Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau"

Transkript

1 Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet cykelbane og -felt Bredde af cykelfacilitet 0 her Midterø radius (meter) Type af cykelfacilitet = bane Længde af fodgængerovergang her Type af cykelfelt = hvidt Ej fortov, fodgængerfelt Krydsningsdistance (meter) A B C D E F Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej Lyngby Marts 2012

2 Indhold 1. Indledning Begreber... 3 Oplevet serviceniveau... 3 Servicesum Hvad gør fodgængere og cyklister tilfredse? Gyldighedsområde Anvendelse og planlægning... 8 Plan eller servicedeklaration... 8 Kortlægning... 9 Ruteinformation... 9 Fremtidigt serviceniveau... 9 Pletter med dårlig service... 9 Rutetilgang Opdeling af vejnet, data og regneark Opdeling af vejnet Data og regneark Gangbro og -tunnel Vigepligtsregulerede kryds i niveau Rundkørsler Signalregulerede kryds Strækninger

3 1. Indledning Trafiksystemets fornemste opgave er at muliggøre færdsel fra A til B. Færdslen kan dernæst beskrives ud fra en række kvalitetsparametre fx fremkommelighed, trafiksikkerhed, miljøforhold, økonomi og ikke mindst den oplevede service, altså hvor tilfreds trafikanten er med forholdene. Oplevet serviceniveau er en vigtig parameter i den politiske beslutningsproces. Eksempelvis ser det ud til, at cykelstier i byområder især anlægges for at forbedre forholdene for cyklister at gøre cyklisterne mere tilfredse. Vejledningen beskriver en metode til systematisk opgørelse af fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau ved brug af regneark. Metodens resultat er en beskrivelse af, hvor tilfredse fodgængere og cyklister er med forholdene, når de færdes ad en strækning eller gennem et kryds. Beskrivelsen oversættes derefter til et serviceniveau, der er baseret på et entydigt karaktersystem. 1.1 Begreber Grundlæggende bygger begreber for det oplevede serviceniveau på, hvor tilfreds trafikanten som helhed er med vejens eller krydsets design, trafik og omgivelser. Oplevet serviceniveau Der er opstillet et begreb for oplevet serviceniveau med seks niveauer gående fra A til F til brug i trafikplanlægning og den politiske proces. For serviceniveau A gælder, at mere end 50 procent af trafikanterne er meget tilfredse. Det er således flertallet af trafikanter, der fastsætter serviceniveauer fra A til F. Serviceniveau Tegn Beskrivelse af trafikanters mening om vejen A Meget tilfreds B Noget tilfreds C Lidt tilfreds D Lidt utilfreds E Noget utilfreds F Meget utilfreds Et mere simpelt serviceniveaubegreb med tre niveauer er opstillet for at kunne informere trafikanter, turister, mv. om gode og dårlige gang- og cykelruter. Et Godt serviceniveau svarer til, at over 80 procent af trafikanterne er tilfredse, mens et Dårligt serviceniveau svarer til, at over 80 procent af trafikanterne er utilfredse (meget, noget eller lidt). 3

4 Simpelt serviceniveau Tegn Beskrivelse af trafikanters mening om vejen Godt Mindst 4 ud af 5 trafikanter er tilfredse Middel Hverken mange tilfredse eller utilfredse Dårligt Mindst 4 ud af 5 trafikanter er utilfredse Servicesum Servicesum er et udtryk for det omfang af (u)tilfredshed, der opleves i et kryds eller på en strækning. Servicesummen sammenholder trafikanters tilfredshed med antallet af trafikanter samt evt. strækningens længde. En høj positiv servicesum indikerer megen tilfredshed med strækningen eller krydset, mens en høj negativ servicesum indikerer megen utilfredshed. Det er ikke muligt at sammenligne en servicesum for en strækning med en for et kryds. Servicesummen kan derfor anvendes til at prioritere mellem forskellige projekter på strækninger eller i kryds. Ændringer i servicesummen indikerer, hvor meget trafikanternes tilfredshed bliver påvirket samlet set. Derved kan erfares, hvor og hvordan man får mest service og tilfredshed for pengene. Konkret bliver servicesummen beregnet ved, at tilfredshedskategorierne tildeles karakterer: +3 (meget tilfreds), +2, +1, -1, -2 og -3 (meget utilfreds). Karaktererne ganges herefter med tilfredshedsfordelingen og summeres. Summen ganges slutteligt med antallet af fodgængere eller cyklister klokken 6-18 på hverdage og evt. længden af vejstrækningen. Tabellen nedenfor viser en beregning af servicesum for cyklister på en 0,5 km lang strækning. Svarkategori Svarfordeling Mellemregning Antal cyklister Servicesum +3 Meget tilfreds 7 % 0,07 x 3 = 0,21 Måling viser, at 0,22 tilfredshed +2 Noget tilfreds 23 % 0,23 x 2 = 0,46 der cykler 700 x 700 cyklister x +1 Lidt tilfreds 28 % 0,28 x 1 = 0,28 cyklister på 0,5 km = -1 Lidt utilfreds 20 % 0,20 x -1 = -0,20 vejstrækningen -2 Noget utilfreds 16 % 0,16 x -2 = -0,32 kl på -3 Meget utilfreds 7 % 0,07 x -3 = -0,21 hverdage. SUM 100 % 0, Servicesum = 77 En servicesum beregnes for den enkelte trafikart, altså for fodgængere og cyklister hver for sig. Det er ikke hensigtsmæssigt at addere servicesummer for forskellige trafikarter. Gør man det, afhænger hensynet til en trafikart af længden af turene. Eksempelvis vil der blive taget hensyn til en cyklist ca. 3-4 gange oftere i forhold til en fodgænger, fordi cykelturen typisk er så meget længere end gåturen. 4

5 1.2 Hvad gør fodgængere og cyklister tilfredse? Fodgængeres og cyklisters oplevede tilfredshed er belyst ved at stille følgende spørgsmål til ca. 600 almindelige danskere: Hvor tilfreds var du som fodgænger (eller cyklist)?. Deltagerne kunne besvare spørgsmålet ved at afkrydse én af seks svarmuligheder gående fra meget tilfreds til meget utilfreds. Deltagerne i undersøgelserne skulle vurdere i alt 270 trafiksituationer fra 95 forskellige kryds og 56 strækninger. Analyser af svar sammenholdt med vejes eller kryds design, trafik og omgivelser viser, at den oplevede tilfredshed kan sættes på formel. Ud fra forholdsvis få oplysninger kan rimelige overslag for fodgængeres og cyklisters tilfredshed gives. Cykelsti og skillerabat gør både fodgængere og cyklister mere tilfredse. Et fortov vil her forbedre både fodgængeres og cyklisters serviceniveau yderligere. På strækninger er det især designet af gang- og cykelfaciliteter og disses placering i forhold til kørebanen, der påvirker fodgængeres og cyklisters oplevede tilfredshed. Motorkøretøjernes antal og hastighed har ligesom type af randbebyggelse og landskab også en større betydning, mens antallet af kørespor, køresporsbredde, mængde af gang- og cykeltrafik og parkerede biler samt forekomst af midterrabat, vejbeplantning og busstoppesteder er af mindre betydning. Sammenhængene mellem oplevet serviceniveau og strækningens design, trafik og omgivelser er logiske, men relativt komplekse. Det vigtigste forhold er som nævnt typen og bredden af det areal, man går og cykler på. En fodgænger vil helst gå på et fortov, dernæst en cykelsti, så en cykelbane og serviceniveauet er dårligst, hvis 5

6 fodgængeren skal gå på selve kørebanen. Cyklisten foretrækker cykelstien frem for en cykel- eller kantbane, mens at cykle på selve kørebanen giver det dårligste serviceniveau. De fleste typer af strækninger er undersøgt, dog ikke separate stier, ensrettede veje og motorveje. I kryds er sammenhænge mellem oplevet serviceniveau og krydsets design, trafik og omgivelser også logiske, men samtidig relativt simple. Eksempelvis ser det ud til, at omgivelserne ikke er af betydning. Det er især udformningen af gang- og cykelfaciliteter, motorkøretøjernes antal og krydsets størrelse, der har betydning. Følgende typer af kryds er undersøgt; fodgængeres krydsning af overordnet vej via gangbro og tunnel, fodgængeres og cyklisters krydsning af overordnet vej kommende fra sidevej eller separat sti med ubetinget vigepligt eller stoppligt (stoptavler), fodgængeres og cyklisters krydsning af en vej i en rundkørsel, fodgængeres og cyklisters krydsning af en vej i et lyskryds samt cyklisters venstresving med krydsning af to veje i et lyskryds. Mange forhold har betydning for det oplevede serviceniveau. Forholdenes betydning er sammen med benyttede modeller nøje beskrevet i to tekniske rapporter; Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau på vejstrækninger fra 2006 og Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds fra I tabellen nedenfor og på næste side kan forhold af betydning erfares. Fodgængere Cyklister Type og bredde af gangareal Type og bredde af cykelareal Antal motorkøretøjer Antal motorkøretøjer Motorkøretøjers gennemsnitshastighed Motorkøretøjers gennemsnitshastighed Type af randbebyggelse Type af randbebyggelse Afstand mellem gangareal og kørebane Afstand mellem cykelareal og kørebane Antal fodgængere Antal fodgængere Antal parkerede biler Antal parkerede biler Antal cyklister og knallerter Bredde af nærmeste kørespor Forekomst af midterrabat Afstand mellem gangareal og cykelareal Forekomst af 4 eller flere kørespor Forekomst af fortov Forekomst af træer/vejbeplantning Forekomst af busstoppesteder - Forekomst af 4 eller flere kørespor Forholdene beskrevet i tabellen er af betydning for det oplevede serviceniveau på strækninger for fodgængere og cyklister. Disse forhold indgår i beregninger af serviceniveau i det senere beskrevne regneark. 6

7 Cirkulerende motorkøretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau bruger- og implementeringsvejledning Krydstype Fodgængere Cyklister Gangbro og Type bro eller tunnel - gangtunnel Højdeforskel ml. nederste og øverste trin - Vigepligtsreguleret Gangareal ved vigelinje Kørebanebredde på sidevej kryds i Antal køretøjer på overordnet vej Antal køretøjer på overordnet vej niveau Gangareal ved krydsning af overordnet vej Hastighedsbegrænsning på overordnet vej Rundkørsel Gangareal før rundkørsel Cykelareal mellem vejgrene Gangareal ved krydsning af vejgren Cykelareal ved krydsning af vejgren Antal cirkulerende køretøjer Antal cirkulerende motorkøretøjer - Radius af midterø ekskl. overkørselsareal - Radius til ydre kant af cykelareal Lyskryds Gangareal før kryds Cykelareal før kryds krydsning af et Gangareal ved krydsning af vej Cykelareal ved krydsning af vej vejben Længde af krydsning af vej Bredde af cykelfacilitet nær stoplinje Antal køretøjer på krydset vej - Lyskryds - Ventetid mellem de to krydsninger sving til venstre, - Cykelareal ved krydsning af første vej altså krydsning - Gangareal ved krydsning af første vej af to vejben - Cyklistsignal ved krydsning af første vej Forholdene i tabellen er af betydning for det fodgængers og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds. Disse forhold indgår i beregninger af serviceniveau i de senere beskrevne regneark. Med gang- og cykelareal menes typen af det areal, som fodgængere og cyklister færdes på. Gangareal ved krydsning kan enten være fodgængerfelt eller kørebane, mens gangareal før krydsning fx kan være fortov, cykelsti eller kørebane. Cykelareal ved krydsning kan bl.a. være blåt cykelfelt eller kørebane, mens cykelareal før krydsning fx kan være cykelsti, cykelbane eller kørebane. Foruden Farvet den modeltekniske cykelbane og -felt beskrivelse illustrerer de tekniske rapporter grafisk, hvordan 2000 det oplevede serviceniveau afhænger af de enkelte forhold. Nedenfor er gengivet en grafisk illustration af cyklisters serviceniveau i rundkørsler Cykelsti, blåt cykelfelt Farvet cykelbane og -felt Midterø radius (meter) Midterø radius (meter) Midterø radius (meter) Cykelbane, hvidt cykelfelt 2000 A B C D E Midterø radius (meter) Kørebane Midterø radius (meter) A B C D E F A B C D E F D E F Illustration af serviceniveauer for cyklister i rundkørsler med 10 m brede cirkulationsarealer afhængig af type af cykelareal, cirkulerende motorkøretøjer pr. time og radius af midterø. 7

8 1.3 Gyldighedsområde Modellerne, der beregner oplevet serviceniveau på strækninger, er kun gyldige for veje med dobbeltrettet biltrafik. Disse modeller kan ikke opgøre oplevet serviceniveau på separate stier, ensrettede veje og motorveje. Modellerne for kryds kan anvendes til at opgøre serviceniveauet for fodgængere og cyklister, der skal ligeud eller til venstre i kryds, men er ikke gyldige for dem, der skal til højre. Modellerne kan ikke anvendes for stikryds og kryds med højrevigepligt. Modellerne er baseret på følgende forhold: Ej køtrafik, jævn belægning på gangog cykelfaciliteter, dagslys, solskin og ingen høje lyde fra andet end trafikken. På veje og i kryds med megen køtrafik må resultaterne derfor tages med forbehold. Modellerne kan ikke sige noget om det oplevede serviceniveau i mørke og kan ikke tage højde for drifts- og vedligeholdelsestilstanden. Modellerne kan anvendes i hele Danmark. Det er i praksis vigtigt at sammenligne serviceniveauet for forskellige steder i sammenlignelige tidsrum. Regnearkene gør det muligt at foretage sammenligninger i tidsrummet kl på hverdage. Hvor mængden af gang-, cykel- og / eller biltrafik er af betydning for serviceniveauet, kan sammenligninger også foretages time for time kl på hverdage. 1.4 Anvendelse og planlægning Beregninger af oplevet serviceniveau kan anvendes på utallige måder i trafikplanlægningen og til information af trafikanterne. Her er kort angivet seks måder. Plan eller servicedeklaration I vejsektoren er servicedeklarationer i relation til vintertjeneste udbredt. Servicedeklarationen angiver, hvilken service kunden (trafikanten) kan forvente at få af leverandøren (vejbestyrelsen). I servicedeklarationer om vintertjeneste er vej- og stinettet opdelt i klasser, og hver klasse har tilknyttet målsætninger for servicen, dvs. hver klasse sit serviceniveau. På tilsvarende vis kan der knyttes målsætninger til vej- og stinettet om cyklisters og fodgængeres oplevede serviceniveau. Serviceniveauet behøver ikke være ens i hele vej- og stinettet. Nettet kan opdeles i klasser, og målsætninger behøver ikke nødvendigvis være knyttet til hver klasse. En stor forskel er dog, at vintertjeneste er drift, mens det oplevede serviceniveau afgøres af design, trafik og omgivelser. En servicedeklaration for oplevet serviceniveau er derfor en mere langsigtet politisk målsætning, og har derfor karakter af at være del af en trafikplan. 8

9 Kortlægning Ofte er det bedst at starte med at kortlægge det oplevede serviceniveau. Afhængig af formålet kan kortlægningen beskrive serviceniveauet på et mindre eller større vejnet, en enkelt rute eller blot udvalgte kryds eller strækninger. Kortlægning af større vejnet kan eksempelvis være relevant i udarbejdelse af planer for gang- og cykeltrafik samt til optimering af ressourceanvendelsen. Kortlægning af en enkelt rute kan medvirke til at udpege missing links. Kortlægning af et mindre vejnet kan eksempelvis være relevant for at erfare, hvordan nyanlæg af veje vil påvirke serviceniveauet på eksisterende veje, eller hvordan serviceniveauet i et fremtidigt byområde harmonerer med de eksisterende. Ruteinformation Kortlægningen kan også anvendes til at informere trafikanterne. Oplysningerne om serviceniveau kan indgå i beskrivelsen af vejnet eller ruter, hvad enten denne beskrivelse findes i en omfangsrig ruteinformation i en bog, på et fysisk kort, i en internet baseret ruteplanlægger, el. lign. Oplysningerne om serviceniveau kan evt. anvendes til vælge rute enten af trafikanten selv eller ruteplanlæggeren. Fremtidigt serviceniveau Ønsker man at beskrive fremtidigt serviceniveau fx en kommende vej eller et ombygget kryds, så kan regnearkene også anvendes til dette. Derved belyses om den nye vej er god eller dårlig for fodgængere og cyklister, og om ombygningen er en forbedring eller forværring af forholdene og i hvilken grad. Pletter med dårlig service Inden for trafiksikkerhed arbejdes med sorte pletter. På en sort plet sker der flere uheld end der normalt sker tilsvarende steder. Prioriteringen af sortpletprojekter, der forebygger uheld, sikrer, at midlerne anvendes optimalt. I trafikplanlægningen kan der på lignende vis arbejdes med pletter med dårlig service. På disse pletter er serviceniveauet ringere end på tilsvarende steder. Ved at lade differencen mellem nuværende og fremtidig servicesum indgå i prioriteringen af projekter, der forbedrer forholdene for fodgængere og cyklister, sikres, at midlerne anvendes optimalt. Derved opnås at få mest service for pengene. Rutetilgang Arbejdet med at forbedre forholdene for gang- og især cykeltrafik foregår ofte ved at udarbejde planer, anlægs- og ombygningsprojekter for længere ruteforløb. Det motiveres af, at en sammenhængende rute giver en større benyttelse. De såkaldte missing links ville ellers få fodgængere og cyklister til at fravælge ruten. Missing links er ofte forhold, der medfører større fald i serviceniveauet eller giver anledning til længere omveje. Beregninger af det oplevede serviceniveau for enkelte dele af længere ruteforløb kan medvirke til at identificere missing links. 9

10 2. Opdeling af vejnet, data og regneark Forud for beregninger af oplevet serviceniveau er det vigtigt at opdele vejnettet i strækninger og kryds på en rimeligt korrekt men også håndterbar måde. Samtidig er det nødvendigt med relevante data om disse strækninger og kryds. 2.1 Opdeling af vejnet En vejs udformning, trafik og omgivelser kan variere meget over blot få hundrede meter. Det oplevede serviceniveau ændrer sig dog oftest markant i forbindelse med visse kryds. Det er derfor sjældent nødvendigt at opdele vejnettet yderligere i delstrækninger mellem kryds. I hovedtræk vil en fornuftig opdeling af vejnettet kunne udføres ved, at strækninger defineres til at starte / slutte følgende steder; - signalregulerede kryds, - rundkørsler, - større vigepligtsregulerede kryds (sideveje med en årsdøgntrafik over 1.000), - ved kryds med en overordnet vej, - for enden af en blind vej, - ved ændringer i hastighedsbegrænsning, og - ved ophør / start af gang- og cykelfaciliteter. For strækninger med meget asymmetriske tværprofiler kan serviceniveauet evt. beregnes for hver vejside. Særligt når fortov, cykelsti, cykelbane, kantbane eller bufferarealer (parkering, skillerabatter og busstoppesteder) kun findes i en vejside eller bredden af disse tværsnitelementer er meget forskellige i de to vejsider bør serviceniveauet beregnes for hver vejside. Serviceniveauet i kryds vil være hensigtsmæssigt at beregne for signalregulerede kryds, rundkørsler, og hvor mange fodgængere og cyklister ellers færdes på tværs af overordnede veje. I et signalreguleret kryds vil serviceniveauet ofte variere afhængig af, hvilket vejben fodgængeren eller cyklisten skal krydse. Derfor er det hensigtsmæssigt at beregne serviceniveauet for hvert vejben. I rundkørsler er det derimod sjældent nødvendigt, da serviceniveauet ofte er det samme for trafikanter fra de enkelte vejgrene. Serviceniveauet for fodgængere og cyklister, der ellers krydser den overordnede vej, kan fx beregnes for de enkelte vigepligtsregulerede kryds og vej-stikryds, formelle fodgængerovergange samt gangbroer og tunneler. Derudover kan der for hver strækning udføres én beregning af serviceniveauet, hvor man blot krydser den overordnede vej. Den beregning foretages ved at bruge regnearket for vigepligtsregulerede kryds, hvor gangareal ved vigelinje er strækningens type af gangareal og kørebanebredden på sidevej/sti sættes til 0. 10

11 2.2 Data og regneark For at få rimeligt præcise estimater for oplevet serviceniveau kræves en række data, der følger fastlagte definitioner. Hvis man ikke har data, skal de skønnes eller indsamles. Her følger de fastlagte definitioner, og hvordan eventuelle skøn kan foretages. Samtidig er de fire regneark, der kan beregne både fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveauer, tilfredshed og servicesummer i kryds og på strækninger, præsenteret. Regnearkene kan hentes gratis på eller På de samme hjemmesider kan de tekniske rapporter og denne vejledning også hentes. Det anbefales at rådføre sig med de tekniske rapporter, før beregninger af oplevet serviceniveau udføres i et større omfang. Gangbro og -tunnel Her er kun data om to forhold nødvendige. Det skal i regnearket angives, om der er tale om en bro eller tunnel. Desuden skal højdeforskellen mellem top af øverste og bund af nederste trin angives i meter. Kun højdeforskelle på 2 til 10 meter kan indtastes i regnearket, da modellen kun er gyldig i dette interval. Højdeforskellen er typisk ca. 3,5 meter for tunneler og ca. 5,0-7,5 meter for broer. I regnearket for broer og tunneler kan også angives vejnavnet for den vej, som gangbroen eller tunnelen krydser, og hvor broen eller tunnelen findes ved langs vejen. En årsdøgntrafik for antal fodgængere, der benytter eller forventes at benytte broen eller tunnelen, kan også angives, så en servicesum kan beregnes og anvendes til prioritering. Serviceniveau, tilfredshed og servicesum for fodgængere beregnes for tidsrummet kl på hverdage. Dette er bl.a. baseret på forudsætninger om, hvordan gangtrafikken time for time fordeler sig hen over et hverdagsdøgn. Forudsætningerne er fastlagt ud fra den landsdækkende transportvaneundersøgelse, men kan ændres i regnearksfanen Forsætninger. Vigepligtsregulerede kryds i niveau Når fodgængere og cyklister krydser en overordnet vej (ej bro, tunnel, rundkørsel eller lyskryds), så kan regnearket for vigepligtsregulerede kryds benyttes. Regnearket indeholder en fane til beregninger af fodgængeres serviceniveau og en til beregninger af cyklisters. I fodgængerfanen skal oplysninger om gangareal ved vigelinje og krydsning samt køretøjer på overordnet vej indtastes. Gangareal ved vigelinje kan være separat 11

12 sti, fortov eller kørebane. Med separat sti menes, at fodgængeren ankommer til krydset ad en separat sti. Med fortov menes, at fodgængeren går på fortov enten ad sidevejen, som fodgængeren ankommer fra, eller (hvis ingen sidevej) ad den overordnede vej fodgængeren går ad inden krydsningen. Med kørebane menes, at der ikke er fortov på sidevejen eller den overordnede vej. Gangareal ved krydsning kan enten være fodgængerfelt eller kørebane. Fodgængerfelt betyder, at der på tværs af den overordnede vej er afmærket fodgængerfelt. Derudover angives årsdøgntrafikken på den overordnede vej for motorkøretøjer og cykler/knallerter. Serviceniveauet for fodgængere beregnes selvom antallet af cykler/knallerter ikke angives. Ligesom med fodgængere benyttes fordelinger af antal motorkøretøjer, cykler og knallerter hen over døgnet med baggrund i den landsdækkende transportvaneundersøgelse, og disse er angivet i regnearksfanen Forsætninger. Serviceniveau, tilfredshed og servicesum for fodgængere beregnes for tidsrummet kl på hverdage. Desuden beregnes tilfredshedsniveauet time for time. Oplysninger om beregning af tilfredshedsniveau findes i de tekniske rapporter. Til beregning af cyklisters serviceniveau skal oplysninger om kørebanebredde på sidevej samt hastighedsbegrænsning og antal køretøjer på den overordnede vej angives. Kørebanebredden måles omkring meter nede ad sidevejen og er eksklusiv arealer, der enten er afmærket eller i stort omfang anvendes til parkering. Hvis cyklisten ankommer til krydset ad en separat sti sættes kørebanebredden til 0. Der kan indtastes hastighedsbegrænsninger mellem 15 og 90 km/t. Antal køretøjer på den overordnede vej angives på samme måde som for fodgængere. Serviceniveauet for cyklister beregnes selvom antallet af cykler/knallerter ikke angives. Serviceniveau, tilfredshed og servicesum for cyklister beregnes for tidsrummet kl på hverdage, og tilfredshedsniveauet beregnes time for time. 12

13 Rundkørsler Fodgængeres oplevede serviceniveau i rundkørsler påvirkes af type af gangareal før rundkørslen og ved krydsning af vejgren samt cirkulerende køretøjer. Gangareal før rundkørslen kan være fortov, cykelsti eller kørebane, og kørebane kan betyde kørespor, yderrabat, kantbane og cykelbane. Gangareal ved krydsning af vejgren kan være kørebane eller fodgængerfelt, og kørebane kan betyde kørespor og cykelfelt. Hvis gangareal før rundkørslen eller ved krydsning af vejgren er forskellig fra vejgren til vejgren, så anbefales at beregne serviceniveauet for hver vejgren. Derudover indtastes årsdøgntrafik for cirkulerende motorkøretøjer og cykler/knallerter umiddelbart før krydset vejgren. Cirkulerende køretøjer kan evt. skønnes ud fra oplysninger om trafikmængder på veje, der fører ind i rundkørslen. Serviceniveau for fodgængere beregnes selvom antallet af cykler/knallerter ikke angives. I figuren nedenfor er med rødt vist, de data der angives for rundkørsler ved beregning af fodgængeres serviceniveau. Gangareal før rundkørsel = kørebane Gangareal ved krydsning = kørebane Cirkulerende køretøjer her Ydre radius Radius af midterø Cirkulerende motorkøretøjer her Cykelareal mellem vejgrene = cykelbane Cykelareal ved krydsning = hvidt cykelfelt Luftfoto af rundkørsel med markeringer og forklaringer. Stiplet rød linje markerer fodgængers gangforløb, mens stiplet blå linje er cyklistens rute. Cyklisters oplevede serviceniveau i rundkørsler påvirkes af fem forhold. Type af cykelareal mellem vejgrene kan være cykelsti, farvet cykelbane (blå eller rød), cykelbane (alene hvid stribe) eller kørebane. Type af cykelareal ved krydsning af vejgren kan være farvet cykelfelt (blåt eller rødt), hvidt cykelfelt eller kørebane. Årsdøgntrafik for cirkulerende motorkøretøjer skal også indtastes på samme måde som for fodgængere. Derudover er to radier af betydning. Radius af midterø ekskl. overkørselsarealer skal angives i meter. Da det er ekskl. overkørselsareal, er denne radius lig nul for minirundkørsler. Ydre radius fra midterø centrum til ydre kant af cyklisters cirkulationsareal skal også angives i meter. I figuren ovenfor er med blåt vist, de data der angives for rundkørsler ved beregning af cyklisters serviceniveau. 13

14 Signalregulerede kryds Fodgængeres oplevede serviceniveau i signalregulerede kryds afhænger af gangareal før kryds og ved krydsning, længde af fodgængerovergang og antallet af køretøjer på det krydsede vejben. Gangareal før kryds opgøres for stedet ca meter nede ad den vej, som fodgængeren ankommer til krydset fra, og kan enten være fortov eller ej fortov, hvilket fx kan betyde yderrabat, cykelsti eller kørespor. Gangareal ved krydsning kan være fodgængerfelt eller kørebane. Længden af fodgængerovergang er fra kant til kant af gangarealer på hver side af det krydsede vejben (fx fra fortovskant til fortovskant) og måles enten midt i fodgængerfelt eller ca. en meter foran stoplinje. Længden af fodgængerovergangen anvendes til at beregne den tid, som fodgængeren bruger for at krydse vejen. Der beregnes resultater for en lav, middel og høj ganghastighed. I fanen Forudsætninger findes de ganghastigheder, der anvendes. Ganghastighederne kan ændres. Derudover angives årsdøgntrafik for motorkøretøjer og cykler/knallerter for det krydsede vejben. Serviceniveau for fodgængere beregnes selvom antal cykler/knallerter ikke angives. I figuren nedenfor er med rødt vist, de data der angives for lyskryds ved beregning af fodgængeres serviceniveau. Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Længde af fodgængerovergang her Bredde af cykelfacilitet her Type af cykelfacilitet = bane Type af cykelfelt = hvidt Luftfoto af signalreguleret kryds med markeringer og forklaringer. Stiplet rød linje markerer fodgængers gangforløb, mens stiplet blå linje er cyklistens rute. Cyklisters oplevede serviceniveau i signalregulerede kryds kan opgøres for ligeud kørende og venstresvingende. For ligeud kørende angives type af cykelfacilitet før kryds, bredde af cykelfaciliteten nær stoplinje og type af cykelfelt ved krydsning. Typen af cykelfacilitet kan være sti, bane eller ej. Med sti menes alle typer af stier fx ensrettet cykelsti, delt sti, dobbeltrettet fællessti, osv. Med bane menes bred kant- eller cykelbane, mens ej er synonym med kørebane. Det er typen af 14

15 cykelfacilitet før en evt. afkortning af faciliteten, der registreres, så eksempelvis registreres en afkortet cykelsti som sti. Typen af cykelfelt ved krydsning kan være blåt, hvidt eller ej, hvor blåt er et blåt cykelfelt (eller evt. anden farve), mens hvidt er kvart Freisleben eller internationalt cykelfelt (kun hvide striber). Bredden af cykelfacilitet angives i meter og måles før eventuelle krydshjørner og cykellommer typisk 5-10 meter før stoplinje. Bredden er nul, hvis der ikke er sti eller bane på dette sted. En afkortet cykelsti vil derfor have en bredde på nul. Venstresvingende cyklisters serviceniveau i signalregulerede kryds afhænger af type af cykelfelt, forekomst af fodgængerfelt og cykelsignal samt varigheden af det tidsrum, som cyklisten venter mellem krydsning af første og anden vejben. Det er typen af cykelfelt ved første krydsning, der angives, og også her kan det være blåt, hvidt eller ej. Også for den første krydsning angives, om der er cyklistsignal og fodgængerfelt til højre for cykelarealet ved krydsningen. Varigheden af ventetiden beregnes ud fra oplysninger, om længden af fodgængerovergangen ved første krydsning (måles på samme måde som for fodgængere) og signalomløbet. Strækninger Rimelige estimater for fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau kan fås ved at angive oplysninger om fire forhold; antallet og hastigheden af motorkøretøjer, type af randbebyggelse/landskab samt vejens tværprofil. Ønskes mere præcise estimater kan yderligere oplysninger om midterrabat, antal kørespor, busstoppesteder, beplantning, parkerede køretøjer samt gang- og cykeltrafik angives. Data inddateres i en regnearksfane, mens resultater gives i andre hhv. for cyklister og fodgængere. Årsdøgntrafik af motorkøretøjer for begge færdselsretninger angives. Vejens hastighedsbegrænsning eller hvis det haves motorkøretøjernes gennemsnitshastighed angives. Der opereres med fem typer af randbebyggelse / landskab. I byzone kan det være butik, bolig eller blandet. Med butik menes, at mere end 30% af bygningerne anvendes til butik i stueetagen fx detailhandel, dagligvarehandel, frisør, solcenter, restaurant, bank, ejendomshandel, bilhandel, osv. Med bolig menes, at mere end 50% af bygningerne anvendes til bolig i stueetagen (og mindre end 30% bruges til butik). Ved anden anvendelse i stueetagen i 15

16 byzone angives blandet. I landzone kan man vælge mellem skov eller mark. Med skov menes, at 50% eller mere af strækningen har skov, dvs. at mindst en vejside har skov på hele strækningen eller mindst halvdelen af strækningen har skov på begge vejsider. Skov opfattes som beplantning, der giver skygge på vejen, og kan fx være et læbælte. Gang- og cykelfaciliteter er meget vigtige for beregningen af serviceniveauet på strækninger, og det derfor nødvendigt med rimeligt præcise oplysninger om bredden af disse. Gennemsnitlige bredder angives for fortov, cykelsti, cykel-/kantbane, køresporet nærmest vejens yderkant samt bufferarealer mellem fortov, cykelareal og kørespor. Derudover angives typen af fortovsbelægning. Med fortov af asfalt menes, at hovedparten af det befæstede fortovsareal er af asfalt. Når de vigtige data om antal og hastighed for motorkøretøjer, randbebyggelse og vejens tværprofil er angivet, beregnes fodgængeres og cyklister oplevede serviceniveau. Det gøres ud fra automatisk generede værdier for de mindre vigtige forhold om midterrabat, antal kørespor, busstoppesteder, beplantning, parkerede biler samt gang- og cykeltrafik. Hvordan de automatisk generede værdier opgøres kan erfares af den tekniske rapport om oplevet serviceniveau på vejstrækninger. Data om en eller flere af de mindre vigtige forhold kan alternativt angives i regnearket, og vil så erstatte automatisk genererede værdier i serviceniveauberegninger. Det kan angives, om der er midterrabat, busstoppesteder og beplantning på strækningen. Beplantning sættes til ja vejtræer, når der er et eller flere større træer eller buske i vejarealet pr. 50 meter strækning. Antal kørespor og parkerede biler pr. 100 meter i begge vejsider kan også angives. Det er kun antal parkerede biler i vejarealet, der angives. Endelig kan årsdøgntrafik af cykler/knallerter og fodgængere angives, og de data anvendes både til prioritering og en mere præcis beregning af serviceniveauet. 16

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG Januar 2014 Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Udarbejdet Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG - REVISION NOVEMBER 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønne Cykelruter i København

Grønne Cykelruter i København Grønne Cykelruter i København Byplanlægger Lotte Bech, Vej & Park, Københavns Kommune, Njalsgade 13, 4.sal, 2300 København S, Tlf. 33 66 34 62, e-post lobec@btf.kk.dk Ingeniør M.IDA Thomas Gätke, Carl

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask Før: Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Efter: Fra GST; Pia: Ang. rundkørsler, det ser umiddelbart ud til at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter

cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter 1 cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter Forord København skal være verdens bedste cykelby. Målet er besluttet af en enig Borgerrepræsentation som et led i visionen om København

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

NOVEMBER 2013 ASSENS KOMMUNE GRUNDANALYSER AF FREMKOMMELIGHEDS OG TRANSPORTMULIGHEDER

NOVEMBER 2013 ASSENS KOMMUNE GRUNDANALYSER AF FREMKOMMELIGHEDS OG TRANSPORTMULIGHEDER NOVEMBER 2013 ASSENS KOMMUNE GRUNDANALYSER AF FREMKOMMELIGHEDS OG TRANSPORTMULIGHEDER INDHOLD 1 Kommissorium for arbejdet med analyse af transportmulighederne i Assens Kommune 1 2 Strækningsanalyser 5

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2)

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

CBR-club Denmark. De grundliggende principper. Den blå pil illustrerer i det følgende vores kørselsretning. Den røde prik illustrerer vejviseren

CBR-club Denmark. De grundliggende principper. Den blå pil illustrerer i det følgende vores kørselsretning. Den røde prik illustrerer vejviseren CBR-club Denmark Når vi er mange motorcykler der er ude at køre sammen, har det vist sig, at den nemmeste måde at holde styr på flokken, at få alle med, er at bruge den gruppekørsel-metode, hvor 2. køreren

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE FORÅR 2015 EVALUERING EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG Brugerundersøgelse cykelsti langs Rødvigvej fra Rengegade syd for Store Heddinge til Vemmetoftevej

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Formålet med dette dokument er at forklare, hvordan de enkelte brugere i forskellige vejbestyrelser anvender den metode til generering af stræknificerede

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune Sorø Kommune Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Baggrund Sorø Kommune

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Fælles principper for klassificeret vejnet

Fælles principper for klassificeret vejnet Fælles principper for klassificeret vejnet Kolofon Titel: Udgiver: Fælles principper for klassificeret vejnet Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: Juni 2011 Rådgiver: Redaktion: Design: Per Foldal

Læs mere