitet og goddag til en ny. Er der derimod høj arbejdsidentitet handler det nærmere om at bruge den som drivkraft i det videre forløb. Tro på egne evner Handler om, hvor meget borgeren tror på, at han/hun har en mulighed for at blive ansat i et fleksjob. Man ved, at en persons mestringsforventning altså troen på, at man kan klare noget i en given situation er ret afgørende for, om det efterfølgende lykkes at klare det. Er denne lav kan det derfor være hensigtsmæssigt at arbejde ressourceorienteret, hjælpe med at skabe succesoplevelser samt at opbygge selvværd og selvtillid; bla. gennem inddragelse af arbejdsmarkedet. Helbredsmestring Handler om, hvor meget helbredsproblemerne fylder ift. at kunne fokusere på processen frem mod fleksjob. Det handler altså ikke om objektive helbredsforhold men om, hvordan borgeren tackler sin livssituation med de helbredsproblemer han/hun har. For borgere, der har svært ved at fokusere på andet end helbredsproblemerne kan det give mening at arbejde med forskellige mestringsteknikker. Her kan eksempelvis være tale om mestring ift. søvnproblemer, stressniveau, smerter, negative tanker m.m. Denne indsats fjerner ikke problemer eller gør noget ved de ydre forhold, men fokuserer på at hjælpe borgeren til bedre at kunne leve med problemerne samtidig med en delvis deltagelse på arbejdsmarkedet. Match med arbejdsmarkedet Handler om, hvor let/svært det er at matche borgerens evner, begrænsninger og behov med konkrete jobfunktioner på konkrete arbejdspladser. Er det overvejende svært at finde et godt match, kan man overveje, om det er her hovedfokus i indsatsen skal lægges først. Det hjælper ikke at arbejde med borgerens udviklingsområder, hvis ikke man har en aftager i form af en arbejdsplads i den anden ende. Jobsøgning Handler om, hvor målrettet og effektivt borgeren søger mulige stillinger. Det kan både handle om indholdet (kvaliteten af henvendelsen, ansøgningen osv.), om formen (brev, mail, telefon, personligt osv.), om hyppigheden (hvor mange henvendelser foretages der) og om bredden (branchemæssigt, virksomhedstyper, geografisk osv.). Det er væsentligt at overveje, om en stor del af indsatsen skal ligge her. Hvis borgeren ikke kan selv, nytter det ikke noget at uddelegere denne opgave til borgeren, fordi den så enten ikke bliver gjort eller bliver gjort med så lav kvalitet, at det kan være lige meget. 6 Fleksjobindsats erfaringsopsamling

7 Slutmål og delmål Det primære slutmål for indsatserne er i alle tilfælde etablering af fleksjob. Hvis ikke dette mål nås er et sekundært slutmål at etablere en virksomhedspraktik mhp. ansættelse med fleksjob På vej mod disse mål arbejdes der løbende med en række delmål, som vil variere fra forløb til forløb. Nedenstående delmå skal derfor ses som en bruttoliste, som vi udvælger fra i forhold til relevansen i det enkelte forløb. Det giver derfor ikke mening at opstille en trappemodel eller en fasemodel, hvor bestemte delmål skal nås i en bestemt rækkefølge. Nedenstående delmål ser vi som de primære delmål på vej mod slutmålet. Delmålene er uddybet i skemaet, og de er kategoriseret efter typen af delmål. type af delmål delmål uddybning Relevans ift. slutmål Målrettede ansøgninger At få skrevet velmotiverede og målrettede ansøgninger, som beskriver hvad ansøgeren kan og vil og samtidig på en god måde får formidlet, hvilket behov/særlige hensyn, der er nødvendige, samt hvilke muligheder en fleksjobansættelse rummer for arbejdsgiveren. Ansøgningerne styrker borgerens indsigt i egne ressourcer og behov, hvilket gør borgeren til en bedre ansøger. Ansøgningerne sendes både opfordret og uopfordret og udgør således et væsentligt redskab i kontakten til arbejdsgivere mhp. ansættelse eller praktik. Fysiske produkter CV/profilkort Deltagelse i praktik Der arbejdes med et klassisk CV, hvor borgerens erfaringer og kompetencer gøres tydelige. Desuden udarbejdes der et profilkort, der på én side kort præsenterer borgerens kompetencer, interesser og særlige behov i forhold til fleksjob. Der etableres træningsforløb på en arbejdsplads. Dette kan ske som snusepraktikker, afklarende praktikker, opkvalificerende praktikker samt særligt som rekrutterende praktikker, hvor borger og arbejdsgiver ser hinanden an og med hjælp fra os skræddersyr arbejdsopgaver og funktioner, der matcher virksomhedens behov og borgerens muligheder. Samme som ovenfor. Praktik er ofte den bedste ansøgning. Mange praktikker fører efterfølgende til ansættelse i fleksjob. Desuden skaber praktikkerne ofte et kompetenceløft samt forbedrer borgerens netværk ift. videre søgning. Deltagelse i jobsamtaler At borgeren kommer til samtale om mulig ansættelse i fleksjob En samtale er som regel nødvendig inden en egentlig ansættelse. 7 Fleksjobindsats erfaringsopsamling >

8 Effektive jobsøgningsstrategier At borgeren mestrer en række forskellige jobsøgningsstrategier som ex personlig henvendelse, skriftlige ansøgninger, uopfordret henvendelse, orientering på relevante jobopslags platforme, brug af netværk m.m. Jo bedre og bredere borgeren evner at søge relevante stillinger, desto større chance er der for, at det vil lykkes. Kompetencer Ressourceorienteret selvfortælling System GPS At borgeren er i stand til at kommunikere om egen motivation, kompetencer og styrker samt, at borgeren på en god måde kan kommunikere om behov og skånehensyn. Her er særligt fokus på at undgå for detaljerede sygefortællinger og problemmættede selvfortællinger. At borgerens hjælpes til at få overblik over de muligheder og rammer, som han/hun befinder sig indenfor, samt hvordan forskellige relevante forvaltninger, lovgivninger m.m. spiller sammen. Målet er at borgeren oplever sig som aktør og handlekraftig i dette fremfor som passiv og forvirret tilskuer. Jo bedre borgeren er i stand til at kommunikere på en for arbejdsgiveren ærlig og positiv måde om egne styrker og behov, desto større chance er der for, at arbejdsgiveren vil indgå i et videre samarbejde mod ansættelse. Ved at styrke borgerens handlekraft ift. egen situation, øges hans/hendes tro på, at det er muligt at skabe en forandring og nærme sig arbejdsmarkedet. Helbredsmestring At borgeren udvikler strategier til at leve med de helbredsmæssige begrænsninger, der måtte være. At borgeren er i stand til at overskue et fleksjob på trods af helbredsmæssige begrænsninger. Ved at styrke borgerens overskud, mestringsstrategier og udholdenhed øges chancen for, at borgeren vil kunne fastholde et fleksjob. Accept af samarbejde At borgeren accepterer rammerne for samarbejdet og kan se de muligheder, som et samarbejde kan give. Uden en accept af samarbejdet vil det være svært at få andre indsatser til at virke. Med accept af samarbejdet og den tillid, der følger med, vil der være større mulighed for at skabe den nødvendige forandring. Orientering mod arbejdsmarkedet Motivation for at deltage i praktik Arbejdsidentitet ift. at være lønmodtager At borgeren kan se meningen med at deltage i praktik, og at borgeren tror på, at det vil kunne hjælpe ift. målet om fleksjob. At borgeren orienterer sig mod et liv på arbejdsmarkedet, mod at være medarbejder, lønmodtager, kollega og en del af en arbejdsplads. Motivationen er nødvendig for, at praktikken overhovedet vil lykkes og dermed potentielt kan føre til ansættelse. Typisk vil det være et afgørende parameter for arbejdsgiveren, at han kan mærke at ansøgeren virkelig ønsker jobbet. At orientere sig mod arbejdsmarkedet eller et nyt fagområde er væsentligt ift. at skulle sælge sig til en ny arbejdsgiver. Troen på egne evner At borgeren tror på sig selv og sine evner ift. at bestride et job, at varetage bestemte jobfunktioner og indgå socialt på en arbejdsplads. Man ved, at borgerens mestringsforventninger (troen på egne evner) er væsentlig ift. om en given handling vil lykkes. Skal borgeren derfor lykkes i en praktik og/eller en ansættelse er det væsentligt, at han selv tror på det. Realisme og retning Realistisk brancheafklaring Afgrænsning af de rette indsatser til borgeren 8 Fleksjobindsats erfaringsopsamling At der findes jobfunktioner, som borgeren realistisk kan varetage og som en arbejdsgiver realistisk vil betale for. At der i samarbejde med borgeren findes de rette indsatser, der kan hjælpe lige præcis denne borgere videre mod slutmålet. Realismen er vigtig, fordi det sikrer, at man søger stillinger med reel mulighed for ansættelse fremfor enten at lede efter stillinger, som borgeren kan bestride men ikke findes, eller stillinger, der findes, som borgeren ikke kan bestride. Afgrænsningen og udvælgelsen af de rette indsatser er væsentlig, fordi alle forløb er individuelle og ingen borger skal igennem en bestemt række moduler eller emner. Ved at time indsatsen til hver enkelt borger antages det, at forløbet bliver mest muligt målrettet mod slutmålet. >

9 Det rette match Arbejdsgiverfleksibilitet Det rette match mellem borger og arbejdsplads At potentielle arbejdsgivere ser mulighederne for at tilpasse borgerens behov med arbejdspladsens behov ift. opgaver, timer, hensyn, kompetencer, aflønning, regler osv. At borger og arbejdsplads matches ift. en række parametre som eksempelvis jobfunktioner, støttemuligheder, ledelsesstil, kultur, kolleger, fleksibilitet osv. At indgå i oplysning af- og forhandling med arbejdsgivere om tilpasning af job ift. den konkrete ansøger øger chancerne for en efterfølgende ansættelse. Et match handler ikke blot om faglige kompetencer ift. jobfunktionen. For at et fleksjob skal lykkes kræver det, at matchet også er rigtigt på de andre nævnte parametre i det omfang, det er muligt. 9 Fleksjobindsats erfaringsopsamling

10 Indsatser Indsatser betyder her de konkrete tiltag, der sættes i værk for og med borgeren. Indsatserne er dem, der skal føre frem mod delmålene og slutmålene. Nedenstående skema giver et overblik over de mest benyttede indsatser. Som ovenfor skal også denne liste ses som en bruttoliste, der vælges fra ift. borgerens konkrete situation og de delmål, der arbejdes hen imod. type af indsats delindsats uddybning Forventede delmål Udarbejdelse af profilkort/cv Der arbejdes med at skræddersy et CV og et profilkort, som borger og konsulent kan bruge til videre søgning. Fysisk og elektronisk profilkort og CV Udarbejdelse af ansøgning Der arbejdes med en eller flere skriftlige ansøgninger, som borger og konsulent kan bruge til videre søgning. Fysiske og elektroniske ansøgning(er). Arbejdsgiverkontakt Træning i henvendelser og jobsamtaler Brug af databaser, hjemmesider m.m. som ex jobindex, jobnet, lokalaviser, Webdirect, netværk m..m Rollespil, sparring, coaching og rådgivning ift. henvendelser og jobsamtaler med fokus på motivation, ressourcer, den positive selvfortælling o.l. Fokus på at undgå for mange sygdomshistorier. Finde relevante virksomheder, stillinger og jobfunktioner gennem en række medier og platforme. At borgeren er i stand til at kommunikere en relevant selvfortællng ift. bestemte jobs/praktikker. Effektive jobsøgningsstrategier ved at finde de relevante jobfunktioner og virksomheder, der kan søges hos. At udvide borgerens viden om, hvor der kan søges. Job- og praktiksøgning Konkret at søge en række stillinger opfordret og uopfordret. Det kan være såvel konsulent som borger, der søger. At komme til samtaler om fleksjob. Forhandling med arbejdsgiver Kontakt til arbejdsgivere og konkret forhandling med dem ift. ansættelse i fleksjob, herunder oplysninger, vidensdeling og behovsanalyse ift. ex timetal, lovgivningens muligheder, økonomi, tilpasning af arbejdsopgaver, hjælpemidler m.m. Det rette match. At arbejdsgiver oplever en evt. fleksjobansættelse som fleksibel, nem og attraktiv. Helbredsmestring Smertehåndtering Undervisning i, hvad smerter er og hvordan man kan forstå dem samt rådgivning og træning ift. forskellige måder at tackle smerterne på, som gør det nemmere at leve med dem. At borgeren oplever at have større kontrol over sin krop og sit liv. At borgeren oplever, at smerterne udgør en mindre barriere end tidligere ift. arbejdsmarkedet. 10 Fleksjobindsats erfaringsopsamling >

11 Strategier if. søvnproblemer Undervisning i, hvad søvnproblemer er og hvordan man kan forstå det samt rådgivning og træning ift. forskellige måder at håndtere søvnproblemer på og evt. minimere problemets omfang. At borgeren oplever at have større kontrol over sin krop og sit liv. At borgeren oplever, at søvnproblemerne udgør en mindre barriere end tidligere ift. arbejdsmarkedet. Helbredsmestring Psykoedukation ift. forskellige lidelser Stresshåndtering Undervisning i forskellige symptomer og lidelser med henblik på, at borgeren opnår øget selvindsigt og kontrol over eget liv. Desuden rådgivning og træning ift. forskellige måder at håndtere disse udfordringer på. Undervisning i, hvad stress er og hvordan man kan forstå det samt rådgivning og træning ift. forskellige måder at håndtere stress på samt at minimere problemets omfang. At borgeren oplever at have større kontrol over sit liv. At borgeren opnår større indsigt i egne reaktioner, handlinger og behov. At borgere oplever, at evt. lidelser og symptomer udgør en mindre barriere ift. arbejdsmarkedet end tidligere. At borgeren oplever at have større kontrol over sit liv. At borgeren opnår større indsigt i egne reaktioner, handlinger og behov. At borgeren oplever, at stress udgør en mindre barriere ift. arbejdsmarkedet end tidligere. Ressourceorienterede samtaler Positiv brainstorm Bruttoliste Ressourcesprog fremfor systemsprog At afsøge alle drømme, ønsker, kreative forslag osv. i en fælles brainstorm og sparrring. Her er realisme ikke vigtigt i første omgang. Målet er at skabe lyst og energi. Efterfølgende bruges denne til at snævre ind ift. realisme. Her skrives tidligere jobfunktioner op på en bruttoliste. Drømmejobbet sammensættes og der tages efterfølgende udgangspunkt i dette, når der skal snævres ind ift. realisme. Der arbejdes med selvfortælling og evnen til at finde og kommunikere om egne ressourcer og kompetencer. Der arbejdes med alternative selvfortællinger for at undgå systemsprog, sygdomsfortællinger o.l. At borgeren får øget tro på, at det er muligt at få et fleksjob. At borgerens motivation for ansættelse i fleksjob styrkes. At borgerens lyst til at engagere sig i processen frem mod fleksjob styrkes. At borgeren får øget blik for egne kompetencer. At borgerens motivation for ansættelse i fleksjob styrkes. At borgerens lyst til at engagere sig i processen frem mod fleksjob styrkes. Ressourceorienteret selvfortælling. At borgeren får øget blik for egne kompetencer. At borgeren styrkes i sin positive selvfortælling. At borgerens motivation for ansættelse i fleksjob styrkes. At borgerens lyst til at engagere sig i processen frem mod fleksjob styrkes. Arbejdsmarkedskendskab Lave lister over virksomheder indenfor relevante brancher Kontakte virksomheder Udvide branchekenskab. Brug af databaser, hjemmesider osv. for at skabe et overblik over relevante virksomheder, der kan søges hos. Borger og/eller konsulent kontakter arbejdspladser for at opnå mere detaljeret viden om eksempelvis jobfunktioner, arbejdsvilkår, typer af ansættelser, vilkår, antal medarbejdere osv. Dette kan ske både telefonisk og ved personligt fremmøde. Kontakt til arbejdspladser. Eller brug af IT-baserede inspirations- og afklaringsværktøjer som ex Karrierekompasset fra ug.dk, Jobspor m.m. At borgeren bliver inspireret ift. mulighederne for fleksjob. At borgeren får et realistisk billede af mulighederne på det lokale arbejdsmarked. At borgeren får øget tro på, at det er muligt at få et fleksjob. Overblik og retning. At borgeren får detaljeret kendskab til forskellige jobs, virksomheder, jobfunktioner m.m. At borgerens netværk udvides og styrkes mhp. jobsøgning. At borgeren får blik for flere veje at gå ift. fleksjob. At borgeren bliver inspireret og får øget tro på, at det er muligt at få et fleksjob. 11 Fleksjobindsats erfaringsopsamling >

12 Overblik og minerydning Arbejdsmarkedskendskab Snusepraktik Rekrutteringspraktik Inspirations-/afklaringspraktik Grafisk illustration af, hvordan fleksjob hænger sammen med øvrige indsatser, rammer og muligheder Forklare om regler, jura, økonomi osv. ifm. fleksjob Kort praktik på arbejdsplads mhp. at borgeren ser, om stedet/funktionerne er noget for ham/hende. Konsulent er altid en del af etablering, opfølgning, udarbejdelse af kontrakt og afslutning. Praktik med henblik på ansættelse i fleksjob. Konsulent er altid en del af etablering, opfølgning, udarbejdelse af kontrakt og afslutning. Praktik på arbejdsplads mhp. at borgeren bliver afklaret/inspireret ift. om stedet/jobfunktionerne kunne være noget for ham/hende. At vise borgeren grafisk, hvor borgeren står ift. reglerne om fleksjob. At forklare borgeren om gældende regler på en måde, så borgeren forstår det og forstår, hvad det betyder for ham/hende. Øget afklaring ift. muligt fleksjob. Øget erfaring med jobtyper, arbejdspladser m.m. Det gode match. At borger og arbejdsplads kan se hinanden an. Ansættelse. Det gode match. Øget afklaring ift. egne muligheder. Øget erfaring med jobtyper, arbejdspladser m.m. At borgeren bliver inspireret ift. mulighederne for fleksjob. At borgeren får et realistisk billede af mulighederne på det lokale arbejdsmarked. At borgeren får øget tro på, at det er muligt at få et fleksjob. At borgeren oplever øget handlekraft og ansvar ift. eget liv. At borgeren oplever øget overblik og forståelse for egen situation og egne muligheder. At borgeren oplever øget handlekraft og ansvar ift. eget liv. At borgeren oplever øget overblik og forståelse for egen situation og egne muligheder. Hjælp ift. konkrete problemer At afhjælpe konkrete problemer som eksempelvis at få hjælp til at strukturere hverdagen, hjælp til relevant behandling m.m. At borgeren oplever øget handlekraft og ansvar ift. eget liv. At borgeren oplever, at øvrige udfordringer udgør en mindre barriere end tidligere ift. at kunne varetage fleksjob. 12 Fleksjobindsats erfaringsopsamling

13 Tilgange og metoder Der er ikke én metode eller en bestemt rækkefølge af metoder, der kan sættes i spil ift. fleksjobforløbene. Eftersom hver borger og hver situation er både kompleks og unik kræver det, at man hver gang sammensætter lige præcis den kombination af indsatser, metoder og tilgange, som ser ud til at kunne skabe den bedste effekt. I tråd med ovenstående forbehold i forhold til at balancere mellem generaliseringer og unikke situationer skal nedenstående metodebeskrivelse ses som en bruttoliste af de tilgange, der primært er i spil ift. målgruppen. Disse tilgange løber på tværs af indsatserne som en rød tråd. Metodisk tilgang uddybning Forventede effekter Individuelt At hvert forløb tilpasses borgeren. Borgeren skal ikke tilpasses et hold. Forløbet sammensættes i samarbejde mellem konsulent og borger. Ikke to forløb vil være ens. At hvert forløb når de bedst mulige resultater hurtigst muligt. At indsatserne kan tilpasses borgeren og ikke omvendt. At der kan justeres i forløbet, så snart, der er behov. At forløbet opleves meningsfyldt for borgeren. Udviklingsfokus Der er fokus på muligheder og på at skabe progression frem mod ansættelse i fleksjob. Der bruges så lidt tid som muligt på administration og så meget tid som muligt på selve foløbet. At der skabes udvikling frem mod ansættelse. At forløbet opleves meningsfyldt for borgeren. Ressourceforienteret At der arbejdes med det, som borgeren kan og med, at sætte spot på ressourcer, kompetencer og muligheder. Begrænsninger og barrierer omformuleres til skånehensyn, særlige behov o.l. At borgerens tro på, at det er muligt at opnå ansættelse øges. Potentielle arbejdsgivere får blik for, hvad borgeren kan og hvad der er muligt. Motiverende samtale Der arbejdes med en struktureret metode til at fremkalde og styrke borgerens tro på egne evner samt lyst til at opnå ansættelse i fleksjob. Øget motivation i form af tro på egne evner og lyst til ansættelse i fleksjob. Anerkendende tilgang Der gives tid og mulighed for, at borgeren kommer til orde med sine oplevelser, forståelser, løsninger og tanker. Der er plads til uenigheder og forskellige opfattelser samtidig med at målet om fleksjob fastholdes. At borgerens tillid til samarbejdet styrkes. Narrativ tilgang Der arbejdes med alternative selvfortællinger i såvel tale som skrift. Der arbejdes med, at borgeren får øje på og tror på ressourceorienterede selvfortællinger. Der arbejdes med, hvordan barrierer, behov, skånehensyn, diagnoser og problemer kan kommunikeres. At borgerens tro på egne evner styrkes. At borgerens evne til at kommunikere om såvel motivation og ressourcer som om arbejdsmarkedsrelevante problemer og barrierer styrkes. At borgerens sociale og kommunikative kompetencer styrkes. 13 Fleksjobindsats erfaringsopsamling >

14 Kognitiv tilgang til mestring Der arbejdes med psykoedukation, social færdighedstræning samt forskellige mestringsteknikker til eksempelvis smerter, stress, angst m.m. Der arbejdes i en vekeselvirkning mellem analyser, indsigter og praktiske øvelser. At borgeren oplever øget mestringskompetencer ift. relevante problemstillinger. At borgeren oplever øget indsigt i egne problemstillinger. Tempo og handlekraft Der lægges stor vægt på konkret og hurtig handling i mødet med borgerne. Det kan eksempelvis være ifm. at skaffe praktik, kontakt til arbejdsgivere, hjælp tli behandling m.m. At borgeren oplever at få den rette hjælp. At borgerens tro på, at et fleksjob er muligt. At tilliden til samarbejdet styrkes. Systemisk og helhedorienteret tilgang Borgerens liv ses som et sammenhængende system, og der er en særlig opmærksomhed på, hvordan forskellige områder af borgerens liv påvirker hinanden; herunder også påvirkninger ifm. en ansættelse i fleksjob. At indsatser og løsninger bliver bæredygtige og tilpasses med hensyn til borgerens øvrige liv. Inspiration Der arbejdes med, at borgeren møder konkrete arbejdspladser med mulighed for ansættelse og evt. konkrete medarbejdere, der er ansat i fleksjob. Desuden arbejdes der med at få borgeren til at se nye muligheder ift. branche, arbejdsplads, jobfunktioner m. At borgeren ser nye og flere veje at gå ift. fleksjob. At borgeren oplever øget tro på, at en fleksjobansættelse er mulig. 14 Fleksjobindsats erfaringsopsamling