Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau"

Transkript

1 Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet cykelbane og -felt Bredde af cykelfacilitet 0 her Midterø radius (meter) Type af cykelfacilitet = bane Længde af fodgængerovergang her Type af cykelfelt = hvidt Ej fortov, fodgængerfelt Krydsningsdistance (meter) A B C D E F Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej Lyngby Marts 2012

2 Indhold 1. Indledning Begreber... 3 Oplevet serviceniveau... 3 Servicesum Hvad gør fodgængere og cyklister tilfredse? Gyldighedsområde Anvendelse og planlægning... 8 Plan eller servicedeklaration... 8 Kortlægning... 9 Ruteinformation... 9 Fremtidigt serviceniveau... 9 Pletter med dårlig service... 9 Rutetilgang Opdeling af vejnet, data og regneark Opdeling af vejnet Data og regneark Gangbro og -tunnel Vigepligtsregulerede kryds i niveau Rundkørsler Signalregulerede kryds Strækninger

3 1. Indledning Trafiksystemets fornemste opgave er at muliggøre færdsel fra A til B. Færdslen kan dernæst beskrives ud fra en række kvalitetsparametre fx fremkommelighed, trafiksikkerhed, miljøforhold, økonomi og ikke mindst den oplevede service, altså hvor tilfreds trafikanten er med forholdene. Oplevet serviceniveau er en vigtig parameter i den politiske beslutningsproces. Eksempelvis ser det ud til, at cykelstier i byområder især anlægges for at forbedre forholdene for cyklister at gøre cyklisterne mere tilfredse. Vejledningen beskriver en metode til systematisk opgørelse af fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau ved brug af regneark. Metodens resultat er en beskrivelse af, hvor tilfredse fodgængere og cyklister er med forholdene, når de færdes ad en strækning eller gennem et kryds. Beskrivelsen oversættes derefter til et serviceniveau, der er baseret på et entydigt karaktersystem. 1.1 Begreber Grundlæggende bygger begreber for det oplevede serviceniveau på, hvor tilfreds trafikanten som helhed er med vejens eller krydsets design, trafik og omgivelser. Oplevet serviceniveau Der er opstillet et begreb for oplevet serviceniveau med seks niveauer gående fra A til F til brug i trafikplanlægning og den politiske proces. For serviceniveau A gælder, at mere end 50 procent af trafikanterne er meget tilfredse. Det er således flertallet af trafikanter, der fastsætter serviceniveauer fra A til F. Serviceniveau Tegn Beskrivelse af trafikanters mening om vejen A Meget tilfreds B Noget tilfreds C Lidt tilfreds D Lidt utilfreds E Noget utilfreds F Meget utilfreds Et mere simpelt serviceniveaubegreb med tre niveauer er opstillet for at kunne informere trafikanter, turister, mv. om gode og dårlige gang- og cykelruter. Et Godt serviceniveau svarer til, at over 80 procent af trafikanterne er tilfredse, mens et Dårligt serviceniveau svarer til, at over 80 procent af trafikanterne er utilfredse (meget, noget eller lidt). 3

4 Simpelt serviceniveau Tegn Beskrivelse af trafikanters mening om vejen Godt Mindst 4 ud af 5 trafikanter er tilfredse Middel Hverken mange tilfredse eller utilfredse Dårligt Mindst 4 ud af 5 trafikanter er utilfredse Servicesum Servicesum er et udtryk for det omfang af (u)tilfredshed, der opleves i et kryds eller på en strækning. Servicesummen sammenholder trafikanters tilfredshed med antallet af trafikanter samt evt. strækningens længde. En høj positiv servicesum indikerer megen tilfredshed med strækningen eller krydset, mens en høj negativ servicesum indikerer megen utilfredshed. Det er ikke muligt at sammenligne en servicesum for en strækning med en for et kryds. Servicesummen kan derfor anvendes til at prioritere mellem forskellige projekter på strækninger eller i kryds. Ændringer i servicesummen indikerer, hvor meget trafikanternes tilfredshed bliver påvirket samlet set. Derved kan erfares, hvor og hvordan man får mest service og tilfredshed for pengene. Konkret bliver servicesummen beregnet ved, at tilfredshedskategorierne tildeles karakterer: +3 (meget tilfreds), +2, +1, -1, -2 og -3 (meget utilfreds). Karaktererne ganges herefter med tilfredshedsfordelingen og summeres. Summen ganges slutteligt med antallet af fodgængere eller cyklister klokken 6-18 på hverdage og evt. længden af vejstrækningen. Tabellen nedenfor viser en beregning af servicesum for cyklister på en 0,5 km lang strækning. Svarkategori Svarfordeling Mellemregning Antal cyklister Servicesum +3 Meget tilfreds 7 % 0,07 x 3 = 0,21 Måling viser, at 0,22 tilfredshed +2 Noget tilfreds 23 % 0,23 x 2 = 0,46 der cykler 700 x 700 cyklister x +1 Lidt tilfreds 28 % 0,28 x 1 = 0,28 cyklister på 0,5 km = -1 Lidt utilfreds 20 % 0,20 x -1 = -0,20 vejstrækningen -2 Noget utilfreds 16 % 0,16 x -2 = -0,32 kl på -3 Meget utilfreds 7 % 0,07 x -3 = -0,21 hverdage. SUM 100 % 0, Servicesum = 77 En servicesum beregnes for den enkelte trafikart, altså for fodgængere og cyklister hver for sig. Det er ikke hensigtsmæssigt at addere servicesummer for forskellige trafikarter. Gør man det, afhænger hensynet til en trafikart af længden af turene. Eksempelvis vil der blive taget hensyn til en cyklist ca. 3-4 gange oftere i forhold til en fodgænger, fordi cykelturen typisk er så meget længere end gåturen. 4

5 1.2 Hvad gør fodgængere og cyklister tilfredse? Fodgængeres og cyklisters oplevede tilfredshed er belyst ved at stille følgende spørgsmål til ca. 600 almindelige danskere: Hvor tilfreds var du som fodgænger (eller cyklist)?. Deltagerne kunne besvare spørgsmålet ved at afkrydse én af seks svarmuligheder gående fra meget tilfreds til meget utilfreds. Deltagerne i undersøgelserne skulle vurdere i alt 270 trafiksituationer fra 95 forskellige kryds og 56 strækninger. Analyser af svar sammenholdt med vejes eller kryds design, trafik og omgivelser viser, at den oplevede tilfredshed kan sættes på formel. Ud fra forholdsvis få oplysninger kan rimelige overslag for fodgængeres og cyklisters tilfredshed gives. Cykelsti og skillerabat gør både fodgængere og cyklister mere tilfredse. Et fortov vil her forbedre både fodgængeres og cyklisters serviceniveau yderligere. På strækninger er det især designet af gang- og cykelfaciliteter og disses placering i forhold til kørebanen, der påvirker fodgængeres og cyklisters oplevede tilfredshed. Motorkøretøjernes antal og hastighed har ligesom type af randbebyggelse og landskab også en større betydning, mens antallet af kørespor, køresporsbredde, mængde af gang- og cykeltrafik og parkerede biler samt forekomst af midterrabat, vejbeplantning og busstoppesteder er af mindre betydning. Sammenhængene mellem oplevet serviceniveau og strækningens design, trafik og omgivelser er logiske, men relativt komplekse. Det vigtigste forhold er som nævnt typen og bredden af det areal, man går og cykler på. En fodgænger vil helst gå på et fortov, dernæst en cykelsti, så en cykelbane og serviceniveauet er dårligst, hvis 5

6 fodgængeren skal gå på selve kørebanen. Cyklisten foretrækker cykelstien frem for en cykel- eller kantbane, mens at cykle på selve kørebanen giver det dårligste serviceniveau. De fleste typer af strækninger er undersøgt, dog ikke separate stier, ensrettede veje og motorveje. I kryds er sammenhænge mellem oplevet serviceniveau og krydsets design, trafik og omgivelser også logiske, men samtidig relativt simple. Eksempelvis ser det ud til, at omgivelserne ikke er af betydning. Det er især udformningen af gang- og cykelfaciliteter, motorkøretøjernes antal og krydsets størrelse, der har betydning. Følgende typer af kryds er undersøgt; fodgængeres krydsning af overordnet vej via gangbro og tunnel, fodgængeres og cyklisters krydsning af overordnet vej kommende fra sidevej eller separat sti med ubetinget vigepligt eller stoppligt (stoptavler), fodgængeres og cyklisters krydsning af en vej i en rundkørsel, fodgængeres og cyklisters krydsning af en vej i et lyskryds samt cyklisters venstresving med krydsning af to veje i et lyskryds. Mange forhold har betydning for det oplevede serviceniveau. Forholdenes betydning er sammen med benyttede modeller nøje beskrevet i to tekniske rapporter; Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau på vejstrækninger fra 2006 og Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds fra I tabellen nedenfor og på næste side kan forhold af betydning erfares. Fodgængere Cyklister Type og bredde af gangareal Type og bredde af cykelareal Antal motorkøretøjer Antal motorkøretøjer Motorkøretøjers gennemsnitshastighed Motorkøretøjers gennemsnitshastighed Type af randbebyggelse Type af randbebyggelse Afstand mellem gangareal og kørebane Afstand mellem cykelareal og kørebane Antal fodgængere Antal fodgængere Antal parkerede biler Antal parkerede biler Antal cyklister og knallerter Bredde af nærmeste kørespor Forekomst af midterrabat Afstand mellem gangareal og cykelareal Forekomst af 4 eller flere kørespor Forekomst af fortov Forekomst af træer/vejbeplantning Forekomst af busstoppesteder - Forekomst af 4 eller flere kørespor Forholdene beskrevet i tabellen er af betydning for det oplevede serviceniveau på strækninger for fodgængere og cyklister. Disse forhold indgår i beregninger af serviceniveau i det senere beskrevne regneark. 6

7 Cirkulerende motorkøretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau bruger- og implementeringsvejledning Krydstype Fodgængere Cyklister Gangbro og Type bro eller tunnel - gangtunnel Højdeforskel ml. nederste og øverste trin - Vigepligtsreguleret Gangareal ved vigelinje Kørebanebredde på sidevej kryds i Antal køretøjer på overordnet vej Antal køretøjer på overordnet vej niveau Gangareal ved krydsning af overordnet vej Hastighedsbegrænsning på overordnet vej Rundkørsel Gangareal før rundkørsel Cykelareal mellem vejgrene Gangareal ved krydsning af vejgren Cykelareal ved krydsning af vejgren Antal cirkulerende køretøjer Antal cirkulerende motorkøretøjer - Radius af midterø ekskl. overkørselsareal - Radius til ydre kant af cykelareal Lyskryds Gangareal før kryds Cykelareal før kryds krydsning af et Gangareal ved krydsning af vej Cykelareal ved krydsning af vej vejben Længde af krydsning af vej Bredde af cykelfacilitet nær stoplinje Antal køretøjer på krydset vej - Lyskryds - Ventetid mellem de to krydsninger sving til venstre, - Cykelareal ved krydsning af første vej altså krydsning - Gangareal ved krydsning af første vej af to vejben - Cyklistsignal ved krydsning af første vej Forholdene i tabellen er af betydning for det fodgængers og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds. Disse forhold indgår i beregninger af serviceniveau i de senere beskrevne regneark. Med gang- og cykelareal menes typen af det areal, som fodgængere og cyklister færdes på. Gangareal ved krydsning kan enten være fodgængerfelt eller kørebane, mens gangareal før krydsning fx kan være fortov, cykelsti eller kørebane. Cykelareal ved krydsning kan bl.a. være blåt cykelfelt eller kørebane, mens cykelareal før krydsning fx kan være cykelsti, cykelbane eller kørebane. Foruden Farvet den modeltekniske cykelbane og -felt beskrivelse illustrerer de tekniske rapporter grafisk, hvordan 2000 det oplevede serviceniveau afhænger af de enkelte forhold. Nedenfor er gengivet en grafisk illustration af cyklisters serviceniveau i rundkørsler Cykelsti, blåt cykelfelt Farvet cykelbane og -felt Midterø radius (meter) Midterø radius (meter) Midterø radius (meter) Cykelbane, hvidt cykelfelt 2000 A B C D E Midterø radius (meter) Kørebane Midterø radius (meter) A B C D E F A B C D E F D E F Illustration af serviceniveauer for cyklister i rundkørsler med 10 m brede cirkulationsarealer afhængig af type af cykelareal, cirkulerende motorkøretøjer pr. time og radius af midterø. 7

8 1.3 Gyldighedsområde Modellerne, der beregner oplevet serviceniveau på strækninger, er kun gyldige for veje med dobbeltrettet biltrafik. Disse modeller kan ikke opgøre oplevet serviceniveau på separate stier, ensrettede veje og motorveje. Modellerne for kryds kan anvendes til at opgøre serviceniveauet for fodgængere og cyklister, der skal ligeud eller til venstre i kryds, men er ikke gyldige for dem, der skal til højre. Modellerne kan ikke anvendes for stikryds og kryds med højrevigepligt. Modellerne er baseret på følgende forhold: Ej køtrafik, jævn belægning på gangog cykelfaciliteter, dagslys, solskin og ingen høje lyde fra andet end trafikken. På veje og i kryds med megen køtrafik må resultaterne derfor tages med forbehold. Modellerne kan ikke sige noget om det oplevede serviceniveau i mørke og kan ikke tage højde for drifts- og vedligeholdelsestilstanden. Modellerne kan anvendes i hele Danmark. Det er i praksis vigtigt at sammenligne serviceniveauet for forskellige steder i sammenlignelige tidsrum. Regnearkene gør det muligt at foretage sammenligninger i tidsrummet kl på hverdage. Hvor mængden af gang-, cykel- og / eller biltrafik er af betydning for serviceniveauet, kan sammenligninger også foretages time for time kl på hverdage. 1.4 Anvendelse og planlægning Beregninger af oplevet serviceniveau kan anvendes på utallige måder i trafikplanlægningen og til information af trafikanterne. Her er kort angivet seks måder. Plan eller servicedeklaration I vejsektoren er servicedeklarationer i relation til vintertjeneste udbredt. Servicedeklarationen angiver, hvilken service kunden (trafikanten) kan forvente at få af leverandøren (vejbestyrelsen). I servicedeklarationer om vintertjeneste er vej- og stinettet opdelt i klasser, og hver klasse har tilknyttet målsætninger for servicen, dvs. hver klasse sit serviceniveau. På tilsvarende vis kan der knyttes målsætninger til vej- og stinettet om cyklisters og fodgængeres oplevede serviceniveau. Serviceniveauet behøver ikke være ens i hele vej- og stinettet. Nettet kan opdeles i klasser, og målsætninger behøver ikke nødvendigvis være knyttet til hver klasse. En stor forskel er dog, at vintertjeneste er drift, mens det oplevede serviceniveau afgøres af design, trafik og omgivelser. En servicedeklaration for oplevet serviceniveau er derfor en mere langsigtet politisk målsætning, og har derfor karakter af at være del af en trafikplan. 8

9 Kortlægning Ofte er det bedst at starte med at kortlægge det oplevede serviceniveau. Afhængig af formålet kan kortlægningen beskrive serviceniveauet på et mindre eller større vejnet, en enkelt rute eller blot udvalgte kryds eller strækninger. Kortlægning af større vejnet kan eksempelvis være relevant i udarbejdelse af planer for gang- og cykeltrafik samt til optimering af ressourceanvendelsen. Kortlægning af en enkelt rute kan medvirke til at udpege missing links. Kortlægning af et mindre vejnet kan eksempelvis være relevant for at erfare, hvordan nyanlæg af veje vil påvirke serviceniveauet på eksisterende veje, eller hvordan serviceniveauet i et fremtidigt byområde harmonerer med de eksisterende. Ruteinformation Kortlægningen kan også anvendes til at informere trafikanterne. Oplysningerne om serviceniveau kan indgå i beskrivelsen af vejnet eller ruter, hvad enten denne beskrivelse findes i en omfangsrig ruteinformation i en bog, på et fysisk kort, i en internet baseret ruteplanlægger, el. lign. Oplysningerne om serviceniveau kan evt. anvendes til vælge rute enten af trafikanten selv eller ruteplanlæggeren. Fremtidigt serviceniveau Ønsker man at beskrive fremtidigt serviceniveau fx en kommende vej eller et ombygget kryds, så kan regnearkene også anvendes til dette. Derved belyses om den nye vej er god eller dårlig for fodgængere og cyklister, og om ombygningen er en forbedring eller forværring af forholdene og i hvilken grad. Pletter med dårlig service Inden for trafiksikkerhed arbejdes med sorte pletter. På en sort plet sker der flere uheld end der normalt sker tilsvarende steder. Prioriteringen af sortpletprojekter, der forebygger uheld, sikrer, at midlerne anvendes optimalt. I trafikplanlægningen kan der på lignende vis arbejdes med pletter med dårlig service. På disse pletter er serviceniveauet ringere end på tilsvarende steder. Ved at lade differencen mellem nuværende og fremtidig servicesum indgå i prioriteringen af projekter, der forbedrer forholdene for fodgængere og cyklister, sikres, at midlerne anvendes optimalt. Derved opnås at få mest service for pengene. Rutetilgang Arbejdet med at forbedre forholdene for gang- og især cykeltrafik foregår ofte ved at udarbejde planer, anlægs- og ombygningsprojekter for længere ruteforløb. Det motiveres af, at en sammenhængende rute giver en større benyttelse. De såkaldte missing links ville ellers få fodgængere og cyklister til at fravælge ruten. Missing links er ofte forhold, der medfører større fald i serviceniveauet eller giver anledning til længere omveje. Beregninger af det oplevede serviceniveau for enkelte dele af længere ruteforløb kan medvirke til at identificere missing links. 9

10 2. Opdeling af vejnet, data og regneark Forud for beregninger af oplevet serviceniveau er det vigtigt at opdele vejnettet i strækninger og kryds på en rimeligt korrekt men også håndterbar måde. Samtidig er det nødvendigt med relevante data om disse strækninger og kryds. 2.1 Opdeling af vejnet En vejs udformning, trafik og omgivelser kan variere meget over blot få hundrede meter. Det oplevede serviceniveau ændrer sig dog oftest markant i forbindelse med visse kryds. Det er derfor sjældent nødvendigt at opdele vejnettet yderligere i delstrækninger mellem kryds. I hovedtræk vil en fornuftig opdeling af vejnettet kunne udføres ved, at strækninger defineres til at starte / slutte følgende steder; - signalregulerede kryds, - rundkørsler, - større vigepligtsregulerede kryds (sideveje med en årsdøgntrafik over 1.000), - ved kryds med en overordnet vej, - for enden af en blind vej, - ved ændringer i hastighedsbegrænsning, og - ved ophør / start af gang- og cykelfaciliteter. For strækninger med meget asymmetriske tværprofiler kan serviceniveauet evt. beregnes for hver vejside. Særligt når fortov, cykelsti, cykelbane, kantbane eller bufferarealer (parkering, skillerabatter og busstoppesteder) kun findes i en vejside eller bredden af disse tværsnitelementer er meget forskellige i de to vejsider bør serviceniveauet beregnes for hver vejside. Serviceniveauet i kryds vil være hensigtsmæssigt at beregne for signalregulerede kryds, rundkørsler, og hvor mange fodgængere og cyklister ellers færdes på tværs af overordnede veje. I et signalreguleret kryds vil serviceniveauet ofte variere afhængig af, hvilket vejben fodgængeren eller cyklisten skal krydse. Derfor er det hensigtsmæssigt at beregne serviceniveauet for hvert vejben. I rundkørsler er det derimod sjældent nødvendigt, da serviceniveauet ofte er det samme for trafikanter fra de enkelte vejgrene. Serviceniveauet for fodgængere og cyklister, der ellers krydser den overordnede vej, kan fx beregnes for de enkelte vigepligtsregulerede kryds og vej-stikryds, formelle fodgængerovergange samt gangbroer og tunneler. Derudover kan der for hver strækning udføres én beregning af serviceniveauet, hvor man blot krydser den overordnede vej. Den beregning foretages ved at bruge regnearket for vigepligtsregulerede kryds, hvor gangareal ved vigelinje er strækningens type af gangareal og kørebanebredden på sidevej/sti sættes til 0. 10

11 2.2 Data og regneark For at få rimeligt præcise estimater for oplevet serviceniveau kræves en række data, der følger fastlagte definitioner. Hvis man ikke har data, skal de skønnes eller indsamles. Her følger de fastlagte definitioner, og hvordan eventuelle skøn kan foretages. Samtidig er de fire regneark, der kan beregne både fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveauer, tilfredshed og servicesummer i kryds og på strækninger, præsenteret. Regnearkene kan hentes gratis på eller På de samme hjemmesider kan de tekniske rapporter og denne vejledning også hentes. Det anbefales at rådføre sig med de tekniske rapporter, før beregninger af oplevet serviceniveau udføres i et større omfang. Gangbro og -tunnel Her er kun data om to forhold nødvendige. Det skal i regnearket angives, om der er tale om en bro eller tunnel. Desuden skal højdeforskellen mellem top af øverste og bund af nederste trin angives i meter. Kun højdeforskelle på 2 til 10 meter kan indtastes i regnearket, da modellen kun er gyldig i dette interval. Højdeforskellen er typisk ca. 3,5 meter for tunneler og ca. 5,0-7,5 meter for broer. I regnearket for broer og tunneler kan også angives vejnavnet for den vej, som gangbroen eller tunnelen krydser, og hvor broen eller tunnelen findes ved langs vejen. En årsdøgntrafik for antal fodgængere, der benytter eller forventes at benytte broen eller tunnelen, kan også angives, så en servicesum kan beregnes og anvendes til prioritering. Serviceniveau, tilfredshed og servicesum for fodgængere beregnes for tidsrummet kl på hverdage. Dette er bl.a. baseret på forudsætninger om, hvordan gangtrafikken time for time fordeler sig hen over et hverdagsdøgn. Forudsætningerne er fastlagt ud fra den landsdækkende transportvaneundersøgelse, men kan ændres i regnearksfanen Forsætninger. Vigepligtsregulerede kryds i niveau Når fodgængere og cyklister krydser en overordnet vej (ej bro, tunnel, rundkørsel eller lyskryds), så kan regnearket for vigepligtsregulerede kryds benyttes. Regnearket indeholder en fane til beregninger af fodgængeres serviceniveau og en til beregninger af cyklisters. I fodgængerfanen skal oplysninger om gangareal ved vigelinje og krydsning samt køretøjer på overordnet vej indtastes. Gangareal ved vigelinje kan være separat 11

12 sti, fortov eller kørebane. Med separat sti menes, at fodgængeren ankommer til krydset ad en separat sti. Med fortov menes, at fodgængeren går på fortov enten ad sidevejen, som fodgængeren ankommer fra, eller (hvis ingen sidevej) ad den overordnede vej fodgængeren går ad inden krydsningen. Med kørebane menes, at der ikke er fortov på sidevejen eller den overordnede vej. Gangareal ved krydsning kan enten være fodgængerfelt eller kørebane. Fodgængerfelt betyder, at der på tværs af den overordnede vej er afmærket fodgængerfelt. Derudover angives årsdøgntrafikken på den overordnede vej for motorkøretøjer og cykler/knallerter. Serviceniveauet for fodgængere beregnes selvom antallet af cykler/knallerter ikke angives. Ligesom med fodgængere benyttes fordelinger af antal motorkøretøjer, cykler og knallerter hen over døgnet med baggrund i den landsdækkende transportvaneundersøgelse, og disse er angivet i regnearksfanen Forsætninger. Serviceniveau, tilfredshed og servicesum for fodgængere beregnes for tidsrummet kl på hverdage. Desuden beregnes tilfredshedsniveauet time for time. Oplysninger om beregning af tilfredshedsniveau findes i de tekniske rapporter. Til beregning af cyklisters serviceniveau skal oplysninger om kørebanebredde på sidevej samt hastighedsbegrænsning og antal køretøjer på den overordnede vej angives. Kørebanebredden måles omkring meter nede ad sidevejen og er eksklusiv arealer, der enten er afmærket eller i stort omfang anvendes til parkering. Hvis cyklisten ankommer til krydset ad en separat sti sættes kørebanebredden til 0. Der kan indtastes hastighedsbegrænsninger mellem 15 og 90 km/t. Antal køretøjer på den overordnede vej angives på samme måde som for fodgængere. Serviceniveauet for cyklister beregnes selvom antallet af cykler/knallerter ikke angives. Serviceniveau, tilfredshed og servicesum for cyklister beregnes for tidsrummet kl på hverdage, og tilfredshedsniveauet beregnes time for time. 12

13 Rundkørsler Fodgængeres oplevede serviceniveau i rundkørsler påvirkes af type af gangareal før rundkørslen og ved krydsning af vejgren samt cirkulerende køretøjer. Gangareal før rundkørslen kan være fortov, cykelsti eller kørebane, og kørebane kan betyde kørespor, yderrabat, kantbane og cykelbane. Gangareal ved krydsning af vejgren kan være kørebane eller fodgængerfelt, og kørebane kan betyde kørespor og cykelfelt. Hvis gangareal før rundkørslen eller ved krydsning af vejgren er forskellig fra vejgren til vejgren, så anbefales at beregne serviceniveauet for hver vejgren. Derudover indtastes årsdøgntrafik for cirkulerende motorkøretøjer og cykler/knallerter umiddelbart før krydset vejgren. Cirkulerende køretøjer kan evt. skønnes ud fra oplysninger om trafikmængder på veje, der fører ind i rundkørslen. Serviceniveau for fodgængere beregnes selvom antallet af cykler/knallerter ikke angives. I figuren nedenfor er med rødt vist, de data der angives for rundkørsler ved beregning af fodgængeres serviceniveau. Gangareal før rundkørsel = kørebane Gangareal ved krydsning = kørebane Cirkulerende køretøjer her Ydre radius Radius af midterø Cirkulerende motorkøretøjer her Cykelareal mellem vejgrene = cykelbane Cykelareal ved krydsning = hvidt cykelfelt Luftfoto af rundkørsel med markeringer og forklaringer. Stiplet rød linje markerer fodgængers gangforløb, mens stiplet blå linje er cyklistens rute. Cyklisters oplevede serviceniveau i rundkørsler påvirkes af fem forhold. Type af cykelareal mellem vejgrene kan være cykelsti, farvet cykelbane (blå eller rød), cykelbane (alene hvid stribe) eller kørebane. Type af cykelareal ved krydsning af vejgren kan være farvet cykelfelt (blåt eller rødt), hvidt cykelfelt eller kørebane. Årsdøgntrafik for cirkulerende motorkøretøjer skal også indtastes på samme måde som for fodgængere. Derudover er to radier af betydning. Radius af midterø ekskl. overkørselsarealer skal angives i meter. Da det er ekskl. overkørselsareal, er denne radius lig nul for minirundkørsler. Ydre radius fra midterø centrum til ydre kant af cyklisters cirkulationsareal skal også angives i meter. I figuren ovenfor er med blåt vist, de data der angives for rundkørsler ved beregning af cyklisters serviceniveau. 13

14 Signalregulerede kryds Fodgængeres oplevede serviceniveau i signalregulerede kryds afhænger af gangareal før kryds og ved krydsning, længde af fodgængerovergang og antallet af køretøjer på det krydsede vejben. Gangareal før kryds opgøres for stedet ca meter nede ad den vej, som fodgængeren ankommer til krydset fra, og kan enten være fortov eller ej fortov, hvilket fx kan betyde yderrabat, cykelsti eller kørespor. Gangareal ved krydsning kan være fodgængerfelt eller kørebane. Længden af fodgængerovergang er fra kant til kant af gangarealer på hver side af det krydsede vejben (fx fra fortovskant til fortovskant) og måles enten midt i fodgængerfelt eller ca. en meter foran stoplinje. Længden af fodgængerovergangen anvendes til at beregne den tid, som fodgængeren bruger for at krydse vejen. Der beregnes resultater for en lav, middel og høj ganghastighed. I fanen Forudsætninger findes de ganghastigheder, der anvendes. Ganghastighederne kan ændres. Derudover angives årsdøgntrafik for motorkøretøjer og cykler/knallerter for det krydsede vejben. Serviceniveau for fodgængere beregnes selvom antal cykler/knallerter ikke angives. I figuren nedenfor er med rødt vist, de data der angives for lyskryds ved beregning af fodgængeres serviceniveau. Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Længde af fodgængerovergang her Bredde af cykelfacilitet her Type af cykelfacilitet = bane Type af cykelfelt = hvidt Luftfoto af signalreguleret kryds med markeringer og forklaringer. Stiplet rød linje markerer fodgængers gangforløb, mens stiplet blå linje er cyklistens rute. Cyklisters oplevede serviceniveau i signalregulerede kryds kan opgøres for ligeud kørende og venstresvingende. For ligeud kørende angives type af cykelfacilitet før kryds, bredde af cykelfaciliteten nær stoplinje og type af cykelfelt ved krydsning. Typen af cykelfacilitet kan være sti, bane eller ej. Med sti menes alle typer af stier fx ensrettet cykelsti, delt sti, dobbeltrettet fællessti, osv. Med bane menes bred kant- eller cykelbane, mens ej er synonym med kørebane. Det er typen af 14

15 cykelfacilitet før en evt. afkortning af faciliteten, der registreres, så eksempelvis registreres en afkortet cykelsti som sti. Typen af cykelfelt ved krydsning kan være blåt, hvidt eller ej, hvor blåt er et blåt cykelfelt (eller evt. anden farve), mens hvidt er kvart Freisleben eller internationalt cykelfelt (kun hvide striber). Bredden af cykelfacilitet angives i meter og måles før eventuelle krydshjørner og cykellommer typisk 5-10 meter før stoplinje. Bredden er nul, hvis der ikke er sti eller bane på dette sted. En afkortet cykelsti vil derfor have en bredde på nul. Venstresvingende cyklisters serviceniveau i signalregulerede kryds afhænger af type af cykelfelt, forekomst af fodgængerfelt og cykelsignal samt varigheden af det tidsrum, som cyklisten venter mellem krydsning af første og anden vejben. Det er typen af cykelfelt ved første krydsning, der angives, og også her kan det være blåt, hvidt eller ej. Også for den første krydsning angives, om der er cyklistsignal og fodgængerfelt til højre for cykelarealet ved krydsningen. Varigheden af ventetiden beregnes ud fra oplysninger, om længden af fodgængerovergangen ved første krydsning (måles på samme måde som for fodgængere) og signalomløbet. Strækninger Rimelige estimater for fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau kan fås ved at angive oplysninger om fire forhold; antallet og hastigheden af motorkøretøjer, type af randbebyggelse/landskab samt vejens tværprofil. Ønskes mere præcise estimater kan yderligere oplysninger om midterrabat, antal kørespor, busstoppesteder, beplantning, parkerede køretøjer samt gang- og cykeltrafik angives. Data inddateres i en regnearksfane, mens resultater gives i andre hhv. for cyklister og fodgængere. Årsdøgntrafik af motorkøretøjer for begge færdselsretninger angives. Vejens hastighedsbegrænsning eller hvis det haves motorkøretøjernes gennemsnitshastighed angives. Der opereres med fem typer af randbebyggelse / landskab. I byzone kan det være butik, bolig eller blandet. Med butik menes, at mere end 30% af bygningerne anvendes til butik i stueetagen fx detailhandel, dagligvarehandel, frisør, solcenter, restaurant, bank, ejendomshandel, bilhandel, osv. Med bolig menes, at mere end 50% af bygningerne anvendes til bolig i stueetagen (og mindre end 30% bruges til butik). Ved anden anvendelse i stueetagen i 15

16 byzone angives blandet. I landzone kan man vælge mellem skov eller mark. Med skov menes, at 50% eller mere af strækningen har skov, dvs. at mindst en vejside har skov på hele strækningen eller mindst halvdelen af strækningen har skov på begge vejsider. Skov opfattes som beplantning, der giver skygge på vejen, og kan fx være et læbælte. Gang- og cykelfaciliteter er meget vigtige for beregningen af serviceniveauet på strækninger, og det derfor nødvendigt med rimeligt præcise oplysninger om bredden af disse. Gennemsnitlige bredder angives for fortov, cykelsti, cykel-/kantbane, køresporet nærmest vejens yderkant samt bufferarealer mellem fortov, cykelareal og kørespor. Derudover angives typen af fortovsbelægning. Med fortov af asfalt menes, at hovedparten af det befæstede fortovsareal er af asfalt. Når de vigtige data om antal og hastighed for motorkøretøjer, randbebyggelse og vejens tværprofil er angivet, beregnes fodgængeres og cyklister oplevede serviceniveau. Det gøres ud fra automatisk generede værdier for de mindre vigtige forhold om midterrabat, antal kørespor, busstoppesteder, beplantning, parkerede biler samt gang- og cykeltrafik. Hvordan de automatisk generede værdier opgøres kan erfares af den tekniske rapport om oplevet serviceniveau på vejstrækninger. Data om en eller flere af de mindre vigtige forhold kan alternativt angives i regnearket, og vil så erstatte automatisk genererede værdier i serviceniveauberegninger. Det kan angives, om der er midterrabat, busstoppesteder og beplantning på strækningen. Beplantning sættes til ja vejtræer, når der er et eller flere større træer eller buske i vejarealet pr. 50 meter strækning. Antal kørespor og parkerede biler pr. 100 meter i begge vejsider kan også angives. Det er kun antal parkerede biler i vejarealet, der angives. Endelig kan årsdøgntrafik af cykler/knallerter og fodgængere angives, og de data anvendes både til prioritering og en mere præcis beregning af serviceniveauet. 16

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Søren Underlien Jensen Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Oplevet tilfredshed for fodgængere og cyklister, der går/cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

Bilisters oplevede serviceniveau på motorveje

Bilisters oplevede serviceniveau på motorveje Hastighedsbegrænsning ilisters oplevede serviceniveau på motorveje rugervejledning 90 km/t 110 km/t A 130 km/t A 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 Gennemsnitshastighed (km/t) Søren Underlien

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau på vejstrækninger Teknisk rapport

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau på vejstrækninger Teknisk rapport Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau på vejstrækninger Teknisk rapport 3,75 m kørespor Biler pr. time 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 shastighed (km/t)

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Teknisk rapport Søren Underlien Jensen December 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Titel: Fodgængeres og cyklisters oplevede

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 16.4.2015

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl UDKAST Fredensborg og Hørsholm kommuner Lågegyde Projektbeskrivelse 25. marts 2010 mkk/jvl Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Analyser... 4 2.1 Trafiktællinger... 4 2.2 Uheld... 5 2.3 Tilfredshed...

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed

Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed Forskelle i tryghed og tilfredshed afhængig af strækningers og kryds udformning Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE AABENRAA KOMMUNE BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE PADBORG SKOLECYKELBY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål Aabenraa Kommune

Læs mere

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 276634 Brevid. 2253426 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 20. januar 2016 Notatet beskriver hvilke cykelprojekter,

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober

Læs mere

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen. NOTAT Projekt Ringsted Bymidte Rundkørsel samt trafiksanering Nørregade og Søgade Kunde Ringsted Kommune Notat nr. 0 Dato 2010-11-16 Til Fra Ringsted Kommune Rambøll 1. Indledning Ringsted Kommune har

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel v/ Lene Hansen, MOE A/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Placering VEJFORUM 2015 SIDE 2 Baggrund Uheldsbelastet og utryg Ombygget

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave

EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne eksempelsamling indeholder eksempler på ombygning af vejanlæg, så der

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Ordrup Skole, Skovgårdsskolen, Sankt Joseph Søstrenes Skole og Munkegårdsskolen Cyklistprøve Rute 4 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende og fremtidige trafikale forhold 3

TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende og fremtidige trafikale forhold 3 ÅRSTIDERNE ARKITEKTER TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Analyse af scenarier November 2013 Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Elena Pérez-Rebollo Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Elena Pérez-Rebollo

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN

DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN De følgende sider er udarbejdet for at give dig nogle af de vigtigste regler at huske før din teoriprøve. Det første indskud du har til at svare er 80 % korrekt og hvis du er

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt

Læs mere

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Hvorfor netop fodgængere? Begrænset fokus på fodgængeres trafiksikkerhed fra nationalt og kommunalt niveau Ingen nyere

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik NOTAT Trafikdage 2008 Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik Email: marwas@tmf.kk.dk 11-08-2008 Sagsnr. 2008-26709 Dokumentnr. 2008-422994 Ny vejnetsplan for Københavns Kommune

Læs mere

Smalle cykelbaner ved lyskryds

Smalle cykelbaner ved lyskryds Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Til Dokumenttype Dokumentation Dato September 2011 HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Revision 1 Dato 2011-09-16 Udarbejdet af MCN, RAHH, HDJ Kontrolleret

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning

Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning Del 2 Søren Underlien Jensen April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Evaluering af effekter af rundkørsler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere